RønbjergXpressen nr.111 november 2025

Page 1


Redaktion

Zenia Jacobsen, Grethe Jensen (korrekturlæsning), Pia Carstensen (korrekturlæsning) og Anita Engberg

Layout/redaktør: Zenia Jacobsen

Tryk: Vibla

Oplag: 450 stk.

Personer, der bor uden for sognet, kan få bladet leveret for 100 kr. om året. Indbetales på: 8500 2650823942.

DEADLINES

Deadline for materiale:

1. februar

1. maj

1. juli

1. november

Materiale må meget gerne indleveres før. Bladet udkommer ca. den 15. i samme måned som deadline.

Medsend meget gerne fotos til indlæggene.

Indlæg modtages helst via e-mail arkiveret i Word-format eller skrevet direkte ind i en e-mail til: ronbjergxpressen@gmail.com eller håndskrevet til Zenia Jacobsen.

Det samme gælder fotos. Send foto og tegninger til din artikel på e-mail: ronbjergxpressen@gmail.com

BEMÆRK:

RønbjergXpressens redaktion anvender tilsendt materiale uden ansvar. Ansvaret for ophavsret ( tilladelser og betaling/ erstatning ) påhviler dem, der indsender materiale.

Redaktionen vælger frit mellem det indsendte stof og vil i alle tilfælde afvise indlæg, der kan tjene til at skade navngivne personers omdømme eller vurderes til at skabe unødig splid i lokalområdet. RønbjergXpressens formål er at tale områdets omdømme op – ikke ned.

Omdeling af RønbjergXpressen RønbjergXpressen udkommer omkring den 15. i månederne februar, maj, juli og november. (Kan dog afvige ved særlige situationer)

Det omdeles på skift af byens foreninger fordelt på denne måde:

Februar: borgerforeningen

Maj: menighedsrådet

Juli: spejderne

November: idrætsforeningen

I Rønbjerg By omdeles bladet af andre end foreningerne.

Indhold

Nyt fra Estvad Rønbjerg Borgerforening

fra Kontaktrådet

fra Rønbjerg Hallen

Hjertestarter – hvor finder jeg sådan en?

Hjertestarteren finder du ved Rønbjerg-Hallens indgang.

Ligeledes finder du en hjertestarter hos KM i gl. Rønbjerg, denne kan tilgåes i dagtimerne.

Hvis du får brug for hjertestarteren, er det meget vigtigt, at du bevarer roen og lytter til maskinen, som fortæller dig, hvad du skal gøre, og ligeledes skal man ringe 112. Her får man også vejledning i betjeningen af hjertestarteren, indtil hjælpen kommer frem.

Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening

Tak for en rigtig hyggelig hjælper-fest i Rønbjerg hallen.

Det er uden tvivl en ren fornøjelse, at vi har så mange frivillige der hjælper til i løbet af året. 82 af os, var samlet lørdag 25. oktober til hjælper-fest, hvor borgerforeningen var vært. Vi sætter stor pris på jeres hjælp - uden jer klarer vi det ikke! Vi glæder os allerede til, at vi skal arbejde sammen som frivillige igen - hvad enten det er til halbal, byfesten eller noget af alt det andet vi hjælper hinanden med.

Hvordan går det med projekt samlingssted for Rønbjergs foreninger?

Som tidligere nævnt, har Skive Kommune planer om at nedrive Rønbjerg Plejecenter og det tilstødende Lokalcenter. I den forbindelse har foreningerne, der idag har til huse i Lokalcentret, i samarbejde med Borgerforeningen, arbejdet for at etablere et fælles mødested ved Rønbjerg hallen. Vi har søgt Landsbyfonden om tilskud til at lave et forprojekt. Det vil sige en plan, tegninger og budget for en tilbygning til Rønbjerg hallen. Men dette har vi fået et administrativt afslag på, idét kommunen ikke kan give sig selv penge fra Landsbyfonden. Til dette hører forklaringen at det jo er kommunen der ejer Rønbjerg hallen og Borgerforeningen står bare for driften, derfor er det nødvendigt at et sådan projekt kommer på kommunens budget.

Derfor har borgerforeningen for cirka et halvt år siden anmodet om, at dette kom på budget 2026. Efter lang tids venten, og flere henvendelser til både administrative medarbejdere hos kommunen og politikere, er det nu lykkedes os at få afsat 150.000kr. til forprojektet. Så nu kan det videre arbejde snart gå i gang. Dog mangler vi at få et ”go” fra kommunen, inden vi kan gå igang med møder med arkitekt osv. Men vi glæder os, og det videre arbejde bliver virkelig spændende.

Nye skilte i samarbejde med

Destination Limfjorden

Borgerforening har i samarbejde med Destination Limfjorden arbejdet på et spændende projekt, hvor der bliver opsat informationsskilte rundt omkring i lokalområdet. Formålet er at fortælle både lokale og besøgende om de steder, der gør

vores område helt særligt – alt fra natur og friluftsliv til kultur, historie og lokale seværdigheder.

For noget tid siden var Keld Mørk Kristensen, Grethe Jensen og Pia Carstensen ude sammen med Stine fra Destination Limfjorden for at udvælge de steder, der skal med på kortet. Stines projektansættelse er imidlertid udløbet, men Jeanette Lund Houe har taget over på projektet hos Destination Limfjorden.

Borgerforeningen har derfor netop godkendt punkterne, og de er nu sendt videre til en grafiker, som skal lave et flot oplæg til, hvordan skiltene kommer til at se ud.

På skiltene vil der også være QR-koder – én, der linker direkte til Skive Kommunes stisystemer, så kortene altid er opdaterede, og én til vores egen lokale hjemmeside, hvor man kan finde endnu mere information om området.

Vi glæder os rigtig meget til at se det færdige resultat og til at kunne byde både alle, både dem der har deres liv i lokalområdet og gæster velkommen med et flot og informativt indblik i alt det, vores lokalområde har at byde på.

Vi håber at skiltene, som vi får 3 stk af i vores lokalområde, kommer i produktion sidst i November.

Af Zenia Jacobsen, formand

Nyt fra Estvad Rønbjerg Borgerforening - fortsat

Kommende arrangementer

Julemarked

Lørdag 22. november kl. 10.00-16.00 i Rønbjerg hallen

Har du brug for en stand, så kan du i år komme på venteliste. Vi har nemlig solgt alt hvad vi har af borde i hallen, så der bliver med garanti noget for enhver smag. Hele 28 forskellige kræmmere lægger vejen forbi Rønbjerg.

Julemanden kigger forbi lige som han plejer, lige omkring middagstid, med godter til børnene. Spejderne sælger juletræer - som betales i caféen.

Derudover kan du købe alt fra mjød til juledekorationer, julepynt, genbrugsting, keramik, håndmalede julekugler, andre spændende nørklerier og kreative sysler. Ligesom du kan nyde duften af de brændte mandler allerede inden du træder ind i hallens forområde.

Caféen sælger som vanligt mad og drikke til fornuftige priser, så tag naboen under armen og kom og se de mange fine juleting, du kan købe til gode priser!

Der er desuden tør-vejrs-garanti i hallen! Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag i Rønbjerg hallen.

Juletræstænding og syng julen ind – familiegudstjeneste

i Rønbjerg hallen søndag 30. november kl. 15.30.

Vi starter i Rønbjerg hallen kl. 15.30 med familiegudstjeneste, som i år bliver med skuespiller og bugtaler Jens Jødal fra Kirketeateret, der fortæller juleevangeliet, men Jødals to bugtalerdukker har deres helt egen idé om, hvordan dén historie skal fortælles! Historien sluttes med en vaskeægte ”Juleevangelie-rap!”.

Efter gudstjenesten går vi i samlet flok med fakler, lanterne eller lign. (medbring gerne selv fakkel, lanterne eller lign., hvis du har), til torvet i Rønbjerg, hvor vi tænder lys i juletræerne og synger julesange om træerne. Her er Borgerforeningen vært ved risengrød, glögg og varm kakao til alle.

Ja, i år har vi skiftet æbleskiverne ud med risengrød.

Det plejer at være en rigtig hyggelig eftermiddag i Rønbjerg.

