3 minute read

Byrådsdebat: Hvad er ambitionerne for fremtidens handelsby?

Byrådsdebat: Hvad er ambitionerne for fremtidenshandelsby?

Styrket udvikling af lokalplaner, længere lukketider og byudvikling stationen og sygehuset var de store emner til byrådsdebatten på Handlens Dag. Debatten bød på forskellige og sammenfaldende bud fra det politiske panel på, hvordan Roskilde skal blive en endnu bedre handelsby i fremtiden

Advertisement

Af Andreas Barnholdt Der var rigeligt at tale om om, da de repræsentanterne fra Roskilde Byråds Udvalg for Erhverv, Vækst og Globalisering (UVEG) mødtes til debat om Roskildes fremtid som handelsby til Handlens Dag. For hvad er nutidens og fremtidens handelsby, og hvor vigtig er handlen for Roskilde i fremtiden?

- Roskilde har lange traditioner som handelsby. Det har altid været en by med et godt handelsliv og et bredt udbud af varer og produkter. Det vi mangler er, at Ros Torv hænger bedre sammen med gågaden og skaber et stærkt helhedsindtryk af Roskilde som købstad. Og så skal vi have en bedre trafikfordeling i byen og flere parkeringspladser, lyder det fra Jacob Søegaard (V).

Enhedslistens Anna Bondo Nielsen er enig i, at handlen i Roskilde bymidte har en helt central rolle i tiltrækningen af såvel borgere som turister til kommunen.

- For mig er Roskilde en rigtig købstad, fordi det er her, man handler og mødes. Det er vigtigt, at byen også fremadrettet har den position, da

handlen i byen er driver for både vækst og byliv, siger Anna Bondo Nielsen.

For Lars Lindskov (C) er det ikke et spørgsmål om enten-eller i forhold til digital handel eller fysiske butikker, men derimod et helt klart både-og:

- Nethandel kan aldrig erstatte de menneskelige relationer. Derfor er det afgørende, at vi arbejder med at bevare og styrke de menneskelige relationer og oplevelser i byen, som er vigtigt for sammenhængskraften, fremhæver Lars Lindskov, der siden 2015 har været formand for UVEG.

Stor debat om lokalplanerne

Kommunens lokalplaner sætter rammerne for, hvordan et område skal og må udvikle sig - og de var ikke undtaget fra aftenens diskussioner.

- Jeg synes, at det er upragmatisk, at vi stadig har lokalplaner fra 1940’erne. Vi skal have en ny strategi og starte helt forfra – og det skal være en strategi, som er baseret på fakta og tal. Vi skal være kloge og strategiske, og dem, der har forstand på det, skal lægge de overordnede principper, siger Camilla Viby-Mokvist (S).

Lars Lindskov og Jacob Søegaard erklærede sig enige.

Hvad skal der ske i nær fremtid?

Byrådsmedlemmerne kom også ind på, hvad Roskildes bymidte mangler, og hvad der skal ske i nær fremtid.

Gitte Simoni fra Dansk Folkeparti efterlyser mere liv i gaden uden for butikkernes åbningstider for at styrke handelslivet og skabe liv og oplevelser i bymidten, som folk kommer længere fra for at se. Anna Bondo Nielsen efterlyser ordentlige arbejdsforhold og styr på overenskomster. udlagt nogle grønne pletter, man kan nyde både som borger, gæst og turist, lyder det fra Lars Lindskov, som også meget gerne ser kulturlivet og turistattraktionerne spille med, når handlen skal udvikles.

Lars Lindskov rettede sine fremtidsvisioner på byudvikling, og hvad der skal til for at styrke Roskilde som destination for handel og oplevelser.

- Vi skal sætte gang i udviklingen omkring stationen og sygehuset. Her ligger Ny Østergade-projektet jo lige for at få opdateret og sat i proces. Og så skal der være flere grønne og blå oaser i den nuværende bymidte. Det er eksempelvis oplagt at få fritlagt nogle af de historiske kilder og få Endelig efterlyste Jacob Søegaard øget samarbejde mellem handels- og kulturlivet.

- Kommunen skal hjælpe med at facilitere det. Det vil skabe mere liv i bymidten, og det trænger vi til. Kommunen har en oplagt rolle her i forhold til at skabe dialog mellem handel, kultur og øvrige erhvervsdrivende. Vi bør også se på, hvad man har gjort i andre byer, hvor man virkelig er lykkedes, siger Jacob Søegaard.

This article is from: