8 minute read

Musicon: En agil bydel i samskabelsens navn

Ideen om Musicon som en helt særlig bydel i Roskilde begyndte i 2007 på en gammel betonfabrik. I dag er der opstået et nyt og spændende miljø, som tiltrækker gæster fra Holstebro til Beijing, og nu er Musicon blevet Sydbyens nye vækstmotor

Af Karsten Lorentzen

Advertisement

Handelsstrøget i Musicon. Her er der både mikrobryggeri, spisesteder, tøjforretninger og butikker med musik og skaterudstyr. Stemningen er uformel og afslappet, og man får automatisk lyst til at slå sig ned. Det er hele tanken bag Musicon.

Kranerne præger stadig Musicon i Roskilde, hvor en ny kreativ bydel er skudt op af jorden gennem de sidste år med Rockmuseet Ragnarock som det mest markante vartegn. Men bydelen er meget mere end Ragnarock, Festivalhøjskole og Hal 12. Det er en ung bydel med boliger, interessante butikker og kreative miljøer, og samtidig er det et område, som er vokset lag på lag i takt med samfundsudviklingen og konjunkturerne. Business Roskilde har besøgt Musicons sekretariat på adressen med det sigende navn ”Rabalderstræde”, hvor sekretariatet befinder sig i et splinternyt erhvervshus i fugleflugtslinje fra Ragnarock. Her fortæller lederen af Musicon-sekretariatet om potentialet i den nye bydel, som er blevet et trækplaster for ikke alene byudviklere fra nær og fjern, men også mange nysgerrige gæster.

Tre kulturfyrtårne

Lederen af sekretariatet Andreas Høegh forklarer, at et nøglebegreb bag hele Musicon er samskabelse – det at mange kræfter arbejder sammen for at få noget op at køre, både erhvervsliv og kulturskabende.

- Hele visionen for Musicon er drevet af ideen om, at dette sted skal forløse det store potentiale, som Roskilde har, både inden for oplevelsesøkonomien, musikken og det kreative. Den er baseret på, at vi blander rigtig mange ting herude. Kultur, erhverv, boliger og rekreative områder for at skabe en blandet og levende by for alle, fortæller Andreas Høegh.

Han peger på tre store kulturelle fyrtårne som drivere for udviklingen af bydelen; nemlig Ragnarock, Festivalhøjskolen og Roskilde Festival. I tørre tal skal bydelen huse 1000 boliger og 1000 arbejdspladser, når den er færdigudviklet, og det sker i en såkaldt ”samskabt” proces.

- Vi inddrager kulturliv og foreninger, ejendomsudviklere, iværksættere og kommende detailhandel i udviklingen, og det kan vi gøre, fordi vi har planlagt området uden at være bundet af en masterplan, der siger, hvornår vi skal være færdige. Vi har en overordnet tidshorisont, som siger 15-20 år, og der er vi ved at være nu. Så inden for den kommende byrådsperiode, så har vi opfyldt målet i forhold til udviklingen.

Butikker skaber værdi

Allerede omkring 2026 vil antallet af boliger ligge på omkring 930 og på den anden side af 800 arbejdspladser. I øjeblikket huser bydelen 577 boliger, hvoraf de 200 er ungdomsboliger, og der er yderligere 300 boliger under opførelse.

Musicon er også tænkt som en motor i udviklingen af ”Sydbyen” i Roskilde, et område præget af store boligområder, herunder mange almene boliger, og derfor er Musicon ikke omfattet af

Leder af Musicon-sekretariatet, Andreas Høegh peger på nye spændende former for detailhandlen på Musicon – gerne i tæt dialog med handlen i bymidten. Der er tale om to vidt forskellige tilgange til handel, som med fordel kan supplere hinanden.

Hele visionen for Musicon er drevet af ideen om, at dette sted skal forløse det store potentiale, som Roskilde har, både inden for oplevelsesøkonomien, musikken og det kreative. Den er baseret på, at vi blander rigtig mange ting herude. Kultur, erhverv, boliger og rekreative områder for at skabe en blandet og levende by for alle.

Andreas Høegh, leder af Musicon-sekretariatet

kommunens generelle målsætning om, at 25 procent af boligerne skal almene, når der byudvikles.

Men hvordan skal området fungere, og hvordan planlægger man udviklingen af detailhandlen i området, som skal være med til at tiltrække gæster udefra?

- Det specielle ved detailhandlen er igen samskabelse, og her har vi containerstriben, som er et kommunalt ejet grundstykke, hvor vi lejer små lodder ud, som passer til containerne. Her kan de forskellige iværksættere slå sig ned og udvikle deres forretning, og det har vi virkelig haft succes med. Miljøet består blandt andet af en wok-café, kafferisteri, pladebutik, skatebutik, lampedesignere og musikskole. Det lever op til vores vision om det oplevelsesrelaterede. Det handler om story telling og unikke produkter, forklarer Andreas Høegh.

Han ser containerstriben som prototype på det miljø, man ønsker at brede ud på Musicons ”hovedstrøg”, Rabalderstræde, og peger på, at der er en binding i lokalplaner, som går ud på, at stueetagerne skal være åbne udadtil.

- Udviklerne er forpligtet til at lave butikker i stueetagen, men hvordan de gør det, har vi sværere ved at påvirke. Vi har derfor samlet udviklerne og iværksætterne i Containerstriben for

at skabe en bæredygtig udvikling, som bygger videre på det eksisterende. Desuden har vi været inde at regne på, hvad attraktive butikker betyder for værdien af et boligbyggeri, både den enkelte bebyggelse, men også i et nyt kvarter. Og attraktive stueetager har en evident positiv effekt på boligernes værdi. Værdistigninger og et ønske om at bidrage til Musicon-bydelen har blandt andet været med til at skabe opbakning til vores vision.