Julefællesspisning

Lørdag 6. december kl. 17.00 i Rønbjerg hallen

Traditionen tro inviterer vi til julehygge i Rønbjerg hallen, hvor vi sammen skal nyde en lækker julemiddag som Ina har sammensat til os. Husk at du selv skal medbringe service, altså tallerken, bestik og glas.Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Der vil blive serveret flæskesteg med det hele og selvfølgelig ris a la mande til dessert, og er du en af de heldige, der finder en mandel, er der selvfølgelig en mandelgave. Der vil være mulighed for at børnene kan lege, spille og se julefilm. Vi skal have uddelt Rønbjerg Prisen til en ildsjæl i vores lokalsamfund.

Vi finder sikkert også på et eller andet underholdningsmoment - sidste år havde vi en quiz, hvem ved hvad det bliver i år.

Tilmelding: Tilmelding skal ske til Ina på 40 52 04 52 senest 30. november.

Pris: 100,- for voksne, 50 kr. for børn i alderen 3-12 år - børn under 3 år er gratis.

Rønbjerg Prisen

Som en del af den årlige julefællespisning, skal vi have uddelt Rønbjerg Prisen. Og her kan du gøre din indflydelse gældende. Du kan nemlig indstille en kandidat, som har gjort en forskel for lokalsamfundet og som du mener skal modtage prisen. Kandidaten behøver ikke være en person, det kan også være en forening, en klub eller en virksomhed i lokalområdet.

Du indstiller en kandidat ved at sende en mail med navnet på den kandidat, som du ønsker skal modtage prisen samt en god begrundelse for hvorfor du mener, at netop denne kandidat skal modtage Rønbjerg Prisen. Mailen sender du til borgerforeningens formand Zenia Jacobsen på zenia_jacobsen@hotmail.com eller du kan aflevere din indstilling i postkassen hos formanden, på Kisumvej 16 i Rønbjerg senest 30. november.

Ud fra de indkomne forslag, træffer borgerforeningens bestyrelse en beslutning om, hvem der skal modtage prisen. Vi glæder os til at modtage din indstilling.

Halbal med Tørfisk og Magi i Luften

i Rønbjerg hallen Lørdag 14. marts 2026

Estvad-Rønbjerg Borgerforening og Rønbjerg Ungdoms og Idrætsforening inviterer endnu engang til Halbal i Rønbjerg.

I år vil TØRFISK efter spisningen starte festen op. Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Musikken krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, et glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

Herefter vil MAGI I LUFTEN, et af Danmarks absolut fedeste 80/90er bands, tage jer med på en nostalgisk tur ned ad Memory Lane, når de spiller op til dans i Rønbjerg hallen.

MAGI I LUFTEN fører os igennem to årtier med musik, hvor tankerne bliver ledt hen på en tid, hvor man “Slingrer ned ad Vestergade” i Levis Jeans, koboltblå mascara, drak sig fuld i Liebfraumilch, og hvor alle havde en walkman og et kassettebånd!

MAGI I LUFTEN har leveret musik til prominente steder som Skive Festival, Viborg Snapsting, Messe Center Herning med flere, og musikken bliver leveret af et 6 mands band, som bare føler og mærker musikken med et stort musikalsk overskud, nerve, autenticitet og en spilleglæde ud over det sædvanlige.

Maden bliver igen i år leveret af Adelgades Slagter, og baren er fyldt med alt det bedste fra Hancock - så det bliver med garanti en fest du ikke vil gå glip af. Hele herligheden kan du købe billet til, for blot 395,- kroner, på billetsalg.dk.

Har du lyst til at hjælpe i baren?

Kontakt Casper Kabel.

Nyt fra Kontaktrådet

Inden vi startede op var bestyrelsen mødt til Stor Rengøringsdag hvor Lokalcenteret fik en tiltrængt omgang med vand og sæbe, så der var klar til sæsonen.

Cafe eftermiddage startede op den 2. oktober med god tilslutning. Der blev serveret hjemmelavet æblekage som var et hit, tak til Grethe for produktionen.

Til fællesspisningen i september var der 20 personer tilmeldt. Vi kunne godt være nogle flere - så kom frisk... men tak for en hyggelig eftermiddag til de der kom. Vi fik forloren hare med tilbehør og en stor skål svesketrifli , det hele smagte godt.

Efterårets program er:

6. november - Cafe m/ kaffe-kage-hygge-spil

18. november - Cafe m/ kagebuffet

4. december - Jule Tamtam m/ banko-gløgg-æbleskiver

Vinter program er:

8. januar - Nytårsfrokost

5. februar - Foredrag m/ Ingrid Brammer

19. februar - Generalforsamling

5. marts - Cafe m/ kaffe-kage-hygge-spil

19. marts - Fællesspisningen

9. april - Cafe m/ kaffe-kage-hygge-spil

7. maj - Cafe m/ kaffe-kage-hygge-spil

21. maj - Udflugt til Tekstilmuseum i Herning

4. juni - Cafe Sæson afslutning

Vi vil invitere demens koardinator Kathrine Ebehardt til at komme den 19 februar 2026 men ved i skrivende stund ikke om hun kan.

For yderlige informationer så kommer alle arrangementer i onsdags avisen og på by infoskiltene med dato / klokkeslæt / evt tilmelding, men sæt X i kalender nu.

”Det Grå Guld ” arbejder forsat videre med forefalden arbejde og vi hygger os med det, dog har vi forsat et stort ønske om flere ”gyldne” hænder.

På egne vegne vil jeg gerne sige bestyrelsen i Borgerforeningen tak for en hyggelig hjælper-fest den 25. oktober 2025 . Lækker mad og sjov underholding.

Nyt fra Venneforeningen

Siden sidst :

Venneforeningen var 20. august på kør-selv tur til Jenle. Det blev en dejlig eftermiddag i fantastisk godt vejr i de naturskønne omgivelser.. Vi blev modtaget med kaffebord og derefter opdelt i 2 hold. Jenle var jo lige blevet renoveret og de 2 guider fortalte en masse om Jeppe Åkjær og historien omkring Jenle. Nogle af os gik en tur omkring Jeppe Åkjærs grav og rundt ved vandet. Vi kørte fra Jenle og samledes hos Dorte og Jørgen, hvor vi kunne nyde lækre grillpølser i godt selskab. Stor tak til Dorte og Jørgen for jeres gæstfrihed. 16. September var vi med bus på besøg på Politigården i Holstebro. Vi blev modtaget af 2 politifolk, der viste os rundt i den kæmpestore bygning og fortalte en masse om deres arbejde, der jo består i både sjove og dybt alvorlige hændelser. Vi blev bl.a. imponerede over systemet med digitalisering af fingeraftryk. Efter en spændende rundvisning var vi inviteret på kaffe i kantinen, hvor vi blev advaret om netsvindel. De fortalte om nogle utrolige eksempler, og bare den dag havde der været 6 tilfælde om svindel bare i vores politikreds. Vi var tilbage i Rønbjerg ved 21.30 tiden efter en spændende og interessant aften.

29. oktober samledes vi til fællesspisning i Forsamlingshuset med meget stor tilslutning. Vi havde besøg af Skives Byarkivar, Kristian Buhl Thomsen, som fortalte om hvordan Rønbjerg var påvirket af besættelsen og om den mægtige tørveindustri, som opstod under krigen. Han viste os billeder fra både Rønbjerg og Skive og havde nogle gode fortællinger som medvirkede til at, vi havde en rigtig god aften med lækker mad og godt selskab.

• Forsikringsskader

Tlf.: 26 30 03 28 RIDSER OG SKRAMMER, vi har farven, der rammer • Autoopretning

Hvidemosevej 12a, Skive

Lokalområdet har brug for en stemme i byrådet

De fleste her i lokalområdet ved nok allerede, at jeg ikke er typen, der sidder stille, når noget skal gøres.

For de af jer, der ikke kender mig så godt, kan jeg fortælle at jeg hedder Zenia Jacobsen, er 42 år og bor i Rønbjerg sammen med min mand og vores tre drenge på 11, 15 og 17 år. Til daglig arbejder jeg som marketingassistent hos Fjordland – men meget af min fritid går med det, der ligger mit hjerte nærmest: udviklingen af vores lokalområde.

Som formand for Estvad-Rønbjerg Borgerforening har jeg i flere år arbejdet for, at vores by ikke bare skal overleve, men udvikle sig. Vi kæmper for bedre infrastruktur, for at gøre Rønbjerg og omegn mere attraktiv for både nuværende beboere og nye tilflyttere – og for at fastholde de stærke fællesskaber, som gør det godt at bo her i lokalområdet.

Det jeg brænder særligt for her i området, er arbejdet med at etablere et nyt mødested eller samlingspunkt ved Rønbjerg Hallen, når Lokalcentret skal rives ned i 2027. Her skal vores foreninger fortsat have et sted at mødes, dyrke aktiviteter, fremvise vores lokale historie og skabe liv i byen. Vi skal have et samlingssted, hvor fællesskabet kan leve på tværs af alders- og interessegrupper.

Vi har presset på længe for at få sat gang i processen – og jeg er både glad og stolt over, at Skive Kommune nu har afsat 150.000 kroner på budgettet for 2026 til de første skitser af en plan for hallen og det fælles mødested. Det er et vigtigt skridt, så vores lokale foreninger ikke står uden tag over hovedet, når centret forsvinder, og for at skabe synergi i byen.

Derudover er jeg også med i den gruppe, der arbejder for at få genetableret et togstoppested i Rønbjerg. Det handler både om bedre transportmuligheder for os, der bor her, og om at åbne området op for flere besøgende. Rønbjerg ligger naturskønt ved Flyndersø, der som bekendt er en del af Naturpark Flyndersø – Sønder Lem Vig, og mange gæster søger allerede hertil for naturen, roen og de gode oplevelser i det fri. Det mærker man hurtigt, hvis man bevæger sig ad stierne langs søen. Et togstop vil gøre det lettere for både turister og lokale at komme hertil, og for os lokale at komme videre ind til Skive, Viborg, Aarhus osv. – og det vil styrke hele området - og i særdeleshed også museet, som finder deres arbejdskraft i andre byer end dem der ligger tæt på Rønbjerg.

Men for at vi kan holde fast i den udvikling, kræver det, at Rønbjerg får en stemme i byrådet. Når beslutningerne træffes i Skive, skal der sidde nogen, der kender hverdagen herude – og som ved, hvad det betyder, når små samfund kæmper for at blive hørt.

Derfor stiller jeg op for Skive-Listen. Jeg tror på, at udvikling i hele kommunen kun sker gennem samarbejde, handling og ordentlighed. Skive skal selvfølgelig være fyrtårnet, der trækker os fremad – men de små bysamfund er fundamentet, der holder kommunen levende.

Så når du sætter dit kryds til kommunalvalget den 18. november, håber jeg, du vil stemme personligt på mig. Ikke kun fordi jeg bor her – men fordi jeg kæmper for, at Estvad, Rønbjerg og lokalområdet her fortsat skal være et godt sted at leve, arbejde og besøge.

Du kan læse Skive-Listens valgprogram på skive-listen.dk

Hvorfor er det vigtigt at stemme personligt?

I modsætning til et folketingsvalg, hvor stemmerne primært fordeles efter partilister, har din personlige stemme en meget direkte indflydelse på, hvem der bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen. En stemme på en bestemt kandidat kan være den afgørende forskel for den enkelte kandidats plads i byrådet.

Hos Skive-Listen er vi sidestillet. At være sidestillet ved kommunalvalg betyder, at partiet ikke har rangeret sine kandidater på en prioriteret liste; i stedet afgøres kandidaternes valg udelukkende af deres personlige stemmer. Den kandidat, der får flest personlige stemmer på en liste, bliver valgt, og de personlige stemmer er derfor afgørende for, hvem der bliver valgt ind.

Kandidat til kommunalvalget 2025

Mit navn er Egon Espersen og jeg stiller op for Skiveegnens Radikale Venstre til byrådsvalget.

Jeg er gift og har tre døtre. Nu er jeg pensionist, men arbejdede på kontoret hos Danish Crown i 34 år, indtil slagteriet blev lukket. Og, indtil nu har jeg boet 55 år i Kisumkær.

Det nuværende byråd har vedtaget gratis buskørsel for borgerne inden for Skives byskilte. Gratis buskørsel skal gælde for alle borgere i hele kommunen eller også skal alle betale for buskørsel. Jeg mener, at alle skal betale, og i stedet for vil det være meget bedre at bruge de ca. 71⁄2 million kroner på børnene.

Vi skal hele tiden arbejde på at forbedre miljøet. Jeg er specielt bekymret for de mange vandboringer i kommunen, som er lukket på grund af forureninger. Det tager ca. 50-60 år for pesticiderne at nå ned til grundvandet. Det vil sige, at hvis vi stopper forureningen i dag, når de sidste pesticider først grundvandet om 50 år, og det vil være til skade for vore efterkommere. 10-15% af skolebørnene har i mange år ikke kunne bestå afgangsprøven i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det er synd for børnene og for samfundet, at vi ikke udnytter børnenes resurser 100%. En forbedring vil kræve flere lærere, men med de 71⁄2 million kroner fra buskørslen, vil vi kunne ansætte ca. 10 ekstra skolelærere.

Når elever, lærere, ledere og forvaltning får løst denne opgave, vil forældre, som altid vil deres børn det bedste, flytte til Skive kommune, og det vil være godt for indbyggertallet.

Venlig hilsen

Egon Espersen

Opfordring til Estvad-Rønbjergs borgere

Af Frank Neergaard

Nu må i tage jer sammen, nu har vi endelig en chance for, at få een i byrådet her fra Estvad-Rønbjerg. Stem nu på Zenia Jacobsen på Skive-Listen.

Zenia og hendes bestyrelse i borgerforeningen gør et kæmpe stykke arbejde. Hvert år med stor sommerfest med flere tusinde tilskuere til traktortræk - og så meget andet godt gør de for Estvad-Rønbjerg.

Jeg kan på det kraftigste anbefale at stemme på Zenia. Mange hilsner til jer alle og godt valg.

Frank Neergaard

Nyt fra Rønbjerg Hallen

Formål og drift af Rønbjerg Hallen

Rønbjerg Hallen er et vigtigt samlingspunkt i vores lokalområde og fungerer som ramme for idræt,fællesskab og lokale aktiviteter.

Estvad-Rønbjerg Borgerforening står for driften af hallen på vegne af Skive Kommune. Det betyder, at vi årligt modtager et driftstilskud, som skal dække alle udgifter forbundet med at drive hallen såsom rengøring, vedligehold, el, vand, varme og forsikringer.

Da hallen drives som et ikke-kommercielt fællesanliggende, kan den ikke lejes til private formål mod betaling, såsom konfirmationer, fødselsdage eller firmafester. Til gengæld støtter vi gerne lokale initiativer og fælles arrangementer, der kommer hele området til gode.

Hvis du har en idé til et arrangement, hvor borgerforeningen kan være medarrangør, også økonomisk f.eks. aktivitets dag, kræmmermarked, fællesspisninger, foredrag eller noget helt andet, som kan komme fællesskabet til gode, er du meget velkommen til at kontakte os.

Du kan lægge en besked i postkassen i hallens forområde eller kontakte:

Ina Kabel - 40 52 04 52 Casper Sakskjær Nielsen - 26 88 49 95

Præcisering af medlemsfordelen ”Lån af hallen til børnefødselsdage” (hvis du er medlem af borgerforeningen)

• Hallen kan lånes til en børnefødselsdag for familien eller klassen (til og med 6. klasse).

• Hallen kan lånes i op til 4 timer.

• Borgerforeningen stiller en aktivitetsvogn og sound box til rådighed. Klar til mange timeres leg og sjov for både børn og voksne.

• Hallen skal afleveres opryddet og rengjort, så den er klar til de næste brugere.

Vil du høre mere om muligheden, så kontakt:

Ina Kabel – 40 52 04 52

Nyt fra RUIF

Af Ina Kabel Rasmussen

Styrkeholdet

Styrk din krop og kom i form – cirkeltræning er for alle!

Vil du gerne være stærkere, få mere energi og have det sjovt samtidig?

Så kom og vær med til cirkeltræning i Rønbjerghallen!

Kontingent pris 500.-

Træningstider:

Tirsdag kl. 17.15 - 18.15

Torsdag kl. 17.15-18-.15

Lørdag kl. 9.00 – 10.00

Man kommer blot de dage man kan!

Kontakt Ina Kabel 40 52 0 452 for mere information.

Vi træner hele året, du kommer bare.

De gamle nyheder

Af Klaus Pedersen

Skive Folkeblad december 1960

Retten i Skive behandlede i går to sager, som var anlagt af husejer Arne Hinge. Den første sag var anlagt mod sundhedskommissionen i Rønbjerg kommune ved formanden Ejner Vernersen. Arne Hinge krævede sig tilkendt en erstatning på 2.000 kr. Han mener sundhedskommissionen uberettiget har ladet fortage tilkastning af en brønd på hans ejendom, hvilket skete under politi bevogtning, da Arne Hinge modsatte sig arbejdets udførelse.

Arne Hinge mener endvidere, at kommunen uden lovlig grund længe har nægtet at en søn, som er under forsorg, men som Arne Hinge har hos sig i henhold til pleje tilladelse, må sove hos ham om natten. Ejner Vernersen påstod kommissionen frifundet. Han fremlagde to skrivelser en fra statsadvokaten i Viborg, hvoraf det fremgik at en anmeldelse mod ham indgivet af Arne Hinge for embedsmisbrug var blevet afvist.

Fra Ringkøbing Amt forelå en meddelelse om at amtet var af den opfattelse, at Arne Hinges fornemmelse af, at han havde været udsat for personlig forfølgelse fra sundhedskommissionen side, var helt ubegrundet, og at man derfor ikke havde fundet grundlag for at fortage videre i sagen.

November 2025

Dåbsritualet til revision

”Vil du døbes på denne tro?” Sådan spørger jeg som det sidste efter trosbekendelsen, når der er dåb i kirken. Ordene er fastlagt i ritualet for dåb sammen med de bønner og velsignelser, der omkranser selve dåbsritualet, og de tekster, der læses. Måske kommer spørgsmålet fremover til at lyde i en kortere form, nemlig ganske enkelt: ”Vil du døbes?”, for dåbsritualet bliver for tiden tænkt igennem og afprøvet i nye former rundt omkring. Nogen synes, at det trænger til en opdatering. Selv er jeg lidt tilbageholdende. Jeg må nok erkende, at jeg har nået den alder, hvor jeg synes, at der ikke er grund til at gå og lave om på alting! Men så er det jo godt, at andre tager fat, for selvfølgelig kan der være god grund til at ændre på tingene. Også på kendte og elskede ritualer, hvis de ikke længere giver mening, og der er jo ikke angivet et dåbsritual med et guddommeligt ”Godkendt!”-stempel nogen steder i Bibelen, så der er et vist bevægerum at arbejde i.

Sjovt nok inkluderer de nye forslag, der er til høring, ikke omtale af den lille dåbstale, som ellers bliver brugt mange steder efterhånden, også af undertegnede. En ganske kort tale som optakt til ritualet. Den kan have karaktér af en almen belæring af menigheden om, hvad dåben handler om set fra præstens vinkel; eller den kan have karaktér af en mere personlig tale ind i de særlige omstændigheder dåbsfamilien kommer med. Der er fuldstændigt frit slag for indholdet, for der er i bund og grund tale om liturgisk ”selvtægt”, så der er (endnu) ikke nogen, der har sagt, hvad sådan en tale skal indeholde For mit eget vedkommende er det lidt forskelligt, hvilken tilgang jeg vælger, men som regel prøver jeg at sætte dåben i perspektiv i forhold til den læsning, der er gået forud, for med et gudstjenesteforløb, der hedder 1. læsning – dåb (inkl. læsninger) – evangelielæsning – prædiken + diverse salmer, kan den 1. læsning meget hurtigt forsvinde ud af bevidstheden på både mig selv og menigheden, hvis den ikke bliver sat i spil på en eller anden måde.

Men hvad synes den faste menighed og diverse dåbsselskaber egentlig om denne lille optakt? Det har jeg aldrig spurgt om før, men det kan jeg jo så passende gøre nu? Kommentarer er velkomne. Skriv gerne pr. mail eller vend det med mig over kirkekaffen.

Jeg tænker ikke så meget på de specifikke taler, som kan være mere eller mindre vellykkede, men det at der er lagt et ekstra led ind i en gudstjeneste, som man jo godt kunne synes i forvejen var lang nok. Og når vi så alligevel er i gang med samtalen, så fortæl også gerne, hvad du i øvrigt tænker

om det gældende ritual. Er der et særligt sted, en særlig bøn eller læsning, der betyder noget for dig? Eller omvendt, er der noget, du synes er helt hen i vejret?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Hermed et eksempel på en dåbstale, jeg tidligere har holdt i adventstiden. En tid, hvor de barske tekster godt kan komme lidt bag på både nye og erfarne kirkegængere, der ofte er mere sporet ind på at høre julens glade budskab lidt på forskud. Talen er skrevet til 2. søndag i advent, 2. tekstrække:

Det er paradisiske tilstande, vi lige har hørt om hos Profeten Esajas, men jeg kan så straks afsløre, at det er anderledes barske oplevelser, der skildres, når vi efter dåben fortsætter med dagens evangelium. I den forstand afspejler dagens tekster på mange både det håb, vi har for de børn, vi bærer til dåb, og de realiteter, vi kender. På den ene side: håbet om, at deres liv må blive smukt og godt og fyldt med glæde. På den anden side: erkendelsen af, at de som vi, vil møde modgang og svigt og usikkerhed.

Derfor giver det mening at komme til dette hus, hvor mennesker er kommet i hundredvis af år med deres glæder og sorger, både de største og de mindste. Her kan vi sige tak for alt det gode, vi har fået, og på forhånd tak for det, der skal komme. Og ikke mindst ved dåben, kommer vi med en bøn om, at Gud for både de små børn og for os, der er voksne, vil vise sig som den, han siger han er: som en, der er med os både i medgang og modgang, giver os af sin Ånd, så vi har styrke og kærlighed til at være der og bære hinanden på hans vegne, og som den Gud, der selv bærer usynligt med, der hvor vi må give fortabt.

Døde, begravede og bisatte:

Estvad kirke

4. september 2025

Anna Jensen

Rødding kirke

3. oktober 2025

Niels Gisselbæk Aagaard

Kirkenyt fra sognene

Af Anita Engberg, sognepræst

Fyraftenssang

Tirsdag d. 25. november kl. 16-17

Onsdag d. 28. januar kl. 16-17

Fællessang med afsæt i Højskolesangbogens indhold med mulighed for enkelte ønsker fra deltagerne.

Inden fællessangen er det oplagt at gå en tur i de naturskønne hedeområder nær Flyndersø, og efter sangtimen bydes der på en kop kaffe.

Vi har været så heldige, at vores tidligere organist, Søren Bech har haft mulighed for at afholde de planlagte Fyraftenssang i efteråret, inkl. d. 25. november og også har givet tilsagn om at fortsætte indtil videre i 2026. Se s. 19 for nærmere information.

Familiegudstjeneste – Historien om verdens første jul

Søndag d. 30. november kl. 15.30 i Rønbjerg hallen

1. søndag i advent tager vi forskud på juleglæden og byder velkommen til skuespiller og bugtaler Jens Jødal fra Kirketeateret, som vil fortælle juleevangeliet. Men vær forberedt på overraskelser, for Jødals to bugtalerdukker har deres helt egen idé om, hvordan dén historie skal fortælles!

Historien sluttes med en vaskeægte ”Juleevangelie-rap!”.

Der er efterhånden ved at være tradition for at begynde det nye kirkeår med en familiegudstjeneste i hallen samme dag, som juletræet bliver tændt på torvet. I år bliver der ikke sunget så mange salmer og sange til gudstjenesten, men heldigvis fortsætter festlighederne jo med sang og dans om træet på torvet i samarbejde med Borgerforeningen.

Efter gudstjenesten går vi i samlet flok i fakkeloptog til torvet. Medbring evt. egne lygter og fakler.

Børnejul i Rønbjerg kirke

Torsdag d. 11. december kl. 09.45

Børnene fra Børnehuset i Rønbjerg kommer på besøg til en lille stund med julefortællinger, salmer og sange. Andre børn og voksne er også velkomne.

Julekoncert og Luciaoptog

Torsdag d. 11. december kl. 19.00 i Estvad kirke

Når julen nærmer sig, fyldes vi af den dejligste julemusik, og korsangen er ikke mindst en stor del af december måneds julemusik. Sådan er det også i Flyndersøkoret. Som korleder, Kirsten Bjørnholt Hulgaard siger: ”Vi nyder de dejlige julesange, som vi igen tager frem”. Den glæde får vi endnu engang mulighed for at dele, når koret synger til julekoncert i Estvad kirke. En koncert med både korsang og fællessang med et par af de dejlige, kendte julesalmer.

