Rust 2 20180301

Page 1

Studentermagasin på Syddansk Universitet MARTS 2018

WWW.RUSTONLINE.DK

Vegetarisk og vegansk kost er mere end bare peberfrugter - RUST har set på kulturen gennem flere linser P Å C A M P U S :

TEMA: RUST er taget på turné

D E B A T :

#Me(n)Too?

U N D E R H O L D N I NG :

Satire: Syddanske Studerende søger stavestærke sjæle


Har du “lommesmerter”? ...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Grønnegade 16 70 400 254

Middelfart Teglgårdsparken 100 70 400 359

Aarhus Sønder Allé 5 70 400 358

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Læg it til din bachelor


INDHOLD Marts 2018 PÅ CAMPUS

4

Leder

5

Kort nyt

6

TEMA

- RUST er taget på turné

8

De 3 bedste grunde til at studere på de forskellige campusser

- Kolding, Esbjerg, Slagelse & Sønderborg

10

Ud og se med RUST

13

Det vidste du ikke om SDU

- SDU Kolding designer fremtiden

- Rust har fået speciel adgang til universitetets anatomiske præparatsamling

16

Vegetarisk og vegansk kost er mere end bare peberfrugter

- Vi har kigget på vegetar- og veganerkulturen gennem flere linser

20 Den sidste vinterfest

KULTUR

- Vinterfesten bliver afholdt for sidste gang

16

Studenterhuset

30

Boganmeldelse:

- RUST har talt med den daglige leder, Anja Følleslev

- Fonde & legater til studier og praktik i udlandet

DEBAT 24

#Me(n)Too?

- #MeToo fra en mandlig studerendes perspektiv

28

Hampplanten er kommet for at blive

- Månedens kronik

UNDERHOLDNING 32

SDU tester

- Energidrikke

33

FOR DUM-panelet

35

Opslagstavlen

- Biomedicin

- Det sker i Odense

36

Filmanmeldelse: Capote

- Film netop tilføjet på HBO

38

Mad Mejse og Louises lækkerier

40

Satire

- Månedens tema: Fastfood med god samvittighed

- Syddanske Studerende søger stavestærke sjæle

INTERNATIONAL

37

Things to do during easterbreak - Some suggestions


4

PÅ CAMPUS

D

er er ikke så lidt byggerod at brokke sig over på Campus Odense. Nu er de cyklister, der normalt cykler ad Rødegårdsvej, tilmed tvunget til at cykle en omvej for at komme til universitetet. Imidlertid ses det tydeligt, hvordan man hurtigt tillader sig selv at bryde reglerne, hvis bare der er tilstrækkeligt med andre cyklister, der gør det samme. Universitetet har mange regel(cykel)ryttere, og de er nok så ligeglade med at være det, hvis bare de kan komme 3 minutter tidligere på universitetet. Men skal man blot bære over med de studerendes regelrytteri, eller hvad skal man gøre? Man kunne måske sende de færdselskriminelle studerende til Kolding. Det ville heller ikke være den værste strafDet kan vi skrive under på, da vi til dette nummer har været et smut til Kolding. RUST har taget en redaktionel beslutning om at udvide vores horisont i de næste (minimum) fire magasiner. Her vil vi tage et blik på de forskellige campusser, som hvert og et har mange forskellige ting at byde på. Til spørgsmålet 'hvad sker der på SDU Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse?' har RUST i lang tid ikke kunnet komme med et synderligt godt svar til. Vi er ærlig talt blevet lidt for interne med vores eget studieliv i Odense, og om end Campus Odense er det største campus, er det ikke ensbetydende med, at de andre campusser skal negligeres. Det er en ret generel ting, at man ikke skal nedprioritere minoriteter. Og det er noget af det, som vi er ret opmærksomme på i redaktionen, når vi beslutter, hvilke emner vi gerne vil behandle. Det gælder om at dykke ned i nogle af de mange (små) forskellige grupper, mennesker og initiativer, der kobler sig til SDU. For eksempel Medicin- og Biomekrevyen samt Psykologi-revyen, som frem til februar og

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Brian Kenn Baltzar

NR. 2 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

marts har arbejdet på højtryk for at give deres publikum en latterfremkaldende forestilling. Vi har også dristet os til at bevæge os ud i nogle af SDU Odenses ”hemmelige” områder. Med en særlig tilladelse har vi ikke bare set, men også illustreret den anatomiske præparatsamling, som ellers udelukkende er til rådighed for sundhedsvidenskabelige studerende såsom Medicinog Kiropraktor-studerende. Takket være frivillige donere i Region Syd kan de sundhedsvidenskabelige uddannelser nemlig få et helt særligt indblik i kroppens bestanddele. Og det er i virkeligheden meget godt, når det formentlig er den slags grænseoverskridende elementer, de kommer til at arbejde med, når de når ud på ”den anden side”. For hvad sker der på den anden side af studiet? Det kan vi blot gisne om. Men hvad der sker i den verden, der omgiver de universitetsstuderende, er lidt lettere at svare på. #MeToo-debatten har taget danskerne med storm og påvirket deres underbevidsthed og handlemønstre. Spørgsmålet er bare, hvor meget den har gjort det? Det giver et par mandlige studerende deres bud på. Så forhåbentlig er I nu blevet bare lidt overbeviste om, at RUST ustandseligt forsøger at udvide sine horisonter. Vi kan naturligvis ikke fortælle alle eller alles historier, men vi kan tage nogle redaktionelle valg, der bunder i et ønske om at nå så mange som muligt. Derfor håber vi også, at I, kære læsere, vil tage et valg om at bladre og læse videre. I har jo trods alt taget et blad fra standerne, og hvis I skal kunne leve med jer selv, så læser I også bladet, så I ikke forulemper miljøet yderligere. Alt godt – Redaktionen

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Grafiker

Mikkel Hamann Jensen Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Distribution Alle afdelinger af SDU

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Ansvarshavende: SDU Kommunikation

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238


PÅ CAMPUS 5

KORT NYT Spis frokost med din (måske) arbejdsplads

Den 21. og 22. marts dækkes der op til Business Lunch på henholdsvis SDU Odense og SDU Kolding. Fra klokken 9.00 til klokken 12.30 har du chancen for at netværke med virksomheder og skabe gode kontakter. Måske kan du endda score et studiejob til drømmearbejdspladsen? SDU ønsker at være brobygger mellem universitetets viden og samfundet, så derfor åbner SDU to gange årligt dørene for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), organisationer og offentlige institutioner til SDU Business Lunch. I en uformel ramme med plads til alle og med en kop kaffe i hånden kan du præsentere dig for de udvalgte virksomheder. Arrangementet finder sted forår og efterår på SDU i Esbjerg, Odense, Kolding, Sønderborg og Slagelse.

Nu skal I ikke længere registrere jeres biler på Campusvej Har du undret dig over, at parkeringsskærmene er blevet fjernet fra Campus Odense? Så kan vi fortælle dig, at du i hvert fald ikke skal være bange for, at du får en parkeringsbøde af den grund. Selvom du ikke skal registrere dig, skal du selvfølgelig stadig følge de almindelige regler for parkering. Du skal dog stadig registrere dig ved parkering omkring Winsølparken. Vil du vide mere, så læs på https://tinyurl.com/rustparkering.

Prøv lykken med kvote 2

I 2017 tog Syddansk Universitet et valg om at optage 25 procent af de studerende efter en testbaseret adgang. I stedet for at topkarakterer i gymnasiet skulle være den dominerende faktor til en uddannelse på Syddansk Universitet, valgte de nemlig at give flere mulighed for at komme ind på kvote 2. Det gjorde de ud fra den overbevisning, at der ville blive færre frafald, fordi adgangsprøver og samtaler i højere grad kan skabe et ”match” mellem de studerende og deres uddannelse. Så hvis jeres småsøskende, venner eller veninder står til at skulle vælge uddannelse, men ikke er sikre på, de har det gennemsnit, der skal til, kan de prøve lykken med kvote 2. Fristen for at ansøge om kvote 2-optagelse er den 15. marts klokken 12.

Ny cykel(om)vej til SDU Odense

Letbanearbejdet er skyld i, at du som cyklist må køre en omvej, hvis du kommer til SDU via Campusvej og krydset ved Niels Bohrs Allé. Cyklister får derfor i en periode lidt længere vej til SDU – cirka en tre minutters omvej. I stedet for at krydse vejen, som du plejer, skal du nu krydse Niels Bohrs Allé ved Brobygårdvej. Hvis du som cyklist kender til en rute, der kan være hurtigere, så bør dette også overvejes.

NR. 2 – 2018


6

PÅ CAMPUS

TEMA:

RUST på turné Ved du godt, at RUST er for alle universitetsbyer? Det ved vi. Og derfor vil vi i de næste magasiner frem mod sommeren besøge en ny campusby og give korte "introer" til, hvad det vil sige at studere på henholdsvis SDU Kolding, SDU Odense, SDU Sønderborg og SDU Slagelse. Vi har til dette nummer samlet årsager til, at 'udkantsbyerne' er fede at studere i. Årsager fortalt af de studerende selv. Vi starter vores turné i Kolding, og så må I vente (spændt) med at høre, hvordan det er at studere på de resterende campusser.

NR. 2 – 2018


PÅ CAMPUS 7

Der er mange gode grunde til at studere på Syddansk Universitet, men i hvilken by er det fordelagtigt at studere? Der er ofte meget fokus på campus Odense, så nu har vi spurgt fire repræsentanter fra de andre campusser – Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg – og de giver hver især et par grunde til, hvorfor de studerer der, hvor de gør. Rikke S. F. Simonsen

Brian Kenn Baltzar

Fortsætter på næste side

NR. 2 – 2018


8

PÅ CAMPUS

De 3 bedste grunde til at studere på SDU i Sønderborg - Katharina Henschel Katharina studerer på SDU i Sønderborg som international studerende. Hendes bud på tre gode grunde til at studere, hvor hun gør det, er disse: 1. Arkitekturen

Campusbygningen med dens rummelige moderne stil og lokation er en af grundene. Jeg er vild med det store indgangsareal, de afrikanske træer, som er grønne hele året rundt, men også glasvæggene, som giver en udsigt over vandet. Jeg føler, at det rummelige ved campus er med til at give os studerende meget plads til at tænke, og det motiverer en til faktisk at gøre studiet fornøjeligt!

2. Vandet helt tæt på

At have vandet så tæt på er den anden grund. De fleste af vores værelser er kun omkring fem minutters gåafstand fra vandet, hvilket er virkelig lækkert for blæsende efterårsgåture eller grillhygge om sommeren, men også bare for at få lidt frisk luft, når man holder pause fra læsningen eller vil lave sportsaktiviteter. Et stort plus er, at universitetsbygningen ligger lige ved siden af Alssund. Det er fantastisk at se bølgerne fra vores campus. Især om sommeren, hvor det virkelig motiverer én til at få styr på sine ting, så man kan tage på stranden, når man har fri.

3. Det internationale miljø

Den internationale atmosfære her på campus er den tredje grund. Vi har det mest internationale campus i Danmark, og det er vidunderligt at møde folk fra hele verden. Events og andre aktiviteter hjælper os med at lære andre kulturer at kende, og det er fascinerende, hvad du kan lære om andre, når du møder så mange forskellige mennesker! Der er mange udvekslingsstuderende her, og de fleste af os tager selv på udveksling. På den måde kan vi også udforske steder, der hjælper os med at forme vores fremtid.

De 3 bedste grunde til at studere på SDU i Esbjerg - Bjarke Slater Christensen Bjarke læser Miljø og Ressource Management på SDU i Esbjerg. Han går på 6. semester og kan nævne flere gode grunde til, at det er fedt at studere, hvor han gør. De tre bedste grunde til at vælge SDU i Esbjerg, mener han, er: 1. Nært forhold til undervisere

Vores campus er småt, men godt, og det giver mulighed for at komme tættere på underviserne. Det gør det nemt at få faglig sparring i hverdagen og giver et mere personligt forhold til de mennesker, som står foran tavlen.

NR. 2 – 2018

2. Gode muligheder for studiejob

Jeg læser en miljøuddannelse, og her er Esbjerg en ideel studieby. Som energimetropol har Esbjerg en masse interessante virksomheder, der har brug for studentermedhjælpere indenfor mit felt. Derfor er alle vores årgange bredt repræsenteret i både det offentlige og det private erhvervsliv, hvilket har sikret mange job, før studiet er overstået.

3. Fornuftige boligpriser

I modsætning til flere andre studiebyer behøver man ikke at bo i et kosteskab, når man læser på SDU i Esbjerg. Her kan man sagtens bo alene i en toværelseslejlighed, uden SU-budgettet løber løbsk. De ekstra kvadratmeter giver mulighed for at samles flere ad gangen og frihed til at leve livet med lidt større armbevægelser.


PÅ CAMPUS 9

De 3 bedste grunde til at studere på SDU i Slagelse - Sabine Lindstrøm Groth På SDU i Slagelse har Sabine valgt at være. Det er der flere grunde til, men hendes tre gode grunde til at studere lige netop dér, kan læses her: 1 Fantastisk studiemiljø

Én af de bedste ting ved at gå på SDU Slagelse er, at der er et helt fantastisk studiemiljø. Der er stort fokus på fællesskabet allerede fra dag 1. Studiestarten samt rusturen ryster virkelig folk sammen. Udover det føler man sig tilpas, hvor end man er, og hvem end man er sammen med. Især Kutteren (Fredagsbaren) vedligeholder det gode studiemiljø, når studiestarten render ud. Nede i Kutteren finder man studerende fra alle semestre, tidligere studerende og ofte også undervisere. Underviserne vil rigtig gerne de studerende, og det kan man mær-

ke. De ansatte hos SDU Slagelse lytter til os. Derved bliver flere forskellige tiltag etableret, som gavner studiemiljøet og det sociale aspekt ved at være studerende. Eksempelvis har de studerende ønsket et udeareal, hvor man kunne studere og hygge sig – ”Den

2. Diversitet mellem de studerende

En anden unik ting ved at gå på SDU i Slagelse er, at universitetet og banegården nærmest ligger oven i hinanden. De studerende har nemt ved at pendle til og fra universitet, om de så kommer fra København, Fyn el-

ler Jylland. Det gør, at der er diversitet mellem de studerende. Det er ikke kun lokale studerende, man møder.

3. Et attraktivt byliv

En fordel ved at gå på SDU i Slagelse er, at Slagelse by er fyldt med gode tilbud i form af musik, biograf, butikker, restauranter, teater og meget mere. Udover det er Slagelses natteliv og byliv attraktivt. SDU i Slagelse har en god kantine og flere muligheder for at studere, slappe af og hygge med sine medstuderende. Dog er det rigtig rart, at man kan bruge Slagelse by, hvis man har langt tid mellem to forelæsninger.

De 3 bedste grunde til at studere på SDU i Kolding - Louise Bosman Knutsson Eg Den primære grund til, at Louise i første omgang valgte at studere på SDU Kolding, var, at hendes drømmeuddannelse blev udbudt netop her. Hun valgte derfor at søge ind, og det er et valg, som hun ikke har fortrudt siden. Der er flere gode grunde til at studere på SDU i Kolding, men hvis hun skal nævne tre, så er det følgende: 1. Campus Koldings størrelse

At campus er relativt lille, gør, at det er nemt at komme til at kende en masse af sine medstuderende – også dem på de andre uddannelser. Desuden betyder det også, at holdene er relativt små, og at man derfor har bedre kontakt til underviseren. Man er ikke bare én i mængden.

2. Vores lækre faciliteter

Jeg er kæmpe fan af vores lækre faciliteter i Kolding. Det er rart at studere i lækre omgivelser, der inviterer til både gruppearbejde og muliggør individuelt arbejde i rolige omgivelser.

3.Kolding som studieby

Kolding som studieby er helt klart også et kæmpe plus. Byen har alt, hvad man behøver, og så er det endda relativt billigt at bo her sammenlignet med de større studiebyer. Derudover er der også mange muligheder i Kolding, når man er færdig på studiet.

NR. 2 – 2018


10

PÅ CAMPUS

UD OG SE MED På RUST-redaktionen synes vi, at det er på tide, at vi bevæger os uden for moderskibets tykke mure og ser, hvad der rører sig på de forskellige campusser under Syddansk Universitet. I denne måned besøger vi SDU Kolding. Vi tager en snak med Per Krogh Hansen og Astrid Sommerlund, som repræsenterer hhv. direktionen og de studerende.

Campusleder: SDU Kolding designer fremtiden SDU Kolding har de seneste fem år lykkedes med at skabe en klar profil ved at slå sig op på design og entreprenørskab. Man skal være 50 % SDU’er og 50 % lokalpatriot for at kunne drive campus i Kolding, mener campusleder Per Krogh Hansen. NR. 2 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen

Brian Kenn Baltzar


PÅ CAMPUS 11

O

mtrent 2500 studerende er fordelt på SDU Koldings to institutter, Institut for Design og Kommunikation og Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Til sammenligning er 23.000 studerende skrevet ind på SDU Odense. På det samfundsvidenskabelige fakultet er det særligt HAuddannelserne såsom Erhvervsøkonomi, som campus i Kolding brander sig på, imens Designkultur og økonomi er en eftertragtet uddannelse på det humanistiske område. Campusleder Per Krogh Hansen fremhæver også IT-uddannelsen Webkommunikation, hvor de studerende i højere grad lærer at kommunikere end at programmere. Design og iværksætteri er i højsædet på SDU Kolding. ”Vi har lavet en profilering over de seneste fem år. De uddannelser, vi har her, retter sig kun i mindre grad mod uddannelsessektoren – langt mere mod det private erhvervsliv. To ord kendetegner vores campus-profil - design og entreprenørskab,” fortæller Per Krogh Hansen, der bl.a. har til opgave at tegne profilen udadtil. Den nye humaniora Som nyuddannet fra SDU Kolding er du så at sige plukkemoden og klædt på til at træde direkte ud på det danske arbejdsmarked, der længe har været i rivende udvikling. Du har forudsætningerne for at varetage en jobfunktion og omsætte dine kompetencer i praksis. ”Vi blev ikke videre ramt af dimensioneringen for nogle år siden, hvor man gik ind og begrænsede antallet af studiepladser på grund af ledighed,” siger Per Krogh Hansen. Som studerende kan man ikke vælge klassiske humanistiske studieretninger som Historie eller filosofi i Kolding, hvilket er et led i profileringen. I stedet kan man læse Virksomhedsøkonomi eller Informationsvidenskab, som går under betegnelsen ”ny humaniora”. På disse uddannelser kan du som studerende tilegne dig nogle humanistiske færdigheder, som er målrettet den nye virkelighed og fremtidens udfordringer.

Fremtidens håb Campuslederen taler i varme vendinger om nutidens studerende: ”Jeg elsker deres kreativitet, deres effektivitet og deres ambitionsniveau”. Han tilføjer: ”Men der er et massivt pres på de unge i dag i forhold til, at de skal tænke i karriere. Jeg ville ønske, at de hvilede mere i deres uddannelse og fandt deres identitet i deres faglighed.” De 2500 indskrevne studerende på campus i Kolding udgør en broget skare, når det kommer til incitament for at læse uddannelserne. De, der oprindeligt kommer fra Kolding-området har tendens til at søge ind på de HA-uddannelser, der bliver udbudt. Hvorimod de, der søger ind på design-uddannelserne, kommer fra hele landet - der er lige så mange fra hovedstaden som fra region Syddanmark. Direktionen ser gerne, at flere studerende i fremtiden vil bosætte sig i Kolding efter færdiggjort uddannelse. På den måde ville de bidrage til økosystemet ved, at de tager arbejde i byen, og der ville blive skabt flere praktikpladser. Dog tager Per Krogh Hansen et forbehold og fastslår, at der ikke ville være arbejde til f.eks. alle de færdiguddannede bachelorer i Designkultur i Kolding. En studieby begynder at tage form SDU Kolding har en god dialog med Kolding Kommune om, hvad fremtidens samfund har brug for, og Per Krogh Hansen mener, at de i fællesskab kan skabe fornyelse inden for nogle allerede eksisterende rammer. De to instanser har sat lagt sig i selen, når det kommer til at udvikle en studieby, hvor uddannelsesinstitutionerne IBA Erhvervsakademi Kolding, UC SYD, Designskolen og SDU Kolding ligger side om side. Kommunen er desuden i fuld gang med at bygge nye ungdomsboliger, så de er bevidste om at gøre det attraktivt for unge studerende at slå sig ned i Kolding. I 2014 rykkede SDU Kolding teltpælene op og flyttede ind i en spritny campusbygning. Der ligger nøje overvejelser bag indretningen af dette campus, som er moderne og toptjekket – indbegrebet af det, som Kolding gerne vil profilere sig på. Men først og fremmest

har det været alfa og omega i indretningsprocessen at skabe studievenlige rammer, som kunne fordre et godt studiemiljø for de studerende. Der er gode arbejdsrum og hyggelige afkroge såvel som fællesarealer, hvor de kan sidde og lave gruppearbejde og socialisere med hinanden. Per Krogh Hansen fortæller, at da han vendte tilbage fra ferie d. 2. januar vrimlede campus med studerende, som var i fuld gang med eksamensforberedelserne. SDU Kolding går ind for decentralisering Campuslederen understreger, at SDU Kolding har stort udbytte af at være en del af en stærk organisation med stor faglighed: ”Vi har et godt og effektivt samarbejde med både de faglige og de administrative enheder i Odense og de øvrige campusbyer.” Men han hilser mere selvstyre og større råderet velkommen. ”Der er sket en centralisering, hvad angår administration og forskellige funktioner, hvilket giver god mening i et økonomisk perspektiv, men man risikerer selvfølgelig at miste fornemmelsen for, hvad der rører sig i Kolding.” Per Krogh Hansen lægger afslutningsvis vægt på, at de initiativer, der bliver taget på SDU Odense, også skal have en værdi ude i campusbyerne.

(...) der er et massivt pres på de unge i dag i forhold til, at de skal tænke i karriere. Jeg ville ønske, at de hvilede mere i deres uddannelse og fandt deres identitet i deres faglighed. - Per Krogh Hansen, Campusleder NR. 2 – 2018


12

PÅ CAMPUS

SRK-formand: Et studieliv er ikke kun bøger og forelæsninger Du kan nærmest ikke gå op ad trappen uden at møde nogen, du kender, fortæller Astrid Sommerlund, som er formand for De Studerendes Råd på SDU Kolding. Hun glæder sig over, at de studerende kommer hinanden ved på tværs af fakulteterne. men hun har udbytte af rollen på forskellige måder, idet den indebærer ansvar, hun lærer nogle ting om sig selv og udvikler sine ledelseskompetencer.

