Inspirationskatalog - trivselsindsatser 1.0 (002)

Inspirationskatalog med indsatser til at fremme trivsel blandt gymnasieelever

Side 2 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

Forord På de almengymnasiale uddannelser i Danmark arbejder ledelser og lærere hver dag med at skabe de bedste rammer for, at eleverne trives fagligt og socialt. Arbejdet er blevet sat under lup de senere år, hvor medierne har haft mange historier om unges stigende mistrivsel, og spørgsmålet har fyldt på den politiske dagsorden. Samtidig oplever mange gymnasier en stigning i antallet af elever med trivselsudfordringer.

Dette gav anledning til, at Danske Gymnasier i foråret 2023 nedsatte en trivselsarbejdsgruppe, bestående af en række rektorer og en uddannelsesleder fra almene gymnasier. Formålet med arbejdsgruppen er bredt: Den skal tilvejebringe mere viden i foreningen og inspirere foreningens medlemsskoler til trivselsindsatser, og den skal komme med politiske anbefalinger til strukturelle trivselsfremmende ændringer.

Som led i arbejdet har trivselsarbejdsgruppen udarbejdet dette inspirationskatalog med indsatser til at fremme trivsel blandt gymnasieelever. Kataloget bygger på en undersøgelse blandt Danske Gymnasiers medlemmer.

Det er Danske Gymnasiers vurdering, at spørgsmålet om trivsel, uanset hvor det debatteres, skal kunne rumme en nuanceret forståelse af trivsel.

Det kræver, at det øgede fokus på den enkelte elev flyttes til en mere fællesskabsorienteret tilgang, der har blik for, hvordan fællesskaberne og det relationelle kan bidrage til fleres trivsel. Rammerne på skolerne skal derfor også understøtte, at eleverne lærer at være gode medlemmer i fællesskaber, både de faglige og de sociale, og at de prioriterer at træde ind i et fællesskab.

Dette syn på trivsel udspringer af et ønske om at skelne mellem den tunge og psykiatrinære mistrivsel, hvor der uden tvivl er behov for støtte og vejledning på et individuelt plan, og så trivslen hos den bredere gruppe af unge, som periodisk oplever, at de er pressede eller bekymrede.

Inspirationskataloget samler forskellige gymnasiers gode eksempler og erfaringer med at styrke trivslen for begge grupper. Formålet med kataloget er at inspirere til forskellige handlingsveje for både ledelser, lærere og elever på forskellige niveauer. Undervejs er kataloget suppleret med elevcitater, som stammer fra kvalitative interviews med elevgrupper på tværs af klassetrin på arbejdsgruppemedlemmernes skoler. Ikke alle indsatser vil være meningsfulde på alle skoler, men det er Danske Gymnasiers håb, at alle kan finde inspiration i noget.

Indhold Hvad er trivsel

1

04

Didaktisk arbejde med faglig trivsel

06

1 21

Trivsel på klasseniveau

08

1 31

Fællesskab på skoleniveau

10

31 41 Skole- og studieretningsstart

12

1 51

14

Sociale medier og samværspolitik

51 61 Særligt udfordrede elever

16

1 71

Diversitet

18

1 81

Det gode forældresamarbejde

20

Hvordan kan materialet bruges?

I inspirationskatalogets otte afsnit præsenteres allerede afprøvede indsatser.

Nogle er små og meget konkrete, andre er del af en større strategi på en skole. Alle har det tilfælles, at de er indsendt til arbejdsgruppen som skolers bud på, hvad der virker i relation til trivsel.

Afsnittene adresserer indsatser, som på de enkelte skoler vil være forankret forskellige steder i organisationen. Det er derfor oplagt at dele kataloget med alle medarbejdere, så idéerne når ud dér, hvor det er relevant på skolen.

Tilsvarende kan kataloget anvendes til en workshop med elevrådet fx som afsæt for en dialog om, hvilke indsatser der netop på deres skole kan gøre en forskel.

Det er håbet, at kataloget bliver læst, delt og brugt – og skoler er mere end velkomne til at kontakte Danske Gymnasier, hvis de gør sig erfaringer med afprøvning af tiltag, som de gerne vil dele.

Side 4 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

Hvad er trivsel Begrebet trivsel må siges at være en flydende betegnelse, for hvad vil det sige at trives? De fleste vil nok kunne tilslutte sig den definition, som lex.dk opererer med: “Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet.”

Man kan tilføje, at man godt kan trives, selvom denne oplevelse af velbefindende ikke altid er til stede. Vi kan godt trives, selvom vi oplever dårlige dage. Det er en del af livet, at vi oplever sten på vejen.

Forskere er enige om, at trivsel består af mange aspekter.

Danske Gymnasier er inspireret af den forståelse, som forskningsprojektet TrivselsLUP fra Center for Gymnasieforskning ved SDU opererer med. Her skelnes mellem emotionel, social og faglig trivsel. I projektet indgår en meget stor datamængde (mere end 12.000 elever) fra ungdomsuddannelserne.

