NEKTAR december 2018

Page 12

BINGE DIN VINTER

sæsonafslutningen på anden sæson. Det er kun de bedste serier, der resulterer i den slags!

MARLEY AND ME (FILM, NETFLIX ELLER DIT NÆRMESTE BIBLIOTEK) Når du egentlig burde få tømt ud i skuffen med lommetørklæder, så er dette filmen! Okay, det her er en ældre film, men ingen binging af vinteren uden denne all-time-favourite tudefilm. Historien om en voksende familie, deres drømme og ikke mindst deres uopdragne (men virkelig kærlige) hund. Historien går lige i hjertet og det er bestemt en film der tager indhug i lommetørklæderne, men med en kæreste, veninder – eller blot en god dyne – så er denne film trods tuderiet, helt fantastisk.

...blive inspireret MADS OG MONOPOLET (PODCAST, DR) En ægte radioklassiker, der har kørt siden 2003. Værten, Mads Steffensen, får hver lørdag besøg af tre kendte danskere, der diskuterer tilsendte dilemmaer. Der er ingen grænser for dilemmaets omfang, hvilket nogle gange kan være ret langt ude. Mads og Monopolet er et program, som næppe kan være gået nogens næse forbi, men vidste du, at samtlige podcasts siden 2009 er tilgængelige i DR’s Radio app? Velkommen til den skjulte skat, hvor der ligger ca. 1248 timers fremragende debat og underholdning, serveret til netop din vinter. Det var så lidt.

29 (SERIE, YOUSEE) Julie og Jesper er 29 år og derfor lurer 30års krisen lige rundt om hjørnet. De er frustrerede over alle deres venner, der har styr på pakkeløsningen villa, Volvo og vovse. Satireserien består af to sæsoner indtil videre, og er meget underholdende på

12

en underspillet måde. Selvom der er flere år til din 30-års krise, eller du for længst har passeret den, så er 29 en autentisk og morsom serie, som alle kan relatere til. Julie og Jesper gør op med forventninger og forestillinger over, hvor man ‘burde’ være i livet. Afsnittene er korte og overskuelige, hvilket er et kæmpe plus!

…få lidt at tænke over FRIES BEFORE GUYS (PODCAST, DIN FAVORIT PODCAST-APP) Hver fredag udkommer en samtalepodcast fra veninderne Nanna og Josephine. De reflekterer over et specifikt tema eller emne fra deres eget liv og egne oplevelser som unge piger i 20’erne. Nanna og Josephine inviterer os ind i deres univers, hvor intet er for stort eller småt til at blive snakket om. De kommer rundt om angst, kærlighed, utroskab, venskab, bumser, kærestesorger, uddannelse, tro og meget mere. Typisk varer en episode mellem en time og halvanden time, så Nanna og Josephine har god tid til at reflektere og tilføje mange dimensioner til dagens emne. Imens kan man passende selv smække stængerne op på sofaen med en kop kaffe, og nyde den hyggelige stemning, der breder sig fra høretelefonerne, mens man selv kommer til at tænke over dagens emne.

SENSE8 (SERIE, NETFLIX) Denne her serie virker måske, for nogle, meget forvirrende og out-there, men før du scroller forbi den på din Netflix-forside, så tænk om igen. Det er den perfekte serie til de dage, hvor regnvejret ingen ende har, og sofaen, de bløde tæpper og skabet fyldt med snacks bare kalder på dig. Den handler om otte forskellige mennesker, hele verden rundt, som bliver født på ny i

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 2 // DECEMBER 2018

den forstand at deres sind kobles sammen til ét. Ja, du læste rigtigt: Otte mennesker, der aldrig har mødt hinanden før, er pludselig én og samme person. Og ikke nok med at de pludselig hver især finder ud af, at de kan tale med hinanden, tale helt nye sprog flydende, og se hele verden gennem andres øjne – så bliver de også jaget af en ond organisation, som føler sig truet af dette nye supermenneske. Og det bedste: Der er TO sæsoner! For på spejderære; når du først går i gang, så opdager du selv, hvor nemt det er pludselig at have brugt en hel dag på at se Sense8. Det er bare frem med Netflix og hyggesokkerne.

BLACKKKLANSMAN (FILM, DENNE ER SÅ NY, AT VI STADIG VENTER PÅ, AT STREAMINGSTEDERNE FÅR FINGRE I DEN, MEN SÅ ER DET JO GODT, AT DEN ER PÅ DVD TIL BILLIGE PENGE) Her er et forslag til dig, som gerne vil se en vigtig film, men ikke er i humør til deprimerende krigsfilm, der får regnvejret til at virke endnu værre end det er. For ikke nok med, at det er Spike Lees nyeste film - og dermed endnu en film i rækken efter film som Malcolm X og Do the Right Thing - så er det en film med et vigtigt emne, serveret på en tallerken af komik og sjove one-liners. Historien handler om, og hold nu fast, en sort politibetjent der i 1970’erne infiltrerer Ku Klux Klan. Og endda med succes. Filmen er sammensat af fantastiske skuespillere, imponerende frisurer og ikke mindst en vigtig debat om racisme. At der i biografen var fuldkommen stille i 30 sekunder efter rulleteksterne kom frem på skærmen, taler for sig selv. Denne film griber stemningen og tager pusten fra én, den er dømt til succes allerede.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.