Aftenen begynder med Luciaoptog ved elever fra 6. klasse på Ådalskolen. Efter koncerten byder menighedsrådet på en kop kaffe og en småkage.

Gratis entr é.

Juleaften

Estvad kirke: kl. 10.00 og Rønbjerg kirke kl. 14.00

Da stillingen som organist i Estvad-Rønbjerg sogn endnu ikke er besat, har menighedsrådet været nødt til at ændre på de sædvanlige gudstjenestetider for kunne skaffe en organist til gudstjenesterne i begge kirker.

Bemærk derfor, at der derfor i år er en formiddagsgudstjeneste i Estvad og eftermiddagsgudstjeneste i Rønbjerg.

Juledag

Søndag d. 25. december kl. 10.15 i Rønbjerg kirke

Det er efterhånden en tradition, at der deltager en guitarist i gudstjenesten juledag. Således også i år, hvor Rasmus Trinderup igen vil spille sammen med organist, Søren Bech. Rasmus stammer oprindeligt fra det vestlige Salling, og har studeret både på Musikvidenskab og Det Jyske Musikkonservatoriums rytmiske linje i Aarhus.

Juledag vil Rasmus og Søren sammen skabe et lettere meditativt lydbillede at falde til ro i ovenpå det, der for mange vil have været en travl december måned.

Kirkenyt fra sognene

Godt at vide...

Samtale med præsten Ønsker du at tale med præsten, er du altid velkommen til at henvende dig. Præsten har tavshedspligt.

Fødselsanmeldelse

Fødselsanmeldelsen sendes direkte fra jordemoderen. Hvis forældrene ikke er gift, skal de selv udfylde og indsende en omsorgs- og ansvarserklæring inden 14 dage efter fødslen. Dette gøres via www. borger.dk.

Dåb, navngivning og navneændring

Kontakt præsten for aftale om tid og sted for dåb. Anmeldelse af navngivning uden dåb og ansøgning om navneændring foretages via www.borger.dk. Navngivning er gratis og skal foretages senest 6 måneder efter barnets fødsel. Navneændring er gratis i forbindelse med vielse. I andre tilfælde skal der betales et gebyr på kr. 611,80 (2025).

Konfirmation

Konfirmation i Estvad finder sted 3. søndag efter påske. Der bringes en navneliste i Rønbjerg Xpressen i februar og billede af konfirmanderne i først mulige udgave efter konfirmationen.

Hvis dit barn skal konfirmeres et andet sted end i Estvad kirke og af en anden præst end Anita Engberg, og du ønsker konfirmationen offentliggjort på lige fod med de øvrige konfirmander, skal du selv kontakte Anita Engberg med følgende oplysninger:

- Konfirmandens fulde navn samt tid og sted for konfirmationen (sendes senest d. 25. januar i konfirmationsåret)

- Billede af konfirmanden (snarest muligt efter konfirmationen)

Alle informationer sendes på mail til sognepræst Anita Engberg ael@ km.dk

Vielse eller velsignelse i kirken

Kontakt præsten for aftale om tid og sted for vielse eller velsignelse i kirken. I forbindelse med vielse skal parret desuden henvende sig til vielseskontoret på rådhuset i den kommune, hvor de bor, og få lavet en prøvelsesattest. Evt. navneændring foretages i det sogn, hvor parret bor.

Ved dødsfald

Kontakt præsten for aftale om begravelse/bisættelse, eller hvis du har brug for en samtale

Bortkomne attester

Kopi af personattester, fødsels- og dåbsattester samt vielsesattester kan rekvireres via www.borger.dk / familie og børn / navne- og navneændring / attester

Gravsteder - priser og vedtægter

Se www.estvad-rønbjerg-sogn.dk

Følg menighedsrådets arbejde

Referater fra menighedsrådsmøderne kan ses på sognets hjemmeside. Budgetter og regnskaber kan ses på www.sogn.dk/estvad/oekonomi

Kirken digitalt

www.estvad-rønbjerg-sogn.dk: Kalender, kontaktoplysninger mm. (fælles hjemmeside med Egeris sogn)

Facebook ”Vores kirke i Estvad og Rønbjerg”: Løbende opslag om kommende arrangementer. Annoncering af evt. ændringer og tilføjelser til kirkebladet.

Nytårsdag

Rønbjerg kirke d. 1. januar kl. 16.00.

Vi siger tak for det gamle år og velkommen til det nye med et lille glas bobler og lidt sødt til ganen efter gudstjenesten.

Helligtrekongersvandring

Søndag d. 4. januar kl. 10.15 – ca. 14.30

Dagen begynder med gudstjeneste i Egeris kirke kl. 10.15. Derfra vandrer vi til kirkeladen i Estvad, hvor der venter en skålfuld dejlig, varm suppe. Kl. 14.00 samles vi til en kort nadverandagt i Estvad kirke. Det er naturligvis også muligt at deltage i gudstjenesten uden at deltage i vandringen. Man må være forberedt på ujævnt terræn. Der er transport tilbage til Egeris. Alle er velkomne.

Fastelavn

Søndag d. 15. februar kl. 14.00 i Rønbjerg kirke

En festlig familiegudstjeneste med sang og dans. Kom også gerne uden børn.

Prædikenværksted

Torsdage kl. 9-10 i kirkeladen i Estvad.

Se aktivitetskalenderen for datoer.

En times struktureret lytning og samtale om tro og liv med udgangspunkt i kirkeårets tekster til fælles inspiration for præst og deltagere. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger at deltage, heller ikke at man er fast kirkegænger. Alle er velkomne til at komme og prøve at være med. Deltag gerne mindst et par gange for at lære formen at kende. Tilmelding er ikke nødvendig, og der er ikke krav om at deltage hver gang. Kontakt gerne sognepræst Anita Engberg for yderligere oplysninger.

Natkirke

Fredage kl. 20-22 i Rønbjerg kirke.

Se gudstjenestelisten for datoer.

Den første times tid er der åbent hus med dæmpet lys og stille musik. Der vil også være forskelligt læsestof til dem, der har lyst til at benytte dette og mulighed for at tænde lys samt kaffe på kanden. De, der har besøgt natkirken før, vil vide, at der tidligere har været forskellige andre aktiviteter, så som mulighed for at tegne/ male o.lign. Det er der ikke længere. Til gengæld holder vi fast i det kendte format for nadverandagten kl. ca. 21.15 – 22.00, hvor vi samles i kirkens kor til en uformel og alligevel højtidelig stund over en bid brød og et glas rødvin. Man er velkommen til at være i kirken i dette tidsrum uden at deltage i andagten.

Sæt også kryds i kalenderen …

Søndag d. 1. marts kl. 19.00: Forårsaftengudstjeneste med Flyndersøkoret i Rønbjerg kirke.

Søndag d. 22. marts kl. 11.30: Menighedsmøde og frokost (efter dagens gudstjeneste).

Beboerne i Estvad-Rønbjerg er meget velkomne til at deltage i de aktiviteter, der foregår i Egeris kirke og sognehus.

Følg med i dagspressen og på egeriskirke.dk for de nyeste oplysninger. Kirkebladet for Egeris kan hentes i kirkerne og kirkeladen, eller kontakt sognepræst Anita Engberg.

