Klubblad nr 5 2016 by RIF Cykelmotion

Ã&#x2026;rgang 22 Nr. 5 2016

Rønnede I.F. Cykelmotion

www.roennedeif.dk BESTYRELSE: Formand: Knud Olsgaard Kærsangervej 7 4683 Rønnede 5671 2073 el. 2371 9050 knudolsgaard@gmail.com

Næstformand:

Flemming Ejgaard Gartnervej 15 4654 Faxe Ladeplads 2923 0997 ejgaard@privat.dk

Kasserer: Ulla Christensen Præstøvej 155 4640 Faxe 5672 5188 el. 2290 0660 ulla.christensen@mail.dk

Sekretær: Peter Nielsen Fasanvej 6 4683 Rønnede 5671 1630 el. 2921 3033 peter9@turbopost.dk

Best. medlem:

Jan Dänhardt Dalager 3, Dalby 4690 Haslev 5639 9033 el. 4093 9001 dalager3@gmail.com

Suppl.:

Else Markussen Toksværd Bygade 14 4684 Holmegaard 5556 2253 el. 6061 7882 markussen@dadlnet.dk

2. suppl.:

Eva Clausen Svalevej 10 4683 Rønnede 5572 0824 el. 2324 8459 ecl@willbrandt.dk

Klubtøj:

Marianne Andersen og Preben Würtz Akacievej 22 4683 Rønnede 5671 2098 el. 2370 5375 22akacievej@mail.dk

KLUBBLAD: Ansvh. redaktør:

Rita Dänhardt Dalager 3, Dalby 4690 Haslev 5639 9033 el. 2066 8272 dalager3@gmail.com

Bladudv.: Preben Würtz Knud Olsgaard

Næste udgave udsendes medio januar 2017 Indlæg bedes indsendt til redaktionen senest fredag d. 30. december 2016 2

Nok en racersæson er ved at være slut. Det har været en fantastisk eftersommer med dejligt varmt vejr, sol og relativ let vind. Ikke lige det vi er vandt til i DK. Nu ser det til gengæld ud til, at der er vejrskifte i luften, det er stadig pænt lunt, men regn og blæst samt at det bliver meget tidligt mørkt er et tegn på, at vi er ved at støde ind i efteråret. Nå, men det er der ikke noget nyt i, det er bare med afpasse cyklingen efter de vejrmæssige forhold. Aftentræningen bliver snart - for en dels vedkommende - erstattet af spinning. Størsteparten af dem der går til spinning tager til Key2Fitness i Faxe, der godt nok ændrer navn her den 1. oktober 2016. Jeg har aftalt møde i den nye kædes regi en af de første dage i oktober 2016. Jeg tror på en aftale, der bestemt ikke bliver ringere end sidste sæson. Så snart jeg kender aftalen, sender jeg den ud pr. mail. Der er dog stadig aftentræning tirsdag og torsdag med start kl. 16.30, det er nok et problem for mange af dem, der er arbejdsramte. Vi fortsætter med søndagsturene på raceren indtil udgangen af oktober, hvor det jo er tid til at få MTB-en klar til strabadserne i skoven. Som tidligere år er der dog nogen, der fortsætter på racer efterår og vinter, så længe der ikke er frost/is og sne. Jeg ved i hvert fald, at jeg fortsætter på raceren. Også i 2016 har vi sagt velkommen til en del nye medlemmer, dejligt, at så mange har fundet vej til Rønnede I.F. Cykelmotion. Håber, I syntes, I er blevet godt modtaget og føler jer hjemme på et af holdene. Hvis det ikke er tilfældet, er I meget velkomne til at kontakte mig - hvis I ikke reagerer, har vi ingen mulighed for at gøre opstarten i klubben optimal. Det gælder selvfølgelig alle medlemmer, hvis I har noget på hjerte, vil jeg meget gerne høre fra jer. Det kan naturligvis både være positivt og negativt. Umiddelbart har jeg kun hørt om mindre uheld i år - det kan jo give lidt skrammer og knubs at dyrke cykelmotion. Der bliver jo, totalt set, kørt rigtig mange kilometer af klubbens medlemmer, så uheld er det meget svært at undgå helt. Jeg kan kun opfordre til, at vi alle hjælper til med at passe på hinanden, når vi er ude at køre. Her bør vi alle være lydhør for, at dem der er mest erfarne, kan give de mindre erfarne gode råd om, hvordan man placerer sig i grupperne, det kan være uhyre vigtigt, både for sin egen sikkerheds skyld men bestemt også for de øvriges sikkerhed. Så tag imod en opfordring til at ændre kørestil eller andet med et smil, det er kun velment. Fortsættes næste side

Mig bekendt var der ingen fra Rønnede I.F. Cykelmotion, som deltog i Folkecykelløbet Lolland Rundt, det har vi ellers gjort i rigtig mange år. Til gengæld mener jeg, der var deltagere i Stevns Rundt, Falster Rundt, Sensommerløbet, Næstved, Medieløbet, Næstved og måske andre løb jeg ikke kender til, I har deltaget i. I oktober er der Alpetramp på Fyn, som det umiddelbart sidste løb i år. For 16. gang har vi været i Frankrig. Jeg var heller ikke med i år, hvorfor jeg kun kan referere til det, jeg har hørt. Rygterne siger, at det var en rigtig god tur, til et super godt hotel i byen Kaysersberg i Alsace. Rita og Jan’s valg af hotel er blevet rost meget. En stor tak til Rita og Jan for det store arbejde I lægger i at arrangere den årlige frankrigstur. Og så er det ved at være tid for vores efterårskomsammen. Sammenkomsten er sat til den 12. november 2016. Indbydelsen er sendt ud, og der er i skrivende stund mange der har tilmeldt sig. Tilmeldingsfristen er tæt på, men det kan nok stadig lade sig gøre at komme med, men du skal være hurtig. Vi holder sammenkomsten i Rønnedehallens Cafeteria ved hjælp af RIF´s Forældreforening og Erik Dam, Haslev, leverer maden. Tøjmæssigt ser det rigtig godt ud. Jeg tror, alle er tilfredse med kvaliteten på det tøj, vi har i sortimentet, der er i hvert fald solgt rigtig meget tøj. Dejligt, at stadig flere kører i vores farver. Jeg har oplevet, at der har været en del træningsdage, hvor alle har været i tøj med vores farver, flot syn. I kan roligt henvende jer til Marianne og Preben, så finder de garanteret det, I søger. Da det er det sidste klubblad i 2016, vil jeg benytte lejligheden til at sige en STOR tak for endnu et godt år i Rønnede I. F. Cykelmotion. Jeg forventer, at vi sammen kan gøre det mindst lige så godt i 2017. Rønnede, den 29. september 2016 Formanden

