__MAIN_TEXT__

Page 1

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

NR. 3 · 25. ÅRGANG 2014

UDDANNELSESNYT

FSUS 24

BOGANMELDELSE Videnskabsteori – lærebog for sundhedsprofessionelle

27

side

Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning

side

side

9

Bestyrelsesvalg FSUS 2015


Indholdsfortegnelse

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

22

3

Leder Af Lisbeth Vinberg Engel

4

Indkaldelse til generalforsamling i FSUS

5

Studieliv Af Mette Braad og Marianne Ibsen

9

Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning Af Bettan Bagger, Kitt Vestergaard, Karen Margrethe Maglekær, Tove Grønvold, May-Britt Jonasson og Kathrine Krageskov Eriksen

14

Erfaring med Effektiv Gruppevejledning styret af facilitator Af Inge Bork Hansen , Inge Schultz Jørgensen og Birte Kaiser

17

Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne Af Eva Ulstrup, Anette Judithe Madsen, Thea Bollerup-Jensen og Jette Rasmussen

23

Opfordning fra Redaktionen. Boganmeldelser:

24

Obstetrik – en grundbog. Anmeldt af: Lærke Vinberg Rasmussen, Jordemoder

25

Tab og sorg . En grundbog for professionelle. Anmeldt af: Anna Marie Møller Lidegaard. Lektor, sygeplejerske og Cand. pæd. pæd

26

Videnskabsteori – lærebog for sundhedsprofessionelle. Anmeldt af: Camilla Bernild, Cand.mag., Ph.d. studerende ved RUC og NOH

27

Information om bestyrelsesvalg

29

Notits fra netværket for kliniske vejledere

30

Forårskonference i Bergen


UDDANNELSESNYT NR. 3 · ÅRGANG 2014

Leder

Af: Lisbeth Vinberg Engel · lisbeth.vinberg.engel@gmail.com

Året går på hæld, og du sidder nu med årets sidste nummer af Uddannelsesnyt. Det har været et forrygende år i Uddannelsesnyt. En ny redaktion er blevet født og har fostret tre nye udgivelser. Tak til alle fordi I er så aktive at indsende kvalificerede artikler og boganmeldelser, så bladet kan fremstå som det gør; læsevenligt og inspirerende for undervisende sygeplejersker. I dette nummer kan du læse ”Studieliv” skrevet af studievejleder Mette Braad og Marianne Ibsen fra sygeplejerskeuddannelsen i Ålborg. Mette og Marianne zoomer ind på professionsbachelorstuderendes trivsel – særligt de studerende, som har dumpet en prøve, de efterfølgende består. Læs hvilke særlige udfordringer, disse studerende har. Bettan Bagger og hendes team fra UCSJ og Geriatrisk afdeling på Næstved sygehus zoomer ind på, hvordan forskning og uddannelsesforløb kan kobles, så de studerendes kompetencer øges. Det gør de i artiklen ”Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning”. I artiklen “Effektiv Gruppevejledning” fra Intensiv afdeling på Sydvestjysk sygehus kan du læse om, hvordan man kan vejlede flere personer på en gang. En vejleder udtaler, at ”gruppevejledning giver nye ideer og øger min kreativitet som vejleder. Metoden stimulerer til nytænkning og pædagogisk udvikling”. Artiklen er et resultat af et samarbejde med UC Syddanmark. Hvad stiller man op over for et hold studerende med meget forskellige forudsætninger? Det zoomes der ind på i artiklen “Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne”. Uddannelsesnyt giver plads til, at UC Lillebælts Ergoterapeutuddannelse får mulighed for at præsentere foreløbige resultater fra et aktionslæringsprojekt. Metoderne til undervisningsdifferentiering kan inspirere til kompetenceudvikling inden for alle professionsuddannelser. Foruden ovenstående artikler kan du læse 3 boganmeldelser samt alle gode grunde til, at netop du skal deltage aktivt i valg til bestyrelsen af FSUS og selv overveje at stille op til valget i marts måned! God læselyst!

Lisbeth Vinberg Engel Ansvarshavende redaktør

3


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

FSUS Generalforsamling Indkaldelse til Generalforsamling i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

10. marts 2015 kl. 17.00 Blangstedgårdsvej 4, 5240 Odense

Forslag til behandling på Generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 06. februar 2015

4


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Studieliv Af Mette Braad, Lektor og studievejleder, Cand. Scient. San., Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland Marianne Ibsen, Studievejleder, Cand. Scient. San., Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland.

Emneord: Frafald, trivsel, professionsbachelor, studerende, kvalitative interview

Studerende med særlige udfordringer (fx mønsterbrydere og sensitive/sårbare studerende) er vanskelige at identificere tidsnok til at kunne forebygge studie­ mæssige problematikker som fx ikke-beståede prøver, stigmatisering, stress og depression. Problematikker der kan føre til personlige nederlag og mistrivsel og i sidste ende føre til, at de studerende er frafaldstruede og/eller frafalder (1-3). En række publicerede artikler giver mere eller mindre direkte bud på, hvilke særlige udfordringer studerende kan have undervejs i studiet, og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel. Disse artikler fokuserer på og identificerer variable, der er associeret med fastholdelse og/eller frafald (4-8), hvor frafald sjældent skyldes en enkelt årsag men er multifaktoriel (9-13). Studievejledning skal i uddannelsesforløbet støtte den studerende fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet (14). Som studievejledere er vi dermed optagede af at kunne identificere studerende, som har særlige udfordringer undervejs i studiet. Vi har en klar men udokumenteret oplevelse af, at der bliver flere studerende, der har vanskeligt ved at begå sig både fagligt og socialt. Erfaringsmæssigt tager disse studerende sjældent selv initiativ til at kontakte studievejledningen tidsnok til at forebygge studiemæssige problematikker, hvorved risikoen for frafald øges. Som studievejledere har vi som opgave at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel (14). Den studerendes trivsel er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i studielivet. Trivsel er et udtryk for velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet. Trivsel er et personligt aspekt ved tilværelsen, som ska-

Resumé

Studerende med særlige udfordringer er vanske­ lige at identificere tidsnok til at kunne forebygge studiemæssige problematikker som ikke-beståede prøver og stress. På denne baggrund undersøgte vi, hvilke særlige udfordringer studerende på pro­ fessionsbacheloruddannelser, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået har, og hvilken betydning disse udfordringer har for de studerendes trivsel. Vores undersøgelse be­ stod af interview og desk-reseach. Vi udledte af interviewene to temaer (”Kulturchok”/”Det er min egen skyld”) og genfandt disse fund i eksisterende viden på området. Det står tilbage at afklare, hvilke studiestøttetilbud, der imødekommer disse særlige udfordringer – begrebet self-efficacy kan i denne sammenhæng være interessant at under­ søge.

bes af erfaringer og mødet med omgivelserne. Trivsel er i de senere år blevet et vigtigt redskab i vurderingen af de livsvilkår og den livskvalitet, der udvikles i omsorg for sårbare grupper (15). I et forsøg på at indfange hvilke særlige udfordringer studerende på professionsbacheloruddannelser har, valgte vi at interviewe studerende, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået. Vi formodede, at disse studerende ville være åbne og reflekterende i forhold til, hvorfor de dumpede første gang og bestod

5


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

anden gang. Dermed antog vi, at vi kunne få viden om de studerendes udfordringer og disse udfordringers betydning for deres trivsel (15). På denne baggrund interviewede vi fire tilfældige studerende (to sygeplejestuderende og to datamatikerstuderende), som alle havde dumpet mindst én prøve, som efterfølgende var bestået. De studerende blev interviewet ud fra en interviewguide udarbejdet med inspiration dels fra vores mangeårige erfaring som studievejledere, og dels fra den baggrundslitteratur vi primært havde orienteret os i (1-3, 16-18). Ved analysen af interviewene havde vi – inspireret af Kvale og Brinkmann – en hermeneutisk tilgang med fokus på at forstå den mening de interviewede udtrykte (19). Interviewene blev suppleret med en systematisk litteratursøgning i relevante databaser. Søgningen gav 194 artikler. Af disse blev 25 artikler identificeret som relevante for undersøgelsen.

Fund Ved analyse af interviewene fandt vi frem til to hovedtemaer. Det ene tema kaldte vi ”Kulturchok”, og det andet tema kaldte vi ”Det er min egen skyld”. Begge benævnelser blev valgt, fordi det er udtryk, de studerende selv anvendte.

Kulturchok Alle informanterne beskrev, at der er stor forskel på at læse på gymnasiet og på en videregående uddannelse. Det er en stor og ukendt forandring. Det kom bag på dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man skulle være, og hvor svært det hele var. Dette illustreres af følgende citater: Før jeg startede havde jeg overhovedet ikke overvejet, hvor hårdt studiet herude var, og hvor mange ressourcer, der skulle afsættes. Altså, det var et nederlag at dumpe første gang, også fordi jeg har aldrig dumpet noget før, så det var jo lige et slag i maven, man blev lidt, du ved, ked af det. Jamen ….da jeg startede herude, fik jeg nok lidt af et kulturchok, over hvor meget den her uddannelse kræver af en…….vi var mange der sådan, hold da op, blev blæst omkuld - havde slet ikke forventet så mange lektier Disse udsagn understøttes af flere undersøgelser, hvor de studerende angiver, at arbejdsmængden har en stor indflydelse på deres liv og kan være en medvirkende årsag til frafald (6, 20).

6

I en kvalitativ undersøgelse fra 2012 anvender flere af de studerende, der blev individuelt interviewet netop ordet ”kulturchok” om det at starte på en videregående uddannelse. Ligeledes belyses det, at de studerende ikke vidste, hvad de gik ind til (20), at det er hårdt at studere (21), og begrebet ”tranfer-shock” anvendes (22). Det kom nok lidt bag på mig, at det er så akademisk og så evidens,… at der var så meget i det…. Det har i hvert fald påvirket det første år rigtig meget, for det var jo komplet anderledes studieforløb end jeg havde regnet med, og jeg havde ikke troet, at teorien ville være så svær. Jeg havde ikke lige tænkt over så meget svær teori, der egentlig var, så det tror jeg også var noget, der kom bag på mig der til modul 1 prøven, hvor meget man egentlig skal kunne efter 10 uger. Så ja jeg havde nok et lidt forvrænget billede i starten. Anden gang vidste jeg, hvad der blev forventet af mig [til omprøve]. Disse citater understøttes af et review fra 2011, hvor det går igen, at de studerende angiver, at de er overvældede over de akademiske krav (9). Et af spørgsmålene, der blev stillet i interviewet, lød: hvad har du med i rygsækken fra tidligere? Det var et åbent spørgsmål og dermed op til informanterne selv at vælge ud, hvad de ville fortælle: Min far er uddannet i butik og min mor SOSU hjælper, så det har nok været en faktor, som jeg har haft lidt imod mig. ….. hvis man kommer fra et mere lavt uddannet miljø, hvor det i bund og grund mest handler om at få et job og mad på bordet – på den måde har mit udgangspunkt været lidt anderledes end nogen der kommer fra højtuddannelse familier….Jeg har ikke kunnet spørge mine forældre til råds, hvis jeg har siddet og været frustreret over et eller andet, jeg ikke kunne finde ud af. Jeg har gået mange år hvor jeg sådan set ikke rigtig har vidst hvad det egentlig vil sige at studere på en hensigtsmæssig måde. Det hjælper selvfølgelig ikke så meget på situationen.

