Issuu on Google+

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

UDDANNELSESNYT

BOGAN MELD R E S L E

21

Kliniske retningslinjer - brobygning mellem forskning og klinisk praksis

29

side

Beskrivelse af valgmodulet og fem valgfag udbudt på Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol

side

side

5

Livsanskuelser – filosofi, etik og religion


Indholdsfortegnelse

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

22

side 3

Leder Af Anne Mette Olesen

5

Beskrivelse af valgmodulet og fem valgfag udbudt på Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol Af Ulla Gars Jensen, , Kirsten Holten Lobbato,, Niels Sandholm Larsen,

21

Kliniske retningslinjer - brobygning mellem forskning og klinisk praksis Af Mette Braad, Siri Lygum Voldbjerg

25

Eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg Ingeborg Ilkjær, Rikke Vinter Hedensted

Boganmeldelser 29

Livsanskuelser – filosofi, etik og religion Jens Rasmussen

31

Personhåndtering: dilemmaer og perspektiver. Susan Warming, Karen Lyng, Mogens Theisen Pedersen & Kaia Nielsen

32

Helt uden grænser, etik og seksualitet. Marie Bang


UDDANNELSESNYT NR. 1 · ÅRGANG 2013

Leder

Af: Anne Mette Olesen · amolesen@email.dk

Uddannelsesnyt byder velkommen til sæson 2013 med Temaet valgfag i sygeplejerskeuddannelsen med fokus på modul 13. Det er vores indtryk, at valgfag udbydes på mange forskellige måder og med en mangfoldighed af mulig­ heder. Ulla Gars Jensen beskriver indledningsvis hvordan man på Professionshøjskolen Metropol generelt har tilrettelagt valgmodulforløbene. Forud for tilmeldingsfristen til valgfagene afholdes en markedsdag, hvor valgfagene præsenteres ved selvstændige stande, hvor de studerende kan shoppe rundt og høre om de valgfag, der har deres interesse. Der udbydes i alt 13 forløb. Vi bringer her 5 beskrivelser. Fælles for valgfagene er, at der arbejdes i dybden med udvalgte områder indenfor et tema. Ligeledes veksles mellem teoretisk undervisning og konkrete kliniske studier, og der arbejdes med portfoliodokumentation. Rusmidler og afhængighed har fokus på den relativt store gruppe af socialt udsatte borgere, der i en storby som København er i et afhængighedsforhold til alkohol eller andre rusmidler. Hensigten er blandt andet at udfordre de studerendes viden og holdning relateret til problemer med afhængighed. Erfaringer viser, at flere af de studerende efterfølgende arbejder videre med problematikkerne i deres bachelorprojekt og senere søger ud i de forskellige ”lidt skæve” tilbud, der eksisterer til socialt udsatte. Seksualitet og sexologi er et tabubelagt område, der med mellemrum tages op i fagtidsskriftet, idet sygdom ofte har indvirkning på sexlivet. Undervisningen indeholder blandt andet spørgsmålet om, hvordan egen seksualitet og egne fordomme påvirker mødet med patienterne, samt hvordan alder og køn spiller ind på seksualiteten. De studerende skal selv finde et klinisk undervisningssted som ved de andre valgfag. Det kan blandt andet være apoplexiafdelinger, barselsgang, plejehjem eller psykiatri. Velfærdsteknologi skal gøre borgernes hverdag lettere og frigøre ressourcer, så der er mere tid til at hjælpe de rigtige steder. Valgfagets formål er således at give de studerende viden, der sætter dem i stand til kritisk at reflektere over de udfordringer og barrierer, der er i forbindelse med anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger til borgere i eget hjem. Ligeledes skal de studerende forholde sig til kvaliteten af de velfærdsteknologiske løsninger. Global sundhed; et tværfagligt valgfag tager udgangspunkt i problemstillinger i Human Rights og FN resolutionen om Millennium Development Goals. Undervisningens teoretiske del foregår på Metropol efterfulgt af 2-4 ugers studietur til Ghana, Palæstina eller Kina. Her får de studerende indblik i det pågældende lands sundhedssystem og befolkningens adgang til sundhed ved besøg på hospitaler og sundhedsklinikker. Ligeledes indlogeres de studerende i private hjem og hos lokale stammefolk. Studieaktiviteten består blandt andet i, at de studerende planlægger og afvikler et undervisningsoplæg fx om hygiejneproblemer, som de formidler til en udvalgt befolkningsgruppe. Forskningsmetoderne interview og observationsstudier – en mulighed for et pilotstudie til bachelorprojekt har som overordnet formål, at de studerende producerer egen empiri til belysning af et selvvalgt problemområde. Valgfaget giver således mulighed for at afprøve kvalitative metoder og analytiske modeller. Mette Braad og Siri Lygum beskriver valgfaget Kliniske retningslinjer – brobygning mellem forskning og klinisk praksis som udbydes fra University College Nordjylland. Valgfaget er bygget op som et forløb, der afspejler de trin, der er i udviklingen af en klinisk retningslinje. Tilrettelæggelsen bidrager således til skærpelse af de studerendes evne til kritisk refleksion og problemløsning og senere udvikling af sygeplejen i klinisk praksis. Ud over at valgfaget er positivt evalueret, har det vist sig at være en innovativ måde, hvorpå klinisk praksis og uddannelsen kan styrke samarbejdet til gavn for de studerende, klinisk praksis og uddannelsen. Eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg udbydes ved Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse. Ingeborg Ilkjær og Rikke Vinter Hedensted arbejder ud fra en påstand om, at et sekulært samfund og et tilhørende sundhedsvæsen har vanskeligheder med at identificere eksistentielle og åndelige behov. Derfor har de ønsket at udvikle et valgfag med fokus på eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg med særlig vægt på mødet mellem sygeplejersken og den lidende patient. Med dette lille udbud af hver på sin måde spændende valgfag ønsker vi læserne god læselyst. Anne Mette Olesen

3


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

44


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Beskrivelse af valgmodulet og fem valgfag udbudt på Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol Af Ulla Gars Jensen, Lektor, Cand.scient soc , ulje@phmetropol.dk, Kirsten Holten Lobbato, Lektor, MPH, kilo@phmetropol.dk, Niels Sandholm Larsen, Lektor, Ph.d ,Sociolog, nela@phmetropol.dk.

KEYWORDS: Valgmodul, valgfag, erfaringer, pædagogisk tilrettelæggelse

Indledning Denne artikel indledes med en generel beskrivelse af valgmodulets tilrettelæggelse, dets krav og kriterier. Dernæst følger afsnit med præsentationer af fem valg­ fag, som afvikles halvårligt på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol. Valgmodulforløb på Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol. Uddannelsens modul 13 med fokus på Sygepleje -, praksis,- udviklings,- og forskningsviden udbydes som valgmodul. Modulet har et omfang på 10 ECTS-point og en varighed på 6 uger, heraf 4 ECTS teoretisk undervisning og 6 ECTS klinisk undervisning. Valgmodulet udbydes to gange årligt med begyndelse uge 6 og 35. Der orienteres om valgmodulet på www.sundhedsuddannelse. dk, Professionshøjskolen Metropols hjemmeside samt ved et orienteringsmøde, der afholdes som en markedsdag umiddelbart før tilmeldingsfrist. Ved markedsdagen præsenteres alle Professionshøjskolen Metropols valgfag ved selvstændige stande, hvor de studerende kan shoppe rundt og høre om de valgfag, der har deres interesse. Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed nationalt eller internationalt. Valgmodulet kan indeholde teoretiske, kliniske, tværfaglige og tværprofessionelle forløb. Institut for Sygepleje udbyder til foråret 2013 i alt 13 valgfag med følgende titler: 1. Kronisk syge ældre 2. Børn og unges sundhed og sygdom i dagens Danmark 3. Kvalitetsudvikling og patientforløb 4. Palliativ indsats og omsorg for alvorligt syge og døende mennesker 5. Seksualitet og Sexologi 6. Rusmidler og afhængighed 7. Rehabilitering i psykiatrien 8. Forskningsmetoderne interview – og observationsstudie – en mulighed for et pilotstudie til bachelorprojektet

Resumé Artiklen omhandler en generel beskrivelse af valgmodulforløb på Institut for sygepleje, Profes­ sionshøjskolen Metropol samt fem afsnit, der in­ deholder underviseres og studerendes erfaringer fra gennemførelse af fem valgfag. I hvert afsnit beskrives valgfagets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse samt refleksioner over, hvad de studerende får ud af valgfaget. De fem valgfag der beskrives er: Rusmidler og afhængighed, Seksual­ itet og sexologi, Velfærdsteknologi, Global Sund­ hed og Forskningsmetoder. Alle forfattere er ansat ved Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol. 9. Urban Sundhed (i efteråret 2012 blev dette udbudt på engelsk) 10. Velfærdsteknologi for mennesker med kroniske sygdomme – nye udfordringer for sundhedsprofessionerne 11. Akut sygeplejepraksis 12. Global Sundhed (her er mulighed for studietur til Ghana, Palæstina eller Kina) 13. Selvtilrettelagt forløb (her skal de studerende selv planlægge deres valgfag og der er her mulighed for at tage modulet i udlandet, hvis man selv kan finde en kliniktilknytning).

Læringsudbytter for valgfag på modul 13 - At kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed At udvælge, beskrive og foretage litteraturundersøgelse af en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling At diskutere udviklings- og forskningsarbejde med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

5


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

- At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

gennem hele uddannelsen. På valgmodulet anbefales, at de studerende arbejder med følgende fem elementer i deres portfoliodokumentation. (www.sundhedsuddannelse.dk):

Modulets tilrettelæggelse – fælles for alle valgfag

Beskrivelse og argumentation for relevansen af en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling Litteraturvalg, herunder udarbejde en søgeprotokol og en kritisk vurdering af den udvalgte litteratur, samt redegøre for hvilken litteratur, der vil blive anvendt på modul 13 i forhold til arbejdet med den valgte kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Metodeovervejelser i forbindelse med dataindsamling i klinisk praksis, herunder videnskabsteoretiske overvejelser, etiske og juridiske overvejelser, samt kritiske refleksioner over den valgte undersøgelsesmetode. Refleksion over udvalgte temaer fra klyngeundervisningen. Dokumentation for deltagelse i planlagt studieaktivitet samt refleksion over det udbytte, den studerende har opnået ved at gennemføre den planlagte studieaktivitet. Portofoliodokumentationen ses som en metode til at støtte de studerende i at opnå modulets læringsudbytter.

Undervisningen tilrettelægges, så der igennem modulforløbet arbejdes i dybden med udvalgte områder af valgfagets tema. Undervisningen er tilrettelagt, så den sigter mod at skabe grundlag for kontinuitet og progression både inden for modulet og i forhold til uddannelsens øvrige moduler. I valgmodulet er de teoretiske og kliniske ECTS tænkt som et samlet integreret forløb, hvor der veksles mellem teoretisk undervisning og konkrete kliniske studier. Den teoretiske del af undervisningen foregår på uddannelsesinstitutionen, hvor der veksles mellem forskellige undervisningsformer. En del af undervisningen afvikles som traditionel klasseundervisning, anden undervisning er organiseret i klyngeundervisning, hvor grupper på 12 - 14 studerende sammen med to undervisere arbejder med udvalgte temaer. Undervejs løser de studerende opgaver enkeltvis og i grupper. Det tilstræbes, at undervisningen kobles til eksemplariske situationer fra sygeplejerskens virksomhedsområde. Som en integreret del af undervisningsforløbet afvikles en planlagt studieaktivitet i form af en workshop. Den planlagte studieaktivitet foregår, efter de kliniske studier er gennemført. Ideen med denne studieaktivitet er, at de studerende får mulighed for at videndele og drøfte erfaringerne fra deres kliniske studier. Tilrettelæggelsen af de kliniske studier vil variere fra valgfag til valgfag. På de fleste valgfag er det som udgangs­punkt den studerende, der selv sikrer en kliniktilknytning. Den studerende indgår før valgmodulets start aftaler med et kliniksted, aftalerne handler typisk om, at de studerende får håndslag på, at de har adgang til at indsamle data eller trække på ressourcepersoner. I særlige tilfælde er skolen behjælpelig med kliniktilknytning. I nogle valgfag vælger de studerende at arbejde to til tre sammen omkring klinikbesøg og dataindsamlingen. Den kliniske del af undervisningen, som tæller 6 ECTS, består således både af dataindsamlingen i klinikken og udarbejdelsen af den planlagte studieaktivitet og den interne prøve. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol anvender portfolio (https://fronter.com/metropol/main.phtml), som er et obligatorisk, individuelt lærings- og dokumentationsredskab, som de studerende opfordres til at bruge

6

Refleksion over udvalgte perspektiver og problematikker i relation til valgmodulet Med ca. 2600 indskrevne studerende og 95 undervisere er Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol, landets største uddannelsesinstitution for sygepleje­ studerende. Institut for Sygepleje udbyder halvårligt 13 forskellige valgfag, som del af grunduddannelse til sygeplejerske. Af de ca. 300 studerende, som halvårligt gennemfører et valgfag på instituttet, er ca. 20 studerende fra de andre professionsuddannelser på Metropol, ca. 17 studerende kommer fra andre danske professions­ højskoler og en mindre andel fra udlandet. Antal og faglig bredde i de udbudte valgfag på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol, afspejler nogle af de faglige potentialer, der ligger i en stor uddannelsesinstitution. Omvendt rejser opbygning og afholdelse af valgfag på Professionshøjskolen Metropol en række udfordringer, som vi vil skitsere i det følgende. Fra studenterperspektiv ses ofte ambitioner om, at valg­ modulet kan fungere som et forarbejde eller som et decideret bidrag til bachelorprojektet. Her er erfaringen nemlig den, at mange af de studerende bliver inspireret til at arbejde videre med tematikker og metoder fra valg­faget i deres bachelorprojekter. Vi ser endvidere tendenser til at valgfagene understøtter, at de studerende tildeles vejledere baseret på faglige interesser. Særligt klyngeundervisningen bidrager til at skabe kontakter


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

og etablere faglige udvekslinger mellem studerende og undervisere omkring fælles faglige interesser. Fra et underviserperspektiv er valgfagene en oplagt mulighed for at fordybe sig og sætte en dagsorden i forhold til personlige, faglige interesser. Da undervisere samarbejder på tværs af instituttets vanlige organisering om at tilrettelægge og afvikle valgfagene, åbner valgmodulet op for opbygning af nye faglige miljøer baseret på videndeling og netværksdannelser mellem underviserne. Det er ikke altid lige til at gennemskue, hvordan et valgfag bliver til, og hvem der får del i det, ej heller hvordan man kommer ud af at afholde et valgfag. Men vi ople­ ver internt i lærekollegiet, at etablering af nye valgfag særligt får medvind, hvis de tager afsæt i politisk opportune eller prioriterede tematikker. Således er en af de fremtidige udfordringer bl.a. at planlægge valgfag, der knytter an til eksisterende faglige miljøer og igangværende forsknings- og udviklingsprojekter. Dog er en afgørende forudsætning for, at man som valgfagsudbyder overhovedet får mulighed for at etablere valgfag, at de studerende viser interesse og søger det. Ud fra et administrativt, bureaukratisk perspektiv rejser valgmodulet en række udfordringer for Institut for Sygepleje. Valgmodulets placering i semesteret betyder, at valgfagene skal afvikles samtidig med den vanlige undervisning, hvilket betyder, at vi som undervisere oplever, at strukturelle forhold ofte spiller ind i forhold til, om man kan engagere sig i opbygning og afholdelsen af nye valgfag. Andre lav praktiske ting handler om, at etablering af valgfag har en lang tidshorisont – den nationale koordinering betyder, at valgfag skal planlægges et år, før de reelt kan tilbydes og afholdes, hvilket fordrer langtidsplanlægning. I de studerendes søgemønstre til valgfag kan vi se, at det er langt fra alle studerende, som optages på de valgfag, der har deres førsteprioritet. En stor del af de studerende må tage til takke med deres 2. eller 3. prioriteter, som typisk ikke harmonerer med de studerendes planer for deres bachelorprojekt. Skønt at intentionen med valgmodulet ideelt set er at understøtte sammenhæng og progression i uddannelsens sidste semester, medfører kapacitetsproblemer på enkelte valgfag, at en større andel af de studerende følger mere eller mindre tilfældige valgfag sidst i uddannelsen. Desuden knytter der sig en række paradokser til valg­ fagene, blandt andet at de 6 kliniske ECTS-point er en konstruktion, idet valgfagene grundlæggende er forankret i skoleregi, og vi har erfaring for, at de studerendes tilknytning til de kliniske uddannelsessteder i dataindsamlingsfasen er minimal.

Et andet paradoks gør sig særligt gældende for studerende fra andre skoler – her er det hjemskolen, som suverænt sætter rammer og krav til den interne, skriftlige prøve, som afslutter et valgfag, og disse kan godt være meget forskellige fra de rammer og krav, som er gældende på Institut for Sygepleje. Denne konstruktion, som formodentlig er begrundet i finansieringen af prøven, resulterer i, at mange eksterne studerende bliver frustreret, når de konfronteres med paradokse og rigide løsninger. Vi er stolte over og glade for at tiltrække studerende fra andre uddannelser og professionshøjskoler, men er imidlertid opmærksomme på, at der fortsat er en række barrierer, som gør det uforholdsmæssigt besværligt for studerende at søge valgfag udenfor egen uddannelsesinstitution. I det følgende præsenteres fem af de i alt 13 valgfag, som halvårligt udbydes på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol.

Valgfag 1: Valgfag om – rusmidler og afhængighed Nanna Kappel, Lektor, Ph.d. naka@phmetropol.dk

Indledning En dag i september måned har jeg arrangeret et studie­ besøg på Vesterbro i det indre København for en gruppe af internationale studerende. På vej ned ad Istedgade viser jeg de studerende, hvor byens illegale rusmidler blandt andet forhandles, og hvor stofbrugere plejer at indtage deres rusmidler under meget uhygiejniske forhold på åben gade. I en af sidegaderne, hvor stofbrugerne plejer at opholde sig, er to kassevogne parkeret ved siden af hinanden. På siden af bilerne står der med store bogstaver ’Fixelancen’. Da vi netop har passeret, er der en stemme, der kalder: ’Hej Nanna’. En af mine tidligere bachelorstuderende vinker ivrigt til mig. Hun færdiggjorde sin uddannelse i juni måned og har nu job i Fixelancen. Fixelancen blev midlertidigt etableret forud for etableringen af det stofindtagelsesrum, som netop i begyndelsen af oktober måned er åbnet i tilknytning til Sundhedsrummet bag Halmtorvet i København. Vi får lov at kigge ind i Fixelancen, da den lige netop nu ikke er i brug. Så nærmer et par sig Fixelancen, og vi trækker os tilbage. Den ene af de to medarbejdere, som begge har sygeplejefaglig baggrund, sætter sig indenfor og lukker døren for at sikre sig, at parret får ro til at indtage deres rusmidler, og at indtagelsen bliver overvåget. Dette er et eksempel på den afsmittende effekt, som indførelsen af valgmodulet ’Rusmidler og afhængighed’ på Institut for Sygepleje har haft. De studerende bliver

7


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

inspireret til at beskæftige sig indgående med rusmiddelrelaterede problematikker i deres bachelorprojekt, og en del af dem søger senere job i nogle af de ’lidt skæve’ tilbud, der efterhånden er blevet etableret i hovedstadsområdet. Et af de store helbredsproblemer i den danske befolkning relaterer sig til borgernes forhold til og anvendelse af rusmidler. I alle nuværende sundhedsprogrammer er alkohol og rusmidler fokus og indsatsområde. Sygeplejersker har en særlig mulighed i deres arbejde - uanset om de er ansat i en skadestue, om de er ansat i primær sektor eller på en højt specialiseret afdeling for at identificere borgere, som har et problematisk og afhængigt forhold til alkohol eller andre rusmidler. Det­ te er en af bevæggrundene for, at Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol udbyder et valgfag om rusmidler og afhængighed. Sygeplejerskeuddannelsen har med sin beliggenhed i storbyen København og som landets største sygeplejerskeuddannelse en særlig forpligtelse i forhold til at tilbyde studerende undervisning om de helbredsmæssige problemer, der opstår i forbindelse med anvendelse af rusmidler. Som storby har København relativt store grupper af socialt udsatte borgere, og sundhedssystemet har udfordringer med at tilpasse velfærds- og sundhedsydelser til socialt udsatte borgere eksempelvis hjemløse. På valg­ faget diskuteres disse udfordringer, og de studerende får indsigt i, hvordan disse udfordringer kan håndteres. Valgfaget fokuserer på at give studerende en dybere indsigt i de helbredsmæssige problemer, der efterfølgende opstår, når mennesker bliver afhængige af forskellige former for legale og illegale rusmidler. En af hensigterne med valgfaget er at udfordre de studerende på viden og holdninger, der relaterer sig borgeres (patienters, klienters) problemer med afhængighed. Undervisningen på valgfaget vil give viden om og forståelse for de nuværende nationale og kommunale rammer for behandling af mennesker, der er afhængige af legale og illegale rusmidler. De studerende får også viden om det forebyggende arbejde på nationalt og kommunalt plan i forhold til børn, unge og voksnes brug af alkohol og andre rusmidler. Endelig vil valgfaget give indsigt i begrebet skadesreduktion og social ulighed i sundhed. Valgfagets fokus er at give sygeplejestuderende en forståelse for og viden om, hvordan mennesker fysisk og psykisk bliver afhængig af rusmidler, dette aspekt kobles sammen med, hvordan tilgængelighed og risikovillighed

8

også spiller ind i forbindelse med unge menneskers omgang med rusmidler (1). De studerende præsenteres for de forskellige rusmidlers fysiske og psykiske virkninger og bivirkninger, og sammenhængen mellem psykisk syg­dom og anvendelse af rusmidler. Der fokuseres både på legale og illegale rusmidler på modulet. Det afspejler sig i undervisningens indhold så vel som i de kliniske besøg, som de studerende i løbet af valgfaget skal ud i. Der bliver undervist i danskernes alkoholvaner og om de helbredsmæssige problemer i forbindelse med et overforbrug af alkohol. Nationale, kommunale kampagner og strategier bliver præsenteret. Der undervises i ambulant afrusning og abstinensbehandling. Det er vigtigt, at sygeplejersker er i stand til at observere og screene patienter for alkoholabstinenssymptomer, og kender til behandlingsprincipper for korrekt abstinensbehandling. De studerende møder en sygeplejerske, der arbejder som alkoholbehandler i DUT - Det Udgående Team, hvis funktion er at opsøge indlagte patienter med tilbud om hjælp til at komme i behandling. Patienterne opsøges, når de er indlagt til afrusning, og de tilbydes hjælp til at komme i behandling for deres alkoholafhængighed. Tre ædru alkoholikere fortæller deres historier – historier om et årelangt misbrug og om de konsekvenser, det har haft for personen selv, for familie og for helbred. Et andet vigtigt fokusområde er socialt udsattes helbreds­ problemer og deres kontakt med sundhedsvæsenet. Dette områder belyses for det første ved undervisning af sygeplejersker fra Sundhedsteamet i Københavns kommune. Sundhedsteamet består af en praktiserende læge og 4 sygeplejersker og er etableret for at tilbyde hjælp i form af sygepleje og behandling primært til hjemløse mennesker. Teamet arbejder opsøgende på gaden og har ingen tilknyttet klinik (se mere www.hjemlosesundhed.dk). For det andet underviser den projektleder, der i 2008 etablerede en socialsygeplejerskefunktion ved et hospital i København (2). Titlen på dette oplæg er: Når stofbrugere indlægges. De praktiske udfordringer og handleforslag krydres med empiriske data og analyser fra et ph.d. projekt (3,4). Der undervises også i, hvordan det kan håndteres, når sundhedsprofessionelle oplever, at kolleger viser tegn på at have afhængighedsproblemer. Hvornår er der indberetningspligt, og hvordan går det med de sundhedsprofessionelle, der på grund af tilgængeligheden bliver afhængige af eksempelvis morfika (5,6) Endelig er det et af valgfagets formål at udfordre de studerende på egne holdninger, og ofte afspejler det sig i de mange diskussioner, som underviserne har med de studerende. Vi har over en årrække etableret et fast hold


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

af meget kompetente undervisere, som er eksperter på netop det, de underviser i. Det betyder, at de gerne vil diskutere holdninger.

Den pædagogiske tilrettelæggelse Valgfaget er tilrettelagt på den måde, at de teoretiske oplæg gives i de to første uger. I forbindelse med den teoretiske undervisning danner de studerende grupper afhængigt af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling, de vil arbejde med på valgmodulet. De overordnende temaer kan eksempelvis være: hjemløses sundhed, dobbeltdiagnosepatienter, indlagte stofbrugere, stigmatisering eller sygeplejerskers fordomme overfor patienter, der indlægges til afrusning. Udover oplæg med eksterne og interne undervisere benytter vi os også af klyngeundervisning. Her er holdet opdelt i to grupper. De studerende gennemgår to forskellige kvalitative metoder hhv. deltagerobservation og interview ud fra to artikler, de har læst. Det er hensigten, at de kan anvende disse metoder i den dataindsamling, som de efterfølgende kan gøre i forbindelse med deres besøg på de kliniske uddannelsessteder. De studerende har forud for valgfagets start forsøgt selv at tage kontakt enten til en afdeling eller et klinisk sted, hvor de tidligere selv har været, eller de tager kontakt til en bred vifte af alternative kliniksteder, som er relevante i forhold til den problemstilling, de studerende vælger at fordybe sig i. Vi har igennem de år, hvor vi har gennemført dette valg­ fag, etableret kontakt til en del institutioner, som professionelt tager sig af mennesker, som er afhængige af forskellige former for rusmidler. Studerende, der følger valgfaget, besøger væresteder for hjemløse, specialinstitutioner, bosteder, misbrugsbehandlingsklinikker (Lænken, Alkoholbehandlingen i København, KABS, Sundhedsrummet, Dobbeltdiagnose-ambulatorie, Specialinstitutionen Forchhammersvej) og flere andre tilbud (maduddeling til hjemløse med Den mobile café, Kofoeds kælder, Sygeplejeklinik på Sundholm, Sundhedsteam). Valgfaget afsluttes med en planlagt studieaktivitet, hvor alle studerende gruppevis præsenterer deres problemstilling. Hver gruppe fremstiller en poster, hvor deres særlige fokus præsenteres. Udover at præsentere deres problemstilling fortæller de studerende om de kliniksteder, de har været ude at besøge, og det er tydeligt, at mødet med de sundhedsprofessionelle og klienterne ofte har gjort et stort indtryk og har givet stof til eftertanke.

Refleksioner over hvad de studerende opnår De studerende giver ofte udtryk for, at det har været et spændende valgfag, hvor de har fået nye indsigter og ny viden. De opfordrer til at gøre valgfaget obligatorisk. De fremhæver, at alle sygeplejestuderende burde have den viden de nu selv har opnået. De beskriver gang på gang, at de er blevet udfordret på egne holdninger og værdier, og at deres horisont er blevet udvidet. De studerende giver også udtryk for, at de gerne vil have mere teoretisk undervisning på valgfaget.

Hvorfor vælger de studerende netop dette valgfag? De studerende giver ofte til kende, at de mangler viden om området, og at de tidligere i deres kliniske uddannelse har mødt sygeplejersker og andet plejepersonale, der ikke har håndteret socialt udsatte på lige fod med andre patienter. Oplevelser med utryghed ved at skulle tale med patienter om deres eventuelle misbrugsproblemer kan også være bevæggrund for at vælge dette valgmodul. De studerende har haft valg­ faget som deres første prioritet, og mange af dem har selv i deres fritidsarbejde mødt mennesker med afhængighedsproblemer. Som et tilbud til alle studerende arrangeres nu et tre timers foredrag til alle studerende om afhængighed og rusmidlernes biologi. Vi vil gerne inddrage de studerendes portfolio mere aktivt i modulet, og den interne prøve tilrettelægges nu som en portfolio prøve. Vi vil også gerne bidrage til, at de studerende forbereder deres kommende bachelorprojekt, og blandt andet bliver det et krav fremover, at der nu skal indgå en søgeprotokol i forbindelse med beskrivelse af problemfelt og problemstilling.

Eftertanke Det viser sig ofte, at netop de studerende, som har valgt Rusmidler og Afhængighed som valgfag for det første vælger at beskæftige sig i deres bachelorprojekt med rusmiddelrelaterede problematikker, og det viser sig også, at en del af dem søger ud i de mange forskellige ’lidt skæve’ tilbud, der eksisterer til socialt udsatte og mennesker med rusmiddelafhængighed efter endt grunduddannelse. Sygeplejersker har en etisk forpligtelse i forhold til mennesker, som er særligt sårbare, og som tilhører socialt udsatte og marginaliserede grupper i samfundet. Indførelse af dette valgfag har haft en betydning for hele dette praksisfelt, hvor mange sygeplejersker nu har en forståelse for begreber som skades­reduktion og om betydningen af at møde udsatte mennesker fordomsfrit.

9


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Referencer 1. Rindom, H. Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen 2004. 2. Brünés, N. Projekt Socialsygeplejerske – fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient, Projekt Udenfor 2007. 3. Brünés, N. & N. Kappel. Sygepleje til den indlagte patient med et stofbrug. I: Pedersen, C. (red.), Medicinske sygdomme Sygdomslære og sygepleje, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 13. udgave 2010. 4. Kappel, N. Udfordrende møder. En undersøgelse af møder mellem sygeplejersker og indlagte personer med afhængighedsforhold til illegale rusmidler. Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet 2009. 5. Gunst-Møller, M. Drop berøringsangsten og tal om misbrugsmonsteret i Forkantinterview nr. 2 2010. 6. Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv. LBK nr. 790 af 10/09/2002 Gældende

Valgfag 2: Valgfaget Seksualitet og Sexologi Annemarie Engelhardt, Adjunkt, Sundhedsplejerske, MSP. anen@phmetropol.dk og Sonja Bek, Sexuality educator and sexual health promoter, Underviser. MVO. sobe@phmetropol.dk Vi befinder os på 5. sal på sygeplejerskeuddannelsen Metropol på ydre Nørrebro. Der er en storslået udsigt ud over byens tage og tårne, hvis man vender blikket ud ad vinduerne, men de studerende på valgmodulet Seksualitet og Sexologi er koncentrerede om at diskutere straffelovens bestemmelser vedrørende seksuelle overgreb. Der er mange etiske dilemmaer i forbindelse med seksualitet, og de studerende er ivrige for at diskutere. Holdet består dette efterår af 31 sygeplejestuderende, 2 fysioterapistuderende, samt 1 ergoterapeutstuderende. Tidligere har også bioanalytikere deltaget. På valgfagets første dag, inden undervisningen går i gang, beder vi de studerende skrive ned, hvorfor de har valgt netop dette fag. Mange af svarene er enslydende og peger på, at de studerende oplever, at der ikke bliver talt seksualitet med patienter i klinikken. Én studerende udtrykker: ”Det er et emne jeg oplevede som meget tabubelagt ude i klinikken. Mange sygeplejersker vidste ikke, hvordan de skulle tale med patienterne om deres seksualitet, og jeg kunne godt tænke mig at vide mere om, hvordan man griber emnet an”.

10

At plejepersonale har svært ved at tale med patienter om seksualitet er ikke ukendt. I fagbladet ”Sygeplejersken”, behandles dette emne jævnligt, senest i januar 2012, hvor tre artikler har fokus på emnet (1),(2),(3). Både danske og udenlandske undersøgelser peger på samme resultat (4). I 2006 gennemførte Analyse Danmark en undersøgelse baseret på 533 besvarelser fra sygeplejersker, der havde kontakt med voksne eller unge patienter, hvis sygdom eller tilstand havde indvirkning på deres sexliv. Denne undersøgelse viste, at 80 % af sygeplejerskerne mente, at det var relevant at tale seksualitet med patienterne. Dog svarer mere end halvdelen, at de aldrig eller sjældent taler med patienterne om dette, og kun 1 % af sygeplejerskerne taler konsekvent med patienterne om seksualitet (5). Dette stemmer ikke overens med, at Sundhedsstyrelsen i 2005 udgav ”vejleding om sygeplejefaglige optegnelser”, hvor de slår fast, at dokumentation af de sygeplejefaglige handlinger som minimum skal indeholde en beskrivelse af, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer knyttet til seksualitet (6). At dette ikke sker i praksis, kan måske også ses i lyset af, at sygeplejersker ikke er rustet til at håndtere eller tale med patienter om seksualitet. På intet tidspunkt i uddannelsen er sexologi et obligatorisk fag. Valgfaget er eneste mulighed for, at de studerende kan stifte bekendtskab med sexologi og seksualitetens betydning i forbindelse med sygdom. De studerende udtrykker da også en undren over, at undervisning i sexologi ikke på noget tidspunkt figurerer gennem uddannelsen, da menneskers seksuelle behov er et helt basalt behov. Udviklingen viser, at der nu er flere studerende, der vælger at arbejde videre med deres valgte problemstilling fra valgfaget i bachelorprojektet.

Valgmodulets teoretiske indhold Valgmodulets teoretiske indhold tager udgangspunkt i WHO´s definition af seksualitet, der bl.a. angiver, at det seksuelle behov er basalt. Dette behov handler ikke udelukkende om samleje, men er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualiteten har indflydelse på både tanker, følelser og handlinger og påvirker vores samspil med andre (7). Da sygeplejersker møder mennesker i alle livsfaser, og da seksualitet har så stor betydning for menneskers identitet og måder at agere på, er det derfor vigtigt, at sygeplejersker tør tale med patienter om seksualitet. Særligt når sygdom eller begivenheder i livet har indflydelse på denne. Ifølge Christian Graugaard, professor i sexologi, er det vigtigt, at patienters seksualitet mødes nysgerrigt og fordomsfrit, således at patienterne føler sig imødekommet på


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

et område, der ellers kan være vanskeligt at tale om (8). Med dette afsæt forsøger vi at få de studerende til at opnå indsigt og reflektere over seksualitetens fremtrædelsesformer. Valgfaget dækker derfor bl.a. undervisning i: - Hvordan egen seksualitet og egne fordomme påvirker mødet med patienter. - Hvordan alder og køn spiller ind på seksualiteten. - Indblik i seksuelle subkulturer og minoriteter. - Sygdomme og tilstande, hvor der er risiko for sek­ suelle problemer. En studerende har efter undervisning udtalt: ”Jeg har virkelig fået udvidet min horisont og ser på seksualitet med helt nye vinkler. Det er virkelig gået op for mig, hvor stor indflydelse seksualitet har på menneskers livskvalitet”. Endvidere siger en anden studerende: “Undervisningen har helt klart påvirket min måde at møde mennesker på. Jeg er meget mindre fordomsfuld”. De studerende fortæller, at undervisningen har påvirket dem både fagligt og personligt. De har på mange måder fået en indsigt i områder af seksualitet, som de ellers tidligere kun har hørt omtalt. De fortæller også, at det falder dem meget nemmere at tale om seksualitet, og at de især mærker det på deres omgivelser, fordi omgivelserne stadig har barrierer, mens de studerendes barrierer mod at tale seksualitet er blevet mindre. Vores pædagogiske overvejelser omkring ovenstående undervisning er at anvende akkomodativ læring (9), idet de studerendes tidligere forståelser af seksualitet bliver udfordret og ind­ imellem provokeret ved at få indblik i subkulturers og minoriteters seksualitet. Udover klasseundervisning i ovenstående, får de studerende undervisning i klynger á ca. 15-17 studerende. Hensigten med klyngeundervisningen er, at de studerende forstår at anvende teoretiske begreber i praksis, dvs. at deres viden om at tale seksualitet med patienter overføres til praksis. I klyngerne har de studerende mulighed for at dele deres oplevelser og erfaringer fra empiriindsamling i klinikken. De studerende har fået tildelt vidt forskellige steder i klinikken, og opnår derfor også meget forskellige erfaringsgrundlag. Ved at dele deres viden med andre studerende får de mulighed for at høre og fortælle om, hvordan patienters og borgeres seksualitet håndteres i klinikken. Vi giver de studerende mulighed for i klyngerne at diskutere barrierer for at tale seksualitet samt teoretiske tilgange til at tage emnet op med patienter og borgere.

Valgmodulets kliniske indhold Som beskrevet i begyndelsen af artiklen opfordres de studerende i modul 11 og 12 til selv at finde praktiksted.

I forbindelse med de 6 kliniske ECTS er de studerende ude på afdelinger, hvor de har mulighed for at samle empiri. Nogle af de afdelinger, de studerende på det sidste hold har været på, er: apoplexiafsnit, barselsgang, plejehjem, urologisk afdeling, psykiatri, og onkologisk afdeling Oftest er det interview eller spørgeskemaer, de stude­ rende arbejder med som metode. De studerende oplever, at ved at komme ud på afdelinger og sætte fokus på et tabubelagt område er med til at åbne ”døre”, så sygeplejerskerne også kan se vigtigheden af at tale med patienterne om seksualitet, men de studerende kan sandelig også opleve at ”dørene” bliver lukket med den begrundelse, at det er et område, sygeplejerskerne ikke fokuserer på, at sygeplejerskerne ikke vil overskride patienternes blufærdighed, samt at patienterne har vigtigere ting at tænke på i forbindelse med deres sygdom. En studerende er sågar blevet introduceret til, hvordan man undgår at tale med patienterne om seksualitet. På de afdelinger, hvor man ikke taler med patienterne om seksualitet, men lægger pjecer ud til patienterne, har de studerende oplevet, at pjecerne forsvinder meget hurtigt fra hylderne. Ved at deltage på valgfaget får de studerende viden om vigtigheden og nødvendigheden af at turde italesætte seksualitet med patienter. De studerende har i deres opgaver taget fat i problemstillinger vedrørende: Patienter med stomi og cancer. Ældres seksualitet, nybagte forældres seksualitet, patienter med psykiske lidelsers seksualitet, samt akut sygepleje og seksualitet. I forbindelse med besøg på afdelingerne er der mange sygeplejersker, der tilkendegiver, at de gerne vil tale med patienterne om seksualitet, men mangler værktøj til at håndtere den svære samtale. De studerende selv melder tilbage, at det ikke er nemt, men at det har været en god oplevelse at overskride egne grænser og selv få lov til at sætte ord på seksuelle problemstillinger. Vores hensigt er, at de studerende efter valgfagets afslutning forstår, at det ikke nødvendigvis handler om de dybe terapeutiske samtaler med patienter, men at sygeplejersken skal tilbyde en åbning for en samtale.

Referencer 1. Nilsson, N. K: Seksualitet er tabu i sygeplejen. Sygeplejersken 2012; nr. 1. 112 årgang: 86- 90. 2. Pedersen T.B. & Kure, M.: Gamle har også en seksualitet. Sygeplejersken 2012; nr. 1. 112 årgang: 92- 94. 3. Thor, R.: Husk at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken 2012; nr. 1. 112 årgang: 95-97. 4. Hautamäki, K, Mietinen, M., Kellokumpu-lehtinen, P.L. et al. 2007; Opening communication with canser patients about sexuality-related issues. I: Canser Nursing (30)5, s. 399.404.

11


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

5. Sommer, C.: Bryd tabuet – tal om sex. Sygeplejersken 2007; nr. 6. 107 årgang: 22-31 6. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9229 af 29/04/2005 (Gældende). p. 1-11. Hentet 18/10 2012.http://www.sst.dk/publ/ Publ2005/KOT/vejl_sygeplejeopt/vejl_sygeplejeopt. pdf 7. Langfeldt T, Porter M: Sexuality and family planning. Report of consultation and research findings. World Health Organization, Regional o. ce for Europe, Co­ pen­­hagen; 1986. 8. Graugaard, C., Møhl, B., Hertoft, P.: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reizels Forlag; 2006. p.10. 9. Illeris, K.: Læring. Roskilde Universitetsforlag; 2006. p .

Valgfag 3: Velfærdsteknologi - et nyt valgfag Annelise Kjølseth Kent, lektor, MI, anke@phmetropol.dk

Velfærdsteknologi nu og i fremtiden Den politiske dagsorden er præget af en tiltagende bekymring for, hvordan det danske samfund skal bevare og udvikle den velfærd, vi har i dag. Det påpeges igen og igen, at Danmark står over for en række udfordringer, der i de kommende år risikerer at forringe den offentlige velfærd - eller gøre den langt dyrere. Der bliver stadig flere ældre og færre til at forsørge dem, og samtidig vil man se et stigende antal ældre med kroniske lidelser med deraf følgende forøgelse af udgifterne til sundheds- og plejeområdet. Der vil derfor opstå et særligt behov for, at sundhedsvæsenets parter indretter deres behandling af disse borgere, så der er sammenhæng mellem kvalitet, ressourcer og økonomi. Behandlingen af patienterne vil i stigende grad flytte fra hospitalerne til eget hjem eller plejehjem. Internationale undersøgelser viser, at aktive patienter, der tager ansvar for egen behandling, over længere tid er mindre ressourcekrævende og har en væsentlig bedre livskvalitet. Fonden for velfærdsteknologi skriver på deres hjemmeside (1), at velfærdsteknologi skal gøre borgerens hverdag lettere samt frigøre ressourcer, så der er mere tid til at hjælpe og assistere dem. Men udnyttelsen af velfærdsteknologi er samtidig forbundet med store udfordringer, da den nye teknologi samtidig vil skabe ændrede arbejdsgange og nye ansvarsfordelinger. Fremtidens sundhedsvæsen kommer således i høj grad til at dreje sig om en ændret arbejdsdeling mellem primær og sekundær sektor, om forskydning af opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen samt at koordinere og skabe sammenhæng for patienterne.

12

Valgfagets formål Valgfagets formål er at bibringe de studerende en viden, der sætter dem i stand til kritisk at reflektere over udfordringer og barrierer i forbindelse med anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger til borgere i eget hjem, primært med kroniske lidelser. Samt at forholde sig kri­tisk til, om velfærdsteknologiske løsninger kan give bedre kvalitet i plejen, forbedre borgernes livskvalitet og øge patientsikkerheden. Et af valgfagets fokusområder er at tilføre de studerende viden om og forståelse for de muligheder, velfærds­ teknologiske løsninger giver borgere med kroniske lidelser i forbindelse med pleje, behandling, rehabilite­ ring og kommunikation. De studerende får kendskab til, hvordan sygeplejersken kan støtte borgeren i anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Dette sker gennem diskussioner om, hvilke faglige og pædagogiske overvejelser sygeplejersken må gøre sig i forhold til at støtte borgeren i anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger. De studerende bliver præsenteret for forskellige velfærds­teknologiske løsninger, fx telemedicin, robotter, digitale løsninger og intelligente hjælpemidler, og møder sygeplejersker der dels deltager i forskningsprojekter omkring udvikling af telemedicinske løsninger for KOL patienter med fokus på brugerinddragelse og dels inddrager telemedicinske løsninger i klinisk praksis i forhold til sårbehandling. Et andet fokusområde er faglige og organisatoriske udfordringer ved udvikling og implementering af velfærdsteknologi, fx ændringer i ansvars- og rollefordeling, arbejdsopgaver, arbejdsgange og arbejdsprocesser. Her tages der udgangspunkt i en kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark. Rapporten tager udgangspunkt i en beskrivelse af tendenser baseret på velfærdsteknologibegrebet, og hvordan udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser (2). Et tredje fokusområde er etiske overvejelser og dilemmaer, der kan opstå, når velfærdsteknologiske løsninger indføres med henblik på at understøtte borgere i at være myndige i eget liv.

Den pædagogiske tilrettelæggelse Velfærdsteknologi er et nyt valgfag på modul 13, der har været udbudt 2 gange og derfor endnu ikke helt har fundet sin endelige udformning. På nuværende tids­ punkt tilrettelægges valgfaget således, at der gennem forløbet finder deling af viden sted mellem de studer-


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

ende i form af oplæg og plenumdiskussioner i klassen samt klyngeundervisning. I klyngeundervisningen inddrages rapporter fra Medicinsk Teknologivurdering om velfærdteknologiske løsninger. Disse rapporter danner udgangspunkt for kritisk refleksion over de udfordringer, der opstår ved implementering af velfærdsteknologi i sundhedssektoren og sygeplejen, set i relation til borgere med kroniske lidelser. Refleksionerne kan ligeledes være inspiration for de studerende i forbindelse med at udvælge en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med fokus på udviklinger og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der kan være relevante og interessante at undersøge i de kliniske studier. For at indfri de fremtidige visioner omkring brugerdreven innovation og samarbejde med private virksomheder kommer de studerende i teoriforløbet på studiebesøg hos en privat virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling af velfærdsteknologiske udvikling til blandt andet den kommunale sektor.

Valgfagets kliniske indhold Der etableres kontakt til en række institutioner i primær sundhedstjeneste samt enkelte private leverandører, der beskæftiger sig med udvikling af teknologiske løsninger inden for velfærdsteknologi. For eksempel hjemmepleje, hospitalsafdelinger med telemedicinske løsninger til patienter udlagt i eget hjem samt virksomheder, der er leverandører af teknologiske løsninger.

Hvorfor vælger de studerende valgfaget Velfærdsteknologi? Ved en rundspørge på valgfagets første dag gav de studerende udtryk for følgende: Nysgerrighed, da valgfaget skiller sig ud fra de andre. Spændende, fordi velfærdsteknologi fylder mere og mere i sundhedsvæsenet. En studerende oplevede i sin kliniske praksis, at sygeplejersker ikke viste interesse og engagement i anvendelsen af informationsteknologi og velfærdsteknologi og undrede sig over dette.

Erfaringer og visioner for den fremtidige udvikling af valgfaget Som tidligere nævnt har valgfaget været udbudt 2 gange, men vi har allerede nu oplevet en øget søgning til valgfaget med en fordobling i antallet af deltagere. Flere studerende vælger valgfaget, fordi de vil arb­ ejde videre med en problemstilling omkring brugen af velfærdsteknologi i deres bachelorprojekt. Vi har haft studerende, der i valgfagsperioden etablerede samarbejde med den private virksomhed, hvor de var i studiepraktik. Her var de blevet præsenteret for idéer og visioner for en kommende “planlægnings- og informationstavle”. Igennem udarbejdelsen af deres bachelor-

projekt bidrog de studerende med viden til virksomheden omkring udvikling og implementering af tavlen. En anden gruppe studerende etablerede kontakt til primær sektor, hvor man havde erfaring med brug af telemedicin til behandling af sår. I dette projekt valgte de studerende at undersøge, om borgere med diabe­ tiske fodsår blev medinddraget i den teknologiunderstøttede sygepleje samt, hvordan sygeplejersken kunne hjælpe disse borgere med at håndtere deres kroniske lidelse ved hjælp af telemedicin. En tredje gruppe studerende blev, i forbindelse med deres studiepraktik i en privat virksomhed, spurgt om de ville deltage i et projektsamarbejde med DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Projektet med titlen ”Borgerens overblik over aftaler”, har som mål dels at kortlægge ældres og pårørendes behov og ønsker for overblik over aftaler med sundhedsvæsenets aktører og dels, på baggrund af kortlægningen, at udvikle og afprøve en prototype af en elektronisk kalender. De sygeplejestuderendes opgave i dette projekt var sammen med studerende fra DTU at interviewe et antal borgere og deres pårørende i en udvalgt kommune, med henblik på at kortlægge de ældres og deres pårørendes behov og ønsker for over­ blik over aftaler med sundhedsvæsenets aktører. Empirimaterialet var efterfølgende genstand for analyse i de studerendes bachelorprojekt. Projekt ”Borgerens overblik over aftaler” er et underpro­ jekt til et 3-årigt tværsektorielt innovationsprojekt OPALL (Offentlige-Private Alliancer). OPALL er omdrejnings­ punkt for offentlig-privat innovation og samarbejde i Hovedstadsregionen. Ønsket er at skabe samarbejde med kommuner, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner i regionen, så de sammen kan udvikle innovative velfærdsløsninger og produkter til den offentlige service. Formålet med OPALL projektet er dels at udvikle nye løsninger på kommunale udfordringer indenfor børne-, unge-, social- og ældreområderne og dels at udvikle kompetencer indenfor innovation og samarbejde hos nuværende og kommende medarbej­ dere i kommuner og virksomheder. Projektet er finansieret af EU’s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden. (http://www.opall.dk/om-opall). På baggrund af erfaringerne fra afviklingen af de 2 tidligere valgfag i Velfærdsteknologi er det ønsket, at der fremadrettet arbejdes mere systematisk med innovation og innovationsprocessen i forhold til udvikling af velfærdsteknologiske løsninger. Hermed ses en mulighed for at udvikle de studerendes kompetencer i innovation. Ligeledes ser vi en mulighed for, i endnu højere grad at udnytte mulighederne for at etablere

13


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

samarbejde med private virksomheder, der ser et potentiale i at samarbejde med uddannelsesinstitutioner om udvikling af ny viden, ligesom det vil være muligt at tage udfordringen op og deltage i innovationsprojekter som for eksempel OPALL projektet.

Sundhed udfordrer de studerende, fagligt såvel som personligt og styrker deres samarbejdsevner og den faglige identitet. Der arbejdes med problemstillinger, der tager udgangspunkt i Human Rights og FN resolutionen om Millennium Development Goals (MDG2015).

Referencer

Valgfaget starter med to ugers teoretisk undervisning på Metropol, efterfulgt af 2-3 ugers studietur i Ghana, Palæstina eller Kina. Her får de studerende indblik i det pågældende lands sundhedssystem og befolkningens adgang til sundhed ved at besøge hospitaler, sundheds­ klinikker og sundhedsuddannelser. De studerende får kendskab til landets kultur og befolkningens levevilkår, bl.a. ved at blive indlogeret i private hjem, hos lokale stammefolk eller besøge flygtningelejre. Den planlagte studieaktivitet indebærer undervisning og formidling af viden om sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme til udvalgte lokale befolkningsgrupper.

1. Fonden for Velfærdsteknologi: http://www.ffvt.dk/ da/Om-fonden/Hvorfor-velfaerdsteknologi (Hentet den 1. oktober 2012) 2. Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture http://www.velfaerdsteknologi.nu/media/153536/ Kompetenceunders%C3%B8gelse%20for%20 velf%C3%A6rdsteknologier%20i%20Region%20 Syddanmark.pdf

Valgfag 4: Global Sundhed; et tværfagligt valgfag Jette Tegner, lektor og international koordinator, cand.mag. jete@phmetropol.dk og Lene Herly, lektor, cand. Scient. lehe@phmetropol.dk Studerende, der vælger valgfaget Global Sundhed, vil få et globalt perspektiv på sundhed ved at rejse ud i verden for at interagere med mennesker fra andre kulturer og bruge deres faglighed i ukendte sammenhænge. Global

14

Valgfaget Global Sundhed er et stort trækplaster på Metropol på trods af, at den enkelte studerende skal betale mere end 15.000 kr. til dækning af rejseomkostninger. Det vælges af omkring 80 motiverede studerende om året. Nogle har tidligere i uddannelsen været på udveksling og vil gerne videreudvikle deres internationale og interkulturelle professionskompetencer, andre har en fremtidsvision om at arbejde i en nødhjælpsorganisation og ser dette som en unik mu-


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

lighed for at få en forsmag på, hvad det kræver. Mange vil bare gerne ud og opleve verden og bruge deres faglighed i ukendte sammenhænge, da Metropol jo med sin placering i storbyen rummer mange verdens borgere, eller studerende der er på vej til at blive det.

Hvad får de studerende ud af valgmodulet Global Sundhed? Studerende, der deltager i Global Sundhed, får nogle værdifulde erfaringer og lærer at begå sig i en helt anden verden, end den de er vant til. Nogle finder ud af at sundhedsarbejde udenfor Danmarks grænser slet ikke er noget for dem, mens andre bekræftes i, at de vil bruge deres uddannelse i lande, hvor børnedødelighed, infektionssygdomme og fejlernæring er nogle af de store sundhedsmæssige udfordringer. Men fælles for alle, der deltager er, at de får nogle lærerige erfaringer, der giver dem et nyt perspektiv på det danske sundhedssystem. Som en studerende, der havde været i Palæstina, formulerede det (citat): “ Fagligt har jeg lært, at man ved hjælp af interesse og lyst kan gøre en stor forskel for andre, samt hvor vigtigt det er at se patienterne som mennesker, der har brug for hjælp og kunne glemme, at personen har en anden kultur, religion, hudfarve….. Jeg tror, det kan gavne mig i min hverdag på hospitalet, da jeg på egen krop har mærket, hvordan engagement skaber glæde hos mange mennesker. Jeg vil huske at møde mine patienter som mennesker, der har brug for hjælp og ikke fokusere på, hvor han/hun er fra.” Deltagelse i valgmodulet Global Sundhed giver en større tro på egne evner og styrker den faglige identitet, hvilket en anden studerende giver udtryk for således (citat): ”At undervise børn i Ghana var en stor oplevelse, og det var fascinerende at se, hvilken interesse de havde for emnet. Det var enormt bekræftende rent fagligt, for jeg følte, jeg gjorde en forskel for de her børn.”

Er det ikke at springe over hvor gærdet er lavest at tage på studietur i sit valgmodul? Nej, det er hårdt arbejde at være “udstationeret”. Det kræver grundig forberedelse og parathed at deltage og interagere i fremmede omgivelser og i uforudsete situationer. Det kræver, at man har mod til at sætte egne værdier og faglighed i spil. Det kræver selvstændighed, ansvarlighed og vilje til samarbejde, både menneskeligt og tværprofessionelt. De studerende, der vælger Global Sundhed brænder for det, og de investerer mange ressourcer i det både tidsmæssigt, økonomisk og personligt.

Hvorfor lægger Metropol, Institut for Sygepleje, ressourcer i det? Metropol er situeret i en multikulturel bydel, der reflek-

terer den tiltagende globaliserede verden. Sådanne nye samfundsformer kræver mellemfolkelig forståelse, et uddannelsessystem der er åbent overfor anderledes tænkning og læringsmetoder og sundhedsprofessio­ nelle, der er interkulturelt kompetente. I EU vægtlægger man arbejdskraftens frie bevægelighed, som understøttes af Bologna processen og internationalisering af det europæiske uddannelsessystem. Overordnet set er der tale om en ny verden, der kræver, at sundheds­ studerende udvikler en række kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig på et arbejdsmarked under konstant forandring, og at de er i stand til at lære hele livet. Det drejer sig om forandrings-, lærings-, relationsog meningskompetence. Men det drejer sig også i væsentlig grad om interkulturel kompetence, som gør dem i stand til at forstå og fortolke og kunne forholde sig analytisk og konstruktivt kritisk til sin profession. Forskning viser, at udveksling af både kortere og længere varighed, som fx et valgmodul med 2-4 ugers studieophold i en fremmed kontekst, kan bidrage til udvikling af interkulturelle kompetencer (1,2). Derfor lægger Metropol ressourcer i dette valgmodul.

Pædagogisk tilrettelæggelse De 6 uger, valgmodulet strækker sig over, er tilrettelagt som 2 ugers teoretisk undervisning og forberedelse på Metropol, efterfulgt 2-3 ugers tilrettelagt program i Kina, Ghana eller Palæstina. Der er også mulighed for et selvtilrettelagt program til en selvvalgt destination. Den sidste uge bruges til at skrive den afsluttende interne prøve, som er en analyse af en selvvalgt lokal sundhedsfaglig problemstilling. Denne perspektiveres i den aktuelle kulturelle, politiske og socioøkonomiske sammenhæng. Mange vælger at blive i det pågældende land og skrive opgaven, for på denne måde at forlænge deres ophold. Det kræver god tid at planlægge et sådan ophold, så allerede 2-3 måneder før modulstart begynder vi. Da vi har gode samarbejdspartnere lokalt, sendes grupperne af sted på egen hånd, så det er særlig vigtigt, at de er godt forberedte til de udfordringer, der venter. Vi arrangerer derfor 4-5 obligatoriske møder inden den egentlige modulstart, som bruges til at introducere de studerende til det land og den kultur, de skal besøge, til at skabe afklaring i forhold til aftaler og forpligtigelser under selve opholdet og til at skabe et godt gruppesamarbejde, der er en forudsætning for, at valgmodulet kan blive en succes. Der er desuden også en række praktiske forberedelser, der skal på plads i god tid, så som vaccinationer, visa og flybilletter. Global Sundhed er et valgfag, der stiller store krav til deltagerne, og som det er en faglig og personlig udfordring at deltage i. Og hvordan forbereder vi dem så til dette?

15


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Først og fremmest er det vigtigt, at de studerende ved, hvad de går ind til, og at der opbygges et tillidsforhold dem imellem og til de lokale partnere, de skal samarbejde med. Dernæst, og ikke mindst, er det vigtigt, at de føler sig fagligt klædt på til opgaven. De skal foretage observationer på en kvalificeret måde, og de skal have viden og være i stand til at formidle relevante og brugbare sundhedsfremmende budskaber til lokalbefolkningen. Vi tilrettelægger de to teoretiske uger i hjeminstitutionen som undervisning i aktuelle og centrale emner til opnåelse af global sundhed, bl.a. MDG2015, Human Rights, relevante infektionssygdomme og ernæringsog fejlernæringsproblematikker. De studerende del­ tager i en række workshops om bl.a. HIV/AIDS og andre infektionssygdomme, hygiejne og projektarbejde i udviklingslande. Disse teoretiske input fungerer som krumtap for forståelse og fortolkning af de studerendes egne observationer, oplevelser og erfaringer, de indgår i deres formidling og i analysen af den selvvalgte sundhedsprofessionelle problemstilling, der arbejdes med til den interne prøve. Herudover lægges der til den planlagte studieaktivitet vægt på de studerendes pædagogiske kompetencer. I mindre grupper forbereder de inden afrejsen relevante undervisningsoplæg, f.eks. om reproduktiv sundhed eller hygiejneproblemstillinger, som de skal formidle til udvalgte befolkningsgrupper og/eller på de uddannel­ sesinstitutioner, de skal besøge. Disse undervisnings­ oplæg bruges til at interagere med lokalbefolkningen og er relevante for at forstå globale sundhedsproblemstillinger og sammenhænge i det land, der rejses til. Når de studerende rejser ud i verden, er det i grupper af alt imellem 2 og 24. Studieturene er meget forskellige og afhængig af destinationen: I Kina bor de studerende på en uddannelsesinstitution og er på en afdeling efter eget valg. Her kan de samle data til den problemstilling, de vil arbejde med i deres interne prøve og evt. arbejde videre med i deres bache­ lorprojekt. I Palæstina er de studerende på studiebesøg på hospitaler, sundhedsklinikker, og de opholder sig i flygtningelejre sammen med humanitære og politiske organisationer, der giver de studerende viden om, hvordan den politiske situation i området påvirker menneskers liv og sundhed. Denne del af valgmodulet udarbejdes og tilrettelægges i samarbejde med ActionAid (Mellemfolkeligt Samvirke), og der deltager 1- 2 turledere fra Action Aid i hele studieturen.

16

I Ghana indlogeres de studerende flere forskellige steder i landet og er undervejs på studiebesøg på hospitaler og sundhedsklinikker. De indkvarteres bl.a. i en lille landsby uden indlagt vand og elektricitet, hvor de bor og lever sammen med ghanesiske familier. Undervejs underviser de i de forskellige sundhedsfaglige emner, de har forberedt hjemmefra. I både Kina, Palæstina og Ghana er der tale om totaloplevelser forstået på den måde, at de studerende “nedsænkes” i en anden kulturel kontekst. De tvinges til selvstændigt at sammenligne, relatere og perspektivere sundhedsfaglige problemstillinger til såvel kendte dan­ ske forhold som til globale sundhedspolitiske doktriner. De så at sige ”bombarderes” med indtryk, der ikke kan undgå at påvirke dem og forandre deres syn på både verdenen, deres profession og på dem selv. De har alle muligheder for at blive interkulturelt kompetente.

Viden der virker og viden der udfordrer Viden der virker, viden der udfordrer er Metropols motto. Der er ingen tvivl om, at valgmodulet Global Sundhed udfordrer de studerende og er med til at gøre dem til globale samfundsborgere. Mange af de studerende vælger at arbejde videre med globale sundhedsfaglige problemstillinger i deres bachelorprojekt. Det virker at komme ud i verden og få globale perspektiver på fagligheden. Som en tidligere studerende har udtrykt det (citat): ”Ved at rejse væk fra sine trygge rammer bliver man sat på prøve både fagligt, sprogligt men bestemt også personligt. Her lærer man at kende sine egne grænser og respektere disse, men det gælder også nogle gange om at sætte dem lidt på spil, på denne måde udvikler man sig rigtig meget.” Som en ekstra bonus får de lokale samfund og borgere, der modtager studerende fra Metropol, også noget ud af det. Vores studerende gør rent faktisk nytte, hvor de kommer frem, bl.a. ved at yde patienter omsorg i et sy­ stem, hvor omsorgen er nedprioriteret og ved at formidle deres viden. Studerende, der rejser til Ghana, bliver som en fast del af programmet indlogeret i landsbyen Busunu. Dette har rent faktisk betydet et økonomisk og uddannelsesmæssigt løft til byen, som vores lokale samarbejdspartner, Karim, udtrykker således (citat): “Global Health is a very important module under taken by Metropol and it has helped and brought a lot of changes in Ghana socially, economically, and mentally, especially for the people of Busunu and it surrounding villages where most teachings and presentations are done. …. The people has learnt a lot about personnel hygiene through the teachings …… Reproductive health was also a major problem in this community’s, because parents feel it is a bad thing to talk to


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

their children about sex (reproductive health) and so there was lot of teenage pregnancies in Busunu and its community bringing about school drop outs. But since this program started the problem of teenage  pregnancy has reduce drastically…….malnutrition in children was also common but through the teachings the women in the community are thought about breast feeding and how to do it properly. The students teach the women to start breast feeding from the day of birth till 6 mouths.” Som ansvarlige for programmet gør en sådan tilbagemelding os både meget glade og meget stolte. Det er utroligt spændende og tilfredsstillende, både som fagperson og som menneske, at udvikle, planlægge og afvikle Global Sundhed. Det udfordrer ens egne faglige og interkulturelle kompetencer, og det er en fornøjelse at følge de studerendes udvikling, deres motivation og deres engagement. De vender begejstret tilbage, og mange tilkendegiver, at det har været én af de bedste oplevelser i deres liv. Det er jo fantastisk at være med til at gøre en forskel for nogle mennesker ude i den store verden!