Nye former for detailhandel

Han tilføjer, at visionen også betyder, at man ikke skal leje ud til de første og

Direktør i Destination Fjordlandet, Thomas Mahler, ser en stor tiltrækningskraft for turismen i Musicon. Området betyder, at paletten er fuld med såvel by- som naturoplevelser.

Musicon har også en stor plads hos os i udviklingen af områdets turisme. Der er nemlig ingen tvivl om, at Musicon spiller en særlig rolle som en kulturbydel i Roskilde, hvor kreativitet, musik og arkitektur smelter sammen. Det giver en unik oplevelse, som folk ikke kan få andre steder.

Thomas Mahler, direktør for Destination Fjordlandet

bedste. Man har også set på udfordringerne for detailhandlen, som har været udfordret af både corona-pandemien og digitaliseringen med øget onlinehandel.

- Det man være svært i dag at få økonomien til at hænge sammen, når man starter en traditionel fysisk butik. Derfor arbejder vi med, at man bruger hver kvadratmeter flere gange. Det er ikke alene mere bæredygtigt, men betyder også, at man får flersidige forretningsmodeller ind i en butik. Et butikslokale i dag er derfor ikke bare en tøjbutik, men måske samtidig det lokale, hvor løbeklubben mødes, og så måske en vinbar om aftenen. Det er en model, vi tror på i vores strategiarbejde, siger Andreas Høegh.

- Vi er i en anden situation herude. Det er ikke Algade med en masse daglige strøgkunder strøgkunder. Vi er mere en event-bydel, hvor der måske ikke kommer så mange til hverdag, men så måske 10-15.000 mennesker til koncerter eller streetfood-marked i løbet af en weekend. Det er en udfordring for det spirende detailmiljø på Musicon, men samtidig en styrke, hvis man tilpasser sin forretning og gearer den hertil. I takt med, at flere og flere flytter ind på området, og flere og flere besøger bydelens attraktioner og events, er jeg sikker på, at handelslivet i området går en god fremtid i møde. Konceptet omkring den nye form for handelsliv er også noget, man er dialog med Roskilde Handel om.

- Vores vision er, at det butiksliv, vi skaber herude, skal være et positivt supplement til handlen inde i byen. Vi skal ikke kannibalisere på nogen, men være gode til at finde synergierne og løfte attraktionsværdien for hele Roskilde. Det gør vi bedst ved at samarbejde. Måske at nogle af butikkerne

inde i byen kan være herude i et ”popup”-format. Og måske nogle iværksættere fra Musicon kan komme ind og få nogle hyldemeter i butikkerne i centrum. Jeg tror, at der er mange potentialer i at se tingene lidt oppefra og skabe mulighed for, at iværksættere og den etablerede detailhandel kan inspirere og samarbejde med hinanden.

Finanskrisen sikrede kulturlivet

Andreas Høegh tilføjer, at der i området desuden er omkring 25.000 studerende, som passerer igennem på vej til og fra uddannelse og efterlyser den stiforbindelse over motorvejen, som kan koble Musicon sammen med de rekreative områder syd for motorvejen.

Musicon vækker også opsigt i både ind- og udland, og Andreas Høegh forklarer, at udover besøg fra stort set samtlige danske kommuner har der også været delegationer fra så fjerne lande som Kina på besøg.

- Man synes, at dette er et utroligt spændende og demokratisk byudviklingsprojekt, og vi kan mærke, at ”hypen” omkring området er meget stigende. Fra at have været mødt med skepsis fra folk, som spurgte, hvad i alverden der skulle blive af det her område, er vi virkelig blevet anerkendte i Roskilde for vores måde at udvikle by på, siger Andreas Høegh. Han peger på det lidt ironiske i, at finanskrisen 2008-2009 faktisk gjorde en del godt for området.

- Finanskrisen skabte plads til, at kreative iværksættere, foreningslivet og kulturaktører kunne etablere sig. Hvis ikke vi havde haft finanskrisen, så havde vi stadig haft visionerne om det her, men så havde markedet ageret meget hurtigere, og vi kunne ikke have opbygget bylivet i ligeså stor udstrækning, som det er tilfældet. Det gør, at vi nu kan tiltrække det rigtige. I dag kommer udviklerne helt af sig selv. Vi behøver ikke at lave reklame længere, siger Andreas Høegh.

Stort turismepotentiale

Også i forhold til turismen har Musicon en stor betydning. Det forklarer direktør for Destination Fjordlandet, Thomas Mahler. - Musicon har også en stor plads hos os i udviklingen af områdets turisme. Der er nemlig ingen tvivl om, at Musicon spiller en særlig rolle som en kulturbydel i Roskilde, hvor kreativitet, musik og arkitektur smelter sammen. Det giver en unik oplevelse, som folk ikke kan få andre steder, siger Thomas Mahler.

Han forklarer, at Musicon på den måde passer fint ind i fortællingen om Roskilde og Destination Fjordlandet og kompletterer hele paletten af oplevelser af alt fra natur og historie til vibrerende byliv og kultur.

- Der er ingen tvivl om, at Musicon med Ragnarock og de kreative miljøer har et kæmpemæssigt turismepotentiale, og at det er en magnet, der kan tiltrække flere gæster til området, og som også fylder meget i vores markedsføring, siger Thomas Mahler.

This article is from: