Page 1

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

NR. 4 · 24. åRGANG 2013

UDDANNELSESNyt

Med ønsket om et godt nytår BOGAN MELD R E S L E

39

Bamsehospitalet – når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave

52

side

COHAB summer School

side

side

7

Boganmeldelser


Indholdsfortegnelse

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

22

3

Leder Af Anne Mette Olesen

4 5 7

Nye tider i Redaktionen Indkaldelse til Bestyrelsesvalg 2014 COHAB summer School Af Hélène Taylor Kelly

11

Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende Sygehus Lillebælt Af Tina Holm og Bodil Winther

15

Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord Af Kirsten Haugaard Christensen, Lilli Dam, Alice Gjellerod og Anne-Lise Voss

21

Sygeplejerske som velfærdsudvikler – kan sommerskoler være et bud på skabelsen af en ”developer-identity” Af Mette Damkjær Syse og Charlotte Agerby Schultz

29

Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen Af Karen Marie Sangild Stølen og Christel Halvor Trøstrup

33

Implementering af VIA’s visioner, strategier og initiativer i sygeplejerskeuddannelsen Af Sytter Christiansen, Anita Rethmeier og Pia Vajse-Engelbrecht

37 39

Indkaldelse til Generalforsamling 2014

43

Delestilling giver mulighed for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen Af Else Møller, Iben Lovring, Rikke Mortensen og Kirsten Frederiksen

47

Erfaringer med Journal Club på modul 12 Af Lene Røge Aagaard og Pia Koustrup

50 52

FSUS konference – den 24. og 25. marts 2014

54

Boganmeldelse · Sygeplejens fundament Steen Hundborg og B. Lynggaard

Bamsehospitalet – når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave Af Lone Engel Andersson, Cecilie Ane Juul Bonderup, Sine Maria Herholdt-Lomholdt

Boganmeldelse · Farmakologi. Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin


Uddannelsesnyt nr. 2 · årgang 2013

Leder

Af: Anne Mette Olesen · amolesen@email.dk

Efter 16 år i redaktionen er det tid for nye kræfter i Uddannelsesnyt. Jeg vil gerne takke for mange fantastiske indlæg, artikler og anmeldelser. Det har gennem alle årene på en og samme tid været både udfordrende og berigende at kunne følge, hvad der rører sig uddannelsesmæssigt, didaktisk og pædagogisk. I dette nummer har vi sat fokus på forskellige måder at afvikle sommerskole på. Hélène Taylor Kelly beretter i artiklen COHAB summer School om et intensivt 2 ugers forløb afviklet i Klaipeda, Litauen. Deltagerne var 16 sygepleje­studerende fra henholdsvis Polen, Litauen og Danmark. Et af formålene var forberedelse til et fælles semester. Artiklen fremhæver nogle af de fordele, der er ved at samarbejde på tværs og ligeledes balancen mellem arbejdsbelastning og frihed under afviklingen af sommerskole. Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende Sygehus Lillebælt har fungeret siden 2010. Tina Holm og Bodil Winther redegør i denne artikel om baggrunden, indhold og resultater fra afviklingen af klinisk sommerskole. Formålet er at inspirere de studerende til fremtidige jobvalg og karrieremuligheder, ligeledes at skabe positiv PR for sygeplejen samt at virke som rekrutteringsplatform for sygeplejersker til Sygehus Lillebælt. Sommerskolen afvikles nu fast 1 gang årligt med ca. 24 studerende. Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord blev afholdt for anden gang som en engelsksproget international sundhedsprofessionel sommerskole med 41 deltagere heraf 51 % fra europæiske lande og med 41 % af deltagerne fra Kina. Sommerskolens tema var ”Health Technologies and Health pedagogics”, hvor sundhedsteknologi omfatter såvel digitalisering af sundhedsvæsenet som alle former for velfærdsteknologi. Ønsket med dette emne var at facilitere en refleksion og en re-definition hos de studerende over deres egen rolle. En meget stor del af de studerende har vurderet, at de både uddannelsesmæssigt og i deres kommende praksis kan profitere sig af sommerskolens tema. Det har været en fed oplevelse – det har været dybt frustrerende og provokerende – det har været en smule angstprovokerende – men superfedt at prøve. Sådan udtaler studerende sig efter at have deltaget i sommerskolen. Mette Damkjær Syse beskriver i artiklen Sygeplejerske som velfærdsudvikler – kan sommerskoler være et bud på skabelsen af en ”developer-identity”, hvordan sommerskolen var organiseret med henblik på at uddanne studerende med innovative og entreprenante kompetencer og samtidig have fokus på et tæt samarbejde med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. Artiklen laver et kortfattet nedslag i de muligheder, sommerskolekonceptet byder på. Der kan ifølge forfatteren med stor fordel arbejdes videre med hvert af de beskrevne nedslag. Lærer de sygeplejestuderende tilstrækkeligt igennem uddannelsen om palliativ indsats, og hvilket ansvar har de enkelte uddannelsessteder? Det spørgsmål stiller Karen Marie Sangild Stølen og Christel Halvor Trøstrup. I artiklen med titlen Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen klarlægger forfatterne variationen på uddannelsesstederne og lægger op til dialog og samarbejde med andre undervisere om kvalificering og udvikling af undervisningsaktiviteter knyttet til palliativ indsats. Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for palliativ indsats. Implementering af VIAs visioner, strategier og initiativer i Sygeplejerskeuddannelsen af Sytter Christiansen, Anita Rethmeier og Pia Vajse-Engelbrecht beskriver et innovativt undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Undervisningsforløbet er udviklet på baggrund af arbejdet med VIA’s visioner og strategier og et indgået samarbejde med den private virksomhed Coloplast. Emnet er sår, og der er sat fokus på integration af forskellige fagområder. Forfatterne ønsker med artiklen at inspirere andre undervisere til konkret at arbejde med overordnede visioner og strategier til gavn for de studerendes læringsudbytte.

...fortsættes på side 4

3


FAGLIGT SELSK AB FOR UnDER VISEnDE SyGEPLE JESKER

Sine Herholdt beskriver i artiklen Bamsehospitalet – når sygeplejestuderende forebygger sygdom i en børnehave, hvordan sygeplejestuderende på modul 5 gennem et 2-ugers forløb opnår erfaringer med at yde en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos en gruppe førskolebørn. Formålet var endvidere at undersøge de studerendes oplevede læringsudbytte af forløbet. Projektet tog afsæt i en aktionsforskningstilgang, og de studerendes læringsudbytte blev undersøgt via fokusgruppeinterview. De studerende oplevede både at - At finde sin rolle som sygeplejestuderende i det tværfaglige samarbejde og - At gøre en forskel i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos førskolebørn. Forfatteren afslutter artiklen med at konkludere, at projektforløbet har vist nye veje i udviklingen af curriculum i sygeplejerskeuddannelsen. Særligt har den høje grad af studenterinddragelse i planlægning, afvikling og evaluering af forløbet været interessant. Denne inddragelse og de studerendes egentlige ejerskab har naturligvis også betydning for de studerendes oplevede læringsudbytte. Else Møller, Iben Lovring, Rikke Mortensen og Kirsten Frederiksen beskriver et udviklingsprojekt fra sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Hospitalsenheden Midt Hammel neurocenter. De har kaldt artiklen Delestilling giver mulighed for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen. Titlen antyder, at når en underviser dels arbejder på en professionshøjskole, dels vejleder sygeplejestuderende i klinik praksis, styrkes sygeplejestuderendes argumentationskraft og evne til at reflektere over sygepleje. Artiklen giver således svar på, hvordan underviseren med opdateret faglig viden som sygeplejerske og akademiske kompetencer kan understøtte de studerendes læreproces og skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Erfaringer med Journal Club på modul 12 er skrevet af Lene Røge Aagaard, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og Pia Koustrup, lektor ved Sygeplejeuddannelsen I Aarhus, der i samarbejde har udviklet og implementeret studieaktiviteten Journal Club. Studieaktiviteten afvikles indenfor rammerne af den kliniske studiemetode ”Seminar” og den planlagte studieaktivitet ”Udvikling af klinisk sygepleje”, hvilket har skabt rum for kompetenceudvikling blandt deltagerne samt mulighed for kvalificering af sygeplejen til patienterne. Artiklen kan i høj grad læses som inspiration til udvikling af lignende tiltag. Med denne række at artikler ønsker redaktionen alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

4


UDDANNELSESNyt NR. 4 · 24. åRGANG 2013

Bestyrelsesvalg 2014 Ifølge foreningens vedtægter afholdes bestyrelsesvalget inden generalforsamlingen den 24. marts 2014. Derfor indkaldes der nu kandidater, som har lyst at opstille til valget til FSUS’s bestyrelse. Ønsker du at opstille til bestyrelsen fremsendes opstillingsblanket til Inger Just senest 21. januar 2014. Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du på www.FSUS.dk Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede, såvel på telefon, e-mail eller brev. Valget vil foregå skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 28. januar – 8.februar 2013. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, og man vælges for 2 år ad gangen. I 2014 er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og ikke alle genopstiller. Venlig hilsen Inger Just Formand FSUS Mail: ingerjust@galnet.dk Tlf. 23448602

2014 5


fagligt selskab for undervisende sygeplejesker

Nye tider i Redaktionen Kære læsere af Uddannelsesnyt. Bestyrelsen for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker retter i dette nummer af Uddannelses­nyt en stor tak til Anne Mette Olesen, Diana Schack Toft, Pia Koustrup og Bodil Winther, de har alle 4 valgt at stoppe i redaktionen for Uddannelsesnyt med udgangen af 2013. De har alle 4 ydet en meget stor indsats for bladet og bestyrelsen er taknemlig for, at Uddannelses­ nyt har den kvalitet det har i dag. En særlig tak skal lyde til ansvarshavende redaktør Anne Mette Olesen som gennem årene først som medlem af redaktionsgruppen i 6 år og de sidste 10 år som ansvarshavende redaktør, har ydet en særlig indsats. Samtidig vil bestyrelsen opfordre de medlemmer af FSUS, der har lyst til og interesse for at være en del af redaktionsgruppen om at henvende sig til undertegnede. Samtidig vil bestyrelsen benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. På vegne af bestyrelsen Inger Just Formand

6


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

COHAB - EU INTERREG Project By Hélène Taylor Kelly RN, MSc, Senior lecturer & International consultant, University College Zealand Leader of COHAB team nurse · hke@ucsj.dk KEYWORDS: COHAB, summer school, intercultural competence, international cooperation

Background Co-ordination and integration of higher education and the labour market around the South Baltic Sea (COHAB) is a 3-year EU INTERREG project involving 7 Partners from the South Baltic area. The project’s partners are from educational institutions in Denmark, Sweden, Lithuania, Germany and Poland. One of the COHAB project’s main aims is to increase student and staff mobility with respect to the nursing and teacher educations/ professions. The COHAB project’s nursing team consists of educators and students from the nursing educations at Klaipeda University, Gdansk Medical University and University College Zealand. A joint semester course has been developed based upon parallel teaching sessions using a video conferencing system; an IT platform for sharing course material, literature, group work, etc.; and study visits to the project partners. The study visits during the semester course will include theoretical classes, professional reflective sessions, advising with respect to group work, and professional visits. The course runs from September 2013 until the end of January 2014. An analysis and comparison of the nursing educations in Lithuania, Poland and Denmark was performed prior to the development of the semester course. (1) Based upon this analysis the nursing team decided to structure the semester around two modules. Module 1 focuses upon the theme of nursing patients with chronic diseases and considers public health measures, the role of the nurse and nursing responsibilities when caring for patients/citizens with chronic diseases as well as clinical methods for observation and intervention. The module also has a strong focus on client centred, health education activities in both hospital and/or community health care settings. The theme of Module 2 considers how nurses can best meet the needs of marginalised patients/ citizens and groups. This module focuses upon the needs of marginalised patients/citizens and groups and the importance of relational and communicative factors in nursing practice. The module focuses upon both the hospital and/or community health care setting. Both modules will consider the needs of children and young people, adults and elderly persons. The structure and contents of these

Abstract

In the summer of 2013, a two week intensive summer school was held in Klaipeda, Lithuania for 16 nursing students from partners in Denmark, Poland and Lithuania. The aim of the summer school was to prepare the students for their participation in a joint semester course held by the three partners. This article gives insight into the background for the summer school and joint course and illuminates some of the benefits and challenges associated with the planning and execution of an international summer school. Results from student and staff evaluations of the summer school are presented. Some of the issues addressed in the article are cross border cooperation staff challenges, the work load - free time balance of the summer school, and the benefits of a summer school as preparation for a longer, student academic cooperation.

modules have been greatly influenced by the Danish nursing education’s curriculum for modules 6 & 8. (2) These modules provide a flexible structure and contain professional foci visible in the nursing educations of the three participating partners. Prior to the course start a two week intensive summer school was held in Klaipeda. The major aim of the summer school was to introduce the students to the COHAB project and to prepare them for their participation in the COHAB joint course.

Aims Elements from The Tuning Project (3, 4) inspired the formulation of the concrete goals of the summer school. The goals reflect student competencies that are seen as integral for the successful completion of the COHAB semester course. Thus, the main goals of the summer

7


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

school were to develop students’ intercultural competences; methodological approaches and skills with respect to data collection, analysis and presentation skills; and to develop their information technology (IT) technical skills and their knowledge of the benefits and limitations of various pedagogical tools and approaches.

at hand, and take into account that different working styles may be culturally anchored. (6)

The focus upon the development of intercultural competence was chosen in order to ease and facilitate the students’ collaboration during the semester course. According to Koskinen and Jokinen (5), developing cultural competence is a process where one must critically reflect on one’s own cultural and personal ideologies and seek new knowledge while in dialogue with people from other cultures. It is an ongoing process, thus the summer school program aimed at raising the students’ awareness concerning the role that culture plays in one’s perception of situations. Cultural knowledge is fundamental in the development of intercultural competence and the schedule provided the students with many opportunities to exchange, discuss, and reflect upon general cultural information as well as educational and professional perspectives. By increasing the students’ background knowledge concerning the cultures involved in the COHAB nursing team, it was hoped that the students would acquire a fundamental respect for each other’s cultures as well as an acknowledgement of how culture influences both personal and professional approaches. As educators we hoped that the summer school would provide the students with insight regarding cultural influences upon the nursing profession, nursing education and the organization of healthcare services that would provide a fundament for the students’ development of professional intercultural competence. Therefore, the summer school schedule included a blend of cultural/social activities, theoretical classes and clinical study visits. English is the working language throughout the entire COHAB project, thus the students must all work in a language that is not their mother tongue. There have been no formal language prerequisites for participating in the course and it is therefore hard to predict how large a role language will play in the students’ learning process. It was our assumption that the course and project would aid the development of English language skills & terminology relevant to the profession however; it is important for the students to understand that language is culturally influenced and that the same term though formally understood by all parties can awaken varying associations and connotations. Furthermore, not all words are translatable and when working in groups composed of participants working in a second language one must be more patient and listen attentively, use extra time in order to make sure that everyone understands the issues

Method

8

The theoretical classes contained information communication technology (ICT) exercises, transcultural nursing theory and field observation techniques.

Prior to the summer school to student expectations were measured using a questionnaire. At the end of the COHAB summer school a new questionnaire was used to measure the students’ perceived benefits of the summer school. This second questionnaire was supplemented by a written individual evaluation and an oral evaluation. Both questionnaires used a five point Likert scale. The data was also supplemented with data collected via taped and transcribed student interviews at the start of the summer school. The students were informed that data collected during the COHAB project would be used in articles and presentations. All findings would be presented anonymously and students could withdraw their consent at any point in time. All students were asked signed a written consent form explaining their rights and accept of the stipulated conditions. 16 nursing students answered the online student expectation questionnaire sent out prior to the summer school start. This corresponds to a 100% answering percentage. The questionnaire focused upon the rating of learning objectives concerning the nursing profession, intercultural competence, the development of ICT competencies etc. The students’ answers showed little deviation with respect to the rating of these areas’ perceived importance for the summer school. The only areas that rated as slightly less important were the use of ICT as a professional nursing tool and the gaining of insight into cross boarder collaboration. Both of these areas received a mean score just under the other learning objectives that we inquired into.

Findings/Results The results of the student survey at the end of the summer school showed that the summer school had lived up to the students’ expectations. The nursing students were now asked not only to rate the learning content of the summer school but also its general organization. The feedback from the students was extremely positive. In their overall assessment 50% of the students rated the summer school as gainful and 50% as very gainful. With respect to the organization of the summer school, only the IT facilities and the catering services were rated slightly lower than the other areas that we inquired about. The students rated the learning setting and the presentation of topics as being between good and ex-


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

cellent. Other areas that received extremely high scores were related to the intercultural experience, the study visits, the social activities and the experience of using English as a working language. The data from the written qualitative evaluations supported the questionnaire evaluations and provided a more personal insight into the students’ perceptions concerning their learning experiences during the summer school. Generally the students expressed how their self-confidence and language skills had developed during the two weeks. As one student wrote, “The most important thing for me was to be more self-confident and not be afraid to talk to people who know better English than I- and I achieved that.” The qualitative evaluations also mentioned the development of the special skills needed when working inter-culturally, and in groups where English is not ones’ mother-tongue. One student stated, “I also learned to be patient and keep trying when you don’t understand each other. Working in groups is a real good exercise, as you need to get on with each other somehow.” The social activities were also mentioned as being positive “because we could meet each other, talking, laughing, just spending time… I think some of the students became friends.” Organizational aspects were also mentioned by the students in the qualitative evaluations. Coordination problems with respect to the serving of meals at the student hotel were commented on by several students. Surprisingly though no one wrote about the technical problems that we experienced with the internet connection, that had resulted in us having to change locations several times. During the summer school the students often had very long days. Surprisingly though, none of the nursing students commented negatively about this. An attempt to supplement the written evaluations with an oral evaluation was not terribly successful as the majority of the students did not participate actively in the oral evaluation session.

Discussion During the summer school we as educators we were frustrated when we experienced organizational problems. The problems with the internet connections and IT facilities affected our teaching plans and resulted in schedule changes and limitations with respect to student ICT exercises. Changing meal- and bus- times, budget discussions and other organizational issues, resulted in extra planning meetings and much discussion among the participating teachers. As educators we experienced that organizational cultures vary greatly from country to country, with Denmark apparently being the

least hierarchical when it comes to administration. As teachers we had expected that the students’ qualitative written evaluations would to a high degree mirror the same types of frustrations that we had felt. Perhaps the student evaluations were though more positive for several reasons. First of all the students had prior to the summer school rated slightly lower in importance ICT when it came to their personal learning objectives. Another factor that is important to remember as an educator is that students seldom know in detail what you have concretely planned for a class, so there is usually a degree of acceptable flexibility in the delivery of lessons. Perhaps the combination of these two factors can explain the students’ surprisingly positive evaluations of the ICT related exercises, despite the continual modifications that were made to the program. Other practical problems involved frequent changes in the meal times that we had booked at the student hotel, confusion about bus pickup times, etc. These were minor problems, but nonetheless irritating ones when trying to coordinate the activities. In the teacher group there was some discussion and fear that these organizational problems would negatively affect the students’ general experiences and their learning. However, this fear appeared basically to be unfounded, as students in their evaluations seemed to focus much more upon the content of the program, the learning milieu and social atmosphere, than they did upon the organizational aspects of the summer school. No doubt the differences in the teacher and student perceptions’ of these problems is in part an expression of who had the responsibility for ensuring at these services functioned. The summer school entailed teaching days that were much longer than normal, as the students received 5 ECTS for their participation in the program in Klaipeda as opposed to a normal credit load for 3 ECTS for two weeks. A balance between study and social activities no doubt contributed to the students not experiencing a feeling of study overload. Learning activities often contained a social element, i.e. students practiced making field observations while out socially or while sightseeing.

Conclusion According to the student evaluations it appears that we met the stipulated learning objectives of the summer school. During the summer school, we as educators could see how the students established bonds with each other. They overcame their initial shyness, discussed professional topics, and started to understand culturally based approaches to professional nursing issues. They showed tolerance and a willingness to learn. They had ‘work days’ of approximately 12 hours duration, but they showed up, worked hard and were surprisingly en-

9


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

thusiastic. However, there are several things that I as an educator have learned from the summer school experience that can be useful in the planning of other joint coordinated, international courses. In most courses, ICT will play an integral role, so in order to safeguard against IT problems it is preferable when organizing a course that will be hosted by another institution to get the IT people from the participating institutions to communicate directly with each other. As educators most of us have only a working knowledge of how to use ICT as a pedagogical tool, while our IT technical knowledge is much more limited. It is the IT technical staffs who know how to ask the right questions in order to insure that the systems will function properly. Another thing that I have been reminded of is that cultural differences are not just something that the students work with and learn from. On the contrary, as educators when participating in a course involving institutions from several countries, you will undoubtedly be exposed to different approaches to, and expectations concerning the organization and execution of the course, and some of these differences apparently only come to the surface when you really start practically, working together. However, when it comes down to it, there wouldn’t really be much point in constructing courses involving institutions from several countries if our approaches to education and organizational issues were always the same. It is also important to remember that when working across borders one can’t control everything and that students can often handle organizational problems as long the learning atmosphere and educational contents are satisfactory.

Perspectives The Danish government’s newest proposal concerning the internationalization of higher education includes a new target for student exchange rates of 50% by 2020 (7). This is undoubtedly an ambitious target that will demand new approaches to internationalization in the Danish nursing programs, if educational institutions are to meet this target. Summer schools can perhaps prove useful in the achieving of these aims, as short term exchanges offer flexible and affordable alternatives for students that often have jobs and families. Though such exchanges are short, they can no doubt help students develop an awareness of the benefits of international cooperation with respect to the nursing profession. The development of professional networks, the development of intercultural skills and the improvement of language and communication skills, as well as an exposure to nursing research from other countries, are some of the benefits that can be accrued from this type of short term cooperation. The development of parallel teaching technology will also open new channels for the con-

10

tinuing of cooperation after short term exchanges, and can contribute to the development of internationalization at home activities.

Literature list 1) Rasmussen MS & Stahl RS, (eds). Barriers and Opportunities for Mobility in the South Baltic Region. Results from COHAB- A project in the INTERREG IV, A South Baltic Programme. 2012. 2) Academic regulations for The Bachelor of Science in Nursing Programme. Pursuant to the Ministerial Order on the Bachelor of Science in Nursing Programme. January 2008. 24-25, 28-29. 3) Introduction to Tuning. - http://www.unideusto. org/tuningeu/images/stories/documents/General_Brochure_final_version.pdf - Report Accessed August 31, 2012. 4) Tuning Educational Structures in Europe. http:// www.unideusto.org/tuningeu/home.html - Accessed August 31, 2012. 5,6) Koskinen L, Kelly H & Bergknut E et. al. European Higher Health Care Education Curriculum: Development of a Cultural Framework. Journal of Transcultural Nursing. 2012, nr. 23, 315-321. 7) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Øget indsigt gennem globalt udsyn- flere studerende på studieophold I udlandet, styrkede international læringsmiljøer og bedre fremmedsprog kompetencer. Juni 2013. COHAB Project Partners Denmark: University College Zealand (Lead partner) & VUC Sweden: Linneaus University Lithuania: University of Klaipeda Germany: Rostock University + Virtus Poland: Gdansk Medical University


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende

Sygehus Lillebælt

Af Tina Holm Udviklingssygeplejerske. Hjertemedicinsk Afdeling Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Bodil Winther. Udviklingssygeplejerske, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt. KEYWORDS: Klinisk Sommerskole, sygeplejestuderende, karrieremuligheder, rekruttering til sygeplejen.

