16 minute read
Henne Strand hæver kvaliteten
Autentisk havn med det hele
I Odden Havneby er den tomme fiskeauktionshal fra 1960’erne omdannet til eventhal, som lokale kræfter nu fylder op med fester, festivaler, udstillinger og koncerter.
På Sjællands Oddes yderste spids, ved foden af skræntens stejle hårnålesving, ligger Odden Havneby. Skinner solen, og når man ankommer, mødes man af et sandt farvebombardement fra vandet, bådene og bygningerne, men havnen er hverken pittoresk eller romantisk på middelhavsmåden. Til gengæld udstråler den eftertragtet autenticitet: Odden Havneby er kommunens eneste industrihavn, og dagliglivet tegnes af erhvervsfiskere, lystbåde, røgeri og den store fiskehandel, som alle bruger. Den er en ’ægte’ havn, som er forankret i det maritime og i kulturen og erhvervet omkring fiskeriet. Og det kan både ses og mærkes.
Potentiale med central placering Med sine omkring 650 indbyggere og et stort opland af sommerhuse er byen også Oddens vigtigste, og den er kendt for sine aktive borgere. Så da Odsherred Kommune gik i gang med at lave en helhedsplan for havnen i 2014, var det oplagt at undersøge, om stedets eksisterende bygninger kunne bringes i spil på nye måder, husker Bjarke Fogh, der er planlægger i Odsherred Kommune.
”I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Odden Havnebys havn opstod idéen om at skabe bedre faciliteter for det lokale fællesskab og samtidig understøtte turismen. Så blev vi opmærksomme på stedets tomme fiskeauktionshal fra 1963. Rent arkitektonisk var bygningen forholdsvis underspillet, men den lå lige ved torvet, som er det centrale område i havnebyen og udgangspunkt for en stor del af områdets aktiviteter,” siger han. På torvet ligger fiskelandingspladsen, fiskebutikken, restauranterne og de mindre havneerhverv. Det er her, man mødes, og det er her, et besøg på havnen starter. Næste skridt var at tage fat i områdets aktive borgere. For de var afgørende, hvis der skulle pustes nyt liv i den udtjente bygning, understreger Bjarke Fogh: ”En af fordelene ved at være en kommune som Odsherred er, at der er mange aktive lokalmiljøer, som kan og vil tage del i udviklingen. Både når det gælder den lokale livskvalitet og fællesskabet, og når det handler om at understøtte lokalmiljøets muligheder for at skabe turismeudvikling - og dermed også skabe rum for at udvikle relationer mellem de fastboende, fritidsborgere og turister.”
Klare roller Som led i Stedet Tæller og i tæt samarbejde med kommunen blev den lidt rå auktionshal transformeret til event- og oplevelseshal, som i dag huser alt fra sommerevent, makrelfestival, dykkertræf, sejlertræf, udstillinger, torvemarked og fester. Fra processens start var rollefordelingen mellem kommune og frivillige klar, og måske derfor gik den rimeligt glat. Kommunen var bygherre, så borgerne skulle ikke forholde sig til
I Odsherred Kommune findes mange aktive lokalmiljøer, som kan og vil bidrage til den lokale livskvalitet, mulighederne for øget fællesskab og til turismeudviklingen.
arkitekttegninger og byggemøder, men koncentrere sig om det, man var og er bedst til - nemlig at skabe indhold. Det forklarer Mette Riis Schmidt, der er én af lokalsamfundets mange aktive kræfter. Med projektet er bygningen bevaret, men arkitekturen har fået et løft. Der er kommet nye facader, ny taghældning og nye
METTE RIIS SCHMIDT, LOKAL BORGER
skorstene. Og med forbedret akustik og mobile elementer som siddetrappe, udstillingsvæg, rumdeler, cafévogn og opbevaringsmuligheder kan den nu bruges til mange forskellige formål.
