NEKTAR 100-års jubilæumsudgave

REDAKTIONEN LISE NEIDEL, REDAKTØR EMMA LOUISE JENSEN, SKRIBENT LIV BLOMSTER, SKRIBENT REGITZE VIBORG, SKRIBENT BETTINA DAMGAARD PEDERSEN, SKRIBENT KAMILLA NØRMARK AGERGAARD, FOTOGRAF AMALIE RIISING, TEGNER

PIGER MED MOD

REDAKTØR: Lise Neidel Kontakt på redaktion@pigespejder.dk Telefon: 26281721 Grafisk design: Trykkeri: Oplag:

Complot.dk Clausen Grafisk Aps 2200

MATERIALE TIL NÆSTE NEKTAR: Indsendelsesfrist for indhold til næste nummer af NEKTAR er den 20. oktober 2019. Materialet skal sendes til redaktion@pigespejder.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktionen.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: De grønne pigespejdere, Emilie Tranholm Larsen.

BLADBESTILLING De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K, tlf: 33 12 95 38. info@pigespejder.dk.

TIDSLINJE: 1919 – 2019 2

HVAD ER DER SKET FRA 1919 OG TIL I DAG? FØLG TIDSLINJEN

LEDEREN

HVORNÅR HAR DU SIDST FØLT PIGESPEJDERSUSET? AF BETTINA DAMGAARD PEDERSEN, REDAKTIONEN

Pigespejdersuset er lige så svært at beskrive som forelskelse: Det har ingen lyd, kan ikke røres og oplevelsen er helt individuel.

Pigespejdersuset er en følelse og har du først mærket det, ved du, hvad jeg mener. Jeg håber, du har mærket det, måske endda så sent som til Jubilæumsfesten d. 4. maj. Hvis ikke, så har du noget til gode og du kan godt glæde dig.

Mon ikke det første pigespejdersus på dansk jord fandt sted d. 4. maj 1919? Da Fryd cyklede fra Amager gennem Københavns gader på vej mod det, der skulle vise sig at blive den første trop. Og mon ikke suset blev endnu større, da det gik op for hende, at de mange invitationer havde medført at 50! piger mødte op? Men det er faktisk ikke det mest fantastiske ved den velkendte historie om Fryd og hendes cykeltur i grøn uniform. Nej, det mest fantastiske er at pigespejdersuset stadig eksisterer og skaber smil på læberne nu 100 år efter, at det blev sat i bevægelse. Som ringe i vandet har det spredt sig.

Igennem mine knapt 28 år som grøn pigespejder har jeg mærket pigespejdersuset mange gange. Et af mine dyrebareste sus var en nat, hvor min seniorpatrulje havde været på natløb. Jeg samlede pigerne omkring køkkenbordet i spejderhytten og tilbød dem en kop varm kakao, før de igen skulle krybe i soveposerne. Og dér rundt om bordet spredte sig en snak pigerne imellem fyldt med fortrolighed og respekt for hinandens forskellighed. Emnerne var mange og til tider svære at snakke om. Jeg var - og er stadig, meget beæret over, at de ønskede at dele så dybe tanke og følelser med mig, og den dag i dag er jeg stadig utrolig stolt over, at jeg fik skabt et rum, hvor pigerne følte sig trygge nok til at snakke om det svære teenageliv. Jeg tænker ofte på den nat, når kollegaer eller venner udtrykker undren over, at jeg fortsat er pigespejder, og jeg bærer over med dem: de ved ikke bedre, for de har jo ikke mærket pigespejdersuset.

I dette jubilæumsår er der masser at glæde sig over. Ikke mindst udsigten til, at også i fremtiden vil rigtig mange piger og kvinder få mulighed for at mærke pigespejdersuset – alt, de skal gøre, er

1919

at melde sig ind hos De grønne pigespejdere og så ellers bare tage imod. Udfordringer, muligheder, oplevelser. Et medlemskab hos De grønne pigespejdere er en gavebod uden lige.

Det er ikke mange forundt at holde sig så godt som 100-årig. De grønne pigespejdere er stadig en vigtig bevægelse for piger og kvinder i hele landet. Ja faktisk vil jeg påstå, at De grønne pigespejdere er mindst lige så aktuelle og lige så vigtige som dengang, eventyret startede, om end det er på nogle andre punkter.

Som sagt, så håber jeg, at du allerede har oplevet suset, måske endda flere gange. Det behøver slet ikke at handle om store begivenheder eller dybe ord. At sidde i toget, lade tankerne flyver afsted og så pludselig - der midt i menneskemængden få øje på noget velkendt. Kan det mon være rigtigt? Jo- der, midt imellem alle de fremmede står en fremmed som tydeligvis er meget mindre fremmed end alle de andre – hun har en pigespejderuniform på!

Du kender måske ikke hendes navn, men det er ikke vigtigt. Mon så ikke at der breder sig et lille smil på dine læber?

Vi siger det tit, men husk også at nyde det når det mærkes…At pigespejderliv giver værdi.

Med disse ord vil jeg på hele redaktionens vegne ønske alle tillykke med de første 100 år med pigespejdersuset og byde velkommen til jubilæumsudgaven af NEKTAR.

I Lederen går ordet på skift blandt redaktionens medlemmer.

Meninger og holdninger er skribentens egne.

4. MAJ: KORPSET BLIVER STIFTET SOM KFUK-SPEJDERNE I DANMARK AF PROFESSORINDE INGRID ULBRICHT.

3

INDHOLD

Dette nummer af NEKTAR er en særlig jubilæumsudgave i anledning af De grønne pigespejderes 100 års jubilæum i 2019.

Vi bringer pigespejderhistorie og lykønskninger, og vi kigger modigt og nysgerrigt mod fremtiden. Tak til alle der har bidraget til NEKTARs jubilæumsnummer.

INDHOLD 03 LEDEREN: PIGESPEJDERSUSET 04 INDHOLD 05 PIGESPEJDERKOMPASSET 06 FORMANDENS JUBILÆUMSTALE

TEMASIDER

08 JUBILÆUMSFESTEN I BILLEDER 12

KONKURRENCE: FREMTIDENS LEJR!

14

TEMA: BEREDT TIL FREMTIDEN

16

ER DE GRØNNE PIGESPEJDERE FREMTIDSIKRET?

20 SPEJDERMÆRKET DER KLÆDER DIG

PÅ TIL FREMTIDEN

22 TAG GODT IMOD FREMTIDENS LEDERE 24 GENERALSEKRETÆRENS JUBILÆUMSØNSKER

30 PANIKTIPS TIL SOMMERLEJREN 32 SPIS BÆREDYGTIGT OVER BÅLET 34 KLUMME: HVEM ER JEG? EN VERDEN

I FORANDRING

37 TILLYKKE FRA REDAKTIONEN. 38 FØDSELSDAGSKORT FRA WAGGGS 40 OG SÅ VAR DER DENGANG...

42 TUREN GÅR TIL KFUK-MUSEET I RANDERS

48 DET LAVER PRINSESSEN,

NÅR HUN ER PIGESPEJDER

52 PRINSESSE AF TIDEN

- UDSTILLING PÅ KOLDINGHUS

54 DE GRØNNE PIGESPEJDERE

I 100 BILLEDER

58 HVOR GODT KENDER DU DIT TØRKLÆDE? 60 FRA SPEJDERPRØVER TIL UDFORDRINGSMÆRKER

66 PIGESPEJDERUDDANNELSE MED LEG

OG LÆRING GENNEM 100 ÅR

70 MEDLEMSBLADENE GENNEM TIDEN 74

15-ÅRIGE PIGESPEJDERE FRA FEM ÅRTIER

78 100 GRUNDE TIL AT VÆRE PIGESPEJDER 82 GODE JUBILÆUMSRÅD FRA

STÆRKE KVINDER

84 TILLYKKE FRA UNGDOMSØEN 86 100 ÅRS JUBILÆUMSQUIZ! 92 BREVKASSEN SPØRG EN SPIRE 94 LEJRBÅLET - GOES CLASSIC! 96 OPSLAGSTAVLEN 98 SVAR TIL JUBILÆUMSQUIZZEN 99 GRØNNE PIGER 100 ÅR

- JUBILÆUMSSANGEN

44 FEM FORMÆND FORTÆLLER

1920 4

22. APRIL: FRU ULBRICHTS 50-ÅRS FØDSELSDAG. ARBEJDET MED DE 8-12-ÅRIGE BEGYNDER. DE BLEV KALDT ULVEUNGER.

DEN FØRSTE UNIFORM ER EN GRØN BLUSE, BLÅ NEDERDEL, BLÅT SLIPS OG (HVIS MAN VAR FYLDT 15 ÅR) EN BRUN SPEJDERHAT.

PIGESPEJDERKOMPASSET

PIGESPEJDERKOMPASSET - hvad er til grin, og hvad er genialt?

Tænk sig, at efter 100 år findes der stadig spejdergrupper, der ikke er udendørs hver gang de er sammen...

PIGESPEJDER

Husk nu, der findes ikke dårligt vejr, kun forkerte klæ’r!

“GRØNNE STIER” - den hyggeligste historiebog, du nogensinde har læst!

AT DER IKKE FINDES EN WUNDERBAUM MED BÅLDUFT At plantekød bare ikke rigtigt egner sig til bålmad, når nu vi SÅ gerne vil prøve!

SOLOPLADENDE OPLADERE

Når man finder genbrugsguld i jubilæumsåret! Hvor heldig kan man være, at man lige finder en gammel KFUKkop?! Hold øje i din lokale ‘GENNER’.

til fremtidens (CO2neutrale!) spejderture uden strøm!

TIL GRIN

GENIALT

IRRITERENDE ‘INFLUENCERS’, der forskruer billedet af virkeligheden for unge kvinder!

Følg de rigtige og unfollow, når de får dig til at have dårlig samvittighed.

SKUESPILLER GEMMA CHAN smuglede snacks ind til Oscaruddelingen i år i lommer i sin kjole - det skabte avisoverskrifter i hele verden! Vær beredt - uanset anledning! Vi er vilde med det.

ALT FOR MEGET PLASTIKEMBALLAGE TIL DIN MAKEUP Det kunne jo være praktisk med noget naturligt fremstillet emballage til spejder makeuppen?

PLASTIC-LÅG

GRETA THUNBERG

på din ellers miljørigtige to-go kaffekop. Drop dem, og sid ned og drik din kaffe i ro og mag, så spilder du ikke.

Hun sætter verden i bevægelse! (Hun må være pigespejder i forklædning…)

DIVA

DEN GRØNNE UNIFORMSBLUSE MÅTTE MAN SELV SY. FØRST NÅR BLUSEN VAR SYET, KUNNE MAN BLIVE OPTAGET.

1921

GENANVENDELIGE BOMULDSRONDELLER til din toilettasske! Men husk at skrive navn på, så du kan genkende den fra din spejdervenindes!

KVINDER FÅR FOR FØRSTE GANG ADGANG TIL ALLE OFFENTLIGE TJENESTESTILLINGER OG ERHVERV, MED UNDTAGELSE AF GEJSTLIGE OG MILITÆRE POSTER.

5

FORMANDENS JUBILÆUMSTALE

HVORFOR ER VI HER I DAG? FORMANDENS JUBILÆUMSTALE D. 4. MAJ 2019

1922 6

KORPSET BLEV INTERNATIONALT ANERKENDT.

FORMANDENS JUBILÆUMSTALE

AF CATHRINE STØVRING PREUSSLER, FORMAND Jeg har tænkt over, hvorfor vi er her i dag. Altså, vi er her i dag, fordi vi fylder 100 år, men hvad vil det sige?

Hvor meget er 100? Eller hvor langt er 100? Eller hvor tungt er 100?

Det tror jeg, at rigtigt mange af jer har fået en god idé om, da I tog “100 alt”-mærket.

Jeg har hørt, at de i Nordlys-gruppen gik 100 meter baglæns, slog 100 kolbøtter og kastede med 100 snebolde.

At redaktionen for Spejderi og NEKTAR laver et NEKTAR på 100 sider!

At de i region Kattegat sang sammen 100 mennesker på én gang.

At ledergruppen i Dragør har lavet en samling af 100 ting, de er taknemmelige for.

Eller Strandhuse gruppe, der har sat et mål om at nå op på 100 medlemmer inden i dag – de var kun to fra, da jeg mødte dem i sidste weekend!

For 100 år siden var det lidt noget andet, man lavede til spejder - man syede sin egen ”spejderdragt”, man skulle lære at rede seng ordentligt, man skulle marchere, der var bibeltimer og tvungen badetid på sommerlejrene og man lærte sange og salmer udenad.

I dag ser verden anderledes ud, end den gjorde for 100 år siden. Heldigvis - for verden har udviklet sig, og pigespejdere har været med til at udvikle verden.

Men især én ting, har ikke ændret sig: Vi er stadig et korps fyldt med piger, der tør! Og for at vi fortsat kan sætte verden i bevægelse, er det vigtigt, at vi tør. Vi skal bygge videre på det mod, de piger og kvinder havde for 100 år siden.

Jeg tror, at flere af jer, kan genkende den følelse, Augusta Frydendal og Ingrid Ulbricht havde præcis i dag for 100 år siden, hvor de havde inviteret til det første pigespejdermøde, og spændt ventede på, om der mon ville komme nogen.

Pludselig er 100 rigtigt meget, og 100 år er VIRKELIG mange!

Det tænker jeg er den samme følelse, I står med, når I her i løbet af foråret har lavet medlemskampagner - kommer der mon nogen? Og det gjorde der! Det gjorde der for 100 år siden, og det gør der i dag.

MEN HVORFOR STÅR VI HER I DAG?

HVORFOR GØR DER DET?

Enormt mange af jer har taget Startmærket, og her hørte I om, at nogle piger for 100 år siden tænkte, at de også ville have lov til at være grønne spejdere.

Det gør der, fordi vi har nogle af svarene på alle de hundredvis af udfordringer i samfundet, der er. Trivsel, klimaforandringer, natur, fællesskab – det hele har vi nogle af svarene på, fordi vi uddanner piger til stærke ledere.

Det var der ikke nogen, der havde gjort før, så det var ikke nemt at få lov til. Men selvom det kan være svært, er det ikke umuligt. Det er vi beviset på i dag. De piger for 100 år siden, var nemlig piger der turde - de turde at gøre noget, der ikke var gjort før.

1923

I 100 år har vi faktisk uddannet piger til stærke ledere.

begyndt jeres rejse, og er med i vores store fællesskab for første gang, men tag ikke fejl: Inde i hver eneste nye pigespejder er der en spire, der bliver til det stærkeste træ, hvis vi støtter op om hende, udvikler hende og uddanner hende.

Stærke ledere sætter verden i bevægelse, så rank lige ryggen og klap hende ved siden af på skulderen, og lad os sammen gå ind i de næste 100 år.

For i dag er endnu en brik i vores fælles historie, og om mange år vil man se tilbage på i dag, og så håber jeg, at man vil se tilbage på et korps fyldt med pigespejderpower, fyldt med piger der tør og et korps, der sætter retningen for, hvordan vi kommer hen til vores 200års jubilæum.

Jeg håber også, at i dag bliver husket for, at vi har haft en vidunderlig dag. For det ved jeg, vi får! Jeg glæder mig til at møde jer rundt omkring til aktiviteter og høre om alle de oplevelser, I får i dag, og jeg glæder mig til sammen med jer at sætte både Aarhus og verden i bevægelse.

Vi og alle dem, der har været grønne pigespejdere før os, fylder 100 år i dag. Det er vildt stort! Husk at sige tillykke med de 100 år til alle de pigespejdere, I møder i dag, og husk at fortælle alle I møder, at vi fejrer vores 100års jubilæum, for hvor skal vi bare fejre det!

Tillykke til alle dem, der de sidste 100 år har været en del af De grønne pigespejdere, og tillykke til jer, der er med til at sikre, at vi når 100 år mere.

Tillykke med vores 100 år!

I dag er vi 1700 stærke ledere til stede, det er os allesammen – nogle af jer er kun lige

DER BLIVER UDSKREVET EN KONKURRENCE OM VORES EGET NAVN FOR ULVEUNGERNE, OG FRK. JENNY NIELSEN, DER NÆRMEST VAR KORPSETS DIGTER, VINDER MED SIT FORSLAG, OM AT DE BLIVER KALDT GRØNSMUTTER EFTER GÆRDESMUTTEN.

7

JUBILÆUMSFESTEN I BILLEDER

JUBILÆUMSFESTEN I BILLEDER! FOTOGRAFER: SØREN LUNDGAARD, CAROLINE TRINSKJÆR, KAMILLA NØRMARK AGERGAARD, GRETE FRISTRUP, LASSE STISSING JENSEN, REGITZE VIBORG OG HVALSØ GRUPPE

1924 8

5 ÅRS JUBILÆUM, DER FEJRES MED EN STOR UDSTILLING I INDUSTRIBYGNINGEN I KØBENHAVN MED BILLEDER, DAGBØGER, HÅNDARBEJDER OG MEGET ANDET FRA HELE LANDET. DER BLEV DESUDEN SOLGT SMÅ KERAMIK-SPEJDERFIGURER. NINA BANG BLIVER DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE MINISTER.

1925

I FORÅRET UDKOMMER BESTEMMELSER FOR DUELIGHEDSTEGN. DISSE KUNNE ERHVERVES AF 2. KLASSES SPEJDERE OG OPEFTER.

FØRSTE LANDSLEJR PÅ SAMSØ MED 700 DELTAGERE. 9

JUBILÆUMSFESTEN I BILLEDER

1926 10

PIGESPEJDERNES FÆLLESRÅD AFHOLDER DET FØRSTE NORDISKE FØRERSTÆVNE.

JUBILÆUMSFESTEN I BILLEDER

T A K FOR EN H

ELT FANTASTISK FEST!

1927

LORD BADEN-POWELL OG LADY BADEN-POWELL BESØGER KØBENHAVN. SPEJDERE FRA ALLE FIRE KORPS MØDTE OP, OG LADYEN FIK OVERRAKT BLOMSTER AF BÅDE EN GRØNSMUTTE OG EN BLÅMEJSE.

11

JUBILÆUMSKONKURRENCE

JUBILÆUMSKONKURRENCE: FREMTIDENS LEJR!

1928 12

WAGGGS - WORLD ASSOCIATION OF GIRL GUIDES AND GIRL SCOUTS STIFTES.

SENIOR-

JUBILÆUMSKONKURRENCE

KONKURRENCE!

HVORDAN SER EN SPEJDERLEJR UD OM 100 ÅR?

TAG E CHA N NCE

KOM MED JERES BUD - ENTEN VED AT BYGGE DEN OP I FULD JEG STØRRELSE, ELLER I KAN LAVE DEN SOM MODEL. PIGE-

SPEJDER

I KAN TÆNKE OVER FØLGENDE: Hvordan bor man?

Hvilke aktiviteter laver man?

Hvordan og hvad spiser man?

Hvilke redskaber bruger man?

Hvordan kommer man derhen?

Hvad har man i rygsækken?

Hvem deltager?

Hvad er blevet opfundet?

Hvilken følelse har man?

0 I UGE 27 TAGER 10 G O E PIGER - SPEJDER DERE ENDNU IKKE-SPEJ JR VED - SAMMEN PÅ LE DET UDSTILLINGSSTE ERNING. SKOVSNOGEN I H VI KALDER DEN REST INGRID - DEEP FO ART CAMP.

JEG TØR!

SÅDAN GØR I:

I skal tage et billedet af hele jeres lejr og af de ting i gerne vil fremhæve. Billeder af lejren (eller af en model) skal sendes ind til:

konkurrence@pigespejder.dk For at deltage i konkurrencen skal der mindst være en spejder og en ikke-spejder med, og der må være lige så mange deltagere med, I synes, Der skal stå navn og alder på alle, der deltager, samt hvem der er spejder og hvem der ikke er. Der skal også stå navn, mail og telefonnummer på en kontaktperson, som vi kan kontakte jer på hvis I bliver de heldige vindere.

Konkurrencen kan laves til jeres møder, på sommerlejren eller når I ellers har lyst.

BILLEDER SKAL SENDES IND SENEST: 2. august

PRÆMIE: Lækkert friluftsgrej!

1929

PIGER DER T Ø GENNEM 100 R ÅR

LANDSLEJR VED TYBRIND VIG PÅ FYN MED 1000 DELTAGERE. TELTE VAR LÅNT AF MILITÆRET. SOM ET FORSØG HAVDE MAN GRØNSMUTTERNE MED, MEN DET GAV FOR MEGET ARBEJDE FOR FØRERNE.

13

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

1930 14

PÅ WAGGGS-VERDENSKONFERENCEN I JULI KÅRES OLAVE BADENPOWELL TIL VERDENSPIGESPEJDERCHEF. TREKLØVERET BLEV INDFØRT SOM FÆLLES SYMBOL FOR PIGESPEJDERE OVER HELE VERDEN.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

l i t t d e r e B N E D I T M FRE A M TE

100 år og hvad så? Vi har festet og fejret, taget jubilæumsmærker, dvælet ved fortiden og kigget i både mors og mormors gemmer. Nu kommer så de næste 100 år og NEKTAR tager dig med ind i fremtiden.

Læs hvordan vores frivillige spejderkompetencer passer med fremtidens arbejdsmarked i interviewet med fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Du kan også blive helt skarp på, hvordan du onboarder fremtidens ledere, og vores generalsekretær kommer med sine ønsker for en grøn pigespejderfremtid.

Find også ud af, hvordan det gik, da seniorerne i Grindsted skulle lave tre-retters bålmad i fremtidens kødreducerende tegn, og vi ser også nærmere på det nyeste aktivitetsmateriale fra WAGGGS, der styrker os i en mere og mere online hverdag.

Vi tager forskud på sommerens udfordringer som vind, vejr og glemt planlægning og giver dig NEKTARs paniktips til at klare fremtidens bedste sommerlejr.

Velkommen til fremtiden med NEKTAR.

1931

GRØNVIRKE ÅBNER SOM KORPSETS DEPOT MED FORRETNING I SKINDERGADE 24, KØBENHAVN. NU KUNNE KORPSETS ANSATTE PASSE KORPSETS DRIFT PÅ FULD TID I STEDET FOR AT BRUGE TID PÅ SALG AF PAPIRVARER, EMBLEMER M.M. TIL SPEJDERE.

15

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

Er De grønne pigespejdere fremtidssikret?

AF: BETTINA DAMGAARD PEDERSEN

Hvordan ser fremtiden ud for frivilligheden, og er spejderarbejdet stadig aktuelt? Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl kommer med sit bud og klæder os på til den fremtid, som lister sig ind på os og påvirker både vores arbejds- og fritid. ”Der er en grund til at folk ser Nak og æd i TV, og den historie har spejderne jo allerede”, udtaler fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

NÅR NÆRMESTE KOLLEGA BLIVER EN ROBOT

1. TEKNOLOGI.

Rigtig mange voksne hos De grønne pigespejdere føler, at det er svært at finde balancen mellem arbejdsliv, spejderliv og familieliv. Det er derfor ingen hemmelighed, at arbejdslivet har en enorm indflydelse på vores engagement i spejderlivet.

Rigtig mange føler, at deres arbejde for De grønne pigespejdere er begrænset af tid.

Også i den offentlige debat er der fokus på balancen mellem arbejdsliv og fritid.

Pensionsalderen diskuteres livligt, ligesom længden på en arbejdsugen ofte er et emne. Tal viser, at vi på landsplan har flere tilfælde af langtidssygemeldinger grundet stress end for ti år siden. En udvikling, som mange finder skræmmende,

Teknologien har ofte været brugt som et element i skræmmekampagner, når der tales om fremtidens arbejdsmarked.

Men faktisk er det ikke det billede, som Anne-Marie Dahl beskriver, når hun taler om teknologi. Hun beskriver det som et arbejdsredskab, vi alle kommer til at være i berøring med. Derfor er det vigtigt, at vi dygtiggør os, så vi bliver konkurrencedygtige og kan varetage fremtidens jobs. Social- og sundhedshjælperen skal f.eks. kunne håndtere de robotter, som skal udføre det fysisk krævende arbejde. På den måde kan en robot blive en kollega, som ikke bliver syg, og som skåner hende for de tunge løft.

1932 16

og intet i vores hverdag tyder på, at den slags bliver mindre i nærmeste fremtid. I følge fremtidsforsker Anne-Marie Dahl byder fremtidens arbejdsmarked på få fire omdrejningspunkter:

Fremtiden byder også på teknologi inden for data. Store datamængder håndteres af computerstyrede robotter. Dette medfører, at alt digitalt arbejde eller andet arbejde, der ikke er stedafhængigt, bliver flyttet til det land, der bedst kan betale sig i forhold til lønudgifter eller kompetencer.

2. DET MEGET MENNESKELIGE. Selvom teknikken overtager så mange jobs og andet flyttes ud, bliver vi ikke et land af arbejdsløse. Vi kommer i stedet til at beskæftige os med det særligt menneskelige, dvs. alt det, som robotter og teknik endnu ikke kan klare for os. Derfor tales der meget om innovation: Hvad skal maskinerne gøre for os? Hvordan udvikler vi dem? Der skal udvikles systemsupport og grøn teknologi.

Det kommer i høj grad til at handle om at identificere en udfordring. Varme hænder er allerede noget vi snakker meget om, om end det mest er i forbindelse med kommunernes og regionernes budgetter. Men

I EFTERÅRET VEDTAGES SENIORARBEJDET OG DEN FØRSTE SELVSTÆNDIGE SENIORTROP BLIVER DANNET, LEDET AF INGER BUCHARDT.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

”varme hænder” bliver i fremtiden kendetegklogest lige netop på dét område, og hvem tiden at opkvalificere sig for at være konnende for arbejdsmarkedet, fordi vi i højere som vil komme med den fedeste ide. Den kurrencedygtig. Det kan godt være ret grad kan tillade os at bruge penge på sergode ide respekterer ikke ledelseslag. Man hardcore hele tiden at skulle være knivvice og omsorg, når teknologien varetager udvikler nogle ting, og så er man hurtigt viskarp på sin ekspertise, fordi den er i konflere opgaver hurtigere og billigere. F.eks. dere til næste problemstilling og næste prokurrence med hele verden. Som mennevil en håndværker have robotter til at foretajektansættelse. ske får vi et andet dannelsesbegreb: Den ge det fysiske arbejde, mens han enkelte person bliver sin egen “Vi får et mere konkurrencepræget arbejdsmarked, selv står for bedre rådgivning og lille business. Vi bliver optaget hvor du skal sørge for at blive god på dit felt, for så at byde af, hvilke lag vi hver især har en mere nærværende kommunidine kompetencer ud på et digitalt globalt arbejdsmarked kation med kunden. brug for at lægge på os selv, i konkurrence med hele verden.” for stadig at være interessan3. PROJEKTANSÆTTELSER. te, relevante og brugbare. Det Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker Vores ansættelsesform flytter handler om at være en ”nice” sig fra 8-16 jobs og 37 timer pr. uge med fleperson og om at være god til at netværre år i samme stilling til projektansættelser, 4. ET UDBYDER-MARKED. ke for at sikre sig, at andre gider arbejde hvor man arbejder intenst i en kort periode Netop fordi arbejdsmarkedet præges af sammen med os, så vi fortsat får tilbudt på et projekt for så at shoppe videre til næprojekter og shopper-kultur, bliver det op muligheder. Samtidig skal hver enkelte ste spændende projekt. For at løse en opgatil den enkelte at sørge for at blive bedaf os være opmærksom på at vælge med ve, hvor ingen kender det endelige produkt, re på sit felt, og hver især må vi forsøomhu. Din nuværende projektansættelse vil man i fremtiden sammensætte et team ge at udbyde egne kompetencer digitalt er med til at bane vejen for den næste af mennesker med forskellige kompetencer på et globalt arbejdsmarked, hvor vi er i men kan også blive en forhindring, hvis som i fællesskab skal søge at løse udforkonkurrence med alle mulige andre. Det du vælger dringen. Ingen ved, hvem i teamet, der er bliver vigtigere end nogensinde før hele forkert.

1933

UNIFORMSFORBUDDET INDFØRES I HELE LANDET. LEDEREN MÅTTE IKKE DIKTERE, HVAD SPEJDERNE SKULLE GÅ I. MEN DE MÅTTE HELLER IKKE SIGE, AT DE IKKE MÅTTE GÅ I UNIFORM...FORBUDDET OPHÆVEDES FOR SPEJDERORGANISATIONER I 1934.

17

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

Kombinationen af udbyder-markedet og telser, men Anne-Marie ser ingen grund mere teknologi vil desværre også kunne til, at vi ikke også i fremtiden ønsker at øge uligheden blandt befolkningen, fordi være frivillige. Tværtimod! Motivet bliver de uuddannede kan få det endnu sværere muligvis forandret, og måden vi gør det i fremtiden. De vil i højere grad kunne erpå vil helt uden tvivl skulle tilpasses det stattes af robotter, som kan gøre arbejdet nye arbejdsmarked. Vi bliver mere spobåde hurtigere og billigere. Samfundets radiske. Spontaniteten i det frivillige liv måde at tænke udbliver muligt, fordi “Vi kan ikke længere betragte dannelse på vil nødder i perioder ikke uddannelse som en madpakke, der vendigvis forandres. er noget projekt at Vi kan ikke længere smøres, når vi er unge, og som vi kan arbejde på, og fordi spise af hele livet. Der skal fyldes i betragte uddannelse teknologien som fx madpakken hele livet.” som en madpakke, sociale medier, gider smøres, når vi er ver os muligheden Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker unge og som vi kan for at mobilisere. En spise af hele livet. Der skal fyldes i madudflugt starter som et individuelt ønske, pakken hele livet. Alle skal uddanne sig, men spredes hurtigt til andre på sociale men ikke nødvendigvis med fine titler, medier, og inden vi ser os om, tager 30 f.eks. kræver den megen teknologi, at vi spejdere afsted på tur. Næste gang er det kan håndtere robotter og andet, som brumåske en anden, som kaster bolden op, ges indenfor vores felt, og siden udviklinmen det kan også ske, at den som stargen går så stærkt, skal vi opdateres oftere tede ideen ikke kan fuldende den, fordi på området. en ny projektansættelsesmulighed dukkeEn anden faktor, som kan medføre en de op. Så må en anden tage over, og her skævvridning af samfundet, er, at man bliver udfordringen at facilitere overdraskal have gode sociale kompetencer for gelsen til en anden, så det, der er i gang, at begå sig på fremtidens arbejdsmarked. ikke stoppes.

Det er ikke givet, at de som har de rette kompetencer, er dem som forstår at netMOTIVATIONSFORMER FOR værke og sælge sig selv. Derimod vil de, FREMTIDENS SPEJDERE: som netop kan kunsten at netværke, få til• DEN STABILE VOKSEN. Selvom vi i budt flere projekter og kan på den måde høj grad bliver ustabile i vores frivillige blive en global elite, i mens den resterenengagement, vil der fortsat være behov de del kan få det økonomisk hårdt. Sociale for nogle, som påtager sig lederrollen, kompetencer bliver vigtige i det ”spil”. tager styringen og sikrer at regler, traditioner og andet overholdes. Den slags FLYDENDE PLANLÆGNING mennesker vil der også være nogle af, Samlet set bliver arbejdsbegrebet mere for også i fremtiden vil der være tyflydende: Vi ved ikke, hvornår vi er på per, som går op i borgerpligt, og som arbejde, vi ved ikke, hvornår vi har fri, vi tager ansvar for andre. ved ikke, hvilket slags job vi har i morgen, hvordan lønnen er eller hvilke kompetenNetop den stabile leder får en høj cer, vi skal bringe i spil. Grænsen mellem markedsføringsværdi i en verden, fritid og arbejde bliver ligeledes flydende: hvor børnene vil opleve, at det hele gode ideer opstår ikke nødvendigvis melflyder. Tendensen ses allerede: unlem 8 og 16, og dem, man skal samarbejde dersøgelser har vist, at forældre med, befinder sig i en anden tidszone. Alt synes, det vigtigste i valget af instidette vil naturligvis påvirke vores frivillige tution er, at hvert barn behandles inarbejde og engagement i foreninger og dividuelt, og at de voksne i institutioklubber. De frivillige bliver mere indivinen er stabile. Det handler altså om, duelle og får en mere flydende tilgang til at det stabile, vi har behov for i vores deres foreningsliv. Der planlægges ikke i liv, skal være til rådighed for os, når skemaer langt ud i fremtiden, det er ganvi har behov for det, og når vi vælger ske simpelt umuligt med projektansætat gøre brug af det.

1934 18

• GODT CV.

Fremtidens spejdere kan være motiveret af at skabe et CV. I fremtiden vil et CV i højere grad end hidtil være et mix af lønnet og ulønnet arbejde. De kvalifikationer, du får med i bagagen efter et projekt, skelner ikke mellem om arbejdet var lønnet eller ulønnet, og derfor vil det ulønnede have lige stor værdi på CVet som det lønnede, når vi forsøger at lande det næste lønnede projekt. Samtidig får vi fortalt historien om, at vi ikke er dovne, og at vi hele tiden udvikler os.

• COMMUNITY.

Som spejder bliver man en del af et “community”, et fællesskab.

I en verden hvor mange arbejder bag skærmen, og hvor nærmeste kollega befinder sig på den anden side af jordkloden, kan vi opleve et behov for også at møde mennesker fysisk, og her kan spejderlivetmed de spontant opståede shelterture blive vigtig. Samtidig udbygger deltagelsen i spejderfælleskabet det netværk, som er så vigtigt, når man skal udbyde egne kompetencer.

Spejderlivet giver mulighed for at møde nogle mange typer mennesker og det er vigtigt i en verden, hvor det handler om innovation. Det er nødvendigt at se ud over egen næsetip for fortsat at kunne være innovativ. Det handler om at udvikle sig som menneske. Det er sundt at tænke nye tanker i mødet med andre typer mennesker.

• MINDFULNESS.

