Kalender2012 by Poul Kristensen

Lokalhistorisk Kalender

2012

Tema: Livet i - og omkring egnens Forsamlingshuse

Udgiver: SundsĂ¸re Lokalhistorisk Forening

SØ

Nytårsdag

01 02

MA 1

Hellig 3 konger

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk Breum Afholdshjem m.fl. Allerede i 1879 var der på grundlovsfesten i Otting udtrykt ønske om ”Et stort forsamlingshus midt i Salling”. 18.3.1881 kunne man i Skive Folkeblad læse om planer om at bygge et forsamlingshus i Grinderslev, men samme år blev det bestemt, at ”det store” forsamlingshus skulle bygges i Jebjerg. Grinderslev Afholdsforening er stiftet 21.4.1885. Allerede i 1886 opførte foreningen Breum Afholdshjem (Klostervej 26), der ud over fattiggården fra 1866 da var den eneste bygning på østsiden af landevejen, lå lige overfor Breum mølle. Alle materialer blev indkøbt ved frivillige bidrag, heraf væsentlige bidrag fra proprietær Lundsgaard på Langesgård. Taget blev skænket, al kørsel udførtes gratis, og håndværkerarbejdet blev gratis udført af håndværkerne. Grunden blev fraskilt den kommunale fattiggård 12.11.1892, og afholdsforeningen fik skøde 15.9.1893. Samme år låntes penge til en tilbygning af sal til møder og gymnastik. Endnu i 1950-erne fungerede afholdshjemmet som sognets forsamlingshus, med dilettant, folkedans, gymnastik, fastelavnsfester m.m. I 1907 fik Grinderslev Sogns Afholdshjem af politimesteren i Skive næringsbevis til ”Driften af Restauration i den foreningen tilhørende Ejendom Matr. 3c af Breum By”. Bevillingen blev givet på betingelse af, at foreningen ikke benyttede sin ret, til at forhandle eller udskænke brændevin. I den anledning blev lokalerne igen udvidet ved optagelse af et kreditforeningslån i 1909. Malermester Kr. Kristensen blev den første afholdsvært. NB: Maler og vognlakerer A. Christensen kvitterer 1913 en regning for 2 frokost med øl, kaffe og cigar, som ”A.Christensen, Afholdsvært”. Efter Morten Knudsen (o.1918-27) blev Madsine (Minna) og Bertel Kristoffersen afholdsværter. Kristoffersen havde samtidig en barbersalon, først på loftet, senere indrettet mod Birkevej. Privatboligen er senere indrettet til krostue.

Januar 2012

Klostervej i Breum fra nord på postkort dateret 15.9.1923. Til højre møllerhuset med købmandshandel (møllen lå bagved, nedrevet 1929). Til venstre Breum Afholdshjem (fr 1972 Breum Kro). Det næste hus er nu fjernet. Her udmunder Birkevej.

Gymnastikopvisning i Breum Afholdshjem i foråret 1949. Bemærk de nordiske flag og Grinderslev Idrætsforenings fane. Til venstre står pigeholdets leder, Karen Kristensen, til højre leder af karleholdet, Kristian Storgaard. (Navneliste i lokalhistorisk arkiv)

Bertel og Madsine (Minna) Kristoffersen var afholdsværter i Breum Afholdshjem 1927-72. Bertel Kristoffersen havde samtidig barbersalon på loftet, senere indrettet mod Birkevej Privatboligen er senere indrettet til krostue

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Februar 2012

LØ

SØ

LØ

SØ MA

Fastelavn

19 20

LØ

SØ

Dilettant 1934 i Grønning forsamlingshus v/ Grønning Ungdomsforening: ”Det røde Silkebånd”. Instruktør Fritz Meyer fra Skive (tidl. Jebjerg) står til højre. Siddende bl.a. Sigrid Haugård, Anders Just og Dagny Resen. Stående fra venstre: Kristian Jensen, Marie Jacobsen, Viggo Madsen, John Sørensen, Sørine (i Brugsen), Anna Laursen, Jens Resen, Anna Toft og Marius Nielsen. (B8853)

