Holbæk Roklub 125 år

125책r

Intentionen med dette jubilæumsskrift er ikke at beskrive Holbæk Roklubs historie gennem 125 år.

Ved både 75 - og 100 års jubilæerne er der allerede udgivet fyldige beretninger om Roklubbens tilblivelse samt livet i klubben de første mange år. Vi har derfor ønsket at give spredte glimt af livet i Roklubben gennem de seneste 25 år.

Til opgaven har vi formået en række personer til at bidrage med små indlæg.

Vi prætenderer med andre ord ikke, at jubilæumsskriftet skulle være en fuldt dækkende historisk oversigt.

Vi håber og ønsker, at dette jubilæumsskrift for eftertiden vil give et indtryk af vor tid i Holbæk Roklub.

Redaktionsgruppen

2

125år

r

Kære roere Et stort tillykke med jeres jubilæum. Når der skal 125 lys i lagkagen, betyder det normalt, at tempoet er roligt og aktivitetsniveauet dalende. Men det er ikke tilfældet i Holbæk Roklub. I formår til stadighed at skyde en vældig fart - både når det gælder en tur på vandet, og når foreningsarbejdet skal klares.

Jeres store indsats har gennem de sidste mange år bidraget positivt til foreningslivet i vores kommune, og både helt unge og mere erfarne holbækkere har haft rigtig gode timer i de skønne omgivelser ved fjorden. Jeg håber, I er friske på at fortsætte mange år endnu og ønsker jer held og lykke fremover.

Mange hilsener

Søren Kjærsgaard Borgmester, Holbæk Kommune I 125 år har Holbæk Roklub været fuld af liv; - i nogen perioder mere end andre, men for Klubbens medlemmer har der altid været rigtig mange gode oplevelser og minder, som man kan tænke tilbage på. Nogle medlemmer kommer fast en gang om ugen, år efter år. Andre kommer, når det passer dem, og andre igen er der hver dag og bor næsten i klubben. Men for alle er det roningen, der har indfanget dem i klubben, og det er stemningen, sammenholdet og oplevelserne, der får dem til at blive.

Når man som Holbæk Roklub runder et hjørne, er der tradition for at kigge tilbage på tiden, der er gået. Og selv om man har været aktiv i klubben i mange år, er der stor forskel på, hvor meget man tror, man husker, og hvor meget man egentlig kan huske. Hvornår var det nu det skete? Hvem var med og hvorfor? Derfor er det rigtigt godt, at dette skrift bliver udgivet i forbindelse med Roklubbens 125 års jubilæum. Fokus er her, hvad der er sket gennem de sidste 25 år. Aktiviteter, udviklingen i Klubben og personerne. De første 100 år er godt beskrevet i 100 års jubilæumsskriftet, og i den korte tid, der har været til arbejdet med 125 års jubilæumsskriftet, har det hverken været ønsket eller muligt at gå længere tilbage.

En stor tak til alle medlemmer, der har bidraget til jubilæumsskriftet, og til udvalget, der har stået for alt arbejdet med sammensætningen af jubilæumsskriftet. Der har været udført er stort og flot arbejde på meget kort tid.

God fornøjelse med læsningen. Samtidig ønsker jeg alle medlemmer mange, gode oplevelser i Holbæk Roklub i de næste mange år.

Preben Nielsen Formand, Holbæk Roklub 3

Roning 1986 – 2011.

Mellem kaffe-kage roning og sved-påpanden roning.

Af Søren Nielsen Den daglige roning i Holbæk Roklub har i sæsonen været afviklet kl.18.30 fra mandag til torsdag. Her har en brovagt ud fra fremmødet sat ro-hold, således at alle så vidt muligt er kommet på vandet og at ønsker til hold, turlængde og træningsniveau er blevet tilgodeset. Roningen på disse aftenture har hovedsalig ligget på Holbæk Fjord med turlængder fra 6 – 17 km. I de senere år er disse aftenture også gået til Orø Havn, Marsmanden eller mod Munkholm. Dette skyldes oprettelsen af det udvidede ro-farvand, som har gjort det lettere at finde styrmænd, samtidig med at turen ikke længere skal godkendes af et bestyrelsesmedlem, således som en langtur skal.

4

Foto: Grækenland

Roklubbens daglige rofarvand var i begyndelsen af perioden Holbæk Fjord op til badebroen ved Bognæs. I 2001 fik man DFfR’s tilladelse til at udvide rofarvandet til også at omfatte Isefjorden syd for Orø samt op til Marsmanden på øens vestside og trækfærgen på østsiden. I det udvidede område er det dog kun tilladt at ro i langtursbåde.

Udover den faste aftenroning har der også været fast morgenroning; dette i to omgange på hverdage. De ”arbejdsramte” er startet kl. 6.00 med en kort tur på ca. 4 km. og senere på morgenen er de ”ikke arbejdsramte” kommet og har roet en lidt længere tur.

Lørdage er der tradition for morgenroning fra kl. 7.30 til 9.00, efterfulgt af morgenbrød, Gammel Dansk og hygge.

For 25 år siden var brovagten altid et bestyrelsesmedlem, så hvis man var valgt ind i bestyrelsen, havde man også en fast dag med brovagt. For at lette bestyrelsesmedlemmernes arbejdsbyrde blev dette ændret til, at det kun var om onsdagen at Bestyrelsen have brovagt.

De andre dage blev vagten varetaget af et medlem fra gruppen af erfarne roere.

Det samlede, årlige antal roede km. har varieret igennem 25 års perioden. En stor gruppe relativt unge medlemmer, der fandt ud af, at man kunne ro ”Fjorden rundt” på en aften, øgede klubbens totale antal km en del i nogle sæsoner, men det blev dog reduceret noget igen, da der år senere blev lavet en ny opmåling, som reducerede distancen ”Fjorden rundt”, fra 21 km. til 17 km.

For nogle enkelte blev roningen ”Fjorden rundt” og andre ture foretaget så tit, at der var udsigt til en anerkendelse i form af en guld -, en sølvåre eller en bronzemedalje. En guldåre gives for 1500 roede km. og der er hvert år blevet uddelt 0 -2 stk. En sølvåre fås for 1000 km og der har typisk været 1-3 personer, der har nået det på en sæson. 750 km giver en bronzemedalje, men den er de seneste år blevet erstattet af en buket blomster .

Gennem tiden har der været forskellige måder at få nye roere ind i klubben på.

Tidligere var der løbende instruktion, når nye roere kom ned i klubben. I forbindelse med et PR-initiativ blev der arrangeret weekend ro-skole, hvor nye medlemmer kunne få tilstrækkelig instruktion til, at de kunne frigives efter weekenden. Disse weekend ro-skoler var en stor succes i mange år med op til 3 ro-skoler pr. sæson og 10 – 20 roere pr. weekend. I dag er der stadig en

weekend ro-skole. Desuden er der lavet mini-roskole, for dem der gerne vil i gang inden weekend ro-skolen eller som ikke kan deltage den planlagte weekend.

På mini-roskolerne er det instruktørerne, der træffer aftaler med de nye ’elever’. I forbindelse med mini-roskolerne var det intentionen, at instruktørerne efterfølgerne skulle fungere som mentorer for de nye roere, men det er ikke helt kommet til at fungere endnu.

Interessen for kaproning har været dalende i de sidste 25 år.

I starten af perioden var der et par aktive kaproere, som dog hovedsagelig trænede på vandet i andre klubber. De stoppede som aktive kaproere omkring 1990. I klubben var der også tradition for at afholde klubkaproning, men med tiden blev interessen så lille, at der kun var to hold, der deltog i alle løbene. Fra 2001 har der ikke været afholdt klubmesterskab. Samme vej er det gået for vores venskabskaproning VM mellem Kalundborg, Nykøbing Sjælland, Tissø og Holbæk. Her har deltagelsen også været dalende. I 2008 kunne de deltagende klubber ikke stille hold.

Herefter blev VM klubberne enige om, at droppe kaproningerne og arrangere fælles langture i stedet, hvilket ser ud til at passe bedre til medlemmernes interesser. Den dalende interesse for kaproning kan hænge sammen med, at gennemsnitsalderen i Klubben de seneste 15 år er steget. De relativt unge i dag er nemlig de samme personer, som var de unge i 1996.

Outrigger-bådene har været benyttet meget mindre end inriggerne.

5

Roerne har mest været til hyggeture, hvor man kan snakke sammen og hvis vejret er rigtig godt, tage en badetur til Bognæs eller en is på Orø Havn, men en gang imellem er det lykkedes at få en outrigger på vandet. Gig båden ’Sekel’ har været på vandet flere gange hver sæson, mens der godt kan være år imellem at otteren ’Holbæk’ kommer på vandet.

Langture fra Orø rundt til København og Oslo.

I alle årene har der været deltagelse i en del langture af forskellig karakter. Der har været klubture, som alle klubbens medlemmer har kunnet deltage i, ligesom Klubben har arrangeret ture , hvor medlemmer fra andre klubber har kunnet deltage. Desuden har der har været deltagelse i officielle DFfR ferielangture eller kredslangture. Holbæk Roklubs officielle tur har tidsmæssigt strakt sig fra en til tre dage.