En anden god grund til at gå til spejder i fremtiden er, at man i det flydende projekt-arbejdsmarked kan opleve at blive stresset, fordi ingen ved, om fremtiden er sikret rent økonomisk, og når vi er midt i et projekt, arbejdes der for fuld skrue. Til spejder får vi mulighed for at blive ladet op i naturen, og vi kan være os selv på en helt anden måde uden at skulle præstere hele tiden. Det bliver et pusterum fra racet med at skulle lede efter næste projekt og sælge sig selv. Det giver mulighed for at være sig selv sammen med nogle andre og på den måde, bliver det lettere at vende tilbage til projektlivet igen.

15-ÅRS JUBILÆET MARKERES VED AT AFHOLDE EN 50-ØRES-INDSAMLING FOR AT REJSE PENGE TIL EN KIRKEKLOKKE I SILOAM NÆR JERUSALEM I DET SENERE ISRAEL. KLOKKEN KOSTEDE 270 KRONER OG DET KOSTEDE 15 KRONER AT SENDE DEN DERNED.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

“De kvalifikationer, du får med i bagagen efter et projekt, tager ikke højde for om arbejdet var lønnet eller ulønnet.”

Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker

FREMTIDEN ER HER ALLEREDE Du kan måske allerede nikke genkendende til elementer af den fremtid, som Anne-Marie Dahl beretter om. Sandheden er da også, at den fremtid allerede er her i nogen grad, og faktisk forudser hun, at det flydende arbejdsmarked allerede vil være en realitet om maksimalt ti år.

med robotter kender mange allerede, om end det ikke er robotter i den klassiske forstand. Dataændringer i det offentlige, som udføres automatisk af et program, der kan foretage arbejdet ti gange så hurtigt som et menneske, er tydelige eksempler på, hvordan teknologi bliver mere og mere udbredt omkring os.

Hjemmesiden Upwork.com, som fungerer VI ER VIRKELIGHEDENS NAK OG ÆD som en form for portal med mulighed for Det svære for fremtidens spejderkorps at udbyde sin ekspertise i hele verden, og bliver at holde fast i kulturen og at sikre, hvor brugeren får hjælp til at indkræve sin at reglerne overholdes, når de frivillige løn, er der allerede og er således et godt hænder flyder så meget. Det handler om eksempel på tendensen med at udbyde sin at være omstillingsparat, så der tænkes kompetence til hele verden. Ligeledes finmere eventorienteret, og der bliver i dén des app’en ”Simplyjob”, hvor det er muligt grad brug for sociale medier. Der findes at opdatere sit CV og allerede flere udbudswipe jobs - præcis sportaler, og det er “Den gode ide respekterer ikke som vi kender det vigtigt for foreningsledelseslag eller faste arbejdstider” fra dating-appen livet at gøre brug af Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker ”Tinder”. Men også den slags, så deres det etablerede artilbud bliver synligt bejdsmarked er i bevægelse. Flere ansætdér, hvor målgruppen allerede er. Sådanne tes som vikarer for en kort periode, mens portaler findes også for frivilligt arbejde, en begrænset opgave løses, og samspillet hvor man kan byde ind med sin arbejds-

kraft, når der er overskud imellem to projekter, Boblberg.dk er et eksempel på en portal, som kan bruges til begge dele.

I fremtiden vil spejderne være i hård konkurrence med spontane events arrangeret af folk selv: KOM OG VÆR MED. Derfor skal spejderne blive bedre til at fortælle, hvad de allerede gør. Der er en grund til, at folk ser Nak og æd i TV, og den historie har spejderne jo allerede: ud i naturen, ud og prøv kræfter med det selv, ud og brug din krop, væk fra teknologien og ud og blive lidt beskidt. Den historie har noget i sig!

Historien skal fortælles kogt ind til benet, så befolkningen bliver mindet om, hvad det er, de savner, og hvor de kan få det.

Det er ikke bare en tilfældig ungdomsklub, der er faktisk en historie bag ved, der er nogle meningsfyldte aktiviteter og et fantastisk udeliv. Også i fremtiden.

OM FREMTIDSFORSKER ANNE-MARIE DAHL: Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker, efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring med at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. I 2008 valgte hun at supplere sin uddannelse i statskundskab med en uddannelse i psykologi, hvor hun specielt fordybede sig i fremtidens krav og kompetencer og de psykologiske og ledelsesmæssige udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. Hun har udgivet flere bøger, som alle omhandler fremtiden, blandt andet ”Popstars-generationen - Nutidens unge - fremtidens arbejdskraft” og senest ”Tvivl - modet til at vælge i et turbosamfund”. Og så har hun været blå pigespejder.

1935

KRONPRINSESSE INGRID SIGER JA TIL AT BLIVE PROTEKTRICE FOR BEGGE PIGESPEJDERKORPS.

19

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

SPEJDERMÆRKET DER KLÆDER DIG PÅ TIL FREMTIDEN AF EMMA ELGAARD LARSEN, VICE-IC FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE

Er du klædt på til at tackle internettets farer som phishing og trojanske heste? Vil du lære om, hvordan vi kan bruge internettet til at aktivere hinanden og samfundet? Ønsker du at danne et større spejdernetværk på tværs af landegrænser ved hjælp af sociale medier og online kommunikationsplatforme? Surf Smart-mærket er nyeste mærke med fokus på fremtidens kommunikationsformer.

Internettet har ikke altid været en selvfølge. For kun ca. 25 år siden kom internettet frem, og i starten havde kun få mennesker adgang til det, og ikke særlig længe ad gangen. Er man derimod vokset op i 00’erne, kan det være svært at forestille sig en hverdag uden internet og sociale medier. Sociale platforme fylder mere og mere i vores hverdag, og de er under konstant udvikling. Internettet er og bliver fremtiden – også for spejdere. ”Det er et relevant emne, fordi det henvender sig til børn og unge om deres brug af internettet. Det vil de ikke stoppe med, og derfor er det vigtigt at bane vejen for dem, så de kan tage initiativ i deres hverdag og i verden”. Majken Ancher, 24 år, tropleder i Haslev Gruppe.

Det er vigtigt for De grønne pigespejdere, at vi bliver ved med at udvikle på vores aktivitetsmateriale, så det er opdateret og tilpasset samfundets udvikling. Hvis spejderbevægelsen skal gå forrest som ungdomsorganisation, skal vores aktiviteter også følge med. Af samme grund har World Association of Girl Guides and Girl Scouts, WAGGGS, i samarbejde med internetsikker-

1936 20

hedsfirmaet Symantec udviklet aktivitetsmaterialet Surf Smart, som har til formål at rådgive os om de farer, der lurer på internettet. Samtidig lader spejdermærket dig opdage internettets fulde potentiale, så du og dine spejdere kan få mest muligt ud af jeres onlineaktivitet. Pigespejdernes Fællesråd Danmark står bag tilpasningen og oversættelsen til dansk, og du kan finde materialet på www.pigespejder.dk under internationale aktivitetsmaterialer.

GODE KONTAKTER, FARER OG PERSONLIGE RETTIGHEDER Surf Smart er for de helt unge spejdere, der er ved at tage deres første spæde skridt på internettet. Det er til de unge, der har behov for at kende til internettets farer.

Surf Smart er også for dem, der ønsker at udnytte de sociale mediers potentiale for at påvirke samfundet. Det er til dem, der ønsker at blive klogere på internettet og sociale medier gennem leg og læring.

”Vi håber, at Surf Smart kan medvirke til, at spejdere i Danmark bliver mere bevidste om deres aktivitet på internettet samt de sociale medier.

På denne måde er vi med til at sikre, at Danmarks ungdom kan færdes sikkert på nettet og ved hvordan man skal håndtere problemstillinger og farer”.

Aktivitetsmaterialet er inddelt i tre overordnede temaer, hvoraf I i patruljen eller troppen skal gennemføre to aktiviteter i hvert tema. Første del af materialet handler om at skabe gode kontakter på nettet, og hvordan I kan bruge internettet til at aktivere hinanden og samfundet. Anden del tager fat om de farer, der er derude i cyberspace, hvordan I finder dem og undgår dem. Tredje og sidste del handler om jeres personlige rettigheder og omdømme på de sociale medier.

Emma Elgaard Larsen, 23 år, Vice-IC for De grønne pigespejdere.

Aktiviteterne i mærket fungerer bedst som led i et længere forløb, men det er også muligt at tage enkelte aktiviteter ud af kontekst og benytte dem som afbræk eller

KFUK-SPEJDERNES IDRÆTSKLUB STIFTEDES MED EDITH KALLEHAUGE SOM IDRÆTSLEDER. KARLA KRONSTRØM VAR FORMAND.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN World Association of Girl Guides and Girl Scouts Association mondia le des Guides et des Eclaireuses Asociación Mundial de las Guías Scouts

Surf Smart Staying safe online

Carla, Julie og Ida fra Haslev var på Surf Smart-løb, hvor de fik opgaverne sendt på forskellige sociale medier.

De fik point for hvor mange sociale medier de nåede at bruge i løbet af spejdermødet. Der var også små

energizers. Vælger I at benytte Surf Smart som et samlet forløb, har I gjort jer fortjent til WAGGGS’ Surf Smart-mærke. I kan købe det hos 55Nord eller på WAGGGS’ officielle webshop.

I HASLEV GRUPPE SURFER DE NU SMART! Netop leg og læring var i højsædet, da Haslev Gruppe arrangerede et forløb baseret på Surf Smart. Tropleder i Haslev Gruppe, Majken Camilla Ancher, er meget begejstret for materialet til de unge og fortæller: ”Vi tog Surf Smart over fem møder. De tre af møderne brugte vi på aktiviteter fra materialet, det fjerde på et løb om sociale medier og det femte på det afsluttende internetløfte. Aktiviteterne i materialet er meget differentieret, og de kan tilpasses alt efter målgruppen”.

1937

ekstraopgaver, som gav dem ekstra point: Fx at send billede af deres seneste beskeder, eller internet-søgning.

Eller for at følge formanden på Snapchat, eller fortælle hvor mange beskeder de havde sendt i løbet af mødet der ikke var spejderrelaterede.

På grund af det store aktivitetstilbud, er det muligt at udvælge præcis de aktiviteter, som passer godt til din enheds medlemmer. Aktiviteterne er opdelt i tre forskellige kategorier, som angiver hvorvidt aktiviteten er “tænk”, “tons” eller “krea”, så det er let for dig som leder at udvælge og tilpasse programmet til hvert møde. Majken fortæller også, at de både afprøvede aktiviteter, hvor man skulle tegne og være kreativ, men også lavede en masse fysiske aktiviteter udenfor. Alle aktiviteterne har et overordnet formål og et skjult budskab, som spejderne kan reflektere over og diskutere efterfølgende.

Emnet er noget, der rammer de unge spejdere i Haslev. Ida påpeger, at det er godt at lære om internetsikkerhed og antivirusprogram gennem leg. Og Anna på 16 år

21. MARTS AFGIK INGRID ULBRICHT VED DØDEN OG ANNA LANGER OVERTOG FORMANDSPOSTEN.

ved nu, at hun ikke skal trykke på mystiske links og lave et stærkt kodeord. Begge piger er enige om, at de efter Surf Smart har tænkt mere over deres handlinger på nettet.

Det er vigtigt, at medlemmer hos De grønne pigespejdere er klædt på til hvad fremtiden bringer, så vi er sikre på, at vi kan klare os gennem endnu 100 år og flere til.

Og hvem ved, hvad vi kan forvente os af fremtiden?

Uanset hvad der sker, er De grønne pigespejdere klar til at tage udfordringen op! God fornøjelse med Surf Smart - fremtidens mærke.

KORPSET AFHOLDER VORES FØRSTE GILWELLKURSUS, MED TO KFUMSPEJDERE SOM KURSUSLEDERE. ÅRET EFTER KUNNE VI SELV STÅ FOR TRÆNINGEN. SENERE BLEV NAVNET ÆNDRET TIL TREKLØVERTRÆNING.

21

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

KENDT LEG FRA BARNDOMMEN TAGER GODT IMOD FREMTIDENS FRIVILLIGE AF ROMY ANDERSEN, ORGANISATIONSKONSULENT

Der er kommet et nyt stykke legetøj med dette nummer af NEKTAR. Det er en sjov gammel leg, som også vil få dig til at tænke over, hvordan du tager imod de nye frivillige, der kommer til gruppen. ”Hvilken farve vælger du?” ”Grøn.” ”G-R-Ø-N,” staver du så og kommer et lag længere ind til de spørgsmål hele legen handler om. Måske kan du huske det stykke papir - foldet på en bestemt måde - så den blev til en flip-flap, du kunne stikke hen foran ansigtet på din veninde, og bede hende vælge en farve og derefter et tal?

Med dette nummer af NEKTAR er der en ekstra gave med til dig. Et enkelt stykke papir du kan folde som en flip-flap og bruge sammen med dine spejderveninder.

Flip-flappen indeholder otte spørgsmål, der på hver deres måde får dig til at tænke over, hvordan du kan være med til at få nye voksne pigespejdere til at føle sig velkomne og værdsat i gruppen.

LEGETØJ KOMMER FRA STRATEGIEN Det er ikke tilfældigt, at du denne gang finder en lille legetøjsgave til dig selv. Det hænger tæt sammen med pigespejdernes strategi. På Delegeretmøde i maj 2018 vedtog forsamlingen et nyt mål til vores strategi 2016-2020.

Alle grupper øger mangfoldigheden blandt unge og voksne med hensyn til alder, opgaver og spejdererfaring.

Det nye mål skal være med til at sikre stærke grupper i vækst. Men hvordan hænger mangfoldighed blandt de voksne sammen med vækst, tænker du måske?

Det gør det, fordi SPEJDERNE har indsam-

1938 22

let og analyseret data fra samtlige spejderkorps i Danmark for at kunne sige, hvad der kendetegner grupper, der hele tiden får flere medlemmer, og ikke har problemer med at finde de ekstra ledere, de mange nye medlemmer kræver.

Analysearbejdet viste blandt andet, at spejdergrupper i vækst har mange forskellige typer af ledere. En optimal sammensætning var en blanding mellem ledere, der altid har været i gruppen, forældre, frivillige helt uden spejdererfaring, og ledere der er kommet fra en anden gruppe.

ONBOARDING BETYDER ”PÆNT GODDAG” Målet fra strategien om at få flere forskellige ledertyper med i gruppen, bliver der arbejdet med på flere niveauer i korpset.

Måske har din region allerede haft besøg af Mangfoldighedsroadshowet med Tina Carøe og Christina Ingerslev fra Hovedbestyrelsen? Ellers er de i hvert fald på vej.

En anden måde at give alle grupper redskaber til at få flere forskellige voksne til at tage ansvar i gruppen er Onboarding-gruppen. Onboarding er et ord taget fra virksomheder, og betyder i virkeligheden at få nye godt ombord i fællesskabet.

Onboarding er en vigtig brik i at øge mangfoldigheden af ledertyper, for når du først har inviteret nye med ind i fællesskabet, så hjælper dine tanker om onboarding til, at de føler sig velkomne og værdsatte, så de får lyst til at blive og give en hånd med.

DE STÅR BAG FLIP-FLAPPEN Maria Morel og Nanna Klingenberg har sammen fået ideen til - og udviklet - flip-flappen som et anderledes redskab til at sætte tanker i gang om, hvordan hver enkelt leder tager imod nye voksne i gruppen.

MARIA ER 25 ÅR OG ER SPEJDER I BORDING GRUPPE. DET HAR HUN VÆRET I SNART 20 ÅR. ”Jeg brænder for alt, hvad der har med HR at gøre. At være med til at skabe et konkret produkt, som grupperne kan bruge til, både at få nye ledere og tage godt imod disse, finder jeg derfor utroligt spændende”, siger Maria.

NANNA ER 23 ÅR GAMMEL OG HAR VÆRET SPEJDER SIDEN 2003.

Hun kalder sig selv en rigtig projektspejder og laver forskellige projekter for pigespejderne. Derudover er hun centerspejder på Houens Odde Spejdercenter. ”Det har været fedt at arbejde med nogle andre formater end bare det skrevne. Det har været sjovt at udvikle en flip-flap, og jeg synes at alle skal glæde sig til vores podcasts om onboarding, som kommer senere på året.”, siger Nanna.

KORPSET KØBER SKRÆDDERBAKKEN I GREJSDALEN VED VEJLE, OG OMDØBER DEN TIL SPEJDERBAKKEN, DET KOMMENDE FØRERTRÆNINGSCENTER. PENGENE TIL KØBET KOM FRA EN UDSTILLING I FORUM. STEDET VAR ET GAMMELT TRAKTØRSTED - OG HUSVILDEBARAK.

1.

HVORDAN LUKKER DU NYE IND I SPEJDERSPROGET?

#pigerdertør

HVORDAN AFSTEMMER DU FORVENTNINGER OG OPGAVER MED NYE I GRUPPEN?

5.

HVORDAN ANERKENDER DU OG BRUGER TID PÅ ”DE NYE”?

7.

6.

3.

4.

HVAD SKAL NYE VIDE NÅR DE KOMMER FØRSTE GANG?

HVORDAN VILLE DU VISE ”DE NYE” RUNDT I JERES LOKALER?

HVEM TAGER IMOD ”DE NYE”?

HVORDAN SØRGER DU FOR AT MAN BLIVER EN DEL AF FÆLLES SKABET?

8.

2.

HVAD ER DEN GODE VELKOMST?

SÅDAN BRUGER DU FLIP-FLAPPEN 1. Sæt dig sammen en spejderveninde og tag flip-flappen med.

2. Person A vælger en farve på flip-flappen – hvorefter person B, staver til farven imens der rykkes i flip-flappen for hvert bogstav f.eks. O R A N G E = seks ryk. Person A vælger nu et af de tal der står inde i flip-flappen. For eksempel fire.

3. Person B, rykker nu fire gange i flip-flappen og person A vælger nu det tal som skal lukkes op.

4. Person B, åbner nu spørgsmålet og læser det højt. Tænk jer nu begge godt om og tag en snak om spørgsmålet.

Når I har været alle spørgsmålene igennem, tager I spørgsmålene op i plenum på ledermødet. Hvilke snakke havde I to og to – var der nogle spørgsmål som

1939

I havde svært ved, eller som I mener, I mangler at tage stilling til i jeres gruppe? Tal åbent om det - på den måde vil I som gruppe hurtigt finde ud af, hvor klar I er til at tage imod nye, og få dem godt med ombord.

Notér de konklusioner eller gode idéer, I får til en onboardingsstrategi i jeres gruppe. Husk på at onboarding er lige så vigtigt som at have en rekrutteringsstrategi.

Mere fra Onboarding-gruppen: Podcast og vidensbank på hjemmesiden Synes du, at der er kommet gode snakke og ny kultur i gruppen på baggrund af flip-flappen, så kan du godt glæde dig til endnu mere om onboarding. I år prøver vi noget helt nyt. I forbindelse med onboarding har vi ikke kun arbejdet med en flip-flap. Vi kan også løfte sløret for otte podcasts, som netop tager ud-

gangspunkt i, hvordan man får folk med ombord. Podcastene vil sammen med artikler om emnet udkomme løbende hen over efteråret.

Derudover kan du allerede nu gå ind på hjemmesiden og hente vores samlet materiale “Rekrutteringsstrategi og onboarding” som I kan arbejde mere fokuseret med fremadrettet på ledermøderne.

Onboarding-gruppen har arbejdet hårdt på at finde de bedste cases til jer, hvor deres egne spejderpiger og grupper fortæller om deres succeser med at få folk med ombord. Det er gjort så let for dig, som overhovedet muligt.

Onboarding-holdet håber, at I kan bruge flip-flappen og vores materiale som en hjælp til at få skabt en god dialog omkring, hvordan vi kan blive bedre til at tage imod de nye frivillige i jeres gruppe.

LANDSLEJR I HØRHAVEN VED AARHUS MED 2800 DELTAGERE. UNDER LEJREN KOM KONG CHRISTIAN X UVENTET RIDENDE IND I LEJREN UNDER FEJRINGEN AF KORPSETS 20-ÅRS JUBILÆUM, OGSÅ FOR AT BESØGE SIN SVIGERDATTER, KRONPRINSESSE INGRID.

23

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

1940 24

SPEJDERNES HJÆLPEKORPS GØR TJENESTE UNDER CIVILFORSVARET EFTER HENVENDELSE FRA SOCIALMINISTERIET. BL.A ASSISTANCE MED EVAKUERING AF GAMLE, SYGE OG HANDICAPPEDE.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

”VI SKAL LØFTE BLIKKET OG TRO PÅ, AT HVIS DER ER NOGEN, DER HAR ET PRODUKT AT SÆLGE, SÅ ER DET VIRKELIG OS” Med 100 år i rygsækken har De grønne pigespejdere for længst overskredet den grænse, der markerer, at vi er kommet for at blive. Vores 100 år gamle fællesskab er ikke blevet støvet endnu; vi har i den grad fortsat en betydning for Danmarks piger. Faktisk er vi ‘über aktuelle’, ifølge generalsekretær Birgitte Meisner Nielsen. NEKTAR bad generalsekretæren kridte løbeskoene og fortælle, hvordan vi løber ind i de næste 100 år.

AF EMILIE TRANHOLM LARSEN

Iført mørke Fjällräven bukser og en lys habitjakke kommer Birgitte Meisner Nielsen gående i det, man vil kalde et rask tempo – sådan et ”vi har lige startet hiken, og energien er på toppen”-tempo. Hun kommer mig smilende i møde, og siger, at hun har glædet sig til at tale med NEKTAR om lige netop fremtidsvisionerne for De grønne pigespejdere. ”De grønne pigespejdere er top-relevante og über aktuelle. Vi har en legitimering i verden og et helt unikt og fantastisk rum at tilbyde for spejdere og for piger. Ungdomsforskningen understøtter os i, at vi har en vigtig opgave, der handler om pigers trivsel. De piger, der overpræsterer fagligt, men måske underpræsterer på de parametre, der handler om et stærkt indre ståsted; her tilbyder vi rammer og indhold, der styrker alle unge piger til at gå ud livet og træffe gode valg, og tage ansvar for sig selv og andre,” siger hun, og lægger an til at fortsætte. ”Vi får piger til at turde mere: Hele vores fundament og vores rammer er bygget sådan op, at man lærer sig selv og sine grænser at kende, og tør at stå ved dem. Men hos os tør man på et baggrundstapet af fællesskab, og indimellem er mod noget vi skaber sammen. Når jeg ser, at du tør, så

1941

tør jeg måske også. Eller når vi er to, der gør det sammen, så tør vi godt. I den dér fælles mængde, dér ligger modet.”

15.000 MEDLEMMER Når Birgitte Meisner Nielsen kigger ud over foreningstilbud til unge kvinder, ser hun, at vi tilbyder noget unikt med koblingen af friluftsliv, udfordrende aktiviteter, og et frirum hvor pigerne kan være lige præcis som de har lyst til.

”VI HAR NOGET MEGET MEGET FINT AT TILBYDE. DET SKAL VI STÅ VED, OG VI SKAL BREDE DET UD TIL MANGE FLERE.” ”Jeg vil gerne maksimere, det vi gør. Jeg vil gerne maksimere den bevægelse, at få flere piger til at opleve det, som vi kan give. Det er min ambition, og det er også min vision for korpset. Jeg ser gerne, at vi bliver 10-15.000 pigespejdere inden for en overskuelig årrække.”

MEN NÅR NU VORES TILBUD ER SÅ UNIKT, HVORFOR ER DER SÅ IKKE ALLEREDE 15.000 MEDLEMMER? ” Jeg tror, at der er to ting, der gør sig gældende. Vi flyver under radaren. Vi er ikke et larmende korps, og det er der

meget godt at sige om, at vi ikke er, men det har måske den skyggeside, at hvis vi larmede lidt mere, så fik man også øje på os. Så er der den anden del, som pigerne er lidt mere ramt af end drengene, og det er, at de trækker sig. De trækker sig fra foreningslivet, de trækker sig fra fællesskabet. De trækker sig ret tidligt, fordi de netop bevæger sig ind på den sikre grund, som de fornemmer, er i skolen, hvor de præsterer fagligt.”

VI SKAL LARME MERE Birgitte Meisner Nielsen har meget på hjerte, når det handler om De grønne pigespejderes fremtid. Det er hjerteblod.

Man fornemmer en dyb kærlighed til korpset og en stor respekt for det, hver eneste pigespejder udretter. Hun er stolt af at være generalsekretær for tusindvis af stærke og modige piger og kvinder.

Visionen om de 15.000 medlemmer, ved hun godt er ekstremt højt sat. Men den er også sat med kendskab og kærlighed til, hvad vi kan udrette sammen. Hvis vi tør, altså.

”VI SKAL ALLE SAMMEN LARME NOGET MERE OM, HVAD VI GØR. DET ER SLUT MED AT FLYVE UNDER RADAREN.”

VED ÅRETS START BESTOD KFUK-SPEJDERNE AF 41 DIVISIONER MED 256 TROPPE. DER VAR 1141 FØRERE, 1624 GRØNSMUTTER, 4691 JUNIORSPEJDERE OG 634 SENIORSPEJDERE - I ALT 8090.

25

GENERALSEKRETÆRENS PIGESPEJDER-SKILLS HUN STÅR I SPIDSEN FOR 4000 PIGESPEJDERE, MEN HVOR MANGE SPEJDER-SKILLS HAR HUN EGENTLIG SELV? Kan du binde et pælestik?

Nej. Jeg tror nok, at jeg kan binde dobbelthalvstik Kan du tænde bål med strygestål?

Nej (latter), men det kan min spejderdatter heldigvis.

Kan du sætte telt op i stormvejr?

Jada

Hvornår har du sidst gået en tur i skoven?

I weekenden

26

Hvilken pigespejdertype er du?

Jeg er helt klart ”pak-en-rygsæk-og-gå-en-tur” typen.

Måske med lidt fuglekig. Og så er jeg hende der altid bager en kage, hvis det er påkrævet.

Har du nogensinde vasket og strøget dit tørklæde?

Ja, det gjorde jeg op til Spejdernes Lejr i 2017.

Er der mærker på din uniform?

Nej, det synes jeg ikke er passende for en generalsekretær.

Har du sovet i telt inden for det sidste år?

Nej

1942

Kan du et bordvers?

Ja, jeg kan de klassiske som ‘Alle gode gaver’.

Hvad er din skjulte friluftsfeature?

Jeg er biavler og har om sommeren 70.000 bier i haven, jeg har en hule i træet med en trækbane, og så vinterbader jeg, når det kommer over mig.

UNIFORMSFORBUDDET OPHÆVES ENDELIGT 1. APRIL, SELV OM DET ALLEREDE BLEV OPHÆVET FOR SPEJDERE I 1934.

1943

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

JEG PIGESPEJDER

”Vi skal larme i fællesskab, og så skal vi larme der, hvor vi er. Vi har hver især en opgave med at tage en megafon, der hvor vi er. Jeg skal larme lidt mere, der hvor jeg er som generalsekretær. Det kan jeg blive bedre til og det skal jeg blive bedre til. Det handler om at banke nogle døre ind til de steder, hvor jeg færdes, og tale De grønne pigespejderes sag, så den bliver kendt ud i nogle andre kroge end dem, ledere færdes i.”

Som leder i en lokal gruppe har man en helt anden og super god og stærk platform at stå på, fordi man er aktiv frivillig leder, og det er der kun medvind omkring.

Birgitte Meisner Nielsen siger, at man har så meget på kreditten, når man er voksen frivillig pigespejder og arbejder for en sag som vores. Hun kan godt forstå, hvis man som leder tænker,

”JEG GØR JO BARE DET SAMME HVER TIRSDAG, OG DET GØR JEG ÅR EFTER ÅR, OG HVEM INTERESSERER SIG DA FOR DET?” Men vi skulle bare vide, hvor mange der interesserer sig for det, hvis vi åbner konvolutten op, er Birgittes erfaring. ”Det ved jeg, og det kan jeg sige uden at rødme, fordi det hører jeg hele tiden, når jeg er ude at tale med folk. Hvor stor, fantastisk og reel en forskel, vi gør i verden.

Det er den forskel, vi skal blive bedre til at råbe op omkring lokalt. Ved at fortælle forældrene, hvad det her pigespejder går ud på, invitere dem ind til en kaffesnak om, hvad det er vi giver pigerne. Bede dem om at sige det til naboer, kolleger og andre forældre.”

1944

”VI SKAL KOBLE OS PÅ DE TING, DER SKER I LOKALOMRÅDET ELLER INDIMELLEM TAGE STAFETTEN OG MELDE OS SOM DE FØRSTE, DER BYDER IND PÅ BYDAGE, OG GIVE EN FORSMAG PÅ, HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE PIGESPEJDER.” Det der med at larme noget mere skal ikke virke eller forstås som et ekstra ansvar, der bliver pålagt frivillige pigespejdere.

Det er mere en mulighed, som vi har, understreger Birgitte. Det er ikke en opgave, som skal tynge en, det er en mulighed som vi har og som vi skal løfte i fællesskab.

Det betyder, at vores Hovedbestyrelse skal gøre en hel masse, regionsledelserne skal gøre noget og gå forrest, de frivillige gruppeudviklere skal hjælpe med at larme lokalt. ”Måske kunne vi i virkeligheden hjælpe hinanden på led, hvor vi står. Så Hovedbestyrelse og regionsledelser arbejder sammen om at larme i fællesskab. Regionsledelser og gruppeledelser hjælper hinanden med at larme lidt mere lokalt, understøttet af Korpskontoret, generalsekretæren, frivillige gruppeudviklere, HR-patrulje, SPEJDERNES sekretariat og hvem vi nu har brug for.”

PIGER DER TØR, BLIVER TIL KVINDER DER TØR Hvis vi larmer noget mere, kan vi nå ud til alle de mange, der gerne vil være med, men som ikke tidligere har kendt til vores fællesskab. Selvfølgelig er der nogen, der ikke kan se sig selv i det, så lader vi dem passere, men der er rigtig mange, der gerne vil være med,

25-ÅRS JUBILÆUM: JUBI-LEJRE FLERE STEDER I LANDET DIVISIONS- ELLER DISTRIKTSVIS, MEN IKKE SAMLET PÅ GRUND AF BESÆTTELSEN. DELTAGELSE KRÆVEDE AT MAN MEDBRAGTE ET ANTAL RATIONERINGSMÆRKER.

27

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

så snart de hører om os. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi råber op om. ”Vi skal larme om børn og unge. Vi skal ikke larme feminisme, vi skal ikke larme ligestilling, og vi skal ikke larme kvinder. Vi er sat i verden for børn og unge og vi skal larme piger der tør. Det er vigtigt, fordi de også bliver til kvinder der tør.”

”DANMARK HAR BRUG FOR PIGER DER TØR, FORDI PIGER DER TØR, BLIVER TIL KVINDER DER TØR.” ”Det er det, vi er sat i verden for og det er også det, der vækker resonans derude.

Det er det, der er klangbunden,” understreger Birgitte.

Ambitionen om at blive 15.000 pigespejdere på landsplan handler ikke om et tal, men om alt det vi kan udrette, når vi fylder lidt mere i landskabet. ”Når vi kigger ud over Danmark, ville vi fylde mere. Vi ville have en størrelse, hvor man i grupperne ved, at ikke så langt herfra ligger der en velfungerende, ret stor pigespejdergruppe, som man måske godt kunne lave noget sjovt sammen med en dag. Regionerne ville stå stærkere. Vi ville kunne lave regionsarrangementer for en særlig aldersgruppe, der virkelig ville batte noget. Vi ville kunne samle smutterne til et eller andet skægt. Vi ville kunne samle seniorerne til en fed hike. Vi ville kunne samle pigerne mellem 13 og 15 år til at lave iværksætteri lokalt i Roskilde,

1945 28

Aarhus, Esbjerg og Aalborg. Vi ville kunne mere lokalt, og der vil altid være nok til et fedt arrangement eller en fed tur.”

Fordi størrelse betyder noget. Det lægger Birgitte ikke skjul på. Der er et magisk punkt, som er det Birgitte, stræber efter.

Så snart vi opnår en vis størrelse, så opretholder vi os selv. I dag er det for mange grupper et knoklearbejde at få flere medlemmer. På et tidspunkt, når vi opnår en vis størrelse, vil det overhovedet ikke blive ved med at være så hårdt arbejde. Så er vi selvsupplerende på en helt anden måde. Der er altså en magisk grænse, og hvis vi krydser dén, så kan vi bruge vores energi på andre områder. For at nå den magiske grænse, skal vi også overskride en indre grænse.

”VI SKAL VIRKELIG TURDE AT SATSE GIGASTORT. JEG KAN SIGE PÅ KORPSKONTORETS VEGNE, AT VI ER I HVERT FALD KLAR, OG JEG KAN HØRE PÅ HOVEDBESTYRELSEN, AT DE ER KLAR TIL AT GABE OVER NOGET STORT.” ”Så hvis man har den store ambition og den store idé, så skal man melde sig på banen, så drikker vi med det samme en kop kaffe, og får den skitseret og får den gjort til noget med kød på.”

Forårsblæsten tager til og sender kolde pust mod os. Birgitte har for alvor talt sig varm og lader sig ikke påvirke af vindstødene.

”Det her kan lade sig gøre. Vi kan fordoble vores medlemstal og mere til. Men vi skal tænke rigtig stort. Det vil koste os lige så meget mentalt at hente 3000 medlemmer, som det vil koste os at hente 300. Derfor skal vi slå det helt store brød op. Vi har surdejen med, men vi skal slå det helt store brød op.”

Birgittes arme former en stor kugle i luften, som for at vise størrelsen på det brød vi skal bage med vores 100 år gamle surdej. ”Hvis ikke vi kan knække den her kode, så er vi blevet ofre for vores egen forsigtighed eller påpasselighed. For vi kan jo også være lidt forsigtige, og vi kan være meget ydmyge. Det er egentlig ikke forkerte egenskaber, men de kan spænde ben for at vi tør tænke og drømme stort. Jeg synes, at vi skal løfte blikket og tro på, at hvis der er nogen, der har et produkt at sælge, så er det virkelig os. Vi skal være det, vi siger vi giver – at være nogen der tør.”

PIGESPEJDERNE SÆTTER STRØM TIL Vi skal hellere falde på maven med et enormt stort gennemtænkt projekt end at falde på maven over et lille bitte forsigtigt pip ovre i hjørnet, hvis det står til generalsekretærens visioner. ”Min erfaring siger mig, at der hvor projekter falder igennem, det er fordi de ikke har haft luft nok under vingerne, hvis ikke benene kunne bære. Vores ambitioner skal være store og så skal vi lægge ti procent oven i, så kan vi godt løfte dem.”

