Først og fremmest: Tak fordi I blev medlemmer af henholdsvis Migræne & Hovedpineforeningen og Migræne danmark. De to foreninger er nu fusioneret under navnet Hovedpineforeningen. Fusionen markerer en ny og spændende begyndelse i vores arbejde med at støtte mennesker, der lever med hovedpine og migræne og deres pårørende. Med en større og stærkere organisation får vi flere ressourcer og en tydeligere stemme, når vi kæmper for bedre vilkår. Vi glæder os meget til arbejdet og er allerede godt i gang med det strategiske arbejde samt mange konkrete opgaver.
Er der nogen, der vil betænke vores forening, kan beløb indsættes på girokonto: 1-660-6464 eller Danske Bank: 9570 0016606464
Den kommende tid vil dog også være præget af logistiske øvelser. Bær over med os! På forhånd mange tak for jeres forståelse.
Hvad skal bladet hedde?
Vi mener, at medlemsbladet skal have et navn. Hvad tænker I? Idéer kunne være: HovedpineNyt, HovedpineForum, HovedpineMagasinet, Smertenyt, eller måske HovedpineFokus?
Vi er åbne for flere idéer. Send gerne dit forslag til post@hovedpineforeningen.dk
Om dette blad
Dette blad indeholder en række spændende artikler, som jeg håber kan inspirere og gøre jer klogere. Bladet vil være i konstant udvikling, og næste gang vil vi bl.a. inkludere patienthistorier samt en artikel om den meget omtalte og dyre migræneoperation. Denne gang har vi artikler om vægttabsmedicin og hovedpine/ migræne, en guide til alternativ behandling, samt lidt førstehjælp til gæster, når man lider af migræne. Endelig har vi valgt at dele en artikel, der kan gøre jer klogere på te. Jeg kan afsløre, at jeg lærte en masse om emnet ved at læse den! Migræne danmark, (som nu er Hovedpineforeningen), var til stede på Folkemødet og deltog i spændende debatter, bl.a. om en National Hjerneplan. Læs mere om dette og meget mere i bladet. Er der emner, du gerne vil høre mere om, så skriv til mig på post@hovedpineforeningen.dk
Aktiviteter i næste halvår Vi har flere aktiviteter og foredrag i pipelinen for det næste halvår, men vi mangler stadig datoer mv., så vi kan ikke melde noget ud endnu. Vii informerer jer på sociale medier og via mail, så snart vi har det hele på plads.
Og så hører jeg altid gerne fra jer. Kontakt mig endelig på mail post@hovedpineforeningen.dk
Alt godt.
hver
Anne Egelund - Forperson
Migræne & Hovedpineforeningen og Migræne danmark fusionerer
Vi er meget glade for at kunne dele den store nyhed, at Migræne & Hovedpineforeningen og Migræne danmark er blevet lagt sammen til én samlet organisation under navnet Hovedpineforeningen.
Fusionen markerer en ny begyndelse i vores arbejde med at støtte mennesker, der lever med hovedpine og migræne, samt deres pårørende. Med en større og stærkere organisation får vi endnu flere ressourcer og en tydeligere stemme, når vi kæmper for bedre vilkår.
Hovedpineforeningen – Sammen om Hovedpine og Migræne Hovedpineforeningen er en patientforening, som arbejder aktivt for at øge forståelsen og opmærksomheden omkring de udfordringer, som mennesker med hovedpine og migræne møder i hverdagen, familien, arbejdslivet og sundhedssystemet. Vi arbejder målrettet på at sikre bedre behandling, højere livskvalitet og en stærkere stemme for alle, der er ramt af hovedpine og migræne.
Vi varetager patienternes interesser politisk og samarbejder med sundhedssystemet for at sikre bedre behandlingsmuligheder. Samtidig formidler vi viden om hovedpine og migræne, tilbyder rådgivning og støtte til migræneramte og deres pårørende på mange forskellige måder.
Der vil snart komme mere information om nye tilbud og aktiviteter i Hovedpineforeningen.
• Lone Marquard Jensen, jordbrugsteknolog og laborant (bestyrelsesmedlem)
Dertil kommer 4 suppleanter: Helle Svanholm, Malene Birkkjær Boel, Male Brix Pilegaard og Winnie Gudmand Jensen.
Gaver der gavner
Vi har brug for din hjælp! Migræne er Danmarks 3. største sygdom, som kan være særdeles invaliderende. Den koster desuden 700.000 tabte arbejdsdage per år. Det skal og må vi kunne gøre bedre.
Vil du være med til at sikre, at personer med migræne får den bedste behandling, kortere ventetider og bedre vilkår, så bliv gavegiver.
Vi er §8A godkendt af staten, hvilket betyder, at vi skal have 100 gavegivere, der hver især giver 200 kr. om året. Du får til gengæld et skattefradrag ifbm donationen. Lige nu savner ca. 10 personer for, at vi kan opretholde denne ordning.
Praktiske oplysninger
Den kommende tid vil være præget af diverse logistiske øvelser, herunder en opdatering af hjemmesiden, medlemskartoteket, nye budgetter og meget andet, så bær over med os den næste tid, hvis der er noget, der kikser. Vi glæder os rigtig meget til arbejdet og til at gøre en forskel for patienterne!
Migræne danmarks hjemmeside består en tid endnu, men fremover bliver det www.hovedpineforeningen.dk, som anvendes.
For yderligere information:
Anne Egelund Forperson, Hovedpineforeningen
Email: post@hovedpineforeningen.dk
Foreningens ny logo
Ordningen betyder, at vi kan få del i momsrefusion på vores indkøbsfaktura, og dem der vælger at oprette en del af deres testamente til os, slipper også billigere i arveafgift.
Donationerne bruger vi bl.a. til vigtig forskning, politisk interessevaretagelse samt foredrag og andre aktiviteter i foreningen.
Når du/I vil donere, så gå ind på www.hovedpineforeningen. dk under “Selvbetjening og donation”. Her udfylder du/I navn, adresse mm. og betaler de 200 kr. Du/I kan også betale via Mobile Pay på 65571. Skriv dit/jeres navn, donation og oplys de sidste 4 cifre i dit/jeres telefonnummer.
På forhånd tusind tak for din vigtige opbakning! Hovedpineforeningen
Et andet perspektiv på kost og migræne
Måske har du også spekuleret over, hvad du har gjort “forkert”, når du har fået et migræneanfald? Har du overanstrengt dig, sovet i en uhensigtsmæssig stilling eller spist noget, som kunne udløse anfaldet?
Sandsynligvis ikke. Noget tyder på, at vi skal se på de såkaldte triggere på en lidt anden måde, end vi har gjort tidligere. Migræne er en sygdom, og de fleste gange opstår anfald uden for ens kontrol.
Mange forsøger at identificere specifikke udløsende faktorer, som kan øge risikoen for et nyt anfald, så de kan mindske eller undgå dem. Det kunne f.eks. handle om noget i kosten.
Kan det virkelig gøre en forskel at udelukke bestemte fødevarer fra kosten for at reducere risikoen for anfald?
Ja og nej. Det er nemlig den samlede belastning, som kan have en betydning for, om anfaldene udløses. Dette skal forstås med udgangspunkt i kopmodellen eller the bucket theory, som den hedder på engelsk. Hvis du f.eks. både har sovet for lidt, er presset på dit arbejde og har menstruation, så er du i en mere udsat situation, da bægeret er godt fyldt op, og derfor risikerer at flyde over. Når bægeret billedligt talt flyder over, så kommer migræneanfaldet.
Du kan derfor arbejde med at mindske det, som du har indflydelse på og som i øvrigt påvirker din migræne. Du må dog samtidig acceptere, at migrænen mange gange lever sit eget liv, og at en del anfald er uundgåelige. Her kan du i stedet arbejde med at have en form for køreplan for, hvad du gør, når anfaldet kommer.
Det bedste råd
En del personer reagerer slet ikke på de typiske triggere i kosten, som man tidligere har tillagt en stor betydning som f.eks. tyramin, men en balanceret kost med regelmæssige måltider og det at være velhydreret, kan reducere risikoen for at få anfald. Det bedste råd vi kan give er at spise så rene og friske madvarer som muligt. Det vil sige fødevarer, som er mindst muligt forarbejdede og som du kan se, hvad er.
