Årsberetning
2025
Årsberetningen omhandler
Danske Gymnasiers politiske arbejde, rådgivning og aktiviteter i 2025
Forord
En sen tirsdag aften i februar i år præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sammen med den øvrige regering, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti ”Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)” på et pressemøde i Børne- og Undervisningsministeriet.
Med aftalen blev det også slået fast, at hf, 10. klasse og eux nedlægges, adgangskravene til de treårige gymnasieuddannelser skærpes, at der venter en reform af de treårige gymnasieuddannelsers indhold og struktur, der skal styrke uddannelsernes faglige niveau, og at der skal laves en ny fælles institutionslov for alle institutioner, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser.
Med andre ord betyder aftalen, at der i de kommende år kommer til at ske historisk store forandringer i uddannelses- og institutionslandskabet på ungdomsuddannelsesområdet. Derfor har aftalen fyldt stort set alt i Danske Gymnasiers politiske arbejde gennem 2025.
Som udløber af aftalen nedsatte regeringen i april en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til indhold og struktur på epx. Ekspertgruppen afrapporterer til december. I juni kom den første epxdelaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet og i november kom den anden delaftale om indhold af gymnasiale enkeltfag. Inden året er gået forventes flere delaftaler, ligesom det er forventningen, at regeringen i starten af det nye år nedsætter en ekspertgruppe, der skal forberede den kommende reform af de treårige gymnasiale uddannelser.
Det har mildt sagt været et hæsblæsende politisk år på gymnasieområdet og dermed i Danske Gymnasier. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til alle jer medlemsskoler. Tak for den store opbakning, I har givet foreningen i en for sektoren historisk vigtig tid, som også er præget af stor usikkerhed. Fremtiden ser helt forskellig ud alt efter lokale forhold som bystørrelse, demografi, naboskoler og hf-aktivitet. Tak for jeres mange bidrag, tilbagemeldinger og konstruktive forslag til, hvordan vi som forening bliver medskabere af en reform, der skal styrke faglige kompetencer og trivsel for fremtidens gymnasieelever. Jeres opbakning, engagement og aktive deltagelse bliver helt afgørende for gymnasiernes fremtid.
Med venlig hilsen
Indhold
Forord
Foreningens politiske arbejde
05 Ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)
06 Nedlæggelse af hf
06 Den første delaftale
06 Proces og pejlemærker for nyt institutionslandskab
08 Ny fælles institutionslov
08 Den anden delaftale
08 Reform af de treårige gymnasieuddannelser
09 Højere adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser
10 Ingen økonomiske forringelser i fremtiden
10 Ny karakterskala
10 AI i undervisning og eksamen
11 Digital teknologi som nyt fag
11 Sprog
Arbejdsgrupper pr. 1. oktober 2025 02 18 15 13 05 20 21
Arbejdet med foreningens nye strategi
Rådgivning og ledernes kompetenceudvikling
15 Personalejura
16 Sager om formodet snyd
16 Økonomi
16 GDPR
16 Elevsager
16 Uddannelsernes indhold
16 Kurser
Aktiviteter i 2025
Bestyrelsen
Bestyrelsen
Foreningens politiske arbejde
De politiske beslutninger om det fremtidige uddannelses- og institutionslandskab har været altoverskyggende i foreningens politiske arbejde i året, der er gået. Danske Gymnasier har gennem dialog med politiske partier, Børne- og Undervisningsministeriet og forskellige samarbejdspartnere i løbet af hele 2025 arbejdet aktivt for at få indflydelse på indhold af og struktur for fremtidens uddannelses- og institutionslandskab.
Ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx)
Med den politiske aftale om epx besluttede aftalepartierne, at der fra 2030 etableres en toårig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse med mulighed for et års overbygning. På epx skal det didaktiske og pædagogiske fokus være en helhedsorienteret tilgang til læring, hvor teoretisk viden og praktiske færdigheder anvendes sammen. Den toårige epx giver adgang til erhvervsog erhvervsakademiuddannelser samt visse professionsbacheloruddannelser. Med overbygningen gives adgang til alle professionsbacheloruddannelser.
