Kalender2013 by Poul Kristensen

Lokalhistorisk Kalender

2013 Tema: Egnens mejeridrift

Udgiver: SundsĂ¸re Lokalhistorisk Forening

Nytårsdag

LØ

SØ MA 2

Hellig 3 konger

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Januar 2013

06 07

LØ

12 Breum andelsmejeri med beboelsen, set fra Klostervej 2 o.1940 (postkortfoto) B 6211

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

Breum Andelsmejeri 1907- 1971 Andelsmejeriet i Breum er af bygmester Lars Nielsen i Skive i 1907 på hjørnet af den gamle Mogenstrupvej (nu Skolevej) og Klostervej (Klostervej 2). Grunden blev købt af Grinderslev-Grønning Kommune, udstykket fra Breum fattiggård.Valdemar Holger Christensen blev bestyrer i 1910. Han havde 1898-99 været elev på A/M Dybbækdal i Thise. Ved nedlæggelsen af mejeriet i Kirkeby 1911 tilgik andelshavere fra Rærup. 1936 ombygget efter tegninger af arkitekt Lind i Skive. Mejeriet havde o.1930 157 leverandører med 1342 køer, heraf 20 med over 20 køer, 48 med under 4 køer. Ost produceredes ikke. Personale: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, samt leverandørernes 14 kuske. I 1962 177 leverandører. Der solgtes mælk og smør fra et mejeriudsalg. Personalet bestod da af mejeribestyrer og 3 mejerister samt en kvindelig, ufaglært medhjælper. Fra 1.10.1937 var Gunnar Christensen mejeribestyrer. Gårdejer Kristian Stisen var fra 1951 andelsmejeriets formand. Da Breum A/M i 1970 indgik i Skiveegnens Mejeriselskab, valgte 19 leverandærer at flytte til privatmuseet i Thise. Kort tid efter ophørte mejeridriften i Breum. De gamle mejeribygninger er nedrevet i 1989. På stedet opførtes

andelsboliger. Mejeriets gamle vindfløj er nu andelsboligernes vartegn, anbragt på hjørnet.

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Breum Andelsmejeri, tegnet af Karl Knudsen 1939. (B 6210) Til højre daværende Mogenstrupvej, nu Skolevej. Bemærk vindfløjen på taget.

Breum A/M fra sydvest, hjørnet af Klostervej og Skolevej. Vinterbillede o.1960. Bemærk vindfløjen på taget. (B 3237)

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

LØ

SØ

Durup Amdelsmejeri Det første mejeri er opført 1893 (arkitekt E.V. Lind i Skive) og ombygget 1916 og 1948. Mejeriet lå på hovedgaden i Durup og havde særskilt beboelse for mejeristen. Niels Kristian Højmark blev bestyrer i 1916 Mejeriet havde o.1930 317 leverandører o.1930, med 2150 køer, heraf 10 med over 20 køer, 50 med 4 køer eller der under. Ost produceredes ikke. Personale: Mejeribestyrer, 3 mejerister, 1 ekspeditrice, samt leverandørernes 19 kuske. I 1962 312 leverandører, bl.a. i Åsted sogn. Detailsalg af mælk fra 2 udsalg og 2 mælkevogne. Desuden blev der lavet smør og ost. Personalet bestod da af mejeribestyrer, 7 mejerister, 2 lærlinge og en mandlig ufaglært medhjælper. Fra 1.3.1951 var Frode Villy Munksgaard Søndergaard mejeribestyrer, gårdejer Valdemar Riis formand fra 1961. Ved mejerifussionen 1970 indgik Durup mejeri i Skiveegnens Mejeriselskab og fortsatte som ostemejeri, fra 1985 under Mejeriselskabet Danmark, det senere MD Foods, der efter en stor ombygning - helt nedlagde mejeriet (efter 1993). Alle bygninger er nedrevet, og der er anlagt en multibane m.m.

LØ

SØ MA 7

Fastelavn

10 11

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

Februar 2013

1895 Durup fra syd. Hovedgaden med det gamle mejeri (B 5341 Sallingsund L.A.)

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

o.1930 Niels Mælkekusk fra Åsted kører mælk til Durup A/M (B 6297 Sallingsund L.A.)

1980 Mejerister foran Durup Mejeri. Hovedgaden mod syd. Fra venstre: Mejeribestyrer Johannes Hansen, mejerist Kurt Søndergaard, mejeriarbejder Peder Mortensen. (B 6451 Sallingsund L.A.)

FR 9

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

LØ SØ

LØ

SØ

Marts 2013

Østergaard o.1900 set fra sydvest. Den gamle mejeribygning mod øst, før Frobergs ombygning til nyt mejeri. (B 505)

LØ

SØ

LØ

SØ

Palmesøndag

24 25

MA 13

Skærtorsdag

Langfredag

29 30

LØ SØ

Påskedag

Sommertid start

Østergaard Herregårdsmejeri Herregården Østergaard i Åsted havde fra gammel tid et omfattende studehold. Men i slutningen af 1700-tallet omlagde Anders Qvistgaard driften og opførte et mejeri lige øst for hovedbygningen. Thomas Thomsen ejer ved folketællingen 1801 gården. Han har da i husstanden såvel en mejerske som 6 malkepiger. 1860 forpagtes Østergaard af J.C.Brinck Seidelin. Ved gården er igen mejeridrift - efter nogle år med studedrift - v/ mejeriforpagter Wilhelm Christian Heinrich Meier. Han har ansat en mejerske, 4 tjenestepiger (malkepiger?) og en tjenestekarl. 1883-84 nævnes mejeriforpagter J.C.Hansen, og 1891-93 ”Østergaard Herregaards Mejeri”. Fra 1896 var A .Froberg forpagter- og

1906-43 ejer af Østergaard. I 1893 var der oprettet et andelsmejeri i Durup, der også havde leverandører fra bl.a. Nissum i Åsted sogn. I 1898 tilbød Froberg, at mejeriet i Durup kunne købe hans mælk; men mejeriet kunne ikke godkende Frobergs salgsvilkår. Man ville godt modtage mælken fra Østergaard, men på samme betingelser som andelshaverne og del i overskuddet i forhold til den leverede mælk. På det efterfølgende bestyrelsesmøde 8.10.1898 kunne formanden (Lars Chr. Morgen) meddele, ”. . at han tilligemed Peder Nielsen i Nissum havde været paa Østergaard og meddelt Froberg Generalforsamlingens beslutning. Denne tog ikke den dag nogen endelig beslutning, men har desuagtet i dag for første gang leveret mælk til

Durup Mejeri. Men Froberg valgte tilsyneladende selv at sørge for mejeridriften. Den gamle mejeribygning ved østhuset blev ombygget. 1908 var her en grundmuret mejeribygning med tegltag og en dampskorsten., vurderet til 5500 kr. 1919 er vurderet en ny, mindre mejeribygning (9,2x11,1 m) i avlsgårdens nordøsthjørne. Huset har 3 rum og en skorsten. Den gamle mejeribygning er nu indrettet til brænde- og vaskehus. Bygningen på gårdspladsen blev revet ned i 1946.

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Ca. 1935. Østergaard set fra syd. Mælkevognen. Arne Bertelsen var mælkekusk på Østergaard i 1930erne

2. påskedag

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

Store bededag

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

April 2013

Mælkevogne foran Dybbækdal A/M o.1928 (B 1142)

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Andelsmejeriet ”Dybbækdal” 1893-1969 Mejeriet i Thise er oprettet som privat mejeri i 1887 – nærmest som en filial af Esper Andersens mejeri i Jebjerg (1885). Et nyt andelsmejeri blev opført 1893, hvor Thise Mejeri nu ligger (Sundsørevej 62 i Thise by). Ifølge mejeriets vedtægter (1905) var foreningens formål: . . ved Sammenslutning at bringe det mest mulige ud af vore Mejeriprodukter ved Andelsmejeriet ”Dybbækdal”. Leverandærer 1905 fra Thise, Mogenstrup, Langesgård, Stouby, Vejsmark og St.Brokholm. Ombygget 1910 af lokale håndværkere. Kristen Bach blev bestyrer allerede 1. maj 1905. Han er født i Grættrup 1880. 1886-98 elev på

Mælkekuske foran Thise andelsmejeri (1904-10) (B 3896)

Nordsalling A/M i Lindum, mejerist 1898-00 Gjerdsted A/M, 1898-99 i Roslev, 1901-02 Dybb-03 Juelsminde. Efter soldatertid 1-04 mejerist i Stoholm og altså bestyrer af Dybbækdal fra 1905. Bach var – som mange mejerister – aktiv i lokalsamfundet. 1925-29 bestyrer fir Hjælpekassen, 1920 i Thise menighedsråd og formand 1923, revisor i sygekassen og fra1929 medlem af Thise sogneråd og skolekommissionen, m.m. Mejeriet havde o.1930 138 leverandører med 1050 køer, heraf 3 med over 20 køer, 35 med 4 køer eller derunder. Der produceredes ikke ost. Personale: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 udvejer, samt leverandørernes 15 kuske.