Der er altså mange faktorer, der kan øge risikoen for migræneanfald, herunder hormonelle forandringer, stress samt hvor meget du sover og hvordan kvaliteten af din søvn ellers er. Og selvom kosten er en vigtig del af en migrænevenlig livsstil, så er den næppe den eneste faktor, der kan føre til eller forebygge anfald.
Kan bestemte fødevarer udløse et migræneanfald?
En af de mest frustrerende ting for personer med migræne er, hvordan visse fødevarer tilsyneladende kan udløse et anfald, men på en meget uforudsigelig måde. Ofte er det også meget individuelt, hvad der kan være et issue. For eksempel kan koffein øge risikoen for et migræneanfald hos nogle, (især i større mængder), mens det for andre kan lindre anfaldet.
At undgå eller begrænse bestemte fødevarer kan være vigtigt for nogle, men der er meget lidt evidens for, om specifikke fødevarer direkte forårsager migræne. Det er vanskeligt at lave forskning omkring kost, da deltagerne ofte underrapporterer og man derfor får et skævt billede af virkeligheden. Desuden er der hverken prestige eller penge i at lave kostundersøgelser, hvis man sammenligner med forskning i medicin.
Cravings som en del af optakten I mange tilfælde er cravings en del af optakten til et migræneanfald i den fase, som kaldes prodome på engelsk. Det betyder, at du ofte kan få lyst til bestemte fødevarer, som f.eks. chokolade, når et anfald allerede er i gang. Hvis du så spiser f.eks. chokolade og migrænen kommer efterfølgende, så er det
let at tro, at chokoladen var årsagen til netop det anfald. I virkeligheden handlede det måske om, at anfaldet allerede var godt i gang. Optakten til et migræneanfald kan faktisk starte helt op til 48 timer før, at du registrerer, at noget er i gære.
Alkohol
Koffein er en mulig trigger, men også alkohol kan give hovedpine eller migræne. Det er der flere årsager til. Alkohol bliver ofte serveret i forbindelse med festlige lejligheder, hvor man måske kommer sent i seng efter at have siddet i støjende omgivelser. Desuden har alkohol en dehydrerende effekt på kroppen, og indimellem bruges alkohol til at “falde ned på” efter en stressende uge. Noget der samlet set kan betyde, at du får et migræneanfald den næste dag. Vi kan sige lidt populært, at bægeret er fyldt i mere end én forstand her.
Migræne har sit eget væsen og det er forskelligt, hvordan vi som personer påvirkes. Det er derfor ikke sikkert, at du reagerer på det, som andre med migræne oplever som udløsende faktorer. Du kan med fordel udforske, om der er typiske triggere f.eks. i kosten. der gør sig gældende for dig.
Litteratur:
The Science behind migraine triggers: Are migraine triggers real or part of the prodome phase? American Migraine Foundation. AMF. www.americanmigrainefoundation.org/resource-library/ the-science-behind-migraine-triggers
GH
Migræne og vægttabsmedicin
I et nyt, mindre pilotstudie fra Italien med vægttabs- og diabetesmedicin indeholdende det aktive virkemiddel liraglutid (GLP-1 receptoragonist), ønskede man at undersøge medicinens effekt på migræne hos overvægtige patienter med et BMI over 30.
I studiet indgik 31 personer, der led af både kronisk migræne og overvægt. Alle deltagere havde forinden prøvet mindst 2 forebyggende behandlinger, der ikke havde haft effekt på deres migræne.
Efter 12 ugers behandling med liraglutid faldt gennemsnittet i månedlige dage med migræne fra 19,9 til 10,7 dage, altså næsten en halvering. Effekten var statistisk signifikant og kunne ikke forklares med vægttab, da vægttabet var minimalt i de 12 uger studiet varede. Det vil sige, at reduktionen i antal dage af migræne var uafhængigt af ændring i vægten. Bivirkningerne blev vurderet som milde. Hos ca. 38 % af deltagerne blev der rapporteret bivirkninger som mild kvalme og forstoppelse, men ingen stoppede pga. bivirkninger.
Hvorfor virker det?
GLP-1 er en receptorantagonist, et stof der binder sig til en receptor i kroppen og hæmmer eller blokerer virkningen af et andet stof, der normalt vil aktivere den samme receptor, og er kendt for at virke ved at efterligne hormonet GLP-1. GLP-1 regulerer blandt andet appetit og blodsukker, men receptorerne findes i mange væv, inklusiv hjernen.
Forskerne spekulerer i, at reduktionen af migræne kan skyldes, at virkningen opstår gennem en regulering af trykket i hjernen, som kan reducere frigivelsen af peptidet CGRP, der bl.a spiller en rolle i migræne, men det skal undersøges nærmere.
Studiet var uden en kontrolgruppe, så det er endnu ikke muligt at konkludere årsagssammenhæng med sikkerhed. Fundene ser dog lovende ud og åbner dørene til en ny forskningsretning inden for forebyggende behandling af migræne. Måske er det vejen til en ny behandlingsstrategi for dem, der ikke har haft effekt af gængse forebyggende præparater til migræne.
Hvis du mistænker, at du har fødevaremigræne, men gerne vil drikke en god te, hvordan kan du så gribe det an?
Det får du svar på i denne artikel.
Hvad er te?
Hvis te skal defineres som te, skal det egentlig være med teblade og/eller blomster fra tebusken (Camellia sinensis). Teen hedder da sort te, grøn te, hvid te, oolong eller pu-erh. Grøn te kaldes også nogle gange gul te. Sort te er tørret og fermenteret. Pu-erh- og oolong er også oftest sort te, men er behandlet lidt anderledes. Grøn te er kun tørret, hvid te er tørrede blade og blomster. Sort te indeholder mest koffein, grøn te mindre og hvid te mindst (se tabel). Honeybush og rooibush er fra afrikanske tebuske. De indeholder i sig selv ikke koffein.Og burde heller ikke indeholde andre triggere.
Netop koffein er et af de stoffer, der for nogles vedkommende giver migræne, mens det for andre hjælper på migræne. Koffein er opkvikkende og kan derfor være en indirekte trigger, da koffein kan give søvnbesvær og søvnbesvær kan give migræne.
Hvordan du har det med koffein, må du finde ud af ved at holde øje med, hvor meget du indtager og om det påvirker din migræne. Er du i tvivl, er det værd at afprøve på dage, hvor du har ”råd” til at ligge med et anfald. Du kan også prøve det ved slutningen af et anfald for at se, om du oplever en forværring.
Som en tommelfingerregel anbefales det, at du indtager max 200 mg koffein per dag, hvis du har migræne. Det anbefales yderligere, at du indtager koffein inden kl. 14, så søvnen påvirkes mindst muligt.
Her er omtrentlige mængder over, hvor meget koffein de forskellige typer te, samt guarana og mate indeholder. Der udtrækkes i øvrigt mere koffein, jo længere tid teen trækker, jo mere findelte bladene er og jo varmere vandet er.
Filterkaffe - 70-100
Guarana* - 50-100
Puerh - 30-70
Mate - 50
Matcha - 35-70
Mg koffein / 250 mL
*Koffeinen i guarana frigives langsommere end koffein i kaffe og te.
Oolong - 30-50
Grøn te - 20-45
Hivd te - 15-30
Urtete, honeybush og rooibush - 0
Opkog på alt muligt andet kaldes dog også for te i daglig tale, selvom det reelt ikke er det. Derfor bør du, hvis du oplever at få migræne af fødevarer, være påpasselig.
Regler for deklaration af te
Te skal som alt andet mad deklareres via en ingrediensliste, hvis det er i lukkede poser eller sælges som tebreve. Teer der sælges fra bland selv afdelinger i supermarkeder eller øses op i poser efter dit valg, f.eks fra små hyggelige tehuse f.eks, bliver ikke altid deklareret og derfor kan du, ved at købe her, ikke altid være helt sikker på indholdsstofferne.
Tilsætningsstoffer
Selvom teer fås rene, er der i de fleste teer tilsat alverdens urter og aromaer. De hyppigste er forskellige former for mynte, lakrids, bær og citrongræs. De fleste er ikke spor problematiske, nogle få er dog.
Aromaer eller juicer
Aromaer kan være udtræk af lidt af hvert og ingen ved med sikkerhed, hvad de indeholder og de er som regel ikke specificeret nærmere. En del migrænepatienter har problemer med at tåle citronsyre, og det kan meget vel være en del af de omtalte aromaer eller juicer. Læs derfor deklarationen, så er du på den sikre side. Det samme gælder i øvrigt andre uspecificerede ingredienser, såsom uspecificerede æteriske olier eller urter, der ikke defineres nærmere.
Mynte og ingefær - måske en hjælp mod kvalme?
Mynte og ingefær bruges ofte i te. Det er værd at nævne, at både mynte og ingefær kan afhjælpe den kvalme, der ofte følger med et migræneanfald. Te kan sagtens laves på rene mynteblade og smager fint. Mynte kan oven i købet med lethed vokse i din have. Både frisk og tørret mynte kan bruges. Ingefær fås også som tabletter, men disse frarådes for hhv. gravide og ammende. Det samme gælder for ingefærshots.
Citrusfrugter
Nogle migrænepatienter har problemer med at tåle visse citrusfrugter eller visse sorter af citrusfrugter på grund af stoffet octopamin. Det kan være appelsiner, citroner, ananas eller lime. Men også bergamotte, som er en stor del af den meget brugte earl grey te. Citronmelisse, citronverbena og citrongræs er ikke citrusfrugter, men urter. Og er derfor sjældent et problem.
Lakrids
Lakrids er ligesom koffein en ingrediens, som nogle har problemer med at tåle, men som hjælper andre. Og som endnu andre slet ikke har effekt af, hverken denne ene eller anden vej.
Lakrids, lakridsrod og rålakrids er en del af mange teer og det må du også undgå, hvis du ikke kan tåle det.
Chokoladenips
Chokoladenips, chokoladeskaller, chokoladearoma er også at finde i flere teblandinger. De fleste der ikke tåler chokolade reagerer på kakaofedtet og det er der som regel ikke i de bestanddele af chokoladen, der kommer i te. Men andre dele af kakaoplanten kan indeholde det koffeinlignende stof theobromin. Så igen, vær opmærksom.
Sukker
Der er som standard ikke sukker i te, men i nogle tilfælde er der tilsat små sukkerhjerter eller kandiserede frugter. Mængderne burde dog være så små, at du næppe mærker det i blodsukkeret, med mindre du er diabetiker. Anderledes forholder det sig med iste, du ikke selv har lavet. De består ofte af væsentlige mængder sukker, men det burde også fremgå af ingredienslisten. Får du migræne af at spise sukker, så bør du springe iste over, medmindre du selv har lavet den og den er uden sukker.
Skal du besøge omgangskredsen og er du usikker på, om du kan tåle teen, så bland din egen og tag med i en tepose i tasken; den fylder ikke meget. Sort, grøn og hvid te kan købes rent og deri kan blandes med urter, du ved, du kan tåle. Eller du kan undlade egentlig te, hvis du ikke tåler koffein og bare blande urter og lave te af dem, som du ville lave enhver anden te.
patienter har størst sandsynlighed for effekt? Migræne og erenumab:
Et nyt studie fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup har undersøgt, hvilke patienter med migræne der har størst gavn af erenumab (Aimovig) – en forebyggende medicin, der virker ved at blokere signalstoffet CGRP, som spiller en central rolle ved migræneanfald.
Om studiet:
• 570 voksne med migræne deltog
• Alle fik en månedlig dosis erenumab
• Deltagerne blev fulgt i 6 måneder (24 uger)
• Målet var at identificere, hvem der oplevede mindst 50% reduktion i migrænedage
52% opnåede god effekt 298 deltagere (52%) opnåede god effekt – defineret som mindst en halvering i antallet af migrænedage. Denne gruppe var i gennemsnit ældre end de øvrige. 272 deltagere (48%) opnåede ikke tilstrækkelig effekt. Denne gruppe var i højere grad kendetegnet ved at have daglig hovedpine, kronisk migræne eller ved tidligere at have afprøvet mere end 2 forebyggende behandlinger uden effekt.
Længere behandlingstid kan være nødvendig Normalt vurderes effekten af Aimovig efter 3 måneder, men ca. 1 ud af 7 oplevede først en forbedring efter 3 måneder. Dette gjaldt især de hårdest ramte. Derfor bør læger overveje individuelle forløb og en længere behandlingsperiode, før man skifter medicin. Cirka 20% af de hårdest ramte oplevede delvis effekt (30-49% færre migrænedage). Her kan det være nødvendigt at supplere med andre typer af lægemidler for at opnå yderligere effekt, er en af konklusionerne i studiet.
Litteratur: Karlsson et al. (2025): Clinical predictors for efficacy of erenumab for migraine: a Registry for Migraine (REFORM) study. Brain Communications. https://academic.oup.com/braincomms/article/7/2/ fcaf147/8113425
Nationalt Videnscenter for Hovedpine: Studie: Forebyggende behandling mod migræne: Hvad kendetegner dem, det virker for? www.videnomhovedpine.dk/nyheder/studie-forebyggendebehandling-mod-migraene-hvad-kendetegner-dem-det-virker
Medicinsk anfaldsbehandling
Migræne er en anfaldsvis hovedpinelidelse med en varighed på mellem 4-72 timer, hvis typiske egenskaber er en halvsidig hovedpine af pulserende karakter. Smerten kan være moderat til svær og den forværres ved almindelig fysisk aktivitet. Hovedpinen ledsages typisk af en række andre symptomer, såsom kvalme, opkastninger samt lys- og lydfølsomhed. En del er symptomfri mellem anfaldene, men har du kronisk migræne, kan du opleve symptomer mere eller mindre på daglig basis.
Den medicin som bruges mod migræne kan inddeles i 2 kategorier: akut behandlingog forebyggende behandling. Den akutte behandling er den, som anvendes ved migræneanfald, mens den forebyggende medicin oftest tages dagligt for at forebygge hyppigheden og styrken af anfaldene. Har man mere end 4 dage om måneden med migræne, eller færre anfald som er meget invaliderende, anbefales forebyggende behandling.
Hvor starter man?
Førstevalget til behandling af migræneanfald er præparater som Paracetamol (f.eks. Panodil), Ibuprofen (som f.eks. Ipren) eller acetylsalicylsyre (som f.eks. Kodimagnyl eller Treo). Som andetvalgs præparater kan triptaner anvendes.
Det anbefales altså, at du først og fremmest afprøver håndkøbsmedicin som f.eks. Paracetamol (f.eks. Panodil), Ibuprofen (Ipren) eller acetylsalicylsyre (Kodimagnyl eller Treo). Er dette ikke tilstrækkeligt, anbefales triptaner, som er medicin udviklet netop til behandlingen af migræneanfald. Din praktiserende læge eller din neurolog kan udskrive triptaner.
Triptaner
Der er i øjeblikket 7 forskellige triptaner: almotriptan, eletriptan, frovatriptan, naratriptan, rizatriptan, sumatriptan (Imigran) og zolmitriptan. Zolmitriptan og rizatriptan findes også som smeltetabletter, mens sumatriptan (Imigran) også findes som smeltetabletter, injektionsvæske og næsespray. Sumatriptan (Imigran) var den første, som kom på markedet i start 90’erne, men der er altså flere muligheder, hvis du oplever at få bivirkninger af sumatriptan. Nogle har en bedre effekt af f.eks. smeltetabletter og det er vigtigt at kende mulighederne, når du vil spørge din læge til råds. Triptaner “slukker” i bedste fald et migræneanfald, modsat f.eks. Ipren, som mindsker smerten.
Med andre ord er det ikke altid tilstrækkeligt at anvende håndkøbsmedicin. Du må finde den løsning, som fungerer bedst for dig i samråd med din læge eller neurolog.
Man bør ikke tage triptaner, hvis man har visse former for hjertesygdom eller hvis man har haft en blodprop i hjernen, med mindre det er i følge aftale med ens læge.
Gravide og ammende bør kun tage sumatriptan om nødvendigt, da sumatriptan er den eneste triptaner, som man har rigelig erfaring med i forhold til graviditet og amning.
Er triptaner smertestillende?
