Rust magasinet marts 2012

RUST

MARTS 2012

Nr. 2 • 2012

Jeg prøver altid bare at være sød og åben.

Det er sgu det letteste,

ikk’?

1

RUST

Nr. 2 • 2012

INDHOLD

VELKOMMEN Foråret titter frem, og det samme gør en ny udgave af RUST. HVORFOR STUDERENDE IKKE BLIVER KLOGERE Universitetets undervisere har ikke tid til at uddybe de studerendes eksamenskarakterer.

Det er frustrerende for både studerende og undervisere, men der er ingen løsning på vej.

14

BIOLOGISTUDERENDE I ETISK DILEMMA Studerende på “SDU’s” biologiuddannelse er nødt til at udføre dyreforsøg for at gennemføre deres uddannelse. Paradoksalt, mener nogle af de studerende.

KNUSTE DRØMME PÅ BIOLOGISTUDIET En biologistuderende har valgt at tage orlov fra sit studie for at slippe for forsøg med levende mus og rotter.

KORT OG GODT Den hurtige opdatering fra universitets-universet.

STUDERENDE BLIVER KVALT I TEORI De fede studiejobs hænger ikke på træerne. Så hvorfor ikke skabe sit eget?

Mød de tre navnebrødre bag hjemmesiden Framor.dk.

FYNSKE FORÅRSFORNEMMELSER BAG NY FESTIVAL Musikfestivalen Leaves Festival vil gerne løfte det o Mottoet er: ”Tingene sker ikke af sig selv”.

denseanske kulturliv.

16

EN DRAMATISERET VIRKELIGHED Hver dag gemmer på små bider af magi for en ung digter i Kolding. Byens nye demotek gør det muligt for ham og andre unge kunstnere at udstille deres værker.

OPTIMISME TRODS LUKNING AF STUDENTERBUTIKKEN Syddanske Studerende glæder sig over udsigten til den nye Studenterlounge senere på året.

SDU SKRUER OP FOR CHARMEN Åbent hus er en tilbagevendende begivenhed på de danske universiteter.

Trods mange nye markedsføringstiltag holder SDU fast i traditionen.

3-2-1 TIL FORÅRSSOLEN Svensk synthpop og snedækkede bjerglandskaber.

Bliv guidet til dit kulturfix for marts måned.

FREDERIK FETTERLEIN – ”JEG PRØVER ALTID BARE AT VÆRE SØD OG ÅBEN. DET ER SGU DET LETTESTE, IKK’” Den pjuskede tumling, der bliver ved med at rejse sig. Pengene er væk, men mundvigene peger stadig opad.

26

ROLLER DERBY : ”VI MÅ HELST IKKE FALDE, FOR SÅ ØDELÆGGER VI GULVET” En hårdtslående sportsgren på otte hjul har gjort sit indtog i Danmark.

Og det er kun for kvinder.

USB-SKANDALE FÅR KONSEKVENSER PÅ SDU Defekte USB-stik fra SDU har betydet tabte eksamensnoter og forsvundne forskningsresultater for de studerende og ansatte. Universitetet har fyret leverandøren, men ikke helt.

2

34

BioCity byder på en knivskarp digital oplevelse!

PREMIERE 1. MARTS

PREMIERE 29. MARTS

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

Få studierabat på byens største filmudvalg i skarpeste digitale kvalitet

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST

Nr. 2 • 2012

VELKOMMEN

Velkommen til foråret og velkommen til marts-udgaven af RUST. Naturen viser sig fra sin bedste side efter en lang vinter. Vintergækkerne er sprunget frem, og det er pludselig ikke så uoverskueligt at tage cyklen ud på universitetet.

RUST-redaktionen har imidlertid brugt mange af de lange vinteraftener på at lave et blad, som forhåbentlig vil blive læst flittigt rundt omkring på SDU. Vi forsøger på bedste vis at lave et blad, der appellerer til alle afkroge af Syddansk Universitet. Ikke kun i Odense, men også i København, Slagelse, Esbjerg, Kolding og Sønderborg, hvor SDU også har aktiviteter.

I denne måned er vi taget et smut til Kolding, hvor et nyt demotek er oprettet. Her kan unge kunstnere få lov at udstille deres værker og vise, hvor mangfoldig en by Kolding er. Demoteket er yderligere et bevis på, at det kunstneriske hjerte banker andre steder end i storbyerne. I Odense finder en ny festival sted i slutningen af marts. Leaves Festival er endnu et fingerpeg om, at drivkraften og iværksætteriet lever i bedste velgående her på den anden side af bæltet.

Derudover har vi sat en af øjeblikkets mest medieomtalte personligheder, Frederik Fetterlein, stævne i København. Vi startede i bokseringen og fortsatte i hans lejlighed til en snak om det komplicerede forhold til faderen, fortidens ekstravagante liv og relationen til medierne.

RUST er et magasin for jer studerende, så vi har også gravet nogle interessante historier frem fra hverdagen her på universitetet. Vi har spurgt ledelsen, hvorfor man har valgt at lukke Studenterbutikken, og så har vi blandt andet også mødt en biologistuderende, der har følt sig nødsaget til at tage orlov, da hun ikke ønskede at sætte kniven i et levende dyr.

Men RUST er meget mere end forsøgsdyr, kendisser og kunst. Vores mål er at lave et blad, der favner bredt. Et blad, som I studerende har et nært forhold til. Derfor skal I være velkomne til at skrive til os på rust@sdu.dk, hvis I har ris eller ros eller ønsker at skrive for os. Vi er her for jeres skyld.

Endnu engang velkommen. Vi håber, I vil nyde bladet.

Christian Birk

Christian Birk Ansv. Chefredaktør

Sebastian Abrahamsen Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Iza Bahn Havelund Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Rasmus Hinchely Gade Forsidefoto Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Maj-Britt V. F. Andersen mba@htodense.dk

Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

4

RUST

Nr. 2 • 2012

klogere Hvorfor studerende ikke bliver

Meget få studerende på SDU får ændret deres karakter, hvis de forsøger at klage over den. Det viser en ny undersøgelse foretaget af RUST. Det skyldes, at de studerende ikke forstår deres karakterer, mener Lisbeth Petersen, der er juridisk ansvarlig for eksamensklagerne.

Af Iza Bahn Havelund Du tjekker Blackboard oftere, og din mave slår knude hver eneste gang. De sidste to uger har du læst og skrevet som en vanvittig på din opgave, og nu afsløres karakteren midt på den bare computerskærm. Karakteren er 4, men hvorfor? Du synes selv, at dit arbejde fortjener mere.

Tal fra en dugfrisk undersøgelse viser, at der i sommeren 2011 var 30 klager på humanistisk fakultet, og at fire fik ændret deres karakter. Forholdet er lignende på det naturvidenskabelige - og det samfundsvidenskabelige fakultet. Årsagen til, at der opstår klager, som alligevel ikke bliver godkendt, skyldes manglende forståelse fra den studerendes side af, mener Lisbeth Petersen. ”I mange tilfælde forstår de studerende bedre deres karakter, når de får en udtalelse tilbage. Og den udtalelse får de, hvis de klager.

Desuden er der faktisk næsten ingen, som vælger at anke en klage, hvis de har fået afslag. Det siger også lidt om, at det bare er en uddybelse af karakteren, de har brug for”.

Eleverne opfordres desuden til at tale med deres underviser, som har givet karakteren, inden de klager, forklarer Lisbeth Petersen.

Alligevel afslører tallene, at nogle studerende vælger at klage, hvor der i virkeligheden ikke er belæg for at få ændret karakteren. De studerende mangler viden om deres karakter, og det er derfor de klager, mener Jonas Blom, underviser på Center for Journalistik.

lige nu er et punkt, der debatteres på undervisermøderne på SDU. Det økonomiske perspektiv kunne tænkes at blive diskuteret til et sådan møde, og det er svært finde overskud til ekstra tid til den enkelte , erkender rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

ALLE HAR BRUG FOR FEEDBACK

DET BLIVER IKKE ANDERLEDES

”I virkeligheden burde vi tage tid fra undervisningen og bruge den på at give kommentarer til de studerendes karakterer. Men jeg har 170 studerende og ikke tid til at give dem alle respons i timerne. Men det ville jeg gerne, for det er klart, at alle har brug for at vide, hvorfor man har fået den karakter, man har. Uanset om man så har fået 4 eller 12 for sin opgave”. Ønsket om tid til mere fordybelse afføder dog nogle problematikker, erkender Jonas Blom. ”Det ville formentlig gå ud over undervisningen, og det er jo heller ikke optimalt. Men det er et emne, som er vigtigt at diskutere”, forklarer han.

Kløften mellem tid og kvalitet til de studerendes karakterer er så aktuelt et emne, at det

Pengekassens fleksibilitet er lige så stiv, som den karakter de studerende står tilbage med.

Derfor må underviserne sørge for at strukturere tiden, så de studerende både får feedback og undervisning. Det er et økonomisk prioriteringsspørgsmål, udtaler Jens Oddershede. ”Hvis underviserne skal have mere tid til at give deres elever udtalelser, så skal vi finde pengene et andet sted. Underviseren må selv vurdere, hvad der skal bruges tid på. Nogle lærere finder tid til at uddybe karaktererne, mens andre ikke gør”.

De studerende må altså klare sig med deres nøgne tal og håbe på, at pengeboksen en dag bliver åbnet, eller at underviserne udvikler et nyt skema, som indeholder feedback.

■

5

RUST

Nr. 2 • 2012

6

Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

På biologiuddannelsen er dissekeringer af dyr obligatorisk for de studerende. Biologisk Institut kalder det en nødvendighed, men for nogle studerende er det for stor en pris at betale for at fortsætte på uddannelsen.

Biologistuderende i

Mus og rotter er blandt de dyr, som biologistuderende kan komme til at støde på i deres uddannelsesforløb FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

For nogle biologistuderende er det ikke alle fag på skemaet, der er lige lette at gennemføre. Når skalpellen kommer frem på bordet, sætter det nogle studerende i et etisk dilemma. Ikke alle studerende synes lige godt om de forsøg, hvor dyr er indblandet, og det skaber problemer.

Vil du være biolog, er du nemlig nødt til at deltage i fag, hvor der laves forsøg med dyr, og det gør, at nogle studerende får svært ved at gennemføre deres uddannelse. De kan blive nødt til at bryde med deres etiske holdninger, eller vælge at droppe ud.

Det sidste skete for daværende biologistuderende Morten A. Larsen, som valgte at droppe biologistudiet på Syddansk Universitet til fordel for molekylærbiologi på RUC. ”Helt grundlæggende begyndte jeg at læse biologi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave

”Hvis ikke man skulle se virkeligheden på universitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden”

RUST

Nr. 2 • 2012

det stik modsatte”, forklarer Morten A. Larsen om, hvorfor han valgte at droppe biologiuddannelsen i Odense.

