Byen & Bæltet udviklingsprojekt

Byen & Bæltet - Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens

AUGUST 2021

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

OFFENTLIG HØRING OG VEDTAGELSE Forslag til ”Byen & Bæltet – Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens” blev behandlet i Byrådet den 26. maj 2021 og har efterfølgende været i offentlig høring i perioden den 27. maj 2021 til 24. juni 2021. ”Byen & Bæltet – Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens” blev endelig vedtaget i Byrådet den 25. august 2021 med følgende beslutning:

POLITISK FORORD Klimaet ændrer sig, og det betyder blandt andet voldsommere vejr og øget risiko for oversvømmelser. Havniveauet stiger, og hvis ikke vi gør noget for at beskytte Assens, vil de oversvømmelser byen har oplevet to gange de sidste fem år blive til hverdagshændelser.

Vi har som kommune et medansvar for at beskytte borgerne og byen, og med projektet ”Byen og Bæltet”, har vi fundet en faglig stærk løsning, som både er helhedsorienteret og langsigtet, og som både rummer klimasikring og samtidig skaber værdi for borgerne. Derfor har Byrådet valgt at fastholde projektet.

Der har i forbindelse med den offentlige høring været en stor interesse for projektet. Vi er glade for engagement og de mange høringssvar, vi har modtaget. Alle høringssvar er blevet gennemgået og vi har på den baggrund besluttet, at når vi kommer til detailprojekteringsfasen, skal der nedsættes en sparringsgruppe med repræsentanter fra Assens Næs, der skal bistå med at give input til bl.a. placering af klitlandskab og sikringslinjen.

Med ”Byen og Bæltet” tager vi hul på første etape af den langsigtede strategi for klimasikring af hele Assens by. Men projektet er samtidig en unik mulighed for at styrke naturen og landskabet i området, tænke det sammen med byens udvikling samt forene klimasikring med muligheder for friluftsliv og fritidsaktiviteter. Med projektet skabes et rekreativt område, som byder på oplevelser året rundt med bl.a. gode sandstrande, stenrev og mulighed for strandaktiviteter.

Det er et spændende projekt og vi glæder os til en fortsat god dialog i det videre arbejde.

Søren Steen Andersen Borgmester August 2021

• At forslag til ”Byen & Bæltet – Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens” godkendes, som ramme for det videre arbejde.

• At der arbejdes videre med den helhedsorienterede, langsigtede og naturbaserede løsning som beskrevet i ”Byen & Bæltet”, men at administrationen i detailprojekteringsfasen bemyndiges til at gå i dialog med en sparringsgruppe og forsøge at indarbejdet dele af borgerforslagene primært vedr.: o J ustering af sikringslinjens placering herunder muligheder for placering tættere ved de bebyggede områder. o J ustering af klitlandskabets placering og udformning. o Justering af placering af stier i området. o Justering og optimering af den nordvendte projektstrækning. o Justering af engområde mellem klitlandskab og Næshusene. o Integrering af udviklingsønsker i projektområdet.

• At der i detailprojekteringsfasen nedsættes en sparringsgruppe med repræsentanter fra Assens Næs – i alt cirka 5–7 personer og administrationen.

• At der søges midler til gennemførelse af projektet ”Byen & Bæltet – udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens” med en kote på +2,75 m DVR90.

• At Miljø, Teknik og Plan godkender det endelige forslag efter detailprojekteringen er gennemført.

• At administrationen bemyndiges til at søge om midler til gennemførelse af mindre tiltag (fx terrænhævning) på indersiden af Assens Næs, hvis det kan afhjælpe oversvømmelseshændelser som allerede opleves i dag.

d

Indhold Kolofon Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens, udarbejdet af: NIRAS i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard for Assens Kommune Projektgruppe Dan B. Hasløv (Hasløv & Kjærsgaard) Katrine Brændholt (Hasløv & Kjærsgaard) Karin Skaarup (Hasløv & Kjærsgaard) Christian Helledie (NIRAS)

Assens Næs

2

1.0 FORORD OG PROCES 1.1 Baggrund - landskabet forandrer sig 1.2 Fremtidens Assens Næs

s. 4-5 s. 6-7 s. 8-9

2.0 BORGERINDDRAGELSESPROCES

s. 10-11

3.0 UDVIKLINGSPROJEKTET Delområder 3.1 Den nordlige strand og søsportscentret 3.2 Stenrevet og engen 3.3 Klitlandskabet 3.4 Aktivitetsområdet og campingpladsen 3.5 Den sydlige strand

s. 12-13

4.0 ASSENS NÆS - FOKUSOMRÅDER Fokusområder 4.1 Højvandsbeskyttelse 4.2 Tilgængelighed for alle 4.3 Klitterne, engen og forlandene - den vilde natur 4.4 Fritidslivet 4.5 Det rekreative liv

s. 24-25

5.0 DE TO STRANDE, BYEN OG NÆSSET

s. 32-33

6.0 INDERSIDEN AF ASSENS NÆS

s. 34-37

7.0 KYSTTEKNISK RESUME

s. 38-47

s. 14-15 s. 16-17 s. 18-19 s. 20-21 s. 22-23

s. 26 s. 27 s. 28-29 s. 30 s. 31

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

3

1.0

FORORD & PROCES

Baggrund Assens Kommune har udpeget havneområdet i Assens som indsatsområde som følge af risiko for oversvømmelse fra havet.

Politisk er det prioriteret på sigt at fremme en ydre oversvømmelsesbeskyttelse langs kysten ved Assens, som skal beskytte byen mod højvandshændelser. Den ydre sikringslinje er beskrevet som en digeløsning med en stormflodsport i indsejlingen til havnen.

Som en del af den overordnede beskyttelsesstrategi har kommunen fået udarbejdet dette udviklingsprojekt, hvis formål er, at beskrive mulighederne for etablering af et klitlandskab på Assens Næs, der beskytter området mod oversvømmelse og erosion.

Højvandsbeskyttelse Gennem klitlandskabet kan der skabes værdier, som kan understøtte, at området får et liv, der både favner sommerens intensitet og varme, vinterens kulde og klarhed og stormenes drama.

Klitlandskabet designes, så ny natur får mulighed for at udvikle sig i kombination med fastholdelse og opbygning af klitten.

Udviklingsprojektet skal understøtte realisering af Udviklingsplan Assens Kyststrækningen i og omkring Assens er karakter­fuld og meget forskelligartet med både den flade halvø, Assens Næs, de menneskeskabte jordbassiner, de dramatiske klinter, de smalle strande og fladkysten omkring Torø Huse.

4

Netop forskel­ligheden og vildskaben i den vestvendte kyststrækning er unik for området og tilbyder muligheder for en række enestående natur-og landskabsoplevelser.

Der ligger et stort potentiale i at styrke natur- og landskabsoplevelserne og tænke dem sammen med udviklingen af byen.

Projektet understøtter indsatsområdet ”Det vilde bylandskab” i Udviklingsplan Assens ved at trække natur- og landskabsoplevelsen helt ud på spidsen af Assens Næs samtidig med, at de rekreativ værdier styrkes. Derudover understøtter projektet bl.a. kommunens Vision 2030, Klimastrategi 2020-2050, forslag til Natur- og friluftspolitik, forslag til Turismestrategi samt kan virke som satellitfunktion til det kommende Center for kyst- og lystfiskerturisme.

Udviklingsprojektets forslag til højvandsbeskyttelse og landskabelig bearbejdning bygger på kysttekniske analyser af kystmorfologi og dynamik.

(Reference: NIRAS 2021 Byen og Bæltet - Udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens - Kystteknisk redegørelse.) Det sikrer en robust beskyttelse både i forhold til sikkerhed og drift, men sikre samtidig også, at klitterne ikke kommer til at fremstå som et teknisk anlæg, men derimod som en integreret del af naturen ved Assens.

Projektet er første deletape af den langsigtede strategi for højvandsbeskyttelse af hele Assens by.

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

5

1.1

BAGGRUND - LANDSKABET FORANDRER SIG

Feriekoloni 1910 - 1930

Assens Næs er et landskab i forandring. I løbet af de sidste 60 år har næsset ændret markant karakter, fra molebeskyttelse af havnen med få rekreative aktører, til et stort opfyldt område med frilufts- og fritidsliv med rekreative aktiviteter som omdrejningspunkt.

Særligt efter 2. verdenskrig ændrede næsset karakter. Her lå en feriekoloni i naturen, et sommerhusområde og en campingplads. Sidenhen kom lystbådehavnen til i 1970’erne og i 1990’erne opfyldes lavvandede områder ved den nordlige del af næsset, hvor et søsportscenter kommer til, og sidenhen i starten af 00’erne feriehusene.

6

Assens Næs 1956

Assens Næs 1956

Øverst ses, hvordan Assens Næs havde en anderledes form og karakter i 1956. En højvandsbeskyttelse i form af klitlandskab er en viderebearbejdning af næsset, som altid har været i forandring. Både de naturlige og menneskeskabte landskabstræk er en del af Assens Næs’ historie. Med klitlandskabet og forlandene vender en del af naturen igen tilbage på næsset og understøtter nye som gamle, traditionsbundne aktiviteter.

