Lokalhistorisk Kalender Vejr- og Vandmøller: 2015 Nordøstsalling og Fur Udgiver: Sundsøre Lokalarkiv og Sundsøre Lokalhistorisk Forening
Masser af billeder og lokalhistorie
16 sider ialt
Lokalhistorisk Kalender 2015: Vejr- og Vandmøller Udgives af Sundsøre Lokalhistorisk Forening og Sundsøre Lokalarkiv
Møllerne har gennem tiderne været et yndet motiv for malere og fotografer. Motivet herover er „Kaffemøllen„ på Jenle, - der oprindelig var vejrmølle ved Rusted Mølle.
Indledning: Valdemar Atterdag var en ivrig møllebygger. 1356 nedsættes en kommission af herremænd, abbeder og væbnere til at tage sig af vandløbene og de møller kongen nylig havde ladet bygge, "thi han ville ikke tillade, at vandene løb i havet, uden at de forinden havde tjent samfundet til nytte". 1357 skrives om kongen: "Han hørte ikke op med at bygge møller". "Han stemmede vandet mange steder, og lod med store udgifter lave stemmeværker, for at mølledammen ikke under uvejr og tøbrud skulle ødelægge dæmningerne". Også private stormænd lod opføre vandmøller og senere vejrmøller på deres godser. Møllerne fik privilegier. Det blev forbudt selv at male korn til mel; håndkværne blev inddraget og knust. En del skvatmøller / mindre møller blev sikkert o.1600 lavet om til overfaldsmøller (ved større vandløb). Andre nedlagdes. 1761 søgte regeringen nye objekter for skatteindtægter. 1761 udsendtes til amtmændene en forespørgsel om, hvordan møllernes kår er og om vand- og vindmøllernes tilstand - med henblik på evt. forhøjelse af hartkornsskatter eller afgifter. Amtmand i Skivehus Amt, Rosenkrans på Krabbesholm, beretter: ”De her i Amtet værende Møller falder kun små og ringe imod mange andre at regne, ja, Vandmøllerne er tildels formedelst Vandenes Formindskelse (Jordskælvene i 1745, 1755 og 1759) bleven nedlagte og i deres Sted smaa Vindmøller opførte. De herværende Møller ere ej i Stand, særdeles paa visse Tider af Aaret, f.eks. naar Sommerens Tørke, Vinterens Haardhed eller Vindenes Fattelse indfalder, at bestride Almuens fornødne Maling; men de maa søge andre, langt fra liggende, uden for Amtet værende Møller, ja endog Baade føre deres Korn over Limfjorden for at oplede, hvor de bedst bliver hjulpne.” Blandt møllerne i Skivehus Amt nævner Rosenkrans bl.a.: I Selde sogn: ”For mere end 40 Aar siden er
her i Selde Sogn og By en Vindmølle, som siden er forandret til Vandmølle, der nu kan male daglig 2 á 3 Tønder Korn, undtagen naar meget stor Tørre indfalder, men kan denne Vandmølle, ejheller forrige Vindmølle fuldstændig tilfredsstille Sognets Behøvelse.” I Åsted sogn nævnes to møller, Sæbygaards mølle og Nissum mølle: ”Disse Møller kan ingen Regning gøre paa bestandig Søgning af Møllegiæster, efterdi de begge, saavel i stærk Frost om Vinteren som i indfaldende Tørre om Sommeren, mangler Vand og kan ikkun male ganske lidt, som mest kommer deraf, at Moser og Kiær, Aaer og Bække jo mere og mere sammengroer”. Eskjær gods: ”Under Eskjær Hovedgaards Taxt er Saltbæk Mølle, matriculeret for 6 Skpr. 1 Fjdk. 2 Alb. Hartkorn og maler for nogle af Sønder Thise Sogn og for nogle af Mogenstrup By. Samme Mølle er af liden Importance, formedelst dens Tilløb er af Væld, der saa meget er formindsket siden Jordskiælvene,
B3836: Hestegang o. 1943 på gårdspladsen hos Marius og Kierstine Kristensen, Breumvej i V. Breum
vel forsyne de, som af nævnte Sogne søger dertil med deres Maling, uden naar Tørre indfalder, da den ligesom andre Møller her i Salling kan mangle Vand.” I Balling sogn findes Balling Over- og Nedermøller ”ved selsamme Strøm”. Rusted vandmølle i Grinderslev sogn nævnes ikke! (møllen lå i 1600-tallet ved bækkens udløb i Brokholm sø). Fra begyndelsen af 1800-tallet fik mange vandmøller anlagt en vindmølle, der kunne supplere malingen, når vandmængden i periode blev mindre. Og snart kom flere vindmøller til, ofte en mølle i hvert sogn. I sidste del af århundredet rejstes rundt om på gårdene egne gårdmøller af forskellig slags: vindroser, klapsejlere og kludesejlere m.fl. – med forskelligt antal vinger og konstruktioner. Andre gårde og husmænd havde en hestegang, der kunne trække kværnen. Efterhånden afløste petroleumsmotorer de mange gårdmøller, hovedsagelig til maling af foderkorn og drift af maskiner som tærskeværker o.l. Det blev svære tider for erhvervsmøllerne. De sidste måtte opgive i 1940-erne og 1950-erne. Enkelte står der stadig – nu som turistattraktioner og mindesmærker. Også gårdmøllernes tid fik ende. Nogle holdt stand endnu frem til 1970-erne. I dag køber vi mel og gryn i poser fra store industrimøller i detailhandelen.
B 6357: Ved udgravningen i 1998-99 ved Brokholm sø, blev en af møllens fundamentpæle dateret til 15— Rusted mølle nævnes første gang i 1509. I bunden af udgravningen fandtes bl.a. resterne af det sammenbrudte, sidste møllerhjul – og begge dele af den knækkede lejesten, en porfyr, samt jernbånd og jernakslen fra hjulnavet. Møllen må være flyttet umiddelbart efter sammenbruddet.
