Historiske dage 2018 festivalavis

MØD HISTORIEN 4 SCENER, 65 UDSTILLERE, 130 EVENTS

ØKSNEHALLEN 10.-11. MARTS BILLETSALG: HISTORISKE-DAGE.DK #HISTORISKEDAGE #MØDHISTORIEN

 Berlingske

 Jyllands-Posten







♥♥♥♥♥

Barsk læsning.

Originalt fortalt.

Berlingske

Politiken

Jyllands-Posten

Weekendavisen

Jysk Fynske Medier

Weekendavisen

Mød de store historieformidlere Niels Barfoeds engagerede og velskrevne essays fra ‘Det andet Europa’ lige før jerntæppets fald giver god mening i dag.

Information

Rigt illustreret fortælling om hverdagen under besættelsen. Om familieliv, mad, hus og have.

Kåre Laurings flot illustrerede værk om København og københavnerne i den skelsættende periode 1945-1972.

UDKOMMER 12. APRIL 2018

UDKOMMER 26. FEBRUAR 2018

Et imponerende overblik over 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik.

Weekendavisen

FORTID I FARVER Fotografiet er en fantastisk kilde til fornemmelse for fortiden. Desværre er fotografiets historie oversået med milliarder af meget sort/hvide billeder.

Det kunne give nogen den opfattelse, at fortiden var mere farveløs og grå end nutiden.

På Historiske Dage sætter vi farver på fortiden. De fleste historiske stjerner i persongalleriet, som kigger ud over Historiske Dages plakater og denne avis’ forside, har vi håndkoloreret. Ganske enkelt fordi vi ikke kan holde ud, at fortiden ikke er lige så farvestrålende – eller for den sags skyld farveforskrækket – som nutiden.

På Historiske Dage kommer fortiden til ære og værdighed med masser af farver, dufte, lyde og bevægelser - og en pæn portion kloge ord – når 10.000 historiefans i alle aldre møder op for at opleve det bedste inden for formidlingen af historien. Hundredvis af udstillere og optrædende sørger for underholdningen, når museer, arkiver, foreninger, reenactere, forlag og medier formidler historien på nye overraskende måder. Historiske Dage er både talks med danske og internationale profiler og topunderholdning med stærke sager for øjne, ører, krop, næse og mund.

Historiske Dage handler i modsætning til de fleste historiefestivaler ikke om én historisk periode, begivenhed eller tematik, men tilbyder det bedste inden for formidlingen af historien i al dens sprudlende mangfoldighed. Alligevel kommer Historiske Dage ikke uden om de små og store jubilæer, som ethvert kalenderår er leveringsdygtigt i. I år udspringer mange indslag af 50-året for ungdomsoprøret i ’68. Trediveårskrigen – den allerførste verdenskrig, som den kaldes i en artikel i denne avis – får heller ikke lov at henligge i mørke. I år er det 400 år siden, den brød ud. Og så er det 100 år siden, at den rigtige 1. verdenskrig omsider fik en ende – og startede en bølge af nye tanker, bevægelser og statsdannelser i Europa. For eksempel oprettelsen af republikken Polen, som fejrer nationalt jubilæum i år. Blandt andet på Historiske Dage.

Som på enhver god festival møder de fleste op, fordi der er noget bestemt, de vil se og høre. Hvorefter de bliver inspireret af noget andet, nyt og spændende, de ikke anede interesserede dem. Sådan er Historiske Dage også. På Historiske Dage sætter vi både lys og farver på fortiden.

Velkommen og god fornøjelse.

EVIG UNGDOM

Beatles var det første orkester, som var en autentisk repræsentant for ungdomskulturen.

HVAD ER VIGTIGT?

Hvorfor er der visse begivenheder, som vi husker til evig tid, mens andre ryger på historiens store losseplads?

KLEMT MELLEM IMPERIER

Det nuværende Polen, som i år fylder 100, er et barn af 1. verdenskrig.

6

8

KAMPEN OM MADEN

10

DEN ALLERFØRSTE VERDENSKRIG

12

UNGDOMSOPRØRETS DANSKE STEMME

14

Selv om 1. verdenskrig gik uden om Danmark, ændrede krigen grundlæggende ved det danske samfunds indretning.

Trediveårskrigen, der sluttede i 1648, var en katastrofe for Europa – og definerende for, hvordan kontinentet er i dag.

Tekster af hippieikonet Eik Skaløe giver et unikt vidnesbyrd om ungdomsoprøret, mens det fandt sted.

HELTE ELLER GLEMTE?

Efter Den spanske borgerkrig stod myten om 500 danskeres heltemodige indsats stærkt. Men passede fortællingerne?

GÅR MAN PÅ MUSEUM?

Mænd, unge og kortuddannede er sjældne gæster på museerne. Hvad gør man for at tiltrække dem?

STRØGET 1967

16. juni 1967 fejrede København sin 800 års fødselsdag med kaffe- og kagebord hele vejen ned gennem Strøget.

DEN UKRAINSKE UDFORDRING

Anne Applebaum har skrevet en opsigtsvækkende bog om 30’ernes ukrainske sultkatastrofe.

HVEM TROR DU DU ER?

Interessen for slægtsforskning boomer. Digital tilgængelighed har fået antallet af slægtsforskere til at eksplodere.

JAGTEN PÅ ÆRE

Æresbegrebet er helt centralt for at forstå vikingetidens samfund og menneske.

BØRNEPROGRAM

Levende historie for alle aldre. Et særligt børneprogram søndag formiddag skruer op for lyde, fagter og forviklinger.

PÅ SHOPPETUR I HISTORIEN

Hvad vi køber, og den måde, varerne præsenteres for os, har altid været under forandring.

SØNNER AF DE SLAGNE FOTO: SIMON DENCKER

4

Dansk fodbold spejler moderne dansk historie. Der går en lige linje fra nederlaget ved Dybbøl til EM-triumfen i 1992.

PRAKTISK INFORMATION

Hvem udstiller hvor? Hvordan køber man billet? Hvad med garderobe og parkering?

PROGRAM

Vend avisen og dyk ned i de fire sceners mange spændende programpunkter.

16

18

20

22

24

26

28

30

33

34

36

Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen. Idé, tilrettelæggelse og redaktion: Henrik Thorvald Rasmussen. • Layout: Andreas Kjærgaard / A. • Tryk: Politiken. Oplag: 194.000. • Forside: Polfoto og Wikimedia Commons. Montage og farvelægning: Andreas Kjærgaard / A. George Armstrong Custer farvelagt af Mads Madsen, Colorized History. Persongalleri: Dronning Elisabeth I, Jens Otto Krag, Prinsesse Marie Sophie Frederikke Dagmar (senere Kejserinde Maria Fjodorovna), George Armstrong Custer, Martin Luther King, Helle Virkner, Neferneferuaten Nefertiti, Iron Tail, Valeria Messalina (Kejser Claudius' tredie hustru), Prins Philip Prospero. • Historiske Dage afholdes i 2018 for fjerde gang. Det er Den Selvejende Institution Historiske Dage, der står bag festivalen, som er et ikke-kommercielt kulturarrangement. Et eventuelt overskud i forbindelse med afholdelse af Historiske Dage vil blive brugt til at finansiere næste års arrangement eller blive brugt til at støtte andre former for formidling af historie. Historiske Dage 2019 afholdes 30. - 31. marts 2019 • Partnere: Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Københavns Kommune, Politiken, DR K, Det europæiske år for kulturarv, Philips Signage Systems, Copenhagen Volunteers. • For enkelte illustrationers vedkommende har det ikke været muligt at finde den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt Historiske Dage derved har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet, og retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde Historiske Dage indhentet tilladelse i forvejen.

4

HISTORISKE DAGE 2018

Blågårds Plads, København 1967. Foto: Johan Henrik Piepgrass.

EVIG UNGDOM Af Henrik Thorvald Rasmussen Foråret 1964. Beatles bryder igennem i USA. Bandet fra Liverpool er på toppen af hitlisterne i hele den vestlige verden. Det er aldrig sket før. Skrigende piger. Langt hår. Topsælgende Beatles-parykker i USA. En verdensomspændende fanklub etableres. Det hele sker samtidig i hele verden. Og i København. Det er Beatlemania.

Samtiden så det som et socialpsykologisk fænomen. En ungdommelig systemfejl, som helt sikkert ville gå over som andre ungdomsfænomener. Men der tog man fejl.

Nok var Beatles ikke kommet for at blive til evig tid – og holdt i øvrigt også op med at optræde live i 1966, da de heller ikke selv kunne holde ud at høre på de mange skrigende halse. Men fænomenet ”ungdom” - som andet end et bump på vejen, det enkelte menne-

ske skulle skynde sig uskadt forbi – var ifølge historiker og museumsinspektør på Ragnarock Rasmus Rosenørn kommet for at blive, sætte sig på kultur og tidsånd og aldrig gå væk igen. ”Beatles var det første orkester, som ikke blot lavede musik, ungdommen lyttede til, men som også blev anset for at være en autentisk repræsentant for ungdomskulturen. Tidligere havde unge lyttet til ung musik frembragt af kunstnere, som ikke selv var en del af ungdomskulturen. Beatles er de første, der både er ungdommen selv og ses som autentiske repræsentanter for ungdomskulturen,” siger Rasmus Rosenørn, som forsker i musik og ungdomskultur.

De unge opfattede ikke Beatles som endnu et underholdningsprodukt, men så dem som et autentisk udtryk for, hvad det ville sige at være ung. Be-

atles blev det første og største af 60’ernes mange bands, der blev set som et udtryk for ungdommens indestængte følelser, og som var på forkant med alle de toneangivne trends, når de gik fra at være rockere til at være mods og til at ende som hippier.

Og når Beatles i stadig stigende grad skrev deres egne sange, inspirerede denne form for entreprenørskab andre unge til at tro på, at de også selv kunne udtrykke sig og få ting til at lade sig gøre. Som band blev Beatles symbolet på sammenhold og troen på, at man var nødt til at gøre tingene sammen for at få dem til at lykkes.

Beatles kommer frem midt i en historisk velstandsstigning – the golden age of capitalism. Markedskræfterne er ifølge Rasmus Rosenørn hurtige til at opfange de potentialer, store, købestærke ungdomsårgange rummer.

”Alle var interesserede i de unge og deres penge. Medierne og reklameindustrien retter sig meget tydeligt mod de unge på det her tidspunkt. Det bekræfter omvendt de unge i, at det er i orden at være ung, og at ungdom er en periode i livet i egen ret. På den måde bliver 60’ernes ungdomskultur med Beatles et opgør med 50’erne, hvor ungdom skulle vare så kort tid som muligt,” slutter Rasmus Rosenørn.

LØRDAG KL. 15.20: SKÆLV OG OPRØR: BEATLES RASMUS ROSENØRN OG KNUD ROMER GRØN SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Leg dig igennem historien på Nationalmuseet Se mere på natmus.dk

VI HAR FAMILIERABAT!

6

HISTORISKE DAGE 2018

Natten til den 26. december 1776 krydsede general George Washington i et overraskelsesangreb Delaware-floden og gik til angreb på den hessiske garnison i Trenton i New Jersey. Ved angrebet blev garnisonen bestående af tyske lejesoldater praktisk talt elimineret. Washington ledede i angrebet den samlede kontinentale hær for de 13 oprindelige kolonier, som kæmpede mod Storbritannien under den amerikanske uafhængighedskrig. Slaget ved Trenton regnes som en af de vigtigste sejre i USA's militærhistorie. Her ses sejladsen over den isfyldte flod i den tysk-amerikanske maler Emanuel Gottlieb Leutzes berømte maleri fra 1851.

HVAD ER VIGTIGT? Af Ulrik Wolter Visse markante begivenheder står indprentet med flammeskrift for ens indre blik: 11. september 2001, mordet på Kennedy i 1963 eller Danmarks befrielse i 1945. Men hvad skaber en begivenhed? Hvorfor er der visse begivenheder, som vi husker til evig tid, mens andre ryger direkte på historiens store losseplads?

I de senere år har det været på mode at sætte historien på lister i form af diverse historiekanoner. Og Aarhus Universitetsforlag går all in og udgiver både en bog om 50 vigtige begivenheder i verdenshistorien og 100 bøger med 100 vigtige begivenheder og temaer i danmarkshistorien. Men hvorfor er det blevet vigtigt med en hitliste med vigtige begivenheder? ”Jeg gætter på, at vi i en kompleks tid med globalisering, internationalisering og diskussion af danskhed gerne vil have enkle løsninger, og det tilbyder en kanon. Den giver os et holdepunkt, et ståsted,” siger Peter Bejder, som er redaktør på "100 danmarkshistorier." ”Verden forekommer at være i konstant forandring, og i mange danskeres øjne går udviklingen ikke mod det bedre. Den manglende stabilitet får os til at

søge tilbage i tiden for at få et fundament, som kan være med til at fortælle os, hvem ”vi” er,” supplerer Rasmus Glenthøj, der er historiker ved Syddansk Universitet.

Bertel Nygaard, som er medredaktør på "50 begivenheder – højdepunkter i verdenshistorien", mener, at der også kan være politiske og magtbaserede årsager til prioriteringen. ”Det handler nok i vidt omfang om at imødekomme interessen for fortiden ved at gøre den spiselig på nye måder. Meget ofte er kanonbestræbelser også udtryk for ønsket om at få magt over historien. Den, der har magten til at definere en kanon, tiltvinger sig også magten til at lade resten af den mangfoldige fortid ude af betragtning,” påpeger Bertel Nygaard, som sammen med Morten Fink-Jensen er kommet med et bud på en liste med 50 begivenheder, der har været med til at forme den verden, vi lever i i dag.

Forskellige typer begivenheder ”Vores fokus har været at levere viden og vække appetit på mere viden ved at vælge vidt forskellige typer af begivenheder fra vidt forskellige tider og steder. Dermed har vi stræbt efter

også at afsøge forskellige dimensioner af, hvad man kan betegne som historiske begivenheder. En begivenhed kan være stor og afgørende i sig selv, men den kan også være ganske lille.

Det, der giver begivenheden betydning, er dens forbindelse til verdenshistorien,” siger Bertel Nygaard.

Den danske histories 100 ansigter Historien kan også være en slagmark for forskellige holdninger og et opgør med gamle perspektiver. ”Det fremstilles ofte som om, at tusind års dansk historie har været præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer. Fortællingen lyder, at danskerne har skabt et lille demokratisk og harmonisk velfærdssamfund. Men den er bare ikke rigtig: Den danske nation og dens historie er præget af konflikter og ikke konsensus,” siger Rasmus Glenthøj. ”Et godt eksempel er, hvordan gårdmændene og andelsbevægelsen er blevet fremhævet i konsensusfortællingen, mens herregårdenes rolle er blevet glemt eller nedtonet. Godsejerne endte på grund af forfatningskampen på den forkerte side af historien, og derfor er deres rolle i modernise-

ringen af Danmark gået i glemmebogen,” slår Rasmus Glenthøj fast.

En begivenhed kan således være en kampplads for at få magten over historien, men den kan også være et LØRDAG KL. 10.30: DANMARKS HISTORIE TIL DEBAT ROSANNA FARBØL, RASMUS GLENTHØJ OG CHRISTOFFER EMIL BRUUN RØD SCENE SØNDAG KL. 13.00: I KRIGENS LYS NIELS WIUM OLESEN OG HOLGER K. NIELSEN DR K-SCENEN SØNDAG KL. 15.20: STORT OG SMÅT I VERDENSHISTORIEN MORTEN FINK-JENSEN OG BERTEL NYGAARD BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2018 udtryk for fordybelse og indsigt.

"100 danmarkshistorier" udkommer med en bog hver måned de næste otte år, der hver især kredser om en specifik begivenhed. Når projektet finder sin ende, vil hundrede små danmarkshistorier stå frem. Idéen med bøgerne er, at de skal være relativt letlæselige, kun på 100 sider og med et væld af forklarende billede, så de kan kværnes igennem på en dag. ”100 danmarkshistorier er et forsøg på at lave mangfoldige og spændende danmarkshistorier, hvor vi i hver bog tager udgangspunkt i en skelsættende begivenhed eller tematik i dansk historie - med internationalt udsyn,” siger Peter Bejder.

Betydning for samtid og fremtid ”Med 100 bøger sikrer vi, at historien om Danmark ikke kun er politisk historie og magtens historie, sådan som der er tendens til i de store danmarkshistoriske værker, men også for eksempel kulturhistorie, socialhistorie og økonomisk historie. Forfatterne tager udgangspunkt i en begivenhed, folder tematikken ud og har historiebrug med i bogen. Så kongstanken er, at den behandlede begivenhed ikke kun er vigtig, interessant og tankevækkende i sig selv, men også er det i kraft af sin betydning for en samtid, en eftertid og måske endda for en mulig fremtid,” slutter Peter Bejder.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø, 6. februar 1864. Under det danske tilbagetog fra Dannevirkestillingen 5. februar 1864 kom det mellem Slesvig og Flensborg til et mindre slag mellem landsbyerne Sankelmark og Oversø. Danskerne var efter rømningen af skanserne ved Dannevirke på flugt fra et østrigsk rytteri. Danskernes taktik var, at en bagtrop under oberst Max Müller skulle sinke fjendens fremmarch ved at forskanse sig i et smalt pas ved Sankelmark. Slaget blev usædvanligt blodigt, fordi begge sider vurderede, at slaget skulle afgøres i mand-tilmand-kamp. 53 danskere og 95 østrigere faldt. Den heroiske indsats ved Sankelmark var årsag til, at hovedparten af den danske hær kunne fortsætte tilbagetrækningen til Dybbøl uden problemer. Maleri af Otto Bache, 1886.

Planlægger du en forenings- eller familieudflugt?

Odsherreds Museum Malergården Odsherreds Kunstmuseum Bakkekammen 45 Holbæk Museum Kalundborg Museum Sorø Museum Slagelse Museum Ringsted Museum og Arkiv Flakkebjerg Skolemuseum Skælskør Bymuseum

Tag med Museum Vestsjælland ud i kulturlandskabet med gravhøje, havne, kirker, huse og gårde, høj himmel og maleriske landskaber.

Her er meget at fortælle, og museets egne guider brænder for at dele gode historier med de besøgende. Ønsker du at opleve middelalderen i korstogsbyen Kalundborg, høre om Solvognen og de mystiske guldspiraler eller se det særprægede landskab i Odsherred, der er foreviget af Odsherreds malerne.

Er du med i en forening eller en klub, eller er du turansvarlig på en arbejdsplads og gerne vil på udflugt, kontakt da Museum Vestsjælland. Sammen kan vi skræddersy en turoplevelse efter dine behov.

Tjek vores ture på vestmuseum.dk og kontakt os for særlige ønsker

Museum Vestsjælland - en levende del af historien - vestmuseum.dk

7

8

HISTORISKE DAGE 2018

Satirisk europakort af den italienske tegner Augusto Grossi, lavet i 1878 under afslutningen på den russisk-tyrkiske krig (1877-78). De fleste lande er afbildet som mennesker – med Rusland som undtagelse, afbildet som en faretruende blæksprutte. Grækenland er en lille krabbe, som napper det svækkede Tyrkiet i armen.

KLEMT MELLEM IMPERIER Af Ulrik Wolter I år fejrer det moderne Polen 100året for Polens genopståen i 1918. Det nuværende Polen er et barn af 1. verdenskrig. For mens udbruddet af krigen rummede risikoen for national udslettelse for Danmark og fik Danmark til at bevæge sig på diplomatiske listefødder, gav stormagtsopgøret polakkerne nyt håb om, at man ved at spille sine kort rigtigt kunne tilbagevinde sin nationale selvstændighed.

udbruddet i 1914 kæmpede for et frit Polen. Hans strategi var, at de polske separatister skulle støtte aksemagterne i kampen mod russerne. Når Rusland var slået, skulle polakkerne satse på, at vestmagterne besejrede Tyskland og Østrig-Ungarn. Hvis Polen skulle vinde sin uafhængighed, måtte det blive på bekostning af disse lande. Han oprettede derfor en polsk brigade, der kæmpede i østrig-ungarsk tjeneste, samtidig med at diplomaten Roman I århundreder har polakkerne været Dmowski forhandlede Polens sag over klemt inde midt i Centraleuropa mel- for vestmagterne. Hans strategi viste lem Rusland på en side og tyskerne og sig at holde. østrigerne på de andre. ”Polens historie er desværre længe Med vold, magt og forhandlinger blevet overset,” siger Uffe Østergård, hi- Med tyskernes nederlag i 1. verdenskrig storiker og professor emeritus fra CBS, blev det muligt for de omkringliggende som mener, at dette uden tvivl hænger lande at indlemme territorier fra de besammen med, at Polen har været klemt sejrede stater. I Danmark forvandledes og glemt mellem de store imperier. angsten for udslettelse til et håb om, at Siden Napoleonskrigene levede Sønderjylland kunne genforenes med polakkerne enten under tysk, østrigsk Danmark ved en deling af Slesvig. I Poeller russisk overherredømme. Den pol- len var man et skridt nærmere den ønske stat eksisterede ikke under 1. ver- skede uafhængighed. Men polakkerne denskrig, men en vind blæste gennem måtte kæmpe for deres selvstændigbefolkningen, som ønskede et frit Po- hed, både på diplomatiets hvide papilen. Samtidig frygtede vi i Danmark, at rer og på de mudrede slagmarker. krigen kunne medføre, at vores natio- ”1. verdenskrig medførte, at den gamle verdensorden bestående af imnale suverænitet blev tabt.

Den mest centrale figur i dannelsen perier gik i opløsning og blev erstattet af den polske stat var militær- og stats- af en ny med nationale flertalsstater,” manden Józef Piłsudski, der fra krigs- siger Uffe Østergård, som fortsætter:

”Idéen med at oprette de mange nye stater i Østeuropa var at holde russerne ude, tyskerne nede og amerikanerne inde – lidt på samme måde som NATO efter 1949. For denne nye nationale verdensorden var baseret på en amerikansk idé om, at et folk besidder en naturlig selvbestemmelsesret.”

Et veritabelt lobbyarbejde blev sat i gang, og Polens genfødsel blev anerkendt ved Versaillesfreden i 1918 og igen i 1922 ved fredskonferencen i Paris. Både delingen af Slesvig og Polens genopståen skyldes Versaillesfreden.

Men den genopståede polske stat kunne ikke sikres udelukkende gennem diplomatiets bløde virkemidler, for langs de nye grænser var der konflikter. I både øst og syd brændte stridens bål, og den polske hær måtte med våben forsvare landets suverænitet over for både Ukraine, Tjekkoslovakiet, Litauen og Sovjetunionen. Forskellige steder i Polens grænseland blev stridighederne søgt løst gennem folkeafstemninger – blandt andet i Schlesien og i Østpreussen.

Nationalistiske gløder ”Folkeafstemningerne var med til at puste til områdernes nationalistiske gløder. Polens overtagelse af de tyske områder blev direkte anledning til 2. verdenskrigs udbrud. For der op-

stod så meget harme i Tyskland over det tabte land, at Hitlers krav om Lebensraum gav genklang i befolkningen,” siger Krzysztof Stela, der er polsk idéhistoriker fra Københavns Universitet.

Den genoprettede polske stat var nu fri, men kunne ikke ændre sin geografiske placering. Polen var stadig klemt mellem Europas store stater.

Fra øst og vest masede Sovjetunionen og Tyskland sig på. Polen havde vundet sin selvstændighed, men landets grænser skulle atter komme til diskussion.

LØRDAG KL. 16 . 00: GEOPOLITIK OG BALANCEKUNST MAREK KORNAT OG DINO KNUDSEN DR K-SCENEN SØNDAG KL. 13.50: MELLEM IMPERIER OG NATIONALSTATER MAREK KORNAT OG UFFE ØSTERGÅRD BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2018 Polen forsvinder og genopstår: 1795: Efter 20 års grænsestridigheder blev ”Realunionen” mellem Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine og dele af Rumænien delt mellem Rusland, Østrig og Preussen.

1914: 1. verdenskrig bryder ud.

1916: Tyske og østrig-ungarske tropper smider russerne ud af det østlige polske område, og dette område bliver proklameret som kongerige styret af et regeringsråd.

1917: Den russiske revolution bryder ud.

1918: Efter centralmagternes nederlag og den russiske revolution er der handlerum for Polen, og et massivt lobbyarbejde begynder. Ved freden i Versailles bliver den polske stat anerkendt med Józef Piłsudski som statsleder.

1918 - 1922: I en serie grænsekrige i både øst og syd kæmper den spæde polske stat for overlevelse.

1922: Polens grænser bliver stadfæstet af Folkeforbundet.

I tre omgange delte Preussen, Østrig og Rusland bidder af Polen mellem sig, så der ved den tredje deling i 1795 ikke var mere Polen tilbage. Polen var hermed reduceret til et udkantsområde i det allervestligste Rusland. Britisk europakort fra 1911.

„Uhyre veldokumenteret, veldisponeret og levende mammutværk.“ – MOGENS LYKKETOFT, ALTINGET

Mød forfatteren på Blå scene søndag kl. 12.20 „Den vigtige bog vil blive læst mange år frem.“ – Kristeligt Dagblad Jyllands-Posten

TRAP DANMARK PÅ HISTORISKE DAGE

Trap Danmark udkommer i disse år i en ny 6. udgave som bogværk på 34 bind med den væsentligste viden om dansk historie, kultur og natur – og som digitalt univers. De første bind BESØG OS om Nordjylland og Djursland er allerede PÅ STANDEN udkommet, og til sommer kommer de TEGN første bind om Nordsjælland.

ABONNEMENT TIL KAMPAGNEPRIS Få en smagsprøve på Historiske Dage: Lørdag kl. 14.50 – Rød scene Kanaler, konger, krudt og kugler i Frederiksværk Frank Allan Rasmussen og Anja Meier Sandreid Søndag kl. 14:30 – DR K-scene Parforcejagten og den nordsjællandske kulturhistorie Jette Baagøe, Merete Harding og Niels Elers Koch Moderator: Liv Thomsen

„Imponerende. (…) Anker Jørgensens portræt bliver fornemt facetteret.“ – Weekendavisen „Bogværk om dansk politik i årene 1972-82 er spændende historie – og rummer nogle brandaktuelle politiske pointer.“ – Information

TRAP.DK

9

10

HISTORISKE DAGE 2018

Selv om den enkelte familie havde rationeringskort til dagens indkøb, var der ikke altid varer nok. Derfor oplevede danskerne køer foran fødevarebutikkerne under 1. verdenskrig. Rationeringskø foran slagteriudsalg i Danmarksgade 64 i Frederikshavn. Foto: Nordjyllands Kystmuseum.

KAMPEN OM MADEN Af Henrik Thorvald Rasmussen Selv om 1. verdenskrig gik uden om Danmark, ændrede Den Store Krig grundlæggende ved det danske samfunds indretning og reguleringen af forholdet mellem individ og stat.

Danmark var som storeksportør af landbrugsvarer til de to krigsførende lande Storbritannien og Tyskland afhængig af at fastholde - men også fristet til at øge – den lukrative eksport.

Mere smør, æg og bacon til briterne og mere kødkonserves til tyskerne syntes at være opskriften på fortsat neutralitet, fred og ingen fare.

Eksporteventyret rummede blot det problem, at øget eksport af landbrugsvarer ville medføre knaphed på hjemmemarkedet med stigende priser til følge. Konsekvensen kunne blive, at landbefolkningen tjente masser af penge - samtidig med at den havde let adgang til egne fødevarer - mens bybefolkningen ville stå i en mangelsituation med færre varer og forhøjede priser.

Det lignede opskriften på social uro.

Planøkonomisk indgreb Derfor skred regeringen allerede i august 1914 – da høsten i øvrigt også tegnede til at blive ekstraordinært ringe – ind og gennemførte det hidtil største planøkonomiske indgreb i dansk økonomi. Med en historisk vidtgående bemyndigelseslov kunne staten opkøbe alt korn og fastsætte priserne på basale fødevarer. Senere – i 1917 - ind-

førte man rationering af fødevarer og brændsel, så de senere så kendte rationeringsmærker for første gang blev en del af hverdagen. Rig som fattig kunne nu købe lige meget smør, flæsk, brød og brændsel til priser, som staten havde bestemt.

For at finansiere det hele gennemførte man en kraftig forhøjelse af den progressive beskatning, så skatten for de højeste indkomster steg fra fem procent til 25 procent. En ny skat på luksusartikler blev også indført, og prisen på snaps blev ti gange højere end året før. ”Kampen om maden foregik på mange planer. Kampen mellem eksport og hjemmemarked: Hvor meget skulle eksporteres til de krigsførende stater for at sikre, at de så en interesse i, at Danmark var neutralt – og hvor meget skulle holdes tilbage til at sikre den danske befolkning mad? Kampen om, hvorvidt korn og kartofler skulle bruges til dyrefoder eller hovedsagelig være menneskeføde,” siger Henriette Buus, som er museumschef på Mosede Fort og Greve Museum og står bag det nye, store forsknings- og formidlingsprojekt ”Kampen om maden 1914-1918”, der skal gøre os klogere på, hvordan 1. verdenskrig ændrede danskernes måde at gå til maden på. ”Under hele krigen var det en kamp at sikre soldater og befolkning mad i alle de krigsførende lande. Kampen om maden blev et centralt element i forhold til tidens revolutioner”.

Udnyttelse af råvarer De mange love og reguleringer, som skulle fordele maden og skaffe finansiering, blev fulgt op i yderste led – det vil sige i de enkelte hjem – hvor man ville sikre, at maden blev tilberedt, så næringsstofferne blev bedst muligt bevaret, og at maden blev velsmagende på trods af nye råvarer og nye retter.

Staten lavede derfor en række alliancer med fødevareproducenterne, detailhandlen, ernæringseksperter, husholdningslærerinder og husmødre, så alle trak i samme retning fra jord til bord. ”Fra 1917 blev det afgørende vigtigt, at alle udnyttede de råvarer, der stadig var til at få, bedst muligt og fik velsmagende retter ud af det. Retter, der både var velsmagende, mættende og fyldt med næringsstoffer, så de danske familier var tilfredse, mætte og sunde.

Det var en udfordring for alle husmødre. Og det var en udfordring for alle de maver, der skulle vænne sig til en ny kost,” siger Henriette Buus. ”I krigens løb lærte storbyens mere velhavende befolkning at elske flæsk, som før krigen var betragtet som bondemad. Husholdningslærerinder drog rundt i landet og lavede statsstøttede demonstrationskurser i, hvordan man kunne tilberede nye råvarer som for eksempel kålrabi, der indtil krigen hovedsagelig havde været brugt til dyrefoder”. ”Det er vores tese, at den måde, kampen om maden blev reguleret på i Danmark, i høj grad tilsigtede at skabe sammenhængskraft i hele befolk-

ningen på tværs af økonomiske, sociale og geografiske skel – og at dette er videreført i den velfærdsmodel, som udviklede sig gennem hele 1900-tallet,” siger Henriette Buus.

Kampen om maden 1914-18 Projektets formål er at forske i og formidle, hvilken betydning kampen for dansk neutralitet under 1. verdenskrig har haft for udviklingen af demokrati, erhvervsliv og velfærdsstat i Danmark.

Projektet, der er støttet af Veluxfondens Museumsprogram, skal - ud over at forske i fortiden - eksperimentere med at integrere den nye viden i virtuelle, dramatiske og fysiske oplevelser udendørs på Mosede Fort, så ”Kampen om maden 1914-18” bliver en interessant, relevant og aktuel oplevelse for både danskere og udenlandske turister.

SØNDAG KL. 10.50: HUSMOR I EN RATIONERINGSTID DORTHE CHAKRAVARTY OG SUSANNA SOMMER BLÅ SCENE SØNDAG KL. 14.00: KAMPEN OM MADEN 1914-18 HENRIETTE BUUS DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

w

Aarhus Universitetsforlag

Vi gør en lang historie kort Lyt med på Historiske Dage 2018 Lørdag Sukkerkager og iPhones Mikkel Thelle, Kristoffer Jensen og Liv Thomsen om vores forbrug siden 1600-tallet Forbrugets kulturhistorie Blå scene 11.30

Småstat eller stormagt: Danmark i krig

Søndag I krigens lys

Bo Lidegaard og Nils Christian Wang om

Holger K. Nielsen og Niels Wium Olesen om betydningen af Anden Verdenskrig

Danmarks krigsindsats siden 1991

50 begivenheder DR K-scenen 13.00

100 danmarkshistorier Rød scene 13.30

Skælv og oprør: Beatles Knud Romer og Rasmus Rosenørn om, da Beatles væltede København 100 danmarkshistorier Grøn scene 15.20

Struensees liv og efterliv

Liv Thomsen og Ulrik Langen om Johann Friedrich Struensee 100 danmarkshistorier Grøn scene 13.40

Stort og småt i verdenshistorien

Morten Fink-Jensen og Bertel Nygaard om store og små milepæle i verdenshistorien 50 begivenheder Blå scene 15.20

unipress.dk

12

HISTORISKE DAGE 2018

Bredas overgivelse. I 1624-25 belejrede og erobrede den genovesiske aristokrat og spanske general Ambrogio Spinola – mod sine overordnedes ordrer - den nederlandske by Breda. Spinola kæmpede i den spanske konges tjeneste i flere lande, men navnlig i Nederlandene. Maleri (beskåret) af Diego Velázquez fra 1634-35.

DEN ALLERFØRSTE VERDENSKRIG Af Simon Kratholm Ankjærgaard Den første verdenskrig fandt faktisk sted for 400 år siden. Trediveårskrigen, der sluttede i 1648, var en katastrofe for Europa – men samtidig definerende for, hvordan kontinentet er i dag. Den svenske historiker Dick Harrison udgiver sit storværk om krigen på dansk.

2018 er jubilæumsår. Det er tid til at markere starten på Den Første Verdenskrig. Og nej, der er ikke tale om den, der rasede fra 1914 til 1918, men derimod Trediveårskrigen, der startede i 1618 og sluttede med den definerende Westfalske Fred i 1648.

Jubilæumsåret markeres blandt andet med en dansk udgivelse af den svenske historiker Dick Harrisons markante værk ”Trediveårskrigen – En europæisk katastrofe 1618-1648”. Og han tøver ikke med at kalde den lange krig for en verdenskrig. ”Trediveårskrigen er uden tvivl den første verdenskrig. På dette tidspunkt havde flere vesteuropæiske lande – eksempelvis Spanien, Portugal og Holland – anskaffet sig kolonier på den anden side af havet, og disse blev helt

automatisk draget ind i konflikten. De krigsførende lande angreb hinanden både i Europa og i kolonierne, og derfor rakte den helt ud til både Afrika og Asien,” fortæller Dick Harrison, der heller ikke tøver med at kalde den langvarige krig en katastrofe for Europa. ”I løbet af de 30 år, som krigen varede, blev store områder hærget, og millioner af mennesker døde. Alene i Tyskland faldt befolkningen fra 20 til 15 millioner. I de områder, hvor krigshandlingerne var mest voldsomme – Norditalien, Nederlandene, Jylland, Böhmen, det østlige Frankrig og Catalonien – var tabene også voldsomme.

Proportionelt døde der en større andel af befolkningerne dér end under 1. og 2. verdenskrig,” siger Dick Harrison.

