SPS-mentorhåndbog | specialpædagogisk støtte, diagnoser og samtaleredskaber | Raido

SPS-MENTORHÅNDBOG

- Introduktion til specialpædagogisk støtte, diagnoser og samtaleredskaber for støttegivere på ungdomsuddannelser

© Raido, København 2023

Alle rettigheder forbeholdes

Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde uden skriftlige tilladelse.

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14 juni 1995 med senere ændringer. Fremsend venligst eventuelle forespørgsler vedrørende brug af bogens indhold på e-mail til Raido. Det er tilladt at citere med kildeangivelse.

Raido

CVR: 41148829

www raido org

hello@raido.org

Billede credit

Unsplash: Kenny Eliason, Green Chameleon

Pexels: Monstera, Buro Millennial

1. FORORD

Formålet med specialpædagogisk støtte (SPS) er at øge chanceligheden, så elever med funktionsnedsættelser kan tage en uddannelse på lige fod med andre elever. En national analyse af Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at SPS gør en forskel og hjælper flere elever gennem uddannelsen 1 Der er dog stor variation i effekten, og i praksis afhænger udbyttet af SPS i høj grad af en række lokale forhold om eleven, støttegiveren og rammerne for at give støtte.

Denne håndbog er primært skrevet til fagpersoner, der arbejder som støttegivere for elever med psykiske udfordringer på ungdomsuddannelser. Bogens oprids af mulige roller som støttegivere, samtaleredskaber, diagnoser, funktionsnedsættelser mv kan dog være relevant for alle med interesse for specialpædagogisk støtte eller støtte af unge og unge voksne med psykiske diagnoser eller lignende vanskeligheder.

Skolens støttegivere, der hjælper elever med psykiske funktionsnedsættelser har ofte forskellige titler på tværs af skoler fx “SPS-vejledere”, “elev-coaches”, “mentorer” mv. I denne håndbog har vi valgt at bruge “mentor”, som en samlet betegnelse for rollen Idéen er, at håndbogen både kan bruges som introduktion til arbejdet for nye i mentorrollen og som inspiration til erfarne mentorer, der er interesserede i at få genopfrisket viden om diagnoser eller praktiske dialogredskaber til mentorsamtalerne Fokus er særligt på praksisnær viden og redskaber, der kan bruges til den gode mentorsamtale Screening af elever med muligt SPS-behov samt administration og sagsbehandling af SPS er udeladt.

En særlig tak til Roskilde Tekniske Skole, der har givet input og afprøvet flere af redskaberne som en del af et udviklingssamarbejde med Raido. Også tak til skolemedlemmer i SPS-netværket og SPS-eksperterne i Raidos advisory board, der har bidraget med løbende feedback og sparring .

God læselyst!

Steffen Thybo Drostgaard

Direktør & Stifter

Raido

OM RAIDO

Raido er en almennyttig forening, der samarbejder med over 50 erhvervsskoler og gymnasier om den fælles vision at gøre alle elever i stand til at gennemføre uddannelsen

Vi tilbyder skoler viden, faglige netværk og nye indsatser for at øge flere elevers gennemførsel af en uddannelse På SPS-området er vi sekretariat for SPS-netværket og står for den årlige SPS-konference, der samler fagpersoner, der arbejder med specialpædagogisk støtte

Navnet ‘Raido’ er oldnordisk for "at rejse" og "at overkomme forhindringer". Raido sætter nemlig særligt ind dér, hvor rejsen gennem uddannelsessystemet kan være svær fx pga diagnoser, funktionsnedsættelser eller faglige og sociale udfordringer.

Læs mere på: www raido org

2. ROLLEN SOM SPS-MENTOR

Specialpædagogisk støtte (SPS) er et tilbud til elever med funktionsnedsættelser eller lignende vanskeligheder, som tager en uddannelse2 . SPS skal bidrage til, at alle har lige muligheder for at tage en uddannelse, idet støtten kompenserer for de udfordringer en funktionsnedsættelse eller lignende vanskeligheder kan give i forbindelse med en uddannelse 3

Ordet “funktionsnedsættelse” er en betegnelse for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner, fx psykiske funktionsnedsættelser, neurologiske funktionsnedsættelser, hørehandicap, synshandicap, bevægelseshandicap, ordblindhed, talblindhed samt kronisk eller alvorlig sygdom

De seneste år har der været en stor stigning af SPS-elever på ungdomsuddannelserne. I 2021 modtog ca 28 000 elever SPS, hvilket er 8 000 flere end i 2017, hvor antallet var 20 000 elever Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte de næste år: antallet af børn og unge med registrerede psykiatriske diagnoser har nemlig været stigende de seneste 10 år. Pr. 1. januar 2019 havde omkring 57 100 børn og unge i alderen 0-17 år en psykiatrisk diagnose Blandt de hyppigste psykiatriske diagnoser hos børn og unge i 2019 var ADHD/ADD, autisme, stress, angst og OCD 4

Flere skoler prioriterer SPS højt og arbejder systematisk med screening og støtte af elever Her spiller den enkelte støttegiver - i dette tilfælde mentoren - en helt central rolle

Hvad er en SPS-mentor?