Det sker i Egeris:

November

Tirsdag d. 11. kl. 14.30 Sang og Seniorliv

Onsdag d. 12. kl. 19.30 Syng sammen aften

Torsdag d. 13. kl. 17.30 Spisefællesskab

Tirsdag d. 18. kl. 9.30 Mændenes Mødested

Onsdag d. 19. kl. 19.00 Sangaften md Jakob Grundkær Hansen

Torsdag d. 20. kl. 17.00 Liv og Ånd

Fredag d. 21. kl. 10.00 Højskoleformiddag

December

Tirsdag d. 2. kl. 12.00 Mændenes Mødested Julefrokost

Onsdag d. 3. kl. 19.00 Kirkekorets adventskoncert

Torsdag d. 4. kl. 17.00 Bøn og meditation

Fredag d. 5. kl. 10.00 Kirkegårdskaffe

Tirsdag d. 9. kl. 14.30 Sang og Seniorliv

Tirsdag d. 9. kl. 19.30 Callunakoret Juleoratorium

Onsdag d. 10. kl. 19.30 Syng sammen aften

Torsdag d. 11. kl. 17.30 Spisefællesskab

Januar

Tirsdag d. 6. kl. 17.00 Bøn og meditation

Tirsdag d. 13. kl. 9.30 Mændenes Mødested

Tirsdag d. 13. kl. 14.30 Sang og Seniorliv

Onsdag d. 14. kl. 19.30 Syng sammen aften

Torsdag d. 15. kl. 17.30 Spisefællesskab

Fredag d. 16. kl. 10.00 Højskoleformiddag

Tirsdag d. 27. kl. 9.30 Mændenes Mødested

Februar

Onsdag d. 4. kl. 17.00 Bøn og meditation

Fredag d. 6. kl. 10.00 Kirkegårdskaffe

Tirsdag d. 10. kl. 9.30 Mændenes Mødested

Tirsdag d. 10. kl. 14.30 Sang og Seniorliv

Onsdag d. 11. kl. 19.30 Syng sammen aften

Onsdag d. 18. kl. 19.00 Foredrag med Lars Sandbeck

I Egeris kirke er der også:

Babysalmesang:

Tilmelding til Kirke- og kulturmedarbejder Heidi R. Rasmussen.

Kirkekor for børn fra 4. klasse og opefter. Øver onsdag eftermiddag. Kontakt organist Jens Bøgestrand

Gudstjenester og aktiviteter i Estvad-Rønbjerg

November 2025

1. søndag efter helligtrekonger 18

2. søndag efter helligtrekonger

Sidste søndag efter helligtrekonger 30 20-22 Engberg Natkirke* Februar

Fastelavn. Familiegudstjeneste med dans*

1. søndag i fasten * Se yderligere omtale i bladet

NB! Fra november 2025 er der ikke længere gudstjeneste i Estvad-Rønbjerg sogn hver søn- og helligdag. De søn- og helligdage, hvor der ikke er gudstjeneste i sognet, henvises til gudstjenesten i Egeris kirke kl. 10.15 med mindre andet er angivet.

Hjælp til transport til og fra kirke:

Kontakt Egon Espersen, tlf. 51517848, hvis du har brug for kørelejlighed for at komme til gudstjeneste og hjem igen. Kirken betaler. Kørslen varetages af et ”kørelaug” af lokale folk (eller taxa, hvis det ikke er muligt at skaffe privat kørelejlighed). Privat kørsel er dækket under bilens/førerens forsikring.

Nyt fra Menighedsrådet

Det er et år siden det nyvalgte menighedsråd tiltrådte. Vi var alle nyvalgte. Der har været mange opgaver og meget at sætte sig ind i. Indimellem har det også været rigeligt, men når det er sagt, tænker jeg også tilbage på et år, hvor vi har været gode til at samarbejde og til at hjælpe hinanden. I den sammenhæng ikke at forglemme det ”gamle” menighedsråd, som har været så hjælpsomt, når vi har haft brug for det.

Jeg er den eneste, som før har siddet i menighedsråd, men har været væk fra det i 4 år. Hvad har ændret sig på 4 år? Meget! Først og fremmest har den rivende udvikling i IT, medført at der er indført mange nye måder at gøre tingene på. Oftest har vi ikke noget valg; tingene skal gøres som anvist! Det må vi lære og det gør vi så.

Det positive er, at det er blevet lettere at få hjælp til samarbejdet med de kirkelige forvaltningsorganer. Embedsfolk, konsulenter osv. taler samme sprog som menighedsrådene, hvis man kan sige det sådan. Forstår os bedre og hjælper, hvor de kan og må.

Meget andet – rigtigt meget andet – har også ændret sig. Men at komme på omgangshøjde indenfor IT, har jeg nær -

mest oplevet som en forudsætning for at menighedsrådet kan fungere og tage sig af opgaverne, som de kommer.

Fyraftenssang i Rønbjerg Kirke

menighedsrådet

Vi har haft stor succes med at afholde fyraftensang i Rønbjerg kirke. Konceptet er, at Søren Bech starter med at foreslå nogle sange fra højskolesangbogen, og derefter går det over i ”ønskekoncert” - alle kan foreslå en sang.

Så til trods for vi ikke pt. har vores egen organist, har Søren Bech tilbudt at stå for arrangementet, også i foråret. Dog med den lille ændring, at det bliver onsdage i stedet for tirsdage.

Så Fyraftenssang fortsætter, og første gang i 2026 bliver onsdag den 28. januar kl. 16.00 i Rønbjerg kirke.

Vi håber rigtig mange har lyst til at lægge vejen forbi - man bliver så glad af at synge.

Skal du have en sang til festen?

Eller udført et broderi?

Kontakt Ulla, Danelykke 34, Hem Tlf.: 97 53 12 71 Mobil: 40 54 29 67

Ladestandere

Fra Christiansborg og EU er det bestemt, at der skal være ladestandere ved alle offentlige bygninger i forhold til, hvor mange parkeringspladser, der er, ligegyldigt om bygningerne er nye eller gamle.

Nu kan man jo spørge sig selv om, hvorfor det er nødvendigt med ladestandere til en lille kirke ude på landet, hvor der er begrænset trafik?

Men, det er faktisk en genial ide. Når du kommer til Rønbjeg Kirke, kan du lade bilen op. Det er godt nok ikke en lynlader, så derfor har du nu god tid til at gå på opdagelse på Rønbjerg kirkegård og i Rønbjerg kirke.

På Rønbjerg kirkegård er vi i gang med en renovering, som forventes færdig i 2026. Til den tid vil de nedlagte gravsteder være erstattet med græs. De hække, som der ikke er brug for vil være fjernet, og der vil være plantet små træer, buske og stauder. Når planterne vokser til vil det være en have med et frodigt og grønt udtryk.

Bagefter kan man gå ind i det lyse og smukke kirkerum, som er blevet renoveret for 5 år siden. Et stavlagt trægulv binder

kirkens tre rum sammen fra tårnet i vest til koret i øst. Man kan sætte sig i en af de behagelige stole og beundre glasmalerierne i de vest- og østvendte vinduer, samt den smukke svævende fugl over alteret.

Alt i kirken, undtagen døbefonten og prædikestolen, kan flyttes, så kirkens inventar kan bruges til mange forskellige arrangementer.

Når din bil er blevet opladt, er dit sind også blevet opladt, og du kan køre glad videre.

Nyt fra Lokalhistorisk arkiv

Af Ingemann Lindberg

Lokalhistorisk forening for Estvad-Rønbjerg sogn har afholdt generalforsamling,

Asger Løjngaard blev valgt som ordstyrer

Kristian Jensen omtalte udflugten til “de fem år” i Skive, hvor vi sluttede dagen på Flyndersø camping. Jens Foged oplæste regnskabet, fortalte om de forskellige poster, regnskabet sluttede med en kassebeholdning på 1.044,82 kr.

Jens fortalte om digitalisering af billeder, skolebilleder er lagt ind, næste punkt er Rønbjerg is, så det bliver delt op i hhv. skole - is - tørvegravning m/m.

På valg var Kristian Jensen, Jens Foged og Ingemann Lindberg,

Revisor Else Marie Pedersen og suppleant Tage Gammelgaard, alle valg blev genvalgt.

Kontingent er stadig kun 50 kr. årligt så meld jer ind, vi vil gerne være flere.

Valg til Seniorrådet

Mit navn er Keld Mørk Kristensen, jeg er 77 år og bor i Rønbjerg.

Jeg har stor politisk erfaring med 13 år i den gamle Skive Kommunes byråd og de sidste 8 år som suppleant, hvor jeg har været indkaldt til byrådsmøderne adskillige gange og derfor har det været nødvendigt at være opdateret med næsten alt fra de forskellige udvalg.

Med den erfaring og ballast er jeg klar til at gøre en forskel i Skive Kommunes Seniorråd.

Vi ældre har gennem et langt liv bidraget til samfundet – og har krav på en alderdom med tryghed, omsorg og livskvalitet. I Skive Kommune skal vi derfor have fokus og værdighed og fællesskab.

Mit mål er, at alle kan blive længst muligt i eget hjem med den hjælp, der er nødvendig til rengøring, hjemmepleje og praktiske gøremål. På plejecentrene skal der være en synlig ledelse og tid til nærvær, men også plads til medarbejdernes faglighed og engagement.