Trediveårskrigen kort Flere europæiske stater var involveret i det, der er blevet kaldt Trediveårskrigen, og som dækker over en række indbyrdes sammenhængende krige i det Tysk-Romerske Rige fra 1618 til 1648.

Stridens kerne var i udgangspunktet forholdet mellem katolicisme og

protestantisme i det Tysk-Romerske Rige og kejserens magt over rigets fyrster. Dertil kom de oprørske Forenede Nederlande, den gamle fransk-habsburgske konflikt og Danmarks og Sveriges frygt for kejserlig ekspansion i nord.

Danmark – under ledelse af Christian IV – var involveret på forskellige måder og af flere omgange. Med økonomisk støtte fra Frankrig, England og Nederlandene indvilgede Christian IV i 1625 i at samle de nordtyske protestanter og rejse en hær mod Den Katolske Liga, der var anført af Maximilian I af Bayern, som forinden havde slået den protestantiske kurfyrste Frederik V af Pfalz. Den efterfølgende krig, kaldet Kejserkrigen, endte med, at Christian IV’s hær tabte til Johann Tserclaes Tillys Liga-hær og til den nye kejserlige hær under Albrecht von Wallenstein. Ved freden i Lübeck i 1629 måtte Christian IV love fremover at holde sig ude af konflikten.

Danmark blev inddraget igen, da den krigsvante og sejrrige svenske hær angreb landet i 1643 og dermed trak den igangværende fredsproces i langdrag. Angrebet var starten på den

såkaldte Torstenssonfejde, der blev afsluttet i 1645. Fredsforhandlingerne blev dyre for Danmark, der måtte afstå Gotland, Øsel, Jämtland, Häjredalen og Halland til Sverige. Sverige fik samtidig toldfrihed i Danmark.

Trediveårskrigen blev afsluttet med Den Westfalske Fred i 1648, der blev afgørende og definerende for Europas og de europæiske staters måde at organisere sig på efterfølgende.

Fredsslutningen regulerede religiøse, statsretlige og territorielle spørgsmål og betragtes som starten på det moderne Europa med suveræne stater.

Krigen er vigtig at forstå Dick Harrison fortæller historien om Trediveårskrigen på 600 sider ved hjælp af et omfattende kildemateriale, blandt andet breve og dagbøger fra krigens centrale aktører; fodfolk, ryttere, bønder, håndværkere, konger og kardinaler. Den danske deltagelse og Christian IV’s rolle bliver fyldigt beskrevet. Det er en vigtig krig og en central konflikt i forståelsen af det Europa, vi kender i dag. ”Historien er et reservoir af men-

HISTORISKE DAGE 2018

13

Under søslaget på Kolberger Heide i 1644 mellem en dansk og en svensk flåde blev Christian IV ramt af sprængstykker og faldt blødende om. Man troede, at han var død, men han rejste sig og opfordrede til fortsat kamp trods mistet syn på højre øje. Maleri (beskåret) af Wilhelm Marstrand fra 1865.

neskelige erfaringer,” siger han. ”Ved at studere historien kan vi lære om os selv og vores kapacitet for blandt andet grumhed og bizarre valg – men også vores evne til at redde os ud af kriser og skabe fred. Trediveårskrigen byder på et væld af kilder, både fra de lærde og fra jævne folk, der åbner dørene for denne forståelse – og for forståelsen af, hvordan denne krig – men også andre

krige – har haft betydning for udviklingen af Europa i retning mod nutidens fællesskaber og suveræne nationer.”

For Dick Harrison ligger nøglen til forståelsen og håndteringen af nutidens kriser, konflikter og katastrofer netop i vores evne til at finde løsninger – som det skete med Den Westfalske Fred i 1648. ”Trediveårskrigen viser jo – som alle

andre krige – hvor hurtigt konflikter mellem mennesker kan udvikle sig.

Volden eskalerer, og det ser håbløst ud. Mellemøsten er et nutidigt pragteksempel på dette. Men erfaringerne fra Trediveårskrigen viser os jo netop, at der findes en vej ud. Trods alle problemerne lykkes det at få en fred i 1648.”

SØNDAG KL. 12.00: EN EUROPÆISK KATASTROFE FYLDER 400 ÅR DICK HARRISON OG ANITA BRASK RASMUSSEN DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

”Værket bør findes i ethvert hjem.”– litteratursiden.dk – Jydske Vestkysten ”Grundig og seriøs.”

– Weekendavisen

”Giver seerne til DRs danmarkshistorie den nødvendige ekstra historiske baggrund.”

– Berlingske

Mød forfatterne på DR K-scenen lørdag kl. 15.30

14

HISTORISKE DAGE 2018

I 1966 grundlagde Eik Skaløe sammen med Stig Møller Steppeulvene. I 1967 udgav de kultpladen Hip. Bandet optrådte sidste gang samlet ved den store Love In i Kongens Have den 23. juli 1967. Kort efter rejste Eik Skaløe til Nepal og Afghanistan. Han døde i oktober 1968, 25 år gammel. Billedet herover er det sidste foto af Eik Skaløe, taget i Kathmandu i juni 1968. Privatfoto.

UNGDOMSOPRØRETS DANSKE STEMME Af Vibeke Kühn Svenningsen Ikke tidligere udgivne tekster af hippieikonet Eik Skaløe giver i bogen "Trip" et unikt vidnesbyrd om ungdomsoprøret, mens det fandt sted.

døde i 1968 på grænsen mellem Indien og Pakistan. Nu udgiver hans lillesøster, Iben Lassesen, hans efterladte tekster, som siden 1968 har ligget på hendes loft: Musiker, sangskriver og forsanger i “Jeg følte det som en pligt at få det gruppen Steppeulvene, Eik Skaløe, udgivet, så jeg måtte hente de gamle

kasser ned. Åbne dem - selv om det var hårdt at sidde med den ungdomstid i hænderne, der havde gjort så ondt engang,” siger hun og fortsætter: “Der var en masse prosa, som er rigtig vigtig, fordi den stadig har meget at give mennesker – ikke mindst de yngre ge-

nerationer, som får indblik i en tid, der væltede verden.”

Ordets far Eik Skaløe nåede i sit korte liv at opleve mange af de ting, vi i dag forbinder med tresserne: Den frie kærlighed,

HISTORISKE DAGE 2018 rejser til Østen, udfordringer med stoffer og kampe for de store idealer. Han skrev som en af de eneste i sin tid om den nye ungdomskultur, mens det skete. Et forhold, han selv var bevidst om: “Jeg har givet mig selv væk for at være en slags “ordets far” for en hel generation af mennesker, der har svært ved at udtrykke deres følelser gennem andet end langt hår og ligegyldighed over for samfundet.” Sådan skriver han i et brev til sin familie, afsendt 6/6/66.

6 var hans lykketal.

Psykedelisk på dansk Iben Lassesen har stadig stor respekt for sin storebror og hans arbejde: “Han var romantiker og sprogekvilibrist. Det betød, at sproget sprudlede fra tangenterne på skrivemaskinen og skabte ægte ordpsykedeliske universer, længe for ordet psychedelic var kendt.”

Eik Skaløe er især kendt for sine tekster til lp’en Hip med hits som ‘Itsi-Bitsi’, ‘Til Nashet’ og ‘Dunhammeraften’ - hvis originaltekster var blandt de skatte, Iben Lassesen fandt på loftet.

Teksterne skilte sig ud i en tid, hvor de fleste danske kunstnere sang på engelsk. Hip er af mange betragtet som det første danske rockalbum - og det skulle ikke blive det sidste. Ifølge Kim Larsen var Gasolin aldrig kommet til at synge på dansk, hvis ikke det var for Hip og sangen ‘Lykkens pamfil’.

Steppeulvenes legendariske plade Hip udkom i 1967. Coveret blev designet af Anders Bull Clausen. I marts 1967 havde Eik Skaløe i et langt brev bedt sin ven Anders Bull Clausen om at tegne coveret. Til inspiration vedlagde Eik Skaløe et digt om supermand siddende på en kamel. På Anders Bull Clausens oprindelige tegning, som var lavet med spritfarver, hed albummet Trip. Stor var hans overraskelse derfor, da han nogle måneder senere passerede musikforretningen Kaaber i Hip eller Trip?

Ryesgade i Aarhus og så, at pladen nu hed Hip, og at cirklen bag Hip var rød. Egentlig skulle pladen, der udkom 1. juni 1967 – præcis samme dag som BeI Anders Bull Clausens tegning havde Trip stået i en blå cirkel.

15

atles’ Sgt. Pepper - have heddet Trip.

Det var først i allersidste øjeblik, at Eik Skaløe besluttede sig for den nu ikoniske titel. Iben husker, hvordan han i sin tid klistrede den nye titel oven på det færdige pladeomslag med fiskelim og en papirlap. Nu - 50 år efter - danner lp’ens originale titel inspiration til bogen "Trip - tekster fra tresserne" med digte, sangtekster og prosa – blandt andet et langt afsnit af selvbiografisk karakter - som Eik Skaløe har skrevet fra ungdomsoprørets spæde begyndelse i 1962 frem til Hips udgivelse i 1967 - the summer of love.

Det starter med digte i de tidlige tresseres anti-atomvåbenbevægelse og kulminerer med de banebrydende sangtekster fra sommeren 1967, der i "Trip - tekster fra tresserne" for første gang trykkes komplet og korrekt.

Tilsammen er teksterne et billede på udviklingen, der gav startskuddet til ungdomsoprøret i Danmark, hvor unge begyndte at rejse ud i verden på en ny måde, forenede sig i en fælles, fri ideologi og gjorde oprør mod forældregenerationens vanetænkning.

LØRDAG KL. 15.00: UNGDOMSOPRØRET SET INDEFRA IBEN LASSESEN OG ASGER SCHNACK GRØN SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Historier, der sætter en dagsorden MØD FORFATTERNE FRA KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG

16

HISTORISKE DAGE 2018

Otte danske frivillige fotograferet i Madrid. Tre af de otte døde i Spanien. En fjerde døde i en tysk koncentrationslejr. En femte druknede som sømand i allieret tjeneste under 2. verdenskrig. Stående fra venstre: Henry Vanghus, Helmuth Jønsson, Henry Galle Nielsen, Kurt Ørsted og Edvin Nielsen. Siddende fra venstre: Ebbe Nielsen, Peter Larsen og Villy Caspersen. Spansk propagandaplakat for De Internationale Brigader.

HELTE ELLER GLEMTE? Af Simon Kratholm Ankjærgaard Hver fjerde dansker, som kæmpede i Den spanske borgerkrig, mistede livet. For mange af de unge mænd var der en afgrundsdyb forskel på forventningerne til krigen og krigens virkelighed – og flere forsøgte at desertere.

Efter krigen stod myten om den heltemodige indsats imidlertid stærkest.

Der var meget lidt rum for historier om krigstræthed og desillusion. ”Og pludselig kommer det over mig, at nu vil jeg ikke længere. Det hele er noget forbandet svineri, et meningsløst myrderi. For hvad? For hvem? Jeg kan slet ingen idé se i det mere”.

Sådan skriver Torben om sin deltagelse som dansk frivillig i Den spanske borgerkrig, der rasede i 33 måneder fra 1936 til 1939, og som endte med, at oprørerne - nationalisterne under General Franco - indtog Madrid og skabte fundamentet for det diktatur, der strakte sig frem til Francos død i 1975.

Cirka 500 danskere kæmpede under Den spanske borgerkrig – omkring hver fjerde mistede livet. Det er tre gange så mange faldne danskere som under krigen i Afghanistan. Ser man bort fra de to verdenskrige, er det det største danske militære tab si-

den krigen i 1864. Disse 500 danskere er omdrejningspunktet i historiker Morten Møllers bog ’De glemtes hær – Danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig’. Med bogen nuancerer Morten Møller den store fortælling om det danske bidrag til Den spanske borgerkrig – en fortælling, der kredsede om heltegerning, det godes kamp mod det onde, det store opgør mod den fascisme, der i 1930’erne og 1940’erne var tæt på at kvæle Europa. ”Ikke mindst nye kilder fra De Internationale Brigaders arkiv i Moskva tilføjer vores tidligere viden om de danske spaniensfrivillige væsentlige nuancer.

De frivillige var langt fra så homogen en gruppe, som de til tider er blevet beskrevet som,” siger Morten Møller og fortsætter: ”En hel del fortrød deres beslutning, men fik ikke lov til at tage hjem af den kommunistiske ledelse af De Internationale Brigader. Flere og flere gik fra at være frivillige til at være ufrivillige soldater, og de mest desperate forsøgte – ofte forgæves – at flygte fra Spanien.

Andre kæmpede stålsat fra start til slut, men min bog viser først og fremmest, hvor forskellige disse ofte utrænede soldater reagerede på krigens barske virkelighed”.

Idealisme, eventyrlyst og social marginalisering De 500 danske frivillige drog til Spanien af flere forskellige grunde, fortæller Morten Møller. ”Idealisme. Eventyrlyst. Social marginalisering. Idealismen var for hovedparten af de frivillige forankret i fortællingen om, at fascismen i Europa for enhver pris måtte bremses – og at borgerkrigen i Spanien kunne være den sidste mulighed for at gøre det. Men det hører også med til billedet, at mange af de, der drog afsted, var ramt af arbejdsløshed, familieproblemer eller andre personlige forhold, der gjorde den skelsættende beslutning nemmere at træffe,” siger han.

På spansk jord blev mødet mellem bevæggrundene for at tage afsted og krigens barske virkelighed voldsomt og brutalt. ”Nogle kastede sig ind i krigen med en naiv forestilling om, hvad moderne krig med maskingeværer og bombefly gik ud på,” fortæller Morten Møller og fortsætter: ”Erfaringerne fra 1. verdenskrigs blodige skyttegravsslag syntes at være udvisket hos den næste generation, og for mange blev overgangen fra krigsforventning til krigserfaring sær-

deles brutal – og i nogle tilfælde også meget kort. De frivillige stod over for en modstander, som efterhånden var dem klart overlegen, og i takt med at både våbenforsyninger og madrationer svandt ind, kom det også til at påvirke moral og kampmoral negativt”.

Alligevel overlevede den store, mytiske fortælling om den store krig mellem de gode (republikanerne) og de onde (de nationalistiske, fascistiske oprørere), da de overlevende veteraner vendte hjem til Danmark. ”Det danske kommunistparti forsøgte både under og efter borgerkrigen at lancere en heroisk fortælling om de spaniensfrivillige,” siger Morten Møller. ”Den fortælling rummede ikke megen plads til de soldater, der havde negative oplevelser med sig hjem i bagagen. Denne grundfortælling blev blot styrket af 2. verdenskrig og af LØRDAG KL. 12.20: MELLEM MYTE OG MYTTERI MORTEN MØLLER OG SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD RØD SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

HISTORISKE DAGE 2018 den tyske besættelse, hvor flere af de spaniensfrivillige indtog vigtige roller i modstandsbevægelsen”.

Borgerkrig og modstandskamp smeltede på denne måde sammen. ”Og i den sammensmeltning gled adskillige erfaringer fra de frivillige ud i glemslen. Det var erfaringer fra mænd, der ikke var rejst til Spanien ud fra en politisk overbevisning, men fordi de var arbejdsløse. Det var erfaringer fra mænd, der ikke kæmpede heroisk ved fronten, men drak sig fulde og blev smidt i straffelejr – og erfaringer fra mænd, der ikke gik ind i den danske modstandsbevægelse, men i stedet drog til Hitlers Tyskland for at søge arbejde”.

Den spanske borgerkrig Den spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og var kulminationen på fem års dybe politiske og sociale spændinger, der havde skabt en voldsom polarisering af det spanske samfund. Ved valget i februar 1936 stod to store koalitioner over for hinanden.

Den centrum-venstreorienterede Folkefront og den højreorienterede Nationale Front (begge præget af indre stridigheder og splittelser).

Folkefronten løb af med sejren, men 17. juli 1936 brød en militær opstand ud i Spansk Marokko. Den bredte sig til resten af landet i de følgende dage og delte Spanien i to næsten lige store dele. Oprørerne, de såkaldte nationalister, fik i første omgang kontrol med størsteparten af landet vest og nord for Madrid, bortset fra kystområder-

ne ved Biscaya-bugten og flere andalusiske områder, mens opstanden blev nedkæmpet i det meste af det sydlige og østlige Spanien, herunder Catalonien og storbyer som Madrid, Barcelona og Valencia.

Konflikten fik herefter karakter af en konventionel krig. Nationalisterne fik støtte af Hitlers Tyskland og Italien, mens republikanerne i Folkefronten fik støtte fra Sovjetunionen, der oprettede De Internationale Brigader, som de danske frivillige deltog i. Langsomt fik de nationalistiske oprørere medvind på slagmarken. Første vendepunkt kom i 1937, da de erobrede nordkystens sværindustri og miner. I april 1938 nåede de Middelhavet og indledte herefter den sidste store offensiv, der i foråret 1939 førte til den endelige sejr.

”De kommer ikke igennem!” lød sloganet under forsvaret af Madrid. Sloganet vandt første gang udbredelse i 1. verdenskrig under slaget ved Verdun. Da general Franco havde erobret Madrid, proklamerede han: ”Hemos pasado!" – ”Vi er kommet igennem”.

17

18

HISTORISKE DAGE 2018

GÅR MAN PÅ MUSEUM? Af Henrik Thorvald Rasmussen De fleste museumsgæster er kvinder, mens både mænd, unge og personer med kort uddannelse er underrepræsenterede. Hvad gør museerne for at tiltrække dem, der sjældent kommer?

Alle kender fordommene om museernes typiske gæst som en kvindelig gymnasielærer på over 50 år. På de kulturhistoriske museer udgør kvinder 60 % af gæsterne. Mændene står for de resterende 40 %. Kontakt med ”nye målgrupper” har i mange år været et fokuspunkt for museerne. Det være sig mænd, nydanskere, lavt uddannede, minoriteter, udsatte grupper, børn og unge.

sen fra Den Gamle By. På jazzværtshuset Bent J - et sagnomspundet århusiansk værtshus, som Den Gamle By indsamlede i sin helhed i 2008 - spilles der stadig jazz og serveres øl – og der må ryges til jazzkoncerterne. Og i museets historiske bryggeri sørger et bryggerlaug af frivillige for den historiske ølbrygning. ”Her ser vi mænd smage på øl, drøfte malttyper og dufte til forskellige humlesorter. Det er blevet et mødested for mænd, hvor det er helt i orden at fordybe sig i ølsnak og smagsprøver,” siger museumsinspektør Allan Leth Frandsen.

Dæk og bajere I Den Gamle By er biler og bajere et par af de ting, der skal give mændene en god museumsoplevelse. Bilerne optræder i flere udgaver på museet. Langs fortove og i baggårde holder 60’er- og 70’er-biler, i en automobilforretning fra 1927 står tidens biler i udstillingsvinduet, og i autoværkstedet er det lige før, man får udleveret et stykke twist til baglommen. ”Det giver anledning til en masse snak og sparken dæk," fortæller museumsinspektør Erik Nellemann Niel-

Køn redelighed Kvindemuseet i Danmark er vel det museum i Danmark, der har den største overrepræsentation af kvindelige gæster. I 2016 var over 80% af museets gæster kvinder. ”Vi vil gerne have et så mangfoldigt publikum som muligt. På Kvindemuseet handler det om køn, om identitet og om ligestilling – og ligestilling: det er for alle,” siger museumsinspektør Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet. ”Kvindemuseet har altid været for alle køn, for det er relationen mellem

kønnene, historisk, aktuelt og i fremtiden, der er central i vores fortællinger – og altid har været det. Siden 2016 er det blevet understreget af, at vores nye ansvarsområde er kønnenes kulturhistorie”.

Resultatet ses allerede i museets nyeste udstilling, ”Køn redelighed”, og på to årlige mandeaftener, hvor manderollen i det moderne samfund diskuteres. ”Der er fuldt hus og skøn debat på disse events. Der er et klart behov for at diskutere maskulinitet. Mænd har også et køn, hvis nogen skulle være i tvivl,” siger Julie Rokkjær Birch.

Krudt og kugler og faldskærmssilke Besættelsesmuseet i Aarhus er et af de museer, der trods emnefeltet lykkes med at ramme en 50/50-fordeling mellem kvindelige og mandlige gæster. ”Krudt og kugler fylder naturligvis en del med fokus på modstandsbevægelsens sabotager og de tyske gengældelsesaktioner, våben og anden militært isenkram. Men hverdag og dagligliv under besættelsen beskrives også indgående med masser af eksempler på erstatningsvarer, rationeringsvarer, sandaler lavet af fiskeskind, den berygtede Richs-kaffesurrogat,

høkasser, kjoler af ”faldskærmssilke” og hjemmedyrket tobak,” siger Søren Tange Rasmussen, som er museumsinspektør og daglig leder på Besættelsesmuseet. ”Museets emner appellerer efter min bedste overbevisning bredt, i hvert fald blandt gæster, der interesserer sig for besættelsen og 2. verdenskrig. Flere af vore emner har et maskulint anstrøg, men de bevarede fængselsceller, der fortæller om Gestapos arbejdsmetoder og bekæmpelse af de jyske modstandsgrupper, rammer alle, som går herfra med en isnende følelse,” siger Søren Tang Rasmussen.

LØRDAG KL. 13.30: HVEM GÅR PÅ MUSEUM? JULIE ROKKJÆR BIRCH, SØREN TANGE RASMUSSEN, THOMAS BLOCH RAVN OG CLEMENT KJÆRSGAARD DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

SPÆNDENDE HISTORISKE BØGER FRA TURBINE

ANNONCE: (TURBINE)

KOMMER SNART

KOMMER SNART

Verdens længste kaffebord. 16. juni 1967 fejrede København 800 års jubilæum med et kaffe- og kagebord, der strakte sig gennem hele Strøget. Foto: Erik Betting.

Dette er ét af flere end 40.000 billeder fra Københavns Museum og Stadsarkivs samlinger, der er tilgængelige på kbhbilleder.dk.

22

HISTORISKE DAGE 2018

Den Røde Plads i Moskva, 30. maj 1954. Militærparade og demonstrerende arbejdere markerer 300-året for, at den ukrainske kosakstat under Bohdan Khmelnytskyj i 1654 aflagde troskabsed til den russiske zar og dermed blev en del af Rusland.

DEN UKRAINSKE UDFORDRING Af Simon Kratholm Ankjærgaard Ukraine har siden den russiske revolution været en særlig torn i øjet på Kreml.

De sovjetiske og russiske ledere har på forskellige måder forsøgt at knække ukrainerne. I ”Rød sult” fortæller Anne Applebaum om den Moskva-orkestrerede sultkatastrofe og bevidste forfølgelse i 1930’erne. Der kan trækkes tråde helt op til Ruslands nutidige forhold til og håndtering af Ukraine.

Josef Stalin, Sovjetunionens øverste leder fra 1922, kunne sagtens huske, hvordan nationalistiske ukrainere havde kæmpet hårdt mod den russiske revolution fra 1917 og frem. Da han i begyndelsen af 1930’erne gennemførte sine tvangskollektiviseringer af de sovjetiske landbrug, øjnede han samtidig chancen for at gå ekstra hårdt til Ukraine – og én gang for alle få knægtet de antisovjetiske strømninger i landet. Resultatet blev millioner af døde ukrainere i det, der for eftertiden er kendt som Holodomor – ukrainsk for ’sult-udryddelse’. ”Hungerkatastrofen i Ukraine var en del af en større sovjetisk sultkatastrofe, som igen var et resultat af de kaotiske kollektiviseringer,” fortæller Anne Applebaum, prisvindende amerikansk journalist og forfatter til ’Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine’, der udkommer på dansk i forbindelse med Historiske Dage.

”I efteråret 1932 besluttede Stalin at bruge den udbredte fødevaremangel til at løse det ukrainske problem,” fortsætter hun. ”Stalin kunne personligt huske, hvordan de ukrainske bønder havde kæmpet imod revolutionen – og vidste, at der også havde været bondeoprør i Ukraine efter kollektiviseringernes begyndelse. Han udstedte derfor en række dekreter, der var rettet direkte mod Ukraine,” siger hun.

Disse dekreter øgede den sovjetiske stats krav på fødevarer fra Ukraine, særligt kød, grøntsager og korn fra sortlistede landbrug og landsbyer. Samtidig blev det forbudt ukrainere at rejse til eksempelvis Rusland for at anskaffe sig nye fødevarer, ligesom alle veje mellem de større byer og de mindre landsbyer blev blokeret med vejspærringer. ”Da krisen var på sit højeste, ransagede politifolk og medlemmer af det kommunistiske parti bøndernes huse.

Her tog de ikke bare korn, som regel hvede, men alt spiseligt som bønner, kartofler, dyr – og efterlod beboerne til sulten,” siger Anne Applebaum.

Målet var også eliten Katastrofen i Ukraine udspillede sig på en markant anderledes måde end den generelle sultkatastrofe i resten af Sovjetunionen. Dels fordi der var et gammelt

regnestykke, Stalin ville gøre op, og dels – i kølvandet på dette – fordi det ikke kun var regionens bønder, der blev mål for Stalins hårdhændede politik, men også eliten: de intellektuelle, de politiske ledere, præsterne med flere. ”I månederne under og efter sultkatastrofen gik Stalin målrettet til angreb på brugen af det ukrainske sprog, ligesom nationale symboler og nationale kunstværker blev bandlyst,” fortæller Anne Applebaum, der fortsætter: ”Herefter fulgte massearrestationer i 1933 og 1943 af ukrainske forfattere, kunstnere, intellektuelle, politikere og præster. Kirker og andre gamle ukrainske bygninger blev ødelagt”.

Hvis man lægger disse to overordnede politikker sammen – kollektiviseringen, der ramte bønderne, og de målrettede angreb på eliten – kan det forklares, hvorfor det blev muligt for Stalin at eliminere den ukrainske suve- Med sit banebrydende nye værk ”Rød rænitet inden for Sovjetunionen. sult” påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan mindst tre millioner Holodomor ukrainske sultofre ikke døde på grund Holodomor er navnet for den sultkata- af dårlige politiske beslutninger, men strofe, der ramte Ukraine i 1932-33, og fordi den sovjetiske stat aktivt ønskesom er en del af en bredere, samtidig de det. ”Rød sult” udkommer på dansk sultkatastrofe flere steder i Sovjetuni- i forbindelse med Historiske Dage. onen. Holodomor er afledt af det ukrainske ord for ’sult-udryddelse’. Antallet mellem tre og fire millioner. af omkomne er omdiskuteret, men de Hungersnøden var et resultat af en mest pålidelige bud lyder på et sted systematisk og voldsom kollektivisering

DANMARKS NYE HISTORISKE REJSEBUREAU √ HISTORISKE TEMAREJSER √ FAGLIGHED OG FORTÆLLEGLÆDE √ DE BEDSTE GUIDER

Anne Applebaum er amerikansk journalist, forfatter, politisk kommentator og professor i historie på London School of Economics. Hun er tidligere redaktør på The Economist og medlem af redaktionen på The Washington Post. I 2004 fik hun Pulitzerprisen for bogen ”Gulag” om de sovjetiske straffelejre. Hun er gift med Polens tidligere udenrigsminister Radosław Sikorski og har gennem en årrække skrevet om kommunismen, Sovjetunionen og udviklingen af ci​​ vilsamfundet i Central- og Østeuropa. I 2013 udkom på dansk ”Jerntæppet Østeuropas fald 1944-1956”. af landbruget. Målet var helt overordnet de såkaldte kulakker, storbønder, som styret i Kreml anså for at være fjender af staten.

De kollektive landbrug, som bønderne fra 1929 blev tvunget til at tilslutte sig, fik tildelt kvoter for, hvor meget korn de skulle aflevere til staten. Disse kvoter var ofte sat højt, og der blev ikke taget hensyn til år med dårlig høst. I 1930 opkrævede staten 30 procent af landbrugsprodukterne i Ukraine, og i 1931, hvor høsten var dårligere end året før, opkrævede man 41,5 procent.

I et forsøg på at slippe for at aflevere korn til staten skjulte mange bønder deres korn. Myndighederne valgte at sende såkaldte kornkommandoer ud for at finde det manglende korn og tvinge bønderne til at afgive det. På trods af kornkommandoernes hårdhændede metoder var det svært for dem at inddrive korn. Styret kvitterede ved at beordre alt bøndernes korn, inklusive næste års såsæd, beslaglagt. Der var dermed ingen vej uden om en omfattende hungersnød.

”Den russificering af Ukraine, der fandt sted efter sultkatastrofen, har skabt en opfattelse i Moskva af, at Ukraine hører til i den russiske sfære – og ikke i Europa. Det nuværende russiske regime insisterer således på, at et suverænt Ukraine, der knytter sig til Europa, er en trussel mod Rusland, og at alle pro-europæiske tendenser i virkeligheden kunne udvikle sig til en revolution, der kan sprede sig til Moskva.”

Reaktionen fra Putin er ikke som Stalins. Her er ingen tvangskollektiviseringer og systematisk udryddelse af eliten med millioner af dødsfald til følge. Men både den russiske tone og hånd er hård over for Ukraine, understreger Anne Applebaum. ”Man kan sige, at det moderne Rusland i skikkelse af Putin bygger på den sovjetiske propaganda-tradition. I Stalins tid kaldte man storbønderne ’forrædere’ eller ’kontra-revolutionære’. Putin kalder de pro-russiske styrker i Ukraine for ’frihedskæmpere’, der bekriger ’fascister’ og ’nazister’. Vi taler ikke masse-terror eller masse-arrestationer, men i stedet en meget mere målrettet og sofistikeret vold. Men målet er det samme: Ukraine Sporene til i dag Der løber markante spor fra den ukrain- hører under Moskva.” ske modstand under revolutionen over Holodomor og elimineringen af den nationale elite til den ukrainske situation i LØRDAG KL. 15.00: dag, hvor landet stadig er en torn i øjet STALINS FOLKMORD I UKRAINE på Kreml. Og derfor er bogen og fortælANNE APPLEBAUM lingen om ’den røde sult’ meget relevant OG ADAM HOLM i dag, mener Anne Applebaum.

DR K-SCENEN ”Sultkatastrofen havde en enorm effekt på Ukraines demografi, politiSØNDAG KL. 11.00: ske landskab og psykologiske profil.

KAMPEN OM UKRAINE: FRA Og den fortsætter med at forme den FOLKEMORD TIL INVASION måde, ukrainere og russere tænker ANNE APPLEBAUM om hinanden. De mennesker, der stod i spidsen for Ukraine efter katastroOG KERRIN LINDE fen, var blevet truet til stilhed og krøb DR K-SCENEN for Moskva. Det skabte en mistillid hos SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39 ukrainerne til det politiske system,” siger Anne Applebaum.

DERFOR VANDT SVENSKERNE Om den dansk-svenske kamp om Skåne, Halland og Blekinge med fokus på ikke bare krigene, men også de mange andre faktorer, der var med til at afgøre udfaldet.

PÅ SPORET AF FØRSTE VERDENSKRIG I DANMARK Det er til næste år 100 år siden, første verdenskrig sluttede, og vi følger sporene rundt i Sønderjylland, der var under tysk styre dengang.

FOTO: MUSEUM SØNDERJYLLAND

HEDEN OG SKJERN Å Om menneskets påvirkning af landskabet og det skiftende syn på naturen med udgangspunkt i opdyrkningen af heden, Søby brunkulslejer og naturgenopretningen af Skjern å.

1864 – FRA KRIG OG STRID TIL FREDELIG SAMEKSISTENS Med den tidligere generalkonsul i Flensborg som kyndig guide rejser vi rundt i Sønderjyllands brogede historie.

DET HEMMELIGE BORNHOLM – OM DEN KOLDE KRIG Bornholm lagde jord til en af NATOs mest avancerede lytteposter, og bornholmerne frygtede igen at blive besat af Sovjetunionen som i 1945-46.

WWW.HISTORISKE-DAGE-REJSER.DK

24

HISTORISKE DAGE 2018

Jo, vi har slægtninge, der måske kan spores hundreder af år tilbage gennem dokumenter, tusinder med DNA-test. Men vi er også, bogstaveligt talt, i familie med svampe, heste, blomster eller som her alger, blot længere ude i familien. Potpourri af tegninger fra Ernst Haeckels "Kunstformen der Natur" (1899-1904).

HVEM TROR DU DU ER? Af Ulrik Wolter Da Nationalmuseet i efteråret 2017 bad danskerne fortælle, hvilke genstande de forbandt med 00’erne, dukkede slægtsforskning op sammen med traileren, NemID, kaffekapsler og motionsløb. Flere og flere danskere er inden for de senere år begyndt at forske i deres egen, personlige historie.

Før i tiden krævede slægtsforskning, at man opsøgte arkiverne og læste spalte op og spalte ned for at finde en enkelt lille notits i en hengemt kirkebog. Men med internettets opkomst har slægtsforskningen fået endnu flere strenge at spille på. Nu er det muligt at søge på søgemaskiner i både Danmark og på det globale netværk. Med ét er det muligt at sidde i sin stue og søge både vidt og bredt efter fjerne slægtninge i både tid og rum. ”Det er frem for alt blevet meget lettere at komme i gang med at lede efter slægten, fordi de kilder, man skal bruge, er tilgængelige hjemme hos én selv og lige når man har tid,” siger Charlotte S. H. Jensen fra Rigsarkivet og Nationalmuseet. ”Interessen har være stigende gennem de seneste 20-30 år. Det skyldes mange forskellige ting, men digitalise-

ringen er helt sikkert én af dem. I dag er der mange millioner brugere på de digitale tjenester, så det er en forrygende udnyttelse af de kilder, som før ”kun” blev anvendt af omkring 100.000 brugere,” siger Charlotte S. H. Jensen.

Susanne Hacke fra søgeplatformen MyHeritage bakker op. ”For to år siden var der knap 500.000 danskere, som havde en profil hos MyHeritage. Nu er antallet 750.000. Så det boomer!”

Digitaliseringen har ifølge Charlotte S. H. Jensen også tiltrukket nye typer af brugere. ”Det er min personlige fornemmelse, at flere yngre har taget slægtsforskning og familiehistorie op.

Man behøver ikke at vente, til man bliver pensioneret og har tid til at komme på arkivlæsesalene i åbningstiden. Ens slægts historie, som er individets egen helt personlige røde tråd ind i den fælles og store danmarkshistorie, er kun et klik væk,” siger Charlotte S. H. Jensen.

DNA leder os på sporet Et andet detektivredskab – som alle nu kan tage i brug – er DNA-test. For få år siden var det noget, som kun var muligt i science fiction. Men nu er det muligt, med en enkelt test, at spore sit genetiske ophav. Hos MyHeritage og

National Geographic kan man erhverve en pakke med de fornødne remedier og tage på en genetisk rejse til menneskehedens vugge i Afrika og få fastslået sin egen etnicitet. ”DNA-test startede for efterhånden mange år siden og er blevet stadigt mere populære. Jeg er ikke helt sikker på, om man kan sige, at det kan gøre slægtsforskningen mere effektiv, for også her kan der være usikkerheder.

Men det er en ekstra kilde og en kilde, der viser noget om ens ophav meget længere tilbage end nogen kirkebog,” påpeger Charlotte S. H. Jensen.

