Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

K æ r l i g h e d s - o g e r i n d r i n g s b o g e n o m B i rt h e

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe AF VAGN LIHN KRISTENSEN

KĂŚrligheds- og erindringsbog om Birthe Vagn Lihn Kristensen

Kærligheds- og erindringsbog om Birthe Skrevet og redigeret af Vagn Lihn Kristensen, Færdiggjort maj 2017 Indlæg af: Lene Lihn Bentsen, Jørgen Lihn, Maiken Lihn Bentsen, Inger-Marie Bodenwald Lohmann, Margrethe Jensen.

Fra Aktive Kvinder: Elisa Bjerg Jensen, Anne-Marie Wulff Nørholm, Elna Laursen.

Første tekstkorrektur: Inger-Marie Bodenwald Lohmann Layout og supervision: Peter Lodahl, Pressebureauet Silkeborg Fotos: Private.

Trykt af Lasertryk.dk Skrift: Garamond Oplag: 40 stk.

ISBN: 978-87-998149-2-3

Forord Denne bog er på én måde Birthes egen bog, idet hun selv plantede spiren til bogen og dens indhold.

Det skete ved Birthes og mine samtaler vd hendes sygeseng, hvor hun gerne ville, at jeg sad på sengekanten og fortalte om vores første tid, vores besøg på KFUK, traveturene i skovene og kammerat­skabet med vores venner... og mange andre ting.

Bogen var kun tænkt at omhandle Birthes liv, men mit liv og vores børn, svigerbørn og barnebarn optræder hele tiden sammen med Birthe - det er vel i og for sig helt naturligt, og derfor bliver bogen om Birthe og om vores liv sammen let til en og samme bog. Hvis jeg når det, vil jeg dog også skrive en bog om det af mit eget liv, der ikke er med i denne bog: Om mine forældre og familie, min fødsel og om børne- og ungdomsårene på gården i Hvinningdal.

For mig blev det til 48½ års ægteskab med Birthe. Gode og oplevelsesrige år, som desværre fik slut alt for tidligt og sluttede med en svær periode under Birthes alvorlige sygdom og død.

Med denne bog vil jeg også sige tak til familie, venner og bekendte - og naturligvis en stor tak for kærlighed og besøg under Birthes sygdom til Lene og Jørgen, vores svigerbørn Vilma og Gunner og til vores barnebarn Maiken.

Bogen bliver kun trykt i et begrænset oplag.

Søholt, foråret 2017 Vagn Lihn Kristensen

Kærligheds- og erindringsbog om Birthe

Tusind tak for deltagelsen ved Birthes begravelse den 21. august 2012.

Vi er alle meget rørte over det store fremmøde i Alderslyst Kirke.

Det ville have glædet Birthe, at så mange bekendte, venner og familie var mødt op for at sige et sidste farvel.

Samtidig takker vi endnu en gang for de mange besøg, breve, telefonopkald og de utrolig mange flotte blomsterbuketter til Birthe, mens hun lå syg, både hjemme og på sygehuset.

Tusind tak.

De kærligste hilsner Vagn og børnene

6

Ja, sådan har jeg valgt at begynde min kærligheds- og erindringsbog til Birthe, der trods alt lige nåede at blive 70 år. Med familiens takkehilsen for deltagelsen ved Birthes begravelse, for det markerede slutningen på hendes helt utrolige liv - et liv der begyndte på Borgergade 18, Alderslyst, og sluttede på Anemonevej 7. Hun døde på Silkeborg Sygehus den 15. august 2012.

Der er blevet fortalt meget om Birthes fødsel, hendes liv og hendes forældre, som jeg har noteret i mine dagbøger og nu har sammenskrevet, og det vil jeg fortælle om i denne bog om Birthe, min hustru igennem 48½ år og børnenes mor.

Birthe ønskede, jeg skulle skrive denne bog om Birthe og mig.

Det har jeg gjort, men bogen bliver kun trykt i et begrænset oplag, for formålet med den er først og fremmest at give vores børn Lene og Jørgen, svigerbørnene Vilma og Gunnar og barnebarnet Maiken - og måske nogle af vore nære venner mulighed for at læse den.

Husmoderforeningen, Aktive Kvinder, var Birthes store, elskede interesse fra 1977 til hendes død i 2012, og foreningen blev ind i mellem betegnet som Birthes tredje barn. Hun var formand i 23 år. Naturligvis har det også en central placering i bogen, lige som hendes interesse for blomster og for at hjælpe andre, når nøden meldte sig.

Vagn Lihn Kristensen.

7

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Marie og Johannes Bodenwald.

Foto ca. 1937

Birthes forældre møder hinanden

Marie og Johannes blev ringforlovet i Maries hjem i Moselund søndag den 5. december 1937.

Maries far, Jens Peter Johansen *1885 - †1971 og hendes mor Karoline Johansen *1891 - †1980.

Jens Peter havde få år tilbage selv lavet mjød, og han fandt i dagens anledning et par af de ellers godt gemte flasker frem.

Marie og Johannes, Birthes forældre, traf hinanden i ”Frugt og Grønt” Borgergade 11, Alders­ lyst. Det var en forretning med frugt og grønt til venstre i ejendommen, som fru Rasmussen ­passede. Hendes mand Frode A. Rasmussen havde sin barberforretning til højre i ejendommen.

Brylluppet var fastsat til lørdag den 25. december, 1. juledag 1937, af hensyn til de tilrejsende gæster fra København, som skulle holde jul på Moselundgård.

Marie var syerske hos fru C. Nielsen på Sølystvej 1, Alderslyst og gik gerne hen til fru ­Rasmussen ved frokosttid for at købe lidt frugt.

En dag traf Marie og Johannes hinanden i ­ utikken. Fru Rasmussen var ude bagved, og da b hun kom tilbage til forretningen, udbrød hun:

Maries halvsøskende Carla *1911-†1982 og Jens Carl *1913 - †1994 samt deres familie, Johannes’ forældre og hans søskende var indbudt.

Ligeledes var Maries mors søskende med flere indbudt til brylluppet.

”Nå, det er derfor, her er så stille! Hvor I da klær’ hinanden, I skulle tage hinanden”, og sådan blev det.

Johannes havde været enkemand siden 1935.

8

Midt i december blev Marie syg, det var ­nyrerne, der igen drillede. Marie havde fået ødelagt sine nyrer som ung tjenestepige, hvor hun måtte stå udenfor i de kolde vintermåneder i frost og sne og skylle tøj ved skolelæreren i Engesvang.

Marie var nu igen syg, meget syg, så det blev ­bestemt at aflyse brylluppet. Den 25. december blev sognepræst G. H. Nissen og skolelærer Jørgen Christensen Nedergaard begge Engesvang kontaktet, og det blev bestemt, at brylluppet alligevel skulle holdes i Maries hjem den 25. december. Det var Marie, der selv ønskede det sådan.

selve vielsen op i sengen støttet af puder. Der var to brudepiger, nemlig Niels Ankersens datter i Moselund og Johannes’ datter Helen fra Alders­ lyst *1924 - †2012.

I nytåret lå Marie stadig syg i Moselund, men en af de første dage i januar 1938 lejede Johannes en lillebil (taxi) og fik Marie kørt hjem til Alders­ lyst, hvor der blev sendt bud efter læge Rasmus Larsen, der boede skråt overfor på Borgergade 19. Han mente, at det godt kunne tage mindst et par måneder, inden Marie blev rask, men der var lige kommet et nyt lægemiddel, et sulfapræparat (penicillin fandtes endnu ikke), og det ville han godt prøve på Marie. ”Efter 8 dage var jeg rask”, fortalte Marie glad.

Marie og Johannes blev viet om efter­­mid­ dagen første juledag 1937. Marie lå i brudekjolen i sin mors seng, og tante Mis, Maries moster *1896 - †1981 havde pyntet hende. Marie sad under

3. april 1977.

På sin 90 års fødselsdag besøgte Johannes Marie, der lå på Aarhus Hospital.

9

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Tegningen herover er gengivet i flere lokalhistoriske bøger. Den er udført af Jens Bomholt (*1879 †1953), som levede stort set hele sit liv i Alderslyst.

fars hånd. Hun blev lagt i en bagerkurv, der i hast var lånt hos bagermester Viggo Sørensen, Borgergade 17, idet en almindelig vugge var alt for stor. Bagerkurven blev polstret med vat og med tre varmedunke rundt langs kurvens kant, plus en i kurvens bund. Birthes far skiftede varmedunkene hver anden time og dryppede sukkervand i hendes mund hver time døgnet rundt. Birthes mor ville ikke på sygehuset. Hun havde været meget syg af dårlige nyrer under graviditeten.

Birthes fødsel i ”Møllersvendens Hus” Birthe er født i hjemmet, Borgergade 18, ca. kl.17 torsdag den 16. juli 1942. Det var ca. 2 måneder for tidligt. Fødselshjælper var jordemoder Rosa Andersen og læge Cecilie Nielsen. Læge Rasmus Larsen, som var familiens læge og boede skråt overfor, men var på ferie, hvorfor Læge Cecilie Nielsen medvirkede ved fødslen og efterfølgende tilsyn og kontrol.

Johannes stod med to meget alvorligt syge personer. Ingen regnede med, at Birthe ville overleve. Da læge Cecilie Nielsen næste dag kom på sygebesøg, udbrød hun: ”Jamen, barnet lever jo”.

Birthe var meget lille og spinkel, hun vejede kun 1625 gram og målte 43 cm. Hun var ved fødslen ikke større, end at hun kunne ligge i sin

10

Hun var meget forbavset over, at Birthe leved­e. Cecilie Nielsen anbefalede, at man lod barnet hjemmedøbe, da hendes tilstand var kritisk.

Der blev den 17. juli 1942 sendt bud efter pastor Jens Andersen *1880 - †1960, der hjemmedøbte Birthe. Johannes holdt Birthe under dåben.

Da Jens Andersen skulle give barnet et navn, var

der ingen, der havde spekuleret på, hvad barnet skulle hedde, men man blev hurtigt enige om navnet Birthe. Det kunne jo være lige meget, hvad det blev, da ingen regnede med, at hun ville overleve. Cecilie Nielsen kom på sygebesøg hver dag de næste to måneder. Birthe blev som lille kaldt ”Lille Pus”.

En lokal maler fra Herholtsvej er kunstenere bag dette billede, som blev malet for mine svigerforældre.

11

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Fremstillet og velsignet i Alders­lyst Kirke

Det første foto af Birthe.

Sammen med sin mor, 1942.

Birthe blev fremstillet og velsignet den 18. juli 1943 i Alderslyst Kirke. Her blev hun velsignet af pastor Jens Andersen.

Ved fremstillingen/velsignelsen: Moderen Marie bar Birthe, men da Birthe så sin far, råbte hun ”eja eja”, som betød far, så det blev Johannes, der igen kom til at holde Birthe.

Faddere var: Arbejdsmand Jens Peter Johansen, morfar, og hustru Karoline, mormor

Den første tand brød frem den 19. marts 1943.

Malermester Alfred Damsgaard og hustru Johanne, Amaliegade 1 Silkeborg, venner fra Metodistkirken.

Så gik der 4 måneder, hvorefter der kom 3 tænder, og så gik det stærkt med at få tænderne igennem. ”Fine søde små bisser”, skriver Marie i bogen Vort Barns Liv og fortsætter:

Dåbsfesten blev holdt i hjemmet, Borgergade 18.

Gæsterne var fadderne.

De første ord: ”Eja Eja”. ”De første skridt gik du, da du var knap et år, men du var bange for at gå alene. Da du var 14 måneder kunne du gå langt, helt ud til Vester Kejlstrup gården” (Fra Borgergade 18 til Vester Kejlstrup gården = Neckelmann på Kejlstrupvej)

I dåbsgaver fik Birthe af malermester Damsgaard et sølvkors, af bedstemor og bedstefar (mormor og morfar) en sølvske og af farfar en sølvgaffel. Af mor og far et guldkors med kæde.

”De første sko fik du af far, da du skulle fremstilles, fine hvide laksko”.

Birthe blev vaccineret den 23. juli 1943 af læge Rasmus Larsen.

Den 10. juni 1949 mod kopper Den 21. juni 1949 eftersyn af vaccinationen, som viste positive anslag, foretaget af læge Cecilie Nielsen

12

13

KĂŚrligheds- og erindringsbogen om Birthe

Vor: Pige Navn: Birthe Bodenvald Hansen Tiltalenavn: Birthe I bogen Vort Barns Liv har Marie, Birthes mor også skrevet

Kælenavn: Lille Pus Fødtes: Hjemme den 16-7-1942 kl. 17.

Fødeby: Alderslyst, Silkeborg Kirkesogn: Alderslyst

Fader: Johannes Bodenvald Hansen Født den: 3. april 1887 Sct. C ­ atharinæ sogn, Ribe by Moder: Marie Kirstine Bodenvald Hansen, født Johansen Født den: 28. marts 1915 på Bøllingsøgaardvej 9, Kragelund sogn Gade: Borgergade, Alderslyst Husnummer: 18

Læge: Cecilie Nielsen Fødselshjælper: Fru Rosa Andersen

Sundhedsplejerske: Frk. Karen Justesen, Silkeborg

Birthe, 1943

14

Som skrevet andet sted blev Birthe født ca. to måneder for tidligt. Det er noteret, at Birthe ved fødslen var 43 cm lang. Hun målte 76 cm ved sin et års fødselsdag.

Af skemaet herunder fremgår det, hvordan Birthes vægt udviklede sig de første 13 måneder:

15

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes vigtigste data Birthe Bodenvald Kristensen, født Hansen.

Født torsdag den 16. juli 1942 klokken ca. 17.

CPR-nr. 160742-1206.

Højde ved fødslen 43 cm - 1973 iflg. pas: 175 cm.

Hår, Lysblond iflg. pas. Øjne, blå iflg. pas.

Hjemmedøbt, fredag den 17. juli 1942 af pastor Jens Andersen.

Fremstillet/velsignet, søndag den 18. juli 1943 af pastor Jens Andersen i Alderslyst Kirke.

Koppeattest, den 21. juni 1949 ved læge Cecilie Nielsen.

Konfirmation, søndag 24. marts 1957 af kapellan Axel Petersen *1916 - †2003, i Alderslyst Kirke.

Eksamen, juni 1959 realeksamen, Nordre Skole, Nylandsvej Alderslyst.

Så første gang Vagn lørdag den 7. februar 1959 på KFUK, Bindslevsplads, Silkeborg.

Forlovelse, mandag den 12. november 1962 på Vagns 22-års fødselsdag.

Forlovelsesfest hos Vagns forældre på gården i Hvinningdal.

Udlært, 31. marts 1963 som defektrice på Himmelbjerg Apotek, Alderslyst.

Stilling, defektrice 1. april 1963 – 17. juli 1966.

Kirkebryllup, lørdag den 18. april 1964. Viet af Kapellan Axel Petersen i Alderslyst Kirke.

Arbejde, defektrice, rengøring, tabletfremstilling på Himmelbjerg Apotek, bestyrer og forpagter på Q8 servicestation, med stort salg af blomster.

Pensioneret/efterløn, den 16. juli 2002.

Død, onsdag 15. august 2012 klokken 10.11, 70 år gammel, på Silkeborg Sygehus, Intensiv afdeling.

Dødsårsag, tarmslyng og afkræftet af sygdommen kræft.

Kistebegravet, tirsdag den 21. august 2012 af sognepræst Poul Geil på Alderslyst Kirkegård.

16

”

Birthes mor, Marie skriver i bogen Vort Barns Liv en stol og græd af glæde, da vognen kom, og så var der en der fik travlt, det var mor. Der blev syet og broderet i lange baner, alt skulle jo være så fint til vor lille Pus skulle ud og køre. Lørdag aften sad mor og syede et fint lyseblåt silkekøresæt med rynketråde og flæse, klokken blev så mange, så far sagde stop. Søndag morgen meget tidlig overtog far tjansen som barnepige, og mor syede så nålene var helt varme, og stolt var mor, da arbejdet blev præsenteret, og det var en meget stolt far og mor, der for første gang var ude og køre med dig, lille Pus + bedstefar fra Horsens, som ikke før var til at få til at rejse hertil, kom nu hertil for at se dig, og pludselig blev bedstefar helt ung igen, for nu skulle han af og til med og se, hvor stor du blev.

En dejlig varm juli dag efter syv måneders smerte­fuld ventetid, to måneder for tidligt, lille og spæd som en dukke. Far fik travlt med at montere en bagerkurv og fore den med varmedunke, tre i alt, og der blev så vores lille dukkebarn puttet i. Far var utrolig til at passe dig og skifte varme­ dunken ud, en hver anden time døgnet rundt, men det gav jo også et strålende resultat. Du voksede dig stor og stærk for hver dag, til stor glæde for far og mor, og ikke mindst for bedstefar, (farfar) Hans Christian Hansen *1860 - †1945 i Horsens, hvis solstråle du er, så oprandt dagen, den store dag kom, far var ude og købe din fine vogn. Mor blev så glad, så mor satte sig ned på

Så oprandt den første juleaften (1942), hvor var mor og far glade og stolte, mor havde strikket en yndig lyseblå kjole bukser og strømper, købt en fin krave og fine små skindsko, så du var en lille dukke, da du på fars arm kom ind til det af far smukt pyntede juletræ. Bedstefar fra Horsens ville selvfølgelig også være med og Alff *1923 -†1993 (Johannes’ søn fra andet ægteskab) var også med. Dine små øjne strålede om kap med lysene, men ellers havde du jo ikke meget forstand på det, du var jo kun fem måneder. Du fik 5 rangler i julegave, så bedstefar, far og Alf sad hver og ranglede med en rangle, og du havde to.

Foråret 1943 kom, og du voksede og blev stor.

Du har din dejlige Brørup kravlegård at gå rundt i, og du er begyndt og selv vil spise, du er også sød til at spise både med ske og gaffel, du er i det hele taget en sød og rolig og nem lille pige at passe.

Marie med Birthe i barnevognen. Sommer 1943.

17

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Din 1 års fødselsdag 16. juli 1943

med seler, far har købt en vugge til Ole at sove i, og medens du nu sover, syer vi sengetøj til vuggen, så det kan være parat til du vågner. Bedstefar (Farfar) er kommet, og i morgen kommer bedstemor og bedstefar (Maries forældre: Jens Peter Johansen og Karoline Kirstine Svendsen fra Moselund). Det var en dejlig fødselsdag, du havde: Mange gæster og mange gaver.

Mor har dækket aften bord og sat dig ved bordenden i din høje stol, vi venter på far med maden, medens mor travlt fermer rundt, du skal jo puttes i seng. Pludselig lyder et brag. Det er dig, der synes, det trækker for længe ud med far og mor, og med et tag i det ene hjørne af dugen trækker du det hele ned på gulvet, både blomkål, skinke og service. Far og mor kommer løbende til, til alt held er intet gået i stykker, og du slipper for smæk, fordi det er din fødselsdag i morgen.

Så oprandt dagen, hvor du går alene, (september 1943). Farfar er her, og mor og farfar spadserer med dig ved hånden ud til Kejlstrup, og da vi går hjemad, gir du slip og går et langt stykke alene Farfar er vældig stolt af, at han er med på din første spadseretur, du har jo også gået længe og ikke turdet slippe. Da vi kommer hjem, fortæller vi glad far det, og du bliver stillet op i et hjørne, og far står og frister med bolsjer, og du løber på dine små ben hen til far og får bolsjer, og fra nu af er du fars trofaste følgesvend, enten det gælder bageren, købmanden eller fru Rasmussen, frugt og grønt. Altid er du i hælene på far.

Far og mor har vældig travlt. Mor har købt en dejlig celluloid dukke, han skal hedde Ole, mor har syet hvid bluse til ham og røde fløjlsbukser Far Johannes med Birthe i haven, 1943.

Julen 1943 Du står på tæerne og når lige op til de fine sager på træet. ”ikke ta’, ikke ta’”, siger du, og det kan aldrig falde dig ind og røre det, for du er et sjældent barn, hvad det angår. Du kan stå længe foran bolsjer-skålen og sige, ”be om”. Du tager ingen, før mor giver dig.

Din 2 års fødselsdag den 16. juli 1944 Det er også en stor dag, far har fået en dukkevogn lavet i stand til dig og har købt en dejlig dukke til

18

den, mor har syet sengetøj og et fint lyse­rødt sengetæppe til vognen, så du blev strålende glad. Af farfar fik du en 14 karats armlænke, som du skulle have til minde om ham, når han ikke kan være mere, sagde han. Og det var den sidste fødselsdag, han var med til, for i september måned blev han syg og sendte bud efter dig og mor.

Du var god til at bede for Farfar, men den 1. maj blev han begravet på Horsens Kirkegård ved siden af Farmor. Ja, det var bevægede dage.

Så skulle far komme og hente os om søndag­ en, og da vi kom derned, sagde farfar: ”Nu er det snart forbi”, men du stavrede hen til ham og sagde: ”Bedstefar, kom med ud i haven”. Bedstefar sagde: ”Nej, bedstefar kommer aldrig ud i haven mere”, men du sagde igen: ”Bedstefar, kom med mig ud i haven”, og du tog hans hånd.

Du kører i haven med hans fine vogn, så Mor kan få noget bestilt, men en dag går det galt: Vognen tipper for dig, og ud ruller lillebror - heldigvis gemt i dynerne, men du står stille og skriger højt, til Far kommer og hjælper dig.

Den 4. maj kapitulerede tyskerne, og der var fest og glæde over alt. Den 10. Maj kom så vores lillebror Bent, og du er blevet storesøster. Sikke en god barnepige Mor har i dig.

Din 3 års fødselsdag 16. juli 1945

” Ja”, sagde Bedstefar. ”Synes du, Bedstefar skal med ud i haven?”, og lidt efter stavrede I begge ud i haven, og til aften var Bedstefars sygdom som blæst væk, men din tredje jul måtte du fejre uden Bedstefar.

I dag har du rigtig nok fået dukkehus. Far har købt et fint et med to værelser + møbler, og vi syer gardiner og gulvtæpper, og nu monteres det som om, det var et dukkehus til os selv at bo i. Vi Birthe med dukkevogn på sin 3 års fødselsdag 16. juli 1945.

Han var sløj og syntes ikke, han kunne tage herop mere. Den 28. marts 1945 var Bedstefar heroppe, det var til Fars 25 års jubilæum og Mors 30 års fødselsdag, og der var fest fra morgenstunden med blomster, gaver og telegrammer.

I sang en sang, som Mor har forfattet, og du var med til det hele, selv om det blev sent.

Da Farfar havde været her i 14 dage, syntes han, at det nu var på tide at vende næsen hjem, men det sidste han sagde var, at nu skulle vi snart få sendt bud efter lillebror (Bent), så ville han komme igen.

Men kort efter blev der ringet, at Farfar var syg og var kommet på sygehuset. (Bedstefar - farfar dør 26. april 1945).

19

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Da I kommer hjem, er alt klappet og klart, og vi spiser og danser om juletræet - og så er vi trætte og kommer i seng. Så hjælpes Far og Mor ad med opvasken.

var glade for at glæde dig med det, men en mere var glad, det var malermester Damsgaard.

Han har egenhændigt stået og lavet det fineste dukkehus med tag og rigtige vinduer i, og det er tapetseret både indvendigt og udvendigt, så det kan nok være, du har travlt. Nu begynder du at gå i søndagsskole, for du er så rolig et gemyt, Frk. Andersen er glad for at have dig med.

Tante Elna (*1915 - †1979) syede lidt tøj til dig af lagner og dynebetræk, da der var mangel på varer på grund af krigen, sådan blev din start på livet.

”

I år glæder vi os til jul som aldrig før. Nu er der to at holde jul for (Birthe og Bent), og du er så stor, at du kan huske det hele. Far og dig går i kirke, medens mor har travlt med at pynte bord og sy Fars julegave færdig, en pude til og pynte op med.

(Afskrift fra Birthes bog.)

Birthe i baljen, 1944.

I baggrunden blafrer vasketøjet i vinden.

20

21

KĂŚrligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthe og Far besøger Farfar i Horsens.

Birthe og Alff.

Birthe i haven.

Birthe, Morfar, Mor og Mormor ved Bents dĂĽb i Alderslyst Kirke.

Birthe.

22

Huset Borgergade 18 bliver solgt Den 25. januar 1946 bekræftes det fra Silkeborg byråd til Marie og Johannes, at handlen er accepteret, og man enedes om nærmere enkeltheder:

”Ejendommen overtages pr.

1. april 1946, men i tid en derefter, og indtil Bodenv ald Hansen kan flytte ind i en Andelsbolig, er der stille t et midlertidigt Værkst ed til hans Disposition, for bliver Bodenvald Hansen boende i den hidtidige Ejendom mod en månedlig Godtgørel se af 50 kr.

Endvidere er der mellem Bodenvald Hansen og Arbejdernes Byggeforening, Ald erslyst truffet den aftale at der i den Bygning, som For eningen agter at opføre på en Del af Grunden, (Nørrepor t) indrettes Butik, Værkst ed og Lejlighed, som Bodenv ald Hansen overtager som andelshaver, altså mod bet aling af sædvanligt Indsku d og sædvanlig Boligafgift. Bod envald Hansen har Forret til Hjørnebutik. (Himmelbjerg Apotek) Silkeborg, den 25. januar 1946 Sælger

Arbejdern

es Byggeforening Johs. Bodenvald Hansen

Andreas Mortensen

Borgmester H. Iversen

Ved salget fik Marie og Johannes en større sum penge, 25.000 kr., udbetalt. De kunne således få en gammel gæld betalt til onkel Kristian Antonius Hansen *1889 - †1972, Johannes’ bror. Johannes og Marie var igennem flere år ikke kommet

sammen med onkel Kristian, idet han havde været nærgående over for Marie. Johannes var blevet frygtelig vred, så da de kunne betale Kristian, havde de begge udbrudt: ”Så skylder vi da ikke ham noget”

23

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes 5 års fødselsdag 16. juli 1947 på Sønderby Strandhotel Birthe fortæller: ”Ferie, jo, vi kendte godt ordet, men så var det også sagt. Det var jo kun noget, som direktør Duelund Nielsen på Sølystvej og ligestillede kendte. Vi kom nu også på ferie hos mine bedsteforældre, mormor og morfar Karoline og Jens Peter Johansen i Moselund. Der var altid nogle børn fra Moselund eller børn, der var på ferie hos deres bedsteforældre, som vi kunne lege med.

Vi legede putte oppe i skoven, spillede Antonius med at kaste en bold over huset, løb rundt om krydset, lavede tovtrækning og sækkeløb. Hvis vejret ikke tillod det, legede vi enten på loftet eller i værkstedet, bedstemor ville ikke have os i stuen”.

Birthe på stranden i Sønderby.

I 1947, fra 12. til 20. juli, ferierede Marie og Johannes og deres to børn, Birthe og Bent, på Sønderby Strandhotel, og her blev Birthes 5-års fødselsdag fejret. Sønderby Strandhotel ligger ikke langt fra As præstegård, hvor onkel pastor Mehlsen Vester *1910 - †1992 og tante Carla *1911 - †1982 boede.

Ferieopholdet kostede 220 kr. Dertil kom rationeringsmærker, som udgjorde:

I robåd sammen med en lege­ kammerat, hun mødte på stranden i Sønderby på hendes 5 års fødselsdag.

Margarine

108 mærker

Sukker

1600 gr.

800 do

Franskbrød

1600 gr.

800 do

Rugbrød

24

216 gr.

8472 gr. 4236 do

Johannes’ store børn

Normalt holdt Johannes ikke ferie, men Marie og børnene tog gerne nogle dage ned til tante Carla, Maries halvsøster og onkel Vester i As præstegård, hvor Vester var sognepræst.

I 1942, da Birthe blev født, var de store børn fra andet ægteskab rejst hjemmefra, men Jelva og Helen boede stadig i Silkeborg. Carlo og Alff havde været en stor hjælp for Johannes, indtil de rejste hjemmefra til København, således var det altid de to drenge, der hentede radiobatterier, når en kunde havde et batteri, der manglede strøm, som Johannes så opladede for nogle få øre.

De kørte med toget til Horsens, hvor de så skiftede til rutebilen, der kørte til As. De tog gerne derned om torsdagen, for om lørdagen, når Johannes havde lukket cykelforretningen, kom han, så familien om søndagen kunne følges ad hjem. Det skete, at når de kom fra As tilbage til Horsens, besøgte de Johannes’ søskende. Enkelte gange besøgte de også Johannes’ søster Johanne *1887 - †1980 i Klakring.

Lilly, født 1918 - †1954, gift som 24-årig 1939 Jelva, født 1921 - †2015, gift som 21-årig 1942

Marie, Johannes og børnene kom ofte på besøg i Moselund hos Maries forældre. De tog rutebilen dertil. Det skal også nævnes, at de besøgte flere af kirkegængerne fra Metodistkirken i Silkeborg.

Carlo, født 1922 -†2011, gift som 23-årig 1945 Alff, født 1923 - †1993, gift (2) som 27-årig 1950 Helen, født 1924 - † 2012, gift som 18-årig 1942

Familien tog mange cykelture, ikke blot Marie og Johannes, der mange gange har cyklet til Moselund på besøg ved Maries forældre, men også hele familien, Marie og Johannes, Birthe, Bent og Inger-Marie. Det kunne også være en cykeltur ud i skovene til Indelukket.

De store børn fra andet ægteskab, der er opvokset i Alderslyst, har Birthe haft jævnlig kontakt med. Flere var dog rejst fra Alderslyst og boede i København eller på Sjælland, og Lilly var død i 1954.

Johannes drev et alsidigt cykelværksted og forretning fra hjemmet Kejlstrupvej 2 (matrikel­ adresse) / Borgergade 18 (postadresse). Han fik lavet et specielt cykelklokkedæksel med et firkløver i midten som sit logo og med følgende inskription omkring firkløveret:

Johannes’ børn af første ægteskab er der ingen, som har haft kontakt med, bortset Birthe og mig.

De boede alle i København. Efter Birthes fars død og begravelse i 1980 opsøgte Birthe og jeg dem i København. De blev overraskede, men glade for vores besøg. ( Evald *1912 - †1994 og Holger *1914 - †1995 ).

Bodenwald Hansen - Alderslyst.

Under 2. verdenskrig, da det var svært at få dæk og reservedele, rejste Johannes ned til Hede Nielsens fabrikker i Horsens, hvor han for gammelt kendskabs skyld gerne fik lidt ekstra tildeling.

Af sidste ægteskab mellem Marie og Johannes er børnene, Birthe *1942, Bent *1945 og Inger-Marie *1948.

25

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Johannes og en tømrermester påtænkte i 1940erne at opføre en ejendom, hvor Johannes’ cykelforretning, ”Cyklebørsen” havde ligget, Borgergade 18. Der skulle være et par forretninger med lejligheder ovenpå, men kommunen forlangte et

større byggeri med flere forretninger. Dette turde Johannes ikke indlade sig på trods det, at hans bror onkel Kristian i Horsens ville stille økonomisk garanti.

Birthe fortæller om sine barndomsår Der kom mange personer i vores hjem, dels på grund af min mors systue, og naturligvis også i fars cykelforretning og værksted.

Nogle af dem, som ikke kun var mor og fars kunder, men som også besøgte os, var blandt andre:

26

Karoline og Jens Peter Johansen, mors forældre i Moselund. Mine bedsteforældre.

Carla og Pastor Melsen Vester og deres to piger Gitte og Jytte, As præstegård, Carla var mors halvsøster. Gitte og Jytte mine kusiner.

Elna og Jens Carl Johansen og deres børn, Elly, Vita og Lissy og drengene Peter, Niels og Kaj. Jens Carl var mors halvbror. Deres børn mine kusiner og fætre.

Min bedstemor Karolines søskende, blandt andre: Ane Marie - Tante Mis og direktør Alfred Seerup, København.

Landskabsmaler Niels Strøm, København.

Johannes’ søskende: Fisker Jens Sofus Ulbrichsen og Johanne, Klakring.

Bagermester Peder Hansen og Anna, Horsens.

Eksportør Kristian Hansen og Hedvig, ”Trudsvang” Horsens.

Maskinmester Sofus Adolph og Louise Frederiksen, Aarhus.

Fængselsbetjent Peder Kristensen og Erna, Horsens.

Malermester Alfred Damsgaard og Johanne, Amaliegade 1a Silkeborg.

Maries nære bekendte fra ”gamle dage” i Metodistkirken.

Bagermester Viggo Sørensen og frue, Borgergade 17 Alderslyst.

Mary og C.R. Poetz, Borgergade. Mary og Marie havde syet på samme systue.

Rosenkrantz de Lassen, repræsentant i ure, der kendte min far, boede i Alderslyst.

Grosserer Ole Nielsen, Sølystvej 85 Alderslyst, samt hans to døtre, Inger og Bitten.

Skrædder Peder Knudsen (PK), Søndergade 4 Silkeborg, en bekendt fra Metodistkirken.

Fru Ellen Just, Vandværksgade Alderslyst, barnepige.

Fru Hansen, Enghavevej Alderslyst, barnepige.

Socialundersøger Jensen Sportsvej 25, Alderslyst.

Mejeriejer Anders og Johanne Madsen, Nygade, senere Sølystvej Silkeborg.

27

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Hver torsdag aften var mor og far til lotterispil i Silkeborg Håndværkerforening, som blev afholdt i teaterbygningen på Torvet i Silkeborg. Her sad de sammen med blandt andre Eva og Svend Holm.

Den 7. marts 1948 fik jeg en lillesøster, Inger-Marie, fortæller Birthe. Hun er født på Borgergade 18, Alderslyst. Som lille blev Inger-Marie kaldet Mie. Hun var som barn meget drillesyg, men hun så altid uskyldig ud, så det var vi store, Bent og mig selv, der blev skældt ud. Inger-Marie blev døbt 25. april 1948 i Alderslyst Kirke. Det var onkel Vester, der foretog dåben.

Om aftenen læste far ofte højt for os, han læste altid Hus og Hjem.

Torsdag den 10. maj 1945 blev Bent Boden­ wald Hansen født på Borgergade 18, Alders­lyst.

Birthe og Bent haven, ca. 1943.

(Bents fortid skal ikke omtales, men Birthes allerstørste ønske var, da hun lå meget syg, at Bent, som hun ikke havde set i flere år, ville komme og besøge hende. Bent kom ikke, og han viste sig heller ikke til Birthes begravelse).

Musik og klaverspil ”Far spillede lidt klaver efter gehør, det var operette- og populærmusik, han spillede. Han sluttede altid med Aftenklokker, som var hans yndlingsmelodi. Fars familie var næsten alle musikalske”.

I Johannes’ første ægteskab fra 1907 med Helene Cecilie Sørensen *1887 - †1980 havde de klaver, og Helene spillede meget. Blandt børnene, der boede i København, var der flere, der gik til forskellige musik- og teaterforestillinger. Carla *1909 - †1975 og Holger *1914 -† 1995 spillede klaver og dyrkede også andet musik.

I andet ægteskab fra (1924) med Laura Emilie Pieper *1899 - †1935 var der ikke klaver. Af børnene i dette ægteskab gik Jelva til sang, og Alff spillede som sin far klaver efter gehør.

I tredje ægteskab fra 1937 med Marie Kirstine Johansen var der et klaver. Det var Birthe, der som lille fik et klaver, da hun skulle gå til klaverundervisning.

Birthe gik til undervisning, men har sikkert tabt interessen og holdt op. Hun kunne godt spille små klaverstykker.

Birthe var en god sanger, og i vores lille familie (Birthe og Vagn) var det altid Birthe, der måtte

Birthe, ca. 3 år.

28

og gerne ville synge for. I 2005 var hun forsanger ved Aktive Kvinders landsmøde i Herning.

Bent fik en violin, men det blev aldrig til noget.

Inger-Marie gik til klaverundervisning. Hun har og spiller stadig rigtig meget på klaver og flygel, hun underholdt ved flere sociale arrangementer.

Af Birthes og mine børn kom Lene også til at gå til klaverundervisning, men holdt desværre op.

Hun gik til undervisning hos fru Søndergaard på Ansvej. Jørgen havde ikke interessen.

Klaveret, som Birthe havde fået, stod indtil i 1970-erne hos Birthes forældre. Da Lene gerne ville til at gå til undervisning, fik vi det over til os på Anemonevej. I flere år, hvor det ikke rigtig blev brugt, stod det i Lenes værelse, og hun var godt træt af have det stående, hvorfor vi solgte det til en maler fra Engesvang, som for klaveret lavede malerarbejde for os.

Birthe var meget interesseret i både sang og musik. Vi har gået til talrige koncerter, specielt med Andre` Rieu, som Birthe har fulgt igennem hans musik. Vi har været til hans koncerter både i Danmark og Tyskland, og Birthe købte mange af hans CD udgivelser. Også danske sangere har haft Birthes store interesse, så som Kirsten Siggaard, Københavns Drengekor og Inger Lavritzen Lønstrup, som Birthe besøgte i 1997 igennem Aktive Kvinder. Ivan Rebroff og lignede sangere var bestemt også Birthes smag.

Ballet og danseskole Birthe kom som lille til at gå både til ballet og på danseskole. Når der blev vist ballet i fjernsynet, var Birthe som lænket til stolen. Det var

29

også stærkt på tale, at Lene skulle have gået til ballet, men det blev vistnok efter Lenes ønske danseskole. Da vi i 2011-12 skulle have ryddet lidt op i vores gemmer, kom Birthes balletsko til syne. De havde gennem årene ligget i det øverste skab i vores entre, men ned kom de og stod nu på køkkenbordet, da Birthe ikke kunne kassere dem.

Først efter Birthes død blev de fjernet.

Familiefoto: Marie og Johannes med Bent og Birthe

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

betalte kun 1 kr. om året i skat, så min mor syede dagen lang for at holde sammen på økonomien.

Johannes i skoven med Birthe og Bent.

Ca. 1948

Den 17. april 1953 kunne posthuset som de første flytte ind i Nørreport, og kort tid efter kunne far og de øvrige forretninger åbne deres nye forretning i Nørreport, Alderslyst.

Nørreports opførelse Byggegrunden Kejlstrupvej 2 (Borgergade 18) Alderslyst, var på 974 m2. Matriklen blev solgt den 24. oktober 1951 fra Silkeborg Kommune til Arbejdernes byggeforening, og Nørreport blev opført og stod færdig i oktober 1953, men med en 7 - 8 års forsinkelse.

Ved Nørreports opførsel blev der ud mod Kejlstrupvej opført en bygning, som blev indrettet til restaurant, senere bank, bibliotek og hjemmeplejen. Bygningen skulle have været garderobe og foyer for den planlagte sal, men nu blev der i stedet restaurant med køkken i kælderen og en 70 m2 stor festsal bag ved restauranten.

Birthe fortæller om: ”DA FAR MÅTTE SLÅ I BORDET” Min far var ikke til at tale med i den tid, byggeriet af Nørreport stod på. Han ville ingenting og sad blot i sin stol undtagen om torsdagen, hvor de var til lotterispil i Silkeborgs Håndværkerforening.

Jeg husker, min far en dag var inde og slå i bordet for bygherrerne, for nu kunne han ikke holde det ud mere. Om det hjalp, ved jeg ikke, men et er sikkert, fars indtjening var slemt reduceret i de 18 måneder, byggeriet stod på. Far

30

Byggeriet var jo blevet stærkt forsinket, først på grund af byggeplanerne og nu af en nødvendig pilotering på det fugtige område, som var gammel mose og eng. Det var ikke særlig heldigt for Johannes, idet han i sit midlertidige værksted/ forretning ikke havde plads til et ret stort varelager af nye cykler og dermed en stærk indtjeningstilbagegang.

Marie og Johannes flytter ind i Møllevang

Johannes ifølge salgsaftalen ret til at få hjørnebutikken, som Himmelbjerg Apotek i stedet fik, idet Johannes ikke turde binde sig for en langt større husleje. Johannes havde fået dårligt hjerte, og så var han nu også blevet 65 år.

Tirsdag den 13. november 1951 flyttede Marie og Johannes fra det gamle ”Møllersvendens hus” ind i andelsboligen ”Møllevang” Kejlstrupvej 9, 2. sal th. Der var i september kommet besked fra Boligministeriet om bevilget statslån til opførelse af Nørreport, og midt i oktober faldt de sidste brikker på plads for det finansielle. Først da fik Marie og Johannes besked om, hvor de kunne bo, mens Nørreport blev opført. Marie og Johannes havde nemlig betinget sig en lejlighed i byggeriet Nørreport, når det stod færdig. Ligeledes havde

Byggeforeningen lod midlertidig et muret værksted med en ganske lille butik opføre (hvor Jyske Bank senere byggede på Borgergade 24) 200-300 meter nord for det sted, hvor det gamle hus og cykelforretningen havde ligget. Her flyttede Johannes ind ca. 20. november 1951, og her havde han sit cykelværksted og forretning, indtil Nørreport stod færdig.

31

Birthe boede i sit liv på fire forskellige adresser, alle i Alderslyst. På luftfotoet herover er beliggenheden markeret: 1. Møllersvendens hus, Borgergade 18 2. Møllevang, Kejlstrupvej 9 3. Kejlstrupvej 62 4. Anemonevej 7.

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Johannes og Marie blev boende i Møllevang, idet huslejen for en lejlighed i Nørreport var 180 kr., det dobbelte af hvad de betalte i Møllevang. Økonomisk havde det være nogle svære år at komme igennem, idet cykelforretningen ikke gav noget videre, kun Maries syning reddede deres indkomst.

ikke særlig stort, her var der indlagt koldt vand, og der var bygas til madlavning. På toilettet var der koldt vand, gasvandvarmer til brusebad”.

Søndagsskole i Metodistkirken Birthe gik i søndagsskole i Metodistkirken. Marie skriver:

Marie fortæller:

”Som 4-årig begyndte du at gå i søndagsskole, for du er så rolig et gemyt, frk. Andersen er glad for at have dig med”.

”Vi havde også planer om at købe et hus, da boligbyggeriet i Nørreport trak så lang tid ud. Det var jo ikke meningen, at vi skulle havde boet så længe i Møllevang, som jo kun var en to-værelses med et lille kammer. Vi var fem daglige mennesker, og der var bestemt ikke meget plads. Samtidig syede jeg for at holde sammen på stumperne. Det foregik i spisestuen, hvor Johannes og jeg også sov på en sovesofa. Johannes var ofte gal på sytøjet og de halvfærdige kjoler, som der jo skulle være plads til. Vi havde lidt penge fra handlen i 1946, hvor vi solgte det gamle hus, og mine forældre var villige til at låne os penge, men vi turde ikke. Det var nok mest Johannes, der ikke turde.

Johannes havde jo også fået dårligt hjerte og ville ikke, at jeg skulle sidde alene med et hus, hvis han faldt bort”.

Både Birthe, Bent og Inger-Marie har gået i Metodistkirkens søndagsskole.

Søndagsskole var slet ikke ukendt for Birthe, da hendes mormor Karoline i Moselund holdt søndagsskole i deres hjem og i øvrigt deltog i andet kristent arbejde i Moselund/Engesvang.

Metodistkirken i Silkeborg, som Marie før bekendtskabet med Johannes var kommet og her traf malermester Damsgaard og familie, havde haft stor betydning for Marie. Bekendtskabet forsatte nu blot sammen med Marie og Johannes’ børn, Birthe, Bent og Inger-Marie.

”Møllevang” på Kejlstrupvej nr. 7, 9, 11 og 13 er bygget 1942 under krigen, så der var sparet på byggematerialerne. Således var der kun indlagt koldt vand, og opvarmningen af lejlighederne foregik med petroleumskakkelovne.

Det var navnlig Bent, der kom meget til de forskellige arrangementer i Metodistkirken. Han havde sin gang i hele huset/kirken. Det var ofte Bent, der ringede sammen til gudstjeneste om søndagen med kirkeklokken. Selv har jeg hjulpet Bent i 1960 med at ringe og kime til julegudstjenesten, før vi tog hjem til familien Bodenvald på Kejlstrupvej 9 for at spise og holde juleaften hos mine kommende svigerforældre. Bent læste ofte ind- og udgangsbøn i Metodistkirken.

”Vi boede i nr. 9 på 2. sal th. Lejligheden var på 70.6 m2, en stue ud mod Kejlstrupvej, hvor Bent om natten sov på gulvet, en mindre stue mod vest, hvor der var spisestue og systue, og på en udtrækssofa sov Johannes og jeg” fortæller Marie. ”I et lille værelse ved siden af stod det store gamle klædeskab, og så sov Birthe og Inger-Marie her i vores gamle senge. Køkkenet var

32

Birthe begynder i Borgergade skolen

hun en lejlighed hos radiohandler P. Andersen på Borgergade 3, 1. sal. Efter 5. klasse kom Birthe på den nye Nordre Skole på Nylandsvej, hvor hun tog mellem- og realeksamen og opnåede følgende karakterer.

Borgergadeskolen, Alderslyst.

1. Birthe 2. Klasselærer frk. Sloth

Karakter ved mellemskoleeksamen maj – juni 1958 på Nordre Skole.

Eksamensresultat: MG , talværdi 13,75.

Karakter for realeksamen maj – juni 1959 på Nordre Skole.

Eksamensresultat: MG- , talværdi 13,19.

Særkarakterer: Regning: årskarakter MG- , eksamenskarakter G+

Birthe begynder august 1949 på Borgergade­ skolen i klasse 1b ved frk. Johanne K. Sloth som klasselærerinde. I starten boede frk. Johanne Sloth i en funktionærbolig ved skolen. Senere fik

Matematik: årskatakter MG- , eksamenskarakter- UG-

33

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Ved den tid, hvor Birthe læste til eksamen og sad med hovedet i bøgerne, måtte hun til øjenlæge, da hun var begyndt at få en slem hovedpine.

Det viste sig, at hun havde en bygningsfejl, og hun fik straks briller, som hun brugte resten af sit liv.

I Birthes skoletid var hun flere gange med på Alhage Feriekoloni, Silkeborgskolernes ferielejr ved

Birthe, 1954.

Ebeltoft, der var for skolebørn i Silkeborg kommune, som ikke havde mulighed for at komme på ferie med deres forældre af økonomiske grunde.

Birthe var sommeren 1956 på Bornholm med skolen, hvor de boede på Hasle Vandrehjem.

Birthes konfirmation Birthe blev konfirmeret 24. marts 1957 i Alderslyst Kirke af kaldskapellan Axel Pedersen. Der var 39 konfirmander på holdet. Konfirmationsfesten blev holdt i Nørreports festlokaler, som lå i kælderen under lokalerne ud mod Kejlstrupvej.

Første skoledag, 1949.

34

Gemt bag skov og sø Som en lille skønhedsplet, af natur så ren og fin er du landets ædelsten vor skønneste rubin klædt i grønt, din farvedragt værner du om din natur dit våben er et silkebånd om slotsruinens mur du mildner med din skønhed selv den største sorg og aldrig skæmmes du af det du skønne Silkeborg.

Den 28. juli 1971 Alff

35

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Sang til Birthes konfirmation Melodi ”Barndomshjemmet Velkommen her til Gilde, alle sammen, for Birthe nu en fest vi holde må, og gid at alle her i Fryd og Gammen

Da søster kom, gik det jo meget bedre,

Vi nu en rigtig dejlig Dag maa faa!

du større blev – af Kræfter var der fler-

Da du blev født, da var du meget lille,

og kørte gerne, - kunde Vognen fjedre,

Du kunne ligge paa din Faders Haand,-

Til søster sov … saa skuld’ du ikke mer!

Med Varmedunke, Kunst og megen Snilde

Ja, Birthe, du er vores store Pige ….

Du voksede op til Hjemmets gode aand!

i Dag du staar saa yndig, ren og hvid: du dygtig er til daglig, maa vi sige,

Fra du var lille, havde du alt Pligter,

din Gerning gaar du til med glade Smil…

Og Mor hun stoled fuldt og fast paa dig; Skuld’ Far ha’ Kaffe, heller ej du svigted,

Til Søndagskolen har du flittig været,

Vær’ Barnepige var for dig en Leg,

og vores Ønsker følger gerne dig:

Da du var mindre, skuld,’ med Bent du køre,

At hvad du lærte, maa du aldrig glemme,

Men Vognen vælted…. Og der blev et Skrig!

de Ord, du hørte; huske du med Flid!

Du stod og græd og holdt dig for dit Øre

Ja, LILLE BIRTHE, du maa aldrig glemme,

”O, LILLE MOR, - du maa ej banke mig!”

Selv om du synes, du er blevet stor, at her hos os der har du altid hjemme, - hos Bent og Søster og din Far og Mor.

36

Birthe på Himmelbjerg Apotek Himmelbjerg Apotek lå fra 16. juni 1904 på hjørnet af Søndergade og Vestergade. 50 år senere, den 14. juni 1954 flyttede apoteket til Borgergade 20, Nørretorv i Alderslyst.

Johannes havde således et godt kendskab til apoteker Erik Jønsson ved siden af, og Johannes fik det drejet sådan, at Birthe kunne begynde som defektriceelev, så snart hun var færdig med sin realeksamen juni 1959. Birthe var elev som apoteks­defektrice 1. juli 1959 til 31. marts 1963.

Birthes far havde jo sin cykelforretning ”Cykle­børsen” på Borgergade 18, netop samme sted hvor ”Møllersvendens Hus” havde ligget.

I læretiden var hun på et 14-dages apotekerkursus, der blev holdt på Den jyske Idræts­højskole i Vejle. Hun opnåede stor duelighed i faget.

37

Birthe ved skranken på Himmelbjerg Apotek, 1966.

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Ligeledes gik hun om aftenen to vintre på Silkeborg Handelsskole, hvor hun tog handelsmedhjælpereksamen med apotekslære den 1. juni 1962. Birthe opnåede følgende karakterer: Dansk: MG- = 13.1 Regning: MGX = 14.1 Engelsk: G = 12.0 Bogføring: MG- = 13.1 Handels- og salgslære: GX = 12.2 Apotekslære: MG- = 13.1 Håndskrift og orden: MG = 14.0 Disse eksamenskarakterer giver hovedkarakteren MG - = 13.29 Maskinskrivning : GX = 12.2

Anbefaling fra apoteker Erik Jønsson Himmelbjerg Apotek, Borgergade 20, Silkeborg den 30 juni 1966 Fru Birthe Bodenvald Kristensen, født Hansen har været ansat her på apoteket, først som defektriceelev fra 1/7-1959 til 1/4-1963 og forsatte derefter som defektrice til 15/7-1966, da hun efter eget ønske fratrådte sin stilling.

Fru Kristensen har væsentlig været beskæftiget i skranken, hvor hun har udført et dygtigt og samvittighedsfuldt arbejde, præget af en udviklet ordenssans og stor interesse for sin gerning. Ved sin personlige optræden har hun altid haft let ved at komme i kontakt med folk og gjort sig afholdt af både publikum og personale. Det er mig derfor en glæde at kunne give hende min bedste anbefaling.