Grønning forsamlingshus Er opført 1907 som et andelsselskab på Grønningvej 17, lige vest for kirken og skolen. Prisen for udlejning af salen til dans sattes til 10 kr. pr. gang. Der sluttes akkord med værten om betaling for forskelligt: - Han holder en betaling af 15 øre for 1 kop kaffe med brød. Samme pris for sodavand og øl. - Han får 2 kr for rengøring af salen efter dans, samt 1 kr. 50 øre for kost og logi til foredragsholderne. Fra 1910 betales i stedet 6 kr. for hver gang der afholdes dans og 3 kr for hvert foredrag m.m.. For rengøring 2 kr. og belysning 1 kr. til værten. I 1920 skal taget tjæres, vinduer og døre males. Hertil ansættes hver andel i forsamlingshuset til 5 kr. Efter ønske fra ungdomsforeningen installeredes 1921 elektrisk belysning, hvortil ungdomsforeningen ville give 200 kr. 1930 blev huset istandsat og tilføjet en lille sal, og den store sal blev udvidet (3 kr. / andel). Fra 1930 er den lille sal gratis for Grønning-boerne til møder og foredrag. Indtil 1939 bekendtgjordes generalforsamlinger 2 gange ved kirkestævne. I februar 1942 etableredes mørklægning ”på betryggende vis”. I 1950 nedsattes et udvalg, der i samarbejde med sognerådet skulle arbejde for et nyt forsamlingshus. Der blev dog ikke bygget nyt, men o. 1955 overtog Grinderslev-Grønning Kom-

mune driften. 1.1.1993 igen overdraget til borgerne – som i Thorum, Thise og Åsted med et engangsbeløb på 32.000 kr og et årligt driftstilskud på 10.000 kr. Telefoncentralen i Grønning er oprettet i 1913 med 13 abonnenter. Den første bestyrer var fra 2.11.1913 Marinus Adamsen, der i 1920 overlod stillingen til sin hustru, Madsine (Sine). Centralen blev indrettet i Grønning forsamlingshus, hvor Adamsen var bestyrerpar og havde en lejlighed.. Lejekontrakten er fornyet 1.4.1958,

med tilføjelse ved Jydsk TelefonAktieselskabs rettigheder. 28.3.1942 fik Sine Adamsen suppleret med bevilling til gæstgiverernæring med ret til gæstgiverri i ”Vandrehjem” i ommeldte Ejendom”. 1953 kunne Madsine Marie Adamsen fejre 40-års jubilæum som centralbestyrer. Centralen blev automatiseret 16.12.1971. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Grønning forsamlingshus umiddelbart før det utætte bliktag blev udskiftet i 1999. Derefter fhv. Grønning forskole og Grønning skole. De gamle, rustne pandeplader var utætte og blev udskiftet med nye stålplader v/ frivillig arbejdskraft (B10027)

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Marts 2012

Indre Missions årlige basar i Selde sognegård o.1962. Betty Sørensen og fru Clausen med unge ved udstillingen i den lille sal (B1706)

LØ

SØ

LØ

Sognegården opføres 1955 i forlængelse af Selde skole – her fra sydøst mod kirken. (B1297)

Selde Sognegård Den nye skole i Selde og sognegården blev bygget på bakken ved Selde kirke i 1955. En ny adgangsvej, ”Skolebakken”, førtes fra Furvej/Skivevej langs kirkediget op til P-plads, skole og sognegård. Sognegården opførtes sammenbygget med skolens gymnastiksal, med vinduerne højt placeret, så salen kunne benyttes af skole og foreninger til boldspil m.m. Bagved salen lå ”den lille sal”, benyttet til møder m.m. Sognegården, der afløste Seldes forsamlingshus, nedrevet i 1958, har i 2011 en usikker fremtid efter tilbygning af ”forsamlingslokale” ved Fursundhallen. Formodentlig rives den store bygning ned.

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Grethe Søgård fra Åsted hjælper kogekone Maren Korsgaard i Selde sognegård (1960-

Sognerådsvalg i Selde sognegård i 1960-erne (fotograf Knud E. Madsen, Selde) Fra venstre nr. 1: Anders Sørensen, Selde. 5: sognerådsformand Johannes Have Pedersen. Desuden Holger Riis og Peder Jensen. B 4253

SØ

Palmesøndag

Skærtorsdag

Langfredag

06 07

LØ SØ

Påskedag

2. påskedag

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

April 2012

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Dilettant i Grættrup-Junget Forsamlingshus (o.1965). Instruktøren, købmand Svend Aage Jensen fra Møgelthorum med i alt 8 skuespillere på scenen. (B3325) Junget forsamlingshus Junget skole er opført 1896 på Fjordvej 123-125. En tilbygning ud mod vejen indeholdt gymnastiksal og benyttedes som sognets forsamlingshus. Mellem salen og skolen var en mindre bygning – ”den bette sal”. Gymnastiksalen og ”den bette sal” blev nedrevet 1942 og erstattet af en bygning nord for skolen med ny gymnastiksal m.m. I/S Junget Forsamlingshus er stiftet i 1943. 1943/44 købtes et stykke jord fra Thorvald Olesen. Her – på Fjordvej 98b – opførtes forsamlingshuset. Tegninger og forslag var udarbejdet i 1942 af tømrer Ejnar Nielsen i Skove (senere Thise). Huset blev bygget i sommeren og efteråret 1943. I forsamlingshuset blev indrettet beboelse til værten. Huset blev indviet februar 1944, men skødet er først tinglæst 14.3.! Huset er senere renoveret og til-/ombygget flere gange, især ved frivilligt arbejde. Omkring 1975 blev tilkøbt jord fra Fjordvej 100 til en P-plads. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Junget skole o.1915. Den dominerende bygning midt i billedet var gymnastiksal og benyttedes som forsamlingshus. Mellem salen og skolen lå ”den bette sal”. Til højre for kirketårnet ses skorstenen på Junget Teglværk (B7044)

Grættrup-Junget forsamlingshus på Fjordvej 102 o.1970 (B5183)

Store bededag

SØ

LØ

SØ

Maj 2012

LØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

TO Kr. himmelfartsdag 17 FR

LØ

SØ

LØ

SØ

Pinsedag

2. pinsedag

1906, det årlige kapsejlads slutter med fest i forsamlingshuset (Fur B463)

Fur forsamlingshus Ifølge vedtægter for Furs forsamlingshus, der er godkendt på generalforsamlingen den 29.10.1904, skulle bestyrelsen ”virke hen til, at forsamlingshuset fortrinsvis bliver et hjemsted for idræt og almen oplysning blandt øens befolkning”. Huset blev bygget på en udstykning 9.11.1904 fra gården ”Klode”, og Thomas Nielsen (Klode) var selv blandt initiativtagerne og med i den første bestyrelse. Straks efter opførelsen flyttede pogeskolen hertil og blev der til 1910, hvor der byggedes gymnastikhuse ved Hvirp og Debel skoler.

Også husflidsskolen benyttede forsamlingshuset – og naturligvis familiefester, der kunne vare i flere dage. Desuden holdtes forskellige foredrag, gymnastik, vælgermøder m.m. Ved molerproduktionens start blev der på Fur etableret en fagforening, der afholdt en- eller to årlige baller i forsamlingshuset, hvilket foranledigede stor polemik på øen. Efter etablering af et missionshus på øen, fik forsamlingshuset efterhånden en dårlig økonomi, og ud over etablering af ”træk og slip” som erstatning for et simpelt ”das”, forsømtes husets indvendige- og udvendige vedligeholdelse, indtil

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

bestyrelsen i 1957- med kommunegaranti for 40.000 kr. - gik i gang med en større ombygning af forsamlingshuset, der kunne indvies 19.10.1957. Forsamlingshuset fortsatte som aktieselskab, indtil kommunen overtog det – for senere igen at overdrage det til furboerne 1.1.1993. Problemer med økonomi og vedligeholdelse truede huset med nedrivning; men igen lykkedes det en initiativgruppe at få huset til at fungere. I de seneste år arrangeres også boksning, kunstudstillinger m.m.