Det er min egen skyld Det fremgår af mange udsagn fra informanterne, at de oplever, det er deres egen skyld, at de ikke trives i uddannelsen, og at de ikke kan følge med i undervisningen eller bestå prøverne. De udtrykker sig på forskellig måde om, hvad det er, de oplever, der har været medvirkende til dette, og hvordan de påvirkes af ikke at bestå en prøve:


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Jeg ville ha skiftet til noget, der var knapt så højt i systemet [inden omprøve] fra en videregående uddannelse så til en erhvervsuddannelse. Altså den der følelse af nederlag, gjorde at jeg ikke, måske ikke havde så meget mod på uddannelsen mere………. Når jeg ikke kunne bestå modul 1……så følte jeg lidt, hvad laver jeg herude agtigt, fordi jeg tydeligvis ikke er klog nok til at være her. Sådan havde jeg det. Jeg lærer aldrig at udnytte de kompetencer, jeg nu engang lærer med årene. Jeg er på en måde konkret tænkende og har brug for, at den bliver serveret. Jeg har det bedst med ting, der kan placeres i kasser. Hvis det bliver diffust, bliver jeg let forvirret. …….der er nogle undervisere, hvor det går tjep tjep tjep, og noterne på tavlen ikke er noget, man kan finde hoved og hale i altid. Det er også med til man tænker “Wow, det kan jeg jo ikke det her”, og bliver også sådan lidt “Jeg kunne lige så godt være blevet hjemme, jeg forstår det ikke alligevel”. …..så jeg havde ikke rigtigt overskud til at skulle sidde, som jeg nu godt ved, jeg skulle have gjort, det gjorde jeg ikke, så det er 100 procent min egen skyld, fordi vi blev godt informeret. Undersøgelser viser, at der er tendenser til, at de stude­ rende der frafalder finder de akademiske krav svære at forstå (7, 22, 23). Dette underbygges med følgende citat fra en af artiklerne: ”And you are like sitting there just feeling totally stupid, so you just like keep quiet and just don´t admit you haven´t got a clue” (7). Et dårligt prøveresultat kan være nok til at få studerende til at tænke katastrofetanker og give dem ideen om, at de ikke er gode nok, og at studiet aldrig vil lykkes (22, 23). Selv om der er store udfordringer, og informanterne kan fortælle om disse, siger de samtidig, at de har svært ved selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre.

Flere undersøgelser viser, at det er vigtigt at have støtte fra familie, venner/medstuderende og undervisere/ studievejledere i forhold til at gennemføre en uddannelse (9, 21, 24). Støtte fra medstuderende har den betydning, at studerende erkender, at andre studerende har de samme oplevelser som dem selv (9).

Uddannelsesmæssige perspektiver De studerende er ofte modvillige overfor at spørge om hjælp, fordi de ser dette som en falliterklæring. Derimod sætter de studerende pris på, når studievejledere/ undervisere tilbyder deres hjælp (23). Denne tendens genfindes hos undervisere/studievejledere, der oplever, at de studerende, der har behov for støtte ikke dukker op, når der er mulighed for at få støtte (7). Der findes meget begrænset litteratur om effekten af forskellige studiestøttetilbud, og disse få studier er baseret på en bred række af tilgange (10, 12, 17, 25). I litteraturen findes indikationer for, at studerendes robusthed er vigtig i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse (4, 9). Det er ligeledes vigtigt at have et mål med den uddannelse, man er i gang med (4, 6, 21). Selfefficacy bliver hermed et relevant begreb at kigge nærmere på, da det ifølge Bandura handler om personens tro på egen evne til at kunne udføre en given opgave. Hvis man har en stærk følelse af self-efficacy, fremmer det, ifølge Bandura, ydeevne og velvære, fordybelse og interesse. Det betyder også, at den enkelte opstiller udfordrende mål for sig selv og udviser et stærkt engagement. Det er alt sammen elementer, der har betydning for udbyttet af læring og udvikling (26, 27). Det bliver på denne baggrund interessant at finde et eller flere relevant(e) studiestøttetilbud, der imødekommer de særlige udfordringer, som dels de studerende udtrykker i interviewene, og som genfindes i litteraturen. Studiestøttetilbud der kan øge de studerendes self-efficacy (28, 29).

Der skulle meget til for at jeg ville opsøge studievejledningen i starten. Det er en prestigeting at gå gennem sine tests og bestå. Jeg har nok ændret mig til at spørge om hjælp nu – det er jeg blevet bevidst om, jeg kan være nødt til. …….vejledning kan hjælpe en del på det. Det er en god måde at få indbygget tingene på, men hvis man så ikke er særlig god til at spørge om hjælp, så hjælper det heller ikke særlig meget……

7


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Referencer 1. Björg J. Birgisdóttir, Sigríður Hulda Jónsdóttir, Anna Sigurðardóttir. WATCH: En brugsbog i gruppevejledning. 1. ed. Valby: Schultz; 2012. 2. Nielsen JC, Sørensen NU. Når det er svært at være ung i DK: Viden og råd om unges trivsel og mistrivsel. Kbh.: CeFU, Center for Ungdomsforskning; 2011. 3. Thorsteinsson HG, Malmstrøm Jensen B. “Jeg kommer heller ikke i dag”: Om støtte af sårbare unge i uddannelse. 1. ed. København: Undervisningsministeriet; 2010. 4. Crombie A, Brindley J, Harris D, Marks-Maran D, Thompson TM. Factors that enhance rates of completion: What makes students stay? Nurse Educ Today. 2013;33(11):1282-7. 5. Evans DB. Examining the influence of noncognitive variables on the intention of minority baccalaureate nursing students to complete their program of study. J Prof Nurs. 2013;29(3):148-54. 6. Hamshire C, Willgoss TG, Wibberley C. Should I stay or should I go? A study exploring why healthcare students consider leaving their programme. Nurse Educ Today. 2013;33(8):889-95. 7. Williamson GR, Health V, Proctor-Childs T. Vocation, friendship and resilience: A study exploring nursing student and staff views on retention and attrition. Open Nurs J. 2013;7:149-56. 8. Nnedu CC. Recruiting and retaining minorities in nursing education. ABNF J. 2009;20(4):93-6. 9. Cameron J, Roxburgh M, Taylor J, Lauder W. An integrative literature review of student retention in programmes of nursing and midwifery education: Why do students stay? J Clin Nurs. 2011;20(9-10):1372-82. 10. Dante A, Petrucci C, Lancia L. European nursing students’ academic success or failure: A post-bologna declaration systematic review. Nurse Educ Today. 2013;33(1):46-52. 11. Loftin C, Newman S, D., Gilden G, Bond M, Lou, Dumas B, P. Moving toward greater diversity: A review of interventions to increase diversity in nursing education. J Transcult Nurs. 2013;24(4):387-96. 12. Eick SA, Williamson GR, Heath V. A systematic review of placement-related attrition in nurse education. Int J Nurs Stud. 2012;49(10):1299-309. 13. Urwin S, Stanley R, Jones M, Gallagher A, Wainwright P, Perkins A. Understanding student nurse attrition: Learning from the literature. Nurse Educ Today. 2010;30(2):202-7. 14. Bekendtgørelse Om Uddannelsen Til Professionsbachelor i Sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008. Uddannelses- og Forskningsministeriet. 15. Gyldendal. Den store danske [Internet]. København K: Gyldendal [cited 2014.10.29]. Available from: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_ og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/ trivsel?highlight=trivsel.

8

16. Blume Jensen K, Kolodziejczyk C, Pilegaard Jensen T. Frafald på professionsbacheloruddannelserne: Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sigKbh.: AKF -Anvendt kommunalforskning; 2010. 17. Danmarks Evalueringsinstitut. Fastholdelse på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser: Overblik over bredden af fastholdelsesindsatser og indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem. Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut; 2011. 18. Strange K. Frafaldsundersøgelser på professionsbacheloruddannelserne: Inspiration til jer der vil i gang med at lave frafaldsundersøgelser, eller vil have mere ud af de frafaldsundersøgelser I laver. Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut; 2010. 19. Kvale S, Brinkmann S. Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. 2. ed. Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications; 2009. 20. Fowler J, Norrie P. Development of an attrition risk prediction tool. Br J Nurs. 2009;18(19):1194-200. 21. Knight J, Corbett A, Smith C, Watkins B, Hardy R, Jones G. “What made me stay?” A review of the reasons student nurses enrolled in a bachelor of nursing programme completed their studies: A descriptive phenomenological study. Nurse Educ Today. 2012;32(8):e62-5. 22. Williams MG. Attrition and retention in the nursing major: Understanding persistence in beginning nursing students. Nurs Educ Perspect. 2010;31(6):362-7. 23. Poorman SG, Webb CA, Mastorovich ML. Students’ stories: How faculty help and hinder students at risk. Nurse Educ. 2002;27(3):126-31. 24. Pitt V, Powis D, Levett-Jones T, Hunter S. Factors influencing nursing students’ academic and clinical performance and attrition: An integrative literature review. Nurse Educ Today. 2012;32(8):903-13. 25. Mathar H. Frafald og fastholdelse af studerende i sygeplejerskeuddannelsen. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd; 2011. 26. Bandura A. Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman; 1997. 27. Tolstrup M. Ressourcefokuseret vejledning. [Internet]. Kbh.: Nota; 2014. 28. Breso E, Schaufeli W, Salanova M. Can a self-efficacybased intervention decrease burnout, increase engagement, and enhance performance? A quasiexperimental study. Higher Education: The International Journal of Higher Education and Educational Planning. 2011;61(4):339-55. 29. Davidson OB, Feldman DB, Margalit M. A focused intervention for 1st-year college students: Promoting hope, sense of coherence, and self-efficacy. J Psychol. 2012;146(3):333-52. Tak til Finn Nordbjerg for interview af datamatikerstuderende


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning Af Bettan Bagger, forskningsmedarbejder, ph.d.-stud., Kitt Vestergaard, forskningsmedarbejder, ph.d.-stud., Karen Margrethe Maglekær, lektor, cand. cur., Tove Grønvold, klinisk uddannelseskonsulent, master i voksenuddannelse, May-Britt Jonasson, klinisk vejleder, SD, Geriatrisk afd., Sygehus Næstved, På billedet fra venstre til højre ses Tove, Kitt, Bettan og May-Britt

Kathrine Krageskov Eriksen, forskningsprogramleder, ph.d. University College Sjælland.

Nøgleord: Kompetence, forskning og udvikling, adjunktforløb, studerende-involvering, nye kliniske eksamensformer, innovation, brobygning, teori-praksis.

Resumé

Nye sygeplejersker skal ifølge uddannelsens mål

Uden Grænser (LUG)). Herefter fokuseres på et

bl.a. kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og

enkelt projektnedslag med det formål at eksem­

anvende kendt viden i nye sammenhænge samt

plificere, hvordan det konkrete forskningsforløb

følge, anvende og deltage i forskningsarbejde

skaber nye koblinger på tværs af institutioner

inden for sundhedsområdet (1). Denne artikel

og sektorgrænser, og hvordan dette knyttes til

præsenterer et konkret bud på, hvordan ud­

og kvalificerer adjunktkvalificering og forløb for

dannelse og forskningsforløb kan kobles således,

grunduddannelsesstuderende.

at de studerendes mulighed for at udvikle denne

flekteres og perspektiveres der til den betydning,

type af kompetencer styrkes. Artiklen beskriver

sådanne projekter og koblinger har for fremtidens

således koblingen mellem grunduddannelse, ad­

professionsbacheloruddannelser.

Afsluttende

re­

junktkvalificering og et aktuelt forskningsprojekt delvist finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og udført i et samarbejde mel­ lem University College Sjælland, Roskilde Univer­ sitet og konkrete sundhedsfaglige praksisfelter. Formålet med projektet er empirisk at undersøge samarbejdet omkring patientforløb for den vok­ sende gruppe af kroniske og såkaldte komplekse patienter på tværs af grænser mellem sektorer og faggrupper. Endvidere - med afsæt i analyserne af den indsamlede empiri - at samarbejde med relevante aktører fra praksis om at udvikle for­ slag til nye veje til at fremme forløbskvaliteten, omfattende såvel den sundhedsfaglige som den patientoplevede kvalitet. Artiklen giver indled­ ningsvist en kort introduktion til projektet (Læring

Indledning University College Sjælland (UCSJ) kører i 2013-14 det EU-regionalfondsstøttede projekt LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland i samarbejde med Roskilde Universitet (2). Projektet omfatter 4 større underprojekter, hvor det beskrevne projekt har følgende omdrejningspunkt: Forskning i og udvikling af nye veje til at styrke kvaliteten af forløb og indsatser for de voksende grupper af kroniske og såkaldte komplekse patienter. Projektet har således fokus på læring og innovation på tværs af grænser mellem aktører og de forskellige dele af sundhedsvæsenet via etablering af koblinger mellem aktører og praksissammenhænge, der er i et direkte eller indirekte afhængighedsforhold i forhold til udformning af en given ydelse. Metodisk arbejdes der med nye former for netværk, videndelings- og samarbejdsplatforme der, på tværs af sektor- og professionsgrænser og på tværs af bruger-, praksis-, forsknings- og

9


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

uddannelsesperspektiver, skal øge den tværgående forståelse af og udviklingssamarbejde om kvaliteten af sammenhængende forløb (2). Vi giver indledningsvist en kort introduktion til projektet (Læring Uden Grænser (LUG)) og fokuserer herefter på et enkelt projektnedslag med det formål at eksemplificere, hvordan det konkrete forskningsforløb skaber nye koblinger på tværs af institutioner og sektorgrænser, og hvordan dette knyttes til og kvalificerer adjunktkvalificering og forløb for grunduddannelsesstuderende.