”Vi har valgt at sprede aktiviteterne ud over året i stedet for at fyre alle kræfterne af på én gang. Derudover er der mange lokale, der lejer hallen til forskellige begivenheder, og resten af tiden kan man bruge den til at drikke kaffe eller spise frokost i,” siger Mette Riis Schmidt og uddyber: ”Vi er en stor gruppe borgere, som på hver vores måde bidrager til at skabe liv i bygningen og på havnen. Og vi supplerer hinanden godt. Nogle kan flytte 40 halmballer så let som ingenting, andre kan binde blomster eller stege fiskefrikadeller, og så er vi nogle, der kan bygge bro mellem kommune og borgere eller lave en proces. Fællesnævneren er glæden ved at bo på Odden. Og så er vi ikke bange for at tage det hele lidt, som det kommer,” slår hun fast og tilføjer, at den transformerede bygning stod helt tom, da borgerne overtog den. ”Men så måtte vi jo starte med klapstole.” Siden indvielsen er både scene, PA-anlæg og bordbænke-sæt dog kommet til. De sidste er designet til hallen af en sommerhusejer, designer Johannes Foersom, og er produceret ved hjælp af en donation fra kommunen. Daglig drift og udlejning står havnefogeden for.
Arkitektonisk oase i naturen Med revitaliseringen af auktionshallen er der skabt forbindelse mellem stedets historie som fiskerihavn og fremtiden som en mere oplevelsesbaseret havn. Det ligger godt i tråd med kommunens vision om at styrke den som en udflugts- og oplevelsesdestination for både fritidsborgere, befolkning og turister. Og udviklingen af byens turismemæssige potentiale kan være med til at fastholde et levende lokalsamfund omkring byen og tiltrække nye borgere, hedder det blandt andet i kommunens udviklingsplan ’Odsherred 2025’. Planen er rettesnor for udviklingen og sætter fokus på livskvalitet for borgere, sommerhusejere og turister med afsæt i de stedbundne potentialer - herunder det stærke lokale engagement og autentiske havnemiljø i Odden Havneby. Auktionshallen er en vigtig brik, ifølge Mette Riis Schmidt. Hun er selv tilflytter fra storbyen på 20. år, tiltrukket af muligheden for at bo tæt på naturen, på en gård med jord ned til Sejerøbugten. Og af det stærke lokale fællesskab:
"Hallen er vores fælles sted, den er tilgængelig, og den har fået et visuelt løft, der smitter af på hele havnemiljøet," siger hun, og tilføjer: ”I byen har man brug for grønne oaser som modspil til sten, asfalt og biler. Her er det lige modsat. Vi har naturen, men til gengæld har vi, der bor på landet, brug for arkitektoniske oaser. Sådan én er auktionshallen.”
FRA FISK TIL FÆLLESSKAB
Fiskeauktionshallen blev indviet i marts 1967. Hallen er på 276 kvm, og her var der plads til 3000 kasser fisk à 20 kg med 5 kasser i højden. I spidsbelastninger stabledes 10 kasser i højden, så der kunne stå 6000 kasser - eller 120.000 kg fisk – i hallen. I dag er det ikke længere fisk, men fællesskabet, der fylder de opgraderede rammer op.
Revitaliseringen af havnehallen skaber forbindelse mellem den traditionelle fiskerihavn og fremtiden som rekreativ havn med flere events og oplevelser.
FAKTA
Øster Hurup
HVOR
Øster Hurup, Mariagerfjord Kommune
DET FYSISKE GREB
• Som et pejlemærke på pladsen er opført et flerfunktionelt udsigtstårn med en trappe med opholdsmuligheder. Legemuligheder er etableret på siderne af tårnet. • Ensartet belægning skaber en sammenhæng til
Havnepladsen, som er vejen, der fører til havnen. Her er etableret en promenade på den nordlige side af vejen, som giver bedre forhold for de bløde trafikanter. • Nye og tydeligere parkeringspladser styrker trygheden for bløde trafikanter. • Den gamle havbund er omdannet til strandengareal.
Med en let hævet bro over engen er der skabt en markant naturoplevelse over engen og en logisk og æstetisk ankomst til havnen.
HVORFOR
For at skabe sammenhæng og nye oplevelsesrum i det fysiske miljø og give byen et kvalitetsløft.
INDVIELSE
Juni 2018
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Bymidten har fået et samlet kvalitetsløft, og forbindelsen mellem by og vand træder klarere frem. Der er skabt bedre forhold for bløde trafikanter. Bylivet sprudler, lokale samarbejder står styrket, og private har fulgt op med følgeinvesteringer.
ORGANISATION
Mariagerfjord Kommune i samarbejde med lokale foreninger.
RÅDGIVER
Møller & Grønborg er arkitektrådgiver.