Generelt henviser en mentor til en erfaren person, der gennem coaching, vejledning og sparring deler ud af sin erfaring og kompetencer for at støtte en elev - her en “mentee”

Når en mentor giver specialpædagogisk støtte på en uddannelsesinstitution, er opgaven at kompensere for elevens funktionsnedsættelser eller lignende vanskeligheder i uddannelsessammenhæng Kort sagt kan mentorstøtte være med til at hjælpe en elev med at varetage og færdiggøre sin uddannelse.

I praksis kan en mentor have flere roller for at støtte sin mentee bedst muligt jf. Figur 2. Ofte indtager mentor rollen som coach ved at lytte aktivt og stille spørgsmål, der kan hjælpe menteen med at sætte ord på egne behov og mål. Der kan også være situationer, hvor mentor indtager rollen som vejleder og deler viden og råd Endelig kan der være situationer, hvor mentor støtter eleven som instruktør fx ved at vise, hvordan et IT-program virker, eller hvordan man søger om at få en læreplads.

2 Retsinformation

3 Børne- og undervisningsministeriet SPS - specialpædagogisk støtte 2023

4 Social og Indenrigsministeriet 2020

Er man ny i rollen som mentor, er det godt at være opmærksom på, hvilke roller man som mentor ikke skal indtage. Det gælder fx rollen som ven og familie, eller rollen som “psykolog” eller lignende behandler

Nogle mentorer giver mentorstøtte som en bibeskæftigelse ved siden af deres rolle som underviser Her er det som mentor vigtigt at være tydelig overfor sig selv omkring, hvornår og hvordan man agerer hhv mentor og underviser - fx, hvis man kender menteen fra tidligere undervisning.

Figur 2: Eksempler på roller som mentor5 MENTORROLLER ANDRE ROLLER

ROLLE Coach Vejleder Instruktør Ven/familie Underviser Psykolog

INDHOLD Coaching & spørgsmål pba. elevens behov og mål

Deling af viden, råd og anbefalinger til eleven

Forklaringer og instruktioner til eleven

PRIMÆRT ANSVAR Mentee Mentor og Mentee Mentor

De 3 P’er

Hverdagssnak og personlige råd, fx baseret på holdninger

Undervisning af eleven Diagnose og behandling ift. elevens psykiske helbred og trivsel

Som mentor er man formelt set ansat som støttegiver i en professionel rolle. Men hvor personlig og privat skal man være i relationen til eleverne? De 3 P’er er et refleksionsredskab, der gør opmærksom på grænserne mellem det private, personlige og professionelle i arbejdet At trække på sine personlige erfaringer, uden at give slip på det professionelle og blive for privat, kan være en svær balancegang Det er ofte grænsen mellem det private og det personlige, som kan være svær at finde Vær derfor ekstra opmærksom på, hvad du deler fra dit private liv, så du ikke overskrider dine egne eller dine mentees grænser.

Figur 3: De tre P’er 6

6 Figuren er inspireret af de 3 P’er fra bogen Grundforløb 2, SOSU redigeret af Tine Rode Melbye 2017

5 Figuren er bl a inspireret af Rådgivnings- og Støttecentret på Aarhus Universitet 2023

Fagligt fællesskab og sparring

Som mentor arbejder man ofte alene med sine mentées, og i en travl hverdag kan det være svært at finde tid til grundig erfaringsudveksling, fælles refleksion og koordination med kollegerne

Hvis I søger inspiration til effektiv faglig sparring i jeres mentorteam kan nedenstående skabelon med fordel bruges Konceptet for disse sparringsmøder er afprøvet og tilpasset efter input fra mentorer på Roskilde Tekniske Skole i Vilvorde i skoleåret 2022/2023

Idéen er, at mentorerne afholder en række sparringsmøder af to timers varighed fx hver måned eller hver 6 uge Dagsordenen for møderne skal både sikre tid til dialog om akutte emner og forskellige typer virkelighedsnære cases som diskuteres til møderne Det kan fx være cases, hvor konkrete scenarier er nedskrevet på forhånd à la Raidos Mentorkort, jf Figur 4 Ved hvert møde er der en ordstyrer og referent, der gerne skifter fra møde til møde Du kan se skabelonen til møderne i bilag

Figur 4: Eksempel på dagsorden, skabelon til resumé og Mentorkort til sparringsmøder

3. PLANLÆGNING AF STØTTEN

Før støtten kan tildeles skal skolen ansøge om relevant støtte til eleven på baggrund af screening og dokumentation. Når der er tale om ordblindhed består dokumentationen af ordblindetesten7 . Er der tale om psykiske funktionsnedsættelser eller lignende vanskeligheder, kan dokumentationen bestå af en lægeerklæring, en udtalelse fra kommunen, et bosted eller lignende.

Støtteforløbets faser

Mentorstøtten skal, ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), følge tre overordnede trin; planlægning, støtte og evaluering Forløbsbeskrivelsen er et pædagogisk redskab, som mentoren skal anvende i samarbejde med eleven til at rammesætte støtteforløbet og forme en målsætning. Det er med til at sikre en forventningsafstemning mellem mentor og elev. Dele af Forløbsbeskrivelsen er obligatorisk at udfylde, og Forløbsbeskrivelsen skal være udfyldt og underskrevet af elev og mentor ved forløbets start og slutning Derefter skal skolen opbevare den sikkert, så den kan bruges som dokumentation, hvis relevant.