Børne- og undervisningsministeren nedsatte 14. april 2025 en ekspertgruppe, som den 1. december 2025 skal komme med anbefalinger til indhold og struktur på epx. Ekspertgruppens anbefalinger vil udgøre afsættet for de politiske forhandlinger i 2026 om indhold og struktur på epx. I tilknytning til ekspertgruppen er der nedsat en følgegruppe, som Danske Gymnasier deltager i. Danske Gymnasier har løbende leveret skriftlige indspil til de forskellige temaer, ekspertgruppen har drøftet.
Danske Gymnasier anerkender behovet for et godt ungdomsuddannelsestilbud til unge, som ønsker at gå en mere praksisrettet vej kombineret med et alment fokus. Foreningen har med det udgangspunkt taget aktiv del i drøftelser af indhold og struktur for epx. Foreningen har også præsenteret en række anbefalinger til epx’ tilrettelæggelse for både ekspertgruppen, børne- og undervisningsministeren og andre politikere og interessenter. Danske Gymnasier har blandt meget andet påpeget følgende:
• Epx skal være så attraktiv for unge, at de selv vælger uddannelsen til, og en høj andel af dem gennemfører. Det kan blandt andet sikres gennem en stærk skolekultur, et godt ungdomsmiljø, stærke fællesskaber og sammenhæng i uddannelsens faglige elementer.
• Der skal i udviklingen af epx tænkes nyt i koblingen mellem teoretisk og praksisorienteret indhold. Samtidig er det afgørende, at der tages højde for, at uddannelsen skal være realiserbar i praksis, og at der ikke eksperimenteres med alle uddannelsens elementer. Det betyder blandt andet, at epx skal bygge på gode erfaringer fra andre ungdomsuddannelser, herunder de uddannelsestilbud, der nedlægges som f.eks. hf.
Epx skal rumme en divers målgruppe med et bredt spænd i såvel sociale kompetencer som faglige forudsætninger og interesser. Det betyder, at epx på den ene side skal kunne give nogle elever en grundfaglig styrkelse og en skoledag med en klar struktur og støtte, mens epx på den anden side skal sikre, at de elever, der skal læse videre efter epx, tilegner sig reelle studiekompetencer til de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som en epx-eksamen giver adgang til.
• Der skal sikres en national standard, så epx-eleverne i både boglige og praksisrettede fag møder samme høje faglige niveau, uanset hvor de går i skole. Samtidig skal de faglige niveauer være sammenlignelige på tværs af uddannelser i de fag, der findes på
flere gymnasiale uddannelser. Det skal sikre, at studenter fra forskellige gymnasiale uddannelser er ligestillede, når det handler om muligheden for at blive optaget på og gennemføre en videregående uddannelse.
Nedlæggelse af hf
Som følge af oprettelsen af epx blev det med aftalen også endeligt slået fast, at hf afskaffes fra 2030. Danske Gymnasier har ved adskillelige lejligheder gjort opmærksom på vigtigheden af, at erfaringerne fra hf bringes med ind i epx’en. Danske Gymnasier har over for både børne- og undervisningsministeren og epx-ekspertgruppen understreget, at det er afgørende, at det faglige og rummelige miljø, som hf-lærere og -ledere skaber i dag, bringes med videre på epx. Samtidig har det været foreningens politik at arbejde målrettet for, at hf-skolerne understøttes ordentligt i den forandring, de står overfor i de kommende år, uanset om det er at blive klar til at udbyde epx, at fusionere eller at afvikle deres udbud.
Den første delaftale
Den første delaftale fra 11. juni 2025 udmønter de første dele af epx-aftalen. For det første indeholder delaftalen proces og pejlemærker for den strukturelle omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet. For det andet beskriver delaftalen, hvad den nye fælles institutionslov vil indeholde.
Proces og pejlemærker for nyt institutionslandskab
Det fremgår af delaftalen, at intentionen med en omlægning af institutionslandskabet er at understøtte god geografisk dækning af socialt og fagligt bæredygtige institutioner. Børneog Undervisningsministeriet vil igangsætte en lokal proces for omlægning af landskabet med inddragelse af blandt andet selvejesektoren. Der udpeges en opmand, som kan bistå med at finde løsninger ved lokale uenigheder. Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer den endelige beslutning om et nyt uddannelses- og institutionslandskab efter drøftelse med partierne bag den politiske aftale. Omlægningen af institutionslandskabet vil tage afsæt i fire pejlemærker:
1. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i byskoler i mindre byområder
2. Konsolidering af udbud af gymnasiale uddannelser i mellemstore byområder
3. Konsolidering af udbud af erhvervsuddannelser i områdeskoler
4. Konsolidering af eksisterende voksenuddannelsescentre.
Danske Gymnasier påpegede over for forhandlingspartierne, at hvis epx skal blive en succesfuld gymnasial uddannelse, er det afgørende, at den bliver en attraktiv uddannelse i egen ret. Derfor er det også positivt, at epx-institutioner kommer til at aflægge formålsregnskab for epx. Formålsregnskaberne vil kunne anskueliggøre, om epx-taxameteret bruges efter formålet.
Ifølge delaftalen vil udbudsplaceringen af epx ske ud fra en samlet vurdering af, hvilke institutioner der bedst kan opfylde fire generelle og sidestillede hensyn:
1. Attraktive ungdomsmiljøer
2. Erhvervsrettede undervisningsmiljøer
3. Professionsrettede undervisningsmiljøer
4. Relevante bygningsfaciliteter.
Hertil kommer, at der i større byer vil blive taget hensyn til en balanceret elevsammensætning samt geografisk spredning af udbud, og at der uden for større byer vil blive taget hensyn til at understøtte geografisk udbud af gymnasie- og erhvervsuddannelser.
Danske Gymnasier har arbejdet for, at erfaringer fra det gymnasiale område bliver brugt i etableringen af attraktive ungdomsmiljøer på epx og spiller en rolle i placeringen af epx. Dette samt en bred forståelse af bygningsfaciliteter som både undervisningslokaler, værksteder, simulationsog faglokaler fremgår af aftalen. Det gør det muligt for gymnasierne at være en aktiv medspiller i placeringen af epx og bidrage med erfaringer med at skabe en stærk skolekultur og et godt ungdomsmiljø gennem både
“De faglige niveauer skal være sammenlignelige på tværs af uddannelser i de fag, der findes på flere gymnasiale uddannelser.”
konkrete erfaringer med fællesskabsskabende aktiviteter og etablering af stærke klassefællesskaber og elevdemokrati.
Ny fælles institutionslov
Danske Gymnasier har i en årrække arbejdet for, at alle institutioner får mulighed for at blive godkendt til at udbyde alle ungdomsog voksenuddannelser, da det vil bidrage til at sikre et bredt uddannelsesudbud og undgå, at unge afskæres fra en bestemt gymnasial uddannelse på grund af lang transporttid. Det blev med aftalen om en ny fælles institutionslov en realitet. Med den nye fælles institutionslov følger også to andre anbefalinger fra Danske Gymnasier: For det første underlægges alle institutioner den offentlige forvaltning. Dermed vil alle institutioners sagsbehandling være underlagt samme krav i henhold til forvaltnings- og offentlighedsloven. For det andet sker der en ligestilling af alle institutioner i forhold til at skulle stille lokaler til rådighed for folkeoplysende virksomhed, jf. folkeoplysningsloven.
I den nye fælles institutionslov kommer der også fælles regler for institutionernes bestyrelsessammensætning.
Der vil med den nye fælles institutionslov blive stillet krav om, at institutionens leder eller en relevant afdelingsleder har undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den relevante uddannelses fagrække på alle uddannelser, der udbyder gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier arbejdede for, at kravet om undervisningskompetence skulle gælde for den øverste leder - ligesom det er tilfældet på de almene gymnasier i dag – for at sikre god pædagogisk og faglig ledelse på gymnasierne. I aftalen fremgår det, at der vil blive stillet krav om undervisningskompetence hos enten institutionens leder eller den relevante afdelingsleder.
Der kommer med den nye fælles institutionslov også krav om tydelig ledelsesforankring af ansvaret for institutionen. Det betyder blandt andet, at et uddannelsessted, der ligger adskilt fra institutionens hovedadresse skal have lokal ledelsesforankring. Selvom det ikke betyder, at institutionens øverste leder har udbuds-
stedet som sit primære arbejdssted, som Danske Gymnasier har arbejdet for, er det positivt, at tydelig og lokal ledelsesforankring er blevet en del af aftalen.
Danske Gymnasier er også glade for, at det af den nye fælles institutionslov eksplicit fremgår, at eleverne har ret til at danne et elevråd, og at institutionens ledelse skal understøtte elevrådet.
Den anden delaftale
I november blev endnu en delaftale forhandlet på plads. Den indebærer, at hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag fra skoleåret 2030/31. De gymnasiale enkeltfag viderefører et fleksibelt enkeltfagssystem, som også kan sammenstykkes til en gymnasial enkeltfagseksamen. Foreningen er glad for aftalen, der også bekræfter, at det fortsat vil være muligt at anvende enkeltfagene til særligt tilrettelagte forløb for elever fx med forskellige diagnoser, der har brug for ekstra fleksibilitet, støtte og struktur, lige som det er muligt med treårig hf i dag.
Reform af de treårige gymnasieuddannelser
Danske Gymnasier mener, at det er tid til en strukturel og indholdsmæssig reform af stx, der styrker faglighed, fordybelse og fællesskab. Derfor skal studieretningsstrukturen afskaffes. I den nye struktur skal eleverne møde andre unge på tværs af faglige områder, niveauer og sociale baggrunde. Stamklassen skal være den bærende enhed i hele uddannelsesforløbet, og eleverne skal tone deres uddannelse gennem valg af fag. Stx skal fortsat stå på en bred almen fagrække, der bidrager til elevernes viden, deres kompetencer til at anvende viden og ikke mindst deres evne til at forholde sig til egen viden og egne kompetencer. Men alle elever skal møde en forenklet og fornyet fagrække, der giver rum til mere faglig fordybelse end i dag. Den nye struktur og fagrække skal fremme naturvidenskab og sprog, og kunne rumme nye fagligheder som for eksempel digital teknologi. Stx skal fortsat være både studieforberedende og almendannende samt være adgangsgivende til alle videregående uddannelser.
Foreningen foreslår konkret, at studieretningsstrukturen erstattes med to faglige hovedindgange, som eleverne vælger inden skolestart. I slutningen af 1.g vælger eleverne en studiepakke inden for hovedindgangen. Det betyder, at grundforløbet afskaffes.
Regeringen har varslet en reform af de treårige gymnasiale uddannelser, og det forventes, at der nedsættes en ekspertgruppe herom i starten af 2026. Foreningen samarbejder med Danske Erhvervsskoler og -GymnasierLederne om et fælles indspil til reformen af de treårige gymnasiale uddannelser.
Højere adgangskrav til de treårige gymnasieuddannelser
Som et led i aftalen om epx-reformen bliver adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx, hævet til 6 fra 2030. For stx-elevernes vedkommende betyder det, at 14 pct. af de elever, der i dag går på stx, ikke ville være kommet ind, hvis det skærpede karakterkrav havde været gældende ved årets optag. Ser man bredt på alle de treårige gym-
“Foreningen foreslår, at studieretningsstrukturen erstattes med to faglige hovedindgange, som eleverne vælger inden skolestart.”
nasiale uddannelser, ville et skærpet karakterkrav have ramt 17 pct. af årets optagne elever.
Ingen økonomiske forringelser i fremtiden
Efter den store taxameteromlægning med finansloven for 2025 er foreningen opmærksom på at arbejde for, at der ikke sker yderligere forringelser i skolernes økonomi i de kommende år som følge af ændringerne i både uddannelses- og institutionslandskabet.