at den ikke kan udrede Bekostninger.” Astrup gods: ”Under Astrup Gods findes kun en øde Vandmølle, Woisbek Mølle kaldet.” Af andre møller i Salling nævnes på Fur én mølle. Krabbesholms vandmølle ligger øde, på Bustrup en (ringe) vandmølle, Kaas en øde vandmølle, Bysted vandmølle (forfalden og øde). Grønning (Lyby) vandmølle er en af de bedste møller i Salling på den tid. ”Den kan meget
B 9675: Farvelagt tegning af Selde mølle fra syd o.1945. Tegningen er signeret ”P.S.”. Hvis nogen ved, hvem det er, hører redaktionen gerne herom
TO
Nytårsdag
1
01
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
FR
02
Eskjær mølle og Saltbæk vandmølle:
LØ
03
SØ
04
MA
05
10.9.1788 havde justitsråd Chr. Lange til Eskjær fået bevilling til opførelse af en vejrmølle i Mogenstrup til erstatning for Saltbæk vandmølle i Eskjær skov. Den store mølle opførtes 1789 trods protester fra de omliggende møllere. Egentlig lå hér to møller, som 1662 tilhørte Niels Parsberg til Eskjær: ”Dog den ene Saltchbek Mølle haver været øde over forrige Aar og er endnu øde, gav til Skyld Aarlig, da den var ved Magt: 10 Tønder Mel, kan regnes for 5 Td. Hartkorn. - - Den anden Mølle, som er ved Magt, skylder 10 Td. Mel”. Sporene af den nedre Saltbæk-mølle kan endnu ses i vandkanten ved lavvande som rækker af eroderede egepæle. Saltbæk overmølle har endnu bevaret møllerhuset, der ligger under mølledæmningen med den bagvedliggende, afvandede mølledam. Møllen skal have mistet sit vand ved jordskælvene i 1745, 1755 og 1759. Anders Kjeld Ludvigsen var i 1850 møller i Eskjær mølle (f. 1829 på Jegindø). 1866 fik han næringsbevis som bager. Hans skøde 1858 var alene på møllen, som sønnen, A.F. Ludvigsen, i 1929 solgte til Konstantin Nielsen. Christen Lauritsen Balling (f. 1857 i Lyby) var fra 1884 forpagter af Eskjær mølle hos Ludvigsen, til han i 1889 flyttede til Torp mølle i Thise sogn, hvortil hans næringsbe-
2
TI
Hellig 3 konger
06
ON
07
TO
08
FR
09
LØ
10
SØ
11
MA
12
3
TI
13
ON
14
TO
15
FR
16
LØ
17
SØ
18
MA
19
4
TI
20
ON
21
TO
22
FR
23
LØ
24
SØ
25
MA
26
Januar 2015
B 1200 Eskjær mølle og møllerhus o.1875 fra nordvest. Kjeld Ludvigsen var møller og havde bageri ved møllen. Landbruget og parceljorden til møllen tilhørte 1844-1873 Thomas Jørgensen, søn af mølleren i Åsted mølle.
vis af 3.2.1888 som møller og bager i Grinderslev sogn blev flyttet. Paceljorden ved Eskjær mølle købte Thomas Jørgensen i 1844, søn af mølleren i Åsted vejrmølle. Ved folketælling 1845 lever han af sin jordlod ved Eskjær mølle, hvor mølleren er en ugift møllersvend, Hans Nielsen. Niels Kristian Østergaard i Breum
købte 1934 møllen af Konstantin Nielsen, og i begyndelsen af 1930erne fjernedes mølletomten, der udlagdes som landbrugsjord. Der er i dag ikke spor af møllen, men et nyere møllerhus på stedet har navnet ”Eskjær mølle”. Udgivet af: Sundsøre Lokalhistorisk Forening
5
TI
27
ON
28
TO
29
FR
30
LØ
31
B 1633 Eskjær mølle og bageri. Efter maleri o.1870. Møllestuen lå i enden af stuehuset, Langesgårdvej 14. Drengen til højre med køllen er Laurits Jensen, der blev bager i Jebjerg 1892-1923.
SØ
01
MA
02
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Februar 2015
6
TI
03
ON
04
TO
05
FR
06
LØ
07
SØ
08
MA
09
7
TI
10
ON
11
TO
12
FR
13
LØ
Fastelavn
14
SØ
15
MA
16
8
TI
17
ON
18
TO
19
FR
20
LØ
21
SØ
22
MA
23
9
TI
24
ON
25
TO
26
FR
27
LØ
28
(Forstørret kortudsnit, Nissum vandmølle) Minoreret matrikelkort, der viser jordfordelingen ved den nedlagte Nissum vandmølle, efter udskiftning og matrikulering o.1800. Gennemløb (tv,) og overløb under Nissum bro (th.) anes på kortet.
Nissum vandmølle og Åsted vindmølle. Ved syns- og taksationsforretning 1794 over Østergård beskrives bl.a. ”En Veirmølle, omtrent 10 Bøsseskud norden for Hovedgaarden, bygt af Fyrretømmer og beklædt med Brædder og Straatag, forsynet med et stort og et lille hjul samt en Rug-Qværn og en lille Gryn-Qværn”. Taxeret i alt til 1200 rigsdaler. 1795 blev den nye mølle, som afløste den nedlagte Nissum vandmølle, fæstet fra Østergaard af Jørgen Bodilsen, med landbrug og mølle. Jørgen Bodilsen var gårdmandssøn fra Søgård i Åsted. Møllen blev solgt til selveje i 1877/78. Søren Christensen (Vester) blev den sidste møller. Enken solgte 1923 møllen til Østergaard. Efter et haveri besluttede de nye ejere, J.M. Skov og inspektør Jensen, at møllen skulle nedrives. Skive Folkeblad januar 1947: ”Dermed er et stykke af Byens gamle Præg forsvunden, hvilket sikkert vil være et Savn for mange af Sognets Beboere”. Mølletomten findes endnu i haven bag møllerhuset, Østergårdsvej 3. Øverste t.h. B 7319 Åsted forskoles elever på bakken mod Østergaard, i baggrunden møllen, der var spånbeklædt. NØ for møllen lå svinehus og stald, bag det stuehuset. Miderste t.h. B 10981 Åsted mølle på Østergårdsvej3 kort efter haveriet 1946/47. En ”kunstner” har restaureret møllen med nye vinger!
Nederste t.h. B 2308 Købmandens mølle bag købmandsforretningen, Åsted Byvej 6 i Åsted. Billedet er taget efter 1945 fra Åsted kirkes tårn. Købmanden i Åsted 1913-54, Jeppe Hansen Jeppesen, er født 1888 som søn Esper Jeppesen, der 1878-82 var møller i Åsted mølle, senere gårdmand i Åsted, og fra 1897 møller i Breum mølle. I en årrække omfattede købmandshandelen kun kolonial, men senere udvidedes med korn og foderstoffer – med tilhørende mølleri. I den forbindelse opførte Jeppesen et stort pakhus med en vindmotor som trækkraft for mølleriet.