Fra Rønnede til Alsace på cykel Af Jan Dänhardt Planlægning For snart mange år siden sad Mr. Westerlin, min hustru og jeg og spiste lidt aftensmad sammen. Et par flasker rødvin blev det også til, og som aftenen skred fremad, blev Erik og jeg enige om, at vi selvfølgelig skulle cykle til ”årets frankrigstur”. Rita var med på idéen og tilbød sig som chauffør i en følgebil. Det blev nu aldrig til noget, idet jeg ikke syntes, at hun skulle spilde dyrebare feriedage på sådan et projekt. Idéen har siden ligget og ulmet i mit baghoved, og en dag hvor Erik atter var til middag og rødvin, kom den på bordet igen. Nu skulle det fand’me være. Rita tilbød endnu en gang at være driver. Vi blev enige om at spørge et par andre, da det kunne være fedt, hvis vi var en gruppe på 3-4 stykker. Umiddelbart efter sidste års tur til Provence blev Carsten Larsen og Preben spurgt, om de kunne være interesseret - nu skulle turen jo "kun" gå til Alsace. Preben sagde nej tak, da han ikke mente at ha’ feriedage nok. Carsten var dog straks med på idéen. I løbet af vinteren kom Erik en dag og meddelte, at han nok ikke skulle med alligevel, da han havde andre og vigtigere ”ting” at foretage sig i løbet af foråret og sommeren. Ting, som gjorde, at han ikke ville få trænet nok. Det kræver jo en vis træning at kaste sig ud i et sådan projekt. Nu var der så kun CL og jeg tilbage, og vi begyndte så småt at planlægge. Rit og jeg blev inviteret op i Anette og Carstens sommerhus i Gilleleje, hvor vi havde en hyggelig weekend i det tidlige forår med masser af god mad og hygge, men ikke meget snak om Alsace-turen. Det blev dog besluttet, at vi skulle leje en bil, så Anette og Rit ikke skulle køre i hver deres bil og vi alle kunne køre i samme bil hjem efter ferien. Et nyt møde blev aftalt - igen med masser af hygge og god mad og en lille smule planlægning. Tror, vi nåede 4-5 møder af samme karat, men til sidst blev lejebil reserveret, dato for afgang besluttet osv. osv. Desværre fik Anette problemer med sygdom og måtte melde afbud, hvilket betød, at vi afbestilte den lejede bil, og Rita kørte alene i vores gamle folkevogn. Rita og jeg brugte mange aftener på at planlægge en rute ned gennem Tyskland, og jeg havde overgået den tekniske side af mig selv og fået lagt ruten ind på min Garmin computer. Senere blev samme rute overført direkte til Carstens Garmin, så vi begge var helt enige om, hvor vi skulle cykle.

Fortsættes næste side

Dag 1 – fredag d. 26. august 2016 Dagen for afgang oprandt, og vi var heldige at kunne cykle fra Rønnede i det smukkeste augustvejr - en lun morgen og en let vind fra syd. Preben og Flemming (i den prikkede Rønnede-bjergtrøje) mødte op på Rypevej kl. 8.00 og ville følge os på vej. Anette, Rita, Helle og min søn Michael vinkede farvel, og turen var begyndt. Flemming var tappet for kræfter, da vi havde passeret Storstrømsbroen og meddelte, at han ville vende næsen hjemad. Tusind tak for opbakningen, Flemming. Preben fortsatte til Maribo, hvor han meddelte, at det var tid for ham til at vende om og sige på gensyn. Også tusind tak til dig Preben. (Efterfølgende fortalte Preben, at han var gået sukkerkold - det havde været hans mening at følge os helt til færgen). Nu var der kun CL og jeg helt alene i verden. Vi kom til Rødby, og ca. en halv time senere ankom Rita i bilen, så vi kunne sejle med samme færge. Frokostpausen blev meget belejligt holdt på færgen, hvor vi nød godt af Rit’s dejlige hjemmesmurte sandwich. Mens CL passede cykler, var Rit og jeg lige et smut i Bordershoppen for at handle et par rammer øl og vand, så vi havde lidt til køletasken undervejs. Men et ”smut” var sandelig ikke nok for Rit, så da CL og jeg fortsatte vores tur sydover mod Femernsundbroen, vendte hun tilbage til Bordershoppen. I Burg aktiverede vi vores GPS'er, så vi kunne komme videre uden problemer - troede vi. Nu begyndte problemerne nemlig. CL’s computer ville én vej, og min ville en anden. Hva’ fan’ gør man så? Måske vi skulle ha’ øvet os i at kende Garmin lidt bedre…! Vi trykkede og trykkede på knapperne, og til sidst låste min sig fuldstændig fast. Det havde Carsten heldigvis en løsning på - han havde nemlig hørt, at man bare skulle holde samtlige knapper inde et stykke tid… Det skal man også, hvis man altså vil nulstille alt i computeren Bum, slut med den computer!! Alt var væk – også de planlagte ruter ned gennem Tyskland – alle data skulle nu tastes ind igen. Stort set samtidig løb CL’s computer tør for strøm, og nu stod vi så der og vidste ikke, om vi skulle til højre eller venstre. Blev enige om at taste bynavne ind i min Garmin og så forsøge at komme mod broen, mens CL’s Garmin fik strøm fra en PowerBank. Vi nåede broen via dårlige grusveje, Garmin og CL’s hukommelse fra Rynketuren sidste år. Da vi havde krydset Femern, hørte jeg pibelyde bagfra. Kramper begyndte nu at plage min rejsekammerat, og vi måtte holde colapause på et hotel, hvor vi samtidig kunne sidde og nyde det dejlige vejr. Fortsættes næste side

Vi havde dog mere fokus på Carstens lægmuskler, der opførte sig som om, der var ålegilde under huden. Omtrent som en strandvasker ville ha’ set ud efter et par uger i vand. Vi kørte videre, og pibelydene blev ikke mindre i løbet af eftermiddagen. Telefonforbindelsen til min hustru virkede ikke helt så godt, som vi havde håbet på. Vi havde simpelthen ikke kontakt, så da vi nåede vores slutby (efter planen) og endelig fik telefonkontakt, kunne hun meddele, at hun ikke havde fundet noget natlogi dér, men at vi skulle cykle videre til Lübeck – det var lige ca. 20 km yderligere. Mange tyskere havde åbenbart søgt til vandet pga. det gode vejr, så alle hoteller og gasthaus var optagede. Vi nåede frem, lige inden det blev mørkt efter ca. 240 km. Hotellet kunne ikke tilbyde aflåst cykelparkering – så det har sikkert set spøjst ud, da vi kørte cyklerne ind i elevatoren for at tage dem med på værelset. Fik meget sen aftensmad, en godnat-pilsner og så på hovedet i seng. Ritas oplevelser fra turen At køre følgebil gav mig en enestående mulighed for at se Tyskland fra en anden vinkel end fra motorvejen, hvilket jeg havde glædet mig meget til – men jeg ville nu hellere have siddet på et passagersæde end på et førersæde. Jeg forsøgte så vidt muligt at komme til at køre gennem de samme småbyer som Carsten og Jan, så allerede kort efter Femernsundbroen drejede jeg fra og ud på de små veje. Dejlig problemfri dag lige indtil det blev tid at finde overnatning. Den første times tid kørte jeg fortrøstningsfuldt rundt og gik ind og spurgte efter ledige værelser, hver gang jeg kom forbi et hotel, gasthaus, pension, el.lign. Men nej, alt var optaget og nej, de havde heller ingen forslag til, hvor der kunne være ledige værelser. Havde medbragt nogle adresser hjemmefra, som jeg ringede til, men samme svar her ”Desværre, alt optaget” Forsøgte at ringe og sende SMS’er til Jan og Carsten adskillige gange – tænkte, at de måske også kunne forsøge at skaffe os et natlogi. Men der var absolut INGEN kontakt…!!! Så begyndte jeg at Google overnatningsmuligheder – og efter yderligere afslag var jeg langt om længe heldig. I Stockelsdorf – en forstad til Lübeck – var der et par ledige værelser, som jeg straks reserverede selv om det gav yderligere km til dagens cykelrute. Frygtede nu, at det ville være på samme måde resten af turen – fortrød næsten mit tilbud om at køre følgebil.

Fortsættes næste side

Dag 2 – lørdag d. 27. august 2016 Kl. 9 havde vi spist morgenmad og stod klar til afgang udenfor hotellet. Farvel til Rit og afsted. Jeg fulgte bare efter CL, og bemærkede først efter 5-6 km, at jeg ikke havde fået tændt min computer. Jeg havde dog tændt for GPS’en og igen ville CL’s og min hver sin vej. Vi besluttede, at det skulle være CL’s computer, vi skulle køre efter - det kom vi dog hurtigt til at fortryde, for efter ca. 20 km kørte vi ind i Hamburg. Hvad fanden skulle vi dér - det lå jo i vestlig retning i forhold til vores rute. Krydsede gennem Hamburgs gader og cykelstier i ca. 1,5 time, inden vi endelig fik krydset Elben og slap ud. Var nu blevet meget forsinket i forhold til den frokost, vi havde aftalt at spise sammen med Rit i Winsen. Jeg ringede til Rit og meddelte vores forsinkelse, og at vi ville gi’ den gas for at indhente den tabte tid, men 2 min. senere eksploderede mit bagdæk…!! Langt om længe nåede vi endelig Winsen, og fik en dejlig frokost på en fortovsrestaurant. Carstens ben havde endnu ikke haft kramper - heldigvis. Vi tog igen afsked med Rit, satte GPS til og kørte ud af byen. Efter at ha’ kørt 12 km så vi et skilt, der viste 6 km til Winsen. Lorte GPS! Nu begyndte der at komme lidt pibelyde bagfra, og det viste sig at være CL, der gerne ville ha’ farten sat en smule ned. I Bispingen mødte vi igen Rit, og vi fik fyldt vores vanddunke. Det var stadig hamrende varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel. Fra Bispingen til Soltau kørte vi på en perfekt cykelsti - men ellers var stierne nu ikke noget tyskerne kunne prale af. Mange steder var de dårligere end de danske men dog meget renere. Nu blev det efterhånden lidt sent og mørket sneg sig langsomt ind på os. Vi blev derfor nødt til at gi’ den rigtig meget gas, og vi nåede hotellet og en bekymret Rit i sidste øjeblik – lige inden mørket havde opslugt os helt... Et brusebad, en stor jägerschnitzel, zwei grosse bier og så på hovedet in bed. Dagens kørte km 215. Ritas oplevelser fra turen Om formiddagen handlede jeg brød og pålæg til en lille frokostpicnic i Winsen. Drengene kom dog først ved 14-tiden, og da der var så mange hyggelige spisesteder i byen, blev vi hurtigt enige om at gemme den indkøbte frokost til i morgen. Drengene bestilte 2 store dejlige kolde colaer – jeg kunne nøjes med en lille, men fik den så til gengæld varm!! Bvadr..!! Dagens slutdestination blev ændret/forkortet til Schwarmstedt, så mens vi sad i Winsen, ringede jeg og bestilte overnatning. Havde mere held i sprøjten end i går – overnatningen var hjemme allerede i andet forsøg. Så de første storke i dag. Vi kan ikke klage over manglende varme – på hotelværelset viste termometeret 29o ved sengetid. Fortsættes næste side

Dag 3 – søndag d. 28. august 2016 Regn fra morgenstunden – øv, hvad var nu det? Vi spiste dejlig morgenmad, men min rejseven spiser sgu ikke godt nok. Smørmadder er - efter min mening - ikke godt nok at starte ud på. Vejene var halvvåde efter den tidlige morgenregn og dårligere end i det gamle DDR. I horisonten kunne vi nu skimte store og faretruende bakker. 10 km mere, en pause og en hel liter cola til hver, et par næsten ”uhørlige” bøvse og så afsted igen. Nu skulle vi lige ind over den første store bakke, som ragede lidt op i luften. Spurgte en ung mand med strithår og blå mund om nærmeste vej til toppen, men han gloede bare på mig med døde øjne og stønnede ”keine ahnung”. Vi fandt over the hill og fik en fin nedkørsel som belønning. Rit havde arrangeret en dejlig picnic i en lille park, og det var lækkert at sidde der i 32o varme og nyde maden i skyggen af nogle store træer. Ingen tid at spilde - vi måtte på cyklerne igen. Vinden var meget varm og lidt kraftigere her i bakkerne og der var nogle fantastisk smukke udsigter. Danskerne kunne vel nok lære meget af deres tyske medbilister. Tyske bilister er utrolig tålmodige, holder stor afstand og er meget venlige. CL blev dårlig efter frokost, så vi besluttede at afkorte dagens tur. Rit fandt derfor et hotel i Münchhausens by Bodenwerder, hvor vi forsøgte at få CL på rette kurs med et par store ”bier am fass” i hotellets gårdhave. Aftenen sluttede med middag på torvet under en parasol i regn og torden. Vi sagde godnat med et lille glas rødvin på værelset og håbede, at CL var kureret. Dagens afkortede etape 110 km. Ritas oplevelser fra turen Jeg troede, jeg ville have oceaner af tid til at læse, gå ture, shoppe etc. etc., men jeg bruger faktisk oceaner af tid på at køre bil, fordi jeg vælger de små veje og dermed også en hastighed på max. 70-80 km/t. Det ene flotte landskab afløser det andet – det er virkelig så smukt. Jeg fandt uden problemer overnatning på et hyggeligt hotel i Bodenwerders gamle bydel, som ligger langs floden Weser omkranset af høje bakker med begyndende efterårsfarver. Bodenwerder er Münchhausens by, hvilket tydeligt kunne ses. Byen er spækket med statuer, som illustrerer alle hans ”eventyr”.

