Lolland Varme Hvor Lolland Varmes solvarmeanlæg i Søllested i det solskinsrige 2018 med tørkesommer producerede 2.793 MWh, producerede det i det noget mindre solrige 2019 2.272 MWh. Produktionen i 2019 ligger inden for det forventelige spænd, hvor produktionen på et normalt år forventes at ligge på 2.600 MWh. I 2018 igangsatte Lolland Varme et projekt for etablering af fjernvarme i Bandholm, Reersnæs, Østofte, Nørreballe og Stokkemarke. Dette arbejde blev afsluttet i 2019, og der er tilsluttet flere kunder end budgetteret. Således er der tilsluttet 318 kunder i det nyetablerede område, og 140 kunder i Stokkemarke. Samtidig er der flere kunder på vej. Lolland Varme forventer, at etableringen af fjernvarme hos de nye kunder vil reducere CO2-belastningen fra opvarmning med 36.000 tons over de næste 20 år. På Lolland Forsynings YouTube kanal kan man se en video om projektet og dets betydning for både klimaet og de kunder, der nu har fået fjernvarme. Lolland Varmes produktion er 100 procent CO2-neutral. Ud over solvarmeanlægget i Søllested, er samtlige af Lolland Varmes tre varmeanlæg baseret på CO2-neutralt biobrændsel i form af halm og træflis. CO2-belastningen er også i centrum, når Lolland Varme fortrinsvis benytter lokale leverandører til levering af biobrændsel. Det er ikke blot
”
Således solgte Lolland Varme i 2019 i alt
116.711 MWh varme. dyrt i brændstof, men udleder også CO2, når store mængder biobrændsel skal transporteres over længere afstande. Derfor er det vores mål at hente al biobrændsel lokalt under forudsætning af, at lokale leverandører kan dække vores behov. I 2019 solgte Lolland Varme 116.711 MWh varme, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til 2018, hvor den varme sommer gjorde, at behovet for varme var ekstra ordinært lavt.
Nakskov Elnet Nakskov Elnet udskifter løbende gamle oliekabler i jorden med mere robuste, fleksible og miljøvenlige kabler. Udskiftningen sker både af hensyn til miljøet og af hensyn til forsyningssikkerheden. Således har Nakskov Elnet i 2019 udskiftet omkring 1.000 meter gamle oliekabler i Skibsværftsvej.
HUSK: Har du som kunde problemer med elforsyningen, skal du tage kontakt til den elhandler, som du har indgået aftale med. Nakskov Elnet er ikke leverandør af el – vi sørger blot for, at den kan komme frem til dig gennem vores forsyningsnet.
15