8
Kalaharis fantastiske naturmedicin Stammefolk i det sydlige Afrika, Namibia og Botswana, i og omkring Kalahari ørkenen, har i århundreder anvendt rødderne af en nøjsom plante som medicin til såvel mennesker som dyr. Planten har flere navne på dansk, nemlig venustorn og djævleklorod. På lokale dialekter hedder planten lematla eller sengapanile og på latin er navnet Harpagophytum procumbens, ofte forkortet H. procumbens. I Danmark er pulveriseret venustorn registreret som et naturlægemiddel hos Lægemiddelstyrelsen til behandling af led- og muskelsmerter, appetitløshed og fordøjelsesbesvær.
Foto: Scandinavian Stock Photo.
Venustorn har karakteristiske frø, som har givet navn til planten. Rødderne kan gå ned til to meters dybde og det er udelukkende disse, der anvendes medicinsk. ’Ægte Venustorn’ er pulveriseret rod af planten venustorn.
• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk
Venustorn eller H. procumbens er en lav, krybende plante, som får store trompetformede blomster. Den nøjsomme plante gror fortrinsvis i områder omkring den store Kalahari ørken i det sydlige Afrika. Planten trives bedst, hvor der falder meget lidt regn og på åbne vidder med sandet jord, hvor der er græssende vildt. Forsøg på at dyrke planten i andre områder af verdenen er derfor ikke faldet heldigt ud. Lokale stammer har anvendt venustorn i århundreder De oprindelige folk, San og Khoi, har formentlig i århundreder, måske i tusinder af år, anvendt rødderne fra venustorn til en lang række sygdomme og lidelser. Indvandrede Bantu-stammer har ligeledes taget planten til sig og anvendt den til febertilstande, gigtsmerter, blodsygdomme, urinvejslidelser, smerter efter fødsler, halsbrand, mavesår, fordøjelsesproblemer og mange andre sygdomme, ligesom rødderne er blevet anvendt til at behandle kvæg, der har haft problemer med at komme af med moderkagen efter kælvning. Venustorn eller djævleklorod, som har sit danske navn på grund af plantens specielle frø, har små torne eller kløer, som gør at de kan hænge fat i pelsen på dyr og dermed spredes, blev indsamlet og beskrevet af europæere allerede i 1820. Der gik imidlertid mere end 100 år, før G.H. Mehnert, der var kejserlig tysk officer i det daværende Tysk Sydvestafrika, på grund af sit tætte forhold til Khoi-, San- og Bantu-stammer fandt ud af, at planten havde stor medicinsk betydning for disse folk. Han lærte, at plantens rødder blev anvendt på grund af såvel deres anti-inflammatoriske som deres smertestillende virkning. Smertestillende og anti-inflammatorisk virkning I løbet af 1960’erne viste kliniske studier at ekstrakt af pulveriseret rod af H. procumbens er farmakologisk aktiv i forbindelse med især kroniske lidelser som slidgigt, ledinflammation, seneskedehindebetændelse, myoser, åreforkalkning, lever-, nyre og blæreproblemer, ligesom naturlægemidlet stimulerer appetitten og hjælper med fordøjelsen. Venustorn bliver også nævnt i
Ekstrakt af pulveriseret rod af venustorn sælges under navnet ’Ægte Venustorn’ (der findes en beslægtet art uden samme farmakologiske virkning). Lægemiddelstyrelsen har godkendt midlet til behandling af lettere smerter i led og muskler og til behandling af appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Dosis er to kapsler tre gange daglig, evt. begyndende med mindre dosis. ’Ægte Venustorn’ markedsføres af Natur-Drogeriet. Læs evt. mere på www.natur-drogeriet.dk
forbindelse med diabetes, åreforkalkning, lumbago, hovedpine og menstruationssmerter. Venustorn skal dog ikke indtages ukritisk, dvs. uden at lægen konsulteres, da det kan interferere med receptpligtig medicin som indeholder warfarin (Marevan), fremme dannelsen af mavesyre og være problematisk, hvis man har galdesten. Endelig kan venustorn have en afslappende virkning, som er virkningsfuld ved nogle lidelser, men en ulempe, hvis man ikke er bekendt med effekten: Bivirkningen svimmelhed kan i nogen grad påvirke evnen til at køre bil m.v. Virker først og fremmest på kroniske lidelser Særligt tyske læger og behandlere har taget naturlægemidlet til sig, fordi det har god effekt på kroniske lidelser som f.eks. slidgigt og fordi der stort set ikke ses bivirkninger (f.eks. mavesår). Når ledbrusk overbelastes, begynder små bruskpartikler at skalle af. Særlige enzymer nedbryder disse partikler, men angriber også det sunde bruskvæv. Venustorn virker ved at hæmme disse enzymers nedbrydende aktivitet samtidigt med en smertestillende virkning. Naturlægemidlet virker først og fremmest på kroniske lidelser, dvs. det virker over tid. En væsentlig bedring ses typisk først efter op til fire ugers anvendelse af venustorn.