En af klubbens store succeser har været Pinseturen, der har strakt sig over tre dage. Den har været afviklet rundt omkring i Danmark, og der har blandt andet været ture fra Holbæk til Roskilde, Møn rundt, Als, Gudenåen, Flensborg fjord og Vordingborg. Ud over fornøjelsen ved at ro i andet farvand end lige det vi ser til dagligt, har der også været sjove episoder, der sent glemmes. På turen ved Flensborg kæntrede den ene 6

af de to både, men det skulle råbes flere gange til mandskabet i den anden båd, før de rigtigt troede på det og kom til assistance.

I de fleste år har der været Nykøbingture med overnatning eller fest, oftest fulgt at tømmermænd dagen efter. Alvorligste skade på en af disse ture var dog en roer, der brækkede røven (halebenet) under badning i havnen i Nykøbing. På turen hjem måtte denne roer dog skiftes ud halvvejs med en anden roer for at komme på skadestuen. Her var der stor undren over den medbragte langtursspand.

Klubben har også haft mange dagture forskellige steder på Sjælland: Københavns Havn, Furesøen, Roskilde, Næstved m.m., ligesom der har været arrangeret nat-roning. Klubben har også haft deltagere med på DFfR’s ferieture. Det har været ture til Irland, på Themsen, på Sognefjorden eller ”gør der selv tur i Grækenland”. Der har også været deltagelse på Sønderjysk Kreds’ forårstur til Kroatien og Schweiz/Italien.

Endelig kan det nævnes, at et hold roede 100 km. på en dag. Rygtet vil vide, at der sidst på turen var en roer, der næste ikke brugte sædet, men holdt sig oppe med en hånd på rælingen, (det var en af roerens første ture i sæsonen), en anden roer på samme tur var ved at falde i søvn flere gange, mens han styrede.

Roklubbens bådebro Af Henrik Hansen I midten af halvfemserne blev Fjordstien anlagt sammen med et permanent søbad. Det fik konsekvenser for HR. Før Fjordstien gik Klubbens stensætning helt ud til vandet og broen startede i indgangshullet i stensætningen.

Nu skulle vi vænne os til at krydse en sti ud til broen og at der var offentlig adgang på søsiden af klubben. Det gjorde nu ikke så meget, men bygningen af det ny, permanente søbad betød, at vi selv skulle sætte vores bro op. Ind til da havde vi haft en aftale med Kommunen om, at vi fik sat vores bro op samtidig med Søbadet. Begge stod på pæle og blev taget ned hver vinter. Den aftale blev nu opsagt af Kommunen.

Det firma, der satte søbad og bro op, havde en pram med ramslag til at slå pæle ned med, men det havde HR ikke, så vi måtte søge nye veje. Der blev fremstillet en ”pælehammer” til at slå pæle i med og en ”pæleoptrækker” til at hive dem op med om efteråret. Og begreberne broopsætnings-weekend og brooptagnings-weekend blev en del af klubbens aktivitetsplan.

Vores opfindelser fungerede fint, men bådebroen er over firs meter lang og der skulle slås mange pæle ned i havbunden. Samtidig skulle der monteres en tung overbygning, før broen kunne bruges og alt sammen skulle forgå med håndkraft. De første 2 år tog det Klubbens medlemmer en hel weekend at få broen sat op og en dag at få den pillet ned. Det var et hårdt arbejde og det krævede mange folk, både på land og i vandet.

Klubbens medlemmer har hen ad vejen forbedret designet på broen, så det nu er opbygget i et modulsystem, hvor

Fakta • Længde af bro fra fjordsti til broklap 82,5m.

• Længden fra fjordsti til ende af ponton er 93,5 m.

• Broen står på 13 sæt pælebukke og 14 svejste kryds.

• Til brodækket er der brugt 500 brædder a 1,86 m i alt 930 m brædder.

• Den samlede vægt af broen er mellem 4 og 5 tons.

Den er tungest om efteråret hvor træet er vådt.

hvert andet pælesæt er udskiftet med opsvejste kryds, der står på bunden, og skruer og skruemaskiner har erstattet søm og hammer. I dag kan opsætning og nedtagning klares på en formiddag, men det er stadig et hårdt arbejde.

Broen er på mange måder omdrejningspunktet for roningen i Klubben. Der er ingen roning, før broen er oppe, og hvis storm og blæst beskadiger broen i løbet af sæsonen, kommer ingen på vandet, før den er repareret igen. Selv om vi får nogen økonomisk kompensation, kan det ikke dække udgiften til opsætning, hvis det skal gøres af et byggefirma.

Det er sikkert også en af grundene til, at der trods en generel nedgang i klubbens medlemsskare, stadig er stor opbakning til broopsætnings- og nedtagnings-weekenderne. Det er muligt at mønstre folk nok til at få broen op/ned samtidigt med at klubhuset også får en omgang.

En anden grund er jo, at selv om det er hårdt arbejde, så er det hyggeligt samvær og forplejningen er altid i top.

7

Storebælt besejret!

Af John Jensen Lørdag d. 12. august 2006 var der dømt broroning, Storebælt skulle besejres, når nu det ikke lykkedes den 14. juni 1998, da Broen åbnede.

Alt var parat. Ca. 50 både lå i Korsør og et tilsvarende antal i Nyborg. Lørdag formiddag blev der givet grønt lys. Til vores store undren, for vejret var ikke godt. Silende regn og kraftig vind fra øst.

Vi havde 2 bådhold med: Mikkel, Henning og Lars i den ene, mens Børge, Carl og jeg selv var i den anden. Bådene var lånt i Korsør Roklub, - man er vel lokalkendt.

De første kilometer var meget nemme.

Vi lå stadig i læ af kysten, men efterhånden kunne bølgerne mærkes.

8

Foto: Carl Witt-Jespersen , John Jensen og Børge Krüger ved Storebælt

Marine Hjemmeværnet bad os om at krydse broen lige der, hvor ankerblokken var. Det gav nogle meget ”interessante” bølger, og dernæst en kilometer nordpå i sidesø frem til Østerrenden, et stykke, der var 1800 meter bredt, og som skulle krydses i samlet flok. Der var ingen skibe i nærheden, men fælles krydsning af renden var et must.

Da vi nåede Sprogø, foretog vi det første skifte, hvilket Børge var glad for. Han var efterhånden både en meget våd og forfrossen styrmand. Efterhånden som vi nærmede os Fyn, stilnede regnen af, og da vi satte fod på stranden i Nyborg, var regnen helt holdt op.

Der var en dejlig stemning overalt, Storebælt var besejret, og ingen vidste om

vi kunne ro tilbage, men vi blev enige om, at det også var lige meget, vi var jo kommet over. Der blev brygget kaffe, mens vi ventede på besked om hjemturen. Efter et par timers usikkerhed blev det klart, at vi skulle ro tilbage.

Vinden var løjet af. Det var udmærket at ro, og solen begyndte at titte frem.

Langt mod syd så vi en stor skypumpe, og vi begyndte at rydde op i båden. Alt løst grej blev lagt i skot rummene, men heldigvis tog skypumpen kurs mod Fyn. Østerrenden blev igen krydset i samlet flok, selv om der stadig ikke var et skib i syne.

Det var tæt på havblik; solen skinnede og alt var godt. Broen blev denne gang krydset et mere passende sted, og i Korsør blev vores startnummer afleveret, og turen var officielt forbi.

Vi valgte straks at ro tilbage til Korsør Roklub, men på vej gennem havnen lagde vi til ved ”Vandkanten”, hvor vi indtog en stor og velfortjent skummende fadøl, mens vi lykønskede hinanden med den gode tur.

Vi roede de sidste par hundrede meter til roklubben, riggede båden af, og kunne returnere til Holbæk, trætte, men i godt humør.

For mig personligt var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Jeg startede min ro karriere i Korsør, og havde længe drømt om at krydse Storebælt.

Turen tænker jeg tit tilbage på med stor glæde, og jeg kan ikke krydse Broen i bil, uden at betragte vandet, som om sporet efter os er der endnu.

9

Holbæk Roklub og Roskildefestivalen Af Kaj Olsen - Festivalgruppen i HR Holbæk Roklub har siden 1998, med en pause i 2002 og 2003, deltaget med frivillige medarbejdere på Roskilde-Festivalen. Dette har gennem årene givet en masse store musikoplevelser samt leveret et solidt tilskud til roklubbens økonomi.

Roklubbens arbejde fra 1998 til 2001 bestod i at være vagter ved porte. Typisk mellem publikumsområder og lukkede områder. Arbejdet var ikke ideelt, da alle 24 arbejdstimer, som en Roskildefrivillig skal levere for at få sin fribillet, lå inden for musikperioden fra torsdag til søndag. Man gik glip af en masse koncerter og arbejdet foregik i det fri døgnet rundt. Ikke rart, hvis det er et regnog mudder-år. Dette kombineret med oplevelserne under ulykken i 2001, hvor 6 unge tragisk mistede livet under en koncert gjorde, at der ikke var stemning for at fortsætte med arbejdet i 2002.

10

I 2004 fik vi et tilbud om at bemande en garderobe med mobilopladning på campingområdet. Et nyt tiltag, som skulle reducere problemet med tyverier fra telte, samt øge serviceniveauet for publikum. Dette arbejde var langt mere attraktivt, da garderoberne skulle bemandes hele ugen op til musikperioden.