1936, spejderlejr på marken bag Fur forsamlingshus. (Fur B6936)

LØ

SØ

Grundlovsdag

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

Juni 2012

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Dilettant o.1955 i Lyby forsamlingshus, formodentlig v/ Lyby Ungdomsforening (B8066)

Lyby forsamlingshus Udvalget for Lyby forsamlingshus indbød til stiftende generalforsamling i Andelsselskabet Lyby Forsamlingshus den 7. maj 1952. 95 beboere havde tegnet sig med bidrag fra 25-600 kr for i alt 19.250 kr, og Jebjerg-Lyby Kommune havde lovet 10.000 kr. i tilskud. Efter en lang forhandling besluttedes det at søge om et statslån. Derefter udarbejdedes udkast til lovene. Statslånet indbragte ca. 52.000 kr. Tegninger til huset er udarbejdet 1952 af tømrermester Johannes Christensen i Lyby. Etagearealet var på i alt 336 kv.meter til forsamlingshus og 71 kv.meter til en 2½ værelses lejlighed på 1. sal for værtsparret. Grundarealet på 2430 kv.meter erhvervedes fra JebjergLyby Kommune (Lyby skole). Lyby forsamlingshus kunne indvies ved en fest 15.6.1954 med fælles kaffebord og taler. Det første værtspar blev Rosa og Johannes Nielsen, der forblev som værtspar i 25 år – indtil 15.6.1978. Byggesummen kunne på generalforsamlingen 1954 opgøres til 96.642 kr, frivilligt arbejde til 7660 kr. Ud over de mange private fester benyttedes forsamlingshuset de første år af ungdomsforening (bal, møder m.m.), borger- og håndvær-

kerforening, menighedsråd, husflidsforening, brugsforening, venstreforening, Radikale Venstre, kontrolforening, husholdningsforeninger og Jebjerg-Lyby Kommune. Der afholdtes i huset bl.a.: Danseskole, høstfest, juletræsfest, dilettant, sykurser (håndarbejde og kjolesyning), andespil og vælgermøder. 1962-64 aftenhøjskole. Forsamlingshuset er siden renoveret og udbygget ved flere lejligheder. Ved renovering 2009 fandtes et dokument indemuret ved grundstensnedlæggelsen 1.10.1953, som fortalte om husets start. Huset anvendes flittigt af en aktiv befolkning til fester, kulturaktiviteter m.v.

Ved forsamlingshuset er sportsplads og legeplads. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Dilettant o.1955 i Lyby forsamlingshus, formodentlig v/ Lyby Ungdomsforening (B8066)

Lyby forsamlingshus, Intrupvej 5 i V.Lyby – under opførelse 1953 (B796)

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Juli 2012

Gymnastikpiger foran Åsted forsamlingshus 1930-32 (B7127)

Åsted forsamlingshus Forsamlingshuset er bygget 1904 på Batumvej 5 i Åsted kirkeby. Et udvalg var nedsat for at planlægge huset, og den 1. april åbnedes tilbud på opførelsen. På generalforsamlingen 22.4.1905 kunne udvalget fremlægge et regnskab over samtlige indtægter og udgifter til huset. Udgifter udgjorde 4960, 71 kr., indtægter 4794,95 kr. Huset anvendtes af bl.a. ungdomsforeningen, gymnastikforeningen, brugsforeningen og af skolen til bl.a. gymnastik. 1945-48 var her danseskole og i 1960-70-erne folkedans. Forsam-

lingshuset arrangerede o.1955 også sognets udflugt for gamle. I 1932 leverede Åsted Brugsforening et kaffestel til forsamlingshuset til fakturapris 79,30 kr. Brugsens brug af salen afskrives på beløbet. Dette kaffestel (40 kaffekopper m.m.) med forsamlingshusets bomærke er senere givet til Sundsøre Lokalhistoriske arkiv! 1951 tegnedes nye aktier á 25 kr. for et beløb af 5775 kr. – til restaurering og fornyelser. Den 6.3.1967 afholdtes ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen var overdragelse af huset til Selde-Åsted Kommune. Formuen på ca. 5000