Forskningsspor i projektet De konkrete forskningsspor i projektet er etableret i samarbejde med tre udvalgte praksissammenhænge, hvor der er et eksisterende fokus på at skabe tværgående sammenhæng og på at styrke borgerinvolveringen i eget forløb. Dette omfatter: 1) Sammenhængende indsats for borgere med demens og deres pårørende (i samarbejde med Roskilde Kommune), 2) det tværsektorielle samarbejde ift. borgere med KOL (KOL-Kompetencecenteret, Region Sjælland) og 3) den genindlagte skrøbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom (Geriatrisk Afdeling, Næstved Sygehus). I de tre forskningsspor arbejdes empirisk med at udvikle forståelsen af sammenhæng og kvalitet med afsæt i såvel de professionelles som borgerne og de pårørendes perspektiv via interviews og observationsstudier. I hvert nedslag er etableret en projektgruppe med forskere fra UCSJ, repræsentanter fra praksis samt adjunkter fra UCSJ’s grunduddannelser. Adjunkterne er tilknyttet projektgrupperne som led i deres adjunktkvalificerings­ forløb (3) ud fra interesse, og der er tilstræbt en vis diversitet i forhold til deltagernes uddannelsesbaggrund og den professionsbachelor-grunduddannelsesretning, de hver især er tilknyttet. Studerende-involvering sker ved involvering af sygeplejerskestuderende i 12. modul og sundhedsprofessionsbachelorstuderendes bachelorprojekter. På tværs af de tre forskningsspor sam­arbejdes med Roskilde Universitet. Som beskrevet vil vi her diskutere, hvordan projektets kobling mellem forskningsdel, adjunktkvalificering og grunduddannelse eksemplificerer nye interessante tilgange til udvikling af fremtidens professionsbacheloruddannelser. Vi vil som afsæt for den generelle diskussion dykke lidt dybere ned i de konkrete erfaringer fra projektet ved at fokusere særligt på sporet om tværsektorielle forløb for den skrøbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom, hvor der er arbejdet med særligt fokus på faktorer af betydning for genindlæggelse/uhen­ sigtsmæssig indlæggelse.

10

Etablering af forskningssamarbejde med Geriatrisk Afdeling, Næstved Sygehus Et af sundhedsvæsenets helt store udfordringer er at sikre patienterne et sammenhængende forløb. Det være sig både i sekundær sektor internt imellem sygehuse og afdelinger og på tværs af primær og sekundær sektor. Særlige udfordringer ses i forhold til den ældre ofte sårbare medicinske patient (4). Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan (2011), skal indsatsen styrkes for den ældre medicinske og kronisk syge patient med henblik på forebyggelse af genindlæggelser. Der peges bl.a. på mere sammenhæng i de sundhedsfaglige indsatser, øget patientinddragelse og reduktion af antallet af både indlæggelser og genindlæggelser (4). På Geriatrisk Afdeling på Næstved Sygehus har man siden 2010 haft fokus på mere effektive og mere sammenhængende patientforløb. Endvidere har afdelingen i et samarbejde med UCSJ, og som del af et overordnet projekt mellem Region Sjælland og UCSJ om udvikling af nye kliniske læringsformer, søgt at kombinere kvalitetsudvikling af det sammenhængende patientforløb med udviklingen af en ny klinisk undervisnings- og eksamensform på de sygeplejerskestuderendes modul 12 (5). Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (1), skal de studerende medvirke til at skabe kontinuitet på tværs af sektorer i pleje- og behandlingsforløb, og på modul 12 skal de studerende især arbejde med komplekse patient-/borgerforløb, ledelse og udvikling af sygeplejen i klinisk praksis. Geriatrisk Afdeling har gennem uddannelsesudviklingsprojektet haft anledning til at sætte fokus på, hvordan udskrivelsesforløbet fra af­delingen til eget hjem forløber med fokus på det sammenhængende patientforløb (5). UCSJ og Geriatrisk Afdeling har således haft et flerårigt tæt samarbejde omkring afvikling af modul 12-studerendes eksamen, der altså via LUG-projektet blev udbygget med en forskningsmæssig fokusering på kvali­ tetsudvikling af tværsektorielle forløb for den skrøbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom med særligt fokus på faktorer af betydning for genindlæggelse eller uhensigtsmæssig indlæggelse.

Forskningsmetodiske overvejelser i meget korte træk Selvom fokus for nærværende artikel ikke er det forsk­ ningsmetodiske, vil vi for forståelsen af konteksten kort skitsere det etablerede forskningssamarbejde lidt nærmere. Som sagt sigter det mod at undersøge sammenhænge i tværsektorielle forløb og har derfor særligt fokus på kritiske faktorer i sektorovergange ift. genindlæggelser/uhensigtsmæssige indlæggelser, be-


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

lyst ud fra deltagende aktørers perspektiv; borger og pårørende samt de sundhedsprofessionelles. Projektet stiller dermed spørgsmålene: ■ Hvordan vurderer geriatriske patienter med medicinsk sygdom selv deres udskrivelsesforløb fra Geriatrisk Afdeling til eget hjem med fokus på oplevet sammenhæng? ■ Hvordan vurderer de forløbsinvolverede sundheds­ professionelle udskrivelsesforløbet/overdragelsesforløbet fra Geriatrisk Afdeling til eget hjem med fokus på det sammenhængende patientforløb? I projektet arbejdes bl.a. med varianter af ’sneboldmetoden’ (6), som i sin oprindelige form tager udgangs­ punkt i en konkret nutidssituation. I forhold til den genindlagte svage ældre patient søges der informationer bagudrettet om betydningsfulde begivenheder i det aktuelle forløb. Der foretages interview med genindlagte ældre svagelige medicinske patienter og deres pårørende med henblik på at få deres beskrivelser af deres sidste udskrivelse, deres hjemkomst og de personer, der har været involveret i udskrivelsen. Dette er med henblik på at etablere forståelse af begivenhedsfor­ løbet i forhold til patienternes og de pårørendes forklaring af forløbet fra udskrivelsen; over hjemkomst og til genindlæggelse som en sekvens af (meningsgivende) hændelser. Vi skal her spare læseren for mere uddybede metodiske og etiske overvejelser, der naturligvis indgår i projektet, og fokuserer på omdrejningspunktet i denne sammenhæng, nemlig hvordan adjunkter og stude­ rende konkret involveres i projektet.

Adjunktinvolvering Som led i lektorkvalificeringsprocessen (3) skal adjunkter ansat i professionshøjskolesektoren arbejde med både undervisnings- og forsknings- og udviklingsopgaver. Adjunkter fra UCSJ’s grunduddannelser er tilknyttet LUG-projektet med dette sigte. I det følgende præsenteres de særlige muligheder, en tilknytning til et større og længerevarende forskningsprojekt giver for såvel adjunkternes egen kompetenceudvikling samt for udviklingen af grunduddannelserne. Desk-research Det er en naturlig del af ethvert forskningsprojekt at forholde sig til eksisterende viden på området. Adjunkterne har i LUG-projektet indgået i en indledende desk-research med henblik på kortlægning af eksisterende undersøgelser, anbefalinger og projekter på området både nationalt og internationalt. De abstracts, der er fund­et og udvalgt via søgedatabaser og internetsøgning ud fra de aftalte inklusions- og eksklusions­ kriterier, er læst og diskuteret i projektgruppen. Dette er med henblik på, at artiklerne kan indgå i senere analyser

og diskussioner sammen med de øvrige forskningsfund. Det er en erfaring fra projektet, at dette er en givtig proces i forhold til adjunkternes forskningskompetenceudvikling. Dybdeanalyse og kvalitetsbedømmelse af artikler udgør ikke nødvendigvis en stor del af et mastereller et kandidatstudie, og det er derfor vigtigt at etablere erfaringer med denne proces som del i lektorkvalificeringsforløbet, særligt da dette jo er kompetencer, der skal fremmes hos de studerende jf. Bekendtgørelsens målsætninger om, at færdiguddannede sygeplejersker skal kunne udvikle og anvende viden (1). Et sådant mål fordrer, at de studerende har udviklet kompetencer på et vist niveau til at udvælge og vurdere forsknings­ artikler, herunder at de i nogen grad kan forholde sig kritisk til de præmisser, der ligger til grund for artiklers konklusioner. Adjunkternes eget kompetenceløft kan her ses som direkte løftestang til, at den udarbejdelse af en desk-research, der indgår i de studerendes bache­ lorprojektproces kvalificeres. Og måske åbnes for flere nye typer af bachelorprojekter, hvor de studerende udfordres til fx at udarbejde et systematisk review? Empiriske studier Adjunkterne i projektet indgår endvidere i empiriindsamling fra praksis, i det konkrete tilfælde udførelse af kvalitative interviews med den ældre svagelige patient med medicinsk sygdom og med dennes pårørende. Adjunkterne indgår her i et forskningsfællesskab og kompetenceudvikles ift. konkrete metoder, her udarbejdelse af interviewguides, information og etik ift. deltagere, det konkrete interview- og transskriptions­ arbejde osv. Kompetencer, der analogt til litteratursøgnings- og vurderingskompetencer er vigtige for adjunkternes opgaver i grunduddannelsesregi, både i forhold til vejledning af bachelorforløb og i forhold til det generelle arbejde med udvikling af de studerendes metodekompetencer igennem hele uddannelsen. Konkret vil adjunkterne formodentlig stille større krav til den studerendes metodiske overvejelser og pro­ jektdesign. Ligeledes får adjunkterne udbygget deres kendskab til metoder og værktøjer – i dette projekt fx i forhold til transskription, programmer som professionelle anvender osv., hvilket igen kan kvalificere deres vejledning af studerende. Forskningsværksted Som led i projektet afholder UCSJ i samarbejde med Roskilde Universitet forskningsværksteder. Her diskuteres metodevalg, analyser og teoretiske perspektiver. Forskningsværkstederne medvirker til viden- og er­ faringsdeling på tværs af projektets underspor og til at sikre en gennemgående kvalitet i forskningsprojektet. Adjunkterne deltager naturligvis og får her konkret sparring og erfarer selv den akademiske kvalificeringsproces.

11


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Samlet opnår adjunkten via deltagelse i et sådant større forskningsprojekt en bred kompetenceudvikling. En udvikling, der kan medvirke til, at man som vejleder ikke bare vælger den sikre metode, som er velkendt for en selv, og som man måske kan være tilbøjelig til at vejlede den studerende hen imod, men at man tværtimod tør prøve noget nyt. Dermed transformeres erfaringerne fra forskningsprojektet over i adjunktens daglige virke som underviser, hvilket jo i sidste ende er medvirkende til at sikre udviklingen af de studerendes kompetencer i forhold til de øgede krav i praksisfeltet om systematisk udviklingsarbejde, evidensbasering osv.

Studerende-involvering Dataindsamling Som beskrevet i det forrige interviewes patienter og sundhedsprofessionelle således at der, med inspiration fra ”sneboldmetoden”, forsøges at rulle en snebold tilbage lag for lag med henblik på at finde ud af, hvad der kunne ligge til grund for, at de respektive patienter blev genindlagt. Supplerende dette skal de tilknyttede studerende foretage en art ”brugerrejse” med patienten i dennes udskrivelsesforløb. Man kan sige, at snebolden dermed rulles forlæns, idet de studerende indsamler data i forhold til et igangværende patientforløb via observationsstudier med særligt fokus på patientens forløb og procedurerne i overgangen mellem sekundær og primær sektor. Dataindsamlingsprocessen superviseres af den kliniske vejleder og indgår som en del af baggrunden for eksamen på modul 12, hvor de stude­rende præsenterer og diskuterer deres dataanalyser over for (selvfølgelig) den kliniske vejleder og interessenter i forhold til det fulgte patientforløb fra primær og sekundær sektor. De indsamlede data indgår endvidere i og kvalificerer det samlede analysearbejde i forskningsprojektet.