LADY BADEN-POWELL BESØGTE IGEN DANMARK SOM STARTSKUD TIL AT GENOPTAGE DET INTERNATIONALE SPEJDERARBEJDE EFTER BEFRIELSEN. DER VAR PARADE PÅ ROSENBORG FOR ALLE PIGESPEJDERE MED KRONPRINSESSE INGRID OG LADYEN I SPIDSEN.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

Birgitte nævner projektet Den lille spejderuge, som et eksempel på et projekt, hvor pigespejderne har tænkt i stor skala og forbundet kernen af vores identitet med lokale gruppebehov. Den lille spejderuge sætter spejder på skoleskemaet med et tilbud til børnehaveklasser, hvor de får en færdig aktivitetspakke med lærerhæfte og materialer til eleverne til en temauge med fokus på spejder. ”Jeg er så stolt over, at det er pigespejderne der ejer og sætter strøm til det projekt.

Det skal også give nogle medlemmer. I min bog skal det i hvert fald give 500 medlemmer i dets levetid og levetiden er tre år. Så på de tre år skal jeg gerne se 500 nye pigespejdere. Er det urealistisk? Nej, det tror jeg sådan set ikke. Bliver det hårdt arbejde? Det håber jeg ikke, men det bliver arbejde, for de nye pigespejdere skal jo absorberes ude lokalt og det kan jeg ikke sidde ved mit skrivebord og sige, det er jeg nødt til at hjælpe på vej, og det er vi så i fuld gang med i Hovedbestyrelsen, teams, arbejdsgrupper og på Korpskontoret. Men jeg ser gerne flere af den slags initiativer, aktiviteter eller projekter eller hvad vi nu skal kalde det, som er helt inde i maven på, hvem vi er og hvad vi skal og som knytter sig op på de behov, der er lokalt.”

NYE MÅDER AT VÆRE SPEJDER PÅ Når Birgitte kigger ind i fremtiden for korpset, og mod de 15.000 medlemmer, så ser hun også, ud over at vi skal larme noget mere og tænke i nye gigastore flagskibsprojekter, at vi skal undersøge muligheder for at tilgå spejderarbejdet på nye måder.

1946

”JEG TÆNKER VI SKAL IND OG KIGGE PÅ OM VORES FORENINGSSTRUKTUR MED SMÅ GREB KAN GØRES LIDT MERE FLEKSIBEL, SÅDAN AT MAN KAN SE SIG SELV SOM SPEJDER UDEN NØDVENDIGVIS AT SE SIG SELV SOM SPEJDER PÅ LIVSTID.” ”Vi skal kigge lidt på, hvordan man er spejder som voksen i dag. Der er flere og flere, der kommer og siger, ”jeg vil gerne være spejder, men jeg vil ikke være leder.” Det er nyt for os, det ved vi ikke, hvordan vi agerer i, men selvfølgelig skal de kunne det. Og selvfølgelig skal man kunne være spejder selv om man ikke tapper ind på spejder de næste 20 år, eller ti eller bare fem.”

De ideer Birgitte hiver frem, har hun til dels høstet efter samtaler med Hovedbestyrelsen og i faglige netværk med andre frivillige foreninger. Men også på en gåtur i skoven, mens hun henter børn i institution, eller når hun kører på arbejde, hvor en løs tanke pludselig får form. Der er pigespejder i Birgittes liv 24 timer i døgnet.

Hun bliver inspireret af samtaler med alle mulige mennesker, og derfor håber hun, at vi som forening tør lytte til nogle af dem, der gerne vil os, men som ikke er kommet om bord endnu.

i vores mave, for vi forstår korpset bedst, men vi skal invitere nogen ind, der kan hjælpe os med at se, hvor udfordringerne ligger. Vi skal lære.

Jeg ville også ønske, at vi kunne satse mere på nystart, for jeg hører, at det bobler op rundt omkring. Vi har forældre, der flytter kommuner og som gerne vil hjælpe til. Det skal vi gribe. Det kan også være, at vi skal tænke i enheder, der ligger lidt længere væk fra en gruppe eller lade de unge mennesker dyrke noget op på en platform, som ikke er en hytte eller den sædvanlige spejderramme, men noget andet.”

Samtalen har løbet ubesværet i en time nu.

De helt store ambitioner er blevet luftet og har taget deres første form. Der er mange veje at gå. Muligheder for nye legekammerater, der skal gøre os klogere og udfordre os som et led i en fremtidssikring. Men kernen, holder Birgitte fast ved, kernen er vores. Som hun siger:

”LØSNINGERNE SKAL VI SELV FINDE, DEM ER DER IKKE ANDRE END OS SELV, DER KAN FINDE.”

”En type løsning kan sagtens være store fondsstøttede projekter om at få piger tilbage i fællesskabet. De skal være fostret

1947

KORPSET ER 18.440 MEDLEMMER, OG DER BLIVER LUKKET FOR TILGANG AF NYE SPEJDERE.

29

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

PANIKTIPS TIL SOMMERLEJREN - HAR DU STYR PÅ DEN ALLERNÆRMESTE FREMTID? AF LIV BLOMSTER

Ja, nu handler jubilæumsnummeret en hel del om vores jubilæum (sjovt nok..).

Ja, du er måske blevet så opslugt i historier, fester og nye mærker, at du helt har glemt det allervigtigste: Sommerlejren! Åh nej, tænker du! For fik du egentlig nogensinde booket de der kanoer? Eller hvad med det der lækre spejdercenter - fik du egentlig en aftale i hus? Og hvad gør du ved alle de uventede udfordringer?

Frygt ej! NEKTAR har din ryg og kommer nu med de bedste tips og råd til netop dig, der sidder midt i lejrpanikken eller bliver ramt af afbrændingsforbud eller andre uforudsigeligheder. Moderne problemer kræver moderne løsninger.

NEKTAR ønsker dig en god og beredt sommer!

1948 30

DE TRE FØRSTE KVINDELIGE PRÆSTER ORDINERES

1949

I ANLEDNING AF PIGESPEJDERNES FÆLLESRÅDS 25-ÅRS JUBILÆUM AFHOLDES DRONNINGENS TURNERING. DET VAR DRONNING INGRIDS ØNSKE, AT DE BLÅ OG GRØNNE PIGESPEJDERE SKULLE LÆRE HINANDEN BEDRE AT KENDE.

1

đ&#x;›ś

☔

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

4

KANOPANIKKEN SPREDER SIG: Det sker for selv de bedste af os. Der er styr pü alt andet: maden, ruten og lapning af teltdugen, og sü kommer den lille sidste ting og ødelÌgger det hele. Hvem tÌnker ogsü over, at det krÌver kanoer, nür man skal pü kanotur? Du har i hvert fald glemt at booke dem.

Men frygt ej! For kanoer er alligevel so last year. I stedet kan du jo hoppe med pü �Alene i Vildmarken�- moden og lave jeres egne sivbüde. Alt det krÌver er presenninger fra den nÌrmeste Jem & Fix, en masse gran, reb og spejdersnilde. Ta-da, kanoturen er reddet, og Ìrlig talt, lyder sivbüdshike ikke ogsü meget sejere?!

đ&#x;??

2

đ&#x;”Ľ

3

SUKKERKOLDE SPEJDERE OG SANGLĂ˜SE VEJE: Spejdercentrene var fulde og GudenĂĽen fyldt til randen med sivbĂĽde (wonder why‌) sĂĽ af mangel pĂĽ alternativer, er I gĂĽet tilbage til rødderne og er taget pĂĽ god gammeldags landevejshike. De lange stier og grønne skove er altid et godt bud pĂĽ en dejlig spejdertur, men ĂĽh nej, spejderne er ved at gĂĽ sukkerkolde - av! Vi ved alle, at sukkerkolde spejdere er enhver leders største frygt.

Heldigvis findes der ufattelig mange lÌkkerier, der kan afhjÌlpe problemet. Deriblandt Ìbler med fyld af brun farin. Typisk varmes de i bület, sü sukkeret smelter, men med risikoen for afbrÌndingsforbud, er det ikke altid, at et bül er muligt. Dog kan vi af erfaring sige, at de smager skønt i rü tilstand ogsü. Du kan med fordel rive Ìblerne og blande det med sukkeret og lidt kanel.

Prop det i en bøtte eller spejdermadkasse, og straks vil du høre spejderne synge sange langs vejen igen.

AFBRÆNDINGSFORBUDDETS TRUENDE SKYGGE: Ah, den nutidige hindring for spejdere over hele kloden: Klimaforandringernes konsekvenser. Vi oplevede det sidste sommer, da bül blev forbudt og lejrpladsen manglede duften af røg. Vi slipper ikke for südanne udfordringer i fremtiden, det er en del af kloden nu. Men som altid har NEKTAR en løsning pü alt. For hvis bület igen bliver forbudt, sü er det jo heldigt, at der findes alternativer. Er RAW food stadig in? Eller sushi? For sü er det bare at komme i gang med den kreative madlavning. Men hvad sü med bülhyggen? Ja, den er snart svÌrere. Heldigvis kan I anskaffe batteridrevne flagermuslygter, og med lidt brÌnde under eller et lag orange stof over kan bület alligevel blive �tÌndt�. Sü venter vi bare pü, at Wunderbaum laver et dufttrÌ med duften af røg, sü vi stadig kan fü bülduften med os gennem lejren.

1950

SYNDFLODENS TILBAGEVENDING Okay, sü vi slap alligevel for endnu en omgang afbrÌndingsforbud. MEN i stedet fik vi sü en gammel kending pü besøg: Regnvejret. Som skulle man tro, at det var Spejdernes Lejr 2017, stür det nu ned i stÌnger hele tiden, og vandet kommer ind alle vegne. Men igen har vi en løsning pü alt, for hvis de klassiske render ikke virker, og sandsÌkkene blev hjemme i spejderhytten, sü har vi nu en helt ny løsning: PÌletelte. I stedet for at teltene drukner i vand, og lejren bliver husket med mindet om vüde sokker, sü hent i stedet inspiration fra de fornemme hoteller pü Bali. Teltet skal da op pü en pÌlekonstruktion. Platformen skal bare bestü af en masse rafter bundet sammen i knob, som teltet kan stü ovenpü. Pü den müde für pigerne büde afprøvet nye fÌrdigheder, og I für prÌmieudsigt over resten af lejrpladsen. Sü kan syndfloden bare komme an!

đ&#x;Œž

5

MODERNE LĂ˜SNINGER PĂ… MODERNE PROBLEMER Ja, vi mĂĽ jo indrømme, at spejderlejre ikke er helt det samme i dag, som de var for 100 ĂĽr siden. Moderne tingeltangel sniger sig ind hos pigerne, og ting som mobiltelefoner er ikke helt sĂĽ nemme at bandlyse, som de var engang. For nu er mobilen ikke kun til at ringe og sms’e, men ogsĂĽ blevet til kameraet, man tager billeder med eller endda pungen, man bruger til at handle i lejrboden. Vi kan vel hurtigt blive enige om, at man ikke kan nĂŚgte sine spejdere at handle slik og godter i lejrboden! Ja, sĂĽ mobilen hører sig efterhĂĽnden til. Problemet er sĂĽ bare, at de smĂĽ maskiner jo skal bruge strøm, et element der ikke er at finde i spejderteltenes opbygning. Men før strømpanikken og frygten for at mangle godter indtager troppen, sĂĽ har vi løsningen: Solenergi. Det er da voldsomt smart! Solen, som hele tiden er omkring os, kan nu give mere end fregner pĂĽ kinderne. Man kan fĂĽ flere smarte powerbanks, som netop kører pĂĽ solenergi, og vupti, sĂĽ er problemet løst. Hvad ekstra godt er, sĂĽ skader det ikke miljøet, og det begrĂŚnser forbruget af mobilen, da den skal ligge for sig selv, mens den oplader. Det hele handler jo om moderne løsninger pĂĽ moderne problemer.

SPEJDERARBEJDET I GRĂ˜NLAND BEGYNDES PĂ… TVÆRS AF KORPSENE.

1951 31

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

SPIS BÆREDYGTIGT OVER BÅLET

DE GIVER IKKE OP - OGSÅ SELV OM DET SMAGER AF GUMMI Grindsted seniorer er ikke blege for at tage en udfordring op. Heller ikke når det gælder om at finde veganske erstatninger for pølserne på bålet.

AF GRINDSTED SENIORER

WOW- Hvad var det vi lige kom til at sige “JA - det vil vi da rigtig gerne” til?!

Find fem forskellige slags veganske køderstatningsprodukter og lav mad af dem over bål.

Ingen af os er veganere og bliver det nok aldrig! Men man skal jo aldrig sige aldrig, og som spejdere er vi altid klar på nye udfordringer, så vi sagde JA til NEKTARs udfordring! Det kan jo være, at vi er helt omvendt efter dette forsøg og al den lækre mad, vi får lavet uden kød

MEN HVORFOR BØR MAN AF OG TIL SPISE VEGETARISK/VEGANSK? Man formindsker CO2 -udslippet (det gør vi nok ikke ved at lave mad over bål… vi må lige ud og plante nogle træer!)

Men, men, men blot få dage efter at vi har sagt ja til denne udfordring, støder vi på en artikel. I denne artikel står, at der i Grindsted, hvor vi holder til, ikke er særlig stor efterspørgsel efter veganske produkter, hvilket har resulteret i, at butikkerne ikke vil sælge det.

DE FORSKELLIGE BEGREBER: VEGETARISME:

På trods af dette tog vi kampen op og fortsatte udfordringen. Vi ér jo spejdere, og giver ikke op lige med det samme. Derfor prøvede vi vores lille købmand i Stenderup Krogager og her var der gevinst! Mulighederne var mange, og den manglende interesse for veganske produkter kunne tydeligt ses, eftersom samtlige produkter var på tilbud!

Det var desuden muligt at bestille veganske produkter hjem, så vi bestilte “bøffer” og “fars” til falafler, samt pølser og andet pålæg kaldet ”A la roastbeef” og ”A La Bresaola” - alt sammen vegansk.

At leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

VEGANISME: Veganere lever plantebaseret og undgår kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, samt animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.

Færre dyr mister livet Det har mange sundhedsmæssige fordele, har vi hørt...

FØRSTE UDFORDRING - HVORDAN FÅR VI FAT I DET?: Vi er på hverdagslejr og skal alligevel lave mad sammen, så hvorfor ikke prøve at lave vegetarisk mad over bål? Det er en super sjov aktivitet, hvor vi kan udforske nye madvaner, som også får os til at tænke mere på miljøet.

1952 32

BØFFER, PØLSER OG PÅLÆG ER DA KØD?

PESCETAR:

Her kommer så vores første spørgsmål; hvorfor skal produkterne hedde det samme som kød? ”A la roastbeef” og ”A La Bresaola” det lyder jo som kød, uden at være det. Kan producenterne slet ikke tænke nyt, eller er det os som forbrugere, der ikke kan håndtere at rammerne bliver brudt? Det er svært at lægge sine vaner fra sig og undlade kødet, så måske er det derfor det skal lyde lidt velkendt...

ORDLYDEN I SPEJDERLOV OG -LØFTE JUSTERES, SÅ ALLE FIRE KORPS HAR SAMME ORDLYD.

1953

En person, der supplerer sin plantebaserede kost med fisk, men ikke spiser andre typer kød.

FLEKSITAR: En person, der hovedsageligt spiser vegetarisk, men ind imellem spiser dyr.

VED EN GRUNDLOVSÆNDRING BLIVER KVINDELIG TRONARVEFØLGE INDFØRT.

TA’ UDFORDRINGEN OP!

NEKTAR hører gerne fra andre seniorspejdere, som tager den ne udfordring op.

Hvem kan finde et produk t som faktisk er spiseligt? Og hvem find er en tilberedningsmåde som gør produkterne mere spiseli ge?

Send os Jeres oplevelse med erstatningsprodukter og lidt billede r, så kan det være det er Jeres historie vi deler på Facebook.

Rigtig god fornøjelse med udfordringen.

JEG TØR! MENUEN: Menuen består af fem forskellige retter tilberedt over bål:

FORRET: Á LA CARPACCIO PÅ TO FORSKELLIGE MÅDER HOVEDRET: STEGTE PØLSER M. BLODRØD DYPPELSE, BØFFER OG FALAFLER MED RODFRUGTER DESSERT: STEGTE BANANER MED CHOKOLADE SÅDAN GIK DET: Forretten var nem at lave, og smagte også okay. Men at sammenligne det med kød og en ret som carpaccio kan man ikke, da konsistensen af pålægget var meget gummiagtig.

Hovedretten var nem at lave over bål. Pølserne smagte noget specielt. De havde en mærkelig konsistens og en meget falsk smag. Bøffernes konsistens var også mærkelig, og havde ikke rigtig nogen smag. Falaflerne smagte til gengæld godt og havde også en god konsistens. Desserten smagte dejligt, hvor chokoladen smeltede ned i bananerne og smagte guddommeligt.

Alt i alt kan vi konkludere, at lige netop det vi fik, desværre ikke var de bedste produkter. Det, der forestillede kød, havde generelt ikke nogen god smag, og konsistensen var ikke den bedste. Nogle af produkterne, fx falaflerne smagte dog godt.

Det var en sjov udfordring, og vi synes klart at andre skal tage udfordringen op. Måske er de mere heldige end os og finder nogle bedre produkter. Men stik os en god bøf - af kød

1954

GRØNVIRKE BLIVER I STAND TIL AT KØBE SOLGÅRDEN, EN SOMMERVILLA VED KORSØR. DEN BLIVER STILLET TIL RÅDIGHED FOR KORPSET SOM FØRERTRÆNINGSCENTER.

33

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

HVEM ER JEG? - En verden i forandring

1955 34

PARADISLEJREN VED SILKEBORG INDVIES. DET ER EN GAVE FRA SCT. GEORGS GILDERNE TIL KFUK-SPEJDERNE OG DET DANSKE PIGESPEJDERKORPS. DEN OVERDRAGES TIL PIGESPEJDERNES FÆLLESRÅD, OG DER AFHOLDES FÆLLES LEJRE PÅ STEDET.

TEMA // BEREDT TIL FREMTIDEN

AF LIV BLOMSTER Verden er i forandring. Det kan mærkes overalt. I mit eget liv myldrer millioner af tanker om “hvad nu?!” efterhånden som min uddannelse når til en ende. Tanker om fremtiden, om skoletræthed og ikke mindst frygten for at glemme mig selv i farten. På et større plan er Jorden begyndt at gøre opmærksom på sig selv og konsekvenserne af vores egoisme. Gennem natur- og miljøkatastrofer demonstrerer Jorden og forlanger handling. Men imens Jorden tramper rundt med bannere fra Christiansborg til Det Hvide Hus, markerer flere og flere samfundsgrupper sig over hele kloden. De forsøger at gøre op med stereotyper, uretfærdigheder og had omkring os. Midt i alle disse forandringer, står De grønne pigespejdere.

Her står jeg.

Nu er det, at gulvet begynder at snurre under mig, og jeg bliver overvældet. For hvem er jeg i det her virvar? Jeg er hverken et geni inden for videnskaben eller en kendt aktivist. Selvom jeg prøver at sætte mig ind i politik, miljø og retfærdighed, kan det være svært at overskue en helhed. Jeg kan nemt skrive under på indsamlinger og spise kødfrit i flere dage (til min kærestes store fortvivlelse), men er det så disse småting, der skal definere mig? Uanset hvad, vil jeg helst ikke ende med blot at være en tomatsuppe-spisende underskrift. Hvem er jeg? Mit navn er Liv, og jeg elsker cheesecake. Jeg er 21 år gammel, studerende og pigespejder.

Er det med de her ord, at jeg finder mig selv og skal skabe forandring i fremtidens verden?

Ikke helt. I sidste ende er det ikke alle, som kan udmærke sig som store aktivister, løse miljøkrisen eller skabe ligestilling. Ofte kræver det et fællesskab at fremme et mål.

Men bare fordi forandring ofte kræver fællesskabets styrke, betyder det ikke, at jeg kun er 21 år, studerende og pigespejder.

Jeg er meget mere end de få ord. JEG er stadig noget, selvom jeg er i et fællesskab.

Jeg er 21 år gammel. Jeg er født ind i en situation, hvor jeg skal rette en masse fejl og står med konsekvenserne af ældre generationer, men jeg er også heldig. Jeg er en del af generationen, hvor fremskridtet vokser dag for dag, hvor viden er lettilgæn-

1956

gelig og mulighederne mange. Jeg er ikke bange for Den Kolde Krig eller polio, for det har mine forældre sikret mig imod. I stedet er jeg blevet en del af den revolutionerende nye generation. Dem, som forsøger at rette de fejl og mangler, der stammer fra uvidenhed. Verden over – selv i det diskrete – kæmper vi for forandring.

Jeg er studerende. Et sted i livet hvor mange vil mene, at jeg endnu ikke har prøvet det virkelige liv, at jeg er naiv og for ung til at danne mig en mening. Men dette er kun en styrke. For jeg er ikke naiv, jeg er nysgerrig. Jeg er ikke for ung, jeg er under udvikling. Jeg sidder midt i en videnscentral. Alverdens viden ligger for mine fødder og mit job er at tilegne mig viden. Det er os, de studerende, der er fremtiden for viden.

Det er os, der kommer til at forme fremtiden og for at forme fremtiden, har du brug for nysgerrighed og en naiv tiltro til andre mennesker og deres intentioner.

Jeg er pigespejder. Ja! Og det vil jeg altid være. For pigespejder er ikke kun en fritidsbeskæftigelse. Det er ikke kun en undskyldning for at kunne være beskidt og lugte af røg i flere dage, uden at folk i toget kan brokke sig. Nej, men hvad er pigespejder så? Hvis man spurgte enhver pigespejder, ville der strømme et helt drama ud af munden fyldt med historier om gamle dage, lejrture, lederens bemærkelsesværdige måde at grine på, bålmad og drømme. Grunden er simpel: Pigespejdere er mennesker. Det er vores stemmer og historier. Vi er ikke blot en organisation med bestyrelser og målsætninger. Vi er skabt af historier og mennesker, og det er her, vi finder vores fundament.

Vi blev til, fordi kvinder ikke ville ekskluderes. Fordi vi ville have lov til at skabe vores egen historie uden stereotyper og forventninger knyttet til den på forhånd.

De grønne pigespejdere er blevet bygget af stemmerne, der fortalte. Vi har udviklet os gennem historierne; gennem udveksling af viden og gennem et fællesskab samlet under den grønne farve. Vores sange er skabt af stemmer, der fortæller – fortæller om hvordan det er at være spejder. Vores traditioner er levet af mennesker. De er ikke

skrevet ned i en udregnet lærebog, men levet af mennesker og fortalt til hinanden.

Pigespejderne er her stadig, fordi vi trives. Vi trives, fordi vi har lært af hinanden, fordi vi er inkluderende og motiverende.

Under uniformen er vi alle forskellige men med den grønne farve omkring os, vokser modet, og vores stemmer kan høres. Vi er en metafor for, hvordan verden kan se ud: Vi diskriminerer ikke men fejrer i stedet forskelligheden. Selv ud over Danmarks grænser rækker vi armene ud og udnytter vores forskellighed til vores fordel. Det er her beskyttet af et fællesskab, hvor vores egne stemmer runger i fundamentet, at vi kan tage kampen op imod præcis de ting, vi vil. ”Men var din bekymring ikke at miste dig selv i alle de her forandringer?” Jo, men her hos De grønne pigespejdere iført min grønne skjorte og mit tørklæde, kan jeg være en del af forandringerne uden at miste mig selv. Min stemme er en del af det, der skaber pigespejderne og en del af de forandringer, der kommer. Min egen identitet – de millioner af ting, der gør mig til mig, er med til at definere pigespejderne.

Jeg er en del af de 100 år, vi fejrer. En del af 100 år med sammenhold. Jeg er ikke kun et medlem, jeg er en af de mange sten, De grønne pigespejdere er bygget op af gennem de sidste 100 år. Så selvom forandringerne er overvældende, kan jeg gennem pigespejderne finde styrke til at overkomme hele verden.

FOR JEG VED, AT HVIS JEG BLIVER FORTVIVLET, SÅ VIL DEN NÆRMESTE KVINDE I GRØNT TAGE MIG I HÅNDEN OG MINDE MIG OM, HVAD JEG KAN. Derfor ønsker jeg os alle sammen tillykke med vores jubilæum. For det er vores jubilæum, det er vores stemmer. Sammen kan vi finde styrke. Styrken til at frigøre os fra stereotyper og fordomme. Styrken til at komme op om morgenen, når vi er pressede. Og styrken til at møde fremtiden og forandringerne med et kæmpe smil. Jeg kan alt. Vi kan alt.

EJENDOMMEN HOLSTEINSGADE 26 PÅ ØSTERBRO I KØBENHAVN ERHVERVES AF KORPSET. DEN BLIVER TAGET I BRUG I AUGUST 1958 MED VICEVÆRTBOLIG, MØDELOKALER OG 30 KLUBLEJLIGHEDER.

35

De r m er ed en st kel ar te t t le il di au g gu e p st lad 20 se 19 r

VI SKABER MODIGE PIGER

Kender du en pige, som tør udfordre sig selv?

På Brejning Efterskole står der projektledelse, ansvar og fællesskab på skoleskemaet og i fritiden. Vi tilbyder et skoleår i 9. eller 10. klasse, hvor friluftslivet, ideerne, succeserne og prøv igen’erne er omdrejningspunktet i en hverdag med 114 nye kammerater og udfordringer til vands, til lands og i luften. Fortæl hende, at hun kan bestille en rundvisning på brejningefterskole.dk, og at hun kan besøge os på Efterskolernes Dag d. 29. september 2019.

TILLYKKE FRA REDAKTIONEN! REDAKTIONEN FOR NEKTAR OG SPEJDERI ØNSKER ALLE GRØNNE PIGESPEJDERE TILLYKKE MED DE 100 ÅR! Vi vil naturligvis også være med i jubilæumsfejringen, og har været i både historiebøger, billedarkiver og på museum - og så tager vi naturligvis ”100 alt”-mærket og har lavet dette specialnummer af NEKTAR til dig.

Grønne pigespejdere har skrevet spejderhistorie i 100 år. Vi har taget mærker, uddannet ledere, og udviklet vores fulde potentiale siden 1919 - og skrevet om det lige siden.

MUMS!

REDAKTIONENS KAFFEBOLSJER Hvis De grønne pigespejdere var et bolsje, så ville det ikke kun være et slags bolsje. Tværtimod ville det smage af alt muligt: Brombær, Æble, Lakrids, Piña Colada - ja faktisk alle smage i verden. Så derfor får du nu buddet på hvordan Redaktionens Pigespejderbolsje vil se ud og smage. Så i redaktionsmødernes tegn, og den evige strøm af kaffe og Marabou, får du nu et lækkert kaffebolsje. Selvfølgelig i vores smukke grønne farve.

På redaktionen er vi stolte af, at være en del af denne historie.

Jubilæumshilsner Emma, Liv, Regitze, Bettina, Emilie og Lise

REDAKTIONENS 100 ALT: • NEKTAR på 100 sider • NEKTAR på 100 dage • Jubilæumsønsker på 100 tegn • Tekster på 100 ord (Kan du finde dem?)

• Indsamling af 100 grunde til at være pigespejder • Indsamling af De grønne pigespejdere i 100 billeder • Tidslinje over vores 100 år • 100 redaktionsbolsjer • Bruge ordet jubilæum (min.) 100 gange • Finde vores egen historie i korpsets

REDAKTIONENS JUBILÆUMSØNSKER LISES: Hip hurra til alle for vores første 100 år. Fremtiden er heldig at have os til at turde gå nye veje!

OPSKRIFT: • 450 g. sukker • 125 g. druesukker • 100 g. vand • 3 ml. Kaffearoma • (evt. 2 ml flødearoma hvis du vil have en mere cappuccino-agtig smag) • Grøn farve

DET SKAL DU BRUGE: • Silikonemåtte • Silikone spartler • Sukker termometer • Gryde • Evt. Dosseringspipetter • saks til at klippe bolsjerne

FREMGANGSMÅDE: Vand, sukker og druesukker koges op i en gryde ved høj varme. Du må ikke røre i det undervejs. Når sukkermassen når 162 grader, hældes den ud på silikonemåtten. Pas på, for den er meget varm. Lad den afkøle i 1-2 minutter, så den sætter sig i kanterne.

LIVS: 100 år er slet ikke nok! Verden har brug for piger der tør, piger der gør og piger som os! Tillykke!

REGITZES: Vi skal huske hinanden på, at værdsætte korpsets frivillighed, så vi i fællesskab tager 100 år mere.

EMMAS: Vi tager da 100 år mere! Mange flere piger skal have mulighed for at prøve kræfter med pigespejderi.

Tilsæt smag og farve. Ælt det godt ind i massen ved at folde den med de to spartler. Når det er til at røre ved, men stadig godt varmt, brug så hænderne i stedet og ælt sukkermassen.

Du kan også bruge måtten til at ælte sukkermassen.

Når massen er sej, hives den til stænger og klippes i bolsje stykker. Når de er kolde, vendes de i flormelis så de ikke klistrer sammen efterfølgende.

BETTINAS:

Find et fint genbrugsglas med et godt låg til de afkølede bolsjer, og vupti, så er du beredt til dit næste spejder- eller redaktionsmøde.

For fremtidens generationer håber jeg, de første 100 år kun var et lille kapitel i korpsets eventyr.

Redaktionens bolsjekoger: Liv Blomster

1957

LANDSLEJREN EVENTYRLEJREN VED SANDERUMGÅRD VED ODENSE MED 11.000 DELTAGERE. DRONNING INGRID BESØGTE LEJREN EN AF DE DAGE, DET IKKE REGNEDE.

37

Tillykke FRA VORES 10 MILLIONER VENINDER!

I´m delighted to congratulate De grønne pigespejdere -The Green Girl Guides- on your Centenary and celebrate the amazing work you are doing to empower girls and young women to reach their potential, providing extraordinary girl guiding experiences across Denmark. We are inspired by your enthusiastic leadership and successes.

Ana Maria Mideros, World Board Chair (formand) for WAGGGS

My best wishes for a brilliant future, looking forward to our constructive partnership as we join together to offer more opportunities to young women, achieving greater global influence and crafting a strong, united and vibrant Movement.

From all of us at WAGGGS Happy 100 Anniversary!

Ana Maria Dansk oversættelse: Det er mig en stor fornøjelse at ønske De grønne pigespejdere tillykke med jeres 100-års jubilæum og samtidig hylde jeres fantastiske arbejde for at gøre piger og unge kvinder i stand til at udnytte deres fulde potentiale ved at give dem mulighed for at opleve fantastiske pigespejderaktiviteter over hele Danmark.

Jeres entusiastiske tilgang til lederskab og jeres succeser er en inspirationskilde for os alle.

Jeg sender mine varmeste ønsker om en lys fremtid. Jeg ser frem til at fortsætte vores værdifulde samarbejde om at skabe flere muligheder for unge kvinder, sikre større indflydelse i hele verden og bidrage til en stærk, samlet og levedygtig pigespejderbevægelse.

Tillykke med de 100 år fra alle os i WAGGGS! Ana Maria (Oversættelse: Anette N. Jappe)

1958 38

FORMANDSPOSTEN BLEV DELT MELLEM EN FORMAND OG EN SPEJDERCHEF OG RUTH KRISTIANSEN TILTRÆDER SOM SPEJDERCHEF. DENNE DELING FORTSATTE TIL 1988.

WAGGGS

WAGGGS: World Association of Girl Guides and Girl Scouts har ca. 10 mio. medlemmer i 150 lande og støtter piger og unge kvinder i at udnytte deres fulde potentiale som ledere og aktive verdensborgere.

WAGGGS blev oprettet i 1928 med Danmark som et af de 26 stiftende medlemslande.

Læs mere om vores verdensorganisation på www. wagggs.org.

1959

KORPSET FYLDER 40 ÅR. JUBILÆET MARKERES LOKALT, MEN DER BLEV HOLDT FØRERFEST I KFUK’S FESTSAL I KØBENHAVN.

39

OG SÅ VAR DER DENGANG...

OG SÅ VAR DER DENGANG… Som pigespejdere kommer vi ud for meget. Både ved rene tilfælde, ved uheld eller med fuldt overlæg. I anledning af vores jubilæum har Redaktionen indsamlet pigespejderrøverhistorier og udvalgt en top-ti over de bedste.

En røverhistorie er en - sand! - historie om de underlige, unikke og uforudsete oplevelser, vi kun kommer ud for som pigespejdere.

Tak for alle bidrag!

NO 10 PAS PÅ PROFESSORINDEN!

NO 8 LANGSOMT TIL TOPPEN...TRÆTOPPEN

...vi havde engang placeret en lattermaskine i et udhulet hvidkålshoved med påmalet ansigt i professorindes skab (på Spejderbakken), så når lågen blev åbnet for hurtigt brød latteren ud - også hos staben i pejsestuen.

…da vi havde hejst flaget, før pigerne ankom på Ungleder i efterårsferien. Efter at vi havde budt officielt velkommen til dem alle sammen, opdagede vi så, at flaget manglede i flagstangen. Det var fløjet over i trækronerne. Da vi skulle lægge flagstangen ned for at sætte flaglinen på igen, måtte vi bede pigerne om at flytte sig for ikke at få flagstangen i hovedet. Trods det, opdagede de ikke, at flaget var kommet på afveje...

Anne Rise, Opbakkerne

NO 9 UNDSLUPPET FANGE!

