29 minute read
Stedbunden udvikling
Camønoen samler flere attraktioner til én destination. Projektet skriver sig ind i en overordnet strategi og vision for Møn.
med sig. Nogle med store armbevægelser i størrelse og funktioner, andre med enkle, ydmyge greb og mere lavmælte oplevelser. Alle tilpasset stedet, dets forudsætninger, omgivelser og nye funktion. Stedet Tællers erfaringer viser også, at de fysiske projekter fungerer som konkrete manifestationer af en fælles vision. I kraft af deres overskuelige, afgrænsede størrelse og konkrete, fysiske udtryk, har projekterne haft særligt gode forudsætninger
Projektet Stinesminde Havn i Mariagerfjord Kommune har - gennem renovering af to bygninger ved havnen samt etablering af shelter, udendørskøkken m.m. - bevaret og styrket Stinesminde som et idyllisk og fredfyldt besøgsmål med udgangspunkt i de lokales forståelse af stedets kvaliteter. Projektet understreger stedets rolle som den lille, kulturhistoriske perle.
I Blokhus er fritlægning og forskønnelse af Blokhus Bæk et konkret symbol på og resultat af den nye, kvalitetsorienterede udviklingsretning for byen, som både beboere, sommerhusejere, erhvervsdrivende og kommune støtter op om. for at knytte borgere, kommune og erhvervsliv m.fl. sammen i et frugtbart samarbejde. Det fysiske projekt er et velegnet greb til at skabe udvikling med afsæt i de lokale borgeres engagement, fordi det er med til trinvist at realisere den store vision. Samtidig skaber de konkrete, fysiske projekter en synlig forandring inden for en overskuelig fremtid. Dermed brydes den langsigtede realisering af en større strategi eller plan op i mere ’spiselige’ trin for de lokale kræfter, der er ivrige efter at se resultater af deres engagement og føle, at udviklingen rykker.
Fælles strategisk afsæt styrker den samlede effekt af flere projekter
Koblingen til en overordnet strategi er afgørende, hvis projekterne skal bidrage til en stedbunden udvikling, der skaber resultater ud over den umiddelbare forskønnelse og ændrede funktion. Med andre ord: Er projektet koblet op på en større kommunal strategi, er chancerne større for, at det skaber effekt.
I den rette strategiske sammenhæng kan det enkelte projekt spille sammen med øvrige indsatser og projekter i et område. Et enkelt projekt gør det sjældent alene, men i kombination med andre projekter og indsatser kan det være med til at skabe den ’kritiske masse’, der skal til. Som fortløbende perler på en snor kan projekterne tilsammen bidrage til at realisere visionen bag strategien, fordi den samlede effekt bliver større end effekten af det enkelte tiltag. Projekterne, som er støttet af Stedet Tæller, indgår alle på nær ét i en sammenhængende, strategisk funderet udviklingsproces i kommunen, hvor en række projekter bygger videre på hinanden og trækker i samme retning. Det ene projekt, Jyske Aas, der ikke er koblet op på en større strategi, har haft udfordringer med at lykkes. Det strategiske
VISION
STRATEGI
PROJEKT PROJEKT PROJEKT PROJEKT
REALISERING AF VISION
Projektet Arbejdende Pumpestationer i Ringkøbing-Skjern Kommune formidler den smukke, anderledes natur i Skjern Ådal. Projektet er gennemført sideløbende med udviklingen af kommunens planstrategi, som udfolder visionen ’Naturens Rige’. Planstrategien fremhæver natur og landskab som kvaliteter, man satser på i kommunens udvikling.
I Assens Kommune udspringer projektet 360 grader havn og bælt af kommunens arbejde med en helhedsplan for havnen. I den sammenhæng fik man øjnene op for molens potentialer som rekreativt byrum. Kommunen opfatter projektet som et startskud og et fundament, der nu bygges videre på. Det enkeltstående, fysiske projekt har været et stærkt ’åbningstræk’, der har sat udviklingen i gang som det første projekt i en række af flere. Alle med samme strategiske udgangspunkt.
I forbindelse med projektet Løkken Moleleje i Hjørring Kommune er det lykkedes at koble en lang række projekter sammen i et fælles løft af byen. Ud over istandsættelse og transformation af læmolen er der gennemført kompetenceudviklingsforløb for turismeaktørerne. Der er udarbejdet udviklingsplaner for de enkelte restauratører, arbejdet med markedsføring, fødevarer, restaurantindretning og ny skiltning i området, byens torv er udviklet som et nyt mødested i byen, og flere projekter er i gang. Kommunen ser selv Løkken Moleleje som første etape i en længere udviklingsproces, der nu er sat på skinner.
