Jubilæumsskrift 25 år

Jubilæum G R Ø N N I N G E N

1991

Tillykke Grønningen 25 år

2016

Grønningen 25 År Velkommen til Grønningens 25 års jubilæumsmagasin Her præsenteres et særnummer af bebyggelsen Grønningens beboerblad. Det uddeles til alle beboere og enkelte andre, som f.eks. boligselskabet (Vridsløselille Andelsboligforening), Greve Kommune, lokalarkivet og biblioteket.

Med godt et års forsinkelse præsenteres et særnummer af bebyggelsen Grønningens beboerblad. Sølvjubilæet blev fejret den 10. juni 2016, og manuskriptet var fra min side færdigt lige inden. Der var også indtænkt plads til at gengive de officielle taler, som med én undtagelse er gengivet efter talerens manuskript.

Dét og korrekturlæsning udført som fritidsarbejde har bevirket, at Grønningen i mellemtiden er blevet 26 år. Men slutproduktet er af bedre kvalitet.

Særnummeret uddeles til Grønningens beboere og enkelte andre, som f.eks. boligselskabet (Vridsløselille Andelsboligforening), Greve Kommunes arkiv, lokalarkivet og biblioteket.

Historien er delt op i små artikler fuldstændig som i et blad. Det betyder, at man kan tileller fravælge at læse et afsnit. Men det betyder også, at nogle nødvendige facts kan gå igen i flere afsnit.

Indholdet består af materiale fra Greve kommunes arkiv og lokalarkiv, boligselskabets beboerblade og billeder og bidrag fra beboerne selv. Og tak for det. Jeg har måttet vælge til og fra og har prioriteret den ældste historie. Som forholdsvis nytilflyttet har det været interessant for mig at følge hele tilblivelsesprocessen, og jeg tror, at senere indflyttede beboere har det på samme måde.

Men det fremgår, at det er på grund af de tidligste beboere, at bebyggelsen har udviklet sig til det, vi færdes i i dag. Lad os sammen udvikle videre!

Som det vil fremgå, har kommunen været både med- og modspiller, men alligevel har de været med til jubilæet. Også boligselskabet har været med- og modspiller: store ambitioner op til, at byggeriet gik i gang - og spareforanstaltninger, da det så var kommet i gang. Men selvfølgelig var de også inviteret med til jubilæet.

Opbygning

I alle tilfælde skal I beboere huske på, at I bor i et præmieret byggeri og påskønne det. Det skulle gerne blive ved med at udvikle sig og alligevel ligne sig selv. Det sker ved, at vi alle arbejder i samme retning med hjælp fra I første omgang viste et prøvetryk, at det ville ejendomsfunktionærerne: blive for gnidret og ujævnt, når man Vi skal alle sammen være her. kopierede trykt materiale af. Det har givet en del ekstra arbejde. Jeg har afskrevet trykte tekster, og bestyrelsens formand Erling Dujardin, forfatter og redaktør René Fuglsang har arbejdet med billedforbedring ud fra disse tryksager.

Side 2

Grønningen 25 År Indhold

2 3 4 6 14 16

44

54 58 62 64

71

Forord Indhold Hundige Øst 4 Erhvervelse af byggegrund 5 Magelæg Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Karrégårde Opførelsen af byggeriet 16 Grønningen før Grønningen 19 Vridsløselille Andelsboligforening (VA) bygger Grønningen 19 Ventelister startes op 20 Vi er kommet godt i jorden 21 Genbruget starter ved køkkenvasken 24 Byggeri for fremtiden 27 Opførelsen i billeder (del 1) 28 VA –byggeri i Hundige 31 Opførelsen i billeder (del 2) 32 Opførelsen af byggeriet 35 Opførelsen i billeder (del 3) 36 Grøn by 38 Skema 3 / Byggeregnskab 41 Godkendelse af det færdige byggeri 42 Rejsegilde på ”Ståltårnet” Anmeldelser 44 Grønne byboliger 46 Grønningen – frodig arkitektur og fin atmosfære 50 Arkitektur.dk Hvad siger beboerne?

54 ”Nybyggerne” har ikke mistet modet endnu To pionerberetninger 58 Anne-Lises beretning 60 Lisas beretning Grønningen efter Grønningen 62 Afdeling B4 – smertensbarnet Taler ved jubilæet 64 Borgmester Pernille Beckmann 65 VA formand Vinie Hansen 67 Grønningens kontaktperson i VA Per Larsen 68 Formand i bestyrelsen René Fuglsang 70 Beboer i Grønningen Hanne Iversen Kildemateriale Side 3

Hundige Øst Erhvervelse af byggegrunden Den 25. september 1976 blev S-toget forlænget fra Vallensbæk til Hundige, som dermed fik en hurtig forbindelse til København.

På det tidspunkt var der planer om en centerdannelse i Hundige. Den var ydermere tænkt ind i regionsplanlægningen. Den var fra 1968 og omfattede hele Køge Bugt-området

Dette projekt havde indflydelse på "Hundige Øst", et landbrugsareal, som lå øst for den kommende Hundige Station. Det tilhørte tømrer- og snedkermester Kaj Henriksen, Østergård. Den blev nedrevet i 1980. Til gengæld var der bebygget vest for stationen.

Regionsplanen regnede med udbygning i Hundige NØ i 1975-1979. I regionsplanen er der afsat areal til skoleudbygning og etagebebyggelse og selvfølgelig den kommende S-bane.

Imidlertid haltede byudviklingen bagefter, og der blev bygget mindre end forudsat. Derfor reviderede byrådet planen i 1975. Det betød først og fremmest færre boliger, fordi bebyggelsen blev ændret fra etagebebyggelse til tæt-lav. Udbygningen skulle nu ske i 1980-1985. Umiddelbart øst for jernbanen

Side 4

ligger et kommunalt areal, bl.a. med en ny skole grænsende op til Hundigevej. Skolearealet på 55.000 m² var opretholdt i den reviderede lokalplan 11.14 fra 1983. Den blev udarbejdet på grund af Grønnegården, men her nævnes første gang et magelæg, som frigav skoleområdet, og dermed er planerne for området endnu engang ændret.

Dette magelæg var ét af en lang række, hvor kommunen erhvervede grunde dels hos private, dels areal, som DSB alligevel ikke behøvede til S-banen. Denne fremgangsmåde blev brugt på grund af stor usikkerhed om grundpriser.



I 1989 så området således ud

Hundige Øst Magelæg 1982 I 1982 blev der efter kommunens ønske gennemført det magelæg, som vedrører Grønningen.

Dvs. bytte, bytte købmand. Kommunen byttede det nu ledige skoleareal med et tilsvarende areal nærmere centeret. Det areal, der kom ud af magelægget, blev stillet til rådighed for boligbebyggelse. Det var oprindelig kommunalt ejet, men blev på denne måde "solgt" til bl.a.

Boligselskabet af 1961. De frasolgte senere en del af området til VA efter forudgående aftale.

Nord for arealet var Grønnegården nu ved at blive bygget. VA ejede bl.a. nogle arealer med byggeret i centerområdet. Kommunen siger 16.700 m², VA mener selv, det er 22.800 m². Dem var de ikke længere interesserede i på grund af ændret lovgivning og kommunens ændrede tidsplan for centerets færdiggørelse. Derfor spørger de i december 1974, om kommunen vil erhverve arealet i centerdelen. - Den er ikke interesseret i at købe det, men via magelæg kan det indgå i en byttehandel. VA vil dog ikke underskrive skødet, før kommunen har garanteret byggeret på det nye areal.

Magelæg 1982



Før magelæg



Efter magelæg

I dag ønsker kommunen ikke at fastholde arealet til folkeskolen. Årsagen hertil er at boligudbygningen er foregået i et langsommere tempo, og at bydelen indeholder færre boliger end oprindelig planlagt. De færre boliger, den langsommere udbygning og den almindelige nedgang i fødselstallet har medført at det samlede børnetal i Hundige-området er begyndt at falde. Behovet for en ny skole i Hundige er således ikke længere tilstede. Derfor har kommunen byttet "skolearealet" med et tilsvarende areal nærmere centerområdet.

Magelægget betyder at centerarealernes anvendelsesmuligheder øges. Byrådets stillingtagen til brugen af centerarealerne afventer forslag til kommuneplan, der formentlig offentliggøres i begyndelsen af 1984.

Side 5

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Når man går tur i området, er det nemt at få øje på det ensartede præg, der er over det nærmeste område. Det hænger sammen med, at området henlå som stort set ubebygget landbrugsjord og skulle bebygges helt fra grunden. Det skulle samtidig danne en naturlig forbindelse til Hundigecenteret vest for den station, der blev virkelighed med S-togets forlængelse fra Vallensbæk.

I afsnittet Hundige Øst er arkitektkonkurrencen beskrevet. Den udmundede senere i en strukturplan. Det hedder i strukturplanen: "Planen er karakterbeskrivende og angiver hovedtræk og intentioner, mere end konkrete løsninger. På en række punkter, f.eks. de første boligetaper, er strukturplanens anvisninger imidlertid konkrete, da de bygger på sikker viden om boligernes og boliggruppernes udformning."

Men derudover kan planen også anvise politikere og teknikere konkrete løsninger på intentionerne. Strukturplanen har også været udgangspunkt for den udarbejdede lokalplan for området.

VA sender byggeriet i begrænset licitation, dvs. at en udvalgt gruppe entreprenører kunne lægge billet ind på det. Men byggeriet kan først komme i gang, når etape 1 er afsluttet.

Arkitektkonkurrence I marts 1985 udskrev de 2 boligselskaber i samarbejde med Greve kommune en offentlig projektkonkurrence. Bl.a. skulle der udpeges 2 projekter, og de to vindere skulle opføre hver deres projekt som selvstændige boligafsnit.

Arkitektgruppen Jørn Boldsen, Carsten Thure Nielsen og Martin Rubow var det ene vinderhold, da konkurrencen blev afgjort i juli 1985. De blev tilknyttet VA. Ud over boligbyggeriet havde de integreret det i en større strukturplan for området øst for den kommende Hundige Station. Dette forslag til strukturplan blev de bedt om at færdigudarbejde til en endelig strukturplan med erhvervsbyggeri og offentlige institutioner.

Det andet vinderhold var Arkitektgruppen i Århus. De blev tilknyttet Boligselskabet af 1961. Bagefter blev deres vinderforslag tilpasset den kommende strukturplan.

Nedenfor gengives en side af VA-gruppens strukturplan. 1. præmien blev senere bearbejdet til Grønningen. 2. præmieforslaget blev ændret, så det kom til at ligne den nye Side 6 strukturplan. Det blev til

Når man læser videre i strukturplanen og lokalplan 11.20, som blev udarbejdet efter den godkendte strukturplan, kan man se, at de to bebyggelser skulle udføres i etaper.

Etape 1 og 3: Boligselskabet af 1961. Etape 2 og 4: Vridsløselille Andelsboligforening. I 1987 opstart på etape 1 - hvis man kan få bevilget statstilskud. Grønningen ligger på matrikel 3br af Hundige By, Kildebrønde sogn. 3br er udskilt af matrikel 3a, som ejes af Greve Boligselskab af 1961. Omsat til forståeligt dansk: Matrikel 3 er et opmålt jordstykke, som er blevet splittet ud i mindre stykker - et nyt bogstav for hver underdeling. Men betegnelserne bruges stadig på matrikelkort, og den del af det som betegnes 3br overgår til Vridsløselille Andelsboligforening - med byggeret.

Byrådet har godkendt 144 lejligheder i etape 2, dvs. det senere Grønningen. De skal sammensættes af 120 almennyttige boliger, 9 ungdomsboliger og 15 ældreboliger. Området er på 22.439 m², bruttoareal til bebyggelse er 9816 m². Bebyggelsesprocenten er 44 %.

VA sender byggeriet i begrænset licitation, dvs. at en udvalgt gruppe entreprenører kunne lægge billet ind på det. Men byggeriet kan først komme i gang, når etape 1 er afsluttet.

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan VA har fået lov til at bruge en maksimal bebyggelsesprocent på 47. De forbeholder sig ret til at udnytte de sidste 3 % senere. Det får de lov til af byrådet, men det tager ikke stilling til, hvordan de skal anvendes. - De bliver senere anvendt til at opføre "Tårnet". Endvidere har byrådet ønsket ændringer i det oprindelige forslag, og i det reviderede udkast er en gård i Blok 3 (Aspegården) reduceret fra 3 til 2 etager og afkortet.

Så nu er der tale om et bebygget areal på 10.774 etagemeter - 426 etagemeter under den godkendte byggeret.

Etagereduktionen falder i tråd med, at Byggeog Planlægningsudvalget har accepteret, at "den nordøstlige længe i gårdrum 3 reduceres fra 3 til 2 etager. Herved fastholder man princippet om faldende etageareal fra vest mod øst og nord". Forvaltningen anbefaler også, at ældreboligerne placeres stik syd/nord eller øst/vest.

Forudsætninger for konkurrencen Konkurrenceområdet ligger i byzone og ejes af Greve kommune. Konkurrenceområdet var opdelt i et ca. 8,8 ha stort boligområde og et ca. 9,8 ha stort center og erhvervsområde. I forbindelse med bearbejdelsen af konkurrenceforslaget er området udvidet ud til Vangeleddet med ca. 2,3 ha, eller i alt 21,5 ha, samt med 0,6 ha mod nord.

De to boligselskaber har i 1983 fået godkendt en byggeret på 41.100 m² etageareal svarende til ca. 550 boliger på område B. Vridsløselille Andelsboligforenings andel er på 20.100 m² etageareal svarende til ca. 270 boliger og Boligselskabet af 1961 i Greves andel er 21.000 m² svarende til ca. 280 boliger.

Formålet med konkurrencen Konkurrencen skulle afklare grænsen mellem bolig- og centerområdet, endvidere sigtede konkurrenceudskriverne mod at udpege 2 projekter til opførelse som to selvstændige boligkvarterer for hver sit boligselskab. Endelig skulle en samlet strukturplan for hele området endvidere vise, hvordan område A Centerområdet og område B Boligområdet kunne fremtræde som et sammenhængende bykvarter. I boligprojektet skulle der lægges stor vægt på den byggetekniske kvalitet i erkendelse af de senere års mange byggefejl indenfor det almennyttige byggeri.

Konkurrencen indgår i et forsøgsprojekt støttet af Byggeriets Udviklingsråd. Samtlige konkurrenceforslag har således været underkastet en byggeteknisk vurdering. I den efterfølgende projekteringsfase skal der foretages en projektgranskning af de 2 vinderprojekter og en styring i forhold til de opstillede krav.

Tegningerne viser vinderprojekternes hustyper og bebyggelsesplaner.

Arkitektgruppen i Århus har som nævnt tilpasset deres projekt til strukturplanen.

Side 7

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Strukturplan Grønlykkeparken. De to byggerier hænger således sammen.

Tegningen og tidsfølgeplanen viser etapeudbygningen af området. Etapeudbygningen af boligområdet ligger på nuværende tidspunkt temmelig fast. Etaperne B1 og B3 skal opføres af Boligselskabet af 1961 i Greve ved Dansk Boligselskab, mens Vridsløselille Andelsboligforening skal opføre etaperne B2 - B4. De enkelte etaper består af 3 boliggrupper, som opføres omkring et kvarterstorv. Bebyggelsens uderum, herunder kvarterstorvet gøres færdige og skal fungere som selvstændige enheder, indtil de næste etaper er opført.

I erhvervsområdet er det vanskeligere at forudsige, hvornår området bliver udbygget.

Det er vigtigt, at udbygningen starter med at færdiggøre stationstorvet og de tilhørende ramper, trapper og elevator.

indtil Stationstorvet er opført.

Den midlertidige regulering foranstaltes af boligselskaberne.

Det er vanskeligt at vide, hvornår et plejehjem/center bliver realiseret. Der er heller ikke taget stilling til, hvilken type institution der kan blive tale om. Det vil imidlertid være et aktiv for hovedstrøget, at denne del færdiggøres som angivet i tidsplanen.

Børneinstitutionerne i den nordlige del af området opføres, når der er behov herfor, og boligvejen er anlagt.

Børneinstitutionerne i den nordlige del af området er medtaget i det kommunale budget for 1986 og opføres samtidig med boligbyggeriets 1. etape.

Hundige Strandby skal udbygges over en årrække, og mange forskellige parter bliver involveret i realiseringen. Det er målet, at bebyggelsen skal fremtræde som en karakterfuld helhed. Dette kan sikres gennem retningslinjer for udformningen af de væsentligste Hovedtræk.

Bebyggelsens markante tagflader med ensartet materialekarakter er det vigtigste sammenbindende element. Tagene udføres med 20°-30° taghældning og dækkes med røde tagsten af beton eller tegl.

Tagbelægningen på karnapper og andre mindre tilbygninger udføres svarende til hovedhusene.



Tidsplan

Dette vil være et stort aktiv for området, både for de første beboere og for den videre realisering. Hvis stationstorvet realiseres senere end de første boligetaper, skal den nuværende rotunde reguleres. Det regulerede anlæg forventes kun at fungere en kort periode, Side 8

Et andet markant træk er de ca. 1 m brede tagudhæng. Disse er først og fremmest motiveret udfra ønsket om minimering af bygningsskader foranlediget af vejrliget.

Tagudhængene vil imidlertid også medvirke til at give Hundige Strandbyområdet en helt speciel karakter.

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan

Eksisterende forhold Kortet viser de eksisterende forhold i konkurrenceområdet. Stibroen over jernbanen ligger ca. 7 m over konkurrenceområdets terræn, som er forholdsvis fladt. Et midlertidigt rampeanlæg, udformet som en rotunde, fører ned til en midlertidig sti, der forbinder stitunnelen under Hundige Centervej og Vangeleddet. Konkurrencen skulle blandt andet vise en anden udformning af dette anlæg. Centralt i området ligger et større antal midlertidige nyttehaver. Ud til Vangeleddet ligger en eksisterende børnehave. Som vist på kortet gennemskæres området endvidere af eksisterende Ledningsanlæg.



Stationen ligger til venstre

Tagene får et let præg ved at bygningernes øverste etage udføres som en let konstruk-tion, der er beklædt med eternit, træ eller lignende.

Bygningernes facader udføres overvejende af gule teglsten. Karnapper, altaner og lignende mindre udbygninger udføres af træ, eternit, jern eller lignende materiale.

Bygningernes detaljering Det er et mål, at der skal skabes et varieret og oplevelsesrigt miljø i Hundige Strandby.

Bygningernes udformning er medvirkende til dette. De skal derfor være rige på detaljer, og de skal være indbydende i forhold til omgivelserne. Dette gælder særligt i forhold til de fodgængerstrøg, hvor der færdes mange. Her bør særligt stueetagerne udformes så de, der færdes i byområdet, fornemmer nogle af de indendørs aktiviteter. Indefra skal man tilsvarende kunne fornemme byens liv.

Side 9

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Strukturplan (fortsat)

I strukturplanen er område B beregnet til boligbebyggelse. Men på visse betingelser: Bebyggelsesprocenten må max. være 47.

Maksimalt må opføres 550 lejligheder i højst 6 etager. Der skal etableres et opholdsareal svarende til mindst 100 % af etagearealet, og endvidere skal der ske støjafskærmning i forhold til S-banen.

Side 10

Greve kommune havde udarbejdet en lokalplan ud fra disse forudsætninger, men efter afslutningen af arkitektkonkurrencen blev den maksimale etagehøjde reduceret til 4 etager = 16 meter. I forhold til den eksisterende bebyggelse må højden ikke overstige 2-3 etager. Derfor ville kommunen udarbejde en ny lokalplan.

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan

På dette udsnit af en af perspektivtegningerne er det lettere at se, hvordan VA-byggerierne skal udformes.

Arealopdelingen Område B udbygges i etaper af de to boligselskaber på skift. Dvs. at Boligselskabet af 1961 starter (B1). Så følger VA (B2), og igen Boligselskabet af 1961 (B3). VA slutter af med område B4. B1 og B3 blev til Grønlykkeparken, B2 blev til Grønningen. B4 udviklede sig til et problembarn.

Side 11

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan Strukturplan (fortsat) Boligområdet består af 2 kvarterer med i alt ca. 550 boliger. Der er i alt ca. 280 boliger i det vestlige kvarter, som skal opføres af Boligselskabet af 1961 i Greve. I det østlige kvarter, som skal opføres af Vridsløselille Andelsboligforening, er der ca. 270 boliger. Den gennemsnitlige boligstørrelse i begge kvarterer er ca. 75 m².

Boligkvartererne består af hver 6 boliggrupper med 40-50 boliger, der er samlet omkring et større fælleshus. Boliger til pensionister og handicappede indpasses i bygninger med elevatorer.

Tegningen på denne side viser udformningen af en boliggruppe i det østlige kvarter.

Boliggrupperne i det vestlige kvarter udformes efter lignende principper.

Som nævnt i forordet er bebyggelsen i det oprindelige konkurrenceprojekt, der blev udført af Arkitektgruppen i Århus, bearbejdet og tilpasset strukturplanen.

Side 12

Tegningerne viser et udsnit af det bearbejdede projekt, der som nævnt skal opføres af Boligselskabet af 1961 i Greve, i sammenhæng med et udsnit af konkurrenceprojektet for den bebyggelse, der skal opføres af Vridsløselille Andelsboligforening.

Boliggruppen er udformet som karrébebyggelse omkring en fælles gård og et mindre fælleshus. Bebyggelsen nærmest stationen og hovedstrøget udføres i 3-4 etager og trapper ned til 2-3 etager mod den eksisterende bebyggelse.

Konkurrenceprojekt og efterfølgende strukturplan

Fra gården er der portgennemgange ud til de omgivende stræder og strøg. Adgangen til boligerne sker fortrinsvis fra karrégårdene.

Der er i den sammenhæng lagt vægt på udformningen af indgangspartier og trappeadgange, da det erfaringsmæssigt er et af de steder, hvor der er gode muligheder for sociale kontakter. Boligernes aktive rum, dvs. køkken og spiseplads er som hovedregel placeret ud til karrégården, ligeledes for at give optimale kontaktmuligheder.

Boligplanerne er præget af, at opholdsrum er orienteret til to sider af hensyn til lys- og solforhold.

Bygningerne skal opføres indenfor et 10 m bredt byggefelt. Derudover er der mulighed for at udbygge karnapper, altaner og lignende lette konstruktioner.

Begge boligkvarterer er præget af bygningernes store tagudhæng, der yder beskyttelse for vejrliget.

Side 13

 

Plan af karré Princip for boligfordeling og adgangsforhold

Karregårde Karregårde Og nu hvor begrebet karré er blevet introduceret, ligger begrebet en karrégård i naturlig forlængelse.

Intentionerne er kort fortalt: Små haver i stueetagen. Gården som nærlegeområde samt Fælleshuset med kontakt til folk i opholdsarealet. Og vel at mærke et fælleshus i hver karrégård. Desuden skal indgangspartiet være bilfrit og dermed sikkert område.

Adgangen til boligerne sker hovedsageligt fra karrégården. Det er fodgængernes domæne, og bilerne har principielt ingen adgang, undtaget i særlige tilfælde såsom ambulance og handicapkørsel.

Det er vigtigt, at gården udformes som et attraktivt samlingssted for beboerne.

Undersøgelser har vist, at der udøves vold og hærværk dér, hvor beboerne føler at de ikke har kontrol med og ansvarlighed for deres omgivelser. Det er derfor vigtigt, at ansvaret for miljøets opbygning og vedligeholdelse naturligt varetages af beboerne i størst muligt omfang. Som konsekvens heraf vil karrégårdene efterhånden fremtræde forskellige, afhængigt af beboernes behov og ønsker.

Tegningerne viser et eksempel på, hvordan gården kan udformes. Der er små haver til alle boliger i stueplan. Haverne er halvprivate opholdsarealer, hvorfra der vil være gode muligheder for at skabe sociale kontakter, både til naboen og til den, der passerer forbi eller i øvrigt opholder sig i gården.

Fælleshuset og de udendørs opholdsarealer i tilknytning til dette, er et andet kontaktskabende element.

Et tredje element, som erfaringsmæssigt er med til at skabe socialt liv, er gårdens funktion som nærlegeområde for de mindre børn. Når bygningsreglementets krav til nærlegeområder skal opfyldes, skal en stor del af gårdarealet anvendes som nærlegeområde. En mindre del af arealet udformes som egentlig småbørnslegepladser.

Disse placeres nær indgangspartier og således, at de kan overvåges af beboerne og forældre.

Side 14

Karregårde

Der plantes træer som skygge- og lægivende elementer ved fælleshusets udendørs opholdsarealer, ved portene ind til gården og ved siddepladserne i nærheden af småbørnslegepladsen.

Belysningen i gårdene bør sidde på bygningerne. Lamperne oplyser husvæggen og skaber derved en klar rumafgrænsning og gode orienteringsmuligheder, og samtidig er de dér bedre sikret mod hærværk.

Side 15

Opførelsen af byggeriet Grønningen før Grønningen Jeg har valgt at begynde Grønningens historie i marts 1985. På det tidspunkt udskriver Vridsløselille Andelsboligforening (VA) og Boligselskabet af 1961 i Greve i samarbejde med Greve Kommune en offentlig projektkonkurrence: Hvordan skal man udforme en almennyttig boligbebyggelse i området Hundige Øst (dvs. øst for S-banen)?

De to bedste projekter skulle så opføres af de respektive boligselskaber, for VAs vedkommende ca. 270 boliger, og Boligselskabet af 1961 ca. 280 boliger.

"Boligkvartererne består hver af 6 boliggrupper samlet omkring et større fælleshus." (Citat fra Strukturplanen). VA er tiltænkt etageareal på i alt 20.100 m².

Et konsortium bestående af arkitekterne Jørn Boldsen, Carsten Thure Nielsen og Martin Rubow er et af vinderholdene, da konkurrencen bliver afgjort i juli 1985. Det bliver udpeget til at udarbejde en strukturplan for hele området og tilknyttet VA omkring udformningen af boligbyggeriet.

Men en strukturplan er meget mere end boligbyggeri. Det er nærmest en slags byplanlægning, hvor man også skal tænke institutioner, erhvervsbyggeri, grønne områder, tilkørselsforhold og meget mere ind.

Et centralt placeret kulturhus indgår også i strukturplanen. Denne plan omtales for sig.

I forbindelse med den nye bydel skal kommunen udarbejde en lokalplan for området. Den bliver også udarbejdet og sendt til offentlig høring. Dvs. at borgerne skal have mulighed for at komme med indsigelser eller forslag til forbedringer. Det foregår i perioden 22.3. - 17.5. 1986.

Lokalplan 11.20 Lokalplanen omfatter bl.a. 550 lejligheder opført i 4 etaper. I 1987 planlægges start på byggeriet, med afslutning i 1989. VA skal stå for byggeriet i de 2 østligste etaper.

Boligselskabet af 1961 indleder på området nærmest Hundige Station. Derefter bliver det VA's tur. I lokalplanen vises de daværende forhold (bar mark), og hvordan man har tænkt sig det færdige område udbygget med boliger, erhvervsbyggeri og institutioner. (fortsættes) Side 16

Opførelsen af byggeriet



Eksisterende forhold 1986



Hundige Center set fra Sydøst

Når man går rundt i området i dag, kan man godt fornemme enhedspræget med gule murstensbygninger, der er afstemt efter hinanden.

Side 17

Da høringsfristen er overstået, kan det samlede byggeri gå i gang. I ViiVA april 1990 er der et billede af det første spadestik til VA's nye byggeri i Hundige. I artiklen omtales formanden. (Peter Foldager)

Opførelsen af byggeriet Grønningen før Grønningen (fortsat) Endvidere redegøres der for praktiske ting som stiføring, adgangsveje, parkeringspladser og beplantning. Til lokalplanen er overført arkitekternes ideer fra forslaget til strukturplan. VA's byggeri skal ligge på matrikel nr. 3br og 3cg - dvs. et nærmere afgrænset grundstykke. Den blev i 1975

udstykket fra et større areal, matrikel 3a.

I lokalplanen nævnes også, at det samlede areal er på godt 10 ha, der har været landbrugsjord indtil 1986. I lokalplanen regner man med, at Grønningen får 3 etager - bortset fra de to sydvestlige fløje i Løngården og Nøddegården, der er markeret som 4-etagers



Side 18

Grønningen skal bygges på matrikel 3 br

Opførelsen af byggeriet Vridsløselille Andelsboligforening (VA) bygger Grønningen Jeg har gennemgået det daværende meddelelsesblad til foreningens medlemmer, og i maj 1987 refererede bladet formanden Peter Foldagers tale ved den foregående generalforsamling: ”I 1988-89 skal vi forhåbentlig i gang med nybyggeri i Greve kommune. Når disse nye afdelinger er klar til indflytning, vil omkring en tredjedel af foreningens beboere befinde sig uden for Albertslund. ” Som det fremgår, blev første spadestik foretaget 1. marts 1990 (ViiVA april 1990). Også Sydkysten Weekend omtalte det den 3. marts 1990: De kaldte byggeriet for på mage måder spændende, og desuden omtales intentionerne om at gøre bebyggelsen grøn: Affaldssystem, solfangere og regnvandsopsamling.

En del artikler i ViiVA er optrykt særskilt. En af de ting, der har slået mig er, at Grønningen var tænkt som et grønt område med udbredt affaldssortering. Helt ind i lejlighederne er der to affaldsstativer, så grønt affald kan sorteres fra separat.

Venteliste startes op Den 3. september 1990 var man så vidt med byggeriet, at VA åbnede for opskrivning på venteliste. Byggeriet var ikke færdigt, men man forventede på det tidspunkt en husleje på kr. 3.350,- + varme for en 2-rums bolig på 62,5 m² og et boligindskud på kr. 13.600,-.

Første indflytningsdag var sat til den 1. maj 1991. I juni 1991 hedder det, at der er en del tomme lejligheder i området. Trods en kvadratmeterpris på kr. 645,- gælder det ikke Grønningen, hvor kun en lejlighed ikke er udlejet 1. maj. – I den udsendte præsentationsfolder er priserne for en 2værelses lejlighed på 62,0 m² kr. 3.460,- + varme pr. måned. Indskuddet er til gengæld kr. 13.500,-.

Kort tid efter holdt man rejsegilde på byggeriet. Det fandt sted 12. oktober 1990Men faktisk har der været hele to rejsegilder i

Side 19

Grønningen. Den 13. december 1991 kunne man holde endnu et rejsegilde, nemlig for det grønne ståltårn.

Den 1. maj 1991 kunne de første beboere så flytte ind: VA kunne begynde at få indtægter fra indskud og husleje, men hvad fik beboerne for deres penge?

Det var i hvert fald ambitiøst lagt an. Genbrug var et stort emne – i dag er der vist ikke så meget tilbage: To affaldsstativer i køkkenet, grov affaldssortering i papir, pap, glas og ting til containerpladsen, men f.eks. ikke kildesortering eller solceller. Først for nylig er der kommet en Røde Kors-container til tøj. En artikel fra ViiVA juni 1992 fortæller om planerne. Men beboerberetninger fortæller om ufærdige lejligheder.

Opførelsen af byggeriet På de kommende sider kommer en stribe artikler fra VIIVA, som alle omhandler Grønningen.

Alle artiker er afskrevet, da scanningerne varierede meget i kvalitet, hvilket også vil kunne ses på de billeder der følger artiklerne.

Rigtig god fornøjelse med at læse udpluk fra VIIVA gennem tilblivelsen af Grønningen

Vi er kommet godt i jorden Vi er kommet godt i jorden.

Af Ole Dalå ViiVA fra april 1990 Det første spadestik til VA's nye afdeling i Hundige, ´Grønningen´, blev taget den 1. marts. Noget almindeligt spadestik blev det ikke, for formanden plantede det første af tre træer, som symbol på de 'grønne tanker', der er tænkt omkring den kommende boligafdeling.

Og det første spadestik var det under alle omstændigheder ikke blevet. Håndværkerne har faktisk gennem den milde vinter gravet dybt i den tunge og våde lerjord. Det varer såmænd ikke mange måneder, før man kan begynde at danne sig et indtryk af, hvordan bebyggelsen med 144 lejligheder vil tegne sig i terrænet.

Naturligvis var der glæde hos alle, men Bygge - og Boligstyrelsen havde nået at komme malurt i bægeret med beskeden om, at der i Greve kommune skal bygges lige præcis nul almennyttige boliger de næste 3 år. Så anden og sidste halvdel af VA's byggeri i Hundige har fortonet sig i det fjerne, i hvert fald indtil videre.

Men spændende bliver det nu alligevel at følge væksten i VA's nye grønne afdeling, vor første boligafdeling siden Gadekæret i 1978.

Det bliver noget helt andet, end det vi ellers kender i foreningen.

Side 20



Foto fra BO-VEST arkivet

Opførelsen af byggeriet Genbruget starter ved køkkenvasken Genbruget starter ved køkkenvasken Af Gerda Kristensen ViiVA juni 1992 Almindeligt køkkenaffald kan være slemt nok.

Og på varme sommerdage ender det hurtigt i snask, lugt og bananfluer.

Men i VAs nyeste afdeling, Grønningen, "koger" man faktisk affaldet. Det kommer der en masse frugtbart kompostjord ud af, og det skal genbruges i haverne, så affaldet kan blive til velduftende blomster eller sunde grøntsager. Men det forudsætter, at beboerne selv er aktive og selv er med til at sortere affaldet. For genbruget starter ved køkkenvasken.

Grønningen, der er VAs nyeste afdeling, ligger i Greve kommune.

Allerede ved planlægningen af byggeriet er der tænkt i "grønne" baner.

Kildesortering, kompostering og genbrug har beboerne hørt om siden indflytningen startede i foråret 1991. Men det er først her i sommeren 92, at den grønne ordning for alvor skal stå sin prøve.

Forsøg med kredsløb Afdelingen er med i et forsøgsprojekt, der omfatter 9 bebyggelser i seks forskellige kommuner. Forsøgsprojektet er udført i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab, der hører under Landbrugsministeriet. Ulrik Reeh er biolog og projektleder i Forskningscenteret.

- Vi har tidligere lavet forsøg med genbrug og kompostering i tæt-lavt-byggeriet, og det var derfor naturligt at fortsætte med etageejendomme. Og lige fra starten havde vi et fint samarbejde med VA, fortæller Ulrik Reeh.

- Hele ideen med projektet er dels at spare nogle udgifter ved selv at sortere affald og begrænse den mængde, der skal køres bort fra bebyggelsen til centrale behandlingsanlæg. Men nok så meget, at beboerne kan følge hele processen omkring komposteringen fra start til slut. For affald er ikke bare affald.

Sorteret og anvendt rigtigt, kan det vende Side 21

tilbage til den enkelte beboer i form af velsmagende grønsager og velduftende blomster. Affaldet bliver nemlig genbrugt i både pryd- og nyttehaver. Det er det såkaldte økologiske kredsløb, siger Ulrik Reeh.

Sorterer selv Selv om Grønningen er i flere etager, har der aldrig været affaldsskakte i byggeriet.

Derimod er der to affaldsstativer under hver køkkenvask.

- For det er jo her, kildesorteringen starter.

Derfor har vi placeret et dobbeltstativ til henholdsvis restaffald og organisk affald, fortæller driftsleder Helge Holm fra VA. - Organisk affald er populært sagt alt det, som kan nedbrydes naturligt og genbruges som kompost. Det omfatter alt fra rester af grønsager, kaffegrums, brød og kagerester, æggeskaller og -bakker, køkkenrulle, ufarvet papir, kød- og pålægsrester samt blomster og potteplanter med klump, fortæller Helge Holm.

Affaldet koger i kompostbeholder - Alt det komposterbare affald afleveres direkte af beboerne i komposteringsbeholdere, som er anbragt i hver af de tre gårde. Her skal det blandes med flis dvs. rester af grene osv. Så står det og "koger" i ca. 14 dage i en isoleret beholder. Ved en temperatur på omkring 60 grader nedbrydes det organiske materiale, og de meget høje temperaturer sikrer, at eventuelle plantesygsomme, ukrudtsfrø og lignende bliver slået ihjel, oplyser Ulrik Reeh.



I hver gård er der placeret en kompostbeholder, hvor det komposterbare affald afleveres direkte af

Opførelsen af byggeriet Genbruget starter ved køkkenvasken (fortsat) Der er to beholdere i hver gård, og mens den ene beholder fyldes, står den anden og "koger" videre på komposteringspladsen, som ligger i bebyggelsens nordvestlige hjørne.

Herefter tømmes beholderne ud på jorden i en mile, der overdækkes med en sort sejldug og jævnligt vendes.

Flere slags affald I Grønningen sorterer man sit affald i flere forskellige grupper: Glas og flasker afsættes til en flaskecentral, hvor det sorteres og skylles. Hele flasker genbruges, mens skår går til glasværker som råvare til genbrug.

Papir og pap afsættes til en virksomhed, hvor det genbruges.

Restaffald afleveres i en række minicontainere i hver gård. Restaffald er f.eks. kunststoffer som plast-emballage, mælkekartoner, sølvpapir, foliebakker og plastbehandlet papir. Det afsættes til forbrændingsanlæg, hvor forbrændingsvarmen udnyttes. For hvert ton affald, som køres til deponering eller forbrænding, skal kommunen betale en affaldsafgift, som Folketinget har fastlagt.

Derfor betyder det besparelse i affaldsafgiften, jo mere, man er i stand til selv at genanvende i afdelingen.

Endelig er der det organiske affald, der som nævnt anbringes i de kompostbeholdere, som står i hver gård.

Alt haveaffald i bebyggelsen, hvor alle stuelejligheder har en mindre have, afleveres direkte på komposteringspladsen, hvor det blandes med køkkenaffaldet og således også genbruges.

- For rent køkkenaffald er meget vådt, og det ender i snask, lugt og bananfluer, hvis det ikke passes ordentligt og f.eks. også blandes med haveaffald, siger Ulrik Reeh. Ændre gamle vaner Når afdelingens beboere skal lave en så omfattende kildesortering, betyder det for mange et afgørende brud med gamle vaner.

- Nogle kommer fra afdelinger, hvor man var Side 22

vant til, at alt bare blev drønet ud i skakten, og hvor man måske ikke tænkte så meget over, hvad der var den ene eller den anden slags affald, siger Helge Holm.

Vi skal ikke gå og være grønne missionærer, men sørge for, at beboerne har de nødvendige informationer, så ordningen kan fungere, siger driftsleder Helge Holm (tv) og projektleder Ulrik Reeh fra Forskningscentret for

Al begyndelse er svær, og derfor har vi også lagt vægt på at informere beboerne om projektet. Vi har søgt penge fra "Vor fælles fremtid", som er et statsligt foretagende, som bevilger penge til bl.a. grønne projekter med folkeligt engagement. I sidste øjeblik fik vi bevilget 30.000 kr til informationsmateriale til beboerne, fortæller Helge Holm.

Ikke grønne missionærer - Vi skal jo ikke gå og være grønne missionærer, men blot sørge for, at folk har de nødvendige oplysninger, så ordningen kan fungere. Derfor har beboerne også selv lavet en miljøgruppe, som er aktiv omkring disse ting, fortæller Ulrik Reeh.

(Fortsættes)

Nårdet detkomposterbare komposterbareaffald affaldhar har"kogt" "kogt"færdig, færdig,anbring Når anbringes det på jorden i en mile på komposteringspå komposteringspladsen pladsen

Opførelsen af byggeriet

Der har f.eks. været problemer med lidt luftgener omkring beholderne. Det kommer for alvor til at stå sin prøve her i den varme sommertid. Men heller ikke almindelige usorterede affaldsstativer er ligefrem fristende at stikke næsen ned i her om sommeren, siger Ulrik Reeh.

- Kompostbeholderne skal passes, hvis det skal fungere. Det er vigtigt at putte flis i og rode lidt op i det ind imellem, så der kommer luft til. Når temperaturen stiger tørrer affaldet ind, og derfor er der også brug for at vande det. Til det anvendes regnvand, for afdelingen har også underjordiske brønde, hvor regnvandet samles og kan pumpes op fra.

Skal bruges i haverne - Det er først nu her i forsommeren, at beboerne får glæde af deres anstrengelser.

Ideen er jo, at køkkenaffaldet populært sagt skal vende tilbage i form af sunde grønsager eller smukke og velduftende blomster, som de kan dyrke i de omkringliggende nyttehaver. Al komposten skal nemlig genbruges i haver og potteplanter.

- På den måde har afdelingen både skabt og synliggjort det økologiske kredsløb, mener

Ulrik Reeh.

- Netop i dette område er jorden ret leret, og nybyggede grunde er som regel ret sammenpressede, fordi der har kørt tunge maskiner rundt. Derfor har jorden vældig godt af blive blandet op med kompost, siger Helge Holm.

Fordele ved stordrift - Og som bekendt tager det tid inden der er nok haveaffald i en ny have til at give tilstrækkelig god kompost. Her kan de nye haveejere i Grønningen få fordele af den fælles ordning, mener Helge Holm.

Og Ulrik Reeh er også varm fortaler for "at udnytte stordriftsfordelene på andre måder".

- Og om et stykke tid når haverne og beplantningen vokser til, er der brug for en kompostkværner, der kan sønderdele store grene osv. til den nødvendige flis og blande det med haveaffald.

- Her synes jeg, at det er en god idé at slå sig sammen med andre afdelinger og udnytte stordriftsfordelene ved simpelthen at dele maskiner med andre afdelinger. Ved en sådan ordning er der jo også penge at spare, mener Ulrik Reeh.

Kommentar: Var det nu også så ideelt?

Der blev tid til selvransagelse omkring Grønningen: "Vi må med beklagelse medgive, at beboernævnet ikke har fået den hjælp og opbakning fra bestyrelse og administration, som der har været behov for", hedder det i ViiVA oktober 1992. Årsagen er ifølge artiklen dels gamle problemer, dels intern uro i bestyrelsen, fordi den tidligere direktør og den tekniske chef blev fyret midt i det hele. September 1992 blev der valgt nyt beboernævn (i dag: afdelingsbestyrelse), "og de første tiltag er gjort for at løse afdelingens problemer. I bestyrelsen vil vi prioritere denne opgave højt i fremtiden." Og som det kan læses andetsteds i en artikel fra december samme år, tabte pioner-beboerne ikke modet. Men de ideelle tanker om byggeriets udformning var ikke nye. De stod at læse i ViiVA allerede i september 1989 om: Byggeri for fremtiden.

Heri kaldes Grønningen for afdeling 13.

ges det på jorden i en mile Side 23

Opførelsen af byggeriet Byggeri for fremtiden Byggeri for fremtiden Af Povl Markussen, Hyldespjældet ViiVA 1989 Tør VA tage hul på fremtiden, mens mange endnu tøver?

I VA ynder vi at holde det image i live, at VA er en boligforening, der 'vil noget', vil sprænge rammer, virkeliggøre visioner, skabe trivsel, gå nye veje. Boligforeningen står nu overfor en ny udfordring og måske den hidtil største i foreningens historie.

Nyt skud på VA-stammen Jeg tænker her på, at vi nu står overfor at skulle bygge et nyt skud på VA-stammen, afdeling 13 i Greve. Inden byggekontrakterne underskrives, må vi gøre op med os selv, om vi stiller os tilfreds med, at de nye huse kommer til at leve op til de ypperligste af nutidens krav og behov - eller om vi vil bygge huse, der tager hul på fremtiden. Skal afdeling 13 være en bebyggelse, der har alt det bedste vi kender fra vore afdelinger, lige fra beboerhuse, boldbaner, klublokaler, lokaltv, lokalbutik, vaskeri og fællesarealer til lyse lejligheder med rejste tage, eller skal vi stille større krav til nybyggeriet? Krav om at fremtidens huse så vidt muligt har de før nævnte faciliteter, men også er gennemtænkt ressource-, energi- og miljømæssigt.

Brundtland-rapporten I 1987 kom Brundtland-kommissionens rapport. En FN-rapport, der beskrev de globale miljøproblemer, beskrev forureningens konsekvenser, drivhuseffekten, ressourcemangel, uligheder, underudvikling, snæversyn og meget mere. Men rapporten kom også med anbefalinger til, hvordan der kan rettes op på den katastrofevej, som verden er slået ind på, hvordan den fremtidige udvikling må ske i pagt med naturens kredsløb og ressourcegrundlag, for at vi kan skabe en fælles fremtid.

Den anbefaler blandt andet, at energiforbruget i de industrialiserede lande Side 24

halveres inden for en årrække på 30 til 40 år, at energiforsyningen til den tid først og fremmest kommer fra vedvarende energikilder, at brugen af naturens ressourcer skal effektiviseres og derigennem mindskes, og at ressourcerne skal genbruges.

Brundtland-rapporten ser det som nødvendigheder for at slå ind på en

'bæredygtig udvikling' - som det kaldes.

Brundtland-rapportens ånd Der behøves vist næppe større argumentation for at overbevise om, at advarslerne og anbefalingerne i rapporten er alvorlige og seriøse. Den danske regering har da også, som alle andre FN-nationer, tilsluttet sig rapporten. Men regeringen har unægtelig ikke vist stor vilje og handlekraft, når det så er kommet til praksis. Her har den kortsigtede økonomiske rentabilitet fået førsteret, uagtet de miljømæssige konsekvenser og uagtet, at miljøet nødvendigvis må regnes med ind i de lidt mere langsigtede økonomiske planer, for overhovedet at give dem mening.

Regeringens fejl må ikke gentages af VA. Vi må gøre vores til at efterkomme Brundtlandrapportens anbefalinger og inspirere andre ved at vise, at det kan gøres. Det er ganske vist ikke VA beskåret at 'redde verden', men

Opførelsen af byggeriet

Den nye bebyggelse i Greve bør derfor gennemtænkes i Brundtland-rapportens ånd.

Få begrænsninger De nye huse kommer forhåbentlig til at stå i rigtig mange år. Det bliver med andre ord os, der kommer til at bestemme, hvordan de fremtidige beboere kommer til at bo - hvilke muligheder, de får for at indrette sig efter fremtidens behov. Vi skylder dem derfor at gennemtænke, hvilke behov der vil opstå i fremtiden, og så vidt muligt skabe mulighed for, at de kan opfyldes. Men nu er det som bekendt svært at spå om fremtiden, derfor handler det også om at indrette bebyggelsen med så få begrænsninger som muligt. De følgende forslag og ideer angående ressource-, energi- og miljøforhold skal ses i dette lys. De kan ikke alle virkeliggøres fra byggeriets start, men byggeriet bør så vidt muligt forberedes til at kunne rumme de resterende en gang i fremtiden.

Fremtidens byggeri Afdeling 13 skal have solfangere på tagene til opvarmning af vand, og der skal samtidig reserveres plads til solceller, som engang kan komme til at levere elektricitet til beboerne.

Husene skal indrettes med varmevekslere, så varmen fra det varme vand og luften kan genbruges. Altaner og lignende skal lukkes af med glasruder for at udnytte solvarmen (passiv solvarme). Der skal være vindfang, hvor det er muligt. Isoleringen skal være som i andre lavenergihuse. Ruderne skal være lavenergi termoruder med specialglas og en varmereflekterende folie, der sikrer, at udsivningen af varme gennem vinduerne bliver minimal. Vaskemaskinerne på vaskeriet skal have varmtvandsindtag (opvarmet af solfangerne), og skal i øvrigt være beregnet til fosfatfri sæbe. Inde såvel som ude skal der bruges lavenergipærer, og installationerne i øvrigt (såsom frysere, køleskabe og komfurer) skal være lavenergi forbrugende. Køleskabe og frysere skal så vidt muligt være uden Side 25

freon. Det elektriske system skal forberedes til at kunne tilsluttes vindmøller, som f.eks. kan drives på andelsbasis sammen med andre bebyggelser og placeres på egnede arealer uden for boligområdet. Til byggeriet i øvrigt skal der bruges materialer og metoder, der opfylder behovene, som ikke er sundhedsfarlige eller miljøbelastende, som kan genbruges i tilfælde af ombygning eller nedrivning, og hvis fremstilling kræver et forbrug af mindst mulig energi og ressourcer.

Afdelingens kørende materiel skal være drevet af el eller gas.

Nyttehaver og kompostkasser Der skal i bebyggelsen kunne etableres nyttehaver for dem, der ikke har have i forbindelsen med boligen. Og der skal være mulighed for at lave en dyrefold (f.eks. til geder og høns). Byggeriet må fra start indrettes med et effektivt kildesorteringssystem, der tager højde for sorteringsbehovene i køkken, skure og materialegård/parkeringsplads. Også storskraldet skal sorteres og så vidt muligt genbruges i bebyggelsen. Det farlige affald (maling, støvsugerposer, medicinrester osv.) kan der f.eks. være opsamlingsplads/-rum til.

Hver husstand skal fra starten have en kompostkasse, dels til haveaffaldet og dels til det grønne køkkenaffald. Der skal også indrettes en kompostgård til det grønne affald fra fællesarealerne og til grene og træer, der er for store til at komme i kompostkasserne og for små til afdelingens flishugger. Flisen kan bruges i flisfyr (eller lægges ud under træer og buske).

Opførelsen af byggeriet Byggeri for fremtiden (fortsat) Vand og biogas Så er der vandet. Vandet bliver et større og større problem. Dels at skaffe i tilstrækkelige mængder og dels at komme af med og rense igen, når vi har brugt det. Ved at genbruge vandet fra haner og brusere til at skylle toiletterne med kan det problem afhjælpes.

Og ved at etablere et rodzoneanlæg i bebyggelsen til rensning af vandet kan en stor del af miljøbelastningen fjernes. Endelig bliver et af fremtidens behov givetvis, at der etableres biogasanlæg i bebyggelserne, til udnyttelse af den energiressource, der er i organisk materiale (om det så kommer fra køkken, WC eller have). Derfor skal afdeling 13 forberedes til at kunne bygge et lille lokalt biogasanlæg.

Det udgør også en opfordring til demokratiet.

Gennemføres de nævnte forslag, bliver en lang række beslutninger og funktioner decentraliseret (fra el-værket, varmeværket, lossepladsen, kommunen, boligforeningen osv. til afdelingen og beboerne). Beboerne skal træffe beslutninger på nye områder, og de får større mulighed for indflydelse på egen situation og tilværelse. Det kan give os nyt liv og ny aktivitet i bebyggelsen. Det kan udvikle det sociale fællesskab og skabe en ny kreativ og livsbekræftende trivsel i bebyggelsen.

Ressource-, energi- og miljørigtige huse er derfor ikke kun et nødvendigt bidrag til en bæredygtig udvikling, det er også en demokratisk mulighed og udfordring. Med bygningen af afdeling 13 bør ingen af delene spildes.

Demokratisk mulighed og udfordring Fremtidens byggeri udgør dog ikke blot en udfordring til de fysiske/materielle forhold.

Den første etape af VA's nye afdeling 13 er nu under projektering. I juni fik vi omsider tilladelse ('kvote') til at gå i gang med at bygge 120 almennyttige boliger, hvoraf 80 bliver etageboliger og 40 i lavt byggeri. 11 af dem bliver indrettet, så de er velegnede til ældre og handicappede. Vi fik yderligere lov til at bygge 15 egentlige ældreboliger, der finansieres efter den nye lov om ældreboliger, og endelig 9 ungdomsboliger. Alt i alt 144 boliger, som projekteres af arktekterne Halse, Thure Nielsen og Rubow som en del af Hundige Strandby ved stationscenteret. Byggeriet forventes gennemført i løbet af 1990. Det er uvist, hvonår vi får lov at opføre den sidste etape, men vi håber på 1991-92.

Side 26

Opførelsen af byggeriet Opførelsen i billeder (Del 1) Fra april 1990 og et år frem indtil indflytningen i Aspegården fulgte VA, hvordan byggeriet skred frem ved hjælp af luftfotos. Man havde en aftale med Aerodan luftfoto, som overfløj området ca. en gang om måneden og optog et billede, som VA bagefter købte. I dag ligger disse billeder i BO-Vests arkiv, hvorfra vi har fået lov til at låne dem.

Et udvalg af billederne - med dato - kan man se her, og på siderne 31 & 34

En måned efter første spadestik. Aspegården er markeret. Til højre Grønnegården.

Aspegården ses til højre på byggepladsen.

Lejlighedsafgrænsningerne kan ses. I øverste venstre hjørne skyder Løngården op, mens Nøddegården er markeret. Til højre i billedet et hjørne af Grønnegården.

(Fortsættes på side 31 og 34) Side 27

Opførelsen af byggeriet VA - byggeri i Hundige Kommentar : I november1989 var man internt i VA så langt med udformningen af den nye afdeling 15, at Vinie Hansen beskrev planerne i beboerbladet ViiVA nr 7 1989 VA-byggeri i Hundige Af Vinie Hansen

Tæt ved Askerød, men på den anden side af S-stationen ligger området, hvor VA skal bygge 144 nye boliger. Byggeriets start er planlagt til januar 1990, og med en forventet byggeperiode på 14-16 måneder betyder det, at de første beboere vil kunne flytte ind i marts/april 1991.

Hundige Strandby Historien bag afdeling 15, som har fået navnet Grønningen, tog sin begyndelse i 1985, hvor VA i samarbejde med Boligselskabet af 1961 i Greve udskrev en offentlig projektkonkurrence om udformningen af en almenyttig boligbebyggelse i Hundige Center Øst.

Resultatet af konkurrencen blev to selvstændige boligafsnit med fællesbetegnelsen Hundige Strandby. VA skal stå for opførelsen af ca. 270 boliger og her er Grønningen med sine 144 boliger første etape af VA's afsnit. Boligselskabet af 1961 i Greve ved Dansk Boligselskab (DB) opfører ca. 280 boliger og DB's første etape er allerede indflyttet under navnet Grønlykkeparken.

Hvert af de to selvstændige boligafsnit er altså delt op i 2 etaper på ca. 140 boliger, som skal udbygges skiftevis over en 5-årig periode.

Grønningen omfatter 120 almennyttige boliger, 9 ungdomsboliger og 15 ældreboliger Side 28

struktureret omkring 3 gårdkarréer på ca. 4050 boliger med eget fælleshus og vaskeri.

Grønningen Langt de fleste boliger har facade til både gård og gade, og stuelejlighederne har ligeledes have til begge sider. På trods af at byggeriet er etagebyggeri er det forsøgt at give bebyggelsen en tæt-lav karakter, idet alle boliger i stueetagen har adgang direkte fra det fri, og en del af disse er i 2 etager med karakter af rækkehuse. Ovenpå et sådant ´rækkehus´findes en anden bolig i en eller to etager, som har adgang via en enkel udvendig trappe til 1. sal..

Opførelsen af byggeriet

arealer med hård belægning og arealer, som kræver professionel vedligeholdelse som græsrabatter o.l.

I stedet udlægges mest muligt areal til beboernes disposition, enten som private haver i tilknytning til stueetagens boliger, eller som fritliggende nyttehaver til boligerne oppe på etagerne.

Også større belagte arealer foreslås disponeret af beboerne selv efter indflytningen.

De tre gårde opdeles i to områder af en let træbygning beregnet til renovation og cykelog barnevognsparkering.

De to områder består dels af en fælles plads med relation til fælleshuset og dels et grønt område, som efter behov kan udnyttes til nyttehaver, legepladser o.l.

Vi har også foreslået at udlægge yderligere nyttehaver langs den fælles centrale grønning. Det kræver dog kommunens godkendelse, idet arealet er udlagt som fællesareal for hele bebyggelsen.

De 120 almennyttige boliger består af 70 boliger med 3 rum på 85 m², 44 boliger med 2 rum på 54-56 m², og 6 boliger med 4 rum på 106 m². Det er meget små boliger, men med en m²-husleje på ca. 670 kr. er det også nødvendigt, for at huslejen kan betales.

Vi har derfor i byggeudvalget ønsket at forberede for sammenlægning af lejligheder for at kunne gøre det muligt at etablere bofællesskaber eller udvide sin lejlighed ved ændret boligbehov.

Udearealer Bebyggelsens udearealer er disponeret ud fra et overordnet ønske om at begrænse både Side 29

Grønningen = grøn by?

Vi må desværre nok erkende, at VA er bagefter, hvad angår udviklingen inden for grønt miljø, alternativ energi, renovation o.s.v.

Vi må konstatere, at udviklingen til en vis grad går i stå, når der ikke forestår byggeopgaver gennem længere tid, som tvinger os til nytænkning og til at være på niveau med andre boligforeninger.

Vi er kommet for sent i gang med at stille krav til det nye byggeri i Hundige, så derfor er det begrænset, hvor mange af de ønsker, som nu er formuleret, der kan nå at honoreres p.g.a. den forcerede tidsplan.

Men det er vigtigt, at vi nu er igang og presser på for at få gennemført et 'grønt' islæt i byggeriet.

Det drejer sig i særlig grad om disponeringen af affaldssystemet, kompostering af køkkenog haveaffald, solfangere på fælleshuse, etablering af nyttehaver, opsamling af regnvand til vanding, vand- og energibesparende foranstaltninger m.m. (fortsættes)

Opførelsen af byggeriet VA - byggeri i Hundige (fortsat) Affaldssystemet Elementerne i en disposition til affaldssystemet kan beskrives således: - så lidt affald som muligt - så meget genbrug som muligt - beboerne skal inddrages - der skal kildesorteres.

Det er ved lovgivning bestemt, at fra januar 1990 skal der sorteres i glas og papir, som er let at genbruge.

I Grønningen vil der blive opsat containere til glas og papir og grønt køkkenaffald i gårdene fælles for ca. 40-50 husstande.

Beboerne skal altså sortere i køkkenet og så bringe det sorterede affald til renovationsskuret.

Kompost er nytænkning Vi arbejder også med et komposteringsprojekt, som jo er en konstruktiv måde at nedbringe affaldsmængden på. Det drejer sig både om køkken- og haveaffald.

Vi forestiller os, at det grønne køkkenaffald sorteres i en særlig beholder i køkkenstativet.

Herefter bringes det af beboeren til en særlig grøn container, som hentes og tømmes af ejendomsfunktionæren.

Det grønne køkkenaffald bliver så kørt videre til kompostpladsen, hvor det komposteres sammen med haveaffaldet. Efter 1/2 år skulle den færdige kompost/muldjord være klar til brug i potteplanter, haver og fællesarealer.

Det vil spare afdelingen for bortkøsel af haveaffald og køb af ny dyr muldjord.

Storskrald I forbindelse med opstilling af containere til brændbart og ikke brændbart affald bliver der bygget et skur, hvor de ting, som beboerne gerne vil af med, kan stilles i tørvejr og dermed genbruges af andre, uden at det bliver snavset og vådt. Det kan med tiden udvikles til en egentlig genbrugsaktivitet, hvis beboerne har lyst.

Solfangere og passiv solvarme Side 30

Jeg håber meget, at det lykkes at få etableret solfangere på fælleshusene til opvarmning af det varme brugsvand. Det er ikke en særlig væsentlig del af den samlede opvarmning, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, som vi kan bygge videre på i etape 2, og så er det, hvad vi kan nå. De mange altaner i bebyggelsen er forberedt for glasinddækning, så beboerne selv kan beslutte sig for at udnytte den gratis solvarme.

Vand- og energibesparende foranstaltninger Der bliver opsat lavenergipærer i hele bebyggelsens udendørsarealer, inde kan vi kun appellere til folk gennem god information.

I det hele taget forsøger vi at finde køleskabe, vaskemaskiner og komfurer med lavt energiforbrug og med hensyn til køleskabenes freonindhold har vi set det som en opgave at efterspørge modeller med lavt freonforbrug, selv om det ikke findes på markedet for øjeblikket, for at få en produktion sat i gang.

På badeværelserne håber vi på lavtskylstoiletter og vandbesparende brusehoveder.

I forbindelse med opsamling af overfladevand arbejder vi med et genvindingsprojekt.

Simpelthen at opsamle overfladevandet i en brønd til brug for havevanding i sommerperioden, i stedet for at vandet ledes bort fra området.

Alt i alt små skridt i den rigtige og meget nødvendige retning. Men det vil i sidste ende være først økonomien og dernæst vores stædighed i byggeudvalget, der kommer til at afgøre, hvor meget der kan realiseres, når det kommer til stykket.

Men forhåbentlig får vi nogle erfaringer med det første byggeri, som kan komme os til gode, når vi skal igang med 2. etape.

Opførelsen af byggeriet Opførelsen i billeder (Del 2)

(Fortsæt fra side 27)

Der er nu tag og facade på en del af Aspegården og etageadskillelse (loft over) Nøddegårdens stueetage.

Nu er alle tre "gårde" under tag, og Aspegårdens beboerhus er færdigt.

(Fortsættes på side 34) Side 31

Opførelsen af byggeriet Opførelsen af byggeriet Men rigtig mange ting skal være i orden, før byggeriet kan gå i gang. Først og fremmest tilladelser og godkendelser, men lånemulighederne skal også være afklaret, før man binder an med det. På det tidspunkt, hvor man opfører Grønningen, er det rigtig dyrt at låne penge til byggeri. Der var statstilskud til almennyttigt byggeri, Hovedstadsrådet ydede også penge, og det samme skal Greve Kommune, og intet af dette går i gang, før lånetilsagnene er indløbet.

Byggeriet indgik i en større regionsplan, og derfor var der ikke kun tale om boligbyggeri, men boligbyggeri kombineret med erhvervsbyggeri, institutioner og tilkørselsveje. Desuden er der rent praktiske ting som tilslutning til el, kloak og renovation og diverse gebyrer i den sammenhæng.

Finansieringen afhænger af, hvilken type boliger der er tale om: ungdomsboliger og ældreboliger finansieres på anden vis, så der skal laves specielt regnskab for dem. Og selv om VA efter aftale med Greve kommune står som bygherre, så har kommunen alligevel en vis indflydelse på, hvordan byggeriet skal indrettes. Og undervejs i forløbet fremkom også kommunale ønsker om ændringer. Det bliver ikke lettere af, at ungdomsboliger og ældreboliger er integreret i det øvrige byggeri.

Det første spadestik til byggeriet blev taget den 1. marts 1990. På det tidspunkt virker det, som om staten (Bygge- og Boligstyrelsen) ønsker at slå bremserne i for fremtidigt almennyttigt byggeri. Men lånet bevilges dog, fordi processen er i gang.

Andetsteds kan man læse om, hvordan det samlede byggeri skulle opdeles i byggeetaper.

Forløbet afspejles i 3 såkaldte skemaer, S1, S2 og S3, hvor S1 er et skøn over forholdene, før byggeriet går i gang. S3 er den afsluttende oversigt - hvordan endte det så?

Det er her, politikerne hygger sig med at sammenligne skema 1 og skema 3, som nødvendigvis bliver dyrere.

Der fremkom kommunale ønsker til byggeriet: Reduktion af højden i en blok mod øst (gård III - Aspegården). Desuden mente socialudvalget, at ældreboligerne lå uhensigtsmæssigt i forhold til solen og de private opholdsarealer. De skulle ligge stik nord-syd eller øst-vest, ikke som angivet.

Gårdene var endnu ikke navngivet.

S2 er en slags "undervejsskema" - det er her, ændringsønskerne til skema 1 gerne skulle være på plads.

Som det er beskrevet, skulle to arkitektprojekter tilpasses hinanden og indgå i en samlet helhed. Det gik mest ud over de arkitekter, som havde afleveret forslag til Grønlykkeparken. De skulle - ud over de nævnte ting - også ændre i deres projekt.

Men jeg synes, at man i dag godt kan fornemme, at det hele fremstår som et ensartet område. Grønnegården eksisterede allerede da.

Side 32

Hvad arkitekterne forestillede sig, fremgår nok bedst af Strukturplanen. Den omfatter hele området og ikke kun Grønningen. Men nogle detaljer kan være interessante at få med:

Opførelsen af byggeriet Arkitekternes fordeling af lejligheder Südan forestillede arkitekterne sig boligfordelingen i 1988

Side 33

Opførelsen af byggeriet

Til de ændrede tegninger udarbejdede arkitekterne også et par oversigter over, hvordan de forestillede sig nummereringen af lejlighederne.

På dette tidspunkt har blok 1, 2 og 3 fået selvstændige navne.

Side 34

Opførelsen af byggeriet Opførelsen i billeder (Del 3)

Sidste luftfoto. Det er taget 6 dage efter indflytningen i Aspegården, der ses til højre på billedet. Cykelskuret er færdigt, containerplads og nyttehaver mangler. I Nøddegården er der stadig entreprenørmaskiner.

Grønlykkeparken ses øverst i billedet.

Side 35

Opførelsen af byggeriet Grøn by Et sidste ændringsønske bevirkede, at to 2-rumslejligheder blev ændret til fire 1-rumslejligheder. VA havde kalkuleret med større efterspørgsel på 2-rums lejligheder, end kommunen havde.

Og så kunne man endelig holde rejsegilde den 12. oktober 1990. Og det kom der selvfølgelig også en artikel ud af i ViiVA fra december samme år.

Grøn by Af Grethe Nielsen ViiVA december 1990 VA's nye skud på stammen, afd. 15 Grønningen, havde rejsegilde den 12. oktober

Grønningen betyder grøn by. Miljøet er vægtet højt ved dette byggeri.

Der var nu ikke meget grønt at se ved rejsegildet, andet end de grønne Tuborg øl.

Husene er pæne. Gule mursten dækker betonfundamenterne, og der var røde tegl på taget. Selv om det var rejsegilde, var man allerede godt i gang med at lægge taget.

Peter Foldager startede med at byde velkommen og ønske tillykke med det arbejde, der var lavet indtil nu og fortsat god arbejdslyst. Peter sagde, at han måtte Side 36

erkende, at han ikke havde så meget forstand på det tekniske, men at man nu kunne se, at gulvene ville kunne ligge vandret, væggene stå lodrette og at taget lå ovenpå.

Erik Bay, bygmester for Rasmussen & Schiøtz, kaldte byggeriet 'et rigtigt kvalitetsbyggeri'.

Han var selv blevet i tvivl, om det nu var den aftalte pris, der blev bygget for.

Håndværkerne blev rost. Til et godt byggeri skal der være et godt håndværkerteam. Og det var lykkedes ved dette byggeri Grønningen i Hundige.

Opførelsen af byggeriet

Også teknikerne blev rost for et godt stykke arbejde.

Arkitekten sagde, at vi her var nået til 'Huse, der kan tåle at stå ude om natten'.

Hvad der menes med det, ved kun beboere, der har været ude for vandskader på grund af utætte tage og råd på døre og vinduer.

Arkitekten nævnte også, at en helhedsplan ikke duer, hvis den kun er halv. Her var det lykkedes at få en helhedsplan.

Ved nærmere eftersyn på husene kunne man allerede få en fornemmelse af et godt byggeri.

I gården kunne man drømme sig til små haver med lavt stakit udenom. Flagstangen måtte man nok være fælles om, men den kommer helt sikkert.

VAs formand, Peter Foldager ønskede til lykke med VA's nyeste byggeri Grønningen, da der i oktober var rejsegilde. Bagefter blev der budt på pølser, øl og vand

Side 37

Opførelsen af byggeriet Skema 3 I byggeforløbet indgår tre skemaer, som udspecificerer udgifterne ved start, ca. midt i og i det afsluttende regnskab. Hovedtallene er gengivet for sig. Her er lidt mere detaljererede tal fra Skema 3 til Bolig- og Byggestyrelsen: Almennyttige boliger: 9246,6 m² lejligheder, 313,8 m² fritidslokaler. Ældreboliger: 15 stk, 954 m². Grundkøbesummen er 651.423.- kr Ungdomsboliger: 9 stk, 259,2 m² - 1 rum med selvstændigt bad/toilet og kogeniche Grundkøbesum og grundudgifter er ikke det samme.

I byggeregnskabet står disse beløb: 

Grundkøbesum:

kr.

6.667.933,00



Grundudgifter:

kr.

18.323.195,00



Håndværkerudgifter:

kr.

62.408.888,00



Omkostninger:

kr.

22.477.006,00

kr. 103.209.089,00 I dette regnskab indgår ungdomsboligerne med

kr.

2.844.000,00

For de 15 ældreboliger er tallene:  Grundudgifter:  Håndværkerudgifter:  Omkostninger:

kr. kr. kr.

1.946.452,00 6.873.941,00 2.214.648,00

kr.

11.035.041,00

Side 38

Opførelsen af byggeriet Det endelige byggeregnskab I det afsluttede byggeregnskab har revisionsinstituttet vedlagt et Skema 3, som sætter tal på den endelige fordeling af udgifterne.

Regnskabet blev afsluttet 30. april 1992.

Enkelte af tallene optrykkes her.

Lejligheder og enkeltværelser: Grundudgifter: Håndværkerudgifter: Omkostninger:

kr. 17.342.394,00 kr. 58.796.564,00 kr. 21.296.718,00

kr.

I alt:

kr. 97.435.675,00

kr. 10.537,00

Ungdomsboliger: Grundudgifter: Håndværkerudgifter: Omkostninger:

kr. kr. kr.

459.400,00 1.844.600,00 540.000,00

kr. kr. kr.

I alt:

kr.

2.844.000,00

kr. 10.972,00

Fritidslokaler (278 m²): Grundudgifter: Håndværkerudgifter: Omkostninger:

kr. kr. kr.

521.401,00 1.767.724,00 640.288,00

kr. kr. kr.

I alt:

kr.

2.929.414,00

kr. 10.537,00

Side 39

pris pr. m² kr. 1.876,00 kr. 6.358,00 2.303,00

1.772,00 7.117,00 2.083,00

1.876,00 6.358,00 2.303,00

Opførelsen af byggeriet Endeligt byggeregnskab for Grønningen (De overordnede tal) Anskaffelsessummen De samlede Byggeriudgifter bliver specifieret sådan: "Øvrige omkostninger" er et broget billede: Hjælp fra eksperter, f.eks. landmålere og byggesagkyndige, rejsegilde, kopiering af licitationsmateriale mm. Summerne er højere end fordelingstallene. Det skyldes, at der er fællesudgifter oveni f.eks. til veje på ubebyggede arealer.   

Udgifter til byggegrunden: Udgifter til håndværkere: Øvrige omkostninger:

I alt

kr. kr. kr.

1.946.452,00 6.873.941,00 2.214.648,00

kr.

11.035.041,00

Revisionspåtegning fra Revisionsinstituttet af 1920 Byggeriet har omfattet 120 boliger, 9 ungdomsboliger og et fritidslokale. Placering: Matrikel nr. 3 br, Hundige By, Kildebrønde m.fl.

Nettoanskaffelsessummen udgør 103.209.089 kr, som fordeles således: 

Boliger og fritidslokale:

kr.

100.365.089,00



Ungdomsboliger:

kr.

2.844.000,00

kr.

103.209.089,00

I alt

Ved revisionen er tallene afstemt og stikprøvevis kontrolleret. Håndværkerudgifterne er revideret ud fra attesterede regninger.

Skæringsdatoen mellem anlægs- og driftsregnskab er fastsat til 1.11.1991, det svarer til datroen for færdiggørelse + 2 mdr. Driftsindtægter og -udgifter frem til skæringsdatoen indgår i byggeregnskabet.

Et byggesagshonorar på 1.411.000 kr og bestyrelsesudgifter på i alt 74.000 kr er beregnet efter Skema 2.

Bidraget til Byggeskadefonden er betalt. De afsatte beløb i byggeregnskabet andrager kr.

1.580.138 kr.

Revisionsprotokollatet er dateret den 30.4.1992.

Side 40

Opførelsen af byggeriet Godkendelse af det færdige byggeri Det sidste punktum i et almennyttigt byggeri sker, når byrådet, kommunalbestyrelsen, eller hvad de nu hedder, har godkendt byggeregnskabet. For Grønningens vedkommende blev det afsluttet den 30. april 1992, hvor revisionspåtegningen er dateret. Og så begynder behandlingen i byrådet. Økonomiudvalget tilbagesendte den 9. juni 1992 byggeregnskabet, bl.a. fordi rammebeløbet var væsentligt forhøjet i forhold til skema 2, som er et midtvejsskema med de fleste kendte ændringer indarbejdet. VA har fremsendt nyt byggeregnskab samt en redegørelse for renteberegningen frem til skæringsdato 01.11.91.

I det endelige regnskab er anskaffelsessummen 4.305.130 kr højere i forhold til skema 2. VA kommenterer dette og andre forhold med, at det først og fremmest er byggelånsrenten, der er løbet løbsk. VA har vedlagt en oversigt over meget skiftende byggelånsrenter.

Byggelånsrenterne endte på 11.028.236 kr mod 7.600.000 i skema 2.

VA har indregnet en rente på 9 ½ % - fordi det første tilbud på byggelån lød på 9 ¼ % i rente. Men: - forholdene i Østeuropa bevirkede en kraftig rentestigning især i oktober/november 1989. VA mente imidlertid, at det kun var kortvarigt, men desværre forblev renten høj i resten af byggeperioden. Nu har de efterregnet og er nået frem til en samlet rente på 12.9 mio kr.

