Robladet nr 1 2012

Page 1

Standerhejsning En roklub med uro Kalender Svømmeprøve To Bjerg Orø Rundt Vi ror Danmark rundt Sankt Hans Aften Natroning Præcisionsroning Vig Festival Furesøtur Københavntur Vi ror en Marathon Nykøbing Sj. tur HGR aktivitets kalender Outrigger og kajakinstr. Kurser Kanindåb & Sommerfest Grill aften kalender Roskilde Festival Jeg B-menneske...

2 5 6 6 7 7 7 7 8 8 9 9 10 10 10 10 11 11 13 14 15 16



Standerhejsning, arbejds- og festdag.

De mange fremmødte betød at der var ro på de sidste opgaver indtil at formand Bent holdt sin standerhejsnings tale, takkede de mange og ga’ pokaler, blomster og årer til de få, inden at afgåede formand Preben døbte den nyindkøbte havkajak og Henrik C. hejste standeren for at alle mand m/k sluttede med det traditionelle trefoldige hurra for Holbæk Roklub. Efter kage og kaffe tog de fleste hjem for at vende tilbage kl. 18 til årets roerfest. Køkkenholdet havde igen tryllet med overdådig lækker mad. Sikken fest, men det er en helt anden historie.

Lørdag d. 24. marts mødte HR roerne talstærkt op fra morgenstunden. Efter et solidt morgen måltid blev de obligatorisk hold sat. Brohold, madhold (meget vigtigt), bådhalshold, rengøringshold og sikkert et hold mere tog straks fat på at få broen i vandet og gi’ huset en forårsrengøring så alt er klar til at vi igen kan komme på vandet og hive i åren. Efter sigende var det flere år siden at så mange var mødt op at frokosten måtte indtages i to-holdskift og for nogle blev det til stående taffel.

3


4


En roklub med masser af uro.

tur er der planer om en tur rundt om Orø og muligvis turer til Munkholm broen hvor der skal spises is, og generelt bare ture til Bognæs på de normale træningsdage for at få nogle lidt længere ture. Så der bliver generelt flere ture i årets løb end normalt. Men det er stadig ikke nok. Selv om vi har oplevet en optur i ungdomsafdelingen i år er der stadig ikke nok. Klubben kan sagtens modtage flere nye roere, så hvis der er nogle som skulle være interesserede i at få lov at komme ud og prøve kræfter med vores både, kan det sagtens lade sig gøre, da der stort set altid er en instruktør med når ungdomsroerene træner onsdag mellem 17 og 19. For ikke at risikere manglende udfordring i den daglige træning, deles der op i aldersgrupperne store og små, således at alle er tilfredse og ikke føler de enten skal arbejde sig ihjel eller omvendt, man begynder at kede sig. Så hvis det kunne interessere dig, så kom ned og få en prøvetur, det er gratis. Mads

Efter flere år med nedgang i ungdomsafdelingen i Holbæk Roklub, kan vi i år endelige se en stigning af unge ansigter i klubbens lokaler. I mange år har det været svingende med medlemmer i den unge afdeling og vi har haft et gennemsnit på 6-7 medlemmer og et par trænere. Men til årets sæsonstart kan vi præsentere ikke mindre end 15 ungdomsroere inklusiv træner og ungdomsrepræsentant. Ikke nok med at der er blevet flere, er de som er kommet til, blevet mere ambitiøse. Derfor skal der nu gøres noget ved outrigger roning. Aktiviteterne i vintersæsonen har ikke været så store i år som de sidste, grundet mange nye medlemmer og andre aktiviteter i klubben. Men det er slut nu. Inrigger sæsonen som bekendt startet, og det skal der også være noget af når vejret ikke tillader sculler roning eller kajak. Men lige så snart vejret er til det, vil uroerne i år være at finde i vores sculler både, onsdag mellem 17 og 19 hvor deres normale træning ligger. Der skal trænes på højere niveau end tidligere, og konkurrencer skal formentlig være en del af de unges sportsliv i de kommende år, hvis der er interesse for den slags, hvilket vi fra klubbens side håber på. Dermed ikke sagt der ikke bliver tid til hygge. I år håber vi nemlig på mange flere turer ud i det blå, bare uden klipklapper på, dog med flere destinations mål uden for det daglige ro-farvand. Først og fremmest har vi en tur til Nykøbing i slutningen af maj måned, hvor de skal op med Nalle og vise Nykøbing Roklubs ungdomsroere hvor stærke vores uroere er blevet i år. Planen er så at de spiser og hygger med henblik for senere at skulle overnatte til dagen efter hvor de ror hjem til Holbæk igen. Ud over Nykøbing