Rikke Bro Klausen, Allingåbro gruppe

… da jeg lige var startet til spejder. Jeg skulle på min første tropweekend. Vi slog lejr i en grusgrav i nærheden af Gludsted plantage og Kærshovedgård, som dengang var et ungdomsfængsel. Det var dejligt vejr, og vi var stolte, havde selv lavet indgangsportal og spisebord. Lørdag aften sad vi og hyggede med snobrød omkring vores lejrbål, da der pludselig stod en fængselsbetjent fra Kærshovedgård. Han spurgte, om vi havde set noget mystisk, da der var en af fangerne, som var stukket af. Måske vi som spejdere ville hjælpe med at kigge efter ham. Vi blev meget stille, men vores tropfører sagde straks ja, selvfølgelig ville vi da det. Så blev vi delt op i hold og fik besked på, hvilken retning vi skulle gå. Dengang havde vi ingen mobiltelefoner, men for at vi ikke skulle fare vild, fik vi en pose med havregryn, som i eventyret “Hans og Grethe”, det skulle vi drysse ud efter os. Vi var meget stille, da vi blev sendt afsted, ingen sagde noget! På et tidspunkt stødte vi sammen med de andre spejdere og heldigvis for det, for oppe i et træ sad han. Nøj, hvor var vi bange. Men heldigvis var vores tropfører og patruljefører kommet til også, de fik ham til at komme ned fra sit skjul i træet.

Og hvem kom ned, det gjorde vores tropførers søn Ove - med fodlænke og det hele.

Lisbeth Hjermitslev

1960 40

FOR FØRSTE GANG AFHOLDES SPEJDERHJÆLPSUGE, HVOR SPEJDERE FRA ALLE FIRE KORPS TJENER PENGE TIL SYGE OG NØDLIDENDE BØRN I DANMARK OG UDLANDET UNDER MOTTOET RASKE BØRN HJÆLPER SYGE BØRN.

OG SÅ VAR DER DENGANG...

NO 7 HOV?! …vi var på aftenaktivitet. Aktiviteten foregik omkring midnat efter en lang dag for både piger og ledere. Opgaverne gik bl.a. ud på at følge spor af UV maling, tyde stjernebilleder og lytte til flagermus i området. Da vi var færdige ved flagermus-posten, rejste vi os for at gå videre. Ved næste post opdagede vi, at der manglede nogle piger. Vi gik tilbage i mørket og stødte på tre sorte skikkelser. Uden at tænke over det, begyndte jeg at mærke på dem og konstaterede, at det var de manglende piger. Pigernes første ord var ”I har vist glemt os!”

– De lå åbenbart og sov, imens vi andre var gået videre, og ingen havde opdaget det...

Charlotte Støvring Preussler, Holstebro gruppe

NO 6 NAT PÅ MUSEET … da vores smutter skulle besøge os og overnatte i en stor tippi på landslejren i Rold Skov i 1987. Om aftenen da smutterne skulle i poserne, var der tørt, men en time efter at alle var faldet i søvn, blev vi vækket, fordi der flød en lille bæk igennem tippien, og den blev stille og roligt større og større. Der var jo ikke andet at gøre end at vække pigerne og få dem til at samle deres sager og soveposer, hvorefter vi gik op til et større telt, som blev brugt til kontor i dagtimerne. Pigerne fik fundet en plads, kom i poserne igen og faldt i søvn efter en del snakken. To timer senere måtte jeg vække dem igen, da der nu flød en større å igennem det nye telt, og der var allerede en del soveposer, som var blevet våde. Jeg måtte igen på jagt efter et overnatningssted til dem og fandt et cirkustelt, som i dagtimerne fungerede som museum. Hele flokken blev samlet, og jeg fik dem gennet op i cirkusteltet samtidigt med, at jeg måtte bruge tid på at overbevise dem om, at nu skulle de ikke flytte mere den nat. De kom i poserne igen, og da de nu var trætte, faldt de hurtigt i søvn og sov tungt. De vågnede først, da gæsterne på museet begyndte at gå rundt; de troede, vi var en del af udstillingen.

Grete Fristrup, Vorup-Kristrup gruppe

NO 4 FROKOST, JA TAK! …da prinsesse Benedikte inviterede mig på frokost, og jeg sagde ja tak uden at ane, hvad hun mente med det.

(Det betyder slot, dresscode og meget fine gæster, red.)

Birgitte Gussenhoven Eriksen, tidl. formand

NO 3 HVORNÅR KØRER BUSSEN? …hvor vi afholdt sommerlejr for troppen i Kristi himmelfartsferien. Som en del af programmet skulle pigerne tage udfordringsmærket ”På farten”. Vi havde sejlet i kano og skulle søndag fra Næstved til Gavnø for at prøve deres klatrepark. Vi tre ledere havde alle kigget på Rejseplanen og havde konstateret, at bussen kørte til Gavnø om søndagen. Vi ankom til stationen og ventede på bussen, da en af pigerne spørger, hvorfor vores bus ikke kommer på infotavlerne? Vi, lederne, kigger igen og må konstatere, at vi alle tre har kigget forkert på busplanen. Bussen kører først mandag formiddag!

Der var kun en ting at gøre: GÅ. En tur på cirka 8 km, men da vi havde en aftale i Gavnø 1 time og 20 minutter senere, var der ingen tid at spilde. Ved fælles hjælp nåede vi det og ankom 10 minutter før aftalen.

Rikke Gry Nielsen, Sct. Clemens gruppe

NO 2 PRESSET PRESSE …hvor vi i Holstebro Gruppe havde en lokal journalist boende i vores lejr på Spejdernes Lejr 2012. Han havde eget iglotelt og på den måde oplevede han lejren helt tæt på. Det var et super samarbejde, men en nat kunne vi ikke dy os for at dreje oversejlet 180 grader, så udgangene ikke passede sammen. Det var en meget forvirret journalist, der vågnede op næste morgen.

Cathrine Støvring Preussler, formand

NO 5 NU ER DET TIDEN, CATHRINE SKAL OP! …hvor jeg var på Ungleder som den overordnede koordinator. En af mine opgaver var at stå for flaghejsningen. De, som kender mig ved, at jeg virkelig ikke er et morgenmenneske - hvilket jeg slog fast med syvtommersøm den ene morgen. Midt i min skønhedssøvn lød der pludselig en besked i den walkie talkie, jeg have ved min seng til nødstilfælde: “Godmorgen, Cathrine”.

Beskeden kom fra ”Nedre”, hvor de alle sammen, ca.

130 deltagere og stabsfolk, stod ved flagstangen klar til flaghejsning, imens jeg altså lå i min seng på ”Øvre”.

Puha, hvor havde jeg røde ører, da jeg kort tid efter trådte ind i stabslokalet...

Cathrine Støvring Preussler, formand

1961

NO 1 MORGENFEST …da jeg var vækkeansvarlig på Ungleder og vågnede med et sæt. På bare ti minutter var jeg fuldt påklædt og løbet fra ”Øvre” til ”Nedre” for at være klar til at vække pigerne og holde vores sædvanlige morgenfest. Jeg undrer mig lidt over, at der ikke er lys i et eneste telt endnu og ingen andre stabsfolk til stede - og opdager så, at det er der en rigtig god forklaring på: klokken var kun 00.40 og ikke 06.40...Jeg traskede op i seng igen.

Asta Bakfeldt, Vanløse gruppe

60 HOLD PÅ HVER TRE GRØNNE OG TRE BLÅ SPEJDERE I DRONNINGENS TURNERING.

41

KFUK SPEJDERMUSEET I RANDERS

Turen går til…

KFUK SPEJDERMUSEET I RANDERS AF REGITZE VIBORG

NEKTAR PÅ TUR Jeg har taget morgentoget fra Københavns Hovedbanegård. I dag skal jeg til Randers for at mødes med dem, der driver KFUK spejdermuseet i Randers. Museet har til huse i Randers bymidte ikke langt fra Sct. Mortens kirke. Museet ligger gemt inde i en baggård fra indgangen ud til ‘Farvergården’, der er gemmer sig bag en port fra Vestergade. Når man står i den smukke gårdhave virker det udefra småt. Jeg åbner døren og dens automatiske klokker melder min ankomst. Allerede ved første øjekast kan jeg fornemme at dette sted emmer af historie. Jeg bliver taget varmt imod af Augustaerne, som bestyrer museet. Museet er i to etager, og da jeg ankommer, er de ved at være færdige med det ugentlige onsdagsmøde. Jeg går fra hovedindgangen op ad en stejl trappe op til 1. salen, hvor de sidder i frokoststuen, der er bestående af et langbord med den fineste ternede dug med en ældre version af korpsets logo. På bordet er der dækket op til eftermiddagskaffen, med både filterkaffe, småkager og en gulerodskage fra bageren.

MUSEETS BEGYNDELSE Bygningen er bevaringsværdig fra 1771.

1962 42

Selve gården hed ‘Farvergården’, hvor man dengang farvede tøj og garn. Senere var det et renseri. Idéen om et museum opstod i 1983, hvor man også fik stillet bygningen til rådighed. Uheldigvis var hele bygningen ødelagt, da der inden overdragelsen havde været hjemsted for en rockerklub. De havde haft et værksted i stueetagen, og da de blev sagt op af kommunen, så ryddede de og ramponerede hele huset, så der hverken var hele gulve, lofter eller vægge tilbage. Huset gennemgik derefter en større renovering, som kommunen selv sørgede for. Da museet blev indviet den 9. marts 1985, var det først og fremmest tiltænkt som et museum for det Nordjyske distrikt, så grupperne kunne komme af med gamle effekter de ikke brugte mere. Der gik ikke lang tid før grupper fra nabodistrikterne spurgte, om de også måtte være en del af museet, da korpset ikke havde et museum selv. Da korpskontoret i København flyttede fra Rosenborggade ud til Holmen, fik museet doneret 21 store kasser fyldt med alt det overskydende fra kælderen, som Korpskontoret ikke anede, hvad de skulle gøre ved. Samtidig blev alle de personfølsomme oplysninger blev sendt til Rigsarkivet og resten registreret på KFUK museet.

ANDRE SPEJDERMUSEER Et par år før KFUK Spejdermuseet åbnede, var DDS de første til at starte et spejdermuseum, som holdt til i nabobygningen. DDS havde i noget tid inspireret KFUK-spejderne til at få sit eget museum.

I nogle år var de to spejdermuseer naboer, men der var ikke indlagt varme i DDS’ lokaler, så de måtte finde et andet alternativt, da lokalerne skulle bruges året rundt. Spejdermuseet i Aarhus startede en del år efter museet i Randers, men det dækker kun spejderbevægelsens historie i lokalområdet. Museet i Randers er det eneste i landet, som kun dækker KFUK spejderne / De grønne pigespejderes historie.

FINANSIERING I København drømte man også om et museum for korpset, men til trods for drømmene, ville korpset hverken hjælpe med lokaler eller finansiering, så den drøm blev hurtigt skudt ned igen. Museet i Randers bliver udelukkende finansieret af en særordning med Randers kommune, da de er stolte over at have tre spejdermuseer i byen; KFUK-spejderne, DDS og FDF. Korpset har ikke givet en krone til

LANDSLEJR VED HALD NÆR VIBORG MED 13000 DELTAGERE. LEJREN BESØGES AF BÅDE LADY BADEN-POWELL, DRONNING INGRID OG PRINSESSE BENEDIKTE. LEJRMÆRKET VAR LIDT SPECIELT, DA DET SKULLE ERHVERVES I VINTERENS LØB.

KFUK SPEJDERMUSEET I RANDERS

INFORMATION OM MUSEET ADRESSE: Farvergården, Vestergade 8 A, 8900 Randers C PARKERINGSMULIGHEDER: Der er en parkeringsplads overfor museet.

ENTRÉ: Gratis ÅBNINGSTIDER: Lørdage 10–12 året rundt.

Ved aftale udenfor åbningstiden kan man kontakte museet på hjemmesiden: www.kfuk-spejdermuseetranders.dk

museet. Da museet havde 10 års jubilæum, forærede korpset museet en skrivemaskine...

MUSEETS FRIVILLIGE Museet drives af omtrent 10 frivillige, og de har åbent hver lørdag formiddag året rundt. Ligeledes har de andre spejdermuseer i byen åbent i samme tidsrum. Udover dette kan man altid ringe til museet og få en aftale. Det er ganske gratis at besøge alle spejdermuseerne, for da de får tilskud fra museumsordningen, er det ikke tilladt at tage entré. Hver onsdag holder de arbejdsdag, hvor alle mødes og registrerer nye genstande, arkiverer og arbejder på de kommende udstillinger. For tiden har de arbejdet på en udstilling om smutteuniformer gennem tiden i forbindelse med et kommende regionsløb, hvor museet lægger hus til to poster. Derudover er den aktuelle særudstilling dedikeret til 100 års jubilæet.

TÆT KONTAKT TIL KONGEHUSET I udstillingen finder man også mange af Dronning Ingrids ejendele fra hendes spejdertid. Da Dronning Ingrid døde i 2000 blev Dronning Margrethe og Prinsesse Be-

1963

nedikte enige om, at de ting, som deres mor havde haft i forbindelse med arbejdet for spejderbevægelsen, skulle gives til museet. I en montre kan man beundre Dronning Ingrids lejrservice med monogram.

Derudover kan man i en anden glasmontre finde prinsesse Benediktes uniform fra 1990’erne, som Prinsessen donerede i 1995. Hver gang Prinsessen får tildelt en ny uniform, bliver den gamle sendt i en pakke direkte fra Prinsessen til museet.

Museet har desuden været i tæt samarbejde med Prinsessen i forbindelse med en bog om Dronning Ingrids liv, hvor de hjalp med billeder fra hendes tid i spejderbevægelsen.

MUSEETS UDSTILLINGER OG DE MANGE UNIFORMER Selvom 100 år blot er et rejehop for nogle museer, så kan man fornemme, at udviklingen i korpset gennem 100 år er en større mundfuld for KFUK-spejdermuseet.

Museet får en del donationer, og én ting de får mange af, er uniformer. Deres tommelfingerregel er, at de så vidt muligt samler op til fire eksemplarer af hver ting. Hvis de modtager for meget af én ting, bliver det enten kasseret eller givet væk til an-

dre museer, spejdergrupper eller andre der kan bruge dem. På et tidspunkt havde de 24 flyttekasser med uniformer, og i dag har de ihvertfald over 100 uniformer i både udstillingen og på arkivet, uniformer fra ca. 1967 er den mest hyppige, da korpset dengang var ca. 30.000 medlemmer.

Da Den Gamle By i Aarhus åbnede deres tilføjelse om den nyere tid, donerede museet en del uniformer, håndbøger og sangbøger, som senest måtte dateres til 1974.

De bliver især brugt til skoleklasser. Spejdermuseet råder over mere end 100 m2, hvor der bl.a. kan ses gamle såvel som nye effekter; emblemer, duelighedstegn, lejrting, lejrsouvenirs, knobtavler og udgåede uniformer. Yderligere er der en udstilling om alle landslejre helt fra den første i 1925. I museets eget bibliotek findes dagbøger, håndbøger, sangbøger, spejderblade, fotoalbum, spejderfrimærker, udklip m.m. Endvidere er der gamle breve fra bl.a. Lord og Lady Baden-Powell og mange flere. Museet er en guldgrube af 100 års grøn pigespejderhistorie, og der skal nok blive plads til de næste 100 år.

DANMARK VAR VÆRT VED DEN 18. VERDENSKONFERENCE I WAGGGS. DEN FOREGIK PÅ NYBORG STRAND OG MOTTOET VAR ”LUE TÆNDES AF LUE.”

43

FEM FORMÆND FORTÆLLER

FEM FORMÆND FORTÆLLER Af: Emma Louise Jensen

Som grønne pigespejdere er vi vant til at påtage os meget ansvar. Vi har ikke en naturlig refleks, der får os til at sige nej tak til opgaver - som almindelige mennesker har. Vi vil gerne være i gang, og vi kan nærmest få abstinenser efter mere ansvar, flere opgaver og større forpligtelser, fordi vi ved, at det udvikler os som mennesker. Vi er lidt specielle på det punkt. Og så er der de ekstraordinære. Dem, der siger ja tak til det største ansvar af alle i spejderregi: Formandsposten. Men hvorfor har de sagt ja til denne opgave og ikke mindst det ansvar, der følger med? Hvad har den største udfordring været, og hvad har de lært? Fem formænd fortæller om deres oplevelse af at være formand - på godt og ondt.

HVORFOR STILLEDE DU DIG TIL RÅDIGHED SOM FORMAND?

HVAD SAGDE DINE NÆRMESTE TIL, AT DU SKULLE VÆRE FORMAND?

CATHRINE: Jeg valgte at stille mig til rådighed som formand, fordi jeg brænder for De grønne pigespejdere.

Jeg synes, at det er en spændende post, hvor jeg virkelig kan gøre noget for korpset.

LISBETH: Jeg oplevede kun opbakning fra mine nærmeste, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg aldrig for alvor, at mine forældre forstod mit engagement i korpset. De levede ikke længe nok til at opleve mit formandskab. Mit samfundsengagement havde jeg i høj grad fra dem, men de syntes ikke, at det der spejder “kunne føre til noget”.

BIRGITTE:

Gode spejderkammerater havde opfordret mig og de havde tillid til, at det kunne jeg godt. Jeg havde lyst til at påvirke både korpset og spejderarbejdet i Danmark.

CHRISTINA: Jeg er vokset op med De grønne pigespejdere, og jeg har bare en stor kærlighed til korpset. Jeg følte en forpligtelse til at bidrage med det, jeg kan.

1964 44

ANNI: De bakkede mig 100% op!

CATHRINE:

De sagde “selvfølgelig”. De troede på, at jeg var den helt rigtige til opgaven, og de gjorde beslutningen så meget nemmere.

KIRSTEN SØRENSEN BLEV VALGT SOM NY FORMAND FOR KFUK-SPEJDERNE VED DELEGERETMØDET. KORPSET HAR 30.001 MEDLEMMER.

FEM FORMÆND FORTÆLLER

100% GRL PWR

FEM FORMÆND ÅR 2000-NU NAVN: Cathrine Støvring Preussler BESKÆFTIGELSE: Klassisk sanger, sangpædagog og korleder.

GRUPPE: Esbjerg Gruppe SIDDENDE PERIODE: 2018-nu

NAVN: Christina Palmstrøm BESKÆFTIGELSE: Udviklingsmedarbejder hos Frederikshavn Kommune GRUPPE: Bangsbostrand Gruppe SIDDENDE PERIODE: 2014-2018

NAVN: Anni Tolstrup-Christensen BESKÆFTIGELSE: CEO ved Seagull Aps GRUPPE: Korsør Gruppe, tidl. Borup Gruppe SIDDENDE PERIODE: 2012-2014

NAVN: Birgitte Gussenhoven Eriksen BESKÆFTIGELSE: Centerchef for Politik og Udvikling ved Næstved Kommune GRUPPE: Korpstroppen, tidl. Horsens Gruppe SIDDENDE PERIODE: 2006-2012

NAVN: Lisbeth Trinskjær BESKÆFTIGELSE: Forstander på Ubberup Højskole og formand for Højskolerne, Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

GRUPPE: Gladsaxe Gruppe SIDDENDE PERIODE: 2000-2006

1965

DRONNING INGRID OVERDRAGER POSTEN SOM FORMAND FOR PIGESPEJDERNES DANMARK (EFTER FÆLLESRÅD) TIL PRINSESSE BENEDIKTE. DER AFHOLDES EN BLÅ-GRØN FEST 23. MAJ I KB-HALLEN I DENNE ANLEDNING.

45

FEM FORMÆND FORTÆLLER De fem formænd sammen med en sjette, Kirsten Holmgaard Jakobsen (formand 1982-94) til jubilæumsreceptionen i Aarhus.

HVAD ER/VAR DET HÅRDESTE VED AT VÆRE FORMAND? CATHRINE: Det hårdeste er, at jeg har høje forventninger til mig selv. Jeg bliver frustreret, når de forventninger ikke indfries – og det kan de ikke blive hele tiden.

CHRISTINA: Som formand er man formand altid. Døgnet rundt. Året rundt. Det er jo et frivilligt hverv og det at kombinere det med et arbejdsliv og et familieliv, kan være svært.

ANNI: Det var svært at få ressourcerne til at slå til – både de menneskelige men også de økonomiske for korpset. Samtidig var det også svært at få min egen og bestyrelsens tid til at slå til, til alle de opgaver, vi gerne ville arbejde med. Det var rigtig hårdt at få idéerne til at virke og få dem sendt afsted, så de blev modtaget i den rigtige ånd. Grupperne er meget forskellige, så derfor er det meget forskelligt, hvordan man modtager tiltag fra hovedbestyrelsen.

HVAD FØLER DU, AT DU TILFØRTE KORPSET I DIN FORMANDSPERIODE? BIRGITTE:

Min formandstid var præget af et stadigt tættere samarbejde med de andre korps, hvilket indebar kontorfællesskab med DDS og beslutninger om Spejdernes Lejr. Samtidig lagde vi stor vægt på pigespejderidentiteten og tilhørsforholdet til WAGGGS. Min oplevelse var at tilføre korpset vilje og evne til at gå i begge spor.

LISBETH:

I min formandsperiode skiftede korpset navn til De grønne pigespejdere, vi ændrede korpsets decentrale struktur, vi erstattede vores faste udvalgsstruktur med en projektorganisation, og vi havde et stærkt fokus på at øge unges indflydelse i korpset.

CHRISTINA:

Blikket for mulighederne for samarbejdet i ”Spejderne”. Det, at gøre det tydeligt for os, at samarbejdet i “Spejderne” tilfører os en mulighed for at løfte hele den danske spejderbevægelse. Det har stor betydning for, at vi kan drive et stærkt grøn pigespejderkorps – også de næste 100 år.

1966 46

HVAD HAR DU OPLEVET, SOM KUN EN FORMAND OPLEVER? CATHRINE: Jeg har drukket kaffe med H.K.H. Prinsesse Benedikte i hendes arbejdsværelse. Det var allerede, da jeg kun havde været formand i tre dage, og jeg var virkeligt imponeret over hendes kæmpe viden om vores spejderverden!

LISBETH: I min formandstid skiftede vi generalsekretær, hvor jeg lærte hvor utrolig alene, man kan stå med en opgave, som mange mener rigtigt meget om. Der lærte jeg, at man som øverste leder er nødt til ikke at vakle i det, som man ved er rigtigt for organisationen.

Man er nødt til at være autentisk i sin ledelse.

HVAD HAR DU LÆRT AF AT VÆRE FORMAND? BIRGITTE: Jeg har lært, at fællesskabet er stort, men posten også er ensom. Derudover har jeg lært rigtig meget om at arbejde politisk, om vigtigheden af at finde de rette folk til de rette opgaver og at fællesskabet er den største motivationsfaktor.

CHRISTINA: Det har øget mit personlige mod. Som formand er der bare nogle ting, som man bare skal gøre, fordi det ligger i embedet. Man kan ikke bede nogle andre om eksempelvis at træffe nogle beslutninger, som man måske synes er vanskelige, og som man godt ved har nogle negative konsekvenser. Dem skal man træffe, og så skal man finde den løsning, der giver størst glæde og gavn for korpset på sigt.

CATHRINE: Jeg er blevet meget bedre til at anerkende andre for det arbejde, de gør. Jeg har tit tidligere tænkt, at det var overflødigt, men jeg har virkeligt lært, hvor vigtigt det er. I den forbindelse har jeg også lært, at jeg engang imellem skal huske at sige det, jeg tænker om andre, højt, fordi det betyder noget at få at vide, at man gør det godt.

VORES UNIFORM ER EN GRØN SKJORTE MED GRØNT SLIPS.

FEM FORMÆND FORTÆLLER

SÅDAN BLIVER DU FORMAND: HVAD VAR DIN VILDESTE OPLEVELSE SOM FORMAND? BIRGITTE: Jeg fik to børn i min første formandsperiode, og det har været ret vildt at opleve, at kunne have babyer med og få det til at passe sammen med god hjælp fra mange erfarne kvinder. Der gik ofte en baby bordet rundt, som jeg fik tilbage, når det var ”madtid”.

ANNI:

H.K.H. Prinsesse Benedikte fyldte 70 år, da jeg var formand. Det var mig, der skulle holde talen for Prinsessen til hendes fødselsdagsreception på Amalienborg. Blandt gæsterne var H.M. Dronning Margrethe og Dronning Anne-Marie og en masse andre kendte mennesker. Det var vildt, da jeg skulle bede alle disse mennesker rejse sig og råbe hurra for Prinsessen.

LISBETH: Jeg husker engang, hvor jeg havde et amme trængende barn ventende i kulissen, mens vi havde reception på en korpslejr, hvor snakken gik, og H.K.H. Prinsesse Benedikte gav sig god tid. Udenfor receptions teltet kunne jeg, nærmest som i en tegneserie, se min mand gå frem og tilbage med vores datter – den ene blev mere og mere ulykkelig – den anden mere og mere desperat – og brysterne, de var mere end klar til at servere!

Der er valg til hovedbestyrelsen på Delegeretmødet hvert andet år, og alle kan stille op (i praksis skal børn/unge under 16 år lade sig repræsentere af en forældre, hvis de vil stille op). Der er ikke direkte formandsvalg, men den nyvalgte hovedbestyrelse vælger selv, hvem der skal være formand og næstformand umiddelbart efter valget. Der er Delegeretmøde næste gang i 2020.

JEG TØR! HVAD ER/VAR DEN STØRSTE UDFORDRING FOR KORPSET I DIN PERIODE? LISBETH: Medlemstallet

var vi udfordrede på. Derfor var det vigtigt, at vi bevarede troen på vores berettigelse, at vi holdt fast i det umistelige og samtidig havde modet til at ændre det, der trængte til fornyelse.

HVAD ER/VAR DET BEDSTE VED AT VÆRE FORMAND? ANNI: Mødet med alle ildsjælene, både hos De grønne pigespejdere og i andre korps, var det bedste. Det var også fantastisk at få mulighed for at føre nogle af de visioner ud i livet, som jeg havde haft i mine første seks år i hovedbestyrelsen.

CHRISTINA: Der er en utrolig opbakning, energi og viljestyrke overalt i korpset overfor de mennesker, som er valgt til hovedbestyrelsen. Derudover at deltage i WAGGGS’s verdenskonferencer har for mig personligt været noget af det største, jeg har oplevet i mit spejderliv.

BIRGITTE: Det bedste har været, at være med til at sætte retningen for korpset. Jeg har været på besøg i grupper, regioner og på diverse kurser, hvor jeg har mødt, påvirket og lade mig påvirke af mange engagerede pigespejdere.

1967

BIRGITTE: Medlemsvækst og at få de unge mere på banen, var en stor udfordring. I de ni år jeg sad i bestyrelsen, rykkede det sig markant. Jeg kan i dag se mange af dem, jeg i smug kaldte ”mine piger”, fordi jeg havde mødt dem på træninger eller som ungdomsdelegerede, nu er voksne kvinder, der løfter masser af store, vigtige og seje opgaver. Det er en kæmpe glæde.

CATHRINE: Jeg tror faktisk, at den største udfordring er, at vi kun er piger og, med fare for at generalisere alt for meget, er piger tit for ydmyge. Vi har det fint med bare at være med, og vi synes ikke, vi kan så meget, men de De grønne pigespejdere kan enormt meget. Vi er så top seje, modige og fulde af energi, og vi har Danmarks bedste tilbud til piger om, at de kan udvikle og udnytte deres fulde potentiale. Det skal vi ikke gemme os med. Vi skal tværtimod råbe det højt og tydeligt alle steder.

LANDSLEJR NÆR SVENSTRUP VED BORUP PÅ SJÆLLAND MED 15.000 DELTAGERE. PIGEN STRIK VAR LEJRENS MASKOT. LEJRCHEF VAR RUTH KRISTIANSEN OG LEJRAVISEN HED BUDSTRIKKEN.

47

DET LAVER PRINSESSEN NÅR HUN ER PIGERSPEJDER

Spejdernes vigtigste kompetence er samarbejde DET LAVER PRINSESSEN NÅR HUN ER PIGESPEJDER AF PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

H.K.H. Prinsesse Benedikte Prinsessens fulde navn er: Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid​, Prinsesse til Danmark Prinsesse Benedikte fyldte 75 år den 29. april 2019. I denne anledning markerer Koldinghus Prinsessens fødselsdag med udstillingen: ”Prinsesse af tiden.

H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75-års Danmarkshistorie”, hvor også Prinsessens protektioner bliver præsenteret.

Hun blev gift med Hans Højhed Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg den 3. februar 1968 i Fredensborg Slotskirke. Prins Richard døde den 13. marts 2017. Sammen har de børnene: • Gustav, Prins zu-Sayn-Wittgenstein-Berleburg, født 12. januar 1969.

• Alexandra, Prinsesse zu Sayn-WittgensteinBerleburg, født 20. november 1970.

• Nathalie, Prinsesse zu Sayn-WittgensteinBerleburg, født 2. maj 1975.

1968 48

UNGDOMSOPRØR

AF: PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

Det er den 1. april. København er badet i den første forårssol. Jeg er på vej mod Amalienborg, men modsat turisterne, der må blive ude på slotspladsen, skal jeg indenfor. Jeg skal interviewe De grønne pigespejderes protektor. En kvinde, der ved virkelig meget om spejderbevægelsen og som har været engageret i spejderbevægelsen nærmest dobbelt så længe, som jeg har levet – Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Jeg er i god tid, da jeg møder min fotograf, Kamilla, og vi småsludrer lidt, mens vi gennemgår detaljer om både interview og fotografering. Det løsner stemningen og der kommer ro på nerverne, selvom jeg godt kan mærke jeg er både spændt og nervøs. Husker jeg nu at tiltale Prinsessen korrekt og hvad sker der mon, hvis jeg kommer til at sige ”du”?

Jeg minder mig selv om, at jeg er godt forberedt og så længe jeg gør mit bedste og gør mig umage, kan jeg ikke forlange mere af mig selv.

Så er det nu. Tjeneren, der er i rød uniform, åbner døren, og Kamilla og jeg træder ind i Prinsessens arbejdsværelse. Vi præsenterer os og Kamilla starter med at fotografere Prinsesse Benedikte. Der er lyst og hyggeligt i arbejdsværelset, og udenfor vinduet kan jeg se turisterne på slotspladsen. På skrivebordet står der billeder af Prinsessens familie og ved væggen er der et lille bord med to stole, dækket op med kaffe og små fine småkager.

Kaffekopperne er rigtige kaffekopper med små hanke og guldkant. Jeg får serveret kaffe og lægger en enkelt småkage på min tallerken, inden jeg trækker vejret dybt og finder mine spørgsmål frem beredt til en samtale om Prinsesse Benediktes spejderliv og engagement.

Prinsesse Benediktes interesse for spejderbevægelsen har hun fået fra sin mor, Dronning Ingrid. Dronningen ønskede, at Prinsessen skulle videreføre og udvikle det arbejde, som Dronningen selv var meget engageret i. Prinsesse Benedikte startede derfor som pigespejder – og som Prinsessen selv formulerer det, så startede hun sent. Hun var nemlig omkring de 13 år, da hun startede som spejder. Det var heller ikke en hvilken som helst spejderpatrulje, Prinsesse Benedikte blev en del af.

FOTO: ALLAN MOE / RITZAU SCANPIX

1969

”DET LÅ I KORTENE, AT DET SKULLE VÆRE EN BLANDET PATRULJE, OG DER BLEV OPRETTET EN HELT SÆRLIG PIGESPEJDERPATRULJE AF BÅDE KFUK-SPEJDERE OG DDP-SPEJDERE.”*

”Jeg fik en særlig uniform, der bestod af en mørkeblå nederdel og en grøn busseronne,” fortæller Prinsesse Benedikte om sit tidlige spejderliv. Patruljen skulle være en blandet patrulje fordi Dronningen var protektor for begge korps. Ligesom Prinsesse Benedikte er det i dag.

”JEG VAR RÆDSELSSLAGEN” I 1963 afholdt WAGGGS verdenskonference, for første gang i Danmark. Prinsessens patrulje var meget involveret i forberedelserne til verdenskonferencen, der blev skelsættende for Prinsessens engagement og videre virke i spejderbevægelsen. ”Min mor blev syg lige op til konferencen og jeg måtte derfor tage over for hende og måtte som 19-årig holde åbningstalen på hendes vegne på verdenskonferencen. Jeg var rædselsslagen og det var en stor udfordring. Men jeg klarede det og oplevelsen har været med til at forme mig, i den forstand, at jeg lærte at tro på mig selv også i andre sammenhænge end i spejderlivet. Samtidig var det en fantastisk oplevelse af være sammen med så mange spejdere fra WAGGGS’ medlemslande og opleve det helt unikke sammenhold. Ved konferencens afslutning var min bluse helt dækket af pins fra alverdens lande”, Prinsessen smiler mens hun fortæller mig om oplevelsen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at denne oplevelse virkelig har sat et tydeligt aftryk i Prinsessens mentale mindebog.

To år senere, i 1965, overtager Prinsessen formandskabet i Pigespejdernes Fællesråd Danmark fra sin mor. Pigespejdernes Fællesråd Danmark er en paraplyorganisation, der repræsenterer De grønne pigespejdere, og de kvindelige medlemmer i hhv. Det Danske Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og Danske Baptisters Spejderkorps i WAGGGS. Her har alle pigespejdere i Danmark kun én stemme, uanset korps. ”Da min mor var formand for Pigespejdernes Fællesråd Danmark var der ganske store forskelle korpsene imellem, og de gik i nogle kredse under tilnavnene ”De hellige” (KFUK-spejderne, red.) og ”hedningene” (DDP-spejderne, red.). Derfor var nøgleordet for både min og tidligere min mors indsats samarbejde, i arbejdet med Pigespejdernes Fællesråd Danmark. Når pigespejderne er ude i verden i WAGGGS-regi er de andre ligeglade med om uniformerne er blå eller grønne – og den ene stemme vi har skal bruges. Hvis vi ikke er enige i Pigespejdernes Fællesråd Danmark, afholder man sig fra at stemme og så er vores stemme værdiløs. Derfor er det enormt vigtigt at korpsene kan arbejde sammen”, forklarer Prinsessen mig og uddyber: ”I dag er forskellene korpsene imellem ikke så tydelige som i 1965, men det er stadig

KORPSET FYLDER 50 ÅR. JUBILÆUMSFEST I KØBENHAVN HVOR MANGE AF LANDETS FØRERE DELTOG. JUBILÆUMSOPGAVEN I HELE KORPSET VAR AT SAMLE PENGE IND TIL ”AKTION GRØNLAND.”

