Bæredygtighed: En forudsætning for fremtidens handelsby

Bæredygtighed i fremtidens detailhandel var et vigtigt emne til Handlens Dag. Her ses Sekretariatschef i Dansk Erhverv, Nikolai Klausen (th).

Bæredygtighed:

En forudsætning for fremtidens handelsby

Detailhandlen har stigende fokus på bæredygtighed, hvor flere ser potentiale i at omstille deres butikker og sælge bæredygtige produkter. Men hvad kan branchen gøre for at brande sig på bæredygtighed, hvad er forbrugernes rolle, og hvordan ser fremtidens bæredygtige handelsby ud?

Af Andreas Barnholdt

Vores overforbrug er tøj er ikke bæredygtigt. Derfor bør forbrugerne vænne sig til at gå noget mere i det samme tøj, og måske også betale lidt mere for det lyder det fra Tina Werborg, der foruden at være iværksætter også er tøjaktivist.

Den bæredygtige omstilling af samfundet er godt i gang hos både borgere, i den offentlige sektor og de private virksomheder, og det øgede fokus stiller nye krav til virksomhedernes evne til at være åbne og transparente om de varer og ydelser, som de leverer. Nu kan nøgleord som bæredygtighed, tillid og transparens være afgørende, når det gælder om at vinde forbrugernes gunst.

Det gælder i særdeleshed for detailhandlen, der har en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling i Danmark og i resten af verdenen. Som bindeleddet mellem forbruger og leverandører formidler detailhandlen varer og tjenesteydelser fra produktion til forbrug. Det er derfor en branche, som for alvor står til regnskab med forbrugernes krav og forventninger.

- Bæredygtighed er ved at slå så meget igennem i detailhandlen, at det efterhånden svarer til hygiejne. Det er et krav, som man skal være med på, ellers bliver man koblet af fra forbrugerne, lyder det fra John Wagner, Adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

Bæredygtighed i detailhandlen svarer efterhånden til hygiejne. Det er et krav, lyder det fra John Werborg, Adm. Direktør for De Samvirkende Købmænd.

En nylig analyse fra Dansk Erhverv viser også, at mange virksomheder mærker et stigende pres i forhold til at være bæredygtige og udvise socialt ansvar. Og ser man på detailhandlen isoleret, fortæller mere end halvdelen af virksomhederne, at de mærker presset i dagligdagen.

- Som en stor del af danskernes hverdag, er det naturligt, at detailhandlen har et særligt ansvar i forhold til bæredygtighed. Omtanke for miljøet er væsentligt for mange forbrugere i dag, og derfor satte Handlens Dag spot på, hvordan bæredygtighed kan anvendes som differentieringsparameter og omsættes til forretning for den enkelte butik, fortæller Torben Stevold, formad for Roskilde Handel.

Bæredygtighed skal kunne betale sig

Det er afgørende for butikkerne at tjene penge, og derfor skal den bæredygtige omstilling ske på markedsvilkår for at sikre, at forretningskoncepterne er konkurrencedygtige. Det betyder, at de er afhængige af, at forbrugerne skubber til omstillingen ved at efterspørge bæredygtige produkter. Mange undersøgelser peger imidlertid på, at forbrugerne gene vil have bæredygtige produkter, men at de ikke alle er villige til at betale ekstra for det. Det stiller høje krav til tidens detailforretninger, og er en gennemgående udfordring i branchen.

- Alt kan gå hurtigere, men jeg føler, at detailhandlen har et stort og optimistisk fokus. Forbrugerne er dog optaget af prisen, og det er selvfølgelig en barriere for udviklingen, for hvem skal egentligt betale for det? fremhæver John Wagner.

Det er afgørende for butikkerne, at omstillingen også kan være profitabel. Men det kommer til at tage tid. Det kræver samspil og villighed på tværs af værdikæden, og det kræver også, at forbrugerne er helt med på ideen.

Nikolai Klausen, sekretariatschef i Dansk Erhverv

Og netop finansiering af detailhandlens bæredygtige omstilling er en af de store uforløste problematikker. Dilemmaet om at profit, som altid har været forretningernes formål, og ansvarlighed, som nu er et krav, går ikke altid op i en større enhed.

- Det er afgørende for butikkerne, at omstillingen også kan være profitabel. Men det kommer til at tage tid. Det kræver samspil og villighed på tværs af værdikæden, og det kræver også, at forbrugerne er helt med på ideen, siger Nikolai Klausen, sekretariatschef i Dansk Erhverv.

Men hvis et bæredygtigt udbud af forbrugsvarer er fremtidens præmis, er det ikke blot afgørende, at forbrugerne medvirker til at skabe incitament for, at virksomhederne med fordel kan tilbyde det. Rammevilkårene skal også være hensigtsmæssige. Samtidig skal man også have forståelse for, hvordan de forskellige forbrugere prioriterer.

- Hvis man skal have et godt certifikat, så koster det penge. Det er langt dyrere at producere varer, der er certificeret. Det bør man se på, om man kan gøre mere hensigtsmæssigt. Samtidig skal vi ikke være blinde for, at dem, der har overskud i stigende grad, køber bæredygtighed, men at dem der har tre børn og et stramt budget, de fravælger bæredygtige produkter på grund af prisen. Hvis det for alvor skal rykke, så skal det også kunne betale sig for forbrugerne, lyder det fra Nikolai Klausen.

Omstilling tager tid

Selvom der er fuld fart på den bæredygtige omstilling, tager det tid, før indsatsen rigtigt viser resultater. Både forbrugere og værdikæde skal være helt med, og man skal være indstillet på, at gevinsten måske først for alvor høstes i fremtiden.

- Bæredygtige produkter er dyrere, så det kan for nogle butikker virke risikobetonet at begynde og tilbyde det. Men skal man på sigt overgå til at være en fuldkommen bæredygtig forretning, så er det vigtigt at komme tidligt i gang, hvor nogle vil have lettere ved at gøre det gradvist. Det er et vilkår, man skal vænne sig til, og det gælder både for forbrugere, der skal vænne sig til at betale lidt mere og forbruge lidt mindre, men også for værdikæderne, der skal tænke i nye baner, fremhæver John Wagner.

Roskilde som bæredygtig handelsby i fremtiden

Den lokale handel i de danske byer har været hårdt ramt af Corona-krisen. Nedlukninger af Danmark og omverdenen har sat tydelige spor hos butikker, caféer, restauranter og liberale erhverv, der har mistet en stor del af deres omsætning. Samtidig er e-handelen for alvor blomstret op, og mange handelsbyer gør sig derfor tanker om hvordan de kan genstartes, så de også i fremtiden trækker folk ud i de fysiske butikker Det gælder sig ikke mindst for Roskilde, hvor det også kom til debat på Handlens Dag.

- Det er helt afgørende for Roskilde, at byen også i fremtiden er en central handelsby. Her bliver bæredygtige tiltag en forudsætning for, at man som by bliver konkurrencedygtig og kan tiltrække folk og skabe forretning. Det kræver, at flere aktører bidrager og arbejder sammen om at styrke den grønne omstilling i byen. Som forening for handelslivet ligger der derfor en vigtig opgave med at drøfte mulighederne for bæredygtige initiativer og løsninger, man kan være fælles om, så det også er rentabelt for butikkerne, lyder det fra Torben Stevold, formand for Roskilde Handel.

Hvis Roskilde skal lykkedes med at brande sig som en bæredygtig handelsby i fremtiden, kræver det tiltag fra mange aktører, og det kan brede partnerskaber understøtte, forlyder det. - Partnerskaber er afgørende for at få byer til at blive mere grønne. Hvis man sætter nogle rammer og mål i brede partnerskaber, så får man også noget at måle på. Vi skal have de små og selvstændige til at synes, at det her er sjovt og vigtigt. Der kan man gøre ved at styrke samarbejdet mellem byens aktører og i samspil finde nye bæredygtige løsninger, der skaber en mere levende by, lyder det fra Nikolai Klausen.

Bæredygtighed bliver en forudsætning for, at handelsbyer som Roskilde også i fremtiden er konkurrencedygtige og kan tiltrække folk og skabe forretning, lyder det fra Torben Stevold, Formand for Roskilde Handel.