5


6


Svømmeprøve. 9. maj.

For hver roet km deltager vi i DFfRs lodtrækning. I skrivende stund er 80 klubber tilmeldt projektet. Se mere på www.virordanmarkrundt.dk Der kommer infomail/opslag i klubben når vi nærmer os. Jesper

Det er muligt at aflægge svømmeprøve i svømmehallen onsdag den 9. maj kl. 19.30 -20.30. Der skal være aflagt svømmeprøve inden for det seneste år, hvis man vil på langtur eller rotur i udvidet rofarvand. Kan du ikke d. 9. maj er det også muligt at aflægge svømmeprøve i fjorden på onsdage, når der er en brovagt fra bestyrelsen. Men det anbefales at vente til det bliver sommer. Søren

Skt. Hans aften. 23. juni.

Skt. Hans aften vil i igen blive fejret på traditionel vis. For medlemmer der ikke har prøvet det før er det tradition at grillen tændes i roklubben og at medlemmerne sammen med deres familie kommer og griller.

Tur til To Bjerg. 13. maj.

Årest første klublangtur går til To - bjerg der ligger på nord siden af Tuse Næs. Vi ror til bådebroen, går i land og spiser vores medbragte mad og hygger før turen går hjem mod klubben. Der kommer infomail/opslag i klubben. Susanne

Orø rundt. 10. juni.

Søndag den 10. juni er der langtur Orø rundt, hvor vi invitere de nye ro-netværksklubber med. Vi mødes i roklubben kl. 9.00 hvor vi sætter hold og pakker både. Turen er på 33 – 40 km afhængig af om vi ror ned til Vellerup vig eller længere ned mod Munkholm broen. Skriv dig på tilmeldingsseddel i klubben. Søren

Vi ror Danmark rundt. 22. - 24. juni

I anledning af Dansk Forening for Rosport (DFfR) 125 års jubilæum deltager vi sammen med netværksklubberne i “Vi ror Danmark rundt”. Det vil sige at hvis det ikke er muligt at ro i Holbæk er der måske mulighed for at vi kan ro nogle km hos de andre klubber.

7


Natroning. 29. juni.

Man medbringer selv det man vil grille samt tilbehør. Drikkevare købes i klubben. Der kommer altid mange medlemmer og hvis vejret tillader det spiser vi på terrassen. Efter maden kan man gå en tur ned i Strandparken og se hvad der sker. Fyrværkeriet er typisk ved 11-tiden og det absolut bedste sted at se det fra er klubbens terrasse. Grillen er varm ved 6-tiden, og da det i år ligger på en fredag, er der alle muligheder for en hyggelig aften med mange medlemmer. Klubben håber at se rigtig mange til Skt. Hans aften.

Natroning er en årligt tilbagevendende tur hvor vi roer ud i løbet af aftenen og planlægger turen så vi roer tilbage gennem fjorden efter mørkets frembrud. Vi medbringer lommelygter men skal primært styre ved hjælp af vore nattesyn og lyset ved havne indløbet. Den kræver at vejret er godt, men så er det også en fantastisk oplevelse. Turen er i år planlagt til den 29 juni. Der vil komme opslag i klubben når tiden nærmer sig. Henrik Hansen

Præcisionsroning. 8. juli.

Vi mødes i klubbe kl. 10 og sætter hold. Så ror vi den samme bane to gange, men kan din båd holde samme omgangstid som første omgang? Infomail/opslag i klubben når vi nærmer os. John Jensen

8


Vig Festival. 12-14. juli.