Referencer 1. Kristensen, Søren: Learning by leaving. Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, 2005 2. Edmonds, Michelle Lynn Jacksonville University, Jacksonville, FL: Lived Experience – Study abroad. Published online before print July 14, 2010, doi: 10.1177/1028315310375306 Journal of Studies in International Education November 2010 vol. 14 no. 5 545-568

ende skal vælge valgfag på modul 13 er mange allerede godt i gang med tanker til deres bachelorprojekt og ønsker derfor at bruge valgfaget til at komme videre med deres forberedelser til bachelorprojektet. Valgfaget giver mulighed for at afprøve kvalitative metoder og analytiske modeller. De studerende arbejder med metodiske aspekter af at indkredse en selvvalgt problemstilling ofte fra deres kliniske undervisningsperiode på modul 11 eller 12, og de arbejder med problemstillinger, som de ønsker nærmere at undersøge gennem interview- eller observationsstudier. Problemstillinger, der er arbejdet med, har fx været: - Mødet mellem sygeplejersken og borgeren med kroniske sår - Hvilke faktorer er i spil i forbindelse med registrering af væskebalancen på kardiologisk afdeling - Hvilke erfaringer har den nyretransplanterede patient i forhold til at mestre emotionelle belastninger i forløbet efter operationen - Bliver børns postoperative smerter behandlet optimalt Som det ses af ovenstående problemstillinger, arbejder de studerende indenfor særdeles forskellige kliniske områder, og her adskiller vores valgfag sig fra de øvrige valgfag, der udbydes på Institut for sygepleje som ex. seksualitet og sexologi eller rusmidler og afhængighed, hvor alle studerende typisk arbejder med samme overordnede emne.

Pædagogisk tilrettelæggelse

Niels Sandholm Larsen Lektor Ph.D, Sociolog nela@phmetropol.dk og Ulla Gars Jensen Lektor Cand.scient. soc. ulje@phmetropol.dk

Der bliver arbejdet med underviseroplæg og plenumdis­ kussion i klassen, klyngeundervisning og planlagt studie­ aktivitet i form af workshops. Der er to gennemgående undervisere tilknyttet modulet. Vi bestræber os på at fokusere på konkrete og praktiske problemstillinger i empirisk arbejde, derfor inddrager underviserne egne forskningserfaringer i undervisningen i form af egne spørge– og observationsguides, samt tekst– og lydfiler til illustration af de konkrete problematikker, der knytter sig til at producere, fastholde og transformere empirisk materiale.

Kort om valgfaget

Underviseroplæg

Det overordnede fokus i valgfaget er, at de studerende producerer egen empiri til belysning af et selvvalgt pro­ blemområde. På valgfaget arbejdes der med at afgrænse og definere en problematik, definere en undersøgelsesgenstand og afprøve kvalitative metoder. Valgfaget blev etableret i forbindelse med modul 13 i 2008 studieordningen (1) og blev første gang gennemført i foråret 2011. Erfaringer fra tidligere gennemførte valgfag og bachelor­studerendes deltagelse i udviklingsprojekt (2) har inspireret til udvikling af valgfaget. Når de studer-

Disse har fokus på udarbejdelse af klinisk sygeplejefaglig problemstilling, litteratursøgning samt kritisk læsning af forskningsartikel. Der holdes oplæg om interview og observationsstudier som forskningsmetoder, herunder analysestrategier og metodekritik. Herudover undervises der i juridiske og etiske overvejelser i forbindelse med forskningsmetoderne.

Afsint 5: Forskningsmetoderne interview og observationsstudie – en mulighed for et pilotstudie til bachelorprojektet

Klyngeundervisning Hensigten med klyngeundervisningen er at støtte

17


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

den studerende til at opnå modulets læringsudbytte. Der tilrettelægges tre klyngeundervisningsgange af to lektioner – på klyngegangene arbejdes bl.a. med indkredsning af problemstilling, valg af forskningsmetode, dataindsamlingen og bearbejdning af empiri. Ved klyngeundervisning har studerende mulighed for at få diskuteret deres empiriske arbejde og proces i forhold til deres problemstilling. Pædagogisk og praktisk deles holdet ved modulstart i klynger af ca. 12 studerende. Klyngeundervisningen foregår i hver klynge sammen med modulets to undervisere. Klyngeundervisningen tilrettelægges jævnt fordelt over modulets seks uger, så klyngeundervisningens fokus er aktuelt for de stude­ rende i forhold til deres igangværende empiriske arbej­ de. Første klynge har således fokus på tematisering, hvor der arbejdes med den valgte problemstilling. Selvom studerende har arbejdet med klinisk sygeplejefaglig problemstilling gennem hele uddannelsen, oplever vi, at det er vanskeligt, og fælles sparring omkring argumentation for problemstillingens relevans er derfor nyttig. De studerende inspirerer hinanden gennem refleksion og udveksling af erfaringer fra de kliniske moduler. Anden klynge kommer, efter de studerende har haft undervisning i interview og observationsstudier. Her dis­kuteres ideer til interview- og observationsguides, og der kan være fokus på problematikker knyttet til rollen som interviewer og observatør. Andre temaer i denne klyngegang handler typisk om erfaringsudveksling om praktisk gennemførelse og formulering af spørgsmål og etiske og juridiske problematikker ved indsamling af data m.m. Tredje klynge ligger, efter at de studerende har foretaget deres egen dataindsamling, og de har haft undervisning i analysemetoder. Ved denne klynge medbringer de studerende deres transskriberede materiale og begyndende analyser. Udfordringen her er at støtte de studerende i at overskue og systematisere eget empirisk materiale. Ved klyngegangen trækkes derfor eksempler fra de studerendes materiale frem, og vi arbejder med at skitsere mulige analytiske modeller til videre bearbejdning af materialet.

Planlagt studieaktivitet Den planlagte studieaktivitet er obligatorisk og foregår indenfor modulets sidste to uger. Studieaktiviteten er en workshop med fokus på de studerendes udfordringer ved det empiriske arbejde. Den planlagte studieaktivitet afvikles over to dage,

18

første dag brainstormes og afstemmes de tematikker, som optager de studerende. Tematikker, som er udgangspunkt for studenteroplæg på selve workshoppen, kan være erfaringer omkring udarbejdelse af interview- eller observationsguide, analyse af datamaterialet, interviewsituationen, videnskabsteoretisk tilgang, metodekritisk tilgang, litteraturundersøgelsesprocessen, kritisk læsning af udviklings- og forskningsartikler m.m. Workshoppen er bygget op omkring studenteroplæg, hvor de studerende i grupper, sammensat på tværs af individuelle projekter, præsenterer og diskuterer udvalgte problematikker. Oplægsholderes opgave består i en kort præsentation af en problematik indenfor den aftalte tematik. Præsentationen kan være et eksempel, som illustrerer problematikken, ex. Et brudstykke empiri (tekst eller lyd), der efterfølgende underkastes forskellige typer af analyser. Konstruktion af interviewguides som tager afsæt i en narrativ eller en hermeneutisk tradition. Vi har set fremførelser af små ”skuespil”, hvor studerende har vist en interviewsituation, hvor de efterfølgende har forholdt sig metodekritisk til det, der skete i situationen. Dette kunne f.eks. være informanter, som overtager interviewsituationen eller informanter, som optræder som politisk aktør. Opførelse af små skuespil er en meget illustrativ måde at få interviewsituationen ind i klasserummet, til at understøttet erfaringsudvekslinger og igangsætte diskussioner i plenum.

Hvad får de studerende ud af valgfaget? Om klyngeundervisningen er det vores indtryk, at denne undervisningsform giver inspiration og hjælp til, hvordan de skal gennemføre empiriindsamlingen og bearbejde de indsamlede data. Nogle studerende problematiserer dog, at det kan være trivielt og langsommeligt at være indlagt til at overhøre, at medstuderendes problematikker diskuteres. Andre fortæller, at de ved denne undervisningsform oplever, at de ofte bokser med identiske problemer og herved får inspiration og dækket nogle af deres egne behov ved drøftelse af medstuderendes problemer. Vi får generelt positive tilbagemeldinger på workshoppen. De studerende udtrykker for hovedpartens vedkommende, at de har stort udbytte af at udveksle erfaringer. I deres refleksioner over dagen hedder det generelt, at det giver god mening at komme i dybden med de forskellige tematikker på nye måder. Mange kommer efter dagen og fortæller, at de nu føler sig bedre rustet til at gå i gang med deres bachelorforløb. En studerende fra valgfaget afholdt i efteråret 2012 beskrev sine erfaringer således: ”Ideen med at afslutte modul 13 med en workshop er rigtig


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

god. De debatter, klassen havde efter hver præsentation, bidrog til en rigtig god forståelse af den tematik, der var blevet fremlagt forinden. Det var lærerigt, at vi blev udfordret til at tænke på den teori, vi har lært og sætte den i spil, i forhold til vores empiriske materiale. Det var givende at udveksle erfaringer med mine medstuderende, om de ting som er svært, i arbejdet med vores empiriske materiale. Jeg synes, diskussionen i klassen gav mulighed for at få forskellige vinkler og forståelse af problemløsning af mit eget empiriske materiale. Det var rigtig udbytterigt, at lærerne var med til at debattere, da der herved kom flere nuancer frem. Alt i alt har workshoppen været spændende og udbytterig.” De studerende fortæller generelt, at valgfaget giver dem en fornemmelse af, hvad det kræver at arbejde med empirisk forskning. Det giver god mening at arbejde med egen dataindsamling og blive bevidst om vigtigheden af at have en kritisk tilgang til den anvendte metode. De får erfaringer med at anvende den teori, de er blevet præsenteret for på modul 9 omkring videnskabsteori og forskningsmetodologi. En studerende beskriver det således: ”Jeg har personligt oplevet modul 13 som en proces, hvor en stor del, af det allerede tillærte blev sat i perspektiv og fik lejlighed til at fundere sig på en anden og dybere måde. Udarbejdelsen af interviewet som pilotprojekt til min bacheloropgave har været meget berigende og åbnet for en anden tilgang og problemformulering end oprindelig tiltænkt”. De studerende oplever her som citeret, at en stor del af det allerede tillærte bliver sat i perspektiv og får mulighed for at blive anvendt på en dybere måde.

Referencer 1. Studieordning sygeplejerskeuddannelsen. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 2. Jensen, U. G. 2011 i Faglig Selskab for Undervisende Sygeplejersker. 3, s.2-10. Ulla Gars Jensen , Lektor, Modulkoordinator modul 13. Professionshøjskolen Metropol. Institut for Sygepleje. Tagensvej 86. 2200 København N. Tlf. 72487470 Mail: ulje@phmetropol.dk

19


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

20


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Kliniske retningslinjer - brobygning mellem forskning og klinisk praksis Af Mette Braad, lektor, Cand.scient.san., Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland · meb@ucn.dk Siri Lygum Voldbjerg, lektor, Cand.cur., Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland · slv@ucn.dk KEYWORDS: Valgfag, kliniske retningslinjer, sygeplejestuderende, læring, samarbejde.

Baggrund Sygeplejerskeuddannelsen spiller en central rolle i at få implementeret evidensbaseret praksis i sundhedssektoren. Uddannelsen har via pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen og curriculumudvikling et ansvar for at uddanne sygeplejersker til at kunne forholde sig til og arbejde i en evidensbaseret praksis (1, 2). En praksis hvor den kliniske beslutning tages med udgangspunkt i de fire komponenter: klinisk ekspertise, patientens præferencer, forskningsevidens og tilgængelige ressourcer (se figur 1) (3).

Abstract Sygeplejerskeuddannelsen har ansvar for at ud­ danne sygeplejersker til at arbejde i en evidens­ baseret praksis, hvor kliniske retningslinjer inddrages som en del af den kliniske beslutnings­ proces. På Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg udbydes et valgfag på modul 13 med fokus på kliniske retningslinjer med det formål at give ind­ blik i og respekt for kliniske retningslinjers relevans for klinisk praksis. Valgfaget er bygget op som et forløb, der afspejler de trin, der er i udviklingen af en klinisk retningslinje. Valgfagets tilrettelæggelse

Figur 1. Evidensbaseret praksis (3)

skærper de studerendes evne til kritisk refleksion Clinical expertise

Resources

og problemløsning, ligesom det er med til at plan­ te spirende frø for den videre udvikling af sygeple­ jen i klinisk praksis.

faget ”Kliniske retningslinjer – brobygning mellem forskning og klinisk praksis” på modul 13. Research evidence

Patients’ preferences

Dette fordrer blandt andet, at studerende kan opsøge, orientere sig i og inddrage kliniske retningslinjer som en del af deres kliniske beslutningsproces. Undersøgelser viser, at sygeplejersker, herunder nyuddannede sygeplejersker, inddrager forskningsevidens, såsom kliniske retningslinjer, i ringe grad (4, 5). En af årsagerne til den ringe eller manglende inddragelse af kliniske retningslinjer i klinisk praksis er en begrænset forståelse for kliniske retningslinjer og deres relevans (4, 6). For at skabe ekstra fokus på kliniske retningslinjers relevans for en god og sikker patientpleje udbyder vi på Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg, University College Nordjylland valg­

Formålet med valgfaget er at tilbyde de studerende et metodisk orienteret valgfag, som kan imødekomme nogle af de problematikker, som kan være årsag til den såkaldte teori-praksis kløft. En kløft som blandt andet giver sig til kende ved, at kliniske retningslinjer ikke inddrages i praksis i tilstrækkelig grad (4, 5). Fokus for valg­ faget er udarbejdelse af en ”micro-klinisk retningslinje”, hvilket giver de studerende et godt indblik i udarbejdelsen, brugen og implementeringen af kliniske retnings­ linjer. De studerende føres aktivt igennem processen med det formål, at de får et indblik i og en respekt for kliniske retningslinjers gennemarbejdede forsknings­ grundlag og relevans for klinik praksis. Derudover er tanken, at processen styrker de studerende i at identificere og afgrænse sygeplejefaglige problemstillinger,

21


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

formulere strukturerede fokuserede spørgsmål samt foretage søgning og vurdering af videnskabelig litteratur med henblik på at præsentere fund og anbefalinger for klinisk praksis. Formålet med valgfaget er ligeledes at styrke samarbejdet mellem klinisk praksis og sygeplejerskeuddannelsen samt gøre undervisning i evidensbaseret praksis rele­ vant i forhold til klinisk praksis. Det er derfor afgørende, at sygeplejersker fra klinisk praksis med en dybdegående viden om kliniske retningslinjer, i tæt samarbejde med undervisere på sygeplejerskeuddannelsen, deltager aktivt i undervisningen og vejledningen af de stude­ rende. Med vejledning fra sygeplejersker i klinisk praksis præsenteres de studerende for og arbejder med problemstillinger fra ”den virkelige verden”, hvilket kan give dem en følelse af at have bidraget til kvalitetssikring og –udvikling af sygeplejen (7).

Undervisningsforløb Valgfaget strækker sig over seks uger, hvor der de første tre uger er teoretisk undervisning med besøg i klinisk praksis, mens der de sidste tre uger er skemafri til udarbejdelse af det skriftlige produkt, som udgør prøven på modul 13. Pensum for valgfaget er bogen ”Kliniske retningslinjer – hvordan og hvorfor” (8) suppleret med artikler. Indledningsvist undervises de studerende i de begreber, der knytter sig til arbejdet med kliniske retningslinjer. De undervises i evidensbaseret praksis, kliniske retningslinjers betydning for evidensbaseret praksis, afgrænsning af kliniske problemstillinger og formulering af strukturerede spørgsmål ud fra PICO-strukturen (Problem, Intervention, Comparison, Outcome). For at fremhæve relevansen af kliniske retningslinjer i praksis er det en udviklingssygeplejerske, som varetager undervisningen i kliniske retningslinjers betydning for evidensbaseret praksis. Den efterfølgende undervisning er bygget op som et forløb, der afspejler de trin, der er i udviklingen af en klinisk retningslinje (se figur 2). Hvert trin indledes med teoretisk undervisning, som danner baggrund for de studerendes videre arbejde i grupper af tre til fire studerende.

22

Figur 2. Valgfagets indhold opdelt i fem trin Trin 1. Identificering af en klinisk problemstilling Trin 2. Udarbejdelse af et fokuseret spørgsmål Trin 3. Litteratursøgning på baggrund af det fokuserede spørgsmål Trin 4. Kritisk vurdering af en eller to videnskabelig/videnskabelige artikel/artikler Trin 5. Udarbejdelse af anbefalinger

Trin 1. Identificering af en klinisk problemstilling For at de studerende skal opleve, at der bygges bro mellem forskning og klinisk praksis, er det essentielt, at udgangspunktet for de studerendes arbejde med udviklingen af en ”micro-klinisk retningslinje” bygger på en relevant klinisk problemstilling (7, 9). Vi har derfor truffet aftale med tre udviklingssygeplejersker fra klinisk praksis, som modtager de studerende i afsnittene. De studerende får her mulighed for at drøfte hvilke kliniske pro­ blemstillinger, sygeplejerskerne på afsnittet er optaget af og baggrunden for disse.

Trin 2. Udarbejdelse af et fokuseret spørgsmål De studerende arbejder med de præsenterede kliniske problemstillinger fra klinisk praksis og udarbejder et eller flere fokuserede spørgsmål ud fra PICO-strukturen (se figur 3).


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Figur 3. Eksempel på spørgsmål formuleret ud fra PICO-strukturen Lever patienter med KOL som får iltbehandling i hjemmet længere end de patienter, som ikke får iltbehandling

Patient/problem

Intervention

Patienter med KOL

Iltbehandling i hjemmet

Comparison

Outcome

Ingen iltbehandling i hjemmet

Mortalitet

I denne proces får de en lektions vejledning af den udviklingssygeplejerske, de har besøgt i klinisk praksis.

arbejdsredskab for den senere udformning af anbefalinger.

Trin 3. Litteratursøgning på baggrund af det fokuserede spørgsmål

Trin 5. Udarbejdelse af anbefalinger

Med udgangspunkt i problemstillingerne formulerer de studerende fokuserede spørgsmål ud fra PICO-strukturen. Herefter foretager de strukturerede søgninger i CINAHL og PubMed under vejledning. Det bliver i denne proces klart for de studerende, hvordan PICO-strukturen danner et udgangspunkt for den videre bloksøgning (10). Undervisningen efterfølges af en dag med afsat tid til litteratursøgning i de dannede grupper. Der tilbydes en lektions vejledning af undervisere på sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, og det forventes når dagen er slut, at de studerende har identificeret en videnskabelig artikel, som belyser et af gruppens fokuserede spørgsmål.

Det sidste trin i processen er udarbejdelse af anbefalinger. For at give de studerende et billede af, hvilken betydning udformningen og formuleringen af anbefalinger har for implementering i praksis, modtager de studerende undervisning af en udviklingssygeplejerske i emnet ’Fra evidens til anbefaling’. De studerende præsenteres for stærke og svage anbefalinger samt krav til anbefalinger med henblik på vellykket implementering. Efterfølgende introduceres de studerende til AGREE-instrumentet (Appraisal og Guideline Research and Evaluation) (13), som de anvender med henblik på kritisk vurdering af deres egen ”micro-kliniske retnings­ linje”. Afslutningsvis undervises de studerende af en udviklingssygeplejerske i implementering af kliniske retningslinjer.

Trin 4. Kritisk vurdering af en videnskabelig artikel De studerende har tidligere på studiet arbejdet med kvantitativ og kvalitativ forskningsmetodologi og har dermed de nødvendige forudsætninger for kritisk at vurdere en videnskabelig artikel. Erfaringsmæssigt er de studerende i højere grad blevet præsenteret for kvalitative end kvantitative artikler i undervisningen. Af denne grund har vi valgt at tilbyde en kort repetition af den kvantitative forskningsmetodologi og en kort introduktion til statistik for at styrke de studerendes forudsætninger for kritisk at vurdere kvantitative videnskabelige artikler. Kompetencer som har vist sig at være centrale for at kunne arbejde i en evidensbaseret praksis (11). De studerende tilbydes vejledning i forbindelse med den efterfølgende kritiske vurdering af den fundne videnskabelige artikel. Med henblik på at dokumentere arbejdet med de første fire trin udfylder de studerende sideløbende med deres gruppearbejde ”Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer” (12). Skabelonen anvendes som

De studerende afslutter de tre ugers teoretiske undervisning med at fremlægge deres arbejde. I fremlæggelsen gennemgår de studerende deres ”micro-kliniske retningslinjer”. Fremlæggelsen afsluttes med en refleksion og dialog mellem studerende, udviklingssygeplejersker fra klinisk praksis og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen vedrørende relevans af emnet samt muligheder og barrierer for implementering.

Erfaringer med afholdelse af valgfaget Valgfaget er blevet godt modtaget og evalueret positivt af både studerende, samarbejdspartnere i klinisk praksis og undervisere. Det har været afholdt fire gange, og der er undervejs foretaget små justeringer på baggrund af mundtlige og skriftlige evalueringer. De studerende evaluerer, at valgfaget har skærpet deres interesse for evidensbaseret praksis og kliniske retningslinjer samt deres lyst til fremover at deltage i den daglige udvikling af sygeplejen. Kliniske retningslinjer

23


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

er blevet afmystificeret, og de studerende oplever ikke samme berøringsangst i forhold til udvikling og fors­ kning indenfor sygeplejen som tidligere. Valgfagets struktur og arbejdet med kliniske retningslinjer giver mening for de studerende. At tage fat på reelle kliniske problemstillinger, afdække og belyse disse, giver de studerende en oplevelse af at kunne bidrage til udviklingen og kvalitetssikringen af sygeplejen. De studerendes teoretiske kunnen bliver sat i spil i en konkret situation, og de får fornemmelsen af, at netop deres indblik i og evner til at formulere fokuserede spørgsmål, litteratursøge og vurdere videnskabelig litteratur kommer til gavn i sygeplejen og for patienterne. Kliniske retnings­ linjers relevans for klinisk praksis bliver åbenbar i dialogen mellem studerende og udviklingssygeplejersker, og der bygges bro mellem teori og praksis. Et sådant samarbejde skærper de studerendes evne til kritisk refleksion og problemløsning (7). En ekstra gevinst ved valgfaget er, at de studerende oplever, at de er styrket metodisk til bachelorprojektet, da kompetencer såsom stringens, fokusering af kliniske spørgsmål, litteratursøgning og kritisk vurdering af videnskabelige artikler er i fokus. De studerende får afdækket og konkretiseret kliniske problemstillinger, som bliver hilst velkommen af klinisk praksis. En udviklingssygeplejerske, der underviser på valgfaget, giver udtryk for, at når sygeplejerskerne på afsnittet præsenteres for de studerendes arbej­ de, stiger deres engagement til selv at undersøge en klinisk problemstilling, fokusere denne og foretage litteratursøgninger. På det netop afholdte valgfag har emnerne bl.a. været evidens for blæretræning i forhold til at afhjælpe inkontinens, evidens for anvendelse af specialproduceret BH til sternumopererede med stor barm samt evidens for brugen af Triage på akut-stuer knyttet til almene afsnit. De studerendes ”micro-kliniske retningslinjers” fokus på eksisterende videnskabelig viden betyder, at de studerende er med til at plante spirende frø for den videre udvikling og sikring af sygeplejen. Disse erfaringer understøttes af lignende tiltag (2, 9, 14). Som undervisere på valgfaget er det en berigende oplevelse at følge de studerendes proces undervejs med udarbejdelse af en ”micro-kliniske retningslinje” og afsluttende opleve den synergi, der skabes mellem teori og praksis, når de studerende over for repræsentanter fra klinisk praksis præsenterer deres arbejde. Valgfaget har vist sig at være en innovativ måde, hvorpå klinisk praksis og uddannelsen kan styrke samarbejdet til gavn for de sygeplejestuderende, klinisk praksis og uddannelsen.

24

Referencer 1. Emanuel V, Day K, Diegnan L, Pryce-Miller M. Developing evidence-based practice among students. Nurs Times 2011; 107 (49/50): 21-3. 2. Moch S, Cronje R, Branson J. Part 1. Undergraduate Nursing Evidence-Based Practice Education: Envisioning the Role of Students. J Prof Nurs 2010; 26 (1): 5-13. 3. DiCenso A, Cullum N. Implementing evidencebased nursing: some misconceptions. Evid Based Nurs 1998; 1 (2): 38-40 4. Forsman H,   Rudman A,   Gustavsson P,   Ehrenberg   A,  Wallin   L. Use of research by nurses during their first two years after graduating. J Adv Nurs 2010; 66(4): 878-90. 5. Abrahamson KA, Fox RL, Doebbeling BN. Facilitators and Barriers to Clinical Practice Guideline Use Among Nurses. Am J Nurs 2012; 11 (7): 26-35 6. Sundhedsstyrelsen. Map of Medicine pilotprojekt. Delrapport 12. Litteraturgennemgang af sundhedsprofessionelles brug af kliniske retningslinjer [Internet]. Sundhedsstyrelsen, januar 2010. Available from: http://www.sst.dk/~/media/94172E27752A4104918 A224415B0CFEC.ashx 7. Penningston K, Moscatel S, Dacar S, Johnson. EBP partnerships: Building bridges between education and practice. Nurs Manage 2010; 4: 19-23 8. Krøll V, editor. Kliniske Retningslinjer. Hvordan og hvorfor. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. 9. Cronje RJ, Moch SD. Part 3. Reenvisioning Undergraduate Nursing Students and Opinion Leaders to Diffuse Evidence-Based Practice in Clinical Settings. J Prof Nurs 2010; 26 (1): 23-8. 10. Buus N, Kristiansen HM, Tingleff EB, Rossen CB. Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken 2008; 10: 2-5 11. Smith-Strøm H, Nortvedt MW. Evaluation af Evidence-Based Methods Used to Teach Nursing Students to Critically Appraise Evidence. J Nurs Edu 2008; 47 (8): 372-5. 12. Center for Kliniske Retningslinjer. Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer [Internet]. Center for Kliniske Retningslinjer; 2012. Available from: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/ file/Manual_skabelon_revideret_180412.pdf 13. The AGREE Collaboration. Vurdering af Kliniske Vejledninger - AGREE-instrumentet. [Internet]. 2001. Available from: http://www.agreecollaboration.org/ pdf/dk.pdf 14. Stone C, Rowles CJ. Nursing students can help support evidence-based practice on clinical nursing units. J Nurs Manag 2007; 15: 367-70.


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg Af lektor, ph.d., cand. mag Ingeborg Ilkjær, Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelsen og lektor, cand.mag. Rikke Vinter Hedensted

Idéen bag valgmodulet Sygeplejestuderende gennemgår i løbet af studie­tiden en dannelsesproces, som skaber dybe erindringer i følelsesliv, identitet og virkelighedsforståelse. Studiet indebærer fx et stort antal konfrontationer med menneskers lidelse og sårbarhed - noget, der ikke kan undgå at vække følelser og spørgsmål hos studerende, men sjældent kommenteres eller bearbejdes i undervisningssammenhæng. Udviklingen af den enkelte studerendes erkendelse, optræden og empati i professionel sammenhæng er således i stor grad overladt til den enkelte og bliver i studiesammenhæng sjældent varetaget gennem litteratur, diskussion eller eksplicit formulering af mål og idealer. På UC Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse ønsker vi, at vigtige diskussionstemaer om fx lidelse, det meningsfulde og meningsløshed, håb og håbløshed gøres synlige i studiehverdagen, fordi vi mener, at en usynliggørelse kan medføre, at man som færdiguddannet sygeplejerske kritikløst tilpasser sig fx en eksisterende kultur omhandlende manglende varetagelse af patienters eksistentielle og åndelige behov. Vores påstand er således, at et sekulært samfund og et tilhørende sundhedsvæsen har vanskeligheder med at identificere eksistentielle og åndelige behov, og derfor ønskede vi at udvikle et valgmodul med fokus på eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg med særlig vægt på mødet mellem sygeplejersken og den lidende patient. Jf. skolens diakonale værdigrundlag1 ønskede vi herunder at synliggøre og lægge vægt på elementer som fx, at man ved sig forpligtet på andre, at man yder sit ypperste rent fagligt, at man engagerer sig, at man ikke afviser, og at man ved, man ikke er ude i eget ærinde, når det kommer til mødet med det lidende menneske. Dette medfører også her en fokusering på sygeplejerskens professio­ nelle og personlige involvering i det lidende menneske på måder, som muliggør, at der bliver rum for de tanker, følelser og erindringer, som studerende og sygeplejersker har om samværet med det lidende menneske, som skal dø, på godt og ondt. Hensigten med valgmodulet er dermed også at ruste den studerende til i sit kommende virke som sygeplejerske at være i stand til at møde og hjælpe mennesker, der har et behov for at få

Abstract Confrontation with patient suffering and vulner­ ability is bound to have significant emotional effects on student nurses with deeply rooted changes to emotional memories, identity, and understanding of reality as a result. These con­ frontations are rarely commented nor discussed in educational settings or contexts. Identification of existential and spiritual needs is a challenge in today’s secular society. The course in Existen­ tial caring focuses on the very meeting between the suffering patient and the nurse and is deeply founded in the diaconal values of The Danish Deaconess School of Nursing. Course topics such as Care of Existential and Spiritual Matters in a Secular Society, Dialog and Conversation as Communicative Processes, Re­ search and Innovation in Nursing, as well as an­ thropological and phenomenological field studies form the course. The course is aiming at enabling nursing students to engage empathetically when being challenged by patients’ existential needs during illness, grief, crisis or end of life matters and concerns.

et meningsperspektiv på tilværelsen, når vanskelige livssituationer melder sig ved sygdom, sorg, krise og død. Valgmodulet udgør 10 ECTS point fordelt med 4 ECTS point til teoretisk undervisning og 6 ECTS til klinisk undervisning og har en varighed på 6 uger. Valgmo­ dulet sigter mod, at den studerende opnår følgende læringsudbytte:

1) UC Diakonissestiftelsen tager afsæt i diakonien: Vi omsætter det til: Omsorg, ansvarlighed og hensyn. Vi skaber håb ved at vise de studerende, at vi tror på dem. De er værdifulde for os, deres familie, dem selv og samfundet

25


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed. Udvælge, beskrive og foretage litteraturundersøgelse af en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling. Diskutere udviklings- og forskningsarbejde med rele­ vans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed. Reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed.

Indhold og læringsaktiviteter Valgmodulet indeholder emner som eksistentiel og åndelig omsorg – sekulære forhold i et eksistentielt perspektiv, samtalen og dialogen som kommunikative processer, forskning og innovation med sygepleje som genstandsfelt samt antropologiske og fænomenologiske feltstudier, og er opbygget i tre faser:

1. Fase: Del 1: 1 uges dialogbaseret undervisning og studiebesøg relateret til eksistentielle grundvilkår og behov for professionel omsorg. Studiebesøgene tilrettelægges af underviserne og foretages på institutioner, der enten har tilknytning til det diakonale, hvor der er socialt udsatte mennesker, eller hvor der er mennesker med problemstillinger af eksistentiel karakter. Fokus er på emner som: - Åndelig omsorg – hvad taler vi om? - Eksistentielle og åndelige problemer hos alvorligt syge mennesker med udgangspunkt i fund fra forsk­ ningsprojektet ” En undersøgelse af eksistentielle og åndelige fænomeners betydning for alvorligt syge patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse” (1). - Eksistentielle grundvilkår – meningsperspektivet i vanskelige livssituationer med fokus på Yalom og Frankls perspektiver på mening og meningsløshed (2 og 3). - Åndelig omsorg med fokus på samtalen og dialogen som kommunikative processer samt den professio­ nelle hjælpers betydning. - Refleksion over eksistentielle og åndelige fænomeners betydning for mennesker i vanskelige livssituationer i et moderne samfund. Del 2: 1 uges dialogbaseret undervisning i forskning med fokus på: - Forskning og innovation med sygepleje som gen-

26

standsfelt. - Antropologiske og fænomenologiske feltstudier.