Anderledes optimistisk stiller Susanne Hacke fra MyHeritage sig. ”DNA er det nyeste inden for slægtsforskning, som også anses for fremtidens mest sikre og effektive måde at fastslå slægtskab på. Det biologiske spor er sikkert og dermed et godt supplement til den traditionelle registreringsmodel, som jo er baseret på oplysninger fra forældre, kirken og autoriteter, som har registreret data om personer. Det biologiske DNA-spor er altid det korrekte.

Slægtsforskning har altid været spændende, men nu er det blevet in, fordi det er blevet let at opnå resultaterne.

Man sidder ikke på samme måde fast.

Nu kan man hurtigere rykke ud over stepperne og få slukket sin nysgerrige tørst.”

På Historiske Dage er de tre store slægtshistoriske spillere i Danmark - Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger og Slægt & Data/DIS-Danmark – gået sammen om fællesstanden ”Slægts-Historie”. Anton Blaabjerg fra DIS-Danmark er mere forsigtig i sin vurdering af DNA-metodens anvendelighed. ”Vi kommer aldrig uden om traditionel slægtsforskning, men DNA vil kunne bekræfte en lang række afstamningsforhold, når DNA bliver brugt rigtigt og får større udbredelse,” siger Anton Blaabjerg.

SØNDAG KL. 13.30: ER DNA FREMTIDEN FOR SLÆGTSFORSKNING? AARON GODFREY OG HENRIK SCHILLING DR K-SCENEN SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

Å P G A T

e s j e r tids D

EN I MERE

RS Å 0 0 2 S K R A DANM RIE HISTO ehallen! ksn

Ø Vi ses i

Verdens første open-air museum . 3 epoker: 17-1800-tallet / 1927-kvarteret / 1974-bydelen . 90 historiske huse fra 29 byer . 800 kvm Aarhus historie . 6 biler og 2 benzinstandere fra 1920’erne . 20 historiske toiletter . legetøjsmuseum . plakatmuseum . smykkemuseum . sølv-, fajance- og urmuseum og meget meget mere... dengamleby.dk

26

HISTORISKE DAGE 2018

Norsk ridder til hest, som han sandsynligvis ville have set ud i slutningen af 1000-tallet. Den farvestrålende billedvævning stammer fra den nu nedrevne Baldishol Kirke i Norge, men hænger i dag på Nasjonalmuseet i Oslo. Det dengang slidte tæppe, som var blandt det inventar, der blev bortauktioneret, da Baldishol Kirke blev revet ned i 1879, blev reddet af en familie, som boede på en nærliggende gård. Efter en god vask stod farverne igen klart frem, og det blev tydeligt, at der var tale om en særlig skat. Tæppet er svært at datere, men antages at være fra før 1150.

JAGTEN PÅ ÆRE Af Vibeke Kühn Svenningsen Fæ dør, frænder dør, En sjæl dør på samme vis; Men ordets glans skal aldrig dø, I ærefuldt eftermæle Sådan lyder det i Hávamál - Odins tale.

Kvadet fremhæves af den norske historiker Kim Hjardar som en af de smukkeste kilder til vikingernes agtelse for ære.

Kim Hjardar har udgivet flere bøger om vikingetiden, og han ser æresbegrebet som helt centralt for at forstå vikingetidens samfund.

“I dag er ære et lidt uldent begreb som ofte er knyttet til at holde sit ord, holde aftaler, være trofast og lignende.

Vi lever i et samfund med stor sikkerhed, med grundlæggende menneskerettigheder. I vikingetiden fandtes ikke

sådan en samfundskontrakt. Her var også vise sit mod ved at tage på togt ære en nødvendig betingelse for fred til fjerne egne og så vende hjem med trælle, skatte og løsøre til sig selv og og orden i samfundet.” sin familie.

Men mod alene var ikke nok. Man Vejen til ære Den enkeltes personlige ære smittede skulle også være loyal over for sin af på alle dem, man havde en relati- slægt, sine kammerater og sine ledeon til: ens slægt, ens familie, ens ven- re. Hvis nogen krænkede dem, havde ner og de ledere, som man tjente. Æren man pligt til at udføre hævn på deres tog flere former, men den vigtigste var vegne. Den såkaldte blodpligt påskrev, den personlige ære. Om den person- at drab skulle hævnes med drab. I lige ære var stærk eller svag, afhang ufredstider truede dette med at lægisær af, hvordan man forholdt sig til dy- ge hele egne øde.

Da mandens personlige ære smitder som mod, loyalitet og pligt. Én måde at vise sit mod på var at tede af på kvindelige slægtninge, findræbe fjender i krig - at “fodre rav- der man også mange eksempler på, nen” eller “fodre ørnen”, som det at kvinderne ivrigt opildnede deres poetisk blev udtrykt i kilder som skjal- mænd til kamp for at bevare deres ære. dekvad og på runesten. Man kunne Kim Hjardar mener, at kvinder fak-

tisk var bedre stillet i Norden end andre steder i Europa.

“Kvinder havde også personlig ære, og i modsætning til visse andre samfund havde de også en vis kontrol med deres egen ære. I vikingetiden kunne kvinder for eksempel vælge at skille sig fra mænd, der ikke respekterede deres ære.”

Den æreløse viking Det var ikke alle, der kunne leve op til vikingesamfundets barske samfundsidealer: “Konsekvensen af ikke at udvise mod eller at hævne krænkelser var tab af ære, og dermed skam. Den yderste konsekvens kunne være æreløshed.

Et menneske, som havde tabt sin ære, var ikke længere en del af samfundet,”

HISTORISKE DAGE 2018 27 siger Kim Hjardar. ”Vikingerne troede på andre sandheder og havde andre værdier og holdninger, som kan virke fremmede og endda skræmmende for os i dag. Men de boede i det samme landskab som os, sejlede på det samme hav og dyrkede den samme jord.

Historien om dem tilhører derfor fællesskabet, og forsøget på at forstå vikingetidens mennesker er derfor et forsøg på at forstå vores egen historie og dermed os selv”.

LØRDAG KL. 11.30: VIKINGEGULDET NICK SCHAADT, LARS GRUNDVAD OG MICHAEL BACH HENRIKSEN RØD SCENE LØRDAG KL. 14.30: TUREN GÅR TIL VIKINGETIDEN TANIA LOUSDAL JENSEN OG VIKINGERNE ORM OG RAVN GRØN SCENE LØRDAG KL. 16.40: JAGTEN PÅ ÆRE KIM HJARDAR OG KÅRE JOHANNESSEN RØD SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

I sommeren og efteråret 2016 gjorde amatørarkæologer et sensationelt fund ved Fæsted i Sønderjylland. De havde med deres detektorer ramt den største guldskat fra vikingetiden, som nogensinde er fundet i Danmark. Skatten talte mange smukke armringe, perler og vedhæng, men det helt store fund skulle vise sig at være et overdådigt pragtspænde udført i jellingestil med motiv af tre snoede fabeldyr. Denne udsmykning kan dateres til 900-tallet og sætter dermed skatten i forbindelse med Jellingekongerne, kristningen af Danmark og den tidlige etablering af kongemagten.

NYT PERSPEKTIV PÅ ANTIKKEN ”Beard er den perfekte guide, både klog og vittig. Dette er eksemplarisk historieskrivning, engagerende uden at være forfladigende, med blik for både de store linjer og de intime detaljer, der bringer den fjerne fortid til live.” – The Economist ”Bogen er en barsk succeshistorie, men fortalt med fantastisk flair.”

– Wall Street Journal ”De gamle romere er stadig relevante for os, der den dag i dag fortsat tumler med store spørgsmål om magt, medborgerskab og identitet.”

– The Atlantic ”Bogen rager op over alle andre.”

– The National ”Et skarpt skud adrenalin.”

– The New York Times ”Fremragende.” – The Guardian ”Udbytterigt og velformuleret manifest.”

– Politiken (anm. af den engelske udg.)

Begge titler udkommer 8. marts

HISTORISKE DAGE 2018 FOTO (FRA ØVERST TIL VENSTRE MOD HØJRE): SIMON DENCKER (1), PER DYRBY (2, 4, 9), NANNA RONG BENDTSEN (3, 12), CHRISTIAN IDORN (5), THORKILD JENSEN (7), LASSE DAHL BIRCH (8, 10), MIGUEL ISLUND (11)

28

HISTORIE FOR BØRN I ALLE ALDRE Af Henrik Thorvald Rasmussen Kroppe, klæder, lyde, lugte, fagter og forviklinger fylder rummet, når Historiske Dage gør historien levende. Oplev blandt andet Sigurd Barretts nyeste kongerækkeshow og

kom til battle, hvor en kunsthistoriker og en historiker duellerer på ord om, hvad det egentlig er vi ser på Bjørn Nørgaards berømte Christiansborg-gobeliner.

Det er tilladt at have svært ved at sidde stille søndag formiddag på Historiske Dage.

På Grøn scene vil børn og barnlige sjæle i alle aldre kunne få sig

Historie & Kunst Til Historiske Dage 2018

KØBENHAVNS MUSEUM - STADSARKIVET - NIKOLAJ KUNSTHAL - THORVALDSENS MUSEUM - STORM20 Historie & Kunsts institutioner byder velkommen til to dage pakket med historiske aktiviter og indslag. Besøg det Arkæologiske Værksted og se hvilke skatte der gemmer sig under Københavns brosten.

Gå på virtuel opdagelse i den store historiske fotosamling på kbhbilleder.dk og se byen som den var engang.

Du kan også se hvordan vi remaker historien i vores kreative værksted STORM20, høre kulturarvs-debat, deltage i prisuddeling og meget mere.

Kom forbi og få historien under neglene.

PROGRAM Lør. 14:10 - 14:20 Uddeling af STORM20 Prisen til et kreativt projekt med afsæt i historien.

Lør. 16:00 - 16:30 Debat: Fri kulturarv i brugernes hænder, debat med Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, og Lene Floris, direktør for Historie & Kunst, Københavns Kommunne.

www.historieogkunst.kk.dk

én på den historiske oplever, når de vildeste historieformidlere giver publikum historie på den mest spektakulære, dramatiske, kropslige og humoristiske måde.

HISTORISKE DAGE 2018 29 Spetsnaz, slagsmål og psykologi Under Den kolde krig udviklede de sovjetiske specialstyrker Spetsnaz nærkampsstilen Systema. Her blev der lagt vægt på fysikken, men overraskende nok også på det psykologiske. For selv om nærkamp er én af de farligste og mest fysiske ting, man kan foretage sig, indgår der også masser af psykologi. Følelser som frygt og aggression, selvmedlidenhed og hovmod, irritation og ren og skær panik afgør også udfaldet.

Med udgangspunkt i Systema viser Non Nomen, hvor vigtig psykologien er under fysiske konfrontationer og arbejder blandt andet med automathandlinger, panikreaktioner og skjulte slag - og viser også et par hemmelige tricks. Søndag kl. 10.30 2000 års krigshistorie Krig, krig og atter krig. Fra de uovervindelige romerske legionærer til det 20. århundredes gruopvækkende skyttegrave tager stand-up-historikeren Kåre Johannessen et uhøjtideligt og ikke særligt respektfuldt kig på udviklingen i den tåbeligste af alle fritidssysler: krig. Og varmer op til den spektakulære Krigshistorisk Festival, der løber af stablen på Oplevelsescenter Vestvolden i Rødovre den 16.-17. juni 2018. Søndag kl. 11.00

Sigurd Barrett nu klar med sit næste bogværk, "Sigurd fortæller om Kongerækken“.

I 48 kapitler fortæller Sigurd om de 51 konger og to dronninger, som har regeret i Danmark. Med fortælling, sang og musik tager Sigurd os på Historiske Dage med på en rejse fra de første Jellingekonger og helt frem til kongehuset i dag. Søndag kl. 11.30

larmende, lugtende, militære og muskelbevægende historieoplevelser har taget opstilling.

Missiler og køretøjer fra både Den kolde krig og 2. verdenskrig, nord- og sydstatssoldater fra Den amerikanske borgerkrig, vikinger og bådebyggere, politibiler, busser og ambulancer sørger for, at du ikke glemmer, hvor du kommer fra.

Den Gamle By sælger kaffe fra en Citroen HY – bedre kendt som det salatfad, politiet engang brugte til at transportere fanger i. Hos ægte vikinger kan du smage mjød for første gang og komme meget tættere på dem og deres tid.

Og skulle der være nogen i din omgangskreds, du er træt af, er Historiske Dage også leveringsdygtig i undervisning i, hvordan man med historisk fægtning kan skille sig af med sine fjender.

- Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Totalforsvarscenter Værløse - Koldkrigsmuseum Stevnsfort - Dansk Politiidrætsforbund - Københavns Historiske Fægteklub

Gobelin-battle Dronningens 11 gobeliner på Christiansborg Slot indeholder mere end 1000 års danmarkshistorie. Historiker Peter Birch og kunsthistoriker Oskar Feldbæk debatterer med fagligt drilleri og glimt i øjet historien over for kunsten med udgangspunkt i én af de farvestrålende gobeliner.

Det samlede værk er skabt af kunstneren Bjørn Nørgaard i forbindelse med dronningens 50 års fødselsdag i 1990 og kan til dagligt ses i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christi- Dem kan du møde på forpladsen: ansborg Slot. Søndag kl. 12.00 - Dansk Militærhistorisk KøretøjsForening Søndag er særlig Søndag før kl. 12 kommer børn under - Blue and Gray 14 år gratis til Historiske Dage, hvis de ankommer sammen med en voksen. - ww2yanks Og de må blive på Historiske Dage hele - Kroppedal Museum resten af søndagen.

- Den Gamle By Under åben himmel Historiske hoveder skal også have frisk - made by vikings

Sigurds Kongerækken Live Oven på sin kæmpesucces „Sigurd luft en gang imellem. Frisk luft er der - Mjødladen fortæller Danmarkshistorie“, som på masser af på Øksnehallens forplads, et år solgte over 70.000 bøger, er hvor en sand magtdemonstration af - Panzermuseum East

SØNDAG KL. 10.30: SPETSNAZ, SLAGSMÅL OG PSYKOLOGI NON NOMEN OG MIGUEL ISLUND GRØN SCENE SØNDAG KL. 11.00: 2000 ÅRS KRIGSHISTORIE OPLEVELSESCENTER VESTVOLDEN OG KÅRE JOHANNESSEN GRØN SCENE SØNDAG KL. 11.30: SIGURD FORTÆLLER OM KONGERÆKKEN SIGURD BARRETT GRØN SCENE SØNDAG KL. 12.00: GOBELIN-BATTLE PETER BIRCH OG OSKAR FELDBÆK GRØN SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

KOM UD AF DIT SKALKESKJUL! – tegn abonnement på SKALK – nu med 36 sider 6 gange årligt og elektronisk adgang til alle gamle Skalk.

Samtidig har du altid Skalks faste medlemsrabat på op til 20% på alt fra Skalks forlag Wormianum: bøger, spil, smykker m.m. Abonnement for 2018: 310 kr.

Skalk er dit tidsskrift, hvor du hører om nyt fra fortiden. Arkæologien er netop nu i gang med at tegne et helt nyt billede af vores fortid. Skalk giver dig indsigt i og overblik over den nye fortid, som dukker frem af jorden og på laboratorier.

Og i Skalk er det forskerne selv, der fortæller – men i et sprog alle kan forstå.

ANNONCE 122 x 170 MM Når du tegner abonnement, forærer vi dig den smukke bog Jelling, Sommeren 1861, Frederik 7.’s og J.J.A. Worsaaes udgravninger. Bogen er i stort format og meget rigt illustreret i farver.* *Tilbuddet gælder kun nye abonnenter og ikke ved gentegning af abonnement. Der tillægges porto for bogens forsendelse, p.t. 44,40 kr. Tilbuddet gælder til 1. maj 2018, eller så længe lager af Jelling, Sommeren 1861 haves.

Besøg Skalks stand på Historiske Dage og tegn abonnement. Eller kontakt os på www.skalk.dk, skalk@post.tele.dk, tlf. 86 27 37 11.

30

HISTORISKE DAGE 2018

Fascinationen af USA var stor i efterkrigstidens Danmark. Som et led i Marshallplanen blev embedsmænd og andre aktører fra den danske detailhandel sendt til USA for at blive uddannet i amerikansk butiksdrift. Denne forsideillustration fra 1953 er fra en rapport skrevet på baggrund af én af disse studieture.

PÅ SHOPPETUR I HISTORIEN Af Vibeke Kühn Svenningsen Hvis du skulle ud og lette pengepungen for 300, 100 eller bare 50 år siden, ville det være en helt anden oplevelse, end hvis du besluttede dig for at tage afsted i morgen. Alt, der eksisterer nu, var nyt engang - også de steder, vi bruger vores penge, og den måde, vi vælger at bruge dem på.

Husker du den første gang, du handlede på nettet? Det er ikke lang tid siden, at tanken var fjern eller umulig at tænke for de fleste. I dag kan du med et klik og et swipe på et sekund vælge og vrage mellem de varer, verden har at byde på. Selv om internethandel er den seneste store disruption, der er sket på shoppingfronten, er det bestemt ikke den første. Den måde, vi vælger at bruge vores penge på, hvad vi køber, og

den måde varerne præsenteres for os, De nye apoteker holdt ofte til i flot- at de havde endevendt sortimentet te, respektable bygninger og havde ofte uden at de havde købt én enehar altid været under forandring. et stort udbud af eksotiske varer som ste ting.

Brændevin og sukkerkager på apoteket vin, sukker, kager, krydderier, frugt og 1600-tallets apoteker er de første bu- the. De benyttede sig af udstillinger tikker, der minder om dem, vi kender af glaskrukker og små flasker med kuLØRDAG KL. 11.30: i dag. Apotekerne er et af de første lørte olier og farvestrålende væsker til SUKKERKAGER OG IPHONES tegn på en bevægelse væk fra torve- at fange forbipasserendes opmærkMIKKEL THELLE, KRISTOFFER handel og den sammenblanding af somhed - og forhåbentlig lokke dem JENSEN OG LIV THOMSEN produktion og handel, man for eksem- ind i butikken.

