Morder og offer? by Vibe Frydenlund

Gerningsmand og offer? af Asmah Hussain

Han venter utålmodigt på dommen, skråsikker på ikke at få mere end fire års fængsel – han har jo ikke medvirket til drabet! Dommen falder, men han reagerer ikke. Han har simpelthen ikke forstået den. Da sagsbehandleren forklarer ham dommen, kan han næsten ikke tro på det – otte års fængsel og efterfølgende udvisning. Det sidste var det, han frygtede mest. Før han når at begribe det helt, hiver fængselsbetjentene ham op for at føre ham ud. Så kommer hans reaktion. På vej ud af retssalen råber han: »Er I glade nu, eller hva’?«. Denne artikel centrerer sig om Ferhat Kilics liv. Hizir og Ferhat Kilic er de to fætre, som i 2004 blev dømt for mordet på den italienske turist Antonio Curra på Nørrebro. Baseret på en analyse af Ferhats livsforløb er det mit formål at pege på, hvordan man gennem forebyggende tiltag kan være med til at formindske risikoen for udviklingen af en kriminel livsbane blandt nogle grupper af etniske minoritetsdrenge. I den sammenhæng kan psykologer spille en afgørende konstruktiv rolle.

Ferhats livsforløb Omdrejningspunktet i analysen af Ferhats livsforløb er de omstændigheder og skilleveje, som ledte til, at Ferhat blev dømt for mord som 16-årig.

Beskrivelsen af hans livshistorie nedenfor er baseret på oplysninger, som er offentliggjort i bogen Skyld – Historien bag mordet på Antonio Curra. Jeg vil se på Ferhats liv gennem den australske terapeut Michael Whites narrative terapeutiske metode eksternalisering. Formålet med eksternalisering er at ændre den problemmættede beskrivelse, som familier ofte præsenterer om deres barn eller hele familien. Ved eksternaliseringen anskues problemet som en enhed, der er ekstern i forhold til den person eller de forhold, som blev tillagt problemet. Herigennem frembringes der en mulighed for en alternativ historie ud fra et ikke-problemmættet perspektiv. Byggestenene til den alternative historie består blandt andet af unikke undtagelser. De unikke undtagelser kan være fortidige, det vil sige, de kan være hændelser eller handlemåder, som i den alternative historie kan anvendes til en løsningsorienteret tilgang til problemet. Men de kan også være nutidige eller fremtidige, for eksempel personens intentioner eller planer for at undslippe problemets indflydelse. I det følgende har jeg fremstillet Ferhats livsforløb kronologisk. De unikke undtagelser er fremhævet med kursiv.

1986-1990 Ferhats far, Adem, blev som 16-årig gift med den 20-årige Meral i Tyrkiet. Adems far (Ferhats farfar), som er bosat i Danmark, er hjemme ca. en måned om året – Adems kontakt med sin far har i løbet af opvæksten været sparsom. Tre måneder efter sit bryllup rejser Adem til Danmark hos sin far og to storebrødre (hvoraf den ene er Hizirs

far) for at arbejde. Meral er på det tidspunkt gravid, men bliver i Tyrkiet, hvor Ferhat bliver født nogle måneder senere (i 1987). Ferhat ser kun faren under dennes ferieophold i Tyrkiet. Da Ferhat er tre år, flytter han og moren til Danmark for at bo sammen med sin far i en toværelses lejlighed på Vesterbro.

1990-1994 Adem tilbringer meget lidt tid med Ferhat, fordi han arbejder meget og heller ikke har lyst til at påtage sig faderrollen. Han oplever Ferhat som ustyrlig. Ferhat tilbringer meget af sin tid sammen med moren i Enghave Park. Da Ferhat er fire år, bliver hans lillebror født. Ferhat mister sin mors konstante opmærksomhed, får frie tøjler til at komme og gå, som han vil, og opholder sig uden opsyn i Enghave Park. Ferhats adfærd medfører stigende problemer med klager fra naboer og andre forældre over slåskampe og verbale tilsvininger. Som syvårig følges Ferhat for første gang hjem af en politibetjent. Sammen med en ven har han sat ild til aviser i en elevator. Først nu indser Adem, at han er far. Det er således lykkedes Ferhat at få farens opmærksomhed. På det tidspunkt kunne der ellers gå dage imellem, at de fik talt sammen. Efter sine lange arbejdsdage er Adem meget sammen med sine venner, og hans primære opdragelsesmetode bliver at slå Ferhat.