SØ
01
MA
02
10
TI
03
ON
04
TO
05
FR
06
LØ
07
SØ
08
MA
09
11
TI
10
ON
11
TO
12
FR
13
LØ
14
SØ
15
MA
16
12
TI
17
ON
18
TO
19
FR
20
LØ
21
SØ
22
MA
23
13
TI
24
ON
25
TO
26
FR
27
LØ
28
SØ MA
Palmesøndag
Ivar Krabbe, der 1543-61 var ejer af Østergaard, fik ved mageskifte med Asmild Kloster ”Sæbygård” og mølle samt to gårde i Hiorbusk og tre i Torp, senere kaldet ”Nørengstederne” i Åsted sogn. Sæbygårds mølle kaldes (som gården) også ”Sæby Mølle”, i en periode i 1700-tallet ”Sivegaards Mølle” og langt senere ”Nørremølle”. Ved matriklen 1664 er møllen øde, ansat i mølleskyld til 15 tønder mel (gl. hartkorn 7½ tønde). I 1672 betalte Laust Møller i Åsted folkeskat af en dreng og en pige, og 1673 er Maren, ”Lafridtz Møllers Datter i Sæby Mølle” viet i Åsted kirke med Jens Olufsen af Hagens mølle. 1674 har Anders Møller i ”Sæbymølle” en datter født i Åsted. Og fra 1679 (gift 1678) til 1715 nævner kirkebogen Jens Møller i ”Sæby Mølle” eller ”Sæbygaards Mølle”. Jens Lausen er i matriklen 1688 ansat for hartkorn af maling 3 tønder 4 skæpper. Efterfulgt 1719 af Søren Michelsøn Møller i ”Sebegaard Mølle”, fra 1721 ”Sive Mølle” eller ”Sivegaards Mølle”. Christen Christensen Stad fra Aagaards vejrmølle i Hanherred fik 1737 fæstebrev fra Østergaard på Nissum vandmølle. 1742 er han fadder i Sivegaard, nu som møller i Sivegaards mølle. Sønnen ”Ung Christen Stad” afløste sin far som møller allerede inden moderens død i 1753. Ifl. skiftet havde han da allerede møllehuset og fæste på møllen. Yngste søn, Morten, blev møller i Junget vejrmølle 1750-92. Anders Qvistgaard var 1777-86 ejer af Østergaard. Ifl. jordebogen 15.9.1777 var Jens Michelsen ansat for mølleskyld af 3 tønder 5 skæppe og 3 fjerdingkar, og i penge 28 rigsdaler. 1785 købte Anders Qvistgaard på Østergaard Nissum vandmølle for at kunne afvande
Forstørret kortudsnit, med mølle, tilløb og afløb, mølledam og mølledæmninger, der viser jordfordelingen ved den nedlagte vandmølle, Nissum mølle, efter udskiftning og matrikulering o.1800
B 7836: Sæbygårds mølle, Nørengvej 12. Luftfoto fra o.1960
engene ved Østergaard. Niels Christensen Sommer, der siden 1766 havde været møller i Nissum, blev nu selvejermøller i Sæbygaards mølle. Han er begravet 1795, 68 år gl. Sønnen Niels Nielsen Sommer overtog møllen og var møller til sin død 1817, kun 49 år. Efterfulgt af broderen Ernst. Efter hans død i 1822 giftede enken sig med møllerkarlen, Niels Kristensen, der ved folketællinger 1834 og 1845 er ejer af møllen, ved matrikuleringen samme år er ansat af mølleskyld 3 tdr 5 skp 3 fk. Samt af jordskyld 2 fjerdingkar ¼ album. De næste møllere er: Skipper Morten Christensen 1853-88, der
30 31
Marts 2015
Sæbygårds mølle
29
14
TI
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Nørremølles ombyggede stuehus ligger nu på den gamle mølles plads øst for Sæbygårds Hage. Vindmøllens tomt vest for mølledammen, der ses på billedet fra 1994, er i dag dækket af fyrretræer.
tilkøber flere parceller; Jeppe Mortensen 1888-93. Fra mølledammen løb vandet fra Grynnerup sø ud i fjorden efter at have drevet et ret stort mølleri og stamperi, der senere blev udvidet med bageri. Ved udtørringen af Grynnerup sø afledtes vandet gennem en gravet kanal et stykke vest for møllen. Lodsejerne købte retten til møllevandet af mølleren, der for erstatningen opførte en vindmølle til fremstilling af rugmel, sigtemel og gryn. Endnu i 1930erne stod et rundt, stensat kammer på mølletomten, men mellemkrigstidens efterspørgsel på vejmateriale gik hårdt ud over de store kampesten, og i dag er kun en lav fordybning tilbage i møllehøjen. Lige øst for mølledammens overløb til fjorden var tidligere et træksted for de 100 meter lange sildevod. En overlevering fortæller, af fiskerne spiste og drak i møllen, hvor mølleren blev træt af deres kæresteri med pigerne. Han samlede alt gammelt jern og skrot, han kunne finde og smed det ud i fjorden ud for trækstedet. Så stoppede sildetrækket hér!
ON
01
TO
Skærtorsdag
02
FR
Langfredag
03
LØ
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
April 2015
04
SØ
Påskedag
05
MA
2. Påskedag
06
15
TI
07
ON
08
TO
09
FR
10
LØ
11
SØ
12
MA
13
16
TI
14
ON
15
TO
16
FR
17
LØ
18
SØ
19
MA
20
B 9514 Selde mølle fra vest o.1895. Den gamle avlsgård mod syd lå delvis hen over nuværende Jungetvej.
Selde Mølle Nord for Selde by og præstegården lå tidligere en vandmølle, der 1710 skal have erstattet en ældre vindmølle. 1620 er Mette Christensdatter død på Selde vejrmølle. Sandemænd svor, at hun af våde og vanlykke var på vejrmøllen omkommet. 1664 og 1688 findes en vejrmølle på byens mark, hartkorn. Denne vindmølles placering kendes ikke, men skal måske søges nord i byen nær den gamle vandmølle ved ”Møllebro”. 1710 nævnes igen en vandmølle, som Niels Andersen Winther af Fuur fik fæste på. Han skal straks skaffe sig en stemplet kobberkop, som skal findes i enhver mølle. Knud Winter (f. 1718) overtog fæstet 1750. ”…
modtager dæmningen i god stand. Bønderne skal være behjælpelig med vedligeholdelsen”. 1761 indberettes, at ”For mere end 40 år siden fandtes her en vejrmølle”. En vejrmølle opførtes senere på bakken over den gamle møllegård. Stuehuset (Jungetvej 1) skal være opført 1830. 1838 malede møllen 1020 tønder korn. Den 9.3.1881 nedbrændte den stråtækte mølle til grunden. Stuehuset var uskadt. En meget stor, ny vejrmølle opførtes på bakken. 1901 frasolgtes det mester af jorden til en ny ”Møllegård” på modsatte side af vejen. I årene o.1920-40 udstykkede mølleren resten af jorden, og en ny gade, Møllegade, blev anlagt. I 1948 ville møller Herup sælge
møllen. En lokal komite forsøgte at redde den og fik tilsagn fra 460 borgere på næsten 5000 kr. Der udarbejdedes tegninger og planer for et vandrehjem i møllen. Men mølleren,, der havde forlangt 7000 kr., tabte tålmodigheden og manglede penge. Han solgte for 1500 kr., og møllen blev revet ned i 1949. Øverst i haven bag smedehuset ligger stadig ”møllehøjen” – det anselige fundament for møllen. Det gamle stuehus – byens ældste hus – blev nedrevet i marts-april 2009. Udgivet af: Sundsøre Lokalhistorisk Forening
17
TI
21
ON
22
TO
23
FR
24
LØ
25
SØ
26
MA
27
18
TI
28
ON
29
TO
30 B 1626: Selde mølle o.1930 fra sydøst (Jungetvej). Ved møllen anlagde møller Heerup et motorhus, hvorfra en benzindrevet motor kunne trække en kværn. I baggrunden husene i Møllegade.