Der findes tre overordnede støttetyper; individuel støtte, støtte på SPS-hold og støtte i undervisningen Forud for at eleven kan modtage SPS i hold eller i undervisningen kræves det, at eleven som minimum har haft to individuelle støttetimer. Nedenfor gennemgås alle tre typer af støtte.

På SPSU.dk kan du desuden finde inspirationsmateriale til de forskellige støtteformer. Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan du kan tilrettelægge støtte på SPS-hold og se, hvordan du kan kombinere støtte i undervisningen og støtte på SPS-hold, hvis en eller flere støttegivere giver støtte til flere mentees i en undervisningssituation. Læs mere på www.spsu.dk.

Individuel støtte

Individuel støtte er en-til-en-samtaler mellem mentor og mentee af ca 60 minutters varighed Alle støtteforløb skal formelt set starte med individuelle samtaler, og det er umiddelbart også den mest udbredte støtteform på skolerne

7 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2022

8 Figuren er udviklet pba STUK’s forløbsbeskrivelser

Figur 5: Støtteforløbets faser8

Når man søger om individuel SPS-støtte via STUK kan den individuelle støtte både gives i form af studiestøttetimer eller støttepersontimer. Når skolen har mentorer ansat på fuldtid eller som deltidsundervisere vil der typisk være tale om studiestøttetimer, idet støttepersontimer primært gives af en ekstern støtteperson, som er ansat hos STUK’s leverandør, der pt er DUOS 9

SPS-hold

Støtte på SPS-hold kan give mening for en gruppe elever, som har lignende vanskeligheder Det gælder fx ordblinde elever, som kan lære at bruge læse-skriveteknologier, eller elever med psykiske funktionsnedsættelser, der sammen kan sparre om gode strategier til at løse en opgave Det er dog ikke altid, at elever med samme SPS-behov fungerer godt i grupper, fx hvis der ikke er tillid eller hvis eleverne ikke kommer godt ud af det med hinanden. Støtte på SPS-hold kan foregå, når der er mere end én elev, som modtager støtte- eller instruktionstimer Det er kun elever, som modtager SPS, der kan deltage på SPS-holdet Der skal registreres timer for hver deltager på SPS-holdet, og de afholdte timer fordeles mellem de enkelte elevers bevillinger.

Eksempler på fordele ved SPS-hold er, at elevernes udfordringer og bekymringer kan blive normaliseret. Eleverne kan blive mindet om, at de ikke er de eneste på skolen, som har behov for SPS og indgår som en del af et fællesskab. Endelig er det en fordel, at eleverne i trygge rammer kan bruge hinanden til fx at træne sociale kompetencer, læsestrategier og bruge hjælpemidler

SPS i undervisningen

SPS i undervisningen kan være med til at understøtte elever, der har gavn af at benytte kompenserende strategier i undervisningen. Eksempler herpå er elever, som behøver støtte til bestemte læseteknikker eller som oplever vanskeligheder med at skabe overblik over opgaver.

Når støtten gives i undervisningen, kan mentoren vælge at sidde ved siden af eleven, eller holde sig på afstand og hjælpe, når eleven har brug for det. Det er vigtigt, at mentorens fokus er på den eller de mentees, der skal have støtte og som har et dokumenteret SPS-behov Støttetimer i undervisningen må, ifølge STUK, ikke gives for at nedsætte holdstørrelsen eller som generel tolærerordning.

Eksempler på fordele ved SPS i undervisningen er, at eleven ikke skal gå fra undervisningen for at modtage SPS-støtten. Det kan betyde, at eleven modtager mere SPS, hvis det er en elev, som har udfordringer med at møde op til den individuelle SPS-støtte Derudover er det en fordel, at støtten gives i den konkrete situation, hvor eleven har brug for værktøjer til at tilegne sig viden

Endelig kan SPS i undervisningen bidrage til inklusion og være med til at afstigmatisere de elever, som modtager SPS, fordi de tager del i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater. Ved at inddrage SPS-modtageren i den almene undervisning lægger man i højere grad op til, at SPS-giver og underviser samarbejder om elevens udfordringer og deler erfaringer om de konkrete læringssituationer

SPS på lærepladsen

For elever på erhvervsskoler er det også en mulighed at få tildelt støttepersontimer på lærepladsen Støttepersonen på lærepladsen kan fx være en medarbejder eller leder, der får tildelt timer, som er afsat til at give lærlingen ekstra hjælp til arbejdsopgaver eller de sociale forhold på lærepladsen. Skolen kan også foreslå en person selv, fx en underviser eller tidligere elev, til at varetage støttepersontimerne Støttepersonen kan blandt andet støtte eleven i at føle sig tryg i det sociale og faglige fællesskab med kollegerne.10

4. MENTORSAMTALEN I PRAKSIS

Overordnet om mentorsamtaler

Der er mange forskellige måder at yde mentorstøtte på, og støtten kan variere og ændre karakter alt efter elevens behov og udfordringer For størstedelen gælder det, at der er et løbende behov for støtte Behovet kan dog variere på bestemte tidspunkter i løbet af uddannelsen11 Der er nogle tidspunkter i uddannelsesforløbet, hvor eleven ofte vil have særlig behov for støtte. Der kan fx være større behov for støtte i forbindelse med skolestart, op til store opgaver, prøver og eksamener, ved ansøgning om læreplads, når eleven skal på udflugt eller studietur og i overgange mellem uddannelsesforløbene.