”Jeg er et meget socialt væsen, og sociale relationer er vigtige for mig. Det fangede mig at kunne facilitere sociale muligheder for de studerende,” siger formanden Astrid Sommerlund, som studerer Informationsvidenskab, IT og interaktionsdesign på 6. Semester. På SDU Kolding er der dels mange studerende, som er tilflyttere, og dels er der mange, som pendler til og fra deres uddannelse. Som ny i byen oplevede Astrid selv værdien af at engagere sig socialt fra starten af studietiden. Gennem frivilligt arbejde i fredagsbaren, Café Ubåden, lærte hun hurtigt mange mennesker at kende, og sidenhen har bartjanserne ført til formandsposten. Hvis du tør give dig selv et skub og springe ud i det, så flasker mange ting sig hen ad vejen, mener formanden. Formålet med De Studerendes Råd er at skabe et socialt miljø, som alle kan være en del af, hvor ingen føler sig ekskluderet. ”Vi vil gerne ramme bredt og vise de studerende, at det ikke kun er hårdt arbejde at være studerende. Du kommer ikke bare herud, åbner din bog, klapper den sammen igen og går hjem igen. Der skal være et socialt fællesskab, hvor de studerende kan lære hinanden at kende på tværs af studieretninger og skabe et netværk”, fortæller Astrid Sommerlund. Muligheden for at gøre en forskel for de studerende er drivkraften bag hendes formandskab, NR. 2 – 2018

På SDU Kolding har de studerende interesser og kompetencer, der stritter i vidt forskellige retninger. Hver enkelt fakultet har ikke deres egen fredagsbar, så du kan nærmest ikke undgå at mingle med andre i Café Ubåden om fredagen. Som studerende får du koblet af, når du taler med nogen fra et andet fakultet, hvor I ikke kan diskutere tekster til i næste uge, fortæller Astrid og tilføjer, at du aldrig ved, hvornår du vil kunne drage fordel af kontakter fra f.eks. HA-uddannelserne i fremtiden. En bred palet af sociale aktiviteter Som formand for SRK gør Astrid Sommerlund alt, hvad der står i hendes magt, for at skabe gode rammer for socialt samvær, og hun oplever, at det faktisk er nemt at få de studerende til at deltage i sociale aktiviteter. SDU Koldings festudvalg består af kaptajner, styrmænd og matroser, der driver Café Ubåden og laver forskellige arrangementer. Mange uddannelser er repræsenteret, så ”besætningen” har en god føling med, hvad deres medstuderende efterspørger på den sociale front. Hver fredag er der et nyt tema i fredagsbaren, som du kan vælge til eller fra – du er ikke forpligtet til at bakke op om det. Fra kl. 12 kan du starte stille og roligt ud med brætspil og en øl, men der serveres også cocio og sodavand. I takt med at det bliver mørkere udenfor, bliver der så skruet lidt op for musikken, men det forbliver en hyggelig stemning, alle er velkomne, og alle kan være med, fastslår formanden. Som ny studerende kan du deltage i ’insigter’s guide’, som er en guidet tour rundt på forskellige caféer og barer. Astrid understreger, at der er in-

tet tvang eller pres, når det kommer til at drikke alkohol – tværtimod skal der være et alternativt til alkohollen. Workshops ruster frivillige vejledere, som før har lavet frivilligt arbejde i uni-regi, til at tage med på rusture og bl.a. gøre de studerende opmærksomme på de skrevne og uskrevne regler i forhold til alkohol. De Studerendes Dag byder på alternative aktiviteter, som varierer år for år. Og så afholdes store fester i atriet, hjertet af campus – senest var en stor, fælles fest for IBA, UC Syd, Designskolen og SDU Kolding en stor succes, hvor 700 deltog i festlighederne på tværs af uddannelsesinstitutioner. Direktionen kommer De Studerendes Råd i møde Astrid Sommerlund sidder med til bords som studenterrepræsentant til nogle af de møder, som Direktionen afholder. ”Ledelsen er med på mange af vores idéer - og hvis de ikke er det, skal de nok komme det,” siger hun med et smil. Astrid fortæller, at de er samarbejdsvillige og lydhøre, når SRK byder ind. Ledelsen har af indlysende årsager ligeledes interesse i at varetage SRK’s interesser, idet de er opsatte på at tiltrække nye studerende. Derfor havde SRK fået tildelt en stand til Åbent hus, der løb af stablen nylig, da det er vigtigt, at potentielle studerende får øjnene op for, at mulighederne er mange for at engagere sig socialt, hvilket kan øge deres lyst til at studere på SDU Kolding. Kig op og kig dig omkring Astrid Sommerlund har en opfordring til dig, der har din daglige gang på campus i Kolding: ”Kig op og kig dig omkring – det er faktisk et fedt miljø, vi har. Deltag i de sociale arrangementer og drik en øl eller sodavand i fredagsbaren frem for at tage hjem efter undervisning om fredagen”, siger hun og tilføjer: ”Hvis du altså har lyst.”


PÅ CAMPUS 13

DET VIDSTE DU IKKE OM - den anatomiske præparatsamling Overvægten af de studerende på Syddansk Universitet i Odense har formentlig ikke stødt på de kropsdele i væsker, plastificerede organer og lig, der ligger klar til obduktion på universitetet. Og med god grund. Universitetets anatomiske præparatsamling er nemlig forbeholdt de sundhedsvidenskabelige uddannelser såsom medicin- og kiropraktoruddannelsen. Anni Møllemand

”Vi har nogle meget specifikke regler for, hvem der har adgang til de anatomiske præparatsamlinger,” lyder det fra John Chemnitz, der er læge og lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Som udgangspunkt er det kun de sundhedsvidenskabelige uddannelser som Medicin og Kiropraktoruddannelsen, der har adgang til de anatomiske præparater. De får nemlig et særligt dissekeringskursus som led i deres uddannelse, hvor de arbejder med døde kroppe fra helt almindelige mennesker. Det har de sundhedsvidenskabelige studerende haft mulighed for, siden universitetet blev oprettet i 1966. Og da de ”nye” universitetsbygninger var klar i 1972, flyttede man også præparaterne med over.

Caroline Bjelke

at donere deres kroppe til forskning,” fortæller John Chemnitz. RUST har fået lov til at få en illustrator med ind i rummene – under den forudsætning, at der ikke bliver lavet fuldkommen virkelighedsnære illustrationer, der vil kunne ”afsløre” karaktertrækkene på de konkrete mennesker. Lokale afdøde De fleste af dem, der donerer deres kroppe til universitetet, kommer fra Region Syd. Så det er som udgangspunkt lokale folk fra Fyn og Sønderjylland, de studerende på Syddansk Universitet får lov at arbejde med. I princippet kunne en studerende, der kommer fra Region Syd, altså støde på en bekendt i en undervisningssammenhæng.

Ingen billeder ”Jeg tænker, I kan se vores plastinerede præparater først,” siger John Chemnitz og leder os igennem en række lokaler uden naturlig belysning.

”Men der sker så meget under fikseringen af kroppene, at de ville have svært ved at genkende dem. Vi har aldrig været ude for det,” fortæller John Chemnitz.

Lokalerne ligger nemlig lidt afsides, så det ikke er alle og enhver, der kan tilgå dem. På dørene, der fører ind til præparatsamlingen, er der også skilte med forbud mod at tage billeder. ”Vi vil helst undgå, at der bliver taget billeder – særlig af ansigterne – af respekt for de mennesker, der vælger

Døde kropsdele til berøring Plastinering er en metode, som startede i Tyskland i 70’erne med Gunther von Hagen. Han opfandt metoden til at bevare biologiske dele uden at være afhængig af, at de skulle ligge i væsker. På Syddansk Universitet begyndte man at plastinere for cirka 7 år siden,

og det er noget af det, som de ældre medicinstuderende blandt andet kan beskæftige sig med. Når de modtager kroppene, bliver de fikseret så alle nedbrydningsprocesser bliver standset. Når kroppene så skal plastineres, bliver kropsdelene eller organerne først dehydreret, og dernæst kommer de igennem en proces med vakuum og kulde, hvor de bliver fyldt med silikone. Det er en proces, som kan vare op til flere måneder, hvis det er hele kroppe, man skal plastinere. Men hvis det er enkelte kropsdele eller organer, tager det som regel to til tre måneder. Forskellige farver De plastinerede præparater ligger på åbne hylder i det aflåste lokale. Ved første øjekast ligner delene bare plastik, men det bliver hurtigt klart, at det ikke er tilfældet. Præparaterne er detaljerede ned til mindste arterie- og nervegren, og de af dem, hvor huden er bevaret, er også forskellige i hudfarverne. Nogle er nærmest helt gul-orange, mens andre er mere matte i hudfarven. John Chemnitz kan ikke med fuldkommen sikkerhed forklare farveforskellene, men han vurderer, at det har noget at gøre med den ilttilførsel, som de forskellige præparater har fået under fikseringen.

NR. 2 – 2018


14

DEBAT

Synlige levn Imidlertid er det ikke kun det efterfølgende arbejde med præparaterne, der gør, at de ser forskellige ud. Nogle af dem bærer på levn fra deres levetid. Der er for eksempel en arm, hvor man endnu kan se antydningen af en tatovering. Blækinskriptionerne i huden strækker sig til albuen med grenede strenge, der meget vel kunne komme fra en stamme, som er skjult længere nede mod overfladen af hånden. Fordi man har fjernet det meste af hudoverfladen på armen, må man nemlig nøjes med at forestille sig, hvordan tatoveringen så ud i sin fuldkomne udgave. Og så kan man samtidig undre sig over, om tatoveringen mon har haft en særlig personlig betydning for vedkommende. Plettede organer På hylderne ligger der også kropslige præparater, som man lidt sjældne-

re ser til hverdag – og i virkeligheden mest af alt bare forestiller sig, hvordan ser ud. Pumpeløse hjerter, nyrer og ilttomme lunger er spredt ud på hylderne i deres (heldigvis) livløse tilstand. Men de er også forskellige fra hinanden. Altså hjerte og hjerte, nyre og nyre og lunge og lunge imellem. ”De hvide pletter, I ser her, er kræftspredning, så denne lunge har tilhørt en person med kræft,” fortæller John Chemnitz, mens han holder den plastinerede lunge og fører fingeren hen over de hvide pletter på lungen. Ved siden af den kræftramte lunge ligger en anden lunge, der har tilhørt en person med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det kan man se på de luftfyldte blærer, der sidder på lungen. Imidlertid er det ikke alle umiddelbare diagnosticeringer, som lægerne eller de studerende kan få bekræftet. Det kræver nemlig særlige aktindsigter til de enkelte individers dødsattester.

Døden finder glæde i at hjælpe livet ”Nu vil jeg vise jer museet,” siger John Chemnitz. Mens han følger os derop, fortæller han begejstret om indgangen til museet, hvor Leonardo da Vincis skitseringer af menneskekroppen pryder indgangspartiet. Og dét må man meget gerne tage billeder af. ”I kan se på de her skitser, hvordan han splitter musklen op, så man kan se, hvordan den fungerer. Han havde et helt særligt videnskabeligt øje og var meget forud for sin tid,” siger John Chemnitz med en særligt respektfuld tone, hvorefter han læser den latinske oversættelse af et (velvalgt) citat op: Dette er stedet, hvor døden finder glæde i at hjælpe livet. Utvivlsom ægthed Da John Chemnitz kører sit kort igennem scanneren og åbner døren til museet, er man ikke – som med plastineringerne – den mindste smule i tvivl om, at det er ægte menneskedele, man beskuer. For om end huden er kraftigt afbleget af de mange giftige væsker, der skal sikre, at kropsdelene ikke går i forrådnelse, vidner de uperfekte træk fra rynker og kropsbehåring om ægthed. Da vi bevæger os helt tæt på nogle af ansigterne, kan man se små udstikkende hår på hovedet, samt et utal af hudfolder, der vidner om, at dem, der har doneret deres kroppe, er +70 år gamle. ”Vi har ingen kroppe, der er yngre end 70 år herinde. Det er meget sjældent, vi får adgang til yngre kroppe. Både på grund af at folk lever længere, men også fordi der ikke er særligt mange unge, der når at tage stilling til, om deres krop skal bruges til forskning eller ej, hvis de dør i en tidlig alder,” forklarer John Chemnitz. De fleste af ansigterne har også næser, der er blevet trykt en smule flade som resultat af processen med at få kropsdelene skåret ud i stykker og lagt i væsker. De ansigter, der ikke er tilkoblet en krop, er så godt som umulige at afgøre, om de kommer fra en mand eller en kvinde.

NR. 2 – 2018


PÅ CAMPUS 15

Men det er vel at mærke heller ikke meningen, at ansigterne skal fungere som portrætter af afdøde. Man har skåret i dem, så de bedst muligt kan bruges til at illustrere, hvordan musklerne, arterierne og de andre elementer i og omkring hovedet er forbundet og bygget op. For eksempel er der et hoved, der er skåret over på halv, så man kan se hele den ene inderside af hovedet. Både hjernen og nervebanerne. Den mystiske hjerne Hjernen i det illustrerede hoved er, som tidligere beskrevet, skrumpet en del, i forhold til hvordan den ”rigtigt” ville se ud, og der er desuden nogle hvide plamager, der sidder på hjernens overflade. ”Vi ved ikke rigtig, hvorfor de er der. Vi regner med, det er nogle salte, der afsondrer fra hjernevævet. Men der er så mange ting inde i hjernen, man ikke er helt klar over, hvilken indflydelse har, når hjernen skal bruges som præparat på den her måde,” fortæller John Chemnitz. Væskerne, som omslutter de anatomiske præparater, har også forskellige farver, fordi der siver blod ud af

kropsdele og organer, efter de er blevet fikserede. Så selvom man forsøger at fjerne så meget af blodet som muligt og bruger de samme væskeblandinger til alle præparaterne, er mængden af blod meget forskellig fra krop til krop og fra kropsdel til kropsdel. 24 timers adgang til døden De sundhedsvidenskabelige studerende har adgang til museet 24 timer i døgnet. De kan altså sidde og læse med de døde kroppe ved nattetide, hvis det er det, de har lyst til. Der er endda QR-koder til de fleste af præparaterne, så de studerende kan gå ind og læse detaljerede beskrivelser af de forskellige kropsdele, organer, muskler og knogler. Men kun på Eduroam-netværket. På den måde kan universitetet lettere ”styre”, at billeder af kropsdelene i væsker ikke frigives til eller deles med hvem som helst. Flere muligheder med Nyt OUH Århus har en præparatsamling af nogenlunde samme størrelse som Odense, Aalborg har slet ingen præparatsamling, og Københavns Universitet har en næsten dobbelt så stor præ-

paratsamling. Men man har aldrig været i mangel på præparater i Odense. ”Der er tilstrækkeligt med donationer, og der er også kommet et stort kartotek af testamenter med donationer i løbet af de seneste år,” fortæller John Chemnitz. Men det er der også brug for med åbningen af Nyt Sund tæt på det nye OUH, hvor læger under uddannelse kan øve operationer og kirurgiske indgreb i langt højere grad, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Nyt Sund vil nemlig få frysekapacitet til at opbevare de døde kroppe. Men selvom præparatsamlingen måske bliver større, betyder det altså ikke, at begrænsningerne på, hvem der kan få adgang til dem, bliver mindre. Universitetet holder fast i deres regler og retningslinjer, så de kan udvise den nødvendige respekt over for de mennesker, der frivilligt lægger kroppe til at ruste de sundhedsvidenskabelige studerende så godt som muligt til deres medicinske arbejde.

NR. 2 – 2018


16

DEBAT

Normalt koger og spiser Silja Kaimer og Oliver Schmidt deres linser og kikærter i stedet for at hælde dem ud over hinanden NR. 2 – 2018


Vegetarisk og vegansk kost er mere end bare peberfrugter

PÅ CAMPUS 17

Vegetarisme og veganisme er blevet meget mere almindeligt inden for de sidste par år. For nyligt lancerede Naturli’ et plantebaseret alternativ til hakkekød, der er åbnet to veganske caféer i Odense inden for det seneste år, og det er generelt blevet lettere at finde veganske og vegetariske varer i supermarkedet. Men hvor meget fylder overvejelser om en vegansk eller vegetarisk livsstil i de studerendes hverdag? Anni Møllemand

RUST sendte et spørgeskema ud til de studerende på Syddansk Universitet for at undersøge, hvor stor en andel af dem der var enten veganere eller vegetarer. Af de i alt 658 studerende, der deltog i undersøgelsen, var 25 % af dem vegetarer eller veganere. Om det er en repræsentativ procentsats for de i alt cirka 30.000 studerende, der går på universitetet, er i imidlertid svært at vurdere, men uanset hvad er vegetarisme og veganisme ”en ting”. Den gængse definition af at være vegetar er, at man ikke spiser kød (eller fisk), mens en veganer hverken spiser kød (eller fisk), mejeriprodukter eller æg. Blandt de studerende, der ikke er veganere/vegetarer, har mere end hver fjerde svaret, at de ikke føler, de ville kunne undvære kød og/eller mejeriprodukter i deres hverdag. Så for dem er en vegansk eller vegetarisk livsstil ganske utænkeligt. Et personligt valg For Silja Kaimer, der studerer Dansk med sidefag i Religion, var valget om at blive veganer til gengæld ikke særlig svært. ”Jeg var inde i en eksamensperiode, hvor min hverdag kørte lidt på rutinen, og så gik det op for mig, at jeg egentlig havde spist vegansk i to uger. Jeg havde det rigtig godt i min krop og mit sind, så jeg tænkte, jeg ville prøve at blive ved med det,” fortæller hun og tilføjer, at hun på nuværende tidspunkt slet ikke kunne forestille sig ikke at være veganer. Forinden Silja Kaimer blev veganer, levede hun overvejende vegetarisk, men

Brian Kenn Baltzar

da hun tog valget om at blive veganer, fik hun et bedre overblik over hendes madvaner og blev mere bevidst omkring at få de rette næringsstoffer. Miljømæssige overvejelser Oliver Schmidt har været vegetar i over et år. Han tog beslutningen ud fra den optik, at hvis man har muligheden for at påvirke miljøet i en mere positiv retning, så har man også et ansvar for at gøre det. Imidlertid anerkender han, at der også er andre måder at gøre det på end ved at fjerne kød fra sin kost. ¨ I virkeligheden ville det gøre den største forskel, hvis alle bare spiste en tredjedel mindre kød hver dag. En ko eller en gris når for eksempel at spise sin egen vægt mange gange – gennem foder og de afgrøder, der feder den op. Der bliver dermed brugt mange ressourcer i kødproduktionen, hvorfor det er bedre for miljøet, hvis man spiser den mad, som dyrene spiser i stedet for at spise dyrene.

Det er også de miljømæssige årsager, der vejer tungest blandt årsagerne til, at de studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er vegetarer eller veganere. Så det tyder på, at der er en generel opfattelse af, at det skader miljøet at spise kød.

Jeg kunne aldrig finde på at angribe folk eller kritisere dem for at spise kød, og jeg synes som sådan heller ikke, der er noget galt i at tage andre valg end mig, men kødproduktionen er med til at forstørre skaderne på miljøet, og hvis man som kødspiser er blind over for det, så er det, jeg kan blive provokeret, - Silja Kaimer, veganer

B12-vitaminet er særligt omtalt i forhold til en vegansk livsstil. Det er det, fordi det kun kan dannes af bakterier og derfor ikke i en plantebaseret kost. B12 er et livsnødvendigt vitamin, fordi det blandt andet er nødvendigt for at kunne danne nye røde blodlegemer, og at nervesystemet fungerer optimalt. Langvarig mangel på B12 kan derfor føre til blodmangel og varige skader på nervesystemet. B12 findes til gengæld i æg og mejeriprodukter og er derfor ikke nødvendigt at tage som kosttilskud, hvis man er vegetar. Men hvis man er veganer, er det livsnødvendigt, at man tager B12 som kosttilskud. B12-vitaminer koster cirka 80 kroner for 90 tabletter, og det anbefales, at man tager 1-2 tabletter per dag.

NR. 2 – 2018


18

PÅ CAMPUS

ve provokeret,” udtaler Silja Kaimer. Bevidsthed eller ej Det primære argument blandt de kødspisende studerende er, at de ikke føler, de har et behov for at vælge kød og/eller mejeriprodukter fra i deres hverdag. Hermed har de ikke – ligesom Silja Kaimer og Oliver Schmidt – taget et aktivt valg om vælge kød og/eller mejeriprodukter fra i deres kost for at påvirke miljøet i en positiv retning. Det kan sagtens tænkes,

Jeg skiftede ikke valleproteinen ud, fordi jeg er vegetar – jeg spiser jo stadig mælk og ost – men fordi folk så ikke ville kunne sige, at det var valleproteinen, der var forklaringen på, at jeg nåede mine mål med træning. Jeg har generelt bare prøvet at skære ting væk, fordi der er mange, der forsøger at finde deres egne ”udveje” til at forklare over for dem selv, hvordan det kan lykkes for en mand at opbygge muskler uden kød. - Oliver Schmidt, vegetar

at de alligevel tager andre initiativer for at forbedre miljøet, selvom de spiser kød og/eller mejeriprodukter. ”Jeg kunne aldrig finde på at angribe folk eller kritisere dem for at spise kød, og jeg synes som sådan heller ikke, der er noget galt i at tage andre valg end mig, men kødproduktionen er med til at forstørre skaderne på miljøet, og hvis man som kødspiser er blind over for det, så er det, jeg kan bli-

NR. 2 – 2018

For både hende og Oliver Schmidt er det bevidstheden omkring de valg, man tager, der er det vigtigste. Muskler uden kød Oliver Schmidts beslutning om at blive vegetar bundede – udover de miljømæssige overvejelser – også i, at han havde mødt mange, der mente, det var ”umaskulint” og ”svanset” for en mand ikke at spise kød. ”Det ville jeg gerne modbevise ved at fjerne kød fuldkommen fra min diæt og så træne markant mere, end jeg gjorde i forvejen,” fortæller Oliver Schmidt. Han tog over 8 kilo på i muskler på et år, hvor han styrketrænede uden at spise kød. Til gengæld sørger Oliver Schmidt for at spise planteprodukter med højt proteinindhold såsom bønner, kikærter, linser og hvede. Til tider spiser han også æg eller ost, men når det kommer til hurtige proteiner såsom proteinshakes, -barer og -pulver i forbindelse med en træning, har han bevidst valgt ikke at tage valleprotein, som udvindes af mejeriprodukter. ”Jeg skiftede ikke valleproteinen ud, fordi jeg er veganer – jeg spiser jo stadig mælk og ost – men fordi folk så ikke ville kunne sige, at det var valleproteinen, der var forklaringen på, at jeg nåede mine mål med træning. Jeg har generelt bare prøvet at skære ting væk, fordi der er mange, der forsøger at finde deres egne ”udveje” til at forklare over for dem selv, hvordan det kan lykkes for en mand at opbygge muskler uden kød,” fortæller Oliver Schmidt. Han fortæller også, at det faktisk er lettere at opbygge muskler på en vegetarisk kost, fordi man lettere kan holde sin fedtprocent nede. Den fedt, man får som vegetar eller veganer, kommer overvejende fra olier, nødder og kerner.

Det meste hakkekød ligger i omegnen af 10 % fedt, æg ligger lige under 10 % fedt, og ost ligger på 25-30 % fedt. Hvis man overvejende spiser plantebaseret, har man altså ifølge Oliver Schmidt lettere ved at styre sit fedtindtag. Ikke på grund af de små kaniner Silja Kaimer bliver til gengæld sjældent mødt med fordommen om, at hun ikke får nok proteiner. Blandt de ”kødspisende” studerende, er det da også kun 5,7 %, der har svaret, at de ikke tror på, de får de rette næringsstoffer, hvis de fjerner kød og/ eller mejeriprodukter fra deres kost. Til gengæld oplever Silja Kaimer, at motivationen bag at blive veganer er ret misforstået. ”Jeg oplever det mest i relation til mænd, som kommer med kommentarer, der får én til at føle sig svag og som et sart lille pus. De kommer med provokerende udtalelser som: ”Årh ja, du kan heller ikke klare, hvis der er vold og blod over for de små kaniner.” Det er ikke, fordi jeg er sart eller har et virkelighedsfjernt syn på tilværelsen, at jeg ikke spiser kød. Jeg har bare taget et aktivt valg omkring min livsstil, hvilket jeg tværtimod synes er en mental styrke,” udtaler hun. Vegetarisme og veganisme på en SU Oliver Schmidt og Silja Kaimer bliver generelt mødt med en del misforståelser i forhold til deres valg om en kødfri livsstil. Der er blandt andet mange, der tror, det er dyrt at leve vegetarisk eller vegansk. Men det behøver det ikke at være. ”Hvis jeg altid skulle have soyamælk i køleskabet og generelt kun skulle gå efter de produkter, der er markeret med en speciel ”vegansk” skiltning, så ville det være dyrt. Men jeg køber generelt bare almindelige madvarer såsom grøntsager, linser, bælgfrugter og kikærter, som tilsammen indeholder de samme næringsstoffer som kød, hvis man ellers bare sammensætter dem rigtigt,” forklarer Silja Kaimer.