Nu arbejder han som gymnasielærer på Slagelse Gymnasium og bruger meget af sin fritid på at udbrede budskabet om at fremme alternativer til forsøg med dyr. Og det, mener han, er muligt, specielt for de studerende som ikke efterfølgende skal arbejde med forsøgsdyr.

ALTERNATIVER IKKE EN MULIGHED Selvom muligheden for alternativer menes at være der, er det ikke noget, man på Biologisk Institut vælger at støtte op omkring. Knud Ladegaard Pedersen er lektor på Biologisk Institut og mener, at dissekering af dyr er noget, alle biologistuderende skal igennem for at udvikle basale kundskaber om livets oprindelse. ”Biologi er læren om liv på højeste faglige niveau, og det er professionelle mennesker, vi

skal uddanne. Man er nødt til at have en vis beskyttelse af de studerende og deres kvalifikationer, så selvfølgelig skal man have set ind i et dyr for at kunne kalde sig biolog”, siger Knud Ladegaard Pedersen.

Han mener, at det nærmere handler om en mystisk fremmedgørelse, end at der er tale om et reelt problem med uddannelsens opbygning. I sidste ende kan det begrænse de studerendes jobmuligheder, hvis de ikke har deltaget i nødvendige kurser, mener lektoren på Biologisk Institut.

Sådan en påstand er ikke holdbar, mener Morten A. Larsen, da langt de fleste biologer ender med et at få job som gymnasielærer. Han

”Jeg begyndte at læse biologi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave det stik modsatte” finder det derfor ikke nødvendigt, at alle studerende skal igennem fag med dissekeringer og forsøg med dyr.

”Problemet ligger i holdningen om, at alle studerende skal lave dyreforsøg for at blive en god biolog. Det er tradition og mangel på nytænkning, kombineret med manglende koordination, men sikkert også en smule uvilje”, uddyber gymnasielæreren.

UNIVERSITET SKAL VISE VIRKELIGHEDEN På Biologisk Institut fastholder man vigtigheden af øvelserne, selvom nogle studerende finder det samvittighedsfuldt problematisk for deres videre uddannelse. ”Hvis ikke man skulle se virkeligheden på universitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden”, afslutter Knud Ladegaard Pedersen.

I blandt andet Sverige og Holland er der mulighed for at få dispensation for fag, hvor der udføres dyreforsøg og dissekeringer. Morten A. Larsen tror, at der i Danmark og på Syddansk Universitet er en modvilje, der endnu gør det svært at implementere alternativer fuldt ud på biologiuddannelsen.

■

7

RUST

Nr. 2 • 2012

”Hvis jeg fik nogle ordentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle lave de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer”

Indtil nu, har det ikke været et problem for bioI faget ”eksperimentel dyrefysiologi”, er der tale logistuderende Kristine Hauch Fenger at læse om dyreforsøg med blandt andet levende mus biologi på Syddansk Universitet, men hun har og rotter, hvor dissekeringer er forsøg med alnu set sig nødsaget til at tage orlov fra uddanlerede døde dyr. Ved dyreforsøg skal dyret nelsen efter at have afsluttet 3. semester. være bedøvet, sådan at det ikke oplever nogen Efter at have valgt hele to tilvalg, som eftersmerte, men for Kristine Hauch Fenger overskrifølgende blev nedlagt, har hun valgt at tage der det en personlig og etisk grænse, selvom pause fra studiet for ikke at skulle udføre de reglerne for dyreforsøg overholdes. dyreforsøg, som hun gennem hele sit uddanMulighederne for at søge dispensation for nelsesforløb har taget stor afstand fra. faget er så godt som ikke-eksisterende, og derNu sidder Kristine Hauch Fenger i en situafor har Kristine Hauch Fenger valgt orlov, frem tion, hvor hun for at for at spilde tiden fortsætte med sit ”Det er de demonstrationsforsøg, der fore- på at søge om disstudie kan blive nødt pensation. går på uddannelsen, den er gal med” til at pakke sine etiske ”En anden pige holdninger sammen. på studiet har søgt om dispensation for faget ”Jeg valgte netop SDU, fordi jeg vidste, jeg to gange, uden held, så der er ingen grund til kunne vælge et tilvalg i formidling. Det tilvalg at, jeg skal til at bruge tid på det også”, forklarer gjorde nemlig, at jeg kunne slippe for fag med den nu orlovstagende studerende. dyreforsøg”, fortæller den fortvivlede studeFARVEL TIL DRØMMEUDDANNELSEN rende.

Kristine Hauch Fenger har hele tiden været Efterfølgende blev tilvalg i kultur, miljø og natur klar over, at hun ikke kunne undgå dissekerinogså nedlagt, og det har gjort, at Kristine ikke ger af dyr, lige meget hvilket tilvalg hun valgte, længere føler, at hun kan få den uddannelse, men det fag hun har frygtet allermest, er nu hun har drømt om siden 8. klasse. det eneste alternativ til at fortsætte på uddanPå Biologisk Institut er man også kede af nednelsen. læggelserne, selvom lektor på Biologisk Insti-

8

tut, Knud Ladegaard Pedersen, udtaler, at ingen kan slippe for dissekeringer, uanset tilvalg.

Han fortæller ligeledes at de studerende har mulighed for at træde et skridt tilbage, og lade en medstuderende føre kniven, men for Kristine Hauch Fenger handler det ikke kun om at have skalpellen i hånden eller ej. For hende er det en etisk principsag, og hun kan slet ikke se nødvendigheden i det, hvis man alligevel bare kan lade andre udføre arbejdet.

For Kristine er det en balancegang, for hun kan godt se, at det på forskerniveau kan være nødvendigt at udføre dyreforsøg, men for hendes eget vedkommende finder hun det ikke nødvendigt for at kunne erhverve sig titlen som biolog. ”Jeg kan godt forstå, at man bruger det til reel forskning. Det er de demonstrationsforsøg, der foregår på uddannelsen, den er gal med”, uddyber Kristine Hauch Fenger.

UDLAND ELLER UETISK Hun er samtidig ked af ikke at kunne fortsætte på Syddansk Universitet, som hun ellers er rigtig glad for, men skal Kristine Hauch Fenger fortsætte med sin nuværende uddannelse, må hun rykke til udlandet. Her er der udviklet flere

RUST

Nr. 2 • 2012

Knuste drømme på Med nedlæggelsen af flere tilvalg er nogle biologistuderende i en situation, hvor de kan se sig nødsagede til at tage orlov eller droppe ud for at undgå fag med dyreforsøg. Kristine Hauch Fenger fortæller om den uheldige situation, hun er havnet i.

Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Kristine Hauch Fenger har taget orlov fra biologistudiet, da hendes etiske overvejelser ikke kunne gå hånd i hånd med udannelsens opbygning FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

alternativer i undervisningen, så studerende have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det ikke er nødsaget til at overtræde deres etiske er en basal viden om livets udvikling og mangprincipper. Ærgerligt det ikke er en mulighed i foldighed”, forklarer Thomas Berg.

Danmark, mener Kristine Hauch Fenger, da hun Kristine Hauch Fenger er enig i, at man selvgerne så, at hun kunne fortsætte på drømmefølgelig være skal i besiddelse af en basal viden, uddannelsen i Odense, uden at skulle igennem som ifølge hende selv kan tilegnes på andre fag, der intet har at gøre med, hvad hun senere måder end ved forsøg med dyr, sådan som det hen vil foretage sig indenfor biologien. i andre lande er påvist. ”Uddannelsen burde rettes ind efter, hvad ”Uanset forsøgsdyr eller ej, kunne man i det det er for en retning man vil hen imod, mindste tage men når det virkede så omsonst, om ”Jeg ser det som et kendskab snakken om det jeg overhovedet kunne blive biolog, biologer bør have, uanset hvad etiske i det. Hvis så jeg ingen grund til at blive på stude beskæftiger sig med. Det er jeg fik nogle diet og glemme alt om etik, forklarer ordentlige arguen basal viden om livets udvik- menter for, hvorKristine Hauch Fenger. ling og mangfoldighed” for jeg skulle lave ARGUMENTER IKKE HOLDBARE de skide dyreforSnakker man med uddannede biologer, er det søg, ville jeg nok ikke have de store problemer. dog ikke en overrepræsenteret holdning, at forDem har jeg bare ikke fået”, siger hun. søg med dyr ikke skal være for alle.

STØTTEERKLÆRING HJÆLPER IKKE Thomas Berg har en Ph.d. i biologi fra Københavns Universitet og arbejder nu på naturSelvom Kristine Hauch Fenger har haft held historisk museum Naturama i Svendborg. Han med at få en støtteerklæring fra foreningen mener, at forsøg med dyr skaber en elementær DOSO (DyreværnsOrganisationerne Samarviden, som er nødvendig for at danne en forbejdsOrganisation), har det ikke hjulpet på ståelse af den klassiske biologi. situationen. I støtteerklæringen bakker DOSO ”Jeg ser det som et kendskab, biologer bør op om, at biologistuderende skal have ret til

dispensation, sådan som det også er tilfældet i en række andre lande, og de bakker også op om muligheden for alternativer i undervisningen.

Problemet for Kristine Hauch Fenger er, at hun ikke ved, hvor hun skal gå hen med støtteerklæringen, så lige nu ved hun ikke, hvad der skal ske i fremtiden, og om det overhovedet bliver biologi, hun fortsat skal læse. ”Siden 8. klasse har biologi været mit drømmestudie, så det er ærgerligt, at der ikke er nogle, der har fortalt mig om det her problem noget før”, siger hun.

Knud Ladegaard Pedersen, lektor på Biologisk Institut, synes stadig ikke at, reglerne for dyreforsøg i undervisningen bør ændres, selvom det sætter nogle studerende i en position, hvor de ikke kan fortsætte på studiet. ”Det med at dissekere dyr forsvinder aldrig, men jeg vil kæmpe med næb og klør for at sådan noget pop ikke kommer ind i undervisningen”, siger han om, hvorvidt alternativer skal implementeres i undervisningen.

Fremtiden er stadig uvis for Kristine Hauch Fenger, men hun håber på, at hun før eller siden får den uddannelse, hun altid har drømt om, uden at skulle gå på kompromis med sine etiske forestillinger.

■

9

RUST

Nr. 1 2 • 2012

kort og godt LPE VIR KSOMH EDE R MED “SDU’S” STU DER END E SKAL HJÆ NYTÆN KNI NG skal vative ideer og nytænkning, hvis de ikke Danske virksomheder har brug for inno og t skæv n af verden. Derfor skal der tænkes sakke bagud i konkurrencen mod reste at med pe e studerende på SDU nu skal hjæl i nye baner. En disciplin som de ung erUniv preneurship Centre ved Syddansk finpudse. Industriens Fond og IDEA Entre omheder får mulighed for at arbejde virks sitet sætter derfor skub i et projekt, hvor . sammen med universitetsstuderende med rede viden hjælpe virksomhederne ialise spec s dere med skal de eren De stud og små til produkter. Projektet henvender sig at udvikle innovative og nytænkende preEntre e professor Torben Bager fra IDEA mellemstore virksomheder, der ifølg studegheder, der ligger i at samarbejde med neurship Centre ofte overser de muli striens Indu samlet projektsum på 4,5 mio. kr. rende. Projektet, der hedder WIIS har en Fond har bevilget 3,1 mio. kr.