I 1962 121 leverandører. Detailsalg af mælk og smør fra mejeriudsalg. Der produceredes også ost i et ostekar. 24 ostepressere og ostelager med 500 + 1500 m hylder. Personalet bestod da af mejeribestyrer, 2 mejerister, 2 mandlige ufaglærte medhjælpere og en kontorist. Peter Evald Pedersen var mejeribestyrer fra 1.5.1955. Gårdejer Mikkel Jensen formand for ”Dybbækdal” fra 1957. Med 64 stemmer for og 9 imod besluttedes det den 29.10.1968 at sælge mejeriet til mejeribestyrer P.E. Pedersen for 148.000 kr. Ved ekstra generalforsamling 29.3.1969 stemte 62 for og 2 imod salget. 2 stemte blankt. Overtagelsen skete 1.4.1969

ON 18

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Maj 2013

Fur Andelsmejeri opført 1924 i Nederby. Postkortfoto fra o.1925. (B 2370)

Danmarks befrielse

MA 19

Kr. Himmelfart

LØ

SØ

12 13

MA 20

LØ

SØ

Pinsedag

2. Pinsedag

LØ

SØ

Fuur Andelsmejeri 1904-1969 Det første mejeri på Fur – ”Fuur Fællesmejeri” – var før 1900 etableret som privatmejeri i Madsbad v/ mejerist Christen Andersen. 1904 blev mejeriet solgt for 7000 kr, og overgik til andelsmejeri. I 1924 lod andelshaverne opføre et nyt mejeri i Nederby (Arkitekt E.V. Lind i Skive). Mejeriet havde o.1930 200 leverandører med 750 køer, heraf ingen med over 20 køer, 147 med 4 køer eller der under. Der solgtes da o.50 kg smør hjemme, o.500 kg i bysalg. Resten til eksportforening. Der produceredes ikke ost. Perso-

nale: mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 ekspeditrice, samt leverandørernes 10 kuske. Christen Christensen var bestyrer fra 1909. I 1962 142 leverandører. Der produceredes i 1962 ikke ost, men mejeriet havde detilsalg af mælk og smør fra 1 mælkevogn. Personalet bestod da af mejeribestyrer og 1 mejerist samt en mandlig medhjælper. Mejeribestyreren 1957-61 var Jens Lukkassen Bach, der 1.5.1961 blev bestyrer af Gamstrup A/M. Harry Jørgen Andersen var mejeribestyrer fra 1.5.1961. Gårdejer og sognefoged Christen Hauge formand fra 1958.

Mælkekusk Chr. Nielsen, Hylken, afleverer de fyldte mælkejunger på mejeriet i Nederby (B 8784 Fur Museum)

I 1968 blev det vedtaget at nedlægge andelsmejeriet. Kun 10 landmænd stemte mod nedlæggelsen, der blev effektueret i 1969. Mælken skulle derefter med færgen og køres til Nordsalling A/M i Lindum. Mejeribygningerne eksisterer stadig – dog uden skorstenen. Bygningerne på Anders Sørensensvej ejes 2012 af vognmand Kurt Dahl

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

LØ 22

SØ

TI ON

Grundlovsdag

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

Sankt Hans

Juni 2013

o.1900 A/M ”Korsvejen” på Rybjergvej, mod vest - kirken og krydsen. (B 2854 Sallingsund L.A.)

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

LØ

SØ

Andelsmejeriet ”Korsvejen” og ”Roslev Andelsmælkeri” (til 1911) Andelsmejeriet ”Korsvejen” lå Rybjergvej 72 i Kirkeby, på sydsiden af vejen til Yttrup, lige efter krydset. I Roslev var (1886) oprettet Roslev Andelsmælkeri. 1911 blev de to mejerier sammenlagt med Roslev Mejeri, og et nyt mejeri – Gamstrup Mejeri – blev bygget lige syd for Roslev by. Ved samme lejlighed overgik leverandørerne fra Rærup til Breum andelsmejeri. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Rybjergvej 72 i Kirkeby, hvor der til 1911 var mejeri. Her fotograferet o.1915 Huset brændte i 1959 (B 2255 Sallingsund L.A.)