Nej, triptaner virker udelukkende på migræneanfald og har ingen smertestillende effekt. De virker på to måder:
1. De hæmmer frigørelsen af signalstoffer
2. De får visse blodkar til at trække sig sammen
3*3 triptan
3*3 triptan er et redskab til at teste forskellige triptaner mod migræne. Triptaner er medicin, som kan give smertefrihed eller en markant lindring inden for 2 timer. Da effekten og bivirkninger varierer fra person til person, anbefales det at afprøve mindst tre typer af triptaner på tre forskellige anfald hver, for at finde den bedst egnede behandling. Det er vigtigt at tage medicinen, så snart du mærker, at anfaldet er på vej. Det kan være lidt af et detektivarbejde at kende dine forvarsler, men gaben og nakkesmerter er typiske symptomer i optakten. Et overforbrug af medicin kan give såkaldt medicinoverforbrugshovedpine (MOH) og du risikerer at få mere hovedpine/migræne, når du tager f.eks. triptaner mere end 9 dage per måned.
Andre typer af anfaldsmedicin
Hvis du ikke må tage triptaner grundet en hjertesygdom eller lignende, er der heldigvis andre muligheder.
Rimegepant (Vydura) er baseret på at blokere for det smertefremkaldende protein CGRP på linje med forebyggende medicin som f.eks. Erenumab (Aimovig).
Rimegepant kan både bruges ved anfald og som forebyggende behandling. Desuden giver Rimegepant ikke et overforbrug og kan derfor være at foretrække.
Anfaldsbehandling hos ældre (over 65 år)
Behandlingen af migræne hos ældre kan være kompleks, da andre typer af medicin kan interagere med den forebyggende behandling mod migræne. Den akutte behandling, det vil sige behandlingen af migræneanfald, kan også ændre sig i takt med alderen. Lægen eller neurologen vurderer den individuelle risiko og sundhedstilstand, især med tanke på de potentielle bivirkninger og interaktioner med andre typer af medicin. For eksempel kan triptaner påvirke blodtryk, hjertefunktion og blodcirkulation, og ældre personer kan derfor være mere sårbare over for dette.
Det betyder dog ikke, at triptaner er helt udelukket for ældre. Lægen vil typisk vurdere fordelene ved at bruge triptaner mod de mulige risici og tage hensyn til personens generelle helbred. Er triptaner udelukket, kan Rimegepant (Vydura) være en mulighed. Vydura kan bruges både ved anfald og som forebyggende medicin.
At finde den rette behandling til netop dig er et samarbejde mellem dig og din læge eller din neurolog. Som medlem i Hovedpineforeningen bliver du klogere på nye behandlingsformer, og du får samtidig støtte og muligheden for at udveksle erfaringer med andre migræneramte.
Bliv medlem af
Hovedpineforeningen
Scan QR-koden og tilmeld dig
Litteratur:
Hvad er triptaner?
Nationalt Videnscenter for Hovedpine. www.videnomhovedpine.dk/hvad-er-triptaner Hugger et al. (2023: Migraine in older adults. The Lancet Neurology. www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/ S1474442223002065?via%3Dihub
Nationalt Videnscenter for Hovedpine: 3*3 Triptan: www.videnomhovedpine.dk/3x3-triptan
Nationalt Videnscenter for Hovedpine: Nyt studie sætter spot på migræne hos ældre: www.videnomhovedpine.dk/nyheder/nyt-studie-saetterspot-pa-migraene-hos-aeldre
Hjernesygdommene har brug for en national plan Debate:
Migræne danmark, (nu Hovedpineforeningen), deltog på Folkemødet i to debatter arrangeret af Medicinske Tidsskrifter. Gitte Hildebrandt repræsenterede foreningen som migrænepatient og frivillig. I debatten “Hjernesygdommene har brug for en national plan” deltog patienter, læger og politikere. Den såkaldte Hjerneplan skal styrke indsatsen mod sygdomme i hjernen og nervesystemet samt sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, der mindsker ulighed og giver bedre behandling. I panelet var der bred enighed om, at der er behov for en samlet plan.
Hjernesygdomme omfatter en bred vifte af neurologiske sygdomme som f.eks. epilepsi og migræne, men også psykiatriske sygdomme som f.eks. angst og depression. Flere af sygdommene kan forekomme samtidig. For eksempel er det ikke ualmindeligt, at patienter med migræne også har angst eller depression, hvilket medfører, at behandlingen ofte kompliceres og forlænges.
Udarbejdelsen af en hjerneplan i Danmark kan give en bedre sygdomsforståelse, og skabe gode betingelser for, at ressourcerne fordeles rigtigt. Man har set en markant effekt af de indtil videre 5 nationale kræftplaner, hvor opsporing og behandling af de mange kræftsygdomme, har sikret, at flere overlever. Som det er nu, bruges en femtedel af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet på hjernesygdomme.Sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen nævnte desuden, at det er en god forretning både menneskeligt og økonomisk at lave en kortlægning af hjernesygdommene og derved optimere behandlingen.
Du kan se eller lytte til debatten via linket nederst i denne artikel. En særlig tak til moderator og sundhedsjournalist Elisabeth Gammelgaard Ludvig og Medicinske Tidsskrifter for deling af hhv. drejebog, billeder og videomateriale.
Find mere om debatten her: Oplægget til debatten inklusiv en liste over de medvirkende: https://program.folkemoedet.dk/events/2025/29500/ hjernesygdommene-har-brug-for-en-national-plan
Link til optagelsen af debatten: https://webinarer.medtv.dk/secret/114475491/8808a9e48e660d ae1da02a1260cd270d
Billeder venligst udlånt af Medicinske Tidsskrifter
GH
Fra venstre Trish Nymark , Selina Munch-Petersen, Gitte Hildebrandt og moderator Elisabeth Gammelgaard Ludvig.
Billede Medicinske Tidsskrifter
Fra venstre Gitte Hildebrandt (Migræne danmark), Torben Mogensen (Lungeforeningen) og Michael Buksti (Nyreforeningen), moderator Elisabeth Gammelgaard Ludvig og ambassadør for de nye sundhedsråd Per Okkels.
Fra venstre moderator Elisabeth Gammelgaard Ludvig, Michael Buksti (Nyreforeningen), Purnima Erichsen (Det Konservative Folkeparti), Mette Haagensen (Socialdemokratiet, Christoffer Buster Reinhardt (Det Konservative Folkeparti) og Sisse Marie Welling (SF).
Hvordan bliver “nært” også “bedst”?
Migræne danmark, (nu Hovedpineforeningen), deltog på Folkemødet i to debatter arrangeret af Medicinske Tidsskrifter. Gitte Hildebrandt repræsenterede foreningen som migrænepatient og frivillig.
I debatten deltog repræsentanter fra tre patientforeninger samt læger, speciallæger og en række politikere. Patienter, som ikke har behov for akut behandling, bør behandles i eget hjem eller så tæt på som muligt. Det er et af omdrejningspunkterne i den nye sundhedsreform. En del af ansvaret flytter således fra kommunerne til regionerne. 17 nye højt profilerede sundhedsråd skal planlægge og koordinere behandlingen i det nære sundhedsvæsen. Patienter og pårørende skal desuden inddrages systematisk gennem de særlige patient-pårørende råd.
Målet med den nye sundhedsreform er blandt andet at gøre op med geografisk ulighed og manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Debatten blev indledt med udtalelser fra 3 patientforeninger herunder Migræne danmark. Erfaringerne vidnede om en manglende sammenhæng for patienterne, især hvis de har flere sygdomme. Hovedpineforeningen vægter patientrettigheder højt, og det er vigtigt, at man bliver taget alvorligt og får en ligeværdig behandling, uanset om man bor i Nordjylland eller i Storkøbenhavn. Dialog i behandlingen skal være i højsædet.
De nye sundhedsråd og forslag
Sundhedsrådene får som en central opgave at fordele 4,4 mia. kr. frem mod 2030 til nære indsatser i både regioner og kommuner, som bl.a. skal understøtte målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud. Et konkret forslag var, at der kan gives flere ydernumre til f.eks. praktiserende speciallæger, hvilket i praksis betyder, at der er flere til at løfte opgaven.
Udover økonomi er det essentielt, at der udveksles erfaringer lægerne imellem. Niels Ulrich Holm, der er praktiserende læge og næstformand for Praktiserende Lægers Organisation, understregede, at et nyt system letter det samarbejde. Nogle af de nuværende problematikker, der blev nævnt, er multisygdom og at patienten skal indvillige i at modtage behandlingen. Igen er tilliden mellem patient og læge altafgørende. Vi hører ofte fra medlemmer, som føler sig tabt i systemet, da de har flere sygdomme. Det hele menneske skal i fokus fremadrettet.