Ny karakterskala
Regeringen præsenterede i starten af november et udspil til en ny karakterskala. Udspillet imødekommer i stort omfang uddannelsessektorens ønsker til ændringer, og foreningen har taget godt imod det. Foreningens politik er, at minus-karakteren skal fjernes. Der skal være mindre afstand mellem karaktererne på midten. Og trinbeskrivelserne skal ændres fra at være fokuseret på fejlfinding i forhold
til målopfyldelsen til i højere grad at forholde sig til den enkelte præstations styrker og svagheder. Karakterskalaen bør også fortsat kunne oversættes og anvendes i international sammenhæng. Udspillet skal forhandles politisk, inden den nye karakterskala kan blive til virkelighed.
AI i undervisning og eksamen
Generativ AI har gjort sit indtog i uddannelsessektoren og rodfæstet sig. Der er flere og flere medlemsskoler, som aktivt inddrager AI i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) lavede i sommeren 2025 forsøg med AI til eksamen, hvilket har afledt et yderligere forsøg i engelsk A til næste sommer. Det er foreningens politik, at der skal laves flere forsøg med procesorienterede og virkelighedsnære prøveformer. Der skal være en sammenhæng til en virkelighed med AI, og derfor skal AI kunne anvendes i både undervisningen og til elevernes eksamener. I forhold til AI i
undervisningen er det foreningens politik, at der er behov for efteruddannelse af gymnasielærerne, da det er vigtigt, at lærerne kan klæde eleverne godt på til at håndtere muligheder såvel som udfordringer ved AI.
Digital teknologi som nyt fag
Foreningen mener, at der er et behov for, at unge klædes på til at kunne navigere i en virkelighed med generativ AI. I dag har elever mulighed for at vælge det mere teknisk-orienterede fag Informatik. Det betyder, at det kun er et meget lille udsnit af studenterne, som har viden om digital teknologi. Det er foreningens politik, at alle studenter skal møde faget Digital teknologi i gymnasiet. Digital teknologi skal være et selvstændigt og obligatorisk fag. Herudover skal fagligheden kunne integreres i de eksisterende gymnasiefag. Et selvstændigt fag giver mulighed for at skabe en stærk faglighed og en stærk faglig identitet båret af dedikerede undervisere. Danske Gymnasier har sammen
med Videnscenter for Digital Teknologiforståelse udarbejdet en læreplan for faget.
Sprog
Foreningen besluttede, at den mangeårige arbejdsgruppe for sprog ikke skulle forlænges, da arbejdsgruppens kommissorium udløb i sommeren 2025. Ikke fordi det er lykkedes at vende den negative spiral omkring elevernes dalende interesse for fremmedsprog, men for at sikre, at arbejdet med sprogfagene tænkes ind i foreningens samlede strategi for reform af stx-uddannelsen. Her er det foreningens politik, at sprog skal være den ene af to faglige hovedindgange, som eleverne skal vælge, inden de påbegynder deres stx-uddannelse. For at få input til arbejdet med sprog inviterede foreningen i efteråret en lang række interessenter på sprogområdet til en rundbordssamtale om blandt andet aftagernes forventninger til studenternes sproglige færdigheder.
Arbejdet med foreningens nye strategi
Danske Gymnasiers nuværende strategi, Uddannelse skaber samfund, udløber i 2025. I 2024 pågik derfor en proces med at udarbejde en ny strategi for foreningen med inddragelse af medlemsskolerne. I lyset af de store politiske udmeldinger om et nyt uddannelses- og institutionslandskab og usikkerheden om, hvordan de ville udmønte sig, besluttede bestyrelsen imidlertid i oktober 2024 at udskyde vedtagelsen af en ny strategi til generalforsamlingen i 2025.
Grundet direktørskiftet i foreningen i forsommeren blev strategiarbejdet yderligere udskudt. Ved et strategiseminar i august tog bestyrelsen på ny hul på arbejdet med den nye strategi. I lyset af de planlagte store forandringer i uddannelses- og institutionslandskabet vurderer bestyrelsen, at der er brug for en strategi, der kun løber frem til og med 2028 – og som sætter tydelig retning for Danske Gymnasiers arbejde i de kommende år, herunder hvad foreningen skal bruge tid og ressourcer på.