PÅ CAMPUS 19

Hvis jeg altid skulle have soyamælk i køleskabet og generelt kun skulle gå efter de produkter, der er markeret med en speciel ”vegansk” skiltning, så ville det være dyrt. Men jeg køber generelt bare almindelige madvarer såsom grøntsager, linser, bælgfrugter og kikærter, som tilsammen indeholder de samme næringsstoffer som kød, hvis man ellers bare sammensætter dem rigtigt. - Silja Kaimer, veganer

Almindelig pasta, ris og brød, som man køber i supermarkeder, indeholder hverken æg eller mejeriprodukter, så det behøver man heller ikke at finde et (dyrt) alternativ til, hvis man er veganer. Forkert sammenligningsgrundlag Oliver Schmidt siger også, at nogle af de argumenter, der ligger bag at sige, at det er dyrt at være vegetar eller veganer, er, at man sammenligner dyre grøntsagers kilopris med kiloprisen på kød. For eksempel er den faste pris for 3 peberfrugter 17 kroner, hvilket svarer til en kilopris på 40 kroner. ”Det er bare lidt firkantet at vurdere peberfrugt som ”alle grøntsager”. Hvis éns version af at være vegetar er, at man kun spiser peberfrugt, så ja, så er det dyrt. Men de fleste veganere og vegetarer spiser meget mere kål, salat, gulerødder og for den sags skyld også linser, hvor kiloprisen er betydeligt billigere end for kød. Så,” udtaler Oliver Schmidt. Hvis man forstår at købe de rigtige produkter, er det altså markant billigere at være vegetar end at spise kød. 900 gram linser koster for eksempel

25 kroner (hvis de ikke er økologiske), og hvis man skulle have samme vægt – udregnet i proteiner – i kød, skulle man betale over det dobbelte. Aflivning af myter Som afsluttende opsummering er nogle af de myter, der kobler sig vegetarisme og veganisme: - at det er ”svanset” for en mand ikke at spise kød. - at man ikke kan opbygge muskler på en plantebaseret kost. - at plantebaseret kost er dyrt. - at man som kvinde bliver vegetar, fordi man er bange for vold mod ”de små kaniner”. Og det er nogle af de myter, som Silja Kaimer og Oliver Schmidt gerne vil aflive. De slår et slag for, at vegetarisme og veganisme er et udtryk for, at man tager et aktivt – og stærkt – valg om at forbedre miljøet. At det tilmed er fordelagtigt på en SU, er et stort plus.

NR. 2 – 2018


DEBAT

20

DEN SIDSTE VINTERFEST

Har du deltaget i vinterfesten før? Hvis ikke, så er det altså sidste chance nu. Vinterfesten bliver afholdt for sidste gang, og det er først og fremmest de studerende, der gør det til en kæmpe fest. Men hvad kan du så forvente af den allersidste vinterfest?

V

interfesten er først og fremmest en fest på SDU i Odense. Festen er en unik mulighed for at mødes med dine medstuderende. Både dem, du går på studie med, men også alle mulige andre, som du måske ikke ville møde ellers. Der er noget specielt ved at samle så mange mennesker, der alle sammen har det tilfælles, at de går på Syddansk Universitet. Ved at tage en tur i byen kan man selvfølgelig også møde mange mennesker, men forskellen her er, at man allerede fra starten af har noget at snakke om – universitetslivet. Du køber sandwich den ene dag og danser den næste En af fordelene ved at deltage i vinterfesten er, at du begynder at associere universitetet med andet end bare at studere. Festen foregår i vante omgivelser, hvor du måske køber en sandwich den ene dag, og den næste dag står du på dansegulvet og vrider kroppen sammen med de andre studerende. De forskellige fakulteter holder også fester for de studerende, men dette er en fest, hvor alle kan være med,

NR. 2 – 2018

Rikke S. F. Simonsen

Rikke S. F. Simonsen

og hvor man mødes på tværs af studierne. Hvor, hvad, hvornår? Vinterfesten finder sted på Syddansk Universitet den 3. marts fra klokken 18.30 til 02:00, og det er Syddanske Studerende, der står bag arrangementet. Hvis du kommer senere end starttidspunktet, bliver der pålagt et ’late fee’ på 20 kroner. Så mød op til tiden og ha’ en fest! De eneste krav for at deltage er, at du er fyldt 18 år, har købt billet og er studerende på SDU. Derudover må alle studerende have en ven med, der ikke er studerende, hvis man har lyst til det. Det er gjort billigere end nogensinde for studerende at deltage, for det koster kun 30 kroner at komme ind, og så får man én gratis øl. Den allersidste vinterfest Det bliver den sidste vinterfest nogensinde, og den er begrænset til 1150 mennesker. Dette er påskrevet af brandmyndighederne, og det er af logistiske omstændigheder, at vinterfesten ikke fortsætter – blandt andet grundet letbanebyggeriet. Men selvom vinterfesten bliver fjernet, så kommer der fokus på noget andet, fortæller Stephan Müller Petersen fra Syd-

danske Studerende. Forventninger til vinterfesten Sammenlignet med andre større fester på SDU så foregår vinterfesten indenfor, og det er på et mindre område, hvilket gør festen mere intim. Der er simpelthen en anden atmosfære, og det giver også mulighed for at lave forskellige aktiviteter. For eksempel beerpong, der ikke er muligt ved Semesterstartsfesten. Stephan Müller Petersen fra Syddanske Studerende fortæller: ”Det er menneskerne, der skaber festen. Vi sætter rammerne, og så er det op til de studerende at holde en fest.” Du kan forvente en lidt anderledes vinterfest med små gimmicks og tiltag, der løfter stemningen. Derudover kommer der måske – måske ikke - et navn og spiller, men det må tiden vise. Nunchi, LA og Heidis har hver deres bar til festen, hvor de vil servere signaturdrinks. Derudover har Nedenunder, SDU's fredagsbar, også en bar til festen, og Molotov er ude og sælge burgere til de sultne.


PÅ CAMPUS 21

Det er menneskerne, der skaber festen. Vi sætter rammerne, og så er det op til de studerende at holde en fest. - Stephan Müller Petersen, Syddanske Studerende Bag om vinterfesten Hele arrangementet er hovedsageligt baseret på frivilligt arbejde. Det er altså studerende, der frivilligt er med til at arrangere, planlægge og afvikle festen ved siden af deres studie. Alle samarbejdspartnerne er målløse over, at et arrangement som vinterfesten kan gøres nærmest gratis. Syddanske Studerende vil meget gerne have flere frivillige, så hvis det kunne have interesse, så kan du kontakte dem på Facebook.

NR. 2 – 2018


22

PÅ CAMPUS

Mindeværdige glimt fra Medicin & Biomek REVYEN 2018

RUST var inviteret med ombord til premieren, hvor HC Airways-besætningen lettede fra Terminal VItal for første gang. Vi var vidt omkring – hos kiropraktoren, til eksamen og minsandten også i swingerklubben, og undervejs brød de rejsende ud i høje latterbrøl og taktfaste klapsalver. Maiken Krongaard Knudsen

Brian Kenn Baltzar

Gaffa

Trådløs net

To mænd fisker og ryger pibe i en rolle, imens de med tyk, jysk dialekt taler om det dersens trådløse net og fortæller van(d)vittigheder.

Gå glad i vask

Kirugerne skal have ”ren samvittighed”, når de går ind til en operation, og den nye tekst til den catchy ”gå glad i bad”-melodi fra Pyrus er et hit. NR. 2 – 2018

”Hvis du mangler noget julepynt, så har du din gaffa…” og ”Hvis din sidemand griner for højt, så tager du bare din gaffa og får hende til at holde kæft…” Gaffatapens fortræffeligheder blev levende illustreret af den rablende gaffa-mand med revyens største funny bones.

I kirke med Sculstad

Det er ikke en helt almindelig kirke, som medaljonen og fluten befinder sig i, og de beder ikke til en helt almindelig gud. Den gennemgående bagerterminologi er Cirkusrevyen værdig.


PÅ CAMPUS 23

SMS

To nørdede venners samtale falder på en pige fra byen i lørdags, og den ene siger til den anden: ”Jeg skriver til hende nu”. Klip til: En kaglende hønsegård. En sms tikker ind, og veninderne skal naturligvis assistere i udfærdigelsen af et godt svar på følgende besked: ”Har du lyst til at mødes?” Den skeptiske veninde opfordrer til at spille kostbar, den begejstrede veninde vil gå all-in, og fornuftens stemme i gruppen foreslår spagt blot at svare ”ja”. Den fjerde veninde i telefonen er enige med dem alle sammen. Forvirringen er total.

I en kælder sort som kul

Man siger, at der kan gå hverdag i et parforhold, og så må man jo gøre, hvad der skal til, for at spice det op. Men hvad sker der egentlig i sådan en ”kælder”? You didn’t see that coming.

Hvalen og skildpadden

En øde ø, en vrælende strandet hval og en kejtet skildpadde, der gør sit bedste for at opmuntre, men siger alle de forkerte ting = Simpel, men hylende morsom sketch.

Vaccinér jeres børn

Det slet skjulte budskab er ikke til at tage fejl af. Svirper til de velmenende mødre derude, der tror de ved, hvad der er bedst, for deres små pus.

Til hele crewet: Tak for grinene og en gennemført forestilling, hvor der tydeligvis var tænkt over rekvisitter og kostumer ned til mindste detalje. Applause herfra. NR. 2 – 2018


24

DEBAT

#Me(n)Too?

Det er ingen hemmelighed, at #MeToo virkelig er slået igennem. Men hvordan har det haft indflydelse på de mandlige studerende? Er alle mænd bare nogle grisebasser? Frederik Højsager

NR. 2 – 2018

Brian Kenn Baltzar


B

evægelsen kan snart fejre et halvt års jubilæum. Det har været et langt, sejt og succesfuldt træk for de mange tusinder personer, der har stået frem og delt deres historier åbent såvel som anonymt. I kølvandet på hovedbevægelsen er kommet mange andre mindre. #UdenTavshedspligt, #StilleForOpptak og #BalanceTonPorc (Afslør din gris) for bare at nævne nogle. Det har været vidt omkring, fældet mange personer og med ét sat en stopper for utallige karrierer. Det bringer associationer hos folk, der sætter en film på, når Weinstein Productions står som at være med ind over. 'Er der sket noget griseri her?' sidder man tilbage og tænker. Men hvad med mændene? Er det synd for dem? Tre mænd er sat i stævne. De har alle ønsket om at bevare deres anonymitet, men har stadig givet deres besyv med. Fredagsbaren En af de mest oplagte udfordringer i kølvandet på hele MeToo er, hvordan skal mændene gebærde sig i fredagsbaren? ”Jeg synes, det er blevet lidt udfordrende,” fortæller den ene og fortsætter: ”Jeg vil jo gerne kunne vise, at jeg er interesseret i noget mere. Men jeg kan også godt mærke, at jeg er blevet

DEBAT 25 mere opmærksom på, hvordan det ser ud udefra.” ”Det er noget fis,” siger en af de andre. ”Jeg synes ikke, man skal ændre sin adfærd radikalt, bare fordi der er en hashtagbølge i gang. Dem, der ikke gider være sammen med mig, skal sgu nok sige fra.” Den tredje forklarer, at han synes, vi bare alle skal behandle hinanden ordentligt. ”Man kan jo ikke omgås hinanden, hvis vi skal neutralisere vores sprog fuldstændig. Men derfor skal vi da også tænke over, om det, vi siger, kan opfattes stødende eller krænkende.” Selvtægt 'Har du stoppet andre personer fra at opføre sig krænkende?' blev de tre mænd spurgt. ”Jeg tror ikke, jeg har overværet nogen opføre sig krænkende,” fortæller mand nummer tre. ”Altså jeg kan da godt finde på at gå over og sige noget, hvis der står en eller anden fyr og er megaklam, men jeg ved ikke, om det har stoppet noget,” siger mand nummer to.