49

DET LAVER PRINSESSEN NÅR HUN ER PIGERSPEJDER

DET LAVER HUN, NÅR HUN IKKE ER PIGESPEJDER Prinsessen er også protektor for Det Danske Spejderkorps, derudover er Prinsessen meget engageret inden for ridesporten, og hun er bl.a. protektor for Dansk Rideforbund. Prinsessens protektioner spænder vidt både i Danmark og internationalt og i hendes arbejde, som protektor er der også flere sundhedsfaglige organisationer, som fx Verdensdiabetesfonden. Prinsessen har en lejlighed på Amalienborg, hvor hun bor, når hun er i Danmark.

PRINSESSENS OPGAVER SOM PIGESPEJDER: • • • • • •

vigtigt at vi arbejder sammen, hvis vi vil styrke spejderbevægelsen.”

JOIN OB-PS AND SEE THE WORLD Det næste nedslag Prinsessen gør i sine spejderminder, er fra 1984. Her blev hun sammen med sin mor protektor for Olave Baden Powell Society (OB-PS), da foreningen blev stiftet. OB-PS er et verdensomspændende netværk af både kvinder og mænd, der støtter WAGGGS økonomisk.

Velgørerne har i nogle tilfælde selv været spejdere, men fælles for dem alle er, at de anser WAGGGS som en vigtig organisation, når det kommer til at udvikle piger og kvinder i hele verden. Prinsessen fortæller mig med et glimt af både alvor og smil i øjet, at det er hendes opgave at charmere sig ind hos - og fortælle de mennesker hun møder på sin vej om - OB-PS og på denne måde være med til at skabe interesse og opbakning til støtteforeningen. Det er netop her i OB-PS, og selvfølgelig også i Pigespejdernes Fællesråd Danmark, at Prinsessen træder sine spejdersko. Det er en noget anderledes spejdererfaring end den, jeg har fået igennem min egen spejderopvækst, der vist ligner de fleste pigespejderes. Men jeg oplever alligevel, at selvom det er nogle forskellige opgaver vi løser, så er værdierne i spejderbevægelsen tydelige, uanset hvor i bevægelsen man er henne.

1970 50

Formand for Pigespejdernes Fællesråd Danmark Protektor for The Olave Baden-Powell Society¨ Protektor for World Guide Foundation Protektor for De grønne pigespejdere Protektor for Det Danske Spejderkorps Æresformand i Spejderkomiteen

Arbejdet i OB-PS har givet Prinsesse Benedikte en masse internationale spejderoplevelser. Hun er blevet inviteret på mange lejre verden over og har med egne ord, fået et fabelagtigt netværk. Hun har blandt andet været i Zambia og til sommer går turen til Toronto, og Prinsesse Benedikte glæder sig. Netop fordi Prinsessen selv har fået mange internationale spejderoplevelser, er det også vigtigt for hende, at mange pigespejdere får muligheden for at rejse ud og møde nye spejdervenner.

”TEKNOLOGIEN HAR GJORT DET NEMT OG BILLIGT AT REJSE. SAMTIDIG ER DET NEMMERE END NOGENSINDE AT HOLDE KONTAKTEN MED NYE VENNER. VI KAN SIDDE I DANMARK OG MED ET PAR TRYK PÅ COMPUTEREN, HAR VI KONTAKT TIL VORES VENNER I ZAMBIA”.

Internationale oplevelser giver os mulighed for at lære af og blive inspireret af hinanden. Vi er ikke så forskellige rundt om i verden, som vi nogle gange går og tror”, fortæller Prinsessen begejstret om sine ture ud i verden med OB-PS og hun tilføjer: ”Som en tidligere præsident i OB-PS plejede at sige: ”Join OBPS and see the world.”

I SPEJDERBEVÆGELSEN LÆRER MAN AT TRO PÅ SIG SELV Det stærke værdigrundlag, som spejderne bygger på - og som eksisterer i store dele af verden - er netop det, Prinsessen værdsætter ved Spejderbevægelsen. De værdier som Baden-Powell i sin tid byggede spejderbevægelsen på, anser hun stadig som meget aktuelle og relevante for vores samfund. Både nu og i fremtiden. ”Jeg har selv prøvet at stå i situationer, hvor jeg var rædselsslagen, men jeg har gennem spejderbevægelsen lært at tro på mig selv. Jeg har måttet lære undervejs.

Learning by Doing, som jo netop er en grundsten i spejderbevægelsen.Spejdere tillærer sig nye kompetencer ved at øve sig på det, der er svært”, uddyber Prinsessen.

Det er ikke kun hos den enkelte, at spejderbevægelsen kan flytte noget. Prinsessen fortæller mig om en helt særlig oplevelse, der understreger hendes pointer om, at spejderbevægelsen kan noget unikt: ”I 1993 blev der igen afholdt WAGGGS verdenskonference i Danmark. Vi var samlet på Nyborg Strand Hotel og på scenen sidder der 20 unge kvinder i en halvcirkel.

De var alle spejdere, men med forskellige

VI FÅR ET GULT TØRKLÆDE TIL EN GRØN STRIKKET TRØJE SOM UNIFORM.

NEKTARs tidligere redaktør, Pernille Skovgaard Poulsen, har besøgt Prinsessen i hendes arbejdsværelse i lejligheden på Amalienborg.

religiøse baggrunde. De sad side om side og kunne tale sammen uanset religion og kulturel baggrund. Der var latter og smil og en tydelig samhørighed - også selvom der i hjemlandene var uoverensstemmelser landene imellem. Vi skal fokusere på det vi er fælles om, og ikke det, der adskiller os. Det kan vi som spejdere.”

Prinsessen har allerede nævnt ”samarbejde” flere gange, og jeg fornemmer, at det virkelig er noget, der optager hende i forhold til spejderbevægelsen. Både korpsene imellem, men også hos den enkelte spejder og patrulje ser Prinsesse Benedikte samarbejde som en vigtig styrke.

”SPEJDERE ER GODE TIL AT HJÆLPE HINANDEN, OG DE ER AFHÆNGIGE AF, AT DE KAN LØFTE I FLOK FOR AT LØSE DE OPGAVER OG UDFORDRINGER, DE BLIVER STILLET OVERFOR.” ”Det betyder også, at spejdere ofte er bedre til at spørge om hjælp hos hinanden, og også er gode til at lære af hinanden. Det ved jeg mange tager med sig i deres jobs, og jeg er overbevist om, at spejdere kan bestride alle typer af stillinger, fordi de er selvbevidste og modige. Gennem spejderarbejdet lærer vi at blive modige, fordi vi ved, at vi har støtte til at gennemføre opgaven – og det giver piger mod og motivation til at turde løse nye opgaver. Derudover synes jeg, det er vigtigt at lederne går foran og viser spejderne, hvordan man gør, eller løser opgaven sammen med dem. Det giver motivation til at prøve igen, hvis det ikke lykkes første gang, fordi man ikke er alene.”

SPEJDERNE I DANMARK KAN KOMME VIRKELIG LANGT, HVIS VI STÅR SAMMEN Vi har efterhånden bevæget os frem mod nutiden i Prinsessens spejderliv, og samtalen falder på Spejdernes Lejr 2017. Prinsessen tager udgangspunkt i lejrens motto

1971

”VI SÆTTER SPOR”: ”DET ER JO NETOP DET, VI GØR, NÅR VI ER SAMMEN, VI MØDER HINANDEN OG SÆTTER SPOR I HINANDENS LIV PÅ EN MEGET POSITIV MÅDE. JEG BESØGTE SELV LEJREN FLERE GANGE OG DET VAR VIRKELIG SKØNT AT OPLEVE STEMNINGEN OG HELE DEN UDVIKLING, LEJREN VAR IGENNEM.” Ligesom Prinsessens indgangsvinkel var ”samarbejde”, da hun startede i Pigespejdernes Fællesråd Danmark, er samarbejdet i Spejderne et nøgleord i Prinsessens nutidige spejderliv: ”Jeg tror at spejderne i Danmark kan komme virkelig langt, hvis vi står sammen. Alle fem korps har en sund base, som vi kan bygge et hvilket som helst hus på, og jeg tror vi står stærkere, hvis vi står sammen. De store træk er jo ens for alle de fem korps. Folk, der ikke er i spejderverdenen, tænker jo ikke over, at vi har fem spejderkorps. Spejderne det er Spejderne og det er stærkt, og det er noget af det vi skal have fat i.”

se meget mere af,” fortæller Prinsessen om Spejderkomiteen.

Lige pludselig er klokken fem minutter i fire. Der er gået en time og interviewet er slut. Prinsessen runder af, og jeg får skrevet et par sidste noter, inden jeg rejser mig op. Jeg giver Prinsessen hånden, og takker hende for interviewet. På vej ud ad døren, lægger jeg mærke til, at jeg kun har fået drukket det halve af min kaffe, og kun spist en enkelt småkage (fordelt på fire bidder). Jeg var vist lidt nervøs for at spilde, krumme, eller komme til at tale med mad i munden. Heldigvis kom jeg ikke for at drikke kaffe, og min notesblok er fyldt med gode noter. Jeg klarede det og huskede den rette tiltale, der var kun en enkelt gang eller måske to, hvor jeg var ved at sige ”du”. Jeg begiver mig igen ud i den solbeskinnede by, og glæder mig over de oplevelser spejderlivet kan byde på. *DDP -Det Danske Pigespejderkorps - DDP og DDS blev lagt sammen pr 1. januar 1973 til Det Danske Spejderkorps.

Netop derfor har Prinsessen været med i arbejdet med at stifte Spejderkomiteen, hvor Prinsessen også er æresformand.

Spejderkomiteen rådgiver Spejderne om, hvordan vi udvikler spejderbevægelsen i Danmark. Udover Prinsessen består Spejderkomiteen af erfarne erhvervsfolk fra store danske virksomheder. Spejderkomiteens rolle er at stille erfaringer til rådighed fra erhvervslivet, fordi de, ligesom Prinsesse Benedikte, synes, at Spejderbevægelsen er en værdifuld brik i samfundet både internationalt og nationalt, som de gerne vil være med til at udvikle. ”Det er meget spændende at være med i og se hvordan erhvervslivet kan forstå hvad spejderne kan og står for, og hvordan de også kan bruge spejderne i både små og store firmaer. Fordi spejderne står for nogle fantastiske værdier, som erhvervslivet værdsætter. Det håber jeg vi kommer til at

MEDLEMSBLADET FOR LEDERE, ‘FØRERKREDSEN’ BLIVER AFLØST AF ‘BRÆNDPUNKT’.

51

PRINSESSE AF TIDEN

PRINSESSE AF TIDEN – 75 ÅRS DANMARKSHISTORIE AF BETTINA DAMGAARD PEDERSEN. FOTO KOLDINGHUS

Koldinghus viser i 2019 en storstilet fødselsdagsudstilling om H.K.H. Prinsesse Benedikte. NEKTAR har været på besøg.

29. april 2019 fyldte protektor for De grønne pigespejdere, H.K.H. Prinsesse Benedikte, 75 år. Det markerer Koldinghus med særudstillingen ”Prinsesse af tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75års Danmarkshistorie”. Udstillingen viser genstande, film og fotos fra Prinsessens liv og virke og formidler centrale begivenheder og udvalgte temaer i samfundsudviklingen i Danmark i de sidste 75 år. Besøgende kan gennem et udvalg af Prinsessens personlige brugs- og beklædningsgenstande komme helt tæt på Prinsessens egen historie.

EN HELT SÆRLIG KERNEFAMILIE MED EN HELT SÆRLIG OPGAVE ”Udstillingen præsenterer ikke bare 75års Danmarkshistorie, men også – igennem særligt udvalgte genstande og et omfattende fotoudvalg fra bl.a. Prinsessens egne private fotoalbums - et sjældent indblik i den livsopgave, H.K.H. Prinsesse Benedikte blev født til, nemlig at være Prinsesse til Danmark. Fra sin mor Dronning Ingrid har Prinsessen arvet en helt exceptionel pligtfølelse, og hun er blevet opdraget til altid at yde sit bedste for Danmark. Udstillingen viser, hvordan Prinsessen i nu 75 år med et dybfølt personligt engagement og stor professionalisme har løftet denne opgave og derigennem støttet sin søster, Hendes Majestæt Dronningen, i dennes livsgerning. Sam-

1972 52

men spiller de en vigtig rolle for monarkiets fortsatte relevans i et moderne demokrati” fortæller Thomas C. Thulstrup, direktør for Kongernes Samling på Rosenborg og Amalienborg og manden bag udstillingen.

Med lyden af flyvere og en sort-hvid film imellem Koldinghus’ egne ruiner mærker man tydeligt stemningen som prægede landet da Prinsesse Benedikte blev født.

Hun kom til verden i en tid, hvor især hendes mor var medvirkende til at tegne et nyt billede af Kongefamilien også som kernefamilie, om end en særlig kernefamilie.

fortæller en kærlighedshistorie, som ikke alene forenede to mennesker og familier, men også to lande. For Prinsessen forelskede sig i en tysk prins i en tid, som fortsat var præget af erindringerne fra 2. Verdenskrig, og det kongelige bryllup i 1968 blev således symbolet på tøbrud i forholdet mellem Danmark og Tyskland.

SNOBRØD OG SELETØJ OG ALLE DE ANDRE PROTEKTIONER At ridesporten og spejderne har en særlig plads hos Prinsessen er ikke til at tage fejl af. Ud af udstillingens fire etager er der afsat hver en etage til henholdsvis spejderarbejdet og ridesporten.

KÆRLIGHED VIL BESEJRE ALT Prinsessens brudekjole og andre effekter fra både forlovelsen og bryllupsfesten

Anden etage er etagen for Prinsessens spejderarbejde. Den starter naturligvis

DET VIDSTE DU IKKE OM PRINSESSEN: • Prinsesse Benedikte har flere gange trænet med Cirkus Benneweis’ artister og heste.

• Prinsessen kalder, ifølge museumsinspektør Michael Nobel Jakobsen, spejderbevægelsen for ”Verdens største fredsbevarende NGO”.

• Samlet tager Kongehuset sig af 236 danske og internationale protektioner samt 100 æreshverv. Heraf står Prinsesse Benedikte for 41 protektioner og 11 æreshverv - kun overgået af Dronning Margrethe med 82 protektioner og 18 æreshverv.

• Ud over spejderarbejdet er Prinsesse Benedikte blandt andet protektor for Koldinghus, hvilket også er en af årsagerne til, at det netop er her, fødselsdagsudstillingen vises.

LANDSLEJR VED SERRIDSLEVGÅRD NÆR HORSENS MED 12000 DELTAGERE. LEJRENS MASKOT VAR EN HEST.

DRONNING DESIREÉS KJOLE

Kjolen var oprindeligt ejet af Dronning Desireé af Sverige, 1777-1860 men blev af Prinsesse Benedikte brugt som udklædningstøj og kan ses i udstillingen.

BRUDEKJOLEN

Den danske Prinsesse forlovede sig med den tyske Prins Richard d. 14. marts 1967, og de giftede sig 3. februar 1968.

SPEJDERETAGEN

Lokale spejdere har bygget indgangsportal til museet og højtalerne spreder lyden af knitrende bål

FAKTA: • Udstillingens titel: Prinsesse af Tiden. H.K.H. Prinsesse Benedikte og 75-års Danmarkshistorie • Udstillingsperiode: 28. april – 3. november 2019 • Sted: Museet på Koldinghus • Åbningstider: Alle dage kl. 10.00 - 17.00* • *Billetsalget lukker 30 minutter før lukketid • Pris: Voksne 125 kr.

Børn og unge 0-17 år​Gratis Studerende 65 kr.

on kommer Begrebet protekti ”besk ytter”, er tyd be fra latin og gunstige”. ”forsvarer” eller ”be s tiden protektorer Formålet med nu og udbrede tte er at yde stø organisation en giv en kendskab til de kongelige eller sag. Fælles for de er ”politiske protektioner er, at eller nyder en ke tis neutrale”, upoli sk opbakning liti po og bred folkelig und. i det danske samf

stillingen, som har fået helt særlige gardiner, der giver en fornemmelse af at stå ude midt i en skov på et natløb, viser også Prinsessens første uniform samt den turkise dragt, hun fik speciallavet i forbindelse med Spejdernes Lejr 2012.

med en indgangsportal, bygget af lokale spejdere fra DDS, og midt i rummet finder man et lejrbål, hvor højttalerne spreder en hyggelig stemning. Koldinghus har gjort meget ud af at fortælle spejderhistorien og har således interviewet lokale spejdere, heriblandt De grønne pigespejderes Birthe fra Strandhuse gruppe. Spejderud-

1973

Tredje etage har fokus på Prinsessens passion for heste og ridesporten. Her er Prinsessens private ridetøj og sadlen, som hun normalt bruger ved de daglige rideture. I en lille biograf kan man blive klogere på Prinsessens samarbejde med sin datter, Prinsesse Nathalie, om blandt andet hesteavl.

filmede interviews på udstillingen hører man, hvordan Prinsessen beskriver det som en gave at gøre noget for andre.

At Prinsesse Benediktes arbejde har stor betydning for organisationerne blev tydeligt for Koldinghus’ museumsinspektør gennem arbejdet med udstillingen. Museet har givet alle organisationer mulighed for at fortælle om deres oplevelse af at have Prinsessen som protektor og fælles for dem alle er, at de oplever det som en blåstempling, de føler, at de får anerkendelse, og at Prinsessen er med til at skabe opmærksomhed om deres organisation.

Det er ikke kun de forskellige spejderorganisationer og ridesporten, som Prinsessen beskæftiger sig med. I en af de mange

KFUK-SPEJDERNE ER NU DET ENESTE DANSKE SPEJDERKORPS KUN FOR PIGER EFTER DE ANDRE PIGESPEJDERKORPS ER BLEVET SAMMENLAGT MED DRENGESPEJDERE.

53

100 ÅR OG 100 BILLEDER

MERE END ORD 100 ÅR OG 100 BILLEDER Bål, regnvejr, mærker, fællesskab, sammenhold og stærke piger.

Her kommer NEKTARS bud på De grønne pigespejdere i 100 billeder.

JEG PIGESPEJDER

1974 54

1969

NYT ARBEJDSSTOF PIGESPEJDERNES - IDEBØGER FÆLLESRÅD AFHOLDT FOR GRØNSMUTTER, DET FØRSTE SPEJDERE NORDISKE FØRERSTÆVNE. OG SENIORER UDKOMMER.

1975

FOR FØRSTE GANG FLEST KVINDELIGE GYMNASIEELEVER.

100 ÅR OG 100 BILLEDER

1970 1976

SOM FØLGE AF NYTFÆLLESRÅD PIGESPEJDERNES ARBEJDSSTOF AFHOLDT UDKOMMER DETNY EN FØRSTE DUELIGHEDSTEGNSBOG. NORDISKE FØRERSTÆVNE.

55

100 ÅR OG 100 BILLEDER

VILD MED VILDMARK

1977 56

LANDSLEJR VED FREDERIKSHAVN MED 13000 DELTAGERE. RØDSPÆTTEN ER MASKOT.

100 ÅR OG 100 BILLEDER

1978

EN NYBYGNING PÅ KURSUSCENTRET SPEJDERBAKKEN INDVIES OG NAVNGIVES SPEJDERBAKKEN ØVRE. DEN GAMLE BYGNING KALDES NU SPEJDERBAKKEN NEDRE.

57

HVOR GODT KENDER DU DIT SPEJDERTØRKLÆDE?

HVOR GODT KENDER DU EGENTLIG DIT SPEJDERTØRKLÆDE?

Der er ikke noget mere festligt, end at se et helt hav af svingende tørklæder til en fed koncert!

1979 58

ET FORSØG MED MYRER (PIGER 5-7 ÅR) NEDSTEMMES OG AFVIKLES.

HVOR GODT KENDER DU DIT SPEJDERTØRKLÆDE?

KENDER DU TØRKLÆDEMÆRKE T “SPEJD365”?

Tørklædemærket hvor man skal bæ re sit spejdertørklæ de i et helt år, giver dig eller din e spejderpiger go d mulighed for at vis e tørklædet frem i skolen eller på job bet, og det giver anledning til at for tælle andre om all e de gode ting ved at være grøn pigespejder.

AF KARINA KRISTENSEN LARSEN, TOVHOLDER FOR LOGOVARERGRUPPEN

Det hænger om halsen på os alle, men hvor godt kender vi egentlig vores ternede tørklæde, og ved vi, hvorfor spejdere verden over har netop tørklædet til fælles?

NEKTAR har i anledning af vores jubilæum spurgt arbejdsgruppen arbejdsgruppen for logovarer, der er vilde med vores tørklæde, ternene og dets historie. ÆRESTEGN OG FÆLLESSKAB Tørklædet blev indført af Robert Baden-Powell som en del af uniformeringen, da han oprettede spejderbevægelsen i 1908. For ham symboliserede hvert enkelt tørklæde et led i den kæde, der smedede spejderne sammen i et internationalt broderskab. Han fortalte selv, at han anså tørklædet for at have tusind forskellige anvendelsesmuligheder, men lagde samtidig vægt på, at tørklædet altid bør bæres om halsen, korrekt sammenrullet, da det er et ærestegn og et symbol på fællesskabet. Selv når spejdere ikke er i fuld uniform bæres tørklædet stadig, da det er et kendetegn for alle spejdere verden over.

Baden-Powell opfordrede også alle spejdere til at lade knuden i tørklædet være en påmindelse om at gøre mindst en god gerning dagligt.

Tørklædets oprindelse synes at stamme fra

1980

Baden-Powells deltagelse i Anden Matabelekrig i det sydlige Afrika i 1896, hvor han arbejdede sammen med Frederick Russell Burnham, der var en amerikansk-født spejder ved det engelske kavaleri. Baden-Powell kopierede meget af Burnhams praktiske påklædning, herunder et gråfarvet lommetørklæde, der er bundet løst om halsen for at forebygge solskoldning.

I ”Scouting for Boys” fra 1908 beskriver Baden-Powell tørklædet som meget lig den uniform, hans mænd bar, da han havde kommando over South African Constabulary.

FRA SLIPS TIL EFTERTRAGTEDE TERN I de første mange år var det et smalt slips, der hørte til korrekt uniformering for KFUK-spejdere. Det kunne ledsages af et hvidt lejrtørklæde, når man var på sommerlejr. Først havde vi det gule tørklæde, som blev båret i forbindelse med den tidligere lejruniform. Det gule tørklæde blev senere hen en fast del af uniformeringen sammen med den grønne skjorte.

I midten af 1990’erne blev det besluttet, at vi skulle have et nyt tørklæde, da det gule tørklæde var blevet for kedeligt i farverne.

Vi ville gerne have flere farver i spil i vores uniformering.

at vi er vævet sammen med pigespejdere i hele verden, både som personer og med vores værdier i ”det globale søsterskab”.

Vores trekantede logo kom på for at sikre, at man kunne se, hvilket spejderkorps vi kom fra. Det første ternede tørklæde var printet, men det så ikke så pænt ud og man ønskede sig noget af højere kvalitet. I 2006 fik vi det nuværende tørklæde.

Stadig med tern, men nu i vævet stof, der er af bedre kvalitet og dermed signalerer større værdi. De nye kriterier var, at det skulle se pænt ud, uanset hvordan det vendte, og det skulle være lækker kvalitet, som mange forskellige piger og kvinder kunne bære, ikke kun ‘de pæne’ eller kun outdoortyperne. Det skulle også være rummeligt, det skulle være af ordentligt håndværk med autencitet, og nu da det tidligere tørklæde med ternene var blevet genkendeligt som et brand for De grønne pigespejdere, valgte man at det nye logo, som blev indført i 2003, ikke skulle på.

Vores ternede tørklæde er enestående i spejderverden. Det er helt sig selv og det ligner ikke nogen andre spejdertørklæder.

Det er i høj kurs blandt andre spejdere, både i Danmark og ude i verden, det vil du opleve på Spejdernes Lejr og hvis du rejser ud som spejder. Så husk altid at have et ekstra med i tasken, så du er klar til at bytte dit eftertragtede tørklæde til en forhåbningsfuld medspejder.

Farverne kommer bl.a. fra WAGGGS’ (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) flag (blå, hvid og orange). Ternene viser,

GRØNSMUTTERNES 60-ÅRS JUBILÆUM FEJRES LOKALT MED AKTIVITETER FÆLLES FOR HELE LANDET.

59

FRA SPEJDERPRØVER TIL UDFORDRINGSMÆRKER - KORPSHISTORIEN FORTALT GENNEM VORES AKTIVITETSMATERIALE Vi er, hvad vi laver, og det er gennem vores aktiviteter, at pigerne oplever, hvad det vil sige at være grøn pigespejder og stifter bekendtskab med vores mission, vision og strategi. Derfor er aktiviteterne også kernen i vores historie. NEKTAR er rejst tilbage i tiden og har fulgt sporene gennem vores mærker.

AF BETTINA DAMGAARD PEDERSEN

1981 60

1982

LANDSLEJR VED ENGLERUPGÅRD MELLEM RINGSTED OG GLUMSØ.

BEGYNDELSEN: EN PERIODE MED PRØVER • Spejderprøven var det første aktivitetsmateriale. Her skulle pigerne blandt andet gøre honnør, sove i telt en nat, have tændt et bål, hejse flag og kunne de vigtigste sange. Når rækken af opgaver var gennemgået, afgav pigerne Spejderløftet og først da, blev de ”rigtige spejdere”. Efter spejderprøven kom klasseprøverne, hvoraf 3. klassesprøven var den letteste. I en håndbog kunne spejderne læse sig til alt, hvad de skulle afprøve i naturen • Efter bestået 2. klassesprøve var det tilladt at starte på duelighedstegn. Bøgerne om duelighedstegnene var udgivet af Pigespejderens Fællesråd Danmark og var altså mærker, som vi og Det Danske Pigespejderkorps havde i fællesskab.

• Spejdernes færdigheder blev også markeret med Riddersnoren og Væbnersnoren. Heraf var Riddersnoren den fineste, idet den krævede 12 duelighedstegn samt et særligt Røde-Kors mærke mod kun seks duelighedstegn for at få Væbnersnoren.

ELISABETH NIELSEN, “LØVE”, FORTÆLLER: ”Jeg blev medlem som 17-årig i 1952.

Ved 3. klassesprøven skulle vi på tur et bestemt antal gange, og jeg lærte at binde tre knob. Ved 2. klassesprøven lærte jeg at bruge dolk, og det var et krav, at man havde bestået den for at komme med på Landslejr. Prøverne var individuelle, og patruljerne var blandede. Der kunne altså godt være nogle piger i en patrulje, som ikke kunne komme med på Landslejren. Men jeg oplevede det ikke som, at prøverne skabte konkurrence i patruljen. Vi gjorde bare tingene i vores eget tempo. Jeg husker, at det var ganske svært at blive 1. klasses-spejder, hvor prøven blandt andet bestod af en Samaritter-opgave, hvor vi skulle give kunstigt åndedræt og vise, at vi kendte de forskellige båltyper.

Jeg fik bl.a. duelighedstegnene “Kok”, ”Dyreven”, ”Ordonnans”, ”Oplyser”, ”Stifinder” og ”Litteratur”. Nogle duelighedstegn skulle vi tage, men der var også en lang række, vi kunne vælge imellem. Opgaverne var meget anderledes fra i dag, for eksempel kan jeg huske, at vi skulle lære sporvognenes farver i toplanternen, så vi vidste, hvilken sporvogn, der kom kørende. Vi lærte også at slå op i en køreplan og i telefonbogen samt at udfylde et Girokort, stramme rullegardiner op og vide at skrive pænt og ordentligt på en kuvert.

Da vi tog tegnet “Stifinder” var det med fare for at fare vild, for vi havde ikke nogen GPS”.

VI VEDTAGER AT VEDBLIVE MED AT VÆRE ET SELVSTÆNDIGT SPEJDERKORPS KUN FOR PIGER OG KVINDER.

1970: LYST TIL AKTIVITET • Prøver blev skiftet ud med arbejdsstof og korpset udgav en række nye, appetitvækkende emnehæfter. Nu var der lagt vægt på at beskæftige sig med et emne udelukkende af lyst til aktiviteten, ikke fordi man skulle bestå en prøve.

• Der var ikke længere noget fysisk udtryk for, hvad den enkelte kunne, for alle skulle være lige. Resultatet blev desværre, at mange følte det ikke var helt så sjovt at være spejder, fordi det ikke var tydeligt, hvad man lærte. Mange lokale grupper holdt derfor fast i de gamle prøver og duelighedstegn.

• Som svar på de lokale røster omkring arbejdsstoffet, udviklede korpset i 1977 “myldreplakater” – otte A3-plakater med hver deres tema. Hver plakat bestod af 30-40 cirkler, hvor der manglede noget af tegningerne. Tanken var at patruljerne skulle snakke om tegningen og beslutte sig i fællesskab for, hvilke aktiviteter de ville lave. Når aktiviteterne var færdige, skrev de datoen på plakaten eller tegnede tegningen færdig.

Seniormaterialet var en postkortkalender. Det var meget anderledes.

STINE THYGE JOHANSEN, “GUF”, FORTÆLLER: ”Jeg startede til spejder i 1978, en tid hvor arbejdsstoffet afveg fra mærkesystemet. Jeg husker, at vi fortsat arbejdede med duelighedstegn, og jeg har taget et hav af mærker gennem spejdertiden. Der var blandt andet et, som var ganske svært, det hed “Brandværn”. Vi besøgte Civilforsvarets gård og lærte om brandbekæmpelse. Jeg kan også huske, at vi til et andet mærke lavede en knobtavle, som blev superflot. Dengang syntes jeg, det var ret svært at tage mærkerne. Særligt de teoretiske spørgsmål, hvor vi måtte benytte os af biblioteket for at finde svarene, og selv der kunne det være svært at finde viden om spejderarbejdet.

Mærket “Vort korps” kan jeg huske, at jeg dengang syntes var meget tørt og kedeligt. Men selvom, det var kedeligt, så skulle vi have det for at få Væbnersnoren - en meget prestigefyldt snor, som det lykkedes mig at få, og jeg var meget stolt af snoren. Jeg var også meget stolt af “Førstehjælpsmærket”. Jeg kan huske, at vi fik hjælp fra en ambulancefører fra København. Han underviste os en hel weekend. Skæbnen ville så, at kort tid efter var en fra min patrulje vidne til en ulykke. Hun lagde den påkørte cyklist i aflåst sideleje, som hun havde lært det til spejder og fik efterfølgende stor ros fra Falckredderne.

Men det mærke, som har bragt flest minder med sig, er “Hike”, fordi der sker så meget på en vandretur. På en tur på 18 km glemte vi at få kortet med. Det resulterede naturligvis i, at vi mistede orienteringen og endte med at gå en hel del ekstra kilometer.”

1983 61

1985: BØGER OM SPEJDERLIV • Tre nye håndbøger udkom: ”Smutteliv”, ”Patruljeliv” og ”Seniorliv”. De indeholdt anvisninger på, hvorledes arbejdsstoffet kunne bruges. Ønsket var at give lederne frihed samtidig med, at håndbøgerne skulle understøtte lederne i deres arbejde.

• Korpset udgav senere sine egne duelighedstegn, som udkom som løsark spejderne kunne sætte ind i et samlehæfte. Hæfterne hed ganske simpelt - som tidligere - “Duelighedstegn for Spejdere” og “Duelighedstegn for Grønsmutter”.

ANNE RISE, “SIRIUS”, FORTÆLLER: “Jeg blev spejder i 1964 på dispensation, fordi jeg ikke var fyldt 11 endnu. Da jeg senere blev konsulent ved korpset, var jeg ofte ude for at “sælge” ideerne til lederne. Vi blev ofte mødte med skepsis. Nok egentlig ikke så meget, fordi der var noget galt med det nye programstof men mest fordi, vi lige havde været den mærkeløse periode igennem. Mange tænkte nok “hvad kommer de nu med af nye ideer?”. Lederne rundt omkring var måske nok lidt på vagt. Hvor de fleste ønskede sig noget materiale, som var mere som det oprindelige, var det stadig et materiale, som byggede på en demokratisk proces, som havde til hensigt at patruljerne i fællesskab besluttede, hvad de skulle lave i “Patruljerådslagning” og “Flokring”. De lidt ældre førere var trætte af, at pigerne hele tiden skulle med på råd. Men jeg tror, at vi lærte mange piger at tage beslutninger, at tage ordet og komme med gode ideer. Men vi tabte nok ensartetheden til frustration for nogle. Pigerne gik måske nok rundt med det samme mærke på uniformen, men det, de havde lært, var meget forskelligt.”

1995: OTTE TEMAER OG HÅNDBOGEN • ”Håndbogen” udkom. Bogen, som var på mere end 300 sider, var opdelt i otte temaer og udgjorde dermed fundamentet i korpsets programstof. Den udkom som reaktion på en lang periode, hvor man ikke havde noget sted at lede efter, hvordan tingene skal gøres, og hvorfor vi gør dem.

• ”Aktiviteter for Grønsmutter” udkom samtidig. En bog bygget op om korpsets nye håndbog og indeholdt 16 spor, to spor til hver af de otte temaer fra håndbogen. Med den opdeling søgte man at give lederne en form for rettesnor, således at alle Grønsmutter kom omkring den viden og ballast,man ønskede at give medlemmerne. På samme måde udkom der en bog for Spirer, to for Spejdere, en for Seniorer og en for Rangerspejderne. Opbygningen var den samme, og alle disse aktivitetsbøger beskrev, hvad et medlem skulle igennem for at få et mærke.

• Spejdernes mærker udgjorde en grøn cirkel, som blev syet på uniformen. Hertil kom så otte trekantede stykker i en farve svarende til det kapitel fra håndbogen, som mærket hørte ind under.

Trekanterne blev syet oven på den grønne cirkel, og derved blev cirklen udfyldt med færdigheder, efterhånden som de var tillært. Når den grønne cirkel var fyldt, kunne man starte forfra på først bronze- og så sølv- og guldcirklen.

• Flokken fik ingen mærker, men derimod plastikknapper i farver matchende temaerne fra håndbogen og med simple motiver svarende til motiverne i ”Aktiviteter for Grønsmutter”.

• Seniorspejderne fik et læderarmbånd med tilhørende træknapper, der skulle gøre det ud for mærker.