TE TE T K E U N IVER SI E SK AL ST YR ER ED SL PU til at profilere NYE CAM m institutledere fe t sa an r ha et sit sitive signaler til Syddansk Univer iver at sende po bl ve ga op es er de erhver vsliv, universitetet. D ttere bånd til bå tæ et er sk øn U tioner i campusomverdenen. SD teresseorganisa in og r ne tio sa ni tion at samaroffentlige orga r en vidensinstitu fo de en gg rli næ og at der gøres byerne. Det er virk somheder, e al on gi re og le campusledere bejde med loka for skal de nye er D n. de vi s et med at få øjnene brug af universit organisationer le ka lo og et liv spar tner, mener hjælpe erhver vs ulig samarbejd m en m . so et et ansk Universitet op for universit orek tor for Sydd pr , en ns et re eg Sø m mmer så Bjarne Graabech mpusledere ko tså, at de nye ca al er n m prorek torer te so ig e ns He al de funger sk r He t. ig ul m campusbyer. ud af huset som iversitetets fem un i r te an nt se æ og rektors repr

Forår!

10

RUST

Nr. 1 2 • 2012

PÅ CAMPUS COMPUTER-SU PPOR T pludsevirke, eller flimrer skærmen Kan du ikke få musen til at ikke åbne? din seneste store opgave ligt? Vil dokumentet med e, iPad eller m med din PC, Mac, iPhon Hvis du oplever et proble k end Sydr. Du skal ikke længere væ iPod, er hjælpen meget næ rksted for e, hvor der er åbnet et væ dansk Universitet i Odens tekniske t foregår i lokalet med det ansatte og studerende. De ITcosmos. sulent Vu Ngoc Phuoc fra navn Ø4 -307-2 hos IT-kon

R ED RYGG EN All-nightere ve d tastaturet, la nge forelæsn bøger. Det ka inger og tung n være hårdt e at være studer for din ryg. And ende. I hver t ers Hansen og fa ld Peter Bo Jens er kandidatst en, der begge uderende, lede r ef ter forsøg res speciale. D spersoner til et handler om deskuldersmer te større projek t, r og indgår i et Bionex, som bl iver ledet af pr Søgaard fra SD ofessor Karen U. Ring til Ander s Hansen, 61 38 25 35, eller Pe 31 09 84, for m ter Bo Jensen ere informatio , 31 n eller skriv til anhan10@stud ent.sdu.dk el ler pejen10@ student.sdu.d k.

Så stræk rygg en og grib rø re t, hvis du har on og lyst til at hj dt i skuldrene ælpe dem med at finde en be for smer terne. dre behandlin g

er mandag – torsdag De daglige åbningstider dag til klokken 15. fra klokken 8 til 16 og fre

GODE LOKALER ER LIG MED MERE MOTION Det er hverken din bopæl eller din omgangskreds, der er bestemmende for, om du dyrker motion, hvis du bor i et af landets udsatte boligområder. I stedet handler det om at have gode faciliteter og et stærkt foreningsliv. Det er i hvert fald resultatet af en ny undersøgelse foretaget af studerende ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen afliver samtidig myten om, at der bliver dyrket væsentlig mindre motion i de udsatte boligområder end i resten af kongeriget. Tallene viser nemlig, at antallet af aktive beboere er næsten ens, uanset hvor du bor.

MEGA-STIPENDIUM MÅSKE PÅ VEJ Dansk Erhverv arbejder i disse dage på at få indført et såkaldt elitestipendium for særligt kvalificerede overbygningsstuderende. Planen er, at stipendiet på en halv million kroner skal uddeles en gang om året, og det vil være øremærket til et ophold på et af verdens førende universiteter i udlandet. Det er et forsøg fra Dansk Erhverv på at tilskynde unge studerende til at rejse ud i verden og bringe ny viden med hjem til Danmark. Det er især de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som Dansk Erhverv mener, de studerende bør besøge lidt flittigere. I alt har 58 danske studerende taget studieophold i et BRIK-land gennem udlandsstipendieordningen siden 2008.

Af Redaktionen Ill.: Hedwig 11

RUST

iværksætteri

Nr. 2 • 2012

De tre SDU-studerende Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen står bag hjemmesiden Framor.dk Foto: Brian Jakobsen

Studerende bliver kvalt i teori Innovative studerende, som ønsker at starte en virksomhed i studietiden, bliver ikke mødt med lutter begejstring af universitetets ansatte.

Af Line Tornvig Martinussen og Eva Krarup Randa Nielsen

12

RUST

Nr. 2 • 2012

Drømmen om profit og store biler var ikke den drivende kraft, da de tre studiekammerater Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen startede hjemmesiden Framor. dk. Kristian Viese Madsen og Christian Sindberg læser begge erhvervsøkonomi i Kolding, mens Christian Olesen tager sin tørn på civilingeniørstudiet i Odense. De er alle enige om, at det er lysten og ønsket om at få mere praktisk erfaring, der driver værket. ”Det fedeste ved iværksætteri er, at du ikke bliver opfattet som ’ham dér akademikeren’, du bliver ’ham den engagerede, der bare kører derudaf’”, siger Christian Olesen.

De tre unge iværksættere mener, at det netop er i studietiden, man skal gribe chancen og starte sin egen virksomhed. I denne fase udgør SU’en en fast indkomst, og man får mulighed for at skabe et netværk og komme i øjenhøjde med fremtidige arbejdsgivere.

De tre entreprenører vurderer ikke, at det er et problem at være fuldtidsstuderende og chef i egen virksomhed samtidig. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering. Dog kan det være en balance at få tid til kæresten og andre fritidsaktiviteter, og de tre ildsjæle indrømmer da også, at de ikke altid har mødt talstærkt op til forelæsningerne.

”Så længe man ikke har ambitioner om altid at få topkarakterer. Nogle gange bliver man sgu nødt til at tage den fra hoften”, siger Kristian Viese Madsen.

UNDGÅ ENTREPRENØREN I BRUGSEN Dog er de studerende frustrerede over, hvor lidt af teorien fra undervisningen de kan inddrage i deres praktiske arbejde. Christian Olesen fortæller, at undervisningsmaterialet er ”lidt ligesom en Flora&Fauna-bog”. ”’Her er en entreprenør, han får mange gode idéer’. Det handler ikke om, hvordan man bliver det, men hvordan han ser ud, så man kan undgå ham nede i Brugsen”, siger han.

Torben Bager er leder af iværksætterhuset IDEA House, hvor studerende kan få hjælp til at starte en virksomhed. Han er enig i, at den teoretiske del af undervisningen skal understøttes af et praktisk forløb, eksempelvis gennem en praktikordning. Han mener dog ikke, at universitetet nødvendigvis bør opfordre de studerende til at starte en virksomhed under uddannelsesforløbet. ”Hvis det tager mere end 20-30 procent af deres tid, hænger det ikke sammen med studiet”, fastslår han.

Per Johansen, dekan ved Teknisk Fakultet, er bevidst om problemet. ”Vi er bedre til at uddanne folk til at tage et job end til at skabe et”, siger han og fortæller, at der arbejdes på at udvikle en model til at hjælpe studerende, der vil starte deres egen virksomhed. Han understreger samtidig forskellen på iværksætteri og innovation, og at det at gennemføre en uddannelse er noget helt andet end at opstarte sin egen virksomhed. ”Det kræver jo en ildsjæl. Jeg kan ikke se, hvordan det at starte sin egen virksomhed skal kunne spille sammen med uddannelsen i form af ECTS-point”.

Rektor ved SDU, Jens Oddershede, mener, at Syddansk Universitet er nået langt i arbejdet med innovation. Det er et vigtigt satsningsområde på tværs af fakulteterne. Det er i universitetets interesse at fremme innovation blandt de studerende, både i nye og allerede eksisterende virksomheder. Oddershede mener, at universitetet gør meget for at fremme de studerendes skabertrang, blandt andet ved at deltage i iværksætterkonkurrencen Venture Cup. ”Det er vores målsætning at flere studerende skal undervises i entreprenørskab”, understreger Jens Oddershede afslutningsvis.

innovation ■

• Framor.dk er startet af Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen

or M Fra

• På Framor.dk kan der bestilles ’omsorgspakker’, som forældre kan sende til deres udeboende børn • Disse pakker indeholder eksempelvis slik, chips og forskellige madvarer • Pakkerne kan også sendes til udsendte soldater • Der findes forskellige pakker som ’tømmermandspakken’ og en ’økologisk pakke’ • Ideen opstod, da de tre unge altid slæbte poser med madvarer hjem efter et besøg hos forældrene • Framor.dk har eksisteret i cirka et år • Som alternativ arbejdes der på en side kaldet Frafar.dk • Framor.dk har 701 ’likes’ på Facebook

13

RUST

Nr. 2 • 2012

Fynske forårsfornemmelser

bag ny festival

Pressefoto: Larsen and Furious Jane er blandt de navne, der kan opleves på Leaves Festival

Af Christian Birk

I slutningen af marts kommer en ny festival til Odense. Leaves Festivalens ambition er at udfylde et tomrum hos publikum og på den alternative scene i byen. Bag festivalen banker et fynsk hjerte, og det glæder sig.

14

Fire ambitiøse drenge med rødder i den fynske muld har taget sagen i egen hånd. De er gået sammen for at starte en festival, der plejer det alternative musikmiljø herhjemme og i Odense.

Efter et års benarbejde er drømmen blevet til virkelighed. Den 30. og 31. marts kan de invitere de nysgerrige til spillestedet Kansas City, der i to dage vil huse en række af de bands, som man ellers skulle til København og Aarhus for at opleve.

Det er ikke tilfældigt, at festivalen afholdes i Odense. De fire arrangører håber, at Leaves Festival kan medvirke til en øget interesse for kulturlivet i Odense. Men endnu vigtigere er

måske følelserne for byen. Ideen til festivalen kom fra 25-årige Jacob Frederiksen, og selvom han nu er rykket fra Fyn til København, har tiden i byen sat sine spor. ”Jeg har en kæmpe kærlighed til Odense. Jeg ser stadig mig selv som odenseaner, og jeg vil blive ved med at engagere mig i musikmiljøet her, uanset hvor jeg bor”.

DRIVKRAFTEN ER STOR Inden han flyttede til hovedstaden, fik han igennem fem år opbygget sig et stort netværk indenfor den fynske undergrundsscene. Han var med til at stable flere musikarrangementer

RUST

Nr. 2 • 2012

op i Odense, men undrede sig samtidig over, at der ikke var en festival, der som i København og Aarhus beskæftigede sig med den eksperimenterende, rytmiske del af det musikalske vækstlag.

Det synes Jacob Frederiksen, at der skulle gøres noget ved. Derfor kontaktede han Kansas City og de tre drenge, som han nu arbejder sammen med. For ideen kunne han ikke glemme. Den skulle realiseres. Og måske stammer den drivkraft ligesom dåbsattesten også fra Fyn. ”Jeg er opvokset i nogle af de mindre byer på Vestfyn. Man kan vel et eller andet sted godt kalde mig en provinsdreng, men det ser jeg slet ikke som et dårligt træk. Der, hvor jeg kommer fra, må man selv sørge for, at tingene kommer til at ske, eller sker det ikke” ODENSE SKAL OPLEVE NOGET NYT OG SPÆNDENDE Nu er festivalen så en realitet. Lokalerne er booket, og det samme er de fleste af musikerne. Og selvom flere arrangører tidligere har beklaget sig over, at fremmødet til koncerter i Odense, har været for lavt, er Jacob Frederiksen ikke nervøs for, at projektet kuldsejler, og at der går ’Odense i den’.

På længere sigt er håbet, at festivalen bliver en årligt tilbagevende begivenhed, der kan vokse i antallet af bands og kunstneriske tiltag.

Og hvis det står til Jacob Frederiksen, skal det nok lykkedes. ”Vi har fået så utrolig stor støtte fra bands og frivillige, så vi lige nu kan gøre det på et meget skrabet budget. Så nu glæder vi os bare til at give Odense muligheden for at opleve noget nyt og spændende”. ■

En billet til Leaves Festival koster 100 kr og kan købes på www.kansascity.dk

De studerende er de dygtigste eksperter Februar betyder et nyt semester,Afog jeg er tit mødt til første forelæsning med et nytårsforsæt om færre overspringshandlinger Torben og bedreHolm forberedelse. Denne februar har jeg nogle helt andre mål. Jeg er nemlig tiltrådt som formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som Syddanske Studerende er medlem af.

Jeg har været studenterpolitisk aktiv i nogle år. Det startede med, at jeg var rusvejleder på RUC, hvor jeg opdagede vigtigheden af en god studiestart. Det er under studiestarten, vi etablerer sammenhold, venskaber og bekendtskaber – grundforudsætningerne for det gode studiemiljø.

Det er her, vi bliver en gruppe, der kan stå imod hårdt undervisnings- og eksamenspres – det er i denneJeg periode bliver at ’gå i krig sammen’. er under studiestarten, at vi finder venner er retviglad forrustet minetilmedstuderende påDet Aarhus Universitet og Studenterråat læne osder. op af, nårdet hverdagen starter, jeg blev studenterpolitisk for at forbedre vilkårene det For første fordi detog er gode mennesker, der udaktiv fra lokale præmisser for studiestart, studiemiljø og de faglige rammer. forstår at sparke gang i festen og byde nye mennesker velkommen. For det

andet fordi det er engagerede studerende der tager ansvar for deres studie.

Studiestarten og rusperioderne er med til at skabe gode forudsætninger for at blive en dygtig og Da Aarhus Universitet foreslog, at der skulle igangsættes en faglig udviklingsengageret studerende. Men et godt, socialt studiemiljø er ikke nok i sig selv. Der skal også være proces (populært forkortet FUP!), hvor 9 fakulteter skulle slås sammen til i alt 4 et stærkt fagligt miljø med undervisning og vejledning af høj kvalitet. Desværre er det ikke altid hovedområder, reagerede de. De kunne se, at den universitære faglighed i den tilfældet. Et håndgribeligt udtryk for problemet er de private eksamenskurser, der bliver udbudt graduniversiteter. blev kompromitteret, og gjorde ledelsenogopmærksom på det. Alligevel på mange Kurserne lover høje karakterer, tusindvis af studerende betalerer hvert år processen nu tilendebragt, og 9 fakulteter, hvis fagområder ikke nødvendigvis for ekstra undervisning.

har noget med hinanden at gøre, er lagt sammen.

Der er ikke noget galt i at ville yde en ekstra indsats, hvad enten man vil sikre en topkarakter eller HVERDAGSEKSPERTER frygterVI at ER dumpe.

Men når så mange studerende har behov for at købe ekstra undervisning, er det tegn på, at der er noget måDerfor gerne giver forvente, at voresledere universitetsuddannelse på højeste Ingen ledelse kangalt. videVialt. fornuftige indflydelse til deermenfagligenesker niveau.der Derfor kan det ikke være meningen, at vi skal betale for undervisning for fra første parket oplever, hvordan beslutningerne virker i praksis.at blive dygtige.

Undervisningskvaliteten skal forbedres, de stederder deterhalter, og jo flerehverdagens eksamenskurser vi På universitetet er det studerende og ansatte de egentlige kan overflødiggøre – jo bedre.

konsulenter, som ligger inde med en viden ingen andre har: Vi er på uddannelserne til hverdag, og vi kan se konsekvenserne af ledelsens beslutninger.

F.eks. da en række forelæsninger på KU blev delt op i to. I det ene lokale stod en forelæser, og forelæsningen blev så vist på storskærm i det andet lokale.

Ledelsen så en fin løsning på pladsproblemerne, men de studerende opdagede hurtigt at løsningen ikke fungerede: De studerende i video-lokalet havde ingen mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren. I Folketinget ved de godt at hverdagseksperter er nødvendige for at træffe gode beslutninger. Derfor vedtog de sidste år en universitetslov, der skulle give studerende og ansatte indflydelse på universiteterne.

LAV EN LOV DER VIRKER Situationen både på Aarhus Universitet og Københavns Universitet viser at universitetsloven ikke virker efter Folketingets hensigt. Selvom studerende og ansatte kan se, hvordan besparelser vil ramme naturvidenskab, bliver de ikke inddraget i vigtige spørgsmål om finansiering. Derfor må loven udskiftes med en lov der virker: Som sikrer at studerende og ansatte får indflydelse på beslutningerne. Det vil skabe gode forsknings- og undervisningsmiljøer, hvor vi igen kan mødes over en øl i fredagsbaren og gøre det vi er bedst til: Dele begejstring og faglig viden på bedste og mest engagerede vis.

15

RUST

RUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

Nr. 2 • 2012

UDKANT

En

dramatiseret KOLDING: Fra ugen begynder, til favoritten fredag kommer, tilføjer Simon Bojsen Maegaard spænding til oplevelserne i Kolding i sine samlinger af digte og noveller. Nu får hans medborgere også lov at kigge med.

16

RUST

Nr. 2 • 2012

virkelighed Af Anne Katrine Gregersen og Nina Aagaard Foto: Lasse Lindeborg ”Jeg begyndte at løbe rigtig hurtigt. Kragerne samlede sig oppe i trætoppene. Jeg hidsede mig selv op til at tro, at de ville gå til angreb.

Det blev overdramatisk, og i novellen ender jeg med at dø”.

I skoven fik den 21-årige digter Simon Bojsen Maegaard en dunkel sensommeraften et anfald af angst, hvilket førte til novellen Kragerne.

Heri dræbes han af fuglene.

Ideerne kommer bogstavelig talt løbende til den 21-årige digter. Stykker af hverdagen bliver skrevet ind i fiktionen. Der bliver leget med virkeligheden i den ellers rolige jyske by. Senest er han begyndt at bruge stednavne som Skovparken, Folkebiksen og Hotel Svanen i sine værker for på den måde at skabe en fornemmelse af Kolding, og han fortæller hvordan, det skal være med til at samle mennesker.

”På en måde prøver jeg at skabe et fællesskab for os, der bor heroppe nordpå”.

Energien blandt koldingenserne kan skabe en nærmest euforisk beruselse, som danner grundlag for kærlighedserklæringer til for eksempel 80-årige damer i genbrugsbutikken i digtet “Folkebiksen bag Fakta“:

kigge ekspedienten i øjnene og konstatere hendes 60 års forgangne ungdom i en stadig tiltagende gnist Digtet kom ikke til ham i butikken, som det gjorde på løbeturen i skoven. I stedet følte han efterfølgende, at han blev nødt til at beskrive mødet i Folkebiksen.

17

RUST

Nr. 2 • 2012

”Jeg kan mærke, at jeg skylder oplevelsen, at den bliver skrevet ned. Hvis jeg bare lader tiden passere, hvad har man så tilbage?”.

NUET SKAL OPLEVES Digte og noveller skrives på alle tidspunkter af døgnet.

I Simon Bojsen Maegaards tilfælde beskriver han tidligt på dagen nuet, og den tilstand som han fornemmer, at dagen får. I sidste uge gik han en tur ned gennem gågaden og delte sit digt ud. ”Jeg gjorde det som et tegn på, at de skulle kigge på byen i øjeblikket. De skulle bemærke, at solen var stået op, og de første tegn på forår var kommet til syne”.

Hvis man ikke tilfældigvis får stukket poesien i hænderne på gaden, er der mulighed for at opsøge den selv. På demoteket ved Kolding Bibliotek har han indleveret flere samlinger og noveller, og for Simon Bojsen Maegaard betyder det meget. ”Det bliver jo kedeligt i længden at sidde og skrive for sig selv. Digt på digt på digt”.

At aflevere sine værker til demoteket betyder for Simon Bojsen Maegaard, at de ikke længere blot er dagbogsskriverier og navlepilleri. ”Det er jo sjovt at komme ud med digtene og lade dem blive set, samt at få tilbagemeldinger og en diskussion i gang. Alting kan hurtigt blive for indadvendt, hvis man altid sidder og skriver alene”.

meter lang strikket hummer. Alt sammen kunst i Koldings nye demotek, der indtil videre består af en snoet reol lige ved indgangen til biblioteket. Alle mellem 13 og 30 år kan indlevere deres værker. Simon Bojsen Maegaards digte ligger på hylden.

Ti værker kan koldingenserne indtil videre låne med hjem, men det kan måske blive svært at få dem til det. Marie Lange mener nemlig ikke, at koldingensere er vant til sådan nogle projekter. De skal lige vænne sig til tanken og mærke efter, om det er noget, de har lyst til.

“Hvis man kigger derned, tænker man måske ikke, at der er overvældende med værker. Men det er jo nyt, og folk skal lige finde ud af, hvad det er for noget”.

Helst skal hylden selvfølgelig fyldes helt op, siger projektmedarbejder på biblioteket Tuperna Birch Olsen.

“Det går stille og roligt. Måske har det bare noget at gøre med forskellen mellem Jylland og Sjælland”.

LIGE FRA SKRIVEBORDET I København er det måske nemmere at starte sådan nogle projekter, mener hun. Udover Københavnsområdet er Kolding den eneste by i Danmark med et demotek. I hovedstaden er der flere og større ungdomsmiljøer, der kan

”Jeg kan mærke, at jeg skylder oplevelsen, at den bliver skrevet ned. Hvis jeg bare lader tiden passere, hvad har man så tilbage?”