Erik Jønsson, apoteker

38

Birthe har haft følgende arbejdspladser: Himmelbjerg Apotek, defektriceelev 1/7 1959 - 31/3 1963 Himmelbjerg Apotek, defektrice 1/4 1963 - 15/7 1966

Hjemmegående 16/7 1966 - 30/4 1973 Nørrevangskolen, rengøringsassistent 1/5 - 1973 - 30/09 - 1980

Himmelbjerg Apotek, rengøringsassistent m.m.

1/10 1980 - 31/12 1983 Himmelbjerg Apotek, påfylderske 1/1 1984 - 27/2 1990 Q8-Service Åbyhøj, stationsleder og forpagter 28/2 1990 - 31/10 1997 Efterløn 16/7 2002

Birthe ved tabletmaskine. 1966.

39

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

af disse hjemmegående havde eller fik et job, for eksempel et morgenjob med rengøring på den nærliggende Nørrevangskole, og sådan et job fik Birthe også. Vi har aldrig manglet penge, idet vi havde et budget, men efterhånden, som børnene blev større, og vi havde tæret på vores op­sparede kapital, bestemte vi, at Birthe skulle prøve at ­finde et job, ikke på fuldtid, for det kunne hun få til enhver tid på Himmelbjerg Apoteket, men det var ikke det, vi havde brug for.

De hjemmegående i kvarteret, der havde job på Nørrevangskolen var: Aase Wulf Nielsen, Bregnevej 41 Anna Hansen, Anemonevej 4 Elly Laursen, Anemonevej 8 Musse Laursen, Anemonevej 15 Birgit Jensen, Lavendelvej 17 På udflugt med Himmelbjerg Apotek til Kongensbro Kro, 1965.

Vagn og Birthe.

Inge Kristensen, Ansvej 56 ... med flere

Den 15. juli 1966 gik Birthe på barsel. Det vil sige, hun sagde sit job op for at kunne være hjemme og passe vores børn.

Vi fik Lene onsdag den 24. august 1966 og Jørgen mandag den 7. april 1969. Vi følte, at det var en rigtig god beslutning, vi havde taget med, at Birthe skulle være hjemme og passe børnene.

Helt op i halvfjerdserne var det meget normalt, at hustruen blev hjemme for at passe børnene og ordne huset m.v.

På Anemonevej var der andre hjemmegående husmødre som Birthe, der passede børnene og stod for hele husholdningen, syede tøj til børnene og os selv, ordnede haven og alt det andet. Nogle

40

Det var alle vore gode naboer og venner, så det var fint for Birthe at komme lidt hjemmefra.

Hendes eget ønske var at opleve og tale med andre ligestillede. Vel var jobbet hårdt med de arbejdstider, men det tog Birthe, som det nu engang var. Op hver morgen ved firetiden samt fredag eftermiddag for at kunne holde fri ­m­anda­g morgen. Jo, de penge var hårdt tjent, men en kærkommen ekstra indtægt.

Jobbet var tirsdag, onsdag, torsdag, fredag 4.00 – 7.30 + fredag eftermiddag 15.00 – 17.30 Lønnen var tarifløn.

tekeren lod Birthe udføre opgaver, som intet havde med rengøring at gøre. For eksempel fik hun lov til at pakke medicin, som skulle sendes ud til ­kunder. Det var i øvrigt først Lene og s­ enere Jørgen, der havde jobbet som bybud.

Margrethe Jensen Det, som betød allermest for Birthe, var, at hun kom til at arbejde sammen med Margrethe Jensen *1936, kaldet Grethe. Hun var en af Birthes allerbedste veninder. Hun kom fra Åbyhøj til Himmelbjerg Apotek i 1965, hvor hun også var i skranken som Birthe. Grethe boede de første år i et værelse på Vestergade i Silkeborg. Senere fik hun en lejlighed på Færgebakken på første sal skråt over for den gamle præstegård.

Jeg tror, det venskab, som opstod mellem Grethe og Birthe, var lige stort for begge parter. Det var en fast kutyme, at de skiftedes til at besøge hinanden, og jeg var altid inviteret med, om det var i Grethes værelse på Vestergade, hendes dejlige lejlighed på Færgebakken eller i en af hendes andre lejligheder/hus. Vores børn var naturligvis også altid med, da de var små, ved disse besøg og fik sig gerne en lille søvn, inden vi drog hjem.

Birthe var glad for at komme lidt hjemmefra, og hendes løn var en kærkommen ekstra indtægt.

Fra den 1. oktober 1980 manglede de på Himmelbjerg Apotek en rengøringsassistent til om formiddagen, så Birthe var hurtig til at skifte job. Det var Sigrid Sørensen *1917 - †2006 fra Enghavevej 5, der på grund af alder var stoppet på apoteket.

Det var ikke kun Grethe, Birthe fik som veninde, også Grethes mor, hendes bror og familie besøgte vi i Stoholm og nød stor glæde af bekendtskabet.

For Birthe var det godt at komme tilbage til Himmelbjerg Apotek, selv om det var som rengøringsassistent, for det betød, at hun igen var blandt apotekeransatte med nok en lidt højere ­social status. Det betød meget for Birthe, at apo-

Vi har altid deltaget i Grethes fester, og ligeledes har Grethe været med ved vores. At det var et tæt knyttet venskab mellem Birthe og Grethe, har jeg mange erindringer om.

41

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Apotekeren sagde engang til mig: ”Det er ret vigtigt, at det er de rigtige etiketter, der er på glassene, og det ved jeg, det er, når Birthe har ansvaret”.

Margrethe Jensen.

Apoteket havde dengang eget laboratorie og medicinfremstilling, hvor Birthe også hjalp til.

Birthe blev fastansat fra 1. januar 1984 med 22½ time om ugen svarende til 98 timer om måneden med forskellige rettigheder og fordele og en betydelig højere løn, og dette job havde hun til den 27. februar 1990, hvor hun blev bestyrer af Q8 servicestation, Silkeborgvej 340 Åbyhøj.

Skæbnens Magt Underfuld er skæbnens magt det ved vi alle vel livets rytme livets takt kan den slå ihjel den kan skabe glæde og den kan være hård når den er tilstede ingen den forstår.

04/11-1969 Alf

I nogle år, hvor Maries helbred bestemt ikke var godt, og alderen begyndte at melde sig, hjalp Birthe sine forældre og senere sin mor med rengøring og andre småjobs. Arbejdet blev udført, når det kunne passe ind i Birthes arbejdsplan. Det var en stor hjælp for Marie. Birthes forældre påskønnede indsatsen med den syvarmede lysestage, som vi har. Marie syntes også, jeg skulle have en stor Bibel magen til den, som hendes forældre i Moselund havde haft. Den Bibel havde Bent fået, jeg husker ikke, hvordan det var gået til. I det hele taget var både Johannes og Marie nogle dejlige kærlige mennesker. Igennem hele ugen så jeg frem til, når vi lørdag formiddag var ovre i deres køkken og drikke formiddagskaffe og få en hyggelig snak.

Da Birthe lå for døden i vores pejsestue, sad vi ofte og talte om, hvordan det ville blive, når hun ikke var her mere. ”Nu må du huske at invitere Grethe med ved fødselsdage”, formanede Birthe mig.

Jo, det var et venskab, som Birthe satte meget højt.

Johannes’ køb og salg af kolonihaven i Nørrevang

Den 1. januar 1984 stoppede Clara Kusk *1911 - †2005 som påfylderske, og Birthe fik stillingen tilbudt, ja, blev ligefrem opfordret til at søge den. Apotekeren kendte Birthe og vidste, at hun ikke gik på akkord med sit arbejde, men at alt blev vel udført.

Johannes købte i april 1948 en 695 m2 stor kolonihave i Nørrevang II, beliggende på hjørnet af dengang, Lavendelvej og Humlevej. Haven lå der, hvor Normanns supermarked (Kiwi), Lupinvej

42

Anbefaling fra Apoteker Bent Eichstedt Nielsen Birthe Bodenvald Kristensen har været ansat på Himmelbjerg Apotek fra 1. oktober 1980 og forlader stillingen efter eget ønske med udgangen af februar 1990.

Birthe Kristensen var i de første ca. tre år beskæftiget som rengøringsassistent.

Fra 1. januar 1984 har Birthe Kristensen arbejdet i apotekets produktionsafdeling og har haft et medansvar for påfyldning og færdigkonfektionering af de mange forskellige lægemidler og mærkevarer, som apoteket fremstiller.

Jeg har lært Birthe Kristensen at kende som en pligtopfyldende, ansvarsbevidst og meget omhyggelig medarbejder. Når dertil lægges, at Birthe Kristensen har et venligt og omgængeligt væsen, forstås at hun er afholdt af alle på apoteket, og at det er med beklagelse, at vi siger ”farvel” til hende.

Jeg giver gerne Birthe Kristensen min allervarmeste anbefaling til den, der ønsker en flittig, loyal og samvittighedsfuld medarbejder.

Alderslyst den 27. februar 1990 Apoteker Bent Eichstedt Nielsen

2 har haft P-plads. Sælgeren var cykelhandler Hans Erfurt med cykelforretning på Borgergade 35. Privat boede cykelhandler Erfurt i Færgegården. Købesummen for kolonihaven var 2.700 kr, grundværdi 400 kr.

Johannes og Marie havde et lille springvand på græsplænen for enden af havehuset. Haven var en mønsterhave af 1. grad. Johannes var fra ca.

1950 - 1961 formand for Nørrevang II, tillige var han i bestyrelsen for Silkeborg Kolonihavekreds.

En kort tid, hvor jeg selv var i bestyrelsen for havekolonien ”Hesselhøj”, hvor Birthe og jeg havde en have, hørte vi ofte meget rosende og positiv omtale af Marie og Johannes` kolonihave.

Helt tilbage i haven lå et dejligt lille havehus med en stue, et lille køkken og et redskabsrum med et gammeldags WC. Slyngroser uden for huset dannede en helt overdækket terrasse. Der var en brønd med pumpe i haven, hvor der var indlagt el.

43

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Jeg lærer Birthe at kende Lørdag den 7. februar 1959 så vi hinanden for første gang til en Kammeratskabsaften på KFUK på Bindslevs Plads i Silkeborg. Birthe var sammen med en veninde, Birthe Larsen, fra Guldbergsgade 34. De to piger var nære veninder.

Kammeratskabsaftenen var for unge mellem ca. 16 og 24 år. En aften med underholdning, film, teater, oplæsning, foredrag, o.s.v. Efter

underholdningen fra kl.19.30 – 21.30 i den store sal på første sal, blev der holdt en kort afslutning, læst et stykke fra Biblen, en bøn og sunget en salme.

Herefter var det bare med at finde en plads nedenunder i spisesalen/cafeen, hvor et utal af borde stod dækket op, og her kunne man for små penge købe forskelligt brød, lagkage, sodavand, the og kaffe.

Lørdag den 20. juni 1959 i Havehuset. fra venstre: Birthe, Birthe Larsen og Inger Lund.

44

Der var et utal af spil i spisesalen/cafeen så som bob, ludo, dam m.m. Der var også et fodboldspil, hvor der gerne var fire personer på hver side af spillet og en målmand på hvert hold, i alt ti personer.

var det altid festligt, men der blev ikke spillet og danset på lejrene. Folkedans og kædedans kom dog senere til.

Mit nære og fortrolige forhold til Marie

Jeg kom ved spillet til at stå lige over for en flot, høj pige med langt lyst hår, der i nakken var sat op i en knude. Hun smilte sødt, sagde ikke så meget, men jeg forstod da, at hun hed Birthe. En anden pige, der var med i spillet, hed også Birthe, (Birthe Larsen), men hun snakkede til gengæld utrolig meget.

Jeg har haft et fortroligt forhold til Marie. Læsere af denne bog vil erfare, at der er episoder, som Marie fortroligt har fortalt mig, episoder, som måske ikke andre har fået så nært et kendskab til.

Efter at Birthe og jeg var kommet til at kende hinanden, skete det ret ofte, at Marie ringede eller selv kom over i købmandsforretningen, hvor jeg var i lære og bestilte varer, som jeg så var ovre hos Bodenvalds med, idet Marie spurgte, om jeg ikke kunne komme med varerne.

Hvorfor ved jeg ikke, men Birthe og jeg prøvede altid at komme til at sidde/stå ved siden af hinanden ved Kammeratskabsaftnerne. Klokken 23 blev der sunget en sang, og så lukkede KFUK. Dette var mit første møde med Birthe, men det skulle ikke blive det sidste, idet de to piger Birthe kom cyklende forbi købmandsforretningen på hjørnet af Mølledamsgade og Borgergade 32 Alderslyst. Her blev jeg udlært 31. oktober 1959.

Det var om formiddagen, hvor Marie og Johannes’ børn, Birthe, Bent og Inger-Marie var i skole, og Johannes var i cykelværkstedet/forretningen.

Straks jeg trådte ind i lejligheden, begyndte Marie at fortælle om Birthe, om familien Bodenvald, Metodistkirken, hendes forældre i Moselund m.v.

De kom ofte ind i forretningen halvfnisende og bad om en æske tændstikker, som for øvrigt kostede 12 øre. (I 2016 koster en æske knap 2 kr.)

Købmanden lod engang en bemærkning falde: ”Hvor er vi da begyndt at sælge mange tændstikker”. Jeg har ofte i sjov spurgt Birthe og hendes mor, hvad de da brugte alle de tændstikker til?

”Vagn lov mig, at du er god ved Birthe, hun betyder alt for mig”. Marie forsatte med at fortælle om ønskebarnet, der endelig var kommet, men som hun nemt kunne havde mistet. Marie fortalte, at det var hendes og Johannes’ store ønske sammen få et barn/børn, og det blev blandt andet Birthe.

Marie fortalte, at hun på grund af sine dårlige nyrer havde fået et utal af aborter. Jeg følte, at der opstod et nært fortrolig forhold imellem Marie og mig.

I Silkeborg var det sekretær for KFUM & K Annelise Skov, skotøjshandler Josias Nielsen, Sigrid, gift med Wagner Jensen, med fl., der stod for disse aftner. Ud over Kammeratskabsaftnerne havde vi hvert år to weekender, en på Møgelø og en til Ryekol ved Gl. Ry. På disse weekender

45

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Marie fortalte og spurgte lige så meget. Hun fortalte om, hvordan hun som ung var kommet i noget dårlig selskab med en fraskilt mand, og hvordan hun havde truffet malermester Damsgaard, som havde fået hende med i Metodistkirken. Jeg husker, at jeg dummede mig ved at spørge, hvad er Metodistkirken for noget? Stille og rolig fortalte Marie mig, at det var en kirke i Silkeborg, hvor de ofte kom.

Altid endte disse samtaler med, at Marie sagde, ”Vagn lov mig, at du er god ved Birthe, hun betyder alt for mig”. Altid tænkte Marie på Birthe.

Nu fulgte der nogle dejlige år. Jeg var meget glad for at komme i Birthes hjem, og jeg kom der meget. Jeg var straks blevet accepteret af Birthes familie, ikke kun hendes mor og far og hendes søskende, men også de ”store”, Birthes halvsøskende, Birthes bedsteforældre i Moselund, malermester Damsgaard, Maries halvsøster Carla, onkel pastor Vester, Maries halvbror Jens Carl og Tante Elna.

Mit første officielle besøg hos Bodenvald Søndag den 10. maj 1959 på Bents 14-års fødselsdag var jeg for første gang officielt gæst i Birthes hjem. Det var sammen med Tage Balle og Verner Kusk, der som jeg selv var KFUM-spejder i Alderslyst Trop. Birthes bror Bent var grøn KFUM-metodistspejder i Metodist Kirken i Silkeborg.

Det var vist Birthe og hendes mor, der syntes, det var en god ide, at jeg kom til at hilse på Jo-

hannes, men det havde jeg nu allerede gjort, idet jeg en dag var inde i cykelbutikken for at købe en pære til min cykellygte, og her fortalte jeg, hvem jeg var.

Vores ungdomstid De kammerater, Birthe og jeg fik, var hovedsagelig unge personer som os selv, der kom fra religiøse hjem med en baggrund fra KFUM & K civil afdeling, KFUM spejderne, ungdomsklubber og kirken. Nogle af de ledere, jeg husker, Birthe og jeg havde kontakt med, var; isenkræmmer Ejner Bojesen, skotøjshandler Josias Nielsen, sekretær ved KFUM & K Silkeborg Annelise Skov, farvehandler Svend Otkjær, overlærer Verner Kusk, bankprokurist Leif Allentoft, kontorbestyrer Asger Kirk Olesen og ingeniør Anders Petersen m. fl.

Birthes realeksamen Efter Birthes realeksamen i juni 1959 fik hun lov til at holde en fest i hendes forældres havehus i kolonihaven Nørrevang II lørdag den 20. juni 1959. Jeg mener at kunne huske, at Birthe og hendes mor havde smurt et fad smørrebrød, og Johannes havde købt sodavand til os. Vi var seks personer, som var: Birthe og Vagn Birthe Larsen og Peter Krogh Inger Lund Johansen og Vagn Appelt Jeg havde min nyindkøbte transistorradio med, og vi spillede lidt musik fra Radio Luxemburg og

46

var så missionske som Appelt-familien. Inger Lund Johansens forældre, Borgergade 97, der var mælke­handlere fra deres hestevogn, var også meget indremissionske. Bare en tanke!!

dansede dertil. I aftenens løb kyssede jeg Birthe for første gang under et stort æbletræ i haven.

Birthe og jeg var kommet fast sammen siden den 7. februar 1959.

Birthe Larsen kom sammen med Peter Krogh, men skiftede sommeren 1959 til Vagn Appelt, og Inger Lund Johansen var kommet lidt sammen med Vagn Appelt, men det hørte op sommeren 1959.

Kano- og traveture Vi lejede om sommeren kanoer og sejlede på Silkeborgsøerne. Enkelte gange helt op til Møgelø og Himmelbjerget, men for det meste var det op til Paradisøerne og kanalerne til småsøerne.

Aldrig har Birthe og jeg vist gået så meget, som vi gjorde i vores unge dage. Vi var gerne en lille

Og hvorfor nu det bytteri? Jeg ved det ikke, men Birthe Larsens og Vagn Appels forældre var begge meget indremissionske, hvorimod Krog-familien nok kom i kirken, men nok ikke

Birthe og Vagn på kanotur, 1963.

47

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Travetur.

Fra venstre ses Inger Lund, Gunnar, Vagn Appelt, Birthe og Vagn. til Resenbro Kro, ad landevejen til hovedvejen Aarhus –Silkeborg og så gerne ind gennem skoven for at komme ud på Hattenæs/Sejsvejen og tilbage til Silkeborg. Det længste, vi gik, var vist fra Bindslevsplads over Balle mod Lemming, Serup til Hinge Kirke, hvor en fra menighedsrådet gav kaffe i sit hjem. Der var endnu ikke bygget nogen form for menighedsrådslokaler, og præsten kunne ikke have os! Sådan en travetur kostede gerne fra en lille is til en større is, omkring 40-75 øre. flok på 8 - 15 personer, som kunne være Sigrid og Wagner Jensen, Appelt-familien: Vagn, Keld, Godtfred og Poul, Krog-familien: Peter, Anton, Birthe Larsen, Gunnar, samt Birthe og mig selv.

En travetur kunne godt være fra Bindslev Plads til Gødvad Bakke og ad Gødvad Mælkevej

Scooterture Jeg købte en Lambert scooter foråret 1959. En Lambert scooter var ikke den flotteste og største scooter, man kunne få, det var en Vespa, men hvor har jeg været glad for min scooter. Jeg fik kørekort til bil november 1958 og tog kørekort til motorcykel/scooter foråret 1959.

Pigerne holder hvil under en travetur i 1962.

Fra venstre: Birthe, Birthe Larsen, Inger Lund og en medvandrer, som jeg ikke husker navnet på.

48

Scootertur 1963.

Andersen på Chr. 8. Vej kunne de ikke finde nogen fejl. Når scooteren var til eftersyn var der ingen problemer med scooteren. Når jeg havde en anden person end Birthe bag på scooteren, var der heller ingen problemer.

Så en dag fandt vi endelig fejlen. Når jeg kørte med Birthe, stoppede hun sin kjole op bag ved forsædet og hende selv, og det betød, at luftindsugningen, som var under forsædet, blev tilstoppet, og scooterens motor gik i stå. Herefter var Birthe gerne iført et par slacks, når vi var ude at køre. Til sidst, det må være efteråret 1963, solgte jeg scooteren til Bent, Birthes bror for 1.000 kr. Det var en god pris, men jeg fik heller aldrig pengene.

Birthe og jeg tog mange ture på scooteren til stor glæde for os begge, men vi havde et stort problem. Når vi var kommet godt i gang, gik scooterens motor i stå. Jeg skiftede tændrør, og jeg ved ikke hvad, men stadig var problemet der, motoren gik bare i stå. På værkstedet hos H ­ eiberg

Birthe og jeg kørte sommetider på scooteren ud til Gjessø Savværk, som lå ude i skoven. Her kunne man købe kaffe med franskbrød og kringle for 60 øre. Kaffelokalet lå på første sal ved siden af køkkenet. Som ung brugte man bestemt ikke

Birthe i midten ved sang og samvær omkring bålet.

Hald Sø 1963.

49

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Portrætfoto af Birthe.

1959-60

ret mange penge, men man tjente jo heller ikke så meget. Hvis man i dag kunne spørge Birthe, om vi havde haft nogle gode ungdomsår, ville hun højt have svaret JA. Der blev holdt danseaftner næsten hver kørdag i omegnens forsamlingshuse, og vi var også en enkelt gang i Funder, men det var ikke lige os. I Lunden på Vestergade i Silkeborg var der også hver lørdag aften dans. Det var et godt

3-4 mands orkester, og de sang til. Der var ikke nogen servering i den forstand, men dem, som kom først og var heldige at få et bord, havde så mulighed for at bestille øl, vand, kaffe/the m.m.

Havde man ikke et bord, fik man en af dem, der havde været heldig at få et bord, til at bestille, hvad vi gerne ville have. Det var i øvrigt i Lunden, at Tage Balle og Birgit fandt hinanden.

50

Vores kolonihave på Hesselhøj. 1963.

Vi køber en kolonihave på Hesselhøj

blevet sat til salg. Det hørte til sjældenhederne, at en af de selvejende udmatrikulerede haver var til salg. Vi tog straks op for at se på haven, der lå på en øst skråning mellem Duborgvej og Ladelundvej 18 med en flot udsigt ud over Alderslyst, Vester Kejlstrup, Langsø og Silkeborg.

Birthe og jeg talte engang imellem om, hvor vi skulle bo, og hvordan vi skulle bo, når vi skulle giftes.

Var der tale om en villa, et parcelhus eller en lejlighed. Der var mange spørgsmål, som gerne endte med, at vi vist hellere måtte købe en byggegrund, en kolonihave og så se tiden an.

Vi bestemte os straks for at købe haven, men det var også nødvendigt, idet haverne var eftertragtede. Johannes, Birthe og jeg cyklede ind til Bruun Kristiansen på Bindslevsplads i Silkeborg og købte haven for 1.000 kr. kontant. Det var den 4. juli 1960. Da vi forlod Bruun Kristiansen, mødte vi en mand på trappen, der var på vej ind for også at købe haven.

En dag, Johannes havde været sammen med Bruun Kristiansen, der var kredsformand for Silkeborgs kolonihavekreds, havde han fortalt Johannes om en have på Hesselhøj, der lige var

51

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Med hakke, skovl og spade fik vi haven rengjort, huset sat i stand og malet. Vi fik en flagstang, hentet fra min fars skov, anlagt blomsterbed, sået græsplæne, ja, vi havde rigtig fået kolonihave, Birthes og mit ”første fælles hjem”. Selv om det kun var en kolonihave, så havde vi pludselig noget at være fælles om, noget at bygge videre på. Øverst oppe på grunden lå det sødeste lille havehus med en kvist, med terrasse foran huset og med en slyngrose omkring terrassen/huset.

Huset trængte til en kraftig rengøring og lidt maling. Hjemme hos mine forældre stod der oppe på loftet nogle gamle møbler, hvor vi fandt et bord og fire stole, en lænestol og en divan.

Jeg havde mulighed for at købe diverse redskaber og andre isenkramartikler hos et engros firma i Østergade, Silkeborg. Her fandt jeg en rest i kopper og desserttallerkner til næsten ingen penge. Vi købte et gasapparat og flaskegas, så Birthe kunne lave kaffe til os og vores gæster.

Huset bestod af en stue, et meget lille køkken og et redskabsrum, hvor der var et gammeldags WC. Der var hverken vand eller el i havehuset, men en fællesbrønd med pumpe ca. 400 meter derfra.

I haven dyrkede vi mange grønsager, og vi solgte det meste til en gartnerforretning på Guldbergsgade 28 og til gartneren i Ringgården på Nylandsvej. Pengene købte vi udstyr for, blandt

Birthe byder indenfor i kolonihavehuset.

52

andet bestik, porcelæn m.v. Vi fik også en lille drivbænk stillet an i haven og udvidede senere med et lille drivhus beklædt med plastik, men da vandet skulle bæres til haven fra den nærliggende fællesbrønd, var det et stort arbejde.

Jeg kom med i bestyrelsen for kolonihaveforeningen Hesselhøj og var med rundt og bedømme haver i de andre kolonihaveforeninger. Jeg havde bestemt ikke den store viden og slet ingen erfaring, men det gik nu rigtig godt. Kolonihavekredsen holdt hvert år en høstfest på Sønderport, hvor årets præmier blev uddelt. Vi deltog to år i høstfester, hvor vi i 1961 fik en sølvgaffel som flidspræmie. Ved overrækkelsen blev vi meget rost for vores store arbejde med haven og for, at unge mennesker kunne have en kolonihave som deres store interesse.

sikkert derfor spurgte han mig, om jeg ikke for en tid kunne hjælpe med spejderne i Metodistkirken.