2. Fase: 4 ugers teoretiske og kliniske studier med udgangspunkt i eksistentiel og åndelig omsorg fra klinisk praksis. Nationale som internationale perspektiver studeres. Der er høj grad af selvstændig studenteraktivitet. Den studerende udarbejder en problemstilling, der godkendes af vejleder, inden den studerende begynder studier i praksis af problemstillingen. Disse studier kan være af vekslende varighed og kan bestå af interview og/eller observationer, studier af kliniske retningslinjer m.m.

3. Fase: Afslutning af valgmodul med intern teoretisk prøve og evaluering.

Læringsforudsætninger Den studerende forventes at være engageret, deltagende og åben i valgmodulet. Aktiv anvendelse af por­ tfolien gennem hele forløbet er en forudsætning, fx optegnes fremgangsmåder og resultater i forbindelse med studier i teori og praksis under forløbet af valgmodulet. Valgmodulets didaktiske overvejelser bygger bl.a. på, at det er undervisernes ansvar at skabe de optimale læringsbetingelser for de studerende, men de stude­ rende har ansvaret for at blive subjekter i egen læringssituation (4). De studerende må derfor være aktive, ansvarlige partnere i læringsfællesskabet og hermed forventes det også, at de studerende ser valgmodulet som professionsudviklende, og at det samtidigt repræsenterer muligheder i kommende professionelle virksomhed.

Pædagogiske overvejelser i forbindelse med valgmodulet Hvis vi holder fast ved, at pædagogik også handler om at levere begreber og perspektiver på problemstillinger, som de studerende møder i deres praksis, da er det vigtigt, at man som uddannelsesinstitution leverer undervisning og vejledning, der taler om den praksis, som de studerende bærer oplevelser og erfaringer fra. Valgmodulet er i høj grad en forberedelse til praksis, der er i vente som færdiguddannet. Hvordan undersøger jeg og forholder mig konstruktiv og kritisk til den sygepleje, jeg møder. Fra skolens side ønsker vi med dette valgfag at levere begreber og perspektiver inden for to væsentlige områder – forskning som det ene og eksistentielle grundvilkår som det andet (5). I de oplæg, der gives inden for de eksistentielle grundvilkår, lægges der vægt på fænomener, som følger mennesker, der lider og er sårbare. Teorier har deres betydning ved at begrebsliggøre og perspektivere


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

fænomenerne. De fænomener, der i særlig grad fremhæves og diskuteres, er de beskrevne under fase 1 her i artiklen. De didaktiske overvejelser i forbindelse med teorifremstillingen er, at undervisningen foregår i en dialogisk form med gode muligheder for de studerende for at diskutere og byde ind med refleksioner over læst litteratur og associerer til de oplevelser og erfaringer, de bærer i sig. Inden for forskning er der særlig fokus på empiriske studier. Først og fremmest fordi det er det, de studerende er optaget af – de metoder og videnskabelige tilgange, de finder anvendelige til efterlevelse i både modul 13 og 14. I de første to uger af fase to er de studerende ude i feltarbejde, hvor de i klinisk praksis foretager feltstudier i form af observationer, samtaler, interviews, film mv. Dernæst har de fire uger til at søge litteratur, studere og reflektere over bestemte problemstillinger og perspektiver, som de fokuserede på i feltarbejdet, og som er knyttet til valgfagets tematik. Derudover har vi erfaring med, at praksisstudierne ofte anvendes som et pilotstudie eller forberedende arbejde til det kommende bachelorprojekt. Efter praksisstudierne bearbejder de studerende deres observationer, samtaler, interviews, billeder mv., og de udvælger selv, hvilke dele af det bearbejdede stof, der indgår som den interne prøve. Inden for eksistentielle grundvilkår i praksis handler det om, at de studerende studerer de strukturer, der skaber de problemstillinger, som de møder i deres profession. Fx når en studerende i praksis spørger både hjemmesygeplejersken og patienten i et patientforløb om, hvilke eksistentielle behov der fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt viser sig, åbner der sig to verdener for studen­ ten. Når patienten taler om det eksistentielle - om livet på godt og ondt - oplever de studerende, at der tales fra lidelsens, håbets og sårbarhedens sted. Den studerende lærer og forstår på egen krop, at den syges livsverden og den professionelle livsverden er to verdener, som har vanskelige vilkår for at mødes, selv om den gode vilje er der. De studerende oplever ofte meget forskellige ”virkeligheder” inden for eksistentielle og åndelige udsagn og undertiden meget modstridende udsagn. Den studerende lærer at forstå de grundlæggende træk ved professionen sygepleje, nemlig at det er en semi-profession, der er underlagt en stor grad af teknokratisk tænkning, hvor ideen om den gode og indsigtsfulde sygepleje primært er en ideologisk forestilling. De begynder at forstå, at sygeplejerskens professionalisme primært består i management, kommunikation samt evnen til at sikre kvalitet, dvs. evnen til at sikre det forprogrammerede til et resultat, der er forventet i de konkrete praksisrelationer, og at dette forhold er først på dagordenen. Den begrænsede frihed til selvstændig at tilrettelægge

og behandle i sygepleje som en reel profession med egen tænkning, viden og diskurs indenfor eksistentiel og åndelig omsorg opleves som svag og undertiden helt fraværende. Dette forhold er overraskende for de studerende, men er samtidig med til at ruste dem til at forstå den virkelighed, de snart er en vigtig del af. Vi, som undervisere, har ingen forestilling om at kunne ændre den verden, der venter de studerende, men vi har en pædagogisk forpligtigelse til at lære de studerende at se og problematisere deres egen forestilling om den kommende praksis, som de står overfor, hvis de skal være til hjælp for patienter og kollegaer (5). At forstå hvilke logikker, der er på spil i det felt, man skal udøve sin kommende profession er motiverende og giver stof til eftertanke og muligheder for at arbejde med nye pro­ blemstillinger og perspektiver til det kommende bachelor­projekt og måske ny forståelse af relationen mellem teori om og teori for sygepleje. I forhold til læring kan læringsperspektivet ikke kun indfanges ved en enkelt vejledning og ved de samtaler og den undervisning, der gennemføres. Læring finder sted hvor som helst og når som helst. Læring er et personligt anliggende og er tæt knyttet til de sociale systemer, de studerende lever i. Det er måske mere i detaljen, og særligt i den tid, der følger efter undervisningsforløbet, man skal lede efter spor af læring hos de studerende. At forstå, at man har lært noget, sker i de situationer, hvor den studerende standser op og ser sig tilbage med et reflekterende blik midt i en bestemt social praksis – her beskrevet som et valgmodul (6). Det er en form for at skabe mening med sit studie, og lade nye forståelser og praktikker tone frem, der kan betragtes som innovative og udviklende (7).

Evaluering Den følgende evaluering bygger på studerendes skriftlige samt mundtlige evalueringer samt undervisernes. Valgmodulet har siden dets oprettelse haft stort ansøgertal og har været en succes. For såvel studerendes som underviseres vedkommende er der progression ift. indholdet, idet valgmodulet bygger videre på viden omkring det åndelige og det eksistentielle fra modul 7 og 9, hvilket har været en forudsætning for os, fordi vi arbejder målrettet på at skabe progression i uddannelsen. Det er blevet evalueret positivt, at valgmodulet også rummer en fokusering på det forskningsbaserede og innovative, da dette ruster de studerende til deres empiriske studier såvel på modul 13 som 14. Valgmodu­ lets fokusering på konkret viden ift. det eksistentielle og åndelige herunder øvelser samt diskussioner er ligeledes blevet evalueret positivt, idet de studerende giver udtryk for, at de føler sig bedre rustet til fx at del-

27


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

tage i samtaler af eksistentiel karakter, men også til at deltage i diskussioner omkring den fokusering, det eksistentielle og åndelige bør have i sygeplejefaget. Dog ønsker de studerende, at kursets varighed forlænges, så der er mere teoretisk undervisning og kortere tid til de kliniske studier. Det har indimellem vist sig problematisk for de studerende at skaffe sig klinikpladser relateret til praksisstudier, hvilket primært skyldes stort pres på de kliniske uddannelsessteder. Den interne prøve, som de studerende afleverer som afslutning på valgmodulet, vidner om, at de studerende opnår det beskrevne læringsudbytte. Fremover ønsker vi at lægge mere vægt på den mundtlige drøftelse/samtale. Vi har som forsøg afskaffet den interne prøve. Vi finder det vigtigt, at en evalueringskultur ikke lægger for stor vægt på kontrol, idet man derved får en ringe mulighed for at være eksperimenterende og kreativ og afsøge nye muligheder for undervisningsformer og indhold. At sikre en uddannelse muligheder og lyst til at forny sig er også en god modgift til uendelige værdidiskussioner. Den evaluering, der finder sted, er også en legitimering over for uddannelsens ledelse om de didaktiske overvejelser, vi har gjort os. Interessen fra uddannelsen ligger i, om undervisningen realiserer studieordningens intentioner, og om aktiviteterne i undervisningen er konsistente med den ønskede udvikling af studenterne. Hvis vi som undervisere kan svare ja til disse spørgsmål, er undervisningen gennemført med en vis didaktisk indsigt og rationalitet.

28

Referencer 1. Ilkjær, I. Ånde-nød. En undersøgelse af eksistentielle og åndelige fænomeners betydning for alvorligt syge patenter med kronisk obstruktiv lungelidelse. København: Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet. 2012 2. Yalom, Y. 2006. Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag 3. Frankl, V. Psykologi og eksistens. København: Gyldendal 2000. 4. Bjørke, G. Aktive læringsformer. Universitetsforlaget 2006. 5. Ilkjær, I Menneskesyn og sygeplejerskens arbejde med eksistentielle fænomener. Hjortsø M (red) I: Sygeplejebogen 1 (4. udgave) København: Gads Forlag 2012. 6. Jarvis P. Teaching, learning and education in late modernity: The selected works of Peter Jarvis. Londdon: Routledge 2012. 7. Dunn R & Griggs S. Læringsstiler. Grunnbok i Dunn og Dunns læringsstilmodel. Oslo: Universitetsforlaget 2004. 8. Claire Wyatt-Smith C & Cumming J.J. (editor) Educational assessment in the 21st Century: connecting theory and practice. London: Springer 2009. UC Diakonissestiftelsens. Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen www.diakonissestiftelsen.dk søgt den 2.1.2013.


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Boganmeldelse

N A G O Livsanskuelser B – filosofi, etik og religion M E L D R E S L E Jens Rasmussen Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd 2012

Indholdsfortegnelsen tyder lovende. Der synes at være tænkt på alt med relevans for det sundhedsprofessionelle felt. Tilbage står tvivlen om alle disse emner fra filosofihistorie til store etiske dilemmaer, fra samtalen om eksistentielle og åndelige spørgsmål til talrige eksempler på religiøse livsanskuelser samt udvalgte cases, virkelig kan dækkes fyldestgørende på ca. 180 sider. Bogen refereres til som værende enkel, men personligt synes jeg, at der er så mange elementer i spil på én gang og på hver enkelt side, at bogen er temmelig komprimeret at læse. Netop da det er en bog med utroligt mange aspekter, vil det være alt for omfattende at referere til hvert kapitel. I stedet vil jeg fremhæve de områder, hvor bogen har gjort specielt indtryk på undertegnede.

Del I - Filosofihistorie: Der er en oplysende historisk gennemgang fra renæssancen til nutiden, der på glimrende vis belyser de filosofiske begrebers historie, og læseren får en god forståelse for betydningen af den historiske udvikling. Qua bogens gennemgående tema om livsanskuelser er den følgelig primært optaget af hermeneutik og fænome­ nologi som filosofiske retninger og beskriver godt og enkelt såvel forskellen som sammenhængen mellem disse videnskabsteoretiske positioner. Jeg har længe ledt efter en forståelig kilde at referere til, når jeg skal forklare de studerende lige netop, hvorledes disse to filosofiske traditioner kan støtte hinanden. Og det fandt jeg under denne del af bogen.

Del II - Etik: Indledningsvist i bogen er der en lettere ustruktureret fremstilling af etiske teorier, som formodentlig kan virke forvirrende for læseren uden forhåndskundskab til etiske teorier. Men der er derimod rigtig gode input til at eksemplificere de forskellige teoriers berettigelse i sundhedsvæsenet. Under del II skildres nogle tunge og komplicerede, men yderst relevante etiske dilemmaer i sundhedssektoren, såsom aktiv dødshjælp, abortlovgivning, designerbabyer m.m. Disse dilemmaer synliggør etikkens store sammenhænge og godt sammentænkt med herskende lovgivning på områderne. Man savner måske mere plads i bogen til hverdagens små etiske dilemmaer, som de udspiller sig i det daglige møde mellem patient og sundhedsprofessionel. Min formodning er dog, at Jens Rasmussens tanker har været på dagligdagen i kapitlet om autonomi og utilitarisme som hinandens modsætninger. Dette kapitel og de efterfølgende, hvor de etiske dilemmaer anskues vha. Richard M. Hare, Paul Ricæur og Kari Martinsen fremstår dog noget filosofisk abstrakte, omend genkendelige for den erfarne læser.

Del III - Åndelig omsorg: Igen er der utroligt mange aspekter i spil på forholdsvis få sider, men grundlæggende med samtalen og patienten i centrum ,som det centrale udgangspunkt for åndelig omsorg. I denne del møder man K.E. Løgstrup, Katie Eriksson, den tværfaglige vinkel med inddragelse af psykologi og religion samt teodicé-problemet. Sidstnævnte kan refereres til, som spørgsmålet om Guds retfærdighed ved belastende livssituationer og patienters efterfølgende former for religiøs coping. Som det er set så ofte før i andre værker samt i daglig italesættelse af åndelig omsorg, så synes det religiøse aspekt, at få en overvægt i forhold til den eksistentielle del - også i denne bog. Nogle vil nok mene, at det er to komplementære sider af samme sag, og det skal retfærdigvis nævnes, at den eksistentielle del bestemt ikke er glemt, idet bogen med sit samlede fokus på livsanskuelser beskæftiger sig bredt med patienters og livets eksistentielle spørgsmål.

29


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

Del IV – Religion. Det er en berigende indfaldsvinkel, at sundhedspersonalets egen baggrund med kristne værdier som eksempel er tænkt ind under denne del, som den ene af de to store religioner der nævnes: kristendom og islam. Bogen anskuer med egne ord religion bredt, idet den religiøse dimension skal forstås i sammenhæng med kulturelle forestillinger og vores bredere forståelse af livsværdier. Derfor virker det selvmodsigende, at der så kommer en række anbefalinger mhp integreringen af patienter fra andre kulturer på hospitalet. Dette er ment som en vej til at vise respekt og imødekommenhed overfor det religiøse og kulturelle særpræg, men kan i mine øjne bevirke til en statisk opfattelse af kulturbegrebet. Men i bogens samlede perspektivering rådes der bod på dette ved at henvise til samtale og omsorgsfuld kommunikation, hvor personalet er nærværende med sanserne og blikket rettet mod den konkrete og unikke situation. Slutteligt i bogen er en række eksempler på cases med spørgsmål til overvejelser, hvilket bakker udmærket op omkring det konkrete praksisperspektiv, som meget fordelagtigt er medtænkt hele bogen igennem. Alt i alt særdeles interessant læsning i et let læseligt sprog. De mange orangefarvede fakta-bokse er såvel et behageligt som informativt afbrud fra den almindelige skrevne tekst. Det filosofiske niveau er ind i mellem så højt og med så komprimeret en tyngde, at den nødvendigvis må anbefales som et godt supplement, men ikke som en grundbog til studerende på sundhedsuddannelserne. Er du underviser i de fag, som bogen omhandler, kan den varmt anbefales at nuancere sin forhåndsviden om emnerne samt hente gode eksempler og meningssammenhænge fra. Af Anne Mette Felsted Rasmussen Adjunkt, sygeplejerske, PD almen pædagogik, MHH · University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Vejle · Sundhedsuddannelsernes Efter – og videreuddannelse. · Amfr1@ucl.dk

30


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Boganmeldelse

Personhåndtering: dilemmaer og perspektiver.