• Bogen ”Spil & Leg” udkom i 1995. Denne bog var også en del af programstoffet, men var ikke delt op i de otte temaer som resten. Bogen var, som titlen lover, fyldt med lege og spil, som lederen kunne krydre programmet med og havde til hensigt at støtte op om det til tider tunge programstof.

BETTINA PEDERSEN, “BOBTOT”, FORTÆLLER: “Jeg blev spejder i 1991 og rykkede op i troppen i 1993. Jeg husker tydeligt, at vi med vores patruljeledere arbejdede med duelighedstegn, men også at vi arbejdede uden for mærkerne. Blandt andet kan jeg huske, at mine patruljeledere morede sig med at sætte os til at hælde saftevand ud på menstruationsbind. Men så en dag blev vi samlet i spejderhusets køkken og fik præsenteret en “lagkage”, hvortil vi kunne få lagkagestykker i forskellige farver.

Vores tropleder forsøgte at motivere os ved at fortæller om bronze-, sølvog guldkanter, man kunne få til sin lagkage. Jeg oplevede det dog som, at det tog så lang tid at få mærkerne, at vi ikke engang fik taget en hel lagkage fuld, før der igen kom nyt materiale. Noget af det, jeg husker allerbedst, er faktisk aktiviteter fra duelighedstegn, såsom morsealfabetet, stjernehimlen og handicap-mærket. Jeg mener dog, at det var som en del af lagkagen, at vi lavede pionering og byggede en bil a la den fra The Flintstones. Det var super sjovt at bygge noget, som vi kunne skubbe hinanden rundt i.”

1984 62

MEDLEMSBLADET ‘BRÆNDPUNKT’ BLIVER AFLØST AF ‘SAMSPIL’.

2005: SPEJDER- OG LEDERGUIDES - OG BINGOPLADEN • Med bogen ”Programguide” kom der særligt fokus på nye ledere, som nemt skulle kunne hente hjælp og inspiration. Med bogen forsøgte korpset at skabe en ensartet tilgang til ledelse af de lokale enheder.

• ”BasisGuide” var det egentlige mærkemateriale. Her blev medlemmerne delt op i fire aldersgrupper: Spire, Grønsmutte, Spejder 1 og Spejder 2. Der var fem temaer at arbejde med til hver aldersgruppe. Indholdet var, som bogens titel lover, basisviden og gav medlemmerne nogle traditionelle spejderfærdigheder. Materialet fortalte, hvad spejderne skulle ende ud med men ikke hvordan, de skulle komme dertil.

• I hvert af de fem temaer var der to mærker. De fysiske mærker var meget enkle i deres udseende, og temaerne var repræsenteret på mærkerne med det samme symbol uanset aldersgruppen. Til gengæld havde mærkerne til hver aldersgruppe en farve.

Mærkerne blev syet oven på et større stofmærke, populært kaldet “Bingopladen”.

Denne “plade” var grøn med firkanter markeret med hvidt, så der var ti felter - altså samme antal felter som det antal mærker, en aldersgruppe kunne tage.

• Når pigerne gennem Basismærkerne havde tilegnet sig nogle spejderfærdigheder, kunne lederen benytte sig af SporGuiden. Denne udkom kun på hjemmesiden og indeholdt færdige spor inden for Basisguidens fem temaer. Sporguides kunne bruges præcis som de stod skrevet, men der var i høj grad lagt op til blot at lade sig inspirere. Der var også lagt op til, at lederne selv udviklede spor med projekter og aktiviteter, som opstod på baggrund af arbejdet med pigerne. Til SporGuiden var der ikke udviklet mærker, men lederen opfordredes til stadig at huske at belønne pigerne.

• Som noget nyt kom også Årsmærkerne. Det første, “Demokrati”, udkom i 2006.

Meningen med dem var, at der hvert år skulle komme et tema-mærke, som underbyggede den basisviden, pigerne havde fået gennem Basisguidens mærker, men hvor det samtidig var muligt at fordybe sig i nogle lidt anderledes emner. Emnerne skulle have omdrejningspunkt i temaet “Verdensborger”.

BIRGITTE BURGWALD, “GLØD”, FORTÆLLER: “I 2003 påtog jeg mig sammen med tre andre ledere og en ansat på Korpskontoret, opgaven at udvikle nyt mærkemateriale. Vi brugte lang tid på at pejle os ind på, hvad det skulle munde ud i. Det var vigtigt for os at identificere, hvad pigerne skulle få ud af at bruge materialet. Som styregruppe ønskede vi at give nye ledere en beskrivelse af,, hvordan De grønne pigespejdere arbejder, så en helt ny leder også havde mulighed for at arbejde efter korpsets værdier. Det var derfor, vi lavede “Programguiden”. I processen snakkede vi også meget om, hvordan piger udvikler sig, og hvad de skulle kunne på de forskellige udviklingstrin. Spirerne skal fornemme, Grønsmutter skal forstå, Spejdere skal formå, men når de bliver lidt ældre endnu, skal de kunne formidle.

Tanken var, at der hele tiden var mulighed for udvikling men også, at der var en form for gulerod - altså at en spire kunne se, hvad der var i vente som Grønsmutte.

Da vi havde snakket os frem til dette, havde vi rammen for materialet. Det var et rigtig stort arbejde, og det var godt, at vi kunne gøre brug af en ansat hos korpset. Vi dannede også nogle få projektgrupper, som arbejdede med mærkerne. Men vi oplevede, at det var svært at finde nogle til disse projektgrupper, derfor blev det til, at vi - styregruppen - selv lavede størstedelen, hvor det egentlig var tanken, at vi skulle have overblikket. Det var en utrolig spændende tid, og vi lærte så utrolig meget i processen.”

1985

9. MARTS: KFUK SPEJDERMUSEET I RANDERS ÅBNER.

1986 63

2011: UDFORDRINGER OG ENGAGEMENT I FOKUS • Udfordringsmærkerne er farverige stofmærker med sjove motiver. Aktiviteterne er bygget op som forløb, hvor spejderne kom omkring et mix af færdigheder og afsluttede forløbet med en udfordring. Det var muligt at øge sværhedsgraden for så at sy et pink X oven på mærket som symbol på, at der var gjort noget ekstra. Hvert mærke udkom på to niveauer med hver sin kantfarve og under hovedoverskrifterne “Stifinderen”, “Overleveren” og “Vovehalsen”.

• Engagementsmærkerne drejede sig om et emne, som ofte satte fokus på lidt ”tungere” emner med samtale og fordybelse.

• Hensigten er at skabe fællesskaber med udfordrende og engagerende aktiviteter, som hjælper den enkelte spejders udvikling og giver hende mod til at turde mere. Målet er at gøre pigerne motiverede til at skabe en positiv forskel for sig selv og andre.

• Som historien hidtil har vist, er mærkers levetid ikke ubegrænset, og det har allerede vist sig nødvendigt med en opdatering af mærkerne.

Derfor er en løbende relancering af både Udfordringsmærkerne og Engagementmærkerne i skrivende stund i gang. Aktiviteterne udbygges nu, så det består af tre dele: Udfordringsmærker, Engagementmærker og Basismateriale.

KIRA LIST FORTÆLLER: ”Opdateringen af vores mærker har taget rigtig lang tid, men det har været en nødvendighed, for der var QR-koder, som manglede, og links, som ikke virkede. Samtidig gav det mulighed for at sikre, at alle mærker er så skarpe, som ønsket, og at der er en god balance mellem antallet af Udfordringsmærker og Engagementsmærker. Sidstnævnte var der ikke så mange af, så der er vi ved at udvide. Cirka samtidig med at det arbejde blev påbegyndt, blev det besluttet også at udvikle et “Basismateriale”. Ønsket med Basismaterialet er at sikre, at spejderne har de rette færdigheder og en grundlæggende viden, som er nødvendig for at arbejde med Udfordringsmærkerne og Engagementmærkerne. Det er et grundlæggende stykke arbejde, som grupperne allerede laver lokalt, men nu bliver det altså muligt at få et mærker, som viser, hvad spejderne har lært. Uden Basismærker svarer det jo til at begynde at lære at læse uden at kunne bogstaverne. Sådan vil vi jo aldrig gribe det an, og det samme gælder med vores aktiviteter. Vi skal kunne det grundlæggende først. Derfor er det også tanken, at der kun arbejdes med to eller tre Udfordringsmærker og Engagementmærker om året. Resten af tiden skal bruges på Basismateriale og de traditioner, som grupperne allerede har.”

NEKTAR følger udviklingen, og vi glæder os til at kunne præsentere det nye materiale i næste nummer!

1987 64

LANDSLEJR I ROLD SKOV MED GRANTRÆET ‘ROLDINE’ SOM MASKOT - OG VIRKELIG MEGET REGNVEJR.

JUBILÆUMSMERCHANDISE Bliv klædt på til jubilæum på 55nord.dk Halsedisse: kr.

40,-

Mug: kr.

14,-

Klistermærker: kr.

Jubilæums t-shirt: kr.

169,-

10,-

PIGESPEJDERUDDANNELSE MED LEG OG LÆRING GENNEM 100 ÅR?

R E D J E P S E PIG D E M E S L E UDDANN G N I R Æ L LEG OG R Å 0 0 1 M E GENN BRUDST YK

STID FR A FØRE KER FR A EN LÆRING

RTRÆNING TIL UN

GLEDER

AF ANNE RISE

1988 66

FØRERBLADET ‘SAMSPIL’ BLIVER EN DEL AF KORPSAFGITEN, SOM ‘SPEJDERI’ OGSÅ ALTID HAR HØRT IND UNDER. FØR 1988 KOSTEDE ET ÅRSABONNEMENT 2 KRONER.

At lære er at ville befri sin ensomhed, at stå ved åndens kilde og ydmygt knæle ned, at spejle sig i tider, der sov på kildens bund, mens nye bølger glider som tegn mod hånd og mund (Halfdan Rasmussen)

Når du kigger tilbage over korpsets grønne skuldre, så har en væsentlig del af spejderaktiviteterne altid handlet om udvikling. Af pigerne, lederne, enhederne, ja, af korpset som helhed.

patruljer kom ’learning by doing’ hurtigt ind som naturlig videregivelse af færdigheder, viden og holdninger fra den erfarne spejder til den unge novice.

HVAD ER TRÆNING? I mange andre lande opfatter man stadig begrebet ’træning’ som elementær spejdersport-træning, mens lederuddannelse opfattes som overbygning til den voksne leder. På samme måde er WAGGGS-begrebet Educational Programme et paraplybegreb, der både dækker programstof/aktivitetsmateriale og (voksen)lederuddannelsen. I Danmark dækker det udelukkende lederuddannelse.]

PATRULJEN I CENTRUM ’Barnet’ har haft mange navne – spejdersport, førertræning, lederuddannelse, Ungleder, talent- og organisationsudvikling. Det centrale har dog hele tiden været ’læring’ for at opfylde korpsets og pigespejderbevægelsens hovedformål: at medvirke til at udvikle piger og kvinder til aktive samfunds- og verdensborgere.

De grønne pigespejdere har ofte været med i front internationalt, både når det gjaldt pædagogisk strategi, og når der i WAGGGS har skullet lægges fundament og defineres kriterier for kvindelig ledelsesudvikling.

DET STARTEDE MED… De første grønne pigespejdere – eller KFUK-spejdere, som de hed dengang – lærte i korpsets allerførste tid elementær spejdersport hos vore søster- og broderkorps, Det danske Pigespejderkorps og KFUM-Spejderne.

Moderorganisationen KFUK stod for den åndelige udvikling. Allerede i forsommeren 1919 var der ‘førerskole’ med oplæring af spejderfærdigheder – og med den organisatoriske opbygning i

1989

Inden der var gået ret mange år, var patruljeførertræninger – som Ungleder er nu – korpsets centrale og mest besøgte uddannelsesform. I korpsets storhedstid i 1960’erne var der ugelange patruljeførertræninger alle skoleferiens syv uger og på korpsets fire førertræningssteder: Solgården ved Korsør, Spejdergården ved Holbæk, og på både Spejderbakken Nedre og Øvre.

Dette i modsætning til i mange andre lande, hvor den centrale lederuddannelse kun er for voksne. Mange steder får patruljeledere kun ansvar for patruljens gennemførelse af givne aktiviteter og pigernes ve og vel, mens den voksne (uddannede) leder tilrettelægger aktiviteterne og leder møderne og arrangerer turene. I en hel del lande kan man slet ikke tage på tur uden ’turlederbevis’ eller lave mad til spejdere uden ’kokkebevis’ osv. I Danmark får patruljeledere noget mere ansvar.

I rigtig mange år havde de to danske pigespejderkorps både egne uddannelser og fælles kurser. Instruktør- og træneruddannelser har været gennemført tværkorpsligt over en lang årrække, især i 1960-80’erne. I mange år var pigespejdernes aktivitetsmateriale, duelighedstegnene, udarbejdet af Pigespejdernes Fællesråd til fælles brug.

På samme måde har KFUK-spejderne i Norge og Danmark – og ikke mindst Færøerne - i kraft af korpsenes mange fælles træk gennemført både patruljeleder- og træneruddannelser i fællesskab.

Fælles for både De grønne pigespejderes og den globale pigespejderbevægelses udviklingsfokus er – måske med forskellig prioritering alt efter placering på kloden – at spejderarbejdet handler om: •

Spejderfærdigheder

•

Holdningsudvikling

KUN CHEFER PÅ NYBORG STRAND

•

Naturbevaring og bæredygtighed

Efterårs- og påskeferierne har tidligere og er stadig helliget patruljelederuddannelse,

•

Samfundssind/-nytte og gensidig menneskelig respekt

70-ÅRS JUBILÆUM FEJRES I AARHUS BLA. MED KONCERT MED LIS SØRENSEN BAND.

DANMARK FÅR SIN FØRSTE KVINDELIGE PARTILEDER, MIMI JACOBSEN (CD).

67

PIGESPEJDERUDDANNELSE MED LEG OG LÆRING GENNEM 100 ÅR?

men især påskeferien og en uge eller to om sommeren var der tilbud om føreruddannelse for voksne. Både for flok- og tropledere, men og de tidligere divisions- og distriktschefer har bygget erfaringsmæssigt videre på egne erfaringer fra enhedsledelse, suppleret med weekendkurser og de såkaldte ’chefkurser’ på Nyborg Strand Kurset i november. Indtil 1980’erne skulle pigespejdere have ’chefrang’ for at kunne deltage i de eftertragtede kurser, med foredrag, introduktion til kommende aktivitetsstof – og massevis af julepyntfremstilling og -salg mellem bordene. Deltagelsen er heldigvis blevet udvidet nu.

PERLER PÅ LÆDERSNOR – DEN HØJESTE GRAD AF DANNELSE OG UDDANNELSE Allerede tidligt i WAGGGS’ historie blev der indført en pendant til drengespejdernes Gilwell-træning. Den kom til at hedde Trekløvertræning efter pigespejderbevægelsens logo. Det er den ypperste grad af personlig (leder-)dannelse for korpsets voksne medlemmer, der allerede har fået egen ledelseserfaring. Ikke alle lande har bibeholdt denne uddannelsesoverbygning, som derfor også gennemførtes på tværkorpsligt, tværnationalt og nordisk plan. Indholdet består af både en personligt og åndeligt udviklende del og en mere spejderrelateret og samfundsorienteret praktisk del. Den delvist hemmeligholdte udformning og blanding af teoretisk kor-

ANNE RISE: • Træner • WAGGGS Leadership Development Progamme (WLDP) facilitator • Medlem af Capacity Building Expert-gruppen (udvikling af nye medlemslande) i WAGGGS • Multiplier/træner i WAGGGS Europe Region • Leadership Development Consultant (udarbejdet bl.a. WLDP og uddannelsespolitik) for WAGGGS 2008-14 • Team chair for Sangam i World Centres Committee 2005-08 • Har engang sat et udhulet hvidkålshoved med en lattermaskine ind i ’Professorindens skab’, så når lågen blev åbnet for hurtigt - og uden respekt for Professorinden! brød latteren ud. I læringens tegn, naturligvis!

1990 68

respondance og en praktisk lejroplevelse er stadig genstand for diskussion. Trekløvertræning har ikke været afholdt hos De grønne pigespejdere i en del år, men der er tale om, at det snart er tid igen.

’JEG KAN IKKE LÆRE NOGEN NOGET – JEG KAN ALENE FÅ DEM TIL AT TÆNKE’ (SOKRATES) I 1980’erne var pigespejderne også forud for deres tid. I Danmark blev der højlydt diskuteret, om førertræningen handlede om ’læring’ eller ’indlæring’, og som tiden gik, blev det tydeligt for både trænere og kursusdeltagere, at enhver er ansvarlig for sin egen læring. Dermed bliver trænernes opgave flyttet fra at bestemme hvad deltagerne skal lære og derefter ’tanke dem op’ med viden, til at være opmærksomme på deltagernes behov og læringsstil for dermed at sætte aktiviteter i gang med det formål at motivere deltagerne til selv at søge læring og udvikling gennem aktiviteten.

Denne ideologi er siden smittet af på WAGGGS’ politik for ’adult learning, training and development’, hvor det centrale princip er at al uddannelse (som dog stadig fokuserer på den voksne leder) skal være ’learner-centered’. Siden 1998 har det aktuelle uddannelsesprogram hos De grønne pigespejdere været godkendt/certificeret af WAGGGS. En sjov - og bæredygtig - udvikling har været, at hvor man startede med at trænings- og kursusdeltagere i 1930’erne og helt op til 60’erne selv skrev deres læring ned i et hæfte, som hver aften blev gennemlæst af træningens ledelse, så blev der i årene derefter massekopieret papirer til samlemapper, som deltagerne slæbte hjem til egne hylder. Men i denne læringsfokuserede tidsalder er vi nu tilbage ved den personlige logbog, der opsamler og formulerer den enkeltes læringspunkter.

Dette praktiseres nu på både Ungleder, instruktør- og trænerkurset. Dog uden den del med at kursusstaben skal læse, hvad deltagerne noterer...

LÆR LOKALT OG GLOBALT Som allerede nævnt har uddannelsen af patruljeførere/-ledere været en højt prioriteret og central del af korpsets uddannelsesstrategi, og derfor centralt placeret i korpset. Trop- og floklederudviklingen har ofte haft mere lokal placering tidligere i divisioner og distrikter til nu i regionerne. Tendensen går dog vist igen mod centralt arrangerede uddannelser, så rimelig deltagerantal kan opretholdes.

VI FÅR NY, MØRKEGRØN UNIFORMSSKJORTE.

Her har de mangeårige mangemodul-septemberkurser på Spejderbakken været en aktiv medspiller.

Et særligt kapitel er instruktør- og træneruddannelserne. Det er uddannelserne til at uddanne - både i gruppen, men også på korpsets kurser. De er de sidste par år startet op igen, og i efteråret 2019 er det for femte gang muligt at uddanne sig til instruktør og måske senere til træner.

Instruktørkurset fokuserer på forskellige metoder for læring og indlæring, pigers psykologi, pædagogiske principper og didaktik, og deltagerne får mulighed for at prøve teorierne af på egen krop. Trænerkurset har træneren som kursus- eller projektleder i fokus, og der arbejdes bl.a. med teamledelse, konflikt- og krisehåndtering og ide- og konceptudvikling.

KURSUSSTEDER MED STOR OPBAKNING Uden rammer ingen udfyldning – og det at have et eget sted at sætte korpspræg og -profil på har altid været i højsædet hos vores hovedbestyrelser.

Stor var glæden, da korpset havde skaffet penge til at erhverve sit eget førertræningssted – Spejderbakken, som stadig er korpsets centrum for ungleder- og voksenkurser. Forud for købet (et tidligere traktørsted blev ved en lokal spejderfars mellemværende købt for 10.000 kr.) lå en storstilet udstilling i Forum i København i 1936. Hertil havde alle korpsets medlemmer, deres mødre, bedstemødre og andre, været særdeles flittige med at fremstille alverdens håndarbejde til salg og til præmiering. Der findes en historie om en spejderfar i Skagen, som samlede de fremstillede genstande sammen og selv kørte i sin Ford den meget lange vej til København for at aflevere tingene. Der gik knas i korpsets hovedbestyrelse, da formand Inger Burchardt var lidt for hurtig til at underskrive købspapirerne uden bestyrelsens godkendelse – men heldigvis gik alt i orden, og de lokale Vejle-pigespejdere (deriblandt min dengang 18-årige svigermor) gik i gang med at rydde stedet for gamle sovsegryder og andre uhumskheder. I sommeren 1938 kunne man i øsende regnvejr afholde den første træning – med over 200 deltagere, hvis sko måtte tørres køkkenet!

I 1948 fandt man murstensbygningen tjenlig til nedrivning, og en barak fra den tidligere tyske fangelejr, Frøslevlejren, blev nu rammen om træninger og kurser (ligesom mange af landets spejderenheder fik lig-

E MED ER VI FÆRDIG E? ELS nnet, er UDDANN færdigudda

, du er Hvis du tror dannet – så rdig end ud fæ e er m k du no l dit næste melde dig ti sk ynd dig at ring! nge leve læ kursus - læ

DE GRØNNE PIGESPEJDERES LEDERUDDANNELSE ANNO 2019: 12-ÅRSKURSUS:

TÆNK LIGE OVER DET:

Det første kursus - for 12-13 årige

• Hvis du ser tilbage på din egen familie over de sidste hundrede år – hvor mange af kvinderne har så været eller er (pige)spejdere?

UNGLEDER 1-3: Patruljeledertræning for 13-18 årige

UNGLEDER X: For den erfarne ungleder. For 17-20 årige

• Hvad er din egen bedste læringsoplevelse – i eller uden for spejderomgivelserne – og hvorfor er det netop den oplevelse, du sætter så højt?

INSTRUKTØRKURSUS: Lederkursus med fokus på formidling og pædagogik for alle ledere 18+

TRÆNERKURSUS: Lederkursus med fokus på kursus- og projektledelse for alle ledere 18+ med instruktøruddannelse.

NYBORG STRAND KURSUS: Lederkursus for alle korpsets ledere over 16 år.

nende barakbygninger til mødesteder og lejrhytter). Først i 1978 stod det nuværende Spejderbakken Øvre klar til indvielse.

Spejderbakken Nedre blev købt til nogle år efter Øvres indvielse. I første omgang udelukkende som lejrplads med en tipi som ’instruktionslokale’, og siden med en tilhentet stationsbygning fra Vejle-Vandelbanen som stabshus. Først i slutningen af 60’erne blev den nuværende schweizerhytteagtige bygning på Nedres plads bygget som instruktions- og toiletbygning, stadig med udendørs overnatning. Siden er syv sheltere strøet ud over Spejderbakkens areal, som dermed er fuldt inddraget som multi-aktivitetsområde til læring og rekreation.

RIGMANDSSOMMERHUS OG FILMKULISSE Korpset har desuden haft to andre førertræningssteder, hvor mange pigespejdere har gennemført deres ledertræning på Sjælland.. Begge var købt af udstyrsbutikken Grønvirke og foræret til korpset, men er senere blevet solgt :

1991

Solgården ved Korsør, lige ned til Storebælt og Korsør Lystskov. Det var oprindelig et rigmandssommerhus med en meget stor frugthave og en flot trætilbygning.

Det blev foræret til korpset i 50’erne. Det har siden 1974 dannet rammerne for masser af vandaktiviteter til akkompagnement af nabo-dammens fredede klokkefrøer.

Spejdergården ved Holbæk – en tidligere vandmølle, som endte med at ligge i støjzonen fra Holbækmotorvejen, men som også i korpsets ejertid har dannet kulisse for filmklassikeren ’Drømmen om det hvide slot’ med Malene Schwartz og Ebbe Langberg m.fl. Den nærliggende mølleå har vist ofte fået tissetrangen til at holde træningsdeltagere vågne i kølige sommernætter...

“VORES MISSION ER, AT GØRE PIGER OG KVINDER I STAND TIL AT UDVIKLE OG UDNYTTE DERES FULDE POTENTIALE, SÅ DET ER OGSÅ VIGTIGT, AT VI UDDANNER OS TIL STÆRKE LEDERE, BÅDE INDEN FOR KORPSET OG I EGET LIV. JEG SYNES DE GRØNNE PIGESPEJDERE HAR VERDENS BEDSTE LEDERUDDANNELSE!” Cathrine Støvring Preussler, formand

Jo – korpsånden har hersket på træningsstederne gennem mange år. Unglederkurserne i efterårsferien løber af stablen for 10. gang i 2019, og fremtidens pigespejderledere udvikler stadig unikke lederegenskaber.

PÅ DELEGERETMØDET VEDTAGES DET, AT DET IKKE LÆNGERE SKAL HEDDE FØRER, MEN LEDER.

DER INDFØRES NY KORPSSTRUKTUR MED STØRRE DISTRIKTER OG DIVISIONER OG MERE LOGISK NAVNGIVNING EFTER HVOR DISTRIKTETET LIGGER. DETTE GÆLDER STADIG I DEN NYE STRUKTUR MED REGIONER.

69

MEDLEMSBLADENE GENNEM TIDEN

1992 70

LANDSLEJR - GRØN LEJR - FØRSTE GANG PÅ VORES EGEN GRUND VED SUNDSTRUP NED TIL LIMFJORDEN MED GURLI GRÆSHOPPE. OMRÅDET ER SENERE BLEVET TIL SPEJDERCENTER SPEJDERKLINTEN.

MEDLEMSBLADENE GENNEM TIDEN

MEDLEMSBLADENE gennem tiden AF REGITZE VIBORG

Et blad kan være med til at skabe identitet, korpsånd og begejstring. Det kan formidle oplysning og er et væsentligt led i en organisations kommunikation.

Det har korpset været klar over siden begyndelsen, da man i 1922 udgav det første nummer af ‘K.F.U.K. SPEJDERNE’.

Allerede i begyndelsen kunne man se, at korpset er et kristent pigekorps, som er et led i en stor international organisation.

Der blev skrevet om deltagelse i lejre, konferencer i udlandet og besøg fra udenlandske spejdere. Bladet ‘K.F.U.K. SPEJDERNE’ bliver senere til ‘Spejderbladet’. I jubilæumsåret 1944 bliver der skruet op for festlighederne og det i så høj grad, at der kom farver på forsiden. Efterhånden som førerbladet havde fundet sin plads, dukkede der en lillesøster op: ‘Grønsmutten’, som henvendte sig til korpsets yngste medlemmer. Det første nummer udkom i 1957. De yngste i korpset følte sig ikke snydt, for bladet var fyldt med lege, sange og aktiviteter - altsammen med små, letlæselige tekster.

et fælles blad, når de enkelte korps havde forskellige formålsparagraffer. Samarbejdet fik en ende, og man genoptog arbejdet med et nyt blad. Det blev til ‘Spejder Tips’, hvor man igen kunne markere sig som et kristent spejderkorps.

om kvinde- og samfundsspørgsmål. Det nye medlemsblad erstattede store dele af korpsposten, og der blev plads til beskeder fra hovedbestyrelsen og information om arrangementer og større møder i korpset.

I 1971 blev ‘Førerkredsen’ afløst af ‘Brændpunkt’, der fungerede som et medlemsblad for både KFUM- og KFUK-spejderne.

Men da KFUK-spejderne i 1982 valgte at fortsætte som et pigekorps og ikke blive en del af KFUM-spejderne, ophørte samarbejdet, og ‘Samspil’ blev en realitet. Igen åbnede der sig muligheder for, at korpset kunne markere, at det er en organisation for piger med kristne værdier. I det nye medlemsblad var der også plads til debat og orientering

Et blad korpsets yngste medlemmer kender er ‘Spejderi’, som var den nye pige i klassen i landslejråret 1987. I bladet var der rig mulighed for at tilgodese de behov, som mange piger i 1972 gave udtryk for at de

Men pludselig havde KFUK-spejderne ikke noget medlemsblad, og så alligevel. Der fandtes ‘SPEJD’, som var et medlemsblad for spejdere udgivet i fællesskab af KFUK-spejderne, Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps. Det store oplag betød, at man kunne få et meget flot blad med masser af farver og en masse indhold. Men der var en bagside af medaljen, for når man har fælles blad med flere korps, kan det være svært at give udtryk for det enkelte korps’ individuelle identitet.

Det dilemma blev taget op i et læserbrev i 1972. Det var indsendt af den 16-årige KFUK-spejder ‘Spjæt’, og hun mente, at den var helt gal med

1993

WAGGGS’ 28. VERDENSKONFERENCE BLEV AFHOLDT I DANMARK PÅ HOTEL NYBORG STRAND.

71

MEDLEMSBLADENE GENNEM TIDEN

savnede, nemlig muligheden for at fortælle, hvorfor det er noget ganske særligt at være KFUK-spejder. Til at begynde med var ‘Spejderi’ for alle korpsets medlemmer.

NEKTAR - KORPSETS NYESTE BLAD Yngste skud på stammen er ‘NEKTAR’, der udkom første gang i 2004. På det første nummer prydede H.K.H. Prinsesse Benedikte forsiden, og bladet indeholdt som i dag samfundsrelevante artikler, nyt fra pigespejderland og en masse guides, tests og en brevkasse. NEKTAR udsendes til alle korpsets medlemmer fra 14 år, og målsætninger er blandt andet at bidrage til at styrke korpsets sammenhængskraft ved at bringe en række interne historier om pigespejderliv, spejderaktiviteter og aktiviteter i korpset og at understøtte De grønne pigespejderes mission, vision og strategi - gerne på en kreativ måde med information og gode historier.

På det seneste Nyborg Strand kursus var jubilæumsnummeret allerede på redaktionens tegnebræt, og vi satte os for at opklare mysteriet: Hvordan startede det hele, og - ikke mindst - hvad er historien bag navnet ‘NEKTAR’?

1994 72

Ingen kendte tilsyneladende svaret, og vores undren voksede, så vi spurgte bladets første redaktør, Grete Fristrup, om bladets begyndelse. Derfor kan vi på denne side helt eksklusivt og 15 år efter - afsløre hvordan det medlemsblad, du har mellem dine hænder, kom til verden og fik sit navn!

Idéen om det nye medlemsblad opstod i 2003, da var det næsten var et årti siden, man sidst havde set skyggen af et medlemsblad kun for de ældre medlemmer.

De første tanker om et nyt medlemsblad startede, da Grete Fristrup kom i redaktionen for ‘Spejderi’ som ansvarshavende redaktør. ‘ Spejderi’ var for alle, og det var en vanskelig opgave at sammensætte et blad, der skulle dække fra smuttealdren til de ældste medlemmer på 80. Derfor foreslog redaktionen, at de fik lov at skille aldersgrupperne ad, så der blev et blad til de yngre medlemmer og et til lederne. Det måtte de gerne.

HVORFOR NAVNET NEKTAR? Da man skulle finde på, hvad det nye medlemsblad skulle hedde, var der mange navne i spil. I opstartsfasen skulle det oprindeligt hedde Olivia efter Olave Baden-Powell,

men det blev hurtigt nedstemt. Der blev brugt en hel eftermiddag hjemme hos ‘Spejderis’ layouter, Allan, for, at finde det navn, det nye blad skulle døbes. Midt i brainstormen fik Allan en glimrende idé. Han havde selv taget patent på et navn, som han havde en plan med, men han tænkte, at hvis det faldt i redaktionens smag, så måtte de gerne få det: NEKTAR! - “Der var det!”, jublede de alle. Nektar er grønt og giver grøde til inspiration, hvilket passer på vores korps’ identitet - NEKTAR er eliksiren til korpsets medlemmer! Så det skulle det nye blad hedde.

NEKTAR lever i bedste velgående på sit 15. år, og redaktionen er nu som dengang frivillige kræfter i godt samarbejde med Korpskontoret. Mange pigespejdere har indsendt bidrag fra netop deres spejderoplevelser og opgaver i korpset, og stærke og modige redaktioner har sat dagsordenen og altid sørget for, at NEKTAR er relevant, spændende og underholdende for korpsets ledere. Bladet udkommer to gange om året, til sommerferien og til jul, og alle er altid velkomne til at kontakte redaktionen med en god historie. Dem er vi nemlig vilde med!

KORPSETS 75-ÅRS JUBILÆUM FEJRES 29. APRIL MED ET BYLØB FOR SPEJDERE OG LEDERE RUNDT I KØBENHAVN OG EN AFTEN I TIVOLI. ALLE KORPSETS MEDLEMMER VAR DELTAGERE PÅ BYLØBET, SÅ POSTMANDSKAB BLEV HENTET FRA DE ANDRE SPEJDERKORPS.

LejEnRegnskabschef.dk ønsker De grønne pigespejdere tillykke med 100 års jubilæet!

Hjælp til alt indenfor regnskab, enten hos jer eller os - på timebasis

› Bogføring › Årsregnskaber › Lønadministration › Selvangivelser Iværksætter? Du får 2 timers gratis rådgivning !

LEJ EN REGNSKABSCHEF.DK

Hvorfor lege med tal, når du kan leje én der kan det? Tlf: 30 73 48 00

15- ÅRIGE PIGESPEJDERE I FEM ÅRTIER

15-ÅRIGE PIGESPEJDERE

FRA FEM ÅRTIER I jubilæumsskriftet ved KFUK-spejdernes 50-års jubilæum i 1969 fortalte seks pigespejdere, hvordan det var at være 15 år og pigespejder gennem korpsets første 50 år. De fortalte om lejrture, patruljeliv, venindesjov og lederansvar og meget andet i 1919, 1929, 1939, 1949, 1959 og 1969. NEKTAR tager tråden op, hvor jubilæumsskriftet slutter og bringer her de seneste 50 år.

1995 74

SMUTTELANDSLEJR MED HOPPELINE SOM LEJRMASKOT.

FØRSTE KVINDELIGE BISKOP I DANMARK.

15- ÅRIGE PIGESPEJDERE I FEM ÅRTIER

1979 ÅRET HVOR DER ÅBNEDE SIG EN NY SPEJDERVERDEN FOR MIG Af Grete Fristrup

I 1979 var jeg spejder i Haubro gruppe, som ligger 50 km syd for Aalborg, og gruppen eksisterer heldigvis stadigvæk. På det tidspunkt havde jeg været spejder i fem år og skulle på førertræning i sommerferien sammen med fire af mine patruljemedlemmer. Det var stort, og vi glædede os helt vildt, idet vi aldrig havde deltaget i kurser før, og vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til. Vores ledere havde dog forberedt os på, at vi skulle sørge for at have styr på uniformen, og hvad dertil hørte.