FR
Bededag
01
LØ
02
SØ
03
MA
04
19
TI
05
ON
06
TO
07
FR
08
LØ
09
SØ
10
MA
11
20
TI
12
ON
13
TO
Kr. Himmelfartsdag
14
FR
15
LØ
16
SØ
17
MA
18
21
TI
19
ON
20
TO
21
FR
22
LØ
23
SØ
Pinsedag
24
MA
2. Pinsedag
25
22
TI
26
ON
27
TO
28
FR
29
LØ
30
SØ
31
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Maj 2015
B 742: Møller Niels Andersen – kaldet ”Niels Himmelbo” – og hustru Else Marie Bertelsen med børnene o.1910 foran Thorum mølle og det gamle møllerhus, der lå over nuværende Sølvvej 21-25. Møllerhuset er i dag Sølvvej 23.
Thorum vindmølle På målebordskort 1882 ses Thorum mølle og møllerhus i svinget/krydset på Sølvvej, ved Præstegårdsbakken. I kirkebyen var, ud over møllen, kun kirken, en gård og den gamle skole ved kirkediget, samt et hus mod øst på Præstegårdsbakken, hvor brugsforeningen startede i 1889. Ifl. Trap-Danmarks 3. udgave (1898-1906) nævnes mølle på Møgel Thorums mark, hvorunder hele kirkebyen hører, og hvor byen
Mølle
ThorumSkole
voksede med flere huse fra begyndelsen af 1900-tallet. Den hollandske vindmølle må efter 1913 være nedrevet og erstattet af en mølle med metaltårn på det nye møllerhus bag det gamle.
I Trap-Danmarks 4. udgave 1925 er møllen i Thorum ikke nævnt. Omkring 2005 er også det ”nye” møllerhus revet ned og grunden jævnet af Sundsøre Kommune. Bag husene på Sølvvej findes nu en græsklædt grønning.
Udgivet af: Sundsøre Lokalhistorisk Forening
B 10084: Thorum kirkeby o.1920, fra kirketårnet mod nord. Bag skolen ses jernmøllen på det ”nye” møllerhus. Jernmøllen og huset afløste den gamle vejrmølle bag det gamle møllerhus på Sølvvej 23. Det nye, solide møllerhus er nedrevet, det gamle hus står endnu på hjørnet!
MA
01
TI
02
ON
03
TO
04
FR
05
LØ
06
SØ
07
MA
08
TI
09
ON
10
TO
11
FR
12
LØ
13
SØ
14
MA
15
TI
16
ON
17
TO
18
FR
19
LØ
20
SØ
21
MA
22
TI
23
ON
24
TO
25
FR
26
LØ
27
SØ
28
MA
29
TI
30
23
24
25
26
27
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Juni 2015
Møllerne på Fur Fra 1400-tallet vides der at have været en mølle på Fur, som lå få hundrede meter sydvest for kirken. Når kornet ikke kunne males på Fur, transporteredes det over sundet til Sæbygårds vandmølle nord i Åsted sogn. Jens Møller nævnes på Fur i kopskattelisten 1660 med hustru Else Christensdatter, søn Anders og pige Maren. Igen i folkeskatteliste 1672, hvor han svarer skat af en pige. Fra midten af 1800-årene og frem til begyndelen af 1900-tallet blev kornet på Fur malet i en af øens tre hollandske erhvervsmøller: Sønder Mølle, Kappel Mølle og Debel mølle (Vestermølle). 31.1.1888 fik Søren Hansen Dahl (f. i Selde) næringsbevis som møller i Fur Søndermølle; og 18.9.1900 blev Jens Mortensens (f.1881) næringsbevis på detail- og brændevinshandel forandret til møllerernæring på matr. 27b i Debel. Som andre steder fik gårdene på Fur fra slutningen af 1800-tallet opført gårdmøller, der snart blev hårde konkurrenter til erhvervsmøllerne. Sønder Mølle og Kappel Mølle blev nedrevet omkring 1920. Vestermølle (Debel) var i drift indtil 1961, fra 1930 i en noget ændret form. En stor gårdmølle, ”Tarris Mølle” blev 1993 nedtaget og genopstillet ved Fur Museum.
Fur B 455: Sønder Mølle var Furs ældste hollandske vindmølle, opført i 1739 og nedrevet 1919-22. Allerede fra 1500-årene stod her en mølle, som blæste omkuld i 1665. Møllen var beklædt med tang og lå nær færgestedet.
Fur Vestermølle (Debel mølle) med stuehus og ny jerntop, efter 1930
Fur B 6751: Debel mølle på Fur, også kaldet Vestermølle, som en hollandsk vindmølle
ON
01
TO
02
FR
03
LØ
04
SØ
05
MA
06
28
TI
07
ON
08
TO
09
FR
10
LØ
11
SØ
12
MA
13
29
TI
14
ON
15
TO
16
FR
17
LØ
18
SØ
19
MA
20
30
TI
21
ON
22
TO
23
FR
24
LØ
25
SØ
26
MA
27
31
TI
28
ON
29
TO
30
FR
31
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Juli 2015
B 744: Junget mølle på Jungetgårdvej i 1910 . Til højre Junget teglværk med tipvognssporet mod lergravene ved Teglgård; nu Savværksvej. Foran teglværket den gamle lergrav. På billedet står møller Niels Pedersen og hustru Mette Katrine med 10 af deres 11 børn, født 1898-1911; samt gæster fra Canada. Møllerfamilien boede i huset nærmest møllen fra 1898, men flyttede o.1907 ind i det nyopførte hvide hus i kanten af billedet.