Bemærk, at Migræne danmark per 1. juli 2025 fusionerede med Migræne & Hovedpineforeningen til Hovedpineforeningen. Vi glæder os til samarbejdet!
Du kan se eller lytte til debatten via linket nederst i denne artikel. En særlig tak til moderator og sundhedsjournalist Elisabeth Gammelgaard Ludvig og Medicinske Tidsskrifter for deling af hhv. drejebog, billeder og videomateriale.
Find mere om debatten her:
Oplægget til debatten inklusiv en liste over de medvirkende: https://program.folkemoedet.dk/events/2025/29531/ sundhedsreformen-hvordan-bliver-naert-ogsaa-bedst
De nye sundhedsråd: www.ism.dk/temaer/sundhedsreformen-2024/sundhedsraad Link til optagelsen af debatten: https://webinarer.medtv.dk/secret/114175261/ a08e0f8ebdb464b301f6db0c6ea6d2f0
Billeder venligst udlånt af Medicinske Tidsskrifter
GH
Billede Medicinske Tidsskrifter
Billede Medicinske Tidsskrifter
Hvordan sikrer vi at diagnosen Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH) stilles korrekt?
Det er svært at stille diagnosen Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH). Det viser internationale studier og erfaringen. Desværre bliver en del mennesker fejldiagnosticeret: Et amerikansk studie har vist, at 40% af dem, der havde fået stillet diagnosen IIH, aldrig skulle have haft den. Det er alvorligt. Dels pga. byrden ved at få stillet en forkert diagnose og ikke modtage en korrekt håndtering af det problem, man søgte læge for, dels at man risikerer at blive behandlet med unødvendig medicin og indgreb, som kunne have været undgået.
IIH betyder ”for højt tryk i kraniet uden kendt årsag”. IIH er således en ’eksklusionsdiagnose’, som kræver, at man har udelukket kendte årsager til for højt tryk i kraniet – og dem er der mange af. Det bemærkelsesværdige ved IIH er, at sygdommen stort set kun rammer unge kvinder med overvægt, som oftest har migrænelignende hovedpine, synsforstyrrelser og pulserende susen for ørerne.
For at stille diagnosen IIH skal man have påvist et forhøjet tryk i kraniet. Det gøres ved en lumbalpunktur, hvor en tynd nål føres ind i lænderyggen mellem ryghvirvlerne, indtil der opnås adgang til hjernevæsken. En korrekt trykmåling kræver en korrekt teknik: det er vigtigt, at man ligger udstrakt med ben og nakke og er så afslappet og smertefri som muligt, mens trykket måles. Man skal også have påvist synsnerve-hævelse af en øjenlæge. I tilfælde af svær synsnerve-hævelse, er det let at konstatere, men i mildere tilfælde kan det være ekstremt svært at vurdere, om der er reel synsnerve-hævelse eller ej. Der er mange individuelle variationer og andre årsager til at synsnerven kan fremstå påvirket.
Man scanner altid hjernen for at udelukke anden sygdom blandt andet blodprop og hjernesvulst. Denne scanning kan måske også afsløre tegn på, at der er for højt tryk i kraniet.
Her ser man efter fire tegn: 1) en klemt hypofyse (”partiel empty sella”, hypofysen er en hormonkirtel i hjernen), 2) affladede øjeæbler bagtil, 3) øget mængde hjernevæske langs synsnerverne og 4) afklemning af hjernens venesystem. Jo flere tegn der er til stede, jo større sandsynlighed for at trykket er for højt i kraniet og de kan dermed understøtte diagnosen, men aldrig stå alene.
Antallet af unge kvinder med overvægt er stigende, migræne og spændingshovedpine er meget udbredt og de beskrevne scanningstegn er hyppigt tilfældige fredelige fund, når man scanner hjernen. IIH er til gengæld en ualmindelig sjælden sygdom, som kun rammer omkring 100 om året i Danmark (estimeret). Mistanken om IIH rejses derfor langt oftere, end sygdommen kan bekræftes.
Ny undersøgelse
Vi har for nyligt undersøgt udredningsforløbet af 96 patienter, som over en årrække blev henvist til Dansk Hovedpinecenter med mistanke om IIH. Vi bekræftede diagnosen IIH hos 28%, mens 72% fik afkræftet IIH. De fik i stedet primært stillet diagnosen migræne, spændingshovedpine eller ”pseudo-synsnervehævelse”, hvor det ligner, at synsnerven er hævet, men den ikke er det. Mistanken om IIH hos næsten alle de 72% skyldtes deres hjernescannings-fund eller at de var unge kvinder med overvægt og hovedpine.
Når røntgenlægen beskriver hjernescanningen, angives ofte, at IIH kan overvejes, hvis der er nogle af de fire tegn. Dette kan dog aldrig stå alene, og det kan forvirre på patienten og lægen. De 28%, der virkelig havde IIH, var blevet opdaget fordi en øjenlæge eller en optiker havde konstateret synsnervehævelse. Vi fandt, at 11% var fejldiagnosticeret, at en tredjedel havde haft et uhensigtsmæssigt udredningsforløb og at 19% fik lavet en overflødig lumbalpunktur – en undersøgelse, der kan være meget ubehagelig.
Det var ikke forkert at overveje IIH, men udredningsforløbet kan med fordel tilrettelægges, så man så vidt muligt undgår unødvendige undersøgelser. På baggrund af disse fund anbefaler vi derfor, at man får undersøgt sine synsnerver inden lumbalpunktur medmindre andre overvejelser taler for dette, og at diagnosen IIH stilles af specialister. I sjældnere tilfælde kan man stille diagnosen ”IIH uden synsnervehævelse”. Dette kræver i høj grad specialistvurdering. I alle tilfælde beror diagnosen på en samlet vurdering.
Litteratur:
Studiet er publiceret i British Medical Journal (BMJ) Neurology d. 12. marts 2025 og kan læses her: https://neurologyopen.bmj.com/content/7/1/e000863
Af Nadja Skadkær Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter
Socialt samvær med migrænen som følgesvend
Det kan være vanskeligt at få hverdagen med arbejde, familie og pligter til at hænge sammen. Og hvis der så oven i købet kommer sociale arrangementer ud over det sædvanlige, kan det være lidt af et puslespil at få det hele til at gå op. Måske vil du gerne deltage i det meste, men er samtidig særdeles bevidst om, at det kan have sin pris at være med, faktisk både før og efter arrangementet. Før, da du spekulerer over, om du overhovedet kommer af sted og slår knuder på dig selv for at mindske risikoen for at få et anfald. Efter, at du måske både bliver fysisk og mentalt træt af at deltage i sociale sammenhænge, selvom det også giver dig en masse og endda kan få dig til at “glemme” migrænen for en stund.
Social sundhed
Vores sociale liv er vigtigt. Man ved, at social sundhed spiller en afgørende rolle i forhold til at mindske udviklingen af visse livsstilssygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme, men også for at mindske følelsen af ensomhed og isolation. Der er stadig et stigma omkring migræne som sygdom, selvom det i de senere år er blevet mere almindeligt, at man er mere åben omkring migrænen og der fra samfundets side også er en større forståelse af, at migræne er en neurologisk sygdom på linje med epilepsi eller andre neurologiske sygdomme. Omvendt er der stadig dem, som ser migræne som noget perfektionistiske og hysteriske kvinder lider af, og som underkender, hvor invaliderende migræne kan være f.eks. for ens sociale liv.
WHO’s definition af sundhed:
Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fraværet af sygdom, smerter eller andre skavanker.
Nogle udfordringer ved at være social
Først og fremmest kan det fysiske miljø have en indflydelse på dit velbefindende, især hvis du har et migræneanfald eller andre generende symptomer, som sagtens kan forekomme mellem anfald. Det kunne være lyd- og lysfølsomhed eller kvalme. Det har vist sig, at især personer med kronisk migræne har symptomer mere eller mindre hele tiden. Også på de dage hvor smerteniveauet er mere tåleligt.
Transport
Alt efter hvor du bor, skal du måske bruge tid og energi på transport. Noget, der også kan trætte. Især hvis du opholder dig i et støjende miljø undervejs. Personligt tager jeg oftest toget, da vi ikke har nogen bil. Rejser jeg alene, så sætter jeg mig stort set altid i stillezonen, og har mine ørepropper med. På den måde kan jeg skærme en smule af for støj og indtryk og i stedet lade op, så jeg er klar til at være social, når jeg når frem til min aftale. Personer med migræne er ofte ekstra modtagelige overfor stimuli, såsom lyd, lys og lugte.