1994-1998 Efter Adems ven råder ham til at få familien væk fra det dårlige miljø, flytter de i 1994 til en treværelses lejlighed i Tingbjerg. Forældrene føler, at de trygt kan lade Ferhat færdes frit i landsbymiljøet i Tingbjerg. Ferhat begynder i første klasse på Tingbjerg Skole, hvor han tit er involveret i slåskampe og pjækker fra. Forholdet mellem klasselæreren og Ferhat er dårligt, og lærerens opfattelse er, at Ferhat er fagligt ringe klædt på til skolestart. Han kan ikke sidde stille, da han er vant til at rende frit omkring. Adem har urealistiske forventninger til Ferhat, men ifølge læreren lever Adem ikke op til sit eget ansvar og har svært ved at finde rundt i skolesystemet. Al kommunikation med skolen foregår via Adem, idet Meral ikke kan tilstrækkeligt dansk. Efter to måneder opfordrer læreren til, at Ferhat flyttes til en specialklasse med få elever, hvilket Adem mener skyldes ond vilje fra lærerens side. På den baggrund og på grund af sit dårlige indtryk af skolen, som ifølge Adem ikke har formået at lære Ferhat noget, beslutter han, at Ferhat skal skifte skole. Forholdet mellem læreren (skolen) og forældrene er altså præget af misforståelser og manglende kommunikation, og Ferhats skolestart har været omtumlet og negativ. 1995-1996 er for Ferhat præget af udsmidninger fra forskellige skoler og tyverier begået sammen med en ven. Tyvekosterne i form af slik, deodoranter og andet sælges eller foræres til andre unge i Tingbjerg. Det er altså ikke pengene, der driver Ferhat. Han er i stedet motiveret af at få en høj placering i Tingbjergs hierarki; det opnår han ved at fremvise sit mod og talent for tyveri.

1998-2002 I juli 1998 sender Adem Ferhat til Tyrkiet i syv måneder, hvor han kommer ud af sit hashmisbrug. I Tyrkiet opholder Ferhat sig hos morforældrene – uden skolegang og andre konkret planlagte aktiviteter. I januar 1999 er Ferhat tilbage i Danmark og bliver to måneder senere taget for et tyveriforsøg. Han er endvidere begyndt at ryge hash igen. Efter syv måneder i Danmark indskrives han i en specialklasse med fem elever. Her oplever Ferhat for første gang en lærer, som tror på ham. Efter to måneder i specialklassen har han lært at læse to- og trestavelsesord. Dette skoleforløb afbrydes dog i september 1999. Det skyldes to ting. For det første flyttes specialklassen, som tidligere har haft lokale adskilt fra resten af skolen, ind i et lokale midt i skolegården. Ferhats koncentration forværres, og han kommer ud i slåskampe, som ifølge læreren skyldes provokationer fra andre elever, som kender Ferhat fra hans tidligere perioder på

9 Morder og offer?

Hjemme straffes Ferhat af Adem med flad og knyttet hånd. I 1995 gør en socialarbejder det lokale socialcenter opmærksom på, at Ferhat er taget for butikstyveri to gange, går mangelfuldt klædt og har talt om »smæk af far«. Som niårig begynder Ferhat at ryge hash og drikke øl med nogle nye, ældre venner. Deltagelsen i denne nye gruppe giver Ferhat oplevelsen af, at han ’vokser’ i forhold til de jævnaldrende børn i Tingbjerg. I 1996 udtrykker Ferhats forældre over for socialforvaltningen, at de ønsker at få ham væk fra de forkerte venner, og at de har problemer med at styre ham. Dette medfører ingen tiltag fra socialcentret. Adem tager orlov fra sit arbejde i nogle måneder, hvor far og søn dyrker kampsport sammen, men forholdet mellem dem udbygges ikke, da Adem igen skal begynde at arbejde. Herefter følger en periode, hvor henholdsvis socialkontoret og Adem får Ferhat indskrevet på forskellige skoler med udsmidninger til følge. Ind i mellem er der perioder, hvor Ferhat ikke går i skole. Nogle klubpædagoger bemærker en forskel i Ferhats adfærd og personlighed, som de mener skyldes