N A G O B MELD R E S L E

Susan Warming, Karen Lyng, Mogens Theisen Pedersen & Kaia Nielsen

”Alt i een” Bogen Personhåndtering: dilemmaer og perspektiver er en næringsrig og letfordøjelig sag, som rummer rigtig mange af de ingredienser, man kan have behov for, hvis man har interesse i forebyggelse af muskelskeletbesvær som følge af personhåndtering. Denne ”Alt i een – bog” henvender sig til både studerende og uddannede sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andet personale, der har med personhåndtering at gøre. Personhåndtering: dilemmaer og perspektiver, som udkom i 2012 fra Munksgaard, er skrevet af 4 lærde folk med viden og erfaring inden for området. Det være sig Susanne Warming, ph.d. og seniorforsker i Forskningsenheden for Muskuloskeletal Rehabilitering. Karen Lyng, Ergoterapeut, Master i Rehabilitering og exportmanager ved hjælpemiddelproducenten VELA A/S. Mogens Theisen Pedersen, Lektor på Institut for idræt på Københavns Universitet og Kaia Nielsen, som er ergoterapeut, Master of Public Health og ansat i konsulentvirksomheden Grontmij A/S. Forordet indledes på pædagogisk vis med en begrebsafklaring af ordet personhåndtering. Det føles rigtigt og nødvendigt, da ordet personhåndtering umiddelbart kan være tvetydigt og eksempelvis give associationer i retning af psykologiske og kommunikative vinkler på håndteringen af personer. Personhåndtering defineres i bogen som alle aktiviteter og arbejdsprocesser, hvor personalet hjælper mennesker med funktionsnedsættelser i forbindelse med hygiejne, påklædning, madlavning, genoptræning og støtte til fritidsaktiviteter mv. En definition, som ikke umiddelbart tilføjer den ønskværdige operationalisering af begrebet. Gennem læsning af forordet i sin helhed forstås dog hurtigt, at bogens fokus er på forebyggelse af muskelskeletbesvær i forbindelse med personhåndtering. I de to indledende kapitler med overskrifterne Indledning og Helbred, risikofaktorer og intervention sættes personhåndtering og faktorer, der relaterer sig til emnet i forståelsesmæssig ramme. Der gives en historisk indføring i, hvordan personhåndtering gennem tiden har fået større fokus inden for arbejdsmiljøområdet, og en udredning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af muskelskeletbesvær blandt sundhedspersonale, baseret på undersøgelser og forskning på området. Herudover beskrives, hvilke faktorer der kan medvirke til arbejdsrelateret muskelskeletbesvær. Rammerne for de efterfølgende kapitler er en gennemgang af tilgængelig forsknings- og erfaringsbaseret viden inden for feltet, samt anbefalinger omkring daglig praksis i forhold til personhåndtering og implementering af nye rutiner. Først uddybes emnet arbejdsteknik, diverse tilgange hertil, og der redegøres for effekten af at anvende forflytningsteknik. Herefter behandles emnet hjælpemidler, nytteværdien af hjælpemidler og faktorer, som har betydning for brugen af hjælpemidler, samt tanker om implementering af hjælpemidler i arbejdet. Femte kapitel omhandler fysisk kapacitets og trænings betydning for forebyggelse af muskelskeletbesvær, og der gives forslag til øvelser og træningsprogrammer, som kan forebygge diverse muskelskeletproblemer. Efterfølgende kapitel behandler organisationsforhold og arbejdspladskulturens betydning for implementering af en sund forflytningspraksis. Der afrundes med et kapitel, som slavisk opsummerer og perspektiverer de emner, som er behandlet i de forgående kapitler. Alt i alt er der tale om en stringent og logisk opbygget bog, der kvalificerer den som opslagsværk. Bogen går grundigt til værks med detaljerede indføringer i arbejdsmiljøhistoriske sammenhænge og gennemgang af forskning på området - alt sammen godt og grundigt underbygget med rigtig mange referencer! (Her bør læseren glæde sig over,

31


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

at Vancouver er valgt som referencesystem). Opbygningen gør indholdet lidt fastlåst og forudsigeligt, ligesom de mange detaljer til tider gør bogen en smule kedelig at læse sammenhængende. Sproget er let at læse og forstå, uden unødig brug af akademiske vendinger eller overdreven brug af fagtermer. Bogen er dog henvendt til fagfolk i sundhedssektoren, og derfor forekommer anvendelse af sundhedsfaglige begreber i et vist omfang naturlig. Den visuelt orienterede læser vil elske de mange pædagogiske illustrationer og figurer, som fylder siderne i bogen, og understreger pointer og giver forståelse for sammenhænge. F.eks. findes cirka midt i bogen en billedserie, som viser eksempler på udspændingsøvelser, styrke- og koordinationsøvelser. Bogen går ikke i dybden med en bestemt arbejdsteknik eller metode til forflytning, men refererer kun kort til de mange forskellige metoder, der findes. Den kan således ikke anbefales til folk, der ønsker konkrete handleanvisninger i forbindelse med forflytninger. Slutteligt vil jeg erindre om, at bogen jo som underoverskrift hedder Dilemmaer og perspektiver, og derfor er min eneste anke mod bogen, at den ikke tydeligere forholder sig til eller blot diskuterer hensynet til patienten under personhåndtering f.eks. i forbindelse med brugen af hjælpemidler, eller diskuterer dilemmaet mellem det behandlingsorienterede og terapeutiske potentiale i forflytninger kontra personalets arbejdsmiljø. Først i bogens sidste perspektiverende kapitel berøres skismaet mellem hensynet til borgeren og hensynet til personalet kort. Dette ændrer dog ikke ved mit overordnede indtryk af bogen som velskrevet, veldokumenteret og velegnet til blandt andet at få indblik i de mange forhold som implementering af en sund personhåndteringskultur forudsætter - samt finde argumenter for, at personhåndtering fortsat bør stå højt på dagsordenen i sundhedsvæsenet. Marie Bang. Ergoterapeut og Cand. Mag. Adjunkt ved University College Nordjylland, Ergoterapeutuddannelsen.

32


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

Boganmeldelse

Helt uden grænser, etik og seksualitet. J. Birkler 1.udgave, 1.oplag, 2012. Munksgaard, København 2012

N A G O B MELD R E S L E

Det er altid spændende at åbne en ny bog om etik, og titlen medfører en vis nysgerrighed, idet titlen angiver ”helt uden grænser, etik og seksualitet”. Hvad mon det kan handle om? Og hvordan angriber forfatteren emnet? Som læser er min nysgerrighed vakt, ikke mindst da forfatteren er J. Birkler og ikke er hvem som helst. Birkler er uddannet filosof og har en ph.d. i etik, samt er formand for Det Etiske Råd og har skrevet flere fagbøger og artikler om etiske emner. Birklers intention med bogen er at præsentere nogle af de spørgsmål om den menneskelig seksualitet, som Det Etiske Råd gennem årene har behandlet. Specielt de etiske problematikker der kan opstå, når teknologi som forplantningsteknologi udvikles og derved flytter grænserne for det mulige. Bogen er opbygget med en indledning, hvor indholdet i bogens 4 kapitler præsenteres. Hvilket giver et godt over­ blik. Der er en grundig referenceliste og der afsluttes med et fyldigt stikordsregister. Indledningen, Sex uden børn og børn uden sex, angiver fint temaet, der er på spil: at seksualiteten og reproduktionen kan være adskilte størrelser, men også hvad det kan give af etiske overvejelser og problematikker. Birkler skriver flydende og letforståeligt, hvilket er dejligt som læser, men jeg kunne godt ønske tydeligere redegørelse for de etiske teorier der ligger som faglig argumentation for Birklers argumenter og problematiseringer. Bogen angives at kunne bruges som en grundbog i sundhedsuddannelser, men som sådan mangler den en mere tydelig etisk teoretisk argumentation og gerne med referencer omhandlende etik. Der nævnes kun enkelte etiske begreber som fx: konsekvensetik, mål-middel og selvbestemmelsesret, men ikke hvad det reelt betyder. Kapitel 1, ”Etiske grænser for seksualitet”, omhandler forskellige seksuelle observanser, lyster og reproduktion. Her udfoldes menneskets forskellige livsformer, kulturelle aspekter, biologiske problemer og variationer i sammenhæng med seksualiteten, og de dilemmaer, det kan medføre. Et meget spændende afsnit, der grundigt åbner for menneskets mangfoldighed, men der mangler desværre faglige referencer til underbygning af teksten. Ligeledes kunne der ønskes nogle definitioner, så forståelsen og forskelligheden af kapitlets begreber præsenteres, fx seksualitet og sex. Kapitel 2, ”Seksuel afholdenhed”, åbner for det etiske dilemma om troskab og utroskab og tager fat i begreber som troskab, gensidighed, moral, fornuft og drifter, og hvad det kan betyde for et parforhold. Ligeledes omtales religion og katolske præsters cølibatløfte, og hvad det bunder i og sagerne med seksuelle overgreb på børn. Her påpeges flere etiske dilemmaer, som hensynet til barnet og barnets tillid til præsten/den voksne. Vægtigt stof, men der kunne med fordel være flere referencer til underbygning af teksten. Afsnittene om ”frihed til præservativer og tvangssterilisation” samt ”rekonstruktion af jomfruhinden” er kort og præcist beskrevet, og de etiske dilemmaer belyses med gode referencer. Kapitlet afsluttes kort med en omtale af sproget som undertrykkelsesmiddel, men igen savnes referencer. Kapitel 3, omhandler kunstig befrugtning. Det er ret grundigt belyst med alle indtil dato mulige teknologiske muligheder, og de etiske overvejelser det kan medføre. Teknologien præsenteres, og hvilke muligheder par, enlige kvin-

33


FAGLIGT SELSK AB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

der, homoseksuelle enlige eller par har. Her diskuteres, hvilken ret mor, far og børnene har med den aktuelle lovgivning i Danmark og i nogle andre lande, som vi i Danmark ofte sammenligner os med. Ligeledes diskuteres der, hvem er barnets mor og far, og barnets muligheder for at kende sin mor og far og ”ejerforholdet” i forbindelse med det befrugtede æg. Det er præcist beskrevet og giver godt stof til etiske overvejelser og personlig stillingtagen. Kapitel 4, ”Kommercialiseringen af seksualiteten”, diskuterer det evigt aktuelle problem med prostitution. Her redegøres der for den aktuelle debat i Danmark, og hvilke værdier de forskellige fløje diskuterer ud fra. Et godt og opklarende afsnit. Men når bogen skriver om prostitution, er det reelt kun den kvindelige prostituerede og den mandlige kunde, der omtales. Hvad med den mandlige prostituerede og den kvindelige kunde? Afsnittet om menneskets ”ret til hjælp til sex” problematiser fint over de etiske dilemmaer, der kan være for både den enkelte, familier og personale. Et aktuelt problem i sundhedsvæsenet, som vi må forholde os til. Her præsenteres lovgivningen, og der diskuteres forskellige situationer, og hvad personalet må og ikke må. Patientens rettigheder præsenteres, men også at personalets personlige grænser skal der tages hensyn til. Afsnittene om seksuelle hjælpemidler og legetøj berøres, og der refereres til muligheder for både mænd og kvinder. Og etiske problemer med SM og eventuelle komplikationer og bivirkninger ved de forskellige muligheder præsenteres, hvilket er godt. Kønsskifteoperationer og de problemer den enkelte har med sit køn og kan få ved kønsskifte, beskrives og belyses godt med flere eksempler. Kapitlet og bogen afsluttes med ”sex i det offentlige rum”, her problematiseres pornoficeringen i det offentlige rum og den offentlige moral, hvor kvinden oftest præsenteres i reklamerne som et objekt og som svag. Birkler beskriver her, hvad dette kan få/har af betydning for både kvinders og mænds opfattelser af det seksuelle og af deres egne roller. Her nævnes ligeledes, hvad du må/ikke må i det offentlige rum, og hvad der er strafbart, samt de psykiatriske diagnosekriterier præsenteres og eksemplificeres. Afsnittet munder ud i, at det er den enkelte situation, der afgør tolkningen, og hvad der er etisk rigtigt/forkert. Her er flere gode eksempler, der kan belyse de mange forskellige situationer mennesket kan stå i, og at der kan være mange etiske gråzoner, som ikke er umiddelbart enkle at svare på. Bogen kunne med fordel opsummere de etiske dilemmaers implikationer for hverdagslivet og for sundhedsprofessionel praksis. Værket må gerne tage læseren ved hånden og måske slutte med at stille nye spørgsmål. Afslutningsvis vil jeg konkludere, at bogen er velegnet til undervisning i sundhedsuddannelserne, specielt kapitel 3 og dele af kapitlerne 2 og 4. Men det bør suppleres med etiske teorier. Bogens styrke er konsekvent angivelsen af etiske dilemmaer hele vejen igennem og giver læseren god forståelse for de forskellige værdier, der kan være i spil. Af cand. cur., lektor Kirsten Siggaard Mathiesen. UCN, Aalborg. KSM@ucn.dk

34


UDDANNELSESNYT NR. 1 · 24. ÅRGANG 2013

35


Redaktionen

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Ansvarshavende redaktør, lektor, studiekoordinator Anne Mette Olesen VIA Univerity College, Sygeplejerskeuddannelse i Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro -Tlf: 87 55 22 58 e-mail: amol@viauc.dk Privat: Hirsevænget 9, 7490 Aulum - Tlf: 97 47 32 76 e-mail: amolesen@email.dk Diana Schack Thoft, lektor Proffessionshøjskolen Univerity College Nordjylland, Selma Lagerløfts Vej 2, 9220 Ålborg Øst Tlf.: 72 69 10 56 e-mail: dst@ucn.dk Privat: Kærløbervej 16, 9270 Klarup - Tlf. 98 15 95 66 Pia Koustrup, lektor VIA Univerity College, Sygeplejeskeuddannelsen i Århus, Hedeager 1, 8200 Århus N,- Tlf.: 87 42 27 27 e-mail: pkou@viauc.dk Privat: Aabenraavej 38, 8600 Silkeborg - Tlf.: 86 80 19 60 Bodil Winther, lektor Udviklingssygeplejerske Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Kabbeltoft 25, 7100 Vejle Tlf. 79 40 68 15 email: bodil.winther@slb.regionsyddanmark.dk Privat: Krogsmindevej 7, 7100 Vejle - Tlf.: 75 85 30 14 e-mail: bodilwinther7100@gmail.com Karen Steenvinkel Pedersen, lektor, ph.d-studerende University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ - Tlf. 63 18 32 69 e-mail: ksep@ud.dk Privat: Lahnsgade 85, 5000 Odense C - Tlf. 66 13 80 03

Indlæg til ’Uddannelsesnyt’ skal være redaktionen i hænde senest: 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Boganmeldelser samt bøger modtaget i redaktionen se: www.fsus.dk Bestyrelsesmedlemmer i F.S.U.S: se: www.fsus.dk

36

Layout og grafisk produktion: KOSMOSGRAFISK.DK · 66139075 Published by ISSUU.COM


Uddannelsesnyt_1_2013