Din personlige køreplan
Migræne er en uforudsigelig sygdom, og uanset om du har gjort “alt det rigtige” op til dagen for det sociale arrangement, så risikerer du at få et migræneanfald. Det må du acceptere, og du er ikke alene om at have det sådan. Du må have en plan for, hvad du gør, når anfaldet kommer, og hvor hurtigt du beslutter dig for, om du skal med eller om du må blive hjemme. En del af os har
rigtig god effekt af triptaner eller anden anfaldsmedicin, så måske er din plan, at du i første omgang tager medicinen og hviler dig.
En del fortæller, at de slet ikke tør at glæde sig til noget, da migrænen kan ødelægge planerne, men i realiteten må du forholde dig til nuet og tage stilling derfra. Det bedste er at tage beslutningen forholdsvis hurtigt, da spekulationer og forsøg på at få det bedre hurtigt, også er udmattende. Det er okay at gå all in og deltage, selvom du måske ved, at det kan have en pris efterfølgende. Det er dit valg. Vi skal også leve og måske træder smerten lidt i baggrunden, når du er ude.
30 minutters reglen og “spejltesten”
Hvor længe må du ærgre dig, når
du f.eks. må melde fra til noget, som du havde glædet dig til?
For nogle år siden opfandt jeg 30 minutters reglen. Den går i sin enkelthed ud på, at jeg må ærgre mig i max 30 minutter, når jeg er nødt til at vælge fra og melde afbud. Tidligere har jeg brugt op til flere dage på at ærgre mig, føle skyld og have dårlig samvittighed, men det gør ikke ligefrem situationen eller humøret bedre. Derfor besluttede jeg for, at max 30 minutter er mere end rigeligt. Migræne har allerede stjålet rigeligt af min tid, energi og min livskvalitet.
Spejltesten
En i min familie som også har migræne, har fortalt mig om “spejltesten”. På dage hvor hun mener, at hun sagtens kan deltage, selvom hun har det virkelig ringe, så siger hendes mand “Kig dig lige i spejlet”. Med den test kan du oftest pejle dig ind på, hvad der ville være det bedste at gøre på dagen.
Det er selvfølgelig ærgerligt, når du må melde fra, men heldigvis kommer der flere fødselsdage og dage hvor du kan mødes på en café med din veninde. Ved større begivenheder kan du skulle sluge nogle kameler og komme til at ærgre dig, men du har ikke valgt at have migræne. Det er ikke din skyld, når den spænder ben for dine planer. Jeg missede f.eks. min nevøs konfirmation, som jeg ellers havde set meget frem til. Der var bare ikke noget at gøre. Kroppen sagde fra efter et ugelangt anfald, og oveni var det hedebølge. Noget mit hoved slet ikke er fan af.
For at opsummere så er migræne en uforudsigelig sygdom, som også kan give udfordringer, når det kommer til sociale arrangementer. Selvom man gerne vil deltage, kan det være fysisk og mentalt belastende – både før, under og efter. Du må derfor finde din egen vej og prioritere de aftaler, som giver allermest mening for dig og deltage på din måde.
GH
Gæster uden stress
Sådan gør du det nemt, hyggeligt og afslappet at invitere gæster
At invitere gæster behøver hverken være et stort projekt eller koste al din energi. Med en smule planlægning og fokus på det vigtigste - samværet - kan du skabe en rar og afslappet stemning, hvor både du og dine gæster føler jer godt tilpas. Her får du en række tips.
1. Keep It Simple
Vælg en menu, som du har lavet før, eller som er nem at forberede i god tid. En simreret, en tærte med salat eller en pastaret med godt brød kan være lige så lækker som noget mere avanceret –og kræver meget mindre af dig på dagen. Tænk i retter, der kan laves i forvejen og som kun skal varmes op.
TIP: Lav en "byg-selv"-menu, som f.eks. hjemmelavede burgere.
2. Pynt med det, du har Du behøver ikke købe dig fattig i pynt. Brug det, du har. Friske krydderurter i små glas eller blomster fra haven, alt efter årstiden ●En dug, fine dækkeservietter og måske et flag, hvis I skal ses i en særlig anledning.
3. Drikkevarer
Stil glas og kander med vand frem på en bakke, så har du drikkevarerne klar.
4. Forbered en del dagen før
Dæk bord og forbered det, du kan af maden dagen før. Bruger du opskrifterne fra artiklen “Nem gæstemad” på side 14-15, kan du med fordel lave fetacremen og bage kagen dagen før.
5. Hav en plan B
Hvis du skulle være så uheldig at få anfald på dagen, så vurder, om du orker at have gæster eller om du vil flytte aftalen. Måske kan din familie eller din gæst/gæster hjælpe dig med de sidste detaljer, så du kan tage anfaldsmedicin og hvile. Alt efter hvor kraftigt anfaldet er selvfølgelig. Det er også en mulighed, at I ses i kortere tid og/eller bestiller maden udefra. En del supermarkeder har nemme løsninger, når det kommer til hurtig lækker mad. Personligt hjælper det mig at vide, at en aftale kan flyttes eller justeres. For eksempel ved, at man ses i kortere tid eller sænker barren for aftalen. Det kan f.eks. også handle om, at jeg bestemmer med min mand eller mine store børn, at de står for at rydde af bordet og lave kaffe og te, så kan jeg bedre slappe af.
6. Nyd selskabet
Dine gæster er kommet for at være sammen med dig – ikke for at kigge efter nullermænd under sofaen. Sæt tempoet ned og vær til stede.
Gæster uden stress handler ikke om at imponere – men om at invitere. Når du gør det nemt for dig selv, bliver det også rarere for dine gæster. Med få, gennemførte detaljer og en afslappet tilgang er du den bedste vært eller værtinde.
Nem gæstemad
Personligt har jeg en tendens til at gå all in, når jeg skal lave mad til gæster og faktisk også til hverdag, da det er noget af det, som giver mig ægte glæde. Jeg har dog erfaret, at gæsterne er ovenud glade selv for mere simple retter, som til dels passer sig selv i ovnen for eksempel. Og med en mere realistisk plan har jeg samtidig mere overskud til at være social, når først gæsterne er ankommet. Her får du inspiration til nem gæstemad i form af nogle opskrifter.
Migrænevenlig mad
Opskifterne er lavet med så mange migrænevenlige ingredienser som muligt, men visse steder har jeg skrevet en kommentar til, hvad du evt. kan bruge som alternativ eller udelade. Husk, at hvis der er meget forskelligt på bordet, så spiser gæsterne oftest mindre mængder af den enkelte ret, da de gerne vil smage lidt af det hele.
Velbekomme!
GH
Kyllingeoverlår med honning- og timian
Det skal du bruge (til 4 personer):
• 4 kyllingeoverlår med ben
• 2-3 spsk. rapsolie
• 1 tsk. honning
• 2-3 tsk. timian
• Salt og peber
Sådan gør du:
Start med at røre en marinade af olie, honning og timian. Rør eller pisk marinaden ensartet. Hvis du har god tid, kan du lægge kyllingen i en frysepose med marinaden og lade det trække i mindst 2 timer. Det kan sagtens trække i længere tid. Opbevar det i køleskabet så længe. Hvis du har mindre tid, så pensler du kyllingen med marinaden og steger kyllingen i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir i omkring 50 minutter ved 200 grader (180 grader varmluft).
TIP: Du kan sagtens bruge oregano eller estragon i stedet for timian. Alt efter hvad du har i huset.