Furesøtur. 21. juli.

Dette års Vig Festival løber at stablen den 12. – 14. juli. Igen i år har roklubben ansvaret for mad- og drikkeboden ”Lady og Vagabonden”. Kaja har i flere år stået for ansvaret for de forskellig boder klubben har fået tildelt. Og det har været et rigtig godt stykke arbejde hun har lavet. Tak for indsatsen. Men i år ønsker Kaja ”kun” at være hjælper, så jeg har tilbudt at overtage posten som teamchef. Jeg håber, at jeg kan klare opgaven. Da vi pt ikke har nok hjælpere og hvis du/I har tid og lyst til at være med, så kontakt mig på naestformand@holbaekroklub.dk eller på tlf 2262 8942. Lis

Lørdag d. 21. juli mødes vi kl. 0800 i HR for at køre til Furesø Roklub, hvor vi har fået tilsagn om at låne både. Vi ror over Furesøen ad Mølleåen over Lyngby Sø. De medbragte madpakker nyder vi på terrassen hos Lyngby Roklub. På turen tilbage til Furesøen tager vi en afstikker ind på Bagsværd Sø. Tilbage i Furesøen ror vi langs Virum siden forbi Nisseslottet op i Storekalv og ind i Vejle Sø til Holte Havn. Herfra går turen tilbage til Furesø Roklub, ialt ca. 25. km. Der bliver ophængt tilmelding i klubben. Søren

9


Tur til Nykøbing Sj. 1. og 2. september

Københavner tur. 29. juli.

Forbered dig allerede nu til en kombineret kajak- og rotur til Nykøbing Sj d.1. og 2. september. For at deltage i kajak, skal du være frigivet i denne bådtype. Det er derfor oplagt for især nye kajakroere, at have denne tur som mål for årets træning. Det betyder, at du foruden svømmeprøven også skal have øvet dig i og demonstrere almindelige kajakfærdigheder. Hver mandag aften kan du få instruktion samt ro længere ture for at få rutine sammen med øvede kajakroere. Forhåbentlig vil kajakkerne få følgeskab med andre roere i inriggere. Vi vil så holde pauser sammen på turen frem og tilbage – f.eks. i Kongsøre. I Nykøbing vil vi kunne overnatte i klubben eller i telte.Hvis vejret viser sig fra den uheldige side finder vi ud af andre ture og aktiviteter med udgangspunkt fra roklubben. I starten af august vil alle gennem info-mail få nærmere besked også om sidste tilmeldingsfrist. Reserver allerede nu datoen til denne tur i kajak eller inrigger. Bent og Niels Chr.

Der er truffet aftale med Københavns Roklub om at vi kan låne indriggere op til 10 personer (2* 4 eller 1*4 + 1*2) til en tur i Københavns havn og kanaler, søndag d. 29. juli. Afgang fra Holbæk Roklub samme fag kl. 08.00. Der er foreløbig truffet aftale med en langtursstyrmand (Carl Witt), så vi skal mindst bruge en mere. Tilmelding kan foregå via opslag i Klubben eller ved mail til hep@vestnet.dk inden d. 15. juli MMXII. Yderligere oplysninger hos arrangøren: Henrik (VII) Petersen. Mobil 40 61 77 30.

Vi ror en Marathon. 12. august.

Bare rolig, det bliver 42,195 km og ikke sømil. Tillader vejret det, ror vi i udvidet rofarvand, hvis vi ikke stikker nord om Orø. Mere info op til arrangenmentet i klub og på infomail. Netværksklubber, Roklubben Stevns og min gamle klub Roklubben Viking bliver inviteret. Jesper

HGR aktivitets kalender:

12 juni 2. september 3. november

Dartspil følgende tirsdage fra kl. 18.30 - ca. 22.00: 18. sept., 16. okt., 20. nov., 11. dec., 22. jan., 19. feb., 19. mar.

10


Outrigger og kajakinstruktion

Kurser.