Fremtidsperspektiver Som pointeret indledningsvist, så er det ikke selve forsk­ ningen og de forventede forskningsresultater, der er i fokus i denne artikel - omend vi med stor spænding ser frem til analysearbejdet, resultaterne og dermed viden om faktorer af betydning for kvaliteten af udvalgte forløb for den ældre skrøbelige patient med medicinsk sygdom. Et afsæt, der kan føre til praksisudvikling og bedre patientoplevet kvalitet. Formålet med denne artikel er derimod at pege på de perspektiver og muligheder, der ligger i sådanne forskningsprojekter med hensyn til kvalificering af adjunktforløb og involvering af studerende i konkrete forskningsforløb. Og dermed i sidste ende pege på,

12

hvordan professionshøjskolernes forskningsopgaver og kravene til adjunktforløb medvirker til at sikre kvaliteten af grunduddannelserne. Sygeplejerskeuddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske, indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Sygeplejersker skal imidlertid også besidde kompetencer til at kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet. Involvering i forskningssamarbejde i samarbejde med praksis, som der her er redegjort for, vil kunne fremme disse kompetencer og sikre sammenhængen mellem uddannelsens teori- og praksisdimensioner. Samtidig synes der at ligge store og uudnyttede potentialer i en tænkning, hvor de studerende ses som værende væsentlige aktører i generering af viden, der kan medvirke til at udvikle kvalitet i forhold til patienten og fx i overgangene mellem sektorer. Dette hænger blandt andet sammen med, at de studerende ikke er dybt forankrede i praksis, men at den perifere deltagelse tillader, at de kan fremkomme med mange innovative ideer til oplevede problemstillinger. De studerende kan ses både som lærende individer og som videngene­ rerende ”medarbejdere”, der kan indhente viden om og i praksis og bringe denne viden i spil. Både med henblik på den direkte kvalitetsudvikling og i forhold til at skabe potentiale for etablering af nye konkrete forsknings­ projekter, der igen kan skabe forandring i praksis og fremme kvalitet i forløb og sammenhænge. Også den kliniske vejleder erhverver et kompetenceløft gennem samarbejdet med adjunkten ift. at arbejde med konkrete forskningsmetoder. Dette kvalificerer kliniske vejleders konkrete vejledning i forhold til de studerendes udarbejdelse af deres udviklingsprojekt på 12. modul. Disse udviklingsprojekter vil formodentlig så i flere tilfælde igen danne baggrund for professionsbachelorprojektet og på den måde sikre en klinisk forankring. Der er således tale om en gensidig win-win situation og en uddannelse og en praksisudvikling, der følger med tidens krav og behov. Her ligger en nøgle til skabelse af mere sammenhæng i uddannelsen, mere autencitet og større sammenhængskraft mellem teori- og praksisfeltet. Som det fremgår af ovenstående, fremmes kompetenceløftet i koblinger mellem uddannelse, praksis og forskning og risikoen mindskes for, at uddannelserne fungerer som simpel reproduktion. Deltagelse i et forsk­ ningsfællesskab er ikke blot en gevinst for den enkelte, men også en gevinst for professionsudvikling og praksisfeltet og kan medvirke til at sikre, at uddannelsen ikke blot konserverer, men fremmer de nye sygeplejerskers kompetencer til at udvikle sygepleje, skabe fornyelse


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet. Og deltagelse i forskning i et samarbejde med og rettet mod praksisfeltet er med til at fremme sammenhængskraften imellem teori og praksis og dermed bidrage til uddannelsernes praksisrelevans også i et praksisudviklingsperspektiv. Det giver øget kvalitet i uddannelsen og for de målgrupper, der modtager sundhedsvæsenets ydelser. Det bliver praksisnær udvikling af sygepleje baseret på forskning og til det bedste for patienten.

Referencer 1. Bekendtgørelse om uddannelsen til uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje https://www. retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493 2. LUG: Læring Uden Grænser http://ucsj.dk/forskning/projekter/lug/ 3. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. BEK nr 249 af 18/03/2014 https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=162234 4. National handlingsplan for den ældre medicinske patient (2011) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/ Publ2011/BOS/DenAeldreMedicinskePatient/DAEMP.pdf 5. Baggrundsrapport for Projekt: ”Nye læringsformer” i klinikken, September 2011, rev. oktober 2011) 6. Hjern, B. og Porter, D. (1981): Implementation Structures. A New Unit of Administrative Analysis. Organization Studies. (OS) 2(3):211-227. 7. Express Sribe www.nch.com.au/scribe

13


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Erfaring med Effektiv Gruppevejledning styret af facilitator Af Inge Bork Hansen a, intensiv sygeplejerske og klinisk vejleder Inge Schultz Jørgensen a, uddannelsesog udviklingssygeplejerske. Birte Kaiser b, lektor, ph.d. a b

Indledning Denne artikel beskriver en pædagogisk udvikling på Intensivt afsnit på Sydvestjysk Sygehus med udgangs­ punkt i gruppen af vejledere, der havde det mest bekvemt i roller som eksperter, rådgivere, mentorer og undervisere. Vejledergruppen var spændt hårdt for. Der var begrænset tid til vejledning, og vejlederne havde en oplevelse af, at de tog et stort ansvar for læringen, og at der ikke var tid nok til vejledning. En forandringsproces blev sat i gang. Målet var en tydeligere ansvarsfor­deling mellem vejleder og den lærende. Desuden var der behov for at optimere og effektivisere vejledningen. En vejleder foretager nu vejledning af flere lærende på en gang, i relevante og mulige situationer, med øget fokus på læringsprocessen og relationen de lærende imellem. Gruppen holder pitstop ved Effektiv Gruppevejledning (1).

Den naturvidenskabelige diskurs udfordres Intensivt afsnit uddanner meget nyt personale, herunder sygeplejersker under specialuddannelse i intensiv sygepleje og sygeplejestuderende. Når sygeplejersker og studerende møder det intensive speciale, rammes de umiddelbart af den naturvidenskabelige diskurs, der hersker i det tætte samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Med denne diskurs fremstilles faglige pro­ blematikker effektivt ud fra lineære og logiske principper. Den faglige uddannelse fungerer i veltilrettelagte rammer, der understøttes af afdelingens instrukser og Den Danske Kvalitetsmodel. Der var i afdelingen enighed om vigtigheden af høj faglighed, men at faglighed ikke kan stå alene, da sygeplejen skal bygge på tre ben (4). Ud over sygeplejerskens faglighed ville vi styrke sygeplejersken i, hvordan hun bruger sin personlighed i det professionelle område og udvikle en pædagogisk metode, som hun kan se sin praksis igennem.

14

Intensiv Afsnit på Sydvestjysk Sygehus Udvikling og forskning, UC Syddanmark

Afsnittes vejledergruppe blev, sammen med uddan­ nelses- og udviklingssygeplejersken og den eksterne lektor og Ph.d. i vejledning, udset til at være den styrende koalition i forhold til at bringe den pædagogiske metode og den professionelle personlighed mere ind.

En proces sættes i gang Der blev arbejdet med at omformulere læringsstrukturen og ændre læringskulturen med øget fokus på pædagogisk og psykologisk opmærksomhed. Målet var at kvalificere vejlederens personlige udvikling og læring gennem forskellige former for kommunikative strategier og dertil hørende repertoire af relationsformer. Vejlederen skulle indtage nye positioner og ikke altid være den rådgivende ekspert endsige den følsomme følgesvend. Hun skal også være den faciliterende leder, der styrer processen effektivt frem mod nye kompetencer (2). Det er netop, hvad den Effektive Gruppevejledning giver mulighed for at afprøve og udvikle. Fra 2009 og over en længere periode blev visionen formidlet og kommunikeret med vejledergruppen og ledelsen i enhver situation, for grundlaget for handling skulle skabes på en bred basis. Der skulle skabes åbenhed for nødvendigheden af - også at arbejde med pædagogisk metode og den professionelle adfærd i relationer for at opnå høj faglighed og kvalitet. To af vejlederne i gruppen gik foran mht. at afprøve nye tiltag i praksis, inden resten af vejlederne fulgte med. Ca. 20 kursister og 35-40 sygeplejestuderende har deltaget flere gange i den del af processen, der omhandler Ef­ fektiv Gruppevejledning. De har deltaget i grupper på mellem 2 og 6 deltagere, sammen med en vejleder.


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Metoden Effektiv Gruppevejledning Effektiv Gruppevejledning bygger på ideen, at vejlederen eller facilitatoren, som vi foretrækker at benævne hende, gennem stærk styring af processen i gruppen, på kort tid fører den enkelte deltager frem mod resultater, der har varig karakter, netop fordi målene er nået i et fællesskab med andre, der kan bevidne fremskridtene.

Effektiv gruppevejledning FFAST modellen Jane Westergaard (2012) · Fokus - Der vælges et fokus eller emne for gruppesessionen på grundlag af en præcis vurdering af deltagernes lærings- og udviklingsbehov · Formål - Der fastlægges et formuleret klart formål for sessionen. Der fastsættes også læringsmål, som er knyttet sammen med sessionens formål. Lærings­ målene giver et klart fingerpeg om, hvilke resultater deltagerne vil opnå gennem processen · Aktiviteter - Der planlægges aktiviteter, som er relevante for emnet og som har retning mod lærings­ målene. Aktiviteterne udvælges ud fra deltagernes forudsætning og behov. · Struktur - Der opstilles en struktur for sessionen for at sikre, at vejledningen både giver deltagerne forskellige læringserfaringer og bygger på tidligere erfaringer. Vejledningen bør have en logisk, rationel struktur, som deltagerne kan følge gennem hele processen, og som fremstår konsekvent og tydeligt for dem · Teknologi - Når alt det ovenstående er fastlagt, gennemfører vejlederen gruppevejledningen og anvender hertil diverse teknikker og kompetencer, som fremmer læringen Gruppevejledningen består af facilitators forarbejde, implementeringsfasen og opfølgningsfasen. Indholdet bygges op over fem forhold: fokus, formål, aktiviteter, struktur og teknikker. En Effektiv Gruppevejledning kan vare fra 20 minutter til et par timer afhængig af antallet af deltagere. Uanset tidsfaktoren har facilitator nøjagtigt fordelt tiden, således at aktiviteterne kan realiseres, når udenomssnak undgås. Gruppevejledningens fokus er tydelig, og de opsatte mål er synlige og opnåelige for alle. Deltagerne er tændte og presses let på tempoet af facilitator. De forskellige pædagogiske redskaber ligger klar på bordet – lige til at bruge sammen med et kortfattet evalueringsskema, som primært spørger til processen. Til en væsentlig del af Effektiv Gruppevejledning hører, at deltagerne er bekendt med indholdet, formålet og aktiviteterne, der skal føre frem til målet. Dette gøres helt klart i opstarten af vejledningen i en kontraktlignende form samtidig med, at en kontakt etableres. Det er facilitators opgave at sikre, at dette sker, samtidig med at hun også umiddelbart skal have deltagerne

på banen. Hensigten er, at der gennem den Effektive Gruppevejledning skabes rammer for, at kolleger lytter til hinandens udfordringer og indgår i en fælles problemeller konfliktløsende proces – styret af facilitator.

Erfaringer med Effektiv Gruppevejledning Vi har nu gennemført mange Effektive Gruppevejledninger. Fokus for vejledningen blev besluttet i vejledergruppen. Den første Effektive Gruppevejledning blev tilrettelagt ud fra et mål for, at sygeplejestuderende og kursister skulle skrive mere i deres individuelle uddannelsesplan henholdsvis logbog. Vejlederne oplevede, at de uden disse noter havde svært ved at bygge videre på de allerede opnåede erkendelser og dermed fastholde et udviklingsperspektiv. En anden gruppe­ vejledning havde fokus på forbindelsen mellem ople­ velser i praksis, faglitteraturen og sygeplejestuderendes læringsudbytte og kursisternes mål. En tredje fik fokus på ”Den besværlige patient”. Vejlederne havde lagt mærke til, at visse patienter i afdelingen blev stigma­ tiserede som besværlige. Da det er helt uacceptabelt, og formentlig bunder i sygeplejerskernes og de sygepleje­ studerendes egen utilstrækkelighed, blev det besluttet at holde dette fokus i gruppevejledningen. Fem af de effektive gruppevejledninger blev optaget på video og analyseret, hvorefter klip fra optagelserne blev vist for samtlige vejledere på Intensiv afsnit med henblik på at samskabe en forståelse af mulighederne i den nye vejledningsmetode. Rollen som facilitator blev endevendt, og vi så, at det kræver stor opmærksomhed og høje kommunikative kompetencer og forhandlingsevner at fordele ansvar og positioneringer (3). For flere af vejlederne blev det udfordrende at se sig selv i rollen som procesfacilitator, der på en og samme tid skal være styrende i forhold til processen og det planlagte indhold, og samtidig lade processen udvikles deltagerne imellem. Det blev synligt for alle, at rollen som den præcise facilitator fordrer mod, viden og styrke og kræver kommunikative kompetencer. Vejlederne har også alle selv været deltagere i Effektive Gruppevejledninger for også at have viden om processen fra deltagersiden.