Formålet med mentorsamtalen er, at mentor hjælper mentee med de konkrete udfordringer vedkommende har i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen. Nedenfor er der samlet tre opmærksomhedspunkter, som generelt er gode at have for øje, når man skal afholde mentorsamtaler

1 En tryg og tillidsfuld relation mellem mentor og mentee skaber gode forudsætninger for forløbet Det er vigtigt, at mentor giver ro og plads til eleven og i den forbindelse er lyttende og nærværende. Det kan man fx gøre ved at vise forståelse og give udtryk for sit ønske om at hjælpe. Derudover er det en god idé at være tålmodig, og at give eleven tid og rum til at reflektere og formulere sine tanker, ønsker og behov Giv udtryk for, at du tror på eleven og italesæt dine positive forventninger. Det er også en god idé at involvere eleven i dine overvejelser og beslutninger, så eleven ikke føler sig overvældet.

2. Tydelig kommunikation er også et vigtigt element, så der ikke opstår misforståelser Brug enkle sætninger, korte forklaringer og opdel evt. processer i trin. Vær opmærksom på, at fx elever med autisme eller aspergers syndrom kan have en meget bogstavelig forståelse af sproget (læs mere i afsnit 6) I disse tilfælde kan det være en idé at spørge eleven ind til, om vedkommende har forstået, hvad man har sagt, eller om man skal genforklare på en ny måde. Det er vigtigt, at mentor er den, som leder samtalen og holder fokus Det er også vigtigt, at mentor er den, som tager ansvar for den løbende kontakt med eleven og planlægger møderne fx med fast mødekadence.

3. Struktur og rammer omkring mentorsamtalen skaber overblik for dig og eleven Et godt råd er at starte med at udarbejde en dagsorden for mødet og sørge for, at denne dagsorden overholdes. I afslutningen af samtalen kan det med fordel planlægges, hvornår næste møde skal være - sørg i den forbindelse for, at eleven får skrevet aftalen ned Hvis der opstår behov for at ændre i aftalen, så gør det gerne i så god tid som muligt

I de næste afsnit stiller vi skarpt på den første og den sidste mentorsamtale med idéer og råd til mentor

Den første samtale

Formålet med den første samtale er, ifølge vejledningen fra STUK, at planlægge støtteforløbet. I den forbindelse skal mentor og mentee sammen udfylde Forløbsbeskrivelsen I

Forløbsbeskrivelsen formuleres det, hvilke studiemæssige krav og udfordringer, eleven forventer at møde i løbet af støtteforløbet. Derudover beskrives det, hvordan støtteforløbet planlægges og tilrettelægges, så det imødekommer de forventede krav og udfordringer Herigennem bliver der formuleret konkrete og relevante mål og delmål for forløbet12

Hvis eleven har diagnoser, er det vigtigt, at mentor ikke udelukkende fokuserer på disse, men derimod fokuserer på elevens konkrete udfordringer I den forbindelse kan det være en fordel at gøre brug af Figur 6. Figuren har til formål at hjælpe eleven med at sætte ord på, hvilke udfordringer vedkommende forestiller sig at møde i løbet af uddannelsen På den måde kan den bruges som en hjælp til at udfylde Forløbsbeskrivelsen Figuren er opdelt i tre temaer; personligt, socialt og fagligt. Hvert tema har tilkoblet en række nøgleord, som kan hjælpe eleven med at sætte ord på sine konkrete udfordringer. Mange elever har fokus på det, de ikke kan, og det er vigtigt at nævne, at figuren også kan bruges til en dialog om elevens styrker

Når mentor og mentee har været omkring de studiemæssige krav og de udfordringer, som mentee forestiller sig at møde, kan planlægningen af selve forløbet gå i gang. For de fleste mentees gælder det, at der i denne fase er behov for at skabe struktur og at formulere nogle konkrete mål Til det kan Problem og målsætningslisten, jf Figur 7, med fordel benyttes til at danne et overblik over elevens udfordringer og mål. Denne liste er i øvrigt god at genbesøge til den sidste samtale, når støtteforløbet skal evalueres

Figur 7: Problem og målsætningsliste

Nedenfor kan du få inspiration til, hvilke spørgsmål du kan stille eleven til jeres første samtale Spørgsmålene er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet og kommer fra selve Forløbsbeskrivelsen.

Den sidste samtale

Hvor formålet med den første samtale er at planlægge støtteforløbet, er formålet med den sidste samtale, at mentor og mentee i fællesskab evaluerer støtteforløbet De mål og delmål, der blev udviklet til den første samtale under planlægningen af støtteforløbet, skal nu genbesøges Det hjælper eleven med at se den udvikling, der er sket gennem forløbet og tydeliggør, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt

Det er også ved den sidste samtale, det vurderes, om SPS-støtten skal fortsætte. I tilfælde hvor eleven ikke har behov for støtte længere, eller hvor vedkommende stopper på uddannelsen, forlænges SPS-støtten ikke Der kan også være tilfælde, hvor mentor og mentee ikke har haft et godt samarbejde, og forløbet derfor ikke fortsætter.