I projektet Nørre Vorupør Landingsplads i Thisted Kommune lægger forskønnelsen af kulturmiljøet omkring byens landingsplads sig i forlængelse af en kvalitetsmæssig udvikling som turistby, der startede tilbage i 2007 med Mulighedernes Land og projektet ’Foreningsvejen’. I 2010 udviklede borgerne - med støtte fra kommunen - en 2020-helhedsplan for byen. Siden kom Danmarks første havbad og en nyrenoveret mole til. Turismen har været støt stigende i byen siden 2007. udgangspunkt - hvad enten det er en planstrategi, en udviklingsplan, en helhedsplan eller noget helt fjerde - bliver dermed et prioriterings- og styringsredskab til at vælge eller udforme de projekter, der bidrager til at realisere kommunens mål og visioner. Nogle af projekterne tager afsæt i kommunens planstrategi, andre i særlige visionsplaner eller erhvervsudviklingsstrategier, og andre igen udspringer af helhedsplaner og byrumsprogrammer. Projekternes strategiske afsæt kan altså være hentet i både den overordnede, kommunale vision og strategi og i mere konkrete, fysiske planer for bestemte byer eller steder.
Kobling af 'hardware'- og 'software'-projekter giver ekstra effekt
En supplerende pointe er, at der også kan være en markant effekt at hente ved at kombinere de fysiske projekter med andre typer af udviklingsprojekter. Det kunne for eksempel være udvikling af service, kommunikation og kompetencer hos de lokale turismeaktører.
Pointen er, at indsatsen står stærkere, når de fysiske projekters ’hardware’ suppleres af service-, kommunikations- og kompetenceudviklingsprojekternes ’software’. Tilsammen vil tiltagene understøtte og forstærke hinanden i en helhedsorienteret udviklingsproces.8 Gevinsten er især tydelig i flere af kystbyprojekterne, støttet af Stedet Tæller, hvor en række potentialeplaner har været med til at sikre denne kobling (læs om kampagnens kystbyprojekter på side 30 og frem).
De realiserede projekter er næsten alle lykkedes med at skabe den forankring og det ejerskab hos projekternes interessenter, der har gjort det muligt at etablere et bredt samarbejde omkring et fælles
mål. Bag det velfungerende samarbejde ligger ofte et stort og krævende stykke benarbejde.
Det varierer fra projekt til projekt, om initiativet er kommet fra borgerne, kommunen eller i nogle tilfælde det lokale museum. Dermed er der også forskel på, hvad der skal til, hvis samarbejdet skal fungere.
I projekter, hvor borgerne er den primære drivkraft – den såkaldte bottom-up-tilgang – viser erfaringerne, at kommunen med stor fordel kan indtage en støttende, faciliterende rolle og hjælpe med de politiske, formelle og procestekniske opgaver. Det giver den nødvendige plads til, at ildsjælene kan koncentrere sig om det, de brænder for, nemlig at udvikle og realisere det konkrete projekt. Erfaringen er, at synergi skabes, når kommunen hjælper med at løfte. Læringen er også, at projekterne kan komme i vanskeligheder, hvis kommunen ikke påtager sig en støttende rolle.
Kommunen kan desuden bidrage til at sikre det bredt forankrede samarbejde ved at have blik for også at inddrage relevante erhvervsaktører, foreninger, turismeorganisationer m.fl. Og endelig kan den kommunale involvering i høj grad sikre den føromtalte, strategiske kobling til relevante planer og strategier i kommunen.
I projekter, hvor kommunen er den primære drivkraft, viser erfaringerne, at der er behov for, at kommunen gør en indsats for at inddrage borgerne og andre lokale interessenter. Erkendelsen er gammelkendt, og typiske metoder er borgermøder, visions- og idéudviklingsworkshops, etablering af et lokalt projektkontor etc. Erfaringerne fra Stedet Tæller viser dog også, at nogle projekter kræver en ekstra aktiv indsats i forhold til borgerinddragelsen, især hvis det
Camønoen på Møn i Vordingborg Kommune er lykkedes med at skabe et bredt forankret samarbejde mellem Museum Sydøstdanmark, Vordingborg Kommune og lokale turismeaktører og borgere. Vordingborg Kommune tog initiativ til at samle Møns turismeaktører om projektet. Og Museum Sydøstdanmark har stået for det opsøgende arbejde og mødtes med alle, der viste interesse for at blive lokale værter for rutens vandrende. Succesen har været overvældende: Siden juni 2016 har ca. 11.000 vandrere lagt vejen forbi hver sommer og skabt en estimeret stigning i øens turismeomsætning på 12 mio. kr. årligt.
I projekterne Fanø Bad og Arbejdende Pumpestationer i Ringkøbing-Skjern Kommune og Højderygsti Odsherred har kommunen alle tre steder gjort et ihærdigt og krævende stykke arbejde ved at tage en personlig, opsøgende dialog med borgere og lodsejere. Den vedholdende indsats for at få alle med ombord har været afgørende for projekternes succes. Uden den var for eksempel Højderygstien ikke blevet placeret så smukt i landskabet.
Projektet Jyske Aas i Brønderslev Kommune viser, hvordan et projekt kan lide under den manglende brede forankring af samarbejdet. Projektet har bl.a. været udfordret af forsinkelser. Det betød, at det – på trods af en lille gruppe ihærdige og hårdtarbejdende ildsjæle – var svært at fastholde interessen hos de turismeaktører, der var en vigtig forudsætning for projektets succes. Konsekvensen har været, at det har knebet med at få de lokale aktører til at bakke op. Projektet mangler også kommunal forankring.