FREM MED NÆSEN I KOLDING Det falder ikke naturligt for koldingensere som Simon Bojsen Maegaard at stikke næsen for langt frem. Men det er der mulighed for i demoteket.

“Jeg er ikke blufærdig, men det er der mange, der er herude på bøhlandet”, siger digterspiren Simon Bojsen Maegaard.

Koldingensere stiller sig ikke op på den nærmeste sten og råber deres idéer ud i verden. De bliver hvisket stille frem efter fem øl.

“Men det er ikke sådan et landsbysamfund, hvor man ikke tør gøre noget”, kvitterer gymnasieleven Marie Lange der som en del af foreningen Rastapopoulos har været med til at grundlægge demoteket.

“Nej, det er det ikke, men noget af mentaliteten er der stadig”, svarer Simon Bojsen Maegaard. Han tror, at mange i Kolding har digte eller sangtekster gemt i skufferne.

HUMMER PÅ HYLDEN Og måske kommer fremtiden til at se anderledes ud. Digte, musiknumre, madopskrifter, en

18

holde liv i ideer. I Kolding er der ikke nogen synlig undergrund.

Netop derfor kan værker, der er skabt i Kolding, være mere rene. Kulturen i en gruppe har ikke påvirket dem, mener Simon Bojsen Maegaard, der kommer direkte fra notesblokken.

“Det, man kommer med, er mere intimt.

Lige fra hjertet. Det er kvaliteten ved en lidt mindre by”.

I Kolding kan lånere genkende navnene på mange af dem, der har skabt værkerne. Koldingensere kan møde nye mennesker i byen, fortæller Marie Lange, men i andet eller tredje led er der helt sikkert fælles bekendte. Lørdagved man, hvem der er på Pitstop, Shakers og Crazy Daisy: “Det er ret småt. Man kender folk rundt omkring i byen. Det kan jeg egentlig godt lide”.

50 steder, der dyrker din helt specielle interesse, kan du finde i København. Et eller to i Kolding. Derfor kan koldingensere komme til at stå meget alene, siger Marie Lange. Men det kan være en fordel. Gennem demoteket

kan de opdage, at en, de kender perifert, også skriver digte. Kolding er en intim by, mener Marie Lange. Her bliver nye fællesskaber oprettet nemmere.

“I de større byer ville man måske ikke komme hinanden så meget ved. Så det ville måske ikke være lige så naturligt at sige; Hey, nu samles vi om det her”.

“NÅRH OKAY, WEIRDO“ Underligt. Sådan kan det virke, når Simon Maegaard Bojsen fortæller vennerne, at han har skrevet digte hele dagen.

“Jeg har sgu lige siddet med hovedet i skærmen og skrevet ti digte. ’Nårh okay, weirdo.

Skal du stikke næsen frem?’”.

RUST

Nr. 2 • 2012

”Jeg er ikke blufærdig, men det er der mange, der er herude på bøhlandet” DEMOTEKET • Kolding er den første by udover København, der har et demotek • Alle mellem 13 og 30 kan indlevere deres kunst • Værker kan være alt, hvad du finder på • Bag demoteket står Kolding Kommune sammen med ungdomsforeningen Rastapopoulos • Demoteket åbnede i december. 16. marts er der fernisering

19

RUST

Nr. 2 • 2012

”Det, man kommer med, er mere intimt.

Lige fra hjertet. Det er kvaliteten ved en lidt mindre by”.

På demoteket kan de læse dem, og skriverierne bliver en del af hverdagen. Marie Lange kender flere, der lige nu finpudser deres værker, før de sender dem ind til demoteket. Her kan koldingenserne se noget, de ellers aldrig ville se.

“Jeg kan ikke lide at spørge, om jeg må se, hvad de laver. Men det kan jeg i demoteket”.

I mange år skrev en af Simon Bojsen Maegaards venner digte, men han viste dem aldrig til nogen. Han sad bare med dem alene derhjemme og overvejede at stoppe. Nu bliver de udgivet på demoteket, og han overvejer at søge ind på forfatterskolen: “Han trængte bare til et demotek”, siger Tuperna Birch Olsen.

“Ja”, svarer Simon Bojsen Maegaard, “Jamen, det gjorde han sgu”.

■

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner Er du medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

20

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

RUST

Nr. 1 2 • 2012

Optimisme trods lukning af Studenterbutikken Selvom Studenterbutikken er lukket, betyder det ikke, at de studerendes forhold på SDU bliver forringet. Det mener Syddanske Studerende, der i stedet glæder til, at den nye Studenterlounge åbner senere på året. af Christian Birk

Kære du Jeg leder efter dig. Jeg så dig spankulere ensomt rundt den anden dag. Du så søgende ud.

Som om du ledte efter nogen eller noget, der kunne få dit hjerte til at slå i dobbelt takt.

Jeg tror, at vi fik øjenkontakt,

31. januar lukkede Studenterbutikken på Syddansk Universitet i Odense på grund af besparelser. Dermed er det ikke længere muligt at købe sine kopikort, udveksle studiebøger og få hjælp til indbinding af eksamensopgaver ét samlet sted. Nu bliver flere af Studenterbutikkens opgaver i stedet varetaget af Studenterboghandlen.

Men det var egentlig slet ikke meningen, at nøglen skulle drejes om i Studenterbutikken. I hvert fald ikke før den tidligere regering vedtog genopretningspakken i 2010. Den indebar et krav om, at de danske universiteter skulle spare kraftigt i de administrative udgifter. ”Her i serviceområdet betød det, at vi skulle spare 400.000 ud af 500.000 kroner på studentermedhjælpskontoen, og da Studenterbutikken primært var bemandet med studentermedhjælpere, havde vi simpelthen ikke lønkroner til at drive den”, siger Leif Jensen, servicechef i Serviceområdet på SDU. 35 MILLIONER TIL STUDIEMILJØET I slutningen af sidste år bevilligede Syddansk Universitet så 35 millioner kroner til at forbedre studiemiljøet. Men det betyder ikke, at Studenterbutikken genåbner. I stedet er det planen, at der fra 1. september skal etableres en helt ny Studenterlounge. Her skal de væsentligste services for de studerende placeres, og det skulle

gerne betyde en mere overskuelig hverdag for de studerende på SDU i Odense.

Og hvis det står til formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, er det tiltrængt med en omorganisering på SDU. ”Tidligere var de relevante oplysninger fordelt på alt for mange kontorer, som man ikke rigtig vidste hvor fandtes. Særligt de nye studerende har haft problemer med at finde rundt. Derfor er det vigtigt, at Studenterloungen bliver et samlingspunkt for de informationer, de studerende skal bruge”.

men jeg ved ikke, om du fik det samme sus i maven som jeg.

Jeg ved i hvert fald, at jeg er nødt til at se dig igen. Jeg kan ikke tænke på andet end dig. Jeg kan ikke spise, jeg kan ikke sove, og hver gang jeg ser et ansigt, tror jeg, at det er dit.

Selvom vi ikke kender hinan-

STORE FORVENTNINGER

den, ved jeg med mig selv, at

Syddanske Studerende er inviteret med i de udvalg, hvor det bestemmes præcis, hvordan ændringerne skal foregå og hvor mange penge, der skal bruges på de nye tiltag, og indtil videre synes Peter Lykkegaard Hansen, at det lover godt. ”Indtil nu har vi følt, at universitetet har bekymret sig for meget, om hvordan det så ud for de ansatte og i administrationen. Men nu er bøtten vendt, så de studerende er i centrum”.

Så selvom tingene langt fra er faldet på plads, er Peter Lykkegaard Hansen ikke bange for, at der er tale om store visioner, tomme ord og skinmanøvrer fra SDU’s side. ”Jeg er et positivt menneske, så jeg har store forventninger”.

det vil slå gnister imellem os.

Du er lige den, jeg har ledt efter, og hvis du bare giver mig en chance, er jeg sikker på, at du ikke bliver skuffet.

Så kære du, send mig et par ord på rust@sdu.dk, for jeg mangler en skribent som dig.

Kærlig hilsen En håbløs romantiker

”Indtil nu har vi følt, at universitetet har bekymret sig for meget om, hvordan det så ud for de ansatte og i administrationen.

Men nu er bøtten vendt, så de studerende er i centrum”

21

RUST

Nr. 2 • 2012

ÅBENT HUS PÅ SDU: Sønderborg: Torsdag 9. februar kl. 15–18 Esbjerg: Fredag 24. februar kl. 12–15 og 25. februar kl. 10–15 Odense: 3. marts kl. 13–17 Slagelse: 3. marts kl. 10–12 Kolding: 19. april – tidspunkt følger

Pressefoto: Jørn Larsens søjle foran SDU i Odense

SDU skruer op for charmen SDU slår hvert år dørene op for mulige studerende. Åbent hus er først og fremmest en tradition, men også en måde at tiltrække ansøgere på.

Af Sebastian Abrahamsen Det er sæson for åbent hus på de danske universiteter. Potentielle studerende bliver inviteret indenfor til en prøvesmag på den akademiske verden, og i bedste fald får de lyst til at bestille hele menuen, som studiechef på SDU, Per Andersen, formulerer det. På SDU er det en tradition, at man holder åbent hus, men det har ikke altid været en selvfølge. ”Vi undlod faktisk at holde åbent hus for firefem år siden, og det gav anledning til ret mange henvendelser”, siger studiechefen.

En af årsagerne til, at det koordinerede åbent hus blev sløjfet dengang, var, at universitetet i forvejen afholder så mange andre arrangementer for folk, der overvejer at søge ind, eksempelvis ”Studerende for en dag”. Derfor tænkte man, at det ikke var nødvendigt med åbent hus.

MAN BEHØVER IKKE VÆRE VERDENSMESTER Det viste sig at være en dårlig idé. De enkelte fakulteter valgte alligevel at arrangere deres egne

22

åbent hus-dage, og det blev ”noget underligt, ukoordineret noget”, husker Per Andersen. Desuden fortæller potentielle studerende ofte, at de synes, det er en god idé med et åbent husarrangement, siger han. ”Vi ligger jo i en region, hvor rigtig mange kommer fra det, vi kalder studiefremmede miljøer. Det vil sige, deres forældre har ingen eller en relativt lav uddannelse. Det er svært for mange af de unge at relatere til, hvordan det er at læse på universitetet. Det er derfor, de skal komme ud og møde vores studerende og få forklaret, at du ikke behøver at være verdensmester for at tage en videregående uddannelse”.

Det er netop mødet med universitetets studerende, der er styrken ved åbent hus-arrangementerne, mener Per Andersen. Det giver de besøgende et indblik i studielivet, og der vil desuden være forskellige aktiviteter i dagens anledning. På Naturvidenskab i Odense kan de besøgende blandt andet se en haj blive dissekeret.