Nedenfor kan du få inspiration til, hvilke spørgsmål, du kan stille eleven til den sidste samtale Spørgsmålene er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet og kommer fra Forløbsbeskrivelsen.

Redskaber til den gode samtale

I dette afsnit er der samlet en række generelle redskaber, man som mentor kan gøre brug af i mentorsamtalerne Alle figurerne findes i afsnit 5, så de nemt kan printes og bruges direkte

Dagsorden

For elever, der har behov for høj grad af struktur og rammesætning, kan det være en god idé at starte mentorsamtalen ud med at gennemgå dagsordenen for mødet Figur 8 er et eksempel på, hvordan en dagsorden kan se ud. Man kan med fordel starte samtalen ud med at høre, hvordan menteen har det, og hvad der er sket siden sidste samtale Det vil som regel også være en god idé at afslutte mødet med at aftale hvornår man mødes næste gang og om menteen fx har nogle

4 Spejling: gentag og opsumér for at sikre du har forstået det rigtigt

5. Stilhed: giv plads og undgå afbrydelser

14 Engers et al 2017

Karl Tomms spørgsmålstyper

Foruden at være god til at lytte, er det vigtigt at stille gode spørgsmål. Der er mange måder at stille spørgsmål på, hvilket man som mentor skal være bevidst om Et redskab, som kan tages i brug, er Karl Tomms spørgsmålstyper Figuren består af fire spørgsmålstyper, som er inddelt under fire forskellige profiler: Detektiv, opdagelsesrejsende, fremtidsforsker og kaptajn. I en mentorsamtale kan du skifte mellem de forskellige profiler, så du kommer omkring alle fire spørgsmålstyper

Det kan være en fordel at starte med at stille spørgsmål som en detektiv (fx Hvad er der sket? Hvorfor er du her? Hvornår skete det?) og til sidst i samtalen ende som en kaptajn, der sætter retning og handling (fx Hvad gør du herfra? Hvem kan hjælpe dig?). Det kan være en god idé, at du inden kaptajn-spørgsmålene bruger tid på at gå i dybden med det svære og udforske udfordringer og muligheder som opdagelsesrejsende og fremtidsforsker

DETEKTIV spørgsmål hvor, hvornår?

OPDAGELSESREJSENDE

KAPTAJN

Handlingsspørgsmål

Hvad gør du nu? Hvad skal du bruge? Hvem skal du inddrage?

FREMTIDSFORSKER

Perspektiverende spørgsmål

Hvad tænker du? Hvilke andre perspektiver er der?

Kontrolcirklen

Hypotetiske spørgsmål

Hvad nu hvis? Kunne man ikke?

Nogle mentees kan opleve angst og stress fx om ting, de ikke selv er herre over. I de tilfælde kan det være en fordel at bruge kontrolcirklen, jf Figur 11 , som har til formål at sikre, at eleven retter sine tanker og sit fokus på de mest konstruktive faktorer. Det kan være nyttigt, hvis eleven er negativt stemt eller frustreret over ting, som vedkommende ikke kan gøre noget ved. Kontrolcirklen kan være med til at visualisere de forskellige påvirkninger, som vi udsættes for i dagligdagen. De påvirkninger kan inddeles i tre kategorier: Vilkår, Indflydelse og Kontrol.

1 Vilkår beskriver elementer, som vi ikke har kontrol over i vores hverdag Det kan fx være vejret, at man skal til eksamen eller andre udefrakommende faktorer At fokusere på vilkår, som man ikke kan gøre noget ved, kan være med til at opbygge negative følelser.

2 Indflydelse, skal visualisere de elementer, som vi har mere eller mindre indflydelse på i vores hverdag fx venner Der kan være stor forskel på, hvor meget indflydelse forskellige personer har, men også i hvor høj grad man kan gøre sin indflydelse gældende.

3 Kontrol beskriver de ting, vi har fuldstændig kontrol over Vores handlinger og tanker om de ting, vi ikke kan kontrollere

Figur 10: Karl Tomms spørgsmålstyper15

15 Figuren er udviklet med inspiration fra den canadiske psykiater Karl Tomm i Moltke & Molly 2019: 129

Det kan være brugbart at tænke med disse forskellige kategorier for at blive bevidst om, hvor man har sit fokus. Fx kan det hjælpe eleven til at rette fokus ved at tænke: “Jeg kan ikke gøre noget ved min mødetid, men jeg kan vælge, hvordan jeg vil tænke om det”

Figur 11: Kontrolcirklen

Den kognitive diamant

Den kognitive diamant er en model, der kan bruges til at vise sammenhængen mellem vores tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd. Modellen bruges inden for kognitiv adfærdsterapi, særligt til personer med angst. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at man som SPS-mentor ikke er psykolog, terapeut eller anden form for “behandler”.