Konklusionen er klar: Undersøgelsen viser, at den faglige trivsel generelt er lavere end den emotionelle trivsel og den sociale trivsel.

Samtidig er faglig trivsel en trivselsform, som skolerne har mulighed for at præge. Det har derfor været naturligt for Danske Gymnasier at fokusere på netop denne type trivsel. Faglig trivsel hænger i TrivselsLUP snævert sammen disse tre faktorer: • Relationer til lærere • Mestring og selv-efficacy • Kvalitet i undervisningen Flere af elevcitaterne i dette katalog relaterer sig mere eller mindre eksplicit til faglig trivsel, og samtidig er mange af de indsatser på gymnasierne, som præsenteres i de efterfølgende afsnit, relateret til faglig trivsel.

Derfor indledes her med Danske Gymnasiers bud på, hvordan man kan forstå faglig trivsel: Faglig trivsel er udtryk for den enkelte elevs tro på egne evner til at udvikle sig fagligt, til at deltage aktivt i undervisningen og til at bruge sin viden og kompetencer til at honorere de krav, der bliver stillet i undervisningen. Med andre ord beskriver faglig trivsel en tilstand, hvor eleven er glad for at gå i skole.

For en elev, der trives fagligt, opleves undervisningen grund-

læggende meningsfuld, interessant, udviklende og motiverende. Faglig trivsel er ikke synonymt med gode karakterer, men beskriver oplevelsen af at være i faglig udvikling fra det niveau, man befinder sig på. Helt konkret udmønter faglig trivsel sig ved, at den enkelte elev oplever en lyst til at være forberedt og deltage aktivt i timerne.

For at styrke den faglige trivsel er det afgørende, at elever opnår mestringsoplevelser, altså at de oplever at lykkes i konkrete, faglige situationer.

Faglig trivsel handler også om at kunne anskue fejl som en del af læringsprocessen og dermed som noget, man kan lære af, mere end at se fejl som et udtryk for mangel på evner.

Relationen mellem elev og lærer er helt central for faglig trivsel.

Lærerens nærvær, engagement og opmærksomhed bidrager til den enkelte elevs tryghed og til oplevelsen af at blive set, lyttet til og respekteret. En god lærer-elev-relation er det bedste udgangspunkt for læring. Også relationen til andre elever er vigtig, da det at være en del af et læringsfællesskab bidrager til faglig trivsel. Derfor er det også vigtigt, at klasserummet opleves som trygt og inkluderende.

“Det er nok også der, en god lærer betyder meget. En, der får alle til at føle sig set, så selvom man er usikker, så er læreren ligesom også i stand til at være sådan okay – ‘jeg har set dig og altså det, du siger, det er også godt’”.

CITAT FRA EN ELEV

“Jeg trives godt i [X-fag og Y-fag], fordi det er de fag, jeg godt kan lide, og fordi det er fag, hvor jeg får ordentlig feedback.

Ingen bliver favoriseret, og undervisningen kører, som det skal. Alle følger med og er inkluderede, og alle er glade.”

CITAT FRA EN ELEV

“For mig betyder faglig trivsel i gymnasiet, at man føler sig tilpas i det pågældende læringsmiljø. At man har tryghed til at udfordre sig selv og tør at begå fejl.”

CITAT FRA EN ELEV

“Jeg har haft en lærer, der kommer med historier fra sit eget liv og sådan noget, og det gjorde, at man ligesom kendte hende lidt bedre på en anden måde, og der var ikke det der med, at læreren er højere stillet end eleverne på nogen måde. Ja, det var hyggeligt på en måde.”

CITAT FRA EN ELEV

Side 6 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

På de følgende sider præsenteres eksempler på, hvordan gymnasierne arbejder med trivsel, opdelt i otte forskellige kategorier.

Dette første afsnit omhandler det didaktiske arbejde med faglig trivsel.

1 Didaktisk arbejde med faglig trivsel For at fremme faglig trivsel fokuserer gymnasierne på motivation og mestring hos eleverne, samt styrkelse af elevernes evner til at indgå i gruppearbejde og i lærer/elev-relationen.

De benytter sig af bl.a. lektiecaféer, mentor- og studievejledersamtaler og særlige kurser i faglig trivsel. Der er stor vægt på relationsarbejde, dialogbaseret didaktik og evalueringer. Skolerne har også tiltag som klare retningslinjer for mobilbrug, begrænset karaktergivning, formativ evaluering og styrkelse af klassens fællesskab. Derudover lægger skolerne meget vægt på fastholdelsesindsatser.

“Når læreren lader det være op til eleverne at lave grupper, giver det problemer, da nogle bliver ladt alene. Det er hårdt, når det er op til eleverne at lave grupper. Det er nemmere, når det er noget, læreren tager sig af. Især i 1.g er det vigtigt.”

CITAT FRA EN ELEV

Aktionslæringsprojekt om faglig trivsel på Mariagerfjord Gymnasium På Mariagerfjord Gymnasium er de i gang med et aktionslæringsprojekt, der skal styrke den faglige trivsel i de enkelte klasser. Projektet bygger på de gode erfaringer fra et helskoleprojekt sidste skoleår, hvor de arbejdede med begrebet den gode undervisning med aktionslæring som det helt centrale redskab. Lærerne er organiseret i triader omkring den enkelte klasse. Hver triade planlægger og afvikler to aktioner, der skal styrke den faglige trivsel i den pågældende klasse. I forbindelse med afviklingen af aktionerne afholdes der for hver aktion et refleksionsmøde, hvor de deltagende lærere samler op på deres erfaringer og formidler dem til klassens øvrige lærere. Forløbet afsluttes med et udviklingsmøde, hvor alle klassens lærere mødes. På mødet fremlægges erfaringerne fra aktionslæringsforløbet, og med baggrund i erfaringerne drøftes og fastlægges et fremadrettet pædagogisk fokus for den enkelte klasse.

Udviklingsprojekt om gruppearbejde på Tornbjerg Gymnasium På Tornbjerg Gymnasium udgør gruppearbejde omkring 40 % af elevernes undervisningstid.

Gruppearbejde skal ikke blot fremme demokratisk dannelse, men også muliggøre en faglig udforskning i samspil mellem eleverne, men skolen opnår ikke altid det ønskede udbytte. Derfor arbejder de nu målrettet på at didaktisere gruppearbejdet ved hjælp af stram procedurestyring, faste rammer og et særligt fokus på at udvikle elevernes evner til at lytte, udtrykke sig og reflektere – kompetencer, som forskningen viser, er nøglen til succesfuldt gruppearbejde.

Indsatsen involverer faglærerne, introforløb, SRP-forløb og elevrådet med det mål at skabe en ny og forbedret skolekultur, der øger det faglige udbytte.

“Altså. Jeg tror, at selv om mange måske kan føle sig sådan usikre ved, at man bare bliver smidt ind i en gruppe, som man ikke selv bestemmer, så føler jeg, at der kommer meget bedre resultater ud af vores gruppearbejde. Så bliver vi også blandet på den måde. Derved snakkede jeg med nogen, som jeg ikke lige sådan sætter mig ved siden af.”

CITAT FRA EN ELEV

“I min klasse er folk rigtig glade for gruppearbejde, så man ku’ også bare gøre det til en mulighed, at man kunne arbejde alene. Det bliver meget sådan, at nu SKAL du arbejde alene, nu SKAL du arbejde i grupper, nu skal I være tre, nu skal I være to. Nogle dage har jeg brug for at arbejde alene, og så orker man ikke at blive sat i syvmandsgrupper. Bare det at have et valg. Det er vigtigt, at læreren mærker klassen.”

CITAT FRA EN ELEV

Kursus i faglig trivsel og studiementorordning på Støvring Gymnasium På Støvring Gymnasium arbejder de målrettet med at styrke faglig trivsel på 1. årgang gennem et struktureret fagligt trivselskursus og en studiementorordning.

Kurset fokuserer på emner som læringsteori, aktiv lytning, gruppearbejde og selvdisciplin. Deres mål er at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af, at læring kræver aktiv deltagelse, vedholdenhed og mod til at begå fejl. Studiementorordningen, hvor ældre elever coacher 1.g-elever i gode studievaner, understøtter den fælles læringsforståelse gennem konkret vejledning og erfaringsdeling.

Side 8 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

21

Klassens sociale årshjul på Brønderslev Gymnasium

Trivsel på klasseniveau Arbejdet med klassetrivsel er mangfoldigt og foregår på forskellige niveauer. Mange gymnasier har faste strukturer for facilitering af relationsarbejde, herunder sociale årshjul, sociale arrangementer, konkurrencer mellem klasser, faste pladser og grupper, tydeliggørelse af hensigtsmæssig adfærd, fast ’klassens time’ med f.eks. dilemmaspil, life skills osv.

Klasselærere, teamkoordinatorer og studievejledere er typisk primære ansvarlige for trivselsarbejdet på klasseniveau, men nogle skoler inddrager også psykologer, coaches eller trivselsmedarbejdere, ligesom lærerteamet og ledelsen spiller en rolle.

På nogle skoler inddrages elever som tovholdere og ressourcepersoner for trivselsarbejdet i form af elevteam, klassepiloter, trivselsambassadører m.m.

Flere skoler har et kriseberedskab, så man kan sætte hurtigt ind, når klassefællesskabet er udfordret.

Enkelte skoler har systematisk efteruddannelse af lærerne som led i arbejdet med klassetrivsel. Nogle skoler har faste trivselssamtaler for at understøtte klassetrivslen. Elevtrivselsundersøgelsen er et vigtigt redskab for skolerne til arbejdet med klassetrivsel, og den suppleres et enkelt sted med hyppige målinger af trivsel i klassen.

Alssundgymnasiet etablerer et socialministerium i hver klasse.

Rungsted Gymnasium har fællesskabsmoduler som et fag på skemaet.

Brønderslev Gymnasium arbejder med et socialt årshjul, der skal fremme trivsel på klasseplan. Årshjulet præsenteres for klassen og angiver forskellige sociale aktiviteter, f.eks. introtur, udklædning til aktivitetsdag, fredagscafé, juleklip, ekskursion m.m., som kan give fælles oplevelser og fremme klassens sociale trivsel.

Det er også en hensigt med årshjulet, at tiltagene er ens for de forskellige klasser og årgange.

“Det er godt at lave noget med folk uden for skolen. Det giver fælles minder, og det gør, at man ved lidt mere om andre end det, de viser i klassen.”

CITAT FRA EN ELEV

Frederiksberg Gymnasium arbejder med systematisk relationsdannelse.

“Det virker positivt, når elever bakker hinanden op, når de siger noget fagligt i klassen – også selv om der bliver sagt noget forkert. På den måde kan vi bidrage til at skabe tryghed i klassen, f.eks. om at det er ok at sige noget forkert.”

CITAT FRA EN ELEV

Elevteams på Risskov Gymnasium Alle klasser på Risskov Gymnasium har et elevteam på tre elever, som er valgt af klassen. Elevteamet er med til at styrke og udvikle det sociale og faglige miljø i klassen. Typisk kommer klassen med idéer til, hvad der trænger til at blive taget op og evt. ændret. Drejer det sig om overordnede emner som f.eks. at styrke det sociale miljø eller foreslå ændringer i undervisningen, kontakter elevteamet typisk lærerteamet for at høre om mulighederne for at komme videre med tingene. Alle lærerteam skal desuden holde et møde med elevteamet forud for møder mellem klassens lærere.

Dermed sikres det, at elevernes stemme kommer med i det fælles samarbejde om klasserne. Elevrådet tager sammen med Skoleudviklingsudvalget mindst én gang årligt initiativ til at samle alle elevteams.

Her udveksler elevteamene gode idéer til, hvordan klasserne bliver styrket socialt og fagligt, og hvordan man som elev kan være med til at gøre en forskel i klassen og på skolen. Erfaringerne med elevteams er positive. Det fungerer godt, at der er en fast struktur for samarbejdet mellem klassen og lærerne. Det betyder fx, at det er nemmere at tage fat på lidt sværere problemstillinger som fx manglende trivsel eller udfordringer i relationen mellem lærere og elever. Ofte kan de løse evt. problemer på et tidligt tidspunkt - til glæde for alle.

Klassepiloter på Aurehøj Gymnasium På Aurehøj Gymnasium har de i 2023/24 lavet et pilotprojekt, som de kalder ”klassepiloter”. De har kørt og udviklet projektet sammen med en ekstern underviser, Julie Pi, som underviste deres “klassepiloter” i at være med til at styrke klassefællesskabet. To elever fra fem ud af ni klasser deltog i et kursusforløb på fem moduler. Klassepiloternes opgave er at understøtte fællesskabet i klassen for derved at flytte trivselsfokus fra det individuelle til fællesskabet. Igennem forløbet blev de bl.a. undervist i, hvad et fællesskab er, hvilke dynamikker der driver det, og hvordan kan man understøtte fællesskabet. Herudover blev de klædt på til at tage et ansvar ved at arbejde med egne værdier og selv at kunne være autentisk i et fællesskab. Endelig skulle de arbejde med nogle konkrete tiltag. Her valgte de at arbejde med hele årgangen og har arrangeret en fællesspisning på en tirsdag med fællessang, spisning og andre aktiviteter, som har været med til at understøtte fællesskabet og kendskab til hinanden på tværs af årgangen.

“Tænker også, det handler meget om plads og om atmosfæren. Jeg føler, vores klasse er rigtig god til det. Jeg har oplevet at være i klasser, hvor det der med at tage fejl eller sige noget for mange gange, det kunne der godt blive set lidt ned på. Hvor jeg også har været i klasser, hvor det er sådan noget, jamen det er jo megafedt, hvis alle byder ind med noget.”

CITAT FRA EN ELEV

Side 10 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

31 Fællesskab på skoleniveau Alle gymnasier prioriterer trivselsskabende aktiviteter på skoleniveau meget højt. Mange skoler har gode erfaringer med morgensamlinger (oftest med elevindslag), fællestimer (i flere tilfælde om trivselstemaer), klasseturneringer, morgensang, frivillig idræt/kunst og lignende arrangementer, som i nogen grad er skemasatte og lærerorganiserede. Flere skoler har også musical- eller teateropsætning som aktiviteter, der engagerer eleverne bredt og på tværs af klasser og årgange.

Det er karakteristisk for mange skoler, at jo mere elevdrevne aktiviteterne er, jo flere elever engagerer de. Der foregår mange forskellige aktiviteter uden for undervisningen: Filmklub, strikkeklub, juleklip, gamer night, brætspilscafé, læsekreds, rollespilsklub osv. På mange skoler tager de trivselsskabende tiltag udgangspunkt i et aktivt elevråd, som indgår i en udvalgsstruktur, hvor eleverne er bredt repræsenteret i skolens liv.