Den overordnede læring fra Stedet Tæller er, at en vellykket stedbunden indsats skabes gennem investeringer, der løfter kvaliteten i det byggede miljø, tilføjer nye funktioner til stedet, er solidt strategisk forankret, arbejder med både fysiske og ikkefysiske udviklingsprojekter og bygger på et bredt samarbejde.
drejer sig om projekter, der berører private jorder, og hvor lodsejerne derfor er en væsentlig interessent. Brede samarbejdsprojekter om stedbunden udvikling stiller nye krav til den kommunale projektmedarbejder.
For kommunen er det derfor vigtigt at sætte ressourcer af til den ofte omfattende arbejdsopgave med at få samarbejde og dialog med alle interessenter til at bære frugt.
Når det bredt forankrede samarbejde går op i en højere enhed, er forudsætningerne for at lykkedes med projektet gode. Både i forhold til gennemførelsen af projektet og i forhold til den videre drift. Når både borgere, erhvervsliv og kommune føler ejerskab til projektet og dets resultater, indgydes et fælles mod til at bygge videre på den positive udvikling med udgangspunkt i stedets potentialer.
Noter
1 Udviklingen skyldes bl.a., at vi lever længere og føder færre børn samt den generelle udvikling i ind- og udvandring.
Kilde: På Forkant, Det lokale Danmark, Realdania, KL, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2015.
2 Urbanisering i Danmark, analysenotat, DI, 2016.
3 På Forkant, Det lokale Danmark, Realdania, KL, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2015.
4 Kystturisterne i Danmark, Videncenter for Kystturisme og
Visit Denmark, 2013.
5 Bosætningstendenser i dagens Danmark, oplæg v. Thorkild
Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut, 2017.
6 Stedet Tæller, Agenda Y – Yderområdernes potentialer,
Realdania, 2012.
7 Mulighedernes Land – Nye veje til udvikling i yderområder,
Realdania, 2012.
8 Denne effekt af kombinationen af fysiske og ikke-fysiske udviklingsprojekter beskrives også i analysen Fundament for muligheder – Effekter af investeringer i kystbyers byggede miljø, Realdania, 2016.
1
Kvalitet i kysternes turistbyer
Solnedgangspladsen FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Løkken Moleleje HJØRRING KOMMUNE
Blokhus Bæk JAMMERBUGT KOMMUNE
Foreningsstien
THISTED KOMMUNE Nørre Vorupør Landingsplads THISTED KOMMUNE
Øster Hurup MARIAGERFJORD KOMMUNE
Sandpladsen i Søndervig RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
Henne Strand VARDE KOMMUNE
Fanø Bad FANØ KOMMUNE Egil Fischers Ferieby SYDDJURS KOMMUNE
Odden Havneby ODSHERRED KOMMUNE
Hasmark Strandoase NORDFYNS KOMMUNE
360 grader havn og bælt ASSENS KOMMUNE
Klintholm Havn VORDINGBORG KOMMUNE
Marielyst Torv GULDBORGSUND KOMMUNE 15 STEDER, DER TÆLLER
Kvalitet i kysternes turistbyer
Badeferien opstod i slutningen af 1800-tallet. Indtil da var kysterne beboet af fiskere, og byerne var endnu blot små fiskerlejer. Senere kom kunstnerne og borgerskabet, og fra 1920’erne begyndte også arbejderne at søge mod kysten. I dag synes de fleste, at sommerferien er noget, man tilbringer ved havet.
I Danmark er vi rige på fine, traditionsrige kystbyer og uberørte strande. Udfordringen er at tilbyde høj nok kvalitet, såvel i det fysiske miljø som i service og oplevelser, der matcher det forholdsvis høje prisniveau i Danmark.
Fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer blev koordineret med det daværende Erhvervs- og Vækstministeriums indsats 'Kvalitetsløft i kystturismen', hvor der er udviklet potentialeplaner og gennemført kompetenceudvikling for turismeerhvervet.
Den koordinerede indsats har netop givet mulighed for at løfte kvaliteten af det fysiske miljø såvel som service og udbud af produkter. Målet er at øge den samlede kvalitet i turismeprodukterne og dermed skabe øget turisme, nye arbejdspladser og øget bosætning.
I kysternes turistbyer er der mange steder brug for bedre forbindelser mellem by, strand og hav. For flere og bedre oplevelser på og ved vandet. Og for at genfortolke kystbyernes ofte velbevarede kulturmiljøer. Kystbyprojekterne støttet af Stedet Tæller gør netop dét. Med flere turister, højere omsætning og en længere turistsæson til følge.
I alt har 15 projekter fået støtte under fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer. De stedbundne potentialer, som projekterne især tager afsæt i, er adgang til vandet, de åbne kyster og kystbyernes kulturmiljøer.
Vandet
Forbindelsen mellem kyst og by er et stærkt potentiale. Som gæst skal man kunne mærke havet helt ind i byen, og man skal nemt og naturligt ledes ned til stranden.
