Diskussion Sammenfattende viser litteraturstudiet af 136 effektstudier (inklusive metaanalyse af 125 studier), at interventionerne, der har til formål at mindske ensomhedsfølelse, er virksomme. Baseret på 54 RCT-studier med i alt 3.962 deltagere, viste metaanalysen en samlet moderat effekt (SMD= -0,47) til fordel for deltagere i ensomhedsinterventioner sammenlignet med deltagere i en kontrolgruppe. I metaanalysen baseret på 22 multi-kohortestudier med i alt 1.458 deltagere, sås en samlet mindre effekt (SMD= -0,24) til fordel for deltagere i ensomhedsinterventioner sammenlignet med deltagere i en kontrolgruppe. Baseret på 48 singlekohortestudier med i alt 3.009 deltagere uden sammenligningsgrundlag, viste metaanalysen en samlet moderat effekt (SMD= -0,42). Resultaterne er højsignifikante for alle tre typer af studiedesign. I alle inkluderede studier, hvor der kan påvises en signifikant forskel mellem deltagergrupperne, er denne i favør af interventionsgruppen. Der ses ikke eksempler på interventioner, som signifikant har øget ensomhedsfølelse hos deltagerne. Dette øger vores tillid til, at der er en positiv effekt til fordel for interventionsgrupperne. Litteraturstudiet bygger på en systematisk og grundig afdækning af eksisterende viden om effekten af interventioner, der har som primært formål at afhjælpe ensomhed (såkaldte "direkte indsatser" (20)). Der er ikke tidligere foretaget en omfattende søgning, udvælgelse og analyse af litteratur, som inddrager publikationer fra både databaser med forskningslitteratur og den grå litteratur – og som ikke er afgrænset til en specifik aldersgruppe, interventionsform eller kontekst. Der er heller ikke tidligere foretaget en vurdering af tilliden til evidensgrundlaget, som det er tilfældet i dette studie. Litteraturstudiet og metaanalysen bygger på et overraskende stort materiale, hvilket skal ses i lyset af, at antallet af studier, der evaluerer effekten af ensomhedsinterventioner, er markant stigende. Næsten seks ud af 10 inkluderede studier er publiceret inden for de seneste 10 år. Vi må derfor også formode, at vores viden om interventionsmuligheder vil blive større de kommende år. Samtidig ses der en betydelig variation mellem studierne (en høj heterogenitet), hvilket blandt andet er forårsaget af mange forskelligartede deltagere/målgrupper og interventionstyper. For eksempel inkluderer nogle studier alene deltagere, som er ensomme ved interventionsstart (højrisikogrupper), mens andre ikke har denne forudsætning (hvor befolkningstilgang benyttes eller mere tilfældigt sammensatte/kontekstafhængige grupper inkluderes). Tilsvarende belyser nogle studier interventioner, der bygger på en programteori, og dermed typisk specifikke antagelser om virkningsmekanismer, mens andre ikke gør det. Mange studier omhandler fokuserede indsatser til enkeltpersoner eller mindre grupper, men der ses også eksempler på lokalsamfundsindsatser, der har en bred målgruppe og består af en vifte af indsatstyper. Trods den store variation fremstår den overordnede effekt af ensomhedsinterventionerne robust, da der ses en reduktion i ensomhedsfølelse på tværs af aldersgrupper, interventionsstrategier og interventionsformat. Samtidig er det på baggrund af subgruppeanalyser ikke muligt at udpege en bestemt interventionstype eller målgruppe, som har en stor effekt eller som signifikant afviger fra andre grupper, og som derfor kan anbefales forud for alternative tiltag (se nedenfor). Til gengæld ses en effekt af mange forskellige typer interventioner til forskellige målgrupper. I den forstand er direkte indsatser virksomme.
DEFACTUM
l
54