Modellen kan dog hjælpe mentorstøtten på flere måder Den kan fx bruges af mentor til at sammenholde mentees adfærd (fx i undervisningen) med de tanker og følelser, mentee giver udtryk for at have i mentorsamtalerne Den kan også bruges som dialogredskab i

Plus-minus-listen

Et simpelt, men brugbart redskab er plus-minus-listen. Denne liste kan bruges til at skabe et fælles overblik over fordele og ulemper ved mulige handlinger Som mentor vil man komme ud for situationer, hvor ens mentee står i et dilemma, har mistet overblikket og måske er ved at tage en forhastet beslutning. Det kan være en god idé, at mentor og mentee sammen udfylder en liste med fordele og ulemper ved situationen, fx på tavlen eller ved at printe Figur 13, se afsnit 5

Figur 13: Plus-minus-listen

Sig ja ti ekr va og do al unvin på ong

Eisenhower matrix

Tje fler pe

Har de sot på ard

Træt af son

Får høj faær

Kan ik føle me fag

Får dåri sathe

Endelig kan man opleve elever, som er overvældet af opgaver og har svært ved at overskue sine daglige gøremål eller føler sig presset af hverdagen I sådanne tilfælde er Eisenhower matrix, jf Figur 14, brugbar Eisenhower matrix fungerer som prioriteringsværktøj Idéen med modellen er, at man kan sortere sine opgaver i vigtigt/ikke-vigtigt og haster/haster ikke. Sat op i en prioriteringsmatrix, giver det fire forskellige kvadranter, som man kan fordele sine opgaver ud på Det kan være med til at visualisere og prioritere de opgaver, som eleven har foran sig, hvilket kan give mere overskud og overblik.

Figur 14: Eisenhower matrix16

Eksponeringstrappen

Eksponeringstrappen er primært et værktøj til elever, der har angst. Man kan bruge redskabet til at bryde et overordnet mål ned i mindre delmål, hvor eleven trin for trin bliver forberedt på en situation, der kan udløse angst

Hvis eleven fx har social angst og oplever, at det er ubehageligt at sige noget foran klassen, så kan man sammen definere nogle mere overskuelige delmål, der kan få ham/hende tættere på målet, jf. Figur 15. Det kan være nødvendigt, at eleven bliver på et trin i længere tid, før man går videre op ad trappen

Det vigtigste er, at eleven mærker, at utrygheden for de enkelte delmål falder. Mentor og mentee 17

5. MENTORREDSKABER TIL PRINT

I dette afsnit er der samlet en række forskellige dialogredskaber, der med fordel kan printes og bruges direkte i mentorsamtalen De er alle repræsenteret i de forrige afsnit, hvor de uddybes

- Daglig aktivitetsplan

- Dagsorden til sparringsmøder

- Den kognitive diamant

- Eisenhower matrix

- Eksponeringstrappen

- Elevens aktuelle udfordringer

- Karl Tomms spørgsmålstyper

- Kontrolcirklen

- Plus-minus-listen

- Problem- og målsætningsliste

- Ugentligt aktivitetsskema

DAGLIG AKTIVITETSPLAN

DAGSORDEN TIL SPARRINGSMØDER

Det vi gør herfra som person eller team

Brug dæknavne, når I skriver noget ned om mentees.

DEN KOGNITIVE DIAMANT

EISENHOWER MATRIX

HASTER

Brandslukningsopgaver

Planlægningsopgaver

Afbrydelser Drop

EKSPONERINGSTRAPPE

Start med at konkretisere det overordnede mål Bryd det derefter ned i delmål, der gradvist hjælper eleven tættere på målet. Antallet at trin og delmål tilpasses efter behov fx 5-10 trin.

KARL TOMMS SPØRGSMÅLSTYPER

DETEKTIV spørgsmål

Hvem, hvad, hvor, hvornår?

OPDAGELSESREJSENDE

Perspektiverende spørgsmål

Hvad tænker du? Hvilke andre perspektiver er der?

KAPTAJN

Handlingsspørgsmål

Hvad gør du nu? Hvad skal du bruge? Hvem skal du inddrage?

FREMTIDSFORSKER

Hypotetiske spørgsmål

Hvad nu hvis? Kunne man ikke?

PLUS-MINUS-LISTE

PROBLEM- OG MÅLSÆTNINGSLISTE

UGENTLIGT AKTIVITETSSKEMA

6. OVERBLIK: DIAGNOSER OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

Det følgende kapitel beskriver de psykiske diagnoser og funktionsnedsættelser, som er mest udbredt blandt SPS-elever og derfor kan være en fordel at kende til som mentor Diagnoserne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og kan benyttes som et opslagsværk. Beskrivelserne tager bl.a. udgangspunkt i kilder fra Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden og Ordblindeforeningen. Fysiske funktionsnedsættelser er ikke medtaget

ADHD / ADD 18

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en kognitiv udviklingsforstyrrelse, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol.

Samlet set har personer med ADHD svært ved at regulere deres adfærd i forhold til den situation, de er i.