De 24 timers frivilligt arbejde kunne bedre fordeles over hele ugen, og det gav de frivillige mulighed for at gå til flere koncerter. Samtidig kom vi under tag, og fik mulighed for at lave et lille køkken i garderoben, hvor man kunne lave kaffe, the, klapsammen-madder og den fantastiske HR-Toast. En ristet toast med skinke og ost på et leje af sennep, serveret i et kaffefilter.

2011 bliver ottende år, hvor roklubben varetager dette arbejde. Vi er ikke længere så mange deltagere fra Holbæk Roklub, men overskuddet fra arbejdet tilfalder fortsat klubben.

Vi lagde i 2004 ud med een garderobe og 27 medarbejdere, og toppede i 2010 med 3 garderober samt 2 pavillon pantboder. Det blev i alt til 152 frivillige medarbejdere - lidt for mange blev vi enige om, så i 2011 er der droslet ned til 3 garderober med i alt 111 frivillige. Hvis alt går vel, vil det give et tilskud til HR i omegnen af 60.000 kr.

Vores primære arbejde er nu at rekruttere frivillige, samt planlægge, lede og organisere arbejdet i garderoberne, og derudover at have kontakten til festivalledelsen. Det gode sammenhold i vores ledergruppe, de glade medarbejdere, og alle de herlige oplevelser på festivalen gør, at vi med al sandsynlighed fortsætter i de kommende år.

Holbæk Roklub på Vig Festival Af Mogens Kofoed Holbæk Roklub fik i 2008 en aftale med Vig Festivalen om at stå for én af deres boder. Vi bestyrede første år ”Wok´en”, som var en madbod på selve festivalpladsen. Der snittede de ca. 20 medlemmer grøntsager, stegte Wok-mad, lavede pomfritter og nød samtidig stemningen på pladsen og musikken fra den store scene, som vi havde første parket til.

Men ak – i 2009 besluttede Festivalen at nedlægge ”Wok´en”.

Vi fik tilbudt ”Lady og Vagabonden”, der er et mad- og drikketelt i bodgaden.

Her serverede vi første år morgenmad til kl. 12 og herefter pastaretter, øl, vin og vand m.m. I 2010 faldt morgenserveringen væk pga. manglende salg, og vi koncentrerede os om pastaretterne, som blev udvidet med pasta med kylling.

I 2010 måtte vi supplere roklubmedlemmerne med venner og bekendte for at skaffe de fornødne ca. 20 deltagere. Alle årene har der været et forrygende sammenhold, meget arbejde, men også tid til fest og farver.

I 2011 har vi desværre problemer med at skaffe de nødvendige deltagere, så måske bliver deltagelsen på Vig et kortvarigt, men mindeværdigt element i Klubbens mangeårige historie.

11

Holbæk Gamle Roere om Holbæk Roklubs Støtteforening Af Karl Dirksen Med udgangspunkt i Roklubbens vanskelige økonomiske situation, forårsaget af nyt klubhusbyggeri i 1951 og pådragelse af et uforudset stort underskud i forbindelse med arrangement af Piratfesten, som alene gav et minus på Kr. 65.000, blev der fra 2 mangeårige medlemmer, Knud Egholm Jensen og Christian Sørensen, taget initiativ til oprettelse af en støtteforening.

Foreningen blev stiftet i forbindelse med et ”Gule Ærter Gilde” i Holbæk Roklub, Lørdag den 13. november 1954.

Foreningens første bestyrelse blev: Formand: Knud Egholm Jensen næstformand: Christian Sørensen, kasserer: Alfred Hansen, sekretær: Poul Larsen & best. medlem John Janholm.

12

Foto: Holbæk Roklub

Foreningen fik flg. formålsparagraffer: 1. At yde økonomisk støtte til Holbæk Roklub og bevarelse af kammeratskab og sammenhold blandt Gamle Holbæk roere, samt holde kontakten med Holbæk Roklub vedlige.

2. Alt overskud fra såvel kontingent som fra arrangementer, indgår 100 % til fordel for Holbæk Roklub, efter HGRs bestyrelsens skøn.

Foreningens drift: 1. Det er tanken at holde 2 sammenkomster om året, så vidt muligt i Roklubbens lokaler, for at skaffe så stort et overskud som muligt.

2. Kontingent ved starten blev sat til 1 (skriver: een kr.) pr måned, som blev opkrævet 2 x årligt.

3. For at blive optaget som medlem skal man være fyldt 32 år og Bestyrelsen skal godkende ethvert nyt medlem.

4. Den årlige generalforsamling finder sted ved efterårsarrangementet. Der vælges en bestyrelse på 5 medlemmer, som alle vælges for et år ad gangen.

5. Bestyrelsens afgørelser kan, såfremt et eller flere medlemmer ønsker dette, indankes for Generalforsamlingen, og denne afgør sagen ved almindeligt stemmeflertal.

Foreningen har siden stiftelsen doneret økonomiske midler som følger: • Outriggeren ’Ernst’ fuldt ud.

• Inriggeren ’Eton’ delvis.

• Inriggeren ’Gamle’ fuldt ud.

• Kontante beløb ved HGR, s 25- og 50 års jubilæer.

• Et maleri af det nuværende Klubhus.

• Endelig donerede Støtteforeningen et stort tilskud til ombygningen af Klubhuset.

Disse vedtægter er i princippet fortsat gældende, det skal dog bemærkes at der løbende er sket justeringer på kontingentet, som i 2001 blev fastsat til Kr. 75,00 pr år. Hvilket stadigt er gældende. Bestyrelsen blev i 1984 udvidet til 7 medlemmer.

13

Roskoler Af Bent Kristensen I 1992 hørtes ordet ”Ro-skole” for første gang i Holbæk Roklub. Ideen var at man over en weekend samlede et hold ro-aspiranter, som her lærte alle de rotekniske aspekter, materialekendskab (både) , de basale færdselsregler på søen, sikkerhedsforanstaltninger og kendskab til det lokale farvand. I Holbæk Roklub afholdtes den første roskole i maj 1992. Der var 28 kaniner på holdet.

Ro-skolen inkluderede morgenmad, frokost og aftensmad lørdag samt morgenmad og frokost søndag, samt kaffe, te og kage ind imellem. 5 lektioner på land og 5 lektioner på vandet og endelig en tur med eksamen (frigivelse).

14

Foto: Kim Bram instruerer et hold på roskolen

Lørdag morgen startede med en kop kaffe eller te til de tidligt mødte, og så var første punkt på dagsorden at alle gik udendørs, stillede sig i rundkreds og lavede navneleg. I disse navnelege deltog også instruktører og hjælpere, og på den første ro-skole var der således ca.

36 personer involveret. Første person sagde sit navn og derefter navnet på personen/personerne før en selv. Sidste mand i rundkredsen skulle således huske 35 navne. Efter to runder kunne (næsten) alle huske de andres navne.

Efter endt roning lørdag var der spisning, og i de første ro-skole år overnattede flere i klubben. Søndag omkring kl.

17 blev stor set alle frigivet.

Har du en halv time?

I de første år, hvor ro-skolerne kørte, blev der afholdt en om foråret og en i eftersommeren, og de havde alle stor tilslutning. Der var dog et stort frafald hvert år, hvilket alle andre roklubber også oplevede. Et år var der sågar et punkt på hovedgeneralforsamlingen som lød: ”Hvorledes undgår vi så stort et frafald af medlemmer”.

Få et gratis sundhedstjek af din økonomi

Ahlgade 51 · 4300 Holbæk tlf. 59 43 15 15 · holbaek@spks.dk www.spks.dk - glade kunder siden 1825

De senere år har Holbæk Roklub sammen med mange andre roklubber oplevet en faldende interesse for rosporten.

Det har resulteret i, at det har været vanskeligt at etablere en weekend ro-skole.

Alternativt udvikledes en ”mini-roskole” i lighed med ordningen, der eksisterede før ro-skolernes etablering, hvor nye roere kommer under instruktion, umiddelbart efter at de henvender sig i klubben.

Dog er ”mini-roskolerne” mere strukturerede, og kaniner bliver hurtigt uddannet og frigivet.

Holbæk Roklub har i 2011 25 uddannede instruktører, hvoraf en del hvert år stiller sig til rådighed ved både weekend ro-skolerne og ved mini-roskolerne.

15

Roklubbens ”nye” klubhus Af Henrik Hansen HR’s klubhus er fra 1951, og frem til midten af halvfemserne var der ikke sket de store ændringer i bygningen.

Der var blevet indlagt centralvarme, og i forbindelse med sammenlægningen af herre- og dameroklubben var omklædningsrummet blevet delt, men ellers stod bygningen stort set som den dag, den blev bygget.

I 1997 fik klubhuset nye belægning og nye rækværker på terrassen. Det blev også til en ny belægning på bådpladsen foran huset. Rækværker og bådplads blev udført af klubbens medlemmer.

Der blev op gennem halvfemserne flere gange lagt op til en renovering af selve klubhuset, men det løb ud i sandet, primært på grund af økonomien.

Foto: Affotograferet friser/ Kanindåb

Med i udvalget var Morten Knudsen, John Roed, Jørgen Hansen, Svend Pedersen og Henrik Hansen.

Jens Hedegaard og Niels Christian Petersen deltog også, dog primært i den finansielle del.