Indledning Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende afvikles med stor succes. De studerende, der har deltaget, har oplevet specialsygepleje på tætteste hold i afsnit, de vanligvis ikke møder i deres grunduddannelsesforløb. Sammen med erfarne sygeplejersker og mentorer har de reflekteret over den sygepleje, patienten møder samt de karrieremuligheder, man har som sygeplejerske på SLB. Initiativet skal ses dels som et ekstra tilbud om at udvikle kliniske færdigheder, dels give SLB mulighed for at rekruttere nye sygeplejersker. Klinisk Sommerskole har siden starten i 2010 gennemgået en udvikling både i forhold til målsætning og indhold, hvilket skitseres i denne artikel. Der vil ligeledes blive redegjort for baggrund, indhold og resultater fra klinisk sommerskole på SLB. Vi håber, at artiklen kan virke som inspiration for andre kliniske uddannelsessteder/ sygehuse til at udbyde sommerskole. I artiklen omtales Klinisk Sommerskole og skolen som synonymer, ligesom betegnelserne afsnit, afdeling og speciale skal forstås som det samme.

Baggrund og idé Den fjerde Kliniske Sommerskole på SLB blev afviklet på Kolding - og Vejle sygehuse i uge 34/ 2013. Den oprindelige idé til Sommerskolen opstod som en reaktion på en undersøgelse om rekruttering af sygeplejersker til de medicinske afdelinger på SLB iværksat af Oversygeplejerskerådet i 2008. Der var rekrutterings- og imageproblemer inden for den medicinske sygepleje, og i rapporten ”Fokus på den medicinske sygepleje” peges der på forhold, der kunne være årsag til et stort personaleflow og generelle rekrutteringsproblemer samt mulige løsninger af problemet (1). En af idéerne var afholdelse af jobmesse for prægraduate sygeplejersker. Afvikling

Abstract

På Sygehus Lillebælt, Kolding- og Vejle Sygehuse har vi siden 2010 afviklet Klinisk Sommerskole for sygeplejestuderende i begyndelsen af tredje studie år. Formålet er at inspirere de studerende til fremtidige jobvalg og karrieremuligheder, at skabe positiv PR for sygeplejen samt at agere rekrutteringsplatform for sygeplejersker til Sygehus Lillebælt. Sommerskolen afvikles over 4 dage med en vekslen mellem teoretiske oplæg, studiebesøg, refleksionsgrupper og sociale arrangementer. Evalueringen viser tydeligt, at såvel studerende som deltagende afdelinger har været ovenud tilfredse med udbyttet af deres deltagelse. De studerende giver udtryk for at have oplevet Sommersolen som inspirerende og givende både fagligt og personligt.

af Klinisk Sommerskole blev fremlagt som en form for jobmesse, en ide Oversygeplejerskerådet godkendte – og sommerskolen var en realitet. I Psykiatrisk afdeling i Århus havde man gode erfaringer med afvikling af Sommerskole for sygeplejestuderende. Det havde skabt positiv PR og interesse for et fagområde, der ikke tidligere blev betragtet som spændende eller attraktivt. Evalueringsrapporten fra Århus viste også, at det havde positiv effekt på specialets image, og flere deltagere overvejede at søge arbejde inden for området efter deltagelse på sommerskolen (2). Planlægningen af den Klinisk Sommerskole på SLB har

11


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

gennemgået forskellige faser. Fra at være et medicinsk tiltag har projektet udviklet sig til nu at inkludere alle kliniske specialer og afsnit. De deltagende afdelinger kunne med Sommerskolen få PR og måske positiv omtale, som kunne fremme rekruttering til afdelingen. Den første Sommerskole blev beskrevet og planlagt af en arbejdsgruppe bestående af tre praktik- og uddannelses­ ansvarlige sygeplejersker fra onkologisk-, intensiv- og hjertemedicinsk afdeling Vejle Sygehus og med støtte fra deres respektive oversygeplejersker (3). I 2010 blev den første ”Sommerskole for sygepleje­ studerende på Vejle Sygehus” iværksat som et pilot projekt. Det blev støttet og finansieret af direktionen på SLB samt de tre deltagende afdelinger. Via Intranettet (den lokale kommunikations og nyhedsportal på SLB) blev Sommerskolen præsenteret, og forventningerne til de involverede afdelinger skitseret. Informationsmaterialet blev desuden sendt via mails til alle over- og afdelingssygeplejersker på Vejle Sygehus. Opbakningen var helt utrolig. 17 forskellige afsnit/specialer på Vejle Sygehus deltog det første år, og flere er kommet til siden. På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, blev der annonceret med den Kliniske Sommerskole, både ved mundtlige oplæg, på Fronter og via kontaktlærerne for de relevante hold.

Formål med Klinisk Sommerskole Det overordnede formål med Klinisk Sommerskole er at inspirere de studerende i deres fremtidige valg af job og karrieremuligheder inden for sygeplejen på SLB. Endvidere at skabe positiv PR for sygeplejen i bred forstand og agere rekrutteringsplatform for sygeplejersker. Ud over at være et job og karriereinspirerende event for de studerende, er Klinisk Sommerskole et tiltag, som generelt har en positiv markedsføringsværdi for de involverede afdelinger og SLB som helhed. De deltagende afdelinger får mulighed for at vise deres speciale frem og gå i dialog med de studerende om deres særlige kompetencer og funktionsområde. Dette er særlig positivt for de afdelinger, der ikke er praktiksted i grunduddannelsesforløbet. Endelig er formålet med Klinisk Sommerskole at være et netværksskabende event for de studerende. Der skabes netværk på tværs af hold og uddannelsesniveau samt til erfarne sygeplejersker fra klinisk praksis. I refleksionsgrupper af 4-5 studerende og en sygeplejerske fra planlægningsgruppen – såkaldte mentorgrupper, skabes der rum for dialog og refleksion over studiebesøgene, litteraturen, karrieremulighederne og de forskellige foredrag på Sommerskolen.

De studerendes forudsætninger Målgruppen er studerende fra UCL Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og som har afviklet modul 8. De

12

skal være så langt i deres uddannelsesforløb, at tanker omkring fremtidig ansættelse er relevant og aktuel. Endvidere fordrer indholdet i de oplæg, der gives på Sommerskolen, at de studerende besidder et kompetenceniveau, så de kan indgå i drøftelser og refleksioner på et relativt højt og kompliceret niveau. De studerende sender en motiveret skriftlig ansøgning om optagelse på Sommerskolen til arbejdsgruppen, som i fællesskab vurderer og udvælger deltagerne. Endnu har vi ikke afvist ansøgere til Klinisk Sommerskole.

Rammer Heldigvis var vores erfaringer og evalueringer fra pilotprojektet Sommerskolen 2010, både på deltagersiden og fra de involverede afdelinger, så positive, at direktionen og Oversygeplejerskerådet på SLB støttede vores ansøgning om at få etableret Klinisk Sommerskole, som en fast årlig begivenhed på SLB – nu både på Kolding og Vejle Sygehuse. Arbejdsgruppen er udvidet med to Praktik- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra Kolding Sygehus og har nu det overordnede ansvar for at planlægge og afvikle Klinisk Sommerskole på SLB. Inklusionen af Kolding Sygehus i 2011 har været positivt for udviklingen af sommerskolen, idet mange nye afsnit/specialer bød ind, og vi kan nu byde 26 studerende velkommen. Vi har særlig ønsket afsnit, som er sparsomt eller slet ikke repræsenteret i de studerendes kliniske grunduddannelse på sygehuset, men alle specialer såvel sengeafsnit som ambulatorier er inddraget i Sommerskolen. Klinisk Sommerskole på SLB – Kolding og Vejle Sygehuse, er en 4 dages workshopuge, hvor to dage foregår på Kolding Sygehus og to på Vejle Sygehus. Sommerskolen afvikles i den sidste uge af de studerendes studiefrie periode - lige før studiestart i september. Det er gratis at deltage. Der bliver ikke ydet vederlag eller dækket transportudgift, men der er fuld forplejning alle fire dage. To af dagene afsluttes med betalt fællesspisning på cafe/ restaurant. Skolen er organisatorisk lagt ind under SLB`s Uddannelsesråd og er nu et fast uddannelsestilbud på vores sygehuse i Kolding og Vejle. Udgifterne afholdes af direktionen og alle kliniske afdelinger. Vores PR strategi, både internt og eksternt, har været veltilrettelagt og fungeret godt. Alt tekstmateriale til Intranet, Fronter, plakater, flyers, kursusmapper osv. har arbejdsgruppen selv udviklet og tilrettet løbende. Vi har haft lokale medier, - P4, VAF og UCL`s, og egen kommunikationsafdeling til at dække Klinisk Sommerskole med videooptagelser, interviews og fotoreportage både ved pilotprojektet i 2010, og senere ved etablering af skolen som fast event på Kolding og Vejle Sygehuse i 2011. Både studiekoordinator og studieleder af Syge­


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

plejerskeuddannelsen i Vejle har været til stor hjælp i forbindelse med formidling til de studerende om ansøgning til årets Kliniske Sommerskole. Den ”mund til mund” reklame, vi høster, er uden tvivl en særlig vigtigt kilde til succes for Skolen. Efter Sommerskolen har de studerende via Facebook og Dropbox fået adgang til billeder og videooptagelser fra Skolen samt undervisningsmateriale i form af PowerPoint præsentationer ect. De studerede får et kursusbevis for deres deltagelse i Klinisk Sommerskole. Her er anført, at skolen har et omfang svarende til 1,5 ETCS. Det er ikke meritgivende, men kan virke positivt på den studerendes CV.

Indhold Indholdet på Sommerskolen er sammensat af faglige input, der er inspireret af de tematikker de studerende har haft i de forudgående moduler på studiet, dvs før modul 9 samt de temaer, der venter dem på modul 9, 10 og 11. Et af de helt overordnede temaer på Sommerskolen er karrieremuligheder som sygeplejerske ansat på SLB. Et andet centralt emne er præsentationen af SLB´s ”Strategi for udvikling af Sygeplejen 2013-2016” (SUS) (4). Oplægsholdere er oversygeplejerske Susanne Lauth, Onkologisk Afdeling og oversygeplejerske Helle Vibeke Andersen, Anæstesiologisk Afdeling begge fra SLB, samt et panel af sygeplejersker med vidt forskellige karriereforløb og historier. Her benytter de studerende flittigt lejligheden til at spørge om alt vedrørende jobmuligheder, uddannelsesforløb, mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsprojekter, jobfunktioner og specialer på SLB. På SLB er der særlig fokus på patientcentreret sygepleje og behandling, dvs. at der etableres et samarbejde med patienten og dennes pårørende i erkendelse af, at patienten er ekspert i egen tilværelse (4). Patientens perspektiv på sygdom og lidelse, samt erfaringer med sygeplejen, præsenteres de studerende for ”real life” i mødet med en patient, som fortæller om egen oplevelse og erfaringer under indlæggelsen. At få lejlighed til at spørge om patientens perspektiv er en særdeles værdifuld og lærerig oplevelse for de studerende. Døden, medicinsk etik og den magtesløshed, man som patient og personale kan opleve i mødet med alvorlig sygdom og død, er også et tema på Sommerskolen. Et meget rost og berigende tema, der er en ”øjenåbner” for mange studerende. Sommerskolen har haft besøg af tidligere formand for Etisk Råd Erling Tidemann, som i den grad fangede de studerendes interesse for den etik, et komplekst sundhedsvæsen fordrer. Overlæge

Ole Hartling, ligeledes tidligere medlem af Etisk Råd, har nu overtaget rollen med at udfordre de studerende på deres viden og holdning i forhold til ”Medicinsk etik”. ”Mød en død” er en faglig og gribende begivenhed på Sommerskolen. Her beskriver kapelbetjenten på Vejle Sygehus, Daniel Kuntz, de opgaver han varetager i forhold til en afdød og deres pårørende. Vi følges med kapelbetjenten fra ”6 timers stuen” til bedemandens rustvogn, og ser undervejs de ofte skjulte faciliteter på området, fx fryserum, obduktionsstue og sygehuskapel. For nogle studerende er det første gang, at de ser en afdød, så det er nødvendigt, at give de studerende mulighed for at reflektere over det oplevede. Alle aspekter omkring arbejdet med de døde patienter beskrives og debatteres livligt, da døden er omgærdet af mystik for mange af de studerede. Sygehuspræst Preben Kok fra Vejle Sygehus afslutter temaet og viser, hvordan han samtaler med patienter og pårørende om døden, håb og magtesløshed. Forskning og epidemiologi omkring sygdom og aldring er endnu et tema på Sommerskolen. Med humor og vid leverer professor Dr. Med. Kaare Kristensen et sjovt og interessant foredrag med titlen: ”mænd – godt helbred, høj dødelighed”. De fund, forskningen viser, er både interessante og tankevækkende, så der opstår livlig dialog mellem foredragsholder og de studerende. Ugen indeholder foruden de forskellige faglige foredrag litteraturstudier, refleksionsgrupper med erfarne sygeplejersker/mentorer og sociale events i form af fællesspisning og gåture samt to studiepraktikbesøg. Studiepraktikbesøgene er tilrettelagt, så den enkelte studerende kommer i to forskellige specialer, som ikke er indeholdt i deres grunduddannelsesforløb. Studie­ besøget planlægges lokalt af erfarne og engagerede sygeplejersker, som er rollemodeller for deres fag og speciale. Sygeplejerskerne/afdelingerne får således mulighed for at vise netop det særegne ved deres speciale, og den sygepleje der tilbydes. De går i dialog med de studerende om hvilke faglige -, personlige - og uddannelsesmæssige kompetencer de har, og hvori deres arbejdsopgaver består. De studerende får forud for studiebesøget udleveret en kursusmappe, som blandt andet indeholder litteraturlister udvalgt af den enkelte afdeling samt artiklen ”Livsmod” fra Kræftens Bekæmpelse (5). Mappen indeholder desuden nogle undersøgelsesspørgsmål, som den studerende kan anvende under studiebesøget for at afdække de specialfunktioner og opgaver, sygeplejerskerne i besøgsafdelingen varetager. De studerendes oplevelser og indtryk, samt svar på spørgsmålene,

13


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

drøftes efterfølgende i mentorgrupper med erfarne sygeplejersker. Herved udveksles og reflekteres erfaringer og viden mellem de studerende

Evaluering Under pilotprojektet udviklede vi evalueringsspørgsmål, som de studerende skulle besvare før, under og efter skolens afvikling for at afdække, om Sommerskolens formål blev indfriet. Alle involverede afdelinger blev ligeledes inviteret til at evaluere Sommerskolen i pilotprojektet. Evalueringerne viser, at de studerende føler, at de har fået mere viden om konkrete karrieremuligheder og er inspireret til at søge job på SLB. Evalueringen viser også, at Sommerskolen har givet god PR for SLB, idet skolen har været omtalt positivt i flere medier. Om Sommerskolen helt konkret har givet flere ansøgninger til ledige stillinger i SLB er ikke for nuværende undersøgt (6). Med hjælp fra kvalitetsafdelingen har vi udviklet et elektronisk evalueringsskema, som indeholder spørgs­ mål relateret til både det konkrete indhold, og til det overordnede formål med skolen. Svarprocenten blandt studerende har været på 100% hvert år, hvilket formentlig kan forklares ved, at de studerende får deres kursusbevis efter aflevering af evalueringen. Evalueringerne afleveres elektronisk i SurveyXact, hvilket giver os let og overskuelige grafer over besvarelserne og de medfølgende kommentarer til alle spørgsmål. Der har været stor og overvældende positiv feedback fra de studerende på alle skolerne. Enkelte programpunkter har været ledsaget af uddybende kritik, som har givet anledning til justeringer og korrektioner året efter. Programmet er stort set identisk med indholdet i pilotprojektet i 2010, da evalueringerne har vist, at programmet er sammensat så varieret, spændende, tankevækkende, lærerigt, med humor og sociale events, at alle studerende siden 2010 vil anbefale det til andre og gerne selv ansøger igen (vi har faktisk haft to gengangere blandt vores ansøgere). Alt i alt må man sige, at Sommerskolen har været en stor succes (6,7 og 8). Opsamling på projektet og sommerskolens videre skæbne Som arbejdsgiver er man på SLB særlig interesseret i at hverve kommende sygeplejersker blandt de mest engagerede og motiverede studerende. Vores oplevelse er, at deltagerne på Klinisk Sommerskole er særligt engagerede og aktive studerende, som gerne vil udvide deres faglige/personlige horisont, selv om det foregår som et ekstra tilbud til deres uddannelse. Klinisk Sommerskole understøtter desuden ”Strategi for udvikling af sygeplejen 2013-2016” på SLB (4), hvor der blandt andet

14

er fokus på at være innovative og nytænkende i forhold til rekruttering. Vi kan med Sommerskolen medvirke til at styrke, fastholde og udvikle et allerede godt omdømme som arbejdsplads for sygeplejersker på SLB. Klinisk Sommerskole afvikles nu for ca. 20 – 24 studerende, som et fast årligt Uddannelsestilbud på SLB Vejle og Kolding Sygehuse. Uden opbakning fra Direktionen og det samlede Oversygeplejerskeråd på SLB var dette ikke muligt. Dem skylder vi en stor tak. Ambitionen kunne være at få en mere officiel undervisningsministeriel godkendelse af skolen, så de 1,5 ETCS point bliver meritgivende.

Litteraturhenvisninger 1

Karen Huld, Udviklingssygeplejerske. Referat fra Oversygeplejerskerådsmøde ”Rapport fokus på den medicinske sygepleje”. 9. januar 2009; 1-4 2 Evalueringsrapport fra Psykiatrisk afdeling Risskov. Sommerskole for sygeplejestuderende. 2009; 1-2 3 Tina Grundahl Holm. Projektbeskrivelse – Sommerskole for sygeplejestuderende. Vejle Sygehus; 2010; 1-14 4 Sygeplejefaglige Råd. Strategi for Udvikling af Sygeplejen - 2013-2016. Sygehus Lillebælt; 2012 5 Hans Svarre med fl. Livsmod: Et undervisningsmateriale om samtaler med kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse.1999; 74-82 6 Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; pilotprojekt Sommerskole for sygeplejestuderende. Vejle Sygehus; 2010; 3-14 7 Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Klinisk Sommerskole 2011; 2-10 8 Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Kliniks Sommerskole 2012; 2-11 9 Tina Grundahl Holm. Evalueringsrapport; Klinisk Sommerskole 2013; 2-12 Detaljeret program fra Klinisk Sommerskole 2013 kan rekvireres hos: Tina Grundahl Holm pr mail: Tina.grundahl.Holm@rsyd.dk


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Sund Sommerskole på Campus Aarhus Nord, VIA University College 2013 Health Technologies and Health Pedagogics Af Kirsten Haugaard Christensen, Msc(Nurs). Lektor, international koordinator. Projektleder Sommerskole 2013. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted, khc@viauc.dk Lilli Dam, MPH (Nurs). Lektor. VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. ldam@ viauc.dk Alice Gjellerod, Master i læreprocesser. Lektor, international koordinator. VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. ag@viauc.dk Anne-Lise Voss, Master i arbejdsmarkeds- og personaleforhold. Studiekoordinator, international koordinator. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro. alv@viauc.dk KEYWORDS: Summer School; health education; technology; empowerment

I august måned 2013 afholdt Sundhedsfaglig Højskole, Via University College for anden gang en engelsksproget, international sundhedsprofessionel sommerskole. Emnet var ’Health Technologies and Health pedagogics’. Sundhedsteknologi omfatter såvel digitalisering af sund­hedsvæsenet som alle former for velfærdsteknologi og vurderes som en forudsætning for bevarelse og udvikling af velfærdssamfundet. Patientuddannelse og patientempowerment er nøgleordene for den sundhedspædagogiske indsats til borgere/patienter, der skal gøre flere selvhjulpne og uafhængige af offentlig hjælp (1). Der forskes i sundhedsteknologi på flere af landets universiteter, og virksomheder udvikler og afprøver teknologi i sundhedsvæsenet. Med sommerskolens emne ville vi facilitere en refleksion og en re-definition hos de studerende over deres egen rolle som professionelle i en tid, hvor teknologi bliver hverdag i samarbejdet med patienter og borgere. Sommerskolen er åben for alle studerende – internationale og danske - som studerer sundhedsfag eller er studerende og kan have interesse i emnet.

Organisering og deltagelse Projektgruppen bestod af 4 personer fra det sygepleje­ faglige og det terapeutiske felt i VIA’s Sundhedsfaglige Højskole. Planlægningen foregik ved personligt fremmøde og i vid udstrækning ved benyttelse af videokonference, og arbejdet blev organiseret med en høj grad af uddelegering. Projektgruppen forestod en del af undervisningen, og projektleder var den samlende leder på sommerskolen. Begge dele medvirkede til en god sammenhæng i forløbet. Projektgruppens kontakt til de studerende forud for sommerskolen foregik på en

Abstract

VIA’s International Health Summer school 2013 focused on Health Technology and Health Pedagogics. 41 Interprofessional health students from 10 different countries participated and contributed to a differentiated cultural approach to health technology and health. The students visited Aarhus Municipality care hotel Vikærgården studying how the use of health technology can empower patients’ lives. Also the students were challenged with theories about Health Pedagogics and ethics in order to take positions to health technology. Especially the students highlighted the possibility to discuss the future of their profession and to benefit from the cultural diversity in the summer school.

lukket face-book gruppe, hvor gruppen løbende lagde oplysninger ud om praktiske forhold, tutorer, sociale aktiviteter, indhold og pensum for sommerskolen. Der deltog 41 studerende fra flere sundhedsprofessionelle uddannelser. Den største gruppe på sommerskolen var kinesere (41 %). Gruppen fra Europa var 52 % (Danmark, Tyskland, Polen, Belgien, UK, Holland, Norge og Spanien). Der deltog få studerende fra Australien og Brasilien. De fleste studerede forskellige sundhedsfag.

15


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Få studerende kom fra det pædagogiske felt og havde interesse i emnet, fordi de uddannede sig til at arbejde med mennesker med forskellige handicaps, hvor der implementeres meget teknologi. Deltagerne fordelte sig over alle studieår. Det var således både kulturelt og uddannelsesmæssigt en spændende og udfordrende gruppe studerende at arbejde med, og for de studerende gav det mulighed for givende drøftelser af sundhedspædagogiske og –teknologiske anvendelser i de forskellige lande.

Tutorernes funktion og opgaver At opholde sig i et andet land og her møde studerende fra andre lande er både en uddannelses- og en dannelsesrejse. Derfor havde vi rekrutteret en tutorgruppe af studerende, som dels tilbød en-til-en kontakt ved ankomst og dels i fællesskab havde ansvar for tilrettelæggelse af et varieret socialt og kulturelt program. Modsat sidste år, hvor vi som projektgruppe var engageret i disse arrangementer, gav vi denne gang tutorgruppen ansvaret for både at tilrettelægge og siden at gennemføre arrangementerne. Det blev til deltagelse i DHL løb i Mindeparken i Aarhus, en tur i Risskov med bål og marshmallows, en tur i byen fredag aften og besøg på kunstmuseet Aros, for blot at nævne nogle af de mange tilbud. De studerende kunne tilmelde sig aktiviteterne alt efter interesse, og deltagelsen var generelt stor. Til nogle af arrangementerne var der delvis selvbetaling. Efterfølgende har tutorgruppen evalueret, at der i programmet manglede tid til, at de studerende kunne kontakte tutorerne i et ’Tutors corner’, således at de rigtig mange praktiske spørgsmål kunne løses inden aftenens program. En del af den fælles kontaktflade var som tidligere nævnt på en lukket face-book gruppe. Da vi havde en del kinesiske deltagere, er denne kontaktform ikke optimal. Omvendt har den nogle kvaliteter, som ikke rigtig findes andre steder og som gjorde det muligt for de fleste studerende meget enkelt både inden, under og efter opholdet at være i kontakt med hinanden.

Deltagelse i DHL stafetten var et af de sociale arrangementer.

16

Temaer i undervisningen Fra evalueringen fra 2012 vidste vi, at de studerende gerne ville arbejde med det interprofessionelle element, og netop interprofessionelt samarbejde ses af WHO som et af de mest lovende tiltag i forhold til at fremme sundhed i befolkninger (2). I samarbejde med ledelsen i Sundhedsfaglig Højskole er sundhedspædagogik udvalgt til at være omdrejningspunktet for sommerskolerne ud fra en opfattelse af, at den fælles tilgang i det sundhedspædagogiske forener de forskellige professioners tilgang. I 2012 var emnet sundhedspædagogik i relation til lidelser i den vestlige verden og i den tredje verden. Omdrejningspunktet for sommerskolen 2013 blev sundhedsteknologi i et etisk og sundhedspædagogisk perspektiv, forstået som fokus på empowerment; hvordan kan sundhedsteknologi give borgeren en følelse af at have styring over eget liv på trods af eller i anvendelsen af sundhedsteknologi?

Sundheds- og velfærdsteknologi - anvendelse i en sundhedspædagogisk indsats Skal teorien komme først eller skal praksis? Det er et emne, som studeres ivrigt af flere professioner, og 2 uger er trods alt et relativt kort forløb, og hvad skulle komme først og hvorfor. Vi ville gerne have, at de studerende tidligt i forløbet skulle stifte bekendtskab med praksis og valgte at klæde de studerende på ganske kort med et par dage med oplæg om WHO’s sundhedsbegreb, diversiteten i sundhedsteknologiske løsninger samt en kulturel vinkel på udviklingen i sundhed og sygdomme. Målet med den sundhedspædagogiske indsats er som sagt at øge empowerment hos patienter og borgere, så de formår at have en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Værdien af sundhedsteknologi samt generelle sundhedspædagogiske indsatser blev diskuteret. Sundhedspædagogisk blev der undervist i teorier om kritisk tænkning samt i teoretiske analyser af borgeres adfærd i relation til forskellige sundhedsmæssige problemstillinger i forskellige lande. Informationer til patienter om sundhed sikrer jo ikke nødvendigvis handlinger, der øger deres sundhed. Udfordringen er derfor at identificere og inddrage de øvrige faktorer, der influerer på borgeres sundhedsadfærd (3 – 7). Det er altid en udfordring at skulle arrangere besøg i det praktiske felt, og særligt når det også er et krav, at der kan kommunikeres på engelsk. I tiden hvor vi planlagde sommerskolen, holdt Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården et Åbent hus arrangement. Vikærgården er Århus Kommunes tilbud om midlertidig døgnrehabilitering. Stedet udvikler og afprøver forskellige teknologiske og velfærdteknologiske løsninger. Organisationen har fokus på national og international forskningsviden og


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

samarbejder blandt andet med Aleksandra Instituttet, der er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond og bedriver anvendelsesorienteret it-forskning og udvikling samt sælger it-ydelser og produkter til dansk erhvervsliv. Vikærgården samarbejder desuden med virksomheden Teknologi i Praksis, der ligeledes forsker i udvikling og implementering af teknologi. Et par stykker fra projektgruppen deltog dels i Åbent Hus dagen og dels på et par seminarer tilrettelagt af Aleksandra Instituttet, og vi blev hurtigt i projektgruppen overbevist om at undersøge muligheden for samarbejde omkring programmet. Det blev til 2 hele dage med fokus på praksis og sund­ heds- og velfærdsteknologi. Den første hele dag på Vikærgården, hvor de studerende i grupper blev præsenteret for mange former for teknologiske løsninger til både fysisk og mental træning, til hjælp i hverdagen til f.eks. toiletbesøg og til at spise. Med i programmet var refleksioner over, hvordan det mon er at være bruger, og hvordan det mon er at være den professionelle. De forskellige teknologier relaterede på forskellig vis til flere professionsfaglige grupper, og de studerende fik alle mulighed for at reflektere i forhold til deres egen uddannelse. De fik også lejlighed til at møde en bruger, som selv fortalte om, hvordan han havde oplevet teknolo­gien som det tiltag, der gav ham styring i eget liv. Som en konkret udløber af samarbejdet med Aleksandra Instituttet kom der en antropolog derfra og holdt oplæg om sin forskning i pervasive health, som defineres som det at sundhedsopgaver bliver uafhængige af tid og sted. Oplægsholderen var bl.a. inde på den faglige udfordring i at kreere virtuel sundhed og samtidig optimere kvaliteten, øge effektiviteten og skabe selvstændighed hos borgeren. Ligeledes medvirkede Teknologi i Praksis med oplæg om brugen af app i kognitiv træning. Dagen efter fik de studerende et oplæg af en socialog sundhedsassistent, der anvendte flere sundhedsteknologiske løsninger i sit arbejde. Hun bidrog med en praktisk og reflekteret tilgang til sundhedsteknologi set særligt i relation til ældre, personale og pårørende. Samme dag mødte de studerende en ergoterapeut, som anvendte Ipad i behandling og opfølgning af unge mennesker med skizofreni boende i yderområder med langt til nærmeste behandlingssted. Dette gav de studerende overvejelser over borgerens mulighed for at kunne opretholde en normal hverdag med f.eks. arbej­ de og alligevel have mulighede for at drøfte sine sygdomsmæssige problemer og udfordringer via teknologi sidst på dagen. Disse dage kom til at supplere hinanden fint for de studerende og blev ved evalueringen vurder-

et af de studerende til det mest givende og spændende på sommerskolen. Det sidste oplæg før weekenden blev undervisning i forvandlingsprocesser og motiverende interview, med det formål at forstå at forandring er en proces, hvor den sund­ hedsprofessionelle kan være støttende for borgeren. Dette ville samtidig sætte retningen for den kommende uge, hvor de studerende skulle udforme og formidle et mini-projekt i grupperne (8-9). Den anden uge startede ud med 2 forskellige oplæg, hvor de studerende skiftede midt på dagen. Det første oplæg havde fokus på kronisk smerte og teknologi. Det andet oplæg havde fokus på, hvordan kultur og socialt miljø har indflydelse på forandringer. Desuden under­ vistes de studerende i EU model for sundhedsteknologisk vurdering, (HTA) Health Technology Assessment, med det formål at bruge denne model som et analyseredskab (10).

Interprofessionelt samarbejde og refleksioner i grupper Den sidste dag i den første uge havde de studerende i grupper resumeret, tematiseret og perspektiveret deres erfaringer, viden og oplevelser. Til dette havde vi på forhånd lavet grupper for at tilgodese en fordeling på nationalitet og profession. Det skulle være de samme grupper, som de studerende i den sidste uge skulle fortsætte med at arbejde i med udarbejdelse af oplæg om en sundhedspædagogisk vinkel på sundhedsteknologi. Det viste sig at være et godt stykke forarbej­ de med dannelsen af grupper. I disse første dage havde vi desuden gjort os den erfaring, at de studerende stort set alle deltog hver dag. Det har vi ikke prøvet før, men det fortsatte i de 2 uger. De studerende havde udbytte af og satte pris på arbejdet i grupperne. Det præciserer de i evalueringen vedrørende elementer, der med fordel kunne ændres. De efterspørger konkret større mulighed for at inddrage kulturelle aspekter og foreslår dertil mere involvering og arbejde i grupper, hvor det direkte møde kunne udspille sig.

Studerendes valg og vurdering af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger Nu skulle de studerende være klædt på til i grupper at arbejde med en patient, en situation eller et emne i relation til det sundhedspædagogiske og det sundheds­ teknologiske. De arbejdede med dette ca. 1½ dag og skulle efterfølgende præsentere et oplæg for de andre studerende. De var fri til at præsentere som power point, som case spil eller lignende. Der var mulighed for vejledning og sparring fra 2 af projektgruppens medlemmer.

17


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

De studerende skulle præsentere 10 min og lægge op til diskussion i 10 minutter. De studerende oploadede deres præsentationer eller hovedoverskrifter til den fælles face-book side, således at alle studerende kunne forberede sig til præsentationsdagen. Oplæggene blev sendt på mail til de studerende, der ikke kunne komme på face-book. Der blev dannet opponentgrupper, således at de studerende på skift kunne udfordres i at stille uddybende spørgsmål og give respons til gruppernes arbejde. De studerende tog mange spændende vinkler på emnet. Et var ’empowerment’. Et par grupper fokuserede mest på borgeren; hvordan borgeren kunne opleve teknologien som noget, der gav øget selvstændighed og mulighed for og følelse af kontrol over eget liv. En af grupperne havde særligt en etisk vinkel på ved at opstille ’pro’ og ’contra’ bokse ved gennemgang af konkrete sundhedsteknologiske hjælpemidler, som en ’eating-arm’. Andre tog ’staff empowerment’ som hovedtema i deres oplæg i en erkendelse af, at dette var og er et nyt område for meget sundhedspersonale. En anden gruppe tog udgangspunkt i ældre og belyste, hvordan andelen af ældre i alle dele af verden øges, og at dette ganske enkelt må efterspørge teknologi. Helt konkret tog de udgangspunkt i de lande, som deres gruppe repræsenterede. En gruppe inddrog kultur ved at bruge de danske KRAM faktorer og sammenligne dem til Tradi­ tional Chinese Medicine. Andre igen fokuserede på at inddrage forskellige stakeholders i problematikken. De studerende anvendte HTA som analyseredskab og ind­ drog flere af de på kurset fremlagte teorier og metoder. De var kreative i deres fremlæggelse med cases, rollespil, små videoer, og det var en afslappet og god stemning sammen med et godt fagligt niveau. Samlet set gav oplæggene indtryk af studerende, som havde tilegnet sig en kritisk og nuanceret tilgang til emnet (boks 1). En af grupperne konkluderede: At teknologi ikke kan erstatte mennesker; at teknologi skal give livskvalitet; at vi alle har brug for mere viden om sundhedsteknologi som vilkår i sundhedsvæsenet. Den sidste dag indeholdt et oplæg om demente og særligt reminiscens af en forsker fra VIA’s center for Omsorg, Liv og Aldring. Reminiscence betyder erindring og er i arbejdet med demente et udtryk for at bruge erindring som metode til at styrke den dementes identitet og give livskvalitet. De studerende fik således lov at opleve premiere på en film for demente produceret i samarbejde mellem VIA, Retrospect film og Socialstyrelsen. Film der i øjeblikket er til brug for alle plejehjem rundt om i landet, og hvor der efterfølgende skal forskes i brugen og virkningen for demente. Det blev en fin af­ slutning med en smuk film og en fornemmelse af at forskning og teknologi kan være med til at give livskvalitet.

18

Afslutning og evaluering Denne sidste dag havde vi officielt afslutning, hvor de studerende fik overrakt et bevis på deltagelse i kurset, som var vurderet til 3 ects point. Ved den efterfølgende fælles frokost rejste et par studerende sig spontant og udtrykte begejstring for at have deltaget og foreslog, at så mange som muligt mødtes senere den weekend. 28 % af de studerende fortsætter i udvekslingsstudier i VIA, og de fik set hinanden og evt. lavet aftaler om at mødes senere under deres studier her. De studerende fik denne sidste dag tilsendt et online evalueringsskema, der som bekendt er sidste etape i en undervisning. 95 % af de deltagende svarede og gav sig også tid til uddybende kommentarer. 90 % ville anbefale andre at deltage i VIA’s Health Summerschool. En meget stor procentdel mener, at de både uddannelsesmæssigt og i deres senere praksis kan profitere af denne sommerskoles tema. Øvrige resultater fra evalueringen er inddraget i artiklen. Vi tror Health Summerschool er kommet for at blive en årrække og vil også blive udbudt næste år. At 28 % i en årrække forbliver på udvekslingsstudier i VIA fortæller, at en stor del af de studerende rekrutteres på de samarbejdsinstitutioner, VIA har rundt omkring i verden. Det giver samtidig uddannelserne mulighed for at bruge sommerskolens undervisningstilbud på forskellig måde, f.eks. som en del af den krævede mobilitetslængde ved Erasmus studier, eller som en introduktion til VIA, Danmark, andre danske og internationale studerende. Alle elementer, som er kendte faktorer for, at internationale studerende finder det spændende og interessant at studere i et andet land og som indirekte har indflydelse på deres samlede erfaring af studieopholdet.

Boks 1 ■ Does the use of solutions based on health technology provide citizens with a greater sense of safety, security and mobility? ■ Does the use of solutions based on health technology lead to the empowerment of citizens? ■ Will the use of welfare and health technology lead to distance in encounters between healthcare professionals and users? ■ Will health technology result in a redefinition of what it means to be a healthcare professional?


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Referenceliste 1

Regeringen / KL / Danske Regioner . Digital Velfærd - en lettere hverdag. Fællesoffentlig Strategi for Digital Velfærd 2013-2020. Regeringen / KL / Danske Regioner, 2013. http://www.regioner.dk/aktuelt/ nyheder/2013/september/nu+bliver+digital+velf %C3%A6rd+hverdag hentet 15.10.2013 2 WHO. Framework for Action on interprofessional Education & Collaborative Practice. Health Professions Net-works.Nursing & Midwifery. Human Resources for Health. WHO 2010. http://whqlibdoc. who.int/hq/2010/WHO_HRH_HPN_10.3_eng.pdf hentet 15.10.2013 3 Jensen, Bj. Bruun. A case of two paradigms within health education. 0xford University Press; 1997 4 Petrakaki D; Cornford T; Klecum E. Sociotechnical Changing in healthcare. Socio-Technical Approaches. Nøhr C; Aarts J. Editor. IOS Press.2010. pp 25-30. 5 Stevens,G; Mascarenhasa,M; Colin Mathers,C. Global health risks: progress and challenges. Bull World Health Organ 2009;87:646 http://www.who. int/bulletin/volumes/87/9/09-070565.pdf hentet 15.10.2013 6 Simovska, V: The changing meanings of participation in school-based health education and health promotion: the participants voices ,Health Education Research. Theory and practice. 0xford University Press 2007. Vol 22 no 6, p. 864 - 878. http://her. oxfordjournals.org/content/22/6/864.short hentet 15.10.2013 7 http://www.telegraph.co.uk/active/9983886/Cantechnology-fill-the-elderly-care-gap.html hentet 15.10.2013 8 Rollnick, S.; Miller, WR: What is motivational interwieving ? In Behavioural and Cognitive Psychotherapy, (1995): 23(4)325-334. 9 Glanz K; Lewis MF; Rimer BK. Health Behavior and Health Education. Theory, Research and Practice. Jossey_Bass Inc. 2. Ed. 1996. http://www.ihepsa.ir/ files/h1.pdf hentet 15.10.2013 10 Health Technology Assessment Handbook. Danish Centre for Health Technology Assessment, National Board of Health. 2007. pp. 11-13 & 89-138 http:// www.sst.dk/publ/Publ2008/MTV/Metode/HTA_ Handbook_net_final.pdf hentet 15.10.2013

19


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

20


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Sygeplejerske som velfærdsudvikler – kan sommerskoler være et bud på skabelsen af en ”developer-identity” Af Mette Damkjær Syse, Leder, Center for velfærdsteknologi, University College Lillebælt og Charlotte Agerby Schultz, Innovationskonsulent, Center for velfærdsteknologi, University College Lillebælt KEYWORDS: Velfærdsteknologi, velfærdsinnovation, entreprenørskab, professionsuddannelse, OPI, tværfaglighed

Baggrund Vinteren 2011 fik University College Lillebælt (UCL) en bevilling fra ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU), med henblik på at organisere en sommerskole i 2012. Opgaven var at udvikle et meritgivende sommerskolekoncept, der skal være opkvalificerende for de studerende i professionsuddannelser, samt etablere en mulighed for at komme hurtigere igennem uddannel­ sessystemet. Konceptet skal ivaretage samfundets behov for at uddanne studerende med innovative og entreprenante kompetencer, og have fokus på et tæt samarbejde med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. Denne bevilling har betydet at UCL i 2012 og igen i 2013, via egne projektmidler, har organiseret sommerskoler for studerende på professionsuddannelsesniveau. I 2013 udvikling i et tæt og formaliseret samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL).

Indledning Denne artikel tegner et billede af, hvorledes nye be­ greber og krav der, som følge af udviklingen i samfundet, kan integreres i en 14 dages sommerskole til studerende på professionsniveau. Vi beskriver en ambitiøs sommerskole, der optager de vigtigste elementer i sig, og repræsentere en platform for læring for alle implicerede parter. UCL har afholdt to sommerskoler med velfærdsinnovation som omdrejningspunkt, og erfaringerne beskrevet i denne artikel hidrører fra begge. Intentionen i sommerskolen var at organisere et læringsrum, hvor studerende og undervisere forholder sig teoretisk og praktisk til begreberne innovation, entreprenørskab, velfærdsteknologi, og derfor arbejder med afsæt i reelle behov og udfordringer – og hvor der er en forventning om, at der leveres et bud på en løsning til opdragsgiver.

Udtalelse

Det har været en fed oplevelse – det har været dybt frustrerende og provokerende – det har været en smule angstprovokerende – men superfedt at prøve Studerendes udtalelser fra sommerskolen 2012 (1)

Sommerskolen skal betragtes som et eksperimenta­ rium, hvor der er mulighed for at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder og beskæftige sig med emner og tiltag, der ligger uden for eller i periferien af de eksisterende studieordninger. Sommerskolen er således bygget op efter et design, hvor vi; - arbejder tværprofessionelt på alle niveauer - har fokus på at skabe et læringsrum hvor innovationskompetencen fremmes. - anvender en skabende tilgang til at forstå sammenhængen mellem teori og praksis - arbejder med en designdreven tilgang til casearbejdet - tager afsæt i et reelt behov og en case stillet af én eller flere virksomheder - arbejder målrettet med tiltag, der udvikler teknologiforståelse Den pædagogiske ramme, der lægger sig ned over sommerskolen 2013 tager afsæt DIN-modellen (2), udviklet af Dansk Design Center, der anviser, hvordan man kan arbejde med designdreven innovation. I artiklen bevæger vi os fra det overordnede samfundsmæssige krav om at professionshøjskolerne i dag skal understøtte uddannelsen af sundhedsprofessio­ nelle, der i fremtiden også kan agere som velfærdsudvikler og ind i sommerskoletilbuddet, som det sted, hvor denne kompetence kan udvikles.

21


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Sommerskole - Et samfundsmæssigt perspektiv Ove K. Pedersen, professor ved CBS beskriver i sin bog Konkurrencestaten, hvorledes der i disse år sker en forskydning fra velfærdsstat til konkurrencestat. Hvor velfærdsstaten traditionelt ses som en beskyttende organisation, mobiliserer konkurrencestaten sine materielle og immaterielle ressourcer for at vinde konkurrencen med andre stater (3). Vi går ikke her ind i debatten omkring begrebet konkurrence stat, men tager et snævert udgangspunkt i den nye rolle, vi ser dette skaber for en nyuddannet sygeplejerske. Effektivisering af velfærdsstatens ydelser og udvikling af ny teknologi, der skal afsættes på et marked og skabe vækst og arbejdspladser for at opretholde velfærds­ staten, er en kendt antagelse i dagens Danmark. Der er tale om eksport af både systemer og teknologi. Mobilisering af immaterielle ressourcer, betyder at sygeplejersken, og dermed den studerende, ses som en vigtig ressource i udviklingen af velfærdsydelser og – teknologi, der kan give Danmark et konkurrencefortrin på et nationalt og internationalt marked. Fortrinet ligger i at sygeplejersken kan integrere sin viden og facilitere tilgang til patienternes viden, i ydelser og teknologier, således at disse er på et højere modningsniveau, når de rammer det kommercielle marked og dermed møder patienten. Kravet om at udvikle en større innovationskraft i sygeplejen, stemmer godt overens med nuværende regerings grundlag (4) og bakkes op af DSR er i et beslutningspapir fra Kongressen i 2012 ” - sygeplejersker bliver en af de vigtigste aktører indenfor udvikling og implementering af nye, praksisnære, teknologiske løsninger som en naturlig del af hverdagen” (5) Professionsuddannelserne skal ses som medudviklere af det professionsfelt, de retter sig mod og de skal af­spejle de aktuelle samfundsbehov. Det betyder reelt set, at der er behov for dynamisk organisering af uddannelses­ forløb, der kan optage nye begreber i sig, i en større hast end tidligere

Velfærdsteknologi er skaber af nye muligheder og går ”hånd i hånd” med digitaliseringen i samfundet. Generelt har Danmark en befolkning, der har taget teknologien til sig. I tillæg til dette tager borgerne forventningen om øget ansvarlighed for egen sundhed og varetagelsen af sygdomselementer til sig – dette fører igen til en forventning om at være deltagere i udviklingen af frem­ tidens sundhedsvæsens ydelser og organisering – vi taler om brugerdreven innovation. Teknologien kan understøtte denne udvikling og skaber samtidig en forventning om en højere grad af individualisering af sundhedsvæsenets tilbud. På baggrund af nye teknologiske muligheder, nye forventninger fra patienter, samt økonomiske og demografiske udfordringer udvikles sundhedsvæsenets ydelser og organisering i disse år, dette medfører nye forventninger til uddannelserne. Der er ingen tvivl om, at uddannelserne står midt i store udfordringer(7). En betydelig opgave – afledt af det paradigmeskift, der foregår parallelt i sundheds og uddannelsessektor. Et skift der har fokus på selvstændiggørelse på baggrund af viden for kompetencer, der inddrager teknologi i løsningen, ansvarliggør brugeren, og samtidig foregår på en tryg grund. De relevante begreber er patient 2.0, den selvledende patient og patienten som aktør.

Sommerskoler - Sommerskolen i velfærdsinnovation Sommerskoler er et relativt nyt koncept i de uddan­ nelser, der peger ind i velfærdsprofessionerne. Hvorimod det på universitetsniveau indenfor bestemte studie­ retninger er mere almindeligt Sommerskolen i velfærdsinnovation giver 4 ECTS point. I sundhedsuddannelserne kan disse anvendes som merit for et valgfag på modul 13. Andre uddannelser har ikke den mulighed, det betyder en anden forhandling, hvis de studerende skal nyttiggøre sig af de optjente point.

Cathrine Hasse, der er professor ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Århus Universitet, siger: ” at udviklingen af ny teknologi skal inddrage sygeplejerskernes faglighed, og at det derfor er en særlig opgave for uddannelsesinstitutionerne at facilitere mulighed, at de studerende udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde med medarbejderdreven innovation”. (6) 2. uge af sommerskolen foregik som internat på ”innovationshøjskolen” Ryslinge.

22


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Sommerskolen er et tilbud til studerende på professionsbachelor niveau. Deltagerne i sommerskole 2013 bestod dels af studerende fra de sundhedsprofessionelle og de pædagogfaglige uddannelser fra flere UCér i Danmark og dels af bachelorstuderende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. For de studerende kan deltagelse i en sommerskole have forskellige begrundelser. De kan mangle ECTS point, på grund af ikke- bestået eksamener, eller et behov for at yderligere point med henblik på eksempelvis at arbejde i USA. Valget af sommerskole kan være en måde at tone sin uddannelse på, det vil sige et målrettet CV perspektiv. Endelig kan det være en egen interesse i emne eller metode. Flere studerende giver udtryk for et ønske om at møde og arbejde sammen med studerende der udviser engagement, en talentgruppe, der har ambitioner om at lære mere og på en anden måde end det uddannelserne kan tilbyde. En enkelte studerende sagde i evalueringen af sommerskolen 2012: ” jeg ved ikke, hvad det er sommerskolen har gjort ved mig, men jeg har fået mod til at turde kaste mig ud i nye og ukendte områder, og det var dén, der fik mig til at starte egen lille virksomhed..” De 2 sommerskoler i velfærdsinnovation, UCL har afholdt, har foregået 14 dage i august måned. I den første uge kvalificeres de studerende til at kunne arbejde med den stillede opgave, og i den anden uge flytter undervisere og studerende ind på ”Innovationshøjskolen i Ryslinge”, hvor der arbejdes mere direkte med de stillede cases. Sommerskolen 2012 behandlede emnet; ”Den aktive borger” i samarbejde med Fåborg Midtfyn Kommune. Sommeren 2013 tog sommerskolen udgangspunkt i cases fra projekt ”Patient at Home” (PATH) i samarbejde med Teknologisk Institut og virksomhederne Ergolet, KMD og GoingAware/SweetApps.

Sommerskole – hvordan? - at udvikle innovative kompetencer for studerende og undervisere Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse udgav i 2013 Innovationsstrategien ” Løsningernes land”, her står at: Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det kræver en kulturændring i hele uddannelsessystemet, hvor innovation i højere grad integreres i uddannelserne og forankres på uddannelsesinstitutionerne. (8) I Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra 2013, står at:

Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (9) Hvis studerende i fremtiden skal være parate til at kunne varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner efter endt uddannelse vil evnen til at kunne innovere være en grundforudsætning. Inno­vationskompetence er ifølge lektor i innovation, Ph.d. Lotte Darsø (10) fremtidens kernekompetence, fordi de, der kan skabe innovation, kan være medskabere af en bedre verden. Kompetence defineres som evnen til at takle situationer og problemer, når de opstår, ved at trække på viden og erfaringer. Innovation er at se muligheder og være i stand til at føre disse ud i livet på en værdiskabende måde. Innovationskompetence defineres som evnen til at skabe innovation ved at navigere i effektivt samspil med andre i komplekse sammenhænge. Innovationskompetence kan ikke læres gennem undervisning om innovation, men udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaringer i innovation. Hvis undervisere i fremtiden skal tilrettelægge en undervisning, der understøtter udviklingen af innovationskompetence skal underviserrollen redefineres. Ifølge Lotte Darsø kan underviserne ikke lære de studerende innovation, men skal invitere de studerende ind i innovationsuniverset – et læringsrum, hvor de fysiske, faglige, sociale og pædagogiske strukturer fremmer et innovativt samspil. Psykolog, Ph.d. Anne Kirketerp taler om begrebet foretagsomhed defineret som: ”evnen til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for andre”. Det læres på baggrund af en undervisningskultur, der fremmer kompetencer til at kunne handle på viden. Kompetencer baseret på faglige og personlige egenskaber (11). Underviseren bevæger sig fra en rolle med fokus på formidling af viden og kontrol og bære at det ”rigtige” svar til en faciliterende rolle, hvor studerende guides gennem en proces ,og hvor de i højere grad selv søger svar og søger efter den viden, der kan gavne løsningen. Den gode facilitator har intuition og fornemmelse for teamet og dennes behov. Han/Hun skal endvidere ifølge Søren Barlebo, ph.d. i forskningsledelse, være fællesskabets tjener, som betyder et skarpt blik på betydningen af ”at få serveret kaffe….”. En faglig vejleder og en facilitator kan være én og samme person, hvor vejlederrollen er fagspecifik og kan være eksperter fra praksisfeltet og hvor facilitatorrollen er mere guidende frem mod målet Den nye underviserrolle fordrer endvidere kompetencer til at kunne sætte de studerende i situationer, hvor de undres, bryder med deres vaneforestiller, trænes i

23


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

at samarbejde i netværk, arbejder tværprofessionelt og lærer at efterspørge en viden, de ikke nødvendigvis finder i lærerbøgerne. Det betyder, at fremtidens undervisere i højere grad skal kunne bevæge sig i rummet af ikke-viden, og at de skal være udforskende sammen med de studerende. På sommerskolen arbejder vi med at fremme innovations – og foretagsomhedskompetencer gennem casearbejde - dvs. en udfordring stillet af en offentlig eller privatvirksomhed. Casen er udarbejdet således, at vi sikre rammer for, at de studerende kommer til at arbejde med viden og færdigheder, der bidrager aktivt til udvikling af deres fagprofession. Vi introducerer dem for nye begreber og områder, der udvider deres videns­ platform og udvikling af relations kompetencer er et centralt mål. Gode innovationsprocesser initieres på baggrund af det gode innovationsspørgsmål. Denne proces har Anne Mette Digmann beskrevet i sin bog om velfærdsinnovation i det offentlige(12). Det gode innovationsspørgsmål er afgørende for kvaliteten af løsningen. De udfordringer, der er indeholdt i casen, lægger til rette for et arbejde holistisk mod en ukendt løsning, hvor konteksten inddrages. Her er der klare paralleller til aktionsforskning (13), der tager sigte på at forandre praksis. Casearbejdet indebærer en handlingsparathed, der lægger sig på kanten af en, for professionen, mere tradi­ tionel opgave og løsningsforståelse dvs. hvordan vi plejer at gøre. Tanggård og Stadil siger i bogen ”I bad med Picasso” at det er et spørgsmål om at tænke på kanten af boksen og ikke ud af boksen (14). Det betyder, at vi skal huske at bringe vores viden og erfaringer med ind i fremtidige opgaveløsninger. Et andet centralt område for sommerskolen har været at behandle begrebet velfærdsinnovation. I bogen ”Velfærdsinnovation” skrevet af Lubanski og Klæsøe, begge fra professionshøjskolen Metropol defineres velfærdsinnovation, som evnen til at kunne nytænke og forandre de politikker, ydelser, processer og teknologier, der er med til at skabe velfærd for borgerne i samfundet. (15) Sommerskolen har udover at være et eksperimentarium for studerende også været et øvelsesrum for legeforsker, Ann-Charlotte Thorsted, som afprøvede sin nyudviklede innovationsmodel FIE om hun beskriver i bogen: ” Den legende organisation” (16, 17). Modellen har en fænome­ nologisk tilgang, der har sine rødder i U-teori. Den har en indbygget langsommelighed, der har til hensigt at installere udfordringen og dens mange perspektiver som viden i personen/gruppen der arbejder med denne. I 2013 gjorde vi en tidligere sommerskole-studerende til proceslederassistent på uge 2, så hun kunne træne

24

nogle af de kompetencer, hun havde stiftet bekendtskab med året tidligere. Sommerskolen 2012 har efterfølgende haft 4 studerende og dimittender med til InnoEvent 2013 (18) og har desuden være afsæt for at 3 studerende har startet egen virksomhed. Sommerskolens samarbejde med EAL 2013 gav mulighed for at indarbejde andre elemeter, som bidrog aktivt til udvikling af innovationskompetencer. Vi arbej­ dede bl.a. med sanger og coach, Janne Wind fra www. openup.dk , der samarbejdede med de studerende om performance. Vi samarbejdede med tegner, Stig Spangsberg fra www.spangsberg.dk , som visualiserede de studerendes produkter midtvejs i processen. Vi havde besøg af YEAD, et nationalt netværk af unge iværksættere, som åbnede de studerendes øjne ind i den verden.

Sommerskole - teknologiforståelse – hvordan? I sommerskolens første uge var der fokus på begrebet teknologiforståelse. Vi anvendte en bred forståelse af begrebet og lagde os op af den begrebsbeskrivelse, der er ved at tage form i projektet Technucation ved DPU (19), der har til hensigt at udvikle det i en professionskontekst. Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst (20) For at sikre, at de studerende arbejdede i en vekselvirkning mellem teori og praksis arbejdede vi sammen med en række eksterne parter, der kan bringe de stude­ rende ind i det innovative læringsrum. Som et led i teknologiforståelsen samarbejdede vi med Mikroværkstedet omkring programmering af robotter fra Lego mindstorm. Robotterner blev brugt som et konkret redskab til at angribe et centralt spørgsmål ud fra en case. – I 2013 handlede det om selvstændighed og forflytning i hjemmet for en patient med sklerose. EAL har indrettet et FabLab i Odense. Her lærer de studerende at udvikle reelle prototyper i papir, pap, træ, flamingo med fx en 3D-printer. FabLab er et internatio­ nalt innovations og prototypeværkssted, der findes i 60 lande (21). FabLab i Odense ledes af en designer, og net­ op den faglighed var vigtig at inddrage i sommerskolen 2013, idet intentionen var at arbejde med designforståelse og deraf en holistisk tilgang til opgaveløsningen. Sommerskolen udfordrer de studerende på velfærds­ teknologiske løsninger i Carelab på Teknologisk institut i


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Odense. Her kan de få de et indblik i, hvad der findes på markedet i dag. De kan røre og prøve disse teknologier af. Via de studerendes forskellige fagligheder suppleres det monofaglige perspektiv på anvendelsen og udfor­ dringerne i brugen af disse. Test af teknologi er en del af teknologiforståelsen og i 2013 testede sommerskolen en teknologi, der potentielt kan anvendes til indsamling af data i et brugercentreret perspektiv. De studerende blev introduceret til teknologien af firmaet, ”GoingAware” og deres erfaringsopsamling og evaluering blev overleveret til firmaet i slutningen af sommerskolen. Facebook blev brugt som kommunikationsredskab før, under og efter forløbet - både i en åben og lukket gruppe. Under sommerskolen skrev de studerende deres teamreflektioner i en blog, som de blev undervist i brug af gennem ”Læringsteknologisk enhed” i UCL.

Sommerskolen - kontekst og policyforståelse Sommerskolekonceptet har ambitioner om at forholde sig til begrebet samfundsnytte på teoretisk og praktisk niveau, det har betydet, at vi har arbejdet sammen med Fåborg Midtfyn kommune og projekt Patient at Home (PATH) (22). De leverede begge reelle udfordringer, placeret i reelle kontekster og de stillede viden til rådighed. Dette samarbejde gav retning i sommerskolens arbejde, og resulterede i at sommerskolen udover at være et uddannelsesrum, også blev et innovationsrum. Ved at anvende denne metode bringes erfaringer ind i professionsuddannelserne, det udfordrer og placerer underviseren på linje med den studerende i et fælles rum af ikke-viden og ikke mindst, så styrker det samarbejdet mellem studerende og undervisere og opløser grænserne for vidensniveauer. Arbejdet med reelle udfordringer skaber, sammen med et fokuseret samfundsrettet blik i introduktionen til sommerskolen, en policy forståelse, der giver de studerendes en større forståelse for udviklingen i sundhedsvæsenet og deres egen rolle i dette. PATH, er et projekt, der har til hensigt at udvikle velfærdsteknologiske løsninger, der muliggør at patienter kan sendes hurtigere hjem fra sygehuset og samtidig sikre tryghed og kvalitet. Cases var opstået på baggrund af en behovsafdækning hos borgere, udført af projektet. PATH stillede 4 cases til rådighed, en sidste var stillet af KMD. Vi arbejdede med 3 ud af 5 stillede cases. Sommerskolen samarbejdede med tre virksomheder, der hver på sin vis har en relation til PATH. Oplæg og præsentationer fra disse virksomheder skabte et billede af professionernes betydning i udviklingen af velfærdsteknologi,

og samtidig et billede af løsningernes betydning som produktion på et marked, der skal generere vækst og arbejds­pladser. Virksomheder, projekter og kommunen var i forskellig grad involveret i den indledende planlægning af sommerskolen, som oplægsholdere i forhold til cases og egen teknologi samt kontekstpræsentation. De stillede sig undervejs i forløbet til rådighed som vidensplatforme og var både i opbygning og afholdelse af sommerskolen centrale sparringspartnere. Repræsentanter fra projektet PATH og andre eksterne parter var dommeren i uge 2, da de studerende præsenterede deres løsninger. Samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder, store projekter og forskellige typer af uddannelses­ institutioner skaber et helt unikt læringsrum. Det rammesætter et nødvendigt fokus i planlægningsfasen, hvor der er fokus på ”whats in it for me”, set fra alle parter. Det er vigtigt for processen og for engagementet at alle, dvs. studerende, samarbejdspartnere og undervisere kan se et ”win-win” i at deltage, og at alle bliver beriget fagligt af sommerskolekonceptet. Vi ønsker, at sommerskolen skal bidrage til at udvikle innovationsrummet, og at alle involverede finder det meningsfyld og værdiskabende. Det er ydermere en målsætning at sommerskolen kan bidrage til udvikling af netværk, og at ”gabet” mellem uddannelse og praksisfelt minimeres.

Sommerskolen - at agerer i en tværprofessionel kontekst At udvikle innovationskompetence handler om at være kreativ, at turde og ville, at opsøge viden og at være i et felt af ikke-viden. Det handler også om at arbejde sammen med andre, der har en anden viden og baggrund end en selv. Det betyder nemlig, at man ikke umiddelbart taler ind i en selvforståelsen, men ofte må bruge stor kreativitet for at forklare egen faglighed og forståelse. Ved at arbejde på denne måde bibringes en forståelse for egen faglighed, der placerer sig som en åbenhed mod andres faglighed. Når vi agerer i en innovations­ proces, er det målet, at det skal blive tydeligt for alle at egen faglighed ikke er tilstrækkelig til at udvikle den gode løsning , men at der kaldes på tværfaglige bidrag. I samarbejdet med studerende fra de tekniske uddannelser udfordres begge grupper på at sætte ord på egen faglighed og finde ”det særlige” frem som supplerer og bidrager aktivt til løsningerne. Sommerskolen arbejder med et bredt og horisontalt vidensbegreb (23). Den gode viden er den viden, der er til gavn for processen og udviklingen af den bedste løsning. Det betyder, at den viden, der ikke kendes på forhånd må efterspørges. Kilderne til viden er mange, det

25


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

spænder lige fra evidensbaseret viden hentet gennem artikeldatabaser til erfaringer hentet hos ”tante Emmy”. De studerende udvikler mod-til kompetencer ved at skulle kontakte omverdenen for at finde ny viden. Omverdenen kan være netværket bestående af personer eller af virksomheder, kommuner, hospitalsafdelinger, patientforeninger og meget andet. Underviserne udvikler mod-til kompetencer ved at udfordre egen rolle, og være i feltet af ikke-viden, i en proces der ikke kendes en løsning på.

Sommerskolen - og grundlaget for den gode innovation - relationen Et forløb hvor der skal arbejdes meget selvstændigt i teams, der er presset på tid, og i feltet af ikke-viden er det helt afgørende, at der både indledende og i processen arbejdes med relationen. Sommerskolen arbejde bevidst med at opbygge den gode relation, praktisk foregår det ved meget samvær, lange dage, grill aften den første dag og fælles oplevelser. Der arbejdes med relations skabende øvelser, hvor den gode latter er vigtig. Internat i uge 2 skaber i sig selv en grobund for de gode relationer, og Innovationshøjskolen i Ryslinge byder på bålplads og pandekagestegning i skoven. De sociale arrangementer opstår spontant og planlægges af de studerende. De studerende inddeles i uge 1 i innovationsteam, hvor vi sikre, at de studerende blandes på tværs af faglighed og kompetencer. Kompetencer findes ved at lede de studerende gennem en personlighedstest, som lægger sig op ad Belbintest. Målet med at arbejde i team, er at sikre den brede videns anvendelse og at styrke forståelse for den mangfoldighed, som innovationsrummet kalder på. Relations arbejder støder på udfordringer af faglige og personlige årsager, fordi studerende og undervisere arbejder med en læringstilgang, der rykker dem ud af komfortzonen, bryder med traditioner og afkræver et stort engagement, dertil er der som regel knapt med tid, og en klar deadline.

26

Sommerskolen - afsluttende bemærkninger Artiklen laver et kortfattet nedslag i de muligheder sommerskolekonceptet byder på. Der kan med stor fordel arbejdes videre med hvert nedslag, men det er uden for rammen af den artikel. Sommerskolen har været en indholdsmæssig succes, der er evalueret meget positivt hos studerende, undervisere og samarbejdspartnerne. I 2013 har sommerskolen arbejdet med et nyt redskab til evaluering af teknologi forståelse samt innovative og entreprenante kompetencer, udviklet på baggrund af UCL´s deltagelse i InnoEvent 2013. Al begyndelse er svær, og det har vist sig vanskeligt at rekruttere studerende til en sommerskole med emnet velfærdsinnovation. Det kan have sammenhæng med at innovative og entreprenante kompetencer endnu ikke er kendte begreber i velfærdsprofessionerne og derfor ikke efterspørges og føles relevant. En businessplan for en sommerskole viser ikke økonomisk overskud, men den scorer højt som arena for udvikling af det innovationsrum, som, for os at se, er en væsentlig medspiller til udvikling af et fremtidigt velfærdssamfund, som byder på store globale udfordringer. Sommerskolen er ikke svaret, men et bud på en konkret handling, der er med til at sikre at vores studerende trænes i at blive velfærdsudviklere.


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Referencer 1 https://sommerskole.ucl.dk/nordisk-sommerskoles-forside/video-om-sommerskole-2012/ 2. DIN model www.ddc.dk 3 Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag 4 Regeringsgrundlaget 2011 5 http://www.dsr.dk/Om-DSR/kongres/kongres2012/Documents/Kongresforslag%20beslutninger.pdf 6 Teknologiforståelse blandt lærer og sygeplejestuderende. (2012) Teknologisk institut http://technucation.dk/ fileadmin/www.technucation.dk/Baseline-survey.pdf 7 Syse, Mette Damkjær.(2013) App eller kinabog. Artikel i Uddannelsesnyt nr 2-24. 8 http://fivu.dk/nyheder/temaer/2012/innovationsstrategi/danmark-skal-vaere-loesningernes-land 9 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (2013) 10 Darsøe, Lotte (2011) Innovationspædagogik – Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur 11 Kirketerp, A. L. (2010) Pædagogik og didaktik I entreprenørskabsundervisningen på de videregående uddannelser I et foretagsomhedsperspektiv. Ph.d. afhandling. Syddansk Universitets forlag 12 Digmann, Annemette et al. (2012). Vi er på vej – Offentlig innovation 2.0. Gyldendal Public 13 Duus, Gitte et al (2013) Aktionsforskning, en grundbog. Samfundslitteratur 14 Tanggaard, Lene og Stadil, Christian (2012) I bad med Picasso. Gyldendal 15 Lubanski, Nikolaj og Klæsøe, Birgitte (2013) Velfærdsinnovation – en introduktion. Århus Universitetsforlag 16 Thorsted. Ann Charlotte. (2013) Den legende organisation. L&R Business 17 Thorsted. Ann Charlotte. (2010) Den legende organisation – Leg som indgang til ny organisatorisk bevidsthed. Belling, Lone og Gerstrøm, Thomas. Fortællinger fra U´et. Dansk psykologisk forlag 18 www.innoevent.dk 19 Teknologiforståelse blandt lærer og sygeplejestuderende. (2012) Teknologisk institut http://technucation.dk/ fileadmin/www.technucation.dk/Baseline-survey.pdf 20 Søndergård, Katia og Hasse, Cathrine (2012) Teknologiforståelse – på skoler i hospitaler 21 http://www.ivaerksaetteren.dk/flx/nyheder/fab-lab-kommer-til-danmark/ 22 http://www.patientathome.dk/ 23 Den Kreative Platform http://www.uva.aau.dk/Den%2BKreative%2BPlatform/

27


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

28


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen

Lærer de sygeplejestuderende tilstrækkeligt igennem uddannelsen om palliativ indsats og hvilket ansvar har de enkelte uddannelsessteder? Af Karen Marie Sangild Stølen. Lektor, PD, MCN. Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Professionshøjskolen UCC, Kss3@ucc.dk, medlem af koordinationsgruppen i DMCG-Pal- uddannelse og Adjunkt Christel Halvor Trøstrup, udviklingskonsulent og underviser, cand. pæd. pæd. psyk. Borger og Sundhed, Professionshøjskolen UCC KEYWORDS: Palliativ indsats, nationale anbefalinger, DMCG-PAL, Sygeplejerskeuddannelsen, valgmoduler

Indledning Nationalt er der i disse år øget fokus på at udbrede viden om palliation med henblik på at forbedre den palliative indsats i Danmark. I denne sammenhæng er grunduddannelserne og deres fokus på området afgørende. Formålet med denne artikel er at invitere til dialog og samarbejde med andre undervisere om kvalificering og udvikling af undervisningsaktiviteter knyttet til palliativ indsats, både i sygeplejerskeuddannelsen og relaterede professionsuddannelser.

Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i dec. 2011 nye nationale anbefalinger for den palliative indsats (1). Som grundlag for anbefalingerne anvendes Verdenssundhedsorganisationens (WHO`s) definition af palliativ indsats: “Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art” (1, s.11) I sundhedsstyrelsens anbefalinger understreges vigtig­ heden af en mere national ensartet kompetenceudvikling, ikke bare for sygeplejersker men for de tværprofessionelle samarbejdspartnere, som sammen med sygeplejerskerne skal imødekomme behovene i det palliative område. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der før udgangen af 2013 bør undervises i palliative begreber og kompetencer på alle relevante grunduddannelser (som minimum på de sundhedsfaglige uddannelser), og at disse kompetencer indarbejdes i de relevante

Abstract

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2011 nationale anbefalinger for palliativ indsats. Her understreges nødvendigheden af ensartet kompetenceudvikling for fagprofessionelle. Faglige organisationer har igennem DMCG-PAL samarbejdet om beskrivelser af anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker og andre fagprofessionelle. Undervisning i palliativ indsats i sygeplejerskeuddannelsen og relaterede professionsuddannelser ser ud til at variere meget fra få lektioner til tilbud om ekstra valgmoduler. Det synes nødvendigt at styrke indsatsen i grunduddannelserne gennem øget dialog og tættere samarbejde både mellem undervisere og de forskellige professionsuddannelser på tværs, for at imødekomme de nye krav til gavn for patienter og borgere, der har brug for palliativ indsats.

grunduddannelser (1). Et curriculumstudie fra VIA, relateret til afdækning af uddannelse indenfor palliativ indsats på syv uddannelser udbudt i Midtjylland, har vist, at sygeplejerskeuddannelsen er den uddannelse, der i videst omfang udbyder undervisning i palliativ indsats, og at flere af de andre uddannelser tilbyder ingen eller kun begrænset undervisning i dette (2). Forskellige faglige organisationer indgik i 2009 et samarbejde i form af Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe – Palliation (3). Samarbejdet har bl.a resulteret i “Anbefalin-

29


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

ger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats”, som udkom i efteråret 2012” (4). I tråd med Sundhedsstyrelsens skærpede anbefalinger og de nye kompetencebeskrivelser fra DMCG-PAL har vi på Sygeplejerskeuddannelsen i UCC taget det som vores opgave at bidrage til at udbrede viden om den palliative indsats i overensstemmelse med de nationale anbefalinger og bidrage til den omtalte kompetenceudvikling ved at udbyde et særskilt valgmodul i palliativ indsats.

Viden om palliativ indsats i modulerne på Sygeplejerskeuddannelsen i UCC På Sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød har vi siden 2010 udbudt valgmodul på modul 13 i “Palliativ indsats og sygepleje”. I efteråret 2013 er der 28 tilmeldte, hvoraf to af de studerende kommer fra andre sygeplejerskeuddannelser. Vi er to faste undervisere tilknyttet modulet. Det nuværende valgmodul har en varighed af 6 uger. Tidligere i uddannelsen har de studerende på modul 3 i sygeplejefaget haft 6 lektioner med “den forestående død”, og på et grundlæggende niveau. På modul 5, hvor de sundhedsfaglige uddannelser har tværfaglige forløb, tilbyder vi fordybelse i temaet “når livstruende sygdom rammer familien” svarende til 3 lektioners undervisning. I sygeplejefaget på modul 10 fokuseres på patientforløb, hvor livstruende sygdom og palliation er centrale omdrejningspunkter. Her tilbydes de studerende, hvad der svarer til 20 lektioners undervisning. Det er mere tilfældigt og afhængigt af de studerendes individuelle studiefokus og de muligheder, der har været på de kliniske uddannelsessteder, hvor meget palliation ellers har fyldt igennem de studerendes uddannelse på andre moduler.

Palliativ indsats og sygepleje – et valgmodul I valgmodulet på modul 13 skabes mulighed for yderligere toning og fordybelse i den palliative indsats. Både danske og internationale nyere forsknings- og udviklingsarbejder danner udgangspunkt for fordybelsen (5,6,7). Dette falder godt i tråd med kravene til læringsudbytte på Modul 13, hvor de studerende med afsæt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling bl.a skal kunne udvælge og diskutere relevant forsknings-og udviklingsarbejde og reflektere over muligheder og barrierer i forhold til implementering af aktuelle forskningsresultater i den sundhedsfaglige virksomhed (8). Valgfaget er en kombination af teoretiske og kliniske studier. Af de i alt 6 uger er de 4 uger udelukkende teoretisk undervisning med ca. 15 undervisningslektioner pr. uge. Her arbejdes ud fra 4 overordnede temaer: Den palliative indsats og sygepleje, nationalt og internationalt, Kliniske perspektiver i den palliative indsats,

30

Den palliative indsats i et patient, pårørende og netværksperspektiv, Døden i den palliative indsats. Undervejs inddrages eksterne undervisere og tværfaglige samarbejdspartnere med særlig viden indenfor det palliative felt. Det kan være socialrådgiver, psykolog, læge, præst og oplæg fra forskere, som præsenterer igangværende eller netop afsluttede forskningsprojekter relateret til det palliative felt. To af de i alt 6 uger, hvor valgfaget afvikles, er de studerende ude i kliniske observationsstudier. Her får de mulighed for, enten på det basale eller på det specialiserede niveau, at følge sygeplejersker, der i det daglige har palliation som fokusområde. To studerende har kliniske studier på palliative kliniksteder i Norge. Disse pladser søges der særskilt om, hvis man som studerende har interesse for udveksling. De andre kliniske uddannelsespladser tildeles via vores regionale kliniske koordinationsenhed. De studerende fordeler selv de mulige pladser imellem sig den første undervisningsdag. De bliver bedt om at udvælge særlige fokusområder til fordybelse i det kliniske felt. For nogle studerende er der en nøje sammenhæng mellem et kommende bachelorprojekt og et specifikt interessefelt i den kliniske periode. For andre studerende opstår særlige interesse- og fokusområder undervejs med inspiration fra den teoretiske undervisning eller fra praksisoplevelser. Pædagogisk og didaktisk er undervisningen tilrettelagt med kontinuerlig brug af refleksionsredskaber fra de studerendes portfolio. Logbogsmetoden er et eksempel på en refleksionsmetode i de studerendes portfolio, og denne inddrages både i den teoretiske og den kliniske undervisning undervejs (9). De studerende opfordres til dagligt at stille sig undrende spørgsmål, som kan bidrage til opdagelsen af nye problemstillinger, der knytter sig til den studerendes fokusområde. Der sættes i forbindelse med hver undervisningsgang tid af til logbogsnotater. På denne måde søges at skabe en sammenhæng mellem de teoretiske oplæg og den refleksion, disse afstedkommer, samt de kliniske erfaringer og den enkelte studerendes forudsætninger. Arbejdet med logbøger i den teoretiske undervisning kan særligt bidrage med individuelle refleksioner over problemstillinger i den palliative indsats og deres kompleksitet, og hvorledes disse angår mig som kommende sygeplejerske. Tillige berøres emner af mere eksistentiel karakter, hvor tanker og ønsker i forhold til egen død ofte bliver genstand for refleksion. Valgfaget afsluttes med et “Videndelingseminar”, hvor de studerende med inspiration fra egne portfolioarbejder fremlægger et udvalgt fordybelsesområde, hvor den nyeste forsknings- og udviklingsbaserede viden relateret til det valgte fordybelsesområde præsenteres og diskuteres med tilhørerne. Tilhørerne er medstuderende,


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

undervisere og samarbejds­partnere fra det kliniske felt, hvor de studerende har været i kliniske stu­dier i valg­ faget. På denne måde søges at styrke både samarbejde og videndeling på tværs mellem uddannelse og klinik. De kliniske vejledere får tilsendt særskilt invitation til dagen, men foreløbig har kun få deltaget. De får ligeledes tilsendt den detaljerede læseplan for perioden med sigte på at kunne indgå i en dialog med den studerende om valgmodulets indhold. På trods af få deltagere fra klinikken foreløbig er det noget, vi har meget lyst til skal udvikle sig, da vi er overbeviste om, at denne form for videndeling og samarbejde ikke bare gavner de studerende men også de kliniske vejledere og undervisere. Kompetencebeskrivelserne fra DMCG-Pal har vi forsøgt at lade indgå som de studerendes eget evalueringsredskab. Dermed opfordres den studerende både indledningsvist, undervejs og afslutningsvist i forløbet at evaluere sig selv i forhold til udvalgte områder og de beskrevne kompetencer. Dette ser ud til at bidrage til en bevidstgørelse hos den enkelte studerende omkring allerede erhvervede kompetencer indenfor palliativ indsats og sygepleje og fortsatte individuelle mål for yderligere kompetenceudvikling. Denne måde at bruge materialet på har givet anledning til justeringer af undervisningen. Et eksempel har været en synliggørelse fra de studerende af manglende viden vedrørende mere lovmæssige og juridiske forhold i den palliative indsats, som det ses beskrevet i anbefalingerne. Denne evaluering har affødt et samarbejde med en underviser i socialrådgiveruddannelsen, som har særlige kliniske erfaringer vedrørende netop den lovmæssige og juridiske støtte til borgere og patienter og deres pårørende i palliative forløb. Afslutningsvist i forløbet kan de studerende vælge frit mellem en mundtlig eller en skriftlig intern prøve. Det er ofte det valgte fordybelsesområde fra “videndelingseminaret”, de yderligere kvalificerer. De studerende fordeler sig meget ligeligt mellem de to eksamensformer.

Om den fortsatte udvikling af undervisningsaktiviteter knyttet til palliativ indsats På sigt har vi et ønske om at udvide valgfaget til at omfatte flere grunduddannelser. Det tværfaglige element i den palliative indsats står helt centralt og er en forudsætning for en kvalificeret indsats, hvilket ligeledes er i fokus i sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger. Flere steder i landet er forsøgt tværfaglige valgmoduler med tilsyneladende stor succes (10). Dette lader vi os inspirere af, og i skrivende stund har vi i Campus Hillerød foreløbig indledt et samarbejde med fysioterapeutuddannelsen. Fra foråret 2014 planlægges valgfaget som et tværfagligt valgfag mellem fysioterapeutuddannel-

sen og sygeplejerskeuddannelsen. På sigt er der ønske om at udvide denne tværfaglige dimension til også at omfatte psykomotorikuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Vi håber også via denne artikel, at få mulighed for gennem dialog med andre undervisere og klinikere at hente inspiration til den videre udvikling af valgmodulet og den undervisning, der omhandler sygepleje til patienter med livstruende sygdomme og palliativ indsats. På denne måde ønsker vi at støtte op om en fælles national indsats for den palliative indsats til gavn for de patienter og familier, som dette omhandler. DMCG-Pal, Dansk Sygeplejeråd og Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker har etableret en national sammensat arbejdsgruppe, der beskriver og udvikler en strategi og handleplan for implementeringen af anbefalingerne i de forskellige uddannelser. Denne gruppe var første gang samlet i Vejle i juni 2013. Koordinationsudvalget for uddannelse under DMCG- Pal var i august 2013 samlet for at planlægge det fortsatte arbejde med implementering af anbefalingerne. Der er fortsat et stort arbejde med at få synliggjort anbefalingerne i de forskellige relevante grunduddannelser samt givet støtte til udvikling af relevante efter- og videreuddannelsestilbud, så udvikling af kompetencer indenfor palliativ indsats i klinisk praksis kan imødekommes. At bruge anbefalingerne som evalueringsredskab, både i uddannelserne og i den kliniske praksis, kan i første omgang bidrage med synliggørelse af aktuelle kompetencer og af hvilke kompetencer, man ønsker at indhente eller opkvalificere. Anbefalingerne kan bidrage med udvikling og forandring, både organisatorisk og uddannelsesmæssigt, og de kan bidrage med selvrefleksion og kompetenceudvikling på et mere individuelt fagligt niveau hos den enkelte fagprofessionelle.

Om underviserkompetencer der matcher aktuelle og fremtidige krav Noget tyder på, at undervisning indenfor palliativ indsats i de forskellige grunduddannelser fortsat er meget afhængig af, hvorvidt der er undervisere til stede, som brænder for palliation. Dette er for tilfældigt og ikke tilstrækkeligt i forhold til de krav, der stilles til uddannelserne. I tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger ser vi ud­ over det øgede fokus på uddannelse generelt i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau også et stort behov for at udvikle kompetencer, der kan imødekomme et øget vidensområde omhandlende palliativ indsats til patienter med kroniske lidelser. Traditionelt har vi i vores undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød mest haft fokus på palliativ indsats til patienter med livstruende kræftsygdomme og deres pårørende.

31


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Vi har f.eks. indhentet viden om palliation til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse via eksterne undervisere. Vi har behov for erfaringsudveksling og videndeling med andre undervisere om, hvorledes netop undervisningen vedrørende palliativ indsats til patienter med kroniske lidelser kan kvalificeres og udvikles. Ligeledes glæder vi os til en øget dialog med andre, som har tilrettelagt valgmoduler på modul 13 af tværfaglig karakter. Det er vores intention, at valgmodulet kontinuerligt skal udvikles i takt med de udfordringer, der arbejdes med klinisk og samtidigt have konneks til de nationale anbefalinger for den palliative indsats og de aktuelle anbefalinger til kompetencer indenfor palliativ indsats for sygeplejersker og andre fagprofessionelle fra DMCG-PAL. Vi håber med denne artikel at have givet anledning til dialog, debat og erfaringsudveksling, når det omhandler undervisningen af palliativ indsats i grunduddannelsen til sygeplejerske og andre relaterede professionsuddannelser.

Referencer 1 2

3 4

5

6

7

8

9 10

32

Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2011 Madsen, K. H. Nationale anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats. I: Uddannelsesnyt nr. 4. 23. årgang; 2012 DMCG-Pal. http://www.dmcgpal.dk/default. asp?Action=Details&Item=383. hentet 03.10.13 DMCG- Pal. Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker den palliative indsats. København: DMCG-PAL; 2012 Guldin M. B. Sorg i Palliation – en præsentation af to-sporsmodellen og kliniske problemstillinger i sorgopfølgning I: Dalgaard K. M. & Jacobsen M.H. (red) Humanistisk Palliation. København: Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1.oplag; 2011. s. 289-308 Andersen I.H. et. al. Palliativ sykepleie til pasienter med kronisk obstruktiv lungesykdom (KOLS). I: Klinisk Sygepleje. 25. årg. Nr. 1; 2011 Pereira, S. et al. Burnout n nurses working in Portuguese palliative care teams: a mixes methods study. I: International Journal of Palliative Nursing, Vol 18, No 8; 2012 Valgfag på modul 13. Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød UCC; 2013 (http://sygeplejerske.ucc.dk/ uddannelsen/modulbeskrivelser/valgfag/) hentet 25.09.13 Portfolio. Region Hovedstaden (http://kurh.dk/Retningslinjer/Portfolio); Efterår 2013, hentet 25.09.13 Meldgaard A. Palliation - hvad er det? I: VIALOG nr. 23, www.viauc.dk; April 2013, hentet 30.09.13

Om DMCG DMCG – Pal er en tværfaglig gruppe stiftet mellem repræsentanter fra faglige selskaber, sammenslutninger og netværk der virker i det palliative felt. Hovedopgaverne for DMCG- Pal er: udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for den specialiserede palliative indsats, curriculabeskrivelser for de forskellige uddannelser indenfor forskellige faggrupper på både grunduddannelsesniveau og efter- og videreuddannelsesniveau, Dansk Palliative Database og forskning (3) (http://www.dmcgpal.dk/default.asp?Action=Details&Item=383) Tema 1 indeholder emner som: historiske perspektiver, lovgivning, sundhedspolitiske retningslinjer og anbefalinger, aktuelle forskningsområder, etiske og juridiske dilemmaer- herunder organdonation og eutanasi Tema 2 indeholder emner som: Kliniske retningslinjer i palliativ indsats, symptomlindring- farmakologisk og nonfarmakologisk, den tværfaglige indsats, den rehabiliterende indsats Tema 3 indeholder emner som: uhelbredelig sygdom som eksistentielt vendepunkt, at være pårørende, når de pårørende er børn, det åndelige/eksistentielle indsatsområde, nyere sorg og kriseforståelser, palliation til borgere med anden etnisk baggrund, intervension og opfølgning- hvem, hvad og hvornår? Tema 4 indeholder emner som: Thanalogi- herunder historiske, kulturelle og sociale perspektiver, den senmoderne død, den gode død - hvad og hvordan?., ritualers betydning i forbindelse med døden, døden på hospital, hjemmedød, døden på hospice (10) Internationalt skelnes mellem basal palliativ indsats og specialiseret palliativ indsats. Basal palliativ indsats betegner den palliative indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Specialiseret palliativ indsats er den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgaven. Det omhandler palliative teams, palliative afdelinger på hospitaler og hospices (1, s. 15 -16) I region Hovedstaden arbejder alle sygeplejerskestuderende med fælles regional portfolio. Portfolio indeholder en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Refleksionsredskaberne til brug i valgmodulet er hentet fra portfolios læringsdel(11)


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Implementering af VIA’s visioner, strategier og initiativer i sygeplejerskeuddannelsen Af Sytter Christiansen, cand.cur. & lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, sytt@viauc.dk · Anita Rethmeier, cand. scient. & lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, anre@viauc.dk · Pia Vajse-Engelbrecht, sygeplejerske og konsulent i Coloplast Danmark, dkpven@coloplast.com KEYWORDS: Visioner, strategier, fagintegration, samarbejde med privat virksomhed

Indledning Visioner og strategier er værdifulde i forhold til udvikling af enhver virksomhed. ”Imagine VIA 2020” er professions­ højskolens langsigtede vision i forhold til at skabe fornyelse og forandring i organisationen. Denne vision er udarbejdet på baggrund af en proces, der har involveret både ledere, medarbejdere, studerende samt samarbejdspartnere, og denne er beskrevet i et samlet materiale. Her beskrives fem strategiske intentioner og tre strate­ giske principper. Principperne er udviklet med henblik på at give den enkelte mulighed for at fortolke intentionerne (1). Med denne vision som pejlemærke har VIA formuleret de overordnede strategiske udfordringer, der skal i centrum for udviklingen i 2013-14. De strategiske udfordringer er: Roller under forandring, Innovative rum og Bæredygtige relationer (2). Vi skal som undervisere bidrage til, at visioner og strategier bæres ind i undervisningen, og det er et konkret arbejde med overordnede visioner og strategier for VIA, vi vil præsentere i denne artikel. Arbejdet med Imagine VIA 2020 og de strategiske udfordringer har været en spændende proces men også dilemmafyldt. Chefkonsulent i VIAs strategienhed, Maria Schou, udtrykker det således: ”Mens den brændende platform bygger på krisens tvingende nødvendighed, bygger det heliotropiske perspektiv på en positiv forventning til fremtiden. Disse to perspektiver stødte sammen i ’Imagine VIA 2020’, da visionsprocessen fandt sted sideløbende med en nødvendig omfattende besparelsesrunde, kaldet ”VIAs operation” (3). Dette beskriver præcist den udfordring, det indebærer at være entreprenant og innovativ i en tid med effektivisering.

Abstract

Artiklen beskriver et innovativt undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dette forløb er udviklet på baggrund af vores arbejde med VIAs visioner og strategier, hvor der er indgået et samarbejde med den private virksomhed Coloplast. Der tages udgangspunkt i emnet sår, med fokus på integration af forskellige fag i sygeplejerskeuddannelsen. Med denne artikel håber vi at kunne inspirere til, hvordan man konkret kan arbejde med overordnede visioner og strategier til gavn for de studerendes læringsudbytte.

Udgangspunkt for udviklingen af undervisningen på modul 3 På Sygeplejerskeuddannelsen i Randers har vi på baggrund af de studerendes evalueringer af modul 3 og undervisningserfaring fra modul 2 haft et ønske om at integrere de fagområder, der undervises i. Det drejer sig om anatomi og fysiologi, mikrobiologi og sygepleje. På modul 1 undervises de studerende primært monofag­ ligt, hvilket er hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en forståelse af de enkelte fagområder. På modul 2 og i endnu højere grad på modul 3 er det vores vurdering, at de studerende er parate til at arbejde mere tværfagligt. Af modulbeskrivelsen fremgår det, at modulets tema er: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse. De studerende skal opnå følgende læringsudbytte: ■ At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter

33


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

■ At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser ■ At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død ■ At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefagligeproblemstillinger ■ At søge og anvende praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil ■ At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand ■ At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008, s 17 Vi satte fokus på emnet sår, idet emnet giver mulighed for, at de studerende opnår flere af de beskrevne lærings­ udbytter og integrerer fagområderne anatomi, fysiologi, sygepleje og mikrobiologi. Desuden så vi en mulighed for at udvikle denne undervisning i sammenhæng med VIAs vision frem mod 2020. Visionen indebærer bl.a. intentionen om at skabe muligheder for de studerende ved at ”fremelske lysten til nysgerrighed og lysten til deltagelse ved at bruge forskelligheden som en styrke” og at ”understøtte og udfordre den studerendes måde at lære på og facilitere den personlige og professionelle udvikling” (1). Fundamentet for vores pædagogiske tilgang er, at læring kræver motivation (4). Illeris påpeger, at motivation er af central betydning for læring, idet der ofte er en tæt sammenhæng mellem motivationens styrke og kvaliteten af læringens holdbarhed og anvendelighed (5). De studerende skal mødes af et udfordrende læringsmiljø (6) og modtager derfor undervisning både rent teoretisk og i form af træning af deres praktiske færdigheder. Teoretisk stof skal give mening, førend de studerende er motiverede for at lære. I modsat fald vil undervisningen opleves som kedelig, og de studerendes tanker ”løber løbsk”, skriver Raaheim (6). Vekslende arbejdsformer er ligeledes vigtige i den didaktiske planlægning og bliver peget på som en central faktor i forhold til læring (7). Faget anatomi og fysiologi opleves af mange studerende som relevant men svært. De møder talstærkt op til undervisningen, men mister hurtigt engagementet. Til denne undervisning vælges ofte forelæsninger med plads til diskussion og afklaring af spørgsmål. Valget af forelæsninger som undervisningsform bunder

34

i følgende forhold: stoftrængsel, kompleksitet og tidsbegrænsning. Med henblik på at skabe progression i de studerendes oplevelse og læringsudbytte af faget anatomi og fysiologi, underviser vi på modul 1 med en forventning om, at de studerende tilegner sig det teoretiske stof på et videns- og forståelsesniveau. På modul 3 planlægges undervisningen på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at arbejde analytisk og syntetiserende. Dermed er det vores ambition, at de studerende bliver i stand til at kombinere viden fra anatomi og fysiologi med sygepleje, sygdomslære og mikrobiologi. Udviklingen og integreringen af fagene på modul 3 er således et forsøg på at give teoretiske fag ”mening” i en professionsrettet sammenhæng. Vi er af den overbevisning, at ”kroppen ikke blot er med i læreprocessen, men er det forhold, der giver mulighed for erkendelse, hvorfor kroppen ikke er noget man lærer med, men noget man lærer fra” (8 p. 137 ). Kroppen er vigtig for, at læreprocesser skal finde sted hos den studerende (9). Vi besluttede derfor, at undervisningen skulle afholdes som en vekselvirkning mellem teoretisk klasserumsundervisning, case-baseret undervisning i simulationslaboratorium og praktiske ”hands-on øvelser”. Dette ligger i tråd med VIAs intention om at ”udvikle og tilbyde fleksible uddannelser med mangfoldige koblinger for den enkelte studerende” (1). Vores formodning var, at undervisere med forskellige faglige kvalifikationer og kompetencer kunne bidrage positivt i forhold til at skabe en sammenhæng mellem de forskellige læringsudbytter på modul 3.