Junget vindmølle Ved mageskifte 1646 fik Hans Bille til Jungetgård (opført o.1552) Junget præstegård – for Gammel Jungetgård. Ved gårdens mark to stykker jord, som præsten tidligere har haft i brug – ”dog undtages 1 lille stykke jord og en liden toft udenfor, hvorpå Hans Billes vejrmølle tidligere har stået, hvilke som hidtil skulle følge ham”. 1664 er Jungetgårds hovedgårdstakt ansat til i alt 48 tønder hartkorn, heri er medregnet vejrmøllen, som skylder til Jungetgård 10 tdr. mel årligt. Mølleren hed (o.16731731) Christen Pedersen Møller. ”Christen Pedersen af Mølhuset” er begravet 9.5.1731, 88 år gl.
Møllen er ved matrikuleringen 1688 ansat til godt ½ tønde hartkorn.Ved kop- og ildstedsskat samme år nævnes i Junget sogn en mølle, ”som er forarmet og mestendels øde”. Da Laurits Hvid i 1750 købte Jungetgård, lå møllen øde. Der opførtes en ny mølle for fæsteren Morten Christensen Stad, en søn af fæstemølleren Christen Stad i Sæbygårds vandmølle i Åsted sogn. Mølleren synes at have boet i et hus i Junget by, lige ved møllen, der lå på Jungetgårds mark. 1793 fik Poul Andersen Sæbygård møllefæstet, der1809 og overgik til Jens Andersen Hinnerup. Møllen istandsattes,, og der opførtes et nyt beboelseshus, formodentlig stadig i
Junget by. På matrikelkortet over Jungetgårds jorder 1815-64 ligger møllen stadig alene og uden hus nord på ”Mølle Fald” op mod byjorden. Ved fjorden ”Mølle Eng”, med et lille hus ved voldgravens afløb (gl. vandmølle?). Efter Jens Andersens død 1844 fortsatte enken Bodil Olesdatter som ”Fæsterske af Møllen” indtil 1855. Møllen lå – indtil den i 1919 blev flyttet til Tødsø på Mors – fortsat på hovedgårdsjorden, fra 1886 udskildt som matr. 2 og frasolgt til selveje (ved nuværende Jungetgårdvej 3). Det sidste møllerhus ligger endnu øverst på Jungetgårdvej, nu en del af Junget Camping.
B 1628: Junget mølle og møllerhus o.1910, Jungetgårdsvej 3, fra sydøst. Møller Niels Pedersen med familie foran møllerhuset. I baggrunden Junget kirke. Niels Pedersen er født 1869 i Hørning, møllersvend og o.1896 forpagter af Sparkær mølle, indtil han 1898 købte møllen i Junget. Han døde 1957 på Hald Alderdomshjem.
LØ
01
SØ
02
MA
03
32
TI
04
ON
05
TO
06
FR
07
LØ
08
SØ
09
MA
10
33
TI
11
ON
12
TO
13
FR
14
LØ
15
SØ
16
MA
17
34
TI
18
ON
19
TO
20
FR
21
LØ
22
SØ
23
MA
24
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
August 2015
B 9499: Skove mølle o.1912 fra vest, ses bag møllergården, Fjordvej 44 i Skove (Junget sogn)
Skove vindmølle Skove mølle, mod syd i Junget sogn, er opført i sidste fjerdel af 1800-tallet. Ifølge afskrift af Skøde- og panteprotokollen for Junget sogn stod møllen på matr. 3k og 4g af Skove, hvor den fandtes endnu o.1927-29, og måske senere. Møller Peder Jensen nævnes i Skove mølle fra februar 1878. Han er født 1846 i Nørre Nissum, Ringkøbing amt og gift med Maren Kirstine Pedersen. 24.4.1879 fik han næringsbevis som bager i Skove mølle. En brandpolice er tinglæst som adkomst for ham på en hollandsk vindmølle. Ved folketælling 1.2.1880 findes han som møller og bruger i Skove mølle, 33 år gl. Laust Christensen er 19 år, født i Junget og ”Ernærer sig af bageri”. Peder Jensen nævnes også i Konge-
riget Danmarks Handelskalender 1883-84 som møller. Ved en datters død 14.1.1888 er Peder Jensen indsidder (til leje) og bager i Junget; og 13.5.1901 er hans næringsbevis forandret til at gælde for høkerhandel fra matr. 12b i Junget by. ”6. maj 1909 blev meddelt Peder Jensen, der er født 27. September 1846 i Nørre Nissum, og som i øvrigt opfylder næringslovens fordringer, næringsbevis som bager i Junget”. 1888-1894 var Jens Liingaard møller i Skove, Han er født 1856 i Louns, fik næringsbrev 19.4.1888 som møller. Den næste møller blev Jens Nielsen Pedersen (f. 1866), med næringsbevis 8.12.1894, som den 2.2.1904 blev forandret til at gælde på detailhandel fra matr. 9b i Åsted by. (Åsted møllegård). Ifølge hovedbog for Skove mølle
1902-09 var hovedparten af kunderne bl.a. bagere, der boede omkring Skove, men også enkelte kunder fra Selde, Thorum og Jebjerg sogne. Salget omfattede både korn og brød. Skove mølle blev solgt ved skøde 1911 fra Mikkel Nielsen til Thomas Peter Pedersen. Næste ejer var Poul Hvid fra 1925. Ifl. J.P. Damsgård i Junget stod møllen endnu 1927-28, måske senere. Møllen købtes 28.9.1929 af Oluf Petersen. 4.5.1932 er tinglæst tvangsauktion, og ved fogedudlægsskøde 23.4.1934 overtog Rasmine Thomsen stedet.
35
TI
25
ON
26
TO
27
FR
28
LØ
29
SØ
30
Simon Christensen født 1860 i Skove, Junget sogn. Død 1947 på Most Mølle i Almind sogn syd for Viborg. Simon lærte møller og bagerfaget i Skove mølle. Målebordsblad 1928 - 1940: Skove Mølle ses nederst til højre.
MA 36
31
Udgivet af: Sundsøre Lokalhistorisk Forening
TI
01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk
ON
02
TO
03
FR
04
LØ
05
SØ
06
MA
07
37
TI
08
ON
09
TO
10
FR
11
LØ
12
SØ
13
MA
14
38
TI
15
ON
16
TO
17
FR
18
LØ
19
SØ
20
MA
21
39
TI
22
ON
23
TO
24
FR
25
LØ
26
SØ
27
MA
28
40
TI
29
ON
30
September2015
B 11427: Billede fra 1930-erne: Fra venstre møller Kræn Balling, Ane Jensen husbestyrerinde og naboerne Milius Dalsgaard samt Simon Simonsen. Ane Jensen (kaldet Ane Balling) er født 29.9.1877 i Skive Landsogn. Jakob Harald Milius Pedersen er født 30.9.1866 i Stouby, Grinderslev sogn. Simon Peder Simonsen, født 13.4.1870 i Hedegaard, Thise Torp, død samme sted 9.3.1940.