ADHD betyder, at man har en overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden og overvejende hyperaktivitet og impulsivitet. Opmærksomhedsvanskeligheder hos personer med ADHD betyder ofte, at de har svært ved at organisere, planlægge og gennemføre aktiviteter Særligt aktiviteter, der kræver vedholdenhed og koncentration Udfordringer ved hyperaktivitet og impulsivitet kan fx være, at de har svært ved at sidde stille, følge de sociale spilleregler og oplever en følelse af rastløshed

Der findes også en variant af lidelsen, der kaldes ADD, som står for Attention Deficit Disorder. Betegnelsen ADD kaldes typisk ”den stille ADHD”, fordi hyperaktiviteten, modsat ADHD, er fraværende eller mindre Personer med ADD oplever altså samme udfordringer med opmærksomhed som personer med ADHD, men ingen eller mindre synlige tegn på hyperaktivitet og impulsivitet

Angst 19

Frygt er i udgangspunktet en naturlig følelse og en sund reaktion på noget, der føles farligt eller truende. For nogle udvikler denne følelse sig dog til en psykisk lidelse, hvor angstreaktionen er ude af proportion med den reelle fare, og derfor får konsekvenser for den enkeltes evne til at fungere i hverdagen20

Der er mange grader af angst lige fra let nervøsitet til sværere panikanfald Ligeledes findes der også mange forskellige typer angst

18 ADHD-foreningen 2022

19 Angstforeningen 2022

20 Sundhedsstyrelsen 2021

fx social angst, hvor personen har angst for at blive kritisk observeret i sociale sammenhænge og derfor ofte vil undgå socialt belastende situationer. En anden type angst er generaliseret angst, hvor personen bekymrer sig om mange forskellige emner, fx bekymringer for fremtiden, frygt for ens helbred, ulykker eller andet

Aspergers syndrom21

Autisme er et spektrum og dækker over en række diagnoser De forskellige diagnoser har varierende sværhedsgrader, og der kan være store forskelle på, hvordan de kommer til udtryk hos den enkelte En af de diagnoser, som hører under autisme, er aspergers syndrom.

For personer med aspergers syndrom er intelligens og sprog alderssvarende, men ligesom ved infantil autisme er det sociale samvær udfordrende

Ofte foretrækker personer med aspergers syndrom ensformige og gentagne aktiviteter, ligesom de typisk har specifikke interesser, som de har en stor viden indenfor

Autisme spektrum forstyrrelser22 Autisme eller autisme spektrum forstyrrelser er en medfødt udviklingsforstyrrelse

Mennesker med autisme har ofte udfordringer med socialt samvær og kontakt og kommunikation med omverdenen Det kan også være svært for personer med autisme at sætte sig i andres sted

Symptomer kan være i den milde eller den svære grad af autismespektret Personer med autisme oplever dog ofte en udfordring i mødet med andre mennesker, fordi de opfatter det sagte meget konkret og ikke opfanger ironi eller dobbeltbetydning Personer med autisme kan også opfatte krav som overvældende, hvilket betyder, at personer med autisme trives bedst i faste rutiner og rammer.

Uddannelse kan være udfordrende for elever med autisme De kan have behov for støtte til sociale og strukturelle forhold samt daglige gøremål. Elever med autisme arbejder ofte målrettet med deres arbejdsopgaver, når der er en tydelig mening med opgaven. Er informationen om opgavens mål mangelfuld, ift hvad opgaven går ud på, hvordan og hvor længe eleven skal arbejde med opgaven, kan der opstå udfordringer.

22 Landsforeningen Autisme 2022

Borderline23

Borderline dækker over en emotionel ustabil personlighedsstruktur Det er en af de mest udbredte personlighedsforstyrrelser, som er den overordnede betegnelse for psykiske lidelser, hvor personer har afvigende træk ved deres personlighed

Det betragtes som en personlighedsforstyrrelse, når personlighedstrækkene medfører dysfunktion og betydelige vanskeligheder for personen selv og i relation til andre

Lidelsen bliver kaldt borderline, fordi den ligger på grænsen mellem det neurotiske, psykotiske og det normale Der findes to typer af borderline Den første kaldes ‘Den impulsive type’, som er kendetegnet ved en lav frustrationstærskel samt en impulsiv og til tider aggressiv adfærd. Den anden type kaldes ‘Borderline-typen’ og er karakteriseret ved en usikker selvopfattelse, tendens til selvdestruktive handlinger, angst for svigt og et stort kontaktbehov

Depression 24

Depression er en følelsesbetonet sindslidelse, der kan komme som en enkelt depression eller som tilbagevendende depressioner.

Personer med depression oplever nedtrykthed og træthed, og mangler deres sædvanlige energi og drivkraft De negative og pessimistiske tanker medfører ofte lavt selvværd.

Der er mange forskellige grader af depression, fra tristhed til dyb fortvivlelse. En depression er en lidelse, som kan nedsætte livskvaliteten og i nogle tilfælde være meget invaliderende Lidelsen kan gøre det svært at passe arbejde, uddannelse og relationer

OCD25

OCD er en forkortelse for diagnosen Obsessive Compulsive Disorder OCD er en type angst, hvor symptomerne viser sig som tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD er en psykisk lidelse og fremtræder i forskellige sværhedsgrader fra milde til svære former, hvor tvangstanker og handlinger bliver invaliderende i hverdagen 26

Tvangstanker er idéer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden gentagende og på en ensartet måde Det kan eksempelvis være en frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte, overdreven tvivl eller behov for orden og symmetri

Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre ud fra en opfattelse af, at man derved undgår en frygtet begivenhed De hyppigste tvangshandlinger er vaske-/rengøringsritualer, kontrolritualer, tælleritualer og ordensritualer. Nogle har udelukkende tvangstanker, og andre næsten “kun” ritualer, oftest er der dog tale om en kombination af de to