ET KLART ALTERNATIV Universitetets egne analyser viser, at deltagerne ved åbent hus ofte er nogle andre end dem, der dukker op til ”Studerende for en dag” og lignende arrangementer. Derfor mener Per Andersen, det er arbejdet værd at holde åbent hus, selv hvis der ”kun” kommer 1.000 mennesker.

Samtidig er studiechefen nået frem til, at det er dumt ikke at holde åbent hus, når alle andre universiteter gør det. “Han ved godt, at SDUs campusbyer ikke kan” konkurrere med København og Aarhus, så ansøgerne må tiltrækkes med andre midler. ”Vi lader tingene tale for sig selv. Vi forsøger at sige, at hvis du er til et nært miljø og godt vil være i overskuelige rammer og i øvrigt få en god uddannelse, så er vi i hvert fald et rigtig godt og klart alternativ”.

■

RUST

Nr. 2 • 2012

Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Billettelefon 63121314

23

RUST

Nr. 2 • 2012

BOG: ISPRINSESSEN AF CAMILLA LÄCKBERG En god krimi passer for mig at se også til de kolde aftener, hvor man kan sidde trygt inden døre og se ud. Isprinsessen lader tankerne få frit spil, og man glemmer lidt, hvor koldt og gråt der kan være udenfor. Den er spændende med død og det hele.

METTE HYNDING JØRGENSEN, SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE, SDU ESBJERG

FILM: INTO THE WILD Filmen, instrueret af Sean Penn vil jeg se i denne måned, da den giver inspiration til at søge indad. Marts er for mig hverken vinter eller forår, men jeg får lyst til at krybe sammen i sofaen og se netop denne film om en ung fyr, der bryder al kontakt med sin familie. Han tager ud på sit livs rejse og finder tilværelsens essens ude i naturen, alt imens jeg holder mig indenfor.

24

ALBUM: BON IVER: FOR EMMA, FOREVER AGO Med dette album husker jeg med glæde tilbage på sidste år, hvor jeg lyttede til Bon Iver igen og igen. Jeg bliver glad og eftertænksom og nyder at se foråret springe ud, på trods af at der stadig er hundekoldt.

RUST

Nr. 2 • 2012

3-2-1 til sofaen

Forår

Foto: Mia Cirkeline Olsson (Mette Jørgensen), Carolina Marie Segre Høyer (Rune Skyum-Nielsen)

ALBUM: SALLY SHAPIRO: DISCO ROMANCE OG JONATHAN JONASSON: KLAGOMUREN Jeg vil nok få lyst til at lytte til et par svenskere: Sally Shapiro og Jonathan Jonasson, der på hver deres måde er gode følgesvende til det spirende frostklare forår. Shapiros debutalbum fra 2007 er en luftig, naiv og bedårende omgang italo disco, som får sommerfuglene til at flakse i maven, hvis man har noget rart at tænke på, og Jonathan Johansson udgav det forgangne års smukkeste samling ængstelige sange. Jeg tror, hans søgende storbysynthpop egner sig endnu bedre til nogle hvileløse strejfere i København, alt imens dagene bliver mærkbart længere.

RUNE SKYUM-NIELSEN, JOURNALIST OG MUSIKANMELDER

FILM: RIGET

BOG: SAMLEDE TRANSTRÖMER AF TOMAS TRANSTRÖMER

Jeg kom for nylig i tanke om, hvor meget jeg savner at gense de to årgange af von Triers ‘Riget’. Efter min mening det bedste og suverænt sjoveste danske drama der er lavet til dato. Dia- og monologer får virkelig alt det Emmy-præmierede bræk til at blegne.

Jeg er i gang med at pløje mig igennem Tranströmers samlede digte, som ofte cirkler om naturen, når den er allermest sensitiv. Så jeg tager nok et bundt af dem i marts, og ellers har jeg både et hængeparti med Suzanne Brøggers seneste og Franzens ‘Korrektioner’.

25

RUST

26

Nr. 2 • 2012

RUST

Nr. 2 • 2012

Frederik Fetterlein:

Jeg prøver altid bare at være sød og åben.

Det er sgu det letteste, Frederik Fetterlein kan bedst lide, når alle er glade. Det skaber ro i hans rastløse sjæl, der både har svævet under jetsettets himmelstrøg og skrabet bunden i den danske sendeflade.

Af Mads Frimann og Sebastian Abrahamsen Foto: Gitte Post

D

ikk’?

et indtørrede caffè latte-skum er det

eneste, der er tilbage i papkrusene hos luksusbageren Emmerys. Vi sidder i den pæne ende af Islands Brygge og venter. De tre kopper kaffe plus sandwich har beløbet sig til langt over 200 kroner. En udskrivning der kan ses på netbanken for redaktionens SU-modtagere. Men det er basseører for de fleste beboere på denne del af Amager.

Vi har ventet to timer i det mennesketomme bagerlokale. Bag disken står en skaldet mand. ”Skal I have fat i Frederik Fetterlein? Så kan I vist godt stille jer om bag i køen”, smiler han.

Og køen foran Fetterleins dør er lang. I hvert fald i overført betydning. Der er ikke mange pauser i den forhenværende tennisspillers dagsprogram, og de sidste to timer har der ikke været nogen respons på hans telefon.

Tidligere på dagen var han ellers inden for rækkevidde. Vi fandt ham i et fitnesscenter på Østerbro i København med næverne i et par boksehandsker. Dansende rundt i ringen så kontrolleret som de lange stænger tillod det.

Som det seneste i en række realityprogrammer har Frederik Fetterlein takket ja til at medvirke i TV3-programmet ”Tæsk en kendt”. Her skal han

og tre andre mere eller mindre kendte mænd i ringen mod en almindelig dødelig dansker.

Over døren står mottoet ”Winners don’t quit, quitters don’t win” skrevet med store, sorte typer. Rundt i hallen hænger plakater og fotos af legendariske boksere som Brian Nielsen og Mikkel Kessler, der begge har trænet i disse lokaler før Frederik Fetterlein. De omringer bokseringen og den svedende Fetterlein, hvis ansigt også er repræsenteret på væggen.

Side om side med de tre øvrige kendisser fra programmet hænger han, storsmilende som sædvanligt, på en plakat med overskriften ”Tæsk en kendt”.

Han hilser forpustet og smider Ed Hardykasketten, før han vender tilbage til mavebøjningerne og kombinationerne. Dagens træning er ikke så hård, som den plejer at være, bemærker han. ”Jeg har ondt i hånden, så vi tager det bare stille og roligt”.

ET HYGGE-HYGGE LIV I SOLEN Aftalen er, at vi skal lave interviewet, når morgentræningen er overstået. Men der er opstået forvirring i Fetterleins program. Han har en af-

27

RUST

Nr. 2 • 2012

tale med TV3 om at optage et kort indslag samme formiddag.

Vi bliver nødt til at rykke interviewet til senere på dagen.

Han smider trøjen, og vi får adressen til hans penthousehybel på Islands Brygge.

Vi kan se op på hans vindue fra den fodkolde bagerbutik, hvor vi stadig sidder og venter. Avisen er bladret igennem, og fyrfadslyset er brændt ned. Den skaldede mand skæver til os fra sin plads bag disken. De uskrevne caféregler foreskriver, at vi enten går eller køber noget mere.

Men så er der bid. ”Hej, godt du ringede! Jeg kunne ikke finde dit nummer, men I kan bare komme forbi om et par minutter”.

Knap er røret lagt på, før vi iler mod glasdøren og ud i den sibiriske isvinter. Elevatoren går op til syvende sal.

Her ligger kun én lejlighed. Frederik Fetterlein åbner døren med et hvidt smil iført en ren hvid sweater, der matcher den overvejende hvide lejlighed.

Hans hår er i den skønneste uorden i en hybrid mellem Trolderik og Adam Duvå Hall. Minusgraderne udenfor har ikke en chance i Fetterleins hjem. Der er åbnet for varmen overalt under det hvide gulv.

Frem under sweaterens ærmekant titter tatoveringerne, der beretter om et liv med op- og nedture. De minder ham om alt fra børnenes fødselsdatoer til navne på kvinder fra forliste kærlighedsforhold. ”Jeg har altid kastet mig ud og fundet en, der ville giftes dagen efter, men nu tager jeg det lidt mere roligt. Forsøger at have lidt mere overblik. Lidt ligesom en bokser, du ved. Ikke gå for meget amok i ringen”, siger Fetterlein og skifter stilling i sofaen.

Det er på tide med et nyt kapitel, mener han. De hurtige kvinder og forhastede beslutninger må ikke længere definere hans liv. ”Jeg har ikke så meget krudt i røven mere. Jeg er jo også blevet ældre. Jeg kan godt lide at være hjemme og gå og hygge mig. Jeg lever et mere stabilt liv med en fast base og bruger mere tid på børnene. Jeg prioriterer anderledes end tidligere. Jeg kan stadig lide at gå ud at spise og den slags, men slet ikke på samme niveau som da jeg var yngre. Det har jeg slet ikke energi til”.

Energi var der ellers nok af i de glade dage under Monacos sol og i lyntransit mellem verdens jetsetmetropoler. ”Jeg var vant til at rejse konstant og være på farten, du ved.

To dage i Paris, en dag i London og så videre til Madrid. Jeg havde det bedst i lufthavnen. Jeg var inde i en rytme, hvor jeg reelt ikke udrettede noget. Jeg stod op, trænede lidt, spiste frokost og så ud om aftenen med drengene for at lave aftaler om at tage til Milano i weekenden.

Det var et hygge-hygge liv, hvor man kunne sidde på stranden og beslutte sig for at tage til Paris samme aften. Jeg søgte hele tiden noget sjovere. Men det liv er også ekstremt overfladisk. Jeg fortryder det ikke. Gjort er gjort og det var fandeme sjovt. Men alting har sin tid. Det var én lang ferie. Når jeg holder ferie nu, sætter jeg meget mere pris på det, fordi jeg har en hverdag herhjemme”.

I dag går der længere mellem Frederik Fetterleins besøg hos vennerne i Monaco. Den overdrevne overflod i den solbeskinnede mini-

28

RUST

Nr. 2 • 2012

29

RUST

Nr. 1 2 • 2012

putstat er byttet ud med en, trods alt, mere moderat livsstil herhjemme, der byder på budgetter, børnepasning og en Islands Brygge-penthouse på størrelse med et monacosk hobbyrum. ”Jeg blev for nylig inviteret med til en børnefødselsdag for en af min søns klassekammerater. Forældrene holdt det på Cap Fera Hotellet i Sydfrankrig. De havde lejet hele hotellet til hans 11-års fødselsdag, og det kostede 10 millioner kroner. Til hans fødselsdag. Der tænkte jeg også bare, ’fuck mand’, ikk’.