Udvalget udarbejdede en prioritetsliste over ønsker til en ombygning. Højest prioritet havde et nyt køkken, da køkkenet på daværende tidspunkt var meget lille og slidt.

På generalforsamlingen i år 2000 startede bestyrelsen med udgangspunkt i et arkitektforslag en debat omkring en renovering af klubbens stue- og tagetage.

Bestyrelsen blev opfordret til at arbejde videre med idéen.

I efteråret 2000 blev der nedsat et udvalg som skulle skabe et ombygningsprojekt.

16

Foto: Køkken før

Pü siderne 16-19 vises affotograferinger af de gamle friser, som var malet rundt langs loftet i kluhusets aula før ombygningen.

17

18

19

Den hall, der var midt i huset, skulle inddrages til opholdsrum; omklædningsrummene skulle vendes, så de fik indgang fra hall’en, og udstyres med nye toilet- og baderum.

Foto: Køkken efter

Derudover var der behov for et større opholdsrum, som kunne rumme en stadigt voksende medlemsskare til fester og arrangementer.

Endelig skulle tagetagen omdannes til opholds- og møderum og have en trappe op fra entreen samt en udvendig trappe over karnappen og ned til terrassen.

Der var også indarbejdet facadeisolering, ny el-installation samt en glaskarnap med udsigt ud over fjorden og en ny sauna bygget på østfacaden.

Foto: Bestyrelseslokalet , der nu er køkken

Endelig var der et stort ønske om at få renoveret baderummene og etablere en ny indgang til damernes omklædning, som på det tidspunkt var en dør ude fra terrassen.

Tagetagen skulle inddrages til bestyrelses/mødelokale, ungdomslokale og opholdsrum.

Udvalget udarbejdede et skitseforslag, hvor det daværende bestyrelseslokale i karnappen skulle inddrages til køkken.

20

Et hedt debatemne var de friser, som var malet rundt langs loftet i aulaen. Kunne/ skulle de bevares? Museet blev rådspurgt. Løsningen blev, at man affotograferede dem til glæde for eftertiden. (se side 16 - 19).

Det var udvalgets indstilling, at ombygningen primært skulle udføres af håndværkere og at dets ydre udsende skulle bevares i størst muligt omfang.

Den estimerede pris for det samlede projekt var lidt over 2 millioner. Skitseprojektet fik en god modtagelse på den efterfølgende generalforsamling. Det eneste der manglede var penge!!

Et nyt byggeudvalg blev nedsat til at gennemfører byggeriet (Frank Jensen, Preben Nielsen, Lisbeth Jørgensen og Henrik Hansen).

De næste 2 år gik i forsøget på at rejse penge. Holbæk Kommune samt Lokale og Anlægsfonden var hjørnestenene i finansieringen, for uden dem var der intet byggeri. Der blev søgt penge i mange forskellige firmaer og fonde og forskellige lånemuligheder blev undersøgt.

Arkitektfirmaet Kullegaard bistod Roklubben med gode råd på projektet, samtidigt med at ”lobbyarbejdet” med Kommunen og Lokale og Anlægsfonden begyndte at give resultater.

Kullegaard kalkulerede prisen ved en udførelse i 2005/2006 til ca. 3 mill. Kr. Forskellige brandkrav, handicaptiltag og den generelle prisudvikling havde fordyret projektet.

En større sparerunde blev igangsat: Tagetagen, glaskarnappen, saunaen og facadeisoleringen blev droppet og projektet blev barberet ned til et budget på ca. 1,3 mill. kr. fordelt over 2 etaper.

I november 2003 sendte vi en officiel ansøgning til Holbæk Kommune på 775.000 kr. Lokale og Anlægsfondens pulje havde givet tilsagn om 100.000 kr., Holbæk Gamle Roere 70.000 kr., Nordea fonden gav 25.000 kr. Klubbens egen opsparing var ca. 230.000 kr. og endelig skulle Klubben så skaffe yderligere 125.000 kr.

Budgettet var 477.000 kr. men licitationspriserne endte i 616.000 kr.

En ny sparerunde blev igangsat og medlemmerne overtog nedrivningen samt en del af malerarbejdet. Med en ekstra tilskud fra klubkassen på 35.000 kunne arbejdet i gangsættes, nu med et budget på 512.000 kr.

I vinteren 2005/2006 blev 1. etape udført næsten som budgetteret. Mens byggeriet stod på var klubaftenerne forlagt til Bådelaugets hus ved Finsings Plads.

2. etape var afhængig af endnu et tilskud fra Kommunen. Det kom i sommeren 2006 og var på 300.000 kr.

Budgettet var 687.000 kr., men licitationspriserne endte i 934.000 kr. Endnu en sparerunde blev iværksat, men nu var vi også i træning.

Nyt fyr, nye radiatorer, malerarbejde og isolering af tagetagen røg ud af projektet og klubben måtte ud og skaffe flere midler.

Der blev solgt klub-aktier og vi fik et rentefrit lån på 125.000 kr. gennem DGI, som skulle afdrages over 5 år.

I vinteren 2006/2007 blev omklædningsrum, baderum og toiletter renoveret. Budgettet var nu på 856.000 kr. og det holdt.

Der skulle gå yderligere halvandet år, før byggeriet kunne sættes i gang. Kommunen gav 250.000 kr. til første etape: stue og køkken.

Kullegaard blev engageret til at projektere og gennemføre byggeriet, og i efteråret 2005 blev 1. etape sat i gang.

21

Foto: Standerhejsning 2007

Ved standerhejsningen 2007 kunne klubben så byde velkommen til de nyrenoverede lokaler.

Klubhuset har en unik beliggenhed og en arkitektur, som er bevaret og nu med en nyrenoveret og funktionel stueetage, tilpasset tidens behov.

Huset er stadigt et gammelt hus med løbende behov for vedligehold.

Der vil derfor også i fremtiden være behov for at klubben og dens medlemmer lægger penge og kræfter i dets vedligeholdelse.

22

Motionsrummet Af Niels Chr. Petersen Fitnessbølgen og romaskinens indtog var årsagen til ideen om et specielt lokale til romaskinerne og styrketræning i Holbæk Roklub.

Mange roklubber har i de sidste 10 – 20 år etableret deres egne muligheder for at have et fitness-tilbud parallelt med roningen. Det har især i vinterperioden været et ønske at have denne aktivitet knyttet tæt til andre vinteraktiviteter i klubberne. Fitness- og løbebølgen tilgodeser det individuelle. Roklubbernes styrke er, at de også tilbyder et socialt liv med både roning og fitness – hele året.

Og meget billigere.

Som alt andet var det ikke uden diskussion af omfanget og investeringerne.

Efterhånden har det imidlertid udviklet sig til et godt og velfungerende tilbud, der bliver brugt af mange medlemmer.

Der har i mange år været et særligt tilbud til de, der gerne vil benytte motionsrummet, men ikke ønskede at ro. De slipper lidt billigere end friluftsroerne med et såkaldt ergometerkontingent.

Motionsrummet har undergået flere istandsættelser og investeringer i materiel. Sidst har vi fået installeret et effektivt udluftningssystem. Og med nyt gulv og maling fremstår det i dag indbydende.

Der er ingen tvivl om, at netop denne aktivitet er med til at binde sommer- og vinteraktiviteterne sammen. Medlemmerne får mere for deres penge; de kommer i klubben hele året rundt, og de bliver motiveret til at deltage sammen med andre, de kender.

Det styrker deres sociale liv og forhåbentlig også deres helbred. Ofte er de 13 deltagere – og så er rummet og mulighederne ved at være for begrænset.

I flere år deltog vi i den såkaldte OtterGrand Prix. Det er en turnering, hvor 1 hold på 8 roere dyster mod andre roklubber om bedste præstation. Turneringen består af 5 runder i forskellige discipliner fra oktober til marts. Desværre har vi ikke kunnet stille hold de seneste år, men det skulle gerne blive anderledes.

I fremtiden kan man forestille sig større muligheder for motionsaktiviteter om vinteren. Andre roklubber arrangerer ro-spinning og også spinning på cykler for hold. Måske aktiviteter, som Holbæk Roklubs medlemmer også ville blive glade for, da det også er sociale arrangementer i forlængelse af roningen. Og så er der kaffe bagefter…

Rummets størrelse begrænser dog muligheden for mange flere aktiviteter, men det bliver spændende at se, hvad de næste 25 år byder på.

Klubbens ældre roere, der dyrker morgenroning, fortsætter deres aktiviteter om vinteren i motionsrummet.

23

Kajakker i Holbæk Roklub Af Bent Kristensen Efter flere års diskussion omkring indførelse af kajakker i Holbæk Roklub blev der på generalforsamlingen i februar 1992 nedsat et udvalg bestående af Karl Dirksen, Ingrid Qwist, Pia Mäkelä, Hasse Lykke Olsen og Bent Kristensen. De fik til opgave at belyse aspekter/ konsekvenser af at indføre en anden bådtype- forlæns roning - i roklubben.

Spørgsmålene i klubben var bl.a.: Skal medlemmer have ret til at have privatejede kajakker liggende i roklubben, - og må andre medlemmer da benytte dem?

Skal Holbæk Roklub lægges sammen med Holbæk Kano- og Kajakklub?