Nærheden til havet giver også mulighed for at udvikle og videreudvikle de aktive og rekreative oplevelser, som vandet indbyder til.
Blokhus Bæk, Løkken Moleleje, 360 grader havn og bælt, Hasmark Strandoase, Marielyst Torv, Henne Strand, Foreningsstien i Klitmøller, Klintholm Havn og Øster Hurup har skabt bedre fysiske forbindelser mellem kyst og by, og gennem arkitektonisk stærke greb er formidlingen af kystbyens naturoplevelser blevet løftet.
De åbne kyster
Danmark er ét af de lande i Europa, der råder over mest kyst pr. indbygger. Og netop naturoplevelserne langs kysten, stranden og havet er en af de danske yderområders største kvaliteter og stærkeste turismepotentialer.
Solnedgangspladsen i Skagen og Sandpladsen i Søndervig skaber høj kvalitet i formidlingen af den åbne kysts kvaliteter.
Kystbyernes kulturmiljøer
Kysternes turistbyer byder ikke kun på unikke naturoplevelser, men også på historiske kulturmiljøer, hvis potentialer venter på at blive forløst. Det handler om at fremhæve og bygge videre på de eksisterende kvaliteter, der ligger i den fysiske fortælling om kystbyernes historie.
Nørre Vorupør Landingsplads, Egil Fischers Ferieby og Fanø Bad har bidraget til at videreudvikle de historiske og identitetsmæssige kvaliteter i kysternes turistbyer til glæde for både beboere og turister.
FAKTA
Henne Strand
HVOR
Henne Strand, Varde Kommune
DET FYSISKE GREB
Udvikling af to nye byrum. Vejen mellem bymidten og stranden er forbedret. På Strandpladsen og Bytorvet er der anlagt kunstige klitter, flankeret af trækanter, som giver gode muligheder for aktivitet og ophold og for at nyde solnedgangen over Vesterhavet.
HVORFOR
For at styrke Henne som en attraktiv kystdestination.
INDVIELSE
Juni 2018
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Styrket kvalitet i byrummet, bedre forbindelse mellem by og strand og forbedret tilgængelighed.
ORGANISATION
Varde Kommune er projektejer i samarbejde med det lokale erhvervsliv og grundejerforeningen Henne Strand.
RÅDGIVERE
Schönherr og’FULDENDT Rådgivende ingeniører’.
ØKONOMI
Samlet budget på 7,1 mio. kr. Heraf 2,5 mio. kr. fra Stedet Tæller og 4,3 mio. kr. fra Varde Kommune. Henne Strand Grundejerforening og Henne Strand Handelsstandsforening har hver bidraget med 150.000 kr.
Henne Strand hæver kvaliteten
Bedre adgang til stranden og opgraderede byrum skal give Hennes gæster en bedre oplevelse. Projektet er gennemført som en del af Stedet Tæller, men opgraderingen støtter også op om den langsigtede plan for vestkystturismen.
For 100 år siden lå der ikke et eneste hus ved Henne Strand. Den lokale grundejerforening fortæller, at kun et hjulspor førte videre fra Henneby grusvej og ud til stranden. Det var redningsvejen – kun benyttet af strandfogeden, og når der i stormvejr skulle gås strandvagt langs stranden, eller når gårdenes folk kørte på hestevogn eller cykel ud for at nyde sol og strand. Men fra 1930’erne begyndte sommerhusene at skyde op langs Vestkysten, og Henne Strand blev en sommerferieby. I dag er den én af kyststrækningens mest velbesøgte og vokser i højsæsonen fra godt 200 til mere end 5.000 indbyggere plus endagsturister.
En attraktiv kystby Men knap et helt århundrede med turisme var begyndt at sætte sit præg på den populære kystby. Blandt andet havde bilerne overtaget området ned mod stranden, hvortil der stadig kun går én vej. Så der var brug for at opgradere de fysiske rammer og udvikle nye oplevelsesrum og mødesteder, siger Tove Wolff, der er planchef i Varde Kommune. Netop dét er sket. Som led i Stedet Tæller har Varde Kommune - sammen med byens borgere, feriehusejere og erhvervsdrivende – udviklet to nye byrum mellem bymidten og stranden, og vejen til stranden har fået et løft.
Hvilke udfordringer skulle projektet konkret løse?
”Vi har i kommunen lavet udviklingsplaner for vores kystbyer, som skal bidrage til at gøre vores område mere attraktivt. Da vi lavede planen for Henne sammen med borgerne og de lokale aktører, stod det klart, at der lokalt var et ønske om at styrke stranden som en attraktion og skabe en stærkere sammenhæng mellem byen og stranden,” forklarer Tove Wolff og tilføjer, at projektet kun kunne lade sig gøre, fordi strandbeskyttelseslinjen lige her slår et atypisk slag, og området derfor ikke er omfattet af klitfredningen.