Den første inddragelse af medlemsskolerne fandt sted ved regionsmøderne i september og oktober, hvor bestyrelsesmedlemmerne præsenterede strategiens titel, Fælles om faglighed – strategi i en reformtid, samt strategiens opbygning og forslag til indledende tekster og pejlemærker for strategiens afsnit. Medlemsskolerne gav input til tekster og pejlemærker. På den baggrund reviderede bestyrelsen strategiudkastet, og herefter blev det sendt i høring blandt medlemsskolerne i oktober. Bestyrelsen reviderede igen strategiudkastet på baggrund af høringen med henblik på, at 2028-strategien kan vedtages på generalforsamlingen i 2025.
Rådgivning og ledernes kompetenceudvikling
Der er på foreningens medlemsskoler stor bevidsthed om rettigheder og formalia i sagshåndteringen. Der er derfor i sekretariatet betydeligt fokus på at kompetenceudvikle lederne i hele landet. Det sker ved at understøtte lederne gennem en-til-en rådgivning, kurser, webinarer samt løbende vejledning.
I 2025 har rådgivningen særligt haft fokus på personalejura, elevsager, overenskomstforhold, økonomi, GDPR, ophavsret og studieadministrative systemer.
I de kommende år vil Danske Gymnasier i sin rådgivning sætte fokus på de kommende ændringer i uddannelses- og institutionslandskabet for at hjælpe de medlemmer, der måtte stå foran store ændringer frem mod 2030.
Personalejura
Sekretariatet har igen i 2025 oplevet stor efterspørgsel fra medlemsskolerne på juridisk bistand i forbindelse med, at mange gymnasier har måttet gennemføre personaletilpasninger. Tilpasningerne skyldes faldende elevtal, der har medført opgavebortfald og færre klasser og hold.
Sekretariatet oplever fortsat efterspørgsel på rådgivning i sager om arbejdstid på såvel GL-overenskomstens område som for ansatte, der er omfattet af Statens arbejdstidsaftale.
Endelig har implementeringen af OK24 givet anledning til behov for juridisk bistand, særligt
“Fremover vil
Danske Gymnasiers rådgivning have fokus på de kommende ændringer i uddannelsesog institutionslandskabet.”
i forhold til afklaring af rammerne for ophævelsen af samlingspasningstillægget mv.
Sager om formodet snyd
Sekretariatet har i år modtaget færre henvendelser om formodet snyd til eksamen ved brug af AI. Sekretariatet er dog af den opfattelse, at der ikke er færre snydeformodninger, men at den målrettede indsats, der blev gennemført sidste år, har været en hjælp for skolerne, som i højere grad selv håndterer sagerne. Sekretariatet har til gengæld, udover den almindelige mængde af henvendelser om snyd, oplevet en stigning i sager vedrørende eksamensklager og snyd ved optagelsesprøverne.
Økonomi
Den store taxameteromlægning med finansloven for 2025 har i år også afstedkommet mange spørgsmål om tilskud og taxameter-
systemet. Ligeledes giver de faldende elevtal mange steder anledning til spørgsmål om skolernes langsigtede budgetter og justering af skolens ressourcer som følge af de faldende tilskudsindtægter.
GDPR
Sekretariatet har også rådgivet medlemsskolerne om GDPR-spørgsmål. Det har især handlet om monitorering af de interne prøver ved hjælp af software, anvendelse af billeder, hjælp til udformning af erklæringer og følgebreve samt generelle spørgsmål om den enkelte skoles efterlevelse af Databeskyttelsesforordningen. I år trådte AI-forordningen i kraft, hvilket har medført en række henvendelser fra medlemsskolerne om både kravene i forordningen og samspillet med Databeskyttelsesforordningen.
Elevsager
Der har igen i år været et stigende antal henvendelser, hvor skolerne søger sparring og rådgivning i elevsager og sager om forvaltningsret.
Uddannelsernes indhold
Sekretariatet har igen i 2025 modtaget mange henvendelser vedrørende hjælp til udmøntning af lov om de gymnasiale uddannelser. Det har særligt omhandlet reglerne for sygeundervisning, grundlag for at nægte oprykning samt fællestimer og tværgående undervisningsaktiviteter.