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

7

1.2

FREMTIDENS ASSENS NÆS

Vedbæk, sol-og opholdsplads

Mosede og Karlslunde Strand, forland med vegetation Reference - Klitlandskab med mindre klitter, hvor der kan findes læ. Den brede forstrand giver plads til aktiviteter

Vandet stiger

De berørte

Baggrunden for udviklingsprojektet er klimaforandringer og det stigende havvand. Der forventes en global havspejlsstigning på 12 cm frem til år 2040 og 38 cm frem til år 2070 samt 110 cm frem til år 2120.

I dag er særligt feriehusene på den nordlige del af næsset berørt af oversvømmelser, og mod syd eroderer kysten ved sommerhusene. Mellem disse ligger en større, flad sandklit, som med tiden har udviklet sig til vild natur med forskellige plantearter.

Mod øst ligger lystbådehavnen med vinteropbevaringspladser, autocampere om sommeren samt marinatorv med restaurant. På spidsen af næsset ligger søsportscentret med forskellige maritime aktiviteter.

Der er i projektet taget udgangspunkt i en sikringskote på +2,75m DVR90 for højvandsbeskyttelsen ved Assens Næs, da anlægget mindst skal have en levealder på 50 år, men samtidig forventes at skulle udbygges løbende over en længere tidshorisont.

Sikringskoten beskriver ikke hvor højt anlægget vil være set i forhold til det eksisterende og fremtidige terræn på Assens Næs.

Typisk vil man opleve at højvandsbeskyttelsen vil komme til at ligge ca. 1 - 1,2 m over terræn.

Der kan læses mere om de kysttekniske forudsætninger for projektet i afsnit 6.

8

Reference - I forbindelse med forlande og stenrevet kan udlægges større sten, hvor aftenstunder kan nydes

Hovedidéen Udviklingsprojektets hovedidé drejer sig om at få skabt en helhedsorienteret højvandsbeskyttelse, som løser udfordringen med det stigende havvand, men samtidig understøtter det rekreative liv samt naturens rigdom og fascinerende kræfter.

Hovedidéen i projektet er, at klitlandskabet udgør højvandsbeskyttelsen – en blød løsning, som kan understøtte det rekreative liv og den vilde natur. Det nye klitlandskab vil opleves som et naturligt opstået landskab med lave klitter, hvor naturen kan få lov til at brede sig.

Assens Næs 1956/1968 med pynt ud i vandet

En stabil kystretning er ud over klitlandskabet en forudsætning for, at næsset kan sikres. Da kystretning ikke er stabil i dag skal kystens retning ændres, så den drejes mod vest. For at holde på den nye kystretning er der behov for hårde konstruktioner opbygget i sten.

De kan bygges som traditionelle høfter som findes mange steder langs de indre danske kyster.

På Assens Næs er høfderne udformet som stenbeskyttede pynter på kysten - forlande hvor der er lagt vægt på en stor biologisk rigdom og at der er færdselsmuligheder så næssets brugere kan komme tæt på det marine liv.

Forlandende på Assens Næs er en forudsætning for at der skabes stabile strande og klitlandskaber. Forlandene vil holde på det sand, der tilføres området for at skabe strand/klitlandskabet og den gode sandbund, som er attraktivt for badning. Forlandene er bearbejdet, så de i sig selv bliver en oplevelse at besøge. Her er der både oplevelser over og under vand med et stort naturindhold.

Eksempler på rekreative forlande

Rekreative forlande Det rekreative liv er ikke nyt på Assens Næs.

Gennem tiden har der foregået mange rekreative aktiviteter med afsæt i natur som eksempelvis fugleskydning, roning og badning. Yderligere har der ligget en feriekoloni. Alle i et landskab præget af naturen og havet.

Fortællingen om naturens foranderlighed og sanselighed understøttes blandt andet af de to forlandes udformning. Mod nord formes forlandet med et stenrev, hvor muslinger, krabber, tang og planter gøres tilgængelige via lave oplevelsesbroer og udsigtsplatforme. Mod syd er forlandet udformet med en solnedgangsplads, hvorfra man kan opholde sig, nyde udsigten og solbade i fred med en god bog.

Højvandsbeskyttelserne og klitlandskabet, inviterer naturen ind, bidrager til biodiversiteten og gør naturens kræfter til en oplevelse i sig selv – en oplevelse som kan smages på, betragtes, indgyde ro og fordybelse, eftertænksomhed, fascination og skabe et fundament for aktiviteter som motion, badning, boldspil, søsport og vinterbadning.

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

9

2.0

BORGERINDDRAGELSESPROCES INDDRAGELSE AF BORGERE Borgerworkshop Fredag den 26. juni 2020 blev der på Assens Næs afholdt inspirationsmøde og workshop for indbudte interessenter.

fodbold, petanque, leg m.m. Der er derfor arbejdet videre med, at klitlandskabet udformes, så der stadig er åbne områder til aktivitetsmuligheder, som kræver plads.

For beboerne i Næshusene er udsigten vigtig at bevare.

Interessenterne var inviteret med det formål at dele viden, komme med idéer, kommentere og diskutere fire plancher med idéer og forslag, som rådgiverne havde udarbejdet til workshoppen. Der kom mange forslag og kommentarer. Disse er opsummeret på side 10.

Interessentinddragelse

I alt deltog ca. 40 interessenter i workshoppen, som inddelt i grupper blev guidet igennem de fire plancher om mulig kystbeskyttelse og idéer til rekreativ brug af Assens Næs.

Siden workshoppen har Assens Kommune afholdt en interessentinddragelse med både berørte lodsejere og aktører, som bruger næsset. På møderne blev grundtankerne bag projektet præsenteret.

På workshoppen blev det tydeligt, at det store åbne sandområde ud for stiankomsten ved Marinatorvet, der vedligeholdes som en åben sandflade, i dag bruges til mange forskellige arrangementer, strand-

På baggrund af borgerworkshop og interessentinddragelse har rådgiverne tilrettet udviklingsprojektet.

På arealerne ud mod havnen kom der forslag til, hvordan de rekreative kvaliteter kan udvikles.

INTERESSENTER

LODSEJERE/INTERESSENTER:

REKREATIV BRUG AF NÆSSET:

• Sommerhusene • Camp One Assens Strand • Næshusene • Assens Søsportscenter • Assens Marina • Marinatorvet • Assens Lokalråd

• Petanque • Udendørs Bikeevent • Outdoor fitness • Strandfodbold • Strandhåndbold • Fugleskydning • Paddle board • Blå flag arrangementer • Dykning/snorkling • Beachvolley • Lystfiskeri

På kortet ses de mange forslag, som interessenterne kom med under workshoppen d. 26. juni 2020. Disse har været en del af grundlaget for den videre bearbejdelse af udviklingsprojektet.

10

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

11

3.0

UDVIKLINGSPROJEKTET - Assens Næs i dag

VISIONS- OG IDESKITSE TIL UDVIKLINGSPROJEKT - Brutto liste med ideer og tiltag lille ’forland’ med rampe og trappe til vinterbadning

Forland med stenrev ophold og oplevelsesbroer

E-E

Stensætning og mur

D-D Træbro

Klitlandskab Overskyls- og regnvandsrende Eng

SKITSEIDÉ Fremtidens Assens Næs udvides med forlande og bredere strand og et klitlandskab, der fungerer som højvandsbeskyttelse. Syd for klitlandskabet etableres et klitdige som højvandsbeskyttelse af campingpladsen og sommerhusene. Stranden ud for sommerhusene gøres bredere således at diget får karakter af klit. Den bredere stabile strand og højvandsbeskyttelsen beskytter dermed også mod erosion.

Eksisterende strandlinje Højtliggende beskyttelseslinje Aktivitetesområde m. grejbank og legeområde

Det nordlige forlandC-C anlægges med stenrev, hvor der er mulighed for ophold på oplevelsesbroer, hvor man kan komme helt tæt på stenrevet, vandet og livet i vandet. Det bliver stedet for de roligere naturoplevelser og aktiviteter tilknyttet søsportscentret.

Det midterste forland anlægges med udsigtsplatform og aktivitetsområde øst for. På stranden vil der være plads til strandsport og events ud over badegæster. Dette område vil blive stedet for liv og aktiviteter.

Forland med solnedgangsplads ophold og bademulighed Campingplads

Klitdige

B-B

Mellem klitlandskabet og feriehusene anlægges eng med en rende, hvor overskyl og regnvand kan samles og samtidig giver rekreativ værdi.

Bredere strand

A-A

Forland med ophold og badebro

12

Udviklingsprojektets skitseidé er en refleksion over, hvad en højvandsbeskyttelse er, og hvad den skal kunne. Klitlandskabet skal minde os om naturens både frygtindgydende og poetiske foranderlighed, et kabinet af planter, insekter og naturfænomener i forandring: som årstider, høj-/lavvande samt stjernehimlen, som børn og voksne kan gå på opdagelse i og sanse. Det er skitseidéens ambition at understøtte formidling af dette – indarbejdet og udformet i landskabet og arkitekturen. Det dynamiske kyst- og klitlandskab kan bygges videre på i fremtiden efterhånden som havspejlet stiger Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

13

3.1

DEN NORDLIGE STRAND OG SØSPORTSCENTRET Den nordlige strand

Bro

Forlande

Stranden mod nord skal understøtte søsportsBygning med bådehal centrets aktiviteter mod vest. Der skabes en smal strand med to mindre forlande, som udformes, så de kan anvendes til ophold og som adgang til vandet for surfere og vinterbadere.

Rampe

E-E

E-E

Udsigts- og fiskeplatform

Den begrænsede bredde gør stranden mindre attraktiv for strandlivet, men giver til gengæld god plads til aktiviteter som surfing, lystfiskeri og vinterbadning.

Søsportscentret Revet

Lave stenhøfder med trædæk

Stenflak med forskellig vegetation

D-D

På den nordlige del af Assens Næs ligger søsportscentret, som primært har aktiviteter rettet mod havnesiden, men som også huser surfere og vinterbadere, som bruger den vestlige side. I dag er der en trappe, som fører ned i det lave vand mod vest. Der er et ønske om at bevare adgangen fra søsportscentret til vandet. Derfor er det nordlige forland indrettet med rampe og træbro, således at surfere og vinterbadere har mulighed for at komme i vandet uden besvær.

Strand

Grejbank Eng

Inspiration: I Lemvig er højvandsmuren udmykket med mosaikker fra byens børn. Muren er indrettet med forskellige typer af siddemuligheder

SNIT E-E, SØSPORTSCENTERET

Højvandsvæg m. port (kote +2.75 m DVR90)

Fra vest er opbygget en stensætning som skråningsbeskyttelse. Bag stensætning opføres en ca. 50 cm bred mur, som kan indrettes som bænk eller udsmykkes på forskellig vis (se referencebilleder).

Den eksisterende sti forhøjes, og der etableres adgang til forlandende.

Bag stien graves en vandrende, som fører overskyl og regnvand til engen. Renden vil oftest være ‘tør’.

Kote +1.5 m DVR90

Eksisterende strandlinje Kote +1.0 m DVR90

Søsportscenter

Bygning med bådehal

Skala 1:200

14

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

15

3.2

STENREVET OG ENGEN

E-E

Udsigts- og fiskeplatform

Revet

Inspiration: Sten hvorfra der kan fanges krabber og muslinger Stenflak med forskellig vegetation

Lave stenhøfder med trædæk

D-D (1)

D-D (2)

Grejbank

Klitlandskab

Sti af mere privat karakter

Revet

Engen

Den gennemgående sti drejes ud i klitlandskabet i den nordlige ende og fortsætter dels mod syd og dels ud på det nordlige forland. Forlandet og revet er en del af det rekreative oplevelseslandskab. Her fører trædæk ud over stenhøfderne, hvorfra krabber, muslinger og tang kan undersøges og fiskes.

I forbindelse med storme vil der komme overskyl over beskyttelsen vest for søsportscentret. For at lede vandet væk etableres en rende, hvor vandet ledes ud i engområdet. I renden kan der også opsamles regnvand fra Næshusene. Ved skybrud vil engområdet kortvarigt blive vådt, men normalt vil den være tør. Der vil opstå en varieret natur, som vil give fine oplevelser med blomstring m.m.

Revet forsætter længere ud under vandet og medvirker til at øge biodiversitet til havs for planter og dyr.

Næshusene

Træbro

For enden af den nordligste bro på revet etableres en udsigtsplatform, hvorfra der er mulighed for at fiske og opleve vejr, vind, måneskin eller solnedgang.

Eng

Inspiration: Engen kan blive det rolige sted med vild natur og et pausested

Hovedsti

Fra midten af Næshusene går en sti mellem husene, som kan forbindes af en træbro gennem engen og ud til klitlandskabet.

Engen vil blive en del af naturoplevelsen. Forskellige typer af beplantning vil understøtte biodiversitet og oplevelsen af årstidernes skiften.

Der kan læses mere om stenrevet og engen på side 29.

Bålplads

SNIT D-D (1), ENGEN OG NÆSHUSENE Ny handicapvenlig sti (k. +1.3 m DVR90) Eksisterende strandlinje

Kote +1.0 m DVR90

Sigtelinje k. +3.2 m DVR90

Ved Næshusene bevares den nuværende sti, men den gives en mere privat karakter og en ny, bredere sti gennem klitlandskabet gøres til hovedstien.

En frodig eng ved Næshusene på ca. 30 meter i bredden giver en grøn og divers overgangszone mellem feriehusene og aktiviteter på

16

Ny rende

Sigtelinje k. +6.2 m DVR90

Eksisterende sti

Kote +1.6 m DVR90

Eng Øjenhøjde1,6 m

stranden, som kommer til at ligge i afstand fra husene.

Engen vil forandre sig med årstiderne og dermed give en oplevelse af foranderlighed, hver gang næsset besøges.

Engen fungerer som reservoir og vil normalt være ‘tør’.

C-C

Skala 1:300

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

17

3.3

KLITLANDSKABET

D-D (2)

Plads til strandsport

Klitlandskabet På den nordvestlige del af næsset etableres et lavt klitlandskab, som både fungerer som naturbaseret højvandsbeskyttelse og som rekreativt element. Klitterne er beplantet med hjælme og anden hjemmehørende strandvegetation, som er med til at holde på sandet og begrænse sandflugt. Klitgryder danner ramme for afslapning, solbadning og pauser i naturen med læ. En sti løber gennem klitlandskabet og forbinder områderne mod syd og nord, øst og vest.

D-D (1)

Næshusene

Eng

Stranden rykkes frem

Bålplads

Reference: På Amager Strand løber en sti gennem det menneskeskabte klitlandskab

Stranden

Hovedsti

Stranden vest for klitlandskabet bliver den aktive strand, hvor der er plads til strandsport og opsætning af baner i forskellige størrelser til events. Der er sikret plads nok til de årlige arrangementer med strandfodbold og strandhåndbold, beachvolley, fitness og fugleskydning m.v. Der kan også afholdes events i relation til vandet ud for stranden med fx SUP eller livredning.

Bålplads

Badestrand

Klitlandskab

Stranden vil normalt henligge i naturtilstand. Eventaktiviteterne samles primært i den sydlige del af området.

Samtidig fungerer stranden som badestrand med god adgang til vandet og mulighed for at ligge i læ i klitterne. Bålsteder er placeret på grænsen mellem klitter og strand, så man kan sidde ved bålet med klitterne i ryggen og nyde udsigten over vandet.

C-C

Der afholdes årligt et event med strandfodbold på Assens Næs med plads til baner

SNIT D-D (2), KLITLANDSKAB Klitlandskabet anlægges med lave klitter i varierende højde med klitgryder imellem, hvor man kan slå sig ned med læ og ro. Klitterne etableres op til kote +2.75 m DVR90 med en sammenhængende ryg og fungerer dermed som højvandsbeskyttelse.

B-B

Den brede sandstrand kan både benyttes af badegæster og til strandsport og events.

Kote +1.0 m DVR90 Kote +1.0 m DVR90

18

Kote +2.0 Kote +2.0 m DVR90

Sigtelinje k. +6.2

Sigtelinje k.+6.2 m DVR90

Sigtelinje k. +3.2

Sigtelinje k.+3.2 m DVR90

Ny handicapvenlig sti (k. +1.3 m DVR90)

Kote +2.75 Kote +2.75 m DVR90

Klitlandskab

Klitlandskab

Eksisterende strandlinje

Kote +1.0 m

Klitlandskab

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

19

D-D

3.4

AKTIVITETSOMRÅDET OG CAMPINGPLADSEN Aktivitetsområdet I aktivitetsområdet er samlet forskellige funktioner og muligheder for aktivitet, leg og afholdelse af events.

Der er plads til opstilling af baner, boder og tilskuere ved events, men også en permanent natur-/strandlegeplads og en bygning med toilet, omklædning, sauna og skyllested. Fra aktivitetsområdet, som bliver mødestedet på Assens Næs, går både en sti mod nord, syd, havnen mod øst og ud til udsigtspunktet og stenrevet mod vest.

Klitlandskab

Bålplads

Strandhåndboldbane

Campingplads Aktivitetsområde Toilet/grej/omklædning

Stenrev legeområde Handicapvenlig sti Udsigtspunkt og badetrappe

Klitdige

C-C

Inspiration: Beachvolley er en populær strandsport, som kan spilles i aktivitetsområdet med tilskuere siddende i klitterne rundt om

Der etableres et klitdige vest for campingpladsen som højvandsbeskyttelse. Mellem klitdiget og campingpladsen anlægges en handicapvenlig sti, og en trappe over klitdiget gør det nemt at komme fra campingpladsen ud på stranden og til vandet. Det er muligt at se over klitdiget, så udsigten fra campingpladsen bevares.

Trappe over klitdige

Campingplads Inspiration: Solnedgangspladsen i Gl. Skagen fungerer som et godt udsigtspunkt

B-B SNIT B-B, CAMPINGPLADSEN Foran campingpladsen anlægges et klitdige i kote +2.75 m DVR90, som beskytter mod oversvømmelse af campingpladsen.

En handicapvenlig sti løber mellem klitdiget og campingpladsen og forbinder næssets sydlige og nordlige del. En trappe gør det muligt at komme over klitdiget fra pladsen og ud på stranden.

Eksisterende strandlinje Kote +1.0 m DVR90

Eksisterende strand

Kote +2.75 m DVR90

Sigtelinje k. +3.3 m DVR90

Ny handicapvenlig sti Afgrænsning / hegn (3 m bred) campingplads

Øjenhøjde1,7 m

A-A Skala 1:200

20

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

21

C-C

3.5

DEN SYDLIGE STRAND

Handicapvenlig sti

B-B Sommerhusene

Den stille strand

På den sydlige del af Assens Næs ligger et sommerhusområde i kote ca. +2.5 m DVR90, hvilket betyder at husene ligger relativt beskyttet mod højvande.

Dog er der langs kysten problemer med erosion.

For at stabilisere kysten og stranden etableres et mindre forland mod syd. Når stranden stabiliseres, vil faren for, at der opstår erosion blive langt mindre.

Det i kombination med at stranden gøres bredere vil beskytte sommerhusene mod erosion. I forlængelse af forlandet udbygges en badebro og omkring denne et mindre stenrev.

Modsat strandene mod nord er den sydlige strand ikke indrettet til aktiviteter. Her er der i højre grad plads til ro og fordybelse, men stadig mulighed for at bade fra den eksisterende badebro eller det lille forland.

Sommerhusejerene har udtrykt et ønske om at øge strandens bredde foran husene, så der er plads til trampesti og en begyndende klitdannelse, som de ønsker at bevare og udbygge.

Sti mod nord

Som sikring mod erosion og oversvømmelse foreslås det at anlægge en ny og bred sandstrand langs sommerhusene, som kombineres med et klitdige foran eksisterende skrænt. klitten er så bred, at det ikke vurderes nødvendigt at anlægge en skråningsbeskyttelse langs skrænten.

Sti forbindes med vandet Rampe

Trampesti

Jordbassinerne Mod syd ligger jordbassinerne, et stort rekreativt område. For at sikre forbindelse mellem næsset og jordbassinerne fastholdes trampestien foran sommerhusene og op langs kysten til klitlandskabet.

Ved den nordligste del af sommerhusområdet løber en sti, som sommerhusejerne ønsker bevaret med adgang til vandet. Derfor etableres en mindre rampe over klitdiget.

Stranden rykkes frem Sommerhusene

A-A

Eksisterende badebro bevares

Sti forbindes med jordbassinerne

Lille forland med badebro og stenrev

Jordbassinerne

SNIT A-A, SOMMERHUSENE Stranden rykkes frem og klitten udbygges.

Da sommerhusene allerede ligger i kote ca. +2.5 m DVR90, vil projektet ikke medføre udsigtsgener for sommerhusene.

Kote +1.0 m DVR90

Eksisterende strandlinje

Trampesti

Eksisterende strand

Kote +2.75 m DVR90

Kote +2.5 m DVR90

Udsigt

Skel 22

Skala 1:200

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

23

4.0

A SSEN S N Æ S I D AG

ASSSENS NÆS - FOKUSOMRÅDER I næ r væ r ende udv iklingsprojekt fo r As s e n s Næ s e r d e r l a g t v æ g t p å fo k u s om r åder, som e r define rende for fr e m ti d e n s As s e n s Næ s . F o k u s o m r å d e r n e e r ‘ H øjvandsbe skyttels e ’, ‘Tilgængel i g h e d fo r a l l e ’ , ‘ Kl i tte r n e , e n g e n o g fo r l an d ene - den vild e natur ’, ‘Fritidslivet’ o g ‘ De t r e k r e a ti v e l i v ’ . I d e fø l g e n d e af s n i t beskr ives, hvorle des dis s e ha r b e ty d n i n g fo r n æ s s e t, s a m t h v o r d a n d e s p i l l e r i nd i pr ojekt et.

I k oner ne nede n for in d ike rer under h v e rt f o k u s o mrå d e , h v ilk e v æ rd ie r, mu lig h ed e r o g opl evel ser, der omfavn e s.

F r il u fts l i v ti l s ø s

24

R e k re ati v kystbeskyttel se

Mari ti mt fri l uftsl i v på kysten

F ri ti d s h u s

B i odi versi tet

B ademul i gheder

F lek s i b e l tu ri s m e

A dgang ti l naturen

Lystfi skeri

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

25

4.1

HØJVANDSBESKYTTELSE

4.2

TILGÆNGELIGHED FOR ALLE

A d g a n g t il n a t u re n

Rek r eat iv k y s t be s k y tte l s e

Klitterne som højvandsbeskyttelse

Adgange i landskabet

Klitterne i højvandsbeskyttelse udformes med en sammenhængende sikringskote på +2.75 meter DVR90, som er vurderet som minimumskoten. Flere steder vil klitterne være lidt højere, eller lidt lavere således, at landskabet vil opleves som et varieret klitlandskab med klitgryder og udsigtstoppe.

Sandet har store rekreative kvaliteter, men er ikke tilgængeligt for alle. Der skal etableres stier, adgange m.m., så der skabes adgang for alle på udvalgte steder i det løse sand på selve stranden. Dette kan løses med forskellige typer af belægninger. Det skal understreges at det alene er løsninger på passager over stranden, mens der gennem klitlandskabet kan arbejdes med enkle grusstier. Der kan skabes adgang med forskellige typer af belægninger.

Da der kan løbe vand bag om klitterne ved ekstreme storme og skybrud, er der i udviklingsprojektet foreslået en lavning med en rende langs feriehusene. Denne ender ud i et mindre vådområde, hvor også regnvand kan tilsluttes. Området vil normalt være ‘tørt’, kun vanddækket ved skybrud og storme, som medfører overskyl ud for søsportscentret og de nordligste Næshuse. Vandet får en oplevelsesværdi, da plantevæksten omkring dette område vil få en anderledes karakter end klitlandskabet.

I det følgende er beskrevet forskellige muligheder for at understøtte tilgængelighed.

Beton støbt på stedet I Amager Strandpark er anvendt In-situ støbt beton som belægning, der bl.a. snor sig igennem klitlandskabet. Beton støbt på stedet opnår en større fleksibilitet og skaber et fint samspil med naturen og strandmiljøet.

Belægningen kombinerer et robust element med kystlandskabets bløde og omskiftelige former. Det er muligt at differentiere betonens udtryk, i forhold til hvorvidt det skal stå i kontrast til de naturlige former eller bevæge sig med dem. Belægningen er ‘barfodsvenlig’ og fungerer godt både sommer og vinter.

Løsningen er robust, men forholdsvis dyr.

Trædæk På Marielyst Torv og strandstrøg på Falster har man anvendt et trædække som belægning i klitlandskabet, der bevæger sig som en kantet sti gennem klitterne m.v. Trædækket tilpasser sig let landskabets former og elementer. Det kan bygges som faste anlæg, men kan også etableres som ‘rullemåtter’.

Ved anvendelse af træ som belægning kan man let tilpasse stiens forløb på stedet. Stien fremstår som et naturligt element i landskabet i farve og tekstur.

Belægningen er ‘barfodsvenlig’, men kan blive meget glat specielt om vinteren.

Løsningen er billig, men kræver megen vedligeholdelse.

Galvaniseret stål Ved Skagen har man anvendt en kørefast gitterrist, der skal give gangbesværede adgang fra parkeringspladsen over stranden og helt ned til vandet.

Ved anvendelse af gitterriste kan man helt enkelt montere præfabrikerede riste direkte i sandet. Stien fremstår som et kulturelement, der bryder med klitlandskabet, men uden at modarbejde naturen. Den er ikke ‘barfodsvenlig’.

Løsningen er billig og let at vedligeholde.

EK S E M P L E R P Å K L IT L A N D SK A B ER

26

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

27

4.3

KLITTERNE, ENGEN OG FORLANDENE - DEN VILDE NATUR

Engen Mellem klitlandskabet og feriehusene anlægges en rende i englandskabet, hvor vand kan løbe som rekreativt element ved skybrud og overskyl om vinteren. Der vil være skiftende vandstand i renden afhængig af regnmængden og overskyl, men oftest vil engen være tør. Vegetationen vil udvikle sig med særlige vegetationstyper, der tåler både oversvømmelse, tørke og saltpåvirkning fra havet.

Engen vil engang i mellem blive våd som konsekvens af store regnskyl, overskyl fra Lillebælt og i det tidlige forår ved tøbrud efter frost/snefald. Vi forventer at få en artssammensætning på engen der afspejler den lejlighedsvise påvirkning af saltvand.

Bi odiv er s it et

R e k re a ti v k y s tb e s k y tte l s e

Klitterne

På engen gror planter, som har udviklet salttolerance. Vegetationen består blandt andet af strand-annelgræs, strand-asters, strandvejbred, jordbær-kløver, engelskgræs, rød svingel, kryb-hvene og hvid-kløver.

Klitvegetationen tager udgangspunkt i de hjemmehørende arter, som præger det eksisterende landskab på næsset og i nærområdet. Den nuværende vegetation føres videre i det fremtidige klitlandskab.

I klitlandskabet tættest på stranden, i forklitten og de hvide klitter, hvor der hele tiden tilføres nyt sand og bunden er ustabil, gror relativt få arter såsom sand-hjælme, marehalm, strandkvik, strandarve, bidende stenurt og strandmandstro.

Klitlandskabet længere inde mod land, den grå/ grønne klit, er tættere bevokset med græsser, urter, småbuske og mosarter på grund af mere læ og jordbundsstabilitet. Typiske arter for den grå/grønne klit er fx røllike, havtorn, harekløver, rød svingel, gul snerre, sandskæg, sand-star, timian og almindelig kongepen.

Strandannelgræs Puccinellia maritima

Strand engelskgræs Ameria maritima ssp. Maritima

Strandvejbred Plantago maritima

Stenrev Under havets overflade har vegetationen en anden karakter. De fleste planter kræver på lavt vand hårdt underlag for at gro og er derfor afhængige af, at der er sten. Planterne og hulrummene mellem stenene danner også grundlag for føde, leve- og ynglesteder for fisk og andre dyr. Der etableres stenrev på den midterste og den nordvestlige del af næsset, som er med til at fremme biodiversiteten og som rekreativt element, man kan komme tæt på via oplevelsesbroerne. Der forskes fortsat i, hvordan stenrev og anlæg på havet kan bidrage bedst muligt til biodiversitet og havmiljøet.

På sandbunden gror primært ålegræs på dybere vand, men også andre havgræsser og blomsterplanter etablerer sig på blød bund. På stenene gror primært makroalger af typerne rød-, grøn- og brunalger.

Hav-hildenbrandia Hildenbrandia rubra

KLITL ANDS KABE TS OPB YGN IN G

28

Vortet ralfsiaskorpe Ralfsia verrucosa

Blæretang Fucus vesiculosus

Savtang Fucus serratus

Almindelig Sukkertang båndtang Saccharina Petalonia fascia latissima

Dunalge Pylaiella littoralis

Krølhårstang Ålegræs Chaetomorpha Zostera marina linum

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

29

4.4

4.5

DET REKREATIVE LIV

FRITIDSLIVET

Fri luf t s liv t il s ø s

F l e k s i b e l tu ri s me

Fri ti dshus

B ademul i gheder

Mari ti mt fri l uftsliv

Lyst f isker i

Mange muligheder

Søsport og lystfiskeri

Badestrand

Assens Næs er et udflugtsmål for et større opland og rummer derudover mange muligheder for overnatning i både feriehuse, campingplads, sommerhuse og lystbåde. Assens Næs tilbyder dermed rig mulighed for overnatning, fritid og ferie.

De mange rekreative tilbud på og omkring næsset bidrager til en variation af oplevelsesmuligheder.

Badem uligheder

Fiskeplatform

Assens Roklub

Assens Søsportcenter

Stenrev

Grejbank Badstrand

Hovedsti

Strandhåndboldbaner

Bademuligheder

Lystbådehavn Bålplads

Aktivitetsområde

Eng

Bålplads

Stille strand

Stand Up Paddeling

Forland med ophold

Aktivitetsplads Toilet og skyl Omklædning Legeområde Grej Sti til jordbassiner

Vinterbadning

N

30

Roklub og det gamle søbad i Assens

Ma rit imt f rilu f t s liv

Et oplevelseslandskab

Udsigtsmole

Rampe

Adgang t il n a t u re n

Sti til havnen og byen

Søsport er en vigtig del af Assens Næs’ identitet. Det er derfor vigtigt, at det maritime liv ikke forringes og besværliggøres af højvandsbeskyttelsen.

Lystbådehavnen er en selvejende havn, som har eksisteret siden 70’erne. Den består af over 600 bådpladser.

Næsset er attraktivt til strandsport ved både større events og hverdagsbrug til bl.a. håndbold, fodbold, petanque, fitness og fugleskydning. Der skal derfor sikres areal på stranden stort nok til baner, parkering ved stranden, toiletforhold og boder ved større events.

Stier forbinder de forskellige dele af næsset og stranden med havnen, byen, jordbassinerne og den omkringliggende natur og giver mulighed for vandre- og løbeture.

Forskellige plantearter og varieret natur på og omkring næsset giver forskellige sanseoplevelser og mulighed for at sanke disse.

Stenrevet ved det nordlige forland bidrager til oplevelser for både dykkere og undervandsjægere, men også badegæster og gæster på land, kan nyde revenes liv fra oven.

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

31

5.0

5.0

BYEN & NÆSSET

DE TO STRANDE

De to strande i Assens – stranden på næsset og Mariendalstrand – tilbyder forskellige oplevelser og rekreative muligheder.

Mariendalstrand er i dag en populær badestrand med et levende strandliv, mens stranden på næsset både rummer mulighed for strand- og vandsport samt events. I fremtiden vil Mariendalstrand forbedres med badeanstalt og grillpladser, mens Assens Næs kan udvikles med klitlandskab, udsigt og natur med rum til ro og fordybelse. Der vil i fremtiden stadig være plads til aktiviteter og events på Assens Næs.

E

RU

B A D EA N ST A LT M ED C

MARIENDAL STRAND

SAN

E

A FE

DBU

MARIENDAL STRAND

ND

R Æ UL ND P A PO STR E AD

LA

DS

R Æ UL ND P A PO STR DE A B

NG

MARIENDAL STRAND

MULTITEK (A) - ASSENS NÆS (B) - cykel 4 min - gående 12 min - bil 4 min

VI

E-E

MULTITEK (A) - MARIENDAL STRAND (C) - cykel 4 min - gående 8 min - bil 2 min

N

TE

SU

R

B

RF

A

D

N

ER

IN

G

M

I AR

TI

M

J KA

E

T

LI

AK

OPT

R

IMIS

TJO

R LLE

BRED

FLA STRA D ND

RO

RO OG FOR DYB ELS E

ASSENS NÆS

BA DE BR OE R

S

TEN

LY S T B

ÅDEH

D BUN TU NA

TE

R O BA G D SA NI U NG SU N A RF ST ER RA ND E S FIS PO KEP RT LAD SER BRED STRA ND K L IT LAND MED SKAB

V

KE

N

OER BADEBR ND DBU SAN TUR NA V RE EN T S

AV N

R

D-D

GR

VI

ASSENS NÆS

M

AR

I

M TI

KA

T

JA

LI

V

KK

OPT

FREMTIDIGE FORBINDELSER

C

IL

B

LP

D

FO

Stier forbinder næsset og stranden med havnen, byen og jordbassinerne syd for næsset.

BYEN OG STRANDENE V

UN NDB

ND

Parkeringspladser ved både Marinatorvet, Næs husene og Søsportcentret gør det nemt at ankomme i bil med evt. udstyr til rekreative aktiviteter.

LI

NG

RA

ND

SA

RU

ST

RA

FREMTIDEN

V

FO

LI

ND

ND

RA

RA

ST

ST

ST

I DAG

De to strande, Assens Næs og Mariendalstrand, er let tilgængelige fra byen – det tager 4-12 minutter afhængig af transportmiddel at komme fra det fremtidige multitek ved havnefronten i byen til Assens Næs.

O ER

TJ IMIS

GS

UP

OLL

ER

MULTITEK A

C-C

M A R IT IM

LEGEP LADS LY S T BÅDE H AV N AT T OP RAKT HO I LDS VE GR PLA IL D S L/ ER

ASSENS NÆS

B

B-B

A-A

Diagram 1 : 5000 - veje og stier

N

Adgang for bløde trafikanter Forbindelsesveje til Assens Næs Stier i dag

Diagram 1 : 5000 - veje og stier

N

Adgang for bløde trafikanter Stier i fremtiden A

N

0

32

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500 m

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

33

6.0

INDERSIDEN AF NÆSSET Assens Søsportscenter Beskyttelsen af østsiden af Assens Næs ind mod havnebassinet har været undersøgt både med hensyn til typologier, placering og sikringshøjde.

Plantegningen viser de undersøgte placeringsmuligheder.

Tre placeringsmuligheder for en højvandsbeskyttelse

Behovet for etablering af højvandsbeskyttelse på østsiden af Assens Næs afhænger af mulighederne for etablering af en højvandsport i havneindløbet.

Forslag A viser en placering tættest muligt på vandkanten ind mod havnen. Denne vil beskytte hele havnens landområde og bebyggelserne mod oversvømmelse fra øst. Afslutningen af sikringen i syd er ikke vist.

Der tages stilling til behovet for højvandsbeskyttelse på østsiden af næsset, når der er mere klarhed over økonomien og tidsperspektivet forbundet med anlæg af en højvandsport.

Funktionelle forhold af betydning for en placering af højvandsbeskyttelse Assens Marina har sine broanlæg, servicekaj med kran, trailerrampe, masteopbevaring, materielhus, rekreative anlæg, autocamperplads og dele af vinteropbevaringen placeret på østsiden af Assens Næs. Ved valg af placering af sikringslinjen skal flere forhold iagttages for at sikre en funktionel havn, hvor der er gode forbindelser mellem landarealernes anvendelser og aktiviteter på søterritoriet, broer, kajer m.m.

Søsportscentret har to adgange til havnebassinet. I nord ligger roklubben med bådplads og klargøring på nordsiden og et rampe-/broanlæg ud i havnen.

Bådtransporten med robåde foregår på vogne, eller de bæres. De er lange og forholdsvis tunge.

Transporten bør kunne forgå direkte fra klargøringspladsen. Kajakker søsættes også i havnebassinet.

De er lettere, kortere og bæres/køres til bådebroen.

Transporten af kajakker bør også kunne foregå direkte fra klargøringspladsen, men transporten er ikke så kritisk som de tungere robåde.

Ud for midten af søsportscenteret ligger sejlklubbens jolleplads og et rampe-/broanlæg ud i havnen.

Bådtransporten med joller foregår på vogne. Joller og vogne er forholdsvis tunge. Dykkerne benytter også ramper og broanlæg i havnen.

På nordvest-siden af søsportscenteret holder surferne til, som benytter trappen mod nordvest.

Alt grej bæres.

34

På plantegningen er vist tre undersøgte placeringsmuligheder for en højvandsbeskyttelse.

Næshusene

Placeringen har flere funktionelle udfordringer. Der skal skabes adgang til i alt ni bådebroer, servicekaj og tre rampeanlæg. Adgangene til bådebroerne skal ske over sikringen. Der skal anvendes ramper af hensyn til bagagetransport og tilgængelighed eller gennemgange, der kan sikres ved stormflod. Det kan derfor også overvejes at lægge højvandsbeskyttelsen umidelbart vest for promenaden langs havnebassinet for herved at lette overgangen til bådebroerne som dermed ikke påvirkes. Der kan etableres et antal trapper henover det tilbagetrukne dige og en eller to ramper skråt henover diget.

Lystbådehavn

Ved servicekajen skal sikringens placering rykkes tilbage, så der er et tilstrækkeligt arbejdsområde ved kraner og klargøringsarealerne bag denne.

Sikkerheden ved bådtransporterne muliggør ikke, at der her kan anvendes ramper. Passager gennem højvandsbeskyttelsen skal sikres med port eller skot.

Campingplads

CB

A

Ved tre rampeanlæg, trailerrampen og de to bådramper vil de funktionelle krav kunne løses med højere rampeanlæg eller porte. Højere rampeanlæg vil være en funktionel udfordring for brugen af de to bådramper.

Forslag B viser en placering af højvandsbeskyttelsen umiddelbart øst for Næsvej. Hele havnearealet vil blive oversvømmet ved stormflod, men adgangsvejen til Marinatorvet, campingpladsen, Næshusene og søsportscentret beskyttes.

Dette forslag har færre adgange gennem højvandsbeskyttelsen.

Afslutningen af sikringen mod syd er ikke vist.

Der skal skabes forbindelse til adgangen til stranden

Sommerhusene

N

0

20 40 60 80 100 m

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

35

ved Marinatorvet, hvis vinteropbevaringsarealets brug som sommerparkering skal opretholdes. Endvidere skal der skabes adgang til trailerrampen.

I N S P I R AT I O N

Forslag C viser en placering på vestsiden af Næsvej ind mod campingpladsen og beskytter campingpladsen, Marinatorvet og Næshusene. Søsportscenteret ligger uden for sikringslinjen og skal beskyttes af lokale sikringsløsninger. Næsvej og havnearealerne vil ikke være beskyttet mod oversvømmelser. Området vil således ikke være tilgængeligt for redningskørsel mm. ved stormflod. Adgang til Næshusene og Søsportscenteret kan ske gennem to ramper/skot/porte.

Typologier og sikringshøjder Der kan anvendelse forskellige kombinationen af mure, diger, skot/porte og rampeanlæg alt efter placering og pladsforhold.

Højvandsbeskyttelsen kan bearbejdes gennem området, og derved antage forskellige former, så den fx veksler mellem at være en mur med mulighed for ophold og leg, bænk, en platform der breder sig ud, indhak med grilpladser eller lignende.

Billederne på side 36 og 37 viser nogle af de mange muligheder der er for at udvikle murløsninger.

Lemvig, Le Mur danner en plads med siddepladser

Som naturformidling er i keramik lavet forskellige fisk af lokal kunstner

Eksempel fra Bo01 i Malmø ‘Muren’ er en attraktiv promenade med siddepladser

Samlet vurdering En indvendig beskyttelse rummer store udfordringer for områdets funktion. Alle tre forslag vil, specielt ved en større sikringshøjde, blive et voldsomt æstetisk, arkitektonisk og funktionelt indgreb i området.

En mur kan modificeres til at antage forskellige former gennem området og langs sikringslinjer - mur med ophold, bredes ud til platform eller flade, skabe indhak til pladser, promenade osv.

En fjerde mulighed er terrænhævning. Det er generelt muligt at understøtte ovenstående løsninger med terrænregulering af området mellem vejen og havnebassinet. Det vil være en god løsning på sigt i forhold til den generelle havniveaustigning, som vil ske løbende, samt stigningen i grundvandet der vil ske i takt med at havet stiger. Terrænregulering kan dog blive en udfordring i forhold til at kunne transportere bådene mellem flere niveauer.

Det anbefales desuden generelt at benytte naturbaserede højvandsbeskyttelse med terrænreguleringer i større områder eller i form af diger. Sådanne løsninger kan der bygges videre på i fremtiden.

36 Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

Lemvig, Le Mur holder vandet ude under en storm

Eksempel fra København En brygge med trin bliver en ‘tribune’ hvor arrangementer kan holdes

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

37

7.0

KYSTTEKNISK RESUME Dette afsnit er et resume af den kysttekniske redegørelse, udarbejdet af NIRAS, som ligger til grund for udviklingsprojektet. Der henvises til den kysttekniske redegørelse for yderligere information.

Historisk kystudvikling Den historiske kystudvikling omkring Assens er vurderet ud fra luftfoto og deraf digitaliserede strandlinjer fra perioden 1954-2019.

Syd for Torø Sund er der skiftevis strækninger med erosion og aflejring. Mest iøjnefaldende er strækningen umiddelbart syd for Torø Sund, hvor der forekommer en relativ høj erosion. Sedimentet transporteres højst sandsynligt nordpå og er grunden til, at Torø Sund er sandet til og at der stadig pågår aflejring af sediment i området. Grundet lukningen af Torø Sund transporteres der derimod ikke sediment fra strækningen syd for Torø til strækningen mellem Torø og Assens.

Der er generelt erosion af strandlinjen på Torø sydvestvendte kyst og sediment transporteres imod sydøst ind i bugten ved Torø Huse, der dermed langsomt bliver fyldt op fra både syd og vest og derved afsnøres ved dannelse af krumodder og strandvolde. Desuden transporteres der sediment imod nordvest, hvor det aflejres i et krumoddesystem nordvest for selve Torø.

I bugten mellem Torøhuse og Assens Næs transporteres sediment imod syd, der aflejres i den sydlige del af bugten. Den vestsydvest-vendte kyststrækning på Assens Næs har tidligere oplevet kystfremrykning, hvilket skyldes opfyldning.

I de senere år er der forekommet kysttilbagerykning. Det eroderede sediment transporteres imod syd ved bølgepåvirkning fra vestlige og nordvestlige retninger og imod nord ved bølgepåvirkninger fra sydvestlige retninger. Der pågår aflejring langs den nordligste del af Assens Næs.

Nord for Assens forekommer der erosion langs størstedelen af den undersøgte strækning. Kystlinje er dog forsøgt stabiliseret ved anlægning af en del små høfder.

Design basis Der er i udviklingsprojektet taget udgangspunkt i, at oversvømmelsesbeskyttelsen ved Assens Næs skal skitsedimensioneres for en levetid på 50 år (år 2070). Klimascenariet RCP 8,5 er valgt som udgangspunkt for fremskrivning af havspejlsstigningen.

Oversigtskort for analysen af historisk kystudvikling Oversigtskort for analysen af historisk kystudvikling Gennemsnitlige årlige ændring af strandlinjen fra 1954-2019 langs kysten omkring Assens

38

Gennemsnitlige årlige ændring af strandlinjen fra 1954-2019 langs kysten omkring Assens

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

39

KYSTTEKNISK RESUME

Den globale havspejlsstigning er vurderet til 12 cm frem til år 2040 og 38 cm frem til år 2070 samt 110 cm frem til år 2120.

Den isostatiske landhævning ved Assens er omkring 0,6 mm/år svarende til 1 cm i år 2040, 3 cm i år 2070 og 6 cm i år 2120 i forhold til terrænniveau i 2020.

Vandstandsstatistikken for Kolding udarbejdet af COWI for Realdania er benyttet som udgangspunkt for beregningerne af vandstandene ved Assens, da den indeholder historiske ekstreme stormfloder.

Anbefalet sikringskote Kystdirektoratet anbefaler, at diger som minimum projekteres til at kunne modstå en stormflod med en returperiode på 100 år og en levetid på 50 år.

Sikringskoten anbefales fastlagt således, at sandsynligheden for, at der sker oversvømmelse er acceptabel i forhold til de værdier, der beskyttes og prisen på oversvømmelsesbeskyttelsen.

Der er i projektet taget udgangspunkt i en sikringskote på +2,75m DVR90 for højvandsbeskyttelsen ved Assens Næs.

Beregningerne viser, at der indenfor den valgte levetid på 50 år frem til år 2070 er cirka 26 % sandsynlighed for, at den valgte sikringskote på +2,75m DVR90 overskrides og der derved sker oversvømmelse af baglandet. Dette svarer til en stormflodshændelse med en returperiode på omkring 170 år ifølge Realdanias vandstandsstatistik

fra Kolding.

Den seneste katastrofale stormflod i Østersøen forekom 12.-14. november 1872. I Assens steg vandet til en højde på cirka +3,0m over normal vandstand, hvorved store områder ved Assens Havn blev oversvømmet.

I tilfælde af at højvandsbeskyttelsen på Assens Næs skal udgøre en del af en ydre beskyttelse af Assens By anbefales det ,at sikringskoten som minimum bør være +3,35m DVR90 for at beskytte mod en stormflod som i november 1872, hvis den indtræffer om 50 år svarende til projektets levetid.

Stormen i 1872 vurderes at have en returperiode på omkring 400år i 2070.

Bølgeklima og vandstand Beregningerne af den kystparallelle sedimenttransport og udvikling af strandene er baseret på en 18 år lang tidsserie af målte vandstande fra Assens Havn og bølgeforhold modelleret med MIKE 21 SW. Bølgedata er udtrukket fra en regional bølgemodel i punkter ud for de vestvendte strande.

En samtidighedsanalyse af ekstrem vandstand og bølgehøjde viser, at de højeste bølger forekommer ved lav vandstand, samt at der er små bølger, når der er høj vandstand. NIRAS anbefaler derfor at undlade bølgebidrag, når sikringskoten fastlægges, men udelukkende se på vandstanden.

Levetid (år)

1

20

50

100

+2,75

+2,75

+2,75

+2,75

0

0,11

0,35

1,04

Ekstrem vandstand (m)

+2,75

+2,63

+2,40

+1,71

Middeltidshændelse (år)

305

255

170

32

Sandsynlighed (%)

0,3

7,6

25,5

95,8

Sikringskote (m DVR90) Havspejlsstigning (m)

Sandsynlighed for at sikringskoten (+2,75 m DVR90) overstiges af ekstrem vandstand ved Sandsynlighed for at sikringskoten (+2,75 m DVR90) overstiges af ekstrem vandstand ved pågældende levetid for anlægget. pågældende levetid for anlægget.

Beregningerne viser, at der indenfor den valgte levetid på 50 år frem til år 2070 er cirka 2 sandsynlighed for, at den valgte sikringskote på +2,75m DVR90 overskrides og der derved oversvømmelse af baglandet. Dette svarer til en stormflodshændelse med en returperiod omkring 170 år ifølge Realdanias vandstandsstatistik fra Kolding.

Den seneste katastrofale stormflod i Østersøen forekom 12.-14. november 1872. I Assen vandet til en højde på cirka +3,0m over normal vandstand, hvorved store områder ved As blev oversvømmet.

I tilfælde af at højvandsbeskyttelsen på Assens Næs skal udgøre en del af en ydre beskytt Assens By anbefales det ,at sikringskoten som minimum bør være +3,35m DVR90 for at b mod en stormflod som i november 1872, hvis den indtræffer om 50 år svarende til projek levetid. Stormen i 1872 vurderes at have en returperiode på omkring 400år i 2070.

Bølgeklima ud for Assens Næs (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Bølgeklima ud for Assens Næs (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Bølgeklima og vandstand 40 Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

Beregningerne af den kystparallelle sedimenttransport og/ Niras udvikling strandene 41 er base Hasløv & Kjærsgaard for Assensaf Kommune årStrandprofil lang tidsserie af målte vandstande fra Assens Havn og bølgeforhold modelleret med M

KYSTTEKNISK RESUME

Strandprofil Strande og klitdige opbygges af mellemkornet sand med en middelkornstørrelse på minimum d50=0,35mm. Herved opnås en god strandkvalitet samtidig med, at kystprofilet får en hældning der medfører, at der ikke skal anvendes for store mængder strandsand til opbygning af kystprofilet og samtidig reduceres sandfygning.

Strandprofilet under vandet antages at følge et ligevægtsprofil baseret på middelkornstørrelsen.

Over vandet antages forstranden at have en hældning på 1:10 op til +1,0 m svarende til eksisterende forstrand. Mellem +1,0 og +2,0 m antages en hældning på strand og forklit på 1:20 til 1:75 afhængigt af, hvor langt tilbage den højeste del af klitdiget ligger.

Geotekniske beregninger har vist, at klitdiget opbygget af mellemkornet sand bør have en hældning på 1:4 eller fladere for at kunne opnå en fornuftig sikkerhed mod brud under en dimensionsgivende stormhændelse.

Akut erosion Akut erosion af strandprofilet forekommer under stormflod og beskriver, hvor meget stranden og klitdiget eroderer. Den maksimale akutte erosion er modelleret med LITPROF og tager udgangspunkt i tre typer af storme med forskellige kombinationer af vandstand og bølgehøjde for returperioder på 50, 100 og 500 år i år 2020 og 2070. Stormscenarierne er bestemt ud fra samtidighedsanalyse af vandstand og bølgehøjde.

Analysen af den akutte erosion er foretaget for det initiale strandprofil i 2020 og for et fremtidigt eroderet strandprofil baseret på den maksimale kysttilbagerykning modelleret med LITLINE, som desuden er tilpasset havspejlsniveauet i år 2070 med Bruuns regel.

Klitdiget bliver ikke påvirket ved en 50- og 100-års

hændelse, men for en 500-årshændelse sker der erosion af fronten på klitdiget, der rykker op til i størrelsesorden 5m tilbage. Dette har betydning for, hvor bred toppen af klitdiget skal være.

Den mest kritiske akutte erosion forekommer, når stranden er eroderet tilbage før en storm og bølgerne herved får bedre muligheder for at erodere i klitdiget.

Den maksimale vertikale erosion af stranden er i størrelsesordenen 1,5m. Dette har betydning for, hvor stor tykkelsen af strandsandet skal være for at sikre, at erosion ikke medfører, at underliggende sedimenter kommer frem på strandens overflade.

Geotekniske beregninger for klitdiget For at kunne vurdere klitdigets nødvendige minimumsbredde og maksimumshældning er der udført en række geotekniske beregninger med programmet Optum2G for at undersøge digets stabilitet under forskellige situationer (kronekote +2,75m DVR90 eller +3,35m DVR90, hældning på forside og bagside på 1:3 eller 1:4, kronebredde på 1, 2, 3, 4 eller 5 m)

Optum2G modelopsætning med klitdige

Udformning af nyt strandprofil ved sommerhusene

Udformning af nyt strandprofil ved sommerhusene

Akut erosion Akut erosion af strandprofilet forekommer under stormflod og beskriver, hvor meget stranden og klitdiget eroderer. Den maksimale akutte erosion er modelleret med LITPROF og tager udgangspunkt i tre typer af storme med forskellige kombinationer af vandstand og bølgehøjde for returperioder på 50, 100 og 500 år i år 2020 og 2070. Stormscenarierne er bestemt ud fra samtidighedsanalyse af vandstand og bølgehøjde.

Analysen af den akutte erosion er foretaget for det initiale strandprofil i 2020 og for et fremtidigt eroderet strandprofil baseret på den maksimale kysttilbagerykning modelleret med LITLINE, som desuden er tilpasset havspejlsniveauet i år 2070 med Bruuns regel.

Maksimal modelleret akut erosion På baggrund af de geotekniske modelberegninunder stormscenarier med returpegerOptum2G og usikkerheden deklitdige anvendte parametre modelopsætningpå med riode på 50, 100 og 500 år i år 2020 og 2070 for mellemkornet strandsand anbefales det at opbygge klitdiget med en hældning på 1:4 på begge På baggrund af de geotekniske modelberegninger og usikkerheden på de anvendte parametre for sider.

Maksimal modelleret akut erosion under stormscenarier med returperiode på 50, 100 og 500 år i år

mellemkornet strandsand anbefales det at opbygge klitdiget med en hældning på 1:4 på begge sider.

2020 og 2070

42 Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

Desuden anbefales at anvende en kronebredde på minimum 2m, da strandsand er mobilt som følge af vindpåvirkning og rekreativ brug i klitområdet mv. Dertil skal tages højde for den potentielle akutte erosion.

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune Samlet set vurderes klitdiget på vestsiden af Assens Næs opbygget af mellemkornet sand til en topkote på mellem +2,75m og +3,35m DVR90 og at skulle have en kronebredde på minimum 7m til bliver ikke påvirket ved en 50- og 100-årshændelse, men for en 500-årshændelse sker der Klitdiget

43

den nordligste strand forskydes tilbage i forhold til den sydlige strand for på den m størrelse af opfyldningen.

KYSTTEKNISK RESUME

Desuden anbefales at anvende en kronebredde på minimum 2m, da strandsand er mobilt som følge af vindpåvirkning og rekreativ brug i klitområdet mv. Dertil skal tages højde for den potentielle akutte erosion.

at den nordligste strand forskydes tilbage i forhold til den sydlige strand for på den måde at reducere størrelse af opfyldningen.

Samlet set vurderes klitdiget på vestsiden af Assens Næs opbygget af mellemkornet sand til en topkote på mellem +2,75m og +3,35m DVR90 og at skulle have en kronebredde på minimum 7m til 10m.

Den nordvendte strand er indledningsvist beregnet med MEPBAY, der beskriver strandens form bag forlandet på basis af bølgediffraktionspunktet og ligevægtsorientering af stranden vurderet ved den nordlige ende af stranden ud for Søsportscenteret.

Ligevægtsorientering af strande

Det foreslås, at der anlægges et eller to mindre forlande ved Søsportscenteret og Næshusene, der kan holde på stranden foran skråningsbeskyttelsen langs de nordligste Næshuse.

For at de nye strande skal være så stabile som muligt er ligevægtsorienteringen af strandlinjen fundet ved modellering af den kystparallelle sedimenttransport med LITDRIFT. Ligevægtsorienteringen af strandlinjen beskriver den orientering, hvor den beregnede kystparallelle nettotransport er 0 m3/år.

Ligevægtsorienteringen er 259° og 256° for henholdsvis den sydlige og nordlige af de vestvendte strande.

Den aktive dybde indenfor hvilken 97,5% af den modellerede kystparallelle bruttotransport foregår er ved ligevægtsorienteringerne bestemt til 1,26 m ved de to vestvendte strande. Den aktive dybde beskriver, hvor langt ud i kystprofilet sandbunden er mobil og sand typisk transporteres af bølgerne Form og variabilitet af strandlinjen De vestvendte strandes form (blå) og variabilitet over tid (rød) er modelleret med LITLINE for en bølgetidsserie på 18 år. Modellen er desuden benyttet til at optimere placering og udstrækning af forlandene (kryds). Der ligger et 20 m langt rev ud foran forlandene, der stabiliserer den yderste del af strandprofilet.

Strandenes variabilitet er størst i enderne og mindst midt på. LITLINE modellen viser, at der er behov for tre forlande for at stabilisere de vestvendte strande. Det midterste forland giver mulighed for,

44 Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

Nordvendte strand

Det foreslås, at der anlægges et eller to mindre forlande ved Søsportscenteret og Næshu kan holde på stranden foran skråningsbeskyttelsen langs de nordligste Næshuse.

Forlande Forlandene opbygges generelt som stenkonstruktioner med en hældning på 1:2 fra toppen i cirka +1,5m DVR90 ned til cirka -0,25m DVR90. Der ligger et 20 m langt rev ud foran forlandene, der stabiliserer den yderste del af strandprofilet. Der ligger desuden lavvandede rev opbygget af ral på siden af forlandene. Revene har en hældning på 1:8 fra cirka -0.25m ned til -1.0m og herunder 1:5.

Der placeres spredte dæksten på revene for at stabilisere den ral, som revene opbygges af. Revene får mere karakter af ralstrande ind mod land, hvor koten af rallaget gradvist hæves.

I størrelsesordenen halvdelen af det ral der skal anvendes, foreslås opgravet langs eksisterende strand og genbruges i forlande til filterlag, ralbund, rev og ralstrande.

Der er medregnet en 3 m bred sti af beton langs forlandene for at beskytte mod bølgeoverskyl og for at give adgang langs toppen af konstruktionerne.

Resultat af MEPBAY-udregningen, der beskriver strandens form (grøn linje) på baggrund af bølgediffraktionspunktet (vestlige knæk af i blå linje) og ligevægtsorienteringen af stranden i den østResultat MEPBAY-udregningen, der beskriver strandens form (grøn linje) på baggrund lige ende (østlige knæk i blå linje).

bølgediffraktionspunktet (vestlige knæk i blå linje) og ligevægtsorienteringen af stranden østlige ende (østlige knæk i blå linje).

Forlande

Forlandene opbygges generelt som stenkonstruktioner med en hældning på 1:2 fra topp +1,5m DVR90 ned til cirka -0,25m DVR90. Der ligger et 20 m langt rev ud foran forlanden stabiliserer den yderste del af strandprofilet. Der ligger desuden lavvandede rev opbygge Initial strandlinje (blå), minimum/maksimum strandlinje (rød), gennemsnitsplacering (sort). Høfdernes ender er markeret siden af forlandene. Revene har en hældning på 1:8 fra cirka -0.25m ned til -1.0m og her med krydser.

Initial strandlinje (blå), minimum/maksimum strandlinje (rød), gennemsnitsplacerin Der placeres spredte dæksten på revene for at stabilisere den ral, som revene opbygges Høfdernes ender er markeret med krydser. får mere karakterHasløv af ralstrande ind mod/ land, koten af rallaget gradvist & Kjærsgaard Nirashvor for Assens Kommune 45hæves.

I størrelsesordenen halvdelen af det ral der skal anvendes, foreslås opgravet langs eksist

KYSTTEKNISK RESUME

E-E

D-D

Forland med stenrev på begge sider.afBredden af toppen afkan konstruktionen kan varieres.

Forland med stenrev på begge sider. Bredden toppen af konstruktionen varieres.

C-C

Der benyttes ral til at skabe rev og ralstrande ved forlandene. Ralformationerne er ikke helt stabile Vedligeholdelse højvandsbeskyttelsen Strandene langs Assensaf Næs er skitseprojekteret og det må derfor forventes, at der skal foretages langs Assens er skitseprojekteret en antagelse om, at forlandene er store udStrandene fra en antagelse om, atNæs forlandene er store nokud fra mindre genopfyldning med ral med 5 tilnok 10 års til til at at holde mellemrum på udsatte steder. holdepåpåsandet. sandet.

Vedligeholdelse af højvandsbeskyttelsen

B-B

Derkan kandog dogforekomme forekomme lange lange perioder med som problem, medfører,atatder derkan alligevel vil Deten erretning, et velkendt forekomme Der med bølger bøl- fra ger fra et entab retning, som medfører, at der alligevel aflejring af tang langs kysten ved Assens. være af sand fra strandene.

Desuden kan der på sigt være behov for at genopbygge mindreForlanvildele være et tab afefter sand fra strandene.

Desuden dene er udformet således, at hjørnerne af klitterne meget kraftige storme for at opretholde sikkerheden mod akut erosion. Påmellem lidt kan der på sigt være behov for at genopbygge strand og forland er så åbne som muligt og ideelt længere sigt kan der også opstå behov for genfodring med sand for at imødekomme mindre dele af klitterne efter meget kraftige stor- set over 120o. Det forventes dog, at der alligehavspejlsstigningen. Det vurderes, at projektet vil kunne vedligeholdes med mindre me for at opretholde sikkerheden mod akut ero- vel vil forekomme tangansamlinger i hjørnerne og vedligeholdelsesfodringer medder et også interval på 10 til 20langs år. strandene og at der kan opstå behov for at sion.

På lidt længere sigt kan opstå behov genfodring sandrev forog at ralstrande imødekomme rense strandene for tang nogle gange om året for Derforbenyttes ral tilmed at skabe ved forlandene.

Ralformationerne er ikke helt stabile havspejlsstigningen. Det vurderes, at projektet vil at opretholde optimale rekreative forhold. Behovet og det må derfor forventes, at der skal foretages mindre genopfyldning med ral med 5 til 10 års kunne vedligeholdes med mindre vedligeholdel- for strandrensning vurderes at være størst for den mellemrum med på udsatte steder. sesfodringer et interval på 10 til 20 år. nordvendte strand, hvor forlandet har en større skyggevirkning.

Det er et velkendt problem, at der kan forekomme aflejring af tang langs kysten ved Assens.

Forlandene er udformet således, at hjørnerne mellem strand og forland er så åbne som muligt og ideelt set over 120o. Det forventes dog, at der alligevel vil forekomme tangansamlinger i hjørnerne og langs strandene og at der kan opstå behov for at rense strandene for tang nogle gange om året for at opretholde optimale rekreative forhold. Behovet for strandrensning vurderes at være størst for den nordvendte strand, hvor forlandet har en større skyggevirkning.

46 Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

A-A

N

0

20 40 60 80 100 m

SIKRINGSLINJE

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

47

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune

Hasløv & Kjærsgaard / Niras for Assens Kommune