Er du ikke allerede frigivet til Outrigger eller kajak, og er du interesseret i at prøve en af disse bådtyper, har du mulighed for at deltage i instruktionen hver mandag kl.19.00. Se opslag i bådhallen. Tommi

Hvis du ønsker at tage et kursus igennem f.eks. DFfR så skal du kontakte undertegnede. Det ekstra kursusbevis du får udleveret på kurset bedes du efterfølgende aflevere til mig, så det gemmes i klubben. Rigtig god fornøjelse med deltagelse i evt kurser. Tlf 2262 8942, naestformand@holbaek-roklub.dk Lis

Udlån af klubhus.

Som medlem af Holbæk Roklub er det muligt at leje klubbens opholds og køkken lokale, hvis der ikke er nogen anden aktivitet i klubben. Kort beskrevet er reglerne at lejen er for 24 timer, betaling er 1.000 kr. + 10 kr. pr. person, eller for 6 timer: 300 kr. + 10 kr. pr. person. Det er et krav at lejeren skal være tilstede i klubben når der er gæster, roklubbens medlemmer skal kunne benytte omklædningsrum mm. Reservation og mere detaljerede regler fås ved at sende en mail til booking@holbaekroklub.dk. Ved reservation i periode hvor der ikke er lavet aktivitetsplan kan reservationen først endeligt bekræftes når aktivitetsplanen er endelig. - februar for sommersæsonen oktober for vintersæsonen. Søren

Netværksklubberne. Hvem er det?

Efter Sjællands Kredsens ophør er Holbæk Roklub med i Ronetværk Vestsjælland der omfatter følgende klubber: Kalundborg, Korsør, Lindenborg, Nykøbing S., Ringsted, Skælskør, Sorø og Tissø Roklubber.

11



Kanindåb & Sommerfest 25. august.

Lægen undersøger kaninen for de værste sygdomme og Kong Neptun navngiver kaninen, som derefter bliver døbt i vandet. Gennemførelsen af en kanindåb varierer fra klub til klub. I Holbæk roklub er det vigtigt at alle har det sjovt med ritualet, som derfor holdes meget humant uden at overskride de enkeltes grænser. Kanindåben afholdes i år lørdag den 25. august og afsluttes med en sommerfest. Tilmelding til kanindåben vil fremgå af en infomail og et opslag i klubben, når dagen nærmer sig. Tommi

Det siges at, først når du er døbt kan du kalde dig en rigtig roer. En kanindåb er hos de fleste danske roklubber en indvielse af nye medlemmer. Nye roere kaldes ”kaniner” og bliver i danske roklubber døbt af Kong Neptun. Der er tale om en tradition, der sandsynligvis har sin oprindelse i ”ækvatordåben”, som sømænd udsættes for, når de for første gang passerer ækvator. Første gang at Kong Neptun omtales var i bladet ”Roning” i juli 1929, hvor han kom til Sønderborg Roklub, og det er sandsynligt at netop dette år, er det første hvor en roklub fik så fornemt besøg. I Roklubben Skjolds klubblad Rosport fra 1904 omtales en ”killinge-fest” til ære for nye medlemmer, hvor der blev pyntet op i klubhuset med bøgegrene, flag og standere. Festdeltagerne fik røde og hvide blomster i knaphullerne, og der blev sunget ”Killinge Kantaten” samt andre sange. Her blev altså holdt en fest for de nye roere; men en dåb var der ikke tale om. I 1920 blev der i Københavns Roklub sunget en sang med ”kanin-tema”. Sangen er skrevet af en københavnsk roer, kaldet ”Sculler”. Det fremgår ikke af sangens indhold, om der blev afholdt en dåbsakt, og om Kong Neptun deltog. Et typisk ritual er at Kong Neptun kommer sejlende med sit følge til klubben. Kaninerne er her udstyret med kanin ører og gulerødder. Efter Kong Neptun er kommet i land, holder han en tale, indtager pladsen på podiet og dåbshandlingen går i gang. Første kanin indfanges, får straks ørerne klippet af og bliver indsmurt i ”vievand”, som er blevet fremstillet til lejligheden.