Får man to klubber i klubben, en kajakklub og en roklub?

24

Foto: Standerhejsning 2010 - Formanden lægger op til kajakdåb

Er kajakroere individualister, der ikke gider at pleje omgang med almindelige roere?

På generalforsamlingen i 1993, fremlagde udvalget sit oplæg, som var overvejende positivt. Der var dog også modstandere, men en vejledende afstemning viste flertal for forslaget. Det blev vedtaget, at klubben skulle anskaffe to kajakker.

Disse blev dog først indkøbt til sæsonstart 1994, og også først på dette års generalforsamling blev det endelige kajakreglement vedtaget.

Samtidig ansøgtes 5 af klubbens store roblad-annoncører om støtte til køb af kajakker, og den 11. marts modtog klubben et brev fra Unibank-fonden, hvori de bevilligede 14.000 kr. til en ”tomands kajak med udstyr”.

Foto: Kajakdåb v/Jakob Nilsson

Denne blev til standerhejsningen døbt ”Søhesten” og samtidig blev to glasfiber turkajakker, døbt henholdsvis ”Sælen” og ”Delfinen”. Året efter indkøbtes yderligere tre kajakker, dog af en anden type end de to første, der var slanke og hurtige og let tippede rundt.

Der blev i 1992 sendt en forespørgsel til Holbæk Kano- og Kajakklub vedrørende en eventuel fusion af de to klubber, men hertil svarede HKK at de ikke var interesserede.

De nye var brede og meget stabile. De døbtes ”Samson”, ”Moby Dick” og ”Valborg”.

I 2001 indkøbtes der 2 polokajakker, og samtidig satsede man på at anskaffe endnu 2, således at især ungdomsroerne kunne boltre sig sammen på vandet.

De to næste blev anskaffet i 2002.

I 2009 indkøbtes to havkajakker, der blev døbt ”Thyra” og ”Freja” og i 2010 tilsvarende to, der blev døbt henholdsvis ”Hildur” og ”Ragnhild”.

Foto: Kajakdåb v/ Niels Chr. Petersen

25

Man døber da kaniner!

Af Jørgen Hansen

Foto: Kong Neptun ankommer til dåben

De fleste sportsgrene dyrker traditioner i en eller anden form. Udenfor rosporten er man imidlertid hurtig til at gøre nar af vores tradition omkring kanindåben.

Udtryk som ”overtro” og ”mørk middelalder” hører vi ofte. Ak ja, men vi ved nu bedre….

Pinseturen 2001 skulle gå til det Sydfynske øhav. Der var lavet aftale med de lokale klubber, så vi kunne overnatte i Svendborg, Marstal og Rudkøbing i nævnte rækkefølge og vi skulle selv medbringe både til turen. Vejret var fint og af sted gik det ned over Storebælt.

Nogle tog turen på MC, andre i privatbiler. Måske burde vi have anet uråd, for ved ankomsten havarerede en af vor medbragte både.

Nå, den første overnatning gik da godt nok, men vi stod op til et blæsevejr uden lige.

26

Foto: Kaninerne venter på dåben

Turen til Marstal måtte opgives. Det samme måtte er forslag om at tage turen den modsatte vej. Så det blev kun til en kort tur til Thurø Vig og til Tåsinge, hvor vi spiste vores frokost på kysten ved Valdemars Slot. Her var det, at vi blev klar over problemet.

Når kong Neptun nu havde givet os problemer og rejst bølgerne, så var det jo fordi vi havde en møj-kanin med på turen.

Foto: Dåben foretages

For de af jer, som ikke er inde i sagerne: Man er kanin, mens man er i lære som roer, og det afsluttes med kanindåben, som forestås af Kong Neptun. Herefter er man roer. Ikke rigtig roer, bare roer.

Undlader man at møde op til dåben, er man møj-kanin. Og er der noget, som kan gøre kong Neptun afsindigt rasende, så er det sådanne skabninger. De skal ikke vise sig på vandet, og da slet ikke på langture.

Nok hyggede vi os i tre dage i Svendborg Roklub med diverse spil m.m., men oplevelsen af ø-farvandet, den fik vi ikke.

Nu var gode råd dyre Vi vendte hurtigt tilbage til Svendborg og her foretog vi en interimistisk kanindåb af den pågældende. Der manglede ikke de lækreste sager, men desværre kunne vi ikke formå Kong Neptun til at deltage. Vi blev aldrig klar over, om det var fordi Kong Neptun ikke selv havde forestået dåben, eller om skaden nu allerede var sket, men vi blæste inde i Svendborg hele pinsen.

Foto: Kaninørene barberes af

Så skriv dig dette bag øret: Kald det bare overtro. Men ingen ved hvordan vejret havde artet sig, hvis vi ikke havde taget en møj-kanin med på turen.

27

Tillykke med fødselsdagen En gammel knag som jeg har nu gennem 125 år været i Holbæk en gang om året, når det lugter af ”kaniner”.

Selve indsejlingen gennem Isefjorden og Holbæk fjord er ganske smuk. Den er smukkere, når jeg sejler ud igen, for så er luften renset for ”kaninlugt”, men når man kommer til byen, er det ikke altid lige nemt at finde ”kaninerne”, for stedet i byen hvor de indfinder sig for at blive til roere er lidt tilfældig, men jeg er heldigvis udstyret med en fin næse for ”kaniner”.

Men alligevel – jeg og mit følge får en vældig fin modtagelse i Holbæk, hvor Gennem de seneste mange år, har då- vagter har indfanget ”kaninerne” og ben ændret karakter, hvor ”dåbsvæsken” på behørig vis udstillet dem for byens er blevet fremstillet efter mange forskel- borgere, inden de er blevet ført til dåbslige opskrifter, fra at være fremstillet på pladsen, hvor byens borgmester holder basis af gamle fisk, der var henstillet på en fin tale for mig og følget, hvorefter loftet i nogen tid og derefter tilsat div. han overrækker os byens nøgle. tilsætninger – til en god portion havregrød, som blev sat til hævning i nogle Herefter går vi i gang med selve dåben, dage og derefter tilsat lidt chili, majs, hvor ”kaniner” bliver til roere. En for en hakkede gulerødder, og en god portion bliver de ført frem til dåb, hvor de på ketchup – til rigtig lækker havregrød nænsom vis bliver barberet og deres med marmelade og chili – flere andre kaninører bliver fjernet, bliver renset og rengjort. De bliver herefter døbt med varianter benyttet. en for kaninen passende fiskenavn, beBarberskummet er lavet af rigtig fløde, kræftet ved at kysse fisken, for så at blive nogle gange lidt sur måske, andre gan- sendt til et for roere og fisk passende ge tilsat sukker eller andet. Men de yn- miljø. Når alle er døbt mødes vi mere elkende kaniner tænker ikke på de lidel- ler mindre frivilligt i vandet. ser, som jeg, Kong Neptun er udsat for.

PS: Kanindåben er ikke ment om en Dels skulle jeg ankomme i fineste puds, personlig vendetta mod nogen, men er som består af en til lejligheden frem- et traditionsrigt skuespil for alle roklubstillet hale, som bliver bundet om min ber, for at give anledning til at holde en mave med tykt reb, blive viklet ind i ca. fest, sammenligneligt med et barn, der 100 år gammelt fiskenet (aldrig vasket), skal døbes i kirken, med udklædning, en tildænget omkring hovedet med tang, masse fremmede mennesker og vand i fisket op fra fjordbunden, hvor tanglop- hovedet. Alt sammen glemt, trods gråd per og andet kryb løb omkring i samme i kirken, når der er fest og barnet har et navn. hast som jeg kan blinke med øjnene.

Hvem tænker tilbage på sin dåb med ubehag?

28

Ungdomsarbejdet i starten af 90’erne Af Jonas Frimer Larsen Holbæk Roklub havde brugt mange ressourcer i forbindelse med jubilæums sæsonen 1986. HR’s jubilæum faldt sammen med Holbæk Bys jubilæum, hvor Klubben også havde vist flaget. Bl.a. havde Klubben stået for et stort festtelt på havnen – som endte med at give underskud. Så mange var trætte og kassen var tom.

Som nyvalgt - ung – formand i 1989 var det naturligt at Jonas mente, at mere liv i Klubben kunne skabes af unge. Kistebunden blev skrabet og de sidste midler blev brugt på at gennemføre en renovering af Klubbens både, hvor årer blev skiftet, rullesæder fik huller til halebenene, samt at stålskinnerne blev skiftet til nylon, således at rullesæderne reelt kunne rulle.

De unge følte sig velkomne – og hørt – og Forbundets mange tilbud blev brugt i større omfang. Landslejre, Lands Ungdoms Langture, Sjællandskredsens motionsdag, Sjællandsmesterskaber, Scullercup m.v. blev integreret i Klubbens årskalender, med øget antal ungdomsroere og seniorroere til følge. Sammenhold og engagement blandt alle medlemmer steg.

På de indre linjer blev der også arbejdet på at give U-roerne bedre rammer. F.eks. dukkede der en sofa op i klubbens lokaler, Der kom hvid maling på væggene og opsat billeder med farver.

Holbæk Roklub blev officielt anerkendt af DFfR som Ungdomsvenlig klub i 2005.

