Velkomstfolder

Page 1

Beboerblad G R Ø N N I N G E N

Gældende fra marts 2019

Velkommen

Velkommen til Grønningen Hjerteligt velkommen til Grønningen. Vi vil gerne som bestyrelse have lov til at ønske de nye beboere velkommen med denne specialudgave af vort beboerblad. Grønningen er en lille afdeling med 148 lejligheder fordelt i 3 gårdrum. Aspegården med grønne døre, Løngården med blå døre og Nøddegården med sort topstykke og hvide døre. Det kan man læse mere om inde i bladet eller på vores hjemmeside. Vi har også en facebookside, som vi bruger til at fortælle hvad der sker i Greve, eller når et nyt beboerblad er kommet og meget andet. Man er også meget velkomne til at bruge siden aktivt. I 2010 iværksatte den daværende bestyrelse i Grønningen en vandsparekampagne, som har resulteret i at vi har reduceret vandforbruget med over 30%! Vær med til at fastholde, eller måske endda reducere vort forbrug yderligere. Vi har skrevet et par gode råd i bladet.

Festhuset i Nøddegården og Beboerhuset i Løngården. Beboerhuset bruges primært af klubberne og bestyrelsen, men lejes også ud til beboerne i Grønningen. Ejendomskontoret ligger i Aspegården ved siden af værkstedet. Dette kan du også læse mere om. Kanalerne ude ved Centerstrøget (stien op mod stationen) passes af vores ejendomsfunktionærer. Grønningen har indkøbt en hjertestarter, som står placeret ved Beboerhuset i Løngården. Den fortæller selv, hvordan man skal bruge den. Har du spørgsmål til hvordan ”tingene” foregår her i Grønningen, så er vi altid klar til at svare på dine spørgsmål Med venlig hilsen Bestyrelsen

Vi har tre beboerhuse i afdelingen. Værkstedet i Aspegården,

Grønningen

Bemærk

:

BESTYRELSESMØDE AFHOLDES NORMALT SIDSTE ONSDAG I HVER MÅNED KLOKKEN

19

I BEBOERHUSET I LØNGÅRDEN

DU KAN MØDE BESTYRELSEN ½ TIME FØR HVERT MØDE

TIP TIL

GRØNNINGENS

HJEMMESIDE

LEJE AF FESTHUS: ONSDAGE I LIGE UGER FRA

18—19

I dette nummer: AFFALD KLUBBERNE

TV I GRØNNINGEN

UDLEJNING AF FESTHUS BEBOERDEMOKRATI PARKERING EJENDOMSKONTORET


Grønningens Beboerblad Indhold:

Forsiden

Velkommen til Grønningen

Side 2

Indhold:

Side 3

Store Male Dag og Sommerfesten

Side 4

Kort over Grønningen

Side 6

Angående affald i gårdene.

Side 7

Vaskeriet i Nøddegården

Side 8

YouSee foreningsnet i Grønningen

Side 9

Gode råd til at spare på vandet

Side 10

Beboerdemokratiet i Grønningen

Side 10

Facebook

Side 11

Værkstedet

Side 11

Parkeringspladserne

Side 12

Festhuset

Side 13

Beboerhuset

Side 14

DMK –Det Muntre Køkken

Side 14

Syværkstedet

Side 15

NAL –Seniorklubben i Grønningen

Side 15

Husorden

Side 2


Velkommen Store Male Dag og Sommerfesten Store Maledag afholdes to gange om året, popcorn og Slush-Ice til børnene, samt oftest i maj/juni og i september. Det er en fadøl og vin til forældrene beboeraktivitiet, hvor vi hjælper hinanden med at holde vores bebyggelse og udeområder pæne og velholdte. Det er en måde at holde huslejekronerne nede, så vi ikke skal rekvirere unødige håndværkere, men det væsentligste formål med dagen er det sociale islæt, hvor man lærer sine medbeboere at kende, mens vi i fællesskab hjælper de beboere, der ikke selv har muligheden for at holde deres haver, male hegn eller hjælpe i fælles-arealerne. Bestyrelsen sørger for forplejning hele dagen, men har man ikke mulighed for at svinge en pensel eller hækkesaks, kan man for et beskedent beløb deltage i aftenspisningen, så man stadig kan deltage i det sociale. Godt naboskab er med til at skabe tryghed. Et dagsprogram kan se således ud: Klokken 09:00

Kaffe & morgenbrød i Beboerhuset

Klokken 12:30

Håndmadder samt øl og vand i Beboerhuset

Klokken 18 til 21 Fællesspisning og tak for indsatsen Indbydelsen sendes rundt i postkasserne, og kan også ses på både vores hjemmeside, samt på Facebook.

I juni holdes også den årlige sommerfest. Det er et arrangement, som startede med vores 25 års jubilæum i 2016, og er blevet en tradition, som vi gerne vil fastholde i fremtiden også. Her sørger vi for at der er Kaffe & Kage i samarbejde med klubberne. Der er også

Side 3


Grønningens Beboerblad Kort over Grønningen A B C

Cykelskure, og her hvor køkkenaffald, pap, og papir afleveres Storskraldsområdet Grønningens P-pladser

Side 4


Velkommen D E F G H

”Porten” Indgangen til Grønningen fra P-pladsen Bestyrelsens kontor , barnevognsrummet og Beboerhuset i Løngården Ejendomskontoret og Værkstedet i Aspegården Grønningens fællesvaskeri og Festhuset i Nøddegården Torvet

Side 5


Grønningens Beboerblad Angående affald i gårdene. Her i Grønningen er affaldssortering ikke nået til 7 segmenter, som i nabokommunerne Ishøj, Albertslund o.s.v. Det forventes at Greve / Solrød kommuner kommer med i affaldssorteringsordningen omkring 2020. Ude ved cykelskurene afleveres dit husholdningsaffald i de grønne containere. I stålburet lægges pap. Papkasser slås sammen, så de ikke fylder. Husk at tømme papkasserne for andet (plast, papir og andet inden). Aviser og papir kommes i den grå/blå papircontainer. Flasker og glas skal i containeren ude på P-pladsen. Alt andet skal ned på vores storskraldsområde bag P-pladsen. Vi kalder det i daglig tale for containergården. Den ligger nede bag Aspegården, (ud gennem porten ved nr 24) ud mod Grønnegården. I containergården er der markeret med tydelig skiltning, hvor tingene skal lægges. På lågen ind til gården er beskrevet hvad der ikke kan tages imod. Affald, som ikke kan modtages her skal afleveres på: Miljøcenter Greve i Ventrupparken 16, 2670 Greve.

Side 6

Der er åben hver dag fra 9 – 20. Du skal altid medbringe dit sundhedskort som adgangskort. Det gælder bl.a. glas (glaslåger, - bordplader m.m.) og andet. Det gælder også fliser, og porcelæn (toilet, håndvaske m.m.) og andet. Du kan læse yderligere på skiltet på lågen.


Velkommen Vaskeriet i Nøddegården Fællesvaskeriet i Grønningen har fået nye maskiner og betalingssystem i 2017. Det nye betalingssystem skal betjenes med en vaskebrik. Med dette betalingssystem kan der nu også reserveres vasketur i vaskeriet. Det kan foregå på systemet i vaskeriet, eller over internettet på www.payperwash.dk under SJÆLLAND og NØDDEGÅRDEN. Vejledning er vedlagt vaskebrikken.

Vaskeriet kan benyttes fra kl. 06 – 24, og må kun benyttes af Grønningens beboere. Adgang til vaskeriet fås med den udleverede vaskebrik. Vaskebrik skal bestilles på Ejendomskontoret og er gratis første gang. Hvis første brik er defekt, ombyttes denne gratis. Erstatningsbrik koster et gebyr på kr. 100,- og kan bestilles på Ejendomskontoret. De ophængte vejledninger skal følges. Vaskeriet skal forlades i pæn og ryddelig stand. Maskiner og kurve skal tømmes efter brug – samme dag, så andre kan benytte dem. Hver morgen bliver glemt tøj hentet af ejendomsfunktionærerne. Tøjet kan herefter afhentes efter henvendelse på ejendomskontoret. Man må ikke komme ekstra vand på maskinerne, idet det ødelægger dem (erstatningsansvar). Priser for brug af vaskeriets forskellige maskiner fremgår af vaskeri-priser. Vaskeriprisen opkræves sammen med huslejen.

Side 7

månedsvis


Grønningens Beboerblad YouSee foreningsnet i Grønningen Grønningen har en aftale med youSee frem til efteråret 2019, omkring foreningsnet, samt levering af TV-signal (Grundpakke). Man betaler for Grundpakken over sin huslejeopkrævning. Alt andet I som beboere måtte lave af aftaler med youSee afregnes direkte med dem.

TV:

Mobil:

Udover Grundpakken (26 kanaler), som du allerede modtager ved indflytning, kan du tilkøbe Mellempakken (36 kanaler) eller Fuldpakken (63 kanaler), eller også kan du vælge 10, 20 eller 36 valgfri kanaler ud over Grundpakken for en måned ad gangen. Dette kræver et kort fra youSee, som skal sidde i dit TV, eller en TV-box fra youSee.

Dette kan også tilbydes i forbindelse med vores foreningsnet.

Bredbånd: Med youSee foreningsbredbånd kan du vælge mellem 8 forskellige hastigheder. Der er ikke krav om at du skal anvende bredbånd fra youSee, men hvis du ønsker at anvende hurtigt bredbånd via Coaxkabel (antennestikket), så er afdelingen låst af en uopsigelig aftale frem til efteråret 2018. Fiber er ikke en del af Grønningen endnu.

Side 8

Du kan læse mere om dette på youSees hjemmeside, snakke med youSee-butikken i Waves, eller ringe til kundeservice på telefon 7070 4040. Husk at nævne, at I hører under en Foreningsaftale. Dette kan betyde rabatter, og personalet er ikke altid opmærksom på dette.


Velkommen Gode råd til at spare på vandet

Grønningen har ikke individuelle vandmålere, så derfor forsøger vi altid at opfordre til at spare på vandet. Har du nogle gode ideer, så lad os høre. Vand er jo særdeles kostbart •

Tag korte bade. Lad ikke brusebadet vare længere end max. 5 min. Du bruger 10 l. vand pr. minut i et brusebad. Du behøver for eksempel ikke at lade vandet løbe, mens du sæber dig ind.

Tjek WC og vandhaner for utætheder. Du skal passe på utætte WC-cisterner og dryppende vandhaner. Selv mindre lækager kan koste 100 kr. årligt. Utætheder kan også ramme nabolejligheden, så gør dig selv og din nabo den tjeneste at meddele det til ejendomskontoret. De udbedrer det så hurtigt som muligt uden udgift for dig, hvis det skyldes slitage.

Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. De bruger ikke mindre vand, fordi der er mindre i dem. (Det samme gælder for strømforbruget). Prisen er den samme - uanset om de er halv- eller helfyldte.

Tandbørstning: Brug et vandkrus – lad ikke vandet løbe.

Undersøg vandforbrug ved ny indkøb. Tjek vaskemaskinen eller opvaskemaskinens vandforbrug, når du står foran en nyanskaffelse. Et stort vandforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med større effektivitet.

Opbevar koldt vand i køleskabet. Stil en kande eller flaske med vand i køleskabet. Du behøver således ikke at lade vandet løbe, hver gang du har lyst til et glas koldt vand.

Skal du vande din have, kan du benytte genbrugsvand fra gårdpumperne.

Side 9


Grønningens Beboerblad Beboerdemokratiet i Grønningen For beboerne, og især for bestyrelsen her i Grønningen betyder beboerdemokratiet meget. I Grønningen holder vi fast i at der er to årlige beboermøder. Et i september, hvor næste års budget skal godkendes, og et i marts hvor regnskabet fra forrige år godkendes. Ved beboermødet har man den bedste mulighed for at påvirke, hvordan bebyggelsens fremtid skal forme sig; der vælger man nemlig en afdelingsbestyrelse, som er beboernes repræsentanter i et samarbejde med driften og BO-VEST. Da beboermødet er øverste myndighed, skal afdelingsbestyrelsen altid arbejde med at efterleve de beslutninger der tages på sådan et møde. Besluttes der f.eks. at der skal laves en større renovering, kan dette medføre huslejestigning. Det er også her, man har mulighed for at komme med sit forslag til beslutning på beboermødet. Det er beboerdemokrati i sin yderste konsekvens. Hvis du har forslag til ændringer der kan være til glæde og gavn for Grønningens beboere, så skriv det ned som et konkret forslag og aflever det i bestyrelsens post-

kasse. Dato vil fremgå af indkaldelsen. Mød op til beboermødet, ellers kan dit forslag ikke behandles. Det er DIN måde at få indflydelse på udviklingen og samarbejdet i vores afdeling. Det er ikke givet at forslaget kan gennemføres, da det kræver flertal for forslaget på mødet, og der kan også være andre faktorer, som gør at det ikke kan lade sig gøre, men det er vigtigt at du kommer frem med dine ideer, da det kan være med til at skabe en bedre hverdag for os alle. VI SKAL JO ALLE VÆRE HER !!

Man kan ikke vedtage noget under punktet Eventuelt - blot til orientering.

Facebook Hvis du som beboer i Grønningen er bruger af Facebook, så har du mulighed for at få nyt fra Grønningen, eller informationer fra og om Greve, som kan være nyttige, direkte i din nyhedsstrøm. På Grønningens hjemmeside www.groenningen.net er link direkte til Grønningens Facebook side. Du kan også finde siden ved at søge efter Grønningen på Facebook. (Bestyrelsen)

Side 10


Velkommen Værkstedet I Grønningen har vi et beboerværksted, som kan anvendes af alle voksne beboere. Her kan man låne værktøj, eller man kan selv bruge værkstedets muligheder - efter aftale med værkstedsgruppen. Normalt skal det lånte afleveres tilbage senest dagen efter, efter aftale med den man låner nøgle af. Værkstedet benyttes under eget ansvar, og børn under 18 år skal være sammen med en voksen. Der skal altid være ryddeligt på værkstedet når man forlader det. Ødelagt eller ikke afleveret værktøj/maskiner skal erstattes. Værkstedet kan anvendes hverdage fra kl. 8-20 og weekend og helligdage fra kl. 8-16. Nøgle kan lånes af værkstedsgruppen, se opslag på værkstedet.

Flaget i Grønningens flagstang kan hejses på runde fødselsdage o.l. efter aftale med bestyrelsens flagmand, Leif. I vinduet på værkstedet er der et opslag, hvor man kan se hvilken anledning der flages for. Man kan også låne nøgle til trækvogn på værkstedet.

Se navne på medlemmerne af værkstedsgruppen på opslag på vinduet til værkstedet

Parkeringspladserne Parkeringspladserne nærmest Aspegården er udelukkende til beboernes personbiler samt deres gæster. Dog kan flyttebiler, Flextrafik, hjemmehjælp og andre nødvendige køretøjer midlertidigt holde på pladsen, mens de har et ærinde.

Campingvogne kan stå i tre dage til klargøring, og igen tre dage til afrigning. Biler og andet må IKKE vaskes på pladserne, da vi ikke har et miljøgodkendt område til dette.

Kassebiler og erhvervsbiler henvises til den ”lille” parkeringsplads ved siden af den store.

Side 11


Grønningens Beboerblad Festhuset Festhuset er beliggende sammen med vaskeriet, lige inden for porten. Adresse: Nøddegården 1. Udlejes kun til beboere i Grønningen, som skal deltage i arrangementet. Udlejning varetages af: Hanne Jensen, som træffes på kontoret, Løngården 1, onsdag i lige uger kl. 18.00 - 19.00 (bagsiden af beboerhuset i Løngården) Der er service og stole og borde til max. 35 personer. Efter krav fra Beredskabsstyrelsen skal dette antal nøje respekteres. Der er rigelig køleskabskapacitet, ligesom der er opvaskemaskine, og to komfurer med ovn og 4 kogeplader. Leje er kr 500,-. Depositum er kr. 1.000,-, som vi kan modregne i, hvis der er ødelagt service, eller festhuset ikke er afleveret i ordentlig stand. Beboeren hæfter for rengøring efter brug.

Side 12


Velkommen Beboerhuset og bestyrelsen. Klubberne kan du læse mere om på de følgende sider Beboerhuset har ikke helt samme standard som Festhuset, men det har sin charme Adresse: Løngården 1. Udlejes kun til beboere i Grønningen, som skal deltage i arrangementet. Udlejning varetages af: Hanne Jensen, som træffes på kontoret, Løngården 1, onsdag i lige uger kl. 18.00 - 19.00 (bagsiden af beboerhuset i Løngården) Der er service og stole og borde til max. 35 personer. Efter krav fra Beredskabsstyrelsen skal dette antal nøje respekteres. Der er rigelig køleskabskapacitet, ligesom der er opvaskemaskine, og komfur med ovn og 4 kogeplader. Leje er kr 300,-. Depositum er kr. 1.000,-, som vi kan modregne i, hvis der er ødelagt service, eller festhuset ikke er afleveret i ordentlig stand. Beboeren hæfter for rengøring efter brug.

Beboerhuset bruges primært af klubberne

Side 13


Grønningens Beboerblad DMK –Det Muntre Køkken Medlemmerne af Det Muntre Køkken hygger sig i klubben hver anden mandag. Hver anden gang er det om eftermiddagen, hvor man taler om løst og fast over en kop kaffe, og samtidig planlægger man, hvilke ture man vil tage på. Den anden gang er det til spisning om aftenen, hvor medlemmerne skiftes til at lave mad. Hvis der er en der holder fødselsdag, fejrer man fødselaren. En gang om året tager klubben på en sommerudflugt til Dyrehaven, hvor man spiser den medbragte mad ved Peter Liep. Hver især laver en ret til jule- og påskefrokost, eller også går man ud og spiser. Hvis vejret er til det, spilles der petanque eller kongespil. Klubben har eksisteret siden 2009. Du er velkommen til at kigge forbi i åbningstiden.

Syværkstedet Syværkstedet har ikke status af klub. Her kan beboerne få hjælp til at reparere deres sytøj. Eller man kan lære at sy og strikke. Hvis ikke man skal lave noget til sig selv, kan man sy til dem, der ikke har så meget. Syværkstedet er åbent om mandagen i ulige uger fra kl. 14. Så er der kaffe og te på kanderne, og man skiftes flittigt til at bage eller tage brød med til kaffen. Det betaler man 5 kr for. Fællesskabet er meget vigtigt i Syværkstedet. Når der ikke længere er behov for hjælp, går man hjem. Som en har udtrykt det: ”Jeg kom for at låne symaskinen for at sy mit sengetøj. I sagde til mig: Jamen drik først lige en kop kaffe. Og hvor er jeg glad for det, ellers var jeg bare gået igen”. Indtil nu er mange slags projekter gået igennem værkstedets hænder.

Side 14

Ingen opgave er for stor, men nogle gange tager det blot ”en rum tid”. Visionen om, at man altid kan sy til dem, der har mindre end os, betyder, at man indtil videre har støttet de handlede kvinder i København og enlige mødre. Du er velkommen til at kigge forbi i åbningstiden.


Velkommen NAL –Seniorklubben i Grønningen Formålet med senior- og pensionistklubben i Grønningen er, at man skal skabe et netværk for medlemmerne. Netværket skal fungere, hvis nogen bliver ramt af sygdom. Så kan man hjælpe hinanden med praktiske ting.

Klubben hedder NAL: (Nøddegårdens, Aspegårdens & Løngårdens senior- og pensionistklub). Klubben er upolitisk. Du er velkommen til at kigge forbi i åbningstiden.

Fra september til juni mødes NAL hver tirsdag eftermiddag til fælles kaffebord. Hver anden torsdag spiser man sammen, og madlavningen går på omgang blandt de fleste medlemmer. Der er omkring 80 sammenkomster i sæsonen. Der arrangeres også en årlig skovtur. Overskriften for skovturen er, at den skal indeholde natur, gerne lidt kultur og frem for alt en god frokost. Flere medlemmer har også fundet sammen i små kortklubber. Man betaler et halvårligt kontingent på 80 kr til klubben.

Husorden Informationerne i denne velkomstfolder kan ikke stå alene. I Grønningens Husorden står flere oplysninger om god takt og tone i en bebyggelse, hvor man selvfølgelig tager hensyn til hinanden. F.eks. larmer man ikke om natten. Husorden og vedligeholdelsesreglementet udleveres sammen med flyttemappen, når man overtager nøglerne til lejligheden. Vores husorden er sidst opdateret på et beboermøde den 15. september 2015 Med venlig hilsen Bestyrelsen Vi skal alle være her.

Side 15


Vi skal alle være her! GRØNNINGEN

Grønningens bestyrelse: René Fuglsang Karin Tannebæk Niels Engsig Erling Dujardin (ED) Mehmet Zeki Dogru Hanne Jensen Samt Leif Guldberg

Formand Kasserer Medlem Redaktør Medlem 1.suppleant festhusudlejning 2.suppleant

Brug vores hjemmeside www.groenningen.net Vidste du, at du nu kan maile til ejendomskontoret.

Email: afd_15_groenningen@fuglsangs.net Kontor: Løngården 1 2670 Greve (på bagsiden af beboerhuset)

Ejendomskontoret Ejendomskontoret i Grønningen: Aspegården 2 Telefon: 43 90 75 11 Email: afd65@BO-VEST.dk (forvent 2-3 dages svartid)

HUSK at tage hensyn til dine naboer. Følg husordenens anvisninger på boretider.

Personlig henvendelse Mandag 17.00 -18.00 Tirsdag og Torsdag 07.30 -08.00

Har du brug for andet værktøj, så er det en opgave for værkstedet.

Telefonisk henvendelse Mandag 16.30 -17.00 Tirsdag og Torsdag 08.00 -08.30

Opslag med nøgleansvarlige hænger i vinduet /døren på værkstedet

Onsdag og fredag: ingen ekspedition. Skal du låne boremaskine og bor så aftal dette med ejendoms-kontoret. Ved svigt i støre omfang af : vand, varme, el eller brud på kabler, hvor følgeskader må anses for uundgåelige

Ved svigt i TV-forsyning kontaktes

Telefon 70 25 26 32

Telefon 80 80 40 50

Følg os på facebook. Brug linket på vores hjemmeside www.groenningen.net


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.