Biogene materialers anvendelse i byggeriet

3 BIOGENE MATERIALERS INDFLYDELSE PÅ KLIMAREGNSKABET

I dette afsnit beskrives biogene materialers klimaaftryk og deres mulighed for at reducere byggeriets klimabelastning, herunder forbedre Danmarks nationale klimaregnskab, som det afrapporteres til FN.

3.1 LCA-beregninger af ydervægskonstruktioner Indflydelsen på klimaregnskabet af valget af materialer til en konstruktion vurderes ved livscyklusvurderinger (LCA – Life Cycle Assessment). Udvalgte konstruktioner med samme egenskaber hvad angår isoleringsevne sammenholdes. Værktøjet LCAbyg benyttes som metoden til at sætte tal på miljømæssige konsekvenser ved valg af materialer. LCA beregner de miljømæssige konsekvenser ved produktion, udskiftning og bortskaffelse af byggevarer til renovering og nybyg. LCA giver dermed information, som kan benyttes i valgsituationer med henblik på at nedbringe den miljømæssige belastning fra enkelte byggevarer, bygningsdele og hele bygninger. LCA på bygninger benytter standarden EN 15978, og LCA på byggevarer anvender standarden EN 15804. Miljødata til brug ved LCA-beregningerne bygger på miljøvaredeklarationer (EPD) for de enkelte materialer.

For at illustrere betydningen af valget af materialer til en given bygningsdel er miljøbelastningen for 1 m2 af en ydervæg ved forskellige konstruktionsopbygninger med sammenlignelige egenskaber beregnet. Ved ydervæggen, der indgår i klimaskærmen, fokuseres på sammenlignelige U-værdier.

Eksemplerne anvender en forenklet livscyklusvurdering, idet kun den hyppigst anvendte parameter, potentialet for global opvarmning (GWP), undersøges. Normalt, og også her, indgår kun livscyklusfaserne for produktion af materialerne, udskiftning samt affaldshåndtering og bortskaffelse, faserne A1-A3, B4 samt C3 og C4 (Andersen et al., 2021a). Resultatet udtrykkes i enheden kg CO2e, hvor e betyder ækvivalent, det vil sige, at drivhusvirkningen af andre emissioner end CO2 omregnes til kg CO2 efter en fastlagt metode. I denne forenklede analyse tages således ikke hensyn til eventuelle forskelle i levetid. Der tages hensyn til forskel i energiforbrug ved at sammenligne konstruktionsopbygninger med samme U-værdi.

Sammenligning af opbygninger med forskellig U-værdi kræver langt mere omfattende beregninger, hvor især fase B6 (Andersen et al., 2021a) indgår. Beregningen af biogent kulstof i LCA følger -1/+1-metoden, beskrevet i BUILD-rapport 2021:27, Klimapåvirkning fra 20 træbyggerier – LCA på eksisterende træbyggerier (Andersen et al., 2021b). Dermed regnes optaget af biogent kulstof som negativt i produktfasen (A1-3) og tilsvarende positivt i bortskaffelsesfasen (C3), uanset hvilket bortskaffelsesscenarie der antages for træprodukterne.

Ofte vil energirammekravene i bygningsreglementet (Bolig- og Planstyrelsen, 2021) være opfyldt ved en U-værdi for ydervægselementet omkring U = 0,15 W/(m K), svarende til kravet for tilbygninger, mens opfyldelse af den frivillige lavenergiklasse vil kræve en U-værdi omkring U = 0,10 W/(m K). Disse to værdier benyttes til konstruktionseksemplerne. Klimabelastning for eksempler på ydervæg udført i træ er vist i bilag 20, LCA-beregninger. Beregningerne af klimabelastningen for den enkelte vægopbygning er udført dels med produktspecifikke EPD’er, dels med generiske data (Ökobau). Den funktionelle enhed for LCA-beregningerne defineres som: 1 m2 ydervæg med U-værdier på hhv. 0,1 og 0,15 W/(m K) , over en 50-årig betragtningsperiode. Ved beregningerne er 4 vægopbygninger anvendt, angivet ved

12