ØKONOMI
Samlet budget var 11 mio. kr. Heraf 2,3 mio. kr. fra Stedet Tæller og 8,7 mio. kr. fra Mariagerfjord Kommune.
Øster Hurup har vendt byen om
En opgraderet bymidte, et nyt udkigstårn og en engbro har vendt Øster Hurup 90 grader. Projektet har forbundet by, strand og havn i Mariagerfjord Kommunes mest populære kystby.
”Vi har fået et bytorv, der forbinder alle de elementer, som gør Øster Hurup til et dejligt sted at være: butikslivet, havnemiljøet og stranden. Og i samme åndedræt har vi skabt et naturligt og skønt samlingspunkt midt i byen, hvor der kan holdes byfester og koncerter, og hvor byens mange foreninger kan afvikle arrangementer og aktiviteter.” Det hele startede som et kystudviklingsprojekt og en helhedsplan, der skulle genfortolke den klassiske badeferie og styrke turismen. Men spørger man tidligere turistchef og nuværende chefkonsulent i Mariagerfjord Kommune, Trine Søndergaard Pedersen, er det endt med meget mere.
Med støtte fra Stedet Tæller har bymidten fået et samlet kvalitetsløft, og også forbindelsen mellem by og vand træder nu klarere frem. Blandt tiltagene: På den ny torveplads trækker et klitlandskab naturen ind i byen, og fra torvepladsens ni meter høje tårn kan man i dag skue over Kattegat. En engbro skaber forbindelse og leder gæsterne ud over strandengarealet og ned til lystbådehavnen. Og ikke
Forbindelsen til havet har altid været essentiel for Øster Hurup, men har ikke altid været helt tydelig. Projektet har vendt byen om og skabt en tydelig sammenhæng mellem byen og vandet.
En engbro skaber forbindelse og leder gæsterne ud over strandengen og ned til vandet.
mindst er det blevet langt mere sikkert for bløde trafikanter at bevæge sig rundt i den pulserende sommerby.
Hvordan kan man ellers mærke forandringen i byen?
”Vi kan se, at bymidten sprudler. Der er altid folk i tårnet og masser af liv på torvepladsen, som er blevet Øster Hurups naturlige samlingspunkt. En ny p-plads aflaster trafikken og parkeringen i midtbyen. Og engbroen betyder, at folk bevæger sig i en sløjfe fra byen og ned til vandet og runder havnen i stedet for at gå lige frem og tilbage,” siger Trine Søndergaard Pedersen.
Med tusindvis af gæster og en omsætning på op mod 300 mio. kr. årligt, udgør Øster Hurups turisme omkring 65 procent af Mariagerfjord Kommunes samlede turismeomsætning. Byen er altså en helt essentiel turistdestination, både for kommunen som helhed og for byen, der i den grad lever af indtægterne. Hver sommer mangedobles antallet af indbyggere og arrangementer, der fylder byen med alt fra musik på havnen til krabbeløb og amerikansk biltræf.
Medbestemmelse frem for inddragelse Forbindelsen til havet har altid været essentiel for Øster Hurup. Byen er vokset op omkring et særdeles givtigt fiskeri, der har sat sit præg på byen gennem århundreder. Midten af det 20. århundrede var fiskernes velmagtsdage, hvor op til 70 kuttere lagde til i byens havnebassin.
Men som ved de fleste andre fiskelejer langs Kattegatkysten tabte erhvervet pusten i 1970’erne, og i slutningen af årtiet lagde den sidste garnfisker til. I stedet gjorde lystbåde og sommerhusturister deres indtog i byen, men havet var stadig anker i byens udvikling. Trods én af Danmarks mest børnevenlige strande, et autentisk havnemiljø og den enestående natur omkring byen, var den dog begyndt at fremstå nedslidt og utidssvarende, og noget måtte gøres.
Kommunen satte sig i 2014 for at vende den negative udvikling med en helhedsplan, der skulle sikre byens kvaliteter og skabe en stærkere og mere attraktiv kystferiedestination.
”Som den lille by, vi er, er vi dybt afhængige af, at vi har en by, som turister og mulige tilflyttere finder attraktiv. Men vi havde brug for en rettesnor, og vi havde brug for at samle byens gode kræfter om et fælles mål,” uddyber Trine Søndergaard Pedersen.
