Nye sider #3 - Efterår 2015

Page 1

GRATIS MAGASIN : INSPIRATION OG VIDEN FRA RANDERS BIBLIOTEK

EFTERÅR 2015

NYE SIDER LARS

KJÆDEGAARD Jeg glæder mig altid til at møde dem, der har læst mine bøger

Indeholder

Efterårets program riv programmet ud og gem

TEMA

DIGITAL DANNELSE ZORNIG & TURELL • STINE PILGAARD • STAR WARS • THORSTEIN THOMSEN


11

TEMA

DIGITAL DANNELSE

Teknologi og digitale værktøjer fylder stadig mere i vores hverdag; vi er i kontakt med det offentlige via NemID, vi ordner banksagerne i en app på smartphonen, og vores børn har iPads i skolen. Men de digitale muligheder medfører også visse krav, som vi er nødt til at forholde os til. Vi taler ofte om digital dannelse, men endnu er der meget delte meninger om, hvad det egentlig betyder. I dette nummer af Nye Sider sætter vi fokus på netop digital dannelse. Vi spørger en række fagfolk, hvad de forstår ved begrebet digital dannelse, der kan dække over mange individuelle opfattelser. Vi giver dig også en række forskeres bud på, hvilke digitale kompetencer vores børn forventes at mestre i fremtiden. Du kan også læse interview med Bjarne Haaning Andersen, der er formand for Kidsandmedia. dk. Han vejleder forældre i, hvordan de kan værne om deres børn i de digitale universer. I efteråret holder han foredrag på Randers Bibliotek om digital mobning i indskolingsalderen. Vi præsenterer også nogle af de tilbud og muligheder, som Randers Bibliotek tilbyder, som for eksempel litteratur og viden om digital dannelse, spilklub, workshops og foredrag. God læselyst.

2 | RANDERS BIBLIOTEK

Nye Sider #3 Randers Bibliotek Stemannsgade 2 8900 Randers Tlf.: 87106800 Ansvarshavende redaktør Allan Malver Layout Allan Malver Redaktion Peter Elmelund Lena Koldsø Louise Boel Allan Malver Bettina Boddum Eva Becker Lisbet Hundborg Jacob Holm Krogsøe Lene Graugaard-Jensen Tina Merete Søndergaard og Iben Christiane Hansen Oplag 5.000 Forsidefoto Lars Kjædegaard Pressefoto: ARTE Booking


38

04

34

36

43

04 Lars Kjædegaard Interview med Lars Kjædegaard, hvor han blandt andet fortæller, hvor han henter sin inspiration fra.

30 Tilbage til en fjern, fjern galakse En ny Star Wars-film får premiere i december. Sammen med en superfan ser vi nærmere på Star Wars-fænomenet.

06 Mathilde Fach Pladeaktuelle Mathilde Falch giver koncert krydret med historier fra sit liv, når hun besøger Randers Bibliotek d. 1. oktober.

32 Små Synger Sammen To randrusianske ildsjæle står bag Små Synger Sammen. Vi har talt med dem om arrangementet.

07 Syng Dansk Dagen Randers Bibliotek og Randers Musikskole samarbejder om Syng Dansk Dagen. Læs mere om, hvad du kan glæde dig til.

34 Stine Pilgaard Stine Pilgaard høster store roser for sine romaner. Vi taler med hende om hendes forfatterskab inden foredraget i Randers.

09 TEMA: Digital Dannelse I dette nummer af Nye Sider sætter vi fokus på digital dannelse. Interviews, foredrag, tilbud mm.

36 Zornig & Turell Lisbeth Zornig fortæller om omsorgssvigt og misbrug i ”pæne familier” forud for foredraget om under- og overdanmark.

18 Litteraturarrangementer I efteråret kan du blandt andet møde Stine Pilgaard, Lars Kjædegaard og Thorstein Thomsen.

38 James Bond Vi markerer den kommende film med baggrundsviden om 007, og forfatter LG Jensen fortæller om sit forhold til Bond.

21 Arrangementer efterår 2015 Få overblik over efterårets arrangementer. Programmet er lige til at rive ud og hænge på opslagstavlen.

42 En læsekreds giver nye perspektiver Måske er en læsekreds noget for dig? Læs, hvordan læsekredse forlænger læseoplevelsen og giver dig nye perspektiver.

26 Filialer og bogbus Hvad sker der i Randers Bibliotek Syd, Randers Bibliotek Øst, Langå Bibliotek og bogbussen i efteråret.

43 Thorstein Thomsen Thorstein Thomsen er en meget tydelig skikkelse i dansk litteratur. Vi taler med ham forud for hans foredrag i november.

RANDERS BIBLIOTEK | 3


LARS KJÆDEGAARD

Nye Sider har taget en snak med forfatteren Lars Kjædegaard, der besøger Randers Bibliotek til september. Kjædegaard er manden bag krimiserien om drabsefterforskerne Hvid & Belling. AF: JACOB HOLM KROGSØE

Har De nogen idé om, hvor De kan have været i kontakt med de kemikalier, der står her på listen, spurgte doktoren. Jeg hørte kun halvt efter.”

Sådan begyndte det i 1981. På en skrivemaskine. Med science fiction-romanen Sidste år. En roman, der stadig står til udlån blandt de mange Lars Kjædegaard-titler på Randers Bibliotek. Sidenhen har Lars Kjædegaard skrevet flere markante bøger, hvor hans sans for detaljer, autenticitet, fokus på det lokale og fine persontegninger er elsket af hans mange læsere. Kjædegaard besøger Randers Bibliotek torsdag d. 24/9-15, hvor han blandt andet vil fortælle om arbejdet med sin krimiserie om drabsefterforskerne Hvid & Belling. I den forbindelse har Nye Sider sat Kjædegaard stævne med nogle spørgsmål om forfatterskabet. Doseringen Vi startede med doseringen af de forskellige elementer som krimidelene, det menneskelige og underholdningsværdien. ”Mine romaner er karakterdrevne, og det betyder, at alle personerne taler forskelligt og kommer fra forskellige miljøer. Jeg tror, at ’doseringen’ kommer ud af denne forskellighed. Nogle personer er disponeret for at gøre bestemte ting. Der er masser af helt almindelige personer i mine bøger. De foretager sig ikke noget kriminelt, men bidrager på en eller anden måde til historien. Jeg tænker ikke så meget på fordelingen af ingredienser, når jeg skriver.” ”Jeg tror, jeg identificerer mig meget stærkt med personerne og på en måde lader dem skabe blandingen mellem det almindelige og det ualmindelige. Men jeg prøver at gøre alle scener underholdende.” Skandinavisk krimitradition, tennis og Kvickly Kjædegaard har skrevet sig ind i den skandinaviske krimitradition Nordic Noir, som er meget populær både her og i det store udland, og det har Kjædegaard måske forklaringen på.

Foredrag med Lars Kjædegaard Torsdag d. 24. september kl. 19-21 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 75,- på randersbib.dk 4 | RANDERS BIBLIOTEK

”Jeg tror, at mange læsere uden for Skandinavien ser op til vores samfund. For dem fremstår vi som tjekkede; et rigt samfund i et køligt klima. Og derfor er kriminalitet i vores samfund måske mere gådefuld. Fordi vi er så rige og har det så godt, bliver kriminaliteten mere raffineret og eksotisk end i andre lande. Så den nordiske krimis succes er måske bare en afspejling af vores succes i al almindelighed.” Men hvordan bliver Kjædegaard selv inspireret til at skrive, og hvor kommer drivkraften fra? ”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har skrevet i mange år, og jeg er simpelthen vant til det. Somme tider tænker jeg på det som at spille tennis; hvis man kan lide det, og har en vis evne til at gøre det, tænker man ikke over det. Så gør man det bare. Jeg ved heller ikke rigtig, hvor inspirationen kommer fra. Det kan være en virkelig person, som siger et eller andet i køen i Kvickly, og får mig til at tænke på, hvad den person ellers kunne tænkes at foretage sig. Og så danner der sig måske et udgangspunkt for en historie. Men generelt tænker jeg ikke meget over processen - den er blevet en selvfølge for mig.” Leonard, Franzen og falbelader Når man ser på Kjædegaards mange udgivelser, er det også oplagt at spørge ind til hans inspirationskilder, og om der er nogle genrer, han mangler at udforske som forfatter. ”Mine forbilleder er ikke nødvendigvis krimiforfattere. Jeg kan dog godt lide Elmore Leonard. Han har lært mig meget. Nu om stunder læser jeg ikke så meget som før. Men jeg kan godt lide Jonathan Franzen, Alice Munro, Philip Roth og Larry Watson. Det vigtigste for mig er, at en forfatter skriver klart og uden for mange stilistiske falbelader. Og at personerne taler forskelligt og realistisk.” ”I øjeblikket er jeg glad for at arbejde på serien om Hvid & Belling, fordi de tillader mig at fortælle historier fra så mange forskellige afkroge af samfundet. Men jeg kunne godt tænke mig at skrive en novellesamling på et tidspunkt, fordi det korte format er meget tilfredsstillende at arbejde med, når man er vant til at have en lang roman i hovedet.” En novellesamling og noget uventet Om det så bliver til flere krimier, en novellesamling, noget mere science fiction eller noget helt andet, er vi mange, der spændte venter på det næste fra Kjædegards hånd. En populær og dygtig forfatter, som får det sidste ord.


Læserne nævner ofte ting, som jeg slet ikke har tænkt over.

”Det er altid en fornøjelse at møde læserne - som jeg jo ikke ser så tit. De overrasker mig. De nævner ofte ting, som jeg slet ikke har tænkt over. Når jeg er ude at fortælle om, hvad jeg laver, prøver jeg derfor at gøre det til en samtale mellem mig og publikum. Det er sjovere for begge parter. Det kan godt være svært at fortælle om det at skrive. Det er en ret simpel proces. Men jeg oplever næsten altid, at energien ved en optræden kommer fra publikum.” ”Jeg har nogle faste holdepunkter, men jeg håber altid, at der er nogen, der slynger et eller andet uventet op. På en måde er sådan et publikum ligesom personerne i mine bøger; jeg vil gerne høre, hvad de har at sige - det er med til at gøre sådan en seance mere livlig og underholdende for alle. Og jeg glæder mig altid til at møde dem, der har læst mine bøger.” RANDERS BIBLIOTEK | 5


HV I D & BE L L IN G K r i m i s e r i e a f L a r s K j æ d e g a a rd

SMUKKE JAN Efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling tager til den sjællandske provins for at opklare et bizart mord. Yderligere to mord komplicerer sagen.

DEN SIDSTE DOMMER Krimi om efterforskningen af drabet i Nordsjælland på en venstreorienteret arkitekt med en hemmelighed i fortiden og med interesse for en 30 år gammel og uopklaret mordsag. DEN RØDE LABYRINT Makkerparret Hvid og Belling står med en sag om en kvalt dreng, der ikke bliver nemmere at håndtere, da det viser sig, at det er chefens barnebarn.

GOYAS HUND En berømt dansk forfatter myrdes i Spanien, og Hvid sættes på sagen. Belling må blive i Danmark og arbejde videre med sporene. Undervejs krydser sporene hinanden, så de må samarbejde igen. SORTE SØ Krimi om opklaringen af en ung mands mystiske druknedød i en tidligere vandkraftsø nær Silkeborg. Sagen knytter sig til det kriminelle miljø i Århus, og opklaringen bliver dramatisk. BLOMSTERMANDEN En lejemorders tre mord er for makkerparret Hvid & Belling tilsyneladende uafhængige - i hvert fald i begyndelsen. Efterforskningen fører dem ind i bordelmiljøet. DØDEN I HARKABERG Belling får ferien i Sverige spoleret, da han involveres i en dramatisk sag med danske forbindelser. Hans makker Anita Hvid hjælper med fra Danmark.

MATHILDE FALCH Pladeaktuelle Mathilde Falch giver koncert krydret med historier fra sit liv, når hun besøger Randers Bibliotek d. 1. oktober. I selskab med sin pianist Tobias Stærbo vil Mathilde Falch spille sine sange i akustiske versioner. Mathilde Falch skriver nærværende og personlige rock/pop-sange på dansk. Hun udgav i 2012 det roste debutalbum Lad Mig Gå Fri. Sidste år kom efterfølgeren Bag Mine Øjenlåg og til oktober udsender hun så sit tredje album. Første single 1000 Grunde fra Mathildes andet album, har været blandt de mest spillede sange på P4 i 2014, og Mathilde Falch blev indstillet til GAFFA-prisen som Årets Kvindelige Kunstner og Årets Danske Popudgivelse.

Mathilde Falch - akustisk koncert Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Torsdag d. 1. oktober kl. 19-20.30 Billet kr. 50,- på randersbib.dk

LARS KJÆDEGAARD Lars Kjædegaard (f. 1955) er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab. Han har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med over tyve romaner, heriblandt også historiske romaner. I foråret 2015 udkom Døden i Harkaberg, som er bind syv i krimiserien om drabsefterforskerne Hvid & Belling. 6 | RANDERS BIBLIOTEK


Syng Dansk Dagen Randers Bibliotek og Randers Musikskole samarbejder lokalt om Syng Dansk Dagen, der fejres i hele landet sidste torsdag i oktober.

AF: PETER ELMELUND Randers Bibliotek og Randers Musikskole har i år omdøbt Spil Dansk Dagen til SYNG Dansk Dagen, og her vil blive både solo-, kor- og fællessang. For det er dejligt at synge, og når man synger flere sammen, opstår et styrkende fællesskab. Randers Musikskoles elever og lærere vil være garanten for professionel kvalitet og musikglæde, og derfor bliver skolens elever og lærere også brugt i mange sammenhænge rundt i kommunen. Musikskolen har børnekoret Pixie Notes, der under ledelse af Lene Johnsen jævnligt gæster biblioteket i forbindelse med større børnearrangementer. Blandt andet optrådte koret i juni til åbningen af Sommerbogen, hvor der var fine taler, live-streaming med kronprinsesse Mary, gode popsange og som finale hyldestsangen til børnesitet Palles Gavebod. Musikere fra Randers Kammerorkester, som også underviser på Randers Musikskole, har i samarbejde med Randers Bibliotek en lytteklub en gang om måneden, hvor de formidler levende musik med levende musikere for de 8-12-årige og deres voksne. Mange børn kender i dag kun musikken fra elektroniske kilder, så at opleve en vaskeægte fagot er en enorm oplevelse for mange. Musiklærere vil også dukke op til bibliotekets Basguitarlab i september, hvor unge og ældre, amatører og professionelle, vil samles om elektriske guitarer og elbasser, der måske trænger til en justering. Jens-Erik Thomsen, leder af Randers Musikskole, fortæller entusiastisk om skolen: ”Jeg har nu været leder i 22 år, og jeg har de sidste år har oplevet et større fokus på det musiske element i hverdagen og vigtigheden i inddragelsen i skolehverdagen. De gode intentioner er ikke altid blevet fulgt op med de nødvendige økonomiske prioriteringer i folkeskolen, så musikskolens eksistens er i dag så vigtig som nogensinde.”

I 1996 blev amtets Musikalske Grundkursus, MGK, placeret på Randers Musikskole, og herfra har 156 søgt ind på musikkonservatoriet. ”Hele 152 elever er blevet optaget, og det vidner om musikskolens høje niveau,” kan JensErik Thomsen berette. For fem år siden blev MGK flyttet til Aarhus, men Randers Musikskole valgte at oprette en egen talentlinje. Her er i dag både en klassisk og en rytmisk talentlinje, hvortil lærere har udvalgt særligt talentfulde elever. Efter den nye skolereform med længere skoledage faldt antallet af elever på landets 98 kommunale musikskoler drastisk; faktisk 20 %. Jens-Erik Thomsen forklarer med stolthed, at ”Dette tal gælder heldigvis ikke Randers. Elevantallet på skolen har i mange år været det maksimale, og der har været venteliste på undervisning på flere instrumenter. Denne venteliste forsvandt, men elevantallet blev bibeholdt.” Jens-Erik Thomsen er ikke i tvivl om, at disse gode tendenser skyldes skolens gode renommé, høje troværdighed samt et godt samarbejde med folkeskolerne og resten af kommunen.

Syng Dansk Dagen

Torsdag d. 29. oktober kl. 16.30 Hovedbiblioteket Gratis og ingen tilmelding RANDERS BIBLIOTEK | 7


Vi anbefaler... Romaner om at vokse op i udkantsdanmark Debatten om udkantsdanmark lever stadig i bedste velgående, og det ses også i litteraturen. Derfor kommer her tre barske og gribende fortællinger om at vokse op i det, der bredt kaldes udkantsdanmark. Tre gode og medrivende historier om svigt, vold og indre dæmoner i områder, hvor der er langt mellem husene.

Opland Lisbet Hundborg, Bibliotekar

Af Jens Vilstrup (2014) Lægen Niels må tilbage til sin hjemegn, fordi faderen pludselig dør. Hjemme blandt barndomsvenner og -fjender og omgivet af familiens fortielser, må han konfrontere fortidens dæmoner og hemmeligheder i et lukket samfund præget af mistro.

Sommerbarn Af Kirsten Myers (2013) Anne vokser op i Østjylland midt i 1960’erne. Hendes far er proprietær og hendes mor holder facaden udadtil, men bag den lever Anne et liv i higen efter forældrenes kærlighed og i konstant angst for sin voldelige storebror.

Forbandede yngel Af Anne-Cathrine Riebnitzsky (2013) På baggrund af søsterens selvmordsforsøg fortæller soldaten Lisa om sin barndom. Lisa voksede op på en gård hos sine destruktive forældre, en voldelig far og en maniodepressiv mor, og tre søskende.

Biografier om stærke kvinder I år fejrer vi, at det i 100 år har været muligt for kvinder at deltage i demokratiet og afgive stemme til folketingsvalg. Og her på biblioteket fejrer vi det naturligvis med bøger om kvinder, som har efterladt et markant aftryk på både deres samtid og eftertiden, så vi stadig kan nyde dem i dag.

Eva Becker, Bibliotekar

Denne dag, et liv: en Astrid Lindgren-biografi Af Jens Andersen (2014) En biografi om Astrid Lindgrens liv, der går bag forfatterskabets facade og skildrer tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Belyst via hidtil ukendte, mangeårige brevkorrespondancer. Krukke: en biografi om Suzanne Brøgger Af Louise Zeuthen (2014) Skildring af de første 40 år af forfatteren Suzanne Brøggers lidenskabelige liv. Om hendes rolle som symbol for seksuel frigjorthed og de negative sider, der fulgte med i form af tvang, ensomhed og krænkelse. Jesus, pengene og livet Af Gretelise Holm (2012) Forfatteren, journalisten og samfundsdebattøren Gretelise Holms beretning om sin families baggrund og om sin opvækst som nomadebarn i jyske landsogne, men også om læretiden som 17-årig journalistelev og de 4 år på Berlingske Tidende, om hendes personlige forhold til ungdomsoprøret i 1968 og om den fornøjelige deltagelse i den seksuelle revolution.

8 | RANDERS BIBLIOTEK


DIGITAL

TEM A

DANNELSE

RANDERS BIBLIOTEK | 9


TEMA

DIGITAL DANNELSE

DIGITAL DANNELSE AF: IBEN CHRISTIANE HANSEN

I dette nummer af Nye Sider sætter vi fokus på netop digital dannelse, og vi har lagt ud med at spørge en række fagfolk, hvad de forstår ved det udtryk, som er så bredt og kan dække over mange individuelle opfattelse. Teknologi og digitale værktøjer fylder stadig mere i vores hverdag; vi er i kontakt med det offentlige via NemID, vi ordner banksagerne i en app på smartphonen, og vores børn har iPads i skolen. Men de digitale muligheder medfører også visse krav, som vi er nødt til at forholde os til. Vi taler ofte om digital dannelse, men endnu er der meget delte meninger om, hvad det egentlig betyder. Lene Graugaard-Jensen er formidlingsmedarbejder på Randers Bibliotek, hun er uddannet lærer og står for it-undervisningen på biblioteket, og hun er ikke i tvivl om, at digital dannelse handler om læring og den måde, vi bruger teknologien på. ”Digital dannelse har to ben; både digitale færdigheder og digitale kompetencer,” fortæller Lene Graugaard-Jensen og forklarer, at det handler om at forstå teknologien i så høj grad som at kunne bruge den. Ofte ender vi med at debattere god opførsel, takt og tone, når vi taler om digital dannelse, men ligesom Lene Graugaard-Jensen mener tech blogger og digital marketingsspecialist Thomas Wittenburg, at den digitale dannelse har to ben. ”Det er en blanding af viden og pli,” fortæller Thomas Wittenburg. Og han pointerer, at god opførsel i den digitale verden helt naturligt bør være en spejling af god opførsel i den analoge virkelighed, og at digital dannelse derfor bør tænkes mere som forståelse af teknologien frem for spørgsmålet om god tone.

10 | RANDERS BIBLIOTEK

God tone er heller ikke svaret, når man spørger digital projektleder på Aarhus Universitet, Rune Gamborg, hvad digital dannelse er. Rune Gamborg arbejder på græsrodsniveau for at skabe mere dialog og debat omkring digital dannelse, og hvordan det skal forstås, og ifølge ham er det en del af den helt almindelige dannelse. Den dannelse, som gør os alle til hele, gode mennesker, som nu også bør have et digitalt fundament for at være dannende for alvor.

Digital dannelse er den almene dannelse med et digitalt lag oveni Karen Melchior er politiker (B) og har en stor interesse for de digitale muligheder og værktøjer, vi har til rådighed. Hun arbejder for at få det digitale mere med på den politiske dagsorden, og hun er langt hen ad vejen enig med Rune Gamborg. ”Digital dannelse er den almene dannelse med et digitalt lag oveni,” fortæller hun og uddyber, at det handler om at søge viden, så man kan forstå den, forholde sig til den og arbejde videre ud fra den. Det står klart, at vi ikke helt kan enes om, hvad vi skal stille op med digital dannelse, før vi har en fælles forståelse af, hvad digital dannelse er. Der er mange bud, og vi skal finde et fælles udgangspunkt og tage debatten derfra.


TEMA

DIGITAL DANNELSE

HVOR SKAL VI SÆTTE IND? Lene Graugaard-Jensen ”Vi skal have fokus på IT som både lærings- og kommunikationsmiddel.” Thomas Wittenburg ”Programmering som et alment dannelsesfag i både folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er afgørende for at forstå digitale maskiner.” Karen Melchior ”Vi skal skabe forståelse for at dele, remixe og danne netværk i kulturen og på, hvordan teknologien muliggør det.” Rune Gamborg ”Vi skal sætte ind i skolen. Kode og programmering er sprog på samme måde som tysk og engelsk, og det er lige så grundlæggende som at lære om fysik eller andet.”

RANDERS BIBLIOTEK | 11


TEMA

DIGITAL DANNELSE

GAMING ER FANTASTISK AF: BETTINA BODDUM Det er ikke ofte, du får chancen for at kæmpe mod ildsprudlende drager, slås som en ninja eller redde hele verden fra ødelæggelse. Det kan du i computerspil. Måske er det en del af forklaringen på, at der på verdensplan bliver brugt i omegnen af 3.000.000.000 timer om ugen på at spille spil. Det er et svimlende højt tal.

Det ultimative i computerspillet er epic win. Det er det øjeblik, når du har besejret dragen, når du har skudt den slemme, eller når du har reddet verden. Væsentligt er det, at det er dig, der har opnået det ved at træffe de rette valg og ved at blive bedre. Det beror ikke på tilfældigheder eller noget forudbestemt.

I Danmark bruger 90 % af os 2 timer om ugen på at spille. 54 % af de 11-12-årige drenge bruger 4 timer om dagen på at spille computerspil. Så de må kunne et eller andet helt specielt, de spil, når vi kan bruge så meget tid på dem.

You can do it Reklameverden har om nogen forstået at tage gamificationen til sig. Tænk bare på sportsure, der kan måle stort set alt. Efter en løbetur kan du hurtigt se en graf over dine achievements. Du får tal på din puls, dit kalorieforbrænding, din fremgang og allerbedst; uret sætter opnåelige mål for dig.

Epic win Christian Mogensen underviser i computerspil og gamingkultur og står bag sitet nogetomspil.dk. Han påpeger, at computerspil er opbygget på en sådan måde, at det opfylder en del af menneskets behov i forhold til anerkendelse og higen efter at udvikle sig og blive bedre. Computerspil giver hurtig feedback gennem level ups. Du bliver hele tiden mindet om, at du bliver bedre. Du opnår points og achievements, der skal bruges til at komme videre i spillet. Computerspil er så snedigt opbyggede, at de bliver sværere og sværere sideløbende med, du bliver bedre. Akkurat den læringsmetode, som psykologer gennem tiden har forsket i, er den bedste metode at lære på. Derfor bliver spillene ved med at være interessante.

12 | RANDERS BIBLIOTEK

Uret sørger for, at dit næste mål er lige akkurat svært nok til, det både er motiverende og opnåeligt. På den måde får du hurtig feedback gennem noget, der minder ret meget om computerspillenes level ups. Det er også nemt at dele dine achievements med andre på de sociale medier og få feedback der. Du bliver belønnet, når du når dine mål, som uret sætter for dig. Måske opnår du en dag epic win ved at gennemføre en maraton – eller måske en ironman. Gode spil og narkospil Christian Mogensen deler computerspil op i forskellige kategorier. De gode spil som Call of Duty og League of Legends. De har en fast pris. Spillene er lavet på en så dygtig måde,

at de holder spilleren interesseret ved hele tiden at udfordre spilleren. Achievements og level ups opnås med rimelig hastighed efter spillerens formåen. Spilleren bliver belønnet med større udfordringer i takt med, han bliver bedre. Spillet giver på den måde mening. I den anden ende af skalaen er de spil, Christian kalder for narkospil. Det er spil som Candy Crush og Hay Day. De er umiddelbart gratis, men de kan hurtigt komme til at koste rigtig mange penge, eftersom det er muligt at betale for achievements og level ups fremfor at spille sig bedre. De er så snedigt opbygget, at du i starten får masser af hurtige fix gennem hurtige level ups. Senere i spillet bliver det kedeligt svært at opnå level ups, og det kan være fristende at betale for dem for at få fixet. Spillene kan sammenlignes med et hamsterhjul, hvor du godt nok yder en masse, men du kommer ikke rigtig nogle vegne. Der er ikke ret meget mening i spillet. En anden væsentlig forskel mellem de gode spil og narkospillene er, at du kan spille de gode spil med andre. Forskning har vist, at spillere, der spiller computerspil med andre, får bedre sociale kompetencer. Deres selvtillid bliver øget, og de får større social opmærksomhed. Det er da tæt ved at være epic win.


TEMA

DIGITAL DANNELSE

GAMER’N AF: ALLAN MALVER Gamer’N er en spilleklub på Randers Bibliotek for drenge og piger i alderen 10-16 år, der synes det er sjovt at sidde sammen og spille på computer og konsol. ”Børnene kommer slet og ret for at spille i Gamer’N, men de lærer samtidigt at samarbejde,” fortæller Margit Lund Deutsch-Lauritsen, der er børnebibliotekar og tovholder i spilleklubben. ”Børnene skal samarbejde om at beslutte hvilke spil, der skal spilles. Vi spiller for det meste multiplayer spil, så børnene har rig mulighed for at dele sig op i hold, fordele roller og så ellers bare gå i gang,” fortsætter hun. En del af Margits rolle er at gøre børnene opmærksomme på, hvordan de opfører sig overfor hinanden. ”Drengene har tendens til at håne hinanden lidt, og det er så her, jeg plejer at gribe ind. Når børnene sidder sammen og spiller, opdager de nemmere, at de kan såre hinanden. Det ser de ikke, når de sidder alene derhjemme ved computeren,” fortæller Margit. ”Jeg synes, det er fedt at være med til at hjælpe børnene med at være ordentlige overfor hinanden, når de er sammen om et spil. Vi taler om ikke at tale grimt til hinanden eller bande, og allerede efter et par gange kan jeg tydeligt se, at børnene bliver bedre til at tale ordentligt sammen,” siger Margit. Hun vil også gerne bruge Gamer’N som en mulighed for at introducere børnene til bibliotekets øvrige tilbud. ”Og som børnebibliotekar er det også bare fedt at være på fornavn med børnene og lære dem at kende,” slutter Margit med et smil. Gamer’N • For piger og drenge i 10-16-års alderen. • Hver onsdag kl. 15.30-17.30 fra 02/09 - 25/11. • Tilmelding på randersbib.dk fra d. 10/08. • Vi spiller ikke i efterårsferien og på helligdage. RANDERS BIBLIOTEK | 13


TEMA

DIGITAL DANNELSE

14 | RANDERS BIBLIOTEK


TEMA

DIGITAL DANNELSE

LÆR DIT BARN DIGITALE FÆRDSELSREGLER AF: LOUISE BOEL

Bjarne Haaning Andersen er formand for Kidsandmedia.dk, en organisation, der giver gode råd til forældre og andre voksne om børn og medier. Organisationen har en positiv indstilling over for medierne og vil gerne hjælpe børn og unge til at blive glade, trygge og bevidste mediebrugere, så de får det bedste ud af deres hverdag med medierne. Onsdag d. 4. november holder Bjarne Haaning Andersen foredrag på Randers Bibliotek om digital mobning i indskolingsalderen (0.- 3. kl.), og i den anledning har vi taget en lille snak med ham. Bjarne Haaning Andersen vejleder forældre i, hvordan de kan værne om deres børn i et næsten grænseløst digitalt univers. Når det er vigtig at have særligt fokus på børn i indskolingsalderen, skyldes det, at det er der børnene har deres digitale debut. ”Børnene har allerede igennem nogle år set iPad og mobiltelefon som underholdningsenheder i deres dagligdag. De har leget med iPadden i børnehaven, brugt den som underholdningsenhed på skødet af mor eller far og set, hvordan vi som forældre er optaget af statusopdateringer på Facebook,” siger Bjarne Haaning Andersen. ”I indskolingsalderen viser børnene digital nysgerrighed og begynder at undersøge de digitale medier meget mere på egen hånd også som en del af skolen,” forklarer Bjarne Haaning Andersen. ”Nogle får stadig først rigtigt deres digitale debut med mange medier i indskolingen, fordi mor og far ikke har haft dem hjemme, og nu møder de dem hos kammerater, i skole og SFO,” fortæller Bjarne Haaning Andersen.