Torp vejrmølle i Thise sogn Christen Balling er fra 1888 møller i Torp vindmølle i Thise sogn. Han er født 11.8.1857 i Lyby, søn af gårdmand i Øster Lyby Laust Balling. Ved hans vielse 24.4.1884 i Grønning var han ungkarl og mølleforpagter i Breum, 26 år. Hans næringsbevis af 3.2.1888 som møller og bager i Grinderslev sogn (Eskjær mølle) er 11.5.1889 flyttet til Thise sogn. Hvortil han er flyttet 1889. Møllen var opført på Hedegårds Mark, Gåsemosevej 2. 27.12.1888 fik Christen Laustsen Balling ved købekontrakt- og skøde 11.1.1889 matrikel 2b af Hedegårde fra Christen Andersen. Møllen stod i det nordøstre hjørne af matriklen. Ved folketælling 1.2.1890 er Christen Balling Lauritsen møller på Hedegårds mark. Han er 32 år, født i Lyby sogn og gift med Jensine MadsKristjansen (41 år, fra Grønning). De har en søn (Laust, 4 år) og en mølersvend. Ifølge vejviser 1891-93 er han ejer af Torp mølle i Thise sogn, med bageri. 17.12.1909 fik Christen Laustsen Balling skøde på nabojorden matr. 48f i Thise Torp, fra Kristen Laust-
B 11345: To møllesten fra Torp mølle er opsat ved indkørsel til Gåsemosevej 2 i Thise Torp. På stenen malede Johannes Korsgård, der ejede stedet efter Kræn Balling, navnet ”Møllegaard” Foto: Ole Hjorth-Hansen 2014.
sen Kristensen. 1901 ”Møller og agerbruger”; med hustru og to børn: Laust Balling er født 1885 i Grinderslev sogn, Mads Christian Balling, født 1890 i Thise. 1911 Christen Balling enkemand. Mads Christian er medhjælper ved landbrug og mølle. Endnu i 1916 er ”Kr. Balling” ”Landbruger og Møller” med husbestyrerinde. 1925 betegnes han blot som ”Landbruger”. ”Kræn Balling” er død 23.2.1946 og begravet på Thise kirkegård. Mølletomten er i mange år blevet overpløjet.
Kortudsnit: Målebordsblad 1917. Torp mølle er markeret øverst på kortet med ”Ml”
TO
01
FR
02
LØ
03
SØ
04
MA
05
41
TI
06
ON
07
TO
08
FR
09
LØ
10
SØ
11
MA
12
42
TI
13
ON
14
TO
15
FR
16
LØ
17
SØ
18
MA
19
43
TI
20
ON
21
TO
22
FR
23
LØ
24
SØ
25
MA
26
44
TI
27
ON
28
TO
29
FR
30
LØ
31
sundsoerelokalhistoriskforening.dk
Oktober 2015
B 1631: Rusted mølle med mølledam, fra nordvest. Gennemløbet til møllehjulet ses midt i dæmningen, hvor der endnu løber vand under midten af huset. Overløbet, der nu afvander mølledammen ligger syd for møllen.
Rusted vand- og vindmølle Rusted vandmølle kendes tidligst fra begyndelsen af 1500-tallet. Den ældste mølle lå sandsynligvis længere mod øst, ved møllebækkens udløb i Brokholm sø, hvor Skive Museum i 1998-99 udgravede et vandmølleanlæg på et nedlagt voldsted. Vandmøllen er efter et sammenbrud tidligt i 1500-tallet flyttet op til det nuværende sted på Fur Landevej 63. Efter reformationen overtog kronen møllen sammen med Grinderslevkloster og klostergodset. 1581 blev hovedgården med bøndergods og mølle solgt til Christoffer Lerche. I 1815 er udstedt skøde fra Niels Jensen til Jens Nielsen. Stue- og møllerhus samt mølleværket brændte i 1818. Johannes Sørensen (f. 1825) fik 29.12.1887 næringsbevis som møller i Rusted mølle. Efter ham er Søren Sørensen, der er født på ejendommen i 1867, møller fra 30.3.1896. Han var gift med Ane Jensen, der var blandt de første kvindelige sognerådsmedlemmer, 1907-17 i GrinderslevGrønning sogneråd. I 1890 ejedes ”Rusted Vand- og Vindmølle” af S. Sørensen, og omkring 1900 var her endnu maling og mølledam. ”Kaffemøllen” på Jenle købte Jeppe Åkjær i 1921 og opsatte i Jenles have i 1922. Den var oprindelig vejrmølle ved Rusted mølle.
B 3551: Rusted mølle, Fur Landevej 63, fra nord. Billedet er en akvarel, malet i 1949. Signeret ”Em.Th. 49”. Bemærk slibestenen (forstørrelse indsat) foran døren, der stod der endnu i 2007. Det var typisk udtjente møllesten, der på den måde fik nyt liv.
B 11349 (Skive 1983-96B17) Besøgende 1925-30 ved ”Kaffemøllen” i Jenles have.
Supplerende billedemateriale bag i kalenderen
SØ MA 45
01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk 02
TI
03
ON
04
TO
05
FR
06
LØ
07
SØ
08
MA
09
46
TI
10
ON
11
TO
12
FR
13
LØ
14
SØ
15
MA
16
47
TI
17
ON
18
TO
19
FR
20
LØ
21
SØ
22
MA
23
B 1630: Jebjerg mølle o.1926, Østergade 46. Tre mænd på læsserampen. Manden med piben er Anders Mouritsen
Jebjerg vindmølle Jebjerg mølle og bageri lå på bakken, Østergade 46 i Jebjerg. Driften af møllen er indstillet efter en konkurs 1933. Møllen blev nedrevet 1943 v/ Kjellerup Vægt& Maskinværksted. Ved folketælling 1.2.1870 er Geert Andersen møller og jordbruger i Jebjerg, 50 år, gift med Dorte Marie Hansen. De har tre børn hjemme. Peder Mathisen er møllersvend, 30 år. Desuden en tjenestepige og en daglejer. Ved møllen er også detaillist Jens Pedersen, 27 år,
med hustru, tre små børn og en tjenestepige. Mikkel Jensen er møller 1880-84. 1873 boede familien i Resen. Ved folketælling 1880 er han mølleforpagter i Jebjerg mølle (født i Resen sogn ved Skive). I møllen desuden Anders Kr. Nielsen, der er bager, med sin hustru. Også skomager Peder Jensen nævnes 1880 i møllen, med hustru og søn. Johannes Johnsen havde fra 1881 næringsbevis på mølleri Tøndering, fra 26.2.1885 også som bager. 7.4.1885 flyttet til Jebjerg, hvor
48
TI
24
ON
25
TO
26
FR
27
LØ
28
SØ
29
MA
30
November 2015
49 B 1448: Jebjerg mølle og møllerhus o.1910 fra syd.
han i vejviser 1891-93 nævnes som ejer af Jebjerg vejrmølle. 15.1.1898 er hans næringsbevis ændret til næringsbrev på detailhandel fra matr. 7 i Jebjerg by. Fra 1896 hed mølleren Christen Christensen (f. 1868 i Vium sogn), med næringsbevis 16.3.1896 som møller i Jebjerg. 1897 fik Jebjerg også en møllebygger, Peder Rysgaard (født i Hørsted 1869). 1907 nævnes igen mølleforpagter Mikkel Jensen. Niels Jensen var møller i Jebjerg mølle o.1933.
