FYRAFTENSMESTERSKABER I FODBOLD I ROFI
Seks til fyraftensfodbold Vestas Blades. Forrest fra venstre: Jesper Lund, Tim Lindgaard og Mikael Rosenkvist. Bagest fra venstre: Anders Wraae, Michael Lindberg og Søren Brask.
Hover Dreamteam. Forrest fra venstre: Søren Vindelbo, Simon Jørgensen og Daniel Fadshild. Bagest fra venstre: Johan Haubjerg Sørensen, Thomas Kjær og Johnny Jespersen.
26
R O F I - N Y T • N R . 1 • 2 0 11
Der var spillere fra Italien, Colombia, England, Spanien, Indien, Hover, Ringkøbing og flere andre internationale steder på egnen, da ROFIs fodboldudvalg fredag den 21. januar for første gang afviklede ”ROFI-mesterskaberne i fyraftensfodbold”. Seks herrehold havde tilmeldt sig turneringen, der startede kl. 20 og blev afsluttet efter kl. 23 med spisning og socialt samvær. For god ordens skyld skal det understreges, at fyraftensmesterskaberne som sådan ikke var lagt
Vestas Nacelles. Forrest fra venstre: Julian fra Italien, Juan fra Colombia og Charlie fra England. Bagest fra venstre: Kike fra Spanien, Gert fra Danmark og Ajish fra Indien.
an på at konkurrere med Champions League og andre internationale turneringer. Det internationale islæt skyldtes ene og alene, at et af de deltagende hold med navnet ”Vestas Nacelles” talte spillere fra hele verden som en understregning af, at Vestas er en stor international virksomhed, der stadig har stærke rødder her på egnen. Men hvad er så grunden til, at ROFI for første gang arrangerede fyraftensmesterskaber i fodbold? - I hele ROFIs historie har vi arrangeret en traditionel indendørs turnering, der strækker sig over flere spilleaftener i løbet af vintersæsonen. Det har vi også haft i denne sæson. Men for at tilgodese de firmaer, der foretrækker at spille en enkelt aften, frem for at være med i en turnering over flere aftener, arrangerede vi et fyraftensmesterskab, der også var lagt an på hyggeligt samvær bagefter. De deltagende hold var begejstrede for initiativet, og vi gentager det i næste sæson, hvor vi håber, at endnu flere hold melder sig til. Med de spillere, der var med til fyraftensmesterskaberne denne gang, har vi i hvert fald fået nogle gode ”ambassadører” til at reklamere for arrangementet, siger formanden for ROFIs fodboldudvalg, Thomas Andersen. Fyraftensmestre 2011 blev i øvrigt Viking, der består af inseminører under Danmarks Kvægavlsforening, efter en finalesejr over holdet fra Ringkjøbing Landbobank. Her er de seks deltagende hold:
JSB PLAST. Forrest fra venstre: Jan Pedersen og Jacob Brogaard. Bagest fra venstre: Torben Pedersen, Brian Nielsen og Jesper Østergaard.
Viking. Forrest fra venstre: Peter Hansen og Peter Larsen. Bagest fra venstre: Jesper Nielsen, Jakob Kristensen og Allan Mikkelsen
Ringkjøbing Landbobank. Forrest fra venstre: Anders Bukbjerg, Brian Vinkel og Thomas Bjørnsgaard. Bagest fra venstre: Jacob Westergaard, Kim Vestergaard og Lars Andersen. R O F I - N Y T • N R . 1 • 2 0 11
27