hashmisbrug og tæv derhjemme. Det gør de socialforvaltningen opmærksom på. Samtidig eskalerer Adems fysiske afstraffelse af Ferhat, Ferhats hashmisbrug og hans kriminelle handlinger. Over for socialcentret udtrykker Adem afmagt i forhold til sin søn, og at Ferhat har behov for at gå i en klasse med få elever. Socialcentrets reaktion herpå er afholdelse af møder, indhentning af information fra tidligere skoler m.v. I november 1997 konkluderes det på socialcentret, at Ferhat formentlig skal tilbydes en skole, hvor han også kan bo, men der bliver ikke forelagt noget konkret tilbud for familien.

skolen. Den anden årsag er, at Adem beslutter, at Ferhat skal flytte skole, fordi specialklassen i hans øjne har for lav status og ikke kan opfylde hans høje forventninger til sønnens skoleforløb. Herefter kommer Ferhat igen ud i cirklen med skulkeri, kriminalitet og fysisk afstraffelse. Adem anmoder socialcentret om at finde en efterskoleplads til Ferhat. Efter Ferhat er ude for et voldsomt styrt på en stjålet knallert, sender Adem ham endnu en gang til Tyrkiet mod hans vilje. Under opholdet i Tyrkiet arbejder han i fire måneder i sin onkels metalværksted. Onklen værdsætter Ferhats evner og indsats, og Ferhat kvitterer med at arbejde hårdt, og han udviser tilfredshed og stolthed. I sommeren 2000 hentes Ferhat efter eget ønske hjem til Danmark efter en aftale med Adem om, at han skal tage ansvar for sin skolegang. Efter en måned uden skoletilbud opsøger Ferhat sin tidligere specialklasselærer for at få plads i klassen igen. På grund af tidligere dårlige erfaringer med Ferhat afviser skolelederen dette. Ferhats hidtil rolige adfærd ændres, og han ryger igen ud i hashmisbrug og begår tyverier. Socialcentret vil have foretaget en mental og psykosocial undersøgelse af ham på en lukket institution, hvilket han indvilliger i, efter han får at vide, at han kun kan få hjælp, hvis han bliver observeret på en lukket institution. Herefter godtager Adem forslaget i oktober. I december beslutter socialcenteret i stedet, at Ferhat skal have eneundervisning i den klub, hvor han er indskrevet, da det ikke har været muligt at få plads på en institution. Tilbuddet om eneundervisning forelægges aldrig familien. I løbet af 2001 opgiver Adem socialforvaltningen på grund

af manglende skoletilbud til ham. Dette medfører blandt andet, at Adem undlader at deltage i nogle af de indkaldte møder hos socialcentret. Ferhat møder dog selv op til undersøgelser hos socialcentrets psykolog. Undersøgelserne viser ifølge psykologen, at Ferhats intelligens er »under sinkegrænsen« og at han har meget lavt selvværd. Ferhat placeres herefter til observation på Sønderbro, som er en lukket institution. Personalet oplever ham som »forbavsende normal«: han taler høfligt til personalet, er samarbejdsvillig og virker tillidsfuld. En socialpædagogisk test foretaget af institutionens specialundervisningslærer viser, at Ferhat ikke er dårligt begavet, og at han har de basale færdigheder, men at de skal automatiseres. I undervisningssituationer har overdreven ros en fantastisk virkning, og det er vigtigt, at han føler sig tryg. Institutionen anbefaler, at Ferhat tilbydes undervisning med få elever. Det næste halve år tilbringer Ferhat på tre forskellige Tvindskoler, hvorfra han stikker af, fordi han savner sin familie (og hashen) i Tingbjerg. De første to gange overtaler Adem ham til at vende tilbage, men opgiver tredje gang. Under opholdet udfylder Ferhat en fremtidsbog, hvor han bl.a. skriver, at han vil stoppe med at ryge hash, styrke familien, slappe af over for lærere og være bilmekaniker. Resuméet om Ferhat fra Tvindskolen i februar beskriver ham som sød og morsom, når han er stoffri, men aggressiv ved stofindtagelse. Tvindmedarbejderen anbefaler afvænning og derefter tvangsanbringelse i et lukket miljø væk fra vennerne i Tingbjerg. Socialkontoret beslutter at tvangsanbringe Ferhat, hvilket Adem accepterer. Siden januar 2002 er Ferhat begyndt at mødes