Bojesen vidste nemlig godt, at Birthes forældre og søskende havde deres gang i Metodistkirken. Jeg kom således sammen med min kommende svoger Bent som hjælper til at stå som fører en kort periode for spejderne i Metodistkirken. Det er kun Bent, der har været medlem af Metodistbevægelsen, alle vi andre er er medlem af folkekirken.

Spejderbevægelsen har haft stor betydning både for Birthe og mig. Jeg tog i 1954 sammen med Tage Balle 80 km gå-mærket og var i øvrigt i 1955 med på Korpslejr på Bornholm og på den store tysklandstur sommeren 1957.

Birthe har aldrig selv været spejder, men har sikkert været præget af mit spejderarbejde. Min nære ven og spejderkammerat Tage Balle *1938 var en lørdag aften sammen med Birthe og mig i Lunden, hvor Tage den aften traf Birgit fra Alderslyst. De to var jævnaldrende, og vi fire var herefter ofte sammen. Uden min medvirken havde de to piger, Birthe og Birgit, talt sammen om, at de også godt kunne tænke sig at være med i spejderarbejdet, og sådan blev det.

KFUM spejder KFUM spejderbevægelsen har altid for mig haft en stor betydning, først som medlem af en patrulje og troppen i Alderslystgruppen, siden som senior/roverspejder, for at slutte som trops­ assistent sammen med min kammerat Tage Balle i Alderslyst gruppen.

Ulveungerne, 9-12 år, under KFUM spejderne stod og manglede en fører/leder, og Birgit fik jobbet som flokfører, og Birthe blev flokassistent.

I Metodistkirken havde man nogle få spejdere under KFUM-spejderne, men de havde ikke rigtig nogen fører, idet Metodist præsten også måtte tage sig af dette, så derfor henvendte de sig til isenkræmmer Ejner Bojesen, der var divisionschef her i midtjyske distrikt. Bojesen var en af de bærende kræfter for spejderbevægelsen og KFUM & K i Silkeborgområdet. Jeg kom ofte hos Ninna og Ejner Bojesen til forskellige møder.

Han vidste, at jeg kom sammen med Birthe, og

Det varede vel et par år, hvor Birthe deltog som assistent ved deres møder og ture, og et par gange var hun også med på lejre ved Hald sø. I de år, hvor jeg var tropsassistent, var jeg med til førermøder i Alderslystgruppen. Det foregik normalt i private hjem, og selvfølgelig deltog Birthe også. Da Birthe og jeg blev gift i 1964, holdt vi begge som spejderførere.

53

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Sang til os på forlovelsesdagen fra Birthes bror Bent.

jeg Birthe ringen på fingeren. Jeg havde foreslået Birthe, at vi skulle tage ringene på i Østergade krydset i Silkeborg, men det ville Birthe ikke.

Af gæster var der: Marie og Johannes, Birthes forældre Inger-Marie og Bent, Birthes søskende Klara og Aage, Vagns forældre Sonja, Ole, Lisbeth, Anita og Karin, Vagns storesøster, hendes mand og deres børn Lissy og Børge, Vagns lillesøster og hendes forlovede samt Birthe og mig.

Marie og Johannes bygger hus på Kejlstrupvej 62 I 1962 solgte Johannes de lejede lokaler i Nørreport, Borgergade 18 for 50.000 kr. til Finn Larsen ”Dinetra”, som indrettede lokalerne til smørrebrødsforretning og drev diner transportable derfra. Handlen er ikke tinglyst, idet der var tale om lejede lokaler, men de 50.000 kr. betragtes helt lovligt som et vederlag for overtagelse af de lejede lokaler.

Birthes og min forlovelse Vi blev ringforlovet 12. november 1962 på min 22-års fødselsdag. Det foregik på den måde, at Birthe og jeg skulle hente min storesøster Sonja og hendes mand Ole og deres børn, Lisbeth, Anita og Karin i Aarhus. På vejen til Aarhus gav

Ligeledes lejede Finn Larsen køkkenet under festsalen i Nørreport, som ikke blev benyttet, af boligforeningen, da der var blevet bank ovenover i restaurationslokalerne.

Der blev i starten af 1960’erne bygget flere store etagebyggerier på Lupinvej i Nørrevang II kvarteret. Et supermarked med stor P-plads var planlagt opført netop, hvor Marie og Johannes’ kolonihave havde ligget. Marie fortæller, at det var deres store ønske at bygge et parcelhus her,

54

lille værelse, som hendes veninder og arbejdskammerater. Birthe sagde tak og fik lov til at betale for at bo i bryggerset. Men hvad skulle Marie og Johannes have stillet op?

for de havde jo i 1962 solgt forretningslokalet på Borgergade 18 til Finn Larsen.

Johannes fik sig forhandlet til, at de for deres kolonihave skulle have en grund og et mindre beløb i bytte, og som den første og eneste have Johannes lov til sin død at drive cykelforretning med værksted fra den tilbyttede grund.

Nogle dage efter at afgørelsen var truffet, hvor Birthe og jeg talte om det ”nye værelse”, græd Birthe og sagde ”Jeg kan godt se det, men hvorfor?”

Jeg trøstede Birthe og lovede, at vi måtte se at finde noget, hvor vi kunne bo. Birthe tog hellere skylden end andre, hvis der var tvivl eller diskussion om et spørgsmål. Hun var på mange måder en utrolig fin person.

Grunden Kejlstrupvej 62, 8600 Silkeborg matr. nr. 1349l, 755 m2. Salg 13/04-1963 til Marie ­Kirstine Hansen, Kejlstrupvej 9, Silkeborg.

Tømrermester Christian Pedersen, Bording opførte i 1962-63 et VJ parcel typehus (Vestjysk) på 92 m2. + garage (værksted) på 12 m2. Marie og Johannes påtog selv at male huset indvendigt, de havde malermester Damsgaard til hjælp. Huset var nogenlunde klar til at flytte ind i skærtorsdag den 11. april 1963.

Som tidligere skrevet blev Birthe udlært som defektrice på Himmelbjerg Apotek. Medens hun var elev, passede hun en gang imellem nogle børn for at tjene en ekstra skilling. Det var sådan, at vel havde Birthes far Johannes sit cykelværksted/­ forretning, men med en meget beskeden indtjening, og Marie syede både tidligt og sent for at holde sammen på hjemmet.

Som tidligere nævnt under Kejlstrupvej 9, delte Inger-Marie og Birthe her det lille værelset.

De sov i Marie og Johannes’ gamle senge, og så stod det store klædeskab også i det lille værelse.

Birthe betalte et nok for stort beløb hver måned til kost og logi for at bo hjemme, men det var nok redningen for Bodenvald familien. Derfor var indtjeningen for børnepasning en kærkommen skilling for Birthe til køb af strømper, tøj, kosmetik, m.m.

Nu skulle det nye hus, der fik navnet ”­ Lykkebo”, indrettes. Bent fik det store værelse (soveværelset), og så skulle Marie også have systue her. Inger-Marie fik det lille værelse, og Marie og Johannes forsatte med at sove i stuen i det nye hus.

Dette betød, at Birthe og jeg fik ekstra travlt med at se på lejligheder og huse. Hvad kunne vi tillade os at binde os for? Jeg havde diabetes, havde lidt penge i banken og havde netop fået udbetalt min andel af en firmatipsgevinst, hvor vi havde haft en tolver. Min andel var 4.600 kr. Birthe havde også lidt penge i banken, og vi kunne sagtens låne af min far, men nej. Birthe og jeg var helt enige om, at vi ville klare det selv. Jeg havde

Birthe fik bryggerset Birthe fik bryggerset, som også var gennemgang til cykelværkstedet og udgang til haven. Der blev sagt ”Hun skal vel snart giftes og rejse hjemmefra”.

Birthe var meget skuffet over, at hun måtte nøjes med bryggerset, hun havde håbet at få sit eget

55

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

nok også tankerne, som Marie engang havde haft det: ”Birthe skal ikke sidde med et hus med stor gæld, hvis jeg falder bort.”

De lejligheder/huse vi så på, som jeg husker, var: Et hus på Egeallé 19 med 1. sal Et hus på Ansvej (her boede en gartner, huset blev senere revet ned).

Et dejligt hus på Rønneallé 62 med udsigt ud over Gudenåen.

Et mindre hus på Granallé 19, (Granalle var ved at blive ført igennem).

Mellem Ansvej – Lavendelvej. (fra huset var der også udkørsel til Bøgealle 6).

Lejlighed på Borgergade Lejlighed på Herholtsvej 6 Der var flere, men dem husker jeg ikke.

I august 1963 blev vi enige om, at vi ville prøve at sælge vores kolonihave på Hesselhøj, idet vi hos Silkeborg Kommune havde fået oplyst, at der ville gå rigtig mange år, før de selvejende haver ville blive byggemodnet.

Jeg satte søndag formiddag et ”Til salg” skilt på havelågen, og inden søndag aften var haven solgt. Køberen var ejendomsmægler Hofmann på Sølystvej.

Vi fik, som vi forlangte, 5.000 kroner for haven med alt inventar og redskaber. Det ærgrede mig nok lidt, at handlen gik så stærkt. Jeg havde måske forlangt for lidt, og derfor syntes jeg, det var helt i orden, at jeg tog de bedste haveredskaber, men det syntes ejendomsmægleren ikke. Vi

kom dog ret hurtigt til forståelse mod, at jeg i stedet fik 4.800 kr. kontant for haven.

Vi begyndte for alvor at se på lejlighed og huse, men det var bare dyrt. En dag hørte vi så om et hus fra 1946 på Langelinie 57, ikke så langt fra hvor min bedstefar (farfar) og faster Anna boede på Grøndalsvej 38. Vi var ude at se huset.

Ejeren var rutebilchauffør Svend Aage Sørensen, som blandet andet også min mor og far kendte.

Jeg syntes nok, at huset havde nogle mangler, da det var et lille hus med almindeligt vinduesglas, et gammeldags køkken, og det trængte til en mindre renovering. Grunden var det rene sand, og det var en hjørnegrund, men for mig kunne vi ikke blive gift hurtigt nok, idet jeg tænkte på Birthe og hendes værelse, så derfor købte jeg helt alene huset. Alle var glade.

Da jeg kom hjem, fortrød jeg det faktisk. Der var ingen papirer skrevet, ingen ejendomsmægler havde medvirket, men løbe fra handlen, det kunne jeg ikke, og det blev heller aldrig nævnt.

Nu var det sådan, at der i huset var nogle gamle lån, som vi skulle overtage, blandt andet et billigt statslån til 2,2 %. Det viste sig, at jeg godt kunne overtage lånet, men til 5,2 %, og her så jeg muligheden for at komme ud af hushandelen på en pæn måde. Ejeren tilbød godt nok, at han ville betale differencen, men det kunne jeg ikke gå med til. Han forstod vist godt, at jeg helst ikke ville have huset.

56

Vi bygger hus på Anemonevej 7

gammeldags WC, og så var der en fælles brønd i skellet mellem de tre grunde.

Grunden lå hen som kolonihave, der 23. juni 1940 var udstykket fra Vester Kejlstrup gården med den klausul, at jordstykket kun måtte anvendes som kolonihave. Købsprisen var dengang 540,60 kr. Under krigen 1940-45 blev der oprettet mange kolonihaver til billige penge, så befolkningen i de sparsomme tider selv kunne dyrke lidt kartofler og andre grøntsager. Havehuset i koloni­ haven var bygget af ejeren, en tidligere papirarbejder Sørensen, og var tænkt som ”beskyttelsesrum”, hvis deres bolig på Aarhusbakken blev bombet eller taget af den tyske værnemagt.

Silkeborg kommune havde forkøbsret på grunden, og som sælger forlangte de 8.200 kr.

Advokat Christian Alkjær Mogensen ordnede handlen.

Vi byggede efteråret 1963 - vinteren 1964 et VJ parcel typehus (Vestjysk) på den 710 m2 store grund. Det var tømrermester Christian Pedersen Bording, der stod for byggeriet. Vi holdt rejsegilde den 13. februar 1964.

Huset var næsten magen til det, som Birthes forældre året før havde fået bygget på Kejlstrupvej 62. Vi havde fået nogle få ting forbedret, blandt andet noget inventar, et bedre køkken, og

Havehuset bestod af en stue med 4 vinduer og en dør mod øst, et lille redskabsrum med et

57

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

så havde vi fået huset forlænget mod vest med et fag. Huset blev opvarmet fra et olie kalorifer varmluftfyr. Der var varmt vand fra et el-opvarmet anlæg.

Allerede ved fordøren fik man et godt indtryk af Birthes sans for blomster.

Håndværkerudgifterne var på 52.120 kr. Det var advokat Christen Alkjær Mogensen, der skulle ordne lånene, han var også min fars advokat.

Christen Alkjær Mogensen søgte både et 5% kreditforeningslån samt et Hypoteks lån.

Da jeg var inde for at skrive papirerne under på lånene, måtte jeg sige til Christen Alkjær Mo-

gensen, at jeg aldrig havde bedt om et Hypoteks lån og heller ikke skulle have det, men han mente nu, at vi også burde tage dette lån, men nej. Vi havde behov for at låne 21.000 kr. og fik et 5 % kreditforeningslån med hovedstol på 36.000 kr. over 50 år, så vi havde et overskud på 19.000 kr.

Efter et par år kom der fjernvarme i gaden, som vi blev tilsluttet og fik derved installeret radiatorer og et mere effektivt varmtvandsanlæg.

I 1972 byggede vi til huset mod vest. Det var et ekstra værelse samt en kombineret pejse- og havestue.

Indretning af vores nye hus Den bedste og mest spændende tid før vores bryllup var efteråret 1963 - vinteren 1964. Birthe og jeg skulle sammen planlægge, hvad vi skulle have købt af møbler, hvor og hvordan de skulle stå, og endelig hvad havde vi råd til. Vi vidste endnu ikke, at vi ville få et overskud på 19.000 kr. ved hjemtagning af lån på huset.

Vi var så heldige, at vi havde en god kontakt til Birthes kusine Lissy *1941 og hendes mand Erik *1937 - †1996. Erik havde sit eget lille møbel­polstrerfirma i en kælder på Jernbanevej, hvor de boede. Erik havde kontakt til Stilling ­Møbelfirma, så Erik og Lissy tog os med til møbelfirmaet, hvor Erik fik en stor rabat på sine indkøb, som vi fik glæde af. Vi valgte følgende møbler til vores hus: En 3-personers sofa, En høj lænestol, Et teak sofabord, Et skrivebord og en stol Et teak rundt/ovalt spisebord, 6 stole i teak med stofsæder, Et teak skab

58

En ¾ teakfarvet seng, 2 teak sengeborde

Birthe havde et maleri, malet af Niels Strøm.

I bryllupsgave fik vi et spejl til entreen, tre ­malerier/tegninger.

1 rokokostol, hvor Birthe selv havde udfyldt betrækket, m.m.

Det var i store træk vores møbelsortiment, men hver måned købte vi gerne et eller andet til vores hjem. Det første var et Atlas køleskab, så fulgte der et Philips s/h fjernsyn.

Vi købte hængelamper til vindfanget, entreen, de to værelser og til køkkenet. Til stuen over stue-/spisebordet ligeledes en hængelampe og til sofabordet en todelt hængelampe. Dertil kom der forskellige små lamper.

Vi byggede til med et værelse og en pejse- og havestue i 1972.

59

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes og mit bryllup Vi blev kirkeviet lørdag 18. april 1964 klokken 15.30 i Alderslyst kirke af kapellan Axel Petersen.

Birthe Bodenvald Hansen *16. juli 1942 - †15. august 2012, født på Borgergade 18, Alderslyst, datter af cykelhandler Johannes Bodenvald ­Hansen, *3. april 1887 - †23. marts 1980, og hustru Marie Kirstine Johansen, *28. marts 1915 †6. juni 1989.

Johannes er født Sct. Catharinæ sogn, Ribe by og dør Kejlstrupvej 62, Alderslyst. Marie er født på Bøllingsøgårdvej 9, Kragelund mark og sogn og dør ligeledes på Kejlstrupvej 62, Alderslyst.

Og mig, Vagn Lihn Kristensen *12. november 1940 Eidervej 36 Hvinningdal Balle sogn, søn af gårdejer Christen Aage Jens Christensen *20.

december 1910 - †22. februar 1970, og Klara Lihn *1. oktober 1909 - †8. juni 1998.

Aage er født i Haarup pr. Linaa sogn og dør Eidervej 36, Hvinningdal Balle sogn. Klara er født på slægtsgården ”Birkehuset”, Eidervej 36 Hvinningdal og dør på Rødegård plejehjem, Resenbro.

Birthe var defektrice på Himmelbjerg Apotek, Borgergade 20 i Alderslyst, og jeg var lagerchef hos L.G. Konfektion, Ndr. Ringvej/Kejlstrupvej Alderslyst. Birthe boede hos sine forældre på Kejlstrupvej 62 og jeg hos mine forældre på gården Eidervej 36, Hvinningdal.

Vores bryllup blev holdt på Restaurant Skovbakken, Sejsvej Silkeborg. Den 18. april 1964 var i øvrigt 100-års dagen for slaget på Dybbøl.

60

Trofast er Herren, han vil styrke jer og bevare jer fra det onde Bibelteksten fra Paulus´ andet brev til Thessalonikerne. 2. Thess. 3.3.

Ud fra dette skriftsted holdt kapellan Axel Petersen følgende bryllupstale i Alderslyst Kirke ved Birthes og mit bryllup: Trofasthed har afgørende betydning i alt menneskeligt samliv. Vi skal være trofaste mod hverandre og ikke svigte hverandre, selv om det i øjeblikket kunne være det nemmeste og rareste.

Forældre har pligt til at vise trofasthed mod deres børn. Om end et barn skulle føle sig svigtet af alle, så holder forældrene dog ud med det. Og børn må være trofaste mod forældre og barndomshjemmet.

Af stor betydning er venners indbyrdes trofasthed gennem mange år, måske gennem hele livet. Men den stærkeste trofasthed skal dog være ægte. Fælles trofasthed mod hinanden livet igennem i gode og onde dage. Man viser selv troskab og regner med de andres ubrydelige troskab. Altid må man kunne regne med hinanden og stole på hinanden.

Mod Gud skal vi være trofaste. Ikke glemme ham, ikke sætte hans ord og hans vilje i anden række. Men ordet taler imidlertid ikke om, hvordan vi skal være, men om hvordan Gud er. Gud er trofast. Han glemmer os ikke, svigter os ikke, opgiver os ikke. Han er til at stole på, hans ord står fast.

Han vil styrke jer, så I kan stå fast i højere grad, end I ville have kunnet uden Gud. Han vil bevare jer fra det onde. Bevare jer fra det, som gør ondt. Bevare jer fra at gøre ondt. Gud kan vel ikke altid føre os uden om alt ondt, men han vil gå med os og føre os vel igennem det onde.

Vi må holde os nær På vores gravsten på Alderslyst til ham, som er troKirkegård har fast. vi valgt samme bibelvers.

61

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Ved vores bryllup var der middag klokken 18 på restaurant Skovbakken, hvor vi spiste på ”Terrassen”.

Ruth & Margit Lihn Voscherau To af Vagns kusiner Karoline og Jens Peter Johansen Birthes mormor og morfar

Menuen husker jeg ikke, men vi fik æblemost og vand til maden. Terrassen er et lokale, der er overbygget og går under navnet ”Terrassen”.

Herfra er der udsigt ud over havnen og Remstrup å. Det var et pragtfuld forårsvejr, solen skinnede, og luften var varm. Flere af gæsterne tog en spadsere­tur langs åen inden middagen.

Bent Bodenvald Hansen og Edith Jakobsen Birthes lillebror og hans forlovede Inger-Marie Bodenvald Hansen Birthes lillesøster Mejeriejer Anders Madsen og fru Mejeriejer Johanne Madsen Birthes forældres venner

Ved middagen var følgende indbudte gæster: Marie Kirstine og Johannes Bodenvald Hansen Birthes mor og far

Johanne og Alfred Damsgaard Birthes forældres venner

Klara og Aage Kristensen Vagns mor og far

Sonja og Peter Madsen Birthes forældres naboer

Christen Andersen Kristensen Vagns bedstefar (farfar)

Karla og Onkel Vester Birthes mors halvsøster og hendes mand pastor Vester fra As Kirke

Anna Kristensen Vagns faster

Tante Mis fra København Birthes mormors søster

Sonja og Ole Knudsen Vagns storesøster og hendes mand Lisbeth og Anita Knudsen Sonja og Oles børn

Henny og onkel Jens Johansen Birthes mors halvbror og hans hustru

Lissy og Børge Skov Vagns lillesøster og hendes mand

Jette Hennys datter

Holger Lihn Vagns mors bror

Rita og Alff Bodenvald Hansen Birthes halvbror og hans hustru

Astrid og Henrik Voscherau Vagns mors søster og hendes mand

Helen og Gordon Jørgensen Birthes halvsøster og hendes mand

62

Det var et stille og roligt bryllup med fem sange. En fra Birthes mor og far, en fra firkløveret, en fra min mor og far, en fra min farfar og faster, og så var der en takkesang fra Birthe og mig.

Der var ikke musik, og der blev ikke serveret vin ved bryllups­ festen på restaurant Skovbakken.

Efter middagen på restaurant Skovbakken var vi hos Birthes forældre i ”Lykkebo” Kejlstrupvej 62, hvor vi drak kaffe. Året før, hvor Birthe og jeg havde været på ferierejse til Østrig, havde vi købt en flaske cognac og en flaske vermouth med hjem, som blev serveret til kaffen.

Birthe og jeg forlod gæsterne sidst på aftenen for at gå hjem til vores hus, men en skare af gæsterne fulgte efter os. Da vi kom hjem til Anemonevej 7, havde vistnok Bent tidligere på dagen været på spil og lavet lidt sjov med en rulle toiletpapir m.m.

Bruden portrætteret af fotograf Erik Kristensen.

63

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Sang fra Birthe og Vagn: En tak til vor Far og Mor ved bryllupsfesten 18. april 1964 Mel: Jeg elsker den gamle …

I dag er vi samlet her alle til gilde, vi gerne vil takke vor mor og vor far for alt, som I ofred i barndommens dage, vi aldrig vil glemme jer for mor og far.

I gav os en barndom vi aldrig vil glemme; vi lærte kun tryghed og alt, som er godt.

I passede på os, for intet sku’ hænde, som sener’ i livet ku’ gøre det sort.

I dag vi har givet hinanden et løfte på troskab og ærlighed senere frem, vi håber at bygge på det, I har givet, at nå til det samme som vor barndomshjem.

Vi sangen vil slutte og be’ vore gæster at rejse sig op for vor mor og vor far og hermed til sidst et hurra højt skal lyde, stem i, kære venner, og hjælp os dermed.

Birthe og Vagn.

64

Sang fra Birthes far og mor til brudeparret ved bryllupsfesten 18. april 1964 Mel.: Mit barndomshjem Vi samlet er til bryllup allesammen, gid bordets glæder ret vi nyde må.

Ja, gid at her i glæde, fryd og gammen vi nu en rigtig dejlig fest må få.

I to i dag har skridtet fuldtud vovet og indtrådt er i hellig ægtestand og evig troskab har hinanden lovet om kærlig fremtid begge stole kan.

Ja, gid I nu må rigtig lykken finde og trods modgang, hvis den følge vil; thi kærligheden vil jo sammen binde det nye hjem, som I har samlet til.

Vi håber nu, at I får solskinsdage, men glem ej os og vores lille hjem, og frem vi kan en masse minder drage, men nej, jeg tror, at vi må gemme dem.

Ja Vagn, vi tror, du lykken fik i eje den dag, du fæsted’ Birthe til din brud, Gud signe jer på alle Eders veje, gid lykken vil jer følge livet ud.

Mor og Far.

65

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Deltagerne i bryllupsfesten kvitterede i vores gæstebog med deres underskrifter på dette ”dokument”.

66

Til eftergildet den 20. og 21. april, som blev holdt ved mine forældre på gården i Hvinningdal, hvor de blev beværtet med smørrebrød, øl og vand samt kaffe, deltog 43 gæster, som var fra Hvinningdalområdet. Alle gæsterne var nede og se vores hjem på Anemonevej 7, som de alle roste.

Vi havde derefter gæster otte gange med blandt andet Birthes forældres venner, familie, vores ungdoms venner og Birthes kolleger fra Himmelbjerg Apotek.

Flere har i vores gæstebog skrevet små vers, blandt andet Birthes kusine Gitte Vester: Kære Birthe og Vagn

Takkehilsener, der varmer. Her fra Helga og Aksel Petersen (præsten, der viede os) og ”PK”, skrædder Peder Knudsen, Søndergade.

Den 10. juni 1964 Luften er ladet med hygge over nr. 7, Og da jeg skriver, det er ikke lyv.

For det ved jeg, at alle de siger, Så det skal ikke opfattes som smiger.

Fra Gitte

På et telegram fra Birthes bedsteforældre Karoline og Jens Peter Johansen i Moselund, har Karoline skrevet følgende vers: Gud ene tiden deler! han sårer og han heler han kender småt og stort han intet godt forglemte alt hvad han gør er herlig gjort.

Kærlig hilsen Bedstemor

Birthe i stuen 1964.

67

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Vores børn Lene, Jørgen og barnebarn Maiken Et tillykke fra fødselshjælperne, jordemoder Gerda Nielsen og læge Gunnar Larsen.

Det var et stort øjeblik, da vi blev klar over, at Birthe var gravid. Vi havde ikke opgivet håbet om, vi kunne få børn, men vi var nok lidt bange for mig på grund af min diabetes, men det lykkedes.

