{Selvværd = Succes / Krav} Som én af de første gav William James i 1890 et bud på, hvad selvværd er. Han foreslog, at selvværd kunne forstås via en simpel ligning. På dansk vil den lyde i retning af, at selvværd er en funktion af succes divideret med krav eller succeskriterier: selvværd = succes / krav. Selvværdet kan derfor, ifølge James, relativt let modereres, enten ved at øge succeserne eller ved at nedsætte kravene. Denne selvværdsdefinition anvendes og citeres til stadighed af forskere og teoretikere. Forklaringen på, at der er mennesker, der i praksis har lavt selvværd, men som ud fra deres objektive succes og udstråling burde have et højt selvværd, er ifølge James, at de succeser, som de opnår, ikke er vigtige i forhold til de krav eller fordringer, som de sætter for sig selv. Eller også ville James mene, at de ikke kan leve op til egne høje krav og forventninger. Enkeltheden i denne forklaring kunne være en af årsagerne til, at forklaringsmodellen har vist sig så tilsyneladende tidløs. Der er stadig aktuelle og interessante elementer i James’ forklaringsmodel. James’ formel har et iboende socialt og kognitivt aspekt. Mennesket ved kun, i hvilken udstrækning det har succes, hvis det vurderer sig i forhold til andre mennesker. Sociologen C.H. Cooley bidrog i 1902 med begrebet »looking glass
self«, der netop forklarer, at vores selvopfattelse og vurdering af eget værd udspringer af de vurderinger og opfattelser, som vi forestiller os, at andre mennesker foretager og har. Ved udtrykket »looking glass self« forstås også, at vi mennesker udvikler vores selvopfattelse gennem de sociale samspil og ved at bruge andres menneskers reaktioner som spejl. Sammenlagt fortæller James og Cooley om de sociale processer, der fører til den personlige selvvurdering, og som så at sige er klangbunden i selvværd. En anden tanke, man kan gøre sig i forbindelse med James’ formel, er, om det er tælleren eller nævneren, succes eller krav, der skaber forskellene i selvværd. Stiller vi nogenlunde de samme krav til os selv men lykkes i forskellig udstrækning, eller er det omvendt nogenlunde samme succesrate, men de forskellige krav og standarder vi forsøger at leve op til, der skaber forskelle i selvværd? Overvejelserne er et par tanker værd.
Hvor kommer selvværdet fra Hvis den menneskelige udvikling sker gennem sociale samspil og relationer, må også fænomenet selvværd betragtes som socialt konstitueret. Omvendt har vi alle indlejrede, medfødte fællesmenneskelige træk, der under normale omstændigheder udvikler sig stort set ensartet, uafhængigt af, hvor i verden og i hvilken kulturel fortælling, vores frø plantes. Hvorvidt selvværd er noget determineret, som individet bærer med sig rundt i verden, eller om det er noget, der kontinuerligt skabes socialt og relationelt, er der langt fra enighed om. På ægte psykologisk vis lander vi et sted midt imellem.
25 Selvværd – hvad er det værd?
rationel. Selvtillid er altså et mere snævert begreb centreret omkring et handlings- og kompetencerepertoire, som vi føler os sikre i. Selvtillid er således noget, der kan øges ved at øge eller udvide det førnævnte handlings- og kompetencerepertoire.