Udadtil blev HR oftere nævnt i DFfR., da Jonas gled ind i DFfR’s Landsungdomsudvalg og blev formand for dette i perioden 1993 til 1996. I den periode gennemførte DFfR den største satsning på indførelsen af ungdomsvenlige både.

Jonas var i den forbindelse - på vegne af DFfR - en tur hos Kronprins Frederik for at modtage 15.000 kr. fra hans Fond.

Både af hensyn til de unge, men også for i det hele taget at øge tilbuddene til medlemmerne af Holbæk Roklub, blev der satset på at udvide Klubbens faciliteter.

Der blev etableret 2 rum i kælderen, hvor der også i dag er motionsrum. Et solarie blev indkøbt og opsat i det bagerste, mens de øvrige redskaber stod i det forreste rum.

Senere rykkede solariet op på førstesalen, hvor det stod indtil det blev afskaffet i forbindelse med ombygningen i 2005. Endelig blev der i perioden arbejdet frem mod at integrere kajakker i Klubben.

Der var dialog med Holbæk Cano og Kajakklub, men blandt dem, der ønskede kajakker i HR, var der enighed om, at der i klubben ikke skulle være privatejede både, hvad enten det var en 1X, 8’er, eller hav-kajak. Så Klubben gik solo.

Nye tiltag tager tid, så kajakkernes indførsel kom først efter at Jonas var gået af som formand og var fraflyttet Holbæk for at starte videreuddannelse.

En af Jonas’ kæpheste var, at få nedskrevet alle de uskrevne regler og få revideret klubbens love og reglementer. I hans formandsperiode blev der fremstillet en ”Klubbens ABC”, hvori et nyt medlem kunne finde alt, hvad der var værd og nødvendigt at vide for, at begå sig i Klubben.

29

Vinteraktiviteter i Roklubben Af Malene og Svend Petersen Vinteraktiviteterne i Roklubben har i de sidste 25 år budt på tilbud om socialt samvær og motion.

Motionsrummet bliver flittigt brugt af en masse medlemmer, og indenfor de sidste 25 år er der kommet mange nye træningsmaskiner.

Der har i flere år været afholdt 8´er grand prix, som er en konkurrence, hvor 8 roere ror i én romaskine på skift på tid på forskellige distancer imod andre roklubber.

Udover ovenstående vinteraktiviteter mødes ungdomsroerne til træning og hygge hver onsdag, hvor de enten løber en tur eller er nede i motionsrummet.

De har også dyrket aktiviteter uden for huset, f.eks. på skøjtebanen, til skydning og i DGI-byen.

Foto: Holbæk Roklub/Vinter

De sociale arrangementer har været af meget forskellig art. Der har været hytteture, som i mange år var meget populære, og klubaftener med film, banko, quiz, spil, sang og almindelig hygge med kaffe og kage.

I de senere år har der været madaftener 5-6 gange hver vinter, hvor nogle af klubbens medlemmer har stået for de kulinariske udfoldelser.

En flok af Gammel Roerne træner næsten hver dag i romaskinerne. Desuden har de dartaften gennem hele vinteren samt en madaften eller to om vinteren.

Gennem hele vinteren har der alle årene været bådklargøring. Primært er det foregået om søndagen, men også andre dage har været taget i brug, specielt op til standerhejsning.

Der har været holdt en del foredrag gennem tiden, f.eks. foredrag med en frømand, en landsholdsroer og –træner, diætist og mange flere. Alle foredrag har været meget besøgte. Da vi er en sportsklub, har der selvfølgelig også været sportsaktiviteter om vinteren.

Der har været volleyball om mandagen, gymnastik om torsdagen og svømning om lørdagen. Vi har også været i Brøndby og spille volleyturnering op til flere gange.

30

Foto: bådklargøring

Tysklandsture 1991 til 2007 Af Paul Petersen

Foto: John Roed, Henning Andersen, PoulHenrik Qwist, Børge Krüger, Karl Dirksen og Paul Petersen ved en af de første ture.

1991 Mosel fra Trier til Koblenz , 187,4 km.

1993 Saar og Mosel fra Saarlouis til Ediger, 189,2 km 1999 Neckar fra Esslingen til Eberbach, 137,8 km.

2002 Mosel fra Trier til Treis-Karden, 155,0 km.

2007 Lahn fra Giessen til Laurenburg, 109,4 km.

Mosel er en stor naturoplevelse med mange smukke gamle byer. Trier er noget helt for sig selv med de gamle romerske bade og frem for alt den gode vin.

Det startede i 1990 med en artikel i DFfR’s blad om en ferietur på Mosel. Vi talte om denne tur en lørdag morgen over morgenkaffen og en enkelt Gammel Dansk og fandt ud af, at det også kunne være noget for os. Karl Dirksen fortalte, at for mange år siden var der et hold fra Holbæk, der havde roet på Mosel.

I artiklen fra DFfR stod der, at tiden man brugte for at passere en sluse kunne avendes til at dele et par flasker vin. Det er ikke anbefalelsesværdigt! Det er bedre at gemme vinen til aftensmåltidet.

DFfR blev kontaktet, og vi fik navne på roklubber i Trier og Koblenz, som blev kontaktet i foråret 1991 pr. brev.

Der var stor interesse for turen, men efter råd fra Henning Andersen blev antallet begrænset til to styk 2 årers inriggere.

Vi overnattede primært på campingpladser men også i roklubber eller ”Zimmer Frei”, hvilket passede os bedre end telt, så på vores næste tur overnattede vi i roklubber, hvor dette var muligt.

Vi var ikke blevet trætte af den gode vin i Moselområdet, så i 1993 drog samme mandskab igen til Tyskland.

31

Planlægning var igen med at skrive breve til de forskellige roklubber med frankeret svarkuvert, så der var en chance for at få respons.

Det hele lykkedes, og vi startede fredag eftermiddag fra Holbæk. Vi havde planlagt at overnatte på en campingplads nær Bremen; men det regnede af H. til, så vi fandt et hotel.

Vi havde en meget hyggelig aften, så der gik stærkt svind i de ”Blå Cola” som vi havde købt i Citti Markt. Vi ankom godt til campingpladsen i Saarlouis og fik slået vore telte op. Det viste sig at campingpladsen lå lige ved siden af en splinterny roklub. Det havde været bedre at overnatte der, men vi fik da lov til at stille trailer og biler ved roklubben.

Det var ærlige mennesker, for da vi kom ugen efter for at hente biler og trailer, viste det sig, at Poul-Henrik havde glemt at låse sin bil!

Desværre havde vi mistet Henning Andersen, der tabte kampen mod kræften, og Karl Dirksen fandt det for anstrengende, så vi fik to andre gammelroere med: Tage Olsson og Anders Flensberg.

Denne gang startede vi fredag eftermiddag via Storebælts-broen til Esslingen, hvor vi var fremme lørdag morgen.

Som sædvanlig skulle vi også være turister, så vi så både Mercedes museet i Esslingen og fabrikken i Sindenfingen.

Det var heldigt, at vi havde kontaktet roklubber for overnatning, for Mosel er en transportvej, hvor flodbredden er funderet, så man ikke kan få båden på land.

Moselområdet er kendt for hvidvin, i Stuttgart har de en rødvin, ”Trollinger”, der ikke smager specielt godt; men virkningen er OK. I Esslingen fik vi vist byen af en af mine tyske kollegaer.

Saar er kedelig! Der er så mange diger, at man kun ser kirketårnene, når man ror. Vi havde en dejlig tur; men så kom regnen, og vi søgte ly ved kajakklubben i Merzig.

Det var blevet ret sent, så vi søgte efter overnatningsmulighed. Det var så heldigt, at der kom nogle kajakroere, og selv om de ikke var meget for baglænsroere, der har et dårligt ry nogle steder, sikkert fordi det flere steder i Tyskland er en elitesport, fik vi lov til at overnatte der og benytte deres fadølsanlæg.

Vi var lidt trætte næste morgen. Karl Dirksen, der ellers kun kunne drikke flaskeøl, fik slukket tørsten.

Vi skulle prøve noget nyt, så i 1999 ville vi ro på Neckar.

32

Ønsker HR tillykke med de 125 år Vi har kun gjort turen med siden 1946

Snedkeren.dk V/Jørgen Hansen Østerled 8, 4300 Holbæk

Det gjorde det mere interessant. Ved de sluser vi skulle passere, var der slæbesteder for mindre både, hvor man læssede bådene på en lille skinnevogn, vognen var for smal til vore både, så vi var ikke glade for at bruge denne løsning.

Vi klagede vor nød i en af de roklubber, hvor vi skulle overnatte.

Det viste sig at slusemesteren var til stede, så han sørgede for, at der var passage for os i sluserne næste dag.

Mosel er så smuk, at man godt kan besøge den mange gange, så den faste besætning besluttede, at vi gerne ville ro der igen i 2002. Mandskabet blev nu ændret, idet Carl Witt-Jespersen og Poul Nielsen kom på holdet i stedet for Tage

og Anders. Vi besluttede os for enten at overnatte på liggeunderlag i roklubber, på Zimmer Frei eller på mindre hoteller.

Fordelen ved dette er, at vi ikke skal proviantere så meget, idet vi normalt kan smøre en madpakke, hvor vi overnatter, samt at vi ikke skal slå telt op i regnvejr.

