AABnyt 5 2013

Page 8

For mange af beboerne i Danmarksgade er det deres første egen bolig. Første gang man får lov til at være privat – med kæresten – uden at mor sidder og ”lurer”. Og lige så stille lærer man at holde sit eget hjem. - På et eller andet tidspunkt bliver man jo selv træt af, at det roder, og der ligger gammelt vasketøj, siger Sine. Sine synes, at fordelene ved at bo i en almen studiebolig er mange: Dejligt stort vaskerum, så tøjvasken hurtig er klaret. Der er kort afstand til studiet. Huslejen er rimelig. Beliggenheden er central, og der er en vicevært, der sørger for at stedet ser pænt ud. Og så er der også gratis internet og en meget billig tv-pakke. - Det fås ikke bedre andre steder, og det er en ekstra bonus. Når man er på SU, tæller hver en krone, siger Sine. Fedt fællesskab, Facebook og frihed Kristina, 22 år har boet i sin ungdomsbolig i Danmarksgade i fire år. Hun læser international virksomhedskommunikation med tysk som fremmedsprog i Odense. Hun befinder sig ligesom Henrik og Sine godt i miljøet, og synes det er nogle superfede, smarte lejligheder med masser af spændende indretningsmuligheder. Det bedste er dog helt klart fællesskabet. - Det er så fedt, at man er der for hinanden og hjælper hinanden. Alle har nogle kompetencer, som de bidrager med til fællesskabet. Det kan være hjælp til en stoppet vask, økonomi, it eller bare en pladefuld hjemmebagte boller, siger Kristina. Afdelingen har også sin egen Facebook-side, så man hurtigt kan komme i kontakt med hinanden – uanset om det drejer sig om at låne nogle æg, invitere til hygge eller stable en improviseret fællesspisning på benene. Kristinas forældre sætter også pris på de almene ungdomsboliger i Danmarksgade. Miljøet er godt og trygt. Beliggenheden er perfekt lige over for Vejle Banegård, så de ved, at deres datter ikke skal gå gennem en mørk by, men bare lige skal over gaden, når hun kommer hjem fra weekendbesøg. Det giver en frihed og tryghed hos Kristina og hendes forældre. ”Superfedt at I gør det her” Interviewene med Henrik, Sine og Kristina blev foretaget i forbindelse med AAB’s årlige ungdomsboligkampagne i Danmarksgade. Godt 100 unge mødte op til åbent hus-arrangementet, og alt blev lejet ud i løbet af en time. Der var musik ved DJ Renter, cool cocktails ved Club Foam, konkurrence og lykkehjul med masser af forkælelse og lækre præmier til de begejstrede unge mennesker, hvor den spontane reaktion lød: ”Det er superfedt, at I gør det her”. AAB Vejle vil gerne takke alle de unge, som kiggede forbi samt alle sponsorer, som bidrog til at forkæle de unge og give dem en god dag.

AAB NYT NUMMER 05 OKTOBER 2013

" Det er så fedt, at man er der for hinanden og hjælper hinanden." -Kristina Bonjet


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.