Sommerferien kom, og vi skulle til Vejle på Spejderbakken Nedre på førertræning. Vi skulle med tog fra Hobro, og det var første gang, jeg skulle køre i tog, så bare det, at vi selv skulle komme til Vejle, var stort. Vi kom med det rigtige tog i Hobro og kørte sydpå. Da vi kom til Aarhus, blev vi meget forskrækkede, fordi toget kørte samme vej tilbage ud af banegården, og skrækslagne pakkede vi hurtigt vores habengut og ville til at forlade toget.

Konduktøren kunne heldigvis berolige os med, at vi nok skulle komme til Vejle, toget kører nemlig samme vej ind på banegården, som den kører ud igen – men hvad vidste vi om det, når det nu var første gang, vi kørte med tog. Vi ankom til Spejderbakken med bybus og måtte gå det sidste stykke op til Spejderbakken Nedre. Her vi blev modtaget af Anne, som skulle være vores kursusleder i den kommende uge – hun var meget skrap, syntes vi. Så vidt jeg husker, så var vi i alt ca. 60 deltagere i den uge.

Alle deltagere blev fordelt i patruljer sammen med helt ukendte KFUK-spejdere. Puha, det synes jeg var grænseoverskridende på det tidspunkt, men efterfølgende blev jeg super glad for det, da jeg fik en veninde, Britta fra Ulbjerg. Vi skrev sammen i mange år efter men har desværre mistet kontakten nu.

1996

Vi lærte rigtig meget den uge, især det med at undervise og sørge for, at en patrulje skal kunne fungere. Der skulle være plads til alle typer.

Det, jeg dog husker allerbedst fra ugen, var fra den dag vi skulle i kirke. Vi fik at vide, at alle skulle sørge for at blive vasket, og at vi skulle være rigtigt uniformeret - og det blev tjekket. Det ville sige grøn trøje, gul tørklæde, hvid skjorte, brune eller grønne bukser, brune strømper og brune sko. Der blev jeg godt nok udfordret, for i min gruppe gik vi ikke så meget op i, om uniformen var helt korrekt. Så jeg måtte rundt og låne lidt hist og her, men det lykkedes, og jeg blev godkendt til kirkegang.

Vi lærte også rigtig meget om pionering, og min patrulje lavede en rutchebane, hvilket vi syntes var meget sejt.

Efter vi havde gennemført førertræning kunne vi efter sommerferien få lov til at være patruljeførerassistenter – sikke en titel! Vi var meget stolte, for nu havde vi også lov til at bære en speciel snor.

Førertræningen lærte også mig, at der var mange andre KFUK-spejdere (nu grønne pigespejdere) derude, og når man senere rejste rundt i Danmark, så kunne man næsten altid finde en, man havde været på førertræning med. Det var en skøn oplevelse. Tak, fordi der var nogen - Tove Ørndrup, tropfører i Haubro - som puffede mig afsted.

VI FÅR VORES NUVÆRENDEUNIFORM. EN GRØN, LET SKJORTE OG TERNET TØRKLÆDE MED LOGO.

75

15- ÅRIGE PIGESPEJDERE I FEM ÅRTIER

1989 OM AT TRÆDE I MEDISTERPØLSEN OG ALLIGEVEL BESTÅ PATRULJELEDERKURSUS 1 Af Helle Meibom Færgemann

Af Signe Hansen

1989 bød for mig på mere end en stor spejderoplevelse: Jeg var med i en fantastisk seniorpatrulje, som det år var på en skøn 50 km. vandretur, hvor vi - udover at gå, testede så mange produkter fra de nye TV2-reklamer som muligt – tv-reklamer var jo noget nyt og spændende!

I 1999 begyndte jeg at opdage buketten af muligheder som pigespejderlivet har at byde på.

Faktisk ville jeg gerne være patruljeleder, men i Hvalsø trop, hvor jeg var dengang, var vi i den heldige situation, at der var mange om buddet, så det var noget, man skulle gøre sig fortjent til.

Derfor tog jeg i 1989 på patruljelederkursus 1 på Spejderbakken sammen med min veninde, som også gerne ville øge chancerne for at blive leder, når næste hold smutter rykkede op. Ugen blev fuld af mindeværdige oplevelser, hvoraf flere stadigvæk står lysende klart. På anden-dagen lavede vi medisterpølse over bål, og da madlavningen dagen inden var trukket noget ud for min patrulje, blev der virkelig fyret godt op. Pludselig var der ikke kun ild under panden men også på panden. En af patruljens medlemmer reagerede prompte og trampede rundt i panden med gummistøvler. Ilden blev slukket, men da staben kom for at prøvesmage vores mad, blev det ikke til mange point – de syntes, at det knasede lidt rigeligt. Vi nøjedes med kartofler den dag.

Jeg rejste hjem med mange hilsner i sangbogen og en følelse af, at vi egentlig ikke var så ringe til friluftsliv hjemme i Hvalsø.

1997 76

1999 ANSVAR OG MINUTPLANLÆGNING...

OG FRIHED!

Jeg var året forinden blevet patruljeleder, og nu var det min tur til at tage lederansvar og lære fra mig. Det føltes stort men også udfordrende nu at have ansvaret for en patrulje. Jeg havde set frem til at blive patruljeleder og følte det som en betydningsfuld rolle i gruppen. Vi patruljeledere gik meget op i at lave minutplanlægning, som vi havde lært på patruljelederkursus, og gjorde os umage med at planlægge lærerige aktiviteter for pigerne i patruljen.

Der blev trænet orientering, pionering og meget mere.

Dette år oplevede jeg også at komme på mit andet kursus sammen med to andre piger fra troppen. Vi skulle på ME-kursus i Ringsted. Her prøvede vi rappelling, bolsjeværksted og karate.

Vi skulle medbringe gå-i-byen-tøj, for vi skulle ud i byen og spise lørdag aften. Jeg husker, at det var sjovt og anderledes, og det viste jo den mangfoldighed spejder kan være.

I november holdt vi fire patruljeledere i gruppen kollektiv uge. Vi boede i spejderhytten i en uge og skulle selv sørge for madlavning og at komme i skole. Jeg mindes, at vi følte os meget voksne og ansvarlige. Vi følte en stor frihed, hyggede os helt vildt og fjollede vist også lidt.

LANDSLEJR - SLARAFTENLAND - PÅ SPEJDERKLINTEN MED MASKOTTEN RAFTERIE.

15- ÅRIGE PIGESPEJDERE I FEM ÅRTIER

2009 GRØNT HÅR ER NÆSTEN LIGE SÅ VIGTIGT SOM AT SENDE EN SMUTTE UD EFTER EN RØGVENDER! Af Line Vedel Sterndorf

Vi er på sommerlejr i en hytte sammen med smutterne. Troppen (os på 12-15 år) sover udendørs i telt, mens smutterne sover indendørs. Det er godt, at vi sover i telt, for så er det ligesom en rigtig lejr. Vi laver også mad over bål. Vi prøvede at bilde nogle af de nye smutter ind, at de skulle hente en røgvender til os. Det var sjovt! I stedet endte en af vores ledere Hanne (som er min mor) med at lege røgvender ved at løbe rundt om bålet. Det fungerede faktisk meget godt! Nu kalder vi på hende, når vi skal bruge en røgvender.

Det er sjovt også at være afsted sammen med smutterne, fordi vi tropspejdere kan hjælpe dem, og de ser op til os. Det kan jeg godt lide, for så føler jeg, at jeg har lært noget som spejder og kan være noget for andre.

Sidst vi var på weekend, lavede vores ledere en ceremoni, så vi officielt kom med i troppen. Det skulle vi hjælpe med at lave for de nye tropspejdere nu! Så skulle de om aftenen have bind for øjnene og føres ud på toilettet, hvor de skulle smage en hemmelig (og klam – ad!) drik og have pink og grøn farve i håret. Det er nemlig vores patruljes farver. Bagefter skulle de kravle ud af et vindue og hoppe over et bål.

Vi i troppen var også på hike – helt alene! Det var lidt vildt og sjovt. Vi kunne sagtens finde vej, og vi skiftedes til at holde kortet og være vejviser. Det var en mega god tur. Undervejs farvede vi vores hår igen. Vi så også flot natur og køer undervejs. Vi kom i god tid frem til overnatningsstedet – ret sejt, synes vi! Det plejer vi ellers ikke. Det var hos en familie på landet med børn, så der var lidt legeplads. Vi skulle sove på et loft. Om aftenen lavede vi god mad på trangia – mums! Og så hyggede vi os udenfor og lavede sjov ved at lægge os ovenpå hinanden, som om vi ikke vidste, den anden var der. Hæhæ.

Da vi kom hjem fra hike næste dag, skulle vi øve os i at bygge med rafter og lave et spisebord. Det blev faktisk ret flot, hvis jeg selv skal sige det!

Vi har altså haft en rigtig god sommerlejr og haft det mega sjovt.

Jeg glæder mig allerede til, at vi skal afsted igen! Lejrene er virkelig det bedste ved at være spejder.

1998

2019 VENSKAB OG GLÆDEN VED ET BRÆNDT SNOBRØD Af Laura Vibe-Svendsen

I 2012 startede jeg 9 år gammel som grøn pigespejder i Silkeborg i Balle trop. Som 15-årig var jeg på lejr med en gruppe andre danskere og 20 irske pigespejdere. Forskellige spejderkulturer udfordrede især opbygning af lejren, da irske spejdere ikke har lært at pionere, og vores spisebord derfor hele tiden var ved at falde fra hinanden.

Lejren bragte en masse venskaber, danske som irske med sig. For mig er venskaber en vigtig del af at være en ung spejder. Men allermest elsker jeg at udfordre mig selv gennem aktiviteter som klatring og pionering, især når det er sammen med mine venner.

Sidste år fik jeg muligheden for at tage på Unglederkursus. Det var en oplevelse, jeg lærte meget af, og som lagde perfekt op til, at jeg i 2019 er blevet patruljeleder for et hold smutter. Jeg nyder at lære dem om pigespejdernes værdier og sammenhold. Det er også sjovt at lære dem at arbejde sammen, lave bål og bagefter sætte pris på et snobrød, selvom det måske er lidt brændt i enden.

1999 77

HVORFOR ER DU PIGESPEJDER?

HVORFOR ER DU PIGESPEJDER? Vi har været pigespejdere i 100 år, men hvorfor egentlig?

Redaktionen har, i anledning af jubilæet, spurgt 100 grønne pigespejdere, hvad lige netop deres grund er til at være pigespejder:

#66 FORDI JEG IKKE KAN LADE VÆRE.

#41

(Charlotte, 38))

#99

#38

(Ida, 9)

JEG ER FØDT SOM PIGESPEJDER!

(Frederikke, 20)

(Jannie, 41)

#7

JEG ELSKER AT VÆRE EN DEL AF ET STØRRE FÆLLESSKAB SOM SÆTTER PIGELIV I FOKUS. OG GRØNT KLÆ’R MIG! (Katrine, 21)

#85

#56

#63

#49

#22 FORDI DET GIVER SÅ MEGET AT VÆRE LEDER.

#100 FORDI MAN FÅR LOV AT VÆRE FRI. (Sacha, 12)

(Christine, 38)

(Cathrine, 28)

#65

2000

SMUTTELANDSLEJREN STJERNETRÆF.

#37

FORDI JEG VAR AFSTED SAMMEN MED EN DER HEDDER CAROLINE, OG SÅ VILLE JEG GERNE BLIVE.

FORDI DER BÅDE ER RUM TIL AT GØRE DET, MAN ER GOD TIL, OG ØVE SIG I DET, DER ER SVÆRT. (Monica, 28)

(Dorthe, 51)

78

FORDI DET GIVER MIG SÅ MANGE KOMPETENCER, JEG KAN BRUGE BÅDE I SKOLEN OG PÅ JOB. (Petra, 18)

FORDI MAN FÅR VERDENS BEDSTE LEDERUDDANNELSE.

FORDI DER ER ET FANTASTISK FÆLLESSKAB.

#5

FORDI JEG ELSKER NATUREN OG FÆLLESSKAB MED ANDRE MENNESKER. (Sofie, 19)

#77

DET ER MIT FRIRUM.

FORDI DET GIVER MIG EN MASSE GODT.

(Solvej, 13)

(Nickoline, 10)

(Henriette, 49)

#73

FORDI DET ER HYGGELIGT!

(Anne, 53)

FORDI JEG ELSKER AT VÆRE UDE, OG ER VILD MED FÆLLESSKAB, UDFORDRINGER, NYE OPLEVELSER OG NETVÆRK.

MIN MOR VAR GRØN PIGESPEJDER, OG SÅ VILLE JEG GERNE PRØVE DET.

#57

#15 #26

(Gry, 12)

(Amalie, 23)

(Astrid, 11)

(Karoline, 9)

FORDI VI KAN FINDE UD AF AT SAMARBEJDE, OG HAR ET GODT FÆLLESSKAB.

JEG KAN IKKE LEVE UDEN.

FORDI JEG HAR LYST OG FORDI DET ER SJOVT.

FORDI MIN MOR HAR GÅET TIL DET OG SÅ SYNES JEG DET ER HYGGELIGT.

#16

#68

FORDI MIN STORESØSTER ANBEFALEDE DET OG DET ER HYGGELIGT.

(Maja, 9)

HVORFOR ER DU PIGESPEJDER?

#60

#11

HER FÅR JEG PLADS TIL AT ØVE MIG I ALT DET, JEG GERNE VIL VÆRE BEDRE TIL SAMMEN MED KVINDER, DER INSPIRERER MIG.

DET ER SJOVT OG MAN MØDER MANGE NYE VENNER, OG SÅ ER DET NOGLE HYGGELIGE TING, VI LAVER.

(Julie, 27)

(Amalie, 14)

FØLELSEN AF AT BETYDE NOGET FOR MANGE. DET GIVER MIG EN USIGELIG GLÆDE AT SE PIGERNE UDVIKLE SIG, OG TURDE NOGET NYT, HVER GANG VI HAR VÆRET SAMMEN. (Sus, 54)

#62

#88

(Thea, 14)

(Freja, 14)

#27 PGA. FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE, UDELIV, BÅL OG SAMVÆRET. (Lene, 46)

#45

(Karin, 36)

#86

#29

#14

(Emma, 23)

FORDI JEG GODT KAN LIDE AT VÆRE RESERVEBEDSTEMOR. (Minna, 57)

(Freja, 12)

FOR AT TÆNKE PÅ MILJØET. (Malou, 8)

(Lucia, 11)

FORDI LINDA INVITEREDE MIG.

#81

#93

FORDI MAN PRØVER NOGET NYT.

(Kajsa, 13)

FORDI DET ER SJOVT OG FORDI JEG IKKE KAN FINDE UD AF SPORT.

(Claudia, 13)

#30

FORDI JEG GODT KAN LIDE SAMVÆRET.

#40

FORDI DET ER SJOVT, OG FORDI MAN MØDER NYE VENNER.

(Amalie, 9)

#58

FORDI DET ER ET UNIKT FÆLLESSKAB FOR PIGER OG KVINDER.

(Julie, 31)

FORDI MAN FÅR NYE VENNER.

(Speedy, 22)

#59

DET HAR JEG ALTID VÆRET.

#96

#78

FORDI JEG ER VILD MED FRILUFTSLIV OG DE UDFORDRINGER, DER FØLGER MED SOM SPEJDER. DET GØR MIG MERE EKSTROVERT OG MODIG. (Dorte, 57)

DET ER RET DEJLIGT, AT MAN ER SAMMEN MED ANDRE PÅ EN ANDEN MÅDE, OG LAVER ANDERLEDES TING END MAN NORMALT LAVER MED SINE VENNER. DESUDEN FÅR MAN JO NOGLE ORDENTLIGT SEJE VENNER.

MAN LÆRER HVORDAN MAN KAN SOVE, NÅR MAN SKAL LIGGE MANGE MENNESKER TÆT SAMMEN I ET TELT.

FORDI JEG VÆRDSÆTTER MULIGHEDEN FOR AT GIVE DEN GENERATION SOM KOMMER EFTER MIG EN HEL MASSE.

#3

(Mia, 14)

(Cecilie, 18)

#8

#80 (Nadja, 18)

FORDI MAN FÅR EN MILLIARD VENNER. JEG HAR FX VENNER I JYLLAND NU.

JEG STARTEDE FORDI LILLE PER VAR ULVEUNGE OG JEG ELSKER FAR TIL FIRE! NU ER JEG ER PIGESPEJDER FORDI JEG HAR FÅET VERDENS BEDSTE VENNER.

(Victoria, 7)

FORDI MAN HAR ET SAMMENHOLD, MAN IKKE HAR ANDRE STEDER.

#98

#50

#90 FORDI JEG ER EN PIGE.

#79

#35 SÅ KAN JEG FÅ FLERE VENNER.

FORDI DU LÆRER EN MASSE MENNESKER AT KENDE. (Ella-Lara, 13)

OM 100 ÅR VIL DET VÆRE LIGEGYLDIGT, HVAD DER STOD PÅ MIN BANKKONTO, HVILKET HUS JEG BOEDE I ELLER HVILKEN BIL JEG KØRTE. MEN VERDEN ER MÅSKE FORANDRET EN SMULE, FORDI JEG VAR EN VIGTIG PERSON I ET BARNS LIV.

FORDI MAN FÅR MANGE OPLEVELSER MED SIG PÅ LEJRE.

DET ER ET FEDT FÆLLESSKAB AT VÆRE EN DEL AF. HAR LÆRT MEGET OM MIG SELV, OG FÅET NOGLE FEDE OPLEVELSER MED I BAGAGEN.

(Anne, 65)

(Ingrid, 10)

(Tanja, 35)

2001

(Luise, 12)

#44

PRINSESSE BENEDIKTE BLIVER PROTEKTOR EFTER DRONNING INGRID AFGÅR VED DØDEN.

#19

79

HVORFOR ER DU PIGESPEJDER?

#76

#54

FORDI JEG IKKE VED, HVORDAN JEG GÅR HJEM.

#42

FORDI JEG IKKE KAN LEVE UDEN DE VÆRDIER, DER ER.

(Fnis, 22)

FORDI DET ER SJOVT AT LÆRE NOGET OG DET ER LET AT FÅ VENNER.

(Marianne, 54)

#84

#21

FORDI MAN RYKKER SINE GRÆNSER

DET ER ET UNIKT FÆLLESSKAB, HVOR MAN KAN UDVIKLE SIG OG MØDE NYE OG SPÆNDENDE MENNESKER - OG SÅ ER DET JO BARE HYGGELIGT.

(Julie, 13)

(Dicte, 10)

#12 MAN LÆRER AT VÆRE UDE PÅ EN SJOV MÅDE.

#53

(Caroline, 11)

FORDI DET ER DET FEDESTE FÆLLESSKAB I VERDEN, OG FORDI VI KUN ER PIGER.

(Asta, 16)

#34

(Nina, 51)

#10

#51

DET ER SJOVT, OG MAN MØDER NYE VENNER OG BLIVER TÆTTE PÅ DEM, HVIS MAN HAR GÅET TIL DET I MANGE ÅR. (Freja, 14)

FORDI DET ER FEDT AT HJÆLPE ANDRE MED AT BLIVE LEDERE. (Jakob, 27)

#23

#64

#87 MAN FÅR BEDRE VENNER, OG BLIVER MERE TÆTTE, OG DET GIVER ET GODT FÆLLESSKAB.

#24

FORDI DET ER SJOVT OG MAN FÅR NYE VENNER.

(Nell, 10)

(Emmeline, 12)

#36 FORDI JEG GODT KAN LIDE AT VÆRE UDENFOR OG SNITTE OG SÅDAN NOGET.

#4

(Amalie, 9)

#47

#75 FORDI JEG UDVIKLER MIG OG FÅR KOMPETENCER INDENFOR KONFLIKTHÅNDTERING. (Bjørk, 14)

#69

FORDI DET ER SJOVT OG HYGGELIGT AT VÆRE FORDI MAN LÆRER NYE TING OG FÅR GODE OPLEVELSER. UDE I NATUREN. (Marie, 13) (Sofie, 11)

2002

DET ER DA FORDI DET ER SJOVT, IKK?!

(Tex, 78)

#48 FORDI MAN LÆRER NOGLE ANDRE AT KENDE. (Emma, 10)

FORDI DET ER SJOVT!

(Frederikke, 9)

#13

(Zandra, 12)

FORDI DET ER SJOVT, OG MAN LÆRER NYE TING AT KENDE. MAN BLIVER UDFORDRET OG LAVER MANGE SJOVE TING.

(Lærke, 10)

FORDI JEG HAR LYST.

80

(Asta, 10)

#43 #17

(Veronika, 22)

FORDI JEG ELSKER AT VÆRE UDE I NATUREN.

(Ida, 31)

(Ida, 15)

FORDI VI HAR ET SUPER GODT FÆLLESSKAB. (Anita, 57)

#71

SPEJDER ER DET STED, HVOR DET INDRE LEGEBARN SLIPPES FRI I DEJLIGT FÆLLESSKAB MED ANDRE SPEJDERE - BÅDE BØRN OG VOKSNE.

MAN FÅR ET MEGA GODT FÆLLESSKAB.

#91

FORDI DET VAR DEN MULIGHED JEG HAVDE, DER HVOR JEG VAR, OG NU VIL JEG IKKE VÆK.

LANDSLEJR - ALLE TIDERS LEJR - PÅ SPEJDERKLINTEN MED MASKOTTEN URSULA.

#82 FORDI JEG ØNSKER, AT FREMTIDENS BØRN SKAL HAVE SAMME MULIGHED FOR SPEJDEROPLEVELSER SOM JEG HAVDE. MEN OGSÅ FOR AT VÆRE ET GODT FORBILLEDE FOR MIN SØN OG FOR SPEJDERNE I FORHOLD TIL, AT MAN GODT KAN VÆRE NOGET FOR ANDRE NÅR MAN SELV FÅR EN FAMILIE. (Bettina, 35)

HVORFOR ER DU PIGESPEJDER?

#28 DER ER ET FEDT OG SPECIELT FÆLLESSKAB, SOM MAN BLIVER AFHÆNGIG AF.

FORDI THEA OG MIA ER HER.

(Maria, 29)

(Freja, 16)

#61

#55

#39

FORDI JEG SYNES DET ER SJOVT.

#1

#92

FORDI JEG ELSKER FÆLLESSKABET OG DE VÆRDIER, DET GIVER MIG. (Kia, 23)

PGA. FÆLLESSKABET. (Angela, 25)

(Isabella, 15)

#74

FORDI MINE VENNER ER HER.

#32

FORDI MAN UDFORDRER SIG SELV.

(Maja, 9)

#52

FORDI JEG ER SAMMEN MED MINE VENINDER OG LÆRER OM NATUREN.

JEG VED IKKE, HVORDAN MAN KAN MELDE SIG UD. JEG VILLE IKKE VIDE, HVAD JEG SKULLE GØRE UDEN.

(Kaisa, 11)

FORDI MAN MÅ SNITTE OG LAVE BÅL. OG SOVE I TELT!

JEG HAR MIN EGEN LILLE SPEJDERFAMILIE, SOM JEG HAR DELT OPLEVELSER MED, JEG IKKE VILLE LEVE UDEN.

(Mona, 5)

#25

(Line, 20)

MAN LÆRER AT TALE MERE MED FOLK, MAN IKKE KENDER.

(Jeanna, 19)

(Yasmin, 12)

#70

FORDI DET ER SJOVT, AT DER KUN ER PIGER.

FORDI MAN LÆRER IKKE AT GIVE OP.

(Andrea, 11)

(Sofie,12)

#94

#72

FORDI JEG KAN GIVE BØRN NOGLE GODE VÆRDIER I TILVÆRELSEN. (Ruth, 60)

2003

FORDI MAN FÅR ANDRE VENNER END I SKOLEN. (Vega, 11)

(Aviaaja, 9)

FORDI JEG FÅR MANGE VENNER (Nanna, 14)

FORDI DET SÅ SJOVT UD.

Signe, 9)

FORDI JEG HAR VILLET GÅ TIL DET SIDEN JEG VAR 3 ÅR.

#83

#95

FORDI DET ER HYGGELIGT AT VÆRE HER. (

#2

#97

MAN KAN FÅ NOGET FRIRUM. DET ER SKØNT AT VÆRE UDE I NATUREN OG VÆRE PÅ LEJRE, HVOR MAN KAN MØDE NYE MENNESKER PÅ TVÆRS AF LANDET.

#89

#46

#9

DET ER SJOVT! OG SÅ ER DET MERE ROLIGT OG HYGGELIGT END ALMINDELIG SPORT. (Frida, 9)

(Nina, 22)

#18

#67

(Dicte, 13)

#6

DET ER FÆLLESSKABET, DER TRÆKKER, MEN DET ER HELT KLART OGSÅ NATUREN, DER SPILLER EN ROLLE. FORDI JEG GERNE VIL (Emilie, 18)

(Astrid, 7)

#33

VÆRE SPEJDER, OG JEG ER EN PIGE. (Kira, 11)

KORPSET SKIFTER NAVN FRA “KFUK-SPEJDERNE I DANMARK, DE GRØNNE PIGESPEJDERE” TIL SLET OG RET “DE GRØNNE PIGESPEJDERE”. VI SKIFTER OGSÅ LOGO TIL VORES NUVÆRENDE GRØNNE KLØVER.

81

GODE JUBILÆUMSRÅD FRA STÆRKE KVINDER

Gode jubilæumsråd fra stærke kvinder NEKTAR har spurgt tre stærke kvinder om pigefælleskabet, deres egen spejdertid og om de vil give os et godt råd med på vejen i anledning af vores jubilæum.

AF REGITZE VIBORG

JEG PIGESPEJDER

JEG TØR!

SYS BJERRE, Musiker HVAD SYNES DU OM ET FÆLLESSKAB KUN FOR PIGER? Jeg synes, at et fællesskab kun for piger er en fin ting. Fællesskab er generelt altid rart, og noget vi alle sammen har brug for igennem hele livet. Selv oplevede jeg det meget positivt og trygt at vi kun var piger og kvinder. Jeg fik nogle seje tøser at se op til, og fandt en form for girl power hos pigespejderne.

Den har jeg taget med mig videre.

HVAD ER PIGESPEJDERNE GODE TIL? Pigespejderne er gode til at skabe nogle faste, trygge og sjove rammer, hvor vi kan udfolde os og knytte stærke venskaber (og knob!). Der var en ofte en uhøjtidelig stemning, med plads til fjolleri, men vi lærte også hvornår vi skulle tage tingene alvorligt. Vi voksede med opgaverne og fik mere og mere ansvar med tiden, det gav selvtillid, styrke og mod.

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE BLIVE VED MED? De skal bare lege og vokse. Med rødderne solidt plantet i de gamle traditioner kan de strække sig i mange retninger uden

2004 82

at miste jordforbindelsen. Jeg er sikker på at der altid vil være plads til, og brug for, et fællesskab som det der findes hos pigespejderne.

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE HOLDE OP MED? Haha, det ved jeg virkelig ikke. Måske skal de spise mindre kød, i bæredygtighedens navn?

HVAD ER DIT BEDSTE SPEJDERMINDE? Jeg har mange gode spejderminder, men dem der står klarest i min erindring er fra sommerlejrene. Jeg havde et had/kærlighedsforhold til vandreturene. Det var så hårdt og irriterede at gå så langt, men samtidig sært tilfredsstillende bagefter, og endda (selvom jeg ikke ville indrømme det) nogle gange også undervejs. Vi sov nogle sjove steder; på folks hølofter og lignende, vi grinede til tårerne trillede af bare overtræthed.

Det er jo det med at komme sig over sig selv, at erfare at man kan mere end man tror. Det er en vigtig den er PIG ERlivslektion, DER TØog R uendeligt brugbar ude i den virkelig verden.

G

DET FØRSTE NEKTAR UDKOMMER MED PRINSESSE BENEDIKTE PÅ FORSIDEN OG GRETE FRISTRUP SOM REDAKTØR.

ENNEM 100 Å R

GODE JUBILÆUMSRÅD FRA STÆRKE KVINDER

METTE REISSMANN,

EMMA HOLTEN,

HVAD SYNES DU OM ET FÆLLESSKAB KUN FOR PIGER?

HVAD SYNES DU OM ET FÆLLESSKAB KUN FOR PIGER?

Det kan være stærkt og befriende kun at være med i et fællesskab, hvor alle tilhører det samme køn. Det gælder uanset alder, etnicitet og social baggrund. Jeg har selv oplevet det både som blå pigespejder, som fodboldspiller og som rytter. Det var stærke og opbyggende fællesskaber, hvor jeg mødte nogle veninder, der stadig er mine bedste og mest fortrolige veninder. Når man er i et kønsmæssigt homogent fællesskab, tør man mere, og man er oftere mere motiveret til at prøve sine egne grænser af. Det er udviklende som menneske, og jeg er overbevist om, at man som spejder møder verdenen styrket og med overskud, fordi man igennem fællesskabet er blevet bekræftet i at, man er god nok, som man er og man kan det, man vil.

Jeg synes det er super nødvendigt - men jeg ville ønske, det ikke var. Det at være pige i vores samfund er stadig en meget specifik oplevelse, og at være sammen med andre piger skaber et vigtigt rum til at tale om de erfaringer. Og forhåbentlig skabe en verden i fremtiden, hvor køn ikke har den store betydning, det har i dag.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet

HVAD ER PIGESPEJDERNE GODE TIL? Som spejder lærer man at tage hensyn til andre mennesker og til naturen – både dyr og planter. Man lærer at passe på hinanden og vise respekt. Mottoet er : Vær beredt – hvilket betyder, at man altid skal være parat til at træde til og hjælpe, hvor der er behov. Det er også et sted, hvor de der har lyst, kan få prøvet deres lederegenskaber af. Mange gode ledere har været spejdere i deres barn- og ungdom.

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE BLIVE VED MED? Det som de har gjort igennem årtier, nemlig at skabe et stærkt værdifællesskab for alle, der ønsker at dele glæden ved at hjælpe andre og passe på både natur og mennesker. Det skal ske gennem aktiviteter, camps, møde osv.

Pigespejdere er gode rollemodeller for hinanden og skaber derfor også en sund demokratisk generation.

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE HOLDE OP MED? De skal fastholde deres sammenhold og ånd.

HVILKE ERFARINGER MED SPEJDER HAR DU? Mine personlige erfaringer som spejder er gode. Jeg var 7 år gammel, da jeg blev meldt ind og det første rigtige minde var, da jeg dels fik mit spejdernavn : Puk og dels da vi skulle på den første tur i skoven, og alle anemonerne var sprunget ud. Minderne kommer tilbage hvert forår. At være spejder har givet mig troen på at kunne klare mig i naturen. Jeg kan bygge bivuak, lave mad på bål (og ja selvfølgelig lave et bål!), binde knob, ro kano, slå lejr, gå efter kompas osv. Jeg lærte tidligt vigtigheden af at arbejde sammen om at løse en opgave, stole på hinanden, lytte til hinanden, være en god kammerat, vise hensyn og drage omsorg og række ud til dem, der havde brug for hjælp.

Mange af de samme gode råd har jeg givet videre til mit barn, fx aldrig efterlade skrald i naturen, altid vise hensyn over for dyr og planter.

2005

Debattør og foredragsholder

HVAD ER PIGESPEJDERNE GODE TIL? At tage unge piger for, hvad de er, og ikke for, hvad samfundet siger, de kan være! At tumle rundt, bygge, samarbejde og undersøge naturen er ofte aktiviteter, der bliver kønnet som tilhørende drenge. Det burde det ikke være!

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE BLIVE VED MED? Keep on keeping on. At være i tæt kontakt med naturen, og have respekt for den og hvor meget, den giver os, er vigtigere nu end nogensinde. Både vores klima og natur er truet af mennesker, som ikke har en kærlighed til naturen eller en forståelse af, hvor central den er for alt liv. At give naturen en central plads i folks liv lige fra man er barn er så vigtigt.

HVAD SKAL PIGESPEJDERNE HOLDE OP MED? Det er måske ikke så meget en opfordring til at ”holde op” med noget, som en opfordring til eftertanke: De grønne pigespejdere har en forankring i den kristne tro, og det er der absolut intet galt med. Men Danmark udvider og forandrer sig, og der bor i dag tusindvis af unge piger i Danmark, der ikke er kristne, men muslimer, buddhister, hinduer eller noget helt tredje. Jeg synes det er så vigtigt, at disse unge piger også føler sig velkomne i bevægelsen med alt det, de har med sig af anderledes perspektiv. Naturen tilhører os alle, og den åbenhed, der kendetegner pigespejderne er noget af det smukkest, I har!

HVILKE ERFARINGER MED SPEJDER HAR DU? Min mor er tidligere spejder, og som barn var jeg altid så imponeret over hendes knuder, hendes bål og viden om flora og fauna. Jeg ville så gerne være med i pigespejderne, men af en eller anden grund turde jeg ikke. Jeg var bange for, at jeg ikke ville være dygtig nok eller få nogen venner. Jeg fortryder det så meget idag!

Alt godt, og stort tillykke med jubilæet!

SMUTTELANDSLEJREN EVENTYRLEJR. 83

2006 84

VI FÅR VORES NUVÆRENDE TERNEDE TØRKLÆDE UDEN LOGO.

UNGDOMSØEN ØNSKER TILLYKKE Bølgeskvulp og vind i håret fra hele Danmarks Ungdomsø til alle grønne pigespejdere.

Tillykke med de 100 år.

Vi åbner den 24. august 2019 og håber at se rigtig mange med ternede tørklæder.

Båden sejler hver time og en Tur/retur billet til Ungdomsøen koster 50 kroner for dig der er mellem 15-25 år. For alle andre er prisen 150 kroner.

Se hvordan du planlægger et arrangement, en tur, en event på øen på spejderne.dk Vi ses i Øresund

2007

LANDSLEJR - LIV07 - AFHOLDES PÅ SPEJDERKLINTEN MED MASKOTTEN LIV.