Den gennemsnitlige rente i byggeperioden nåede op på 11.47 %! Forskellige forhold har bevirket, at beløbet blev lidt lavere.

I byggeregnskabet blev rammebeløbet opgjort til 10.537 kr pr m² mod 10.116 kr. i Skema 2. Indstillingen fra et flertal i økonomiudvalget: Byggeregnskabet godkendes med skæringsdag 01.11.91, hvor afdelingen overgår til driftsregnskab.

Huslejen godkendes som en foreløbig husleje på hhv. 645, 501 og 658 kr/m² for de tre boligtyper. Anskaffelsessummen godkendes til 114.244.130 kr.

Hans Barlach og Jens Pallesen kan ikke anbefale det, da sagen koster kommunen ca. 180.000 kr mere end nødvendigt.

Inden byrådsmødet vil man undersøge, hvad den gennemsnitlige byggelånsrente har været. Endvidere undersøges, hvad der er den normale Side 41

skæringsdato, før støttet boligbyggeri går regnskabsmæssigt i drift.

Denne indstilling gik så videre til det samlede byråd.

Den 29. september 1992 var sagen i byrådet.

A, D, F og Jørgen Mouritzen godkender. C og V kan ikke godkende.

De nævnte partier bestod af følgende medlemmer: Socialdemokraterne Jette Andersen A Jan Juul Christensen A Jørgen Mouritzen A Birthe Nørgaard Petersen A Finn Sørensen A Inge Wulff A Per Breddam A Lissa Galle A De konservative Hans Barlach C Frantz Fischer C Connie Madsen C Connie Marquertsen C Knud Erik Ullerichs C Centrumdemokraterne Finn Bøge Larsen D Socialistisk Folkeparti Kai O. Svensson F Ditte Ulrich F Venstre Nancy Dolleris V Rene Milo V Jens Pallesen V Ingrid Valnert V Dermed var byggeriet godkendt.

I den forbindelse kan det være interessant at kigge i en tidsplan for byggeriet fra november 1988. Heri regner man med start på byggeriet midt i maj 1989. I juni 1990 skulle så de første beboere flytte ind, og i november 1990 de sidste.

Opførelsen af byggeriet Rejsegilde på ”Ståltårnet” Rejsegilde på "Ståltårnet" Af Grethe Nielsen ViiVA februar 1992 Fredag den 13. december var der atter rejsegilde i afdeling 15 Grønningen, nemlig på flagskibet "Ståltårnet".

Tårnet er opbygget som en gips- og stålkonstruktion, båret af udvendige stålsøjler, og indeholder fire 2-rums boliger.

Tårnet er vokset frem på mindre end en måned, så der har været arbejdet på højtryk op til rejsegildet.

Tanken om at udnytte byggegraden fuldt ud startede allerede i den forrige bestyrelse og formands tid. Men byggeomkostningerne gjorde det umuligt at sætte byggeriet i gang.

Og på det tidspunkt var ideen om et nyt og spændende byggeri lagt helt på hylden.

Arkitekterne Martin Rubow og Jørgen Straarup var dog stadig opsat på at få byggeriet gennemført. Så da Armton A/S meldte sig som entreprenør, til en kvadratmeterpris, der holdt sig inden for det lovgivningen tillod, kunne bestyrelsen og direktøren give grønt lys til at sætte byggeriet i gang.

Og endnu et rejsegilde blev det til: Da byggeriet var blevet indskrænket i forhold til de oprindelige planer, havde VA fortsat uudnyttet byggeret på matriklen. Og på et senere tidspunkt har man besluttet at udnytte den til Tårnet, som ikke var med i det oprindelige byggeri.

Efter kommunalbestyrelsens godkendelse startede entreprenørfirmaet Armton A/S i oktober måned udgravningen for brøndfundamentet til de bærende stålsøjler.

Tårnet er et udviklingsbyggeri, støttet af Byggeriets Udviklingsråd, BUR. Husets bærende konstruktion er udvendige stålsøjler, der er varmtgalvaniserede.

Ved rejsegildet bød formanden Per Larsen velkommen og takkede alle for positiv medvirken til dette byggeri.. Og med en poetisk hyldest inspireret af H. C. Andersen: "Fordi man er vokset op i en Aspegård, kan man godt blive til et flot tårn".

Facadebeklædningen er grønne Rockletpladet som i Aspegården. Den udvendige ståltrappe lukkes inde af hvidmalet træespalier.

Tagbeklædningen er udført af profilerede stålplader, der afsluttes med en markant skorsten. Byggeriet ventes færdigt midt i februar og indflyttes 1. marts 1992.

Side 42

Opførelsen af byggeriet

Arkitekten Martin Rubow fortalte om byggeriets konstruktion og mente helt sikkert, det ville blive et vartegn for bebyggelsen Grønningen.

Entreprenøren Armton A/S var glad for at være med i et inspirerende fremtidsbyggeri og ville se frem til et samarbejde med VA ved kommende byggerier.

Greve Kommunes tekniske udvalg udtrykte tilfredshed med VA's utraditionelle ideer, både i dette byggeri og omkring affaldssorteringen i Grønningen.

Kommentar: Min tekst - som ikke hører til artiklen: Og på denne måde fik VA nogle ekstra 2værelsers lejligheder som erstatning for de lejligheder, der var ændret til 1-rums.

Indflytning: Aspegården 1. maj 1991 Løngården 1. juli 1991 Nøddegården 1. september 1991

Per Larsen bød velkommen og takkede alle for positiv medvirken

Endnu bor 7 husstande på den samme adresse, hvor de flyttede ind i 1991.

Arkitekt Martin Rubow

Formand for teknisk udvalg i Greve kommune, Finn Sørensen Side 43

Anmeldelser Grønne by-boliger Det er ikke kun medier, der kan blive anmeldt. Faktisk er jeg stødt på 2 anmeldelser af Grønningen. Allerede 17 dage efter indflytningen beskrev Martin Hartung byggeriet i Berlingske Tidende. Artiklen bringes med velvillig tilladelse fra avisen, uden billederne.

”Grønne by-boliger. Af Martin Hartung”, Berlingske Tidende 17. Maj 1992 Grønne by-boliger Nyt kompleks i Hundige byder på miljøarkitektoniske og bolig-sociale fornyelser »Grønningen«, en nylig fuldført bebyggelse nær S-stationen i Hundige, fremstår som et vellykket resultat af stræben mod at skabe et boligmiljø, der byder beboerne på kvaliteter, man ikke før har kendt, i det mindste ikke i samme kompleks. Det er - billedligt talt - opnået ved behændigt at blande kortene på en ny måde. Mens de fleste andre større, samlede bebyggelser i reglen består enten af etagehuse eller af tæt/lavt byggeri, så fremtræder »Grønningen« snarest som en mellemting - som en både/og-løsning.

Tydeligvis er det tilstræbt at udnytte fordelene (og at undgå ulemperne) såvel ved det tæt/lave som ved etagehusbyggeriet.

Trappeopgangen Frem for alt har det ført til, at de små og store boliger har byttet plads så at sige. I bebyggelser med huse på tre og fire etager som her er de små lejligheder som oftest lagt nederst, de store øverst. »Grønningen«'s lejligheder er placeret stik modsat. I alle blokke er stuen og 1. salen udformet som to-etages rækkehuse, angiveligt for at skaffe familier med børn

Side 44

have lige uden for stuedøren. Og endnu en nyskabelse: Også beboerne i de mindre lejligheder ovenpå har fået almindelig hoveddør til det fri. For at fremme den sociale kontakt har man helt undgået trappeopgange, som erfaringsmæssigt bevirker, at folk ikke kommer hinanden ved. Den vellykkede bebyggelse er opført af Vridsløselille Andelsboligforening efter et projekt, udført af arkitekterne Carsten Thure Nielsen og Martin Rubow i samarbejde med ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson.

Ny bydel på vej De nu fuldførte og for længst udlejede 144 boliger er blot første etape af et større kompleks; og selv fuldt færdig bliver den samlede bebyggelse »bare« en brik i en større mosaik, en ny bydel, som over en årrække skal udbygges ved Hundige station. For Thure Nielsen og Rubow må det have været magtpåliggende at få »Grønningen« til at virke retningsgivende for den videre bybygning, så meget mere som de selv har udformet strukturplanen for den ny bydel (sammen med arkitekt Jørn Boldsen).

Takket være sine nyskabende kvaliteter blev planen kåret som den bedste i den forudgående konkurrence om opgaven.

Efter planen skal Hundige Strandby, som den kommende bydel kaldes, ikke alene rumme boliger, men også butikker, kontorer og offentlige bygninger, bl.a. et plejecenter og et kulturhus.

Anmeldelser

»Paraply« over husene Konkurrencen efterlyste også løsninger, som kan sikre, at bygningerne vil fordre mindst mulig vedligeholdelse. Snart sagt uundgåeligt har dette krav ført ikke alene til tekniske, men også til æstetiske fornyelser. For at afværge at facader og vinduer m.m. skal lide under vejrliget, er hvert af »Grønningen«'s huse overdækket med en »paraply«: et valmet tag, som er tækket med tagsten, og som har fået så stort udhæng (120 cm), at det må understøttes af skråstivere. Desuden blev der fordret en udformning, som kan bidrage til at afværge, at der øves hærværk. Til det formål er det tilstræbt at øge beboernes muligheder for at holde øje med, hvad der foregår i deres nære boligområde: »Grønningen« er opdelt i tre naboskabsenheder, formet som overskuelige karreer, hver med 40-50 husstande; alle lejligheder har indgang fra og spisekøkken/alrum mod karrégården; og tilmed er de enkelte gårde indrettet, så de så at sige automatisk fungerer som beboernes mødested, for her findes karreens fælleshus/vaskeri, her stiller man cykler og barnevogne, henter sin post og afleverer og sorterer sit skrald. Økologisk hverdag Hver karrégårds affaldssorteringsanlæg (som bl.a. producerer kompost, der genbruges som havejord) skal være med til at gøre »Grønningen« til en økologisk bebyggelse, en stræben, der her er forfulgt mere konsekvent, end det er set andre steder: I stedet for store, fælles græsplæner, som skal slås med maskine, er der anlagt nyttehaver til dem, der bor i etagelejlighederne; stier og pladser er ikke asfalteret, men belagt med klinker, som tillader regnvandet at sive ned; alt regnvand opsamles i brønde, der er

Side 45

forsynet med håndpumper til havevanding; og der er indbygget mulighed for, at boligerne kan få passiv solvarme, ved at pergolaen på de enkelte rækkehusterrasser forvandles til glasudestuer, og ved at etagelejlighedernes altaner tilsvarende omdannes til glasuderum.

Fortroligt og fornyende »Grønningen«'s udformning præges i det hele taget af omhu for både helhed og detalje. Med den følge, at en rundgang byder på en række smukke, tilmed bestandigt afvekslende oplevelser. Thure Nielsen og Rubow har valgt at udtrykke sig i et fortroligt formsprog, der får bebyggelsen til at virke som et godt bidrag til fornyelse af vor nedarvede byggeskik. De enkelte boligers plan vidner ligeledes om, at arkitekterne i stort som småt har lagt megen omtanke for dagen for at byde beboerne på kvaliteter, der på én gang kan lette og berige deres tilværelse. Et enkelt eksempel: Det er lykkedes at få adskillige boliger placeret i blokkenes gavle, hvorved deres opholdsstue får lys ind fra to sider. De 144 lejligheder er fordelt på tre hovedtyper: to-rums på 62 m², tre-rums på 72 m² og fire-rums på 106 m². Den månedlige husleje er henholdsvis 3.350 kr., 3.980 kr. og 5.315 kr.

Kommentar: Så vidt Berlingske Tidende. ViiVA har også haft en artikelserie, hvor en udsendt arkitekt blev rundsendt til VAs forskellige byggerier og udtrykte sin uforbeholdne mening om dem. I ViiVA nr. 1 fra 1998 kan man læse følgende "anmeldelse" af Grønningen:

Anmeldelser Grønningen - frodig arkitektur og fin atmosfære Grønningen - frodig arkitektur og fin atmosfære af Birgitte Kleis / arkitekt m.a.a.

Nye øje på VA afd. 15 VA har bedt en række arkitekter og boligeksperter om at kigge på VA udefra— denne gang er det arkitekt og boliganmelder Birgitte Kleis, der ser på Grønningen

Som navnet antyder, ligger bebyggelsen Grønningen i grønne omgivelser. Her er frit udsyn til horisonten og resterne af det, der engang var det åbne landskab, men området er i disse år ved at blive omdannet til en ny bydel. Og derfor er der både offentlig transport, indkøbscenter og kulturhus inden for rækkevidde, samtidig med at lystbådehavn og strandpark frembyder fine Side 46

rammer for friluftsaktiviteter, blot et par hundrede meter væk.

Betragter man området i et større, historisk perspektiv, er opførelsen af Grønningen resultatet af en planlægning, som har rødder helt tilbage til begyndelsen af 1960'erne, da udbygningen af egnen syd og vest for København tog fart. Datidens visioner for dette område var mange - og forekom sikkert både nye og fremsynede dengang. Men ét er planer på papir, noget andet er, hvordan planerne rent faktisk lod sig omsætte til bymiljøer og boliger, hvor mennesker kunne bo og trives. At resultaterne ikke altid stod mål med visionerne, giver en togtur fra København langs sydkysten kun et alt for godt indtryk af.

Variation og atmosfære Derfor er det en positiv overraskelse at stå af på Hundige Station. Fra broen over banen er der udsigt til Grønningen, som ligger langs et fodgængerstrøg med smalle kanaler, og førsteindtrykket af bebyggelsen giver billedet af en bebyggelse med en imødekommende og levende atmosfære.

Bebyggelsen består af tre boliggårde, med hver sit navn - Løngården, Nøddegården og Aspegården - og hver sin særegne karakter og stemning. Dette skift i stemning er skabt ved at opføre de tre boliggårde i forskellige højder fra to til fire etager. Men af uforklarlige årsager er de højeste bygninger nemlig Løngården og Nøddegården, placeret mod syd, hvorimod Aspegården, der primært er i to etager ligger mod nord. Konsekvensen af dette er, at gårdrummene i Løngården og Nøddegården virker mørke og menneskeforladte, hvorimod Aspegården selv på en vinterdag med lav sol summer af foretagsomhed. Således et klart eksempel på, at lys på disse breddegrader har stor betydning for, hvordan og hvor meget udearealer bliver brugt.

Fællesskab og engagement Netop fællesskab er et nøgleord i Grønningen.

Boliggårdene er grupperet omkring et lille

Anmeldelser

Grønningens tre gårde har hver sin karakter og stemning, men alle er de forsynet med så mange detaljer, at det nærmer sig kaos, mener Birgitte Kleis

torv, således at der opstår et fint forløb af gårdrum, boliggader og stræder, som knytter bebyggelsen sammen til et hele.

Bebyggelsens tre fælleshuse ligger ud til torvet, og de rummer henholdsvis festlokaler med tilhørende køkken, lokaler til brug for klubber og foreninger, og sidst, men ikke mindst, værkstedet (fortsættes) Side 47

Anmeldelser Grønningen - frodig arkitektur og fin atmosfære (fortsat)

der fungerer som samlingssted i bebyggelsen.

Ud til torvet ligger også et punkthus i fire etager. Det ligner en senere tilføjelse og virker forkert på dette sted. Det er både for højt uden at være et rigtigt tårn, og spiller på bebyggelsens fælles arkitektoniske tema uden at ramme tonen rent.

Gårdrummene præges af voldsomt mange elementer, som tilsammen giver en temmelig rodet og uoverskuelig karakter. Her er lave rækværker i utallige udformninger, og overdækkede skure så store som parcelhuse til cykler og affaldscontainere. Her er legeredskaber i festlige farver bygget af beboerne, som sammen med en kunstfærdigt opbygget grill og pyntelige plantekummer, kæmper om at vinde opmærksomheden.

Men rodet er samtidig et fint vidnesbyrd om, at Grønningen er en velfungerende boligbebyggelse, hvor det er tilladt den enkelte beboer at præge sin bolig og sine Side 48

omgivelser.

Tagudhæng Grønningen er opført i 1991, efter et projekt tegnet af arkitekterne Thure Nielsen og Martin Rubow, og er altså den nyeste afdeling i Vridsløselille Andelsboligforening. På godt og ondt er bebyggelsen skabt på nogle af erfaringerne fra de andre afdelinger i boligforeningen. Grønningen er således opført med ydermure af gule mursten, under røde tegltage med store udhæng, til afløsning af de flade tage, som karakteriserede mange af 60'ernes boligbyggerier. Udhængene beskytter facaden og forhindrer vandskader, men som trods det, at de er flotte, nedsætter de lysindtaget på tredje sal i betragtelig grad og forhindrer, at vinduerne kan åbnes helt. Øverst under udhængene er facaderne beklædt med mørke plader i blå, sorte og grønne nuancer.

Anmeldelser

De mørkere facadepartier understreger skyggen fra de markante udhæng, som derved bliver om muligt endnu mere udtryksfulde. Taget er således det samlende arkitektoniske element, både i fysisk forstand, ved at det forbinder de enkelte bygningsfløje, og i overført betydning som det element, der bringer ro til facaderne. De præges nemlig af et væld af vinduesformater, altaner og pergolaer i forskellige materialer og udførelser, og indgangspartier, der hægter sig på murene. Resultatet er en frodighed, der ud fra en strengt æstetisk betragtning, balancerer på kanten af det kaotiske, men som på den anden side udsender et signal om at dette er en arkitektur, der kan rumme menneskelig mangfoldighed.

Den arkitektoniske frodighed og rigdom af materialer, der præger Grønningens ydre, ses imidlertid ikke indenfor. Det synes, som om

Side 49

krudtet er brugt på at tegne et utal af lejlighedstyper, hvoraf nogle er i flere etager, og det er gået ud over detaljeringen af de enkelte boliger, ligesom også materialeholdningen fremstår langt mere skrabet i det indre. Selv om lejlighederne mange steder er gennemlyste, opleves de på grund af de små vinduer - som meget mørke, og køkkenerne virker små og uhensigtsmæssigt indrettet, fordi de samtidig fungerer som gennemgangsrum til terrasser og altaner.

Men disse ting er trods alt detaljer, og det er billedet af det fine boligmiljø i Grønningen, der bliver tilbage i erindringen.

Anmeldelser Arkitektur.dk Den sidste anmeldelse stammer fra en større artikel i tidsskriftet arkitektur.dk.