Jeg har ikke oplevet noget grænseoverskridende, men jeg tror også bare, jeg synes, det er lidt fedt, når der er nogle der rør ved mig - Anonym Egen krop Har du følt dig krænket over noget, der er blevet gjort mod dig? ”Jeg har ikke oplevet noget grænseoverskridende, men jeg tror også bare, jeg synes, det er lidt fedt, når der er nogle der rør ved mig,” forklarer mand nummer to. De to andre sidder lidt tilbageholdende: ”Nej, det er jeg ikke. Jeg ved heller ikke, om jeg ville opfatte det som krænkende. Jeg har ikke oplevet noget ekstremt mod mig,” siger mand nummer tre. ”Jeg tror måske, jeg er det, men jeg følte mig ikke krænket. Jeg blev begramset en smule i en fredagsbar i gymnasiet. Altså, jeg opfattede det smigrende, da det skete, men jeg kan da godt se, at det var lidt voldsomt. Man bliver meget lille i sådan en situation, men det var også lidt... rart.” Selvmedlidenhed 'Synes I, det er synd for jer?' slutter interviet af med. ”Nej,” siger to af mændene i kor. Den sidste sidder tøvende tilbage, men efter lidt tænketid fortæller han: ”Nej, det er det nok ikke. Men det er irriterende, at vi føler kollektiv skyld, fordi andre ikke kan holde den i bukserne. Eller at vi føler, vi bør føle sådan.”

NR. 2 – 2018


26

KULTUR

De studerende har hele tiden gĂĽet forrest

NR. 2 – 2018


UNDERHOLDNING 27

Midt i Odense ligger Studenterhuset. Selvom det er en ny institution i bybilledet, har det haft stor indflydelse på mange. RUST har talt med den daglige leder, Anja Følleslev. Frederik Højsager

D

et er iskoldt, da jeg cykler gennem byen. Frosten bider i mit ene øre, da jeg sætter cyklen fra mig. Idet jeg går ind i Studenterhuset, skyller en varme gennem mig. Her er hjerterum. Her er husrum. Allerede før man er trådt ind, er kaffen klar. I spidsen for dette står Anja Følleslev, leder af studenterhuset gennem ni år. Magisteren og musikeren Hun er Cand.mag. i Engelsk fra SDU, men beskriver sig selv som musiker, sangskriver og eventnørd. I sit første halve år på studenterhuset var hun projektkoordinator, men da huset flyttede ind i Kulturmaskinen på Brandts blev hun udnævnt til leder. Siden da har hun været med til at ændre opfattelsen om Studenterhuset og været med til at opbygge, hvad det er i dag. ”Folk grinede jo bare af os,” fortæller hun og fortsætter: ”Vi skulle bevise, vi kunne lade være med at lave underskud.” Det var en kamp op ad bakke i flere år. Men med tiden og lidt held kom den hjælp og den tillid, Studenterhuset manglede. Med hjælp fra Udvikling Fyn kom diskussionen op på rektorniveau, og efter det blev der pustet til ilden.

Brian Kenn Baltzar

”Der var mange unge politikere, som selv var studerende, der kæmpede for at påvirke de øverste i deres partier,” fortæller Anja. Passionen og visionen Der er ingen tvivl om, at der ligger en enorm drivkraft bag projektet på Studenterhuset. Det ligger ligesom i luften dernede. Med et væld af projekter, eksempelvis koncerter og comedy, er der altid bolde i luften og altid kort tid til næste deadline. Stod det til Anja, var der langt større match mellem de muligheder, Studenterhuset kunne tilbyde, og de ønsker, de studerende havde. For selvom der er højt til loftet, fysisk såvel som stemningsmæssigt, så mangler visse faciliteter, for at man kan lukke endnu flere ind. ”Hvis vi laver en koncert hernede, og der er udsolgt, er her 100-120 personer. Og det ser super tomt ud, når der kun er 100,” fortæller Anja og lægger tryk på ønsket om brandveje, varslingsanlæg og ventilation.

”Det er vigtigt for mig, at vi får en større kapacitet, så vi kan være endnu stærkere på faglige, sociale og kulturelle events. Det er ret vigtigt, da vi gerne vil have større kapacitet, så der kan være plads til alle tre dele i Studenterhuset. Og et vigtigere argument end koncerter er klart, når vi ikke kan byde velkommen samlet til de internationale, medicinerne, pædagogerne eller andre studier med et optag på mere end 120,” fortsætter Anja. Fremtiden Passionen lyser klart ud af Anja. Studenterhuset skal som eventsted være endnu større og endnu bedre. Hvor Studenterhuset er om tre år, kan kun guderne vide, men Anja håber på én ting: ”At visionen for fremtiden af Studenterhuset matcher, hvad de studerende vil have.” Hvor Studenterhuset præcis er om et år, er ikke til at spå om, men en ting er sikkert: Fremgangen er drevet en enorm passion, både hos de studerende og de ansatte.

Folk grinede jo bare af os, (...) Vi skulle bevise, vi kunne lade være med at lave underskud - Anja Følleslev, Daglig leder Studenterhuset

NR. 2 – 2018


28

DEBAT

Kronik: Hampplanten er kommet for at blive I december bragte RUST et portræt af Marianne Højgaard Jensen, som har glæde og gavn af cannabis til medicinsk brug. I denne måned udtrykker en redaktør sin holdning til den omdiskuterede plante. Maiken Krongaard Knudsen

D

a jeg gik i 1.g på Haderslev Katedralskole, havde jeg fordomme om de gutter fra min klasse, som nød at ryge ”en fed” i weekenderne. I løbet af gymnasietiden lykkedes det dem dog at banke lidt indsigt ind i mit ellers så fornuftige hoved. Desuden kunne jeg se ved selvsyn, hvor velfungerende unge mænd de var. Med gode værdier og højere karaktersnit end mig, selvom hash var en del af fredagshyggen. Men selvom jeg for længe siden sænkede min løftede pegefinger, kunne jeg aldrig selv drømme om at røre hash med en ildtang. Jeg har hørt diverse skrækhistorier, og af forskellige årsager mener jeg til stadighed ikke, at man kan sidestille et rusmiddel som hash med alkohol. Når det kommer til medicinsk cannabis, har jeg ikke vidst, hvilket ben NR. 2 – 2018

Colourbox

jeg skulle stå på. Men så mødte jeg en kvinde, der åbnede mine øjne for cannabisoliens fortræffeligheder. Det vender jeg tilbage til.

for planten i to programmer på DR1, men min viden om medicinsk cannabis kunne ligge på et lille sted. Så jeg var lutter øren.

Ophedet debat i U55 Som journaliststuderende er jeg med jævne mellemrum på jagt efter ”en god historie”. Og det var netop en god historie, jeg havde fået færten af, da jeg den 24. oktober sidste år overværede en heftig debat om medicinsk cannabis i et auditorium på Syddansk Universitet i Odense. Jeg var omgivet af en broget forsamling af medicinstuderende, patienter, cannabisproducenter og interessenter fra organisationer, der repræsenterer forskellige synspunkter. De nikkede anerkendende på vidt forskellige tidspunkter, alt efter hvilken part der havde ordet. Vandene var delte, og fronterne var skarpt trukket op. Før jeg deltog i dette arrangement havde jeg set Søs Egelind slå et slag

En af debattørerne, en kvinde ved navn Marianne Højgaard Jensen, der har en kronisk sygdom, gjorde stort indtryk på mig. Hun tog kraftigt afstand til konventionel medicin efter en ubehagelig episode med det smertestillende præparat Gabapentin. ”Min reaktion på én tablet var, at jeg lå halvt livløs på min seng med en teenagedreng ved min side - skummende ud af munden og fuldstændig langt væk,” fortalte hun. Efter debatten opsøgte jeg Marianne og spurgte, om jeg måtte høre hele hendes historie. Det måtte jeg gerne. I første omgang havde Marianne nægtet at ty til cannabissen, men hendes søn havde indtrængende bedt hen-


DEBAT 29

de give den alternative medicinering en chance. Den dag i dag er cannabis hendes livline, for den slukker hendes spasmer og giver hende en tålelig tilværelse, hvor hun ikke har smerter og er sengeliggende hele tiden. En læge på Rigshospitalet har erkendt, at sammensætningen og doseringen af de kemisk fremstillede midler, hun havde fået udskrevet, kunne have kostet hende livet. Lægerne er hverken til at hugge eller stikke i Marianne Jensen har grundlagt foreningen Cannabis Danmark, og hendes mission er at udbrede kendskabet til cannabis som medicinering. Hun vil gerne være en inspirerende stemme for dem, som kan få udbytte af cannabissens effekter i fremtiden. Fra årets begyndelse har medicinsk cannabis været et brandvarmt emne. De næste fire år kan danske læger udskrive den omstridte alternative medicin på recept til deres patienter. Men Lægeforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægemiddelstyrelsen har stejlet gevaldigt over denne forsøgsordning, som et politisk flertal står bag. Tue Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningen, forholder sig kritisk til cannabis til medicinsk brug, og han mener, at forsøgsordningen er blevet sat i værk på for tyndt et grundlag. ”På det erfaringsstadie vi er med cannabis, er det ikke forsvarligt at godkende medicinen til bred brug. Der er ikke foretaget nok undersøgelser, og vi har ikke mulighed for at forudse potentielle bivirkninger,” siger han. Mange fagfolk inden for sundhedssektoren abonnerer på den holdning, og desværre er konsekvensen, at lægepraksisser rundt omkring i landet har fravalgt at udskrive cannabisolie. Det er vitterligt en skam. Mange men-

nesker afhænger af den, og jeg mener faktisk, at det er dybt problematisk, at læger ikke kommer deres patienter i møde, når det kommer til denne alternative medicin. De modarbejder en medicinsk udvikling, i og med de ikke er villige til at anerkende cannabisoliens positive og lindrende egenskaber. Og de fralægger sig et ansvar, når de blot hævder, at der mangler evidens på området, uden at have lavet research – eller skelet til den research, der allerede foreligger. Deres argument for at forkaste hampplanten baserer sig på nogle usaglige, forudindtagede gisninger om de bivirkninger, som cannabis potentielt har. Indtil videre er der ikke dokumentation, som tyder på, at der er hold i de påstande, som de fremturer med. Det er en falliterklæring, at der ikke er nogen, som sætter sig for at lave forskning på området eller dykker ned i forskningsresultaterne fra udlandet. Det vidner om, at vi har en sundhedssektor, som ikke er oplyst, som vender det blinde øje til, og som åbenbart ikke omfavner progression. Cannabissen er bedre end dens rygte Cannabissens blakkede ry skyldes, at den blandt den almene befolkning er blevet degraderet til udelukkende at være hash, som gør dig skæv og i værste fald psykotisk. Jeg vil være ærlig omkring, at jeg selv har associeret cannabis med de ”sølle” typers fordækte udskejelser bag nedrulle gardiner. Men jeg er blevet klogere. Og den viden, jeg har tilegnet mig, vil jeg gerne formidle videre. Det forholder sig sådan, at THC er det euforiserende stof i cannabisolien, som er omfattet af narkotikalovgivningen og dermed er ulovlig. Den medicinske cannabis, som landets apoteker kan lange over disken, indeholder ikke THC, hvilket betyder, at patienter bliver ikke ”høje” af medicinen, og at den afhængighedsskabende effekt udebliver. Det er vigtigt, at man har for øje, at det er indholdet af THC, som er udslagsgivende for, hvorvidt man kan klassificere cannabis som værende hash.

cannabis som euforiserende middel og cannabis til medicinsk brug. Hampplanten har vist sig at være et medicinsk alternativ for mennesker, der døjer med smerter og gener som følge af eksempelvis kræftsygdomme. For nogle patienter, blandt andet Marianne, er cannabis den eneste udvej fra et uudholdeligt smertehelvede. Min opfordring til diverse fagfolk og organisationer inden for sundhedssektoren lyder således: Tag skyklapperne af.