Kurser
Gennem en årrække har foreningen udbudt kurser for gymnasieledere for at supplere eksisterende kompetencegivende uddannelser med fokus på både aktuelt ledelsesrum, teori og praksisnære ledelsesudfordringer for gymnasieledere. Kurserne udvikles løbende på baggrund af særligt kursisternes evaluering og tilbagemeldinger. Tilfredsheden med kurserne er generelt høj.
Aktiviteter i 2025
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde (2/12-2024)
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 4. undervisningsgang (4/12-2024)
• Kursus: Svære samtaler - 2. undervisningsgang (5/12-2024)
• Kursus: Klar til ledelse2. modul (9-10/12-2024)
• Bestyrelsesmøde (12/12-2024)
DECEMBER 2024
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde (8/1-2025)
• Opfølgningsdag på kursus for nye pædagogiske ledere (22/1-2025)
• Strategiseminar for bestyrelsen og PL-udvalget (21/1-2025)
• Bestyrelsesmøde (22/1-2025)
• Kursus for nye rektorer og vicerektorer (29-31/1-2025)
• Kursus: Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivselKøbenhavn (22/1-2025)
JANUAR
• Ekstraordinær generalforsamling (13/3-2025)
• Bestyrelsesmøde (27/3-2025)
MARTS
FEBRUAR
• Arbejdsmiljøseminar 2025 (6-7/2-2025)
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde (21/2-2025)
• Ledelsestræf 2025 (27-28/2-2025)
• Udgivelse: Inspirationskatalog med indsatser for at fremme trivsel blandt gymnasieelever
APRIL
• Konference: AI i gymnasier - og andre nye digitale metoder til fagfornyelse (3/4-2025)
• Kursus om arbejdstid (9/4-2025)
• Webinar med STIL om uddannelsesstatistik: Lær at arbejde med data om jeres gymnasium (9/4-2025)
• Kursus: Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (22-24/4-2025)
• Regionsmøde Sjælland (23/4-2025)
• Regionsmøde Hovedstaden (23/4-2025)
• Medlemsdag for Gymnasieskolernes Klimaalliance (24/4-2025)
• Bestyrelsesmøde (1/5-2025)
• Regionsmøde Syddanmark (5/5-2025)
• Regionsmøde Midtjylland (19/5-2025)
• Regionsmøde Nordjylland (27/5-2025)
• Regionsmøde Midtjylland (21/8-2025)
• Bestyrelsesseminar (26-27/8-2025)
AUGUST
² JUNI
• Bestyrelsesmøde (3/6-2025)
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde (10/6-2025)
• Folkemøde 2025 (12-14/6-2025)
• Virtuelt medlemsmøde om den politiske aftale om uddannelses- og institutionslandskabet (25/6-2025)
SEPTEMBER
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter –1. undervisningsgang (4/9-2025)
• Kursus for nye pædagogiske ledere (11-12/9-2025)
• Regionsmøde Sjælland (16/9-2025)
• Regionsmøde Nordjylland (18/9-2025)
• Regionsmøde Syddanmark (22/9-2025)
• Gymnasiernes Klimahandledag (19/9-2025)
• Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (30/9-2/10-2025)
• Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (30/9-2/10-2025)
• Bestyrelsesmøde (1/10-2025)
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 2. undervisningsgang (2/10-2025)
• Kursus: Økonomistyring på gymnasierne (2-3/10-2025)
• Kursus: Svære samtaler - 1. undervisningsgang (3/10-2025)
• Kursus: Klar til ledelse - 1. modul (9-10/10-2025)
• Regionsmøde Hovedstaden (9/10-2025)
• Kursus: Ledelse af personalet –hvad siger juraen? (23-24/10-2025)
• Kursus: Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel –Odense (21/10-2025)
• Kursus: Sociale medier –for øvede (29-30/10-2025)
• SU-grundkursus for alle samarbejdsudvalgsmedlemmer på gymnasierne (30/10-2025)
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 3. undervisningsgang (30/10-2025)
OKTOBER
• Bestyrelsesmøde (5/11-2025)
• Kursus: Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring (11-12/11-2025)
• Kursus: Når elever klager (14/11-2025)
• Årsmøde 2025 (26-28/11-2025)
• Kursus: Realisering af strategien (19-20/11-2025)