Etablering af samarbejde med den private virksomhed Coloplast Vi ledte efter en ekstern samarbejdspartner med specialiseret viden indenfor emnet sår. Dette bl.a. på baggrund af VIAs intention om ”at dyrke mellemfolkelige relationer til gavn for læring samt styrke globale samarbejds­relationer” (1). Vi fik kontakt med Pia Vajse-Engelbrecht, der arbejder som sårspecialist og konsulent for firmaet Coloplast. Coloplast Danmark er et datterselskab i den danskejede Coloplast koncern, som har hovedsæde i Humlebæk på Nordsjælland. Igennem 50 år har Coloplast udviklet produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med private og personlige lidelser. Gennem tæt samarbejde med professionelle og brugerne har Coloplast udviklet løsninger, der opfylder kundernes specielle behov. Dette kalder Coloplast intim sundhedspleje. Coloplast opererer globalt og beskæftiger mere end 7000 mennesker (10). Coloplast lægger stor vægt på brugerdreven innovation og i Sundhedsfaglig højskole er fokus netop, at den brugerdrevne innovation skal styrkes gennem et strategisk samarbejde med blandt andet eksterne organisationer (2). Man kan sige, at målgruppen i forhold til den brugerdrevne innovative tankegang er anderledes for Coloplast end for VIA, men vi forestillede os, at samarbejdet alligevel kunne


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

blive gunstigt. Innovation og entreprenørskab er blevet nøglebegreber i VIA, og entreprenørskabsundervisning indeholder innovative undervisningsmetoder forstået som nyskabelse og iværksætteri. Om den studerendes evne til at handle innovativt påvirkes af entreprenant undervisning, ved man ikke noget om (8), og idéen til at iværksætte denne undervisning skal derfor også findes i VIAs intentioner og strategier (2). Vi håber med denne undervisning, planlagt og udført i samarbejde med en privat virksomhed, at kunne bidrage til høje faglige kompetencer og evnen til at indgå i et samfund under stadig forandring samt at understøtte de studerendes evne til selvstændighed, initiativ og virkelyst (8). Pia var imødekommende over for ønsket om at etablere et samarbejde. Vi mødtes første gang i efteråret 2012 og drøftede mulighederne for udvikling af undervisningen i relation til emnet sår.

Sådan gør vi! De overordnede mål var defineret på baggrund af modulbeskrivelsen (11). Derudover var vores ønske at styrke motivation og lyst til at lære hos de studerende. Undervisningen foregår derfor både i et traditionelt klasselokale samt i vores simulationslaboratorium og er samlet over 5 lektioner på en dag med henblik på at give tid til koncentration og fordybelse. Vores bevidste valg om at bruge simulationslaboratorium i undervisningen blev truffet på baggrund af VIAs strategi om at ”skabe mangfoldige læringsrum med studerende og praksis som aktive deltagere i livslang læring” samt at ”rammesætte konstruktive konfrontationer mellem teori og praksis” (1). Pia kan med sin viden som sygeplejerske og ansættelse i den private virksomhed Coloplast bidrage med et anderledes perspektiv. Hun kombinerer klinisk erfaring med specialiseret viden om sårbandager. Herved udfordrer hun de studerende med et sæt anderledes spørgsmål, der tager udgangspunkt i en anden niche af sygeplejens virksomhedsfelt end den, de studerende hidtil er blevet præsenteret for. Det første teoretiske oplæg foregår i vekselvirkning mellem de tre undervisere, hvor de studerende har mulighed for at udfordre, spørge og forholde sig kritisk til det teoretiske stof. Anita har primært ansvar for anatomi og fysiologi i relation til hud og infektioner, Pia for at præsentere de forskellige sårtyper, og Sytter præsenterer patientologisk viden på området. Det er vores erfaring, at de studerende blander sig ivrigt i drøftelserne. Vi oplever, at studerende der har været ude i klinisk praksis på modul 4 før modul 3, bidrager til undervisningen med nogle refleksioner, der afspejler de kliniske erfaringer, de har haft. Omvendt oplever vi, at de studerende, der kommer direkte fra modul 2 på modul 3 bidrager til undervisningen med refleksioner, der primært tager udgangspunkt i et teoretisk grundlag. Med Pia som samarbejdspartner oplever

vi i høj grad at ”rammesætte konstruktive konfrontationer mellem praksis og teori” (1) både i forhold til de studerende og os som undervisere. Efter det teoretiske oplæg arbejder de studerende i grupper (4-5 studerende pr. gruppe) med cases i simulationslaboratorium. Vi har konstrueret 5 cases, der har fokus på immobilitet og inaktivitet, samt 5 forskellige typer af kroniske sår (arterielle og venøse bensår, diabetiske fodsår, decubitus samt infektiøse sår). Desuden afholder Pia en kort workshop, som tydeliggør de forhold, der bør overvejes i forbindelse med valg af bandage. Mannequinerne er udstyret med sår, som i sidste lektion skal soigneres og debrideres. De studerende læser casen med henblik på at identificere risikofaktorer for udvikling af sår, hvorefter de observerer og beskriver såret hos den enkelte ”patient”. Derefter undervises igen teoretisk og denne gang med fokus på soignering og debridering samt valg af bandage. Som repræsentant for Coloplast tager Pia udgangspunkt i fugtig sårbehandling. De studerende får muligheden for at opnå viden i forhold til at kunne reflektere over og vurdere hvilken bandage, der skal anvendes i forhold til sårtype og ekssudatniveau. Den korrekte bandage skal have en optimal absorption - hurtigere sårheling (12). Forkert valg af bandage kan føre til maceration og eventuelt infektion, hvilket forsinker sårheling. Den sidste lektion foregår igen i simulationslaboratorium, hvor de studerende soignerer, debriderer samt bandagerer sårene. Pia medbringer udvalgte produkter til brug i undervisningen.

Gensidigt udbytte for Coloplast og VIA I dag er vi tilfredse med vores beslutning om aktivt at ind­ drage VIAs intentioner og principper i planlægningen af vores undervisning. Man kan sige, at disse skriftlige og eksplicitte visioner tvang os til at tænke anderledes. Begreberne ”innovation” og entreprenørskab” er komplicerede begreber at definere i en didaktisk sammenhæng, men vi har med udviklingen af denne undervisning forsøgt at sætte begreberne i spil. Vores samarbejde med Coloplast anser vi som værdifuldt, idet det sætter os i stand til at give de studerende mulighed for at se mangfoldige muligheder indenfor sygeplejen. Desuden anser vi samarbejdet som en måde ”at udvikle undervisernes kompetencer og de formelle rammer, så vi holder fokus på innovation, foretagsomhed og proces­ ledelse” (2). Det er vores overbevisning, at samarbejdet styrker vores faglighed i relation til emnet sår, og det påvirker den didaktiske planlægning positivt. Arbejdet med visionerne har bidraget til, at vi fik udviklet et samarbejde med Coloplast, og dette har vi også som undervisere i Sygeplejerskeuddannelsen fundet motiverende. Pia beskriver samarbejdet som innovativt og udviklende

35


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

for hendes arbejde som salgskonsulent i Coloplast. Konkret har Pia efterfølgende fundet inspiration til at inddrage en plasticmodel af et ben, forsynet med de forskellige typer af bandager fra Coloplast b.la. Biatain familien (13). Herved er det nu visuelt for de studerende, når der bliver undervist i forskellige typer af bandager, bl.a. polyuretanskum, alginate, sårkontaktlag og hydrokolloid superabsorberende bandage. Pia beskriver også, at samarbejdet, herunder både mødet med de studerende og de teoretiske undervisere, bidrager til refleksioner og faglig udvikling, der styrker Pia i hendes rolle som konsulent. Pia anser samarbejdet med Sytter og Anita som en måde at bygge langvarige relationer op mellem privat virksomhed og offentlig organisation. På længere sigt håber Pia, at samarbejdet med de studerende kan fortsætte i klinisk praksis efter endt uddannelse.

Afslutning Evalueringen af undervisningen er indtil nu kun foregået på baggrund af mundtlige tilbagemeldinger. Disse har udelukkende været positive med et ønske om flere lektioner. Om dette ønske opstår på baggrund af selve emnet eller undervisningsformen er svært at sige, men vi agter at iværksætte en mere detaljeret evaluering med henblik på udvikling af undervisningen i foråret 2014. Desuden planlægger vi i foråret 2014 at gøre undervisningen scenariebaseret samt inddrage telemedicinsk vurdering. Det vil sige, at undervisningen kommer til at lægge mere vægt på simulation og dermed også en integrering af både praktiske færdigheder, kritisk refleksion og teamsamarbejde. Vores intention for de studerende har, i overensstemmelse med VIAs, været ”at understøtte og udfordre den studerendes måde at lære på og facilitere den personlige og professionelle udvikling”(1). Vi mener, at innovative undervisningsforløb kan tilrettelægges og afholdes på mange forskellige måder og dermed bidrage til indholds- og lærerige lektioner for studerende. Vi håber med denne artikel at kunne inspirere til, hvordan man meget konkret kan tage udgangspunkt i de visioner og strategier, vi anser som et væsentligt fundament for enhver organisation hvad enten det drejer sig om et hospital, en privat virksomhed eller en uddannelsesenhed. Man kan sige, at vi i overensstemmelse med VIAs intention om at ”handle med mod, passion og nysgerrighed” (1) har forsøgt at gøre netop dette.

36

Referencer 1

VIA University College. Your future. Our ambition. Imagine VIA 2020 . Available at: HYPERLINK “http:// viewer.zmags.com/publication/d5b19bfc” \l “/d5b19bfc/12” \t “_blank” http://viewer.zmags.com/ publication/d5b19bfc#/d5b19bfc/12. Accessed 06/18, 2013. 2 VIA University College. VIAs strategi 2013-2014. Available at: HYPERLINK “https://intranet.viauc.dk/ forside/organisationen/org-hr/strategi-2013-14/ Sider/velkomstside.aspx” \t “_blank” https://intranet.viauc.dk/forside/organisationen/org-hr/ strategi-2013-14/Sider/velkomstside.aspx. Accessed 06/18, 2013. 3 Hjortdal H. Lederskab!: eksperimenter med nye tilgange til offentlig ledelse. 2012:146 sider. 4 Illeris K. 49 tekster om læring. 2012:630 sider. 5 Illeris K. Transformativ læring og identitet. 2013:228 sider, ill. 6 Raaheim A. Læring og undervisning. 2011:182 s., ill. 7 Hiim H, Hippe E. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik. 2007:319 sider, ill. 8 Etemadi M. Læring og erkendelse. 2010:226 sider. 9 Damgaard Knudsen LE, Bengtsson J. Kroppen i læringsrum. 2011:135 sider, ill. 10 Coloplast. Om Coloplast. Available at: HYPERLINK “http://www.coloplast.dk/omcoloplastdanmark/” \t “_blank” http://www.coloplast.dk/omcoloplastdanmark/. Accessed 06/18, 2013. 11 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Available at: HYPERLINK “https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493” \t “_blank” https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=114493. Accessed 11/23/2012, 2012. 12 Coloplast. Coloplast. Sår. Available at: HYPERLINK “http://www.coloplast.dk/saaroghudpleje/” \t “_ blank” http://www.coloplast.dk/saaroghudpleje/. Accessed 10/07, 2013. 13 Coloplast. Coloplast. Produkter, sår, Biatain. Available at: HYPERLINK “http://www.coloplast.dk/ products/woundcare/productfamily?commcate gory=Biatain(Coloplast)” \t “_blank” http://www. coloplast.dk/products/woundcare/productfami ly?commcategory=Biatain(Coloplast). Accessed 10/07, 2013.  


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

FSUS Generalforsamling 2014 Indkaldelse til Generalforsamling i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

24. marts 2014 kl. 17.00 Hotel Kolding Fjord Fjordvej 154, 6000 Kolding

Forslag til behandling på Generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 28. februar 2014

37


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

38


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Bamsehospitalet – når sygeplejerskestuderende forebygger sygdom i en børnehave Af Andersson, Lone Engel, Sygeplejerskestuderende ved sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College, Campus Randers. Mail: 167852@viauc.dk Bonderup, Cecilie Ane Juul, Sygeplejerskestuderende ved sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College, Campus Randers. Mail: 167829@viauc.dk · Herholdt-Lomholdt, Sine Maria, cand. Pæd. I generel pædagogik, Lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College, campus Randers. Mail: smhl@viauc.dk. KEYWORDS: Sygeplejestuderende, forebyggelse, sundhedsfremme, bamsehospital, førskolebørn

Baggrund for Projekt Bamsehospital På sygeplejerskeuddannelsens modul 5 er tværfagligt samarbejde vedr. sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse et fremtrædende tema, ligesom der fokuseres på forskellige sociale, kulturelle og institutionelle forholds betydning for den enkelte borgers sundhedstilstand. Læringssigtet i modulet er, at de sygeplejestuderende opnår respekt for og anerkendelse af egen og andres professionelle bidrag til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og at de kan udpege særlige sundhedsmæssige udfordringer relateret til udvalgte grupperinger i samfundet (1). På sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College, Campus Randers har vi været optaget af, hvorledes det­ te læringssigte kan imødekommes gennem curriculum. Særligt har vi haft fokus på, hvorledes de studerende kunne placeres i autentiske læringssituationer frem for alene at tilgå temaerne teoretisk og abstrakt. Internationale studier (2) peger på, at tværfagligt samarbejde i dag er en gennemgående tematik i sundhedsuddannelserne. De samme studier viser, at arbejdet med tværfaglige uddannelseselementer oftest tilrettelægges på baggrund af cases, og foregår som klasserumsundervisning. På uddannelsens modul 5 er 3 ECTS point berammet til at foregå i klinisk praksis. I dette forløb har vi ønsket at tilrettelægge en læringsproces, som i højere grad end klasserumsundervisningen kan involvere tværfagligt samarbejde i relation til mennesker med virkelige sundhedsmæssige udfordringer. Curriculumudvikling initieres oftest af underviserne på

Abstract

Projekt Bamsehospitals formål var, at sygeplejestuderende på modul 5 gennem et 2-ugers forløb kunne opnå egne erfaringer med at yde en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos en gruppe førskolebørn. Formålet var endvidere at undersøge de studerendes oplevede læringsudbytte af forløbet. Projektet tog afsæt i en aktionsforskningstilgang. De studerendes læringsudbytte blev undersøgt via fokusgruppeinterview. De studerendes oplevede læringsudbytte udtryktes gennem to temaer: 1. At finde sin rolle som sygeplejestuderende i det tværfaglige samarbejde. 2. At gøre en forskel i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats hos førskolebørn. De udtrykte temaer ligger i forlængelse af modulets læringsmål.

uddannelsen. Med Projekt Bamsehospital har ønsket været, at en gruppe studerende på modul 5 deltager i udviklingen af curriculum. En gruppe på 10 studerende blev således inviteret ind som medudviklere af en to ugers periode i efteråret 2012. De studerende meldte sig frivilligt til deltagelse i projektet.

39


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Projektets formål Projektets formål var at give et bidrag til curriculumudvikling på sygeplejerskeuddannelsens modul 5. Målet har i forlængelse heraf været at udvikle og afprøve et nyt undervisningsforløb, samt at undersøge de studerendes oplevede læringsudbytte heraf. Denne artikels primære hensigt er at formidle de studerendes erfaringer og læringsudbytte.

Metode Igennem projektet har vi brugt aktionsforskningstilgange som metodisk ramme (3,4). Projektforløbet var inddelt i 3 faser: Planlægningsfase: De studerende undersøgte, hvilke sundhedsproblematikker der gør sig gældende inden for daginstitutionsområdet og som kunne være rele­ vante som fokus i en kortvarig sundhedsfremmende og/eller sygdomsforebyggende indsats. I samarbejde med underviseren og en daginstitution planlagde de studerende et to ugers forløb, som indebar et besøg i en børnehave samt etablering af et bamsehospital i skolens simulationslaboratorium (herefter simlab). Afviklingsfase: Indeholdt et besøg i børnehaven samt afvikling af bamsehospitalet. Dette vil blive nærmere beskrevet i det kommende afsnit. Datagenerering og analyse: Data er genereret via et semistruktureret fokusgruppeinterview i oktober 2012, hvor alle 10 studerende deltog. Interviewet blev filmet og er efterfølgende kvalitativt og tematisk indholdsanalyseret. Analysen er foretaget af den tilknyttede underviser sammen med to af de involverede studerende.

Beskrivelse af forberedelses- og aktionsfasen - fortalt af de studerende Forberedelse Inden vores første møde med børnene forberedte vi os i studiegruppen og i samarbejde med vores underviser. Først og fremmest skulle formål og mål for samarbejdet med børnehaven udarbejdes med baggrund i et selvvalgt emne, der havde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende karakter. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 om et øget fokus på hygiejniske rutiner i daginstitutioner (5), valgte vi at arbejde med håndhygiejne. Vi ønskede, at børnene skulle opnå en viden om årsagssammenhængen mellem håndhygiejne og sygdom samt lære, hvordan de selv kunne bidrage og være aktive i forhold til at forebygge smittespredning. Den næste del af forberedelsen omhandlede de prak­ tiske forhold. Vi planlagde forløbet med baggrund i

40

vores mål, formål og børnenes forudsætninger. Målgruppen var førskolebørn, som alle var fem år gamle. Vi udarbejdede et forløb, som kunne tilgodese børnenes forudsætninger herunder kognitive niveau, fantasi, leg, motorik, behov mv. 1. møde med børnene – et besøg i børnehaven Den overordnede plan for denne dag var at opnå en relation med børnene og pædagogerne. Vi ville observere børnene i deres eget miljø og hverdag med et særligt fokus på børnenes håndhygiejne. På dagen undersøgte vi institutionens toiletforhold, herunder mulighederne for korrekt håndvask. Forholdene var iflg. vores optik ikke optimale, da der kun var én håndvask placeret i voksenhøjde til 16 børn. For de mindre børn var det svært at nå sæbedispenseren, og de fleste børn havde problemer med at få et tørt og rent stykke håndklæde frem fra ”håndklæde-rullen”. Der var ikke opsyn med børnene i forbindelse med håndhygiejne. Vi introducerede os selv ved børnenes gruppesamling og spurgte ind til deres oplevelser og viden omkring både sygehuse, sygeplejersker og håndhygiejne. Herefter gennemgik vi teknikken for korrekt håndvask og talte om, hvornår man skal vaske hænder. Til sidst sang vi en vaske-hænder-sang og gik på badeværelset for at afprøve de nye teknikker. 2. møde med børnene – børnenes besøg i skolens simulationslaboratorie Vi modtog en flok glade og spændte børn på dagen for afvikling af bamsehospitalet. Vores program var sat til at vare ca. 45 min. Vi havde inddelt dagens program i fire dele: Først en kort velkomst hvor reglerne for ophold i simlab. blev beskrevet. Børnene blev inddelt i grupper sammen med deres medbragte, syge bamser. Bamserne blev placeret i flere sygesenge, som børnene samledes om. Bamse fik målt blodtryk og taget temperatur, halsen blev undersøgt, og bamse fik både medicin og vand. Formålet var at tale med børnene om sammenhængen mellem håndhygiej­ ne og bamses sygdom. Dernæst havde vi planlagt et undervisningsforløb, som havde baggrund i vores første besøg hos børnene. Børnene var meget dygtige, og de var alle ivrige efter at fortælle, hvornår og hvorfor man skal vaske sine hænder. Vi repeterede vaske-hænder-sangen, og den blev sunget af et meget dygtigt børnekor. Vi viste også børnene en kort video, som med billeder og tale beskrev, hvordan man korrekt vasker sine hænder. Dette blev derefter afprøvet ved håndvaskene. Som afslutning fik børnene et diplom samt en lille pose


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

med en frugtstang, håndsæbe o.lign. til minde om en god dag i bamsehospitalet.

De studerendes oplevede læringsudbytte Analysen af fokusgruppeinterviewet afslørede to gennemgående tematikker: 1) At finde sin rolle som sygeplejestuderende i et tværprofessionelt samarbejde. Under interviewet gav de studerende udtryk for at være udfordret i mødet med pædagogens perspektiver og forståelser. For mange af de studerende var det svært at vide, hvornår og hvor meget man ”skulle blande sig”, og hvornår man skulle trække sig. Var det f.eks. OK at sige stop til nogle børn, som forstyrrede andre børn, når man var i daginstitutionen? Alle studerende gav udtryk for, at det tværfaglige samarbejde gav øget forståelse for, hvad en sygeplejerske og sygeplejerskestuderende særligt kan bidrage med i en institution. Flere studerende gav eksplicit udtryk for at have fået øje på betydningen af egen indsats, at de havde kunnet bidrage betydningsfuldt ind i en hidtil ukendt sammenhæng. Dette sås f.eks. ved valg af fokusområde for den sundhedsfremmende/sygdomsforebyggende indsats, hvor de studerende begrundede valgene med, at de ville bidrage med noget, som deres professionelle ståsted særligt kunne tilbyde, dvs. en ekspertise, som ikke på forhånd var til stede i institutionen. De studerende oplevede en tryghed i at have forberedt sig godt inden mødet med daginstitutionen, herunder at skaffe sig den nødvendige baggrundsviden. At være ”klædt godt på” nævntes af de studerende, som en nødvendig basis for at skabe en god relation både i forhold til børnene og pædagogerne. Under dette samarbejde opstod der er naturlig respekt for den anden faggruppes kompetencer og en naturlig nysgerrighed vedr. deres særlige rolle og viden. De studerende konkluderede samlet, at ”vi kan lære af hinanden, hvis bare vi tør springe ud i det tværfaglige samarbejde”. Et citat som også indikerer, at det kræver mod af studerende at arbejde på tværs af faggrænser. 2. At gøre en forskel i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde med førskolebørn. Alle studerende fortalte, at de oplevede mødet mellem teori og praksis som en unik mulighed for læring. De studerende gav udtryk for at have fået afprøvet teorier om børns udvikling og leg ved at skulle omsætte denne teori til- gennem leg- at lære børnene noget. Refleksion, teoretisk indsigt og praktisk handling fremhævedes som sammenvævede i de studerendes forberedelse og afvikling af forløbet. Alle studerende gav udtryk for forbavselse over børnenes umiddelbare læringsmotivation og evner til

at tilegne sig nyt. Flere studerende fremhævede glæden ved at opleve børnenes umiddelbare tillid, deres evne til at huske det lærte og deres enestående fantasiverden. Afviklingen af bamsehospitalet fik ligeledes flere af de studerende til at rejse spørgsmål vedr. den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats i Danmark i forhold til førskolebørn. Disse studerende fremhævede de samfundsøkonomiske omkostninger ved institutionsbørns mange sygedage og de deraf følgende konsekvenser, hvor mor eller far må blive hjemme fra arbejde. De holdt det op imod den relativt simple indsats, der tilsyneladende skulle til for at førskolebørn selv kan tage initiativ til at bryde smitteveje. På denne måde afspejles det, at de studerende oplevede at gøre en reel forskel i disse institutioner. Alle de studerende var således enige om, at man med en målrettet indsats vil kunne give børn i førskolealderen en god og grundlæggende viden om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Med disse to temaer italesatte de studerende en øget indsigt i relation til modul 5´s overordnede tematik og læringsmål. De udpegede samtidig fremadrettede perspektiver for den tværfaglige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats til førskolebørn.