Hel lakseside med krydderurter
Det skal du bruge (til 4 personer):
• 1 bundt krydderurter f.eks. bredbladet persille, frisk oregano, frisk basilikum eller frisk estragon
• 2 citroner*
• 500 g ærter eller grønne bønner (gerne fra frost)
Sådan gør du:
Læg laksen på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys salt peber og hakkede krydderurter over. Del citronerne i halve og kom dem ind på bagepladen sammen med laksen. De får en let karamelliseret smag, når de tilberedes på denne måde. Bag laksen (og citronerne) ved 200 grader (180 grader varmluft) i ca. 20-25 minutter. Tiden afhænger af laksens størrelse. Den skal være færdig, men ikke tør, når du tager den ud. Tjek den et par gange undervejs, den må ikke være rå indeni, men skal være let at skille ad i midten med 2 gafler f.eks. Server laksen med citronerne og ærter eller grønne bønner (gerne fra frost) samt et godt brød. Ærter eller bønner er lækkert sammen med den let syrlige fetacreme. Giv ærter eller bønner et hurtigt opkog i en kasserolle. 2 minutter med en smule vand i bunden, så er de færdige. Citroner kan være en trigger for migræne, så undlad dem, hvis det er et issue for dig.
Vær opmærksom på, at brød bagt med surdej kan trigge migræne og vælg et bagt med gær. Undlad desuden citron, med mindre du ved, at det ikke er en trigger hos dig.
Fetacreme
Det skal du bruge (til 4 personer):
• 150 g fetaost
• ca. 1,5-2 dl græsk yoghurt (10%)
• en spsk. flydende honning eller sirup
• Peber efter smag
Sådan gør du:
Mos fetaosten med en gaffel på en tallerken. Kom den moste fetaost over i en skål og rør den let sammen med græsk yoghurt. Kom yoghurt i lidt ad gangen, til du får den ønskede konsistens og smag til med honning eller sirup og peber.
TIP: Hvis du har rester af laksen, så kom den i en salat eller spis den på et godt stykke brød med masser af dild.
Krydderkage med æbler og kaffesmørcreme
Denne kage er top of the pops, hvis du spørger mig.Hvis koffein er en trigger for din migræne, så undlad kaffe i smørcremen og pynt i stedet med blåbær.
Krydderkage med æbler.
Det skal du bruge (til 8 personer):
• 125 g smør
• 130 g sukker
• 130 g brun farin
• 3 æg
• 200 hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
• 2 tsk. kanel
• 1 tsk. stødt kardemomme
• ½ tsk. stødt nellike
• En knivspids salt
• 2 æbler
Sådan gør du:
Pisk æg, sukker og brun farin let skummende og tilsæt æggene et ad gangen. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og vend det i dejen. Tilsæt de groftrevne æbler og smeltet smør. Rør dejen, så den er ensartet. Kom dejen i en smurt aflang rugbrødsform beklædt med bagepapir og bag den ved 175 grader (160 grader varmluft) i ca. 45 minutter. Afkøl den på en bagerist.
Kaffesmørcreme.
Det skal du bruge (til 8 personer):
• 100 g blødt smør
• 200 g flormelis
• 2 tsk. kold stærk kaffe*
• Evt. blåbærr
Sådan gør du:
Pisk det bløde smør med en elpisker eller på en røremaskine i ca. 2 minutter. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, og pisk massen videre til en tyk smørcreme. Pisk til sidst den kolde kaffe i smørcremen. Undlad evt. kaffen og pynt i stedet med friske blåbær
TIP: Kagen bliver kun bedre, hvis du bager den dagen før, den skal spises.
Alternativ behandling
Alternative behandlere er her betegnelsen for alle dem, du skal bestille tid hos. Det vil sige alt fra massører og kiropraktorer over specialtandlæger til healere. De kan behandle alle dele af krop og/eller din psyke.
Også i denne sammenhæng er det vigtigt først og fremmest at tænke sig om. Ikke alle titler er beskyttede og ikke alle behandlere er uddannede. I nogle tilfælde kan behandlerne gøre mere skade end gavn. En del behandlere kan mere end én ting, f.eks. kan mange massører også kraniosakralterapi. Og nogle psykoterapeuter bruger også hypnose.
Er din behandler RAB (registreret alternativ behandler)? Og hvorfor er det vigtigt?
Registreret alternativ behandler forkortes RAB og det betyder, at behandleren overholder et minimumskrav i uddannelse og god klinisk praksis (dvs minimumskrav om grundig planlægning, registrering og gennemførelse af behandlingen). RAB er en frivillig registreringsordning og derfor kan behandlere, der ikke er RAB, godt have en uddannelse. Men dem der er RAB har den med sikkerhed.
Rigtig mange alternative behandlingsformer er dog ikke beskyttede titler og derfor kan f.eks.hvem som helst kalde sig massør, selvom de aldrig har uddannet sig indenfor det. Men er de registreret som RAB, så har de en godkendt uddannelse.
Er din behandler ikke RAB, vil jeg derfor anbefale dig at bede om at se eksamensbeviser, så du ikke risikerer, at det er en fuldstændig ukyndig, der f.eks. hypnotiserer dig og eksempelvis trækker traumer frem, de ikke kan håndtere.
Hvilken behandlingstype skal du vælge som migræneramt? Migræne har ofte triggere og forværres i øvrigt ofte ved hormonelle ændringer, traumer og ulykker. Der er ingen generel regel for, hvad der forværrer migræne, men hvis du f.eks. har fået mange flere migræneanfald efter en ulykke, hvor du skadede skulderen, (som det gjorde sig gældende hos mig), er det mere relevant at søge behandlere, der tager fat på dit bevægeapperat, f.eks. en fysioterapeut, massør og kraniosakralterapeut end en hypnotisør eller kostvejleder.
Det hele hænger selvfølgelig ofte sammen, men du er nødt til at starte et sted, hvor der er relativt stor sandsynlighed for virkning. I vores Facebookgrupper for migræneramte, hører vi ofte om, at patienten selv har en mistanke, (f.eks. om at migrænen stammer fra kæbespændinger), og når de så selv tager sagen i egen hånd og søger en, der kan behandle små skævheder i kæberne, så oplever de bedring.
Kemi med behandleren
Nogle mennesker har man kemi med og andre bare ikke. Har man kemi med vedkommende, er det nemmere og mere trygt for dig at tale ærligt om dine skader og udfordringer, og behandleren vil sandsynligvis bedre kunne hjælpe. Det er klart en vigtig faktor, men bør ikke være den eneste.
Behandlerens løfter
Nogle behandlere lover, at de kan fjerne din migræne fuldstændig. Andre er mere realistiske og lover, at de vil gøre deres bedste for at hjælpe dig til færre eller mildere anfald. Min egen erfaring er klart, at dem der lover for meget, ikke overholder det, men dem der lover at forsøge at hjælpe, er des mere effektive.
Det der er sikkert og vist er, at migræne ofte er en sygdom, du må leve med hele livet og som for de fleste af os patienter aldrig forsvinder fuldstændig, men kun bliver reduceret i varighed, længde og/eller intensitet. Husk, at det skal være realistisk. Hvis du bor i Ålborg, er det nok ikke realistisk at tage til Bornholm for at få en behandling hver 14. dag.
Økonomiske tilskud:
Der er ikke offentlige tilskud til alternativ behandling. Men nogle arbejdspladser, forsikringer eller pensionsordninger, har tilskud til visse alternative behandlere.
Det er værd at undersøge. I nogle tilfælde vil massage kunne foretages af en fysioterapeut, hvortil der gives tilskud ved henvisning, og hvor Sygeforsikringen Danmark kan give yderligere tilskud.
Det vil straks være mere realistisk, hvis behandleren bor i nærheden. Det er også værd at undersøge, om der er andre migrænepatienter, der har erfaring med de behandlere, du overvejer. Facebookgruppen "Migræne danmark" har ændret navn til "Hovedpineforeningen".
Sammendrag af valg ved alternativ behandling:
• Hvis du har alvorlige skader, så spørg din læge, om det er klogt at bruge den givne behandler.
• Undersøg om behandleren er RAB. Hvis de ikke er, så undersøg, om de har de uddannelser, de påstår at have.
• Kan du få økonomisk tilskud gennem arbejdsplads, pension, forsikring, arbejdsplads eller andet? Eller kan din behandler substitueres af en, hvor du kan?
• Start der, hvor du har mistanke om, at dine migræneanfald starter. Har du f.eks.mistanke om, at det er bevægeapparatet, er en massør sandsynligvis mere effektiv at bruge end en hypnotisør
• Spørg efter erfaringer hos andre migrænepatienter f.eks. i relevante Facebookgrupper
• Vær realistisk. Start med at prøve nogle gange med en frekvens som behandleren foreslår (for eksempel 3 gange hos en massør). Oplever du en ændring, så prøv nogle flere gange og læg derefter en realistisk plan. En plan, du har råd til økonomisk og som passer ind i din hverdag.