Pitstop Efter at have stiftet bekendtskab med Jane Vestergaards metode Effektiv Gruppevejledning anvender afsnittets vejledere nu denne som et fint supplement til individuelle vejledningssamtaler, og bidrager hermed til udvikling af kursisternes og de sygeplejestuderendes selvstændighed og faglige relationer. En vejleder udtaler, at ”gruppevejledning giver nye ideer og øger min kreativitet som vejleder. Metoden stimulerer til nytænkning og pædagogisk udvikling”.

15


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

I specialuddannelsen i intensivsygepleje har gruppevej­ ledningen givet muligheden for mere vejledning, da den enkelte vejleder nu vejleder flere kursister ad gangen. Sparringen kursisterne imellem øges, og de udfolder deres refleksioner over deres sygepleje i et ligeværdigt miljø med vejlederen i rollen som facilitator og den der stiller de gode spørgsmål, der hjælper kursisterne videre i deres refleksionsproces. Vejlederen sætter igennem metoden Effektiv Gruppevejledning fokus på kursistens faglighed såvel som professionelle personlighed i forhold til emner omkring sygepleje, kommunikation, etik, patientsikkerhed, samarbejde, ledelse mm. Samtidig med denne proces udvikler og øger kursisterne deres relationskompetence igennem det samspil, der forløber med deres medkursister undervejs i gruppe­ vejledningen. Flere kursister udtaler – ”gruppevejledningen var udfordrende, interessant og jeg har lært nogle ting, som gør en forskel for mig”.

terende. Videokameraet har været inddraget, været uundgåeligt og ufatteligt lærerig – både for den enkelte, der var på og for fællesskabets samskabende processer.

I sygeplejerskeuddannelsens kliniske del på Intensiv Afsnit ses Effektiv Gruppevejledning som en vigtig del af den kliniske vejledning. I den tætte relation, der op­ bygges mellem vejleder og sygeplejestuderende, kan den kliniske vejleder erfare, at hun påtager sig an­ svaret for den sygeplejestuderendes del af læringen. I Effektiv Gruppevejledning positionerer vejlederen sig som tydelig leder af vejledningsprocessen, mens de sygepleje­studerende beholder ansvaret for læringens indhold. Metoden kan konkret anbefales til en refleksion over, hvordan sygeplejestuderende kan arbejde med læringsudbyttet på det enkelte afsnit og som refleksionsmodel over praksisbeskrivelse. For at sætte fokus på den studerendes personlige udvikling er metoden anvendt i en refleksion over, hvad der motiverer den lærende. Desuden som metode til fordybelse i nye kompetencer såsom formidling, koordinering og ledelse. Ved evalueringen af en Effektiv Gruppevejledning, hvor fokus var den individuelle studieplan, udtaler en modul 11 sygeplejestuderende, at ”det er spændende, lærerigt og en mulighed for at lære at reflektere”. En syge­plejestuderende, der for første gang skal til at skrive individuel studieplan, siger, ”man tænker, snakker og skriver ned. Så har man lidt bedre en ide om, hvordan man kan gøre det”.

1. Westergaard, Jane. Effektiv gruppevejledning, København: Schultz Forlag; 2012. 2. Borgmann, Lars og Ørbech, Michael. Velfungerende grupper og team. Grundbog om facilitering i organisation og ledelse, København: Hans Reitzels Forlag; 2013. 3. Jørgensen, Per Schultz. Den personlige underviser – i et vidensamfund, kroppens sprog. Kroppens sprog i professionel praksis, Værløse: Billesø & Baltzar; 2012. 4. Haslebo, Gitte og Haslebo, Maja Loua. Etik i organisationer, Virum: Dansk Psykologisk Forlag; 2007.

Afslutning - At vejlede er også at lede Vi startede denne artikel med at beskrive en pædagogisk udviklingsproces på Intensivt afsnit på Sydvestjysk Sygehus med udgangspunkt i gruppen af vejledere, der mest påtog sig roller som eksperter, rådgivere, mentorer og undervisere. Herfra gik bevægelsen med stor usikkerhed over i en mere lyttende og spejlende, anerkendende position og fortsatte derfra mod en kon­ flikthåndterende rolle, for til sidst at ende i det facili­

16

Vejledergruppen har udviklet deres relationskompetence, og der er nu stor åbenhed for nye projekter og forandring af arbejdsmåder i afdelingskulturen. Udviklingsprocessen har skabt et udviklings- og læringsrum med åbenhed for nye erkendelser. Der er formuleret en læringsstruktur og etableret et tydeligt læringsmiljø. Vigtige midler til at sikre udvikling og kontinuitet er etableret. Rejsen startede i 2009. Der har været konflikter under­ vejs. Men også konflikter kommer til deres ret i for­ andringsmiljøer, når der er en kompetent facilitator til stede, så rejsen ønskes fortsat.

Referencer


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Undervisningsdifferentiering i professionsuddannelserne Af Eva Ulstrup, cand.mag. Ph.d. studerende, Roskilde Universitet, evul@ruc.dk Anette Judithe Madsen, lektor udviklingskoordinator, MScOT Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt, anjm@ucl.dk Thea Bollerup-Jensen, cand.pæd.it, pædagogisk konsulent, juridisk fakultet, KBH Uni Jette Rasmussen, ergoterapeut, MHH, Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt, jera@ucl.dk

Ergoterapeutuddannelsen i University College Lillebælt (UCL) har i 2013 modtaget en bevilling fra Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) og har igangsat et aktionslæringsprojekt, der har fokus på udvikling af principper, metoder og redskaber til uddannelsesdifferentiering. Projektet, der implementeres i perioden 2013-15, danner rammen om nærværende artikel. Artiklen er således udarbejdet på baggrund af de foreløbige resultater.

Introduktion Denne artikel handler om undervisningsdifferentiering på professionsuddannelserne med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Ergoterapeutskolen UCL. Artiklen er skrevet på baggrund af et aktionslæringsprojekt, der er finansieret af Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)i. Projektet er forløbet som et samarbejde mellem undervisere, udviklingskoordinator og leder på Ergoterapeutskolen på UCL samt ekstern konsulent cand.mag. ph.d. stud. Eva Ulstrup. Projektet forventes afsluttet i sommeren 2015. Formålet med projektet har været at øge undervisernes kompetencer i forhold til at håndtere undervisningsdifferentiering. Behovet for dette afstedkommer dels af, at underviserne har oplevet en stigende diversitet blandt de studerende. Dette har givet pædagogiske udfor­ dringer ift. til at kunne støtte og udfordre den enkelte studerende, når man havde store hold med stude­ rende med meget forskellige forudsætninger. Behovet har også kunne ses i de studerendes evalueringer, hvor nogle gav udtryk for at savne faglige udfordringer, mens andre tilkendegav, at de havde svært ved at følge med. I projektet har underviserne udviklet og afprøvet forskellige undervisningsformer, der på forskellig vis tager højde for de studerendes forskelligheder. Undervejs i projektet har underviserne deltaget i kurser i under-

visningsdifferentiering, modtaget individuel supervision fra ekstern konsulent og løbende ydet hinanden sparring og feedback i læringsgrupper (se faktaboks). Underviserne har desuden systematisk indsamlet evalueringer fra studerende og endvidere løbende analyseret og reflekteret over forløbene via e-læringsportfolio. Artiklen diskuterer de udfordringer, undervisere oplever, når de skal undervise studerende, som hver især har forskellige forudsætninger for at tage en uddannelse, og der argumenteres for nødvendigheden af, at undervisere medtænker de studerendes forskelligheder i forhold til viden, færdigheder, erfaring og kompetencer, når undervisning planlægges og afholdes. Endvidere præsenteres nogle af de differentierede undervisnings­ metoder, der er blevet udviklet i perioden fra august 2013 til juni 2014 i projektets første fase.

17


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Projektforløb 1.runde Aug.-dec. 2013 · Kort introduktion til projektet, undervisnings differentiering og opstart af E-læringsportfolio Jan-juli 2014 · Afholdelse af 1. seminar med fokus på læringsstile og Cooperative Learning · Udvikling og afprøvning af principper, metoder og redskaber til undervisningsdifferentiering med individuel supervision og brug af E-lærings portfolio · Kollegial sparring i læringsgrupper 2.runde Aug.-dec. 2014 · Afholdelse af 2. Seminar med fokus på undervisningsdifferentiering via feedback · Udvikling og afprøvning af principper, metoder og redskaber til undervisningsdifferentiering med individuel supervision og brug af E-læringsportfolio · Kollegial sparring i læringsgrupper Jan-juli 2015 · 3. Seminar med fokus på vidensdeling og fremtidig udvikling · Faglige og pædagogiske møder og løbende evaluering · Løbende formidling og evaluering Projektet falder i to runder. Denne artikel baserer sig på første runde. I den efterfølgende runde afprøves metoder hvor feedback bliver et element i den differentierede undervisning.

Hvad er undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i, at studerende er forskellige individer. Undervisningsdifferentiering er et princip for, hvordan underviseren tilrettelægger undervisningen således, at den enkelte studerendes viden, færdigheder og kompetencer udvikles samtidig med, at man bevarer hold-fællesskabets muligheder. Ordet differentiering er udledt af det engelske ´different´ (forskellig), og en undervisning, der er tilrettelagt ud fra variationen i de studerendes forudsætninger, vil ideelt set styrke og udvikle den enkelte studerendes læringsmuligheder og forudsætningerne for at samarbejde og løse opgaver i fællesskab. I undervisningsdifferentiering tages der eksempelvis højde for de studerendes faglige og øvrige kompetencemæssige niveauforskellige, for deres forskellige præferencer i forhold til læring eller for grundigheden i deres forberedelse.ii

18

I folkeskolen fokuseres der i disse år på, at lærerne skal kunne tilrettelægge undervisningen således, at alle elever bliver udfordret og udvikler sig fagligt uanset udgangspunkt. Folkeskolen har altså en målsætning om, at alle elever skal have en kontinuerlig opadgående læringskurve, og undervisere i folkeskolen må bestræbe sig på fortløbende at planlægge og udføre undervisning i forhold til indfri denne målsætning. På lange og mellemlange uddannelser har man ikke i samme grad haft dette fokus, og der findes da også kun sparsom litteratur om differentieret undervisning for unge og voksne. Behovet er dog ikke mindre, for stude­ rende på professionsuddannelser er forventeligt ganske forskellige på en lang række områder. En nylig udgivelse af Gitte Sommer og Søren Gytz Olesen med titlen `På vej til professionerne´ viser, at de studerende på mellemlange videregående uddannelser adskiller sig markant fra studerende på universiteterne hvad angår både social baggrund og kulturelle ressourcer.iii De studerende på professionsuddannelserne starter endvidere deres studier med meget forskellige forstå­ elser og forventninger til, hvordan forholdet mellem teori og praksis afvejes i undervisningen. Nogle studerende forventer metoder og teoretiske værktøjer til løsninger af praktiske problemstillinger, mens andre studerende har en forventning om, at teorien først og fremmest skal udvikle og udfordre dem selv og deres evne til begrebsliggørelse og rationel forståelse.iv Underviserne på Ergoterapeutskolen UC Lillebælt oplever, at forskelle blandt de studerende er en stor og central udfordring at håndtere i den daglige undervisning. Dette er en klassisk pædagogisk udfordring som mange undervisere står overfor, for studerende er forskellige på mange område fx viden, færdigheder og studiekompetencer eller blot i tilgang til at forberede sig.v

Metoder til undervisningsdifferentiering Nogle af de undervisningsdifferentierede metoder, underviserne på Ergoterapeutskolen på UC Lillebælt har afprøvet i 1. runde, præsenteres i det følgende. Metoderne er bl.a. baseret på såkaldte ´læringsstile´ jvf. begreber udviklet af læringsforskerne Rita Dunn og Kenneth Dunnii, samt på undervisningsformen betegnet ’Cooperative Learning’. Den begrebsmæssige baggrund vil indledningsvis blive skitseret for læringspræferencer og Cooperative Learning:


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Læringspræferencer Der findes forskellige ’læringsstile’ (eller ’læringspræ­ ferencer’ som under-kategori), der kan bidrage til at beskrive, hvad der influerer vores læreprocesser. At man har en bestemt præference indenfor et område betyder ikke, at man kun kan lære på den måde, men at lærings­ processerne kan gøres nemmere og mere effektive, når præferencen imødekommes. Det skal nævnes, at forfatterne til denne artikel argumenterer for, at undervisere kan lade sig inspirere af teorien med henblik på at imødekomme de forskellige studerendes læringsbehov, men at man skal undgå at bruge læringsstilsteorien dogmatisk eller som ensidig optik. I nærværende artikel inddrages tre forskellige præferencer indenfor læringsstile:vi i). Perceptuelle præferencer: Disse præferencer henviser til hvilke sanser, vi bedst lærer gennem. Man har den auditive præference (høresansen), hvor man bedst lærer ved at lytte og evt. tale selv, den visuelle præference (synssansen) hvor det er via det billedvisuelle og tekstvisuelle, at man bedst lærer. Man kan endvidere tale om at have kinæstetisk præference, hvor man lærer bedst, når ens finmotorik bliver stimuleret ved fx at skulle røre ’læringsstoffet’ med hænderne, og endelig er der den kinæstetiske præference, hos den der lærer bedst, når hele kroppen kan være aktiv i læringsprocessen; ii).Sociale præferencer: Dertil kommer, om man lærer bedst alene eller i et fællesskab med andre, og om man har behov for en autoritet (leder) undervejs i læringsprocessen; iii).Psykologiske præferencer: Nogle mennesker er i læringssammenhænge ret impulsive. De handler hurtigt, taler før en tanke er tænkt til ende og er måske er lidt utålmodige i deres tilgang til ny læring. Andre er mere refleksive, og har typisk brug for lidt mere tid til at reflektere i tilegnelsen af nyt stof.vii

Cooperative Learning Nogle af underviserne i projektet har udviklet metoder efter principper indenfor undervisningsformen betegnet Cooperative Learning. Begrebet betegner en undervisningsmetode, hvor de studerende samarbejder efter bestemte principper. Læringssynet indenfor Cooperative Learning er socialkonstruktivistisk, hvor læring skal forstås som en social proces, der finder sted i interaktion med andre, og hvor det er via sproglig interaktion, at den enkelte erkender og konstruerer læring. Det bliver således den enkeltes aktive læringsarbejde, der udgør læringsprocesserne - og altså ikke underviseren der

på traditionel vis ’giver’ læring eller viden fra sig, mens de studerende passivt tager imod. Indenfor Cooperative Learning inddrages hver enkelt studerende aktivt i læringsaktiviteterne og kommer derved til både at få og tage del i læreprocesserne. Denne tilgang er velegnet i arbejdet med undervisningsdifferentiering, netop fordi alle studerende er aktive i undervisningsaktiviteter med udgangspunkt i deres individuelle faglige styrke, for­ beredelsesgrad m.v.viii

Eksempler på differentierede undervisningsforløb I de følgende afsnit vil tre af de konkrete, anvendte undervisningsmetoder blive præsenteret, og der redegøres de studerendes oplevelser i forhold til at arbejde med differentieret undervisning. Metoderne har til formål at afprøve, hvordan man bedst muligt udfordrer og støtter den enkelte studerende fagligt, og hvorledes underviseren favner de studerendes forskellige faglige niveau, studieegnethed, og andre karakteristika mv.

Metode 1 – Gruppearbejde Inddeling af grupper efter forberedelses-niveau og de studerendes evalueringer En typisk udfordring, man som underviser kan møde, er graden af de studerendes forberedelse. Nogle studerende har læst og forstået teksterne inden undervisningen, nogle har læst noget og forstået lidt, og andre har slet ikke læst. Hvis underviseren har planlagt gruppearbejde i klassen og vilkårligt sammensætter grupperne uden at tage hensyn til den enkeltes faglige udgangspunkt og forberedelse, kan læringsudbyttet blive ganske utilfredsstillende for alle parter. Under­ viserens udfordring er at bestemme, hvordan der lægges et niveau således, at alle får udbytte af gruppesamarbejdet. En af de metoder, der blev udviklet og afprøvet, tog udgangspunkt i at gruppere de studerende ud fra deres forberedelsesgrad til en given undervisningstime. Det betød i praksis at de, som havde læst og forstået teksten kom i én gruppe, og at de studerende, som havde læst og haft svært ved at forstå det, kom i en anden, samt at de, som slet ikke havde læst, kom i en tredje. Formålet med gruppearbejdet var at få de studerende til at disku­ tere teoretiske begreber, der indgik i den læste teori. Det er en øvelse, der kan ende i tidsspild og frustration for alle parter, hvis de studerende inddeles i grupper, der er vilkårligt sammensat. Hvis en studerende, der på forhånd ikke har læst, kommer i gruppe med en, som har læst og forstået teksten, kan læreprocesserne for begge parter være begrænsede.

19


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Ved at inddele de studerende ud fra deres forberedelsesgrad kunne diskussionsspørgsmålene tilrettelægges således, at de i højere grad kunne målrettes hver enkelt studerendes forudsætninger og derved skabe de bedst mulige rammer for læring. De studerende er i overvejende grad positive i deres evalueringer, og mange giver udtryk for, at denne undervisningsmetode får dem til at reflektere over deres forberedelse og læring. En af de studerende reflekterer i sin evaluering af undervisningsformen og skriver bl.a., at `hvis jeg ved, der bliver lavet gruppeøvelser, motiverer det mig til at læse`. En anden skriver, at inddeling af grupper i henhold til forberedelsesniveau havde stor indflydelse på hendes ansvarsfølelse overfor de andre studerende, og en anden får lyst til at lære mere, fordi hun får lov til at ´sætte egne ord på det læste´. En studerende skriver, at ´normalt ligger niveauet ift. at folk ikke har læst, og hun konstaterer, at hun ´rent faktisk får noget ud af at have læst teksterne´, idet hendes gruppe nu kan arbejde ud fra samme niveau og udgangspunkt. Udfordringen ved at gruppere de studerende alt efter om de har læst eller ej kan være, at den uforberedte gruppe føler sig stigmatiseret som de ´dovne´ og set ned på af underviser og medstuderende. Dog viser evalueringerne, at underviseren kan imødekomme den risiko ved at tilrettelægge fagligt meningsfulde gruppeopgaver i de respektive grupper. Nogle af de studerende i grupperne, som ikke havde forberedt sig, oplevede, at opgaverne var for lette og stillet som om, at disse studerende ´var dumme´. Studerende i både de forberedte og de uforberedte grupper efterspørger altså høje faglige krav og tydelige mål. Når målene for de enkelte opgaver er tydelige, og når de møder fagligt udfordrende krav (med udgangspunkt i deres grad af for­ beredelse), oplever de større udbytte af gruppearbejdet. Desuden viser deres evalueringer, at deres motivationsfaktor og ansvarlighed overfor deres egen læring øges. Mange studerende bærer endvidere på erfaringer fra tidligere skoleforløb, hvor de har oplevet det som flovt og stigmatiserende ikke at være på fagligt niveau med deres medstuderende. Det er derfor vigtigt, at underviserne arbejder på at opbygge et lærings-miljø, hvor det er socialt accepteret, at der i en klasse er forskellige faglige niveauer, således at underviseren kan udfordre de studerende med faglige spørgsmål, der tager udgangspunkt i deres faglige forskelligheder.

Metode 2 – Gruppearbejde At skrive i fællesskab Den næste metode har til hensigt at skabe progression i den enkelte studerendes evne til at analysere skrift-

20

ligt. Øvelsen er inspireret af Cooperative Learning, og de studerende skal på tid skrive en del-besvarelse på en opgave stillet af undervisere og dernæst sende pa­ piret videre til en anden i gruppen. Den næste i gruppen læser den forudgående besvarelse, skal selv besvare et nyt del-spørgsmål og skriver sin besvarelse på sammen stykke papir. I det nedenstående beskrives øvelsen mere detaljeret. Forud for selve øvelsen har underviseren givet klassen til opgave, at de (hele klassen) skal lave én skriftlig aflevering, som de skal skrive i fællesskab. Opgaven skal skrives med udgangspunkt i en videooptagelse med en borger, der bliver interviewet om sin helbredsmæssige tilstand og mere generelle livssituation. De studerende inddeles i grupper, og hver gruppe skal arbejde sammen om at skrive et del-bidrag til den samlede opgave, som skal returneres til underviseren. Underviseren giver derefter formativ feedback til klassen, som de enkelte grupper skal søge at inkorporere i deres delbidrag. I dette tilfælde handlede feedbacken om, at de studerende ikke anvendte nok teori i et bestemt analyseafsnit. Frem for kun at formidle feedbacken til de studerende, udviklede underviseren en øvelse, der kunne træne de studerendes evne til at inddrage teoretiske begreber i deres analyse. I øvelsen opdeles de studerende i grupper med tre i hver.  Hver gruppe får tildelt et analyse-emne, som tager udgangspunkt i den samlede opgave, som hele klassen arbejder på at lave. Analyse-emnerne tager udgangs­ punkt i ergoterapeutens arbejde, og spørgsmålene er formuleret ud fra, at grupperne skal beskrive borgeren ud fra hhv. fysiske, kognitive og affektive kompo­ nenter. Grupperne får indledningsvist fem minutter til at repetere de grundlæggende begreber indenfor den komponent, deres gruppe skal arbejde med. Hver enkelt af de tre gruppemedlemmer får så en underopgave formuleret ud fra en af de tre komponenter, som de skal reflektere over skriftligt. En underopgave kunne være at beskrive hvilke udfordringer, borgeren har relateret til sin kognitive funktion, og en anden kunne være at beskrive hvilke kognitive ressourcer, han har. Øvelsen går dernæst ud på, at hver enkelt studerende skriftligt besvarer opgaven indenfor en kort tidsfrist. Herefter sendes papiret videre til et andet gruppemedlem. Man modtager også selv et nyt spørgsmål, som et andet gruppemedlem forudgående har svaret på. Når alle i gruppen har bidraget skriftligt til alle underspørgsmål, laver underviseren en fælles opsamling på hver komponent, hvor de studerendes besvarelser inddrages. Den formative feedback på dette delafsnit af opgaven


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

bliver altså i vid udstrækning udarbejdet af de stude­ rende selv. Samtlige studerende får dermed trænet deres analyseevner, og underviserens rolle bliver at få tydeliggjort de studerendes svar og supplere de steder, hvor der er behov. I evalueringen af denne opgave beskriver de stude­ rende, at de kommer mere i dybden og mere på banen, når de skal skrive og forholde sig til de andres bidrag. Øvelsen er ligeledes med til at tydeliggøre for dem, hvad en analyse skal indeholde. Endvidere oplever mange af de studerende, at opgaven får dem til at reflektere over egen læring og over hvilke læringsaktiviteter, de får størst udbytte af. Dem som sjældent blander sig i diskus­ sionerne i plenum, oplever at få sagt mere i mindre grupper og synes godt om de afvekslende samarbejds­ processer med både at skulle skrive og dernæst diskutere mundtligt. Flere oplever at lære noget ved at læse de andres bidrag og høre de andres meninger, og det opfattes som konstruktivt og lærerigt at blive tvunget til at bruge sine faglige og teoretiske vurderinger. I denne øvelse kommer Cooperative Learning i spil samtidig med, at alle sociale læringspræferencer bliver tilgodeset, da man både arbejder individuelt og i grupper. Desuden får dem med refleksiv præference mere tid end under almindelig gruppearbejde, hvor de impulsive tit fører ordet. Desuden vil det ´sociale pres´, der ligger på den enkelte ift. at andre i gruppen skal læse det, man har skrevet, være med til at øge motivations- og ambitions­ niveauet, hvilket også kommer frem i evalueringerne. Hvis man er fagligt udfordret, vil man desuden kunne lære af at læse andres beskrivelser, og hvis man har fagligt overskud, vil man kunne sigte mod at højne det fælles niveau. Idet mange af de sociale læringspræferencer kan understøttes, når Cooperative Learning- øvelser anvendes, er det særskilt vigtigt, at man som underviser afsætter den nødvendige tid til øvelserne, hvilket også tydeliggøres i de studerendes evalueringer. 