I arkitektur.dk 1-2 fra 1992 var der på de første 39 sider optrykt en artikel ved Erik Nygaard: Etagehuse igen. Det er led i en større temaartikel om senfirsernes boligbyggeri.

Artiklen om boligbyggeri præsenterer en række eksempler, som han har udvalgt. Han "gennemgår hovedtyperne, og anmelder de fineste eksempler." Blandt dem Grønningen.

En beboer har lånt mig et særtryk af de dele af artiklen, hvor Grønningen er omtalt, og det gengives her med behørig tilladelse af redaktør Martin Keiding og fotograf Jens Frederiksen.

Artiklen præsenteres i tidsskriftet med minitegninger og denne tekst: "To år efter Boligministeriets etagehuskonkurrence i 1983 afholdtes en stor konkurrence om et område øst for Hundige station, en konkurrence, der også lagde op til noget mere bymæssigt.

Der uddeltes to førstepræmier, til henholdsvis Arkitektgruppen i Århus og Jørn Boldsen, Carsten Thure Nielsen og Martin Rubow, og de fik hver sit afsnit af bebyggelsen. Begge projekter opererede med en blanding af 4-etages blokke og lavere rækkehuse, ligesom man byggede i halvtredserne. De første boligafsnit er nu færdige. Thure Nielsen og Rubows afsnit, der vises i dette hæfte, er specielt ved at skabe en særlig tæt integration mellem tæt/lavformen og etagehuset, en slags mellemform. Det er på den led et smukt svar på ønsket om en fornyelse af etagehuset, selv om det ikke er så teknisk avanceret som Arkitektgruppens "nye etagehuse". Også arkitektonisk er det mere traditionelt, med mindelser om boligbyggeriet i halvtredserne."

I en årrække har Thure Nielsen og Rubow fået præmier i et utal af arkitektkonkurrencer. Men først i de senere år har de fået bygget noget af det, de vandt. På Damgårdsarealet i Albertslund, hvor de har lavet den overordnede bebyggelsesplan for hele området, har de opført en fin tæt/lav bebyggelse: Lave karreer, som skiftevis er almennyttige og private andelsboliger. På Søndre Fasanvej, hvor de er ved at færdiggøre en bebyggelse med 6-etages punkthuse, af en type, de udviklede til konkurrencen om Springbanen i Gentofte (en konkurrence, de vandt, hvorefter de lavede bebyggelsesplan for området, men ikke blev arkitekter på husene). Og i Hundige, hvor de også har lavet den overordnede plan for hele området, og selv har projekteret en del af boligerne.

Strukturplanen opererer med et gennemgående strøg fra stationen ud til Hundige Strandpark. Syd for strøget skulle der ligge plejecenter, butikker og et stort kulturhus, nord for skulle der ligge boliger.

Boligerne skulle være i fire etager ned til strøget, faldende til to etager mod nord, hvor den tilstødende bebyggelse også er på Side 50

halvanden til to etager.

1, beboerhaver. 2, legeplads. 3, torv.

4, cykler/container. 5, fælleshus

Anmeldelser

Det er en uhyre gennemarbejdet og gennemtænkt plan, men indtil nu har virkeligheden været hård ved den. Den økonomiske afmatning har gjort, at husene langs sydsiden af strøget ikke er blevet til noget, og boligdelen har udviklet sig langsommere end forudset. Kommunen er dog stadig indstillet på at anlægge og færdiggøre hovedstrøget med kanalen og

torvet som planlagt.

Boligdelen er delt i to afsnit, adskilt af grønning. Den vestlige del opføres af Greve Boligselskab, der er en afdeling af Dansk Boligselskab. Den er tegnet af Arkitektgruppen i Aarhus, der vandt 2. præmie i den oprindelige konkurrence. Den østlige, Grønningen, er opført af Vridsløselille Andelsboligforening, der hermed er aktiv igen efter flere års pause, og tegnet af Thure Nielsen og Rubow.

Grønningen består af tre karrélignende gårdrum, hver med 40-55 boliger og et fælleshus. De tre gårde er bundet sammen af et lille torv. I hele bebyggelsen er der 144 lejligheder.

Gårdene, eller karreerne, er uregelmæssigt formede, og meget varierede i deres udtryk.

De virker på en gang som sluttede rum og alligevel åbne: De mangler et hjørne, og i de "lukkede" sider er der porte ud til stierne.

Side 51

Husene har et meget stort udhæng, understøttet af skråstivere. Det er et tidstypisk træk, i dette tilfælde forårsaget af, at den oprindelige konkurrence som et særligt formål havde at fremskaffe "vedligeholdelsesfri" hustyper. Husene er af beton, men med murede facader. Tagene er af indfarvede betontagsten, en sten, der forlanges i strukturplanen, for at binde området sammen visuelt. Facaderne er opmuret med hvid cement i mørtelen, hvilket giver en meget lys og let overflade.

Umiddelbart under taget er facaden beklædt med plader, malet i mørke farver (en til hvert afsnit) som en understregning af det store udhæng. Vinduer og rækværker er hvidmalede. Udluftningen, der ellers ofte skæmmer tagfladen, er samlet i noget, der ligner skorstene, ligesom i Allerød Have.

Efter min mening er det en meget smuk

bebyggelse, varm, behersket og meget dansk, og stort set uden at falde i den nostalgiske grøft.

Det virkelig betydningsfulde ved bebyggelsen er imidlertid den omhu, der er lagt i udformningen af gårdrum, fælleshuse og boliger, og i det hele taget de boligsociale kvaliteter. Arkitekterne har helt villet undgå opgange og altangange, som de anser for at være ødelæggende for den sociale kontakt i bebyggelsen. (fortsættes)

Anmeldelser Arkitektur.dk (fortsat) Samtidig har de villet give så mange boliger som muligt adgang fra terræn, selv om det er etagehuse. Det gøres sædvanligvis, i 3-etages boliger, ved at lægge en maisonette, en 2etages bolig, oven på en 1-etages, og så give den en udvendig trappe. Men det har den ulempe, at den store familiebolig, som egentlig har mest brug for det, bliver uden direkte adgang til haven. Derfor er det ofte svært at leje disse 2-etages boliger ud. Her har arkitekterne derfor vendt det om, så den 2-etages ligger nederst og sådan, at den øverste bolig har et udvendigt trappeløb, og et indvendigt, der så at sige løber "inden i" den 2-etages, oven over dens trappe.

Lejlighederne i underetagen har have til begge sider. De andre lejligheder har altaner, rigtige eller franske. Alle lejligheder har hovedindgang fra gårdrummet, og i alle lejligheder vender køkken/spiseplads ud til gården. Alle lejligheder er gennemlyste.

Gårdene er "møbleret" med lette, overdækkede cykelskure, og virker usædvanligt indbydende og intime, uden at

Side 52

virke tillukkede. Det er velproportionerede og omhyggeligt gennemarbejdede uderum.

Fælleshusene er også usædvanligt velformede, med store, enkle og lyse rum. De administreres af beboerne selv, man skal altså ikke leje dem af boligforeningen, som det er tilfældet nogle steder.

Det er i det hele taget en meget vellykket bebyggelse, både socialt og arkitektonisk.

Man kan indvende, at det valgte princip med at undgå opgange giver lidt for megen variation, og at detaljeringen visse steder bliver lidt for rustik - men det er småting sammenlignet med de meget store kvaliteter, bebyggelsen som helhed rummer.

Anmeldelser

Tegningerne viser en tre-etages boligblok med lejligheder i to plan nederst og et-plans lejligheder på 3. etage. Adgangen til den øverste lejlighed foregår først via en udvendig trappe, derefter videre ad en indvendig, der forbinder 2. og 3. etage.

Adgangen til boligerne sker fra gården. De nederste boliger har små haver på begge sider af huset, mens de øverste har altaner.

Til højre på billedet på modstående side ses et af fælleshusene.

Side 53

Hvad siger beboerne? ”Nybyggerne” har ikke mistet modet "Nybyggerne" har ikke mistet modet Af Gerda Kristensen Portræt af afd. 15 Grønningen ViiVA i december 1992

Grønningen i Greve kommune er VAs nyeste afdeling. Det er kun halvandet år siden, at de første beboere flyttede ind, og der har været nok at tage fat på og få styr på for "nybyggerne". Men på trods af en hel del rod omkring økonomien og færdiggørelsen af byggeriet, samt startvanskeligheder i samarbejdet med VA, har det nyvalgte nævn ikke mistet modet.

Heldigvis lever "pionerånden" endnu, og beboerne er meget villige til at give en hånd med og selv yde en aktiv indsats. Byggeriet rummer masser af muligheder og "oser" langt væk af fællesskab. Det skal bruges og fungere, for hvorfor skulle beboerne ellers betale VAs højeste husleje, siger to repræsentanter fra det nye nævn.

- Der har været masser af både store og små problemer her i afdelingen. Men det er egentlig ikke så underligt, når mange nye mennesker, hvoraf en del af os ikke før har prøvet at arbejde i en boligforening, skal arbejde sammen i en helt nybygget afdeling.

Samtidig var der i starten en hel del rod internt i VA, hvilket bl.a. betød, at der ikke rigtig var tid og kræfter til at informere os ordentligt her i afdelingen, siger Jim Wegener Lyngvild.

Han flyttede selv i maj 1991 fra en gård i Helsinge til VAs afdeling 15 i Greve kommune.

- Vi har haft en del samarbejdsvanskeligheder i starten. Vi følte, at vi løb panden mod en mur, når vi bad om råd og vejledning i VA. Der er utrolig mange ting, som man skal tage stilling til, når man flytter ind i en nybygget afdeling. Og der er ingen rutiner i nævns- og beboerarbejdet, som jo også skal startes op fra bunden, siger Hanne Konstantin-Hansen.

Hun sidder i det nyvalgte nævn, som blev valgt på et ekstraordinært møde i begyndelsen af september. I dag består nævnet af fem personer Side 54

plus to suppleanter. Hanne KonstantinHansen flyttede selv ind i Grønningen i juli 1991. Før boede hun i lejlighed på Frederiksberg, men da hun fik sit første barn, ville hun gerne bo i mere grønne områder og have sin egen lille have.

Manglede overblik - Efter min mening lod VA i starten i al for høj grad os sejle vores egen sø hernede i Grønningen. Det gav også en del interne samarbejdsvanskeligheder. I dag kan jeg se, at meget af det skyldtes, at ingen rigtig havde overblik over økonomien. Der manglede en hel del ting, som skulle gøres færdige eller udbedres. Den slags koster penge, men vi kunne ikke få nogen klar melding om. hvad vi egentlig havde af penge at gøre godt med, siger Hanne Konstantin-Hansen.

Det nye nævn har lagt et stort arbejde i at få overblik over økonomien, og de mener selv, at det er ved at lykkes.

- Man er jo på gyngende grund, når man mangler beregninger og overblik over økonomien. Så er det svært at beslutte noget som helst, for man aner ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre beslutningerne, siger Jim Wegener Lyngvild.

- Nu er vi ved at have styr på det, men vi

- Mange af vores startvanskeligheder skyldes, at man undervejs i byggeriet har sparet for at undgå højere husleje. Så skal vi beboere selv finde lappeløsninger på problemerne, siger Jim Wegener Lyngvild.

Hvad siger beboerne? ” så stort og omfattende et arbejde at sidde i nævnet. Vi har mange møder og meget arbejde, for der er stadig en del ting, som skal samles op. Nu glæder vi os meget til at få et edb-anlæg, så vi kan få vores planer og beregninger lagt ind i det system.

Problemer med vand og varme - Beboerne skulle f.eks. selv stå for indretningen af de tre gårde, men vi vidste ikke, hvor mange penge der var til det. Vi har siden indhentet tilbud på forskellige måder at indrette gårdene på, forklarer Hanne Konstantin-Hansen.

- Der var også tidligere tale om at indrette aflåste og overdækkede cykelskure, men det viste sig at blive alt for dyrt, så det må vi vente lidt med.

- Generelt gælder det, at vi ikke vil sætte ting i gang, som betyder større husleje. Vi betaler i forvejen VAs højeste husleje pr. kvadratmeter, nemlig 640 kr. Og det må være nok. Men det kan være svært at finde de rigtige løsninger, for på den ene side skal tingene fungere - og på den anden side må det ikke koste for meget at få dem til at fungere, siger Jim Wegener Lyngvild.

- En anden ting, som vi arbejder med er udskiftning af fliser i gårdene. De er hamrende glatte - selv ved et par plusgrader.

Nu er vi ved at undersøge, om der er sket en fejl i forbindelse med byggeriet, så vi kan få dem skiftet ud, uden at det koster afdelingen en masse penge, fortæller Hanne KonstantinHansen.

- Vi har også problemer med vandcirkulationen. Der skal løbe alt for meget vand gennem rør og haner, før det bliver varmt.

Det er både irriterende for beboerne og spild af vandressourcer. Det er ikke særligt miljøvenligt i en ellers "grøn" afdeling.

- Også varmen er der problemer med. Sidste vinter kunne en del lejligheder ikke få temperaturen op over 14-15 grader. Det skulle være udbedret nu, men vi kan først efterprøve det, når kulden for alvor sætter ind i den kommende vinter, siger Jim Wegener Lyngvild.

Side 55

Lappe-løsninger - Udsugningen har der også været vrøvl med.

Motoren på tagene gav en frygtelig larm og skruede man ned, blev suget for dårligt.

- Det viste sig, at det simpelthen var en forkert type emhætte, der var sat op. Endelig har vi problemer med vinduerne helt oppe under taget, som ikke kan vendes og dermed er næsten umulige at pudse. Man skal være noget nær akrobat for at kunne pudse dem.

Også dette skyldes en besparelse undervejs i byggeriet. Her overvejer vi at lægge sag an, så vi kan få vinduerne skiftet ud.

- Mange af disse problemer skyldes, at man undervejs i byggeriet har måttet spare for at undgå endnu højere husleje. Så bliver der lavet nødløsninger, som ikke er tænkt ordentligt igennem, og nu skal vi beboere så selv finde lappeløsninger på de problemer, mener Jim Wegener Lyngvild.

- I forbindelse med selve indflytningen i foråret og sommeren 1991 opstod der også en række problemer, som måske mest skyldtes mangel på information. Mange beboere var nemlig ikke klar over, at de selv skulle male og lakere og den lovede installation til vaskemaskine blev også sparet væk, fortsætter Jim Wegener Lyngvild.

- Dengang manglede der efter vores opfattelse mere styring fra VAs side. I dag er det blevet bedre, og samarbejdet med VA fungerer heldigvis også bedre i dag.

- Vi har haft en del samarbejdsproblemer med VA i starten, hvor vi følte, at vi løb panden mod en mur, når vi bad om råd og vejledning. Men nu fungerer samarbejdet bedre, siger Hanne Konstantin-Hansen.

Hvad siger beboerne? ”Nybyggerne” har ikke mistet modet (fortsat) Aktive beboere - Vi har uddelegeret en del opgaver i nævnet.

F.eks. har vi lavet et byggeudvalg, et informations- og et økonomiudvalg. Endelig har vi slået aktivitetsudvalget sammen med det tidligere legeplads- og miljøudvalg.

- Der er mange beboere, som yder en kæmpeindsats og gerne vil hjælpe til, når der skal laves konkrete ting, konstaterer Hanne Konstantin-Hansen.

- Det er ikke svært at få folk til at give en hånd med. Pionerånden lever heldigvis endnu.

- Senest har vi indrettet og indviet fælleshuset her i Aspegården, som fungerer som samlings- og møderum. Her kan du mødes uformelt over en kop kaffe eller mere formelt til et møde.

- Der er øl- og spiritusforbud, for vi ønsker ikke, at det skal fungere som en slags smugkro. Til gengæld kan fælleshuset bruges til stort set alt andet, siger Jim Wegener Lyngvild, som også oplyser, at de to andre fælleshuse bruges til udlejning til private fester og sammenkomster.

Nye klubber på vej Klubberne mødes i fælleshuset. Det gælder bl.a. seniorklubben, der består af pensionister og efterlønnere.

- For øjeblikket er seniorklubben ved at arrangere en Tysklandstur, siger Jim Wegener Lyngvild, som selv er pensionist.

- Vi regner også med, at vi snart får en sportsklub, ligesom der har været talt om at oprette en fiskeklub.

- Som regel sker der det, at aktivitetsudvalget starter op, f.eks. ved at arrangere en fisketur, og er der tilstrækkelig mange, som er interesserede, kan det fortsætte som en fiskeklub. Der har også været talt om at bruge fælleshuset som et øvested for forskelige bands eller løsere former for musikudøvelse. Mulighederne er der, og så er det op til beboerne selv at tage et initiativ, siger Hanne Konstantin-Hansen.

Afdelingen har også fået sat gang i "Genbrugsen", hvor folk afleverer deres brugte Side 56

møbler og tøj. Så kan andre afhente de ting, som de måtte være interesserede i.

- Lige nu står vi overfor at skulle gøre indretningen af legepladser færdige. Det er et stort arbejde, som også kræver beboernes aktive indsats.

- Det er jo hele tiden "sparede" huslejekroner, vi taler om, hvis beboerne selv tager fat. Og det styrker også fællesskabet og ansvarsfølelsen, at man arbejder sammen, mener Hanne Konstantin-Hansen.

Rift om nyttehaver Grønningen er VAs hidtil mest "grønne" og miljøvenlige byggeri med bl.a. en avanceret komposteringsordning, genbrug af regnvand og nyttehaver.

Hvad siger beboerne?

Det er et dejligt byggeri, som virkelig indbyder til, at beboerne foretager sig ting i fællesskab, siger de to nævnsrepræsentanter, som her opholder sig i det nyindrettede fælleshus i Aspegården.

- Komposteringsordningen fungerer udmærket - vel at mærke for dem, som bruger det. Men sorteringen af affaldet er ikke effektiv nok endnu. Det tager tid at bryde med gamle "affalds-vaner", og det er da også lidt mere besværligt selv at sortere end at betale sig fra det, mener Jim Wegener Lyngvild.

- Vand-genbruget venter vi os meget af. Den usædvanlig solrige sommer sidste år bevirkede, at det tørrede ud her i sommer. Vi havde også lidt problemer med, at nogle af børnene legede med vandet og drak af det.

Derfor har vi nu sat en lås på vandpumpen og lavet en transportabel pumpe, så vandet bedre kan anvendes.

- Der er stor interesse for nyttehaverne, som ligger i umiddelbar tilknytning til byggeriet.

Foreløbig er der udlagt 14 haver, og mange står på venteliste. Så til foråret får vi sikkert også en haveforening, mener Hanne Konstantin-Hansen.

Oser af fællesskab På trods af problemerne er hun ligesom Jim Wegener Lyngvild meget glad for at bo i afdelingen.

- Det er et dejligt byggeri, som virkelig indbyder til, at man har noget med hinanden at gøre. Det "oser" langt væk af fællesskab, og jeg er selv meget glad for at bo her. Men det er utroligt vigtigt, at fællesskabet fungerer. For hvorfor skulle folk betale så meget i husleje, hvis de muligheder, som byggeriet rummer, ikke bliver brugt. Så kunne de jo lige så godt flytte ind i et lille parcelhus for sig selv.

Side 57

- Personligt savner jeg kun een ting fra min tid på Frederiksberg, og det er de mange små specialbutikker. Jeg synes, at indkøbscentrene her i området er rædselsfulde og upersonlige, siger Hanne Konstantin-Hansen.

- Også jeg er meget glad for at bo her. Det er svært at flytte fra en rigtig gård med dyr og marker omkring sig. Men jeg tror ikke, jeg kunne finde et bedre sted, når jeg nu skulle flytte fra gården. Derimod synes jeg, at de lokale centre er pragtfulde med alle butikkerne. Men jeg har jo også kun været vant til at handle i den lokale brugs, smiler Jim Wegener Lyngvild.

- Vi er jo en slags nybyggere her i VAs afdeling 15. Og der har været en masse rod både det konkrete i forbindelse med indflytningen, og det interne i VA, da vi flyttede ind. Men vi har skam ikke mistet modet, oplyser Hanne Konstantin-Hansen.

- Nej, og fraflytningen her fra afdelingen er da heller ikke bemærkelsesværdig. Den ligger på niveau med, hvad der er almindeligt i nybyggeri. Vi har heller ingen problemer med udlejningen, og lejlighederne står kun tomme i meget kort tid, fortæller Jim Wegener Lyngvild.

2 Pionerberetninger Anne-Lises beretning Anne-Lise er kendt af mange beboere. Hun har været medlem af afdelingsbestyrelsen og møder trofast op til de fleste beboermøder. Desuden har hun boet her lige fra byggeriets start. Så man kan roligt hævde, at hun har været med til at få sat skik på byggeriet.

Mudder, kludder - og postkasser på fælleshusene

Beboerne havde dog en mønttelefon i gangen ind til det, der nu er værkstedet.

- Anne-Lise fortæller: "Jeg flyttede ind den 1. september 1991. Der var hverken plantet hæk eller lagt fliser i Nøddegården. Der hvor ståltårnet er, var vi blevet lovet et rhododendronbed. Men det blev ikke til noget..."

- Tænk, hvis der ikke var etableret TV-stik i dag? Og man ville også betragte det som en selvfølge med internetopkobling i lejlighederne i dag. I mellemtiden er der kommet trådløse forbindelser. Men sådan var kommunikationen dengang. Langt fra den standard, vi har vænnet os til i dag.

I stedet blev det bestemt, at der skulle bygges et ståltårn med 4 lejligheder, og til trods for, at der lige var lagt fliser, måtte de brydes op igen. Så nu lignede det igen en byggeplads i en lang periode.

Ikke desto mindre er det præmieret byggeri, og flagstangen er i følge AnneLise en gave i den anledning.

"Da det hele var færdigt, var der lagt nogle forkerte fliser i hele bebyggelsen.

De sugede vand, og ved 1-2° varme dannede de et islag på overfladen. Der var flere, der faldt, da det var helt uforberedt".

- Anne-Lise fortæller videre, at man udskiftede alle fliserne i hele bebyggelsen.

Hvor meget har det mon kostet?

I starten var der 3 beboerhuse og 3 fællesvaskerier, et for hver "gård". Her var også samtlige postkasser i starten.

Men - der var ikke møbler, service og porcelæn i nogen af husene. Så det var op til beboerne at gøre noget ved det. AnneLise tilføjer under vores samtale, at der heller ikke var monteret telefonstik i lejlighederne - på det tidspunkt havde alle fastnettelefoner. Som hun husker det, kørte der en sag mellem TDC og Vridsløselille Andelsboligforening, men slutfacit blev, at beboerne måtte betale 250 kr oveni for noget, der betragtes som en selvfølge i dag.

Side 58

Her ses de på Roskilde Bispegård midt i en større flagparade på valdemarsdag 1999.

Valdemarsdag er Flagets Dag:

Her forlader delegationen Roskilde for at drage hjem til Grønningen med det nye flag.

Billederne er fra et fotoalbum i beboerhuset.

2 Pionerberetninger

- Men så var der også lige væggene.

Anne-Lise fik ingen overlapning. Da hun flyttede ind, havde hun her og nu brug for et sted at bo.

bygges en Afdeling 16. Indtil da blev der lavet nyttehaver på jorden."

For som hun beretter, flyttede hun ind i en lejlighed, hvor væggene ikke var malet. Der sad kun savsmuldstapet på væggene, og beboerne fik at vide, at de selv måtte sørge for at male væggene! Og det gjorde de så. For hendes vedkommende betød det, at de møbler, som lige var kommet på plads, igen måtte rykkes ud fra væggene, så hun kunne komme til at male. - Senere fik VA at vide, at det var ulovligt at flytte ind i umalede lejligheder.

- Med denne optakt kan det ikke undre, at der blev behov for at få mening i galskaben:

Igen var der en dialog med boligselskabet, som endte med, at lejligheden blev malet uden omkostninger for dem - men først når de flyttede!

- Anne-Lise Malmkjær er efter 25 år endnu ikke flyttet fra sin lejlighed...

"I året 2015 har vi haft den tørreste oktober, mens vi i 1991 havde den vådeste. Det regnede uafbrudt i 3 uger.

Det var samtidig med vi skulle have lavet parkeringsplads og lagt fliser op mod Egelykkeparken (som endnu ikke var bygget), og ud til kanalerne, så vi var lukket fuldstændig inde. Lige meget hvad vej vi gik, skulle vi igennem et pladderstykke for at komme op til stationen. Kommunen måtte sørge for, at der blev lagt plader ud, så man kunne færdes der."

- Egelykkeparken var heller ikke bygget: "Det var VA (Vridsløselille Andelsboligforening), der havde grunden der, hvor Egelykkeparken er bygget, og det var meningen, der senere skulle

Side 59

Aktivitetsudvalg

Anne-Lise fortsætter: "Jeg kom med i et aktivitetsudvalg i efteråret 1991, hvor vi i foråret 1992 fik købt alt ind til alle husene. Da bebyggelsen 1. september 1992 fyldte 1 år, arrangerede Aktivitetsudvalget en fødselsdagsfest, som startede med morgenmad, skattejagt for børn og voksne, frokost, og til slut en middag med 3 retter mad og dans.

Beboerhuset var fuldt optaget, og det var rigtig hyggeligt. Udvalget lavede også klippe-klistre-dag, julearrangement og fastelavnsfest. Der var altid stor tilslutning."

Udendørs skete der også en masse. Her var Jim Lyngvild primus motor. Der var en del beboere, som etablerede legepladser med gynger, legehuse, sandkasser og bænke og borde til alle 3 "gårde". Der blev etableret en seniorklub, NAL, som stadig eksisterer, og en værkstedsklub, som blev ledet af Jim Lyngvild.

Aspegårdens beboerhus blev omdannet til værksted, da man fandt ud af, at man ikke behøvede alle tre beboerhuse.

- Men Anne-Lise bor her heldigvis endnu, så noget godt må der alligevel være kommet ud af 'byggepladsen'. Og hun bekræfter det da også: "Jeg er glad for at bo her og er meget glad for skov og strand."

Referat efter Anne-Lise Malmkjær

2 Pionerberetninger Lisas beretning Også Lisa Nelander har boet i Grønningen siden 1991. Et utrolig hjælpsomt menneske, som tilsyneladende intet har imod legende børn. Hun har også været gæst i klubberne.

LEGEPLADS Da beboerne flyttede ind, var bl.a. legepladserne sparet væk, selv om man målrettede bebyggelsen til børnefamiler.

Lisa Nelander i Aspegården beretter om, hvordan hendes grundstykke tjente som legeplads for de første børn i området, vistnok 19 af slagsen. På det tidspunkt så 'haven' sådan ud:

Det åbne areal udenfor blev brugt til containere, losseplads og dermed også legende børn, som her fandt en dejlig byggelegeplads uden opsyn. Man kan se, hvor herligt de havde det. - Men der var også fri adgang til en

Billedet viser den del af haven, som i dag vender ud mod parkeringspladsen. Den gik ikke hen til hendes vinduer på dette tidspunkt og skulle det heller ikke.

"Ved siden af haven var der åbent". fortæller Lisa. "Her skulle der anlægges en fransk allé med rhododendronbuske. Men de forsvandt brat, da der pludselig skulle bygges et ståltårn."

I den nuværende forhave var der - som billedet til højre viser - en dejlig sandkasse for de indflyttede børn.

Som det fremgår af billedet, var der også legeredskaber til hendes og områdets børn.

- Så blev arealet inddraget, men et lille stykke overskudsjord blev tillagt hendes "have". Det var godtgørelse for Ståltårnet.

Side 60

2 Pionerberetninger

"Der blev opført et massivt arkitekttegnet hegn omkring haven, så man ikke så containerne og affaldet. Men da containerne kort tid efter forsvandt, forsvandt også hegnet".

Det så sådan ud….

Spareforanstaltninger - Og så fortsætter samtalen om lidt andre ting også. Lisa fortæller, at man sparede 2-3 lag mursten væk på 1. salene i Aspegården. Det fik den konsekvens, at den øverste etage blev for lav til, at vinduerne kunne tippes rundt og pudses udvendigt. I stedet satte man en stor stang op. Den kunne beboerne støtte sig til, når de pudsede ruder udvendigt!

Flisebelægningen bestod af gule murstensfliser. De sugede vand og is og blev glatte om vinteren.

- Men trods alle startvanskelighederne bor Lisa Nelander stadigvæk i Aspegården og er glad for det. "Jeg føler, at jeg har et trygt nærmiljø her", slutter hun.

Ikke sådan!

- Og sådan skal det gerne forblive....

Ved Erling Dujardin Billederne er Lisas egne

I stedet for blomstrende rhododendronbuske skulle der være nyttehaver i gårdene. Men så rørte beboerne på sig. De etablerede et legepladsudvalg, som selv tegnede og producerede legeredskaber. Gårdene blev inddraget til det i stedet for. Beboerne var ofte unge mennesker, som skulle passe deres arbejde - og børn - ved siden af.

Side 61

Grønningen efter Grønningen Grønningen efter Grønningen Hvordan gik det så i starten af Grønningens levetid?

Det fremgår af et par beboerberetninger, at det ikke gik helt glat, men absolut var et spørgsmål om beboerhjælp til færdiggørelsen af boligmiljøet. I ViiVA fra september 1995 kan man læse, at Askerød og Grønningen indgår i et fælles projekt om beboeraktiviteter: værksted, bygning af boldbaner og etablering af beboerblad i Grønningen. I Grønningen er der også en café fælles med Grønlykkeparken. Den holder åbent hele ugen og betjenes af beboerne sammen med en ansat projektleder. Han hedder Jesper Zimsen.

Efter Jespers mening mangler der især aktiviteter for børn. I Grønningen er der så småt med hjælp fra ejendomsfunktionærerne ved at blive etableret en fælles basketballbane for Grønningen og Grønlykkeparken. I efteråret 1995 er der planlagt en dragedag, en volleyballbane og bygning af sæbekassebiler m.m.

- Hvor blev det af?? Lidt af det fremgik af Vinie Hansens tale ved jubilæet.

Afdeling B4 - smertensbarnet I følge strukturplanen skulle VA bebygge afsnit B2 og B4. B2 = Grønningen, var nr. 2 i rækken. Inden det blev tid for byggeri i afsnit B4, kan man i Sydkysten og Sydkysten Weekend læse om en masse politiske forhindringer.

Bladet har i marts 1990 to artikler om emnet - under vidt forskellige overskrifter: "Greve vil forhandle med minister om nye boliger" og "Byggestop en gave til Greve".

Udgangspunktet er et statsligt dekreteret byggestop i en treårig periode. Der er afsat en landsdækkende kvote på 600 boliger. Med den socialdemokratiske borgmester i spidsen ønsker byrådets flertal, at kommunen går i direkte forhandling med boligministeren om andel i denne kvote. Dette er Venstre og Konservative ikke enige i, men skulle det ske, at Greve får del i kvoten, bør den bruges til andelsboliger.

Den anden overskrift dækker over de konservatives opfattelse. I alt er der i perioden 1991-93 tildelt Greve 45

Side 62

andelsboliger. Men det er kun positivt.

Det vil tage presset af ventelisterne til børnepasning. Yderligere citeres den konservative Connie Madsen for at have udtalt "Det er en gave fra boligministeriet, hvis vi i Greve nu kan stoppe op i nogle år". Det sociale boligbyggeri skaber mange udgifter for kommunen ifølge hende.

Tilbage står, at nogle boligselskaber brænder inde med byggeklare arealer.

Værdien af disse arealer bliver højere, og dermed vil udsættelse af byggeriet også gøre det dyrere. Så Connie Madsen foreslår, at boligselskaberne sælger denne jord, så stat eller kommune ikke kommer til at hænge på deres gæld.

Grønningen efter Grønningen Afdeling B4 - smertensbarnet VA beskriver situationen i juni 1993 under Nyt fra bestyrelsen. Her får vi at vide, at jordstykket betegnes afdeling 16. Der forhandles med Greve Kommune, og en ejendomsmægler er sat til at vurdere grundens værdi. Boligselskabernes Landsbyggefond har anbefalet, at der i 1993 afsættes yderligere midler til den såkaldte "reservefond for afdeling 16".

I juni 1996 henligger grunden stadig ubebygget. VA vil gerne bygge, men kommunen udviser tilbageholdenhed. VA konkluderer, at kommunen simpelt hen ikke ønsker mere almennyttigt byggeri i dette århundrede. - Fra VAs side satser

man på, at en spørgeskemaundersøgelse blandt ældre borgere i Greve vil vise øget interesse for ældreboliger. I så fald kan VA byde ind.

Endelig - i 1999 - kan man i samme blads nr. 3 læse, at den ubebyggede grund er blevet solgt i 1998. Men først i juli 2000 er adskillelsen blevet til virkelighed: Egelykkeparken har fået selvstændigt matrikelnummer, udskilt fra matrikel 3 ct, et af Grønningens 2 matrikelnumre.

I ViiVA fra juni 1993 ses grundstykket på et luftfoto

Side 63

Talerne ved jubilæet Borgmester Pernille Beckmann Pernille Beckmann, Greves borgmester

"God eftermiddag allesammen!

Og tak fordi jeg måtte komme.

Jeg har glædet mig meget til at være med til at markere Grønningens 25 års jubilæum.

Og jeg vil gerne starte med at sige stort tillykke til alle jer som er og har været en del af dette skønne boligkvarter.

Grønningen - et flot alment boligkvarter Men nu vil jeg tage Jer med ud på en lille rejse gennem tiden. For selv om vi i dag fejrer Grønningens 25 års jubilæum, så går historien om Grønningen jo endnu længere tilbage. Faktisk skal vi 5 år længere tilbage. For i marts 1986 udskrives der en arkitektkonkurrence. Her skal arkitektfirmaer komme med et bud på, hvordan en almennyttig boligbebyggelse kan se ud på det område, hvor Grønningen står i dag.

Området bestod dengang af ubebygget landbrugsjord, så der skulle bygges helt fra grunden. Da byggeriet skulle starte var det et meget spændende projekt. Der var eksempelvis store visioner om, at det skulle være en slags grøn by med affaldssystem, solfangere, regnvandsopsamling og meget andet.

Hele ideen om den grønne by blev dog ikke så omfattende, som man ellers havde håbet på dengang.

Side 64

Men da Grønningen blev opført stod den alligevel rigtig flot. I dag står den stadig flot. Og jeg er sikker på at Grønningen fortsat vil pryde byen langt ind i fremtiden og danne ramme om mange lykkelige stunder for alle Jer beboere.

Et godt fællesskab Det er langt fra alle boligkvarterer, som har et godt fællesskab. Nogle steder snakker man slet ikke med sine naboer.

Andre steder hilser man blot på hinanden, men undlader at indgå i sociale relationer.

Man passer så at sige sin egen biks.

Men sådan er det ikke her.

Jeg følger jo jeres facebookside. Og der så jeg pludselig et opslag for et par uger siden. I opslaget var der 43 herlige billeder af glade beboere i alle aldre, som hjalp hinanden med at male bænke, gelændere og bygninger. I havde nemlig arrangeret Store Maledag. Jeg må sige, det gjorde mig rigtig glad og stolt: I arbejder sammen som et fællesskab I bruger jeres tid på at hjælpe hinanden Og I passer på Grønningen, så kvarteret stadig ser pænt ud om 10, 20 og 25 år.

Det er hvad jeg kalder godt naboskab.

Og det er det som gør, at der er en dejlig stemning her. Og at man har lyst til at komme igen.

Afslutning Her til sidst vil jeg bare endnu engang ønske Jer stort tillykke med de 25 år. 25 år er jo ingen alder. Og jeg ser frem til at følge Grønningens videre færd fremadrettet.

Tak for ordet!"

Talerne ved jubilæet VAs formand Vinie Hansen Vinie Hansen, bestyrelsesformand for bygherren Vridsløselille Andelsboligforening (VA) Vinie har siddet i bestyrelsen for VA meget længe og haft mulighed for at følge udviklingen imens.

"Kære beboere, kære afdelingsbestyrelse og medarbejdere i Grønningen, Indtil for kort tid siden var I VA’s yngste afdeling– og helt klart også en af de smukkeste – afdelinger. I fejrer nu 25 års jubilæum.

Dengang afdelingen blev bygget var det også VA’s grønneste byggeri, og det første byggeri i Danmark, hvor man indførte varmekompostering ved etagebyggeri. Meningen var, at beboerne skulle kompostere alt køkkenaffaldet. I hver gård var placeret en komposteringsbeholder, som var isoleret og dermed fik en meget høj temperatur, så affaldet komposterede meget hurtigt.

Desværre gik det ikke helt efter planen, så anlægget måtte opgives. Måske var vi lidt for hurtigt ude, for vi kan jo se, at det nu går den vej. F.eks. er det på vej i Albertslund kommune, hvor det våde køkkenaffald skal sorteres fra og afleveres til biogas.

Grønningen var også foran med vandbesparende toiletter og brusehoveder og regnvandsopsamling til havevanding.

Så det er ikke helt tilfældigt, at Grønningen fik sit navn.

I arbejder stadig med vandbesparelser. I 2010 fik Grønningen igen installeret vandbesparende dyser på alle vandhaner og brusere. Samtidig blev der sat en vandsparekampagne i gang for at få beboerne til at spare på vandet. Siden er

Side 65

vandforbruget faldet med næsten 33%.

Det synes jeg er utrolig flot.

Vi taler meget om Almenbolig+ koncepter for tiden, men det er jo ikke fordi, det er noget nyt at beboerne selv bidrager. Det gør de i mange af vores afdelinger og Grønningen er ingen undtagelse. Den gang det blev bygget var udgangspunktet også, at beboerne skulle være med til at passe de grønne arealer og male væggene, når de flyttede ind.

Det gør I stadig.

Afdelingen har også udlagt et areal ved containerpladsen til 9 nyttehaver, som kan tildeles Grønningens beboere efter en venteliste. Så beboere uden have og altan har førsteret.

En gang om året holder I Store Maledag, som ikke kun handler om at hjælpe med vedligeholdelse af hegn eller beskære træer, men i lige så høj grad handler om at hjælpe hinanden og skabe et godt sted at bo. Derfor slutter dagen også af med fællesspisning og hyggeligt samvær.

De første beboere flyttede ind i 37 lejemål i Aspegården 1. maj 1991 – og byggeriet stod færdigt i september 1991. Trods tomme lejligheder i området og en høj kvadratmeterpris på 645 kr. pr. m² blev lejlighederne hurtigt lejet ud.

Grønningen omfatter 148 boliger fordelt på både 2-3 og 4-rums boliger, men der blev også tænkt 9 ungdomsboliger på 29 m², og 15 ældreboliger ind i bebyggelsen.

Boligerne er i 1, 2 eller 3 plan og er samlet i 3 karrébygninger omkring et hovedstrøg med et torv. Hver karré har 40-55 boliger og et fælleshus.

Talerne ved jubilæet VAs formand Vinie Hansen (fortsat) Begyndervanskeligheder Som ved mange nybyggerier var der lidt begyndervanskeligheder. Mange beboere var nye i det almene system og medlemmerne af nævnet, som afdelingsbestyrelsen hed dengang, var også nye i beboerdemokratiet.

Der var for lidt information og kommunikation til de nye beboere og det skabte frustration. Det er til dato stadig den store udfordring når der bygges nyt og renoveres. Kommunikationen til og med beboerne skal være i orden, og det er noget vi lægger stor vægt på i BOVEST. Udfordringerne kunne heldigvis ikke slå pionerånden ned og der blev skabt et stærkt sammenhold i afdelingen, som stadig kendetegner Grønningen i dag.

Så den gode stemning vil jeg ikke ødelægge ved at omtale de problemer, som de første beboere sloges med i form af glatte fliser, et utilstrækkeligt ventilationsanlæg, eller vinduerne oppe under taget som ikke kan vendes og dermed er umulige at pudse.

Så vil jeg meget hellere fortælle om de mange gode beboeraktiviteter, I har i afdelingen.

Der er NAL, jeres senior-& pensionistklub, som er et netværk hvor I hjælper hinanden, f.eks. under sygdom eller bliver ramt af sygdom eller er bortrejst på ferie.

I mødes et par gange om ugen til fælles kaffebord og fællesspisning.

Der arrangeres også en årlig skovtur.

Overskriften til skovturen er, at den skal indeholde natur, gerne lidt kultur og frem for alt en god frokost.

I har også et beboerværksted, som kan

Side 66

anvendes af alle voksne beboere. Her kan beboerne låne værktøj, eller selv bruge værkstedets muligheder Så har I Det muntre køkken, som er en klub for damer, som hygger sig og laver mad sammen og tager på udflugter sammen.

Jeg har også ladet mig fortælle, at I har et syværksted, hvor I kan mødes og sy sammen og få en tår kaffe og en god snak.

Alt i alt ser jeg en meget velfungerende afdeling med et godt fællesskab og sammenhold. For et par år siden var der lidt problemer på beboermøderne og der kom en ny afdelingsbestyrelse til.

Det er mit klare indtryk, at de har gjort det rigtig godt. Når jeg er på beboermøder er der en god stemning og I finder gode løsninger.

Jeg kan også se at I har et godt samarbejde med de ansatte i driften. Det er godt, for samarbejde skaber fremdrift og gode løsninger.

Der er altså al mulig grund til at ønske jer tillykke med dagen. Jeg håber de næste 25 år må gå lige så godt.

Grønningen længe leve".

Vinie Hansen Formand for VA

Talerne ved jubilæet Grønningens kontaktperson i VA Per Larsen Per Larsen.

I dag Grønningens kontaktperson til VA. Han har længe siddet i VA's bestyrelse, en del af tiden som formand.

Per havde intet manuskript, men spandt en ende over forskellige begivenheder i forhold til Grønningen.

Hans rolle som kontaktperson bringer ham først og fremmest til Grønningen, når det er mørkt (han deltager i bestyrelsens møder og er dirigent ved beboermøderne om aftenen). Nu så han det ved dagslys og hvilket dagslys!

Han blev tidligt involveret i Grønningen, da han sad som VA's repræsentant i det byggeudvalg, som styrede opførelsen af byggeriet. Derfra kender han Martin Rubow som en arkitekt, der lagde vægt på, at det hele skulle fungere. Hver gård havde sit eget regnvandsbassin, men det ”fungerede” ikke. De voksne brugte det ikke til havevanding, så vandet rådnede stille og roligt i de underjordiske bassiner.

Børnene derimod, var glade for at kunne pumpe vand op, når de blev tørstige under deres lege. Til sidst blev bassinerne sløjfet.

Noget der heller ikke fungerede var de øverste vinduer, der ikke kunne vippes rundt. Derfor opsatte man et ”rør” i vinduerne, som man kunne bruge til at holde i, når man pudsede sine vinduer.

Men Per glemte at fortælle, hvad Martin Rubow mon sagde...

Side 67

Måske får vi det at vide om 25 år. Men Per ville dog ikke love, at han fortsatte endnu 25 år som kontaktperson.

Men det håber vi, at han gør...

(Referat: Erling Dujardin)

Talerne ved jubilæet Formand i Bestyrelsen i Grønningen René Fuglsang René Fuglsang Formand for Grønningens afdelingsbestyrelse.

Ud over formandshvervet sidder René også i VAs organisationsbestyrelse.

"Så har jeg fået lov til at slutte talerækken som formand for Grønningens bestyrelse.

Vi har til vores jubilæum valgt temaet ”hygge”, for vi synes, at vi er en hyggelig bebyggelse. Vi ser det dagligt, hvordan vi sammen passer på vores fælles hjem og især ved fællesarrangementer, som bl.a.

Store Maledag oplever vi, at alle på kryds og tværs af bebyggelsen hygger sammen og skaber nye relationer, mens vi istandsætter vores fællesområder. Også den hjælpende hånd til de, der ikke selv kan passe deres hæk og haver bliver der plads til, mens en enkelt håndmad bliver kørt ned og snakken flyder.

Vi ser også hvordan vores klubber danner liv på tværs af gårdene. Klubberne er meget aktive, og bruger beboerhuset næsten hver dag. Der hygges både i NAL og Det Muntre Køkken med kaffe og varm mad.

Syværkstedet mødes hver anden mandag og hygger med strikning, hækling, syning, reparation og helt sikkert også en kop kaffe.

Vores Værkstedsgruppe sørger for at ænderne hygger med deres små ny, og Andemor kan få sine ællinger i ly i husene nede i kanalerne.

Side 68

Vi oplever her, at der er plads til alle, uanset hvor i blokken man bor og hvilken type man er.

Bestyrelsen har et motto ”Vi skal alle være her”, som er blevet den gennemgående frase i vores beboerblad og det synes vi faktisk er ret præcist.

Vi skal alle være her, acceptere hinanden, hjælpe hinanden og passe på hinanden.

På den måde sikrer vi også, at vi bliver ved med at være et sted, hvor beboerne føler sig trygge og holder øje med naboen.

Vi har en masse projekter i gang og der kommer flere. Gennem flere år har der været fokus på vandforbruget, og her har Grønningen klaret sig super flot gennem flere år. Desværre er der kommet et lille knæk på kurven, så vi skal igen til at fokusere på hvordan vi bruger vandet.

Kan vi ved fælles hjælp igen komme på rette vej? Hvor er det vi har en forkert adfærd?

Vander vi vores blomster mens solen står på eller venter vi til skygge, hvor det ikke når at fordampe inden blomsterne får glæde af det? Der er mange små fif, som vi igen skal huske hinanden på.

Til vores store glæde er hovedprojektet i ventilationssagen kommet i gang. Efter et pilotprojekt, hvor vi hurtigt kan blive enige om, at der ikke rigtig var noget der fungerede.

Nu ser vi fremad og glæder os til at alle lejligheder igen kan få rigtig udluftning, så vi på den måde sikrer vores lejligheder mod fugt og store omkostninger.

Talerne ved jubilæet Formand i Bestyrelsen i Grønningen René Fuglsang (fortsat) Den nuværende bestyrelse er jo relativ ny, men vi har en bunke af ideer, som vi prøver at tøjle, for ind imellem skal ting tage den tid, ting tager, men I skal vide, at der hele tiden diskuteres for og imod på de forslag I kommer med, når vi møder jer i området, og vi er glade for, at I interesserer jer så meget for vores fælles hjem at I har lyst til at byde ind med forbedringer, ændringer og gode input.

I øjeblikket arbejder vi på det nye råderetskatalog, som vi glæder os til at præsentere for jer til et beboermøde.

Forhåbentlig bliver det allerede til september, men desværre er der en del lovmæssigheder, der driller – i hvert fald i forhold til de ønsker vi har – men det prøver vi at løse i samarbejde med BOVEST. En anden udfordring er vores dagligdag i bebyggelsen. Vi skal sammen sørge for, at her er rent og pænt, så vi både for os selv og vores ansatte gør det rart at være her.

Vi er alle ansvarlige for at gøre den lille forskel, så den opfordring er hermed givet videre.

TAK Fra Grønningens spæde start for 25 år siden, gennem flere bestyrelser, flere driftsformer og ansatte og mange beboere er her stadig et dejligt sted at være.

Vi vil som de jens’er vi er sige tak til alle jer beboere, som har bakket op om os, båret over med vores begynderproblemer og til tider sjove ideer. Vi er utrolig glade for, at I er med til at gøre Grønningen til vores hjem.

Også en tak til BO-Vest administrationen, som også er kommet i dag. Vi er blevet meget klogere på kort tid, og det er jeres

Side 69

fortjeneste, for I har til hver en tid stillet jer til rådighed og lært os rammerne.

Hvem skulle have troet, at vi skulle tilbage på skolebænken og lære regnskaber, lovgivning om almennyttige boliger, reglementer, husordener og store husholdningsbudgetter. Vi har ikke oplevet at være kommet til jer forgæves.

Og tak VA. Den opbakning og hjælp til at komme rigtigt fra start, blive vejledt og guidet uden for store fejltrin har været uvurderlig.

I har alle været med os, men det er ingen hemmelighed at vi har et svagt punkt for Per. Per! Din tålmodighed og kæmpe viden har gjort, at vi er nået så langt som vi er.

Du er et sandt opslagsværk, vores Gandalf og guide.

Vi har også været til eksamen i Greve Fjernvarme og lidt antenneforening.

Resten af hovedbestyrelsen kan være glade for at de valgte at sende dig herned, for det har nok sparet dem for mange grå hår.

Klubberne skal også have en stor tak for at være med til at gøre denne dag mulig.

Tak fordi I stiller op og bemander caféerne.

Selv om jeg nu bruger tid på at rose jer alle, er der ingen tvivl om, at den største ros går tilbage til beboerne. Med fare for at gentage mig selv, er det jer der skaber vores bebyggelse og den hygge vi værner om. Så tak!"

Talerne ved jubilæet Beboer i Grønningen Hanne Iversen Hanne Iversen Beboer uden for den officielle talerrække, derfor blev hun sidste taler.

"Jeg vil også gerne ønske Grønningen tillykke med 25 års jubilæet.

Jeg har ikke boet her fra starten, men flyttede ind i 1994.

Grønningen er et dejligt sted at bo. En lille afdeling med plads til alle, både børn, unge, forældre og gamle trives her. Der er klubber, værksted og aktiviteter og så er lejlighederne så forskellige i størrelse, at mange flytninger foregår internt. Folk vil gerne blive boende her.

Bebyggelsen ligger også meget centralt, tæt ved stranden, tæt ved stationen og tæt ved indkøbsmuligheder.

Jeg vi gerne sige tak til den nye afdelingsbestyrelse, I gør det rigtig godt.

Jeg har selv været med i beboerarbejdet i mange år og ved at det er et stort arbejde. Det er dejligt at I også passer godt på Grønningen.

- og så en stor tak for denne flotte jubilæumsfest, hvor også vejret er med os.

Vil I alle sammen med mig udbringe et trefoldigt leve for Grønningen.

Hurra Hurra Hurra" - og så blev der også plads til "det lange" til sidst.

Side 70

Kildemateriale Kildemateriale Materialet stammer fra flere forskellige kilder: Afdelingsbestyrelsens fotosamling.

BO-VEST Gennemgang af VAs beboerblade ViiVA. Ud for hver artikel er anført bladets nummer.

Billeder fra BO-VEST's fotoarkiv. Luftfotos købt af Aerodan og småbilleder fra første spadestik 1.3.1990. - Materialet bringes med tilladelse fra BO-VEST. Greve Lokalhistoriske Arkiv Gennemgang af Sydkysten og Sydkysten Weekend i indbundne udgaver. Der er refereret fra Sydkysten Weekend 3. marts 1990 og fra Sydkysten 7. og 14. marts 1990.

Greve Kommune Lokalplaner 11.14 og 11.20. Planerne i deres helhed er tilgængelige på kommunens hjemmeside, men også udgivet i trykt form.

Materiale fra kommunens arkiv. Æske nr. 7, 80 og 91 - Æske nr. 7: Køb af ejendom matr. 3 br J. nr. 1310. 1-E. 146/74 = Bestillingsenhed 3A - 3BR - Æske nr. 80 rummer byggeregnskab for Grønningen 1992-93. = Journal nr. 03.02.01.Ø08 År 1992-1995 - Æske nr. 91 rummer Grønningen, skema 1, 2. etape af boligbebyggelsen Hundige Center Øst for 1988-1992. = Journal nr. 03.02.01.Ø60 - År 1988-1991 Lokalplan nr. 11.14 for 3 tæt-lave boligområder og et offentligt område i Hundige NØ. = Journal nr. 1104.11.14 - År 1970-2004 Parcel af matr. nr. 3 br Hundie By, Kildebrønde Sogn = Journal nr. 1310.1-E 146/74 - År 1974-1977 Trykt materiale ud over ViiVA: HUNDIGE STRANDBY EN NY BYDEL - FORSLAG STRUKTURPLAN 1986. Ved Jørn Boldsen, Carsten Thure Nielsen, Martin Rubow, Arkitekter m.a.a.; Vridsløselille Andelsboligforening; Boligselskabet af 1961 i Greve; Arkitektgruppen i Århus A/S. Greve, 1986. - Delvis kopieret, bringes med tilladelse.

MARTIN HARTUNG: Grønne byboliger.

Artikel i Berlingske Tidende 17. maj 1992. - Bringes med tilladelse.

ERIK NYGAARD: Grønningen. Hundige Strandby, Vridsløselille Andelsboligforening.

Uddrag af hans artikel: Etagehuse igen. - Uddraget er gengivet fra: arkitektur.dk, 1992:1-2.

Desuden har 3 beboere bidraget til jubilæumsskriftet.

Tak for hjælp til Mikkel Stage (Greve Lokalhistoriske Arkiv), Camilla Müller Berg Christensen (Greve kommunes arkiv) Tak til Per Larsen for clearing af arkitektrettigheder.

Tak til Tina Jepsen, BO-VEST for hjælp med arkiv og tilladelser.

Tak til Ida Damgaard Andersen for tilladelse til gengivelse af Berlingske Tidendes anmeldelse. Redaktør Martin Keiding og fotograf Jens Frederiksen har venligst givet lov til at optrykke deres afsnit om Grønningen.

Erling Dujardin Side 71

Vi skal alle være her!

GRØNNINGEN

Grønningens bestyrelse: René Fuglsang Formand Karin Tannebæk Kasserer Hanne Jensen Festhus Erling Dujardin (ED) Medlem Berit Fuglsang Medlem Leif Guldberg 1.suppleant Niels Engsig 2.suppleant Lisbeth Tønnov 3.suppleant

Brug vores hjemmeside www.groenningen.net Vidste du, at du nu kan maile til ejendomskontoret.

Email: afd_15_groenningen@fuglsangs.net

Kontor: Løngården 1 2670 Greve (på bagsiden af beboerhusert)

Ejendomskontoret Ejendomskontoret i Grønningen: Aspegården 2 Telefon: 43 90 75 11 Email: afd65@BO-VEST.dk (forvent 2-3 dages svartid) Personlig henvendelse Mandag 17.00 -18.00 Tirsdag og Torsdag 07.30- 08.00 Telefonisk henvendelse Mandag 16.30 -17.00 Tirsdag og Torsdag 08.00- 08.30 Onsdag og fredag: ingen ekspedition.

Skal du låne boremaskine og bor så aftal dette med ejendomskontoret.

HUSK AT TAGE HENSYN TIL DINE NABOER. Følg husordenens anvisninger på boretider.

Har du brug for andet værktøj, så er det en opgave for værkstedet.

Opslag med nøgleansvarlige hænger i vinduet /døren på værkstedet

Ved svigt i større omfang af : vand, varme, el eller brud på kabler, hvor følgeskader må anses for uundgåelige

Ved svigt i TV-forsyning kontaktes YouSee på

Telefon 70 25 26 32

Telefon 80 80 40 50

Følg os på facebook.

Brug linket på vores hjemmeside www.groenningen.net