På det erfaringsstadie vi er med cannabis, er det ikke forsvarligt at godkende medicinen til bred brug. Der er ikke foretaget nok undersøgelser, og vi har ikke mulighed for at forudse potentielle bivirkninger - Tue Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningen

Det er på tide, at vi alle udvider vores horisont og bliver mere nuancerede, når vi diskuterer cannabis. Vi skal være i stand til at distingvere mellem

NR. 2 – 2018


30

PÅ CAMPUS

NR. 2 – 2018


KULTUR 31

BOGANMELDELSE Fonde & legater til studier og praktik i udlandet Vil du til udlandet i forbindelse med dit studie? Er økonomien lidt stram? Så kan det nemt være, at fondsansøgninger er din vej til pengene. Frederik Højsager

Colourbox

20 minutter kan det gøres på. Så har man lynlæst sig gennem bogen. Med sit nemme overblik over, hvad en god ansøgning er, hvordan man optimerer sit CV til at blære sig, og hvorfor papirklips er bedre end hæfteklammer, efterlader bogen dig med motivation til at skrive sine ansøgninger.

har man først opbygget disse evner – og det kan bogen nemt bistå én med – så er man i smult vande. Den er fuld af små nyttige lister. ’The big five’ er et godt eksempel: de fem fonde, der har de bedste chancer for udbetaling. Fem hurtige tips til et godt CV og lignende.

Bogen gør det klart, at man ikke skal forvente, at man nu har guiden til at få en million på 20 minutter, for den første ansøgning tager ifølge bogen nemt 40 timer. Som med alt andet skal man altså væbne sig med tålmodighed. Men

Bogen kan hurtigt blive sin pris på 75 kroner værd, hvis man overvejer at tage til udlandet i forbindelse med sit studie. Den kan varmt anbefales som læsning mandag morgen, når du skal finde motivationen til at lave resten af ugens fondsansøgninger.

Titel: 'Fonde & legater til studier og praktik i udlandet'. Forfatter(e): David Dencker, Tine Brodersen & Grant Compass. Udgivelsesdato: 15-01-2018. Sideantal: 94 små sider. Sprog: Dansk.

NR. 2 – 2018


32

SDU tester:

UNDERHOLDNING

Energidrik fra kantinen

D

Anni Mølleand

Brian Kenn Baltzar

et er sidst på eftermiddagen. Du har haft en lang dag på universitet, og der er lige et par timer og en særligt kedelig forelæsning, du skal igennem, før du kan cykle hjem og tage en lur. Du begynder at opleve koncentrationsbesvær, og det er lidt, som om de to kopper kaffe, du købte tidligere, bare ikke var nok til at bevare et tilstrækkeligt højt energiniveau. Derfor er det tid til at ty til andre – mere effektive – metoder: nemlig energidrik. Men så er spørgsmålet bare: Hvilken energidrik er den bedste? RUST har gennem en blindsmagning på de energidrikke, man kan købe i kantinen, fået de studerende til at give deres bud på, hvilken energidrik man skal vælge – i hvert fald hvis man udelukkende kan vælge blandt de tre muligheder, som kantinen på SDU kan tilbyde. De studerende skulle altså basere deres vurderinger på smagen og den umiddelbare følelse, som energidrikken efterlod dem med. Det har af praktiske grunde ikke været muligt at teste, hvilken energidrik der var bedst til at forhøje de studerendes energiniveau. Ergo kører vi fuld placebo.

Faxe Kondi Booster Energy

Faxe Kondi Booster Free

”Fin, men meget sød.”

“Meget flad i smagen. Smager af almindelig Faxe Kondi uden sukker.”

”Den er sød. Jeg kan godt lide den blå farve. Den smager lidt som Red Bull, og det er nok dét, jeg forbinder allermest med energidrik. Og så tror jeg, at farven i sig selv gør, at man forbinder den mere med en energidrik.” ”Smager mere syntetisk, så jeg regner med, der er mere koffein i. Jeg tror, jeg ville blive mest frisk af den her.”

”Smager som Sprite. Den minder ikke rigtig om energidrik.” ”Jeg føler ikke, det er noget, der ville give mig synderligt meget energi, men den smager meget godt.” ”Den er mere frugtig. Sådan lidt tutti-frutti-agtig.”

”Den er lidt for kunstig til mig.”

Faxe Kondi Booster Original ”Meget frisk.” ”Smager lidt af en blanding af de to andre.” ”Den smager ikke af så meget, men jeg synes, den er god.” ”Den smager af Monster.”

NR. 2 – 2018

Resultatet af vores energidrik-test er altså, at det er Faxe

Kondi Booster Energy, der har den bedste – og syntetiske – smag af energidrik. Og såfremt større grad af syntetisk smag er lig med større energiniveau, må det være det oplagte goto, når man hungrer efter et energikick.


UNDERHOLDNING 33

FOR DUM-PANELET: Biomedicin

For Dum-panelet har i denne omgang sendt Rikke, der normalt læser en kandidat i International Virksomhedskommunikation, i en helt anden retning – nemlig til en forelæsning hos Biomedicin. Rikke S. F. Simonsen

D

et er enormt svært at møde op på universitetet mandag morgen klokken 08, når man ikke just er Amenneske. Ikke desto mindre får jeg taget mig sammen og sniger mig ind i et af de lokaler, jeg hader allermest på SDU – nemlig U140. Der er nærmest ikke plads til ens ben eller computer. Jeg er blevet informeret om, at dagens undervisning står på ”Molekylære aspekter af lægemidlers virkningsmekanisme”, hvad det så end betyder... ”Molecular Pharmacology” Undervisningen er selvfølgelig på engelsk. Det skal jo ikke være nemt at forstå så kompliceret et fag. Underviseren virker umiddelbart sød og flink, men jeg forstår ikke rigtigt nogle af de termer, hun får nævnt. På Powerpoint-præsentationen kan jeg se et billede af ”The Two-State Model”, som alle de andre studerende vist kender i forvejen. Hun forklarer lidt af den,

Brian Kenn Baltzar / Colourbox

og jeg forstår vitterligt ingenting. Som i INTET. Jeg fanger noget med, at noget er inaktivt eller aktivt… og så noget om lægemiddel. Agonist og antagonist? Hvis det er en trøst, så ved jeg, at protagonist betyder hovedperson! Det må vel give et bonuspoint? Nej? Okay så. Mange fagtermer Puha… Der er godt nok mange fagtermer at holde styr på, og jeg forstår virkelig ikke, at de alle sammen bare har styr på alt. Løbende i undervisningen er der interaktive tests, hvor underviseren tester de studerendes viden, og svarraten ligger på omkring 90% rigtige hver gang. Jeg er målløs. Et af disse testspørgsmål var dette: ”Define the Equilibrium Dissociation constant KD and specify the unit”. Undskyld mig, hvad? Det indløste 100 % rigtige svar, og jeg forstod ikke engang spørgsmålet. Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så blank til en forelæsning.

Livslang læring Underviseren lægger dog også vægt på, at hele forløbet er en livslang læring, og at man aldrig stopper med at lære. Det kan hun have ret i, men jeg kan slet ikke følge med. Der bliver vist diverse grafer, der har en kurve, jeg aldrig nogensinde har set før… De kaldes åbenbart for S-kurver, hvilket er noget farmakologer godt kan lide! Flere spørgsmål… Der bliver afholdt mange tests, og ved et held får jeg gættet mig til ét korrekt svar. Yay me. Man kan åbenbart skrive sine matematiske formler på flere måde, og de må bruge et program der hedder ”Paiat”(?) til eksamen. Men så får jeg at vide i min øresnegl, at deres eksaminer er uden hjælpemidler. HVAD? Hvordan i al verden kan mennesker nogensinde huske alt det her halløj udenad? Jeg forstår ikke engang, hvad vi har haft om i denne forelæsning. Av. Man skal vist være ret begavet for at læse biomedicin. Det tager jeg hatten af for. Det er sgu hardcore.

NR. 2 – 2018


34

UNDERHOLDNING

Biomedicin Jeg tror vist bare, at jeg tøffer tilbage til mine kommunikationsforelæsninger. Forelæsningen hos Biomedicin har virkelig sat ting i perspektiv. 1. Jeg er bare slet ikke klog nok til dét fag. 2. Mine kompetencer må derfor ligge andre steder. 3. Hvis jeg nogensinde har følt mig blank til en af mine egne forelæsninger, så har det været ingenting sammenlignet med det, jeg lige har oplevet. 4. Jeg tager hatten af for dem, der læser Biomedicin og klarer sig igennem. 5. I er for seje! Og jeg for dum.

NR. 2 – 2018


OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

Musik

Foredrag

Det skide show Hvor: Studenterhuset Hvornår: 27. februar Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun fra Den Korte Radioavis præsenterer: ‘Det Skide Show’. Den Korte Radioavis har lagt landet ned i snart tre år, med sin politisk ukorrekte og spiddende satire, krydret med karakterernes små og store hverdagsproblemer, som spænder over alt fra sexbrevkasser til mordet på en Klovn. Nu skal karaktererne prøves af på en live scene. Pris: kr. 315,-

Sort Sol

Hvor: Posten Hvornår: d. 23. marts 2018 Endelig kom det længe ventede album “Stor langsom stjerne” – det første fra Sort Sol i 16 år! Modtagelsen var svært positiv – og bl.a. gav Politiken 5 stjerner under overskriften: “Sort Sol hæver sig op i nattens himmelhvælvinger på nyt album“. Gaffas anmeldelse var ligeledes 5-stjernet og her skrev man om “et orkester, der genopstår som Fugl Fønix fra asken og genopfinder sig selv.” Soundvenue topper dem begge og giver 6 stjerner til det de kalder et “mesterligt og monumentalt storværk“. Så der er grund til store forventninger til Sort Sols koncert på Posten d. 23. marts. Pris: Fra kr. 285,- kr.

Niels Skousen og Kristina Holgersen - Dobbeltkoncert

Hvor: Studenterhuset Hvornår: d. 15. marts 2018 Spoken Word Festival præsenterer to af dansk musiks mest spændende personligheder, Niels Skousen og Kristina Holgersen, som med stillingtagen, eftertænksomhed og humor afslutter festivalen med en fængslende dobbeltkoncert. Pris: 215,- kr.

The Game (US) VETO Hvor: Magasinet Hvornår: 10. Marts De prisvindende danske elektrorockere fra VETO har ikke spillet en koncert i fire år, men for nylig meldte de ud, at de på ingen måde var på vej til at splitte op – tværtimod. De arbejder i øjeblikket på en ny plade, og det er fantastisk at kunne præsentere VETO i Magasinet, lørdag d. 10. marts. Pris: kr. 180,- for studerende

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 8. Marts West Coast hip hop ikonet, gangsteren og hitmageren tilbage på Posten.. Samtlige 8 studiealbums, The Game har lagt navn til, er strøget til tops på den amerikanske Billboard 200-liste, så den nu knap 38-årige rapper er en sværvægter inden for sit hårdkogte fag. Siden han debuterede i 2002, har han opbygget sig ét af hiphoppens stærkeste bagkataloger, og dét får hans danske fans endnu engang at mærke, når han til marts gæster Odense. Pris: Fra kr. 335,- kr.