Metode 3 – Gruppearbejde Workshops Underviseren arbejder i denne øvelse med de stude­ rendes perceptuelle præferencer, altså hvilke sanser de studerende hver især bedst lærer igennem. De stude­ rende formidler teori til hinanden via workhop og aktiv inddragelse. Klassen bliver introduceret til Dunn og Dunns lærings­ stile, hvorefter de inddeles i grupper, og underviseren stiller dem til opgave at formidle forskellige dele af en teori for resten af klassen. Grupperne skal i fællesskab diskutere deres forståelse af teorien og dernæst vælge en formidlingsform, som skal danne rammen om en 15

minutters mini-workshop, grupperne hver især skal afholde for resten af klassen dagen efter. Formidlingsformen kan eksempelvis være rollespil (for de kinæstetiske), video (for de visuelle) eller planche/skulptur (for de taktile og visuelle). Alle workshops skal desuden inde­ holde formidling af en forskningsartikel om emnet, og hver gruppedeltager skal bidrage med mundtlige oplæg eller instruktion, så de studerende med auditiv præference også tilgodeses. Dagen efter deles grupperne i to hold – hold A og B. Optimalt set er alle gruppernes forskellige formidlingsformer repræsenteret på begge hold. Grupperne i hold A afholder nu deres workshops for grupperne på hold B. Det vil sige, at grupperne formidler og modtager 1 til 1. Hver gruppe afholder deres workshop med en anden gruppe som tilskuer, således at der er flere workshops i gang på samme tid forskellige steder i lokalet. Hver gang en workshop er færdig, går tilskuergrupperne videre til en ny workshop. Således bliver tilskuerne præsenteret for forskellige aspekter af teorien på forskellige måder, og hvor alle perceptuelle præferencer tilgodeses – enten ved videopræsentation, en planche eller rollespil samt mundtlige oplæg og dialog. Efterfølgende afholder grupperne på hold B deres workshop for grupperne i hold A. Når de studerende afholder deres workshop, skal de altså flere gange gentage deres præsentation og gå i dialog med tilskuerne, hvilket gør at alle får trænet deres kommunikative færdigheder. Når de studerende er tilskuere, vil de få repeteret samme emne på flere forskellige måder, hvorved flere forskellige perceptuelle læringsstile tilgodeses. De studerende er meget positive overfor at arbejde med workshops som en metode til differentieret undervisning. Flere udtaler, at det var fedt´ og inspirerende at have undervisning på den måde, at ´det var skægt at lære uden underviserens styring, og flere studerende tilkendegiver, at de blev positivt overrasket over at opleve at lære ved at afholde og deltage i workshops. Der kan således ligge en stor styrke i at identificere sine læringspræferencer i et formelt læringsrum, da det er en erfaring, man som studerende vil kunne drage fordel af videre på sin uddannelse og måske også, når man star­ ter i et job og skal lære nyt i arbejdslivet.

Projektet viser, at det konkret og i praksis godt kan lade sig gøre at lave differentieret undervisning, og især at det ikke kræver særlige forudsætninger for at tilrette­ lægge sin undervisning differentieret. Det understreges

21


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

yderligere, at hvis man som underviser ønsker at tilrette sin undervisning differentieret, kan man variere det på rigtig mange måder. Overordnet set viser projektet frem til nu, at der findes mange potentialer ved at tilrettelægge sin undervisning differentieret. Projektet viser tydeligt, at undervisningsdifferentieret i mange tilfælde har en positiv effekt på de studerendes læring og generelle motivation for at lære - uanset baggrund og studieforudsætninger, ligesom differentieret undervisningsforløb influerer positivt på de studerendes mulighed for at deltage aktivt i egne læreprocesser. En anden fordel, som man kan udlede af projektet, er at de studerende oplever en øget refleksion over egen læring og har været med til, at de reflekterer over deres bidrag til egne læreprocesser. Underviserne kan således med undervisningsdifferentiering være med til at skabe rammer indenfor hvilke, de studerendes forskelle og karakteristika bliver naturlige dele af et fælles læringsmiljø. Metoderne til undervisningsdifferentiering, som beskrives i artiklen, er blevet udviklet på Ergoterapeutskolen UC Lillebælt, men metoderne sigter mod en bred anvendelse indenfor voksenundervisning, især professionsuddannelser, og det er artiklens forhåbning at vække interessen for differentieret undervisning blandt flere faggrupper og medvirke til fortsat kompetenceudvikling indenfor undervisningsdifferentiering. Det er endnu sparsomt med viden indenfor området, og der er brug for langt mere forskning og udvikling, og det er projektgruppens forhåbning, at dette projekt vil bidrage til øget fokus og engagement på området.

Referencer i http://ucl.dk/uddannelser/ergoterapeutuddannelsen/projekter-og-udvikling/differentieret-undervisning-og-handtering-af-studieaktivitetsmodellen-pa-ergoterapeutuddannelsen/ ii

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udviklingaf-undervisning-og-laering/Inklusion-og-undervisningsdifferentiering

iii Harrits, Gitte S. & Olesen, Søren G. (2012): På vej til professionerne, (1.udg) ViaSystime, Århus iv Haastrup, Lisbeth et al,(2013): Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne, Sammenfattende rapport. Udgivet af KORA (Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning)

22

v Johannsen, Bjørn F., Ulriksen, Lars og Holmegaard, Henriette T. (red) (2013): Deltagerforudsætninger. I Rienecker et.al: Universitetspædagogik. Samfundslitteratur vi Boström, Lena & Schmidt, Svend Erik (2011): Læringsstile. Munksgaard, Danmark vii Bostrôm, Lena (2006): Læringens stil. I: Andersen, Peter (red.): Læringens og tænkningens stil. Billesø & Baltzer Forlagene. viii Kagen, Spencer & Stenlev, Karen (2009) Cooperative Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer, (1.udg) Alinea


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Opfordring!

HAR DU LYST TIL AT FORTÆLLE OM EN

ARBEJDSDAG Som noget nyt vil Uddannelsesnyt fremover bringe mindst en ”case” fra ”det virkelige liv” som underviser/vejleder, hver gang et nyt nummer af Uddannelsesnyt udkommer. Fokus kan være et vejlednings- eller undervisningsforløb, som har gjort særligt indtryk på dig, og som du mener, at andre undervisende sygeplejersker kan have glæde af at læse. Hvis du har lyst til at bidrage med en fortælling fra din hverdag, skal du sende den til redaktionen. Kontaktoplysninger findes bagest i bladet.

23


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Boganmeldelse

Obstetrik – en grundbog

Red. Niels Uldbjerg, Peter Damm og Jan Stener Jørgensen. Munksgaard 2014 Niels Uldbjerg klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital, Peter Damm professor og overlæge ved Rigshospitalet og Jan Stener Jørgensen specialeansvarlig overlæge, forskningslektor og ph.d. ved Odense Universitetshospital har for nylig udgivet ”Obstetrik – en grundbog” som afløser den tidligere lærebog af Jørgen Falck Larsens ”Obstetrik”. Som beskrevet i bogens forord, er bogen primært henvendt til medicin- og jordemoderstuderende. Bogen giver et hurtigt overblik over obstetrikken og arbejdet med de gravide, fødende og barslende. Jeg synes, det er interessant, at denne bog ikke kun beskriver håndtering af obstetrikken i Danmark og inddrager opdateret anbefalinger fra Sund­hedsstyrelsen og Sandbjerg guidelines, men bogen kommer også ind på obstetrik i udviklingslande. Et helt afsnit kommer ind på mødredødelighed og specielle metoder inden for ulandsobstetrik, som er relevant at have med i denne bog for at gøre den tidssvarende og yderst relevant for de mange studerende og uddannede, som rejser ud i verden med faget. Afsnittene og opbygningen minder meget om Falck Larsens ”Obstetrik”. De er velskrevet og forståelige for sundheds­ personalet. Jeg finder ikke stor forskel på ”Obstetrik – en grundbog” og ”Obstetrik”, dog synes jeg, at hvert emne og afsnit i takt med fagets udvikling er mere uddybende beskrevet. Der er i ”Obstetrik” tilføjet ”søgeord” til læseren efter hvert emne, Disse søgeord er fjernet helt fra ”Obstetrik – en grundbog”, og i stedet har enkelte forfattere forslag til supplerende litteratur. Der er i ”Obstetrik – en grundbog” gjort mere plads til fokus på de psykologiske aspekter ved graviditet, fødsel og barsel i forhold til kvinden og familiedannelsen, samt den socialbelastede gravide og hendes partner. Jeg mener bogen fungerer som et godt opslagsværk med flotte illustrationer og er let tilgængelig. For sundhedspersonalet, der ønsker mere uddybende viden om et bestemt emne, er den dog ikke fyldestgørende, og man må forvente, at skulle supplere emner op med yderligere lærebøger. Som noget nyt finder man en kode på indersiden af bogen, som giver tilgang til en digital version af bogen på nettet. Denne i-bog er tilgængelig i 48 måneder fra aktiveringstidspunktet. I-bogen giver blandt andet mulighed for at se illustrationer og se videoklip med optagelse af den gravide, amning, kopforløsning og kejsersnit. Det er et godt opslagsværk for alle, der skal arbejde med gravide, fødende eller barslende, om man er studerende, sygeplejerske, læge eller jordemoder. Lærke Vinberg Rasmussen, Jordemoder

24


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Boganmeldelse

Tab og sorg. En grundbog for professionelle Mai-Britt Guldin · Hans Reitzels Forlag, København, 2014. 1 udgave, 1 oplag Der findes flere grundbøger for sundhedsprofessionelle omhandlende sorg, og der har gennem tiden været mange psykologiske forklaringsmodeller knyttet til forståelsen af sorg. (Psykolog) Mai-Britt Guldin er i 2014 udkommet med en ny bog, der illustrerer et bredere og mere nuanceret billede af sorg. Bogen har ikke fokus på et bestemt perspektiv men rummer både moderne teori (tosporsmodellen) og forskning om sorg og herudover, hvordan professionelle kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende. Bogen konkretiserer forskellige niveauer i sorgintervention, således at den, der har opsøgt hjælpen, får netop den hjælp, der er relevant. Udgaven er 320 sider lang og er i paperback. Bogen er inddelt i to dele. Første del omhandler teori og forskning, om hvad sorg er, og anden del om, hvordan sorg behandles. Bogen er rettet mod professionelle og studerende, der arbejder med sorg i deres hverdag, eksempelvis sygeplejersker og sygeplejestuderende på modulerne 7-9 samt læger, pædagoger, socialrådgivere, lærere og jordemødre. Bogen er tænkt som en grundbog og er inddelt i 9 kapitler, hvilket giver en god oversigt over, hvor man kan finde den viden, man har brug for. Herudover er der mange underafsnit, der gør bogen let anvendelig som opslagsværk. Bogens første del, som omfatter 5 kapitler, indeholder emner som: Sorgens udtryk, sorg som en kompleks proces: mangfoldighed og forskellighed, teoretiske modeller, diagnostisk kategorisering af sorg og behandlingskrævende sorg. Bogens anden del har overskrifterne sorgintervention, centrale temaer i sorgintervention, den evidensbaserede sorgintervention og sluttelig sorg som læringsagent og aftryk i livet. I denne del illustreres eksempelvis niveauer i sorgintervention, hvor der fremstår elementer til en afklarende sorgsamtale. Herved kan den sørgende således screenes, om der er behov for støtte, psykoedukation, rådgivning eller psykoterapeutisk behandling. Bogen præsenterer nogle af de kvalitative undersøgelser, der er blevet foretaget indenfor de seneste 20 år og fremstår derfor med opdateret viden om sorg og dens behandling. Der fokuseres både på den normale sorg samt den behandlingskrævende sorg, hvor differencial diagnoser som depression, PTSD og kompliceret sorg fremgår. Bogen viser tydeligvis, at der har været nogle til- og fravalg i forhold til sorg og alder. Jeg har specielt lagt mærke til, at spædbørn, førskolebørn og skolebørn ikke specifik er uddybet iht. sorgreaktioner, intervention, og der figurerer ej heller udtalelser og praksiseksempler omkring disse aldersgrupper i bogen. Bogen er holdt i et letlæseligt sprog, og de forskellige kapitler er lette at gå til. Kapitlerne er kompletteret med illustrationer, citater fra sørgende, praksiseksempler og screeningsspørgsmål. Herudover er væsentligste perspektiver highlightet, og forfatteren pointerer, hvad læseren især skal lægge mærke til i forhold til ny viden om sorg. Herudover er der forslag til videre læsning samt ordsprog, der på en positiv måde giver læseren mulighed for yderligere refleksion. Jeg kan bestemt anbefale bogen ”Tab og sorg”, der trods den tunge titel formår, at få et smil frem hos læseren. Anna Marie Møller Lidegaard. Lektor, sygeplejerske og Cand. pæd. pæd