Generelt har skolerne fokus på at understøtte en skolekultur, hvor elever får hjælp og opbakning til stort set alle forslag. Ofte hjælper skolerne eleverne med at få aktiviteterne til at fungere. I mange tilfælde har skolerne lærer- eller ledelseskræfter afsat til at understøtte og facilitere aktiviteterne på en måde, så eleverne stadig føler ejerskab overfor dem.

Skolerne har generelt et stærkt fokus på at etablere inkluderende fællesskaber – både til hverdag og til fest – hvor der også er plads til elever, der ikke ønsker at drikke alkohol. Mange skoler afvikler alkoholfrie fester og caféer, både på fredage og andre dage, hvor der er stort fokus på aktiviteter som spil, lege, konkurrencer, markeder og andet.

Til fester med alkohol er der alkoholfrie områder, som giver eleverne mulighed for at få en kop kaffe eller vand mv., og der tilbydes ofte også andre aktiviteter, fx spil og karaoke. Der bliver også solgt andet end alkohol til festerne, og nogle skoler prioriterer også at sælge vand og sodavand markant billigere end alkohol – enkelte steder er det endda gratis.

“Det hjælper at planlægge nogle møder, hvor jeg også tænker i, hvad kan jeg gøre for at få andre til at ha’ det sådan godt og hygge sig. Så føler jeg også, at jeg gør noget for andre. Og så synes jeg også, det er hyggeligt sådan at snakke med folk og spørge, om de skal med. Når de er der, så har man alle mulige samtaler med forskellige, og det, synes jeg, er fedt.”

Demokratisk dannelse på Odder Gymnasium: Ting tager tid Odder Gymnasium har fokus på at få eleverne til at tænke med og være aktive i rammesætningen af, hvad der gør skolen til et rart sted at være og en god skole i elevernes øjne. Det har bl.a. handlet om at få italesat, hvordan fester kan være rare for eleverne, også uden alkohol. Men det har også handlet om i fællesskab, i dialog mellem elevråd, lærere og ledelse, at formulere nogle principper for god undervisning, hvor afsættet har været “Vi vil gerne have mere af...” frem for “Vi har krav på...”. Processen har varet næsten et år, men det har været en god proces, og eleverne har lært noget om demokratisk dannelse.

CITAT FRA EN ELEV

På Himmelev Gymnasium uddanner de elever, som sidder i udvalg På Himmelev Gymnasium sidder der elevrødder i alle skolens udvalg. Skolen afholder en elevrådsdag i starten af september, hvor deltagerne bliver introduceret til skolens udvalgsstruktur og dermed arbejdet i de forskellige udvalg. De afholder også et kursus for formændene for de elevdrevne udvalg (musikcafé, fredagsbar og fester).

Udover rammerne for de forskellige arrangementer lærer eleverne lidt om regnskab og planlægning. I april har skolen et kursus for nye elevambassadører, så de er klædt på til at være tutorer for nye elever og til at være elevambassadører ved brobygning/introkurser og Åbent Hus. De supplerer med en tutortræningsdag for de af elevambassadørerne, der skal være tutorer ved skolestart og studieretningsstart.

Her gennemgår de forskellige tutoropgaver og planlægger Himmelegene, som er en halv ’idrætsdag’/teambuildingsdag for 1.g’erne, som tutorerne står for.

“Altså vi har en vellidt dreng i klassen. Han vælger at sige nej til alt det der, og det, synes jeg, er superfedt. Han er stadigvæk virkelig en stor del af det. Han inviterer tit til forfest og sådan noget, og det bakker vi jo bare op om. Der er ikke nogen, der siger til ham, at han skal drikke, hvis han ikke lyst til det.”

CITAT FRA EN ELEV

“Jeg synes, at det var svært at finde ud af, hvor meget jeg skal kunne bidrage med, før jeg kan tillade mig at søge ind i et udvalg. Skal jeg være vildt god til et eller andet bestemt? Der er noget personligt på spil, og hvad tænker de andre?”

CITAT FRA EN ELEV

Side 12 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

41 Skole- og studieretningsstart Både skolestarten i august og skiftet fra grundforløb til studieretning i november betragtes som overgange, som kræver en særskilt trivselsindsats fra skolerne, så eleverne klarer overgangene bedst muligt. Begge dele får derfor stor opmærksomhed på skolerne, og alle er bevidste om, at en god og tryg start betyder meget for elevernes videre trivsel og læring, og at det relationelle er vigtigt.

Derfor har skolerne fokus på at have et introprogram både ved start af grundforløbet og ved start af studieretningen. Der er et stigende fokus på introduktionen til den nye studieretningsklasse.

Generelt arbejder mange gymnasier med klasserumskultur, at eleverne har faste pladser, buddy/makker, mobilfri tid og faste rammer for at mindske usikkerheden. Lærere, ledelse og ældre elever inddrages i en tryg opstart. Få skoler har en tur med overnatning.