UNDERHOLDNING

36

Filmanmeldelse:

Netop tilføjet på

Capote (2006) Instruktør: Bennett Miller. Genre: Biografisk dramafilm Premiere: 17. Marts 2006 . Spilletid: 1 time og 54 minutter. Medvirkende: Phillip Symour Hoffman, Cathrine Keener, Chris Cooper & Clifton Collins, Jr.

Film der minder om: Infamous, The Master & Ray.

I

slutningen af 1959 hændte der et tragisk massemord i en lille by i den amerikanske stat Kansas. Da forfatteren af Breakfast at Tiffany’s, Truman Capote, får nys om dette, vækker det straks hans interesse, og han drager mod byen for at undersøge sagen nærmere. Dette leder ham til at skrive bogen In Cold Blood, som omhandler drabssagen. En sag, der efterlod Capote med varige men. Filmens omdrejningspunkt I denne film følger vi den research, Truman Capote, spillet af Phillip Seymour Hoffman, måtte lave for at kunne skrive bogen, der ville ende med at blive den bedst sælgende krimibog i mange år. Filmen fokuserer på Capote og hans egen personlige udvikling igennem denne research, hvilket skaber et interessant indblik i karakterens væremåde, og hvordan han følelsesmæssigt bliver påvirket af de fund, han gør sig vedrørende drabene. Derfor er det vigtigt, at hovedrolleindehaveren kan udtrykke den udvikling på en plausibel og troværdig måde, og der må man sige, at Phillip Seymour Hoffman gør et fremragende stykke arbejde.

NR. 2 – 2018

Søren Busk

Wolf Gang /Flickr

Hoffmans præstation som Capote bærer filmen en lang del ad vejen, og derfor er det ikke ubegrundet, at han modtog en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for netop denne film. Den måde, Hoffman illuderer Capote på, fremstår meget menneskeligt og anderledes krævende for skuespilleren, men samtidig giver hans præstation også tilskueren et større indblik i, hvorfor Capote gør, som han gør. Ydermere fremstår Capote til tider som manipulativ og som et amoralsk individ, men herved gør portrætteringen af karakteren dette acceptabelt, og man sidder fortsat og følger interesseret med i fortællingen. Biografisk fortælling Eftersom det er en biografisk film, så støder Capote ind i mange navnkundige personer gennem filmen, som tilskueren muligvis allerede kender. Blandt andet får Capote løbende hjælp til researchen af sin kollega og barndomsven, Nelle Harper Lee (Catherine Keener), forfatteren bag klassikeren To Kill a Mockingbird. Det er ret interessant at få et indblik i deres venskab og ikke mindst i hende som person.

…. Men! Hvad er det så, der gør, at denne film ikke får 6/6 stjerner? For mig personligt er det primært, at det tog et godt stykke tid for mig, før jeg var investeret i fortællingen. Jeg lagde mærke til, at det først var ved midten af anden akt, hvor protagonisten sætter noget personligt på spil, og derved selv bliver grebet af drabsfortællingen, at jeg begyndte at gribe mig selv i at tænke: ”Hvad sker der så nu?” Forstå mig ret, det er en virkelig interessant fortælling, og eksekveringen af den første akt er slet ikke dårlig, da den præsenterer karaktererne og den tidsbestemte setting, filmen udspiller sig i, fejlfrit. Problemet ligger i, at der ikke bliver præsenteret noget modstand for karakteren, som filmen omhandler, før anden akt, hvilket medfører, at publikums interesse kan være eksponentielt aftagende. Men udover dette er det klart en anbefalelsesværdig film. En lille sidebemærkning: Hvis du ser denne film og finder ud af, at du synes, Phillip Seymour Hoffman gør det godt, så kan jeg kraftigt anbefale, at du ser 'The Master', hvor han også er med. Den perle må du ikke gå glip af.


INTERNATIONAL 37

Things to Do During Easter Break

The Easter break is just around the corner (two weeks from now) and if you don’t have any plans, here are some suggestions of fun activities to do here in Odense with your friends! Medina

• AMAZE Escape Room Odense If you are creative, enjoy solving puzzles and thinking like a detective, I recommend trying a live escape room/ exit game! This is a fun interactive group activity, where you will be locked in a room that is build into a theme and then you have 60 minutes to find clues, solve mysteries and think creatively in order to get out. Bring 2-5 of your friends and see if you have what it takes to escape the room before the time runs out! You can be up to 6 people for this and the more you are, the cheaper it is per person. If you are interested in this, go to Amaze Escape Room Odense’s home page and make a reservation. The game can of course also be played in English. And if you can’t solve it, you will of course be let out anyway, so worry not! However, remember to book in advance! This is quite popular, so it gets sold out quickly!

evening prices are different. If you go Friday or Saturday at 10 o’clock in the evening, the bowling alleys turn into a lightshow while you bowl! Bowling is a fun activity for small and big groups. If you are interested in this, then go to Bowl’n’Fun’s home-

page and book a bowling alley!

• Pedal boating Finally, there is pedal/paddle boating! The weather is getting warmer, so why not go down to Munke Mose and ride the pedal boats around Odense Å (Odense stream) while enjoying a delicious ice cream from the ice cream house! This is one of my favorite activities in Odense during spring/summer when I want to chill with my friends and enjoy my surroundings. There can be 4 people in the pedal/paddle boat and the price per boat is 100kr. for one hour. If you want to do this, then go to the kiosk/ticket stand by Munke Mose. The kiosk is a part of the building called Kunstbygningen Filosoffen, and they are open from 13th of April (Thursday) to the 17th of April (Monday) during Easter.

• Minigolf/Gokart If you are into chill golfing or speed racing, you can also go minigolfing or gokarting at Bowl’n’Fun. Go to their homepage to check the times and prices. You can also combine all three activities, where you start with one hour of bowling and then you move on to gokarting for 12 minutes and lastly, you go minigolfing – all under the same roof! This costs 149kr. Sundays to Thursdays and 199kr. Fridays to Saturdays per person.

• Bowling If you are competitive, then gather a team and go bowling at Bowl’n’Fun Odense. During Easter, they have an offer where you can eat at their brunch buffet which is from 10-14 and then bowl afterwards. The buffet is 149kr. and then it costs 35kr. per person to bowl afterwards. But if you don’t want to go bowling that early during the day, you can of course go bowling in the evening as well – however, the NR. 2 – 2018


38

UNDERHOLDNING

Mejses mad Aubergine-minipizzaer Antal: 2 personer Pris pr. person: Ca. 25 kr. (i prisen er indregnet, at man har et basislager af salt, sukker, olie, hvedemel, løg og basiskrydderier m.m. i sit køkken).

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

6-8 skiver serranoskinke

Tænd først ovnen på 200 grader varmluft. Skær herefter auberginen i tynde skiver (cirka 1 centimeter), og fordel skiverne på en badeplade. Drys salt og peber over dem. Bag aubergineskiverne i ovnen i cirka 5 minutter. Imens skæres champignoner og cherrytomater i mindre skiver, mozzarellaen rives i små stykker, og serranoskinken skæres i små stykker. Pres også hvidløget i tomatpuréen, og krydr med basilikum, salt og peber. Når aubergineskiverne er færdige, tages de ud af ovnen og smøres med tomatpuréen. Fordel derefter champignon, cherrytomat, serranoskinke og mozzarella på skiverne. Bag minipizzaerne i ovnen i cirka 10 minutter. Server straks herefter.

Salt og peber

Velbekomme.

1 aubergine 1 lille dåse tomatpuré 2 fede hvidløg 1 spsk. tørret basilikum 100 gram champignon 6-8 cherrytomater 1 kugle mozzarellaost

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

NR. 2 – 2018

Udeboende - mad på SU


UNDERHOLDNING 39

Louises lækkerier Kyllingenuggets sweet potato fries.

m.

Antal: 2 personer Pris pr. person: Ca. 25 kr. (i prisen er indregnet, at man har et basislager af salt, sukker, olie, hvedemel, løg og basiskrydderier Fremgangsmåde: Den søde kartoffel skrælles og skæres i stave. Vend stavene i olie, salt og peber, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen på 180 grader i 40 minutter, og vend dem rundt undervejs.

Ingredienser:

Skær kyllingefileterne i mindre stykker. Slå et æg ud i en tallerken, og kom paprika, salt og peber heri. Knus cornflakes, og kom det i den anden tallerken. Vend først kyllingefileterne i æg og derefter i cornflakes. Læg dem i et ildfast fad, og sæt dem i ovnen i 20 minutter sammen med dine fries.

Paprika

Lav en dressing, mens du venter. Bland cremefraiche, ketchup og paprika sammen.

Olie

Nemt, billigt og lækkert! Velbekomme.

400 gram kyllingefileter 6 håndfulde cornflakes

1-2 æg Salt og peber 1 stor sød kartoffel

Cremefraiche Ketchup

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

NR. 2 – 2018


40

INTERNATIONAL

SYDDANSKE STUDERENDE SØGER STAVESTÆRKE SJÆLE Mikkel Hamann Jensen

OPRÅB! Du har sikkert set vores plakater hænge rundt omkring på Gydehuttens uendeligt mange opslagstavler eller på dit fakultets papirbefængte glasdøre. Vi har mange plakater, og vi er enormt glade for dem. Desværre er der et problem. Hvis du er stødt på dem, så ved du også, hvorfor vi har bedt om at få bragt dette jobopslag i RUST. Det er kommet os for øren, at vi ofte leverer vores blå og lyserøde papirbekendtgørelser med større stavefejl, forkert tegnsætning eller andre små grammatiske særheder. Det er selvfølgelig enormt trælst, for vi bruger normalt ret lang tid på at sidde og fifle med grafikken og layoutet, og vi havde slet ikke skænket grammatikken en tanke. Men efter lidt for mange kritiske mails med "Få nu lige styr på jeres nutids-r…", "Come on, 'får' ikke 'for'…" og "I befinder jer altså på et universitet…", så har vi hos Syddanske Studerende besluttet, at vi fra og med april måned ansætter en korrekturlæser i studenterorganisationen. Og det er her, du kommer ind i billedet! Kalder det danske sprog på din ærbødige interesse? Elsker du at sidde med kommaer, kongruens og andet grammatisk bras? Sidder du dagligt med snuden ned i din bærbar med Ordnet.dk og Sproget. dk kørende på flimmerskærmen? Eller har du please måske endda fået lidt 12-taller i et par danskstile gennem tiden – måske i folkeskolen? For så er det dig, vi leder efter! Send en ansøgning og dit CV til jegælskergrammatik@syddanskestuderende.dekå. Og det er vel ikke nødvendigt at sige, at ansøgningen skal være helt og aldeles uden stavefejl og grammatiske fejl? (Eller prøv i hvert fald. Vi er ikke så gode til at finde dem). Hvis du står stavedistancen, så vil du blive inviteret til et jobinterview i form af en stavekonkurrence sammen med de andre kandidater. Konkurrencen kommer til at finde sted midt i SDU’s egen fredagsbar, Nedenunder, fredag den 30. marts 15.00, hvor du skal kunne stave til svære ord såsom encyklopædi, superkolofantalistieksplialisofisk, samt sætte fejlfri startkomma i et par udvalgte sætninger med fem til otte øl i blodet. For du kan lige så godt vende dig til vores normale arbejdsforhold, når vi sidder og hygger med produktionen af vores plakater. Når du så har fået jobbet, bliver du selvfølgelig honoreret efter antal stave- og grammatikfejl, du finder, når du korrekturlæser på vores plakater. Selvom der sjældent står ret meget på dem, skulle du gerne alligevel få en klækkelig tilføjelse til SU’en hver måned. I hvert fald hvis man skal tro de mange sure mails. Lyder det som noget? Så grib tasterne.. eller skynd dig til chancen.. nej, vent. Vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig! De venligste hilsner, Syddanske Studerende, dit studenterråd på Syddansk Universitet.

NR. 2 – 2018

*Dette (utraditionelle) jobopslag er korrekturlæst af RUSTs egen korrekturlæser for læservenlighedens skyld


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.