Uddannelsesnyt 4 2013

Page 52

fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Boganmeldelse

Farmakologi

B ogan meld elser

Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin. Forlag Munksgaard

Så udkom der endnu en bog fra Forlaget Munksgaard i serien ”Hånden på hjertet” med naturvidenskabelige lærebøger skrevet til studerende på sundhedsuddannelserne. Udover denne bog i farmakologi indeholder serien: Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Sygdomslære. Dermed udvides serien til at omfatte de fleste naturvidenskabelige områder i grunduddannelserne og tilbyder en samlet serie af lærebøger til de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det udnyttes i bogens tekst, hvor der henvises til de andre bøger i serien, når forskellige emner behandles. Herved vejledes læseren til let at finde viden, der skaber grundlag for en dybere forståelse at farmakologiske emner. Forfatteren, Farmaceut Inge Olsen, har tidligere skrevet lærebøger i farmakologi, som har været flittigt brugt på sygeplejerskeuddannelsen. Med denne nye farmakologibog er der sket et mærkbart kvalitetsløft i behandlingen af fagområdet, både hvad angår teksten, som indeholder flere og uddybende forklaringer, ligesom bogens illustrationer er blevet farvelagt og har en højere detaljeringsgrad. Bogen er skrevet i samarbejde med undervisende sygeplejerske Susanne Piilgaard Hallin. De to forfattere har formået at behandle fagområdet farmakologi i et sygeplejefagligt perspektiv, bl.a. gennem brug af ”kliniske bokse” med supplerende tekst, som illustrerer betydningen af farmakologisk viden i forhold til sygeplejerskens kliniske praksis, men også ved at beskrive sygeplejefaglige metoder ved administration af lægemidler. Bogens kapitler er forsynet med en lille kort introduktion til kapitlets emner suppleret med en skematisk fremstilling af tekstens indhold og opbygning. Det giver en fin oversigt over kapitlets struktur og indhold og letter læseprocessen. Efter hvert kapitel opsummeres tekstens centrale begreber, det bidrager til overblik over det behandlede emne og kan anvendes ved repetition af tekstens emner. Bogen indeholder tre hovedområder. Først almen farmakologi, herefter håndtering af lægemidler, og til sidst præsenteres den specielle farmakologi struktureret efter lægemidlernes hovedgrupper. Så alt i alt favner bogen de farmakologiske områder, der er relevante i forhold til sygeplejerskens funktion. I almen farmakologi fremstilles de farmakologiske grundbegreber i et let tilgængeligt sprog og med uddybende forklaringer. Der gives løbende en række eksempler på, hvilken betydning viden om almen farmakologi har for administration af lægemidler i klinisk praksis. I kapitlerne om håndtering af lægemidler behandles en række emner af stor relevans for sygeplejerskens funktion ved administration af lægemidler. Hele processen fra rekvirering og modtagelse til opbevaring, uddeling og bortskaffelse af lægemidler gennemgås. Alt sammen krydret med en række ”informationsbokse”, som uddyber de beskrevne emner. Der sættes også fokus på sikkerheden for både patient og sygeplejerske ved lægemiddeladministration. I den sammenhæng præsenteres formler til lægemiddelregning. Både sygeplejestuderende og sygeplejersker kan her hente en lille formelsamling, der kan være et hjælperedskab til beregninger ved lægemiddeladministration. Det kan, set i lyset af antallet af utilsigtede hændelser som følge af fejl i beregninger ved medicindosering, være en hjælp til at øge sikkerheden for både patient og sygeplejerske.

52


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Uddannelsesnyt 4 2013 by Kosmos Grafisk - Issuu