med fætteren Hizir på dennes bopæl på Nørrebro, hvor de spiller computerspil og ryger hash.

I marts 2002 anmoder socialkontoret om en plads på en lukket institution til Ferhat. Herefter er der ingen tiltag fra socialkontoret frem til marts 2003, idet de afventer svar fra den lukkede institution. Familien har opgivet Ferhat og koncentrerer sig om de to yngre sønner for at undgå, at de kommer ud i kriminalitet eller misbrugsproblemer. Dette bliver især aktuelt, da den 11-årige Yusuf snuser til kriminalitet. Ferhat griber ind ved at tage en snak både med Yusuf og Yusufs venner for at stoppe den dårlige indflydelse. Endvidere

Mangelfuld opdragelse og fysisk afstraffelse

Mangelfuldt skoleforløb

Svigtende indsats fra sociale myndigheder

Hashmisbrug

Vold og kriminalitet

Figur 1. Model over eksternaliserede problemer fra Ferhat Kilics livsforløb.

11 Morder og offer?

2002-2003

opfordrer Ferhat sine egne venner til at holde øje med lillebroren. Herefter stopper Yusufs kriminalitet hurtigt. I november 2002 er Adem involveret i en slåskamp, og Ferhat griber også ind for at forsvare sin far. Dette medfører Ferhats første betingede voldsdom. I marts 2003 bliver Ferhat hentet af politiet pga. et indbrud. Adem er ophidset over dette, og en politibetjent lægger sin hånd på hans bryst for at få ham til at slappe af. Adems ophidsede adfærd og politibetjentens handling ophidser Ferhat, og han giver den anden tilstedeværende politibetjent et knytnæveslag. Dette medfører Ferhats anden voldsdom. Farens adfærd i begge hændelser er værd at notere, idet han har ageret som en aggressiv rollemodel for Ferhat og har haft en

direkte indflydelse på sin søns voldsdomme. Ferhat anbringes herefter på den lukkede institution Sønderbro, hvor personalet bemærker, at hans adfærd er væsentligt forandret i forhold til det tidligere ophold på institutionen. Han er apatisk og viser tydeligt via sin adfærd, at han ikke ønsker at være der. I juli flyttes en hysterisk Ferhat mod sin vilje til en anden institution, og da denne institution efter fire dage vil overføre ham til en tredje, stikker han af og vender tilbage til Tingbjerg. I august er Ferhat på besøg hos Hizir. Dette besøg bliver skæbnesvangert. Ferhat er med, da Hizir og Antonio Curra handler hash. Handlen mislykkes, og det udvikler sig til håndgemæng, hvor Ferhat også er involveret. Hizir overfalder herefter Antonio med kniv, hvilket Ferhat forsøger at forhindre. Det ender dog fatalt. Næste dag dør Antonio af de knivstik, som Hizir tilføjede ham. Den 15-årige Ferhat og 17-årige Hizir varetægtsfængsles efterfølgende. Ferhat angiver ikke sin fætter, og da Hizir først tilstår drabet efter en formel sigtelse af begge fætre, ender Ferhat også med at blive dømt med fængselsstraf og udvisning. Hans kriminelle forhistorie har formentlig betydning for strafudmålingen.

Eksternalisering Som det fremgår af modellen på forrige side (side 11), kan der eksternaliseres flere overlappende problemer fra den problemmættede historie med komplekse påvirkningsforhold.