Vi glædede os under hele Birthes graviditet, og det samme gjorde mine forældre og bestemt også Birthes forældre. ”At det skulle lykkes!” sagde ­Birthes mor Marie en dag, hun var alene ovre hos os, og bagefter tilføjede hun: ”Det er den største lykke for far og mig, at vi nu skal være morfar og mormor”.

Selve fødslen gik planmæssig, Birthe klagede godt nok lidt over det, men pludselig var Lene født. Jeg overværede både Lene og Jørgens fødsel.

Lene er født 24. august 1966 i hjemmet på Anemonevej 7 onsdag nat kl. 02.10, hun vejede 3 kg og var 53 cm lang. Fødselshjælpere var jordemoder Gerda Nielsen og læge Gunnar Larsen.

Gerda Nielsen og Gunnar Larsen forlangte at få kaffe, og det fik de så, rigtig jordemoderkaffe lavet af selve jordemoderen Gerda Nielsen.

68

Lene Lihn Kristensen, født 24. august 1966

Lissy og Børge Skov fars lillesøster og svoger

Født på Anemonevej 7, Alderslyst sogn, Silkeborg.

Lars og Karsten Skov fætre

Barnedåben blev holdt i hjemmet på Anemonevej 7 søndag den 2. oktober 1966, hvor Lene blev døbt i Alderslyst Kirke ved høstgudstjeneste af pastor Axel Petersen.

Edith Kjeldgård Jakobsen Bents forlovede Bent Bodenvald Hansen mors lillebror

Faddere ved dåben var: Birthe bar barnet

Inger-Marie Bodenvald Hansen mors lillesøster

Vægtsmed Ole Knudsen, fars svoger Teglværksgade 10, 8000 Aarhus C.

Jens Lohmann Sørensen Inger-Maries forlovede

Kontorassistent Bent Bodenvald Hansen, mors lillebror Kejlstrupvej 62 Alderslyst, 8600 Silkeborg

Astrid og Henrik Voscherau fars moster og onkel Margit Voscherau fars kusine

Faderen

Anna Kristensen fars faster

Gæster ved Lenes barnedåb var: Birthe og Vagn mor og far

Carla Vester mors tante

Marie og Johannes Bodenvald Hansen mormor og morfar

Lene blev konfirmeret søndag den 21. september 1980 i Alderslyst Kirke af provst Christen Damgaard Nielsen med konfirmationsfest hjemme på Anemonevej 7, Alderslyst.

Klara og Aage Kristensen farmor og farfar Karoline og Jens Peter Johansen oldemor og oldefar Sonja og Ole Knudsen fars storesøster og svoger

Lene blev kirkeviet 17. august 1991 i Alders­ lyst Kirke af provst Christen Damgaard Nielsen til Gunner Bentsen født 18. februar 1968 i Over Jerstal, Vedsted sogn, Haderslev amt.

Lisbeth, Anitha og Karin Knudsen kusiner

Bryllupsfesten blev holdt i Voel Forsamlingshus efter en sejltur på Silkeborgsøerne.

69

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Lenes konfirmation i Alderslyst Kirke 21. september 1980.

Birthe og Lene med Jøregen i barnevognen. 1969.

70

Lenes minde om sin mor Da vi fik Maiken, startede et nyt kapitel i mors liv som mormor. Hun forgudede sit barnebarn, og Maiken forgudede sin mormor, og det var dejligt at se, hvor tæt knyttede de to var. Maiken fik i mor en rigtig god mormor, sådan en, der bager pandekager og havde tid, når der var brug for det. Hun var sådan en mormor, man læser om i eventyr.

Når jeg tænker tilbage på min mor, er det første, der falder mig ind, at hun var et godt menneske.

Hun huskede alle mærkedage og var altid opmærksom over for de ældre i familien. Hun ønskede at hjælpe folk og gøre dem glade. Hun bagte småkager og lavede dekorationer til jul, som hun tog rundt med til dem, der ikke selv kunne lave dem eller havde det svært. Hun var god til at lytte og havde altid stor empati. Dette var jeg dog lidt træt af i teenagealderen, da mine veninder ofte sad og snakkede med min mor om deres problemer.

Familien samlet til portrætfotografering ved Lenes konfirmation.

Hun elskede sine blomster og sin have, som hun brugte mange timer på, især elskede hun sine magnolietræer og de eksotiske planter, hun havde i havestuen. I hendes vindueskarme var den ene store flotte orkidé efter den anden, og hun elskede at besøge havecentre. Når hun besøgte os her i Fredericia, var det en fast tradition, at vi skulle besøge Tantes Have, og der har vi haft mange hyggelige mor-datter ture ud til.

Når vi kom hjem på besøg, havde hun lavet mad og bagt kager, så man skulle tro, at vi ville blive der i flere uger. Hun var en dygtig kok, der gerne ville prøve nye retter, og vi har spist hendes mad med velbehag. Det var altid dejligt at komme hjem, og man var altid mere end velkommen.

Et kapitel for sig var mors taske, den indeholdt ALT; en mad til far, hvis blodsukkeret blev for lavt, en juice til Maiken, hvis hun var tørstig, plaster, hvis hun havde slået sig, kuglepenne, pastiller, creme, pincet til en splint, lommetørklæder, to kalendere. Det hele var der! Det var mors overflødighedstaske, og hun var klar til alt.

71

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Fødselshjælpernes tillykke ved Jørgens fødsel.

Jørgen Lihn Kristensen, født 7. april 1969 Født på Anemonevej 7 Alderslyst sogn, Silkeborg.

Jørgen blev døbt 25. maj 1969, første pinsedag, i Alderslyst Kirke af kaldskapellan Mogens Poulsen.

Faddere ved dåben var: Birthe bar barnet Landmand Børge Skov, Frausing Mark, Hinge fars svoger Lærer Jens Lohmann-Sørensen, Sanatorievej 37, Silkeborg mors svoger Faderen.

Foto fra dagen, hvor Jørgen blev døbt.

72

Gæster ved Jørgens barnedåb var: Birthe og Vagn mor og far Marie og Johannes Bodenvald Hansen mormor og morfar Klara og Aage Kristensen farmor og farfar Karoline og Jens Peter Johansen oldemor og oldefar Sonja og Ole Knudsen fars storesøster og svoger Lisbeth, Anitha og Karin Knudsen deres børn, Jørgens kusiner Lissy og Børge Skov fars lillesøster og svoger Lars og Karsten Skov deres børn, Jørgens fætre

Edith og Bent Bodenvald Hansen mors lillebror og svigerinde Inger-Marie og Jens Lohmann-Sørensen mors lillesøster og svoger Astrid og Henrik Voscherau fars moster og hendes mand Anna Kristensen fars faster Jørgen blev konfirmeret 29. april 1983, bededag, i Alderslyst Kirke, af provst Christen Damgaard Nielsen med konfirmationsfest hjemme på ­Anemonevej 7, Alderslyst.

Jørgen blev gift 1. august 2009 på Rådhuset i Kaunas, Litauen med Vilma Bitkeviciene, født 20. august 1969 i Kaunas, Litauen. Bryllupsfesten blev holdt i Litauen på et flot og godt hotel.

Jørgens konfirmation i Alderslyst Kirke 29. april 1983.

73

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Jørgens minde om sin mor Jeg er blevet spurgt, om jeg vil bidrage med et par linjer til denne erindringsbog om mor. Det vil jeg da meget gerne, for hun har jo altid været en god og kærlig mor. Derfor vil det glæde mig at være med til at mindes hende.

Forespørgslen gik på at beskrive hende via et par ord, hvor hun havde haft den største og bedste indflydelse på mig. Men faktisk kan jeg næsten gøre det ved et enkelt ord, nemlig ordet julen.

Julen består, som bekendt, af både den verdslige og den religiøse del, og mor havde benene plantet solidt i begge lejre. Dermed mener jeg, at

hun både var et godt kristent menneske, hvilket man da også ser af hendes ønske til hendes gravsten, for derpå står skrevet, “Trofast er Herren. Han vil styrke og bevare jer fra det onde”.

Det er der bestemt ikke noget galt i. Tværtimod! Men det viser mor som et sandt troende menneske. Men samtidig viser citatet også mor og fars kærlighed til hinanden, for det var præstens ord ved deres bryllup, som nu står på mors gravsten.

Men tilbage til troen, for mors tro var grundet i det nære og medmenneskelige, ikke i det akademiske, teologiske.

Familiefoto fra Jørgens konfirmation.

74

Hun sagde således, at hun troede på, at vi skulle fødes igen, for det kunne ikke være sandt, at mennesket kun skulle leve en gang, mens blomsterne kunne komme op af jorden igen og igen.

blot Holger, som er blevet inviteret til juleaften hos os, men også en ældre mand, der kom ned på servicestationen, blev inviteret, da han et år skulle være alene. Det er trods alt de færreste, der inviterer en fremmed mand hjem juleaften.

Jeg har mere end en gang forsøgt på at overbevise mor om, at den ide nok snarere skulle findes inden for reinkarnationen. Og hvilken rolle giver det den dømmende Kristus? Jeg skal nok her lade være med at nævne hvilken teosof, der har ind tænkt reinkarnation i kristendommen.

Men sådanne argumenter bed ikke på mor. Hun bekymrede sig mere om sine medmennesker og deres skæbner end om værker som Summa Teologica.

Holger skulle da også have en adventskrans den første søndag i advent. Hvor hører advents­ kransen til, kunne man spørge? Er den en del af det religiøse eller verdslige?

Jeg vil hævde, at den er en kombination af begge dele. Adventskransen er kombinationen af religion og æstetik.

Dette bringer mig til det sidste punkt, nemlig blomster og blomsterarrangementer. Mor elskede blomster, at gå i sin have og passe blomsterne og se dem udfolde sig i al deres pragt. Jeg tror ikke, hun ville have taget det ilde op, hvis man havde kaldt hende en af Halfdan Rasmussens helte, hvis hun ellers havde kendt sangen, for hun var mere til salmebogen end til højskolesangene.

Og derved følger hun måske ikke så meget i Kirkens retning, som i Jesus af Nazareths egne fodspor. At hun havde dette ønske om at gøre noget for andre mennesker, tror jeg nu, både Husmoderforeningen ”Aktive Kvinder”, Kirkens Korshær og Alderslyst plejehjem er taknemmelige for.

Hvor vil jeg hen med dette? Jo, mor var ikke kunstner ved, at hun kunne male eller lave en skulptur. Hendes kreativitet blev udtrykt gennem arbejde med det materiale, hun elskede, nemlig blomster. Hun kunne både lave en æstetisk, smuk adventskrans og et blomsterarrangement til enhver fest, både hjemme og hos naboerne. Hun fik da også arrangeret, at der var blomster til salg på hendes servicestation. Et hav af blomster, der skulle køres ind i vaskehallen og vandes, når man havde aftenvagten. Men derved fik hun indført endnu større glæde ved sit arbejde, for hun havde nu blomsterne at passe og sælge, og samtidig kunne hun gå og snakke med alle de gamle damer fra nabolaget om blomster.

Jeg har allerede nævnt det andet ben i julen, den verdslige del. I Danmark fejrer vi jo julen ved at pynte op, servere lidt ekstra godt og holde julens traditioner i hævd. Her kan jeg bestemt genfinde mors fingeraftryk, for også hos os skal der pyntes op, laves kager, og juletræet får heller ikke for lidt. Ellers er det ikke rigtig jul.

Selv efter Lene og jeg var flyttet hjemmefra, fortsatte mor nogle år med at lave honningkagehus, for sådan et havde vi jo altid haft. Så det hørte naturligvis med i oppyntningen til jul. Også i den verdslige jul er hendes ønske om at hjælpe andre mennesker eminent. Således er det ikke

75

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Lene, HF-student.

18. juni 1985.

Jørgen, student 1988.

Maiken med studenterhuen 2013.

Hun færdiggør sit ingeniørstudie i foråret 2017.

76

Vores barnebarn: Maiken Lihn Bentsen, født 25. november 1994 Født på Haderslev Sygehus.

Boede i Vojens Jegerup sogn, Haderslev amt.

Døbt 22. januar 1995 i Vojens Kirke.

Maikens minde om sin mormor Man siger, at børnebørn er livets dessert, jeg var i hvert fald min mormors sødeste mundfuld, det rødeste bær på toppen. Jeg elskede alt det, hun gav mig, og minderne tilbage til Anemonevej tangerer næsten til det eventyrlige.

Jeg husker tiden på Anemonevej som nem og ligetil. Når man kom på besøg, blev man altid mødt med åbne arme og et stort smil. Min mormor stod altid i køkkenet, når man kom ind af døren, hvor hun var i gang med at lave mad til os alle. Når maden var klar til at blive serveret, kunne ens besøg for alvor gå i gang. Min plads var altid for enden af spisebordet, under den ’uhyggelige’ isbjørn. Hun havde bildt mig ind, at den holdt øje med, om jeg sad pænt ved bordet.

Der var altid meget mere mad, end man kunne rumme, med både dessert og efterfulgt af kaffe og kage. Efter nogle hyggelige timer blev der sagt farvel til mine forældre, og magien kunne rigtig gå i gang.

Det var som et eventyr at være på besøg, og man kunne bare læne sig tilbage og nyde de fortryllende oplevelser og hyggestunder, som hun stod for. Inden for de første par timer kom spørgsmålet: ”Er der noget, du mangler?” eller

77

”Er der noget, du gerne vil lave, nu når du er på besøg, enten fra morfar eller mormor?”. Vi fandt hurtigt ud af, at jeg altid manglede noget eller altid ville lave noget. Så de næste par dage blev planlagt med alt det gode. Det kunne både være nybagte kager, syning af dukketøj, middagslurer på sofaen eller shopping i diverse byer. For ikke at nævne alle de udflugter, som vi og morfar har tilbragt sammen.

Alle morgener på Anemonevej startede altid tidligt, da morgenkaffen blev serveret omkring kl.

7. Hele dagen var planlagt og styret af mormor, for hun havde altid det store overblik. Efter morgenkaffen stod den på TV-hygge i stuen, indtil man skulle vaskes og i tøjet. Inden dagen rigtig kunne begynde, skulle formiddagskaffen også lige serveres, og her var der altid is i fryseren, som var en fast del af morgenritualet.

På de efterfølgende udflugter manglede der aldrig noget, og på utrolig vis havde hun fået fingre i en magisk dametaske, som kunne rumme lige det, man stod og manglede. Lige meget hvad end det var, kunne mormor finde det frem fra tasken.

Sulten blev fjernet med en müslibar eller holdt nede med en pakke Gajol, tørsten blev slukket Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

På besøg på mormors arbejdsplads, Q8-servicestationen i Åbyhøj.

med en brik juice, regnen stoppet med en paraply, kulden erstattet med et halstørklæde, for ikke at nævne vådservietter, hovedpinepiller, plaster og strikketøj, som selvfølgelig også var fast inventar.

Det ville ikke undre mig, hvis hun også kunne finde en seng frem fra den magiske taske.

Hun havde altid oceaner af energi, og selvom vi alle var vendt hjem, trætte og udmattede, havde hun altid overskud til at ordne det sidste, servere aftensmad og putte mig i seng.

Hver aften, når jeg skulle sove, foregik dette også på vores helt specielle måde. Efter tænderne var børstet, og morfar var krammet godnat, blev jeg lagt i seng inde ved siden af mormor på en drømmemadras. Hun læste altid højt for mig af de gamle eventyrhistorier fra brødrene Grimm

eller H.C. Andersen. Bagefter lagde hun sig ned ved siden af mig og holdt mig i hånden, indtil jeg var faldet helt i søvn.

Det var et frirum at være på besøg, og det var den bedst mulige måde at slappe af på igennem hele min barndom. Dagene fløj altid afsted, også selvom der ikke altid var planlagt noget. Men der var altid noget, man kunne hjælpe med, eller noget at lave sammen med sine bedsteforældre.

Min mormor var min gode fe, der tryllede kjoler frem, hun var hjælpsom over for alle, og hendes gode humør smittede af på alle, der kendte hende. Hun havde håb og kærlighed til hvem, hun mødte, og havde altid et godt råd i ærmet.

For mig var og er hun stadig den mest fortryllende dame.

78

Fragmenter fra 48 ½ års ægteskab med Birthe Telefon

Fra billedserien, der blev taget til Aktive Kvindrs blad: Birthe portrætteret på havnen i Silkeborg.

Vi fik telefon i efteråret 1966 kort tid efter, at Lene var født. Birthe fik ved fødslen en lettere fødselsdepression og var bange for at være alene, hvis der nu skulle ske noget med Lene. Lægen rådede os til at få telefon, som vi i forvejen havde talt om. Nummeret blev 4965, som blev udvidet til 24965, igen senere til 824965 og endelig 86824965. Efter Birthes død i 2012 gik jeg bort fra fastnettelefon og over til mobiltelefon med nummer 2370 7200.

Kørekort Vores første bil var en rød 4 dørs Fiat 1100, som vi købte brugt den 3/5 - 1966 hos Gulf v/Preben Nørgaard, Sejs, som var min kusine Ruths mand.

Det var en ældre bil, men vi havde ikke de store udgifter på den. Vi betalte bilen kontant, som vi altid har gjort.

Birthe havde ikke kørekort, og jeg drillede hende med, at nu skulle hun til at have køretimer og op til køreprøve for at få et kørekort. Det var Birthe ikke så glad ved. Det blev mig, der måtte ringe til en kvindelig kørelærer i Engesvang, uden at Birthe vidste det. Jeg gjorde kørelæreren opmærksom på, at Birthe var lidt betænkelig ved det der med et kørekort.

Birthe har kørt overalt i Danmark, på de tyske, hollandske, norske og svenske motorveje, ja, i bjergene i Østrig og Italien uden problemer af nogen art. Samtidig skal jeg lige nævne, at aldrig har Birthe skrammet bilen eller fået hverken farteller parkeringsbøder.

Igennem flere år ca. 2000-2009 var det Birthe, der kørte, idet jeg på grund af diabetes og mit syn helst ville være fri for at køre, selv om jeg gerne måtte køre bil. De sidste par år ca. 2010-2012 kørte Birthe overhovedet ikke bil, så jeg måtte tage over.

Efter den første køretime var Birthe meget begejstret for at få flere køretimer. Efter et vist antal køretimer og teori bestod Birthe både teoriog køreprøven uden problemer.

Birthe beholdt sit kørekort, som hun var lidt stolt af. Kørekortet lå i hendes taske, som stod ved siden af hendes sygeseng.

79

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes påklædning I sine yngre år gik Birthe næsten altid i kjole, nederdele og bluse, hun havde også enkelte slacks.

Alt tøj var naturligvis hjemmesyet, og da hendes mor var dameskrædder, var det vel helt naturligt, men jeg husker, at Birthe og jeg var på besøg hos Birthes halvsøster Helen og Gordon i København i juli 1960. Her fandt Birthe en flot og billig råhvid spadseredragt, som hun købte, men hun var meget betænkelig, hvad ville hendes mor nu sige.

Senere, efter at vi var blevet gift, forsatte det med hjemmesyede kjoler m.m. På min arbejdsplads, L.G. Konfektion A/S, som producerede bukser, slacks, skjorter m.v., kunne jeg købe 2. sorterings færdigsyet tøj/slacks med små skønhedsfejl til næsten ingen penge, og det gjorde vi brug af.

Birthe havde lidt grundsyning på ”Marta­ kurset”, som hun fulgte på Søndergadeskolen, og så lærte hun yderligere sy teknik af sin mor, og hun blev rigtig god til at sy. Birthe købte 2. sorterings ­skjorter, slacks og bukser til vores børn og syede kjoler til Lene og sig selv af tøjrester fra tilskæreriet fra min arbejdsplads, så budgettet til tøj var ganske lille. Naturligvis strikkede Birthe også til hele familien.

Nogle år før vores sølvbryllup begyndte Birthe først at få færdigsyede kjoler m.v. For Lene og Jørgens vedkommende var alt deres tøj syet af Birthe, indtil deres konfirmation, selv om de måske nok gjorde vrøvl over, at deres cowboybukser ikke havde et navn. I en 2. sort. forretning ved Peter Christensen, kaldet Peter Vævefejl, på Jernbanevej købte Birthe tøj både til børnene og os selv.

Birthes far skaffede en moderne elektrisk symaskine til Birthe, som hun havde meget glæde

Birthe stillede også op til fotografering på Andetorvet i Alderslyst til Aktive Kvinders blad.

80

af. Mange år senere købte vi en symaskine, der havde endnu flere elektroniske funktioner.

Birthe havde/fik problemer med sine ben, åreknuder, lidt kraftige ben m.m., så hun ændrede næsten helt sin tøjkollektion fra kjoler til slacks, og hvis det skulle være kjole f. eks til en større fest, gik kjolens længde til under knæene. Men altid har Birthe forstået at klæde sig pænt og nobelt.

Omkring 1980, hvor Birthe havde stiftet kendskab med familien Katballe fra Kjellerup/Thorning, begyndte Birthe at købe sit tøj her, idet hun fik en god vejledning af Elisabeth Katballe, som havde overtaget forretningen Katballe på Søndergade i Silkeborg. Det, at Birthe kendte familien Katballe, betød også, at Aktive Kvinder benyttede Katballe v/ Elisabeth Katballe ved deres årlige modeshows.

Overtøj, aldrig noget med pels. Et par gange har jeg prøvet at få Birthe til at købe en moderne pels, men ”Nej, ikke til mig”, var hendes svar. En pæn ulden frakke fra Elisabeth Katballe var, hvad Birthe syntes, det kunne det blive til. Ganske vist arvede hun en minkkrave fra sin mor, men jeg husker ikke, at hun nogensinde har brugt den. Birthe har aldrig brugt hat, selv om hun ganske vist har haft et par stykker liggende på hattehylden i entreen.

ta- kurset” og hos sin mor. Trods sit ikke alt for store kendskab til madlavning var det noget, som Birthe gik meget op i og hurtig kom efter. Hun lavede gerne al maden helt fra bunden og var bestemt ikke bange for at prøve nye retter, enten det var forret, hovedret eller desserter. En frokost var Birthe heller ikke bange for at servere.

Birthe tog et to-års kursus ved Martha Forbundet som 7. og 8. års skoleelev som et vinterkursus på Søndergadeskolen i Silkeborg. Martha Forbundets kurser blev i øvrigt holdt under ledelse af Husmoderforeningen i Danmark, som senere blev til Aktive Kvinder. Der var tale om et tre fags kursus i fagene madlavning, barnepleje og syning, alt på et jævnt plan.

Da jeg som diabetiker ikke må få brød bagt af fint hvedemel, fandt Birthe andre melsorter at bage og tilberede brød på til mig. Hver eneste dag blev al min mad målt og vejet af. Hvad Birthe har bagt, henkogt, syltet og lavet af marmelade til mig er helt utroligt. Jeg behøver vist ikke skrive, at naturligvis fik vi også til hverdag en dessert efter middagsmaden.

I den tid, Birthe og jeg talte sammen ved hendes sygeseng, var en af hendes store bekymringer, hvordan jeg ville klare mig med mad fremover?

Derfor en stor og kærlig tak til Birthe for hendes store omsorg for mig.

Det var et problem for Birthe at få sko og støvler, som passede hende. Hun brugte et par gamle nedslidte træsko i haven, og hun var ikke til at få til at købe et par nye træsko, uha nej.

Vores kost

Igennem flere år, hvor Y’s Menetterne hver måned lavede varm middagsmad til op imod 30 Y’s Men, var det mange gange Birthe, der stod for madlavningen, altid til alles store ros og tilfredshed.

Birthe kom direkte fra skolen med realeksamen i lære 1. juli 1959 som defektrice på Himmelbjerg Apotek. Hun har kun lært om almindelig husførelse og madlavning på mellemskolen, ”Mar-

Til rigtig mange af vores fester hjemme på Anemonevej var det Birthe, der indkøbte råvarerne til de middage, som hun lavede, altid med en flot anretning ved serveringen.

81

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Risengrød af et lerfad Igennem mange år var vi nogle par bestående af: Birgit og Svend Erik Jensen, Lavendelvej 17 Inge og Martin Kristensen, Ansvej 56 Grethe og Kalle Jensen, Borgergade 32 samt Birthe og mig med fl.

Vi mødtes en gang imellem, hvor vi fik en middag med vin og hvad, der ellers hører til. En gang om året, gerne til jul, skulle værtsparret servere en overraskelse måske i form af en ny ret eller andet spændende. Et år til jul, hvor Birthe og jeg skulle være værter, fandt vi et stort gammelt lerfad, som

vi havde stående i et skab, købte 8 nye trægrydeskeer, og så lavede Birte et helt fad med risengrød med en stor smørklat midt i grøden, der kom ind på bordet i i lerfadet. Der blev budt på mørk juleøl til fra en kande.

Gæsterne begyndte at tale om, at vi havde glemt bestik, øl og vin, men nej, nej, det havde vi ikke.

Da lerfadet med grøden og øllet i kanden samt grydeskeerne kom på bordet, blev der gjort store øjne, og alle morede sig. Nu var det bare om at række til grøden fra lerfadet med hver sin grydeske. Juleøllet, som blev drukket til, var som nævnt

82

mørk, almimdelig juleøl. Svend Erik, som bestemt normalt ikke drak de svage juleøl, men gerne dobbelte øl, ligefrem roste det mørke juleøl.

Det var en middag, der længe blev talt om og aldrig glemt. Endnu i dag bliver julegrøden mindet med et, ”kan du huske, da Birthe havde fået den ide, at vi skulle have julegrød, som skulle spises med en grydeske med gammeldags juleøl til.”

Det var ikke kun i et køkken med de mange hjælpemidler at Birthe kunne tilberede en lækkert middag. I vores telt- og campingvogn har Birthe også kokkereret.