Hvad kan andre lære af jeres proces?
”Vores projekt er et referenceprojekt, fordi vi ikke har arbejdet med inddragelse, men med medbestemmelse. Alle, der ville, kunne få reel indflydelse. Processen var flydende og krævede, at deltagerne tog medansvar for alt fra idéudvikling til ansøgning om midler til byggeriet, og det har skabt en endnu større sammenhængskraft mellem lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og kommune,” siger Trine Søndergaard Pedersen. Forvandlingen af byen er ikke blevet trukket ned over hovedet på byens borgere, men er byens eget projekt. Derfor er det lykkedes, siger hun.
Undervejs er der foretaget væsentlige private investeringer langs Kystvejen og forbindelsen til havnen. Ejendomme, der før var trætte og slidte, er handlet og renoveret, og nye kommercielle tilbud er kommet til. Som noget særligt er tre markante, men forfaldne bygninger blevet totalrenoveret. Alt sammen styrker det byens udvikling og er med til at skabe nye positive ringe i vandet. Men der er kommet mere end fysiske forandringer ud af anstrengelserne: ”Vi står i dag med et lokalsamfund, som ikke længere føler sig overset, som har tillid til kommunen og har fået blod på tanden. Det fantastiske er, at projektet har ført en lang række nye initiativer med sig, som alle udspringer af et helhedsorienteret blik på byen og hele området,” siger Trine Søndergaard Pedersen.
”Fællesskab er noget, vi giver til hinanden” Ud over at have bidraget til selve projektudviklingen knokler lokale kræfter for at opretholde aktiviteterne i lokalområdet. Nogle sørger for at holde strandengen tilgængelig, andre skaber events i byen, mens andre igen brænder for naturformidling og arrangerer ture ud til bl.a. Lille Vildmose. I sammenslutningen ’Det Gode Liv i Øster Hurup’ arbejder 15 foreninger for at vise byens kvaliteter frem. Jan Andersen er én af dem: ”Før havde man svært ved at samarbejde på tværs, men i dag er der skabt en fælles identitet, og på tværs af lokalområdet er der en enorm vilje til at bygge videre på det, der nu er skabt,” siger han.
Foreningerne spænder fra eventklub til vinterbadeklub, lokalhistorisk forening, multihus, malerforening, turistforening, kirke og mange flere. Fælles er et fokus på at fylde byen med liv og aktiviteter, skabe lokal livskvalitet og fortælle de gode historier, siger Jan Andersen og opridser sammenslutningens overordnede formål: at skabe synergi,
Der er altid liv på torvet, hvor et ni meter højt tårn nu skaber mulighed for, at man kan komme til vejrs og kigge over Kattegat.
sammenhæng og fællesskab: "Nogle griner lidt af os, fordi vi insisterer på at lave vores egne reklamefilm og kampagner. Reklamebureauerne kunne sikkert godt stykke noget sammen, der var mere strømlinet og professionelt, men vi insisterer på at gøre det selv. Det skaber stolthed indadtil og viser et autentisk billede af Øster Hurup udadtil.”
Hvad er det, der får stedet til at tælle i Øster Hurup?
”Fællesskabet og folkeligheden. Øster Hurup er en by, hvor der er plads til alle, og her kan man være sig selv. Man taler med hinanden hos bageren, og man kan gå ud at spise i klipklapper. Vores koncerter er ikke med de dyreste bands, men med lokale bands, som sætter en stemning. Vi lægger vægt på det nære og trygge – og netop dét understøtter projektet og den vellykkede udvikling af bymidten,” siger Jan Andersen og tilføjer: ”Fællesskab er jo noget, vi giver til hinanden."
FAKTA
Sandpladsen
HVOR
Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune
DET FYSISKE GREB
• Etablering af en ca. 1100 kvadratmeter stor plads, som er lavet i in-situ-støbt beton med træsæder i bæredygtigt egetræ samt et solur. • Etablering af en 300 m2 sandplads med plads til leg, sport og arrangementer. • Etablering af 40 meter sydvendt siddeplads på nordsiden af Badevej. • Der er plantet hjelme i klitterne. • Etablering af en cykelservice-station samt ny sivevej med korttidsparkeringspladser. • P-pladsen omdisponeres, og der etableres en ny sivevej med korttidsparkeringspladser.