"Migræne har ofte triggere og forværres i øvrigt ofte ved hormonelle ændringer, traumer og ulykker."
Sådan navigerer du i alternativ behandling
Når det etablerede lægesystem ikke kan hjælpe dig tilstrækkeligt eller der er for mange bivirkninger, er det fristende at søge alternativ behandling.
Der er tilsyneladende muligheder nok. Og der er desværre ingen grænser for, hvor mange løfter man får. Ofte holder de ikke stik. Og det er også fint, hvis du har vundet en milliongevinst eller har tid og overskud til at prøve det hele af fra en ende af, men det er sjældent virkeligheden. Virkeligheden kan være, at du står slalom mellem dine migræneanfald, ikke har ret mange penge, fordi du måske ikke kan arbejde fuldtid og samtidig skal betale for både husleje, børnenes fritidsinteresser og forsøge at få livskvalitet oven i købet.
Så hvordan bruger man sine penge, sin tid og sin energi bedst?
Kosttilskud/naturlægemidler
Fordelen ved disse tilskud er, at de er relativt nemme at få fat i. Og det kræver ikke, at du tager fri for arbejde for at besøge en behandler med jævne mellemrum. Det kræver heller ikke store ændringer i din hverdag. Ulempen er, at der kan gå nogle måneder, før man får effekt. Ofte siger man, at der skal gå 3 måneder, inden man kan vurdere effekten. Det kræver, at du fører hovedpinedagbog og noterer, hvornår du er startet på et kosttilskud. Det kan desværre også betyde, at en tilfældig bedring tillægges et kosttilskud eller naturlægemiddel, mens det i virkeligheden er en helt tilfældig forbedring. Derfor er det en god ide at holde en pause fra dine kosttilskud/naturlægemidler af og til for at undgå at bruge penge på noget, der ikke længere virker. Jeg plejer at holde en pause en gang om året, på et tidspunkt, hvor jeg har ”råd” til lidt ekstra anfald; for mit vedkommende er der specielle måneder, hvor vi ikke skal ret meget.
Hvad er et naturlægemiddel?
Kosttilskud og naturlægemidler kan være udvundet fra naturen, såsom urtekapsler og fiskeolier. Naturlægemidler har gennemgået en godkendelsesproces, som gør, at de er undersøgt for det, de skriver, at de virker imod og for at indholdsstofferne er det, de påstår, de er. De er altså godkendt af Lægemiddelstyrelsen og hører under lægemiddellovgivningen.
Eksempler på godkendte naturlægemidler er:
• Q10
• Ingefær
• Fiskeolier
• Aloe vera
Scan QR-koden og se en liste over godkendte naturlægemidler
Præparater, der indeholder vitaminer og mineraler i mængder over den normalt anbefalede daglige mængde, skal også godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Alle former for tilskud, uanset hvad de er lavet af, eller om de er godkendt som naturlægemiddel, kan risikere at interagere med eventuel medicin, du i forvejen tager. Derfor er det vigtigt, at du læser indlægssedlen for din medicin (se links i bunden af denne artikel). Der er også kontrol af fremstillingen; f.eks. ved at kvaliteten kontrolleres løbende og at det, der kommer i handelen, er af en ensartet kvalitet; præcis som det kontrolleres for andre lægemidler.
Hvis du vil købe produkter, der ikke er godkendt som naturlægemidler, er det en god ide at finde brugeranmeldelser på både fabrikken, produkterne og butikken du køber dem i, hvis det er en webshop. Det kan du ofte finde på Trustpilot eller Google Maps. Nogle gange kan produkterne være billigere i udlandet, men ikke altid. Handler du på platforme som EBay, er der ofte brugerundersøgelser at finde. Og så er det en god ide at læne sig opad dine erfaringer. Har du erfaring med, at kosttilskud fra et bestemt firma er gode, så bliv ved med at købe fra dette. Vær kritisk og søg evt. erfaringer fra andre patienter med migræne, f.eks. via vores Facebookgrupper ”Migræne – er ikke bare hovedpine”, ”Migræne danmark” og ”Migræne og MIG”.
Hvilke kosttilskud kan du starte med at prøve?
I ”Referenceprogrammet for hovedpine" er nævnt såvel B2vitamin, såvel som magnesium i høje doser, så det vil være et godt sted at starte.
Søger du hjælp til et specifikt symptom af dine anfald, f.eks. kvalme, så led efter kosttilskud, der hjælper specifikt mod dette symptom, de vil sandsynligvis hjælpe, uanset hvad din kvalme skyldes. De kosttilskud, der nævnes heri, har selvfølgelig højere evidens end dem, der ikke er nævnt. Evidensen er det ene parameter, jeg vil anbefale dig at undersøge.
Derudover skal du se lidt på dine triggere. Kender du dem helt eller delvist, så prøv de kosttilskud / naturlægemidler, der hjælper på denne trigger før dem, der ikke gør. Eksempelvis hjælper magnesium på muskelspændinger og hormonelle ubalancer. Derfor vil jeg anbefale at starte med dem, hvis du har hormonel migræne.
Spørg dig selv, når du vælger kosttilskud / naturlægemiddel:
• Er der evidens for, at det hjælper mod migræne? Søg i Referenceprogrammet, på PubMed og google det fra andre kilder end producentens udtalelser
• Hvor stor bør dosis være?
• Er der interaktioner med din receptpligtige medicin? Læs din indlægsseddel grundigt, brug interaktionsdatabasen eller spørg din læge
• Hvor sikker kan du være på, at du får det lovede? Der er større sandsynlighed, hvis du vælger et naturlægemiddel fra Danmark end produkter fra et land udenfor EU
• ●Hvor sikker er forretningen/webshoppen? Google den
Efter fusionen? Hvad sker der egentlig med mit medlemskab?
Migræne & Hovedpineforeningen er fusioneret med Migræne danmark. Dit medlemskab overføres automatisk til Hovedpineforeningen.
Migræne danmark havde mulighed for en nedsat pris for pensionister/studerende til 135 kr, mens almindelige medlemskaber kostede 275 kr. Det er indtil videre besluttet, at vi fra 2026 følger Migræne & Hovedpineforeningens prisstruktur, som hedder 210 kr for alle, som selvfølgelig kan justeret op med tiden og den almindelige prisudvikling.
Undtagelsen er de som havde pensionist/studerende medlemskabet i Migræne danmark, som fortsætter på den pris, muligvis med få justeringer opad som følge af den almindelig prisudvikling.
Vi kommer til at bruge Migræne & Hovedpineforeningens system, som dog opgraderes til et bedre program. Vi forventer ikke problemer, men vi håber I vil udvise forståelse for evt. udfordringer, som vi overfører medlemmerne fra Migræne danmark til det nye system, og som vi opdaterer det andet.
I er altid velkommen til at kontakte os på post@hovedpineforeningen.dk i tilfælde af spørgsmål.
Tak for dit medlemskab! Det betyder mere end du tror.
Rabat! Gennem Hovedpineforeningen
Alle medlemmer af Hovedpineforeningen kan nu få rabat hos følgende (husk at sige, at I er medlem af foreningen ved bestilling)
Gratis socialrådgiver og psykologhjælp 1. gang gratis. Derefter egen betaling. Husk at oplyse medlemsnummer, som står bag på bladet. Mail og telefonnr. til ovenstående finder i på www.hovedpineforeningen.dk under information og medlemsfordele.
Kynebogco v/kropsterapeut
Thaus Leopold Jensen
Vendersgade 14,st.th., 1363 København K (lige ved torvehallerne).
Thaus giver 60 min. kropsterapi. Normalpris kr. 750,Medlemspris kr. 450,-. Sig I kommer fra vores forening. thausleo@gmail.com · Tlf. 26 28 88 43
Ved Aarhus Osteopati tror vi på, at det er vigtigt at se på hele mennesket og at skræddersy behandlingsplanen til den enkelte. Det betyder, at vi tager højde for både fysiske, psykiske og sociale faktorer for at kunne tilbyde den rette hjælp. Vi tilbyder behandling og vejledning til folk med hovedpine og migræne. Hvis man er medlem af Migræne & Hovedpineforeningen får man nu 20% på første konsultation.
Tlf. 29 84 85 58. Se alle afdelingerne i DK på www.aarhusosteopati.dk