kr. fik kommunen – mod at restaurere det efter foreliggende tegning. Forsamlingshuset blev pr. 1.1.1993 på ny overdraget til lokalbefolkningen, og i 1998 fik huset igen en hårdt tiltrængt renovering. I 2010 sammenlagdes forsamlingshuset og borgerforeningen med én bestyrelse, der fortsat arrangerer dilettant, fællesspisning, by- og høstfester m.m. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Folkedans o.1930 i Åsted forsamlingshus, med leder Jakob Lindum (2. rk. Nr. 4) og spillemand Magnus Herlufsen fra Selde (forrest th.) (B2150)

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

August 2012

Dilettant o.1960 i Thise forsamlingshus v/ Thise Ungdomsforening: ”Per Smed må gi sig”. Til venstre sidder Jens Holst Nielsen fra Thise, der var instruktør. Derefter Annelise Villadsen, Gunnar Nielsen og Ole Sørensen. Stående fra venstre: Annelise Nielsen, Simon Simonsen, Gertrud Bisgaard, Anker Christensen, Jens Peter Jensen, Ulla Olsen og en lærervikar – alle fra Thise. Thise forsamlingshus Initiativet til et forsamlingshus i Thise blev taget allerede den 4.5.1902. Det første forsamlingshus blev dog først bygget i 1907 på en lille grund, skænket af Thise Kommune (Kirkevej, matr. 20f ) ved Thise skole med Thise Kommune som byggeudvalg. 25.1.1908 ”samledes bestyrelsen hos formanden”, for at udforme vedtægtsforslag (ændret 1909). Den stiftende generalforsamling

afholdtes 21.12.1908. Ud over årets fester, familiefester o.l. har Thise Amatørteater, Thise Husmandsforening og Thise Ungdomsforening holdt årlige dilettantforestillinger i forsamlingshuset. Valgsted til 2010 I 1941 ønskede man det gamle, forfaldne forsamlingshus istandsat; men efter en heftig debat blev et nyt hus opført på Sundsørevej 44, med stor- og lille sal samt baghus med hestestald og tørrerum. Viggo Knudsen blev fra april 1943 ansat

som vært – med beboelse og ret til lys og varme. Grunden blev tillagt sportspladsen ved den nye skole 1944. Huset er nu gennemrenoveret og har fået navneændring til Thise Kultur- og Forsamlingshus.

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Thise Kultur- og Forsamlingshus anno 2011

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

September 2012

Thorum forsamlingshus på Sølvvej i Thorum o.1910. Derefter den ”nye” skole fra 1909. I juli 2011 er alle bygninger ved skolen fjernet og grunden er ryddet! I baggrunden den gamle skole og kirken. (B 8139)

Thorum forsamlingshus er bygget i 1906 lidt nord for kirken og skolen. Med scene til dilettantforestillinger og et siderum (anretterrum/køkken/omklædnings rum). Den store sal med ribber blev anvendt af skolen som gymnastiksal til 1974, hvor der rejstes en ny minihal. I sidebygningen var omklædningsrum og bruserum for piger og drenge. I kælderen toiletter, som – for mændenes vedkommende – havde afløst en plads bag forsamlingshuset ved et udhus. 1970-74 indrettedes scenen og det øverste køkken (nu lille sal) til formningslokale for skolen, indtil en ny barak blev bygget i 1974. Forsamlingshuset blev kommunaliseret i midten af 1960-erne, administreret fra 1964 af værtsparret Margrethe og Jens Peter Torp, der stod for driften, indtil forsamlingshuset – sammen med husene i Grønning, Åsted og Thise – pr. 1.1.1993 igen overgik til borgerne. I Thorum v/ landbo- og borgerforeningen. Med privatiseringen i 1993 fulgte et engangsbeløb fra Sundsøre Kommune til hvert hus på 32.000 kr samt tilsagn om et årligt tilskud til driften på 10.000 kr. Der indsamledes supplerende private bidrag, og samme år blev huset ved frivillig arbejdskraft renoveret og nymalet. I de gamle omklædningsog bruserum er indrettet nyt køkken, og toiletterne i kælderen er

renoveret. På førstesalen er den lille sal genetableret. Forsamlingshuset er – ud over til private fester og af skolerne – anvendt af de lokale foreninger til møder, dilettant, høstfester, fastelavnsfester, banko- og andespil, gammeldaws dans, aftenhøjskole, hyggeaftener, fællesspisning m.m.

Her var valgsted til 2010. Ved forsamlingshuset er stadig et grønt område til udendørs aktiviteter – med bl.a. overbygget arena til traktortræk. Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Else M. Jensen fra Vejdsmarkvej 41 rengør grubekedlen i forsamlingshusets køkken o.1940. Til højre Magda Sørensen med grøntsager. (B 5121)

MA 40

LØ

SØ

Oktober 2012

Sportsstævne sommeren 1922 i Jebjerg. Fanemarch fra forsamlingshuset, med uddeler Anton Christenen som fanefører. (B1527)

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

sundsoerelokalhistoriskforening.dk

Jebjerg forsamlingshus / JebjergLyby Hallen Jebjerg forsamlingshus er opført 1881 på initiativ af bl.a. pastor Glud i Jebjerg som et aktieselskab På grundlovsfesten i Otting 1879 var fremkommet et ønske om ”Et stort forsamlingshus midt i Salling”. 1881 blev det bestemt, at dette skulle bygges i Jebjerg – for 9000 kr. ved aktietegning. Med aktiebreve á 25 kr. og 100 kr. Der blev indrettet lejlighed for et bestyrerpar. 3.11.1881 indviedes huset, som Jeppe Aakjær har omtalt som: ”Et monstrøst skabilken, - - - der nærmest lignede en kæmpemæssig hølade eller kreaturstald - - -, Men den side af sagen har sikkert ikke trykket Glud, der aldrig røbede stor æstetisk interesse.” I 1940 blev huset istandsat med en tilbygning og 1944 udstedtes nye aktier á 50 kr. 1945-47 benyttedes forsamlingshuset af tyske flygtninge. Huset blev istandsat og moderniseret 1957-59. I 1977 brændte Jebjerg forsamlingshus, og først efter heftig debat – især mellem Jebjerg og Breum og lange forhandlinger med Sundsøre Kommune, blev det erstattet af Jebjerg-Lyby Hallen. I dag udbygget som Jebjerg Sports og Event Center.

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Edith og Charles Jensen blev gift kort tid inden de blev bestyrerpar i Jebjerg forsamlingshus – fra 1948 til 1964. (B1713) Jebjerg Sports og Event Center anno 2011

01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk 02

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

November 2012

Selde forsamlingshus o.1950. (B 1192)

Selde forsamlingshus Opført i 1904 på Skivevej, lige nedenfor kirkebakken og nord for skolen. Huset blev indviet den 16.12.1904 ved en højtidelighed, hvori deltog ca. 300 mennesker. Forsamlingshuset ”A/S Selde Forsamlingshus” er rejst på aktier á 10 kr., og er opført af snedker Jens Pedersen og murer Christensen, Selde. Da den nye skole og sognegården byggedes på bakken i 1955, førtes adgangsvejen ”Skolebakken” langs kirkediget fra Skivevej, og forsamlingshuset, hvor børnene i skolen også gjorde gymnastik, blev nedrevet i 1958. Ved tilbygning 2010 af en ny mødesal ved Fursundhallen blev også sognegården overflødig, og i disse år overvejes, om også den skal rives ned.

Forsamlingshuset nedrives 1958. ”hesten er sat ud på Furvej. Til venstre den nye vej, ”Skolebakken” .(B 1720)

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Skolebakken anlægges 1955, her set fra den nye skole mod Skivevej 2. Til højre kirkediget. (B 1299)

01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk 02 Thorum gamle Købmandsgård

LØ SØ

MA 49

LØ

SØ

LØ

SØ

LØ

SØ

Juleaften

Juledag

2. Juledag

TI ON TO

LØ

SØ

MA 1

Nytårsaften

Kulturhuset, ”Thorum gamle Købmandsgård” på Sølvvej 38 er indrettet i den gamle brugsforening, bygget i 1903, der i 1950 fik tilbygget solide bygninger til grovvarer. Brugsen ophørte i 1976, og efter nogle år som købmandsforretning m.m. blev huset overtaget af Sundsøre Kommune; og stod tomt 1994-96. En lokal interessegruppe købte ejendommen i 1996 for 1 kr., og med fondsstøtte og omfattende frivillig arbejdskraft blev husene ombygget og indrettet til kulturhus, med lokalhistorisk arkiv i den gamle grovvaredel. I kulturhuset, der supplerer forsamlingshuset, holder såvel diverse interessegrupper og foreninger fra især Nord- og Østsalling som lokale grupper møder og arrangementer med musik og sang, pensionistklub, udstillinger m.m. Her afholdes kurser i bl.a. IT og slægtsforskning. I tilknytning til huset er indrettet arbejdende bogbinderi og sidst en arbejdende smedje.

December 2012

Sølvvej 38 under ombygning i 1997. Forretning og uddelerbolig blev erstattet af en smuk sal med god akustik og god plads. (B9838)

Udgiver: Sundsøre Lokalhistorisk Forening

Den store sal anvendes til skiftende udstillinger, her i 2007 ved arkivets indsamling og registrering af gårdmalerier. (B9841)

Jens Jørgen Olesen på den renoverede ”slæden” ved Den gamle Købmandsgård”. Vognmand Marinus Torp i Thorum brugte slæden under 1. verdenskrig til fragt af varer til Skive, mest grise i en kasse midt på slæden. (B10011)

Lokalhistorisk kalender 2012 Sogneforsamlingshusene De første forsamlingshuse var fra starten tænkt som samlingssted for en hel egn, men i omkring år 1900 startede et storstilet byggeri af forsamlingshuse i flere sogne på egnen. Det storstilede forsamlingshusbyggeri skyldes ikke mindst, at kommunerne nu var blevet interesseret i forsamlingshusene. I de små landsbyskoler skulle der undervises i gymnastik, men det var dyrt at bygge gymnastiksal ved skolerne. Der var nemlig brug for mange. I de store sognekommuner skulle der måske bygges 5-6 gymnastiksale! Det var man ikke meget for i sognerådene, der nok vidste, hvad det kostede at bygge, men så fandt man på en god løsning. Man lejede sig ind med gymnastikundervisningen i forsamlingshusene. Det var en fordel for alle parter. Forsamlingshusene blev bygget af en andelsforening eller et aktieselskab, så kommunen slap for selv at bygge. Omvendt betød den faste lejeindtægt fra kommunen, at det blev økonomisk muligt for foreningen/AS’et at betale lånene til byggeriet. Og endelig kunne gymnastikforeningen som regel få lov til at benytte kommunens gymnastikredskaber til træning og opvisning. I alt dette finder man forklaringen på, hvorfor forsamlingshuset mange steder er bygget lige ved siden af den gamle landsby-skole! I forsamlingshusenes første årtier blev de først og fremmest benyttet til foredrag og gymnastik, men efterhånden kom fik det festlige også lov til at komme med. Først i form af baller. Normalt blev der holdt bal efter gymnastikopvisningen om foråret (gymnastikbal) og efter skyttestævner (skyttebal), og da fodbolden blev almindelig på landet omkring 1905 var der også bal efter fodboldkampene (fodboldbal). Hertil kom, at foreningerne begyndte at arrangere dilettant – her var der naturligvis også bal bagefter. Det samme gjaldt høstfesterne, der også blev almindelige efter århundredskiftet. Ballerne var omstridte i kredsen bag forsamlingshusene. Afholdsbevægelsen stod stærkt på egnen, og flere forsamlingshuse havde deres udspring i en afholdsforening. I disse forsamlingshuse var alkoholen naturligvis bandlyst; men også i mange andre forsamlingshuse var der forbud mod alkohol. Men så gemte karlene jo bare flaskerne i en busk udenfor forsamlingshuset! I mellemkrigsårene blev afholdsforeningerne ramt af stærk tilbagegang, og samtidig kom ikke bare alkoholen, men også de private familiefester indenfor i forsamlingshusene. Det blev efterhånden forsamlingshusenes væsentligste funktion at fungere som fest-hus, mens det oprindelige, de oplysende foredrag m.m. blev færre og færre, for til sidst omtrent at forsvinde. (fra “Land og Liv” v/ Marianne Fogtmann.) Forsidebillede: Dilitant i Thise Forsamlingshus omk. 1936 – personerne er : Fra venstre bagerst: Ubekendt, Alfred (murer) Andersen Kresten Nielsen (Hjemmeslagter), Folmer Olesen, Ubekendt, Evald Andersen (drengen), Ingrid Knudsen (f. Jensen fra Junget/Thorum), Ubekendt Første række fra venstre: Evald Olesen Else Simonsen (f. Ørebjerg), Otto Simonsen