Ordblindhed 27

Ordblindhed (dysleksi) er en vedvarende funktionsnedsættelse, der har indvirkning på individers læsning, stavning og skriftlige formidling Ordblindhed opleves derfor ofte som et handicap i hverdagen, hvorfor IT-baserede læse- og staveværktøjer er væsentlige værktøjer for personer med ordblindhed særligt i uddannelsessammenhæng

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andet end læsning og stavning For eksempel kan ordblinde have problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer samt problemer med dele af læseforståelse og faglig læsning. Derudover kan ordblindhed give nogle sociale og psykologiske udfordringer, fx begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, manglende selvtillid og et større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formidling at gøre

Jo tidligere ordblindhed erkendes og opdages, desto bedre er mulighederne for at sætte ind med de rette støttemidler Det er sværere for ordblinde at lære at læse, men det kan lykkes Det kræver dog en væsentlig større indsats og individuel støtte. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de kendetegn, som kan være forbundet med ordblindhed.

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser er et paraplybegreb, der dækker over flere og meget forskellige forstyrrelser blandt andet borderline, som beskrevet tidligere

Overordnet set betyder personlighedsforstyrrelser, at ens personlighed afviger betydeligt fra det normale eller det forventede. I mange tilfælde er personlighedsforstyrrelsen ikke umiddelbart iøjnefaldende. Personlighedsforstyrrelsen træder oftest frem i nære relationer eller under pres.

De forskellige typer af forstyrrelser

kommer til udtryk på forskellig vis hos forskellige personer. Nogle er fx meget hæmmede og indadvendte, mens andre er impulsstyrede og har store følelsesudbrud. Andre har ikke evnen til at føle skyld og tage ansvar, og nogle er meget overfølsomme over for kritik

Skizofreni28

Skizofreni er en psykotisk sindslidelse

Skizofreni betyder, at der sker en omfattende ændring i personers tænkemåde og tolkning af sanseindtryk Personer med skizofreni har svært ved at sortere i alle sanseindtryk og tillægge dem korrekte betydninger.

Et kendetegn ved skizofreni er, at personen ikke er i stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi Det kan komme til udtryk ved vrangforestillinger, hvor personen kan føle sig overvåget eller forfulgt - eller have en følelse af at blive påført følelser og handlinger udefra Det kan fx komme til udtryk i form af hallucinationer, sproglige forstyrrelser eller store forandringer i følelseslivet.

Talblindhed29

Elever med talblindhed har særlige udfordringer i forbindelse med at lære matematik Det kan eksempelvis være udfordringer med at automatisere tal, antal og størrelser og at anvende matematiske færdigheder Hverken mangelfuld undervisning, generelle indlæringsvanskeligheder eller psykologiske og sociale årsager kan forklare disse udfordringer

Det kan være svært at bedømme, om der er tale om talblindhed eller om manglende skolekundskaber Der er endnu ikke udviklet en national anerkendt test, der endeligt kan konstatere, om en elev er talblind. Det er derfor ekstra vigtigt, at underviseren beskriver elevens udfordringer så grundigt og præcist som muligt Det gør det nemlig lettere at afgøre, om der kan bevilges SPS-støtte til eleven

Læs mere:

www.spsu.dk/for-elever-og-studerende/sps-paa-ungdomsuddannelser/stoettemuligheder-oghjaelpemidler/talblindhed

https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/talblindhed

7. LITTERATUR

ADHD Foreningen (2022). ADHD.dk.

Angstforeningen (2022). Angstforeningen.dk.

Børne- og Undervisningsministeriet SPS - specialpædagogisk støtte (2022) Forløbsbeskrivelse

Børne- og undervisningsministeriet SPS - specialpædagogisk støtte (2023). Hvad er SPS?.

Børne- og undervisningsministeriet (2023). Ordblinde.

BUPL (2019) Voldsom stigning i diagnoser: Flere børn og unge står udenfor fællesskabet

Eisenhower (2023). Introducing the Eisenhower Matrix.

Engers, Anne et al (2017) Mødet med borgeren og patienten Munksgaard, København

EVA (2019) Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne En registeranalyse

EVA (2021) Hovedrapport om evaluering af SPS på ungdomsuddannelserne

Landsforeningen Autisme (2022). Autismeforeningen.dk.

Moltke, Hanne V & Molly, Asbjørn, red (2019) Systemisk Coaching - en grundbog, Dansk psykologisk Forlag.

OCD-Foreningen (2022) Ocd-foreningen dk

Ordblindeforeningen (2022) Ordblindeforeningen dk

Psykiatrifonden (2022). Psykiatrifonden.dk.

Psykiatri Region Hovedstaden (2023) Psykiatri-regionh dk

Raido (2023). Raido.org.

Daleng Nielsen, Mads. Retsinformation. 2020. BEK nr 1947 af 10/12/2020.

Rode Melbye, Tina, red (2017) Grundforløb 2, SOSU

Aarhus Universitet, Rådgivnings- & Støttecentret (2023). Din rolle som støtteperson.

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed (2022). Sind.dk.

Social og Indenrigsministeriet (2020) Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser

Sundhedsstyrelsen 2021 Angst

SPSU. 2022. Studiestøttetimer til elever med psykiske funktionsnedsættelser.