ON
01 sundsoerelokalhistoriskforening.dk 02
TO
03
FR
04
LØ
05
SØ
06
MA
07
TI
50
TI
08
ON
09
TO
10
FR
11
LØ
12
SØ
13
MA
14
51
TI
15
ON
16
TO
17
FR
18
LØ
19
SØ
20 21
MA 52
TI
22
ON
23
TO
24
FR
Juledag
25
LØ
2. Juledag
26
SØ
27
MA
28
December 2015
B 1629: Breum mølle o.1910 fra sydøst. Møllen lå bag Klostervej 29 i Breum, overfor det tidligere afholdshjem, nu Breum Kro.
Breum vindmølle Andreas Nielsen Hald var møller og mølleejer i Breum mølle 188195. Allerede ved folketælling 1.2.1880 nævnes han som mølleejer, 33 år gl., er gift og har to små børn og en tjenestekarl. Hans næringsbevis er dateret 22.8.1881, født 8.5.1846 i Breum. Ved møllen er også en gift bager, Poul Knudsen, der er 25 år. ligeledes med to små børn, samt en bagerlærling. Møller Halds næringsbevis som møller i Breum er dateret 22.8.1881. 1892 var hér talestation. 1894 er autoriseret en ”Journal for Detaillist og Møller Andreas Nielsen Hald af Breum”. Journalen er benyttet til 1937, formodentlig for detailhandelen. Christen Mathias Balund havde
næringsbevis fra 1884 på brændevinshandel, opsagt 27.3.1895. 6.8. 1895 er beviset genoptaget og flyttet til Breum mølle, fra 5.10.1895 tillige næring som møller. Allerede 26.9.1896 opsagde Balund sit næringsbrev som detaillist, brændevinshandler og møller på ubestemt tid. 21.7.1897 genoptog han næring på detail- og brændevinshandel fra 1.7. at regne, men nu flyttet til Jebjerg by. Esper Jeppesen er født 1853 i Åsted, hvor faderen, gårdmand Jeppe Hansen i 1877/78 blev mølleejer af møllegården. 1878-82 var sønnen møller i Åsted. 1884-89 nævnes han som gårdmand i Risum, og 1897 fik han næringsbevis som møller i Breum mølle. Ved folketælling i 1916 er Esper
Jeppesen o.63 år, stadig møller i Breum. Sønnen Marinus Jeppesen er møllersvend, 25 år. Breum mølle blev nedrevet o.1929.
Målebordsblad 1928 - 1940: Breum Mølle ses øverst mærket Ml.
Udgivet af: Sundsøre Lokalhistorisk Forening
53
TI
29
ON
30
TO
31
B 1685: Breum mølle o.1900. Møller Esper Jeppesen til venstre og den forrige møller, nu detaillist Andreas Nielsen til højre med familie.
sundsoerelokalhistoriskforening.dk Lyby vandmølle og Øster Lyby vindmølle, Vojsbæk vandmølle. Ved Lyby strand lå tidligere Lyby vandmølle, hvis mølledæmning endnu kan ses langs fjordsiden af vejen. Møllen lå egentlig på matr. 16 i Grønning sogn, altså nord for møllebækken; men havde jord på begge sider af bækken; i Øster Lyby matr. 11.
B 11350 (Skive B 49838) Vester Lyby mølle o.1910 Dæmningen langs Lyby Møllevej syd for sommerhusområdet ved ”Lyby Strand” fra øst, over dæmning, vej og den afvandede mølledam. Billedet er taget i september 2014 fra en ”drone”.
Møllen nævnes i kilderne fra 1454. 1581 var Niels Møller fæster under Grinderslevkloster. Ekstraskattemandtal 1610 nævner i Grønning sogn: ”En Mølle kaldes Lyby Mølle, Thøger Nielsen iboer, bruger ingen Avl” Svarer ½ daler årligt. 1623 er Thøger stadig møller uden avl.
toften efter Øster Lybys udskiftning i 1792 til nuværende ”Lyby Møllegård” på Jebjerggårdvej 33. Lige nord for sommerhusområdet, hvor bakken går op mod Ø. Grønning lå endnu en vandmølle, Vojsbæk mølle. 9.12.1540 fik Niels Kjeldsen Juel til Astrup brev på, at kongen tillod ham på kronens grund at opbygge et møllested, ”Vosbæk møllested” i Grønning sogn. 1540 gør en bonde indsigelse, fordi det jordstykke, Niels Juel vil give ham i erstatning ikke kan give de 19-20 læs hø, som hans nuværende eng plejer. Møllen nævnes ikke siden, og er formodentlig nedlagt o.1600. 1761 nævnes møllen øde. Endnu efter år 2000 ses sporene efter mølledæmningen i engen vest for vejen, ved Vojsbækkens udløb.