Trykt hos:

Skive Offset aps Buen 2 · Oddense DK-7860 Spøttrup Tlf: (+45) 97 58 12 11 Fax: (+45) 96 83 62 18 Mail: info@skiveoffset.dk

Lokalhistorisk Kalender udkom første gang i 2006, og udgives af Sundsøre Lokalhistorisk Forening, der blev dannet af en gruppe brugere af Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv, beliggende i den tidligere Sundsøre Kommune. Foreningens formål er ved afholdelse af foredrag, udgivelse af skrifter og ved ekskursioner at fremme og fastholde interessen for området i fortid og nutid. Opgaven er at udbrede kendskabet til områdets historie, herunder stedets erhvervsudvikling, arkitektur, kulturliv, skole- og kirkeforhold, personalhistorie og folklore. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, der startede i 1977. Foreningen er med til at forstærke samspillet mellem arkiv og lokalbefolkning. Foreningen, der blev stiftet 24. april 2008, skal herudover arbejde for, at området fastholder sin identitet og særkende herunder at fremtidig udvikling og disponering sker med respekt for de historisk givne kvaliteter i form af såvel bygningsarv som naturområder. På foreningens hjemmeside www.sundsoerelokalhistoriskforening.dk findes oplysninger om vedtægter, bestyrelse, kontingentsatser m.m.

Tekster er redigeret af arkivleder K.E. Jakobsen, og kalenderudvalget består desuden af Susanne Larsen Kjær, Poul Emil Kristensen, Ole Hjorth-Hansen og Jørgen Mortensen, der sammen har udvalgt billederne. Layout og grafisk opsætning: Poul Emil Kristensen

Efterlysning: Allerede nu er vi begyndt at planlægge næste udgave af lokalhistorisk kalender. Derfor efterlyser vi altid gamle billeder, der har lokalhistorisk interesse for vort område. Kontakt arkivet, hvis du har lyst til at bidrage med billeder til fremtidige kalendere. Har du yderligere kommentarer/oplysninger/rettelser om dette års kalenderbilleder, så hører vi meget gerne fra dig, og du er velkommen til at kontakte arkivet på tlf. 99156485 eller skriv til kejn@museumsalling.dk. Der findes på arkivet flere oplysninger om de fleste af kalenderbillederne, men har du kendskab til personer på billederne, er arkivet meget interesseret, da en del er ukendte. Det kan oplyses at arkivet har åbent hver onsdag fra 12-17, og efter aftale. Vores adresse er Sølvvej 38 i Thorum (Thorum gl. Købmandsgård). Vi passer på historien Vi indsamler, registrerer og bevarer fotos, film, foreningssager, forretningspapirer, personlige papirer, erindringer m.m. så kontakt arkivet ved oprydning, ophør, flytning, dødsbo m.m.