Personale (i hvidt tøj) og mælkekuske ved Roslev Andelsmejeri 1905. Øverst fra venstre nr. 3er Kresten Jensen Tang. Frammerslev. Forrest fra venstre. Nr. 3: Ingvard Mortensen, Roslev. Nr 4: Esper Jensen Sønderup, Roslev (B 2298 Sallingsund L.A.)

MA 27

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Juli 2013

Det nye Gamstrup A/M o.1915 (B 561 Sallingsund L.A.)

Gamstrup Andelsmejeri 1911-1970 Gamstrup Andelsmejeri er oprettet i 1911 som en sammenlægning af Roslev Andelsmejeri (i Roslev by) og Andelsmejeriet ”Korsvejen” i Rybjerg Kirkeby. Mejeriet blev opført samme år på Rybjergvej 50, lige syd for Roslev (arkitekt E.V. Lind, Skive). Marinus Graversen var fra 1921 mejeribestyrer. Mejeriet havde o.1930 216 leverandører med 1550 køer, heraf 10 med over 20 køer, 40 med 4 køer eller der under. Ost produceredes ikke. Personale: Mejeribestyrer, 2 mejerister, 2 medhjælpere, 1 kusk, samt leverrandørernes 16 kuske. Branden på Gamstrup mejeri i 1957 (B 1965 Sallingsund L.A.) I 1957 195 leverandører. Der blev ikke produceret ost, men mejeriet havde detailsalg af mælk og smør fra 2 udsalg og 1 mælkevogn. Personalet bestod da af mejeribestyrer, 3 mejerister og 1 mandlig ufaglært medhjælper. Jens Lukkassen Bach, der 1957-61 havde været mejeribestyrer på Fuur A/M, blev bestyrer for Gamstrup A/M 1.5.1961. Gårdejer Alfred Nielsen var formand fra 1959. Ved mejerifussionen 1970 indgik Gamstrup mejeri i Skiveegnens Mejeriselskab. 1970/71 blev mejeriet nedlagt, og skorstenen bortsprængt. Bygningerne blev solgt og anvendt til autoværksted. Mine og Kresten Nørgaard solgte i mange år mælk fra Gamstrup mejeri. Her med mælkevognen ved Kirkebakken 4-6 1949. Kristjan Pedersen var morsingbo, Udgiver: født 1882 i Tæbring. Vilhelmine Marie er født 1888 i Vile Møllegård. Sundsøre Lokalhistorisk (B 261 Sallingsund L.A.) Forening

TO 31

LØ

SØ

LØ

SØ

August 2013

Jebjerg mejeri Nørre Alle 1, med firkantet skorsten. Omkring 1900 (B 1453)

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

LØ

SØ

Jebjerg Fællesmejeri (v/ Esper Andersen) 1884-1894 Det første mejeri i Jebjerg begyndte driften 23.10.1884 som et privatmejeri (”fællesmejeri”). Esper Andersen, en gårdmandssøn fra Lyby, der havde taget mejeriuddannelse på Ladelund, købte i efteråret 1883 en ejendom af en købmand i Jebjerg. Med i købet fik han en kontrakt på 83 køer, der skulle levere mælk til et fællesmejeri i 5 år. Fra starten med mælk fra 83 køer. Efter nogle måneders drift fik mejeriete mælken fra omkring 250 køer!. Fra

1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling - 1887 Thise mejeri, nærmest som en filial af Esper Andersens mejeri i Jebjerg -, således at Salling var dækket af fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne. Det første mejeri blev anlagt for 8000 kr. Bygningen indgår i dag i Salling Ungdomsskole (Nørre Alle 1A). 1894 var fællesmejeriets sidste driftår. Mejeriet omdannedes til Jebjerg Andelsmejeri, der købte bygninger og inventar for 10.000 kr

LØ

Mælkevogne og ansatte foran andelsmejeriet, Nørrealle 1 o.1900 (B 1736)

Esper Andersen var ivrig sportsmand, her med medaljer o.1912. (B 684) Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