En hel del har fået deres digitale debut så tidligt, at de allerede er i fuld gang med at danne sig en digital bevidsthed Ifølge Bjarne Haaning Andersen har rigtig mange børn i indskolingsalderen allerede et godt kendskab til digitale medier. ”En hel del har fået deres digitale debut så tidligt, at de allerede er i fuld gang med at danne sig en digital bevidsthed. Mange i den aldersgruppe er undersøgende og forsøger sig med filmklip og billeder,” forklarer Bjarne Haaning Andersen.

Det er også i indskolingsårene, at forældre skal være ekstra opmærksommme på mobning. Kidsandmedia.dk anbefaler, at forældre skal være særligt opmærksomme på, hvad der sendes mellem børnene på mobilen, skoleintra og billeddelingstjenester. ”Mange eksperimenterer med mærkelige beskeder, og samtidig skelner børn ikke mellem online og offline liv som vi voksne. Det vil sige, at en ordkæde fra et besked-eksperiment i klassen pludselig kan blive brugt i skolegården og være en forstærkende gentagelse,” siger Bjarne Haaning Andersen. Snak med dit barn om konsekvenser Bjarne Haaning Andersen mener, at forældre kan hjælpe børnene med at forstå nogle vigtige færdselsregler for digitale medier. ”Billeder, kommentarer, historier og rygter er lette at kopiere og sprede. Det er let at manipulere og sætte ind i en anden sammenhæng. Sidst og ikke mindst skal de lære at billeder bliver liggende på Facebook eller nettet og kan være ødelæggende for resten af livet.” Tag dit barns digitale problemer alvorligt Hvis det er gået galt, og dit barn er blevet mobbet, anbefaler Kidsandmedia.dk, at forældre tager det alvorligt. ”Når barnet kommer hjem og fortæller om mobning; lyt og støt. Ros barnet for at fortælle om den ubehagelige oplevelse,” forklarer Bjarne Haaning Andersen. ”Vi anbefaler, at du som forældre får faktuelt overblik på situationen - gerne i form af dokumentation. Brug det til at tale med de øvrige forældre i klassen,” slutter formanden for Kidsandmedia. dk, Bjarne Haaning Andersen.

Digital mobning - et foredrag for forældre Onsdag d. 4. november kl. 19.00-20.30 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 40,- på randersbib.dk RANDERS BIBLIOTEK | 15


TEMA

DIGITAL DANNELSE DEN DIGITALE DANNELSESREJSE AF: BETTINA BODDUM Vi har spurgt en række eksperter på forskellige områder om deres bud på, hvor vores digitale dannelsesrejse fører os hen i fremtiden. Anne Skare Nielsen er dansk fremtidsforsker, forfatter og partner i Future Navigator. Hun er overbevist om, at vores digitale dannelse i fremtiden kommer til udtryk, når vi bruger teknologi. ”I fremtiden vil vi især vise dannelse ved den måde, vi bruger teknologien på, for eksempel ved at slukke mobiltelefonen (som i fremtiden dog nok vil have en anden form f.eks briller eller kontaktlinser), være til stede og kunne vælge fra.” Anne Skare Nielsen mener, at i en overflodsverden er det sejt og god stil at kunne sortere, fokusere og sige nej. At kunne skabe fred og ro og rum. ”I fremtiden vil man se på både børn og voksne som udannede, hvis de lader sig styre af deres mobiltelefoner. Noget af det mest uhøflige er faktisk allerede i dag at tjekke mails, mens man sidder sammen med andre, eller tale højt i telefon i et tog eller til en fest. Det ser vi allerede i dag skævt til,” siger Anne Skare Nielsen.

vi ser allerede i dag, at de unge synes, vi er enormt pinlige, når vi råber af hinanden i politiske debatter ”Jeg er mindre bekymret for den næste generation end for min egen. Vi ser allerede i dag, at de unge synes, vi er enormt pinlige, når vi råber af hinanden i politiske debatter eller har for korte shorts på, når vi er sammen med mennesker af mere sydlandsk herkomst. Dannelse er ikke og har aldrig været pegen-fingre-ad-andre, men at kunne kigge indad, fralægge sig sine fordomme, åbne sit sind og opdrage på sig selv. Og fordi udviklingen er så rig på forandring, bliver dannelse mere en livslang proces, hvor man former sig selv i samspil med andre, end det er en fast formel for, hvordan man holder på et vinglas,” slutter fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. 16 | RANDERS BIBLIOTEK

Helene Høyrup er ansat som lektor ved IVA, hvor hun særligt arbejder med teorier om børnelitteratur og forsker i Digital Literacy. Hun mener, at vi i fremtiden udvider vores informationskompetencer. ”Vi udvider evnen til at tilgå, analysere, vurdere og anvende information samt evnen til at anvende og reflektere over emergerende teknologier, og hvad de kan bruges til.” Helene Høyrup mener også, at vi bliver bedre til at anvende digitale redskaber som vidensteknologier i relevant opgaveløsning og til at reflektere over vidensmediers betydning. Hun henviser til Digital Humanities, som både drejer sig om digitale redskaber og deres konsekvenser for det intellektuelle liv samt Digital Citizenship, der blandt andet omhandler e-democracy, overvågning og at anvende potentialer i social deltagelseskultur.

det er vigtigt, at børn får erfaringer med at være digitalt producerende og ikke kun forbruger materiale, andre har fremstillet Jan Røjkjær Rasmussen er ansat som Koordinator for VIA Studentervæksthus Campus Randers og Videncentermedarbejder – Socialpædagogik, Programpædagogik og Pædagogisk arbejde ved VIA University College. Han mener, at det er vigtigt, at børn i fremtiden bliver producenter i ligeså høj grad som konsumenter. ”Jeg mener, det er vigtigt, at børn får erfaringer med at være digitalt producerende og ikke kun forbruger materiale, andre har fremstillet,” siger Jan Røjkjær Rasmussen. Han mener også, at det i fremtiden bliver vigtigt at få en nysgerrighed og kreativitet frem i børns brug af IT, samt at der er en alsidig brug af medier.


PAS PÅ DIT DIGITALE OMDØMME

TEMA

DIGITAL DANNELSE KOMPETENCER OG VEJLEDNING Randers Bibliotek har et bredt udvalg af kurser og workshops, hvor du selv får det digitale i hænderne og lærer sammen med andre om aktuelle IT-emner. Måske har du ikke helt fået styr på mus og tastatur eller du vil gerne vide, hvordan man opretter en mailadresse. Så er vores nybegynderkursus ”Kend din computer” sikkert lige noget for dig. Er det en iPad eller en anden form for tablet, du gerne vil lære at kende, så har vi også kurser i dette både for nybegyndere og dig, der gerne vil arbejde videre. Tænker du nogensinde over, hvem der ved hvad om dig på nettet? At din færden på hjemmesider og brug af apps kan få utilsigtede konsekvenser? Når du søger, e-mailer og holder kontakt, er det alt andet end gratis. Du betaler med dine persondata også kaldet nutidens olie. Virksomheder samler og videresælger informationer om dine interesser, smag, religion, alder, politiske overbevisning, helbred, seksuelle orientering, venner osv. Dine small data udgør big data, et af tidens absolutte buzzwords. Og big data kan bruges til ufatteligt meget godt, men det har så sandelig også sine bagsider. Pernille Tranberg giver dig en rundtur i, hvad du skal være opmærksom på i din digitale adfærd i et foredrag på Randers Bibliotek den 7. september. Du kan blandt andet høre, hvorfor du bør passe på din identitet og dit omdømme online, og hvad konsekvenserne har været for dem, der ikke passede på. Pernille Tranberg vil også give dig indblik i, hvem der holder øje med dig, hvordan og hvorfor de gør det. Og så får du en række værktøjer, du kan bruge til at passe på din digitale identitet. Pernille Tranberg er journalist, forfatter og foredragsholder om forandringer i samfundet i kølvandet på digitale medier og nye teknologi.

Pas på dit digitale omdømme - foredrag med Pernille Tranberg Mandag 7. september kl. 19.00-21.00 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 65,- på randersbib.dk

Er du allerede i gang med at bruge internettet i din hverdag, men vil gerne lære mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du færdes på nettet, så er kurset ”Sikker på nettet” eller vores workshop om Facebook sikkert interessant for dig. Du kan blive god til at bruge dit NemID på de offentlige hjemmesider på kurset ”Digital Borger” eller få hjælp til god underholdning i form af lydbøger, musik, dokumentarprogrammer og spillefilm på vores workshops ”Biblioteket i ørerne” eller ”Biblioteket på skærmen.” Mulighederne er mange, og har du fået lyst til at tilmelde dig et kursus eller en workshop på biblioteket, så se mere på midtersiderne her i magasinet, på randersbib. dk eller kig forbi biblioteket og få en kursusfolder. Kend din computer: (Et kursusforløb over 3 gange) 15/9, 22/9 og 29/9 kl. 9.30-11.00 10/11, 17/11 og 24/11 kl. 9.30-11.00 Sikker på nettet 5/10 kl. 13-15, 4/11 kl. 10-12 Facebook 18/11 kl. 10-12 Digital Borger 16/9 kl. 10-12, 7/10 kl. 10-12, 11/11 kl. 10-12 Biblioteket i ørerne 16/11 kl. 13-14, 18/11 kl. 16-17 Biblioteket på skærmen 9/11 kl. 13-14, 12/11 kl. 12-13

RANDERS BIBLIOTEK | 17


Litteraturarrangementer

Lars Kjædegaard

Stine Pilgaard

Lars Kjædegaard fortæller om arbejdet med sin krimiserie om drabsefterforskerne Hvid og Belling.

Hør Stine Pilgaard fortælle om og læse op af sin nye anmelderroste roman Lejlighedssange.

Torsdag d. 24 sept. kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 75,- på randersbib.dk

Mandag d. 5. okt. kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 50,- på randersbib.dk

Lars Kjædegaard fortæller om opbygningen af serien om drabsefterforskerne Anita Hvid & Thor Belling og om, hvad historierne i serien skal rumme udover et kriminalplot. Om levende og genkendelige personer, dysfunktionelle familier og tilfældige svigt, som lagres, huskes og senere dukker op til overfladen. ”Det sker faktisk ret tit, at jeg får gode ideer, når jeg diskuterer kriminalromaner med et publikum,” fortæller Lars Kjædegaard.

Stine Pilgaard debuterede i 2012 med den anmelderroste roman Min mor siger. Romanen blev nomineret til DR Romanprisen, og den fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat. Nu er Stine Pilgaard aktuel med sin anden bog Lejlighedssange, der har fået lige så fornemme anmeldelser som debuten. Stine Pilgaard vil fortælle om karaktererne i Lejlighedssange, og hun læser uddrag fra romanen.

Thorstein Thomsen

BogForum i København

Thorstein Thomsen fortæller om sit forfatterskab. Som ekstra bonus får du romanen Den, der hvisker, lyver.

Tag med på den årlige bustur til BogForum i København, og oplev årets mest interessante forfattere.

Torsdag d. 18 nov. kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 50,- på randersbib.dk

Lørdag d. 7. nov. kl. 8.00 - ca. 22.30 Køb billet senest 1. november Billet kr. 475,- på randersbib.dk

Thorstein Thomsen fortæller om sit forfatterskab med udgangspunkt i sine seneste romaner. Foredraget er for alle, men vi vil gerne særligt invitere læsekredse og dig, der kunne tænke dig at være med i en læsekreds. I pausen og efter foredraget har du mulighed for at finde en læsekreds og få en snak med andre læsekredse. 18 | RANDERS BIBLIOTEK

Vi kører i bus fra Randers Bibliotek med afgang bag Kulturhuset kl. 8.00, og vi er fremme ved Bella Centret i København ca. kl. 12.30. Ved ankomsten til BogForum kan du gå omkring på egen hånd og fordybe dig i de mange bogoplevelser frem til kl. 18.00, hvor vi vender hjemad med forventet ankomst ca. kl. 22.30.


Lokale ord på scenen

Du kan høre lokale ord eller sang den sidste torsdag i måneden hele efteråret på scenen i Hovedbiblioteket. Lokale forfattere inviteres for at sætte fokus på litteratur, der på den ene eller den anden udspringer fra Randers. Trine Christensen Torsdag d. 24. sept. kl. 17

Syng Dansk Dagen Torsdag d. 29. okt. kl. 16.30

Lars Forring Torsdag d. 26. nov. kl. 17

En række lokale forfattere inviteres i efteråret op på scenen midt i biblioteket med det formål at sætte fokus på litteratur, der på den ene eller den anden måde har sit udspring i Randers. Hvad der kommer til at foregå på scenen er op til den enkelte forfatter. Arrangementerne foregår kl. 17.00, og det er ganske gratis. Scenen indtages for første gang torsdag d. 24. september. Hold øje med randersbib.dk - der vil være omtale af forfatterne, når vi kommer tættere på datoerne. Den sidste torsdag i oktober falder Lokale ord på scenen sammen med Syng Dansk Dagen. En dag, hvor der over hele landet bliver sunget og spillet på dansk. De lokale ord på scenen vil den dag blive sunget. Biblioteket får besøg af elever og lærere fra Randers Musikskole, som spiller og synger danske fællessange. Og du må gerne synge med.

I krig med litteraturen Bogcafé fredag d. 2. okt. kl. 16 Gratis og ingen tilmelding

5 o’clock tea

Bogcafé fredag d. 6. nov. kl. 16 Gratis og ingen tilmelding

Krig er ikke kun noget, der foregår langt herfra, det er også tæt på, som beskrevet i Henriette E. Møllers roman Danskerheld med en hovedperson fra Randers. Krig er også temaet hos en række klassikere, bl.a. Herman Bangs Tine, Hemingways Hvem ringer klokkerne for og Broen af Manfred Gregor. Vi fortæller også lidt om faglitteratur om krige.