Fortsættes næste side

Dag 4 – mandag d. 29. august 2016 Sikke et temperaturfald her i midttyskland - fra over 30o til kun 17o denne morgen. Efter kun 10 min på cyklen fik vi den første regnbyge. Kørte på en utrolig smuk rute langs Weser-floden - tror, det var en nedlagt jernbane. Landskabet var bakket og varierende. Senere ledte de satans GPS’er os gennem et område med glatte brosten, en nedlagt fabrik, jernbanespor og masser af smadrede flasker. I går synkroniserede vi ellers vores GPS’er, og var sikre på, at vi nu havde fundet de vises sten og fundet helt ind i hjernen på de små tekniske vidundere. Men ak nej, de ville stadig hver sin vej…! Det blev derfor besluttet at køre efter min i dag. Det smådryppede stadig en gang imellem, men vi kom fremad. Den første rigtige bakke havde en stigning på 13%, så der skulle lige trædes lidt hårdt. CL havde bedre ben og var bedre kørende i dag, så det var godt, vi afkortede ruten i går. I Hoxter åbnede himlen for sluserne samtidig med, at vi blev ledt ad en stor hovedvej med meget lidt plads til cyklister og med meget tung trafik. Ikke spændende i regnvejret, da det gav en masse regntåger og opsprøjt. Vi frøs begge og måtte ind i byen Beverungen for at købe os en kop varm cacao. Vi fortsatte ad små og nyanlagte cykelstier gennem skove og marker, og vejret bedrede sig heldigvis væsentligt inden middag. Rita ventede med sandwich ved et lille supermarked/bager, hvor der var mulighed for at sidde udenfor og spise. CL og jeg var enige om, at Kassel-bakkerne ikke var så hårde som forventet, men vi kunne se, at vi alligevel fik kørt masser af højdemeter. I løbet af eftermiddagen kom små hårde bakker, som virkelig hev energien ud af mig. Jeg måtte ty til en gel, hvilket jeg sjældent gør. Benene begyndte også at blive tunge og lårmusklerne ømme. Vi kørte gennem meget autentiske gamle midttyske landsbyer, hvor gårdene var af bindingsværk og havde store åbne lader, møddingen var placeret midt på gårdspladsen, og der lugtede af kolort. Spændende byggestil og spændende at opleve på tæt hold. Sidst på dagen nåede vi Alsfeld efter knap 200 km, og min r.. var noget slidt. Hotellet var bestemt ikke noget at prale af, men byen var fantastisk spændende. En meget hyggelig gammel bindingsværks-by med skæve mure og vinkler. Ritas oplevelser fra turen Havde lige mulighed for en times læsning, mens jeg ventede på at turistbureauet skulle åbne, så jeg kunne købe nogle bedre landkort. Drengene havde brug for noget backup, når deres GPS’er svigtede. Fortsættes næste side

Igen i dag flotte, flotte landskaber og kuperet terræn – om end de ville have været flottere i solskin end i gråvejr/regnvejr. Godt, jeg kører i turisttempo, ellers havde jeg nok mødt mit ”endeligt” i dag. En lastbil fra venstre overså mig fuldstændigt, men så kunne jeg jo heldigvis stoppe for ham. Da chaufføren endelig fik øje på mig, stod han nærmest på bremsen – stakkels chauffør, sikken forskrækkelse han fik. Panik – panik efter frokostpausen... drengene var kørt og jeg skulle lige ordne nogle ting, bl.a. købe noget vand. Sætter mig ind i bilen, indstiller GPS’en og vil køre… men bilen ville ikke køre, speederen var helt død og slap og bremsen blev fuldstændig hård. Hva’ var nu det? Prøvede at sætte i både fremadgående gear og bakgear, men ingenting skete... Åh-åhhh… Var der ikke også "noget" med speederen før frokosten, da jeg holdt i lyskrydset og ham den utålmodige tysker dyttede efter mig?? Åh Gud, skulle jeg nu ringe til Jan, at han måtte komme tilbage og hjælpe mig? Det ville jeg ikke blive populær på, da det var over en halv time siden, han og Carsten var kørt videre. Nå, rolig nu Rita – tænk dig om, prøv med en genstart, ligesom med iPhone og iPad, når de heller ikke vil, som de skal... Det hjalp jo med iPhonen tidligere på dagen, da den pludselig ikke kunne åbnes. Da jeg ville dreje nøglen, opdagede jeg - til min store lettelse - at bilen slet ikke var startet endnu!!! Og tænk, al mekanikken virkede, som den skulle, da først bilen blev startet... Til mit forsvar vil jeg lige nævne, at både aircon og musik "larmede", så jeg troede faktisk, at en del af larmen var motorens brummen. Pyh, tørrede sveden af panden, og kørte glad og fro videre med et fjoget smil på læben – glad over, at ingen havde hørt eller set ”Die dumme Dane”. Ankom overnatningsbyen Alsfeld samtidig med drengene, så overnatningen var desværre ikke på plads.

Dag 5 – tirsdag d. 30. august 2016 Forlod Alsfeld i tåge, men allerede et lille stykke ude lettede den, og vi fik en smuk morgenstund. Troede, at bakkerne var klaret, men nej, det var de ikke - hele formiddagen gik det op og ned. Cacao i et lille hyggeligt gasthouse i en lille hyggelig bondeby. Ved Giesen ledte GPS’en os til en vulkan-radweg på en gammel nedlagt jernbanestrækning. Der var en næsten konstant stigning på omkring 2% over de næste 10-15 km. Landskabet var stadig uendelig smukt med flotte vidder. Fortsættes side 18

Benzin / Diesel

Bilvask

Kiosk

Fyringsolie

Olietrailer

Bake-off

Flaskegas

Spillehal v/Tina Marrup Bøgevej 1 – Rønnede Tlf. 5671 1196

VI HOLDER ÅBENT MAN – FRE 5.30 – 22.00 LØR – SØN 7.00 – 22.00

Værker ryggen gør akupunktur underværker Nogen gange er løsningen lige rundt om hjørnet…

Faxe Akupunktur og massage Åbningsdage: Mandag, tirsdag og fredag

- Suzie-Ann Schulze - Tågerupvej 13 - 4682 Tureby Tlf. 2211 4879 - www.faxe-akupunktur.dk Telefontid alle hverdage 9.00 - 16.00 Rabat til medlemmer af Rønnede I.F. Cykelmotion

MTB Som nævnt i formandens indlæg er det igen ved at være tid til at køre på MTB i efterårs- og vinterperioden. Vi starter søndag d. 30. oktober 2016. Vi mødes kl. 9.00 på vores sædvanlige mødested: P-pladsen bag ved Drosselvej 1 i Rønnede. På Hold 1-2 køres der ca. 2-3 timer, og jeg foreslår (som sædvanligt), at Flemming Ejgaard lægger ruten den dag. Herefter udpeges en ny ruteplanlægger fra søndag til søndag. Hvis ruteplanlæggeren - mod forventning - får forfald, skal han/hun straks få en anden til at møde op og forestå dagens tur. På Hold 3 og opefter vil jeg foreslå, at Jørgen Clausen lægger ruten, med fortsættelse som ovenfor nævnt. Håber på en kommende god sæson på MTB. Der kan dog, som tidligere år, være enkelte, der fortsætter på racercykel, da de har problemer med at tåle de stød i bl.a. arme, nakke og ryg, man kan få ved kørsel på MTB på skovvejene. Sig til, hvis du gerne vil fortsætte på racercykel. Knud

Fællestræning starter på Drosselvej i Rønnede Tirsdage og torsdage kl. 16.30, søndage kl. 9.00 Fra søndag d. 30. oktober er der kun søndagstræning Oktober 2016 Lø 1 Sø 2 Ma 3 Ti 4 Bemærk nye træningstider i OKT 16.30 On 5 To 6 Fr 7 Lø 8 Sø 9 Ma 10 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Lø 15 Sø 16 Ma 17 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Lø 22 Sø 23 Ma 24 Ti 25 On 26 To 27 Tirsdags- og torsdagstræning slutter Fr 28 Billedaften fra frankrigsturen 18.00 Lø 29 Sø 30 HUSK - nu er det sæson for MTB Ma 31

November 2016 Ti 1 On 2 To 3 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Ma 7 Ti 8 On 9 To 10 Fr 11 Lø 12 Afslutningskomsammen 18.00 Sø 13 Ma 14 Ti 15 On 16 To 17 Fr 18 Lø 19 Sø 20 Ma 21 Ti 22 On 23 To 24 Fr 25 Lø 26 Sø 27 Ma 28 Ti 29 On 30 14

BEMÆRK de ændrede træningstider tirsdage og torsdage i oktober December 2016 To 1 Fr 2 Lø 3 Sø 4 Ma 5 Ti 6 On 7 To 8 Fr 9 Lø 10 Sø 11 Ma 12 Ti 13 On 14 To 15 Fr 16 Lø 17 Sø 18 Ma 19 Ti 20 On 21 To 22 Fr 23 Lø 24 Sø 25 Ma 26 Ti 27 On 28 To 29 Fr 30 Deadline til klubblad Lø 31 GODT NYTÅR

Januar 2016 Sø 1 Ma 2 Ti 3 On 4 To 5 Fr 6 Lø 7 Sø 8 Ma 9 Ti 10 On 11 To 12 Fr 13 Lø 14 Sø 15 Ma 16 Ti 17 On 18 To 19 Fr 20 Lø 21 Sø 22 Ma 23 Ti 24 On 25 To 26 Fr 27 Lø 28 Sø 29 Ma 30 Ti 31 15

STAFETTEN Af Birgitte Kraft Jeg har været så uheldig at få overdraget stafetten og dermed pligten til at skrive et eller andet, der har med cykling at gøre. Jeg tænker, at jeg bare vil bruge lejligheden til at præsentere mig selv, da jeg egentlig ikke har den store cykelerfaring med i bagagen (men har meldt mig ind i klubben for at få noget erfaring). Jeg er 58 år, bosiddende i Faxe, gift med Torkild (ham der tager billeder til Faxe Bugten hvert forår, og laver lidt gratis reklame om sæsonstart). Jeg er født i Vestjylland, derovre hvor der er langt mellem husene, og hvor jeg måtte cykle 6 km til skole (i modvind) og 9 km til håndbold (altså hver vej). Siden jeg som ung flyttede til København, gik det med motionen noget i stå, og tiden gik med at få arbejdsliv, børn og hundetræning til at hænge sammen. For 8 år siden gik det op for mig, at min form var temmelig dårlig, og at min vægt havde sneget sig pænt i vejret. Jeg besluttede mig for, at jeg ville træne mig op til at løbe 5 km før jeg blev 50. Det lykkedes, og tilfældigvis startede Løbeklubben Sibirien op samme år, så det var jo oplagt at fortsætte selvpineriet der. Jo mere vi løb, jo bedre blev vi, og efterhånden stiller mange af os op til halv- og helmaraton. Som tiden gik blev jeg bidt af løberiet, og kan slet ikke undvære det. Løbeklubben voksede sig til en stor forening med et fantastisk sammenhold og masser af sociale arrangementer og traditioner. Egentlig minder klubben rigtig meget om RIF cykelmotion. Imidlertid gik det også sådan, at jo mere vi løb, jo flere skader kom der. Nogen af de skadede løbere fandt på at cykle mountainbike i skoven i de perioder, de havde svært ved at løbe. Torkild og jeg købte også nogen billige cykler og prøvede at cykle med. Det blev til mange fine ture. Dog blev tempoet og sværhedsgraden øget gradvist, og jeg må erkende, at jeg ikke er særlig begejstret for de meget svære MTB-spor. Samtidig træner MTB’erne samme dage som løbeklubben, så jeg måtte prioritere løb. Jeg fik den idé at købe en racercykel i foråret 2015. Det år startede Faxe Cykelmotion, hvor jeg cyklede med nogen gange. De andre var mere rutinerede racercyklister, så jeg var som nybegynder fuldstændig smadret efter de ture, og fik lyst til at finde en klub, hvor jeg kunne starte på et passende begynderniveau. Jeg har et par gange været med Torkild, når han skulle tage billeder af jer, og synes egentlig, I så ret flinke ud. Derfor tog jeg mod til mig, og mødte op i RIF cykelmotion sidste sommer, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Der er tusind ting at lære, når man som ny cyklist skal lære at køre på et hold, men klubben kan virkelig være stolte af den velkomst og hjælp nye medlemmer får på Hold 4 (og sikkert også de andre hold). Jeg blev rigtig godt introduceret, og har følt mig meget velkommen. Fortsættes næste side

I 2016 har jeg cyklet med Hold 3, og i foråret havde jeg stor glæde af de modne herrers tissepauser undervejs (der kunne jeg få pulsen lidt ned, og få skyllet halsen). Efterhånden går det bedre med at følge med. Dog prioriterer jeg stadig løb højt, og kommer indimellem til at møde op til cykeltræning med tunge løbeben, og det hævner sig desværre, når vi kommer til bakkerne. Meeen… måske, hvis jeg træner flittigt… Jeg vil slutte med at sige TUSIND TAK for den fine modtagelse i RIF Cykelmotion. Jeg glæder mig meget til mange gode cykeloplevelser sammen med jer, og mange hyggelige sociale arrangementer.

Stafetten overdrages til Brian Scharling Jørgensen

Ola Lennbo, Dalby Christian Juhl Sønderup, Rønnede Teklit Asefaw, Kongsted Biniam Estefanos Gebre, Kongsted Klaus Mikkelsen, Favrby

VELKOMMEN i Rønnede Cykelmotion

Til frokost bestilte CL lasagne, som han havde fablet om, lige siden vi tog fra Danmark. Rita bestilte salat - desværre med grus og sten, så hun var ikke helt tilfreds med den. Om eftermiddagen blev landskabet endelig fladere, og vi kørte nu mere i bymæssige områder og stadig på dårlige veje. Vi krydsede floden Main med en lille færge og brugte efterfølgende lang tid på at komme gennem de efterliggende byer. I Messel var det tid at købe colaer og kage. Efter yderligere 45 km skulle Rhinen krydses med en lille bitte minifærge. På den anden side havde vores uundværlige hjælper fundet et mægtigt hyggeligt hotel på torvet i Oppenheim. Her havde vi nogle hyggelige timer med gode bøffer og vin. Dagens km ca. 190. Ritas oplevelser fra turen Landskabet: Smuk, smukkere, smukkest. Nu begynder der også at dukke vinmarker op. Efter frokost havde jeg en del uoverensstemmelser med et kvindemenneske lad os kalde hende GPS - hun ville hele tiden en helt anden vej, end jeg havde tænkt mig. Prøvede at snyde hende, ved at taste et bynavn 2 eller 3 byer længere fremme, men til sidst måtte jeg kapitulere og lade hende bestemme, så jeg kunne komme over floden Main. På et tidspunkt hvor kvindemennesket havde bestemt, at jeg skulle køre vestpå ad en temmelig trafikeret vej i et skovområde, er der to cyklister, der krydser kørebanen 50/100 meter længere fremme for at køre østpå - tænk, det var Carsten og Jan. Hvor pudsigt, at vore veje skulle krydses i netop det sekund - da var det nok to timer siden, vi var brudt op efter frokosten.

Dag 6 – onsdag d. 31. august 2016 Kæderne blev smurt og afgang kl. 9. I dag skulle vi så køre efter Carstens GPS. Den førte os ad en stor hovedvej med god plads til cyklister og med en god medvind, så vi kunne holde ca. 40 km/t over de næste 20-25 km. Vi blev ledt gennem Vorms, en stor by men med gode cykelveje gennem hele byen. Vi krydsede rundt i nogle forstæder, og kom senere ud på nogle bittesmå bondeveje med vand og mudder fra vandingsanlæggene - øv. Drak cacao og øl i en lille bier-garten, hvor nogle lokale gamle mænd talte med en - for os - totalt uforståeligt tysk dialekt, der lød som pingvinen Pingu og hans familie. Vi morede os kosteligt. Mødtes med Rit og spiste frokost i en dejlig gårdhave til en restaurant og tillod os at drikke hele 2 øl til maden. Det var svært at komme på cyklerne bagefter. Fortsættes næste side 18

Efter frokost skulle min GPS bestemme, og jeg tastede destinationen. Desværre viste det sig, at der var 2 byer med samme navn, så da vi havde kørt 25 km mod vest, gik det op for os, at der var noget helt galt. Vi fik vendt carbon-hestene, spurgte om vej og blev ledt gennem en giga-stor skov. Igen måtte vi bruge pisken for at få fart på, da vi vidste, at Rit ventede på os ved et lille færgeleje. Det var megavarmt, og vi svedte som små grisebasser, da vi nåede frem. Efter endnu en hård dag i sadlerne var det dejligt endelig at nå frem til Rits fundne natlogi i Hügelsheim. Dagens km ca. 180. Dag 7 – torsdag d. 1. september 2016 Så er vi nået til det sidste træk - mangler ca. 145 km til Kaysersberg. Vi kører ned langs Rhinen på den tyske side, og der er helt fladt som en pfannkuchen. Farten kan holdes på et godt niveau og CL har kørt sig i god form. Vi kommer hurtigt sydover på gode cykelstier og veje. Dog med en smutter på en grusvej pga. de dumme GPS, som stadig driller os. Vi kører nu i landbrugsland med grøntsager som kål, asparges, rabarber og selvfølgelig tobaksmarker. Vi krydsede igen Rhinen og kom ind i Frankrig, hvor vi spiste frokost på et velkendt spisested i Rhinau. Her havde vi før været på nogle af de andre frankrigsture. CL’s GPS ville ha’ os durk gennem Selestat, men her måtte jeg bruge min vetoret. Frem med kortet og vores hjemmelavede byskilteliste. Det blev til 2-3 km tilbage til forrige by, men vi slap for mere bykørsel. Herefter blev alle bynavne og steder genkendelige, og vi nærmede os vinvejen og Kaysersberg med raske tråd. De sidste 10 km var for mit vedkommende næsten helt triste at køre, da vores lille eventyr nu ville få en ende. Vi nåede frem og havde forventet en velkomstkomité, men blev slemt skuffet. Rit havde møde med hotelmutter, så vi måtte selv fejre vores ankomst med kolde dåsebajere fra køletasken i bilen. Svend Erik og Anni opdagede dog hurtigt, at vi var landet, så vi holdt en lille intern fest på hotellets parkeringsplads. Tak til min hustru for hendes tålmodighed og hjælpsomhed. Uden Rit’s store arbejde havde turen ikke været mulig at gennemføre på den måde, vi gennemførte den. Også en stor tak til Carsten for en fantastisk oplevelse. Det kostede ”blod, sved og tårer”, men har for mit vedkommende været det hele værd. Vi har haft nogle hårde, sjove, våde, varme og super hyggelige timer sammen.

En tur jeg altid vil mindes med glæde

Benzin - Diesel Bilvask - Flaskegas Kiosk - Dagligvarer Bake-off - Fast Food Trailerudlejning Alt i autoreparationer

Shell Service v/Anette Christensen Vordingborgvej 513 4683 Rønnede Telefon 56 71 15 00

Åbningstider: Mandag - fredag - 5.30 - 21.00 Lørdag - søndag - 7.00 - 21.00

Fra Bodensee til Dolomitterne Af Jørn Schulze Som mange andre i vores cykelklub tager jeg gerne min cykel med på ferie. Til inspiration for nogle gode cykeloplevelser følger hermed en rejsebeskrivelse fra Bodensee til Dolomitterne. Bodensee Nordens Gardasø, ligger for foden af bjergene mellem Schweitz, Østrig og Tyskland. Vi oplevede søen fra den tyske side, super smukt sted, masser af gode flotte middelalderbyer, restauranter, cafeer langs med søbredden, området bærer i høj grad præg af æbledyrkning. Der er et overvæld af gode cykelstier og ruter både omkring søen (relativt fladt terræn) og i baglandet med bakket terræn i 4- til 600 meters højde. Der er ofte fantastisk udsigt over Bodensee. Cykelstierne er anlagt væk fra selve landevejene og snor sig gennem de mange æbleplantager. Området gav perfekt opvarmning for de næste ugers bjergkørsel i Alperne. Montafon Fra Bodensee kørte vi (i bil) ind i den vestligste del af Østrig, væk fra motorvejen og ind i en sidedal, Montafon, den strækker sig ca. 50 km og ender i et forrygende bjergpas, Silvretta, som er anlagt i forbindelse med bygning af et gigantisk vandkraftværk. Pasvejen er selvfølgelig et must. Jeg kører den, fra hvor vi bor, så først 20 km ad cykelsti gennem dalen. Det kan de i Østrig! Cykelstien er anlagt helt væk fra landevejen og snor sig langs floden, godt skiltet og perfekt asfalt. Der er sågar opstillet automater, hvor man kan købe cykelslanger i enhver størrelse. Det går hele tiden op med en 2 - 4%, så rigtigt hurtigt går det ikke. Man er til gengæld ikke i tvivl om, hvornår selve pasvejen begynder, den tager bare fat med 10 - 12% og 30 hårnålesving. Der er undervejs fantastiske udsigter og de smukkeste søer. Passet slutter i 2050 meter, så der er godt 1000 hm til toppen. På nedkørslen mødte jeg tre rablende gale hollændere på skateboard! Det var egentlig min plan at lokke min hustru til at køre bilen, når vi skulle videre, så kunne jeg få passet en gang mere og tage nedkørslen mod Ischgl på den østlige side af passet - det er en nedkørsel helt til byen Landeck på i alt 57 km! Og hvis nu jeg havde en god dag, kunne jeg jo så fortsætte mod Rechen pas som er overgangen til Italien/Sydtyrol. Dagsregn satte dog en stopper for de planer. Fortsættes næste side

Vinsgau / Sydtyrol: Dette sted har jeg drømt om i mange år, her ligger et af de allermest berømte Giro d. Italia pas - Stelvio! Men det skulle gemmes til en dag med godt vejr og gode ben. Vi fandt en god ferielejlighed i dalen Vinsgau, og jeg kunne pudse bjergformen af på nogle mindre stigninger (troede jeg) inden jeg skulle på Stelvio. Dalen Vinsgau er cykelland, igen med super gode cykelstier anlagt for sig selv smukt gennem dalen langs med floden og gennem æbleplantagerne. Som turist kan man køre gratis med lokalbanen, så en rigtig hyggetur på cykel er nedad langs floden til Meran i alt ca. 60 km og 400 hm nedad og så med lokalbanen retur. Sidedalene er dog med lidt højdemetre på, så jeg snuppede en af dem - på kortet så det ikke så langt ud… men der fik jeg forregnet mig lidt. Dalen stiger jævnt over 23 km fra 600 til 2200 meter det sidste stykke med stigningsprocenter på mellem 14 og 16% og hårnålesving med blot 100 meter mellem hvert sving. Så turen, som jeg troede kunne gøres på lidt over 2 timer, endte med at tage 4 timer. Men for fanden en fed vej, og ved det, at den ender blindt inde i dalen, er der kun meget begrænset trafik. Stelvio dag! Super vejr og gode ben, nu skulle det være! Jeg har kun 15 km til foden af Stelvio, men har alligevel sat hele dagen af til denne tur, og er kommet tidligt afsted, så der er stort set ikke noget trafik. Til gengæld er det lidt koldt fra morgenstunden, indtil solen kommer over bjergene. For helvede en flot tur!! Selve vejen er legendarisk med sine 42 hårnålesving og konstante stigning på mellem 10 og 12%. Der er en helt ubeskrivelig flot udsigt til de store tinder og gletsjere på Ortler bjergmassivet. Når man kommer fri af træerne, ligger vejen til frit udsyn med alle sine hårnålesving. Toppen i 2700 m er en turist-magnet, så der er lejlighed til at få lidt mad. Jan Dänhardt har jo fortalt mig, at Stelvio skal køres fra begge sider! Så ned mod Bormio i forrygende tempo. Jeg besinder mig dog kort før Bormio, vender cyklen og kører mod toppen igen. Noget af et temposkift fra 70 km/t til 10 km/t - til gengæld får jeg varmen igen. Hjemme igen viser cykelcomputeren 110 km og 6 timer! Og dagens lektion i Italiensk: Torati = hårnålesving, Tornate = mange hårnålesving, dem nåede jeg så 140 af! Jan Svarre du vil elske dette bjerg! Fortsættes næste side

Dolomitterne Med Stelvio på CV’et går turen østover til Dolomitterne - det er i den grad Giro-land. Vi finder en god ferielejlighed i byen Toblach i Pustertal. Jeg havde udsøgt mig nogle gode stigninger, som jeg havde set i Giro d. Italia - bla. turen fra Cortina til Tre Cime di Lavaredo. En afslutning som Nibali vandt i 2013 i forrygende snevejr. Dolomitterne er en blanding af venlige bløde bjerge og brutale klippeformationer. Jeg kan huske, at Chris Anker beskrev etaperne i Dolomitterne som ”op og ned hele dagen”. Nå, men Tre Cime skulle prøves, den var vist lidt stejl. Jeg lægger en rundtur på ca. 80 km og har ikke helt styr på højdeforskellen, men vi bor i 1100 meter og højeste punkt er 2300, så helt galt kan det vel ikke gå. Først over et mindre pas - Kreuzbergpass. Her sloges Østrig/Ungarn og Italien voldsomt under 1. verdenskrig. Der er stadig tydelige spor fra stillinger og skyttegrave i bjergene. Men skal man se dem, er det til fods og ikke på cykel. Fra Kreuzbergpass kommer en laaang nedkørsel, jeg tror næsten, jeg er kørt for langt, for skilte langs vejen viser, at jeg er helt nede i 600 hm. Så der er 1700 til toppen! Nå, men der er stadigvæk ca. 30 km til toppen, så det går vel nok. Men vejen bliver ved med bare at gå henad. Da der mangler ca. 18 km til toppen begynder stigningen, først på 10–12% som jeg har prøvet så mange gange før, men den bliver ved at tage fat. De sidste 4-5 km er rent ”St. Andreasberg”. 18–20% stiger det, og i hårnålesvingene kommer den ikke under 10%. F..k, min gearing er ikke let nok, men ikke give op…! Ved at siksakke mig op ad vejen med 8 km/t lykkedes det mig at nå toppen. Og så har de kørt cykelløb op ad det bjerg! Dybeste respekt. Alpe d’Huez er ren søndagskørsel i sammenligning. Igen får jeg forregnet mig på både tid og distance, 110 km og 5½ time. Jeg håber, at ovenstående har været til lidt inspiration for andre cykeldestinationer. Det er bestemt ikke sidste gang, vi har været i Sydtyrol. ♦♦♦♦

En stor tak til RIF Cykelmotion for den smukke buket til vores 25 års ”jubilæum” M.v.h. Anette & Carsten Larsen