13


Den officielle Grill aften kalender.

Følgende fredage tændes der op i grillen på terrassen. Du medbringer selv kød og tilbehør. Øl, vand og vin købes til klubpriser.

11. maj 25. maj 8. juni 6. juli 20. juli 3. august 17. august 7. september 21. september

14


Roskilde Festival.

med andre personer. Dette skyldes roklubbens elektroniske tilmeldingssystem. Er man derfor i tvivl om der er nogle af vennerne der skal meldes til samtidig, tilrådes det at vente med tilmeldingen, til der er klarhed om dette. Link til tilmelding findes på Roklubbens hjemmeside: http://www.holbaek-roklub.dk/ Tvivlspørgsmål kan stilles til Bent på tlf. 2237 1258 Vi glæder os til at se jer. HR Festival udvalget

Så er den sparket i gang igen igen!! Tilmelding til årets frivillig arbejde (en gratis billet til RF) i en af Holbæk Roklubs garderober, er nu åben. Der bliver sandsynligvis rift om pladserne, da der i år er 30% færre. Så det er med at være blandt de første der melder sig til. Dog skal man være opmærksom på, at Roskilde Festival i år kræver 32 timers frivilligt arbejde af alle, i modsætning til tidligere års 24 timer. Det vil reelt betyde 4 vagter a 8 timer i stedet for 3. Man skal være meget opmærksom på dette, og helt afklaret med den øgede arbejdsbyrde, inden man melder sig til. Man skal også være opmærksom på, at man kan tilmelde sig som en gruppe på tre personer, og at man derved sandsynligvis får alle sine vagter sammen med denne gruppe. Men har man først tilmeldt sig som single person, kan man ikke efterfølgende bede om at blive sat sammen

15


Egentlig er jeg B-menneske, men... ...når DMI og TV2 vejret siger vindstille lørdag morgen, “så kan du godt komme ud af kanen”, lyder det søvndrukkent fra fruen, der hurtigt er på vej tilbage til drømmeland kl. 06, da jeg står op for at komme afsted til klubben. Da jeg når Valdemar Sejrsvej og kan se fjorden er der små buler på vandet og flaget ved fjordstien viser mere vind end de 1 sek/m DMI havde lovet. Heldigvis er fjorden som nystrøget da jeg 20 min. senere sætter Mademoiselle Inga - klubbens fransk byggede coastalsculler - i vandet. Den perfekte morgen til kun at høre et svup fra årerne og en blid rislen, når båden glider gennem vandet. Det er den sidste lørdag i april, så det er en rotur med alle sanser tændt. Mærker om åren står rigtigt i vandet inden der trækkes. Vandtemperaturen er absolut ikke til badetur. Turen går forbi Søbadet og videre til Bunden, over mod Hørby Kirke og til Hørby Havn. I området ved Bunden overrasker vi fisk der giver krusninger i overfladen, men denne morgen er det fiskeyngel der pisker vandet op. Et sjovt syn. Ved Bunden ud for Hørby Kirke kan jeg ikke lade være med at

ro helt ind til der, hvor fjord og eng mødes, for at nyde Vibernes luftakrobatik og Lærkens triller. Gæs og Svaner deltager også i koret - på deres måde. Da jeg senere er på vej til Hørby, ser jeg for første gang i år den elegante flyver, Fjordternen. Det bliver dejligt om et par måneder, når Hr. og Fru Fjorterne og unger dykker efter fisk ved siden af båden. Hver årstid sine naturoplevelser.

Flere gange sidste år så vi roere Marsvin med unger inde i fjorden, men igen, det er først senere de kommer på besøg. Hørby Havn er stadig lørdag morgen stille, så jeg vender Mademoiselle Inga og ror tilbage mod bunden for derfra at ro tilbage til klubben. Igen en tur med sine egne oplevelser, der gør hver tur til helt sin egen og giver mental energi til resten af dagen. Det må være derfor, at jeg B-menneske, kommer ud af dynen, når jeg skal en tur på fjorden - enten alene eller sammen med andre roere. Foto & tekst: Jesper


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.