Drik en kop te, spis en agurkesandwich, og lyt til to entusiastiske bogelskere, mens vintermørket sænker sig. Vi giver tips til hyggelæsning til de mørke måneder og serverer en god kop te og en sandwich. Rikke og Lone, der også tidligere har fortalt om gode familieromaner, vil give tips og fortælle om de gode romaner, de har læst for nylig.

Ordets Dag

Skumringstimen

Bag Ordets Dag står Underværket, frivillige i kultur- og musikmiljøet i Randers, samt Randers Bibliotek. Randers Kommune, Kultur og Fritid samt Spar Nord Fonden er sponsorer.

Kom og hør med en mørk efterårsdag, når teksten fra islændingesagaerne læses op af lektor Keld Sørensen i skæret fra de levende lys på Scenen. Lektor Sven Foged spiller til fællessangene.

Lørdag d. 24. okt. kl. 10-15 Underværket, Stemannsgade 9C, Randers C

Mandag d. 9. nov. kl. 17.00-18.15 Hovedbiblioteket

Med årets tema Dokumentarisme og journalistik er der lagt i ovnen til spændende arrangementer, essay-konkurrence og prisuddeling. Læs mere på orddag.dk.

Vi fejrer den fælles nordiske biblioteksuge, når Foreningen Norden Randers/Langå og Randers Bibliotek inviterer til Skumringstime. Årets tema er Venskab i Norden.

RANDERS BIBLIOTEK | 19


20 | RANDERS BIBLIOTEK


EFTERÅRETS PROGRAM Riv siderne ud til opslagstavlen

Lars Kjædegaard 24/9

ZORNIG OG TURELL 17/9 Thorstein Thomsen 18/11 RANDERS BIBLIOTEK | 21


ARRANGEMENTER AUGUST - Randersuge

SEPTEMBER

Dronningborg Historie Fortælledag Kl. 14.30. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Ingen tilmelding.

24.

Bamsebad 2-8 år I Hovedbibliotekets åbningstid. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

Åben StrikkeCafé på dit bibliotek! Kl. 15. Tirsdage i lige uger. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Ingen tilm.

Biblioteksbamsens fødselsdag 3-6 år Kl. 15. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Babymusikleg 0-12 mdr Kl. 9. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Bamsebal Kl. 10. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Hør lige her! 6-10 år Kl. 14.30. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

Mud Jumping - gadeteater Kl. 12. Rådhustorvet. Gratis. Ingen tilmelding.

Spektakel - festival for børn og unge Dørene slås op for et festfyrværkeri af kulturoplevelser for børn. Tilmelding og info på spektakelfestival.dk

DR Klub Klassisk - Thomas Adés Kl. 16. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

Korkoncert m/Vejleå Kirkes Kantori Kl. 11. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

Kvinders lyst Kl. 19. Kulturhuset Langå, havestuen. 75 kr. Tilmelding på randersbib.dk

7.-15.

11.

12.

12.

Birder - gadeteater Kl. 13. Houmeden . Gratis. Ingen tilmelding.

12.

Viennese Blood - gadeteater Kl. 15. Rådhustorvet. Gratis. Ingen tilmelding.

12.

The Street is ours - gadeteater Kl. 12.30 og 15.30. Rådhustorvet. Gratis. Ingen tilmelding.

13.

Hoopelaï - gadeteater Kl. 13 og 15. Rådhustorvet. Gratis. Ingen tilmelding.

13.

Cardboardia - gadeteater Kl. 14.15 Slotspladsen. 15. Rådhustorvet. Gratis. Ingen tilmelding.

13.

Bamsekolbøtter Kl. 10. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

13.

Honningworkshop Kl. 11. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

15.

AUGUST Rigtige musikere spiller rigtig musik Kl. 10.00. Bogbussen Havndal. Kl. 11.00. Bogbussen Gjerlev. Kl. 12.30. Bogbussen Mellerup. Gratis. Ingen tilmelding.

22.

Rigtige musikere spiller rigtig musik Kl. 16.45. Bogbussen Hornbæk. Kl. 18.00. Bogbussen Helsted. Gratis. Ingen tilmelding.

28.

1.

3.

3.

4.-6.

5.

Pas på dit digitale omdømme Kl. 19. Kulturhusets sal. 65 kr. Tilmelding randersbib.dk

7.

Lokale ord på scenen - Trine Christensen Kl. 17. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

24.

Lars Kjædegaard Kl. 19. Kulturhusets sal. 75 kr. Tilmelding på randersbib.dk

24.

Workshop i hjernegymnastik 6-11 år Kl. 11. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding på randersbib.dk

26.

28.

28.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Langå Bibliotek. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

30.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Langå Bibliotek. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

9.

Små Synger Sammen 2015 Kl. 10. Østervold. Gratis. Ingen tilmelding.

10.

Guitarbaslab Kl. 13. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

12.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Syd. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

16.

Hodja filmkonkurrence Hovedbiblioteket, Randers Øst, Randers Syd, Langå Bibliotek og bogbussen.

17.-1. OKT

Musikleg 3-6 år Kl. 10.15. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

17.

OKTOBER Babymusikleg 0-12 mdr Kl. 9. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

1.

Hør lige her! 6-10 år Kl. 14.30 Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

1.

Mathilde Falch - akustisk koncert Kl. 19 Kulturhusets sal. 50 kr. Tilmelding randersbib.dk

1.

Bogcafé - I krig med litteraturen Kl. 16. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

2.

Mød Stine Pilgaard Kl. 19. Kulturhusets sal. 50 kr. Tilmelding på randersbib.dk

5.

Zornig & Turell - om omsorgssvigt Kl. 19. Kulturhusets sal. 125 kr. Tilmelding randersbib.dk

Filmklub 3-6 år Kl. 9.30 og 10.30. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

21.-24.

Find din indre professor frem Kl. 15. Læs mere på randersbib.dk. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

Kom og leg Hist og her 2-6 år til 31/10. I åbningstiden. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

17.

23.

6.

7.

7.

Dronningborg Baadelaug Kl. 19. Dronningborg Baadelaugs klubhus. Gratis. Ingen tilmelding.

7.

22 | RANDERS BIBLIOTEK


EFTERÅR 2015 TorsdagsTræf - Bogcafé Kl. 16. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Ingen tilmelding.

NOVEMBER

8.

Randers Cheerleaders 10. Kl. 11. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding. Teater Grev Gris 4-8 år 12. Kl. 10. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk LANparty 12-16 år 13. Kl. 17. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk Ansigtssminke 13. Kl. 15. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding. Cupcakes 8-13 år 14. Kl. 10, 11 og 12. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk Musikleg 1-3 år og 3-6 år 15. 1-3 år kl. 9.15. 3-6 år kl. 10.15. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk Loppemarked 0-16 år Kl. 14. Langå Bibliotek. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

15.

Papirflettede armbånd 20. Kl. 14.30. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Syd. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

21.

Ordets dag Kl. 10. Underværket. Gratis. Ingen tilmelding.

24.

DR Klub Klassisk - Dmitrij Sjostakovitj Kl. 16. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

26.

Syng Dansk Dagen Kl. 16.30. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

29.

Allehelgensaften 3-12 år Kl. 15. Kulturhuset. Gratis. Ingen tilmelding.

31.

Generationer mødes på en Læseø Kl. 9.30. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

2.-5.

Filmkonkurrence: Iqbal Farooq Hovedbiblioteket, Randers Bibliotek Øst, Randers Bibliotek Syd, Langå Bibliotek og bogbussen.

3.-18

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Langå Bibliotek. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

4.

Digital mobning - for forældre Kl. 19. Kulturhusets sal. 40 kr. Tilmelding randersbib.dk

4.

Fælleslæsning Kl. 19. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

4.+11.+25.

Babymusikleg 0-12 mdr Kl. 9. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

5.

Hør lige her! 6-10 år Kl. 14.30 Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

5.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Syd. Gratis. Tilmelding på randersbib.dk

18.

Thorstein Thomsen om sit forfatterskab Kl. 19. Kulturhusets sal. 50 kr. Tilmelding randersbib.dk

18.

Dronningborg Kommune Kl. 19. Sognegården Dronningborg. 40 kr. Gratis for medlemmer. Ingen tilm.

19.

Julemandens værksted 3-15 år Kl. 10-13. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

21.

Julepynt Kl. 14.30. Langå Bibliotek. Gratis. Ingen tilmelding.

24.

Lokale ord på scenen - Lars Forring Kl. 17. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

26.

Lav hurtig julepynt i Bogbussen Kl. 12.40. Bogbussen Mellerup. Gratis. Ingen tilmelding.

28.

DR Klub Klassisk - Johannes Brahms Kl. 16. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

30.

Bogcafé - 5 o’clock tea Kl. 16. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

6.

BogForum i København 7. Kl. 8. Afgang fra Kulturhuset. 475 kr. Tilmelding randersbib.dk

DECEMBER Filmklub 3-6 år Kl. 9.30 og 10.30. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

1.

Morgengry 5-8 år Kl. 9. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Lav hurtig julepynt i Bogbussen Kl. 14.35. Bogbussen Sønderbæk. Kl. 16.35. Bogbussen Ø. Bjerregrav. Gratis. Ingen tilmelding.

Randers Kammerorkester Kl. 11: Introduktion. Kl. 12: Åben prøve. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

Julepynt - workshop Kl. 14.30. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Skumringstimen Kl. 17. Randers Hovedbibliotek. Gratis. Ingen tilmelding.

Babymusikleg 0-12 mdr. Kl. 9. Kulturhusets sal. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Rollespil 10-15 år Kl. 16. Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

Hør lige her! 6-10 år Kl. 14.30 Kulturhusets sal. Gratis. Ingen tilmelding.

Småbørnsrytmik 0-4 år Kl. 9.15. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

Julemusikleg 1-3 år og 3-6 år 1-3 år kl. 9.15. 3-6 år kl. 10.15. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

9.

9.

9.

10.

11.

Musikleg 1-3 år Kl. 10.15. Hovedbiblioteket. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

12.

TorsdagsTræf - englesmykker Kl. 16. Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

12.

Teaterskolen Kastali’a Kl. 11. Hovedbiblioteket. Gratis. Ingen tilmelding.

14.

1.

1.

3.

3.

10.

TorsdagsTræf - juleklip Kl. 16 Randers Bibliotek Øst. Gratis. Tilmelding randersbib.dk

10.

Vi synger julen ind i Kulturhuset Kl. 11. Kulturhuset. Gratis. Ingen tilmelding.

19.


IT-KURSER OG WORKSHOPS AUGUST

NOVEMBER

26.

Mobilbetaling Kl. 16-17. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

4.

Sikker på nettet Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

31.

Android for begyndere Kl. 10-11.30. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

9.

Biblioteket på skærmen Kl. 13-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

10.

Kend din computer - 3 gange Kl. 9.30-11. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

SEPTEMBER 2.

Kom videre med Android Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

11.

Digital Borger Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

7.

Android for begyndere Kl. 12.30-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

12.

Biblioteket på skærmen Kl. 12-13. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

8.

iPad og iPhone for begyndere Kl. 10-11.30. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

16.

Biblioteket i ørerne Kl. 13-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

9.

Kom videre med Android Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

18.

Facebook Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

15.

Kend din computer - 3 gange Kl. 9.30-11. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

18.

Kom videre med iPad og iPhone Kl. 12-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

16.

Digital Borger Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

18.

Biblioteket i ørerne Kl. 16-17. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

21.

Billedbehandling på mobile enheder Kl. 12-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

23.

iPad og iPhone for begyndere Kl. 12.30-14. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

21.

Mød Borgerservice Kl. 10-15. Hovedbiblioteket.

25.

Kom videre med iPad og iPhone Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

24.

iPad og iPhone for begyndere Kl. 12-13.30. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

25.

Mobilbetaling Kl. 10-11. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

Mød Borgerservice i bogbussen Kl. 14.15-15.15 Sønderbæk og Kl. 15.30-16.15 Ålum.

29.

OKTOBER 2.

iPad og iPhone for begyndere Kl. 10-11.30. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

5.

Sikker på nettet Kl. 13-15. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

6.

Billedbehandling på mobile enheder Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

7.

Digital borger Kl. 10-12. Hovedbiblioteket. Tilmelding.

IT-caféer Randers Bibliotek Syd Onsdag i lige uger kl.: 12-14 Hovedbiblioteket Onsdag kl.: 14-15 og torsdag kl.: 10-11 Ældre Sagen på hovedbiblioteket mandag 9.30-12 tirsdag kl. 12.30-15 Det er gratis at deltage. Der er ingen tilmelding - bare mød op. Tag gerne din bærbare pc med. Se hvilke uger, der er åbent på randersbib.dk


Vi anbefaler... Krimier der får blodet til at fryse til is Her er 6 seks krimier, der kan få blodet til at fryse til is. Seks gysende historier om trafficking, menneskehandel og mord i Sveriges og Norges skumleste egne, men også i det mere mondæne Nordsjælland. .

Dybt at falde Lisbet Hundborg, Bibliotekar

Af Anna Grue (2007) Krimi, som udspilles i den fiktive sjællandske by Christianssund, hvor makkerparret Dan Sommerdahl og Flemming Torp afdækker modbydelig og samvittighedsløs kvindehandel under arbejdet med mordet på en udenlandsk rengøringsdame.

Skyggerummet Af Jan-Erik Fjell (2013) Bernandas smugler 2 drenge ind i Norge fra Litauen, men hans kontakt dukker aldrig op for at hente drengene. Kort efter findes en ældre lærer myrdet, og kriminalkommissær Anton Brekke hvirvles ind i en sag om trafficking og pædofili.

Pigen med sne i håret Af Ninni Schulman (2012) Eftersøgningen af en teenagepiges forsvinden fører journalisten Magdalena ind i et miljø, hvor et kvindeliv ikke har nogen værdi. Før hun får set sig om, er den svenske idyl forvandlet til et mareridt, og svenske familiefædre er potentielle mordere.

Pigen i Satans mose Af Lotte Hammer (2012) Krimi med Københavns drabsafdeling under ledelse af Konrad Simonsen, der efterforsker fundet af en ung, afrikansk kvinde i en skovsø. Sagen har forbindelse til international menneskehandel og hvidvaskning af penge via internetpoker.

Aldrig mere fri Af Sara Blædel (2008) I Skelbækgade i København bliver en ung kvinde fundet myrdet, og politiassistent Louise Ricks arbejde med opklaringen fører dybt ind i en iskold og kynisk verden af prostitution og kvindehandel.