En uge i fitness-centeret… Denne historie er tilegnet alle, der har forsøgt at komme i gang med regelmæssig træning... Kære Dagbog Til min fødselsdag i år købte min mand en uges personlig træning til mig på det lokale fitnesscenter. Selv om jeg egentlig stadig er i fin form, siden jeg blev kåret til skolens bedste gymnast i gymnasiet for 30 år siden, bestemte jeg mig for, at det var en god idé at prøve Jeg ringede og bookede tid med en personlig træner, der hedder Chris, som viste sig at være en 26-årig aerobic-instruktør (og i sin fritid model for idrætsog sportstøj). Mine veninder syntes, det var super, at jeg var så entusiastisk med at komme i gang, og fitnesscenteret opfordrede mig til at føre dagbog for at synliggøre mine fremskridt. Mandag: Begyndte dagen kl. 6.00. Svært at komme ud af sengen, men tænkte, at det nok var det værd, når jeg vidste, at Chris ventede på mig. Han er noget af en græsk gud med blondt hår, skønne øjne og et fantastisk hvidt smil. Woohoo! Chris gav mig en rundtur og viste mig maskinerne... Jeg nød at se på den fantastiske måde, han instruerede sin aerobicstime efter min træning i dag meget inspirerende. Chris var meget opmuntrende, mens jeg lavede sit-ups, men min mave var allerede øm af at gå og holde den inde hele tiden, mens han var i nærheden. Det bliver en fantastisk uge. Tirsdag: Jeg drak en hel kande kaffe, inden jeg tog mig sammen og kom afsted. Chris fik mig til at ligge på ryggen og presse en tung vægtstang op i luften og bagefter satte han vægte på! Mine ben var lidt tunge på løbebåndet, men jeg klarede de to kilometer. Hans store smil til belønning var det hele værd. Det er et helt nyt liv for mig. Onsdag: Den eneste måde jeg kan børste mine tænder på, er ved at lægge tandbørsten på kanten af håndvasken og bevæge min mund frem og tilbage over den. Jeg tror, jeg har brækket noget i begge brystmuskler. Jeg kan godt køre bil, så længe jeg ikke prøver at styre eller bremse.

Chris var helt utålelig i dag og insisterede på, at mine skrig forstyrrede de andre medlemmer i fitnesscentret. Hans stemme er LIDT for kæk så tidligt på morgenen, og når han griner, er det på en nasal måde, der er meget irriterende. Det gjorde ondt i brystet, da jeg prøvede løbebåndet, så Chris satte mig på trappemaskinen. Hvorfor helvede er der nogen, der har opfundet en maskine, der simulerer en så gammeldags aktivitet? Chris sagde, at det skulle hjælpe mig med at komme i form og nyde livet, og så sagde han også noget andet åndsvagt... Torsdag: Røvhullet ventede på mig med sine vampyrlignende tænder, som var helt synlige, når hans læber trak sig tilbage i et hajsmil. Jeg kunne ikke undgå at blive en halv time forsinket i morges, det tog så lang tid at binde mine snørebånd. Han tog med mig hen for at træne med maskiner. Når han ikke så det, løb jeg ud og gemte mig på toilettet. Han sendte så en eller anden spinkel kælling ud for at lede efter mig. Bagefter, som straf, satte han mig på romaskinen, som jeg sænkede... Fredag: Jeg hader den djævel til Chris mere end noget menneske nogensinde har hadet noget menneske i verdenshistorien. Dumme, spinkle, anorektiske lille møginstruktør. Hvis der var nogen del af min krop, som jeg kunne bevæge uden at føle uudholdelig smerte, ville jeg slå ham med den. Chris ville have mig til at arbejde med mine triceps. Jag har ingen triceps! Og hvis du ikke vil have buler i gulvet, så lad da for fanden være med at give mig en vægtstang eller noget, som vejer mere end en bolle! Løbebåndet kastede mig af, og jeg landede på en eller anden kost- og helse instruktør. Hvorfor kunne det ikke have været på nogen, der var mere blød?? Lørdag: Satan indtalte en besked på min telefonsvarer og spurgte med sin selvhøjtidelige stemme, hvorfor jeg ikke kom i dag. Bare lyden af hans stemme fik mig til at ville slå telefonsvareren i tusind stykker, og jeg havde ikke en gang styrke nok til at løfte fjernbetjeningen, så jeg måtte derfor se på vejrkanalen i 11 timer i træk... Søndag: Jeg har bedt kirkens taxa om at hente mig til gudstjeneste i dag, så jeg kan komme hen og takke Gud for, at denne uge er overstået. Jeg håber også, min mand vil vælge en super cool gave til mig næste år f.eks. en rodbehandling eller en livmoderoperation. ♦♦♦♦ 25

Tak til Knud for besøget på min 60 års fødselsdag, og ikke mindst mange tak for den smukke buket blomster fra Rønnede I. F. Cykelmotion. Venlig hilsen Lone Jacobsen, Dalby.

Dalby Hotel & Restaurant Bregnen

Professionelle rammer til kursus & konference DAGSKURSUS • Lokale • Formiddagskaffe med brød • Frokostanretning/-buffet • Eftermiddagskaffe med kage • Isvand i lokalet hele dagen

KR. 395,P R. P E R S O N

KR. 1.095,KURSUSDØGN PR. PERSON • Lokale • Formiddagskaffe med brød • Frokostanretning/-buffet • Eftermiddagskaffe med kage • 2 retters aftenmenu • Isvand i lokalet hele dagen • Overnatning i enkeltværelse • Morgenbuffet

Priser er inkl. 25% moms

KORT OM OS

KONFERENCEFACILITETER VÆRELSESBESKRIVELSE Dalby Hotel ligger syd for Køge i hyggelig omgivelser om- Dalby Hotel & Restaurant Bregnen har kapacitet til møder og Dalby Hotel har 28 hyggelige værelser, som alle har eget bad/ givet af flotte godser, golfbaner samt mange andre aktivi- konferencer med op til 70 deltagere. Vores 2 konferenceafdelin- toilet og tv. Alle vores værelser er dobbeltværelser, hvor der er teter - kun cirka 45 min. fra Københavns centrum og ca. 35 ger giver mulighed for at skabe den ro, der er nødvendig for et mulighed for yderligere opredninger. min. fra Københavns Lufthavn. succesfuldt ophold. Vi skræddersyr hver enkelt reservation, så den lever op til Konferencemenuer sammensættes med sæsonens friske råva- Vi glæder os til at byde jer velkommen på jeres forventninger om et optimalt ophold hos os. rer og kan naturligvis altid tilpasses kursisternes behov. Dalby Hotel & Restaurant Bregnen

www.dalbyhotel.dk

Dalby Hotel & Restaurant Bregnen Vordingborgvej 425, 4690 Haslev hotel@dalbyhotel.dk Tlf. 56 39 81 06

Flere fordele i Møns Bank...

Nye fordele til både unge, privat- og erhvervskunder • Gratis hverdag! • Rabat, når du bruger banken! • Eksklusiv adgang til aktuelle tilbud og oplevelser!