Konklusion og perspektivering På baggrund af nærværende resultater har vi fundet grunde til at omtale forløbet for andre sygeplejeuddannelser. De studerendes oplevede læringsudbytte ligger i tråd med modulets tilsigtede læringsmål og udpeger endvidere fremadrettede perspektiver for en tværfaglig sundhedsfremmende og/eller sygdomsforebyggende indsats til førskolebørn i institutioner. De studerende udvikler således ikke kun curriculum gennem projektet – de udvikler også sygeplejen. Projektforløbet har vist nye veje i udviklingen af curriculum i sygeplejerskeuddannelsen. Særligt har den høje grad af studenterinddragelse i planlægning, afvikling og evaluering af forløbet været interessant. Denne inddragelse og de studerendes egentlige ejerskab har naturligvis også betydning for de studerendes oplevede læringsudbytte. Projektet blev i juni 2013 præsenteret på 2PNAE Congress on Pediatric Nursing i Glasgow af denne artikels forfattere.

41


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Referencer 1

Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om professionsbacheloruddannelsen i sygepleje. Nr. 29 af 24/01/2008. København: Undervisningsministeriet; 2008. Lokaliseret d. 6/2 2012 på: HYPERLINK “https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=114493” https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=114493 2 Dufrene C. Healthcare Partnerships: A litteraturreview of Interdisciplinary Education. Journal of Nursing Education 2012 vol. 51 no.4 3 Jæger K (Red.). Projektarbejde og aktionsforskning. Nye lærings- og udviklingsformer i uddannelse og organisation. Aalborg: Aalborg Universitet; 2002 4 Polit D, Beck C T. Nursing Research. Appraising Evidence for Nursing Practice. Lippincott Williams and Wilkins; 2010 5 Sundhedsstyrelsen. Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn indenfor hygiejne, miljø og sikkerhed. København: Sundhedsstyrelsen; 2009 Lokaliseret d. 28/2 2013 på: HYPERLINK “http://www.sst.dk/publ/ Publ2009/CFF/Hygiejne/Hygiejnei_daginst09.pdf” http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Hygiejne/ Hygiejnei_daginst09.pdf

42


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Delestilling giver mulighed for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis i sygeplejerskeuddannelsen Af Else Møller, Lektor, cand.cur., Iben Lovring, Lektor, cand.scient.san., Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, Rikke Mortensen, specialansvarlig sygeplejerske, cand.pæd., Hammel Neurocenter og Kirsten Frederiksen, ph.d., Lektor ved Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Århus KEYWORDS: Interview, praksisstudie, sygeplejestuderende, undervisning, delestilling, kompetencer.

Baggrund Hvordan skabes der sammenhæng mellem teori og praksis? Et spørgsmål som ofte diskuteres i forskellige sammenhænge i sygeplejerskeuddannelsen. Netop styrkelse af sammenhæng mellem det teoretiske felt og det kliniske felt var visionen for den nye ”Bekendtgørelse for professionsbachelor i sygepleje” (1). På trods af visionen er diskussionen om manglende sammenhæng mellem teori og praksis ikke forstummet i 2013. Et indsatsområde i den ”Nationale strategi for velfærdsuddannelserne” er bedre og mere praksisnære uddannelser, og hvor samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne skal styrkes. En af anbefalingerne for at styrke dette område er oprettelse af kombinationsstilinger/delestillinger mellem uddannelsesinstitutioner og praktikken (2). Et interessant og aktuelt spørgsmål er, hvilke kompetencer, der fordres og hvilket indhold, der defineres i funktionen. Undersøgelser viser, at kombinationsstillinger/ delestillinger er organiseret forskelligt, og funktionerne i stillingen har forskellige fokusområder (3,4). For at bliver klogere på, hvilke kompetencer der fordres i en delestilling, og hvilket fokus funktionen skulle have, indgik Hammel Neurocenter og Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg i et samarbejde om et udviklingsprojekt. Formålet med udviklingsprojektet var at undersøge, hvordan underviseren bidrog til at understøtte de studerendes læringsprocesser og skabe sammenhæng mellem praksiskundskab og de studerendes teoretiske forudsætninger, når underviseren var refleksionspartner i før-, under- og eftervejledning i klinisk praksis. I udviklingsprojektet indgik en interventionsperiode, hvor der var fokus på de studerendes læringsproces i praksis, specielt refleksion i før-, under- og eftervejledningen sammen med de studerende på modul 4 og 12. Underviseren har, udover akademiske kompetencer, indgående kendskab til de studerendes teoretiske

Resumé

Delestilling, hvor en underviser dels arbejder på en professionshøjskole, dels vejleder sygeplejestuderende i klinisk praksis, synes at styrke sygeplejestuderendes argumentationskraft og evne til at reflektere over sygeplejen, viser et udviklingsprojekt fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og Hospitalsenhed Midt Hammel Neurocenter. Artiklen giver svar på, hvordan underviseren, med opdateret faglig viden som sygeplejerske og akademiske kompetencer som underviser, kan understøtte de studerendes læreproces og skabe sammenhængen mellem teori og praksis.

forudsætninger også opdateret faglig viden som sygeplejerske til at indgå i denne refleksion og vejledning. Der var planlagt tre individuelle ”interventionsforløb” for hver studerende, som blev afviklet i oplæringsperioden svarende til en periode på 6 uger. Under interventionen mødte underviseren sammen med den studerende fra vagtens start, hvor de havde ansvaret for planlægning og udførelse af sygeplejen til den udvalgte patient i samarbejde med den ansvarlige sygeplejerske og det tværfaglige team. Den samlede interventionstid var forskellig, da det enkelte vejledningsforløb definerede den konkret anvendte tid. Interventionstiden udgjorde max. 7 timer pr. gang.

Evaluering af interventionen Vi valgte at anvende en kvalitativ metode i form af fokusgruppeinterviews for at indsamle vores data til evaluering af interventionen. Informanterne var studerende, kliniske vejledere, daglige vejledere, afdelingssygeplejersker og uddannelsesansvarlig. Interviewene havde til hensigt at belyse interventionen til forskel fra den

43


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

daglige vejledningspraksis med hensyn til refleksion, argumentation, underviserens rolle som observatør og refleksionspartner i den praktiske sygepleje, oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis samt ansvar for egen læring. Analyse og fortolkning af data er inspireret af Kvales og Brinkmanns tre fortolkningsniveauer (5). Herved fremkom fire overordnede temaer: ”få øje på og italesætte sygepleje”, ”sætte teori i spil i praksis”, ”synliggøre begrundelsesniveauet for de studerende” og ”sygepleje i tværfagligt perspektiv”. I beskrivelse af undersøgelsens resultater indgår kun data fra de studerende og vejlederne. De fremkommende temaer indgår i undersøgelsens resultater.

Undersøgelsens resultater Resultaterne viste, at de studerende oplevede, at underviseren kvalificerede deres læringsprocesser og var med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Drivkraften i de studerendes læringsproces viste sig at være de autentiske fælles erfaringer, de gjorde sammen med underviseren. De studerende var afhængige af at have en sparringspartner, der delte deres oplevelser og udfordrede dem på deres vidensniveau. De beskrev deres oplevelser af, hvordan underviseren i kraft af sit kliniske blik og sin faglige viden kunne spørge konkret og praksisnært ind til faglige situationer, rutiner, holdninger og den udførte sygepleje, når hun fulgtes med de studerende i deres planlægning, udførelse og evaluering af dagens sygepleje. Koblingen mellem den konkrete situation i praksis og pensum blev synliggjort for de studerende, når de blev nødt til at argumentere mundtligt for den planlagte og udførte pleje, samt deres overvejelser over perspektiverne herpå; en argumentation, der bestod af såvel abstrakte som handlingsanvisende teorier. De oplevede, at underviseren med refleksive spørgsmål over den fælles praksisoplevelse ansporede til tankeprocesser, som fik dem til at overveje, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Derved blev de bevidste om deres egne begrænsede synsvinkler og viden samtidig med, at kravene til det faglige niveau i læringsudbyttet blev synliggjort. Krav og forventninger til de studerende blev ligeledes eksplicitte og tydelige, når underviseren forventede dybdegående begrundelser fra de studerende. Alt dette var med til at synliggøre den nødvendige dybde i den teoretiske argumentation, og det gav mening for de studerende at læse pensum, samtidig med at det viste dem det forventede niveau til eksamen. Interventionen bidrog altså til, at de studerende blev udfordret i at træne deres faglige argumentation og dybde, således at teori kom i spil i praksis og gav mening for de studerende.

44

Også vejlederne oplevede, at underviseren kunne stimulere de studerendes læreprocesser på en anden måde, end de selv kunne. De fandt, at underviseren gjorde teorien levende, i og med den blev koblet til noget konkret og praksisnært. Vejlederne fortalte, at de prøvede på at udfordre de studerende teoretisk, men havde svært ved det, fordi deres vidensniveau, som en integreret del af deres praktiske kundskab, ikke var omfattende nok. Vejlederne var usikre på, hvad de præcist kunne forvente af de studerendes faglige niveau og boglige viden, og de oplevede, at underviseren gjorde teorien relevant for de studerende. De studerende oplevede en anderledes opmærksomhed end i det daglige, hvor handlingerne i praksis ikke altid blev italesat af vejlederne. Vejlederne gav udtryk for, at underviseren havde en anderledes dybdegående og bred teoretisk viden end dem selv, og derudover havde en opdateret faglig viden som sygeplejerske, alle forudsætninger som de oplevede havde betydning for, at underviseren kunne spørge tæt ind til de studerendes handlinger og kunne italesætte praksiskundskab. Interventionen medførte altså, at den daglige praksis blev italesat og perspektiveret i en teoretisk ramme, hvilket også medvirkede til at stimulere vejledernes refleksion over egen vejlederpraksis. Underviseren var, som udefrakommende person, med til at fastholde og synliggøre det sygeplejefaglige fokus og rolle i en tværfaglig kontekst. Vilkår og tid i forbindelse med undersøgelsen var forskellig fra den daglige vejledningspraksis. Specielt tiden var en afgørende faktor, fordi det gav underviseren mulighed for kun at have fokus på de studerendes læringsproces i form af før-, under- og eftervejledning med refleksion.

Diskussion af interventionens betydning for professionen Flere undersøgelser peger på, at sammenhængen mellem teori og praksis skal styrkes i professionsuddannelserne (2,6,7). Som tidligere nævnt er en anbefaling fra strategien for velfærdsuddannelser oprettelse af kombinationsstillinger/delestillinger med henblik på at styrke sammenhængen mellem teori og praksis (2). I vores intervention var fokus rettet mod de studerendes læringsproces, og som resultaterne viser, kan sammenhængen mellem teori og praksis styrkes ved at oprette delestillinger med særlige kompetencer, når underviseren med såvel faglige som akademiske kompetencer er refleksionspartner med de studerende før, under og efter udført sygepleje. Det giver mulighed for at få øje på flere detaljer og perspektiver i den konkrete patientsituation, end de daglige vejledere er i stand til, når underviseren er udefrakommende og ikke indgår i afdelingens


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

sædvanlige daglige praksis. Underviseren er ifølge Lave og Wenger i en position, som ”perifer legitim deltager” i praksisfællesskabet, hvilket giver mulighed for at have en kritisk distance til sygeplejens praksis (8); en distance, som ifølge Kirkevold har betydning for de studerendes udvikling af praksiskundskab (9). Som Wackerhausen skriver, er det er væsentligt, at de studerende får øje på erfaringens blinde pletter for at udvide deres eget synsfelt, udvikle egen sygeplejepraksis og hindre stagnation i praksis. Når vejlederne betragter underviseren, oplever de at have svært ved selv at sætte ord på og forholde sig kritisk til egen praksis, idet de er socialiseret til egen sygeplejekontekst. Erfaringsrummet beskytter og selekterer mod ændringer eller korrektioner af den handlingsbårne kundskab. Herved kan man risikere at blive i, hvad Wacherhausen vil kalde ”selvbekræftelsens erfaringsrum”, hvor praksisfællesskabets ”handlingsbårne kundskab” overlever og får sit eget liv (10,11). Wackerhausen fremhæver, at praksis rummer en værdifuld og væsentlig viden for de studerende, som de kan lære ved bl.a. at iagttage sygeplejerskerne, når de udfører konkrete sygeplejehandlinger. En viden som Wackerhausen kalder tavs viden, som kan være ”principiel tavs viden” og ”aktuel tavs viden” (12). De studerende kan imitere den ” principelle tavse viden” ved at arbejde sammen med vejlederne/sygeplejerskerne, og kun på den måde tilegne sig en væsentlig del af sygeplejerskers praksiskundskab. Ligeledes rummes praksiskundskab også i den ”aktuelle tavse viden”, som de studerende kan få adgang til, dels ved at udføre sygepleje sammen med vejlederne/sygeplejerskerne og samtidig ved at den ”aktuelle tavse viden” gøres eksplicit sammen med vejlederene (13). Hvis ikke den aktuelle tavse viden italesættes sammen med vejlederne, som vejlederne selv fortæller, de kan have svært ved, vil den ”aktuelle tavse viden” ifølge Wackerhausen forblive tavs, og ikke faglig berige de studerendes praksiskundskab. Ligeledes kan de studerende mangle af få adgang til ”den principielle tavse viden”, når vejlederne fortæller, at forholdene i den daglige praksis kan betyde, at de i nogen situationer må prioritere anderledes, så de studerende er alene om at udføre sygepleje. Som undersøgelsen viser, giver det et fælles udgangs­ punkt for vejledning og refleksion, når underviseren følges med de studerende, mens de udøver sygepleje og dermed både adgang til den ”principielle og aktuelle tavse viden”. De studerende får herved mulighed for ’at få øje på’ detaljerne i mødet med patienten og i sygeplejen, hvilket får betydning for kvaliteten af de sygeplejefaglige observationer. Hverdagens blinde pletter i plejen og samspillet med patienten bliver ligeledes tydelige for de studerende, når de følges med underviseren. Som perifer deltager i praksisfællesskabet kan underviseren udfolde patientsituationen qua sit brede

og dybtgående teoretiske grundlag, og derved se andet og mere i denne end vejlederne er i stand til som en socialiseret del af praksisfællesskabet. Ifølge Katie Erikson og Kari Martinsen er det væsentligt, at de studerende dannes til at ”få øje på” detaljerne og være nærværende og sansende til stede i mødet med patienten, som giver mulighed for at observere andet end det, der på forhånd er defineret ud fra fastlagte standarder og kliniske retningslinjer. I dagens sundhedsvæsen kan vilkårene for at blive sansemæssigt berørt drukne i alle sygeplejerskens gøremål, lukke for sygeplejerskens sansning, og sproget kan blive begrænset, og dermed som Erikson og Martinsen udtrykker det ”lukkes inde i begrebsudredning” (14). Som undersøgelsen viser, giver underviseren de studerende mulighed for at fortolke, reflektere og italesætte detaljerne fra sygeplejens praksis, som vil fordre et rummeligt sprog, der giver mulighed for at få nuancerne og detaljerne med, og ikke et sprog som reduceres til den videnskabelige logik. Underviseren er fortrinsvis observatør, men der sker alligevel en naturlig interaktion mellem patient og underviser. Hvad der for de studerende synes at være ”en ganske almindelig snak” viser sig at bidrage med værdifulde data. En snak som i den efterfølgende refleksion bliver italesat, og de studerende får øje på, hvor stor betydningen disse data får for tilrettelæggelse og udførelse af deres sygeplejehandlinger. Det viser de studerende, at mødet og samtalen med patienten rummer et potentiale for dataindsamling og udvider læringsmulighederne, når de efterfølgende fortolker og italesætter oplevelsen. Herved skabes det, som Schön kalder det ‘reflekterende praktikum’, som de studerende oplever, giver mening og forståelse af, hvordan dybden i pensum kan give mening, kvalificere og få konsekvenser for deres planlægning og udførelse af den direkte sygepleje (15). Wahlgren og Aagaard kalder det en ’oversættelsesproces’, hvor mentale processer er nødvendige for denne transformationsproces, hvor de skal kunne oversætte teori til praksis og praksis til teori, hvor de studerende har brug for hjælp; forudsætningen for at kvalificere læreprocesser i en professionsuddannelse (16). Underviseren har haft optimale betingelser for at understøtte de studerendes refleksion og læreproces i før-, under- og eftervejledning. Betingelserne er til stede dels som tid, dels at underviseren udelukkende har haft fokus på de studerende og deres samarbejde med patienten. Underviseren skal have en indgående viden om uddannelsens teoretiske indhold og skal kunne forbinde sygeplejens konkrete og abstrakte aspekter på dynamisk vis. Undersøgelsen viser, at en ”perifer legitim deltager” med indgående viden om uddannelsen, pædagogisk kompetence, omfattende teoretisk viden og ikke mindst sygeplejefaglig opdateret faglig viden

45


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

som sygeplejerske ansporer de studerende til refleksion over egen praksis og til at forbinde praksis og teori. Vores undersøgelse viser, at delestilling giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem det, der læres i teorien og det, der gøres i praksis, således at der skabes transfer mellem teori og praksis. Udover der skabes transfer mellem teori og praksis i det kliniske felt, så mener vi også, at der bliver mulighed for at underviseren får autentiske praksiserfaringer med til den teoretiske del af uddannelsen. Når underviseren i sin undervisning inddrager konkrete situationer og fortællinger fra den professionelle praksis, kan det være ifølge Aarkrog og Wahlgreen et væsentligt perspektiv, når der skal skabes transfer mellem det, der læres i uddannelsen og det, der læres i klinisk praksis (17). Heri ligger delestillingens styrke, når underviseren kan bidrage med sin professionelle, pædagogiske og teoretiske viden både på skolen og i praksis.

Referencer 1 Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. 2008. 2 KL, Danske R, Professionshøjskolernes R, FTF. National strategi for velfærdsuddannelserne. 2009; Available at: HYPERLINK “http://www.regioner.dk/~/ media/Filer/Løn%20og%20personale/National%20strategi%20for%20velfærdsuddannelserne. ashx” \t “_blank” http://www.regioner.dk/~/media/ Filer/Løn%20og%20personale/National%20 strategi%20for%20velfærdsuddannelserne.ashx. Accessed 09/16, 2013. 3 Møller E. telefoninterview i forbindelse med delestillinger i sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. 2010. 4 Støvring L. Mine enestående kombinationsstilling kræver mange bolde i luften! 2012;23(4):21-25. 5 Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. . 2. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009. p. 119-137. 6 Jensen T, Pilegaard, Haselmann S. Studerendes vurdering af teori og praksis på professionsbacheloruddannelserne. 210. 7 Henningsen SE, Mogensen F. Sammenfatning. . 1. udgave ed. Aarhus: ViaSystime; 2013. p. 8 - 18. 8 Lave J, Wenger E. Situeret læring - og andre tekster. Kbh.: Hans Reitzel; 2003. 9 Kirkevold M. Videnskab for praksis. 1. udgave ed. Kbh.: Gad; 2003. 10 Wackerhausen S editor. Professionsidentitet, sædvane og akademiske dyder. Odense: Syddansk Universitetsforlag; 2004. 11 Wackerhausen S. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis 2008(1):3-21. 12 Wackerhausen S. Det skolastiske paradigme og mesterlære. Mesterlære - læring som social praksis. K¢benhavn: Hans Rietzels Forlag; 1999. p. 219-233. 13 Wackerhausen B & S. Tavs viden, pædagogik og praksis. In: Hounsgaard L.&.Eriksen J.J, editor. Læring i sundhedsvæsenet. K¢benhavn: Munksgaards Bogklubber; 2000. p. 131-143. 14 Martinsen K, Eriksson Katie. At se og at indse. 1. udgave ed. Kbh.: Munksgaard; 2013. 15 Schön D. Hvordan man bruger et reflekterende praktikum til at udvikle professionelle færdigheder. In: Schön D, editor. Aarhus: Klim; 2013. p. 157-172. 16 Wahlgren B, Aarkrog V. Tre teorier om transfer. null Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; 2012. p. 139-150. 17 Wahlgren B, Aarkrog V. Tre frohold der fremmer transfer. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; 2012. p. 116-138.

46


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Erfaringer med Journal Club på modul 12 Af Lene Røge Aagaard. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MLP. Aarhus Universitetshospital. Ortopædkirurgisk afdeling E. Aarhus C leneaaga@rm.dk og Pia Koustrup. Lektor SD, Cand. Cur. Via University Collage, Sygeplejeuddannelsen I Aarhus pkou@viauc.dk KEYWORDS: Studieaktivitet, Modul 12 studerende, Journal Club, evidens, forskning, udvikling.

Baggrund I bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje står der i § 1, stk. 2,4: ”[…] den studerende skal efter endt uddannelse kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde indenfor sundhedsområdet” (1). Derfor er det vigtigt at give de studerende mulighed for at udvikle kompetencer, der imødekommer dette, samt det stadig stigende krav om at udføre patientpleje ud fra den bedst tilgængelige evidens og viden (2). Efter modul 12 skal de studerende kunne ”[…] søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet” (3). Det er således aktuelt for sygeplejestuderende at skærpe deres metodiske kompetencer i forhold til at søge, udvælge, vurdere og formidle forskningsbaseret viden. På samtlige kliniske moduler afholdes seminar, hvor de studerende fremlægger en patientsituation og efterfølgende drøfter denne med studerende på samme niveau. På modul 12 havde undervisere og kliniske vejledere et ønske om at arbejde med seminarindholdet på en anderledes måde, således at arbejdet med de studerendes viden om og forståelse for deltagelse i forskningsbaseret sygepleje blev mere central. I Ortopædkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital (AUH) har kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig derfor, i samarbejde med undervisere fra VIA University College, professionsbacheloruddannelsen til sygeplejerske i Aarhus, udviklet en studieaktivitet, der understøtter dette. Det er bl.a. gjort ved at inddrage sygeplejestuderende på modul 12 i arbejdet med formidling af forskningsbaseret viden om ortopædkirurgisk sygepleje, i et samarbejde med Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje (VIDOKS) (4). Med studieaktiviteten Journal Club får de studerende således mulighed for at: Søge, udvælge, vurdere og bedømme danske, nordiske

Abstract

I Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitets Hospital, har vi i samarbejde med undervisere fra VIA University College udviklet og implementeret studieaktiviteten Journal Club. Studieaktiviteten afvikles indenfor rammerne af den kliniske studiemetode ”Seminar” og den planlagte studieaktivitet ”Udvikling af klinisk sygepleje” og har skabt rum for kompetenceudvikling blandt deltagerne samt mulighed for kvalificering af sygeplejen til patienterne. I det følgende beskrives projektet til inspiration.

eller engelsksprogede videnskabelige artikler Drøfte udvalgte klinisk sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af en videnskabelig artikel Præsentere et dansk resumé af en udvalgt artikel i VIDOKS Planlægge og afvikle en formidlingssession for afdelingens sygeplejersker, hvor forskningsresultaternes relevans for praksis drøftes

Metode: Journal Club har erstattet den kliniske studiemetode ”Seminar” og den planlagte studieaktivitet ”Udvikling af klinisk sygepleje” i projektperioden fra november 2012 til juli 2013. Med afsæt i ovenstående planlagde vi Journal Club i fire dele. Første del skulle omhandle litteratursøgning i udvalgte videnskabelige databaser samt udvælgelse og bearbejdning af en valgt artikel. Anden del skulle omhandle Journal Club, hvor artiklen og dens fund blev gjort til genstand for faglige drøftelser.