September 2013

Det nye andelsmejeri, på Roslevvej 17 indtil 1962. Mejeriet blev revet ned, og brugsforeningen flyttede over gaden til nye bygninger. Senere elektriker Markussen. (B 3959) Jebjerg Andelsmejeri, ”Godthaab” 1884-1994 Jebjerg fællesmejeri var 1884 anlagt af Esper Andersen for 8000 kr. Andelsmejeriet købte bygningern og inventar for 10.000 kr, der betaltes af beboerne i Jebjerg-Lyby, Grønning og Grinderslev sogne. Esper Andersen fortsatte som bestyrer til 1907, og overgangen til andelsmejeri synes 1893 at være sket ret gnidningsløst. Driften startede 28.10.1894, hvor der var tilsluttet 193 leverandører med i alt 900 køer – derefter stigende jævnt. 1899/1900 var der 260 leverandører med i alt 1200 køer. Den leverede mælk var forøget med 63%. Mejeriet flyttede 1908 til en ny bygning på Roslevvej 17 (arkitekt E.V. Lind), og den gamle mejeribygning solgtes til Jebjerg Højskole. Christen Christensen var bestyrer fra 1909. En del leverandører var i 1907 afgivet

1985 under Mejeriselskabet Danmark, til det nye mejeri i Breum, og Jebjerg det senere MD Foods, der i marts 1994 A/M havde o.1930 173 leverandører lukkede mejeriet. med 1650 køer, heraf 8 med over 20 køer, 50 med 4 køer eller der under. Der solgtes 2164 kg. smør hjemme, 1351 i bysalg og resten til eksportforening. Personale: Mejeribestyrer, 2 mejerister, 1 medhjælper, 1 ekspedient, samt leverandørernes 15 kuske. Et nyt andelsmejeri blev opført i 1961 på bakken i Østergade 51. I 1962 145 leverandører. Detailsalg af mælk og smør fra 1 udsalg og 1 mælkevogn. Der blev desuden produceret ost. Personalet bestod da af mejeribestyrer, 4 mejerister og 1 Leif Kristensen med mælkejunger på lærling. Svend Erik Sørensen var Jebjerg mejeri o.1955 (i Østergade). I mejeribestyrer fra 1.10.1960. Gårdejer baggrunden Henrik Jespersen. (B 1661) Harald Borup formand for andelsmejeriet fra 1957. Udgiver: Sundsøre Ved mejerifussionen 1970 indgik Lokalhistorisk Forening Jebjerg mejeri i Skiveegnens Mejeriselskab og fortsatte som ostemejeri, fra

LØ

SØ

Jebjerg mejeris skummehal o.1916. Fra venstre elev Lund Jensen og førstemejerist Carl Jensen (B 1660)

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Oktober 2013

Mejeristfamilien m.fl. foran det gamle mejeri o.1910. Den firkantede skorsten er nedrevet i 1915. (B 4028) Andelsmejeriet ”Nordsalling” 1893-1987 (1998) Andelsmejeriet ”Nordsalling” er oprettet i 1893. Det nye mejeri på Skive-Fursund landevej i Lendum (Skivevej 88) kunne fremvises 28.9.1893 for andelshaverne. Det første mejeri bestod af én lang bygning nord/syd på 14 fag, 28½ x 17¼ alen; samt en firkantet, muret og fritstående dampskorsten ved det nordøstlige hjørne, 26 alen høj. I 1901 er tilføjet et ishus, et maskinhus, perron og hestestald. Der er opført en beboelse ved vejen. Den samlede brandforsikring udgør 1901 25.616 kr. Mindre ænderinger 1904, 1907 og 1911. I 1915 erstattes den gamle skorsten af en ny i rundform, 25 1/10 meter høj. 1918 installeres elektrisk lys v/ en dynamo. Fursikringssummen er nu 76.000 kr., heraf mejeriinventar for 39.500 kr. Mejeriet er yderligere udvidet i 1923 v/

lokale håndværkere. Nye bygninger opførtes 1952 v/ Arkitekter Erik V. Lind og Tage Hansen i Skive). Johannes Sørensen blev ansat som ny bestyrer 1.10.1923. Han havde 194-21 været mejerist på mejeriet oh 1921 på Gamstrup A/M. Mejeriet havde o.1930 318 leverandører med 2500 køer, heraf 18 med over 20 køer, 118 med 4 køer eller der under. Der solgtes o.2800 kg smør hjemme, ca 780 i bysalg. Resten til grossist. Ost produceredes ikke. Personale: mejeribestyrer, 2 mejerister, 1 elev, 2 medhjælpere, mejeriets kusk, samt leverandørernes 21 kuske. I 1962 306 leverandører. Detailsalg af mælk og smør fra 2 mælkevogne. Personalet bestod da af mejeribestyrer, 5 mejerister, 1 lærlign og 3 mandlige ufaglærte medhjælpere. Vagn Slej Jensen var mejeribestyrer fra 1.11.1961. Gårdejer Peder Riis i Åsted

var formand fra 1961. I 1969 overførtes andelshaverne fra deet nedlagte Fuur A/M til Nordsallaaing A/M. Fra 4.12.fusioneret med Skiveegnens Mejeriselskab, der omfattede 15 mejerier. Fra 1.10.1985 en del af Mejeriselskabet Danmark, der 1.10.1987 standsede modtagelsen af mælk og produktionen på mejeriet. MD-food lukkede i 1998 sit ostelager i bygningerne. I 2004 blev bygningerne overtaget af Cirkus Charley, der arrangerer koncerter og forskellige aktiviteter i- og ved det gamle mejeri. 16.11.2006 stiftedes Salling Cirkusklub v/ Cirkus Charley/Cirkusfabrikken. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

LØ

SØ

27 Sommertid slutter

Nordsalling A/M o.1930. Smørret stampes i drittelen af Kristian Søndergård fra Rybjerg for at undgå lufthuller. Til venstre Larsen. (B 4399)

FR 44

LØ

SØ

LØ

SØ MA 46

Mortensaften

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

November 2013

Thise mejeri set fra Sundsørevej anno 2012. Indgang til ostebutikkem i hjørnet midt i billedet. Administration i bygningen til højre. Til venstre ses Mejeriets nye vartegn, Bernhard Lipsøes jernskulptur kaldet Jenny.

10 11

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

Thise Mejeri Da Skiveegnens Mejeriselskab blev dannet i 1970 som en fusion af 11 andelsmejerier på Skiveegnen, valgte andelshaverne i Thise at sælge deres mejeri til Peter Evald Pedersen der havde været andelsmejeriets bestyrer fra 1.5.1955. Med 64 stemmer for og 9 imod besluttedes det den 29.10.1968 at sælge Thise Andelsmejeri "Dybbækdal" til Pedersen for 148.000 kr. Ved ekstra generalforsamling 29.3.1969 stemte 62 for og 2 imod salget. 2 stemte blankt. Overtagelsen skete 1.4.1969. Ved samme lejlighed valgte 19 af andelshaverne i Breum at flytte deres leverancer til Mejeriet Dybbækdal i Thise 20 år senere fik mejeriejeren besøg af syv økologiske landmænd - et besøg, der blev startskuddet for det økologiske Thise Mejeri. Set med datidens øjne var det et noget halsbrækkende og hasarderet eksperiment. Men gamle Pedersen tog udfordringen op sammen med økologerne. I et hjørne af privatmejeriet startede Thise Mejeri under beskedne forhold. Ligesom deres visionære forgængere havde gjort det mere end 100 år tidligere, tog pionergruppen blandt de økologiske landmænd sagen i egen hånd. For egen regning og risiko etablerede de produktion og afsætning af produkter, som dengang var nye på markedet: økologisk mælk, smør og ost. De gjorde det mod alle odds - på et tidspunkt da den såkaldte strukturudvikling hærgede mejeribruget. Hvor der var 1400 - 1500 andelsmejerier ved århundreds begyndelse aftegnedes i 80'erne et billede, hvor måske kun et enkelt eller et par andelsmejerier ville overleve "den nødvendige strukturtilpasning" . I en tid hvor nøgleordet var "stordriftsfordel", etable

De Gamles Udflugt i Thise 1925. Bilerne samles foran mejeriet på Sundsørevej. (B 5705)

rede en håndfuld økologiske landmænd et nyt og meget lille andelsmejeri. Det er skæbnens ironi, at det skete i et tæt og dynamisk samarbejde med en privatmejerist og ikke på et af de etablerede andelsmejerier. Grundlæggeren P.E. Pedersen døde i 1997, men hans søn Poul Pedersen og dennes kompagnon, Erik Ellebæk, fortsatte hvor Pedersen- senior slap. I dag er rollerne mellem de to virksomheder byttet om. Thise Mejeri har vokset sig stadig større, hvorimod Mejeriet Dybbækdal har ligget på et udpræget stabilt leje i årtier. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk Mælkekørsel, Mælkevogne, 02 udsalg m.m.