Det onde netværk Af Erik Hauervig (2012) Krimi. Det kriminelle prostitutionsmiljø på Vesterbro er omdrejningspunktet for en voldelig konflikt om beskyttelsespenge, der omfatter både indvandrerbander, rockermiljøet og klinikudlejerne i det pænere Nordsjælland. Den rutinerede kriminalassistent Bjørn Agger, der ellers er kørt ud på et sidespor i Station City, sættes på sagen.

RANDERS BIBLIOTEK | 25


På de åbne biblioteker kan du selv låse dig ind. Du skal være oprettet som låner, og du skal bruge dit sundhedskort eller lånerkort og din firecifrede pinkode som adgangsnøgle. Find de åbne biblioteker på randersbib.dk/8-22

DER ER ALTID ET ÅBENT BIBLIOTEK - ALLE DAGE 8-22

RANDERS BIBLIOTEK SYD

26 | RANDERS BIBLIOTEK

småbørnsrytmik Godt musikalsk tilbud til de mindste børn. Musikpædagog Birgitte Debel Krag tager sin kuffert med spændende ting med, og så skal der synges og leges. Det kommer der et livsbekræftende musikalsk samvær ud af, og alle kan være med. Småbørnsrytmik er for børn fra 0 til 4 år. Gratis. Tilmelding på randersbib.dk. • Onsdag d. 16/09 kl. 09.15 • Onsdag d. 21/10 kl. 09.15 • Onsdag d. 18/11 kl. 09.15

på Randers Bibliotek Syd Er du nybegynder, eller har du et spørgsmål til brugen af din pc, tablet, smartphone eller internettet, så besøg bibliotekets IT-Café for hjælp eller inspiration. Vejlederne er frivillige fra lokalområdet. De er dygtige og kyndige til at vejlede i IT, og de hjælper dig med at blive fortrolig med brug af din pc, tablet og smartphone. Vejlederne tager udgangspunkt i dit niveau, og de tager sig tid til dine spørgsmål. Tag din egen pc med eller lån på biblioteket Biblioteket har en computer du kan låne, men hvis du har egen bærbar pc, tablet eller smartphone, så anbefales det, at du tager den med. Det er nemlig en god idé, at du bliver fortrolig med din egen pc, tablet eller smartphone. Kom bare forbi IT-Caféen er gratis, og der er ingen tilmelding, bare mød op. •

Onsdage i lige uger kl. 12-14 fra 16/09 til 09/12


RANDERS BIBLIOTEK ØST Dronningborg Historier

TorsdagsTræf TORSDAGSTRÆF MED BOGCAFÉ

Lone Fogh, Dorthe Andreassen og Aase Klith præsenterer deres yndlingsbøger. Bøger, som medarbejderne holder særligt af, og som har gjort et væsentligt indtryk på dem.

Dronningborgs historie fortælles af de mennesker, der har boet og oplevet livet i Dronningborg. Ved fælles hukommelse og personlige fortællinger kan den samlede historie om Dronningborg viderebringes og beriges. • • •

• • •

Dronningborg Historie Fortælledag d. 24/09 kl. 14.30-16.00 Randers Bibliotek Øst. Gratis og ingen tilmelding. Dronningborg Baadelaug d. 07/10 kl. 19-21 Dronningborg Baadelaugs klubhus. Gratis og ingen tilmelding. Dronningborg Kommune d. 19/11 kl. 19-21 Sognegården Dronningborg. Kr. 40,- (gratis for medlemmer). Ingen tilmelding.

småbørnsrytmik 0-4 år

Gratis Tilmelding 14 dage før på randersbib.dk Max. 6 billetter pr. institution

Workshop Papirflettede armbånd

• • •

Gratis workshop for 10-15-årige. Margit Lund Deutsch-Lauritsen har materialerne og lærer dig teknikken. Bagefter er der ingen grænser for, hvad du kan lave f.eks. tasker og kurve. Tilmelding nødvendig fra tirsdag d. 06/10 på randersbib.dk. •

Tirsdag. d. 20. oktober kl. 14.30-16.00

Gratis workshop for børn. Du kan lave flot julepynt på dit bibliotek. Vi har materialerne, du har fantasien og viljen. Nissehue ingen hindring. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig fra tirsdag d. 17/11 på randersbib.dk. • Tirsdag. d. 1. december kl. 14.30-16.00

ÅBEN STRIKKECAFÉ

Tag strikketøjet, hækletøjet og alle dine gode mønstre og ideer med til Åben StrikkeCafé på Randers Bibliotek Øst. Der er mulighed for en god snak om modeller, mønstre, garner og strikketeknikker, mens strikkepindene gløder, og trøjerne vokser. • Starter tirsdag d. 01/09 • Kl. 15.00-17.00 • Gratis • Ingen tilmelding

Onsdag d. 23/09 kl. 09.15 Onsdag d. 07/10 kl. 09.15 Onsdag d. 11/11 kl. 09.15

Workshop Julepynt

Torsdag d. 08/10 kl. 16-17

Gratis og ingen tilmelding.

TORSDAGSTRÆF MED ENGLESMYKKER

Karin Gustafsen viser, hvordan man samler spændende led og perler til englesmykker og ophæng til juletræet. Der udstilles modeller, færdige englesmykker, juleophæng, materialer og redskaber. Medbring gerne perler og smykketænger. For et beskedent beløb kan du købe materialer og være med i ”prøv selv”-aktivitet. Få en god snak om kreative ideer og fine tips over en kop kaffe eller te. •

Torsdag d. 12/11 kl. 16-18

Tilmelding fra d. 29/10 på randersbib.dk

Gratis (mulighed for tilkøb af materialer)

TORSDAGSTRÆF MED JULEKLIP

Vi inviterer til julerier og julepynt i det lille bibliotek. For et beskedent beløb er der mulighed for at købe materialer til ”prøv selv”-juleklip. ”Når de mange fine ting hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt” høres julesnakken, mens kaffen og teen står dampende i kander ved siden af æbleskiverne. •

Torsdag d. 10/12 kl. 16-18

Gratis og ingen tilmelding.

MORGENGRY

Vær med, når fortæller og bibliotekar Aase Klith læser op af årets tekst, som handler om venskab, familier og sjove ideer. Teksten læses op for børn på biblioteker og skoler i hele Norden på samme tidspunkt •

Mandag d. 09/11 kl. 09-10

Tilmelding fra mandag d. 26/10 på randersbib.dk eller telefon 87 10 68 60

For de 5-8-årige og deres voksne.

Max. 10 billetter pr. institution

RANDERS BIBLIOTEK | 27


SMS

BOGBUSSEN

-SER

VICE

Du k a når n få SM vi er S hvis på v fra bog d b e er e eller r ure j til dit o ussen, når mr ge vi af hold lmæssig åde, e h rand i bogb r arrang eder usse ersb eme n nter ib.d k/sm . sbog bus

Mød Borgerservice i Bogbussen Er du kommet godt i gang med din digitale post? Borgerservice står klar til at hjælpe dig. Mød os i Bogbussen d. 29. september • kl. 14.15-15.15 Sønderbæk • kl. 15.30-16.15 Ålum

RIGTIGE MUSIKERE SPILLER RIGTIG MUSIK Musikere fra Randers Kammerorkester giver prøver fra det klassiske musikrepertoire. Lørdag d. 22. august

Fredag d. 28. august

• • •

• •

kl. 10.00 Havndal kl. 11.00 Gjerlev kl. 12.30 Mellerup

kl. 16.45 Hornbæk kl. 18.00 Helsted

Gratis og ingen tilmelding.

Ændringer i køreplanen Der er sket ændringer i bogbussens køreplan. Der er ændringer i tider for stoppestederne: Asferg, Dalbyover, Enslev, Fårup, Gassum, Gjerlev, Havndal, Hvidsten, Nørbæk Efterskole, Spentrup, Sønderbæk og Ø. Tørslev Vi kommer desværre ikke længere til Mellerup Efterskole. Bogbussen kommer dog stadig til Mellerup. Vi holder på Kirkepladsen lørdage kl. 12.30–13.30.

LAV HURTIG JULEPYNT I BOGBUSSEN På ganske få minutter kan man godt fremstille julepynt. Du kan f.eks. lave et julehjerte, en musetrappe, et kræmmerhus eller en lille engel. Gratis og ingen tilmelding. Lørdag d. 28. november

Tirsdag d. 01. december

kl. 14.35 Sønderbæk kl. 16.35 Ø. Bjerregrav

kl. 12.40 Mellerup

Bogbussen holder ikke længere i Væth. Vi anbefaler, at du benytter Langå Bibliotek. Som noget nyt kommer bogbussen til Udbyhøj. Her er vi klar til at møde dig på Østerled v/købmanden onsdage kl. 18.30–19.00. Vi kommer en ekstra tur til Stevnstrup. Vi holder ved Brugsen tirsdage kl. 18.30– 20.00 og fredage kl. 14.30-15.15. Find planen på randersbib.dk/køreplaner

28 | RANDERS BIBLIOTEK


LANGÅ BIBLIOTEK

småbørnsrytmik Godt musikalsk tilbud til de mindste børn. Musikpædagog Birgitte Debel Krag tager sin kuffert med spændende ting med, og så skal der synges og leges. Det kommer der et livsbekræftende musikalsk samvær ud af, og alle kan være med. • • •

Småbørnsrytmik er for børn fra 0 til 4 år. Gratis. Tilmelding på randersbib.dk. Max. 6 billetter pr. institution.

• • •

Onsdag d. 09/09 kl. 09.15 Onsdag d. 30/09 kl. 09.15 Onsdag d. 04/11 kl. 09.15

Loppemarked

Har du noget i gemmerne, du gerne vil sælge? Så få en bod i efterårsferien, når der er loppemarked på Langå Bibliotek. Standen er helt gratis, og du kan medbringe alt det legetøj, du gerne vil sælge. Loppemarkedet og standene er for børn og unge op til 16 år.

JULEPYNT

Tilmelding kan ske på www.randersbib.dk fra den 1. oktober kl. 9.00

Vi har materialerne, du har fantasien og viljen. Nissehue ingen hindring.

• Torsdag d. 15/10 kl. 14.00-16.30

Tirsdag d. 24/11 kl. 14.30-16.00

KVINDERS LYST

Hør Louise Ariesen Rams og Pernille Ørnberg fortælle om kvinders lyst. På baggrund af bogen Kvinders lyst holder de to kvinder et åbent og oplysende foredrag om lyst, kærlighed og parforhold. På baggrund af en lang række samtaler med bl.a. psykologen, præsten, debattøren, komikeren, lægen, parterapeuten og sexologen har Louise Ariesen Rams og Pernille Ørnberg skrevet en bog om kvinders lyst og seksualitet.

De forsøger at give et bud på, hvad den kvindelige lyst egentligt består af; lethed og glæde, fornøjelige udfordringer for både krop, psyke og parforhold, men også mangel på lyst og seksualitetens trange kår. De mange spørgsmål og de vidt forskellige svar leder os frem til det egentlige spørgsmål; hvad siger du om din egen lyst? Tag din veninde eller din partner under armen, og kom med til et befriende foredrag, hvor der er mod til at tale åbent om kvinders seksualitet og lyst. Arrangeret i samarbejde med LOF Langå. • •

Mandag d. 28/9 kl. 19-21 Billet kr. 75,- på randersbib.dk

Louise Ariesen Rams og Pernille Ørnberg fortæller om kvinders lyst RANDERS BIBLIOTEK | 29


Tilbage til en fjern, fjern galakse AF: JACOB HOLM KROGSØE

Til december får Star Wars: Episode VII - The Force Awakens premiere i alverdens biografsale. I denne artikel kigger vi nærmere på Star Wars-fænomenet, og hvorfor det er så populært. Og det gør vi sammen med en superfan.

”Da jeg var lille pige, identificerede jeg mig med Luke Skywalker. Jeg er vokset op i en lille landsby, hvor der intet skete, og når jeg legede, var jeg Luke. Så måtte alle de andre slås om at være prinsesse Leia, det gad jeg ikke. Jeg kan også huske, at min far købte de gamle film på VHS, da de blev udsendt i en blå boks. Det er derfor, jeg giver ham skylden for, at jeg er fan i dag.”

når jeg legede, var jeg Luke. Så måtte alle de andre slås om at være prinsesse Leia ”Far er stadig fan. Han læser bøger om Star Wars, og jeg køber autografer med hjem til ham, når jeg er på kongresser rundt omkring i verden,” indleder Anna Toftdahl-Olesen. Anna er megafan. Derudover er hun 29 år, pædagogstuderende og arbejder i en SFO. Og så er der som sagt Star Wars. Anna er med i to grupper, Nordic Base og Nordic Garrison, hvor de er samlet i et fællesskab om Star Wars og om det at gøre gode gerninger.

30 | RANDERS BIBLIOTEK


Star Wars og de gode gerninger ”Vi stiller op til events iklædt vores Star Wars-kostumer. Det kan være messer som for eksempel Star Wars-messen i Randers, hvor vi stiller op med fotostand. Her kan man mod et vist beløb få taget et billede sammen med os, og pengene går så til velgørenhed. Her i Danmark er det altid Ønskefonden, vi samler ind til, men vi besøger fx også børneafdelinger på hospitaler for at sprede lidt smil og glæde i hverdagen. Vi har også besøgt flere biblioteker, hvor vi til stor glæde for børnene kommer i vores kostumer. Det, der binder os sammen, er begejstringen for Star Wars, interessen for at lave kostumer, og så muligheden for at bruge denne interesse i en god sags tjeneste.”

Phantom Menace fik premiere i 1999 og blev efterfulgt af Attack of the Clones i 2002. Revenge of the Sith kom i 2005. Langt om længe havde Lucas fortalt den forhistorie, som han havde ønsket i over 20 år.

Der er mange datoer, som har sat sig fast i vores kollektive bevidsthed. Den 20. juli 1969 landede vi på Månen. Den 26. juni 1992 vandt vi EM i fodbold, og for mange er den 25. maj 1977 mejslet ind i hukommelsen; her fik den første Star Wars-film verdenspremiere.

De seks oprindelige film er rygraden i mytologien omkring Star Wars. De seje helte, de onde skurke, de tiltrækkende myter og de fantastiske fortællinger har en stor tiltrækningskraft. Men udover filmene er der også udgivet omkring 200 romaner, et hav af tegneserier, rollespilsprodukter og computerspil. På den måde er universet vokset og vokset, og i dag diskuterer mange fans The Expanded Universe, altså det univers, som indeholder materiale, der ikke findes i filmene.

