Stedet Tæller 2. udgave

Page 64

side 126

Stedet Tæller

Fanø Bad

Kvalitet i kysternes turistbyer

Fanø Bad

side 127

Tilbage til rødderne Det slentrende byliv skal tilbage til Fanø Bad. Første skridt er en teglstensbelægning, som skaber sammenhæng i byen og har givet den et tiltrængt arkitektonisk løft.

Danmarks første internationale badested blev født i 1890’erne. Fanø Bad var stedet, som borgerskabet valfartede til for at opnå de gavnlige effekter af Vesterhavets salte vand, for at nyde tonerne fra stedets promenadekoncerter og for at blive set. Feriekulturen blomstrede ad flere omgange: i 1910’erne, i 1920’erne og igen i 1960’erne, men senere vendte udviklingen, og særligt de kriseramte 1980'ere var hårde ved byen: Nogle af de historiske bygninger brændte, andre blev revet ned, og i stedet kom en bred vej, asfalterede parkeringspladser og forskelligartet byggeri til at skygge for stedets kvaliteter. Med dette projekt er der sat gang i en udvikling, som med tiden skal revitalisere den klassiske badeby.

Hovedidéen er en ny belægning i tegl, der skaber visuel sammenhæng, og et mindre torv, som breder sig ud i byen langs fortove, cykelstier og udvalgte vejstrækninger. Teglklinkerne er udviklet specielt til Fanø Bad; den dæmpede farveblanding er inspireret af stranden og skaber sammenhæng i området. Nye byrumsmøbler og belysning - som også er tegnet til stedet - indbyder til ophold, aktiviteter og leg. Og endelig trækker beplantning, i form af klitplantager, naturen ind i byen, helt op til fortovet. I kommunen håber man, at projektet vil motivere til, at lokale kræfter arbejder videre med at udvikle byens liv og kvaliteter: ”For et par år siden lagde vi en ny pigstensbelægning i den gamle bymidte i Sønderho. Så gik der ikke længe, før private husejere også be-

gyndte at lægge pigsten og rejse nye plankeværker. Hele byrummet løftede sig. Forhåbentlig vil noget lignende ske med Fanø Bad,” siger Jacob Bay, projektkoordinator og fundraiser i Fanø Kommune. Foreløbig har de private ferielejligheder i Fanø Bad investeret i en tilsvarende belægning ved deres egen indgang, og tennisbaner og minigolfbane har fået et løft. Siden indvielsen i 2017 har kommunen også renoveret områdets toiletbygning, som er pyntet med bykort, og et 'cykelpausested' er kommet til. Ud over den del af projektet, der er gennemført som led i Stedet Tæller, har Statens Kunstfond støttet udvikling af nye byrumsmøbler.

Over tid var en bred vej, forskelligartet byggeri og asfalterede parkeringspladser

DE T TAGE R TI D AT FÅ A LLE M E D

kommet til at overskygge stedets oprindelige kvaliteter. Det har en ny teglstensbelægning været med til at rette op på.

For at bringe projektet godt fra start allierede kommunen sig med lokale borgere, erhvervsliv og ejerforeninger, og den grundige inddragelse skabte lokalt ejerskab til projektet: ”At få borgerne til at bakke op og byde ind med deres idéer har krævet meget tid. Jeg har aldrig før været med i en så intensiv, langstrakt og grundig proces. Men indsatsen har også båret frugt. Det er lykkedes at gå i partnerskab med langt de fleste ejerforeninger og virksomheder om projektet.” (Jacob Bay, projektkoordinator og fundraiser i Fanø Kommune)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Stedet Tæller 2. udgave by Realdania.dk - Issuu