“Jeg føler, at lærerne er gode til at tage hensyn og samle en op, hvor man er. Jeg mener også, de er gode til at give udfordringer, hvis man har lettere ved skolen end andre, hvilket jeg personligt er virkelig glad for.”

CITAT FRA EN ELEV

“Jeg havde glemt, hvor svært og udmattende det var at være social og snakke med nye mennesker.”

CITAT FRA EN ELEV

Uddannelse af tutorer på Sankt Annæ Gymnasium På Sankt Annæ Gymnasium uddannes tutorerne før introforløbet i forhold til et kodeks for tutorer, så de er formidlere af en god skolekultur. Tutorerne står for flere aktiviteter i introforløbet uden lærere, herunder et trivselsmodul for hver 1.g-klasse, som de varetager i samarbejde med skolens trivselsambassadører. Det giver en anderledes dialog i øjenhøjde, når der ikke er en lærer i klasserummet.

Uddannelse af tutorer på Kolding Gymnasium På Kolding Gymnasium mødes formanden for Skolekulturudvalget, en lærerrepræsentant og tidligere tutorer flere gange inden sommerferien med de kommende tutorer. Her præsenteres de for introprogrammet, deres rolle i det og ikke mindst de erfaringer, som tidligere tutorer har gjort sig, og det kulturelle kodeks og værdisæt, som tutorarbejdet er bygget op omkring.

Tutorarbejdet kommer dermed til at være en naturlig del af KG’s samlede Trivselsmodel, og tutorerne bliver rollemodeller i skolens elevkultur, som bygger på inkluderende og forpligtende positive fællesskaber præget af gensidig forståelse og respekt. Herefter arbejder de nye tutorer under vejledning af de tidligere tutorer og lærerrepræsentanterne - og med baggrund i tidligere introforløb - med deres egen version af skolens introforløb og dets indhold, så de opnår ejerskab til programmet.

“Jeg har været på efterskole og har derfor oplevet det som noget anderledes. Dog er jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg er faldet til, og hvor mange jeg selv føler, jeg passer godt sammen med.”

CITAT FRA EN ELEV

“Jeg synes, at det var godt, at vi lavede en masse akavede navnelege, for det gjorde bare, at man kom tættere på hinanden.”

CITAT FRA EN ELEV

“Det kan virke meget tomt i starten med, at man næsten ingen kender og savnet til gamle venner. Men det ændrer sig efter en uges tid.”

CITAT FRA EN ELEV

Niveaudelt matematik på Brøndby Gymnasium På Brøndby Gymnasium planlægger de tre grundforløbslærere al undervisning i matematik sammen, og alle hold får samme undervisning. I ca. seks af de 18 moduler i grundforløbet opdeles modulerne i tre niveauer. Eleverne får i egen stamklasse at vide, hvad modulet handler om, og hvem de forskellige niveauer henvender sig til. I modulet om parenteser henvender det laveste niveau sig fx til de elever, der stadig skal tænke sig om, når der regnes med tocifrede tal og hæves parenteser, mens det højeste niveau henvender sig til dem, der har let ved at arbejde med parenteser. Herefter vælger eleverne selv niveauet. Undervisningen på de tre niveauer er planlagt af alle tre lærere ud fra skabelonen: 1) Hvad er det minimalt acceptable udbytte af dette modul (målet for laveste niveau), 2) hvad ville vi normalt forvente af udbytte af dette modul (målet for mellemste niveau), og 3) hvordan kan man udfordre de allerdygtigste lidt ekstra i dette modul (målet for højeste niveau).

Side 14 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

51 Sociale medier og samværspolitik Flere gymnasier afvikler særlige forløb om digital dannelse, digital trivsel og “god stil/adfærd” for nye klasser. Skolerne organiserer det forskelligt. Nogle skoler har det som en del af introforløbet, andre har det som en del af et særligt IT-introforløb, og atter andre har bredt det mere ud som en del af almendannelse generelt og gennem foredrag fra fx SSP, politiet eller andre oplægsholdere. Skolerne fokuserer på klare rammer gennem fx studie- og ordensregler eller rektors orienteringer/indskærpelser på bl.a. morgensamlinger. Skolerne arbejder også med retningslinjer for brug af skærme.

Skolerne har generelt stort fokus på udformningen af en samværspolitik, ofte i samarbejde med eller på opfordring af elevrådet. Andre tiltag er antimobbeindsatser, digitale dannelsesdage med fokus på sociale medier og adfærdskodekser.

Skolerne har også implementeret værdier, som både lærere og elever arbejder efter, og integreret samværspolitikken i gymnasiets studie- og ordensregler. Der er en proaktiv tilgang til håndtering af krænkelser og fremme af trivsel gennem diverse aktiviteter og temadage, som understøtter fællesskabet og den individuelle trivsel.