SØ MA 49

LØ

SØ

LØ

SØ

15 16

MA 51

LØ

SØ

TI ON

Juledag

2. Juledag

LØ

SØ

Mejerierne kunne have sin egen mælkekusk; men som regel sørgede leverandørerne selv for at levere mælken til mejerierne. Hvert mejeri kunne have 10-20 lokale mælkekuske. Fra mejeriet solgtes lokale produkter – mælk, smør og måske ost. Der leveredes desuden til lokale handlende i området. Desuden solgtes smør (og ost) til grossister samt smør til eksportfirmaer.

December 2013 Mælkekusk Thorvald Høgh kørte mælk til Thise Mejeri i 40 år. Billedet er fra marts 1946 fra besøg i „Gåsemosegården„ , Fjordvej 45. (B 6050)

I et gulnet avisudklip fra begyndelsen af 1900-tallet fortæller ”Jens i Kjæret” i ”Mælkekuskens Sang”: Hvis alt i Verden du prøvet har og ej er blevet rig, Saa hør endnu et tjenligt Raad, som jeg vil give dig: Køb et Par gamle Russere ”paa Kridt” og husk: Der altid Penge er at tjene for – en Mælkekusk! Men du skal ikke vente dig et Liv helt lyst og frit, 365 Kørselsdage er jo ej saa lidt, Ja hvis ej af Verden træt du blive kan, da husk: Det bedste Middel dertil er – bliv Mælkekusk. Paa Slaget skal du af din Send, hvad Vejr der er paa Sky, For gennem Sne og Regn og Slud at naa fra By til By. Om Vejen end ufarbar er, ja, om end ingen er, da husk: Der hjælper ingen Klage fra – en Mælkekusk.

Herover: Ca 1920: Peder Marx i Mogenstrup, mælkekusk på vej med mælkejunger til Breum A/M (B2091) Mælkekørsel til Thise mejeri 1960-61. Peder Chr. Andersen Krogh, Gåsemosevej 4 kørte mælketuren Smørholm – Iver Bligård – Åge Møller – Otto Simonsen m.fl. på Havbakkevej

Af Ærinder du kan faa ti, ja hundrede og fem, Og du maa nøje passe paa ej glemme et af dem. Faar Uheld du, som let kan ske, da husk: Undskyldning gælder ikke for – en Mælkekusk. Og hvis Humøret daler og bliver gruligt sløjt, Da sæt det ikke op med Sprut, i Fald ej alt for højt. Om fine Folke er fulde, det kan gaa, men husk: Det taales aldrig, nej, naar man er – Mælkekusk Og faar du Skæld min Ven, for Fejl, som du har gjort, Da maa du nøje vogte dig, sig ej et Kvæk imod. Og naar, som det sig hør og bør, du dør, da husk: At paa din Gravsten skal der staa: ”han var kun – Mælkekusk. Mælkestrejke i 1960-erne. Knud Stengaard, Kristian Stengaard, Robert Primdahl og Henry Jeppesen. (B5815)