47


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Tredje del skulle omhandle udarbejdelse af et resumé af den bearbejdede videnskabelige artikel og publicering af dette på VIDOKS´s hjemmeside Fjerde del skulle omhandle implementering af den opnåede viden i det kliniske felt, vha. oplæg og drøftelser med afdelingens sygeplejersker og afdelingsledere. Første del: På baggrund af en aktuel faglig problemstilling har 27 studerende, i mindre grupper af 2-4 studerende, foretaget litteratursøgning i relevante databaser og deraf udvalgt forskningsartikler til videre bearbejdning. Den udvalgte artikel er vurderet og bedømt ud fra anerkendte vurderingsredskaber indenfor kvalitativ og kvantitativ forskning, f.eks. CASP. Vurderingerne har de studerende sendt til undervisere, kliniske vejledere, stabssygeplejersker og medstuderende fra andre afsnit i afdelingen. Ud fra det bearbejdede materiale har medstuderende, kliniske vejledere, stabssygeplejersker og undervisere forberedt sig til Journal Club, hvor uddybende spørgsmål er blevet drøftet. Nogle studerende har haft vanskeligt ved at vurdere om en artikel var relevant, eller ved overhovedet at finde en artikel med relevans for det ortopædkirurgiske speciale. De studerende, som har haft vanskeligheder, har hjælp og støtte til søgeprocessen eller fået udleveret en relevant artikel af den kliniske vejleder eller stabssygeplejerskerne. Anden del: Efter søgning og vurdering af artiklen blev der afholdt Journal Club, hvor de studerende, kliniske vejledere, stabssygeplejersker og undervisere diskuterede og kvalificerede bedømmelserne, samt vurderede mulige konsekvenser for praksis. Til Journal Club møderne har vi som undervisere og vejledere mødt engagerede studerende, som har forsøgt at fordybe sig i de forskellige videnskabelige metoder. Diskussionerne har taget udgangspunkt i fordele og ulemper ved metoderne med spørgsmål om, hvorfor netop den valgte metode var anvendelig, transparens i artiklen, validitet, reliabilitet, eventuelle bias mv. Drøftelserne har fået de studerende til at reflektere over, hvordan og hvorfor de udvælger de artikler, som de gør f.eks. i forbindelse med opgaveskrivning i den skolastiske del af uddannelsen. Drøftelser omkring artiklernes relevans i forhold til det ortopædkirurgiske speciale og hvordan en videnskabelig artikels indhold evt. kan implementeres i den kliniske praksis, og dermed påvirke eller forandre praksis til gavn for patienterne, har også været nyttige og spændende drøftelser. Her har de studerende fået

48

øvelse i argumentationsteori og implementeringsstrategier samt det forarbejde, der bør gå forud for implementering af nye tiltag i den kliniske praksis. Til Journal Club oplevede vi gode sygeplejefaglige diskussioner, hvor hovedparten af de studerende udviste høj grad af aktivitet og en stor grad af spørge- og diskussionslyst. Til hver artikeldrøftelse blev der afsat 1½ time, hvilket oftest var passende. Tredje del: Efter afholdelse af Journal Club har de studerende, under vejledning af stabssygeplejerskerne, udarbejdet et resumé af den udvalgte videnskabelige artikel, som er lagt på VIDOKS´s hjemmeside. Her har hjemmesidens afgrænsede og konkrete krav hjulpet de studerende til at blive præcise i deres skriftlighed. Fjerde del: Efter afvikling af Journal Club og resuméskrivning af den valgte artikel har de studerende, med afsæt i didaktiske overvejelser, tilrettelagt en eftermiddagssession, som de inviterede afdelingens sygeplejersker med til. Der blev sendt invitationer ud pr. mail og sat opslag op i afsnittene. Til eftermiddagssessionen blev artiklerne fremlagt, og den aktuelle artikels relevans for praksis blev drøftet i plenum. Hver gruppe af studerende havde 20 minutter til rådighed til præsentation og diskussion. Mellem hver gruppepræsentation var der indlagt en pause på 5 minutter, hvilket gav de indbudte sygeplejersker mulighed for at prioritere at deltage i et enkelt eller flere udvalgte diskussionsoplæg med særlig relevans for netop deres afgrænsede speciale indenfor det ortopædkirurgiske område. Vi oplevede et pænt fremmøde af sygeplejersker, og de studerende udviste et stort ansvar og engagement i forbindelse med afvikling af formidlingssessionen, som i langt overvejende grad gav anledning til livlige faglige diskussioner blandt deltagerne.

Resultat Afdelingens i alt 27 studerende på modul 12 har alle deltaget i projektet. De studerende har evalueret projektet skriftligt som led i den elektroniske evaluering af modul 12. Evalueringen havde fokus på de studerendes vurdering af deres udbytte af Journal Club, samt eventuelle tiltag, der kunne kvalificere studieaktiviteten. De studerende evaluerede et relevant og positivt læringsudbytte i forhold til Journal Club på modul 12, både i forhold til at anvende søgestrategier, vurdere videnskabelig viden og metoder, samt anvende bevidste formidlingsstrategier. De studerende skriver bl.a.: ”[…] Journal Club var interessant og givende, både den sem-


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

inarlignende del, hvor det er meget metoden, der fokuseres på, og delen hvor vi var sammen med de erfarne sygeplejersker og diskuterede indholdet og problemstillingens aktualitet og anvendelighed i praksis […]” ”Journal Club var meget relevant i forhold til læringsmålene på modul 12, og har været en god forberedende øvelse til bachelorprojektet […]” De studerende oplevede Journal Club som et anbefalelsesværdigt tiltag: ”[…] Journal Club var en meget lærerig måde at arbejde med udvikling på og er absolut noget jeg vil foreslå til andre afdelinger”[...] ”Det har været rigtig spændende at være med til den nye studieaktivitet og det er helt sikkert noget jeg kan anbefale til studerende fremover. Journal Club er en rigtig god måde at få forskningsbaseret litteratur til at blive relevant og brugbart [..]”. ” Jeg har virkelig fået et meget stort læringsudbytte af studieaktiviteten Journal Club”. Den primære udfordring i forhold til studieaktiviteten var logistikken. Dette søgte vi at imødegå ved at lade den Uddannelsesansvarlige Sygeplejerske være tovholder i forhold til studieaktiviteten. I forhold til dette skriver de studerende: ”[…] Det har været rart at have afdelingens Uddannelsesansvarlige som koordinator og tovholder på forløbet, da det ellers godt kan virke meget løst og som mange ret forskellige elementer, der skal indgå i det samlede forløb”. ”Da det er en ny disciplin og studieaktivitet for os studerende (og kliniske vejledere) og flere aktiviteter foregår på tværs af afsnit, er en fælles koordinator vigtig for Journal Club’s forløb”. Ligeledes pointerede de studerende, at det var vigtigt, at de enkelte studerende fik mulighed for at have studiedage med de medstuderende, de dannede gruppe med, samt at det samlede forløb ikke strakte sig over mere end 4-6 uger og ikke lå for tæt på eksamensafvikling. Kliniske vejledere, sygeplejersker, undervisere, stabssygeplejersker og ledere har evalueret projektet mundtligt ved afslutningen af de studerendes klinikperiode, ligeledes med fokus på udbytte og forbedringspotentiale.

skningsbaseret viden. Ligeledes oplevede især lederne i afdelingen, at diskussionerne i forbindelse med studieaktiviteten kan være med til at kvalificere og udvikle sygeplejen. Studieaktiviteten medførte ligeledes en øget opmærksomhed og aktivitet på hjemmesiden i VIDOKS. Flere sygeplejersker har fremhævet, at studieaktiviteten har skabt rum for sygeplejefaglige refleksioner, som ellers kan have trange kår i en travl hverdag. Sygeplejeagtige refleksioner er essentielle for sygeplejerskers faglighed, men det kræver en bevidst indsats at skabe rum for sygeplejefaglige refleksioner og prioritere dem i en hverdag, hvor hver enkelt sygeplejerske ofte arbej­ der alene og tværprofessionelt omkring patienten (5). Studieaktiviteten er et tiltag, der kan bidrage til at skabe rum for sygeplejefaglige refleksioner fremover.

Konklusion Som studieaktivitet på modul 12 har Journal Club bidraget til kompetenceudvikling blandt deltagerne, både i forhold til at anvende søgestrategier, vurdere videnskabelig viden og metoder samt anvende formidlingsstrategier. Derudover har studieaktiviteten skabt rum for sygeplejefaglige refleksioner og mulighed for kvalificering af sygeplejen til patienterne. På baggrund af de beskrevne erfaringer med projektet har vi i Ortopædkirurgisk Afdeling, AUH foreløbig valgt at fortsætte med Journal Club for de 16 studerende, afdelingen modtager på modul 12 hvert halvår.

Referencer 1 Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr.29 af 20/01/2008, Undervisningsministeriet 2008. 2 AUH´s virksomhedsgrundlag. Den største viden – den bedste behandling: HYPERLINK “http://www.auh.dk/ om+auh/virksomhedsgrundlag” http://www.auh.dk/ om+auh/virksomhedsgrundlag 3 Modulbeskrivelse Modul 12. Sundhedsfaglig højskole – Sygeplejerskeuddannelsen VIA 4 Nationalt Videnscenter for Ortopædkirurgisk Sygepleje: HYPERLINK “http://www.vidoks.dk/” http://www. vidoks.dk/ 5 Norlyk, Annelise m.fl. Sygeplejefaglig refleksion er både fortid og fremtid. Sygeplejersken 10.2013.

Afdelingens sygeplejersker, kliniske vejledere, undervisere, ledere og stabssygeplejersker oplevede, at studieaktiviteten medvirkede til at skabe rum for kompetenceudvikling, specielt i forhold til de studerendes og de kliniske vejlederes evne til at læse og vurdere for-

49


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

KONFERENCE

FSUS Tema

Uddannelse til tværfaglighed 24. og 25. marts 2014 Konferencen afholdes på Hotel Koldingfjord Fjordvej 154, 6000 Kolding. · www.koldingfjord.dk Tværfaglig praksis synes i dag at være en selvfølgelighed for at håndtere den kompleksitet, der præger sundhedsvæsenet. Tværfaglighed og tværprofessionalitet har derved også fået en central plads i sygeplejerskeuddannelsens teoretiske og kliniske del. Konferencen tager afsæt i en afklaring af begreberne tværprofessionalisme, tværfaglighed og flerfaglighed. Der sættes desuden fokus på, hvordan tværfaglig kompetence kan opnås i (en) professionsuddannelser. Konferencen tilrettelægges med en vekselvirkning mellem oplæg, konkrete eksempler og fælles aktiviteter. Konferencen afsluttes med et kritisk perspektiv på tværfaglige kompetencer og betydningen af vores monofaglighed.

50


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Vi har lavet aftaler med:

Eva Just, sociolog, phd og sygeplejerske og Helle Merete Nordentoft, cand comm., phd og sygeplejerske. Begge er forfattere til bogen Tværfaglig praksis. Hans Fink, docent, Institut for Kultur og Samfund- Filosofi og fag. Århus Universitet, der bl.a. har arbejdet med begrebet transfaglighed.

Målgruppen

Målgruppen er undervisere og kliniske vejledere i professionsuddannelse, samt sygeplejersker og uddannelsesansvarlige fra klinisk uddannelse. Konferencen er åben for undervisere fra fysioterapeut-, ergoterapeut-, radiograf-, jordemoderuddannelserne m.fl.

Pris:

Medlemmer af FSUS 3.900 kr. Ikke medlemmer 4.400 kr.

Spørgsmål: Har du spørgsmål vedrørende programmet, er du velkommen til at kontakte: Inger Lise Elnegaard · Inger.Lise.Elnegaard@rsyd.dk eller Birgith Sletting · bisl@phmetropol.dk. Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, er du velkommen til at kontakte: Lene Iskov Thomsen · pallene@mail.dk”pallene@mail.dk tlf: +45 26247231

Tilmeldingsfrist er den 24.1. 2014 på: www FSUS.dk Med venlig hilsen Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

51


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

Boganmeldelse

Farmakologi

B ogan meld elser

Inge Olsen og Susanne Piilgaard Hallin. Forlag Munksgaard

Så udkom der endnu en bog fra Forlaget Munksgaard i serien ”Hånden på hjertet” med naturvidenskabelige lærebøger skrevet til studerende på sundhedsuddannelserne. Udover denne bog i farmakologi indeholder serien: Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Sygdomslære. Dermed udvides serien til at omfatte de fleste naturvidenskabelige områder i grunduddannelserne og tilbyder en samlet serie af lærebøger til de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det udnyttes i bogens tekst, hvor der henvises til de andre bøger i serien, når forskellige emner behandles. Herved vejledes læseren til let at finde viden, der skaber grundlag for en dybere forståelse at farmakologiske emner. Forfatteren, Farmaceut Inge Olsen, har tidligere skrevet lærebøger i farmakologi, som har været flittigt brugt på sygeplejerskeuddannelsen. Med denne nye farmakologibog er der sket et mærkbart kvalitetsløft i behandlingen af fagområdet, både hvad angår teksten, som indeholder flere og uddybende forklaringer, ligesom bogens illustrationer er blevet farvelagt og har en højere detaljeringsgrad. Bogen er skrevet i samarbejde med undervisende sygeplejerske Susanne Piilgaard Hallin. De to forfattere har formået at behandle fagområdet farmakologi i et sygeplejefagligt perspektiv, bl.a. gennem brug af ”kliniske bokse” med supplerende tekst, som illustrerer betydningen af farmakologisk viden i forhold til sygeplejerskens kliniske praksis, men også ved at beskrive sygeplejefaglige metoder ved administration af lægemidler. Bogens kapitler er forsynet med en lille kort introduktion til kapitlets emner suppleret med en skematisk fremstilling af tekstens indhold og opbygning. Det giver en fin oversigt over kapitlets struktur og indhold og letter læseprocessen. Efter hvert kapitel opsummeres tekstens centrale begreber, det bidrager til overblik over det behandlede emne og kan anvendes ved repetition af tekstens emner. Bogen indeholder tre hovedområder. Først almen farmakologi, herefter håndtering af lægemidler, og til sidst præsenteres den specielle farmakologi struktureret efter lægemidlernes hovedgrupper. Så alt i alt favner bogen de farmakologiske områder, der er relevante i forhold til sygeplejerskens funktion. I almen farmakologi fremstilles de farmakologiske grundbegreber i et let tilgængeligt sprog og med uddybende forklaringer. Der gives løbende en række eksempler på, hvilken betydning viden om almen farmakologi har for administration af lægemidler i klinisk praksis. I kapitlerne om håndtering af lægemidler behandles en række emner af stor relevans for sygeplejerskens funktion ved administration af lægemidler. Hele processen fra rekvirering og modtagelse til opbevaring, uddeling og bortskaffelse af lægemidler gennemgås. Alt sammen krydret med en række ”informationsbokse”, som uddyber de beskrevne emner. Der sættes også fokus på sikkerheden for både patient og sygeplejerske ved lægemiddeladministration. I den sammenhæng præsenteres formler til lægemiddelregning. Både sygeplejestuderende og sygeplejersker kan her hente en lille formelsamling, der kan være et hjælperedskab til beregninger ved lægemiddeladministration. Det kan, set i lyset af antallet af utilsigtede hændelser som følge af fejl i beregninger ved medicindosering, være en hjælp til at øge sikkerheden for både patient og sygeplejerske.

52


Uddannelsesnyt nr. 4 · 24. årgang 2013

Beskrivelsen af den specielle farmakologi er struktureret omkring hovedgrupperne, hvor de enkelte grupper gennemgås. De farmakodynamiske redegørelser suppleres med en kort redegørelse for relevant sygdomslære og tilhørende henvisninger til anden litteratur. Der gives eksempler på kliniske sygeplejefaglige opgaver ved administration af lægemidler. Lærebogsserien ”Hånden på hjertet” suppleres med digitalt materiale. På Munksgaards hjemmeside ligger tilgængeligt e-materiale i form af case og opgaver, ligesom bogens illustrationer kan hentes til brug i undervisningen. Bogen har en god gennemgang af både den almene og specielle farmakologi, begge dele sat ind i en klinisk sygeplejefaglig kontekst. Det kan bidrage til et grundlag for den nyuddannede sygeplejerskes varetagelse af grundlæggende medicinadministration. Bogen har en god pædagogisk opbygning med en struktureret og tilgængelig tekst, som suppleres med henvisninger til hvor uddybende viden kan findes. Det giver mulighed for selvstudie. De skematiske frem­ stillinger og illustrationerne skaber rum for forskellige former for læring. Tekstens henvisninger til kliniske sammenhænge kan motivere og fastholde læseren og anskueliggøre betydningen af grundlæggende farmakologisk viden som baggrund for en faglig kompetent administration af lægemidler. Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men specielle forhold for jordmoderstuderende behandles også, ligesom uddannede sundhedsprofessionelle også kan have glæde af bogen. Af Jane Brask-Pedersen, Lektor, Cand. Cur. UCN, jnb@ucn.dk

53


fagligt selsk ab for under visende sygeple jesker

B ogan Sygeplejens fundament meld elser Boganmeldelse

Hundborg S. og Lynggaard B. (red.)2013. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Der findes flere grundbøger for sygeplejestuderende. Sygeplejens fundament udkom første gang i 2005 og er i år udkommet i en ny udgave. Siden den 1. udgave i 2005 er der sket en del ændringer. Det er nu Steen Hundborg og Birgit Lynggaard, der er redaktører på bogen. Første udgave var i 2 bøger. Denne udgave er 793 sider lang og er i paperback. Bogen er inddelt i 61 kapitler. Trods dette virker det fornuftigt med en samlet udgave. De mange kapitler giver en god oversigt over, hvor man kan finde den viden, man har brug for. Bogen er rettet mod sygeplejestuderende og er tænkt som en grundbog. Bogen er opbygget med en generel del og en del, som er opbygget efter sygeplejerskens virksomhedsområde og kommer på denne måde omkring det, man kan kalde grundlæggende sygepleje. En stor del af bogen er rettet mod de første moduler i uddannelsen. Selvom den generelle del indeholder emner til senere moduler. Den generelle del indeholder 21 kapitler med emner som sygeplejens historie, patientologi, sygeplejeprocessen, omsorg, sygepleje og samfund og døden og sorgprocessen. Del 2 har overskrifterne: udøvende, ledende formidlende og udviklende sygepleje. Kapitlerne er tro mod sygeplejerskeuddannelsen som en generalistuddannelse, men har dog også udvalgt enkelte specialistfunktioner som fx. sygepleje til socialt udsatte grupper. Ligesom emner som er specielt oppe i tiden og er beskrevet som fx. evidens i sygeplejen og accelererede patientforløb. I en bog af denne type, som tager fat på mange emner, vil det selvklart være en introducerende behandling af de forskellige emner, og bogen lægger da også vægt på, at der er udførlige referencelister efter hvert kapitel, og dette er med til at gøre bogen studieegnet. I revisionen og den nye opbygning er det tydeligt, at der har været nogle til- og fravalg. Jeg har specielt lagt mærke til, at åndelig og eksistentiel omsorg er udeladt. Det betyder, at sygeplejen som helhedsperspektiv er behandlet uden dette område. Bogen er holdt i et letlæseligt sprog, og de forskellige kapitler er korte og lette at gå til. Hvilket jeg ofte oplever, at de sygeplejestuderende efterspørger. Bogen er kompletteret med en hjemmeside, hvor der findes supplerende materiale i form af cases, studiespørgsmål, links til relevante hjemmesider o.s.v., og der loves, at siden vil blive løbende opdateret. Dette gør bogen studieegnet og kan være med til at fremtidssikre bogen, hvis der skulle gå 8 år eller mere inden den næste revidering. Jeg kan klart anbefale bogen som grundbog på sygeplejestudiets første moduler. Inge-Lise Churchill. Lektor ved sygeplejerskeuddannelsen UCN

54


Redaktionen

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Ansvarshavende redaktør, lektor, studiekoordinator Anne Mette Olesen VIA Univerity College, Sygeplejerskeuddannelse i Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro -Tlf: 87 55 22 58 e-mail: amol@viauc.dk Privat: Hirsevænget 9, 7490 Aulum - Tlf: 97 47 32 76 e-mail: amolesen@email.dk Diana Schack Thoft, lektor Proffessionshøjskolen Univerity College Nordjylland, Selma Lagerløfts Vej 2, 9220 Ålborg Øst Tlf.: 72 69 10 56 e-mail: dst@ucn.dk Privat: Kærløbervej 16, 9270 Klarup - Tlf. 98 15 95 66 Pia Koustrup, lektor VIA Univerity College, Sygeplejeskeuddannelsen i Århus, Hedeager 1, 8200 Århus N,- Tlf.: 87 42 27 27 e-mail: pkou@viauc.dk Privat: Aabenraavej 38, 8600 Silkeborg - Tlf.: 86 80 19 60 Bodil Winther, lektor Udviklingssygeplejerske Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Kabbeltoft 25, 7100 Vejle Tlf. 79 40 68 15 email: bodil.winther@slb.regionsyddanmark.dk Privat: Krogsmindevej 7, 7100 Vejle - Tlf.: 75 85 30 14 e-mail: bodilwinther7100@gmail.com Karen Steenvinkel Pedersen, lektor, ph.d-studerende University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 63 18 32 69 e-mail: ksep@ud.dk Privat: Lahnsgade 85, 5000 Odense C - Tlf. 66 13 80 03

Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal være redaktionen i hænde senest: 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk

Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075 Published by ISSUU.COM

Uddannelsesnyt 4 2013  

Uddannelsesnyt byder alle læsere velkommen til denne elektroniske udgave .

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you