Fra toiletkultur til ansvarlig kultur på Brøndby Gymnasium Brøndby Gymnasium har afviklet en kampagne om, hvordan man er sammen. Den hed ‘Fra toiletkultur til ansvarlig kultur’ og udsprang af problemer med manglende oprydning på skolen. Elevrådet blev inddraget, og på en morgensamling præsenterede de fakta om udgifter til rengøring og indkøb samt den stemning, rodet gav, mens en båndsløjfe med fotos kørte. Eleverne blev inddraget via bordsamtaler med spørgsmål og svar via Forms. Resultatet var bedre opførsel og tryggere samvær.

Besøg af SSP på Vordingborg Gymnasium og HF Vordingborg Gymnasium og HF har hvert år besøg af SSP og politi til at gennemgå jura og dårlige eksempler ifm. billeddeling, tone, samtykke osv. Kommunens SSP-medarbejder kommer sammen med en politibetjent ud i hver enkelt 1.g/hf-klasse i 60 minutter. Ud fra cases drøftes billeddeling, sugardating, bilkørsel med stoffer i blodet og andet. Der tales om jura og god stil. Eleverne tager godt imod det. Der er ingen lærere til stede.

Side 16 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

61 Særligt udfordrede elever På alle gymnasier går der elever, som i en eller anden grad er særligt udfordrede på andre parametre end det faglige, og som kræver en mere individuel tilgang for at skabe bedre trivsel.

Generelt omfatter indsatserne, der er målrettet denne gruppe, mentorordninger, brug af SPS-midler, tæt samarbejde med kommunen, psykologtilbud, eksamensangstkurser og klasser kun for elever med diagnoser, fx særligt tilrettelagt treårig hf.

Skolerne benytter en lang række aktører, såsom sundhedsplejersker, psykologer, psykoterapeuter og SPS-, elev- og fagvejledere. Flere af skolerne lægger vægt på at have en systematisk tilgang til tidlig indsats og opfølgning, hvor der er en sammenhæng mellem de forskellige aktører på skolen og kommunen. Det sker blandt andet ved, at al støtte går igennem én central person.

Andre konkrete tiltag er faste siddepladser/makkerpar i klasserne, samtalegrupper hvor udfordrede elever mødes (fx sorggruppe, ADHD-gruppe, mm.) og stillerum. Der anvendes også elev-til-elev undervisning, hvor tidligere elever, der selv har været udfordret og er klædt fagligt på til opgaven, underviser nuværende elever i forskellige værktøjer, der kan hjælpe dem på deres vej gennem gymnasiet.

Pusterum på Frederiksberg HF Godt igennem uddannelse på Struer Gymnasium Mange unge har svært ved at gennemføre en uddannelse på grund af mistrivsel, stress eller psykiske udfordringer som angst og depression. På Struer Gymnasium arbejder de med ‘Godt igennem uddannelse’, som er et gruppebaseret peer-to-peer initiativ, der hjælper unge på ungdomsuddannelser med at styrke deres trivsel og tro på egne evner.

Programmet består af et syv ugers forløb, hvor deltagerne gennem undervisning og øvelser får en række konkrete redskaber til at håndtere deres udfordringer. Forløbet afholdes lokalt af instruktører med personlig erfaring inden for området. Man kan læse mere om ’Godt igennem uddannelse’ på empowerment.dk.

På Frederiksberg HF har de et ‘pusterum’ til eleverne. Pusterummet har to funktioner: Dels at hjælpe eleverne tilbage i et klassefællesskab, dels at hjælpe lærerne med at nedbringe konfliktniveauet i klasserummet. Pusterummet er således en pause fra klasserummet, som eleverne kan benytte sig af enten frivilligt eller på lærernes opfordring.

Når en elev kommer til Pusterummet, skal eleven ved hjælp af spørgsmål fra trivselsmedarbejderen formulere en strategi for at komme tilbage i klassefællesskabet. Når eleven vender tilbage til klassen, er det derfor vigtigt, at læreren tager imod denne og lytter til løsningsforslaget.

Eleverne kan have forskellige behov, når de kommer til Pusterummet. Der er elever, som har brug for ro, elever, som har brug for samtale, og elever, som har brug for bevægelse. Derfor kan det også blive nødvendigt at gå ture med nogle af eleverne eller igangsætte andre fysiske aktiviteter.

Side 18 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

71 Diversitet Gymnasiernes indsatser i forhold til diversitet er meget forskelligartede og adresserer forskellige minoriteter (LGBTQ+, unge elever, ordblinde, diagnoseelever, etniske minoriteter etc.). Nogle sigter mod at skabe fællesskaber for elever med anderledes baggrunde, andre sigter mod at få elever med forskellig baggrund til at blande sig.