Jeg ønsker investeringer i moderne hjælpemidler, der giver mere frihed, samt efteruddannelse til personalet, så vi kan sikrer høj kvalitet hele vejen rundt.

Jeg stiller op til Seniorrådet for at sikre, at ingen ældre føler sig svigtet. Hver enkelt skal ses som et menneske – ikke som et nummer i et system.

Med trivsel, tryghed og ordentlighed kan vi skabe de bedste rammer for en god alderdom i Skive Kommune.

Hvordan stemmer jeg:

• Du kan stemme hvis du er fyldt 60 år og bor i Skive Kommune.

• Du modtager et link i din E-Boks, som viser dig ind til afstemningen. Du kan afgive din stemme fra den 4.november-18.november-2025.

• Jeg vil blive meget glad for din stemme. De 9 personer, der får flest stemmer, bliver nemlig valgt ind i seniorrådet.

Lager, opbevaring, udlejning af lokaler, lejligheder

Kontakt: Michael Fly Poulsen

Nyt fra forsamlingshuset

Siden sidst:

Byttedag:

Mange havde brugt efterårsferien til at rydde lidt om i gemmerne og heldigvis kom mange af skattene med til byttedag i forsamlingshuset søndag d. 26/10.

Forsamlingshuset var omdannet til et velassorteret varehus med fristende tilbud. Der var spændende varer i afdeling for damebeklædning og -sko – alt fra spritnye og ubrugte ”fejlkøb” til genbrugsskatte i bedste vintage-stil. De yngste kunder kunne forlyste sig i afdelingen for børne- og teenstøj. Herrebeklædning havde ikke helt så stort udvalg; lidt, men godt.

Legebørn og spillefugle havde mulighed for at tjekke udvalget i legetøj og spil – og flere benyttede byttedag til en opgradering.

Sidst men ikke mindst var der mange fine bidrag/donationer i kategorien boligtilbehør – rigtig mange havde spændende varer med, som kunne pynte eller glæde i et nyt hjem – helt uden at koste en krone!

I varehusets cafeteria var der mulighed for et tiltrængt hvil fra shopping og købe en lille forfriskning; kaffe/sodavand eller kage fra et velassorteret kagebord.

Genbrugsskatte, som ikke fandt et nyt hjem til byttedag blev sendt til genbrug.

Det blev et rigtig fint arrangement med et flot fremmøde – rigtig mange tak for alle jeres bidrag, som bidrog til et spændende udvalg og fordi I lagde vejen forbi til byttedagen.

Æresport:

Skal det være ekstra festligt, er der nu mulighed for at montere den nye æresport og udfolde sig kunstnerisk med flag, blomster, lys til at byde gæsterne velkommen.

For nu er æresporten – kronen på værket på husets nye indgangsparti – endelig færdig.

Poul Erik har været den energiske primus motor og har lavet den på Træmuseet i Oddense. Kurt har hjulpet

til med at samle og montere den. Jette har malet skiltet og Per Laursen har venligt doneret beslagene til æresporten. Tusind tak til alle som har givet en flittig hånd med.

Og apropos tak, så er der flere, som fortjener en tak for hjælpen; Allan stiller beredvilligt op og hjælper med alverdens forskellige opgaver. Vanen tro er der også altid kontakt til Frederik, og med fuld effekt har han monteret nye (energibesparende) udendørslamper på gavlen.

Kommende arrangementer:

Generalforsamling. Tirsdag d. 24/2 2026 kl. 19.30

Måske sprudler du af energi og brænder for at give en hånd med. Måske har du en masse nye ideer til vores fine forsamlingshus – eller måske har du bare lyst til en god kop kaffe i godt selskab. Velmødt!

HALBAL

Lørdag 14. marts 2026 kl. 18:00 i Rønbjerg hallen med spisning, musikalsk underholdning af Tørfisk og efterfølgende spiller Magi i Luften op til dans

Pris: 395,-

Køb din billet her

Nyt fra Rønbjerg Natur og Udelivs Børnehave og Vu

Rønbjerg er bare den bedste by og vi har den bedste børnehave og vuggestue, hvis vi selv skal sige det. Derfor har vi i lang tid inviteret til besøgsdage, så hvis du kender nogen som søger efter en ny vuggestue eller børnehave, så er de altid velkomne til at komme og se sig om hos os. Og hvis de skulle have tid, så er de næste to datoer d. 6. og d. 20. november – ring og tag en snak med én af os, hvis det har interesse.

Vi har haft nogle fantastiske måneder, hvor vejret trods våde dage, mest har været lækkert. Vi er først nu begyndt at bruge vores flyverdragter og har nydt efterårssolen. Børnehaven har været i biografen og besøgt Gnisten på Marienlyst, som vi gør én gang i måneden. Det er de hyggeligste formiddage, hvor vi kan løbe indenfor og grine. Det er hyggeligt at lege, mens de ældre beboere sidder og smiler til os og så er der nogle af dem, som er gode til at tegne og klippe sammen med os.

I september holdt vi høstgudstjeneste, hvor byens skønne præst Anita kom og sang med os og fortalte os historier. Vi havde pyntet et fint alter og bundet et kors. Det var så godt vejr, at vi holdt gudstjenesten udenfor under vores halvtag, så det var lidt som at være i kirke.

Inden gudstjenesten var vi ude på nogle dejlige ture i og omkring Rønbjerg for at sanke, hvad naturen kunne byde på. Der blev blandt andet fundet svampe, æbler, nødder og bær.

Når vi går ture i vores skønne by, er det dejligt at møde nogle af alle jer, der hilser på os og kommer over og taler med os. Det er så hyggeligt at gå rundt og se alt det liv, som faktisk er i vores lille landsby.

Vi har haft mange rigtig gode ture på cykel rundt i byen, både med vores ladcykel og med børnehavebørnene på deres egne cykler. Størstedelen af vores børn kører nu på to hjul og det vil vi gerne dele med jer – vi er nemlig meget stolte over at de bare har kastet sig ud i at cykle så meget og at de så hurtigt har fundet balancen.

Dagen før efterårsferien holder landets skoler Motionsdag, så det skulle vi da også markere. Vi gjorde det på den røde ring, hvor alle løb tre runder og nogen løb flere. Alle børn, både vuggestue og børnehave, gjorde sig fortjent til en is bagefter.

Efterårsferien bød på besøg af ”Det grå Guld”, som kom og skar græskar med os. Vi fik skåret 5 flotte til Torvet, vi håber I har set dem – for vi gravede og gravede for at udhule dem. Det er altid så hyggeligt at have besøg af dem og vi fik renset en del af græskarkernerne, som vi ristede med salt – lækkert

De voksne i vores børnehave har i år pyntet ekstra op til halloween, så når vi går ind ad døren, er det lidt (u)hyggeligt - med hekse, spøgelser, spindelvæv og der er helt mørkt. Der var en dag, hvor de havde lavet lyde derude, så det var gysende.

I slutningen af november holder vi Bedsteforældre/ Bedsteven dag, hvor børnene kan få besøg af fx en bedsteforælder eller en tante, som kommer og jule hygger med os. Der vil være æbleskiver og kaffe, der skal laves juledekorationer i udeværkstedet og der kan blive klippet og klistret i vores værksted indenfor. Det bliver så hyggeligt og hele huset summer af endnu mere liv end normalt. Det er den

bedste måde at skyde julen i gang på.

Nu går vi den mørke tid i møde med kulde, regn og frost – det er nu vi begynder at finde lommelygterne frem om morgenen og cykellygterne bliver monteret til vores cykeldage. Vi skal have tændt bålet meget mere og vi glæder os til supper, varm saft og varm kakao på de koldeste dage.

Mens halloweenpyntet bliver taget ned, begynder vi at gøre klar til at lave julehemmeligheder i hele institutionen. Julepyntet bliver støvet af og fundet frem. Samtidig med at forældrene har Adgang forbudt i børnehaven, for nu skal der gang i julemandens værksted.

Julen i Rønbjerg Vuggestue og Børnehave byder blandt andet på Nissedrillerier, julehistorier, julebagning, Lucia, Julegudstjeneste, Forældrekaffe, julefrokost og julehemmeligheder – Vi glæder os til at gå en magisk tid i møde.

Nu695.000kr.