Et venligt byrum i naturen Jørgen Nielbæk, chefkonsulent i Varde Kommune, skitserer de konkrete tiltag. Med to opgraderede byrum og en forbedret vej mellem bymidten og stranden kan fodgængere, cyklister og bilister færdes mere sikkert side om side og lettere komme til og fra stranden. Og på Strandpladsen og Bytorvet er der anlagt kunstige klitter, som giver gode muligheder for aktivitet og ophold og for at nyde solnedgangen over Vesterhavet. ”Nu er der kommet styr på det før lidt kaotiske mellemrum mellem by og strand. Vi har både fået gode tilbagemeldinger fra sommerhusejerne og ejerne af ferielejlighederne, som ligger ved siden af, også selv om nogle var lidt skeptiske i starten,” siger han.
Projektet bygger på et lokalt ønske om at styrke stranden som attraktion og skabe bedre sammenhæng mellem hav og by.
Hvordan mærker man ellers forandringen i byen?
”Før havde vi en iskiosk med toilet, som lå på parkeringspladsen ved stranden. Senere kom Café Stranden, som har løftet kvaliteten i mad og drikke, men der var ikke noget miljø. Det har vi fået i dag. Vi har fået et venligt og imødekommende byrum, hvor man kan sidde og blive beværtet,
EN SAMLET VISION FOR VESTKYSTEN
I Udviklingsplan for Vestkysten har 11 kommuner og tre regioner – i partnerskab med Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania – vedtaget en overordnet vision for Vestkysten som én samlet destination. En halv million danskere har deres hverdag og arbejdsliv langs den 550 kilometer lange kyststrækning, og knap 18 mio. besøgende lægger årligt vejen forbi - mange på ferie i sommerhuse eller badebyer. Men ambitionerne rækker videre. Med Udviklingsplan for Vestkysten er kursen sat for et samlet løft af hele kysten, som skal blive en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer inden 2025.
Læs mere på www.realdania.dk
Gæsterne spænder fra børnefamilier til livsnydere 50+, og for mange er ferien ved Henne Strand forbundet med stærke traditioner.
samtidig med at man får en naturoplevelse og tager del i strand- og byliv,” siger Jørgen Nielbæk og fortæller, at den lokale grundejerforening har anlagt en ny legeplads i kølvandet på projektet.
Fra bløde pomfritter til moules frites På Café Stranden har indehaver og kok Jeppe Hjulstad en sjælden fridag fra sit arbejde med at servicere sommersæsonens turister. De er blevet stadig flere og mere betalingsvillige, siden han kom til byen i 2011. Menukortet er langt fra smeltet softice og bløde pomfritter og består blandt andet af frisk fisk, moules frites, økologisk is og sprøde salater. Og der er travlt: ”Vi er blevet dobbelt så mange i køkken og restaurant siden starten. Gæsterne er også blevet flere og spænder fra børnefamilier til livsnydere 50+, som gerne vil betale for den kvalitet, vi leverer,” siger han.
På en solskinsdag ser Jeppe Hjulstad mange hænge ud på trækanterne langs de nye menneskeskabte klitter, men én ting mangler, synes han: ”Folk vil også være her om aftenen, og når solen går ned, bliver her kulsort. Så vi kunne godt tænke os noget belysning.”
Hvorfor blev det lige Henne, du valgte at slå dig ned i?
”Byen er hyggelig, og de seneste år er den blevet stadig mere attraktiv for børnefamilier og modne par, som er dem, vi primært gerne vil nå. Henne er et dejligt sted at holde ferie og er for mange forbundet med stærke traditioner," siger restauratøren.
Et særligt feriested Projektet ved Henne Strand blev indviet i juni 2018 eller samme dag, som Partnerskab for Vestkysten lancerede Udviklingsplan for Vestkysten – en samlet plan, der skal gøre hele den 550 kilometer lange kyststrækning til én samlet og stærk kystdestination.
Naturen, kysten og stranden er Hennes vigtigste aktiv. Ved at trække naturen ind i byen understøtter projektet stedets særlige kvaliteter og potentiale.
Med planen er 18 særlige feriesteder udpeget, hvor udviklingen skal koncentreres.
Henne er ét af dem, og tanken er, at den videre udvikling skal ske gennem udbygning af overnatningskapacitet, oplevelser og service, ligesom også stedernes naturkvaliteter og naturoplevelser skal styrkes.
Og det ligger godt i tråd med gæsternes ønsker. I tilfredshedsundersøgelse efter tilfredshedsundersøgelse står det klart, at netop naturen, kysten og stranden er Hennes vigtigste aktiver, som planchef Tove Wolff forklarer:
”Naturgenopretningen af Filsø og arbejdet omkring bl.a. Naturpark Vesterhavet og Nationalpark Vadehavet er hjørnesten i kommunens turismeudvikling, og projektet ved Henne Strand bygger på samme tankegang, fordi det trækker naturen helt ind i byen. Det er naturen, som gør Henne til et særligt sted.”
FAKTA
Klintholm Havn
HVOR
Klintholm Havn, Borre, Vordingborg Kommune
DET FYSISKE GREB
Etablering af tre havnebyrum, en havnetrappe og en stiforbindelse mellem havn, by og den nærliggende mose.
HVORFOR
For at styrke turismen på Klintholm Havn i samspil med den levende erhvervshavn.