25


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Boganmeldelse

Videnskabsteori – lærebog for sundhedsprofessionelle Red. Niels Uldbjerg, Peter Damm og Jan Stener Jørgensen. Munksgaard 2014 Denne bogs ærinde er at give sundhedsprofessionelle eller måske særligt sundhedsprofessionsstuderende en videnskabelig ballast, således de på kvalificeret vis kan forholde sig til sundhedsvidenskabernes metoder og resultater. Forfatterne præsenterer sundhedsvidenskab som en disciplin, hvis emneområde er menneskets sygdomme og sund­hed i bred forstand og hvor der metodisk og videnskabsteoretisk trækkes på natur-, social- og humanviden­ skabelige traditioner. Således er der lagt op til en bred og refleksiv introduktion til videnskabsteori i flere forskellige perspektiver, hvilket er mere end velkomment inden for sundhedsområdet. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at bogen også beskriver de antirealistiske positioner, herunder socialkonstruktivisme og kritisk teori. Bogen er bygget op i temaer og kommer rundt om videnskabens mål, idealer, erkendelse, metoder, positioner, rammer og processer. Det tredje kapitel drejer sig eksempelvis om centrale begreber indenfor videnskabsteori, såsom sandhed, objektivitet, intersubjektivitet, evidens osv. Begreberne i især dette kapitel behandles primært ud fra en positivistisk tilgang, dog uden at forfatterne selv fortæller, at de har denne tilgang. På denne måde falder de social- og humanvidenskabelige perspektiver ud og fremstår, trods grundig beskrivelser i efterfølgende kapitler, som tjenestepiger til den alfaderlige naturvidenskab. Og de antirealistiske positioners potentiale, til at udfordre den naturvidenskabelige sandhed om sygdom og sundhed, tages ikke for alvor op i denne bog. Man kan selvfølgelig sige, at den naturvidenskabelige forrang i nogle af bogens kapitler blot afspejler den sundhedsfaglige praksis og på den måde er et ”fint billede” af virkeligheden. Det er bare ærgerligt, at forfatterne ikke gør det tydeligt for læseren, at det forholder sig sådan. For på denne måde reproducerer forfatterne implicit og ”bag nybegynderens ryg” natur­ videnskabens indiskutable øverste placering i evidenshierarkiet. Personligt savner jeg desuden et forfatterindeks, særligt da bogen er temainddelt og derfor ikke opbygget efter de forskellige positioner og deres centrale tænkere. Eksempelvis kan man læse om hermeneutik og fortolkning i både kapitel 4 ”Videnskabelig erkendelse” og i kapitel 5 ”Videnskabelige metoder”, men hvor der kun et enkelt sted henvises til Hans-Georg Gadamer (1900-2002), uden han dog indgår i litteraturlisten. Når det er sagt, er der i kapitel 5 og 6 udmærkede og klare gennemgange af hhv. natur-, social- og humanvidenskabens metoder og positioner. Og skal man i gang med at skrive en opgave, hvor der indgår empirisk materiale eller vurdere andres empiriske undersøgelser, er bogen relevant og nem tilgængelig. Bogen er generelt skrevet i læse­ venligt sprog, og de mange eksempler undervejs gør det muligt at begribe, hvordan de abstrakte begreber kan forstås i forhold til en konkret virkelighed. For den studerende er bogens sidste kapitel ”Opgaveskrivning og den videnskabelige grundmodel” særlig relevant og kan anbefales til stude­ rende, der skal i gang med fx bacheloropgaver, hvor også kapitlet om videnskabelig etik ville være højst relevant. Camilla Bernild, Cand.mag., Ph.d. studerende ved RUC og NOH

26


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

Bestyrelsesvalg Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker 2015 Ifølge foreningens vedtægter afholdes bestyrelsesvalget inden generalforsamlingen den 10. marts 2015. Derfor indkaldes der nu kandidater, som har lyst til at opstille som kandidater til Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers bestyrelse. Kun medlemmer af FSUS kan opstille til bestyrelsesvalget. Ønsker du at opstille til bestyrelsen, fremsendes opstillingsblanket valgoplæg til Inger Just senest mandag den 9. februar 2015. Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du på FSUS.dk Vil du høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede såvel på telefon, e-mail eller brev. Valget vil foregå skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 16. – 28. februar 2015. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, og man vælges for 2 år ad gangen. I 2015 vælges 4 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: ■ Birgith Sletting, Lektor cand. pæd, Professionshøjskolen, Metropol, Modtager ikke genvalg ■ Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Odense Universitetshospital ■ Lene Iskov Thomsen, Afdelingsleder, UC Nordjylland – sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Modtager ikke genvalg ■ Inger Just, Lektor Modtager ikke genvalg På bestyrelsens vegne Inger Just, Odensevej 37, 5260 Odense Formand Mail: ingerjust@galnet.dk Tlf: 23448602

27


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Orientering om valg og bestyrelsens arbejde Vil du bidrage til at:

Styrke fagligheden og fremme samarbejdet omkring sygeplejefaglig og pædagogisk udvikling inden for uddannelse Være et inspirerende og udviklende netværk for sygeplejersker, der arbejder med undervisning og vejledning Styrke læringsmiljøet i sygeplejerskeuddannelsen Sætte fokus på sygeplejefaglig og uddannelsesmæssig udvikling Skabe nationale og internationale kontakter af relevans for sygeplejefaglig og uddannelsesmæssig udvikling Fungere som erfarings- og vidensbank for forsknings- og udviklingsaktiviteter Hvis ovenstående tiltaler dig, skal du overveje at blive en del af fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers bestyrelse. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, FSUS, afholder valg til bestyrelsen i februar 2015 Det specielle ved næste års valg er, at 3 personer forlader bestyrelsen, det er formand, næstformand og Webmaster, jeg vil derfor opfordre medlemmer af FSUS til at stille op til valget, og betingelsen for at du er valgbar er, at du har været medlem af FSUS i 1 år.

Bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen holder ca. 6 møder om året. 2 af møderne afholdes i forbindelse med forårs- og efterårskonferencen, 1 møde afholdes i august, øvrige møder planlægges for 1 år ad gangen ofte i forbindelse med andre aktiviteter, som bestyrelsen deltager i. Opgaverne i bestyrelsen er fordelt således, at hvert medlem har en specialistopgave som f. eks, webmaster, kasserer eller kontakt til konferencestederne. Bestyrelsen i FSUS har indtil nu selv varetaget alle opgaver i forbindelse med de aktiviteter, der har været i FSUS, vel vidende at der er mulighed for at betale for at få opgaverne lavet uden for bestyrelsen. Derfor har FSUS en god økonomi, hvor bestyrelsen har mulighed for at give økonomisk støtte til både medlemmers og bestyrelsens del­ tagelse i internationale konferencer. FSUS samarbejder desuden med norske undervisere, som er medlem af ”Fagforbundet for undervisning, faglig udvikling og forskning”, som er en del af Norsk Sykeplejeforbund. Samarbejdet omhandler udveksling af erfaringer og udvikling på uddannelsesområdet, desuden afholder vi hvert andet år en fælleskonference i enten Norge eller Danmark. I maj 2015 afholdes den fælles konference i Bergen. Fagligt og politisk samarbejder bestyrelsen med DSR og ledernetværket for sygeplejerskeuddannelsen. Desuden har bestyrelsen etableret et netværk for kliniske vejledere. Et samarbejdsforum for kliniske vejledere/undervisere hvor der arbejdes for udvikling af forhold, der er specifikke for de faglige og pædagogiske funktioner for sygeplejersker, der arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. FSUS er aktiv på mange områder, blandt andet i forbindelse med undersøgelsen ” Klinisk vejledning på sygeplejerskeuddannelsen - en undersøgelse blandt kliniske vejledere i regionerne”. Desuden har repræsentanter fra bestyrelsen deltaget i projekter i forbindelse Uddannelsesfremsyn for de sund­ hedsfaglige professionsuddannelser samt Sundhedskartellets uddannelsesprojekt om videreudvikling og for­ bedring af sundhedsuddannelserne. Det er et område, som bestyrelsen det næste års tid vil have meget fokus på og samarbejde med både ledernetværket for sygeplejerskeuddannelsen og DSR om.

28


UDDANNELSESNYT NR. 3 · 24. ÅRGANG 2014

FSUS har også taget initiativ til en undersøgelse af erfaringerne med kombinationsstillinger på tværs af sygepleje­ rskeuddannelserne i Danmark. En kombinationsstilling er en stilling, hvor man både er ansat på en uddannelsesinstitution og et klinisk uddannelsessted. Rapporten udkommer i efteråret 2014. Derudover har bestyrelsen de sidste mange år afholdt en forårs- og efterårskonference, samt en temadag for kliniske vejledere/undervisere. FSUS udgiver også fagbladet Uddannelsesnyt og samarbejder i den forbindelse med redaktionsgruppen, som er ansvarlig for det faglige indhold i Uddannelsesnyt. Hvis denne indsigt i bestyrelsens arbejde har inspireret dig til at stille op til forårets valg, kan du hente en opstillingsblanket på www. FSUS.dk. Hvis du vil høre mere om bestyrelsens arbejde, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Inger Just Formand FSUS Tlf. 23448602 Mail: Ingerjust@galnet.dk

NOTITS

TIL UDDANNELSESNYT FRA NETVÆRKET FOR KLINISKE VEJLEDERE Netværket er blevet etableret mhp. et samarbejdsforum for kliniske vejledere. Netværket arbejder for udvikling af forhold, der er specifikke for de faglige og pædagogiske funktioner for sygeplejersker, der arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende. Netværket blev dannet i 2012, og her er kliniske vejledere fra forskellige uddannelsesområder repræsenteret. Netværket er berammet til en gruppe på 8 personer, bredt repræsenteret fra hele landet. I Netværksgruppen er der aktuelt 6 medlemmer, hvilket betyder, gruppen har plads til 2 medlemmer mere. Netværket arbejder med vidensdeling, formidling af idéer, udveksling af erfaringer på landsplan, gensidig inspiration, og med hvordan diverse uddannelsesdokumenter kan fortolkes. Netværket er desuden optaget af, hvordan det kan formidles videre ud i organisationer. Netværket arbejder ligeledes for at gøre sin indflydelse gældende på uddannelsesområdet; pædagogisk og politisk.

Er du interesseret i at være en del af dette arbejde kan du kontakte: Inger Lise Elnegaard, bestyrelsesmedlem FSUS

29


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Bergen den 7. og 8. maj 2015

Velkommen til NSF FUFF`s FSUS`s Norsk – danske konference Konferencen har på nuværende tidspunkt arbejdstitlen:

Pasientsikkerhet, en utfordring i/for utdanningen?

Program, priser og tilmelding annonceres senere på hjemmesiden www.fsus.dk

30


Redaktionen

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Ansvarshavende redaktør, Lisbeth Vinberg Engel Professionshøjskolen Metropol Institut for sygepleje Tagensvej 86, 2200 København N Tlf: 72282920 email: lisbeth.vinberg.engel@gmail.com Redaktør Hélène Kelly UC Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Tlf: 72482747 email: hke@ucsj.dk Redaktør Karen Steenvinkel Pedersen UC Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 24964202 e-mail: ksep@ucl.dk Redaktør Camilla Bernild Roskilde Universitet Nordsjællands Hospital Tlf. 31624930 e-mail: bernild@ruc.dk

Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal være redaktionen i hænde senest: 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk

Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075 Published by ISSUU.COM · ISSN: 2246-2155 · Titel: Uddannelsesnyt (Online)

31

Profile for Kosmos Grafisk ApS

Uddannelsesnyt 3 2014  

Uddannelsesnyt byder alle læsere velkommen til denne elektroniske udgave .

Uddannelsesnyt 3 2014  

Uddannelsesnyt byder alle læsere velkommen til denne elektroniske udgave .

Profile for ribertus