BLÅ SCENE pel så hos landsbysmeden.

De første apoteker var plaget af et Da shopping var nyt LØRDAG KL. 11.50: blakket ry. De medicinske præparater Begrebet shopping opstod først i OVERFLOD FOR ENHVER kunne være virkningsløse eller direkte 1700-tallets England, hvor denne JULIA LAHME skadelige, og svindel med priser og nye fritidsbeskæftigelse tog de høindhold var udbredt. Senere apotekere jere samfundslag med storm. ManOG CHRIS PEDERSEN med større ambitioner begyndte derfor ge så skævt til dette fritidskiggeri, da BLÅ SCENE at tænke i nye baner for at overbevise de mente, at det var spild af butiksinSE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39 kunderne om, at de trygt kunne bruge dehaverens tid at svare på de besøgendes spørgsmål og rydde op, efter deres penge i netop dette apotek.

HISTORISKE DAGE 2018 Vinduerne indtager gaden Butiksvinduerne indtog for alvor de danske byer i slutningen af 1800-tallet. I starten var de store ruder sådan et særsyn, at man i aviserne kunne læse om, hvordan trafikken i Østergade i København blev spærret af en kødrand af mennesker, der betragtede opsætningen af seks store glasruder i en butiksfacade.

I midten af 1900-tallet havde butiksvinduerne så godt som overtaget handelsgaderne. Det var nu blevet meget lettere at ose uforpligtende fra gaden, da vinduerne bugnede med reklamer og evigt skiftende og lokkende vinduesudstillinger. Af hensyn til den tunge fodtrafik blev mange handelsgader fra 1960’erne og frem omdannet til gågader.

Supermarkedet holder fødselsdag De første danske supermarkeder slog dørene op i 1950’erne. Selvbetjening var en helt ny og effektiv måde at handle sine dagligvarer på sammenlignet med de tidligere købmandsforretninger, mejerier og slagtere, hvor ekspedienten måtte finde hver vare for sine kunder. Supermarkedet var “super”, fordi man nu nemt og hurtigt kunne købe alt, man havde brug for til husholdningen, ét enkelt sted.

Manufakturhandel, Nordre Fasanvej 40, Frederiksberg, 1917. Foto: Peter Elfelt.

31

dybden

gå i Til Rigets forsvar og Byens gavn

Københavns byplanlægning 1600-1728

dybden historien med

gå i

historien Københavns

med byplanlægning 1600

Bjørn WesterBeek Dahl

museum t u s c u l a n ums forlag

-1728

3

Bjørn WesTerBeek

mu se um tu sc ulanums f or l ag

dahl

Bjørn Westerbeek Dahl

få kæ mp ra b ffo r e d r a g · søndag 13.20 · grøn scenee ascene o r e d r a g · søndag 15.00 · rød tte Menneskene Fæstningen r Menneskene bagbag Fæstningen

Til Rigets forsvar og Byens gavn Bind 1 Københavns byplanlægning 1600-1728

historien med

1600- og udviklede II 1600og1700-tallet 1700-tallet udviklede KøKøbenhavn sig fra lille middelalderby benhavn sig fra lille middelalderby til til moderne fæstningshovedstad. Oplev moderne fæstningshovedstad.

Bjørn Westerbeek Dahl, forfatter til detOplev museum på til Forlag sforsvar Tusculanum Find Museum nye trebindsværk Til Rigets og Bjørn Westerbeek Dahl, forfatter tusculanu ms penge på af stod og spar Dage forlag Bjørn Westerbeek Dahl Historiske Byensnye gavn, fortælle om bunker deTil folk, der det trebindsværk Rigets forsvar bag de nye fæstninger – fra og høj kvalitet. r idaglejere historiebøge e Til Rigets forsvar dybdegåend og Byens gavn, fortælle om de folk, og Byens gavn hundefangere til nytænkende ingeniører der stod bag de nye fæstninger – fra og ansvarshavende kommandanter.

Bjørn Westerbeek Dahl daglejere og hundefangere til nytænf o r e d r a g · søndag 13.20 · grøn scene l Bjørn Westerbeek Dah kende ingeniører og ansvarshavende Til Rigets forsvar Menneskene bag Fæstningen kommandanter. og Byens gavn Det væsentligste værk, der er skrevet om I 1600- og 1700-tallet udviklede KøTil Rigets forsvar København i mange, mange år … Forfatteren og Byens gavn by til fra lille benhavn behersker sit stofsig suverænt og middelalder har gravet Det væsentligste værk, der er skrevet om dybt imoderne kildestoffetfæstningsho … Det er pragtfuldt! vedstad. Oplev Kaaber, Historie Online KøbenhavnChristian i mange, mange år Forfatteren til Bjørn Westerbeek Dahl,…forfatter behersker sit stof suverænt og har gravet Bjørn Westerbeek Dahl det nye trebindsværk Til Rigets forsvar … Det er pragtfuldt!

Til Rigets forsvar dybt i kildestoffet og Byens gavn, fortælle om de folk, og Byens gavn Christian Kaaber, Historie Online der stod bag de nye fæstninger – fra daglejere og hundefangere til nytænd e b at · søndag 13.20 · grøn scene Dahl kende ingeniører og ansvarshavende Bjørn Westerbeek Herskaber og tjenestefolk Til Rigets forsvar kommandanter.

Bogen kan ikke roses og Byens gavn MuseuM TusculanuMs Forlag

1600-1728

3

MuseuM tusculanuMs Forlag

Bind 2

Københavns byplanlægning 1600-1728

Dahl Byens gavn r og s forsva Westerbeek Til RigetBjørn

Københavns byplanlægn ing 1600-1728

Bjørn WesTerBeek dahl

Til Rigets forsvar og

2

ning

Københavns byplanlæg 1600-1728

Byens gavn

BinD 1

Til Rigets forsvar og Byens gavn Københavns byplanlægning 1600-1728

gning 1600-1728 Københavns byplanlæ

3

MuseuM Tusculan

1

Københavns byplanlægning 1600-1728

MuseuM tusculanuMs Forlag

uMs Forlag

Københavns byplanlægning 1600-1728

Bjørn Westerbeek

Til Rigets forsvar

2

MuseuM TusculanuMs Forlag Bind 1

Dahl

gning

og Byens gavn

Københavns byplanlæ 1600-1728

Københavns byplanl ægning 1600-1728

MuseuM Tusculan

Forlag

Bind 2

Bjørn WesTerBeek dahl

1

“ “

MuseuM TusculanuMs Bind 1

Bjørn WesterBeek Dahl

Find Museum Tusculanums Forlag på Historiske Dage, stand 29, og spar bunker af penge på et bredt udvalg af dybdegående historiebøger i høj kvalitet.

Find Museum Tusculanums Forlag på Historiske Dage og spar bunker af penge på dybdegående historiebøger i høj kvalitet.

Københavns byplanlægning

Københavns byplanlægning 1600-1728

Københavns byplanlægning 1600-1728

Til Rigets forsvar og Byens gavn

Til Rigets forsvar og Byens gavn

2

få kæ m ra b at p e ter

dybden

gå i

Bjørn WesterBeek Dahl

få kæ mp ra b at e ter

uMs Forlag

“

d e b at

· lørdag 13.10 · blå scene

Den kulturelle erindring om Første Verdenskrig

Da Første Verdenskrig endelig sluttede for 100 år siden, stod det klart, at verden var endegyldigt forandret. I Tyskland førte krigsnederlaget til en radikal ombrydning af den nationale selvopfattelse og debat om den tyske ånd. Også i resten af verden fulgte et veritabelt boom i erindrings- og krigslitteratur i kølvandet på krigsafslutningen. Her fortæller Adam Paulsen, kulturhistoriker, ph.d. og forfatter til bogen Overvindelsen af Første Verdenskrig (2014), i samtale med forfatteren Knud Romer om, hvordan Første Verdenskrig påvirkede tysk og europæisk åndsliv og kultur.

” ” “ ”

De danske herregårde oplevede fra nok, her er virkelig midten af 1800-tallet og frem til ca. noget at fordybe sig i!

1920 en storslået opblomstring. Men Hanne Nielsen, Det væsentligste værk, der er skrevet om det var også en tid, hvor samfundsAntik & Auktion år … Forfatteren mange i mange,var København hierarkiet og herskabsrollen under sit stof suverænt behersker forandring – og storhedstiden endte og har gravet … Det er kildestoffet brat. dybt Hvemivar de, disse familier, derpragtfuldt! levede herregårdslivet i Online denne sidste glansperiode?

Og hvordan iscenesatte de deres Historie Kaaber, Christian liv og herregårde så dygtigt i forhold til andre befolkningsgrupper, at forestillingen om glansen lever endnu? Om det fortæller ph.d. Signe Boeskov, centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning og forfatter til bogen Herregård og herskab, i samtale med seniorforsker ved Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen.

” “ ” Paulsen er en yderst velformuleret akademiker med tæft for formidlingens kunst. Det kommer af fagligt overskud, analytisk sans og en imponerende belæsthed.

Lars Kristiansen, Kristeligt Dagblad

HISTORISKE DAGE 2018 33

Den sagnomspundne semifinalesejr over Ungarn ved OL i Rom i 1960 – med Henry Froms berømte tyggegummi på stolpen og efterfølgende redning af straffespark – sikrede sølv. I OL-finalen mod Jugoslavien var luften gået af ballonen. Efter kampen blev skuffelse over tabt OL-guld hurtigt afløst af glæde over sølv. Og Carlsberg, der stod for alle leverancer til den olympiske by, sendte friske forsyninger. Med smil og guldøl ses fra højre Flemming Nielsen, Harald Nielsen, Bent Hansen og Hans Christian Nielsen. Foto: Mini Wolff, Scanpix.

SØNNER AF DE SLAGNE Af Henrik Thorvald Rasmussen Dansk fodbold spejler moderne dansk historie. Samfundsudvikling og fodbold følger ifølge fodboldhistoriker Svend Rybner parallelle spor fra slaget ved Dybbøl, over isolationistisk amatørisme til dedikeret deltagelse i en åben, international oplevelsesøkonomi.

I tiden med amatørfodbold var OL-sølvet i Rom 1960 lidt af et mirakel – på linje med EM-triumfen i ’92. Siden OL-sølv i 1908 og 1912 havde dansk landsholdsfodbold været nul og niks.

Amatørismen blev hyldet og fastholdt på et tidspunkt, hvor nabolande som Sverige lod penge og moderne metoder gøre deres indtog. Udtagelsen af landsholdsspillere blev bestemt af DBU og lokalunionerne – ikke af landstræneren – og de årlige landskampe mod Sverige – som vi stort set altid tabte – var højdepunkter.

Danmark forsøgte end ikke at kvalificere sig til VM-slutrunderne, da DBU ikke ville spille mod lande, hvor spillerne fik penge for at spille, og i øvrigt ikke rigtig troede, vi havde en chance. ”Langt op i tiden var dansk fodbold

historien om foreningskultur, breddeidræt og amatøridealer. I et lille land er der brug for alle – til gengæld må ingen skille sig ud. Vi forbød fodboldspillerne at få løn for at spille, og derfor kunne vi ikke følge med, da professionel sport blev et verdensomspændende kulturfænomen i første halvdel af 1900-tallet. Vi var gode blandt andre amatører, men tabte, når vi mødte verdens realiteter i skikkelse af et professionelt fodboldhold,” siger fodboldhistoriker og forfatter Svend Rybner, som ser klare paralleller mellem dansk fodbolds udvikling og arven fra 1864.

Gode til at løfte i flok ”Hvad udad var tabt, satsede man entusiastisk på at genvinde på de indre linjer. Dalgas opdyrkede den jyske hede, og snart fulgte andelsbevægelse, folkehøjskoler, fagbevægelse og den folkelige idræt. Man gjorde en dyd af nødvendigheden: Vi var ganske vist få og små, men gode til at løfte i flok.”

Denne opskrift på national – og sportslig – succes passer ifølge Svend Rybner rigtig dårligt med andre af vo-

res idealer om, hvem danskerne er, hvad vi er gode til og hvordan vi får succes. ”Dansk fodbold er et hus i splid med sig selv. Det, vi er bedst til, er at løfte i flok og udnytte de sparsomme ressourcer til at kitte et forsvar sammen.

Men defensiv fodbold vækker stærke følelser, der minder om den oppiskede stemning i København, da general de Meza i stedet for at tage kampen op mod prøjserne bragte den danske hær i sikkerhed med tilbagetoget fra Dannevirke. Bølger af foragt er skyllet ned over den defensive Richard Møller Nielsen og holdet, som i 1992 vandt EM med udgangspunkt i skanserne på Dybbøl og en hurtig Brian Laudrup i forreste linje”.

Bedste landskamp nogensinde I 1960 var det Harald Nielsen, som var den lysende stjerne. Eventyret startede i opvarmningskampen Danmark-Brasilien 10. maj 1960 (3-4). Brasilien var regerende verdensmester og stillede i stærkeste opstilling med Garrincha og Pelé på holdet og havde lige banket Malmø FF 7-1 i en kamp, som ifølge kampreferaterne skulle være endt

20-1. Det danske landshold spillede lige op med de brasilianske stjerner og blev hyldet af 52.000 ellevilde tilskuere i Parken. Kampen er i dag med på DBU’s liste over de 25 bedste landskampe nogensinde.

Der var basis for at drømme stort.

Som den eneste turde Harald Nielsen sige, at han troede på OL-guld i Rom. Knud Lundberg gik næsten lige så langt og tippede bronze.

Danmarks kampe ved OL i Rom 1960: Danmark-Argentina 3-2 Danmark-Polen 2-1 Danmark-Tunesien 3-1 Danmark-Ungarn 2-0 Danmark-Jugoslavien 1-3 LØRDAG KL. 10.50: DANSK FODBOLD OG ARVEN FRA 1864 SVEND RYBNER OG BRITA KVIST HANSEN BLÅ SCENE SE HELE PROGRAMMET PÅ S. 37-39

34

HISTORISKE DAGE 2018

Dametoiletter

Herretoiletter

RØD SCENE

Café

Ræson - Rejser i Danmark

Kaffevogn

Maria Helleberg Museum Tusculanums Kroppedal Museum Forlag

BLÅ SCENE

Den Blå Ugle

Københavnersalonen

Mosede Fort

Helsingør Kommunes Museer

Mjødladen Forlaget Politihistorisk Columbus Forening Aarhus Universitetsforlag

Historie & Kunst

Stevnsfort

Forsvarsakademiet

Made by Vikings

Sammenslutningen af Lokalarkiver i København Haase Forlag

Selsø Slot

Frederiksberg Blue and Stadsarkiv Gray

Historiske Dage Rejser

Tirpitz – Vardemuseerne

Andelslandsbyen Nyvang

Illustreret Videnskab Historie

MegaNørd Grænseforeningen / DC-3 Vennerne Sydslesvigsk Forening

Museum Vestsjælland

HistorieLab / Falihos

Frydenlund

Københavns Byvandrerlaug

Trap Danmark Gads Forlag

People’s Press

Højskolehistorisk Forening Rigsarkivet

Informations Forlag

Lounge

Den Polske Ambassade

Lounge

Slægts-Historie

My Heritage

Kronborg Slot

Tøjhusmuseet

Christiansborg Slot

Foreningen TeknologiDe Historie- historie studerende DTU Non Nomen

Nationalmuseet - Prinsens Palæ

Sønderjylland

Skalk

Gyldendal

Københavns Befæstning Garderhøjfort Oplevelsescenter Vestvolden

Turbine Frilandsmuseet

1914-gruppen Sikringsstyrken på Vestvolden

Den Gamle By

Cultours

Kristeligt Dagblads Forlag

Syddansk Universitetsforlag

Signeringsområde Café

DR K-SCENEN

Kontor

GRØN SCENE

Garderobe (gratis)

VELKOMMEN TIL HISTORISKE DAGE! Sted

Billet i døren

Øksnehallen Halmtorvet 11 1700 København V

Åbningstider

Forsalg

Praktisk

1 dag

140 kr.

1 dag

120 kr.

2 dage

200 kr.

2 dage

180 kr.

Entre efter kl. 15

60 kr.

Børn (4-17 år)

60 kr.

Børn (4-17 år)

60 kr.

Studerende: 1 dag*

100 kr.

Lørdag den 10. marts

kl. 10-18

Studerende: 1 dag*

110 kr.

Studerende: 2 dage*

150 kr.

Søndag den 11. marts

kl. 10-17

Studerende: 2 dage*

170 kr.

2 voksne + 3 børn: 1 dag

350 kr.

2 voksne + 3 børn: 1 dag

350 kr.

Søndag: Børn u nder 14 i følge med voksne før kl. 12

Gratis

* studiekort skal fremvises ved indgangen

Køb billet på historiske-dage.dk

Garderobe: Der er gratis bemandet garderobe i foyeren.

Mad og drikke: Øksnehallens café serverer kaffe, kage, lette anretninger og varm mad. Nogle retter er historiske.

Toiletter: Toiletter findes i hallen modsat hovedindgangen.

Parkering: Af- og påsætning kan ske på pladsen foran Øksnehallen, men parkering er ikke tilladt.

Der kan parkeres i området eller i DGI-byens P-hus i Ingerslevsgade.

“Antinazistisk mesterværk er virkelig autentisk i sin helhed” politiken “Stor romankunst og et vigtigt litterært dokument”

««««««

jyllands-posten

“Et underholdende og fortvivlende nærbillede af menneskeligt forfald under totalitarismens brutale tryk” politiken “Hans Fallada skrev hjerteskærende og forrygende om hverdagslivet i Hitlers Tyskland.”