Lokalhistorisk kalender 2013 Mejeridrift på egnen De første mejerier blev etableret på herregårde i slutningen af 1700-tallet. I Salling var herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup, og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gårdmejerier. I 1884 oprettede Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg, fra starten med mælk fra 83 køer. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne. Mælken skulle være frisk, og mejerierne lå med en overkommelig afstand for leveringen af mælken med mælkekuskenes hestespand. Der oprettedes i samarbejde mellem leverandører og mejerier passende mælkeruter – 10-20 mælkekuske for hvert mejeri. Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjedding ved Varde 10.6.1882. Det blev snart forbillede for de senere andelsmejerier. Omkring 1900 omdannedes fællesmejerierne til andelsmejerier, og flere kom til. 1942 var der på Skiveegnen 21 andelsmejerier og eet privatmejeri (Rønbjerg). I løbet af 1960erne begyndte en rationalisering af mejeridriften. Hestetrukne mælkevogne var afløst af lastbiler og senere tankbiler. Efter mejerifusioner i 1970-80-erne specialiserede mange danske mejerier sig i produktion af smør, ost, mejerikonserves, konsummælk og -fløde, syrnetmælksprodukter og iscremefremstilling. 1970 dannedes Skiveegnens Mejeriselskab (SMS). 11 andelsmejerier, bl.a. Breum, Durup, Gamstrup, Jebjerg og Nordsalling, der allerede 1969 var slået sammen med Fur A/M. Andelsmejeriet Dybbækdal i Thise blev købt af mejeribestyrer Pedersen og fortsatte som privatmejeri. Det nye mejeriselskab, der nu havde 2300 andelshavere, lukkede i løbet af få år halvdelen af mejerierne, bl.a. Jebjerg, Durup og Nordsalling, der fortsatte endnu nogle år som ostemejerier eller ostelager. 1985 fusionerede Skiveegnens Mejeriselskab med Mejeriselskabet Danmark (senere MD Foods). Indtil herregårds- og fællesmejerierne blev almindelige i slutningen af 1800-tallet, havde bøndernes leverancer af mælk og smør været af ringe kvalitet. I handelen skelnedes mellem ”bondesmør” og ”herregårdssmør”. Springet fra primitiv hjemmebehandling af mælk til industriel behandling på mejerierne betød en hurtigere, renere og mere effektiv produktion. Til eksport var smørproduktionen (lurmærket) dominerende frem til o.1920. I de følgende år overhalede eksporten af ost værdien af den importerede ost. I 1897 oprettedes de første ko-kontrolforeninger i Viborg amt i Rødding. 1901 var der 18 foreninger i amtet. Antallet af kontrolforeninger steg fra 1912 jævnt og nåede i 1930 70 foreninger med 2371 medlemmer, hvorefter 30.532 eller 27,1 % - af køerne i amtet var under kontrol. Nord- og Østsalling var i 1930 dækket af kontrolforeningerne for Durup & Omegn, Grinderslev & Omegn, Grønning, Jebjerg & Omegn, Lyby & Omegn, Nordsalling, Nordøstsalling, Thise og Omegn, Thorum-Grættrup. Forside: Omslag til mælkeprotokol fra Ågårdsholm i Thorum Sogn. Protokolen blev ført af mejerske K. Jensen i 1880

Lokalhistorisk Kalender udkom første gang i 2006, og udgives af Sundsøre Lokalhistorisk Forening, der blev dannet af en gruppe brugere af Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv, beliggende i den tidligere Sundsøre Kommune. Foreningens formål er ved afholdelse af foredrag, udgivelse af skrifter og ved ekskursioner at fremme og fastholde interessen for området i fortid og nutid. Opgaven er at udbrede kendskabet til områdets historie, herunder stedets erhvervsudvikling, arkitektur, kulturliv, skole- og kirkeforhold, personalhistorie og folklore. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, der startede i 1977. Foreningen er med til at forstærke samspillet mellem arkiv og lokalbefolkning. Foreningen, der blev stiftet 24. april 2008, skal herudover arbejde for, at området fastholder sin identitet og særkende herunder at fremtidig udvikling og disponering sker med respekt for de historisk givne kvaliteter i form af såvel bygningsarv som naturområder. På foreningens hjemmeside www.sundsoerelokalhistoriskforening.dk findes oplysninger om vedtægter, bestyrelse, kontingentsatser m.m.

Tekster er redigeret af arkivleder K.E. Jakobsen, og kalenderudvalget består desuden af Susanne Larsen Kjær, Poul Emil Kristensen, Ole Hjorth-Hansen og Jørgen Mortensen, der sammen har udvalgt billederne. Layout og grafisk opsætning: Poul Emil Kristensen

Efterlysning: Allerede nu er vi begyndt at planlægge de næste udgaver af lokalhistorisk kalender. Derfor efterlyser vi altid gamle billeder, der har lokalhistorisk interesse for vort område. Kontakt arkivet, hvis du har lyst til at bidrage med billeder til fremtidige kalendere. Har du yderligere kommentarer/oplysninger/rettelser om dette års kalenderbilleder, så hører vi meget gerne fra dig, og du er velkommen til at kontakte arkivet på tlf. 99156485 eller skriv til kejn@museumsalling.dk. Der findes på arkivet flere oplysninger om de fleste af kalenderbillederne, men har du kendskab til personer på billederne, er arkivet meget interesseret, da en del er ukendte. Det kan oplyses at arkivet har åbent hver onsdag fra 12-17, og efter aftale. Vores adresse er Sølvvej 38 i Thorum (Thorum gl. Købmandsgård). Vi passer på historien Vi indsamler, registrerer og bevarer fotos, film, foreningssager, forretningspapirer, personlige papirer, erindringer m.m. så kontakt arkivet ved oprydning, ophør, flytning, dødsbo m.m.