INDVIELSE
Juni 2018
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Styrket kvalitet i det fysiske miljø og bedre forbindelse mellem by, havn, strand og mose.
ORGANISATION
Vordingborg Kommune i samarbejde med lokale interessenter.
RÅDGIVER
Absolut Landskab
ØKONOMI
Samlet budget var knap 4,6 mio. kr. Heraf 2,3 mio. kr. fra Stedet Tæller og 2,2 mio. kr. fra Vordingborg Kommune.
Klintholm lever hele året
Med lokalt engagement, en særlig placering og benhårdt arbejde er Klintholm Havn blevet en havneby, hvor turisme, erhverv og fiskeri lever side om side, og det summer af liv hele året rundt.
Klintholm på Møn. Trucks, trailere og trollingbåde færdes side om side med lystsejlere, Camøno-vandrere og lokale borgere. For stedet er noget så sjældent som erhvervshavn, fiskerihavn og én af landets største gæstesejlerhavne - på én gang. Nye spisesteder skyder op, og hver eneste sommer fordobles indbyggertallet i byen, når besøgende kommer for at nyde stemningen, naturen, det aktive havneliv og kulturhistorien.
”Klintholm er ikke bare en havn. Det er en havneby, som lever hele året. Det er et sted, hvor folk bor og arbejder, hvor gæsterne bliver taget imod af de lokale, og hvor de, der bor her, er meget engagerede i udviklingen. Jeg tror, folk kommer, fordi her sker noget. Klintholm Havn er en arbejdende havn, hvor der ofte er en pop-up-event, levende musik eller anden aktivitet,” lyder det fra havnefoged Rigo Jørgensen, som også fortæller, at lystsejlerne har det med at gå efter at få en plads så tæt som muligt på havnens industriområde. ”Jeg tror også, det er derfor, mange vælger os frem for de havne, som udelukkende fokuserer på turisme. Her sker der noget.”
På forkant med udviklingen Men for bare få år siden var det anderledes. År for år var fiskerne blevet færre, og stedets fysiske rammer var slidt ned. Der var blevet brug for at rydde op og skabe aktiviteter for
Torvet inviterer til at sætte sig og nyde stemningen. Havnetrapperne fungerer som udsigtspunkter, hvorfra man kan følge med i havnens liv.
turisterne og for at åbne by og havn endnu mere mod vandet. Det er nu sket: Med Stedet Tæller er et nyt bytorv og to havnetrapper kommet til, hvor man kan slå sig ned og se ud over havn, strand og vand. Torvet inviterer til at sætte sig og nyde stedets ro og stemning eller afholde koncerter og andre events. Havnetrapperne fungerer som udsigtspunkter over havn, strand og erhverv og knytter det hele sammen. Endelig forbinder en ny stiforbindelse havnen, byen og den nærliggende mose. Projektet udløber af en helhedsplan for havnen og udviklingsplanen ’Kystdestination Møns Klint', hvor netop Klintholm Havn er udpeget som et sted med et særligt turismepotentiale. Siden indvielsen i 2018 er det gået stærkt og også stærkere, end planerne havde taget højde for. På grund af den korte afstand til Kriegers Flak, som ligger blot 12 sømil væk, blev Klintholm valgt som service- og vedligeholdelseshavn for EnBW og Vattenfalls store havmøllepark. I kølvandet på den beslutning blev bl.a. havnens store fiskerihal revet ned til fordel for en service-
Klintholm er ikke bare en havn. Det er en havneby, som lever hele året, og hvor industriens medarbejdere, turister, lokale borgere og fiskere færdes side om side.
bygning til materialer til vindmøllerne. Men udviklingen er ikke kun gået fremad. Kort tid efter indvielsen af projektet i 2018 nedbrændte brugsforeningen ved byens netop opgraderede torv, og det har givet anledning til at genoverveje torvets rolle i byens og havnens videre udvikling, forklarer Bjørn Buch, der er fagleder i Vordingborg Kommune:
”Havnen er slet ikke den samme, som da projektet blev indviet. Erhvervsdelen fylder meget mere, her bliver bygget, og et trecifret antal arbejdspladser er skabt. Vi er nu dér, hvor vi skal gentænke havnen og torvet, så den i endnu højere grad kan understøtte erhvervs- og turismeudviklingen på stedet til gavn for alle parter,” siger han og fortsætter. ”Så vi vil fortsat gerne udvide, udvikle og fremtidssikre havnen, og det skal ske i samklang med den særlige ånd, som hersker på stedet. Hvordan det helt konkret skal føres ud i livet, er vi i fuld gang med at finde ud af.”
