8
Hjernen tager skade – når man drikker, bliver ædru eller tager stoffer Det er ikke nogen hemmelighed, at det skader hjernen at drikke. Det har nu også vist sig, at det er farligt at blive ædru. Så farligt at det kan give hjerneskader. Men hvad der er endnu værre, så tyder meget på, at de skader unge menneskers hjerner får, når de drikker, har vidtrækkende betydning for indlæring og hukommelse, ligesom hjernen bliver uoprettelig skadet af alle andre euforisende stoffer. Det ene er ikke bedre end det andet.
• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk
Hjernen kan blive ’brændt af’, uden at man selv har været skyld i det. Det er for eksempel tilfældet med de mange malere, som indtil man gik over til at anvende andet end organiske opløsningsmidler i maling, har fået malersyndrom, en diagnose der blev defineret i 70’erne og som omfatter træthed, hovedpine, dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Hvis man gennem lang tid har været udsat for organiske opløsningsmidler, så kan man få en kronisk hjerneskade, der f.eks. viser sig ved, at man nemt bliver irriteret, taber tråden og let glemmer. Men mange mennesker skader også deres hjerner ved at drikke alkohol. Med fuldt overlæg vel at mærke. Rusen i sig selv er skadelig, men ny forskning viser, at når man får tømmermænd, så finder der en hyperaktivitet sted i hjernen, der med tiden også giver hjerneskader. Skaderne kan blive udtalte Vi har en alkoholkultur i Danmark, som man med god ret kan kalde en beruselsesorienteret kultur. Den har vi så suppleret med en sydlandsk nydelseskultur og resultatet er, at vi har et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til, at alle fra konfirmander til oldinge drikker 3 liter spiritus om måneden. Det er temmelig
mange genstande. Vores alkoholkultur betyder, at det er socialt accepteret, at unge mennesker drikker hjernen ud i weekenden og på ferier. Det er en katastrofe af flere grunde. Den ene er, at for en stor gruppe grundlægges alkoholafhængigheden allerede i de helt unge år. En lige så stor ulykke er det, at når man er i begyndelsen af 20’erne, så er frontallapperne i hjernen ikke færdigudviklede. De er derfor særligt påvirkelige og kan skades af destruktivt drikkeri. Vores hæmninger og vilje sidder i frontallapperne og hvis skaderne bliver udtalte, så bliver man generelt dårligere til at træffe beslutninger. Hjernen bliver overstimuleret Den akutte effekt på hjernen af alkohol er en reduceret aktivitet i hjernens frontallapper, hvor hæmninger og vilje blandt andet sidder, ligesom lillehjernen bliver særlig svækket under alkoholindtag, hvilket blandt andet giver sig udslag i besvær med muskelkontrol. Alkohol forrykker balancen mellem vigtige signalstoffer i hjernen, henholdsvis gaba og glutamat. Gaba er et signalstof der bremser aktiviteten mellem nervecellerne i hjernen, mens glutamat speeder processen op. Alkohol virker fremmende på gaba-systemet, så hjernen kører langsommere især i hippocampus og i frontallapperne. Hjernen vil så samtidigt prøve at opnå ligevægt ved at skrue ned for gaba. Når alkoholen efterfølgende forbrændes i kroppen, så forsvinder den fra hjernen – der er ikke længere en bremse på. Balancen bliver forrykket til fordel for glutamat, som giver uro – eller det man kender som abstinenser. Det
David Erritzøe er læge og hjerneforsker tilknyttet Neurobiologisk Forskningsenhed og Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. kunne man måske leve med, hvis ikke det var fordi glutamat i større mængder i gentagne tilfælde skader frontallapperne permanent. Hjernen bliver simpelt hen overstimuleret. Forandringer bliver permanente Læge, ph.d. Jakob Ulrichsen forsvarede i 2000 sin afhandling ’Alkoholabstinens kindling’. Afhandlingen omhandler de sværeste abstinenssymptomer hos mennesker, krampeanfald og delirium tremens, som ses efter 10 til 15 års alkoholmisbrug. I adskillige dyreforsøg er det påvist, at gentagen svag elektrisk stimulering lokalt i hjernen fører til generaliserede krampeanfald til trods for, at det anvendte stimulus i første omgang ikke fremkalder adfærdsændringer. Denne sensibilisering af hjernen betegnes ’kindling’. Under alkoholabstinens sker en ’kindling-lignende’ proces i hjernen, således at der under gentagen alkoholabstinens sker en gradvis forværring af alkoholabstinensreaktionens sværhedsgrad. Resultaterne har vist et mekanismemæssigt sammenfald ved alkoholabstinens-kindling og elektrisk kindling og efterfølgende studier har peget på, at ’kindling-forandringer’ ved alkoholabstinens er irreversible, dvs. at forandringerne er permanente.
”Brug af cannabis udgør en selvstændig risiko for at udvikle psykoser,” siger læge og hjerneforsker David Erritzøe. ”Alle stoffer har skadevirkninger – de er blot forskellige.”