85

JUBILÆUMSQUIZ

DE GRØNNE PIGESPEJDERES

100 ÅRS JUBILÆUMSQUIZ 100 år! Det er da så vildt som det kan blive. Ja faktisk så kalder de 100 år på en helt bestemt slags quiz. Nemlig vores helt egen 100 års quiz med hele 100 spørgsmål om alt mellem himmel og jord i pigespejderlivet. Det er bare med at komme i gang og se, hvor meget du egentlig ved om dit spejderkorps. Du kan også udfordre dine bedste pigespejderveninder i hvem, der ved mest…

Svarene findes bagerst i bladet.

2008 86

VI FEJRER SPEJDERBEVÆGELSENS 100 ÅRS JUBILÆUM PÅ RELOAD I ROSKILDE SAMMEN MED DE ANDRE SPEJDERKORPS.

2009

90ÅRS JUBILÆUM FEJRES I KØBENHAVN.

JUBILÆUMSQUIZ

SPØRGSMÅL: 1. HVOR MANGE VERS ER DER I 100-ÅRS JUBILÆUMSSANGEN (ALLE INKL.)?

3, 5 eller 7 2. HVAD HED KFUK-SPEJDERNES FØRSTE MAGASIN TIL DEN YNGRE ALDERSGRUPPE? Grønsmutten, Spejdersjov eller Grønspiren 3. HVOR MANGE DANSKE SPEJDERKORPS FINDES DER? 2, 5 eller 7 4. HVOR LIGGER DE TRE SPEJDERCENTRE, SOM DE GRØNNE PIGESPEJDERE EJER I DANMARK? Aarhus, Skive og Vejle; København, Skals og Vejle; København, Skagen og Tåsinge 5. HVOR LIGGER KORPSKONTORET? København, Odense eller Aalborg

11. HVILKET ORD SLUTTER SPEJDERLOVEN MED? Kærlighed, Omtanke eller Fred?

12. HAVDE KFUK-SPEJDERE UNIFORM PÅ I TIDEN OP TIL 2. VERDENSKRIG, HVOR HITLER VAR KOMMET TIL MAGTEN I TYSKLAND? Ja, Nej, eller Næsten 13. HVAD FARVE HAVDE SPEJDERSOKKERNE, TIL KORPSETS MEDLEMMER I MIDTEN AF 1990’ERNE? Grønne, Orange eller Hvide 14. HVILKET JOB HAVDE AUGUSTA FRYDENDAHL? Dansklærerinde, Gymnastiklærerinde eller Matematiklærerinde 15. HVORNÅR BLEV DEN FØRSTE KFUKSPEJDERLANDSLEJR AFHOLDT? 1920, 1925 eller 1930

6. HVAD SKAL DER SKE MED MÆRKER, DER INDEHOLDER ÅRSTAL, NÅR DET PÅGÆLDENDE ÅR ER OMME? Det skal sættes om på ryggen, Det skal bare blive siddende, hvor det er eller Det skal af og evt. sættes på bålkappen.

16. HVOR MANGE SPEJDERE VAR MED PÅ DEN FØRSTE KFUK-SPEJDERLANDSLEJR? Ca. 300, ca. 500 eller ca. 700

7. HVAD ER IKKE ET AF DE MANGE POPULÆRE, UOFFICIELLE MÆRKER, MAN KAN TAGE? 1 kg. Bacon (Du skal spise 1 kg bacon uden drikkelse på tid), VeganerBål (Du skal lave 3 retter bålmad, som ikke indeholder animalske produkter) eller Skovskider-mærket (Du skal bruge naturen som toilet i mindst 7 dage)

18. HVAD HED MASKOTTEN VED LANDSLEJREN I 1967?

Strik, Mullemus eller Gurli Græshoppe

17. HVILKET DYR VAR LANDSLEJR-MASKOT I 1977?

En rødspætte, En hejre eller En ko

19. HVOR BLEV DEN VÅDE LANDSLEJR I 1987 AFHOLDT? Samsø, Rold Skov eller Frederikshavn

8. AUGUSTA FRYDENDAL VAR EN AF DE KVINDER, DER STARTEDE VORES PIGESPEJDERKORPS I SIN TID, MEN HVAD VAR HENDES SPEJDERNAVN, SOM VAR DET, HUN BLEV KALDT TIL DAGLIG? Frøken Grøn, Augusta eller Fryd

20. HVEM HAR FØDSELSDAG PÅ TÆNKEDAG D. 22. FEBRUAR? Robert Baden-Powell, Olave Baden-Powell eller Dem begge to

9. HVOR MANGE MEDLEMMER HAVDE KORPSET FÅET ALLEREDE EFTER DET FØRSTE ÅR? 356, 541 eller 853

21. HVORNÅR BLEV VERDENSPIGESPEJDERORGANISATIONEN WAGGGS STIFTET? 1909, 1928 eller 1945

10. HVOR MANGE GANGE ER VORES SPEJDERLOV OG LØFTE BLEVET ÆNDRET? 2, 3 eller 5 gange

22. VAR DET ROBERT BADEN-POWELLS KONE ELLER SØSTER, DER STARTEDE PIGESPEJDERBEVÆGELSEN?

2010

DE FØRSTE UNGLEDERKURSER AFHOLDES PÅ SPEJDERKLINTEN I EFTERÅRSFERIEN

SMUTTELANDSLEJREN “PIL 2010” AFHOLDES.

87

JUBILÆUMSQUIZ

23. HVORNÅR BLEV DEN FØRSTE TÆNKEDAG AFHOLDT? 1926, 1956 eller 1996 24. HVILKET ÅR DØDE OLAVE BADEN-POWELL? 1950, 1977, 1986 25. HVORNÅR FIK VI VORES NUVÆRENDE TERNEDE TØRKLÆDE? 1970, 1993 eller 2006 26. HVAD VAR GRØNVIRKE? En spejderbutik, En spejderhåndbog eller Et rygsækmærke 27. LIGGER DER ET SPEJDERCENTER PÅ BORNHOLM? 28. HVAD KOSTEDE EN MEJS-RYGSÆK I 1934?

20.50-22-50 kr., 47.50-49.50 kr. eller 97.50-99.50 kr.

29. HVAD VAR MOTIVET PÅ SPEJDERVISKESTYKKET FRA GRØNVIRKE? Pigespejdere på cykeltur, pigespejdere på vandretur eller pigespejdere i gang med at lave bål 30. HVORNÅR ÅBNEDE GRØNVIRKE? 1935, 1931 eller 1928 31. HVOR MANGE PUNKTER ER DER I SPEJDERLOVEN? 5, 7 eller 10 32. HVOR VAR DET ÅRLIGE KURSUS, SOM VI KENDER SOM NYBORG STRAND KURSUS, FØR DET VAR PÅ NYBORG STRAND? 33. HVILKEN FARVE FIK VORES SPEJDERTØRKLÆDE I 1970?

Mønstret, rødt eller gult 34. HVILKET ÅR BLEV DET FØRSTE KFUKSPEJDERMUSEUM I DANMARK, INDVIET? 1980, 1985 eller 1990

88

37. HVOR MANGE ÅR GIK DER, FØR VORES SPEJDERKORPS HAVDE SIN EGEN SPEJDERHÅNDBOG? 5, 10 eller 15 år 38. HVORNÅR GENNEMFØRTE KFUK-SPEJDERE DERES FØRSTE GILWELL-TRÆNING (SENERE TREKLØVERTRÆNING)?

1937,1940 eller 1942 39. HVAD HED SPEJDERBAKKEN, FØR DEN HED SPEJDERBAKKEN? Skrædderbakken, Bakketoppen eller ingenting 40. HVILKET ÅR BLEV GRUNDEN TIL SPEJDERBAKKEN KØBT? 1927, 1938 eller 1956 41. HVEM VAR FORMAND FOR PIGESPEJDERNES FÆLLESRÅD DANMARK FØR H.K.H. PRINSESSE BENEDIKTE? Dronning Ingrid, Ingrid Ulbricht eller Dagny Grauballe 42. I HVILKEN BY BLEV 50-ÅRS-JUBILÆET FEJRET I 1969?

Vejle, Odense eller København 43. HVEM GAV KONCERT TIL AFSLUTNINGSFESTEN TIL 70 ÅRS JUBILÆET I 1989?

Lis Sørensen Band, D-A-D eller Sort Sol 44. HVAD HANDLEDE GNISTERNES PIXIBOG OM? En lejrtur, En kanotur eller En dragejagt 45. HVILKET ÅR KOM DEN FØRSTE HISTORIE OM GNISTERNE I SPEJDERI? 1998, 2009 eller 2015 46. HVAD VAR LEJRMASKOTTEN BETTY FRA 2015?

Et egern, en mus eller en blæksprutte 47. HVAD ER GUF I BAKKER? En leg, der leges på en skråning, Foliebakkemad i glødebål eller Bananasplit med pålægschokolade

35. HVOR LIGGER KFUK-SPEJDERMUSEET FRA FORRIGE SPØRGSMÅL HENNE? Randers, København, Kolding

48. HVAD ER IKKE ET NAVN PÅ EN PIGE I GNISTERNE? Mille, Augusta eller Sofie

36. HVOR MANGE ÅR GIK DER FRA KFUKSPEJDERNES OPRETTELSE, TIL VI FIK VORES EGET SPEJDERMAGASIN? 3, 9 eller 12 år

49. HVAD ER DER ALTID TIL STEDE TIL NEKTAR-REDAKTIONENS MØDER? Kaffe og Marabou, Øko-saft og nødder eller Sodavand og kiks

2011

DANMARK FÅR SIN FØRSTE KVINDELIGE STATSMINISTER, HELLE THORNING-SCHMIDT (S).

DEN FØRSTE PIGESPEJDEREVENT AFHOLDES PÅ SPEJDERKLINTEN

JUBILÆUMSQUIZ

50. HVOR MANGE FRIVILLIGE SIDDER DER I REDAKTIONEN FOR SPEJDERI OG NEKTAR? 5, 7 eller 10 51. HVOR MANGE ÅR HAR H.K.H PRINSESSE BENEDIKTE VÆRET FORMAND FOR PIGESPEJDERNES FÆLLESRÅD DANMARK? 35, 46 eller 54 52. HVOR I LANDET ER DER I LØBET AF 2019 EN UDSTILLING I ANLEDNING AF H.K.H. PRINSESSE BENEDIKTES 75-ÅRS FØDSELSDAG? København, Aarhus eller Kolding 53. HVILKEN FORMAND HAR VÆRET PÅ POSTEN I LÆNGST TID? Ingrid Ulbricht, Esther Skjøt-Pedersen eller Lisbeth Trinskjær 54. HVILKET ÅR FIK KORPSET UANMELDT BESØG AF KONGEN UNDER EN SOMMERLEJR? 1929, 1939, 1945 55. HVORDAN LYDER FØRSTE LINJE AF LANDSLEJRSANGEN FRA LIV07?

De grønne marker venter, de fyldes op på ny, Grønne pi’r, på vej mod nye mål eller Så kom den tid, vi længtes mod.

56. HVEM HAR SKREVET TEKSTEN TIL JUBILÆUMSSANGEN? Birgit Andersen, Marianne Andersen eller Miriam Madsen 57. HVILKET ÅR UDKOM NEKTAR FØRSTE GANG? 1927, 1983, 2004 58. TIL HVILKEN BEGIVENHED KUNNE DELTAGERNE OPLEVE EN LEVENDE ELEFANT BARBERE EN LEDERS ÆGTEFÆLLE? Delegeretmøde 2009, Nyborg Strand Kursus 2009 eller 90-årsfødselsdagsfesten 2009

2012

59. TIL HVILKEN BEGIVENHED BLEV DELTAGERNE UNDERHOLDT AF BANDET TV-2?

75-års-fødselsdagen 1994, 80-års-fødselsdagen i 1999 eller PigespejderEvent i 2011 60. HVEM I REDAKTIONEN ER OGSÅ AKTIV I SPEJDERNE, BLA. I DELEGATIONEN PÅ FOLKEMØDET? Liv, Bettina eller Regitze 61. HVILKEN KENDIS HAR IKKE VÆRET SPEJDER? Michelle Obama, J.K. Rowling eller Miley Cyrus 62. HVOR MANGE SPEJDERE HAR VÆRET I RUMMET? 67, 138 eller 207 63. HVOR VAR DEN FØRSTE SPEJDERNES LEJR? Holstebro, Sønderborg eller Silkeborg 64. HVAD VAR MOTTOET FOR SPEJDERNES LEJR 2017?

Vi ses!, Vi tror vi kan eller Vi sætter spor 65. HVILKET KÆLENAVN HAVDE MÆRKEKONCEPTET MED DE SMÅ, FIRKANTEDE MÆRKER, SOM SKULLE SÆTTES PÅ EN GRØN FIRKANT? Vinduet, Bingopladen eller Rondellen 66. HVORNÅR ER DEN NÆSTE SPEJDERNES LEJR? 2021, 2022, eller 2023 67. HVOR KAN VI KØBE VORES UNIFORM OG ANDRE LOGOVARER? Spejdersport, OutdoorLiving eller 55Nord 68. HVAD HEDDER DEN NUVÆRENDE REDAKTØR FOR SPEJDERI OG NEKTAR? Lise Neidel, Pernille Skovgaard Poulsen eller Christina Palmstrøm HVAD HEDDER DANMARKS ENESTE CO2-NEUTRALE SPEJDERCENTER? Assenbæk, Forlev eller Trevæld

DEN FØRSTE SPEJDERNES LEJR AFHOLDES I HOLSTEBRO MED CA. 37.300 DELTAGERE.

89

JUBILÆUMSQUIZ

69. HVOR MANGE SPEJDERE, BÅDE DANSKE OG INTERNATIONALE, VAR SAMLET PÅ SPEJDERNES LEJR 2017?

Ca. 15.000, ca. 26.000 eller ca. 37.000

78. HVOR MANGE PIGER ER DER PÅ DET TIDLIGERE UDFORDRINGSMÆRKE ”BÅLMAGER”?

3, 4 eller 5 79. HVAD ER ALDERSGRUPPEN FOR UNGLEDER X? 10-13 år, 17-21 år eller 25+ år

70. HVOR MANGE KNOB ER DER PÅ MÆRKET ”10-MINUTTERS-TÅRN”?

3, 5 eller 10

80. HVILKET MÆRKE HAR REDAKTIONEN TAGET I FORBINDELSE MED JUBILÆET? Skirty-mærket, “100% spejder” eller “100 alt”

71. HVAD HEDDER SPEJDERCENTRET I SYDSLESVIG? Tydal, Stevninghus eller Port Arthur?

81. HVILKEN SMAG HAR NEKTARREDAKTIONSBOLCHER? Kaffe, chokolade eller cola

72. LIGGER DER ET SPEJDERCENTER VED SKAGEN? 73. HVOR GAMMEL SKAL MAN VÆRE FOR AT MODTAGE NEKTAR? 12, 14 eller 16 år

82. HVILKEN GNISTE-PIGE HAR EN SORT FLETNING? Kat, Mille eller Sofie

74. HVOR MANGE PIGER STÅR SAMMEN PÅ DET NYE MÆRKE ”PIONERINGSPIGER”?

Ingen, 3 eller 5

83. HVAD HAR REDAKTIONEN IKKE TESTET I NEKTAR? Tamponer, håndklæder eller sokker

75. HVILKEN MAND VAR PÅ FORSIDEN AF NEKTAR I OKTOBER 2014?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kristian Gintberg fra Ramasjang eller komiker Jakob Svendsen 76. HVOR MANGE SIDER ER NEKTAR PÅ (NORMALT)?

44, 52 eller 60 sider

85. HVAD ER TREKLØVEREN? En natursommerlejr, en YouTubekanal eller et spejdercenter

77. HVAD HEDDER 100-ÅRSJUBILÆUMSSANGEN? Grønt tillykke, Grønne Piger – 100 år eller 100% spejder

86. HVILKEN FARVE HAVDE MASKOTTEN BETTYS SLØJFE I 2015?

Ternet, grønt eller lyserødt

2013 90

84. HVOR MANGE GENERATIONER AF PIGESPEJDERE ER MED I FORTÆLLINGEN I JUBILÆUMSBOGEN GRØNNE STIER FRA 1994?

2, 3 eller 4

2014

PIGESPEJDEREVENT AFHOLDES I KØBENHAVN MED MATADORTEMA.

JUBILÆUMSQUIZ

87. HVAD GØR SPEJDERNE MED DERES TØRKLÆDER, NÅR DE ER TIL KONCERT? Vifter dem over hovedet, Binder dem om armen eller Lader dem bliver i tasken

95. HVAD HAR NEKTAR-REDAKTIONEN ALTID MED PÅ LEJR? Læbepomade, hårtørrer eller rullekuffert

88. HVOR TOG GNISTERNE HEN I MEDLEMS-KAMPAGNEN 2018?

Sverige, USA, Hele verden rundt

96. HVILKET ÅR FIK VI PIGESPEJDERKALENDEREN MED DEN MEGET LÆKRE KALENDERFYR, DER STADIG HÆNGER I SPEJDERHYTTER RUNDT OMKRING? 1994, 2000, 2009

89. HVILKEN PLANTE ER VORES LOGO? Et trekløver, Et firkløver eller En fransk lilje

97. HVAD ER ALDERSGRÆNSEN FOR UNGLEDER 2?

13, 14 eller 15 år

90. HVILKEN FORM HAR UDFORDRINGSMÆRKERNE? Runde, Firkantede eller Sekskantede

98. HVAD HED UNGDOMSØEN FØR DEN BLEV TIL UNGDOMSØEN? Middelgrundsfortet, Flakfortet eller Trekroner

91. HVILKET ÅR SKIFTEDE VI NAVN FRA KFUKSPEJDERNE I DANMARK - DE GRØNNE PIGESPEJDERE TIL UDELUKKENDE AT HEDDE DE GRØNNE PIGESPEJDERE? 1999, 2003 eller 2010

100. VIL DE GRØNNE PIGESPEJDERE BESTÅ, VOKSE OG FEJRE ENDNU ET JUBILÆUM OM 100 ÅR?

92. HVAD ER SPECIELT VED BREJNING EFTERSKOLE? Den ligger i Sydslesvig, Den er kun for piger eller Det er en spejderefterskole 93. HVAD KOSTER FRAGT FRA 55NORDS WEBSHOP? 39 kr., 59 kr. eller 99 kr.

94. HVORFOR HEDDER VORES LEDERMAGASIN NEKTAR? Den første redaktion kunne godt lide nektariner, Nektar er eliksiren til korpsets medlemmer eller Nektar var navnet på den juice Hovedbestyrelsen drak til mødet, hvor de vedtog at starte bladet

2015

BETTY LEJRE FOR SMUTTER OG SPIRER AFHOLDES PÅ SPEJDERKLINTEN OG MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE.

91

BREVKASSEN

Brevkassen

SPØRG EN SPIRE Hvor får du svar på alt det, du ikke kan læse dig til og alt det selv det bedste lederkursus ikke kan lære dig? Her! Så giv os dit pigespejderdilemma - intet spørgsmål er for stort og intet for småt - så spørger vi til gengæld de klogeste, vi kender og giver dig svaret.

Velkommen til NEKTARs nye brevkasse: SPØRG EN SPIRE

SÅDAN GØR VI: Dilemmaerne opsnapper NEKTAR i vores store pigespejdernetværk. Svarerne kommer fra et panel af spirer, denne gang fra grupper på Sjælland.

Har du et dilemma i dit pigespejderliv, så send det til redaktion@pigespejder.dk og få svar fra de klogeste i vores korps!

2016 92

PIGESPEJDEREVENT I BILLUND OG LEGOLAND MED 2000 DELTAGERE.

BREVKASSEN

MIN MEDLEDER ER GLEMSOM! Jeg mangler kun een bon for at kunne afslutte mit regnskab for sommerlejren, men den, der har lagt pengene ud, bliver ved med at glemme den derhjemme! Hvordan får jeg hende til at huske den til næste møde?

Sig til hende dagen før, at hun skal huske den. Eller man kan sætte et kryds på hendes hånd - eller skrive det på hånden, at hun skal huske den.

BABYER ER SØDE, MEEEN...

Mine medledere bliver bare ved med at få babyer og de forstyrrer vildt meget, når de tager dem med til møder, men det er svært at sige til dem, fordi babyer er søde, og alle er velkomne, men vi når altid kun halvdelen af det vi skal, fordi alle skal dikke-dikke med babyerne. Hvad skal jeg gøre?

Man kan også sætte sådan en huske-alarm på telefonen, så ringer den og så står der, hvad man skal huske.

Lav en regel om, at der ikke må være babyer!

Eller sig “nu skal vi komme i gang!”

HVORDAN ER DET NU MED DET TØRKLÆDE?

HAN ER BARE SÅÅÅ SØD...

MEN DET ER MINE SPEJDERPIGER JO OGSÅ?!

Jeg har fået nyt tørklæde, men nu er jeg i tvivl om hvordan jeg sætter det rigtigt. Skal jeg rulle det eller folde det, og skal det over eller under kraven, for at det sidder rigtigt?

Hvad synes I?

Der er fest på mit studie fredag aften, og ham den søde fyr fra mit hold kommer, og jeg vil rigtig gerne feste med ham! Men jeg skal være frisk og have ansvar for en hel spejderweekend tidligt lørdag morgen. Hvad skal jeg gøre?

Søg på internettet! Eller spørg din spejderleder. Man kan altid spørge en anden om hjælp, måske sine forældre...

Du kan sige: “ok, jeg går lidt tidligt hjem fra festen, for jeg skal også nå at hvile mig”.... eller lade være med at tage på spejderlejr og være lidt sammen med den dreng, du godt kan lide.

Du kan også bare spørge ham, om I skal ses en anden dag.

2017

SPEJDERNES LEJR AFHOLDES FOR ANDEN GANG. CA. 37.000 SPEJDERE FRA HELE VERDEN SAMLES I SØNDERBORG UNDER MOTTOET VI SÆTTER SPOR.

93

LEJRBÅLET

LEJRBÅLET Nektars lune hyggestund - goes classic

TÆNKEPAUSEN:

- I ANLEDNING A F ET JUBILÆUM:

“Det må ikke bl ive en mindern es fest. Det må midt i nutiden også være - at være her - NU - med øje for m ved vor side, ka ennesket mmeraten nær ved og langt bo må vi også se rte . Endelig frem til en tid, hvor vi tager vo traditioner med res bedste os og samtidig tænker ny t.”

Formand Kirste n Sørensen i KF UK-spejdernes 50 -årsjubilæum sskrift 1969.

LISES HJØRNE CLASSIC TEGNER: AMALIE RIISING

Bagskærmen rasler!

Hvad siger du?!

RASLE-RASLE...

RASLE-RASLE...

2018 94

BAG_ SKÆRMEN RASLER!

DEN NUVÆRENDE FORMAND, CATHRINE STØVRING PREUSSLER BLIVER VALGT SOM KORPSETS YNGSTE FORMAND NOGENSINDE (27 ÅR).

HVAD SIGER DU?!

LEJRBÅLET

FAKTA OM JUBILÆUMSSANGEN

GRØNNE PIGER 100 ÅR Skrevet af mor og datter, Birgit og Marianne Andersen. Begge er musikuddannede og fra Videbæk. De har tidligere bla. bidraget til sanghæftet “Min hat, Min stok, Min paraply” Marianne har først skrevet melodien, der er blevet til af små brudstykker og fraser, hun er blevet inspireret til på gåture i skoven og ved at mindes sin egen spejdertid.

Birgit er blevet inspireret til teksten fra mange lejre, spejdermøder og et liv fyldt med spejderi.

Der skulle være noget fra gamle dage, natur, spejderliv, fællesskab, pigeliv, visioner og mål og selvfølgelig HURRA! Og så var det vigtigt, at den skulle være til at skråle med på.

Der er 7 vers i sangen, og det er tænkt sådan at vers 6 evt. kan byttes ud med vers 7, hvis man vil bruge den i anden jubilæumssammenhæng – altså ikke lige 100 års jubilæum.

CLASSIC

BÅLSNACKEN: Arme riddere • Også kaldet French toast • Man mener retten (eller hvad man kan kalde den) stammer helt tilbage fra 1300-tallet.

• Arme riddere hedder stort set det samme i England, Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge og er i øvrigt kendt over det meste af verden • Der er tvivl om, om den overhovedet har noget med riddere at gøre...

OPSKRIFT (4 PERS.) : DET SKAL DU BRUGE: • 8 skiver brød, gerne daggammelt og af god kvalitet • 2 æg • 1 dl mælk

Jeg kan ikke høre, hvad du siger, fordi bagskærmen rasler!

BAGSKÆRMEN RASLER!!

• 1/2 tsk kanel • 1 spsk sukker • 1 knivspids sort peber, friskkværnet • 1 spsk smør, til at stege i • Sirup, nutella eller din yndlingspynt • et bål • en stegepande Tænd et bål og gør en pande klar.

Pisk æg, mælk, kanel, sukker, salt og peber sammen i en skål.

Brødskiverne dyppes i blandingen på begge sider, ikke for længe, men nok til de lige bliver bløde og suger lidt af æggeblandingen til sig.

Steg dem på begge sider på en pande med middel varme i en smule smør nemt på bål.

Serveres varme og friske med sirup, bær eller din yndlingspynt.

RASLE-RASLE...

Kilde: Wikipedia, Samvirke og Valdermarsro

2019

VI FEJRER VORES 100 ÅRS JUBILÆUM D. 4. MAJ I AARHUS. 95

OPSLAGSTAVLEN

#P IG ER DE

INVIT ATIO N

A LL E 100 DEM S Å O ER I R GAM M ER M NVI M EDL EL T 202 0 I P ERET M T SPEJ EM AF ET OLE ED P DERK Eur o N! Å EU ORP sp e p e a n Ja jd er S ROJ e i a mb o r e e ld er AM D a to en 1 er en s :2 p

DER:

K ALEN

4-1 0. j u 8 år ej d e r le li t il Tem jr f o .

8. a a et r al l ugu f p un e eu st 2 k t i , o r Eur o ropæ 02 0 Ja m i s am a t al S i s ke l t 202 e sp e d: f un d 0 G e e j e d d t r a . er e P.S. n A s C k, P T k an H olen sk ab , s o m t a e l le v is du r le d g er e en e u er. r over 1 p os d g a i ti v L æs 8 år f o r a n gs , k an m er n dr i e på du k ng ej2 o mm 02 0 e m .dk ed s om IS T

erX U n gl e d sus 1

tørkur 4.-8.8: ere Instruk f o r le d d n e : k wee 29.8-1.9 Luksus kend : .9 ta-wee 21.-22 sferien Augus efterår i

3 : 2 0 1 er 4.-6.1 U n gl e d

: 0 kursus 12.-17.1 12-års Kursus 1: Strand m er g r 8.-10.1 o b udkom Ny R A T K

E D ER N E .11: nr. af N i SP E J e 23.-24 c n e r Næste fe seskon e le d e l p 19.12: p u r G 2020 b ore e m a

J : n .6 6.-7 ur o p e a 20: E 0 2 .8 7 20.7-

96

RT

ØR GE N

NE

M1 00 ÅR

OPSLAGSTAVLEN

P I T T D GO

ltid søge Du kan a n til at starte tterpulje im iværksæ ppe op eller til d is u ev r d g e r y d n en r h un å f r e d , jdere. idé pigespe geniale e v li b t a til af piger øgning. n d e ans e b lø r e er.dk D er igespejd p å p o f Find in

HE R K AN DU STADI G N Å JU B ARRANGE ILÆUMSM E NTE R I REGIONER NE Øresu

nd: .............. .................... .. Uge 30 p LIllebælt: .. å regionsle .................... jren .............. 24 Limfjord: .. . a u g u s t o .................... g 5. oktobe .............. 7. s r Vadehav: .. e p te m ber .................... .............. 7. s Vesterhav: eptember .................... .. .. .. ....... 30. sep Furesø: ..... tember .................... .............. 25 . oktober

N O I T A T I V N I ERENCE: ELSESKONF GRUPPELED

eledelsesERNE grupp D J E P S r e ld I 2020 ho ø en . p å U n g d o ms konference tter gruppeud

100% GRL PWR

cen sæ lingskonferen der på ferencen by Gruppeudvik on K . n ne de or rktøjer til gs væ da vikling på spiration og in g, læ op de kling i din vidensbasere arbejde med gruppeudvi cen n ka ver konferen hvordan du ke mindst gi ik s en rp m ko st af id gruppe. S es på tværs d for, at mød r gruppeunik mulighe r brænder fo de , de de in es med andre lig udvikling.

E ELDT D M L I ET X EN FLER GLEDER ØR! F N PÅ U ENSINDE ende og r or m igge NOG adst en l frem r, verd gust! u ng e de 27 u e k vin der til a g i d d ø m o j e r es f for

NI 2020 TID: 6.-7. JU L E NDE RE N .

SÆ T X I K A

97

SVAR TIL 100 ÅRS JUBILÆUMSQUIZ: 1.

7 vers (med det alternative

52. Kolding, på Koldinghus – her

23. 1926

dedikeret til hendes pigespej-

24. 1977

78. 78: Grønne Piger – 100 år

derliv.

2.

Grønsmutten

3.

5 officielle spejderkorps (De

79. 4

25. 2006 grønne

77. 77: Hele 60 lækre sider

kan man også se en afdeling

vers talt med)

pigespejdere,

DDS,

53. Ingrid Ulbricht. Hun var for26. Vores første spejderbutik

mand i 18 år fra 1919 til 1937.

80. 17-21 år

54. 1939. Lejren var ved Marse-

81. ”100 alt”

KFUM-Spejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk

27. Ja, Rømeregård Spejdercenter

lisborg i anledning af vores

Spejderkorps Sydslesvig) 28. 20.50-22.50 kr. (Afhængig af 4.

København, Skals og Vejle,

20-års jubilæum. Under lejren ridende ind i lejren bl.a. for at

Spejdercenter Holmen, Spejderklinten og Spejderbakken

29. Pigespejdere på cykeltur

København (på Spejdercenter

30. 1931

besøg.

i forbindelse med optænding

55. De grønne marker venter, de

31. 7

fyldes op på ny.

Det skal af og evt. sættes på bålkappen (ud fra officielle

56. Birgit Andersen (og melodi af Marianne Andersen)

86. En YouTubekanal til unge mellem 10 og 13 år

33. Gult

VeganerBål

85. Hele fire generationer. Marie, Mor, Mormor og Oldemor

32. Trickspørgsmål, det har altid været på Nyborg Strand.

retningslinjer) 7.

84. Sokker (tamponer blev testet af bål...)

Holmen) 6.

83. Kat

besøge sin svigerdatter, Kronprinsesse Ingrid, som var på

5.

82. Kaffe!

kom Kong Christian uventet

størrelse)

57. 2004 8.

87. Ternet - ligesom vores tørklæ-

34. 9. marts 1985

Fryd

58. Ved Delegeretmøde i 2009 i 9.

i anledning af korpsets 90 års jubilæum.

10. 3 gange (Senest i 1991)

36. 3 år, i 1922

11. Omtanke (… leve i hjem og

37. 10. Den blev udgivet i forbin-

samfund med kærlighed og

delse med 10-års jubilæet i

omtanke)

1929.

59. 75-års-fødselsdagen i København i 1994 60. Regitze

12. Næsten. (Ja, det lyder tosset,

61. Miley Cyrus 62. 207 ud af de 312, der har væværet spejdere.

63. Holstebro i 2012 64. Vi sætter spor

Irland 91. Sekskantede/hexagon 92. 2003 93. Det er en spejderefterskole livet

43. Lis Sørensen Band 65. Bingopladen

ning...Forbuddet blev senere ophævet for spejderforeninger.)

90. Et trekløver. Symbolet for Ola-

med linjer tilknyttet spejder-

42. København

måtte have på til spejderbegivenheder, så man fandt en løs-

Afrika, Grønland og Colombia

41. Dronning Ingrid

get om, at lederne ikke måtte fortælle pigerne, hvad de IKKE

89. Hele verden rundt: både Kina,

ret i rummet siden 1959, har

40. 1938

klædning af deres medlemmer.

MEN forbuddet sagde ikke no-

skaber et hav af tørklæder

39. Skrædderbakken

betød, at organisationer ikke måtte forlange en bestemt på-

88. Vifter dem over hovedet og

ve Baden-Powells hjemland,

38. 1937

men det er rigtigt. Der var uniformsforbud fra 1933, og det

der

Nyborg. Et cirkus underholdte

35. Randers

541 medlemmer

94. 39 kr. og gratis ved køb over 599 kr.

44. Gnisterne er på dragejagt 66. 2022

13. Orange med grønt logo

95. Nektar er eliksiren for korp-

45. 2015 67. 55Nord

14. Gymnastiklærerinde

sets medlemmer. Læs mere på side 68-70.

46. En blæksprutte 68. Lise Neidel

15. 1925

47. Foliebakkemad

i

16. Ca. 700

69. Trevæld Spejdercenter (i Vinderup i Vestjylland)

grøntsager

17. En rødspætte

96. Læbepomade, altid!

glødebål.

Ofte kartofler m. blandede

48. Augusta. (Pigerne hedder Mil-

97. År 2000

70. Ca. 37.000

98. 14 år

71. 5

99. Middelgrundsfortet

72. Tydal

100. Ja selvfølgelig! Vi er her for at

le, Kat, Sofie og Flora) 18. Strik 49. Kaffe og Marabou 19. Rold Skov

blive.

50. 5 73. Nej (desværre…)

20. Begge to 51. H.K.H. 21. 1928.

Med

Danmark

som

medstiftere 22. Hans søster, Agnes. Senere trådte Agnes tilbage og hans

98

kone, Olave, overtog arbejdet.

Prinsesse

Benedik-

te trådte til ved WAGGGS’ Verdenskonference

i

Dan-

mark

den

23.

maj

1965,

dvs.

for

54

år

siden.

74. 14 år gammel

Kilder: Grønne Stier, Scoutwiki, pigespejder.dk m. fl.

75. 3 NEKTARs quizmaster: 76. 76: Kristian Gintberg fra Ramasjang

Liv Blomster

Jubilæum

GRØNNE PIGER

ssangen

- 100 ÅR

99