tema
Ny dansk forskning i Hortons hovedpine En stor undersøgelse med overskriften ”Er der en sammenhæng mellem Hortons hovedpine og søvn?” er netop startet på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital. Det er den mest omfattende undersøgelse, man hidtil har set, og ambitionen og håbet er på sigt at komme patienter med lidelsen, der ligefrem har tilnavnet ’selvmordshovedpinen’, til undsætning. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk
Hortons hovedpine hører blandt de stærkeste smerter, et menneske kan opleve. Sygdommen hedder Horton, fordi den er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton (1895 - 1980), der i mere end 50 år forskede i hovedpinen. Han fulgte ca. 1.200 Hortonpatienter på Mayo klinikken i Minnesota, USA. Overlæge dr. med. Lars Bendtsen ved Dansk Hovedpinecenter sagde forud for den nye danske undersøgelse af Horton i en tvudsendelse tidligere i år: ”Det korrekte navn er klyngehovedpine eller alarmhovedpine, fordi den typisk vækker patienten midt i nattesøvnen. Det kan være vanskeligt at definere, hvorvidt der er tale om migræne eller Horton. Men hvis det er Horton, vil man opleve en voldsom rastløshed, en ulidelig smerte, som vækker raseri – der findes mange eksempler på, at patienten banker hovedet hårdt ind i væggen og flere giver ligefrem udtryk for en lyst til at begå selvmord.” Lars Bendtsen sagde ved samme lejlighed ”Horton/klyngehovedpine opstår, som navnet siger, i klynger, dvs. i koncentrerede perioder. Efter et udbrud, fungerer man helt normalt, og det er med til at vække mistænksomhed hos omverdenen, eksempelvis arbejdsgiver og kollegaer. Horton har både en døgnrytme og en årstidsrytme.” Mange vægtige grunde til forskning 5.000 danskere lider af Hortons hovedpine. 20 procent af alle med Horton har den kronisk, dvs. hver dag eller næsten hver dag. Fem til seks gange flere mænd end kvinder har Horton. De er typisk i alderen 15 - 40 år, men Horton rammer også børn eller unge drenge. Men man ved ikke, hvorfor det netop er mænd
The Cluster Headache Hortons hovedpine, også kendt som klyngehovedpine, er en neurologisk sygdom, der primært kommer til udtryk ved pinefulde hovedpineanfald. Sygdommen har mange af de samme symptomer som migræne men adskiller sig herfra i selve hovedpinen. Den rammer 1 ud af 1.000 og af disse er 85 % mænd. Hortons hovedpine – kaldet The Cluster Headache – viser sig ved anfald af svære smerter i eller omkring det ene øje. Øjet bliver rødt og løber i vand, næsen løber eller stopper til, øjenomgivelserne hæver op, det øverste øjenlåg kan hænge slapt ned og pupillen blive mindre. Alle disse symptomer optræder på den samme side som smerterne. Anfaldene optræder som regel i den samme side hver gang. Smerterne er så svære, at mange har fornemmelsen af at få stukket en kniv i øjet, og få den drejet rundt. Andre har fornemmelsen af, at der sidder en knytnæve bag ved øjet og prøver at presse det ud. Mange vandrer frem og tilbage under anfaldet, holder hånden presset hårdt mod øjet og tindingen, eller står ligefrem og dunker hovedet i væggen for at opleve en anden smerte. Andre ligger på alle fire eller sidder med hovedet i hænderne og rokker frem og tilbage. Smerterne er så kraftige, at selv morfin er uden effekt. Kilde: J.D. Fletcher
”Vi har nært forestående planer om et tæt samarbejde med en stor hollandsk forskergruppe for opnå større statistisk styrke i de genetiske undersøgelser. Og vi håber, at forskningen vil medvirke til en forbedret sygdomsforståelse, tidligere diagnostik og bedre behandling af Hortons hovedpine,” siger Mads Barløse.
og drenge og undrer sig samtidig, fordi de fleste migrænepatienter er kvinder. En ikke bevist teori er, at Hortons hovedpine er delvist arveligt. Samtidig ved man, at næsten halvdelen aldrig har fået stillet den rigtige diagnose. At der går seks til otte år fra man har første anfald, til behandling sættes ind. Og at patienterne derfor lider unødvendigt og tilmed risikerer at blive udsat for virkningsløse indgreb. Så der er altså mange vægtige grunde til at iværksætte den nye danske undersøgelse. Forsøgsansvarlig læge på undersøgelsen er Mads Barløse. Han siger: ”Det har længe været kendt, at der er en forbindelse mellem Hortons hovedpine og søvn. Den er dog aldrig blevet beskrevet i detaljer. Der er enkelte, der tyder på at Hortonanfald optræder i forbindelse med drømmesøvn. Man har desuden fundet ud af, at der er en øget forekomst af søvnforstyrrelsen søvnapnø blandt Hortonpatienter. Søvnapnø-patienter med Horton er også blevet behandlet. Det har hjulpet i enkelte tilfælde, men smager stadig lidt af mirakelkur, fordi de studier, der er blevet lavet af søvnen hos Hortonpatienter, er få og med et lille patientantal.” Så på Dansk Hovedpinecenter har man længe haft ønske om at lave en ordentlig søvnundersøgelse på et stort antal patienter. Det er nu blevet en reel mulighed med nyetablering af et moderne søvnlaboratorium i verdensklasse, hvor man kan bruge den nyeste teknologi.
Varighed og tidspunkter for Hortonanfald Anfaldene varer typisk ½ - 3 timer og kommer ofte 1 - 2 gange dagligt, hos enkelte op til 8 gange i døgnet. Anfaldene kan bryde igennem om natten, gerne efter 1 ½ times søvn. De optræder også hyppigt i dagtimerne og da ofte, når man slapper af, fx efter en lang arbejdsdag. De fleste har anfald i perioder, der varer fra 2 uger til 3 måneder og optræder 1 - 2 gange årligt. Dette kaldes den periodiske type af Hortons hovedpine. Hovedpineperioderne afløses ofte af helt anfaldsfrie perioder, der kan vare fra måneder til år. Hovedpineperioderne opstår ofte på faste årstider for den enkelte Hortonpatient, og mange synes at have deres anfaldsperioder i den mørke årstid. 10 – 20 % har Hortonanfald året rundt uden anfaldsfrie perioder. Det kaldes den kroniske form for Hortons hovedpine. Kilde: Netdoktor.dk;
Foto: Privatfoto
42