Vi startede om morgenen fra Holbæk og besluttede at køre til kl. 20 om aftenen.

Der var som sædvanlig kø ved Elbtunnel, så vi overnattede på et hotel i Greven ved Münster/Osnabrück og startede næste morgen kl. 8.00 og var fremme i Rudergesellschaft Trier kl.

14.00. Roklubben havde et gæstehus, hvor vi overnattede, og der var også en restaurant, hvor vi spiste morgenmad og smurte madpakker næste dag.

33

I Zell fik vi vort aftensmåltid i en vinkælder der var fra år 400. Værtinden var 68 år og stammede fra Husum i Sønderjylland, og hun var meget snaksalig.

betonrende, ca. 2 m bred, med et fald på 1 til 1,5 m. Det er lige som baljebådene i Tivoli! Det blev til 4 dage med 13 sluser, 2 botgassen og en tunnel.

Det var også i Zell, hvor en roer fortalte os om Lahn floden. Der er så meget at se på fra romertiden, og byen Cochem med borgen er et besøg værd.

Det var meningen, at vi skulle have været helt ud til Rhinen, men det blev regnvejr med højvande, så floden blev lukket af flodpolitiet torsdag/fredag.

Vi roede til Tries-Karden. Efter at have hørt om Lahn, der udmunder i Rhinen næsten over for Mosel ved Koblenz, måtte vi ungdomsroere (58 til 74 år) prøve at ro der. Deltagerne var den faste stok, dog blev Poul Nielsen på grund af andre planer erstattet af Arne Jensen.

Onsdag var der så meget strøm i floden, at vor hastighed var 16 km/h; ren riverrafting. Vore dagsmarcher var planlagt således, at vi også havde mulighed for at være turister, og i Wetzlar besøgte vi den smukke kirke, der anvendes af både protestanter og katolikker. Goethe boede i Wetzlar og skrev sine hovedværker her.

Lahn floden, er ikke som Mosel og Neckar, en flod med industritrafik, men en flod, der næsten udelukkende anvendes af kano og kajakroere. Selve floden er 250 km lang; men det er kun muligt at anvende robåde fra Giessen til udmundingen i Rhinen over for Koblenz, hvilket er ca. 145 km. Det er ikke muligt blot at gå i land med vore både, da det er naturbeskyttelsesområde og derfor kontaktede jeg via Internettet de lokale roklubber, således at vi kunne overnatte der.

Vi startede fra Holbæk Roklub fredag 17. august 2007 kl. 8.30 med ”Gamle” og ”Isefjord” godt fastspændt på Helsingørs bådtrailer, som vi havde lejet. Vi havde planlagt at være i Giessen ca. kl.

20.00 ; men takket være kø ved Elbtunnelen nåede vi først Giessen kl. 22.30, så vi havde nogle telefonsamtaler med Hellas Roklub i Giessen, så vi kunne få nøgle og blive indkvarteret.

Lørdagen var afsat til, at vi kunne se på den første strækning vi skulle ro, da den ene sluse var under reparation. Dette viste sig at være en god disposition, da der foruden 2 sluser vi skulle igennem også var 2 ”Bootsgassen” hvilket er en 34

Desværre er vi jo nu blevet ældre og mere stivbenede, så det er et spørgsmål om vi, Gamle og Isefjord kan holde til flere langture.

Tre fortællinger om at være kaproer i Holbæk Roklub Af Carsten Juul Jensen

Foto: Henrik Katkjær

Henrik og Helle Katkjær samt Trine Pedersen var kaproere i Holbæk Roklub i slutningen af 1970´erne, 80´erne og begyndelsen af 90´erne. I forbindelse med Roklubbens 125 års jubilæum har de indvilget i at lade sig interviewe.

Det skal understreges, at dette skrift alene bygger på Helles, Henriks og Trines personlige fortællinger. Det vil sige, at der kan forekomme erindringsforskydninger i forhold til faktiske data.

Mesterskab Henrik, Helle og Trine har alle vundet Danmarksmesterskab i roning i forskellige discipliner og på forskellige niveauer.

De har alle være udtaget til verdensmesterskab, men ingen af dem vandt. De vandt ikke det rigtige guld, som Henrik betegner verdensmestermedaljen.

En VM – guldmedalje er lavet af rigtig guld, hvor en DM-medalje kun skulle være belagt med guld.

Livet i roklubben Men på trods af mangel på ”rigtigt” guld husker de alle tre med glæde tilbage på livet blandt andre unge kaproere i Holbæk Roklub.

De trænede hårdt. Én gang på hverdagene og to gange i weekenden.

35

Træning Det sociale liv i Roklubben var skønt blandt de unge på den tid.

Men rent fysisk foregik meget af Henriks, Helles og Trines sociale liv udenfor vores lokale klub, bl.a. i Ringsted og Næstved.

Holbæk Fjord er ikke altid egnet til kaproning. En sommer kørte Trine og Henrik endda til Made Sø ved Tissø. En lille sø, som ca. var 1250 meter lang. ”Aldrig har jeg vendt så mange gange”, fortæller Trine. Der var ingen toiletter eller omklædning og bådene lå i græsset hele sommeren.

Foto: Helle Katkjær

Men straks de havde forladt bådene, lavede de unge gensidigt spas med hinanden.

Den sjove stemning betød, at disse tre unge mennesker stort set tilbragte al fritiden i Holbæk Roklub.

Henrik fortæller, at bordtennisbordet blev fundet frem om aftenen, mens andre hentede chokolade i Frellsen.

Når Helle havde læseferie, trænede hun om morgenen, læste i græsset ved Klubben over middag og trænede igen om aftenen. Og Trine valgte standerhejsning frem for kirken til sin søsters konfirmation.

Indkøb af både Som det fremgår ovenfor, var disse tre ungdomsroere ikke specielt fordringsfulde. Motionsroerne kunne være lidt kritiske, for en kaproer var lidt dyrere i daglig drift. Men det var nu kun startpengene til løbene, Roklubben betalte.

Det var penge udefra, der finansierede indkøbet af bådene til kaproerne. ’Speed’ (købt til Henrik) gennem Sejrsfonden (fond, hvortil medlemmer betalte, når et hold fra HR opnåede placering som 1, 2 eller 3). ’Phønix’ (købt til Trine) gennem sponsorpenge fra tagdækningsfirmaet Phønix. Og ’Christian’ (bl.a. til Helle) gennem et loppemarked med lopper, ungdomsroerne selv havde indsamlet.

Trænere De unge kaproere var aldrig overladt til sig selv. Både Henrik, Helle og Trine nævner Bo (Pedersen). Bo var deres træner. Når vi tænker på, at Bo havde kone og børn, kan det undre, at han stort set også tilbragte det meste af sin tid i Roklubben sammen med de unge.

De nævner også alle Bent Jensen (1948 – 2008).

36

Foto: Trine Pedersen

Bent Jensen blev kendt i ro-verdenen, da han trænede sin egen kone, Ulla Jensen og Regitze Siggaard til guld til VM i 1990 og senere som træner for den berømte guldfirer. Inden den internationale karriere trænede Bent Henrik og hans makker.

Trine husker også Bent Jensen, for han rettede også på hendes ro-stil, når de tilfældigvis mødtes. Bent Jensen var tilsyneladende ikke smålig med sin viden om roning til roere, som måske ikke kunne kvalificere sig til det rigtige ”guld”, selvom han var blevet berømt.

Dette var et generelt blik tilbage til Henrik, Helle og Trines tid i Holbæk Roklub.

Nu til deres personlige fortællinger med fokus på deres individuelle motivation og oplevelser med mesterskaber.

”Jeg vil til VM”- sagde Henrik til en træningssamling for kaproere i Næstved i 1984.

Kommentaren gav anledning til en del latter blandt deltagerne, men det kom til at holde stik. Henrik og hans makker kom til VM. Motivationen Henrik fastholder, at han måtte slide for sine medaljer. Men alligevel havde medaljerne også deres betydning, for Henrik er udstyret med et stort konkurrencegèn. Under et kapløb blev Henrik fysisk dårlig. Han blev svimmel og fik kvalme. Han stopper sig selv i denne fortælling. ”Nå ja, det var nok én af de gange, vi ikke vandt, siden jeg husker det”, siger han med latter i stemmen.

37

Når konkurrencegènet fik næring, betød det ikke noget, at Henrik skulle køre direkte til Haraldsted Sø, når han fik fri fra arbejde og forblive der til sengetid.

Henrik siger: ”Ja, vi var mere sammen, Jørgen og jeg, end vi var sammen med vore respektive kærester”.

Mestermesterskaberne Den første sejr kom til DM i 1979, men holdet fra Holbæk var noget nervøse inden løbets start. Bagsværd Roklub, holdets værste konkurrent, havde fået ny båd, hvori de kort før DM havde slået Henrik og Jørgen. Men Holbæk Roklub vandt. ”Det var en fantastisk oplevelse for en 18-årig af ro over målstregen og stå på podiet,” siger Henrik. Men oplevelsen blev ikke mindre som senior til VM. Udtagelsen til VM blev vist i fjernsynet (stort dengang). Og senere at sidde i en båd i bl.a. Nottingham i en dansk landholdstrøje med danske flag, som repræsentant for Danmark, var endnu større.