Den alternative historie I dette afsnit præsenterer jeg mit bud på relevante forebyggende tiltag på basis af de eksternalierede problemer og de unikke undtagelser fra Ferhats historie, som præsenteres grafisk på modsatte side. Forslagene til de forebyggende tiltag kommer jeg endvidere frem til ved at se på forløbet fra en psykologisk synsvinkel, der inddrager børns eget perspektiv på deres behov og ønsker. Fra denne synsvinkel fokuseres der på, at værdisystemer kan variere (for eksempel blandt forskellige kulturer). Børns velbefindende anses for at være afhængig af den konkrete sammenhæng, de befinder sig i, og der fokuseres på styrker og evner ved barnet og familien. Når man betragter problemmættede historier som Ferhats fra denne vinkel, så søger man efter de muligheder, der er for at opdyrke og fremme børns og familiers modstandsdygtighed mod risici. I et konkret, praktisk psykologisk arbejde vil man forsøge at opmuntre børn til at være selvstændige og ansvarlige. Man vil forsøge at opdyrke deres evner til at sætte sig i andres sted, vise medfølelse og tænke på andres behov. Det vil man blandt andet gøre ved at lære dem at kommunikere med andre, løse problemer og håndtere negative tanker, følelser og adfærd. De unikke undtagelser kan opsummeres i forældrenes og Ferhats egen vilje til at ændre hans udviklingsbane, hans forbedrede adfærd, når han er stoffri, og de (boglige og praktiske) undervisere som får det lærevillige frem i Ferhat. I det følgende kommer jeg selv med nogle bud på, hvordan man kunne have skabt en alternativ historie for Ferhat. Jeg mener, at de tiltag, jeg peger på, også vil kunne overføres på andre drenge med mino-

Figur 2. Grafisk eksemplificerede præsentation af den dominerende problemmættede historie og de unikke undtagelser.

Manglende skoleplads og igen ond cirkel. Skoleforløb afbrydes, igen ond cirkel med skulkeri, kriminalitet, hashmisbrug og fysisk afstraffelse. Svigtende indsats fra sociale myndigheder, Ferhat begynder i fortsat mangelfuldt specialklasse hos John skoleforløb, eskalering Møller og lærer at læse. i kriminalitet, hash misbrug og fysisk afstraffelse. Forældre søger hjælp Dårlig skolestart, hos socialforvaltningen ustabilt skoleforløb mht. Ferhat. Faren tabl.a. pga. farens dårger orlov fra arbejde for lige valg, kriminalitet at være sammen med og hashrygning som Ferhat. niårig. Ferhat følges hjem af Familien flytter fra Ves politiet som syvårig, terbro til Tingbjerg for og faren begynder at at komme væk fra det afstraffe fysisk ved dårlige miljø. problematisk adfærd. Ferhat mangler opmærksomhed fra begge forældre, især faren. Han har alt for frie tøjler, har mange fysiske og verbale konflikter.

Ferhat ønsker at få hjælp, kommer selv til psykologundersøgelser, har god adfærd, når han er hashfri, har fremtidsplaner om bl.a. en uddannelse. Ferhat arbejder i en onkels metalværksted i Tyrkiet og opsøger John Møller for at få skoleplads i Danmark.

Fortsat svigtende indsats fra sociale myndigheder og mangelfuldt skoleforløb, fortsat ond cirkel og voldsdomme, stikker af fra institutioner og involveres i mordsag.

ritetsbaggrund, som har risiko for at udvikle en kriminel livsbane. Det skal selvfølgelig ske efter tilpasning til de enkelte drenges vilkår. I forhold til de tiltag, jeg peger på, er psykologens rolle central. Psykologen er tiltænkt en rolle, som en, der dels identificerer og anvender ressourcerne i netværket omkring barnet, og dels fungerer som en støtteperson, der skaber stabilitet i barnets liv.