Bestyrelsen
Maja Bødtcher-Hansen Formand Frederiksberg Gymnasium
Anna Amby Frejbæk Næstformand i Vest Støvring Gymnasium
Jakob Stubgaard Næstformand i Øst Vordingborg Gymnasium & HF
Thomas Svane Christensen
Regionsmedlem Nordjylland Frederikshavn Gymnasium
Lars Erik Nielsen
Regionsmedlem Midtjylland Skive Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl
Regionsmedlem Midtjylland Skanderborg Gymnasium
Jesper Hasager Jensen
Regionsmedlem Syddanmark Svendborg Gymnasium
Lars Amdisen Bossen
Regionsmedlem Syddanmark Vejen Gymnasium og Erhvervsskole
Steffen Møllegaard Iversen
Regionsmedlem Sjælland Køge Gymnasium
Thomas Hyldal
Regionsmedlem Hovedstaden Gefion Gymnasium
Niels Hjølund Pedersen
Regionsmedlem Hovedstaden Nærum Gymnasium
Arbejdsgrupper
Pr. 1. oktober 2025
UDVALGET FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
Thorbjørn Lind (formand) Aalborghus Gymnasium
Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
Peter Axelsen Egaa Gymnasium
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Martin Nikolaj Bjerre Clausen Varde Gymnasium
Gitte Engelund Sorø Akademi
DIGITALISERINGSUDVALGET
Thomas Hyldal (formand) Gefion Gymnasium
Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium
Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF
Jesper Hasager Jensen Svendborg Gymnasium
Henrik Boberg Bæch Espergærde Gymnasium og HF
Claus Reinholdt Campeotto Birkerød Gymnasium
Gitte Engelund Sorø Akademi
ARBEJDSGRUPPEN FOR HF
Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium og HF
Tania Sheikh Larsen HF-Center Efterslægten
Dinna Balling Horsens HF & VUC
Lena Søllingvrå Lindblad Randers HF & VUC
Marianne Leth Weile Frederiksberg HF
Susanne Kirkegaard Thomsen Aabenraa Statsskole
Thomas Svane Christensen Frederikshavn Gymnasium
Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium
Birgitte Hedegaard Vejen Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted NEXT Vestskoven Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR ØKONOMI
Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium
Anna Amby Frejbæk Støvring Gymnasium
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Lars Erik Nielsen Skive Gymnasium
Dorte Hosbond Johansen Aurehøj Gymnasium
Louise Skov Lundby Vejen Gymnasium og hf
Kasper Aaby Herning Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR LEDELSESUDVIKLING
Anna Amby Frejbæk (formand) Støvring Gymnasium
Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium
Peter Axelsen Egaa Gymnasium
Marianne Munch Svendsen Gymnasieskolernes Lederforening (rektor på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus)
Lars Korslund Nielsen Gymnasieskolernes Lederforening (uddannelsesleder på Hasseris Gymnasium)
Helle Vestergaard Gymnasiernes Bestyrelsesforening (bestyrelsesformand ved Horsens Gymnasium og HF)
Lars Wonsild Gymnasiernes Bestyrelsesforening (Sekretariat)
ARBEJDSGRUPPEN FOR OK26
Maja Bødtcher-Hansen (formand) Frederiksberg Gymnasium
Jakob Stubgaard Vordingborg Gymnasium og HF
Thomas Hyldal Gefion Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Camilla Rye Jørgensen Egedal Gymnasium og hf
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Jakob Schiødt Nærum Gymnasium
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR CENSORUDLIGNING
Lars Bernack
Ingrid Jespersens Gymnasium
Jeppe Bergstedt Sct. Knuds Gymnasium
Svend F. Sørensen Støvring Gymnasium
Katja Elm Roskilde Gymnasium
Susanne Jensen Bredal VUC Vest
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Publikationen er udgivet i november 2025
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K
danskegymnasier.dk
Foto | Klaus Bo + Bjarke Ørsted + Michael Jensen
Layout | Julie Asmussen