Jeg sad også og snakkede med nogle af dem, jeg sad til bords med, og jeg sagde til dem, det er jo vanvittigt. Men de sagde til mig, ’prøv at høre, det er jo deres virkelighed lige nu og her. Det er jo deres dagligdag’. Jeg var sådan helt i chok. Jeg havde helt glemt, hvordan det var”.

TENNIS VED ET TILFÆLDE Selvom fortiden til tider kan virke fjern for Frederik Fetterlein, så har han truffet valg, som ubrydeligt hænger ved den dag i dag. Som da den unge rigmandssøn fra Rungsted besluttede sig for at satse på tennissporten som levevej.

Det krævede kun én træningsmakker og ikke ti andre spillere, som når en fodboldkamp skal stables på benene. Det var klart det letteste.

Talentet for fodbold var der ellers, hvis man skal tro Frederik Fetterlein selv. ”Jeg tror faktisk, jeg ville have været bedre til holdsport. Jeg kan godt lide alt det sociale, der følger med. Da jeg spillede tennis, var jeg altid bedst i holdkampe. Det var derfor, jeg blev træt af tennis. Jeg blev træt af at være alene altid.

Hold kæft, hvor har jeg haft mange rejser alene.

Jeg spiste alene, sov alene og kiggede ud over vandet alene. Det blev kedeligt”.

For Fetterlein er ingen enspænder. Tværtimod. Han skyr ensomhed og tomgang og værdsætter en tilværelse i evig kontakt med andre mennesker. Hans selskabelige natur kombineret med fordums økonomiske muskler gjorde det let at være rundhåndet. Frederik Fetterlein har det bedst, når alle er glade. ”Jeg prøver altid bare at være sød og åben. Det er sgu det letteste, ikk’. Til jul købte jeg altid 5.000 gaver til alle, fordi jeg syntes, det var skidesjovt at se dem blive glade. Dengang hvor jeg tjente godt, og de gamle skolekammerater kom forbi og ikke havde nogen penge, så gav

30

jeg dem også bare en ferie, du ved. Dengang hvor man kunne tillade sig det”.

Det var ikke kun pengepungen, der blev åbnet på vid gab for vennerne. Hele Frederik Fetterleins person stod til evig rådighed. Ordet ”nej” har aldrig ligget forrest på tungen. ”Jeg har altid sagt jajaja til alt, ikk’. Og så kommer du til at skuffe folk i sidste ende, fordi du ikke kan nå at overholde det hele. Nu har jeg lært at sige nej til mere”.

Selvom han på det sidste har virket allestedsnærværende i tv og tabloidpressen, er det ikke alt, han stiller op til. Eksempelvis har han givet afslag til ”Vild med dans” og en anden omgang af ”Fangerne på fortet”. Frederik Fetterlein ser det som et arbejde at være centrum i mediemøllen. ”Det er jo alt sammen det samme. Ligesom med de her middagsprogrammer hvor man sidder om et bord med tre andre og spiser. Det er kun for at tjene penge, man gør det. Folk kan jo godt lide det der gossip, og jo mere du er på, jo mere interessant bliver du. Pressen er jo ligeglad med, om det er mig, eller hvem fanden det er. De tænker bare i seertal og læsere.

Jeg spurgte engang en journalist om det samme, og for ham var det meget nemt. ’Hvis vi skriver om dig’, sagde han, ’så er det altid noget af det mest læste’. Så er det jo egentlig ligegyldigt, hvad de skriver. Ligesom hvis jeg er med i et program, der har 500.000 seere. Så tænker producenterne jo på det - ikke på mig.

Det hele handler om seertal. Havde der været 100.000, der havde set det, så var jeg sikkert ikke blevet inviteret igen”.

Her adskiller Frederik Fetterlein sig nok fra den typiske realitystjerne. Han lader til at være bevidst om, hvad han stiller op til, og han ved, hvad der skal til for at trække seere til sofaerne. ”Meget af det jeg siger, har jeg jo sagt før, ligegyldigt hvad jeg stiller op i. Der er meget rutine i at lave tv på den måde. Jeg kan gøre det her et par år til - max. Så er der snart ikke mere at skrive om. Jeg har lavet en bog, og nu skal jeg til at lave et dokumentarprogram igen. Der er snart ikke flere overskrifter og ting, der kan laves nu.

Men der er jo penge i det, og så kan jeg lige så godt tjene dem, mens jeg kan. Jeg er 41. Om et par år så gider jeg ikke lave det her mere. Så kommer der en ny en, og så er jeg glemt. Det jeg har lavet er jo noget fis og ballade-tv. Det er ikke noget, man bliver kendt for resten af sit liv”.

Men drejebogen for Fetterleins ageren i medierne er ikke fuldkommen. Trods de gode intentioner om at passe på sig selv endte både hans selvbiografi og Luksusfælden med at nå offentligheden, inden han selv fik set dem igennem.

Han siger selv, at han ikke har tid. Men samtidig fornemmer man et menneske, der er totalt upåvirket af prædikater som ”Fattiglein” og ”Finanskrisens Fedtmule”. Det er som om, tidens tand har givet ham et usynligt kraftskjold af positiv energi, der afviser enhver negativ omtale.

Den yngre Fetterlein var anderledes modtagelig over for mediernes luner. ”Nu ved jeg jo godt, at når jeg stikker snotten frem og stiller op til alt muligt, så får du en over hatten engang imellem. Man skal ikke leve, som jeg gør, hvis man ikke tåle den slags”.

Frederik Fetterleins talestrøm afbrydes af den hvide iPhone, der ligger på køkkenbordet og vibrerer til tonerne af Marios ”Let Me Love You”. Det er ekskonen Saseline, der ringer for at høre, hvornår Frederik har tænkt sig at komme og hente deres fælles søn.

Hans talehastighed falder pludseligt til et roligt niveau, og benene, der før rodede rast-

RUST

Nr. 2 • 2012

31

RUST

Nr. 1 2 • 2012

løst rundt under sofabordet, har nu fundet ro.

Børneafhentningen bliver hurtigt aftalt, og inden han får lagt telefonen, er han tilbage i sin velkendte rytme. ”Du ved, altså, jeg har jo også mødt jeg-vedikke-hvor-mange mennesker her på det sidste, der siger, ’ej, hvor er du sød, og vi troede slet ikke, du var sådan. Vi troede, du var arrogant’.

Hvor jeg tænker, de kan jo ikke tro noget, hvis de ikke har mødt mig. Folk dømmer meget ud fra, hvad der bliver skrevet”.

JULEMANDEN FRA RUNGSTED Selvom Frederik Fetterlein ikke fik læst sin egen biografi i gennem, inden den ramte boghandlerne, så var han dog med til at bestemme indholdet. Ifølge ham selv er beskrivelserne af det luksuriøse jetset-liv og de villige damer på første klasse blevet en anelse for overdrevne og ”sladder-agtige”.

Men ind i mellem de vilde udskejelser blev der også plads i bogen til beretningen om forholdet til hans far, som han beskriver som en småfordrukken snob. Opvæksten i Rungsted bar præg af materialisme og overfladiske familieforhold. ”Mine forældre arbejdede sent. Og Rungsted er meget materialistisk gjort op. Mindre tid med

32

forældrene og så får du lov til at købe lidt mere.

Det er også det, man ser med de unge i Monaco.

De har jo sindssygt rige forældre, men de får ikke noget kærlighed. De er jo ikke sammen med forældrene på samme måde. Som jeg også nogle gange sagde til min far, ’glem nu pengene’. Det handler om at tilbringe tid sammen”.

Frederik Fetterlein mener selv, at opvæksten har fået ham til at reflektere over sin egen rolle som far. Især nu hvor der er kommet lidt mere ro på. ”Jeg elsker jo min ældste søn, Tobias, over alt på jorden, men dengang jeg fik ham, var jeg jo ikke klar til at få børn. Hvor man kan sige, nu er jeg meget mere klar til det, ikk’. Jeg var 28-29.

Men jeg spillede stadig tennis og rejste meget.

Jeg prøver at være der, så meget jeg nu kan. Jeg er altid børnenes favorit, men det er også fordi, jeg er sådan lidt julemand”.

Rollen som julemand over for børnene kan måske gå an. Men i offentligheden vil Frederik Fetterlein gerne tages seriøst. Han er bevidst om sin rolle som tv-klovn netop nu, men det er ikke en rolle han, planlægger at sidde fast i for evigt. ”Det kunne være sjovt at create noget selv.

Ligesom nu, hvor jeg arbejder. Hvis jeg går ud, så er det mig, der betaler, det er mine egne

penge, som jeg har tjent hårdt. Ligesom være med til selv at lave noget, hvor det er mig, der tager initiativet og mig, der får succes med det.

Det kunne være fedt, synes jeg. At tage røven lidt på folk.

Selvfølgelig ville pengene også være rare.

Men det ville være fedt at få den der oplevelse og få folk til at tænke, ’fuck, nu er han altså… nu har han kraftedeme gjort det, ikk’. Ham der hyggede sig lidt og lavede tv-programmer, nu har han lige solgt sit firma for 120 millioner’. Det kunne være meget fedt”.

Frederik Fetterlein har endnu ikke fået idéen, der skal bringe ham fra julemand til businessmand. Men når den kommer, er det godt at have kontakterne i orden. ”Jeg har jo muligheden med de folk, jeg kender. De fleste kan jo ikke bare gå direkte op til 80. etage og snakke med ham, der ejer firmaet.

Men jeg skal jo lige have idéen først, det er klart.

Jeg kan ikke bare gå derop og sige, ’hej, godt at se dig igen, giv mig lige 100 millioner, så har jeg succes med det’”.

Det har sine fordele at være holdspiller. Også i forretningslivet, hvor Fetterleins netværk er mere omfattende end de flestes. Men indtil den store idé dukker op, forbliver han i mediernes cirkus lidt endnu.