Fra bondedreng til jedihelt ”Star Wars er fantastisk bygget op. Det er lagt an på gamle myter: Du kan genkende dig selv og følge, hvordan bondedrengen rejser ud og bliver til en helt. Det er noget, man kan identificere sig med, ligegyldig hvem man er, og om man er dreng eller pige,” fortsætter Anna. Nu skal vi så besøge Star Wars-universet igen. Den nye serie tager sin begyndelse i december, og det er en film, der nok vil tage verden med storm på den ene eller anden måde. Men lad os lige tage et kig på selve Star Wars-fænomenet. I de første tre film, som er film fire, fem og seks i den samlede saga, følger vi den unge Luke Skywalkers eventyr fra bondedreng til galaktisk jedihelt. De tre film skabte en gigantisk fanskare, men efter den tredje film kom ’den mørke periode’ i midten af 80’erne og frem – der var ingen nye film, mange fans faldt fra, og dem, der blev tilbage, måtte selv holde hjulene kørende. Der er fans, der mener, at man kun er rigtig fan, hvis man har oplevet ’den mørke periode.’ Fra mørke til lys I slutningen af 1990’erne besluttede seriens skaber George Lucas at lave en ny trilogi, de såkaldte prequels. I dem udspiller handlingen sig tidligere end i de ’første’ film. Endnu en gang meldte nye fans sig under fanerne for at følge historien om Anakin Skywalker. Den første film The

Nyt eller gammelt? Mange fans sværger stadig til de gamle film, men de nye film tiltrak en hel ny målgruppe, og det store merchandise-arsenal blev kørt i stilling. Nu er det ti år siden, den sidste film fik premiere, og mange øjebliksfans har forladt Star Wars-skuden. Men mon ikke den kommende film kan få nye, og måske gamle, rekrutter til at hoppe ombord på Star Wars-galejen?

May the Library be with you Men hvad så med den nye Star Wars-film? Det spurgte vi Anna om, før vi vendte blikket tilbage mod vores egen galakse i vores egen tid. ”Jeg prøver at holde mine forventninger nede, for jeg er, som mangeårig læser af The Expanded Universe-bøgerne, bange for at blive grumt skuffet. Men mit håb er, at det giver den rigtige Star Wars-følelse, når vi sidder i biografen - og ikke mindst, at de vil være med til at holde liv i Star Wars i mange, mange år fremadrettet.” Her på biblioteket glæder vi os meget – og når jeg skriver meget, er det en underdrivelse. Da jeg så den seneste trailer steg pulsen, og sveden løb ned over panden. Så stort er det. Og mens vi venter på filmen har vi et hav af Star Wars-sager på biblioteket – film, spil, bøger, musik og tegneserier. Så kig endelig forbi. Til selve premieren vil jeg, Jacob Krogsøe, holde introduktion i biografen, så hold øje med vores Facebook og hjemmeside. May the Library be with you. RANDERS BIBLIOTEK | 31


Små Synger Sammen Så er det tid for Små Synger Sammen 2015 i Randers. To randrusianske ildsjæle, der står bag dette projekt, fortæller om børn og musikglæde. AF: PETER ELMELUND En fredag eftermiddag mødes Niels Bech-Larsen og Britta Nedergaard Hansen på biblioteket for at fortælle om projektet Små Synger Sammen i særdeleshed. I 2008 modtag Niels idématerialet fra det nationale projekt Sangens år. Her var lagt op til, at man decentralt kunne lave sangarrangementer, og fra starten tænkte Niels stort. Hele byen skulle have glæde af projektet. Niels spiller ikke selv, men han kontaktede straks organisten Britta, og sammen begyndte de at planlægge. Skulle det være indendørs eller udendørs? I Randers Hallen eller måske i Sct. Mortens Kirke? På dette tidspunkt var diskussionen om den nylancerede Østervold på det højeste, og opfordringen til at tænke kreativt blev taget op - selvfølgelig skulle der være en scene på Østervold, og her var plads til en tusindtallig skare. Duoen blev udvidet med David Riddell, chef for Randers Kammerorkester, og Randers Eventsekretariat, som kan det dér med PR og tusinde praktiske spørgsmål.

her skelner hun ikke skarpt mellem sit arbejdsliv og fritiden - ”tingene hænger jo sammen!” Niels har altid haft et stort privat engagement i sine medmennesker, og han kan fortælle, at ”nogle gange synger jeg, fordi jeg er glad. Nogle gange synger jeg for at blive glad. Sangpædagogen Anne Rosing-Schow har rammende sagt, at ”stemmen er menneskets signatur”. Jeg oplevede en såre urytmisk dreng, der overhovedet ikke kunne følge de andre i tempoet, men skrålede med. Og var så ovenud glad! Sang er fællesskab, og at synge i kor er det modsatte af mange af vores tids strømninger, hvor individet, solisten, er det vigtige. Og det dur slet ikke i kor! Her er vi nemlig noget sammen, og tager de nødvendige hensyn for at løfte opgaven - sammen.” Britta uddyber: ” Vi kan have nok så mange gode meninger om at synge, men uden opbakning fra pædagoger, som øver og bøvler med at komme frem, holde styr på alle de små hoveder og være med, er der jo ingen fest og glæde ved at arrangere.”

Denne kvartet arbejdede fra foråret 2008 mod den fastlagte dato i september. Musikledsagelsen blev Britta på kapelmesterklaveret suppleret af lokale musikere på elguitar, bas og trommer – og det var vigtigt, at de blot var ledsagende. Niels understreger: ”Ja, børnene skulle være det primære; børnenes sangglæde; jeg plejer at kalde det ’livsglæde i knæhøjde’.”

Britta og Niels er rimeligt optimistiske. De har fokus på sang; morgensang på hospitaler, på dagbladet Informations redaktionsmøder, fællessang på biblioteket, sangcaféer, hvor der bare synges med tilstedeværende næb. Fællessangen er samvær af kød og blod, og det er vigtigt at starte så tidligt som muligt.

I år bliver det Lene Johnsen, der står i front for løjerne. Lene er særdeles velkendt i det musikalske bybillede; hun er leder af fire kor og spiller og synger i mange konstellationer. Hun siger: ”Wow, at få lov til at stå foran 1.400 glade, syngende unger – jeg glæder mig!”

Niels så på en tur i Sverige et skilt, som kunne fortælle, at ”På barndommen er ingen repris” – der er ikke mulighed for genudsendelse; det drejer sig om her og nu. Og som Niels siger, med mange andre: ”Jeg kan jo ikke være sur, når jeg synger.”

Små Synger Sammen i Randers er nu en institution, og Randers Kommune har de sidste seks år bidraget økonomisk; børne- og ungeafdelingen har kastet sin bevågenhed og penge på projektet. Senere er Randers Bibliotek også formelt repræsenteret i styregruppen sammen med Lene Rasmussen fra Eventsekretariatet – og så selvfølgelig Britta og Niels.

Britta Nedergaard Hansen har været organist i Enghøj Kirke siden kirkens indvielse i 1995. Og jobbet indebærer ikke kun musikledsagelsen til søndagens højmesse, men også børnearbejdet i dagligdagen: Club Enghøj med 6070 børn hver fredag og to årlige musicals, minikonfirmander og konfirmander. Britta er også aktiv i byens korliv som dirigent for Randers Kammerkor og bestyrelsesmedlem i paraplyorganisationen Korby Randers.

Vi taler om, hvorfor vi egentlig gør alt dette Britta er ikke et sekund i tvivl: det er skønt at medvirke til at støtte børns selvværd. Ivrigt gestikulerende kan hun fortælle, at arbejdet med børn og musik er så givende, og 32 | RANDERS BIBLIOTEK

Niels Bech-Larsen har været pædagog i Børnehuset Ålykke siden 1998. Han nyder efter eget udsagn sangglæden i hverdagen – både på arbejde og i fritiden.


Små Synger Sammen Torsdag d. 10. september kl. 10 Østervold RANDERS BIBLIOTEK | 33


STINE PILGAARD ET RUMVÆSEN, DER SER PÅ ALMINDELIGHEDERNE I HVERDAGEN AF: JACOB HOLM KROGSØE ”Litteratur og læsning er et super alternativ til massemedierne, da det fordrer en anden form for fordybelse, som godt kan mangle i vores samfund i dag. Når man læser, arbejder man også med sin empati, da man skal sætte sig selv til side og lade andres problemstillinger sætte dagsorden - jeg lærer at se noget fra andre synsvinkler, som kan berige mit eget liv og måske gøre mig til et større menneske.” Disse ord kommer fra Stine Pilgaard. Stine er opvokset i Århus, har gået på Forfatterskolen og debuterede i 2012 med den meget roste roman Min mor siger. Nu er Stine aktuel med den glimrende Lejlighedssange, og til efteråret besøger hun Randers Bibliotek. I den sammenhæng fik Nye Sider en hyggelig snak med Stine om hendes forfatterskab og måde at gribe litteraturen an på. Struktur og kaos Lejlighedssange er både kaotisk, sprudlende, morsom, rørende og struktureret. 12 kapitler og 24 sange. Jeg spurgte Stine om hendes anarkistiske tilgang til romanen. ”Struktur og kaos hænger sammen for mig, når jeg skriver. Hvis du lægger mærke til det, så er folk, der er meget forvirrede, eller har et vildt følelsesliv, meget strukturerede i hjemmet. Sådan har jeg det: Jeg kan ikke tænke, hvis sen34 | RANDERS BIBLIOTEK

gen ikke er redt. Når mine tanker er rodede, behøver jeg orden omkring mig. Sådan er det også med Lejlighedssange; når jeg skriver, foregår det meget intuitivt. Jeg skriver altid, når jeg vågner om morgenen, fordi min hjerne på det tidspunkt er ubesmittet af indtryk. Og så har jeg stadig noget af søvnen og drømmene i mig. Uden at være kritisk og bare skrive spontant og intuitivt, og det gør det meget kaotisk og spændende. Når jeg så redigerer, og sidder med alle fragmenterne, som jeg dårligt nok kan huske, jeg har skrevet, så hjælper strukturen mig. De stringente kapitler, sangene osv.”

Foredrag med Stine Pilgaard Mandag d. 5. oktober kl. 19-21 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 50,- på randersbib.dk


”Jeg tror, jeg ser på verden som et rumvæsen, der kommer udefra og iagttager os mennesker. Mange af almindelighederne kan jo fremstå meget morsomme, hvis man har et nysgerigt blik på dem: Hvorfor gør vi sådan, hvorfor siger vi det? Osv. Så kan de bizarre og sjove sider træde frem, og dem kan jeg så skrive ned. Eksempelvis synes jeg, det er mærkeligt, at vi snakker så meget om maden, mens vi spiser den. Ej, hvordan har du lavet den salat, ahh, lidt citron, og så lidt olie. Det er sgu underligt at sidde og spise og så snakke om maden – og det er jo noget vi alle gør uden at tænke over det. Så jeg prøver at forholde mig nysgerrigt til de ting, der normalt er præget af normer”.

Jeg er meget følsom over ting, jeg møder i hverdagen. Skuffesætninger I romanen er der blandt andet denne herlige sætning: ”Som ordstyrer gør Mie meget ud af lave glidende overgange, på samme måde som studieværterne, når der klippes mellem sidste indslag og vejret.” Og netop den sætning ville jeg gerne høre nærmere om: ”Jeg er meget følsom over ting, jeg møder i hverdagen. På hvordan mennesker agerer. Det var en, jeg var på kursus med, som morede mig ekstremt meget, da vedkommende ikke bare kunne skifte emne, men havde brug for overgange imellem.” ”Sætningen havde jeg liggende i et dokument, jeg ville meget gerne bruge den på et eller anden tidspunkt, og der lå den i mange år. Nogle gange kigger jeg mine gamle dokumenter igennem og så tænkte jeg gud, det kunne da lige passe på Mie. Altså den der bestræbelse på at have orden i samtalen – og det er jo lidt rørende, for Mie vil jo bare gerne have styr på tingene, orden gør hende tryg.” Karikeret realisme Men hvordan arbejder Stine i forhold til iagttagelser af hverdagen? ”Min stil er blevet kaldt karikeret realisme og det er meget rammende. Det har træk fra karikaturen – det meste, der sker, kan godt finde sted, men det er måske lidt usandsynligt.

”Ligesom horoskoper: Jeg tjekker da altid horoskoperne, hvis jeg falder over dem i et blad eller en avis. Men hvis man lige tænker over det, er det ret absurd: der sidder en person og prøver at forudse, hvad der skal ske i mit liv ud fra, hvornår jeg blev født - det er jo absurd. Og det er samtidig også meget menneskeligt at forsøge at skabe mening i tilværelsen. Det er muntert, mennesker har en fuldstændig vild måde at være i verden på, når vi i virkeligheden bare er dyr, der spiser andre dyr.” Hopper ind i fortællingen Og så faldt snakken på det at blive læst bredt og om at tænke på en potentiel læser i skriveprocessen. ”Noget af det smukkeste, man kan være, er en bredt læst forfatter. Men hvis jeg sad og tænkte på læsere mens jeg skrev, for at opfylde nogle specifikke krav i forhold til at fange mange læsere, så ville det blive dårligt, for så ville jeg ikke kun se på den med mine øjne. Og hvis jeg så skulle tænke på læseren, så skulle jeg pludselig se på det hele med deres øjne, og det ville ødelægge min intuitive proces. Det ville skabe vaklen i teksten.” ”Når jeg redigerer, er det noget lidt andet, eller når min redaktør er inde over, så kan der godt justeres på tingene. I Lejlighedssange er der eksempelvis mange karakterer, og de er jo nemme for mig at finde rundt i, men det kan godt virke kaotisk for læseren, og derfor blev det vigtigt at få dem præsenteret på generalforsamlingen i starten, som oprindeligt lå senere i bogen. For jeg er jo bevidst om, at den skal være forståelig for andre end mig selv, hvor jeg skal hjælpe med at føre læseren ind i mit univers.” Lige nu arbejder Stine på at gennemskrive et teaterstykke. Og så tager hun rundt til mange foredrag eksempelvis på biblioteker. ”Det er fedt at være ude til foredrag, men stadig underligt at folk har læst min bog, noget, der kun har fundet sted inde i mit hoved, det kan stadig godt tage pusten fra mig. Så det er en meget virkelig, og positiv, oplevelse at møde læserne og tale om litteratur – uanset om der dukker fire eller 70 op.” RANDERS BIBLIOTEK | 35