«««««

berlingske

En uafrystelig romanskildring af den fysiske og mentale ruin, Anden Verdenskrig efterlod Tyskland i.

En af de værste katastrofer i Europas historie. En ufattelig brutal krig som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid.

Riger opstår og riger går til grunde. Historien om disse fortabte lande og riger vækkes til live i denne fascinerende og smukt illustrerede beretning.

HISTORIERNE LEVER … ... også hos

“En intens og bloddryppende sag fra journalist Peer Kaae, der har kigget i arkivkasser og talt med nøglepersoner for at opklare en af Danmarkshistoriens mest omtalte mordgåder.”

««««

berlingske

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg – og skød fruen i huset med koldt blod?

Den 14. december 1965 stiller en ung kvinde sin barnevogn foran Daells Varehus og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Kort efter finder hun barnevognen i en gård, men hendes datter et kidnappet.

Gennem samtaler med tre af de første frømænd og adgang til et unikt og hidtil upubliceret billedmateriale tegner historiker Peer Henrik Hansen et levende portræt af Frømandskorpset, som det blev til, og som det var tænkt.

10:00

11:00 Magasin har i 150 år introduceret danskerne for nye måder at forstå verden på gennem ting.

Tøjhusmuseets magasiner er sprængfyldt med medrivende historier og interessante våben.

12:00 12:40 Danmarkshistorien og DIG Tre dramatiske og blodige, men dog underholdende, begivenheder i danmarkshistorien påvirker den måde, du lever på i dag, og vil sandsynligvis også påvirke din fremtid.

13:00 Gyldne toner fra Guldalderen

12:30 Stygge Krumpen - kirkens sidste rockstjerne

Generationer af historikere har kopieret anklagerne fra reformationen i 1536. Mød en arrogant, jernhård, charmerende, hasardspillende politiker, landets sidste kirkefyrste og kirkens sidste rockstjerne.

13:00 Historie om Danmark

13:00

Mænd, unge og personer med en kort uddannelse er underrepræsenterede på museerne. Er der brug for museer særligt for mænd eller for unge? Debat med repræsentanter fra tre århusianske museer.

Julie Rokkjær Birch, Søren Tange Rasmussen og Thomas Bloch Ravn. Moderator: Clement Kjærsgaard

13:30 Hvem går på museum?

Hvordan fortælles 1000 års historie på 10 timer?

Kom med redaktørerne bag Historien om Danmark tæt på tilblivelsen af DR's store historiesatsning.

Kom med ned i maskinrummet, når Nordens største historieblad øser ud af de hemmelige tips og tricks, der forvandler kedelige knoglefund og tørre kildetekster til medrivende artikler.

Henrik Elling

13:30 Fortæl historien, for fanden!

1800-tallet fostrede nogle af Danmarks bedste komponister og forfattere. Danmarks største mandskor fremfører perler fra nationalromantikkens sangskat og sætter værkene i historisk relief.

Studenter-Sangforeningen

Hvilken historisk betydning har Genforeningen i Danmark, i grænselandet og i Europa? Og skal den markeres eller fejres?

Jes Fabricius Møller og Michael Böss Moderator: Knud-Erik Therkelsen

13:30 Er Genforeningen en glædelig begivenhed?

Da 1. verdenskrig endelig sluttede, var verden endegyldigt forandret. I Tyskland førte krigsnederlaget til en radikal ombrydning af den nationale selvopfattelse og debat om den tyske ånd.

Adam Paulsen. Moderator: Knud Romer

13:10 Den kulturelle erindring om 1. verdenskrig

Tag forskud på Historiske Dage Rejsers historiske temarejse til Sønderjylland.

Rene Rasmussen

12:50 På sporet af 1. verdenskrig

Kom bag om middelalderkirkernes satiriske, obskøne og lyse kalkmalerier.

Torben Svendrup. Moderator: Anders Ellebæk

12:30 Når ræven vogter gæs

Danmark var i århundrederne efter Reformationen at sammenligne med en totalitær stat.

Bjørn Thomassen. Moderator: Mikael Jalving

12:10 Kampen om de danske sjæle

Jesper Vind og Philipp Ostrowicz

Thomas Haarder. Moderator: Bo Lidegaard

Kathrine Bjerregaard

Bo Lidegaard og Nils Christian Wang

Neutralitet og humanitær indsats var nøgleord for Danmark indtil 1991, hvor vi gik i krig. Diskussion af beslutninger og konsekvenser af Danmarks krigsindsats.

13:30 Småstat eller stormagt: Danmark i krig

Gotland har det hele - både kulturhistorie og store naturoplevelser. Kom med Cultours' rejselededer til den største ø i Østersøen.

13:10 Gotland - det tabte land

Nogle gik til modstand, andre gik i besættelsesmagtens tjeneste. Hvad motiverede dem til at handle, som de gjorde?

12:40 Danske helte og skurke under 2. verdenskrig

Hundredvis af unge danskeres ophold ved fronten i Den spanske borgerkrig var præget af traumer, frygt, resignation og forsøg på at desertere.

Morten Møller.

Moderator: Simon Kratholm Ankjærgaard

12:20 Mellem myte og mytteri

Hans Falladas romaner kredser om den fysiske og mentale ruin, nazismen efterlod Tyskland i.

11:50 Nazisme på mikroniveau

Danmarks største guldskat indeholder 1,4 kg guld. Men hvorfor lå guldet der?

12:00

Ane Saalbach og Dorthe Gad Thuemoes

Maria Helleberg

Asser Amdisen

Under og efter de slesvigske krige oprettede hærene efterretningstjenester og hvervede spioner. Hvem var spionerne syd for grænsen, hvordan arbejdede de, og hvad var straffen for spionage?

Oplæsning af sjove, sørgelige og overraskende breve af kulturpersoner og dissidenter, der frivilligt eller tvungent har befundet sig på afstand af Danmark, hjemmet, familien eller det normale samfund.

Kristian Bruhn. Moderator: Rene Rasmussen

12:20 Spionerne i Sønderjylland

Georg Metz og Lasse Jensen

Julia Lahme. Moderator: Chris Pedersen

11:50 Overflod for enhver

11:50 Historiske våben fra Tøjhusets samling Jørgen Walseth. Moderator: Jacob Frische

Forbrug har siden 1600-tallets apoteker spredt sig til alle områder af hverdagslivet.

Nick Schaadt og Lars Grundvad Moderator: Michael Bach Henriksen

11:30 Vikingeguldet

Mikkel Thelle og Kristoffer Jensen Moderator: Liv Thomsen

11:30 Sukkerkager og iPhones

Andreas Bonde Hansen og Erik Petri

Museum Vestsjælland præsenterer gennem det ”tegnede ord” nogle af vikingetidens sejlivede myter.

11:00 Hvorfor er vikingen aldrig syg?

Folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer er ikke hele historien om det lille, demokratiske og harmoniske velfærdssamfund. Danmark og dansk historie er også præget af konflikter.

Rosanna Farbøl og Rasmus Glenthøj Moderator: Christoffer Emil Bruun

10:30 Danmarks historie til debat

Rød scene

Få en forsmag på Cultours' militærhistoriske rejse til invasionskysten og Normandiet.

Niels Vistisen og Torsten Granov

11:10 D-Dag - invasionen i Normandiet

Den måde, vi spiller fodbold på i Danmark, er formet af nederlaget på Dybbøl. Vi er gode til at få et lille hold til at fungere – men er vi også knap så gode til at gøre plads til enere?

Svend Rybner. Moderator: Brita Kvist Hansen

10:50 Dansk fodbold og arven fra 1864

Kort efter Berlinmurens opførelse i august 1961 voksede en undergrundsbevægelse af flugthjælpere frem i Vestberlin. Hvem var de, hvilke metoder benyttede de sig af, og hvad drev dem?

Jesper Clemmensen. Moderator: Rasmus Dahlberg

10:30 Berlinmuren, flugthjælperne og den danske forbindelse

Blå scene

De seneste 150 år har masse og elite konstant ligget i konflikt med hinanden.

Curt Sørensen. Moderator: Claus Bryld

12:00 Personlige breve fra de seneste 200 år

På tur ned ad memory lane med historierne bag billederne af København fra krigstid og højkonjunktur til 23. april 1972, da den sidste sporvogn kørte sin sidste tur.

Kåre Lauing. Moderator: Asser Amdisen

11:30 København i billeder – 1945-72

11:30 Det skrøbelige demokrati

Udenrigsminister Per Stig Møller spillede som EU-formand en væsentlig rolle i udformningen af den ’Køreplan for fred’, som skulle sikre varig fred.

Folkestrejken i København antog oprørslignende tilstande. Hør om den og se klip fra ny DR K-dokumentar.

Ole Retsbo

11:00 Hvorfor ikke fred i Mellemøsten?

Per Stig Møller. Moderator: Steen Andersen

Fra Damaskus har Assadfamilien siden 1971 styret Syrien og hele regionen med hård hånd. Hvad har byens betydning været historisk set? Og hvordan ser fremtiden ud?

Adam Holm. Moderator: Klaus Wivel

10:30 I regimets hjerte – Damaskus før og nu

Grøn scene

11:00 Folkestrejken 1944

Elektrisk belysning, larmende dampmaskiner, henkogte ananas og køkkentøj i støbejern var blot nogle få af de ting, man kunne opleve på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888.

Louise Skyggebjerg. Moderator: Liv Thomsen

10:30 Damp, smør og vandlåse

10:20 Åbning af Historiske Dage og morgensang Officiel åbning af Historiske Dage og fællessang med et historisk snit. Syng med og gå på Historiske Dage med et smil i hjertet.

DR K-scenen

LØRDAG DEN 10. MARTS 2018

10:00 13:00

14:00

15:00

16:00

17:00

Grøn scene

DR K-scenen

Blå scene

Konflikter på arbejdsmarkedet med langvarige og dramatiske strejker fyldte en del i 1970’ernes og 80’ernes Danmark. Gennem en række sange fortælles historien om strejkerne på Philips, Uniprint og Den kgl. Porcelænsfabrik, og der spilles op til fællessang.

Strejkedrengene

17:00 Strejkesange

LØRDAG DEN 10. MARTS 2018

Hvordan kan vi begribe det mere eller mindre ubegribelige? Hvad er folkehøjskolen, og hvor kommer den fra? Hør idehistoriker og mangeårig forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen fortælle om folkehøjskolen som en fælles, immateriel kulturarv - og om hvordan den opstod.

Jørgen Carlsen

17:10 Den immaterielle kulturarv

Kom og lær af renæssancen med den værdige, nemme pavane - påfugledansen. Orkestret Götterfunken giver eksempler på tidens største hits, renæssancens evergreens.

Maria Helleberg og orkestret Götterfunken

Kim Hjardar. Moderator: Kåre Johannessen

Rød scene

Gennem historisk undervisningsmateriale og genstande fra landets klasselokaler stilles skarpt på, hvordan vores samfund gennem tiden afspejles i holdningerne til køn, krop og seksualitet.

Mette Byriel-Thygesen. Moderator: Jacob Frische

17:10 Historisk seksualundervisning

Vikingerne rejste til de yderste egne af deres verden og længere end det i jagten efter alt, som kunne give dem ærerige liv.

16:00

17:00 Pavaneskolen

Ifølge Undervisningsministeriet skal eleverne have kompetencer, ikke viden. Hvilke muligheder og udfordringer giver det for historie i grundskolen?

Dennis Hornhave. Moderator: Anders Hassing

Hitler-officer, menneskesmugler, koldkriger.

Historien om Günter Toepke.

Efter Det stockholmske blodbad i 1520 flygtede den unge Gustav Vasa, men fik med hjælp fra de krigeriske Dalar-mænd sat sig selv på den svenske trone, hvorfra han mange år frem regerede Sverige dygtigt og hensynsløst. Til skade for Danmark.

John V. Jensen

16:30 Historie i folkeskolen handler ikke om fortiden

16.40 Danmark en god mand?

16:30 Vasaslægten – og Danmark

16:40 Jagten på ære

Hør om nogle af de steder, man kan opleve på Moesgaard Museums rejse til Cypern.

Lars Krants

16:20 Cypern - midt i historien

Michel Steen-Hansen og Lene Floris

16:00 Fri kulturarv i brugernes hænder

Jesper Nielsen og Ib Michael

15:50 Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere Det store kulturmøde mellem indianske folk og europæere i 1500-tallet set fra ”den anden side”.

Teknologi og digitalisering giver kulturinstitutioner nye muligheder for at slippe samlingerne løs fra arkiver og magasiner. Debat om tilgængeliggørelse og brug af kulturarv i den digitale tidsalder.

Herman Lindqvist. Moderator: Michael Bach Henriksen

Ib Katznelson

Den 4. oktober 1943 stormede Gestapo Syrefabrikken på Amager og arresterede 26 jøder, der om natten skulle have været sejlet til Sverige i sikkerhed. Heriblandt den toårige Ib Katznelson og hans nærmeste familie.

15:20 Lad ham dø

Trap Danmark udkommer i 2018 med bindene om Nordsjælland.

Frank Allan Rasmussen og Anja Meier Sandreid.

Moderator: Liv Thomsen

14:50 Kanaler, konger, krudt og kugler i Frederiksværk

Har den mindste høj et navn, så har en historisk begivenhed oftest udspillet sig på toppen.

Roger Pihl

14:20 Højdepunkter i Danmarks historie

Urban Hansens vej til toppen var brolagt med partiånd og -disciplin.

Iben Bjørnsson. Moderator: Anders Dalsager

14:00 En rigtig socialdemokrat

Glemte historier bag 50 lande, som eksisterede i perioden 1840-1970, i nogle tilfælde kun i én måned, inden de forsvandt.

Bjørn Berge. Moderator: Lasse Jensen

15:30 Frimærker og lande som forsvandt

Efter en årrække med internationale missioner står NATO nu over for en potentiel territorial trussel i form af et Rusland med både åbne og skjulte dagsordner.

Nils Christian Wang.

Moderator: Louise Windfeld-Høeberg

15:00 Ny kold krig i Østersøen?

Tro mod sin socialdemokratiske baggrund leverede Wiinblad masseproduceret hverdagsskønhed til folket. Hvorfor valgte så mange at leve med Wiinblads dekorationer?

Heidi Laura. Moderator: Liv Thomsen

16:20 Bjørn Wiinblad og hans tid

Niels Vistisen og Lars R. Møller

Hvordan skrives krigshistorie, når det sker, og hvordan kan man lære af den? Samtale om operationen og krigshistoriens udfordringer.

14:30 Bøllebank - slaget på Balkan, i medierne, og hvad vi lærte

Den barske og dramatiske historie om de 7.000 danske og norske søfolk, som blev holdt som krigsfanger under krigen mod England 1807-14.

Niels Bjørn Hansen. Moderator: Erkan Özden

14:00 Sorttjærede ligkister

Mens stormagterne udkæmpede 1. verdenskrig, forsøgte Danmark og Polen at finde deres plads.

Hvillke parallelle udfordringer stod de over for for at balancere mellem stormagterne?

Marek Kornat og Dino Knudsen

Lyden af ungdom, frihed og nye identiteter.

Tilbageblik på og toner fra det forjættede år.

Lasse Helner. Moderator: Rasmus Dahlberg

15:50 Lyden af '68

Ungdomskultur og musik fra dengang Beatles væltede København.

Rasmus Rosenørn. Moderator: Knud Romer

15:20 Skælv og oprør: Beatles

Eik Skaløes søster, Iben Lassesen, sætter ord på Eiks episke, voldsomme og mangefacetterede udtryk for ungdomsoprørets følelser og tanker.

Iben Lassesen. Moderator: Asger Schnack

15:00 Ungdomsoprøret set indefra

Turen går til vikingetiden er både en miniaturefagbog og en rejseguide for vikingeinteresserede. Hør historien bag bogen.

Tania Lousdal Jensen og vikingerne Orm og Ravn

14:30 Turen går til vikingetiden. Skal du med?

For en generation siden var tidsskriftet Skalk kendt af alle, der interesserede sig for dansk arkæologi og historie. Hvor placerer det ændrede mediebillede den forskningsbaserede populærformidling i bladform?

Leif Erik Vaag. Moderator: Camilla Stockmann

14:00 Skalk - før, nu og i fremtiden

15:00

16:00 Geopolitik og balancekunst

Hvad er den rigtige historie om Danmark? Forfatterne bag andet bind i "Historien om Danmark" i samtale om fravalg, tilvalg og blinde vinkler.

Morten Fink-Jensen, Jes Fabricius Møller og Niels Wium Olesen. Moderator: Christoffer Emil Bruun

15:30 Historien om Danmark til debat

Den prisbelønnede amerikanske historiker og anerkendte kommentator afdækker, hvordan Stalin og Sovjettoppen udnyttede den fejlslagne tvangskollektivisering til at understøtte en hungersnød, der på få år slog op mod fem millioner ukrainere ihjel.

Anne Applebaum. Moderator: Adam Holm

15:00 Stalins folkemord i Ukraine

Hvem har skrevet Årets Historiske Bog 2017? Prisen overrækkes af kulturminister Mette Bock og Søren Gadeberg fra Sydbank.

Poul Porskær Poulsen, Mette Bock og Søren Gadeberg

14:20 Årets Historiske Bog

Pris til kreativt projekt, der på særlig fin vis har gjort brug af historien.

Historie & Kunst og Lene Floris

14:10 STORM20 Prisen

Hvem har fornyet måden at formidle historie på?

Charlotte S.H. Jensen og Henrik Thorvald Rasmussen

14:00 Historiske Dages Fornyelsespris

14:00 17:00

10:00

11:00

12:00

13:00

Samtale om fremtidens slægtsforskning med Aaron Godfrey, vice president hos MyHeritage, der med 92 millioner brugere på verdensplan er verdens største it-service inden for slægtsforskning.