Socialforvaltningen og skolen Psykologen kan indgå i et tværfagligt team hos socialkontoret for at planlægge en langsigtet intervention, hvor barnets og forældrenes perspektiver skal høres og inddrages for at fremme samarbejdet med familien. Herudover kan psykologen yde støtte/supervision til sagsbehandlere. Psykologen kan også arbejde på at udvikle en tankegang på socialcentre og skoler, hvor problematiske forhold hos etniske minoritetsfamilier ikke ses som værende kulturelle skikke. I stedet bør der ses på styrkerne hos barnet eller familien frem for at se dem som problembærere qua deres baggrundsvariable (for eksempel etnisk minoritetsbaggrund, lav socialklasse). Særligt i skoler bør det multikulturelle opprioriteres i positiv forstand. Herudover kan psykologen medvirke til at skabe god kommunikation, gensidig tillid og respekt mellem skole og hjem og via dette samarbejde tilrettelægge relevante skoletilbud (for eksempel specialklasse, efterskoleophold, ekstra danskundervisning, lektiehjælp).

Familien Omdrejningspunktet i tiltagene, som skal styrke forældrenes ressourcer som opdragere, bør tage udgangspunkt i hvad, den britiske psykolog og professor Wendy Rogers har sagt: »even if parents cannot care for their children, this does not mean that they do not care about them«. På dansk ville man sige, at selvom forældre ikke er i stand til at tage sig af deres børn, betyder det ikke, at de ikke holder af dem og bekymrer sig for dem. Og det er det sidste, man skal tage udgangspunkt i. Der kan være behov for terapi til familien eller enkelte familiemedlemmer (f.eks. vredeshåndtering til Adem). Endvidere bør der være fokus på at øge familiens sociale og kulturelle ressourcer. Især er det væsentligt, at begge forældre behersker det danske sprog, i det 70 % af etniske minoritetsforældre oplyser, at deres børn taler bedre dansk end modersmålet. De sociale og kulturelle ressourcer skal også øges hos barnet ved hjælp af støtte til og planlægning af skole- og andre aktiviteter (med henblik på samvær med børn uden for kriminel gruppe)

Afrunding Efter Ferhats udvisning fra Danmark i 2007 bor han og familien i Tyrkiet. At familien rejste med ham påviser deres omsorg for ham og den modningsproces, forældrene har gennemgået. Ferhat er muligvis bedre stillet ved at bo i Tyrkiet. Men uanset om det er tilfældet, så bidrager udvisningsdomme til at cementere en allerede eksisterende

følelse af at være uønskede andenrangsborgere blandt utilpassede etniske minoritetsdrenge. Endvidere er sådanne tiltag blot symptombehandling – den egentlige årsag fjernes ikke. Lokalt skabte problemer med utilpassede etniske minoritetsdrenge løses ikke ved at eksportere symptombærerne. I stedet er der behov for forebyggende tiltag, som skal reducere den sociale marginalisering af en dårligt stillet medborgergruppe, som isoleres både fra majoritetsbefolkningen og de velfungerende etniske minoriteter.

Hvis du vil læse mere Møller, J.D. & Soei, A. (2007): Skyld – Historien bag mordet på Antonio Curra. København: Lindhardt og Ringhof. Rogers, W.S. (2004): Promoting Better Childhoods: Constructions of Child Concern. I: Kehily, M.J. (ed.): Childhood Studies. Maidenhead: McGraw-Hill, s. 125-144. White, M. (1991): Eksternalisering av problemet og nyskrivning av liv og forhold. Forum, 3, s. 19-40.

Om forfatteren Asmah Hussain læser til psykologi på Københavns Universitet.

15 Morder og offer?

ud fra barnets interesser, i stedet for tilfældige ufokuserede aktivitetstilbud. Ferhat har f.eks. vist interesse for computerspil, metal og bilmekanik. Fokus i terapi med barnet bør være på at få ændret negative adfærdsmønstre og tænkemåder (f.eks. aggressive). Der bør også arbejdes på at ændre en identitetsudvikling fra en, der hele tiden er udenfor og yder modstand mod deltagelse. Barnets selvværd og modstandsdygtighed i forhold til at håndtere risici for udvikling af kriminel adfærd skal styrkes. Sidst men ikke mindst er det essentielt med tidlig indgriben og afvænning af alkohol- og stofmisbrug, når disse misbrugsformer åbenlyst er relateret til kriminalitet og anden problematisk adfærd. Om end disse tiltag er ressourcekrævende at indføre og gennemføre, vil en investering i tiltagene på længere sigt vise sig at være gavnlig både set ud fra et medmenneskeligt synspunkt og målt i livskvalitet.