■

RUST

Nr. 2 • 2012

14. mar. kl. 20:00

17. mar. kl. 21:00

AURA

Malk De Koijn

Lukas Graham

05. apr. kl. 20:00

11. apr. kl. 20:00

17. apr. kl. 20:00

19. apr. kl. 20:00

Louise Hoffsten (SE)

Stacie Collins (US)

Eric Sardinas (US)

When Saints Go Machine

15. mar. kl. 20:00

Kaizers Orchestra

31. mar. kl. 21:00

02. mar. kl. 21:00

09. mar. kl. 21:00

Suspekt

21. mar. kl. 20:00

Väsen (SE)

Pink Floyd Project

03. mar. kl. 21:00

10. mar. kl. 21:00

Mikael Simpson

Spleen United

24. mar. kl. 21:00

Hush

m. strygekvartet

med Sølvstorm

29. mar. kl. 20:00

16. mar. kl. 21:00

08. mar. kl. 20:00

Wafande

Flødeklinikken

Mustasch (SE)

Køb dine billetter på Postenlive.dk - Følg Posten på Facebook/postenlive

16. mar. kl. 21:00

02. mar. kl. 21:00

Cæcilie Nordby 10. mar. kl. 21:00

Sarah Elgeti Quintet 23. mar. kl. 21:00

FUSK

Moderne Jazz

24. mar. kl. 20:00

28. mar. kl. 20:00

Ida Gard m/ band

Burkina Electric

Chris Minh Doky

06. mar. kl. 20:00 Glöggerne & Martin Klapper with Dr. Chadbourne

14. mar. kl. 20:00

The Claudia Quintet (US)

27. mar. kl. 20:00 TemaTirsdag : Elvis Presley

m. Henrik Busborg

West African afro-beat

07. mar. kl. 20:00

09. mar. kl. 21:00

Musikorkestret

Songwriters Circle

m. Hugo Rasmussen

17. mar. kl. 21:00

22. mar. kl. 20:00

Sean Noonan´s

Lundin Danemo Kvintett (DK/SE)

Brewed By Noon (US)

29. mar. kl. 20:00

31. mar. kl. 21:00

Laura Mo Band

Se hele programmet og køb dine billetter på www.dexter.dk

Die Reeperbahn Tribute to Tom Waits

33

RUST

Nr. 2 • 2012

i b ad før v , t e k id lik fra fn ø j eb t sig g et i d n l a o f fh rs der a e Bea Scar g lige én, ografen. r e r e o ot irls. H var d for f l be g sere. Der k til ære l i w Girls t po amo om a g gik dem dderen o a derfn

, e d l a f e k k i t s l e h å m i ”V

i zdeck a P s asmu R : o t Fo 34

RUST

Nr. 2 • 2012

” t e v l u g

i v r e g s r g a e B æ re l a c r e S e r e d s e n H ø . de g i s O t å å l e s s ld g o o h e r y ld b r a f e . t t fo d e a r v l e r l l u ge fo os ro er i g ll H an u b h e e k v ik a er de ge for at l n a b e d

n rikse E n ha Af: Jo

35

RUST

ædl . k e s å n p de t er O e i l D . a s h t ine n n n i a e i m p t e f umm rt eller ho går det g e d ullen ings, skø ears. Her ises seje. r f a egg re B r er bru den l y a i l c t r S e d e fyld er er klæ . He ens g d d e a O d h i r n terlø å piger, d amerne højere e n i v k p -d n ør En m lene bærer oller derby elser op i e g il r ju Alle h ndarden t ine anstren ul sta nings g de mask ko udtry

Nr. 2 • 2012

e r Scar et, nå t bedre, k c o l j or gb bet o an blive g ere og de l ø k å r ck b e o r l lock live re b . En b n med fle re Bears.

Der b r e n e a træ amm er med Sc Bears går s h n u m h o hvis mur s er en dann e udisuell er v t e a pid ar tem ra g et o e såg e me d d tf l r r a a å yg Ah ære r derb d i US isse kan v l e l o l h o r Til åd tore pler p å de s er. tr yk. P ene. Eksem dronning a d l n i på ho er til dom tøs o k is d

i zdeck a P s asmu R : o t Fo 36

ROLLER DERBY Roller derby er en sport, der har haft sit indtog i den vestlige kvindeverden. Udsprunget fra 70’ernes rulleskøjtediskoteker løber damerne, og kun damerne, på firhjulede og quad skates rundt i en hal. På et hold er der fire blockers og en jammer. Jammeren skal overhale modstanderholdets blockers for at score point, og blockerne må prøve at forhindre modstandernes jammer i at overhale, ligesom de må hjælpe deres egen jammer til det. Kun skulder- og hofteskub er tilladt modstanderne imellem. Men det går alligevel vildt for sig.

RUST

Nr. 2 • 2012

ears care B S ne r å ,n amer å hop r derby-d ade s g o e ves oll egl Der ø Her giver r t de er lig a . r , e k y n r træ t indt skade. l gt de hurti komme ti at d e m

v om n. Sel e m a ktrænd d il bloc træog la t e e g d l l ø Skik f ikke må fa er der fald lst . h agen e d e dgås onsd m o ke un ( k i g d n l i e n h kan u ning)

Lene, der skvattede til træning, sendte dette billede af sit fishnetburn – sårets mønster har taget form efter Lenes fiskenetsstrømpebukser.

Et ægte derbybruise lød det på sms’en, da skribenten fik nyheden om farven på skaden.

En eftertragtet skade.

Udstyret til roller derby kan godt løbe op i en større bunke penge, men køber man kvalitet skal det nok kunne betale sig på lang sigt. Et par gode skates skal gerne koste i omegnen af 1200 kroner, mens udstyret helst ikke skal være af samme kvalitet, som det de havde på fritidshjemmet.

37

RUST

Nr. 2 • 2012

Den lille USB-pind blev sendt til alle nye SDUstuderende forud for semesterstart sidste år Ill.: Christine Hedwig

USB-skandale får konsekvenser på SDU Op mod 70% af alle de USB-stik, som SDU købte i sommer, var defekte. Leverandøren er sat fra bestillingen, men leverer stadig andre produkter til universitetet.

Af Mads Frimann Kristian Højgaard Nielsen studerer på Center for Journalistik på SDU i Odense. 2. januar skulle han som resten af sin årgang til skriftlig eksamen i mediejura. Kristian havde forberedt sig grundigt hjemmefra med selvskrevne noter, som han havde overført på det USB-stik, han fik tilsendt fra universitetet inden studiestart.

Da startskuddet til eksamen gik, proppede han stikket i skolens computer for at få fat i sine mirakelnoter. Men til Kristians store chok var USBstikket tømt for de notater, han møjsommeligt havde overført til USB-nølgen dagen forinden. ”Jeg tjekkede stikket, inden jeg tog af sted til eksamen, og da lå mine noter på det. Da jeg så åbnede det på skolens computer, var det hele væk. Stikket havde simpelthen slettet mine dokumenter”, fortæller Kristian Højgaard Nielsen.

Og han er ikke den eneste, der har oplevet, at de USB-stik, som SDU har udleveret, har slettet deres eget indhold eller været decideret ubru-

38

gelige. Jan Pedersen, leder af Det Samfundsvidenskabeligt Fakultets EDB Organisation, SFEO, fortæller, at op mod 70% af alle de udleverede stik simpelthen ikke virkede. Han har om nogen mærket til de famøse USB-stik ”Jeg har været med til at forsøge at genskabe data fra stikkene, og jeg var også med til møde med den leverandør, der nu er blevet fyret”, fortæller han.

Også Steen Høyer, Multimedieredaktør på SDUs IT-Projektafdeling, har fået et par ekstra grå hår ovenpå forløbet. ”Vi har været rasende. Det må simpelthen ikke ske. Leverandøren er smidt på porten, og vi er stoppet med at købe det fabrikat”. forklarer han.

SDU har tilknyttet en ny leverandør, der efter sigende skulle være specialist, når det gælder indkøb af memory-stik.

DE STUDERENDE ER TABERNE Tilbage står en lang række lektorer og studerende, der har oplevet, at deres forskning og opgaver er forsvundet ud i et digitalt, sort hul. ”Det er selvfølgelig først og fremmest vores studerende og vores lektorer, der bliver ramt, men også vores omdømme er ramt på stoltheden. Det tab kan slet, slet ikke gøres op i penge”, mener Jan Pedersen.

Derfor har man valgt en anden og langt mere omkostningsfuld model, når der frem-

over skal købes USB-stik. Det fortæller Bjarne Kay, afdelingsleder på Centrallageret på SDU. ”Vi er gået op på et helt andet prisniveau for at sikre kvaliteten. Det er blevet dyrere af sikkerhedsmæssige årsager. Vores hensyn til forskere og studerende går forud for hensynet til prisen.

De skal have det bedste, de kan få. Vi har ikke råd til at tage en chance mere”, siger han.

LEVERER FORSAT TIL SDU Bjarne Kay ønsker ikke at fortælle RUST, hvad navnet på den tidligere USB-leverandør er. Det er der en helt særlig årsag til. ”Jeg vil nødig hænge dem ud. Vi har lavet en aftale om, at vi bruger dem på andre områder her på universitetet. Jeg har ikke lyst til at blackliste dem”, forklarer Bjarne Kay. Han ser det ikke som noget problem, at den udskældte leverandør stadig sælger forskellige produkter til SDU. ”De produkter, de leverer til os, er ikke inden for samme sortiment som USB-stikkene, så det ser jeg ikke som noget problem”.

Den journaliststuderende Kristian Højgaard Nielsen klarede sig fornemt igennem mediejuraeksamen, men han mener dog, at hans hjemmeskrevne noter kunne have været en stor hjælp. ”Jeg kan ikke afvise, at min karakter kunne være blevet bedre, hvis jeg havde haft mine noter til rådighed”, slutter han.

■

ering

turn f l o g g nli SU-ve

RUST

Nr. 2 • 2012

Pay and Play 2012 Bliv årets bedste freelance-golfer til en SU-venlig pris Bestem selv, hvor og hvornår matchen skal spilles

Golf er en sjov, men også dyr sport. Men fortvivl ikke. I Pay and Play 2012 kan du deltage i Danmarks eneste landsdækkende turnering for freelance-golfere, uden at SU´en bliver lænset totalt. Det koster 300 kr. pr. hold at være med i turneringen plus greenfee for de matcher, der skal spilles.

Om I skal spille på yndlingsbanen, eller vil prøve en ny Pay and Play bane, bestemmer I selvfølgelig selv. I aftaler sted og tid for hver match sammen med det hold, I skal møde.

Gå sammen med et par holdkammerater

I skal være 2-4 spillere på et hold – med to spillere fra holdet pr. match. Holdene i turneringen deles ind i puljer, efter hvor i landet I kommer fra. I skal ikke være medlemmer af en golfklub, og nybegyndere er velkomne.

Hver bold tæller med

Turneringen spilles som slagspil på 9 huller, og alle spiller deres egen bold – det er holdets gennemsnitsscore, der tæller.

Pris kr. 300,- pr. hold plus greenfee til matcherne

den r e t ar ævne t s t gen inales r n i r f e ne Tur april – ptemb 23. 21. se den

Finalestævne på Barløseborg Golfbane

De bedste fra hver pulje kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles den 21. september på Barløseborg Golfbane ved Assens – en af Danmarks bedste Pay and Play baner. Der er præmier til alle puljevindere og til de tre bedste i finalestævnet.

Tilmeld jer senest den 15. april 2012

www.payandplay2012.dk 39

vind KOncert biLLetter

Scan koden og vind billetter til

Kaizers Orchestra og

LuKas Graham!

e d n a f a W | d e t i n U n e e l p S | t k e Susp m r o t s v l ø S d e m n o s p m i S l e a h Mic n j i o K e d k l a M | a r t s e h c r O s r Kaize m a h a r G s a k u L | t f o h n r e B | a r Au 8|3|12

3|3|12

2|3|12

10|3|12

15|3|12

17|3|12

19|3|12

22|3|12

31|3|12

POSTENLIVE.DK