Diversitetsudvalg på Haderslev Katedralskole Haderslev Katedralskole har siden 2019 øget sit fokus på LGBTQ+. De har oprettet et diversitetsudvalg, som er synligt og åbent for alle. Udvalget er lærerguidet og har en studievejleder og en leder tilknyttet, og lærerværelset inddrages løbende. Udvalgets elever (kulturpiloterne) bliver uddannet til at afholde elevdrevne undervisningstimer om emner som interkulturel forståelse, sexisme eller diskriminerende sprogbrug. Der udarbejdes også udstillinger om forskellige emner og mini-events, der afspejler udvalgets interesser. I udvalget finder eleverne et fællesskab på tværs af klasserne, mens de arbejder sammen om fælles mål.

Kulturdag på Aalborghus Gymnasium På Aalborghus Gymnasium afholder eleverne på eget initiativ en kulturdag, hvor der sættes fokus på deres kulturelle forskelligheder. Eleverne opstiller forskellige boder, hvor bl.a. Sri Lanka, Bosnien, Egypten, Palæstina og Somalia er repræsenteret.

Der bliver både danset, sunget og hørt musik, ligesom eleverne fremviser tøj og artefakter fra deres kultur. Også på en sprogdag, arrangeret af sproglærerne, trækkes der tråde til elevernes kulturelle ophav, og deres forskellige sprog sættes i spil under oplæsning af eventyr og i workshops.

Side 20 | Danske Gymnasier | Trivselskatalog 2025

81 Det gode forældresamarbejde Gymnasierne har generelt faste strukturer for forældreinddragelse, individuelt og kollektivt, og større forældreinddragelse fylder mere og mere på skolerne. Forældrene inddrages typisk i form af et eller to forældremøder i 1.g og evt. forældrekonsultationer.

Forældre inddrages desuden i enkeltsager, når elever mistrives, har fravær, lavt standpunkt osv. Enkelte gymnasier har forældreforeninger, der spiller en aktiv rolle i gymnasiets hverdag.

Forældreforeningen på Sct. Knuds Gymnasium Sct. Knuds Gymnasium har en velfungerende forældreforening. Udover at yde økonomisk støtte til værdigt trængende elever, så de kan deltage på studierejser, arrangerer foreningen også foredrag for forældregruppen.

Foredragene har til formål at klæde forældrene på til at forstå de dynamikker og udfordringer, der kan være i ungegruppen (eksempelvis i relation til trivsel og alkohol), samt at give forældrene værktøjer til at støtte deres unge på en hensigtsmæssig måde. Samtidig giver møderne mulighed for, at forældrene kan drøfte dilemmaer med andre forældre. Det er oplevelsen, at arrangementerne bliver positivt modtaget, og at det understøtter et godt samarbejde mellem gymnasiet og hjemmet.

Forældre i maskinrummet på Silkeborg Gymnasium “Det er selvfølgelig meget forskelligt, men jeg tror, at sådan lidt i bund og grund er det det der med, at forældre er vokset op i en anden tid. De problemer som vores mødre måske har haft, er nogle andre end vores.”

CITAT FRA EN ELEV

Silkeborg Gymnasium har en særdeles aktiv forældreforening, der både forestår garderoben til elevfesterne og støtter en række af skolens faglige og sociale aktiviteter på forskellig vis.

Ved elevfesterne er formålet med forældrenes tilstedeværelse først og fremmest at sende et stærkt signal til elevgruppen om, at elevernes trivsel, elevkulturen og det sociale miljø i og omkring skolelivet er et område, de gerne tager et fælles ansvar for. Samtidig er det værdifuldt for dialogen mellem gymnasiet og forældregruppen som helhed, at dele af forældregruppen ved selvsyn oplever den positive elev- og festkultur, der præger arrangementerne. Forældregruppen sætter stor pris på at blive ’inviteret ind i maskinrummet’, og eleverne giver positive tilbagemeldinger.

“Det er vigtigt at tage fat i de unge. Det er begrænset, hvad politikere ved om de unges trivsel i både skolen og udenfor. Det er meget godt at få fat i nogle unge og høre, hvad de går og tænker på.

Lidt ligesom du gør nu. Det, tror jeg, er meget vigtigt for at forstå den trivsel, der er.”

CITAT FRA EN ELEV

Tak til alle gymnasier og elever, der medvirker i inspirationskataloget, og til Camilla Holmgaard Schmidt, som har bidraget med resultater fra sin afhandling “Blik for faglig trivsel: Situeret, nuanceret og komplekst – En kvalitativ undersøgelse baseret på elevstemmer.”

“Præstationskultur behøver ikke at handle om, hvem der er bedst. Nogle gange handler det også om at passe ind.”

CITAT FRA EN ELEV

“Det er ret nederen, det er nærmest et stempel på ungdommen. Min generation er bare et problem.”

CITAT FRA EN ELEV

“Man har stor frihed til at vælge hvad man vil. Men det skaber også bare et stort pres, for hvad hvis du så vælger det forkerte-agtigt.

Man får præstationspres.”

CITAT FRA EN ELEV

Trivselskataloget er udgivet i februar 2025 Danske Gymnasier Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K danskegymnasier.dk Foto | Bjarke Ørsted + James Cochrane + Michael Jensen Layout | Julie Asmussen