HVORFOR
For at skabe et mødested i byen og trække kysten ind i byen.
INDVIELSE
2017
RESULTAT OG AFLEDTE EFFEKTER
Naturen er trukket ind i byen, og der er skabt mulighed for ophold og oplevelser. En langsigtet indsats for forskønnelse og regulering af trafikken i byen er sat i gang.
ORGANISATION
Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med lokale aktører.
RÅDGIVER
Arkitektrådgiver var Gjøde og Partnere Arkitekter.
ØKONOMI
Samlet budget var 4,3 mio. kr. Heraf 2,2 mio. kr. fra Stedet Tæller og 2,2 mio. kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Søndervigs nye sandplads
Søndervigs sandplads bringer naturen ind i byen og er blevet et naturligt mødested.
Søndervig har udviklet sig eksplosivt siden en række håndværksmestre gik sammen om at opføre Søndervig Badehotel i 1880’erne. I dag, cirka 3600 sommerhuse senere, er destinationen en af Vestkystens mest populære badebyer. Men inden projektets start havde p-pladsen ved Badevej, byens forbindelse til havet, brug for et løft. ”Det var en asfalteret parkeringsplads, som lå 200 meter fra stranden. Den var kedelig og udstrålede absolut ingenting,” siger Thomas Hansen, der er bestyrelsesmedlem for Søndervig Centerforening.
Det er slut nu. I stedet er pladsen forvandlet til et indbydende byrum i in-situ-støbt beton og omkranset af et trædæk, hvor man kan slå sig ned. En langstrakt solbænk er kommet til. Nye klitter og marehalm skaber læ. Og en sceneoverdækning, der kan trækkes op af belægningen, sørger for, at der kan holdes events i ly for vestenvinden. Men først og fremmest er der skabt et naturligt mødested: ”Før brugte vi erhvervsdrivende tid på at diskutere, hvor den livemusik, alle betalte til, skulle afvikles. Skulle vi holde det foran købmanden, foran bowlinghallen eller et tredje sted? I dag er der ingen tvivl om, at det skal være på Sandpladsen. Det er dér, det hele sker,” siger Thomas Hansen. I opholdsvejr bliver pladsen flittigt brugt. Mange sætter sig og nyder en is og kigger på strandlivet. En efterskole har brugt pladsen til gymnastikopvisning. Og ikke mindst har projektet sat gang i caféernes udeservering, siger han. Gæsterne vil gerne sidde på pladsen med fødderne i sandet fremfor ved de opstillede bordbænke-sæt.
Hul på ketchupflasken Projektet er kulminationen på en proces mellem region, kommune, turistforening og erhvervsaktører, som har arbejdet med, hvordan Søndervigs potentiale kan forløses. Og det har været startskuddet til en forskønnelse og udvikling af Søndervig til en helårsdestination. Med Naturkraft i Ringkøbing, et nyt Lalandia og et nationalt fokus på udvikling af Vestkysten, er forudsætningerne tilstede. Men væksten skal ske, så den både kommer borgere, erhvervsdrivende og turisterne til gavn, understreger Thomas Hansen og løfter sløret for den langsigtede vision: ”Søndervig skal være en ’siveby’, hvor man kommer ned i gear og lever det gode liv. En pænere by og en by på de gåendes præmisser. Med Sandpladsen er der gået hul på ketchupflasken, og en masse nye projekter er sat i gang.”
FRA PARKERINGSPLADS TIL MØDESTED
Sandpladsen er tegnet af Gjøde og Partnere Arkitekter, som har trukket stranden og klitlandskabets kvaliteter ind i hjertet af Søndervig. Inspireret af de strandinger, som i generationer satte deres præg på vestjysk kultur, fungerer Sandpladsen som et mulighedernes rum. Den etablerer en ramme, hvor det uventede kan opstå. Sandet har en dragende effekt og ligger på pladsen som et foranderligt scenegulv, der frit kan indtages til leg og ophold, fortæller arkitekt Johan Gjøde. Om aftenen belyses Sandpladsen af en række indbyggede spots og fremstår som en lysende skive, hvor sporene fra dagens aktiviteter står som krusninger i sandets overflade. Projektet har været startskud på en langsigtet forskønnelse og udvikling af Søndervig som helårsdestination.