Aaron Godfrey. Moderator: Henrik Schilling

13:30 Er DNA fremtiden for slægtsforskning?

Hvordan kan vi forstå 2. verdenskrig som historisk begivenhed, og hvordan har den præget politik og kultur i den vestlige verden?

Niels Wium Olesen og Holger K. Nielsen

Magtsyg og politisk naiv. Præget af fornuft i stedet for tradition og religion. Hvad passer?

Ulrik Langen. Moderator: Liv Thomsen

13:40 Struensees liv og efterliv

Hvordan iscenesatte adlen herregårdslivet i den sidste glansperiode frem mod lensafløsningen i 1919?

Hvordan kom konkurrerende ideer om stat og nation til udtryk i Danmark og Polen efter 1. verdenskrig?

Marek Kornat og Uffe Østergård

13:50 Mellem imperier og nationalstater

Mødet mellem de første fremmedarbejdere og en dansk tidsånd, der stadig emmede af 68.

Mattias Tesfaye. Moderator: Arne Hardis

13:30 Tolerance på prøve

13:20 Herskaber og tjenestefolk

Signe Boeskov. Moderator: Mikkel Venborg Pedersen

Om sexchikane og ligestilling og at være kvinde i en mandeverden i det 20. århundrede.

Karen Møller. Moderator: Katrine Manfred Swets

13:10 Demokrati holder ikke til ligegyldighed

Kunsten som et redskab i iscenesættelsen af den enevældige kongemagt 1660-1849.

Ulla Kjær. Moderator: Peter Kær

12:50 Fransk elegance og dansk snilde

Hvordan manøvrerede Anker Jørgensen i en tid med oliekriser og voldsomt politisk opbrud?

Thorsten B. Olesen og Niels Wium Olesen Moderator: Hans Engell

12:20 68's konsekvenser i dansk politik

Bobby Kennedy fornemmede tidens stemning og førte ikke bare valgkamp, men skabte en bevægelse.

Den 6. juni blev han skudt og dræbt i Californien.

Anders Agner. Moderator: Lars Mathiasen

12:00 En legendarisk valgkamp i ‘68

I 1800-tallet blev den engelske gentleman idealet for mænd i hele Europa, også i Danmark.

Mikkel Venborg Pedersen. Moderator: Liv Thomsen

13:00 Den perfekte gentleman

Politiuniformer gennem tiderne, 1945-2016.

Politihistorisk Forening og Henrik Stevnsborg

12:30 Politiets uniformer

En historiker og en kunsthistoriker debatterer med fagligt drilleri og glimt i øjet - historien over for kunsten med udgangspunkt i en af Christiansborg Slots Bjørn Nørgaard-gobeliner.

Peter Birch og Oskar Feldbæk

12:00 Gobelin-battle

Thorkild Kjærgaard. Moderator: Regina Olsen

Årets tema er: ’Min familie – herfra min verden går’, og førstepræmien på 10.000 kr. uddeles af juryformand, historiker dr.phil Thorkild Kjærgaard.

11:30 Gymnasiernes historiekonkurrence

I 1918 døde op mod 18.000 danskere af den spanske syge, som udløste frygt og angst, men også en selvopofrelse fra tusinder af frivillige.

Hans Trier. Moderator: Nola Grace Gaardmand

11:10 Angst og engle – den spanske syge i Danmark

Højskolehistorisk Forening

Niels Bjørn Hansen. Moderator: Jakob Seerup

Bent Jensen. Moderator: Bo Bjørnvig

Niels Barfoed. Moderator: Uffe Ellemann-Jensen

Christian Axboe. Moderator: Charlotte Flindt Pedersen

Niels Bo Poulsen og Rasmus Dahlberg

Forsvarsakademiet uddanner nogle af NATOs bedste officerer, og de får en solid ballast af historisk bevidsthed med i oppakningen. Hvordan hjælper forståelse for militærhistorie den moderne soldat i hybridkrigsførelsens tidsalder?

13:30 Fortidens krige - fremtidens officerer

For 25 år siden stod de jugoslaviske delstater midt i en blodig borgerkrig efter Jugoslaviens sammenbrud. Hvad var de politiske og historiske forudsætninger - og hvordan kunne det så hurtigt gå så galt?

13:10 Da politik og historie satte Balkan i brand

I 1988 udkom Niels Barfoeds essaysamling ”Hotel Donau”, som baseret på forfatterens mange rejser og kontakter i Østeuropa gav et andet – og mere sandt – billede af den knugende ufrihed og fremvoksende opposition, der prægede ”det andet Europa”.

12:40 Da "det andet Europa" sagde nej

Mange i og uden for Rusland så 1917-revolutionen som tusindårsrigets komme. Virkeligheden blev en anden. For mange blev 1917 begyndelsen på rædsler, hvis omfang endnu næppe er gået op for os.

12:20 Den russiske katastrofe

Fra 1807-14 blev 7.000 danske og norske søfolk taget som krigsfanger af England og placeret på “Prisonen” – en række fangeskibe, hvor forholdene var så kummerlige, at de af flere blev sammenlignet med flydende ligkister.

11:50 Danske søfolk i britisk krigsfangeskab

I besættelsesårene gjaldt det om at nyde de gratis og ikke-rationerede glæder. Kom med ind bag mørklægningsgardinerne og hør, hvad der i høj grad også foregik.

Thomas Oldrup. Moderator: Pia Fris Laneth

11:20 Sex, køn og kærlighed under besættelsen

Ingen anden dag i hele 1. verdenskrig kostede så mange sønderjyder livet som Den Sorte Dag ved Moulin – den 6. juni 1915. Hvad skete der? Og hvor tæt på begivenhederne kan man komme på grundlag af tysk, fransk og sønderjysk kildemateriale?

Martin Bo Nørregård og Rene Rasmussen Moderator: Claus Bundgård Christensen

10:50 Den sorte dag ved Moulin

Deltag i morgensang med et historisk snit, hør om sangenes betydning for højskolerne og gå på Historiske Dage med et smil i hjertet.

10:20 Morgensang fra Højskolesangbogen

Rød scene

12:00

13:00 I krigens lys

I 1720’erne og 1730’erne rejste Bering og Spangsberg gennem Rusland fra St. Petersborg til Kamchatka-halvøens Petropavlovsk. Ny DR K-serie følger i deres fodspor.

Cecilie Nielsen og Lasse Bøgeskov Andersson

12:30 I Berings og Spangsbergs fodspor

Trediveårskrigen er en af de værste katastrofer i Europas historie. En ufatteligt brutal krig, som lagde store dele af kontinentet øde og forandrede Europa for altid – også Danmark.

Dick Harrison. Moderator: Anita Brask Rasmussen

Med fortælling, sang og musik tager Sigurd os med på en rejse fra de første Jellingkonger og helt frem til kongehuset i dag.

Sigurd Barrett

11:30 Sigurd fortæller om kongerækken

Fra de uovervindelige romerske legionærer til det 20. århundredes gruopvækkende skyttegrave tager stand-up-historikeren Kåre Johannessen et uhøjtideligt og ikke særligt respektfuldt kig på udviklingen i den tåbeligste af alle fritidssysler: krig.

Oplevelsescenter Vestvolden.

Moderator: Kaare Johannessen

11:00 2000 års krigshistorie

Da Danmark blev besat i 1940, gik landets husmødre i krig i køkken og have. Hvordan blev rationeringstiden klaret i kongehuset og almindelige hjem?

Dorthe Chakravarty. Moderator: Susanna Sommer

10:50 Husmor i en rationeringstid

Fortællestafet om en hekseproces, hvorfor man ikke skal smide hestepærer efter en fordrukken bonde, det drillende spøgelse i Krebsegården, forsvaret af København ved 1. verdenskrigs udbrud og arbejdernes København.

Københavns Byvandrerlaug

Under den kolde krig udviklede de sovjetiske specialstyrker Spetsnaz nærkampsstilen Systema, hvor psykologi, automathandlinger, panikreaktioner og skjulte slag spiller en vigtig rolle under fysiske konfrontationer.

Non Nomen - Historisk Formidling Moderator: Miguel Islund

10:20 Hekseproces, fordrukne bønder og et drillende spøgelse

Blå scene

10:30 Spetsnaz, slagsmål og psykologi

Grøn scene

11:00

12:00 En europæisk katastrofe fylder 400 år

Tyskland bliver mere og mere politisk og kulturelt relevant, og er en kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på.

Rune Lykkeberg og Peter Nielsen

11:30 Tysktime

Samtale om forholdet mellem Europa og Rusland fra sovjetstatens grundlæggelse til i dag.

Anne Applebaum. Moderator: Kerrin Linde

11:00 Kampen om Ukraine: Fra folkemord til invasion

DR's Danmarkshistorie havde ikke tid til Norge.

Men Norge var med i Unionen til 1815 - efter at være brudt sammen som nation i 1537. Hvad skete dog? Hvem var de skyldige?

Maria Helleberg

10:30 Da Norge forsvandt

DR K-scenen

SØNDAG DEN 11. MARTS 2018

10:00 13:00

14:00 Hver syvende europæer tilhører et nationalt mindretal, og der er stadig mange konfliktområder, hvor mindretallenes sprog, kultur og identitet ikke anerkendes.

Kendte og ukendte sider af livet på slottet og fæstningen igennem århundrederne.

14:40 Hvem var Niels Bohr?

15:00

16:00

17:00

Blå scene

Et tryk på en knap, og så har vi balladen! Podcast og levende fortælling om den dramatiske dag, da et Harpoon-missil fra Fregatten Peder Skram den 6. september 1982 gik af og raserede et sommerhusområde i Odsherred. Det er historien om en stor amerikansk våbenproducent, der nægter at tage skylden, om den lille mand mod systemet, og om hvordan den fjerde statsmagt – pressen - formår at ændre en folkestemning.

Thomas Lund Johansen og Sara Sander Laugesen

16:10 Hovsa!

Hjemmeværnet blev både militært og politisk en af den kolde krigs centrale organisationer.

Jens Ole Christensen. Moderator: Hans Engell

15:40 Historien om det folkelige forsvar

SØNDAG DEN 11. MARTS 2018

Grøn scene

Få hele den hidtil ufortalte historie bag filmen "Under sandet".

John V. Jensen

16:10 Under sandet - minerydningen efter besættelsen

Hvad er populisme egentlig, og hvilke tidligere bevægelser står vore dages populister på skuldrene af?

Samuel Rachlin. Moderator: Anne Sofie Allarp

15:50 Populismens rødder

Bjørn Westerbeek Dahl

Flemming Petersen

Peer Henrik Hansen. Moderator: Filip Nielsen

Peter Borberg. Moderator: Jacob Thorek Jensen

Rød scene

Tusindkunstneren Storm P. var som ung levende optaget af teknologiens nyeste frembringelser.

Han interesserede sig for film, biler og flyvemaskiner, og han fulgte begivenhederne på nærmeste hold, da vennen Alfred Nervø i sommeren 1910 som den første fløj ind over København.

16:10 Med Storm P. på vingerne

I sommeren 1957 slap en gruppe unge mænd gennem nåleøjet til Danmarks første eliteenhed.

15:40 Frømænd - det første dusin

Mange danske højskoler var aktive i den grønne bevægelse, som opstod i slutningen af 1970’erne.

15:20 Da Danmark fik vinger

Flere hundrede kvinder stod sammen med deres mænd, døtre og sønner bag arbejdet med udbygningen af Københavns fæstningsværker 1647-92.

15:00 Menneskene bag fæstningen

16:00

DR K-scenen

Oplev DR K's store succes Historiequizzen live fra DR K-scenen.

Adrian Hughes

Begivenheder giver svar på, hvorfor verden ser ud, som den gør, og de er vigtige for samtid, eftertid og fremtid.

Forfatter Peer Kaae har specialiseret sig i historisk true crime. Samtale om berømte, uopklarede mord.

Morten Fink-Jensen og Bertel Nygaard

15:20 Stort og småt i verdenshistorien

15:30 True crime - danske mordgåder Peer Kaae. Moderator: Henrik Palle

Hæderkronede Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia blev i 1970’erne ramt af samme disruptive kraft som manufakturhandler Arnesen i Korsbæk.

Karin Lützen. Moderator: Adrian Hughes

15:00 Kampen om Arvesølvet

Fængselsstraffen i Danmark har siden 1945 været præget af forskellige fængselsideologiske strømninger.

Peter Fransen. Moderator: Peter Scharff Smith

15:00 I fængsel!

Niels Bohrs sønnesøn i samtale om forskeren, mennesket og tænkeren Bohr.

Bent Raymond Jørgensen og Henrik Georg Bohr

Uffe Østergård og Henrik Becker-Christensen Moderator: Jens A. Christiansen

15:00

16:00 Historiequizzen Live

1. verdenskrig lagde endegyldigt den gamle verden i ruiner. Aldrig før havde fremtidens veje peget i så mange retninger for så mange europæere.

Nye muligheder og drømme åbnede sig, men i horisonten anede man de ideologier, der kom til at sætte den nye politiske retning for Europa.

Daniel Schönpflug.

Moderator: Morten Thomsen Højsgaard

15:30 1918 - verden i opbrud

De færreste ser, hvor stor en indflydelse nutiden har på den måde, vi laver dramadokumentar om fortiden på.

Peter Yding Brunbech

15:00 Kan historien genopføres?

Dramatisering af historien på tv

I 2015 blev parforcejagtlandskabet i Nordsjælland optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og i 2018 udkommer Trap Danmark med bindene om Nordsjælland.

Poul Grinder-Hansen.

Moderator: Mette Byriel-Thygesen

14:30 Er EU’s mindretal fanget i det 19. århundrede?

14:40 Livet på Kronborg og et kongeslots lange liv

Historien om, hvordan Danmark, Norge og Sverige skabte nogle af verdens bedste samfund gennem folkeoplysning, og om hvilket ansvar der følger med.

Jette Baagøe, Merete Harding og Niels Elers Koch. Moderator: Liv Thomsen

Lene Rachel Andersen

14:20 Hvorfor har vi det så godt i Norden?

Iben Bjørnsson og Paul Villaume

Hvor stor en trussel er Rusland i dag, og hvad er lighederne og forskellene mellem den kolde krig og nu?

14:00 Truslen fra Rusland - før og nu

14:30 Parforcejagten og den nordsjællandske kulturhistorie

Erik Nellemann

Bilen har præget det 20. århundrede. Sammen med veje, fortove, parkeringspladser og lyskryds har det danske samfund også kæmpet for at begrænse antallet af ulykker, der steg i takt med antallet af biler.

Tag med på en medrivende rejse direkte tilbage til det værste og det bedste af 1600-tallets Danmark.

14:20 At sælge en drøm – og begrænse et mareridt

Mange af principperne for den danske velfærdsmodel blev grundlagt under 1. verdenskrig.

Martin Davidsen. Moderator: Liv Thomsen

14:00 Krig og kærlighed under svenskekrigene

Henriette Buus

14:00 Kampen om maden 1914-18

14:00 17:00

Udvalgte messetilbud fra Syddansk Universitetsforlag 299 kr.

Fransk elegance og dansk snilde Fransk-danske kunstforbindelser i den danske enevældes tid

149 kr.

I nationens tjeneste David H. Petraeus og USA i krig.

Fra Vietnam til Islamisk Stat Philip Chr. Ulrich

Ulla Kjær

285 sider, rigt illustreret i farver, 149 kr.

401 sider, rigt illustreret i farver, 299 kr.

Den første biografi på dansk om Petraeus og fortællingen om den ambitiøse officers vej fra officersskolen West Point til toppen af verdenshistoriens mægtigste militær. Samtidig er det historien om det amerikanske militærs vej fra nederlaget i Vietnam til de langstrakte krige i Irak og Afghanistan.

Historien om de fransk-danske kunstneriske forbindelser i den danske enevældes tid, 1660-1849, er en fortælling om kunsten som et redskab i iscenesættelsen af den enevældige kongemagt. Emnet er dermed ikke blot kunsten i sig selv, men også den vekslende historiske baggrund, hvorpå den blev til.

149 kr.

Lad ham dø 2-årig i Ravensbrück og Theresienstadt

500 kr.

Reformationen i dansk kirke og kultur I-III

199 kr.

Sønderjyder på Østfronten i 1. Verdenskrig Hans Wolf 314 sider, rigt illustreret i farver, 199 kr.

Den første samlede historie om dansksindede nordslesvigske krigsdeltageres oplevelser på Østfronten, en front, der i historieskrivningen traditionelt har stået i skyggen af begivenhederne på Vestfronten.

249 kr.

Når enden er god …

Historien om anus, hæmoriderne og andet dernedefra

Ib Katznelson

Niels Henrik Gregersen, Carsten Bach-Nielsen (red.)

273 sider, illustreret i farver, 149 kr.

1.518 sider, rigt illustreret i farver, 500 kr.

457 sider, rigt illustreret i farver, 249 kr.

»Det er en stærkt bevægende bog, der har mange nye oplysninger, som jeg ikke kendte. Fortællingen er både velskrevet og følsom, og Ib Katznelson lægger ikke fingrene imellem, når der skal skrives om betændte emner. « – Bent Blüdnikow, Berlingske.

I tre bind præsenterer landets førende eksperter synspunkter på reformationens arv i nutidens Danmark. Bogens kapitler kommer rundt om alle samfundsmæssige forhold, lige fra kirken og dens ordninger, teologien og universitetet til staten og velfærden, ægteskab og dagligliv, salmer og kunst samt skole og pædagogik.

»et mesterværk ... både anal og genial ... fuldkommen overdådigt illustreret«.

Claus Fenger

★★★★★★ Berlingske

Messetilbud 8.-11. marts på www.universitypress.dk