Birthe.

Svend Erik og Birgit.

Martin og Inge.

83

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes tanker for andre Birthe var altid meget opmærksom ved fødselsog mærkedage i vores familie og omgangskreds.

Hvis hun ikke fik skrevet et kort eller brev, ja, så ringede hun og lykønskede med dagen. Hun har

skrevet et utal af sange, og hun har holdt flere taler ved sammenkomster og fester.

Således også denne tale til sin lillesøster ­Inger-Marie:

Kære Inger-Marie Jeg og min familie vil ønske dig hjertelig tillykke med de 60 år. Tænk at have en lillesøster, der er 60 år. Ja, hvor tiden den går. Jeg husker endnu, da vores mor havde veer, og Bent og jeg blev sendt over til Jelva, og jordemoderen sagde, at hvis vi kom en sukkerknald i vindueskarmen, så havde vi fået en lillebror eller lillesøster, når vi kom hjem. Hun blev meget forbavset, da jeg sagde, at det var noget vrøvl, jeg vidste godt, hvordan man fik børn, så jeg syntes, hun var meget dum.

Som lille var du meget drillesyg, og du stod med dine store brune øjne og så meget uskyldig ud, så det var altid mig, der fik balladen.

Vi har haft mange gode timer i årenes løb. I har et meget gæstfrit hjem, og du er god til at finde nye og spændende menuer, og det er dejligt at besøge jer.

Du har forandret dig meget. Mens børnene var små, og vi skulle på besøg, ville børnene altid vædde, om Moster var færdig, eller om du var i bad. Nu er du ikke i bad, når vi kommer, du har også skiftet stil, fra da du var ung og studerende, da havde du lilla bleer og lilla tøj, men nu går du i fine modebutikker og køber tøj, så du kunne godt gå Catwalk.

Du er god til at sætte folk i arbejde, særlig Jens. Tænk forrige søndag, da vi talte i telefon sammen, vaskede Jens gulv i badeværelset, men det forkerte, gæstetoilettet var gjort rent. Jeg truer sommetider Vagn med, at han bliver sendt ud til Moster en uge, når han er lidt træls i optrækket.

Du har en dejlig familie, mand, 3 drenge, 2 svigerdøtre og 5 dejlige børnebørn.

Jeg vil håbe, at vi vil få mange gode år sammen med familien, og jeg vil slutte med disse ord.

Lykken er ikke gods eller guld Lykken er ikke storhed og ære Lykken kan selv i den ringeste vrå Arbejdets frugter på bordet bære.

84

Ofte eller næsten altid havde Birthe en tale eller en sang med ved de forskellige festlige lejligheder.

Birthe har skrevet utallige sange, hvor vores nabo Carlo Pedersen har læst korrektur på sangen, eller

Birthe har skrevet Carlos sang, for at han selv kunne læse korrektur.

Til Maikens konfirmation havde Birthe en lille tale til Maiken:

Kære Maiken.

Hjertelig tillykke med det ja, du selv har givet i dag i Erritsø Kirke.

Maiken, du blev døbt den 22. januar i Vojens Kirke, du blev ikke opkaldt efter nogen.

Navnet Maiken er en tysk kæleform til Maja og Marie, men der er ikke nogen, der kan sige Maiken som dig, når du ringer op til mormor og morfar og siger: det er Maiken, ja, så bliver man så glad og i godt humør.

Maiken, du er en glad og betænksom pige, der tænker på, om andre har det godt, bliv ved med det, og tænk over før du handler, når du snart skal ud på livets vej, der er mange fristelser.

Maiken, din mor og far siger, at det er mig, der har lært dig at tale i telefon. Der var jo langt til Vojens, men da du blev større, fik du selv lov til at ringe. Der var en morgen, vi talte sammen, og du fortalte, at nu skulle du i børnehave, men så lige før middag ringer du og siger: Mormor du skal ikke snakke ret højt, for jeg sidder under bordet og ringer. Jeg får lige spurgt, om du havde fået lov til at ringe, så kommer din mor ind i stuen: ”Hvem taler du med Maiken?” ”Mormor ringede lige”. Jeg fortalte dig, at man ikke måtte lyve, og du skulle have lov til at ringe. Så ville jeg tale med din mor, hun måtte ikke skælde dig ud - for du skulle lige fortælle, at du var kommet tidligt hjem.

Maiken, du er en kreativ pige, jeg har samlet mange fine kasser til dig, som du bygger til huse med altan og græsplæne, du syr lampeskærme og indretter husene, men de skal blive stående oppe ved mormor og morfar, for din mor vil ikke gemme dem, hun smider dem ud.

Det har været sjovt at følge dig, fra du var lille.

Morfar kan ikke forstå, vi ikke skal i Fætter BR mere, men nu er det modetøj og kosmetik. Jeg tror aldrig, jeg har været i så mange kosmetikforretninger i mit liv, som jeg har været de sidste par år.

Du har altid gået op i tøj, og det skulle sidde perfekt på dig, ellers blev du hysterisk, men du fik nu hurtigt lært, at det gik ikke oppe ved mormor og morfar at skabe sig, jeg spurgte bare, om du ville hjem. Nej mormor, og så var det ovre.

Vi har haft mange besøg i ferier, og vi har også haft mange ferieture sammen, og hvor har vi nydt det. Vi håber, du ikke bliver for stor til at komme en tur op til os på ferie. Jeg vil slutte med dette vers.

85

Dagen i dag er ganske kort, men du har meget at give bort.

Tindrende smil og gode ord, koster jo ikke spor.

Glæder du andre, viser det sig skyerne spredes også for dig.

Du kan forskønne selv dit liv, når du er positiv.

Mormor.

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthe med en af sine kære blomster.

Birthes blomster og vores have Birthe var meget blomster- og haveinteresseret, og hun mestrede at sammensætte blomster såvel ude som inde, hun var i stand til at fremstille de flotteste dekorationer, og sådan kunne jeg blive ved.

Allerede i vores kolonihave på Hesselhøj var blomster haven Birthes store interesse. I timevis kunne hun gå imellem sine kære blomster, men hun glemte bestemt heller ikke sine grøntsager og frugtbuskene. Når vi havde været på Hesselhøj og skulle hjemad, var det sidste, Birthe foretog sig, inden vi forlod haven, at sætte en frisk buket blomster ind på bordet i havehuset.

Birthe nyder blomsternes duft.

Haven på Anemonevej lå hovedsagelig syd og vest for vores hus. De første år var der stadig fra den tidligere ejer en del frugtbuske, hindbær,

rabarber og jordbær. Vi fik anlagt en græsplæne og et blomsterbed. Efterhånden blev der plantet forskellige stedsegrønne buske, som jo var grønne hele året. Birthe begyndte også at anskaffe mere sjældne planter og buske, og så kunne hun såvel de danske som de latinske navne på de fleste af sine planter.

Det var vores store drøm at få et drivhus, som Birthes bedstefar i Moselund havde haft.

Vi havde et mindre drivhus på Hesselhøj, som var beklædt med plastik i stedet for glas, men det var ikke godt. Vi havde også en drivbænk

86

Havehuset med den store canadiske bøg og drivhuset til venstre.

på Hesselhøj, men på Anemonevej fik vi nu et stort selvbygget drivhus med glas og det, der nu engang hørte til. Birthe fik en blå vindrue plantet i drivhuset.

drivhus skulle trækkes 3-4 meter ind i haven fra vest og ud mod græsplænen for at kunne få mere sol og lys. Det nye drivhus var et godt hus, hvor der også blev lagt vand ind samtidig med, at der rundt omkring i haven blev opsat 4 vandhaner plus en vandhane i drivhuset og en i det gamle havehus, hvor der nu skulle være fuglevoliere.

Hvad har vi ikke avlet af druer, tomater, agurker og tidlige jordbær! Efter nogle år var drivhuset ved at gå til, idet det stod op ad en stor gammel syren, og helt op ad tjørnehækken til naboen mod vest.

Vi havde fra starten, da vi byggede huset, fået to terrasser i vores have. En mod syd uden for havedøren/vinduerne i den gamle spise- og dagligstue, og en i hjørnet mod vest ind mod garagen. Den sidste terrasse blev med tiden overdækket og med et plankeværk mod vest.

Vi bestemte, at drivhuset skulle rives ned, og der skulle plantes forskellige buske mod vest op ad et nyt plankeværk. Naboerne havde bestemt, at det skulle erstatte de gamle tjørnehække. Et nyt

87

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Så byggede vi i 1972 mod vest en have- og pejsestue samt et værelse til, som blev soveværelse. Imellem den gamle stue og pejsestuen blev der en stor åben gennemgang.

hele var, at her havde Birthe et hav af forskellige flotte blomster til stor glæde for os selv og vore venner og gæster.

Uden for pejsestuen mod vest kom der en stor åben terrasse, og nogle år senere byggede vi i forlængelse af garagen en pragtfuld lukket havestue.

Havestuen var bygget op af træ, hvor væggene var isoleret. Loftet var af gennemsigtige Thermo plader, så der var altid lyst og varmt i havestuen.

Naturligvis var der installeret elektrisk lys og udluftning i havestuen, hvor der var en stor dobbelt dør, der kunne skydes væk, og små bondevinduer med buet glas.

Fuglevoliere og høns

Hvad Birthe har brugt af tid på sine blomster i havestuen, hvad vi har drukket af kaffe og slappet af derude, er helt utroligt. Det bedste af det

I vores mod vest have på Anemonevej 7 var der et havehus fra 1943. Huset havde, da vi overtog det, en stue med 2 x 2 vinduer og en dør mod øst mod vores beboelse. Taget var af tagpap, loftet var af træ, der var malet, væggene tapetseret, og gulvet var et cementgulv, som jeg malede. Bag ved huset var et redskabsrum med et gammeldags WC, og der var loft over huset, hvor vi opbevarede forskellige haveeffekter. Et rigtig godt lille havehus. Huset er blevet anvendt til utrolig mange ting, f. eks.:

Birthes 60 års fødselsdag fejredes også med en frokost i haven.

88

Birthe i drivhuset. Hun havde forstuvet armen, som af den grund var lagt i gips.

Birthe i haven med en rive i hænderne og fødderne i et par slidte træsko - hendes bedste fodtøj.

Da vi i 1996 solgte servicestationerne og holdt på arbejdsmarkedet, indrettede jeg havehuset til dels hønsehus og dels et fuglevoliere, hvor jeg havde forskellige fugle, blandt andet japanske minivagtler, papegøjer og flere forskellige sangfugle. Da vi blev gift, havde vi også høns og selvudrugede kyllinger, men under meget beskedne forhold.

Birthe var hver dag lige oppe og se til hønsene, kyllingerne og fuglene. Det var vel min interesse, men Birthe fulgte med og kom selv med mange idéer til, hvor man kunne søge de manglende oplysninger.

Havehus med gamle romantiske møbler, hvor vi kunne drikke kaffe Legehus for Lene og Jørgen Opbevaring om vinteren af havemøbler, campingudstyr Lagerrum, da vi havde Q8 servicestationerne Hønsehus, fuglevoliere fra 1997 til 2012

89

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

En glad og tilfreds Birthe nyder sin dejlige have.

90

Servicestationer i Silkeborg og Åbyhøj

en moderne servicestation med en mindre butik samt et kontor med salg af UNO-X fyringsolie.

Det var sådan, at UNO-X helt havde mistet kundekredsen af fyringsolie i Silkeborg området, idet en tidligere chauffør Jens Brogaard ved UNO-X var startet for sig selv og havde tilegnet sig kundekartoteket. Jens Brogaard købte en villa med stor baghave på Viborgvej 13 på Balle Bakke, hvorfra han drev det gamle UNO-X

I årene hjalp Birthe mig ofte med forskellige opgaver vedrørende mit arbejde, ikke mindst, da jeg i 1985 blev bestyrer af den lukkede UNO-X servicestation på Søvej i Silkeborg. Stationen havde været totalt lukket omkring 10 år, og jeg fik opgaven sammen med en arkitekt og ingeniør med at få stationen ombygget og åbnet som

Foran UNO-X stationen på Søvej 3 i Silkeborg. Fra venstre: Vagn, Leif Rasmussen, Lone Bak og Birthe.

91

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

fyrings oliedepot. Senere byggede han depot og kontor på Herningvej i Lysbro og flyttede dertil.

Mit tidligere job hos Jydebo/Metax Olie og mit lokalkendskab til Silkeborg gjorde, at jeg blev kontaktet af UNO-X i Herning og fik opgaven med at opbygge en ny kundekreds i Silkeborgområdet. Efter ca. et år havde vi oparbejdet en ny kundekreds og havde ikke en, men to tankvogne kørende i vinterhalvåret, om sommeren kun en.

Tidligere havde UNO-X hele året kun haft en tankvogn i Silkeborg området.

I butikken/kontoret fik vi med tiden en gammel bekendt Leif Rasmussen fra Metax Olie i Randers samt Lone Bak *1964, min kusine Aase og Karl Oves datter, og endelig hjalp Birthe til, når det kneb med blandt andet at modtage telefonordrer og andet kontorarbejde. Vi havde telefonomstilling fra servicestationen på Søvej til Anemonevej 7. Både Lene og Jørgen har afløst som aftenvagt/ekspedient på servicestationen på Søvej i Silkeborg.

Juli 1986 blev jeg tilbudt en servicestation i Viborg 3-4 dage før, vi skulle rejse på ferie i Bergen.

Da vi stod og skulle ud af døren, blev jeg ringet op og blev nu tilbudt forhandlinger om en Gulf, senere Q8, servicestation i Aabyhøj. Jeg havde bedt mig betænkningstid med stationen i Viborg, men da jeg fik tilbuddet om Gulf stationen med store udvidelsesmuligheder, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være Aabyhøj. Jeg delvis købte stationen, hvor jeg forpagtede bygningerne fra 1. september 1986. Denne station var den første servicestation, der fik blyfri benzin i Aarhus, og samtidig fik stationen en kraftig renovering og blev opgraderet til Q8.

Nu skete der det, at jeg til dels havde købt Gulf-Q8 servicestationen Silkeborgvej 304-306 Aabyhøj, som jeg med Birthes hjælp fik arbejdet rigtig godt op. Den BP servicestation, som havde ligget i Gellerupplanen i Brabrand, havde så mange indbrud, at man valgte at flytte stationen til Silkeborgvej 340, Aabyhøj.

Det nye benzinselskab Kuwait Petroleum Q8, som først købte Gulf og et par år senere BP, stod nu med to stationer i Aabyhøj. Derfor tilbød de mig at overtage BP stationen, som skulle ændres til en Q8 station. Jeg så straks muligheden, idet jeg så ingen konkurrenter ville få, og selskabet gik med til, at Birthe økonomisk stod som forpagter for den nye station på Silkeborgvej 340. Rent skattemæssigt var det bestemt også en stor fordel for os.

Birthe kendte til servicestationers service- og kundebetjening, varesortiment, kasseapparatets betjening m.v., så med ganske lidt hjælp fra mig kørte hun alene servicestationen på Silkeborgvej 340. Vi fik en fuldtidsekspedient ansat, som åbnede om morgenen, og når Birthe havde fri. Det daglige regnskab, banken, pejling og til dels indkøb af varer stod Birthe selv for. Det afsluttende månedlige regnskab ordnede jeg for begge stationer.

Stationen var i begyndelsen en BP station, indtil den blev opgraderet til en Q8 station, men blev fra Birthe overtog stationen drevet som en privat drevet Q8 station. Det betød, at Birthe meget hurtigt fik en større omsætning på grund af ændret varesortiment. Blandt andet fik vi øl, vin, kolonial, ja, et bredere dagligdags varesortiment, og så gled reservedele, dæk og til dels batterier til biler ud af varesortimentet.

92

Efter allerede godt et par år var årsomsætningen på Silkeborgvej 340 steget til ca. 20 mill., medens den på min station Silkeborgvej 304-306 var ca. 30 mill. Det skal lige bemærkes, at disse omsætningstal steg ganske betydeligt i årene fremover.

Birthe fik også blomster med i sit varesortiment på servicestationen. Det var noget, hun havde kendskab til, og det passede hende fint. Hun fik en stor kundekreds, der kom og købte ugens buket, potteplanter og større blomsterdekorationer. Naturligvis havde Birthe et stort salg til jul,

nytår, påske, pinse, mors dag og andre mærkedage. Ved begravelser havde Birthe et ganske lille salg, men hun har et par gange leveret brudebuketter, som hun selv har bundet.

Når blomsterleverandøren havde været i Holland og købe blomster, blev Birthe altid inviteret til Hasle på deres lager sammen med andre blomsterhandlere fra Aarhus. Jeg skal lige nævne, at Birthe ikke altid var lige velset i de andre blomsterhandleres øjne, idet Birthe lavede flotte dekorationer til billige penge, ja, hun lå altid lidt under Q8 servicestationen, Silkeborgvej 304-306 i Åbyhøj.

93

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

deres priser. Vi havde jo sådan set ingen husleje, idet den blev betalt under servicestationen.

Om foråret havde Birthe altid et stort salg af udplantningsplanter, så hun måtte have en ekstra ekspedient til hjælp. Naturligvis var der et svind af blomster, men Birthe lærte hurtigt, hvor meget der skulle købes ind, og var der endelig noget, der skulle kasseres, og det var der, ja, så ”købte” Birthe det med hjem til eget ”gratis” brug. På bundlinjen var der gerne et netto årsresultat med et plus på 175 - 200.000 kr. alene for blomsterne.

Et gammelt ord siger: ”Varer sælger varer”.

Så der var altid fyldt op på hylderne.

Og hvad havde vi så ud af sådan et blomstersalg? Mange kunder i butikken giver altid et ekstra salg både af benzin, bilvask og olie, diverse varer fra butikken, øl, vin, cigaretter m.v. Flere af disse blomsterkunder blev faste benzinkunder. Det betød, at min station 304-306, der en overgang havde været den største servicestation i Aarhus, nu mistede omsætning til Birthe.

Endelig var Birthes station 340 den næststørste servicestation i Jylland med salg af blomster, kun en station i Aalborg var større. Det var ikke ualmindeligt, når en udenbys benzin- eller blomsterforhandler var i Aarhus, at vedkommende lige skulle ind og se, hvad det var for noget med blomstersalg på 340. Jeg må lige fortælle, at hos mig på 304-306 solgte vi blomsterbuketter, som vi købte hos Birthe, eller vi henviste kunderne dertil.

Vi solgte også lidt legetøj fra en papkasse, der stod udenfor ved butiksdøren og rigtig kunne friste børnene, eller de kunne trække deres forældre med, som så også selv skulle have et blad, cigaretter eller aftensmaden fra vores dybfryser.

Det, at vi var to stationer, betød, at vi altid kunne købe større partier. Således flokkedes firmaer og deres repræsentanter altid om os, for de vidste, at her var der et salg. På en indkøbsmesse i september måned i Brædstruphallen, hvor vi var til juleindkøb, gjorde Birthe mig opmærksom på, da vi kørte hjem, at vi alene i konfekture til indkøbspris havde købt for over 300.000 kr. + moms, men hvad gør det, når vi havde en dækningsprocent på 35 - 40 %, ikke dårligt.

Indbrud, tyveri og overfald På begge stationer har vi haft mange tyverier af både benzin, hvor tyven bare kørte bort i stor fart uden at betale, men også af næsten alt fra butikken, ja, selv af dybfrost, barberblade, de store is, blomsterbuketter, frugt mv.

Vi gjorde opmærksom på, at alt tyveri ville blive politianmeldt, og hos mig havde vi i butikken nogle snydekameraer opsat. Vi havde rigtige

94

kameraer opsat i vores vaskehaller og på forpladserne og kunne hermed fra butikken følge med i, hvad der foregik i de kameradækkede områder.

En smilende Birthe i sin butik i Åbyhøj.

Når vi tog en person i at stjæle, fik vi altid en lang historie, som vi jo ikke kunne bruge til noget. På et tidspunkt fik vi installeret tyverialarm, hvor en lille chip var lagt ind i prismærkningen.

Med tiden blev det lagt ind af leverandøren, og det hjalp virkelig på tyverierne. Naturligvis var alle varerne prismærket med stregkode, som blev aflæst ved kassen, så vi altid fik den rigtige pris overført til kassen.

Indbrud var vi også stærk plaget af mellem kl.

1 og 4 om natten, en sten eller en jernstang igennem dør eller butiksruden, ind i butikken og så i løbet af ca. 1 til 2 minutter ud igen med sommetider temmelig mange tyvekoster, alt gik så hurtigt.

Vi havde sat indbrud og tyveri lidt i system.

Når tyverialarmen blev aktiveret, blev Securitas helt automatisk alarmeret. De vurderede indbruddets omfang og kontaktede altid os i Silkeborg bare så vi vidste, der havde været indbrud. Vores tømrer/snedker havde på sit lager butiksruder stående i den størrelse, som vi anvendte. Securitas ringede også til deres rengøringsselskab, der kom og ryddede op og gjorde rent efter indbruddet.

Næste morgen, når vi åbnede kl. 6, var alt igen klar til at modtage kunderne.

Vores revisor i Aalborg Y´s Men´, Jens Mølgaard har via omsætning beregnet, at Birthe hvert år fik stjålet for ca. 100.000 kr. uden moms og jeg for lidt mere. Dertil kommer, hvad der blev stjålet ved indbrud, hvor forsikringen kun dækkede en vis procent, og procenten, forsikringen godtgjorde, var stærk faldende.

Vi havde en aftale, ”lad tyvene løbe med de stjålne effekter, aldrig udsætte sig selv for fare ved at tage en kamp op mod tyvene”. Ved røverier, som vi desværre også har haft, blev politiet altid kontaktet, og det indblandede personale blev tilbudt en samtale med en psykolog.

En sjov lille historie: Birthe havde en dag en kunde, der havde låst sig selv ude af sin bil. Mange gode råd blev overvejet, men ingen virkede rigtig. Der blev så foreslået en gammel benyttet råd med en lineal et stykke ståltråd, men intet hjalp. Så sagde Birthe

95

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

”Lad lige mig prøve”, og et øjeblik senere stod Birthe med en åbent bildør. Historien blev i øvrigt nævnt i Åbyhøj Nyt. Personen, der havde låst sig selv ude af sin bil, var salgschefen fra Toms Chokolade. Behøver jeg nævne, at Birthe fik en kæmpe stor æske chokolade og rigtig mange gode tilbud på Toms Chokolade og fremover tankede Toms biler hos Birthe, når det var muligt.

Det skal lige her nævnes at vores søn Jørgen udførte et stort arbejde på servicestationen. Vi købte da også en lejlighed i Hasle, som han senere overtog og benyttede igennem flere år.

Vi sælger begge servicestationerne Vi drev begge stationerne frem til 31. oktober 1996, hvor vi havde valgt at stoppe, til dels på grund af alt for mange indbrud - Gellerupplanen lå ca. 600-700 meter fra Silkeborgvej 340.

Her husede 1824 boliger godt 7.000 personer hvoraf de fleste var udlændinge. Vi havde økonomisk lagt så meget til side, at vi sagtens kunne klare os. Endelig var jeg nu 56 år, og vi vidste jo heller ikke, hvor lang tid jeg kunne blive ved på grund af min diabetes. Birthe døjede også med åreknuder og hævede ben m.m.

Birthe fotograferet bag disken.sammen med en af medarbejderne.

96

Sommerferie – Ferierejser Det vil være helt umuligt at omtale alle vores ferierejser, som vi har haft med stor glæde. Jeg vil alligevel skrive lidt uddrag fra mine dagbøger, hvor jeg har hentet nogle episoder samt vores første udlandsrejse.

Tyskland. Vi var med Skjern Busrejser i 10 dage på en tur til Østrig for 546 kr. inkl. fuld pension og diverse udflugter og entreer. ( I 2015 koster 8 dage med Sørens Rejser inkl. fuld pension 5.525 kr. )

Den første ferie, udlandsrejse, vi havde sammen, var sommeren 1963, året før vi blev gift.

1. dag 1. juli rejste vi med bus fra Silkeborg mod Kruså, men da vi nåede Kolding, brød bussen sammen.

Vi skulle ellers møde en anden bus i Flensborg, hvor vi sammen skulle spise frokost. Der skulle nu findes en telefon, så chaufføren kunne ringe hjem. (Mobiltelefon fandtes endnu ikke). Efter et par timers venten kom der en anden gammel bus og et par mekanikere, der skulle reparere bussen.

Vi fik nu vores kufferter over i den anden gamle bus og kunne så forlade den første bus og de to mekanikere.

Det var første gang, Birthe var i udlandet. Jeg havde et par gange før været både i Sverige og

Ved Kruså grænseovergang var der lidt problemer med bussens papirer, da det var en ny bus, der skulle transportere os til Flensborg, men det blev hurtigt ordnet.

Efter frokosten i Flensborg med to-tre timers forsinkelse kunne vi nu komme videre i bussen fra Sjælland med rejsegæsterne derfra. Vi drak

Birthe ved bussen på vores første udlandsrejse til Østrig 1963.

97

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

kaffe i Bad Bramsted og kørte videre igennem Hamburg over Elbbroen, hvor vi tog motorvejen til Hannover. Den første nat boede vi i Einbeck.

gaden og vejen op til Golling-vandfaldet. På hotellet mødte man det gamle hyggelige romantiske Østrig med gode værelser og en fin betjening.

2. dag Vi forsatte sydpå forbi Gøttingen, passerede Kassel og nåede til Bad Hersfeld, hvor vi kom igennem de små gamle hyggelige byer og nåede til Fulda, hvor vi spiste frokost. Vi forsatte igennem de smukke skovklædte Rønnbjerge, gennem ældgamle småbyer med velbevarede byporte og nåede Weissenburg, hvor vi skulle overnatte.