Vigtige kontakter i området

Borgerforeningen

Formand: Zenia Jacobsen, Kisumvej 16, Rønbjerg zenia_jacobsen@hotmail.com

Tlf.: 20 80 82 02

Kasserer: Gitte Strande Kisumvej 35, Kisum. Tlf.: 97 52 10 12 / 21 47 10 12 gittestrande@gmail.com

Rønbjerg Hallen

c/o Estvad-Rønbjerg Borgerforening

Kisumvej 28C, Rønbjerg roenbjerghallen@gmail.com

Tlf.: 20 80 82 02

Revisor: ReviFjord - Godkendt revisionspartnerselskab

Rønbjerg Ungdoms- & Idrætsforening www.ruif-roenbjerg.dk

Formand: Marianne Kirk Thomsen Vejlgaardvej 11, Rønbjerg. Tlf.: 22 81 71 71, mariannekirkt@gmail.com

Kasserer: Lars Knudsen

Mobil: 20 66 12 54 Lars-knudsen@hotmail.com

KFUM-spejderne

www.flyndersoe.gruppesite.dk

Flyndersøkoret

Formand: Åse Krag, Skrænten 15, Sevel. Tlf.: 41 34 07 07 aasekrag@gmail.com

Korleder: Kirsten Bjørnholt Hulgaard, Djeldvej 6, Sevel, Vinderup. Tlf.: 61 54 34 25 kbhulgaard@gmail.com

Ådalskolen

Dalgas Allé 22, Skive www.aadalskolen-skive.skoleintra.dk

Skoleleder: Lene Bruun

Telefon: 99 15 34 00

Skolebestyrelsen (Lokalt valgt)

Trine Vad Holm

tlf.: 41 29 49 90

Rønbjerg natur- og udelivsvuggestue og børnehave

Kisumvej 28 B, Rønbjerg

Betina Mørk Kristiansen, Tlf.: 61 10 30 70

Estvad-Rønbjerg Forsamlingshus

www.ronbjergforsamlingshus.dk

Formand og udlejning: Else Pedersen

Mælkevejen 6, Rønbjerg. Tlf.: 23 44 87 25 else-langballe@live.dk

Kasserer: Lisa Henriksen

Tlf.: 29 67 38 58 lhen3004@gmail.com

Estvad-Rønbjerg Menighedsråd www.estvad-rønbjerg-sogn.dk

Formand: Kenneth Enggrob Præstevejen 63

Mail: 9199@km.dk

Tlf: 51 22 65 77

Kasserer: Poul Graugaard

Herningvej 41 Mail: 9199@km.dk

Tlf.: 20 33 41 29

Præsten Anita Engberg

Flyndersøvej 17A, Estvad . Tlf.: 40 37 34 28 ael@km.dk

NB! det gamle fastnet-telefonnummer til præstegården nedlægges pr. 1. april

Skive Kirkekontor, Reberbanen 19, 7800 Skive.

Tlf.: 97 52 01 46 skive.sogn@km.dk

Graver, Estvad og Rønbjerg

Anni Berthelsen, Lundhedevej 18, Kisumkær. Tlf.: 97 53 41 14 / 24 47 71 41 annimdb@hotmail.com

Rønbjerg Venneforening

Formand: Kirsten Poulsen

Kisumvej 52, Rønbjerg

Tlf.: 22 62 64 19

Kasserer: Jens Foged, Præstevejen 65, Rønbjerg

Tlf. 30 33 97 31 jens.foged@mail.tele.dk

Jagtforeningen

www.estvad-ronbjerg-jagtforening.dk

Jan Bjerregaard Rasmussen, Blichersvej 2D, Skive.

Tlf.: 97 52 67 46 / 40 19 62 46 jbr@fibermail.dk

Kontaktrådet

Formand: Grethe Jensen

Vejlgårdvej 6, Rønbjerg

Tlf.: 28 73 57 83 ryangrethe@jensen.mail.dk

Lokalhistorisk Forening for Estvad-Rønbjerg sogn

Formand: Kristian Jensen

Præstevejen 26, Rønbjerg

Tlf.97 53 42 78.

Kasserer: Jens Foged Præstevejen 65, Rønbjerg

Tlf. 30 33 97 31

jens.foged@mail.tele.dk

RønbjergXpressen redaktion v/ Zenia Jacobsen

Kisumvej 16 , Rønbjerg. ronbjergxpressen@gmail.com

Tlf.: 20 80 82 02

www.estvad-ronbjerg.dk opdateres pt. ikke.

November

Aktivitetskalenderen 2025/2026

11. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00

18. Caféeftermiddag i Lokalcentret kl. 19.30

20. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9.00

22. Julemarked i Rønbjerg hallen kl. 10.00-16.00

25. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

27. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 10-13 (NB! Bemærk tidspunktet)

30. Juletræstænding og syng julen ind gudstjeneste i Rønbjerg hallen med fakkeloptog til torvet kl. 15.30.

December

3. Julefest i forsamlingshuset med Venneforeningen

4. Jule tamtam i Lokalcentret kl. 14.00

6. Julefællesspisning og uddeling af Rønbjerg Prisen i Rønbjerg hallen kl. 17.00

11. Julekoncert med Flyndersøkoret og Luciaoptog v. Ådalskolen i Estvad kirke kl. 19.00

Januar

8. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

8. Nytårsfrokost kl. 12 med Kontaktrådet

15. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

20. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00

28. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

28. Venneforeningen holder fællesspisning med Gule Ærter og foredrag

29. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

Februar

5. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

5. Caféeftermiddag i Lokacentret kl. 14.30

m/Ingrid Brammer

12. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

17. Menighedsrådsmøde i kirkeladen kl. 16.00

18. Rundvisning på Hancock med venneforeningen

19. Generalforsamling i Kontaktrådet kl. 14

24. Generalforsamling i Forsamlingshuset

25. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

26. Prædikenværksted i kirkeladen kl. 9-10

Marts

14. Halbal med Tørfisk og Magi i Luften kl. 18.00 i Rønbjerg hallen

18. Aftenarrangement med venneforeningen. Anita Engberg fortæller om ensomhed

19. Fællesspisning kl. 12 med Kontaktrådet

22. Menighedsmøde + frokost

25. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

April

9. Caféeftermiddag i Lokalcentret kl. 14.30

15. Generalforsamling i venneforeningen

27. Udflugt med Venneforeningen

29. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

Maj

7. Caféeftermiddag i Lokalcentret kl. 14.30

21. Kontaktrådet arrangerer udflugt til Tekstilmuseet i Herning

27. Fyraftenssang i Rønbjerg kirke kl. 16.00

Juni

5. Caféeftermiddag i Lokalcentret kl. 14.30

Mandag:

10.00-11.30 Stolegymnastik i Lokalcentret

17.00-18.00 Børnebadminton fra 6 år

19.00-21.00 Motionsbadminton i hallen

13.30-16.30 Whist i Lokalcentret

Tirsdag:

16.15-17.00 Leg og bevægelse for børnehavebørn i hallen

17.15-18.15 Styrkeholdet i hallen

Ugekalenderen

Onsdag:

Bæver- og ulvemøder er et månedsmøde. Læs mere på flyndersoe.gruppesite.dk

Lokalhistorisk Forening for Estvad-Rønbjerg sogn mødes 2. og 4. onsdag i mdr. kl. 13.30. (ikke maj-august samt december)

13.00-16.00 Onsdage i ulige uger mødes ”det grå guld” på torvet til forefaldende arbejde samt kaffe og kage. Alle er velkomne uanset hårfarve.

19.00-21.00 Motionsbadminton i Hallen

19.00-21.00 Kreaklub, i Rønbjerg Hallens lounge

Torsdag: 14.30 Første torsdag i hver måned: Torsdagscafé, Rønbjerg lokalcenter (sommerferie i juli-august)

17.15-18.15 Styrkeholdet i hallen

18.30-20.30 Anden torsdag hver måned: Rønbjerg mandeklub mødes i Lokalcentret (dog ikke i juli)

19.00-21.00 Flyndersøkoret øver i Forsamlingshuset

Fredag: 19.00-21.00 Motionsbadminton i Hallen

Lørdag: 8.00-9.00 Fodbold i Hallen, oldboys

9.00-10.00 Styrkeholdet i hallen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
RønbjergXpressen nr.111 november 2025 by Rønbjerg Xpressen - Issuu