MISBRUG OG OMSORGSSVIGT - i overdanmark og underdanmark AF: ALLAN MALVER Som barn er det ligegyldigt, om promillen kommer fra hjemmebrændt vin eller årgangs-whiskey. Omsorgssvigt og misrøgt sker også for børn i ”pæne familier”. Det sætter Lisbeth Zornig Andersen og Lotus Turell nu fokus på. Vi har talt med dem om problematikken. Ifølge en ny undersøgelse fra TUBA, som tilbyder støtte til unge fra familier med alkoholmisbrug, kommer seks ud af ti unge, der opsøger hjælp, fra velstillede familier. Det er udgangspunktet for Lisbeth Zornig Andersen og Lotus Turell, når de stiller spørgsmålet: ”Bliver vi blinde, fordi forældrene er veltalende og respekterede borgere?” Sammen holder de to kvinder nu foredrag om misbrug i overdanmark og underdanmark. Den ene er vokset op i den kreative overklasse i København med kendte forældre, den anden er vokset op i udkantsdanmark i Nakskov på Lolland. Fælles for begge er en barndom med misbrug og omsorgssvigt. Og en vilje til at bryde med deres familiers mønstre. ”Der er i dag med rette fokus på omsorgssvigtede, misrøgtede eller seksuelt krænkede børn i de sociale underklasser. Men der er også børn i ”pæne” hjem, der oplever de samme svigt,” fortæller Lisbeth Zornig Andersen . ”I forhold til, hvad vi ved om børn født ind i underdanmark er det skræmmende, hvor lidt vi ved om den anden kategori. Men der er visse indikatorer, der kunne tyde på, at også middelklassens og overklassens børn i visse tilfælde mistrives. Det ses bare ikke så tydeligt.” ”Vi ved, at der bliver flere og flere børn i middel- og overklassen, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Vi ved også, at en del af den stigning, vi ser i unge hjemløse, udgøres af middelklassens børn. Samtidig ved vi, at unge fra middel- og overklassen døjer med selvmordsadfærd på lige fod med andre unge,” forklarer Lisbeth Zornig Andersen. ”Lotus og jeg har efterhånden en klar fornemmelse af, at de mange tilbud, kommunerne har, retter sig primært mod underklassen, der er i kontakt med myndighederne i forvejen. Tag for eksempel de kommunale misbrugscentre. Et 36 | RANDERS BIBLIOTEK

sådant tilbud ville Lotus’ familie aldrig frekventere.” 120.000 børn vokser op i alkoholramte familier i dag, og det svarer til cirka hvert 10. barn. De familier skal have støtte til behandling af både de pårørende og den afhængige, hvis man vil undgå senfølger hos børnene. Men i de ”pæne miljøer” ved man sjældent, hvilke tegn, man skal kigge efter, eller hvordan man effektivt griber ind, ligesom de også ofte er bange for repressalier fra familierne, vurderer Lisbeth Zornig Andersen. ”Forældrene fra overdanmark er ikke på offentlig forsørgelse, og derfor er de ikke helt så tydelige for myndighederne. Det langt nemmere at spotte børn, der kommer uden madpakke, som ikke har lavet lektier, som er beskidte, lugter af cigaretrøg, og som ikke har det samme, som de andre børn. Middelklassens- og overklassens børn skal nok nærmere spottes på adfærd. Enten som den meget pligtopfyldende, stille elev, det frække og kvikke barn, eller det barn, der alt for ofte har ondt i maven og som udviser andre psykiske mistrivselstegn som spiseforstyrrelser, cutting eller lignende,” siger Lisbeth Zornig Andersen. ”Det er ofte lærere og pædagoger, der skal spotte og reagere, men det er et væsentligt problem, at forældre fra middel- og overklassen taler godt for sig. De kan være sofistikeret truende ved for eksempel at tage fat i skoleledelsen, borgmesteren eller true med retsforfølgelse.” Lisbeth Zornig Andersen vurderer, at børn fra overdanmark kan være bedre klædt på til at bryde mønstret og overvinde det dårlige udgangspunkt. ”De har ofte noget social kapital, de kan trække på. Derfor gennemfører de også ofte deres uddannelse, selvom de mistrives undervejs. Men filmen knækker på et tidspunkt. Det er bare ikke sikkert, omverden opdager det, fordi de er så gode til at holde på sig selv,” fortæller Lisbeth Zornig Andersen.


Vi skal blive bedre til at spotte alle børnene - også dem, der ikke er beskidte og synlige på den måde.

Både Lisbeth Zornig Andersen og Lotus Turell har trods store sociale forskelle brudt mønstret og klaret sig godt. Deres formål er at gøre opmærksom på, at omsorgssvigtede børn fra de forskellige klasser har forskellig adfærd og forskellige tegn. ”Vi skal blive bedre til at spotte alle børnene - også dem, der ikke er beskidte og synlige på den måde. Og så skal vi klæde lærere og pædagoger bedre på til at turde tage kampen op overfor de stærke forældre. Det er også vigtigt, at kommunerne laver tilbud, der passer til middel- og overklassen.”

Lisbeth Zornig Andersen voksede op på børnehjem, men blev siden kendt som formand for Børnerådet og for sin selvbiografi Zornig – vrede er mit mellemnavn. I DR-dokumentaren En barndom i helvede opsøgte hun sin fortid og stillede de voksne spørgsmål om, hvorfor de lod omsorgssvigtet stå på. Lotus Turell er datter af forfatteren Dan Turell og skuespilleren Chili Turell. Hun er i dag forfatter, foredragsholder, projektleder og konsulent, og har gennem mange år arbejdet med at forbedre trivslen blandt udsatte unge.

Zornig & Turell Misbrug i overdanmark og underdanmark Torsdag d. 17. september kl. 19-21 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 125,- på randersbib.dk RANDERS BIBLIOTEK | 37


JAMES BOND Til november har det seneste skud i Bond-kanonen, Spectre, premiere i biograferne. I denne artikel vil vi give dig noget baggrundsviden om fænomenet James Bond både i et litterært og filmisk perspektiv. I den forbindelse har vi her på Nye Sider allieret os med Nicolas Barbano, som er en af landets mest passionerede Bond-eksperter. AF: JACOB HOLM KROGSØE Bond til fastelavnsfest og på kassettebånd Vi startede med at spørge ind til Nicolas’ møde med Bond: ”I 1973-75 gik jeg i 5-6. klasse på Dyhrs Skole i Slagelse. En af mine klassekammerater, Kim, dukkede op til en fastelavnsfest klædt i en almindelig blå gymnastikdragt med striber ned langs siden. Da en lærer skældte ud over, at han ikke var klædt ud, svarede han, at han var klædt ud som James Bond og pegede på sit bryst, hvor han havde broderet tallet 007. Det var første gang, jeg hørte om James Bond”. ”I 1974 så jeg Live and Let Die i biografen, og det var både min første voksne film og mit første direkte møde med 007-universet. Men det var først i 1977, hvor The Spy Who Loved Me fik biografpremiere, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for James Bond. Jeg smuglede en kassettebåndoptager med ind i biografen og optog hele lydsporet, som jeg bagefter lyttede til gang på gang, og det hjalp mig (sammen med romanudgaven af Star Wars) med at blive god til engelsk.” ”I 1979 skrev jeg et langt brev til redaktøren af tegneseriebladet 007 James Bond, der kvitterede ved at lade mig redigere brevkassen og skrive artikler til bladet, og derfra var der ingen vej tilbage.” Kiosklitteratur Hvad kunne Ian Fleming som forfatter? ”I 1980’erne kunne jeg ikke finde en eneste James Bond-roman på Københavns Hovedbibliotek, hvor en bibliotekar forklarede mig, at det var kiosklitteratur, og den slags hørte ikke hjemme på et bibliotek. Jeg fik i øvrigt samme svar, da jeg på Østerbro Bibliotek spurgte efter Mary Shelleys Frankenstein så Fleming var i godt selskab. ”I dag er bibliotekerne heldigvis blevet mindre snobbede og kommer i højere grad brugerne i møde. Flemings romaner ER da også kiosklitteratur, knaldgod underholdning, i den forstand, at der ikke er tale om eksempelvis mesterlig sprogbrug eller begavet indsigt i dybsindige forhold.”

NICOLAS BARBANO (født 6. januar 1963) er filmanmelder, kulturformidler og filmproducent med speciale i genrefilm og har skrevet til magasiner som Filmnyt, Inquirer, Kosmorama, Levende Billeder, Filmmagasinet Mifune og Filmmagasinet Ekko. Desuden har Barbano skrevet bøger som Bogen om Frankenstein (1993), Verdens 25 hotteste pornostjerner (2000) og Star Trek - Gene Roddenberrys rejse mod stjernerne (2013) 38 | RANDERS BIBLIOTEK

”Ian Fleming gjorde den kolde krig ”sexet” i betydningen smart, attraktiv, fascinerende og, nå ja, sexet. Han skabte en moderne arketype, den hemmelige agent som playboy, og lod ham leve et spektakulært, misundelsesværdigt liv i fashionable og eksotiske omgivelser befolket af smukke kvinder og farlige skurke med mindeværdige navne og pragtfulde plots, der aldrig går i stå.” Èn karakter, mange forskellige tolkninger Hvordan ser du udviklingen i Bond-filmene i forhold til skuespillerne? ”Alle skuespillene på nær Barry Nelson i den første Casino Royale (1954) har bragt noget værdifuldt til rollen. Sean Connery havde en maskulin udstråling, ingen af de andre har toppet, men han blev træt af rollen, og det mærkes i hans sidste par film, og i Never Say Never Again (1983) er han ganske enkelt for gammel til rollen, hvilket også gælder A View to a Kill (1985), den sidste med Roger Moore, som ellers berigede serien med sin egen elegance og humor.” ”Roger Moores mest vellykkede Bond-film er The Spy Who Loved Me (1977), hvor alting er mindeværdigt og balancerer perfekt, ligesom Goldfinger (1964) af samme grund er den bedste med Connery. George Lazenby kunne slås og vade i damer, så man troede på det, og var så heldig at få seriens bedste film, On Her Majesty's Secret Service (1969), filmisk mesterlig og med en dybt rørende fortælling.” ”Timothy Dalton skabte den mest troværdige, menneskelige Bond, i nogen grad på bekostning af humoren, men The Living Daylights (1987) er blandt seriens højdepunkter, og jeg ville gerne have set mere end to film med Dalton i rollen. Pierce Brosnan blev for mig aldrig rigtig James Bond, og Die Another Day (2002) hører med sine malplacerede computereffekter til blandt seriens ringeste. Daniel Craig er troværdig som en moderne Bond, perfekt valgt til den nye udgave af Casino Royale (2006)”. ”Sidst, men ikke mindst må jeg huske at nævne David Niven som Sir James Bond i komedien Casino Royale (1967). Han var oprindeligt Ian Flemings egen favorit til rollen, og det er sjovt at tænke på, hvordan eksempelvis Dr. No (1962) ville have fungeret med Niven i stedet for Connery. Ikke særligt godt, er jeg bange for. Men hvor er det dog ærgerligt, de ikke valgte ham til den første Casino Royale i stedet for Barry Nelson.”


Introduktion til James Bond November 2015 Nordisk Film Biografer Randers Hold øje med randersbib.dk og Facebook

RANDERS BIBLIOTEK | 39


HELTE I MØRKET JAMES BOND OG EN HEMMELIGHED

I forbindelse med premieren på den nye Bond-film er vi glade for at præsentere forfatteren LG Jensens personlige beretning om mødet med James Bond. Og så fortæller han også om den ”hemmelige” Bond-film. AF: LG JENSEN Er du én af de mange fans af James Bond, som inderst inde ville ønske, at Sean Connery havde spillet Bond bare én gang mere, før han gik på pension? Så har jeg en god nyhed til dig. Det gjorde han nemlig. Og der er en rimelig god chance for, at du allerede har filmen i din samling. Inden du springer ned til afsløringen af Connerys sidste Bond-film, må jeg lige holde fast i dig et øjeblik. Det her er nemlig ikke bare endnu en filmnørdteori. Lige præcis denne filmnørdteori stikker dybt i min personlige familiehistorie og min kærlighed til film, så tillad mig at væve lidt. Det hele begyndte nemlig med min bedstefar, Holgar Jensen; én af de største filmelskere, jeg har kendt. En filmglad drengebande Siden den dag, hvor biografen i Mørkøv slog dørene op for første gang, stod Holgar forrest i køen, hver gang der var en ny spændingsfilm på plakaten. Eller en western. Han havde mange filmhelte op gennem årene. Stod der Gary Cooper på rollelisten, stod der Holgar Jensen på en af billetterne. Hver gang. Uden undtagelse. Han elskede at se Eddie Constantine i rollen som den hårdkogte detektiv Lemmy Caution. Og Johnny Weismuller, selvfølgelig. Da Gordon Scott overtog Weismullers rolle som Tarzan, holdt Holgar helt op med at gå ind og se Tarzan-film. Hver gang han havde været i biografen, købte han en pakke pebermyntekarameller med hjem til sin søn, Kim, der med store øjne gumlede løs, mens han fik alle heltens gerninger genfortalt scene for scene. Da Kim blev gammel nok, tog Holgar ham en aften med i biografen. Det var midt i tresserne. Et par år forinden havde Holgar set filmen Mission Drab og stiftet bekendtskab 40 | RANDERS BIBLIOTEK

med en ung, skotsk skuespiller, som gjorde et dybt indtryk på ham i rollen som hemmelig, britisk agent. Fortsættelsen havde været endnu bedre, syntes han. Og treeren overgik dem begge. Tilsammen. Så da fjerde film i serien kom på plakaten i Mørkøv Kino, mente han, at det nu var tid til at præsentere sin søn, Kim, for biografens mørke og hans nye store filmhelt. Filmen var Agent 007 I Ilden. Skuespilleren hed Sean Connery. Da Holgar og Kim to timer senere forlod biografen, var en ny generations Bond-fan kommet til verden. I de efterfølgende årtier tog Holgar og Kim tit i biografen sammen. Bejs var stolt Et sted imellem Manden med Den Gyldne Pistol og Spionen, der elskede mig fik Kim en søn. Han overvejede på intet tidspunkt at opkalde ham efter James Bond. Han kom i stedet til at hedde Lars. Og snart hed Holgar ikke længere Holgar – men slet og ret Bejs. For altid omdøbt af sit barnebarn, som knapt havde lært at tale endnu. Det var en stor glæde for Bejs, da det gik op for ham, at hans barnebarn var begyndt at nære den samme store kærlighed til film, som han selv og hans søn gjorde. Derfor var det også kun en selvfølge, at den første voksenfilm, Kim tog sin søn i biografen for at se, var den nye James Bond-film. Han købte en pakke pebermyntepastiller før forestillingen. Filmen var Octopussy. Skuespilleren hed ikke længere Sean Connery. Han hed Roger Moore. Men da Kim og Lars to timer senere forlod biografen, var endnu en ny generations Bond-fan kommet til verden. Bejs var stolt. Helt frem til sin død før premieren på The Living Daylights gik Bejs jævnligt i biografen. I modsætning til sin afskrivelse af Tarzan-serien mange år forinden, holdt han altid af James Bond-filmene. Han holdt dog stædigt fast i, at den rigtige James Bond var den første James Bond; Sean Connery. Siden Roger Moore overtog rollen, sukkede Bejs efter, at gamle Sean ville vende tilbage bare én gang til. Det gjorde han så også. Men det talte ikke rigtigt, mente Bejs. Never Say Never Again var jo bare en genindspilning af Agent 007 i Ilden. Og det havde han jo ret i.