3. dag Vi skulle nå Østrig over Donauwörth. Ad autobanen passerede vi millionbyen München, og snart skimtede vi de majestætiske Alper.

Både for ­Birthe og mig var det en oplevelse at køre igennem de mange små og store byer og se noget, vi aldrig før havde set eller drømt om, og vi nød rejsen og de mange indtryk, som vi talte meget om, og nu kunne vi fortælle, at vi havde set Alperne.

Vi kørte over grænsen, tænk, vi var i Østrig, nåede Salzburg og så det hus, hvor komponisten Mozart blev født i 1756. Vi fortsatte nu mod Golling for at blive indlogeret på hotel Goldener Traube, hvor vi skulle bo under vores ophold i Østrig.

I rejsebrochuren stod der ”Ingen ubehagelige overraskelser - alle udflugter og måltider er medregnet i prisen.

Dog ikke drikkevarer”.

Hotellet lå midt i byen på hjørnet af hoved­

98

I byen var der en storslået smuk natur, ­romantiske huse med en farvepragt af blomster­ smykkede altankasser og et skue med de sneklædte bjergtoppe. Der findes næppe skønnere landskaber i Østrig end i Gollingområdet.

4. dag ”Hvor skal jeg sove i nat?” Det er titlen på en sang, men det har nu ikke været et problem for hverken Birthe eller mig. Den anden nat på vej til Østrig opstod der et problem med et par feriegæster med at dele værelse. Vi blev spurgt, om vi kunne tænke os at bo i samme værelse, og det svarede vi ja til. Det ville vi gerne, det var lettere med vores bagage, og sådan blev det. Men hvad nu, da vi kom til et større hotel i Golling med flere værelser. Da vores bagage blev stillet ind på samme værelse, ja, så var sagen vel afgjort.

5. dag Heldagsudflugt til Hallein, Berchtesgaden Königs­see.

Vi startede med en tur i saltminerne. Her blev vi iført bjergovertrækstøj og ført ned i minen, hvor vi blev sejlet over en underjordisk sø. Vi kørte nu i et elektrisk tog tilbage til dagslyset.

Bagefter fortsatte vi til den smukke Königssee, der af tyskerne betegnes som Tysklands smukkeste sø. Søen tager sig imponerende og smuk ud, omgivet af høje bjerge og med udsigt mod f. eks.

Watzmann, der er 2.715 meter højt. Her havde

Iført bjergovertrækstøj og på vej ned i saltminerne.

Birthe.

Vagn.

På vejen tilbage tog vi en lille afstikker til den vidunderlige Zell am See, hvor vi drak kaffe ved søen, medens et orkester spillede de kendte østrigske melodier.

Hitler sit feriested, sin ”Ørnerede”. på toppen af en klippe. Vi fik en sejltur på den uimodståelige sø for rigtig at nyde de smukke omgivelser. Efter en god middag blev der om aftenen jodlet og danset i et nærliggende lokale.

7. dag

6. dag

Udflugt til St. Gilgen, St. Wolfgang med den Hvide Hest.

Heldagsudflugt til Grossglockner.

Vi kørte over Pass Luege, et lille pas nær Golling. Vi kom igennem et storslået landskab, hvor landevejen, banen og floden Salzach slynger sig ud og ind imellem de 1.000 meter høje bjerge.

Vi passerede Werfen, Bischhofen, St. Johan og Bruck. Her kom vi ind på den berømte Grossglockner-Hochalpenstrasse, og vi kørte gennem hårnålesving op i en højde af 2.408 meter, hvorfra der var en storslået udsigt over Alpernes bjergtoppe, der næsten alle er over 3.000 meter.

Vi besøgte det kendte hotel Weisses Røssel (Den Hvide hest), kendt fra operetten Sommer i Tyrol. Vi drak kaffe på terrassen og nød udsigten ud over den charmerende sø, St. Wolfgang See. 8. dag.

Delvis fridag, tur til en bjerglandsby.

Vi kørte om eftermiddagen til Pass Gschütt, hvor vi havde en kaffepause. Vi fortsatte til en

99

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

lille bjerglandsby, hvor vi stod af bussen, gik igennem landsbyen og nød de smukke huse, der alle var blomstersmykket. Vi kørte ad en smal bjergvej hjem til Golling. Om aftenen efter middagen var der et tyrolerorkester, der underholdt. En rigtig god aften.

9. dag Tur til Salzburg.

Vores mål i dag var Salzburg, hvor der var meget at se. Her tog vi en tur med tovbanen, som førte os op til middelalderborgen Hohensalzburg. Herfra var der en storslået udsigt ud over Salzburg med floden Salz, der krydser byen. Vi tog igen tovbanen ned til byen, hvor vi så et par parker og centrum, inden vi kl. 18 samledes for at spise aftensmad i den kendte restaurant Stiegl-Keller, som i sig selv var en seværdighed.

Stedet er bygget ind mod klippen under fæstningen Hohensalzburg. Til maden fik hver gæst serveret en støvleøl, hvilket svarer til 1 liter.

Om aftenen skulle vi overvære en tre timers uafbrudt kæmpe tyroleraften med underholdning uden lige. Der var sitarmusik, klokkespil, syngende save, bånddanse, jodlesange m.m., og naturligvis gav rejselederen en støvle øl. Birthe havde vist aldrig før smagt øl.

10. dag Fridag. Vi gik sammen med andre op til Golling-vandfaldet og slappede rigtigt af i et herligt solskin, ja, et dejligt vejr. Dagen efter skulle vi køre mod Danmark efter en dejlig ferie.

11. og 12. dag Vi kørte fra Golling tidlig morgen med overnatning i Fulda og videre næste morgen mod Hamburg. Her var vi lidt før frokost og havde om eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse i Hansestaden Hamburg. Vi skulle overnatte på hotel St. Annen, men nu opstod der problemer. Hotellet var blevet solgt og overtaget af en anden, som ganske vist drev hotellet videre, men alle værelser var udlejet til andre gæster. Vi blev henvist til et andet mindre pænt hotel i selve St. Pauli. Her kunne vi godt få værelser, men på nogle af værelserne skulle de prostituerede igennem med deres ”fangst”.

Der blev råbt: ”Nu vi vil hjem!”, og det var også lige ved at ske, idet der kom til at mangle to – tre værelser, for at alle kunne få et værelse. Jeg og en anden foreslog rejselederen, der ikke anede, hvad han skulle gøre, at vi godt ville tage værelse på et andet hotel. Stadig var der en råben om at komme hjem, og det forstod jeg godt. Med høj stemme råbte jeg: ”Få så de nøgler udleveret!”, og helt automatisk begyndte man uddeling af nøgler til de trætte feriegæster. Vi var et par stykker, der trak os i baggrunden, idet vi ikke kunne forestille os, at hotellet, vi ville komme på, kunne være dårligere end hotellet her.

Vi var 6 personer, der blev kørt om på et hotel, der var blevet færdigbygget foråret 1963 og dermed helt nyt. Fra hotellet var der en fin udsigt ud over Altersø. Vi fortalte ikke de andre busgæster, hvor flot vi havde boet. Flere på det andet hotel havde slet ikke været i seng, men havde siddet på en stol halvsovende og havde klamret sig til deres rejsetasker, for at de ikke skulle blive stjålet.

100

Om aftenen, efter vi med besvær havde fået et værelse, var vi naturligvis en tur i St. Pauli.

1967 juli, 1 uge i Nr. Vorupør. Sommerhus sammen med Inger-Marie, Jens og Lene.

13. dag

Det var den første ferie, vi holdt, efter at vi var blevet gift og Lene var godt et år gammel.

Hjemturen. Vi kørte fra Hamburg ad den gamle hovedvej Hamburg – Danmark til Rendsburg, Slesvig og Flensburg, hvor vi spiste frokost.

Derefter kørte vi til Kruså, hvor der var mulighed for at handle i de gamle vejkiosker, inden bussen fortsatte til aflæsningsstederne og var fremme i så god tid, at alle kunne nå tog eller rutebil til ens bestemmelsessted.

På turen til Lillehammer dukkede muligheden op for at se det imponerende landskab fra oven.

Vi steg til vejrs i denne vandflyver.

Et væld af rejser På de næste sider følger en oversigt over de ferierejser, Birthe og jeg har været på gennem årene.

1960 4. juni. Rejse til København, hvor vi boede ved Birthes halvsøster Helen og hendes mand Gordon Jørgensen *1933, der var vægter i København. Foruden Birthe og mig var der Gordons mor og en søster, Helens søn John *1943 og hans dame Kirsten *1944, også kendt som Jackie Siwens, Helens datter Jytte *1947 og naturligvis Helen og Gordon. Flere af os sov på gulvet.

1962 juli. 5 dage i Sønderjylland med overnat­ ning hos Birgit og Tage i Åbenrå, vores ungdomsog spejdervenner. Herefter boede vi på hotel i Tønder og Esbjerg, og vi var også en tur på Fanø.

1963 1.-12. juli. Golling, Østrig. Busrejse med Skjern Busrejse, Nøglerejse. Se ovenfor.

Norske fjelde dækket af sne.

1972 juli. Lillehammer, Norge. Fjeldhytte sammen med Marie og Johannes, Lene og Jørgen.

Det har nok været en af de bedste ferier, jeg har holdt sammen med Birthe, hvor vi havde mulighed for at give Birthes mor og far nogle gode oplevelser.

101

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

1974 sept. 1 uge, Hotel Fabiola, Palma Nova.

Flyrejse fra Billund. En bestemt hændelse satte sit præg på minderne fra den ferie, for mens Birthe var på vej til at tage en dukkert i poolen, observerede jeg fra lejligheden, at en pige på to-tre år løb ud i vandet og faldt til bunds, mens forældrene paralyserede så på. Birthe sprang i vandet og fik pigen reddet i land. Forældrenes forskrækkelse over episoden var så stor, at de knap ænsede at takke Birthe, og vi så ikke mere til dem de sidste dage af ferien.

1980 påsken. Holland med Sørens Busrejser, med Lene og Jørgen. Jørgen fyldte 11 år på turen.

1984 Tyrkiet, flyrejse med Birthe, Vagn, Lene, Jørgen og Jørgen Nielsen.

1986 Mallorca, Guldkysten. Flyrejse. **** 1988 juli New York, Washington, Canada med Tjæreborg Rejser.

1975 sept. Harzen, Tyskland, sammen med naboerne: Helga og Harald, Anne og Robert og Grethe og Carlo. Vi har haft et fantastisk godt nabofællesskab, hvor vi også tog nogle endagsudflugter eller et kort ferieophold.

Flyrejse: Kastrup - J.F. Kennedy lufthavn med en Boeing 747 Jumbojet med 4 motorer og 2 passagerdæk.

Hotel: Penta hotel New York, Seventh Avenue at 33rd Street. Beliggende midt på Manhattan direkte over for Madison Square Garden.

1975 juli. Østrig, Schweiz, telttur i egen bil.

Udflugt to dage til Washington. Udflugt en dag til Canada, Niagara vandfaldet.

1976 maj. Costa Brava, Spanien. Flyrejse med Lene, Jørgen og min mor Klara.

1977 16.-19. april. Damm, Tyskland, med naboerne Helga og Harald, Anne og Robert, Grethe og Carlo.

1977 maj 1 uge. Sicilien. Flyrejse med Tjæreborg Rejser. Hotel Mounte Fauro ***-stjernet hotel med to værelser, tekøkken og havudsigt..

1978 Trolhättan, Stockholm, Sverige, telttur & hotel med Lene og Jørgen.

Vi havde Jørgen med på rejsen, han var god både til engelsk og til at finde rundt i New York.

Vi så derfor flere undergrundsbaner, seværdigheder, museer, stormagasiner m.v. En uforglemmelig ferietur, som vi havde sammen med Jørgen.

Vejret i den uge, vi opholdt os i USA, var varmt, 28 grader med stor luftfugtighed, hvilket gav flere daglige dødsfald. Vi lærte her, hvad aircondition var.

New York havde dengang 1.100 parker, 120 museer, 400 kunstgallerier, 30 stormagasiner, 150 teatre, 3.500 kirker, 28.000 restaurationer og 12.000 gule taxier.

102

Tidsforskellen er 6 timer. Klokken 18 i Danmark er den 12 i New York. Strømmen var 110 volt.

Det var vanskeligt og dyrt at veksle penge i USA. Derfor havde vi i samråd med vores bank anskaffet et betalingskort, men ak, det kunne kun anvendes enkelte steder, derfor måtte vi ringe til servicestationen Q8 i Åbyhøj og få dem til via banken at overføre penge til os i New York.

Rejsen var på egen kost. Vi købte vores morgenmad og frokost i de kendte gadekøkkener. Her var altid mange kunder, som med en tallerken eller skål gik rundt og tog det, man ønskede at spise. Maden blev vejet og betalt med en kilopris.

Maden var i de fleste tilfælde ganske god, og der var alt muligt at vælge imellem. Enkelte middage købte vi også i disse gadekøkkener, ellers gik vi på restaurant. Maden var dyr i USA. To gange på restaurant, hvor vi betalte med betalingskort, er vi aldrig blevet trukket for beløbet.

Hygiejnen var ikke for god. To gange var jeg på toilet, hvor man gik igennem køkkenet, og hvad man kunne ”snyde” sig til at se, var grusomt.

En gang fik vi morgenmad på vores hotel, ”Victor Borges morgenmad”, ganske almindeligt brød, æg, m.v. og wienerbrød, det var virkelig dyrt.

Central Park var en oplevelse. Her kunne man dog ikke gå efter mørkets frembrud. Cykler, heste og både kunne lejes her, og der blev dyrket meget sport. De hjemløse blev i dagtimerne jaget væk fra parken.

Vi var inde på Børsen og kørte en del med sub (undergrundsbanen). En aften var vi i teatret, det var naturligvis på engelsk, og jeg faldt i søvn.

I China Town var vi naturligvis også, og her

pruttede Jørgen sig til en kopi af et Rolex ur. Jeg påstod, at jeg nemt kunne få den 1$ billigere, så det måtte jeg bevise, og straks stod jeg også med et Rolex ur.

En ting, der bestemt forbavsede mig, var de mange hjemløse på gaderne. Flere boede i deres medbragte papkasse.

Vi så også, hvordan der hver eftermiddag blev hentet forskelligt forarbejdet arbejde fra små fabrikker i baggårde og fra hjemmene og blev kørt bort på trækvogne.

Det samme oplevede vi med aviser, der på trækvogne blev kørt ud til de små salgsboder.

Utroligt, hvor mange aviser, der blev kørt ud.

Udflugter fra New York: Rundtur på Manhattan fra A-Z. Vi så de berømte skyskrabere, området med nogle af verdens mest besøgte museer, fattigkvarterer. Vi kørte gennem Greenwich Village, forbi China Town, over børsområdet med Wall Street og udsigt til Frihedsgudinden.

Vi kørte op langs East River, under Brooklyn Bridge, forbi FN bygningen rundt om vestsiden af Central Park, igennem det sydlige af Harlem, videre ned af 5th Avenue, som er New Yorks mest fashionable kvarter.

World Trade Center og Frihedsgudinden Med subway kørte vi ned til sydspidsen af Manhattan, hvor vi stod i kø nogle timer for at tage færgen til Liberty Island for at tage trapperne helt op i Frihedsgudinden, hvor der var en storslået udsigt.

103

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Vi sejlede tilbage og spadserede til World Trade Center, hvor vi tog elevatoren helt op til 107. etage. Der var to omstigninger undervejs.

Når elevatorerne stoppede eller startede, blev man trykket eller løftet fra elevatorens gulv. Der var naturligvis en storslået udsigt, og man kunne både se og mærke bygningernes bevægelse op til 1 meter. De to tårne var henholdsvis 415 og 417 meter med 198 elevatorer, som dagligt transporterede 450.000 personer. De to tvillingbygninger blev opført i perioden 1963-1973 og blev i øvrigt saboteret den 11. september 2001 ved, at et fly fløj ind i hver sin bygning. 2.752 personer omkom ved ulykken.

Canada, Niagara Falls. Vi fløj til byen Buffalo, hvor vi så vandfaldet både fra Amerika og Canada, kørte i bus tilbage til Niagaravandfaldet, som ligger på grænsen Amerika-Canada. Et storslået og lidt uhyggeligt vandfald, hvor vi var på en sejltur helt op mod selve faldet. Efter selve sejlturen spiste vi frokost i et udsigtstårn, inden vi skulle flyve tilbage.

Da bussen kørte over en bro for at komme tilbage til Buffalo, nåede vi som de sidste over broen, som blev spærret, idet der var fremsat en bombetrussel.

På flyet havde vi godt nok nummererede pladser, men vores navne og nationalitet var helt forkert, således var jeg opført som en japaner.

Harlem. Vi kørte rundt i det forbudte Harlem, undgik dog de værste kvarterer og fik et godt indtryk af området. Turen sluttede i en af denne bydels mange baptistkirker, hvor vi oplevede en

gudstjeneste med gospelsang. I øvrigt blev vi som ”nordmænd” fra Copenhagen budt velkommen.

Sejltur omkring Manhattan. En stille og rolig sejltur omkring Manhattan, ned ad East River, forbi Frihedsgudinden og op ad Hudson River.

FN bygningen Brooklyn, South, St. Seaport.

Vi var rundt i FN bygningen, så den berømte bygnings korridorer og mødesale. Brooklyn har meget at byde på, smukke gamle huse, dejlige parker og en storslået udsigt ind over Manhattans skyline. Vi gik over East River ad verdens smukkeste bro, Brooklyn Bridge.

Turen sluttede ved South Street Seaport markeds kvarter. Heldagsudflugt.

Washington D.C. to-dags udflugt. Vi kørte i en stor Greyhound bus mod Washington og gjorde holdt ved Philadelphia for at se Independence Hall, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet. Vi gjorde også holdt ved Baltimore og var inde på en stor tankstation med et hav af store langturslastbiler. Der var frygtelig varmt i Washington.

Vi så Det Hvide Hus, Lincoln Memorial og Arlington kirkegården med J.F. Kennedys grav samt andre fremtrædende personers grave. På egen hånd var vi inde og se et astronautmuseum med flere måner, baser m.v. Vi kørte i et amerikansk todækker-tog, inden turen gik tilbage til New York. ****

104

1989 Polen, Warszawa m m. Busrejse med taxachauffør Leif og Chris Oxholm, Aarhus.

Deltagere ca. 30 personer, Lene, Jørgen, Birthe og Vagn.

1990 29. juni - 2. juli. Bergen. Vi var otte par fra Alderslyst Y’s Men’s Club på besøg hos Olav Kyrre, Bergen Y’s Men’s Club.

Rundvisning i Bergen, Fløjen, fællessamling og besøg hos nogle af medlemmerne.

Foto fra Fløyen ud over Bergen. Vagn, Søren, Stinne og Birthe.

1991 24. juni - 13. juli. Nordkap, Norge. Via Sverige, Finland i to biler til Nordkap sammen med Thea og Anders Nørgaard, Gurli og Verner Kusk. 5.825 km. Birthe vandt yatzymesterskabet på turen. Se udførligt rejseprogram og dagbog blandt mine bøger.

105

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

1991 juni-juli, Holland, Belgien. Sørens Busrejser.

1994 13.-26. juli. Tjekkiet. Monika og Jørgen blev katolsk kirkeviet 23. juli 1994.

1991 august, Stockholm Sverige. Telt og hotelophold.

1995 oktober. Tjekkiet, Slovakiet. Vi overnattede de første par nætter i et sommerhus i Nordtjekkiet, hvor Monikas 25-års fødselsdag 15. oktober 1995 blev fejret. Herefter kørte vi sammen med Monika og Jørgen til Bratislava i Slovakiet, hvor vi i tre dage var til et Y’s Men’s arrangement.

1993 13.–22. april. Israel. Rundrejse med Unitas Rejser, fly og bus. En oplevelse man aldrig vil glemme. Se udførligt rejseprogram og dagbog blandt mine bøger.

1998 7 dage i april. Madeira. Flyrejse med Aarhus Rejser.

1998 14.-20. juni. Bergen, Norge. 18 repræsentanter fra Alderslyst Y’s Men’s Club på besøg ved Olav Kyrre, Y’s Men’s Club i Bergen.

Sammen med 16 medlemmer fra Olav Kyrre var vi på rundrejse i Bergen, Geiranger, Gudbrandsdalen, Rondane, Lillehammer og Oslo. Vi havde ophold i 3 døgn på Rondane Høyfjellstotel.

1999 august. Paris, Frankrig Disneyland. Deltagere: Maiken, Lene, Gunnar, Jørgen, Monika, Birthe og Vagn.

Grædemuren, Jerusalem.

1993 3.-9. sept. Ålandsøerne. Via Sverige med en overnatning i Jönköping. Silkebus og Susan Steen som rejseleder. Vi boede på Ålandsøerne på hotel Adlon i Mariehamn. Se udførligt rejseprogram og dagbog blandt mine bøger.

2000 30/11 - 4/12, London. Fly, juletur til London. Deltagere, Maiken, Lene, Gunnar, Jørgen og Monika, Birthe og Vagn.

2001 august, Skotland. 10 dages fly- og busrejse og tattoo i Edinburgh.

106

Trollestien, Romsdal, Norge 1998.

2002 20.-24. april. Holland.

2002 20.-28. juni. Bergen, Norge.

2004 9.-13. maj. Rüdesheim, Tyskland.

2005 17.-25. sept. Toscana, Italien, busrejse med Sørens Busrejser. Vi boede på et godt hotel i en landsby, hvor alt bare var rigtig italiensk, og den lokale vin blev serveret ved alle tænkelige lejligheder.

2005 20.-27. nov. Tenerife, My Travel Airways fra Billund Rejseselskab: Tjæreborg Rejser Hotel Gala Playa Las Americas ****-dobbeltværelse mod havet, ½ pension.

Birthe og Vagn, Lene og Gunnar samt Maiken og Jørgen.

Vagns 65-års fødselsdag og Maikens 11-års fødselsdag blev holdt her. Maiken købte og åbnede en flaske champagne.

Det var et godt hotel, hvor Maiken boede hos Birthe og mig. Stranden lå små 500 meter fra vores hotel. Selv om det var i slutningen af november, var der mange, der badede, og Maiken, Lene og Gunnar var også i vandet. Stranden var en rigtig sandstrand med mange små barer og restaurationer helt ned mod havet.

Vi kørte til Spaniens højeste bjerg, Teide, der ligger på Tenerife, 3.718 meter, det er samtidig en vulkan. Vi kørte gennem Las Cańadas, verdens største kraterområde, for at komme op i 2.350 meters højde. Derfra var der en tovbane yderli-

107

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

gere 1.200 meter op, men vejret var overskyet og diset, og banen var derfor lukket.

Dyreparken Loro Parque i Puerto de la Cruz er en af Europas største og smukkeste natur- og dyreparker. Her er alt, vilde og halv tamme dyr, fugle, fisk, hvaler, spækhuggere og meget mere.

Der var hver dag mange show med dyr, fisk, fugle og delfiner og meget mere.

Samtidig med, at det var en dyrepark, var det også en park med planter, træer og blomster. Der var områder, hvor man kunne hvile sig og slappe af, spise sin medbragte mad eller besøge en af de talrige restaurationer.

Jørgen var ude at sejle med en specialbygget båd med gennemsigtig bund, og derfor kunne man se fiskene under båden. Jørgen fortalte, at det var en rigtig spændende tur Maiken, Lene og Gunnar var til et delfinshow, hvor Birthe og jeg i stedet slappede af.

Vi var en aften til et stort show, hvor vi fik en let anretning med champagne. Det foregik i en rigtig hyggelig præriesaloon. Showet var rigtig flot med flamingodans, akrobatik og anden opvisning.

En rigtig afslappende ferie, som Birthe og jeg nød med at være sammen med Maiken, Lene, Gunnar og Jørgen.

2006 27.-31. maj, Berleburg, Tyskland. Bus­ ferie, med til Passionsspil i Oberammergau - en oplevelse, man aldrig glemmer. ****

2007 10. - 17. juli. Krydstogt på Middelhavet med Ocean Village Two. Vi havde kahyt på 1. klasse, Maiken boede hos os.

Birthe, Vagn, Lene, Gunnar, Maiken og Jørgen var med på turen, og vi fejrede Birthes 65-års fødselsdag den 16. juli.

Tirsdag den 10. juli fløj vi fra Billund til Palma på Mallorca, hvor vi fra lufthavnen blev kørt i bus til Ocean Village Two. Da vi kom til skibet, fik vi et personligt kort, som vi kunne bruge til at betale med og tjekke ud og ind på skibet. Når kontrollen kørte kortet ind på en PC, var der et billede af personen, så de altid kunne se, at der ikke kom andre ind på skibet end dem, der måtte.

Onsdag den 11. juli var vi på skibet hele dagen, da vi skulle sejle til Tunesien, men der var nok at se på. Nogle badede, andre gik på kunstauktion, hvor Jørgen var heldig at vinde et maleri til ca.

3.500 kr. Der var show og underholdning flere steder på skibet, og man kunne også købe kosmetik og smykker flere steder på dækket, som her blev solgt billigere end i forretningerne.

Torsdag den 12. juli var vi i La Goulette. Der var varmt, 38 grader om morgenen. Vi blev kørt i bus til Tunis ind i hjertet af den gamle by, hvor vi så det famøse Bardo Museum, det tunesiske Parlament, Cathedralen og teatret. Vi var hjemme på skibet kl. 12.30, og skibet sejlede igen kl. 13.00.