Trappe binder havnen sammen Såvel indbyggere som brugere og kommunen har altså blikket rettet mod fremtiden. På vej er en udviklingsplan med et tiårigt perspektiv samt et hvidbogsprojekt, som begge tager højde for perspektiverne i mulige nye havvindmølleparker i Østersøen, den kommende Femern-forbindelse og den styrkede og samlede turismeindsats for Sjælland og øerne. Hvilke roller trapper og torv skal spille i fremtiden er stadig åbent, men indtil videre er projektet et aktiv for havnelivet, siger Rigo Jørgensen. Fra sit kontor på havnen kan han følge med i det hele: ”Den store havnetrappe bliver brugt meget om sommeren. Folk hænger ud og holder øje med, hvad der sker på stranden og byggefelterne, som ligger lige ved siden af. Og den lidt mindre havnetrappe på torvet byder velkommen og skaber en visuel sammenhæng mellem erhverv, turisme og by. Hvis ikke den havde været der, var det op ad bakke.”
82
I landdistrikterne svarer 82 %, at de har en høj livskvalitet. Landsgennemsnittet er 76,8 %.*
*Kilde: Realdania og Gallup har i 2018 spurgt danskerne til deres livskvalitet.
FAKTA
Foreningsstien
HVOR
Klitmøller, Thisted Kommune
DET FYSISKE GREB
Etablering af natursti med forskellige nedslag til samvær og ophold undervejs.
HVORFOR
For at skabe bedre forbindelse på tværs af byen, forbedre tilgængeligheden til naturen og skabe en mere trafiksikker skolevej.
INDVIELSE
Januar 2020
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Der er skabt bedre og flere muligheder for ophold og samvær i byen. Klitmøller Å er blevet gentænkt som et rekreativt miljø.
ORGANISATION
Thisted Kommune er projektejer i samarbejde med byens borgere.
RÅDGIVER
Labland Architects
ØKONOMI
Samlet budget på 4,2 mio. kr. Heraf 1,6 mio. kr. fra Stedet Tæller og 2,6 mio. kr. fra Thisted Kommune.
Foreningsstien binder byen sammen
Med Foreningsstien er et stort område i Klitmøller gjort tilgængeligt for alle, og byen har fået endnu et tilbud om udendørs ophold. Klitmøllers rekreative arealer er forøget, og byens børn har fået en trafiksikker skolevej. Og ikke mindst er der skabt endnu bedre muligheder for bevægelse og samvær på tværs af eksisterende veje og stisystemer.
Mens Klitmøller omkring år 1600 var kendt for skudehandel med Sydnorge, er det i dag særligt surferne, der tegner byen. De ’opdagede’ området omkring Klitmøller allerede i 1980’erne. Fra starten af 1990’erne begyndte nogle af dem at komme fast i byen og siden flytte hertil.
Rasmus Johnsen er én af dem. Han er inkarneret windsurfer, filosof og selvstændig kommunikationsrådgiver og havde i en årrække jævnligt besøgt Klitmøller, da Hanstholm Havn i 2004 præsenterede et stort projekt, der ville udradere områdets bedste surfspot, også kaldet Middles. Sammen med en række andre surfentusiaster stiftede han foreningen Save Middles, der hurtigt fik 1000 medlemmer. Ingeniørrådgivning og konstruktiv dialog med kommune og havn blev startskuddet for et projekt med fokus på surfing som et udviklingspotentiale og en masterplan for Cold Hawaii: ”Masterplanen blev et vendepunkt, fordi den så surferne som en fordel og ikke som en ulempe,” siger han og tilføjer, at han selv har taget aktiv del i egnens udvikling lige siden.
Surfernes nordjyske paradis Næste skridt var en trepunktsplan for Cold Hawaii, hvor alle tre punkter tog afsæt i surfing: en årligt tilbagevendende begivenhed i form af værtskab for World Cup i windsurfing. Surfing som led i en alternativ bosætningsstrategi og surfing som en del af uddannelsessystemet. Alle punkter er siden blevet til virkelighed, og i dag er Klitmøller kendt som ét af Europas bedste surfsteder og en landsby i markant vækst.
Rasmus Johnsen: ”Vi har haft World Cup i Klitmøller siden 2010. Folk bosætter sig her på grund af surfing, og der er ikke tale om en flok surfere, der fester på stranden og ikke køber noget hos købmanden. Det er folk, der tager del i det lokale miljø. Man kan tage HF, mens man lever surferlivet
Også før i tiden har området langs åen været et attraktivt sted at være, men der var brug for at styrke forbindelsen på tværs af byen, for at øge tilgængeligheden og for at skabe flere og bedre muligheder for at slå sig ned.
GERD DAM, ARKITEKT MAA, THISTED KOMMUNE
– der er to klasser her i Thy, hvor man kan holde fri, hvis bølgerne pludselig er perfekte, og uddannelserne har købt en bus, så de hurtigt kan komme til Klitmøller.”
I hælene på surferne er yderligere en række tiltag kommet til i byen. I 2012 blev et nyt foreningshus og en strandpromenade indviet, som bidrog til at åbne kysten endnu mere for tilrejsende surfere, skatere og turister og for lokale fiskere og borgere. Tilflytningen begyndte at stige, og fra 2014 kom der for alvor fart på. I dag er antallet af indbyggere steget fra 830 i 2012 til 1100 i 2020, primært unge og yngre veluddannede profiler og deres familier. Nye boliger er skudt op, og flere er på vej. ”Og det er en radikal udvikling for en by som vores, siger Rasmus Johnsen, som, ud over at arbejde som selvstændig konsulent, driver et coworking-sted for selvstændige i et tidligere bilværksted i byen.