Vester Lyby vindmølle 1662 er Mogens møller i en ”Mølle med Aul”, skyldsat for 26 tdr. mel af 13 tdr. hartkorn. 1845 sat i mølleskyld af hartkorn 3 tønder 5 skæpper 3 fjerdingkar; dertil hartkorn af landbrugsjorden i Grønning og Lyby. Omkring 1860 findes både vand- og vindmølle. 8.1.1873 er tinglæst en deklaration, ”hvorefter Vindmøllen skal nedbrydes og ingenlunde igjen Møllebrug finde sted, tillige indeholdende Bestemmelser om Vandløbet”. På målebordsbladet o.1880 ses endnu markeret en vindmølle på bakken i sydvest mod engen. Landbruget ved møllen udflyttedes fra mølle-
Vindmøllen lå fra o.1885 ved Glyngørevej 62 – Vester Lyby matr. 4d. Den første møller blev Jens Andersen, der var boelsmand i Dølby, til han i 1885 fik skøde på matr. 4d i Vester Lyby. Han er født 23.12.1850 i Harre. Allerede 22.8.1883 havde han fået næringsbevis som møller i V. Lyby mølle. Skive Folkeblad 27.9.1889: ”Vester Lyby Mølle som tilhørte Jens Andersen, er nedbrændt i Aftes Kl.10½. Møllen, der var bortforpagtet, var assureret for 8000 Kr. Ilden opkom i Hatten, mens Møllen var i Gang, og formodes opstaaet ved Selvantæn-
delse. Møllen nedbrændte fuldstændig.” Den næste møller, Kresten Poulsen, var først forpagter af møllen 1889-1900. 1894-1902 ejedes møllen af Peder Pedersen Poulsen. Kresten Poulsen var da ”husmand og mælkekusk”, indtil han i 1904 igen kunne overtage mølleriet – nu som selvejer efter et par tvangsauktioner. 1913 solgte Kresten Poulsen møllen til Niels Peter Laursen – og blev igen mælkekusk med landbrug. Til møllen hørte bageri. I laden (gulvet?) var en møllesten. Det vides ikke p.t., hvornår møllen indstillede driften; men senere ejere var: Niels Peter Laursen 1913-20; Holger Skytte 1920-25; Chr. Nielsen 1925-35. Frederik Kristiansen Bach købte 1935 matr. 4d og 4e for 10.150 kr. + løsøre 4700 kr. Derefter ved fogedudlæg til Albert Andersen (15.500 kr.). Jens Jensen Thinggård købte 1943 og solgte samme år til Niels Jensen Højgaard. 1945 til boelsmand Aksel Knudsen. 1950-60-erne var her ornecentral v/ Karen Nielsens søn, Arne Nielsen. Udhuset blev gjort til stuehus. Ejendommen er siden handlet flere gange.
Lokalhistorisk kalender 2015 Vidste du det?
Lokalhistorisk Kalender udkom første gang i 2006, og udgives af Sundsøre Lokalhistorisk Forening, der blev dannet af en gruppe brugere af Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv, beliggende i den tidligere Sundsøre Kommune. Foreningens formål er ved afholdelse af foredrag, udgivelse af skrifter og ved ekskursioner at fremme og fastholde interessen for området i fortid og nutid. Opgaven er at udbrede kendskabet til områdets historie, herunder stedets erhvervsudvikling, arkitektur, kulturliv, skole- og kirkeforhold, personalhistorie og folklore. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Sundsøre Lokalarkiv, der startede i 1977. Foreningen er med til at forstærke samspillet mellem arkiv og lokalbefolkning.
Hva’ f.... er meningen med at kalde numsen for møllen? Fynboer har eneret på ordet mølle i betydningen numse. Men hvor stammer udtrykket fra? Du er til familiemiddag i København. Din lille purk på halvandet år falder på numsen. - Gør det ondt i møllen, spørger du. Straks undrer resten af selskabet sig højlydt over brugen af ordet mølle. Men der er jo ikke noget at undre sig over, for møllen er selvsagt det samme som numsen. Det ved alle da. Eller gør de? Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, hva’ f.... er meningen med at fynboer kalder bagdelen for møllen? - Jeg ved det ikke, men jeg kan selv huske udtrykket fra min barndom på Fyn. Møllen ér jo bare det samme som bagdelen. Hvor udtrykket stammer fra fortaber sig lidt i det uvisse. - Den store gamle ordbog nævner ordet mølle i betydningen bagdel eller numse. Ordet mølle som bagdel stammer muligvis fra udtrykket vende mølle, som er en leg, hvor man laver et sidelæns sving med kroppen. - Når man vendte mølle stod man på en måde, så møllen, numsen, bagdelen vendte lige i vejret. Vendemølle findes også i det fynske ordforråd som koldbøtte. Møllen er pænere end røven Er møllen forbeholdt fynboerne? - Ja, det er den nok. Man bruger ikke ordet mølle i betydningen numse eller bagdel andre steder i landet nu om dage. I dag ved alle fynboer jo også, at man ikke skal sige mølle andre steder end på Fyn, hvis man vil forstås. - I ordbogen står der dog ikke noget om, at brugen af ordet mølle er begrænset til Fyn. Samtidig skal det siges, at dialektforskere kun har notater med mølle i den her betydning fra Fyn, Langeland og Ærø. Er det pænere at sige mølle end røv, numse eller bagdel? - Det er i hvert fald pænere at sige mølle end røv. Det er tit noget, man siger til børn eller om børn, så derfor skal udtrykket helst ikke være for stærkt. En mølle på numsen Okay. Andre gode anekdoter, som knytter sig til ordet mølle? - Nu sagde jeg godt nok, at ordets oprindelse fortaber sig lidt i det uvisse, men der er selvfølgelig nogle fynboer som har spekuleret over, hvor udtrykket kommer fra. - Og der er nogle, der mener, at udtrykket stammer fra gamle dage, hvor man fik mel i lærredssække. Når fattige folk kom hjem med sækken, syede de den om til et par bukser, og så stod der mølle på bagdelen. Dialektforskere afviser dog den forklaring. Af: LINE OLESEN, Fyens Stiftstidende, som venligst har stillet artikel og tegning til rådighed for kalenderen.
Foreningen, der blev stiftet 24. april 2008, skal herudover arbejde for, at området fastholder sin identitet og særkende herunder at fremtidig udvikling og disponering sker med respekt for de historisk givne kvaliteter i form af såvel bygningsarv som naturområder. På foreningens hjemmeside www.sundsoerelokalhistoriskforening.dk findes oplysninger om vedtægter, bestyrelse, kontingentsatser m.m. Tekster er redigeret af arkivleder K.E. Jakobsen, og kalenderudvalget består desuden af Vibeke Sparre, Niels Gert Jakobsen, Ole Hjorth-Hansen, Jørgen Mortensen og Poul Emil Kristensen, der sammen har udvalgt billeder m.m. Layout og grafisk opsætning: Poul Emil Kristensen Efterlysning: Allerede nu er vi begyndt at planlægge de næste udgaver af lokalhistorisk kalender. Derfor efterlyser vi altid gamle billeder, der har lokalhistorisk interesse for vort område. Kontakt arkivet, hvis du har lyst til at bidrage med billeder til fremtidige kalendere. Har du yderligere kommentarer/oplysninger/rettelser om dette års kalenderbilleder, så hører vi meget gerne fra dig, og du er velkommen til at kontakte arkivet på tlf. 99156485 eller skriv til kejn@museumsalling.dk. Der findes på arkivet flere oplysninger om de fleste af kalenderbillederne, men har du kendskab til personer/steder på billederne, er arkivet meget interesseret, da en del er ukendte. Det kan oplyses at arkivet har åbent hver onsdag fra 12-17, og efter aftale. Vores adresse er Sølvvej 38 i Thorum (Thorum gl. Købmandsgård). Vi passer på historien Vi indsamler, registrerer og bevarer fotos, film, foreningssager, forretningspapirer, personlige papirer, erindringer m.m. så kontakt arkivet ved oprydning, ophør, flytning, dødsbo m.m.