Klippen Og nu er det, jeg kommer til sagen. For Sean Connery vendte tilbage til rollen én sidste gang, før han gik på pension. Som en sand spion gjorde han det dog under dække, lige for næsen af os alle – og han gjorde det så elegant, at der næsten ikke var nogen, som opdagede det. Men jeg gjorde. Jeg ville ønske, jeg kunne have delt det med Bejs. Men jeg har delt det med min far. Og nu deler jeg det med dig. For hvis du har læst så langt, som du har, fortjener du også at få nøglen til at kunne nyde din sidste Bondfilm med Sean Connery. Som jeg indledningsvis skrev, er der nemlig en god chance for, at du allerede har den i din filmsamling.

Det er mig. Hvilket nummer kan det mon være, han henviser til? John Masons fangenummer? Ja, måske. Men det kunne også være de tre velkendte cifre.

Umiddelbart efter Pierce Brosnan var blevet udnævnt som den nye James Bond, blev alverdens biografer blæst væk af et af årets andre actionbrag. Det kom fra Michael Bay, der nok er mest kendt for at sætte stil og rabalder over substans og indhold, men med The Rock fra 1996 leverede han en af dét årtis allerbedste actionfilm. Fængselsøen Alcatraz besættes af tidligere elitesoldater, der holder hele San Francisco gidsel med fæle kemiske våben. Ind sender de den nørdede bombeekspert Stanley Goodspeed og den tidligere flugtkonge fra Alcatraz, John Mason. Sidstnævnte spillet af en 66-årig Sean Connery. John Mason, ja. Men hvis man går karakterens baggrundshistorie efter i sømmene, begynder det at gå op for én, at John Mason må være et alias. Vi hører, at han er blevet trænet af den Britiske Efterretningstjeneste, der benægtede al kendskab til ham efter en forfejlet mission. Ja, vi har jo hørt om disse arbejdsvilkår andetsteds.

Et bjerg af en mand Han er et bjerg af en mand. Langhåret, langskægget og i lænker som et utæmmet dyr, der bare venter på at blive sluppet fri. Man ser det i hans øjne. Mærker det næsten gennem lærredet eller skærmen. For til trods for den mildest talt usoignerede tilstand og en alder på knap halvfjerds, udstråler Connery her mere testosteron end alle Hollywoods nuværende hunks og he-men tilsammen. Herfra vil du gennem resten af filmen kunne sidde med et lille skævt smil og nyde The Rock i et helt nyt lys.

Amerikanerne forsøgte at bure ham inde i det ene fængsel efter det andet, men det lykkedes ham gang på gang at flygte (og at komme i seng med dejlige damer, mens han var på fri fod) indtil regeringen til sidst lagde ham i lænker og låste ham væk i det sorteste hul, de overhovedet kunne finde. But of course you are Da selvsamme regering i krisens stund ser sig nødsaget til at lukke ham ud igen, har årene i isolation sat sine spor, men han er stadig lige så skarp og stærk, som han var, dengang han var aktiv agent. Han har bestemt ikke glemt, hvem han var engang – hvilket vi får bekræftet, da han første gang møder filmens hovedperson, der præsenterer sig selv som Stanley Goodspeed. Svaret lyder: ”But of course you are.” Det samme svar som han gav Plenty O’Toole på en af sine tidligere missioner i Diamanter Varer Evigt. Sean Connery har aldrig selv direkte vedkendt, at The Rock i virkeligheden fungerer som en James Bond-film. I forbindelse med filmens premiere gav han dog et hint til sine Bond-fans og stolede på, at de var skarpe nok til selv at lægge to og to sammen. Med sit velkendte hankatteglimt i øjet sagde Connery blot følgende om sin karakter i filmen: ”Der er en fange, navnløs og nærmest kun et nummer.”

Sean Connerys elegante tilbagevenden til sin gamle karakter gik dog over hovedet på de fleste. Heldigvis. Det gør den bare så meget desto mere elegant, karakteren taget i betragtning. For hvem får den mistanke første gang de ser John Mason? Der sker en halv time inde i filmen, og der er ikke meget glamour og gentlemanspion over ham, da han bliver trukket ud af sin celle i en af de mest mindeværdige introduktionsmontager set i en actionfilm.

Bejs ville have elsket det. Min far blev også som en lille dreng igen, da vi sammen genså filmen med Bond-brillerne på. Det er sådan noget, film kan gøre ved én. Det har de nu gjort gennem tre generationer af Jensen-klanen. Den dag i dag er Thunderball stadig min fars favorit blandt Bond-filmene. Han siger også, at duften af pebermyntekarameller tager ham tilbage i biografens mørke. Jeg ved, hvad han mener. Derfor sender jeg både ham og min Bejs en ekstra kærlig tanke, hver gang jeg ser eller genser en James Bond-film. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde nået at vise Bejs The Rock og fortalt ham, at Gamle Sean opfyldte hans ønske og lavede en sidste James Bond-film … kun for ham. Vi ser med sammen med dig Og så vil jeg ønske, at jeg en dag selv kan tage min søn eller datter med i biografen og se den nye Bond-film – men da jeg i skrivende stund, hvor Daniel Craig er James Bond, endnu ikke har fået børn, er det slet ikke sikkert, at dette scenarie bliver en mulighed. Til den tid har ungen jo sikkert allerede streamet filmen, før den har haft premiere i biografen. Og så kan jeg sidde dér med mine pebermyntekarameller. Derfor giver jeg den nu videre til dig. For er det ikke ved at være på tide at invitere din søn eller datter i biografen for første gang? Sådan rigtigt. Ikke noget med tegnefilm eller Min Søsters Børn. Der er snart premiere på en ny Bond-film. Og man kan stadig købe pebermyntekarameller i kiosken. Når lyset så dæmpes og forhænget trækkes til side, så send de tre generationer af Jensen-klanen en venlig tanke. Vi sidder nemlig altid et sted derude i mørket og ser med. RANDERS BIBLIOTEK | 41


En læsekreds giver nye perspektiver AF: TINA MERETE SØNDERGAARD Er du også én af dem, der meget modstræbende læser den allersidste side i en knaldgod bog, fordi du så nødigt vil slippe plottet og personerne? I så fald er en læsekreds måske noget for dig. Her har du mulighed for at blive i universet lidt endnu og samtidig få nye perspektiver på samme bog. Der er stor interesse for læsekredse på Randers Bibliotek, og det har der været i mange år. Lige nu er der omkring 35 kredse, og der kommer nye til næsten hver måned. Læsekredsene har som regel en lang levetid, for et medlemskab kan være svært vanedannende. Det siger tidligere og mangeårigt læsekredsmedlem Lise Amdisen. Hun blev i sin tid medlem, fordi hun trængte til at blive introduceret til nye bøger og få udvidet sin horisont. ”Jeg var sulten efter at læse bøger, som jeg normalt ikke selv ville vælge, og jeg havde behov for at udfordre mig selv intellektuelt og litterært. Jeg skabte sammen med ni andre en ret ambitiøs læsekreds, hvor vi genremæssigt kom langt omkring. Vi var meget strukturerede, når vi mødtes og diskuterede bøgerne,” siger Lise Amdisen. Berigende diskussioner Læsekredsen mødtes en gang om måneden, og de lavede deres litteraturlister med udgangspunkt i bestemte temaer, hvilket skabte en rød tråd mellem møderne og sammenhæng i diskussionerne. 10 medlemmer lyder af mange, men Lise synes, det er et passende antal, for på den måde kommer der mange nye vinkler og perspektiver ind over. ”Vi mennesker forstår jo ind imellem tingene forskelligt, og så er det interessant at høre, hvilken opfattelse andre sidder med. Man kan sige, at vi hver især fik lukket huller 42 | RANDERS BIBLIOTEK

i vores egen læseoplevelse ved at lytte til hinanden. Når vi mødtes, foregik det på den måde, at vi skiftedes til at præsentere vores fortolkning, og først bagefter var der fri diskussion. Om end det kunne være svært at vente med at give sit besyv med,” fortæller Lise Amdisen. Inspirerende oplægsholdere Det var ikke kun diskussion af bøger, de fik tiden til at gå med i kredsen; de inviterede af og til gæster. Nogen, der kunne fortælle mere om forfatteren eller temaet, de havde valgt. Og så fik de på et tidspunkt den gode ide at indlede hvert møde med at læse et digt op. Ikke fordi de ville snakke om det, men for at blive mere fortrolige med forskellige udtryksformer. Læsekredsen, som Lise Amdisen var med i, mødtes på biblioteket, men de fleste kredse mødes privat. Mange kredse etableres også privat, men du er altid mere end velkommen til at henvende dig på biblioteket for at få hjælp. Randers Bibliotek arrangerer også særlige læsekredsarrangementer, hvor du kan finde en læsekreds eller møde andre læsekredse. Næste gang er onsdag den 18. november, hvor du samtidig kan møde forfatter Thorstein Thomsen. Er du mere interesseret i en online læsekreds, kan du prøve litteratursiden.dk


Thorstein Thomsen

”Jeg er drevet af lyst og nysgerrighed.” AF: JACOB HOLM KROGSØE Thorstein Thomsen er en meget tydelig skikkelse i det danske litterære miljø. Thomsen blev født i Jægersborg i 1950 og blev cand.mag. i dansk og samfundsfag fra Københavns Universitet i 1982, sideløbende med at han spillede rockmusik og skrev tekster til andre grupper og solister. Til november besøger Thorstein Thomsen Randers Bibliotek. Omfattende forfatterskab Som forfatter startede Thomsen ud med børnebøger i 1975, hvor det sidenhen er blevet til mere end 120 udgivelser. Blandt andet blev hans bog Da Lotte blev usynlig fra 1982 til den meget kendte tv-serie af samme navn, som blev sendt på DR i 1988. Thomsen skrev også manuskriptet til den danske science fiction-film Farligt venskab fra 1995 med Ulf Pilgård på rollelisten. Filmen er baseret på Thomsens egen roman Drengen uden krop fra 1993. I 2001 debuterede Thomsen som voksenbogsforfatter med Bare vi har hinanden, og det spor har han fulgt lige siden sideløbende med børnebøgerne. I 2014 udkom Thomsens seneste roman Bellmans guitar. Thomsen er altså en meget alsidig forfatter, og vi er meget glade for, at han besøger Randers Bibliotek d. 18/11. I den forbindelse har vi her på Nye Sider kontaktet Thomsen og stillet ham nogle spørgsmål. Gør det du brænder for Vi startede med det mest oplagte, nemlig hvad der driver Thomsen som forfatter? ”En af stierne til lykke er at gøre det, du brænder mest for, f.eks. at gå derhen, hvor du får noget nyt at vide. Ikke nødvendigvis dér, hvor du tjener flest penge. Jeg er drevet af lyst og nysgerrighed. Og har så oven i købet kunnet leve af det hele mit liv.” Thomsens bøger er meget populære på folkebibliotekerne, både hos børn og voksne. Og specielt læsekredsene er helt vilde med ham. Hvad mon det er, Thomsens bøger indeholder, som gør dem interessante at tale med andre om? ”Min nye roman Frøken Narvik, min elskede har været fire år undervejs. Jeg retter og skriver om i én uendelighed. Der er to ting, der optager mig i den proces; det psykologiske, altså handler disse personer sandt? Hvad foregår der inde i dem? Og så arbejder jeg hele tiden med at gøre mit sprog enkelt. Ikke banalt, bare enkelt og klart. Stryger tillægsord, fjerner klichéer. Det sidste lægger de fleste læsere måske ikke mærke til, men de mærker det. Og det første, altså det psykologiske, er jo én af grundene til, at vi læser romaner.”

Bibliotekernes rolle Vi ville gerne høre mere om Thomsens holdning til bibliotekerne og deres betydning for litteraturen i Danmark: ”For mit forfatterskab er den enorm, ikke mindst pga. mine mange børnebøger. Men også romanerne. Sne på hendes ansigt solgte 40.000 eksemplarer, så den kunne klare sig selv og kan stadig fås. Men en stor og arbejdskrævende, bibliografisk roman som Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine, der solgte okay, røg hurtigt ud af bogmarkedet, og så kan den kun fås et sted: På biblioteket. Nåh, ja, og så på e-bog.” Thomsen selv får inspirationen fra både fra bøger og film? ”Jeg har skrevet en hel roman om filminstruktøren Douglas Sirk, (Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine). Jeg læser mange romaner og har mange forbilleder, Hamsun, Lagerlöf, Lenz, Grass, Pontoppidan, ak, der er mange. Jesper Wung-Sungs Men er en super roman, der skildrer dagens Danmark.” En ægte cliffhanger I 2015 udkom Hadet, som er en kombination mellem flere formater, både dagbogsformen, digtet og den grafiske roman. Desuden er der forskel på den og Thomsens seneste roman Bellmans guitar. Det ville vi her på falderebet gerne høre lidt mere om: ”I Hadet præsenteres vi for en ung modstandskvindes dagbogsdigte i de to sidste år af krigen. Mens jeg skrev den, gik jeg næsten dagligt over på Frihedsmuseet for at se på montrerne, læse modstandsfolkenes breve osv. Da jeg var færdig med bogen, brændte Frihedsmuseet. Det var mærkeligt. Den verden, der havde ført mig ind i Saras hoved, var pludselig væk. Bellmans guitar har sin helt egen dramatiske tilblivelseshistorie, men den vil jeg vente med at fortælle til jeg kommer til Randers.”

Foredrag Thorstein Thomsen Find en læsekreds eller få en snak med andre læsekredse

Onsdag d. 18. november kl. 19-21 Hovedbiblioteket, Kulturhusets sal Billet kr. 50,- på randersbib.dk

RANDERS BIBLIOTEK | 43


Zornig & Turell 17. september

Lars Kjædegaard 24. september

EM

BLIV MEDL

Bustur til BogForum Thorstein Thomsen 7. november 18. november

BEN

ratis at blive , og

od voksne rligt rettet m

rdele er sæ

Klubbens fo

Stine Pilgaard 5. oktober

KLUB S K E T O I L AF BIB

og det er g ben for alle,

bben e Biblioteksklu

Mathilde Falch 1. oktober

medlem.

, får du en som medlem

anders menter på R e g n a rr a lle på næsten a mer. Du får rabat ens medlem b b lu k s k te iblio særligt for B ib.dk/klub på randersb m le d e m liv gb Læs mere o

Bibliotek, og

lang række

hvert år

fordele.

menter

sive arrange

t par eksklu afholder vi e


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.