Med borgerne som medspillere Klitmøllers borgere har i mange år været aktive medspillere i udviklingen og stod bl.a. sammen om udarbejdelsen af en helhedsplan for byen, som afdækkede flere forsvundne stier.
Med mange flere mennesker var der kommet pres på de udendørs faciliteter, og tanken om at genopfinde Klitmøller Å som et rekreativt miljø var begyndt at spire frem, som Gerd Dam, der er arkitekt MAA i Thisted Kommune, forklarer. Området omkring åen er et mildere og venligere alternativ til det forblæste miljø ved stranden og egner sig godt at til at slå sig ned. ”Også før i tiden har området langs åen været et attraktivt sted at være, men der var brug for at styrke forbindelsen på tværs af byen, for at øge tilgængeligheden til naturen og for at skabe flere og bedre muligheder for at slå sig ned,” siger hun.
Med etableringen af Foreningsstien er et stort naturområde midt i Klitmøller gjort åbent for alle. Byens børn har fået en trafiksikker skolevej, og ikke mindst er der skabt bedre muligheder for samvær og bevægelse på tværs af eksisterende veje og stisystemer. Stien er første etape af et sammenbundet, markeret stisystem fra den oprindelige Foreningsvej, som løber langs kysten, gennem Klitmøller by langs åen - og fra 2021 også de ca. 4 kilometer mod øst til Vandet Sø.
Gerd Dam skitserer de konkrete tiltag: Tættest på startpunktet kan man sætte sig og høre vandets rislen ved to små overdækkede broer, der strækker sig over vandløbet, kaldet `Rammen´. Længere henne ligger ’Rampen’, hvor alle kan komme helt tæt på åens vand, og sidst i denne første etape finder man Skolebroen, der forbinder Foreningsstien med Klitmøller Friskole. Dernæst følger etape 2, som løber fra Klitmøller Friskole til Vandet Sø, og til sidst etape 3, som er forbindelsen fra betonpromenaden ved Ørhage via åens udløb i Vesterhavet og langs åen til Rammen.
Ruten er lagt i dialog med lokale lodsejere, og daglig drift og opsyn klares med hjælp fra et lokalt stilaug. Stilauget udspringer af helhedsplanen og er forholdsvis nyoprettet.
Det er naturen og de kvaliteter, der knytter sig til den, der får folk til at besøge og flytte til Klitmøller, mener den lokale ildsjæl, iværksætter og kommunikationsrådgiver, Rasmus Johnsen.
”Opbakningen fra borgerne har været god, både i udviklingen af projektet og i den basale drift af det færdige projekt. Det har været helt, helt afgørende. Var det ikke for borgerne, havde projektet ikke kunnet lade sig gøre,” fastslår Gerd Dam.
Tættere kobling til nationalparken Som næste skridt vil kommunen og borgerne forlænge ruten i begge ender. Og med afsæt i en kommende masterplan skal der skabes endnu bedre sammenhæng mellem Cold Hawaii og Nationalpark Thy, blandt andet arbejder nationalpark og kommune sammen om at formidle områdets kulturhistorie og natur sammen med borgerne. At koble havet og den bynære natur sammen med nationalparken giver god mening, mener Rasmus Johnsen: ”Det siger jeg både ud fra et bosætningsperspektiv og fra et turismemæssigt perspektiv. For det er naturen og de aktiviteter, der knytter sig til den, som får folk til at flytte til Klitmøller eller holde deres ferie her,” siger han og tilføjer, at byens videre udvikling bør ske med nænsomhed og forståelse for Klitmøllers særlige stedbundne kvaliteter og potentialer: ”Udviklingen skal bygge på det, der får stedet til at tælle. Er byen god at være i for dem, der bor her, kommer turisterne også. Omvendt har jeg aldrig hørt om nogen, der er flyttet til en by, fordi det var en god turistby. Så for os er kunsten at forvalte det, vi har. Vi må ikke sætte autenticiteten over styr.”
FAKTA
Odden Havneby
HVOR
Vestre Havnevej 42, 4583 Sjællands Odde
DET FYSISKE GREB
Omdannelse af fiskeauktionshal fra 1963 til eventhal.
HVORFOR
For at gøre havnen og hallen til byens samlingssted og skabe et samlet oplevelsessted for borgere og turister.
INDVIELSE
2016
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Bedre muligheder for at samles og skabe fælles oplevelser. Der er skabt forbindelse mellem historien som fiskerihavn og fremtiden som en mere oplevelsesbaseret havn.
ORGANISATION
Odsherred Kommune i samarbejde med Afdelingen for Ejendomme, Havnefogeden samt VisitOdsherred.
RÅDGIVER
Arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard
ØKONOMI
Samlet budget på 2,4 mio. kr. Heraf 1,2 mio. kr. fra Stedet Tæller og 1 mio. kr. fra Odsherred Kommune. VisitOdsherred har bidraget med 200.000 kr.