Ligeså stort som Henrik havde forudset til mødet i Næstved godt 10 år tidligere.

Faktaboks Henrik Katkjær (dengang Andersen) og Peter Sander Hansen med Lars Nielsen i toer med styrmand.

Guld til DM i 1979 Henrik og Jørgen Frederiksen (Næstved Roklub) i dobbeltsculler: Guld til DM 1988 Guld til DM 1989 8. plads til VM 1886 8. plads VM 1988

38

Henrik og Jørgen sluttede med at ro i 1989. Henrik har roet lidt veteranmesterskaber siden dengang, men roer ikke motionsroning. ”Bare at være på vandet siger mig ingenting”, bemærker Henrik – ”konkurrencen var motivationen”. ”Drengene og kammeraterne” - fortæller Helle, var motivationen for hendes medlemskab af Holbæk Roklub som 13-årig. ”Kammeraterne betød alt, og drengene var så lækkert muskuløse af den daglige træning på vandet.”

Motivationen Under hele interviewet fastholder Helle, at hun ikke har haft et specielt talent for rosport. Det var ifølge Helle timingen, der var på plads. Pigerne kendte hinanden, og Bo opdagende dem på det rigtige tidspunkt. Men alt i alt drev kammeratskabet Helle til at yde sit bedste.

Det var sindssygt hårdt. ”Hvad gør jeg her?”, tænkte Helle såmænd ofte. Men hun ville ikke svigte kammeraterne.

Helle udtrykker det sådan: ”Båden er ikke stærkere end det svageste led, og hvem vil være det svageste led?”

Mesterskaberne Helle husker ikke sine følelser eller tanker, når pigerne roede over målstregen, eller når de stod på sejrspodiet. Men hun husker, at det var forbudt at lægge sig ned i båden af træthed, når de kom over målstregen. Dommerpanelet skulle kunne få øje på roere, som evt. besvimede eller kollapsede af de fysiske anstrengelser efter løbet. Ellers fortæller Helle med et smil, at muskelsmerter og småskaderne var glemt, når de var i mål.

Skaderne ignorerede pigerne nu alligevel, selvom lægen havde dømt 6 ugers pause. De kunne ikke holde pause, for så mistede de et mesterskab eller svigtede kammeraterne i båden.

Faktaboks Helle Sørensen (nu Katkjær) og sit hold, Anette Jacobsen (Sorø), Mette Baastrup, Christina Skaarup (begge Holbæk) og Marianne Elmkjær (Tissø) i en dobbeltfirer med styrmand, Guld til NM 1980 Guld til DM 1980 10 plads til VM i Sofia Helle blev i 1989 gift med Henrik Katkjær. I dag en hun skolesekretær på Absalonskolen. Hun har tre børn på 18, 15 og 7 år.

Helle fortsatte ikke som senior roer.

Men hun har stadig glæde af tiden som kaproer. Hun ved, hvad hendes krop kan, når den skal yde ekstra. Og Helle har fået jobs, fordi ansættelsesudvalget var repræsenteret af tidligere medlemmer af Holbæk Roklub – måske en af kammeraterne fra dengang. ”I dag kører det” - erindrer Trine at have sagt til Bo, den dag i 1985 inden hun vandt medalje for Holbæk Roklub.

Motivationen Trine tror ikke, hun var specielt dygtig til roningen. ”Motivationen er lidt nørdet”, siger Trine.

Hun elskede detaljerne, når hun skulle rigge smiget på årebladene og swirvlerne, så de præcist passede til hendes ro-teknik og kropsvægt. Kropsvægten var til en letvægter.

”Det kan man undre siger over i dag” siger Trine med latter i stemmen.

Mesterskaberne ”Kan du svømme 200 meter?” var det første Trine blev spurgt om, da hun blev medlem af Holbæk Roklub i sin tid. Trine havde adskillige medaljer i svømning, så konkurrence lå ikke fjernt for Trine. Ret hurtigt begyndte Trine da også at træne sammen med de andre kaproere og roede mod alle regler singlesculler, før hun var frigivet som roer.

Når Trine ser tilbage på mesterskaberne, fungerede singlesculleren med Trine ved årene til DM i Brabrand, men det fungerede ikke til VM i Frankrig. ”Det var sindssygt hårdt,” erindrer Trine. De trænede 3 gange dagligt dernede. På selve dagen fungerede det tekniske ikke. De var kropsligt trætte (måske havde de trænet for meget) og luften var heller ikke helt fri for konflikter, pigerne i mellem.

I dag vil Trine gerne ro kajak og singlesculler. Men inrigger kommer hun nok aldrig til at ro i. Hun vil gerne ro sammen med motionister, men hun bliver irriteret over, at årene ikke er stillet helt rigtigt - lidt nørdet – ligesom det kan forekomme nørdet at være Cand. Scient. med speciale i seismologi.

Faktaboks Trine Pedersen DM 1985 i singlesculler Trine Pedersen og Kristine Jørgensen: 4. plads til senior B VM 1987 i 2x letvægt. Bosiddende i Holbæk.

Gift og har to piger på henholdsvis 5 år og 9 år.

39

Æresmedlemmer

Formænd fra 1986 - 2011

1986 1994 2001 2003

År

Maskinsnedker Egon Hansen Disponent Alfred Hansen Typograf Karl Dirksen Glarmestersvend John Roed

De tre sidstnævnte er nulevende og alle er bosiddende i Holbæk.

Dansk Forening for Rosports ærestegn for særligt fortjenstfuldt arbejde for Roidrætten tildelt efternævnte medlemmer af Holbæk Roklub.

1936 Murermester Sigurd Poulsen 1943 Skorstensfejermester M. Jespersen 1951 Fabrikant Knud Haas Nielsen 1974 Typograf Karl Dirksen 2002 IT Tekniker Bo Pedersen

40

1986 -1988 1989 -1993 1994 -1997 1998 - 2001 2002 - 2003 2004 - 2011

Formand Karl Dirksen Jonas Frimer Larsen Bent Kristensen Niels Chr. Petersen Bo Højfeldt Preben Nielsen

Bådanskaffelser 1986 -2011 Bådtype

Navn

Anskaffelse

Dåb

Singlesculler

Speed

Bygget hos Stempfli i Schweiz 1985

Karl Dirksen

Singlesculler

Phønix

Bygget 1988 Salani Italien

Singlesculler

Sif

Bygget 1990 Sponsoreret af Bogbinderiet Preka og Viggo og Christine Skovgårds fond

Singlesculler

Balder

Bygget hos Baumgarten Bootsbau 2009

Dobbeltsculler

Lady

Købt brugt af Rungsted roklub 1998

Dobbeltsculler

Tuborg II

Bygget af Malewi Tjekkiet 2005

Dobbeltsculler

Karl

DDR Schiffbau 1988, - Købt brugt i Tyskland 2005

Karl Dirksen

Dobbel-treer (gig-båd)

Cekel

Bygget i Lynge 1986

Børge KaasAndersen

2-åres inrigger

Orø

Købt brugt formentlig i Københavns Roklub 2005

2-åres inrigger

Lindholm

Bygget hos Baumgarten Bootsbau 2009

2-åres inrigger

Rønnen

Overtaget fra Kvik og renoveret 2011

2-åres inrigger

København

Overtaget fra Kvik

4-åres inrigger

Bognæs

Bygget af Grejsdalen 1993

Alfred Hansen Karl Dirksen

Gert Hansen

Børge Krüger

4-åres inrigger

Munkholm

Købt brugt af Rungsted roklub 1998

Otter

Holbæk

Købt brugt i Københavns roklub 1995

Enerkajak

Samson

Tiki - købt 1995

Enerkajak

Valborg

Tiki - købt 1995

Enerkajak

Moby Dick

Tiki - købt 1995

Turkajak

Thyra

Wilderness Tsunami - købt 2009

Nicolas Grønlund

Turkajak

Freja

Wilderness Tsunami - købt 2009

Peter Hansen

Turkajak

Ragnhild

Wilderness Tsunami - købt 2010

Jakob Nilsson

Turkajak

Hildur

Wilderness Tsunami - købt 2010

Niels Chr. Petersen

4 Polo kajakker

Ej navngivet Købt 2001 og 2002

Kajakker

41

~"s"'-~. ' : . '~"~~

Z

~ \I~

s:·"

"--fl.,, f,

.~ade

.. -lI"e

, ltJ;,

8 • 4300~:~

.,'F

J\".,

," .

• ill. 5944321:' ~\:

JAGT • FISKERI • OUmOOR & RIDEUDSTYR

42

Holbæk Roklub takker annoncørerne, der har gjort udgivelsen af jubilæumsskriftet mulig.

43

125år

Redaktionsgruppe: Bent Kristensen, Jørgen Hansen, Karl Dirksen og Niels Chr. Petersen Forsidefoto: Jesper Iversen

Fotos i øvrigt: Carl Witt-Jespersen Jørgen Hansen Kurt Højmann Hansen Lars Schou Mogens Kofoed Søren Holmberg Søren Nielsen Korrektur: Henrik Petersen Layout og tilrettelæggelse: Angelina Bonde Harbo Tryk: Handelstrykkeriet Holbæk ApS Oplag: 500 ex.

Udgivet af Holbæk Roklub i anledning af Klubbens 125-års jubilæum den 10. juni 2011 44