Fredag den 13. juli var vi i Napoli. Birthe og jeg så en del af Pompei, men selve ruinerne lod vi de unge trave i. Vi købte en bog samt en DVD, vi kunne se hjemme. De unge syntes også, det var en varm tur på ca. 2 timer, men de ville også gerne se DVD og bogen.

108

Lørdag den 14. juli var vi i Livorno. Vi blev kørt i busser til Pisa, hvor vi så Det skæve Tårn, og hvor der var mange turister og boder. Lene, Maiken og Birthe købte en taske hver. Jørgen havde taget en heldagstur, og han sendte en sms, at de var forsinket en time og 10 minutter, så vi skulle holde skibet tilbage, men det vidste personalet godt, der var bare tjek på det hele, og da det sidste hold var kommet ombord, sejlede skibet kl.

19.00.

Søndag den 15. juli om morgenen var vi i Ville France, men da skibet var for stort til at sejle ind i havnen, blev vi sejlet ind i bådens redningsbåde.

Det var spændende at se Monaco. Vi så, hvor fyrstinde Grace Kelly og fyrst Rainar var begravet

i kirken. Grace Kelly var en meget elsket person, som de ikke har glemt i Monaco. Vi så også deres slotte, hvor prins Albert og prinsesserne Caroline og Stephanie boede. Kasinoet i Monaco var storslået, og der var bare den ene flotte bil efter den anden samt flotte forretninger.

Mandag den 16. juli var vi i Ajaccio, Korsika.

Det var Birthes 65-års fødselsdag.

Maiken sang fødselsdagssang for hende. Vi skulle først feste kl. 13.00, da vi alle skulle på tur kl.

8.00. Birthe og jeg skulle på tur i bjergene, det var en flot tur, for der er meget frodigt på Korsika.

Turen var ellers med fuld pension, men Birthe og jeg havde bestilt bord på The Bistro, hvor der

109

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Morgengaver til Birthe på hendes 65 års fødselsdag.

Vi fejrede Birthes 65 års fødselsdag på Korsika, men benyttede også mærkedagen til at få taget familiefotos.

På vandretur i Ajaccio, Korsika på Birthes 65 års fødselsdag.

110

er en meget kendt engelsk kok, James Martin. Det er meget svært at få plads på Bistroen, men vi bestilte, da vi kom ombord den 10. juli.

Lene, Gunnar, Maiken og Jørgen ville gøre det festligt for Birthe, så de havde bestilt champagne ”Dom Pèrignon” til ca. 1.000 kr. Det var i følge Jørgen og tjeneren den champagne, James Bond drikker. På bordet var der serpentiner og balloner, og da vi skulle til desserten, kom tjenerne og chefen og sang fødselsdagssang, og så sprang de ballonerne, det var festligt. Tjeneren kom og spurgte, om vi ikke skulle have kaffe og cognac.

Vi kiggede på uret og sagde, at vi vist ikke havde mere tid, (man får to timer), men det skulle vi bare glemme, da det var Birthes fødselsdag, så gæsterne, der skulle have vores bord, måtte vente.

Der var tilfældigvis en fotograf fra Silkeborg ombord, så vi fik taget nogle familiebilleder, som vi er meget glade for.

Den 17. juli var vi i Palma igen, og efter en dejlig morgenmad og efter en afsked med Lene, Gunnar og Maiken, der havde taget en uge ekstra med badeferie på Mallorca, blev vi kørt til lufthavnen, og turen gik til Billund.

Vi kan kun tænke tilbage på en dejlig uge, hvor vi nød det sammen med vores børn, svigersøn og barnebarn Maiken. Efter vi kom hjem, fik vi en sms fra Gunnars mobil, hvor Maiken skrev, at der ikke var noget særligt, men de savnede os. **** 2008 1.-5. juli. Berlin, Tyskland, med Aktive Kvinder. Busrejse Sørens Busser. På hotel Park Inn, Alexanderplatz, Berlin.

**** 2008 14.-19. okt. Flodkrydstogt på Mosel.

Sørens Rejser og det franske rederi Crosie Europa ombord på skibet M/S Saninte Odile. En af Sørens busser fulgte os på land til vores udflugter. Kahyt/værelse: Vi havde kahyt 1 ekstra på øverste dæk A. Skibet var et fransk skib med mange franskmænd. Ud over dem var vi ca. 16-18 personer fra Sørens Rejser. Vi traf og fulgtes med: Birgit og Aage Mølgaard Frandsen, Skanderborg, Inga og Jørgen Pedersen, Midstrup m. fl. (som vi har besøgt).

Første dag. Sørens Busser kørte os til Koblenz, hvor vi blev indkvarteret på krydstogtskibet.

Velkomstdrinks og aftenmenu ombord. Skibet lå i Koblenz natten over.

Anden dag. Koblenz - Cochem. Tidlig afsejling fra Koblenz. Formiddagen nød vi ombord, blandt andet var vi på turen igennem et utal af sluser.

Efter frokost ankom skibet til Cochem – som er en rigtig hyggelig turist- og vinby med borgen Reichburg. Den sengotiske borg hæver sig over den gamle bydel med de middelalderlige torve og de restaurerede bindingsværkshuse. På byvandring med en rejseleder i den smukke by. Aftensmad ombord på skibet, som lå natten over i Cochem.

Tredje dag. Cochem - Bernkastel-Kues. Skibet sejlede tidligt fra Cochem til dobbeltbyen Bernkastel-Kues på hver sin side af floden Mosel. Der siges, at smukkere findes det ikke i Mosel området. Vi var i land og se et sennepsmuseum og besøge et kendt vinlager med moselvine. Vi købte nogle flasker.

111

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Aftensmad ombord på skibet, derefter afsejling fra Bernkastel-Kues.

Fjerde dag. Bernkastel-Kues - Trier - Saarbrücken - Merzig. Vi oplevede de mange sluser, hvor der på dækket helt ud til skibssiden var placeret forskellige styreaggregater for at sejle sikkert til og fra slusen. Vi sejlede under broer, hvor skibets styrehus måtte sænkes ned i skibet, for at vi kunne passere.

Ankom til Trier, som er Tysklands ældste by.

Det var tidligere den anden hovedstad i det romerske rige. Byrundtur hvor vi kan se, at franskmændene og prøjserne engang har været her.

Ni af de historiske bygninger er optaget på Unesco’s liste over verdenskulturarv. Den kendteste er nok Porta Nigra, den mægtige romerske byport. Vi kørte med bussen tilbage til skibet, hvor vi spiste frokost.

Vi var nu kommet ind på floden Saar, noget af det smukkeste på hele turen. Skove og landbrug, der lå helt ned til floden, som stille og rolig løb/ gled mod Merzig.

Sjette dag. Alsfeld - Danmark. Efter tidlig morgenmad fortsatte vi hjemad, passerede Hannover, Hamborg og grænsen til Danmark.

Vejret på turen var rimeligt, vi havde tørvejr og sol, men bestemt også regnvejr. **** 2009 juli 12 dage; Krydstogt Moskva - St. Petersborg med Albatros Rejser. Kahyt, dårlig russisk luksuskahyt.

Et 12-dages krydstogt på Moskvakanalen fra Moskva til Sct. Petersborg. En spændende tur, men med flere store skuffelser. Alle bådens ca.

300 personer var syge, og Birthe og jeg havde også store maveproblemer. Da vi kom hjem, forventede vi nok, at det ville holde op, men Birthe blev ved endnu nogle dage, inden hun var helt på højkant. Vi klagede over forholdene på rejsen og fik en check på 5.000 kr. tilbage fra rejsearrangørerne, Albatros Rejser.

Om aftenen var der gallamiddag på båden, medens vi sejlede. Ombord på skibet var der forskellig underholdning med optræden og små konkurrencer. Da vi i løbet af aftenen nåede Merzig, lå vi her natten over.

Femte dag. Merzig - Rüdesheim - Alsfeld.

Morgenmad ombord inden vi forlod skibet for at køre tilbage langs Moselfloden til Rüdesheim.

Her så vi forskellige seværdigheder, spiste frokost i en af byens kendte ”knejper” for sidst på eftermiddagen at køre videre til Alsfeld, hvor vi overnattede.

Moskva 2009.

112

Vi fløj til Moskva, hvor vores båd lå og ventede på os. Vi fik vores kahyt, Birthe og jeg havde bestilt en førsteklasses suite. Vi fik en stue med et lille køkken, køleskab og fjernsyn, soveværelse med to enkelte gode senge og et stort toilet og badeværelse. Alt på den tyskbyggede båd var stærkt nedslidt.

Vilma og Jørgen blev borgerlig gift den 1. august 2009 på rådhuset i Kaunus. Et meget romantisk bryllup. Vi blev vist rundt i området af Kaunus, var i hovedstaden Vilnius og en dag ude at se Vilmas forældres sommerhus. Naturligvis var Vilma og Jørgens bryllup højdepunktet på vores tur til Litauen.

I de tre første dage lå vi i Moskva, hvor båden var temmelig godt bevogtet, så vi kunne føle os trygge, men når vi kom uden for bevogtningen, skulle vi tage os i agt.

Dette var Birthes sidste rejse, herefter var det med enten ambulance eller sygetransport til: Viborg Sygehus, Aarhus Kommunehospital, Amtssygehuset Aarhus, Skejby Hospital eller Silkeborg Sygehus.

I en nærliggende købmandshandel, hvor vi handlede, var der altid mange drankere, som havde halvtømt de købte flasker, inden de nåede at betale.

En dag så vi en person ligge ind mod et plankeværk, og dagen efter lå han der stadigvæk, sikkert død.

Vi var rundt og se Moskva, hvor vi så alt, hvad der var planlagt og godkendt. Vi så også Sommerpaladset og Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

Dette var den sidste ferierejse, Birthe og jeg nåede at få sammen. Det var en hård tur for Birthe. Bare jeg havde været klar over, hvor dårlig hun var, men Birthe klagede jo aldrig og var god til at gemme sine bekymringer og smerter, og hun så jo hen til Vilma og Jørgens forestående bryllup.

2009 juli-august; Kaunus, Litauen. Vi nåede så nogenlunde at blive raske efter vores Moskvatur, inden vi fløj fra Kastrup lufthavn til hovedstaden Vilnius i Litauen. Det var mørkt, da vi landede i Vilnius hvor vi blev hentes af Jørgen og Vilmas far. Vi blev kørt til Kaunus, hvor de bor. Birthe og jeg boede på et fantastisk flot og godt hotel ikke så langt fra Vilmas forældres hus/lejlighed.

”At rejse er at leve”, sådan lyder det berømte citat fra H.C. Andersens Mit Livs Eventyr.

Vi har rejst meget for at opleve vores egn, Danmark eller Europa. Vores rejseaktivitet var også noget af det, som Birthe og jeg talte meget om ved Birthes sygeseng.

Som Birthe engang sagde: ”Jeg har både set New York, London, Paris, Berlin, Wien, Prag, Moskva, Vilnius, Jerusalem, Oslo, Stockholm, Skotland og det meste af Danmark. Når jeg så tænker, hvad mine forældre har set, kan jeg bestemt ikke klage. Jeg har i Nordnorge fløjet med en vandflyver op over fjeldene og indlandsisen, eller med en stor passagermaskine tværs over Atlanterhavet til Amerika, set hvor Jesus blev født i Jerusalem, og sådan kunne jeg blive ved.

Men alt det er meget godt, men det allerbedste ved mit liv er, hvor både du, Vagn, vores børn og vores barnebarn Maiken, vores forældre og familie er, og det har haft en meget større betydning for mig eller for os, men nu er jeg træt og vil hvile”.

113

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes interesse for Aktive Kvinder Den 24. oktober 1977 kom Birthe med i Silkeborg Husmoderforening, hvor hun kom med i bestyrelsen 20. februar 1979. Hun var næstformand fra 1984, og formand i 23 år fra 21. februar 1989 til sin død i 2012.

Når man ser medlemsantallet må man sige at foreningen de sidste år har haft en forrygende medlemsfremgang, og hvad er så årsagen? Birthe var ikke bange for at lave aftaler med kendte sangere og foredragsholdere m.v. Det betød, at aviserne skrev om disse arrangementer, som gav et

stort besøgstal, hvilket igen gav en stor entreindtægt, så disse store arrangementer ofte løb rundt eller gav et pænt overskud. Det gav også mange nye medlemmer, som blev til en stor medlemsstyrke. Denne store fremgang betød, at Aktive Kvinder i Silkeborg en overgang var den største lokalforening i Danmark med 406 medlemmer og i 2016 tæller den over 500 medlemmer.

Foreningen i Danmark havde som protektor dronning Ingrid *1910 - †2000, indtil hun døde.

Midtjyllands Avis’omtale af Silkeborg Husmoderforenings valg af Birthe som formand

114

Data for Birthe i Aktive Kvinder: Medlem af Husmoderforeningen, 24. oktober 1977 Med i bestyrelsen, 20. februar 1979 Formand 21. februar 1989 - † 2012

Der deltog normalt kun kvinder i Aktive Kvinders arrangementer, men i deres udlandsrejser med års mellemrum fik 5-6 mænd lov til at deltage blandt andet for at fylde bussen op.

Herefter afløste prinsesse Benedikte, *1944 gift 1968 med prins Richard af Tyskland. Birthe har haft korrespondance med prinsesse Benedikte og havde aftalt et besøg med prinsessen på slottet i Berleburg i maj måned 2006. Få dage før afrejsen til Berleburg med en fyldt bus med medlemmer af Aktive Kvinder modtog Birthe et ekspresbrev fra prinsesse Benedikte, at foreningen var meget velkommen, men hun var desværre blevet kaldt til et vigtigt møde og kunne derfor ikke være til stede ved besøget på slottet.

I 1995 var foreningen på deres juletur til Tønder med ca. 150 medlemmer i tre busser. Disse store udflugter var ofte besværlige for Birthe, idet hun jo kun kunne være i en bus ad gangen.

Foreningen har også været på besøg i det nye Operahus i København, igen med tre busser. Sørens Busrejser i Kjellerup har haft stor betydning for Aktive kvinder i Silkeborg. De har altid fået en god hjælp fra Sørens Rejser.

Vi besøgte som opfordret af prinsesse Benedikte alligevel familieslottet, Schloss Berleburg i Bad Berleburg i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Vi var i forvejen i området på en ferietur med Aktive Kvinder arrangeret af Sørens Busrejser fra Kjellerup.

Naturligvis deltog Birthe i hovedforeningens landsmøder og konferencer, hvor hun havde brugt mange timer til at sætte sig ind i stoffet, der skulle behandles på det forestående møde. Ofte har Birthe været forsanger ved disse møder såvel som ved lokale møder.

115

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

PÅ TALERSTOLEN Blandt andet som formand for Aktive Kvinder var det helt naturligt for Birthe at aflægge beretning og holde ­”fødselsdagstalerne” ved de tre jubilæer, foreningen holdt i hendes formandstid. Her bringes nogle korte ­uddrag fra Birthes taler ved 70, 75 og 80 års jubilæerne.

70 år (2000) ”Ja, der er sket meget, siden da. Det er godt, man ikke længere skal bruge mandes titel for at begå sig.”

Og så fremhævede Birthe de mange d­ ejlige timer, hun allerede den gang havde tilbragt sammen med de dejlige mennesker i foreningen.

Både på lands- og kredsmøder, men ikke mindst i DDH Silkeborgs bestyrelse. ”Ja, jeg har været i bestyrelser med mange spændende mennesker, men også foreningens medlemmer skal have en stor tak for for positive oplevelser.”

Bestyrelsen ved 75 års jubilæet i 2005. Fra venstre: Birthe, Grethe, Lillian, Bente, Ingrid, Anne-Marie og Elisa.

116

75 år (2005) ”Vi er i dag den største forening på landsplan med ca. 400 medlemmer, og foreningen har et æresmedlem, Oda Knap, der netop har fejret 55 års jubilæum.”

Birthe havde forud for festen kigget de gamle prokoller igennem og fundet, at foreningens sølvdirigentklokke var en gave givet af medlemmerne i 1937 fra medlemmerne til formanden, fru lektor Granzow, der var formand 1930-40.

80 år (2010) ”Når man fylder 80 år, er der nogle, der sætter sig godt tilbage i stolen - men nej: 80 år er ingen alder, der er meget mere energi i vores Aktive Kvinder i Bente, Anne-Marie og Elisa i højt humøt ved 75 års jubilæumsfesten i 2005.

Silkeborg. Vi skal jo leve op til vores navn!”.

Birthe sluttede talen med disse ord:

Gennem årene har Aktive Kvinder arrangeret et væld af rejser til spændende og ­interes­sante s­ teder i ind- og udland.

Vort sammenhold er tømret fast Fordi står last og brast, Vi holder helt vor egen stil Og kendt er vor profil.

Der var altid høje forventninger til ­rejserne og deres indhold,og derfor er ­busserne fra Sørens Busser ofte blevet valgt til at bringe selskabet frem til målet. Her ­tilbyder man nemlig lige den ekstra service og det gode humør, der sætter prikken over i’et - og Birthe fandt hurtigt ind i et godt ­samarbejde med Sørens Busser, hvor de hver især ­vidste, hvad man forventede af hinanden.

Det udviklede sig til et helt særligt forhold, som Birthe satte meget stor pris på.

Pia og Birthe Krog ved 75 års jubilæumsfesten

117

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Artikel i Aktive Kvinder, ”Den Røde Stol”:

Hvor der er en vilje, er der en formand Af journalist Flemming Andersen De unge kan alting i dag, men de savner et fællesskab. Så måske skal Aktive Kvinder igen til at gøre alle de ting, som foreningen gjorde i gamle dage: være mere udad farende, arrangere mormorordninger for travle børnefamilier og meget andet. Det mener Birthe Kristensen, der er formand for Aktive Kvinders største lokalforening og er stolt af det.

Man skal ikke have talt med formanden for Aktive Kvinders største lokalforening i særlig lang tid, før man finder ud af, at Birthe Kristensen er en konsekvent kvinde. Især hvis det drejer sig om at fremme lokalkendskabet til Aktive Kvinder i Silkeborg.

Et eksempel: Hvis et af bestyrelsesmedlemmerne har glemt medlemsnålen til et møde, så skal der lægges fem kroner i bødekassen, for det at tage medlemsnålen på, når man går ud, er at

fremme kendskabet til foreningen. Der er selvfølgelig en munter bund under det hele: Straffen for glemte medlemsnåle går ned i en kasse, hvor bestyrelsen så bruger pengene på en middag.

Men man skal alligevel ikke tage fejl af, at Birthe Kristensen mener det alvorligt. Hvis for eksempel et medlem skaffer et nyt medlem, så får vedkommende kaffebilletter for 30 kroner.

Nu er I blevet Aktive Kvinders største lokalforening med 395 medlemmer. Hvad kan I bruge det til? ”Det betyder, at her i Silkeborg kan vi bare det der i en situation, hvor vi ellers på landsplan taber medlemmer, og du kan tro, at det interesserer vores medlemmer, at vi nu er nummer et. Og selv er jeg sikkert et stædigt asen, for jeg har det sådan, at vi nok skal vise dem allesammen, at vi er gode her i Silkeborg”.

118

Hvad gør en formand god?

Hvordan er I så blevet nummer et? ”Uha”, siger Birthe Kristensen, ”Min opgave som formand er at gøre mig kendt her i Silkeborg, så ingen er i tvivl om, hvem Aktive Kvinder er. Og der er masser af udfordringer i det. Man skal ringe til mange mennesker, man skal have indsigt i lederskab, styring og arrangementsafvikling, og man skal selvfølgelig også have en bred kontakt til medlemmerne, så de føler, at bestyrelsen arbejder for dem og ikke kun for sig selv.

Hvert år på generalforsamlingen spørger vi også medlemmerne, hvad de kan tænke sig af arrangementer, og den liste går vi så igennem i bestyrelsen og ser, hvilke ønsker vi kan opfylde. Den skal selvfølgelig afleveres anonymt og skriftligt. Og I dag kræver folk altså, at de får noget med hjem fra foredragene, og det må vi så honorere. Til gengæld skal man ikke være bange for at tage en større entre”.

”Man har en holdning og tør stå ved den.

Samtidig skal man ikke sige, at noget er skidt, før man har prøvet det. Og så prøver jeg altid at høre efter medlemmerne og bestyrelsen. Jeg lover aldrig noget uden at spørge først … joh, det kan nu godt alligevel ske ind imellem” retter Birthe Kristensen så lige sig selv. ”Men man kommer længst ved at lytte til andre, også dem man måske ikke er enig med. En god formand kan lide at gøre noget for andre, så hun kan glæde sig over, at andre bliver glade.

Og ja, så skal formanden jo også kunne forsvare landsforeningen”

Både lytte og skære igennem Har I deciderede arbejdsbeskrivelser for bestyrelsesmøderne? ”Nej, det har vi nu ikke, men jeg skal nok få dem opdraget” siger Birthe Kristensen med et glimt i øjet. ”Dagsordenen bliver altid udleveret inden mødet, der er altid en referent, og alle får referatet udleveret. Efter hvert punkt bliver der så taget en beslutning, og den bliver noteret. Efter dagsordenen kan man så snakke mere løst, men ikke under mødet. Beslutninger er her og nu og ikke bagefter i krogene. Ellers kommer man bare ud i noget skidt”.

Artiklen var illustreret med flere fotos af Birthe, deriblandt dette fra Havnen i Silkeboeg

119

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Dette smykke var min første gave til Birthe, og hun bar det ofte gennem alle de år, vi kendte hinanden.

Hun nærmest forlangte, at jeg skulle beholde smykket efter hendes død.

På hat med verden som konferencier ved hatteaften i Aktive Kvinder.

120

Birthe var ofte den, der sang for i forsamlinger. Som ved salmesang i kirken pĂĽ billedet til venstre og ved massevis af sammenkomster i Aktive Kvinder.

121

KĂŚrligheds- og erindringsbogen om Birthe

Aktive Kvinders generalforsamling den 5. marts 2012 kunne Birthe ikke deltage i, men hendes årsberetning, som hun havde skrevet i sygesengen, blev oplæst på generalforsamlingen og senere trykt på Aktive Kvinders hjemmeside.

Formandens beretning 2012, af Birthe B. Kristensen

på hjemmesiden.

Når man skal skrive sin formandsberetning for året, der er gået, oplever man foredragsholderen igen på ny, hvad der gik godt, og hvad der måske kunne gøres anderledes.

Siden sidste generalforsamling har vi mistet 3 medlemmer, Aase Boye, Jytte Dahl og Grethe Christensen. Jeg vil bede forsamlingen om, vi mindes vores tidligere medlemmer. ”Ære være deres minde”

Vi har fået en hjemmeside, som bliver meget brugt. Til dags dato har der været 13.200 personer

Vi har haft 15 arrangementer med 1.348 pers.

Et gennemsnit på 90 pers., det er ganske pænt:

I samarbejde med Aktive Kvinder Midtjylland har vi været på besøg i Skals Håndarbejdsskole, torsdag den 26. marts var vi 12 personer fra Silkeborg.

Vi havde en god dag og fik lært meget.

for året, der er gået, for jeres positive og aktive måde at bakke bestyrelsen op på, det giver bestyrelsen arbejdsglæde. Også en tak til bestyrelsen, fordi I har bakket mig op under min sygdom, også tak til suppleanter og revisorer for godt samarbejde. Det har været et spændende år med udfordringer, og bestyrelsen er klar til det nye år 2012.

I kredsbestyrelsen har vi talt om, at kredsen skal fortsætte, men det skal op på kredsgeneral-forsamling den 15. marts. Bestyrelsen har deltaget i kredsmøde og efterårsmøde.

Til slut vil jeg gerne takke det enkelte medlem

Jeg vil ønske alt godt for Aktive Kvinder i det nye år.

122

Til møde i Aktive Kvinder.

Fra venstre mod højre: Birthe, Lillian, Elisa, Anne-Marie, Bente og Grethe.

have styr på om alt var på plads. Ved det første arrangement du stod for, hvor den tidligere formand havde lavet aftalen, men foredragsholderen udeblev. Du var kvik og fik en af vagterne fra Medborgerhuset som dengang var på Skoletorvet, til at fortælle om Krisecentret så vi alligevel fik en god aften.

.

Birthes gode veninde, Anne-Marie Wulff Nørholm, der i dag bor på Anemonevej 7, skriver om Birthe: Jeg traf Birthe i 1984 gennem Aktive Kvinder, dengang hed det De danske husmoderforening DDH. I 2015 havde jeg 30 års jubilæum i foreningen og næsten lige så mange år i bestyrelsen, sammen med dig Birthe, 27 år, nogle gode og spændende år.

Jeg savner dig meget, også i foreningen. Du var altid så forberedt og lavede mange kontakter til foredragsholder. Nogle dage før et arrangement kontaktede du foredragsholderen, du ville

Det var din første opgave som ny formand.

I dag er opgaverne delt ud. Jeg husker da vi rundede 400 medlemmer, da lavede du nogle flotte lagkager og der stod 400 med flødeskum på dem.

I oktober 2016 er vi kommet op på godt 500 medlemmer, så vi er rigtig stolte. Mange roser vores arrangementer og på vores busture er der gerne 2-3 busser afsted. Vi lovede dig at passe godt på foreningen og det viser medlemstallet vist også.

123

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Efter generalforsamlingen var bestyrelsen altid hjemme hos dig. Vi skulle konstitueres, og så fik vi din lækre amerikanske risret... ”uhm”.

Ligeså havde du den med til vores landsmøde, og så fandt vi et rolig sted ude i naturen og kunne nyde den til frokost, inden vi skulle til møde om eftermiddagen.

Anne-Marie Wulff Nørholm.

På landsmøderne tror jeg, de fleste kendte dig, ”Birthe Kristensen fra Silkeborg”. Du var aldrig bange for at stå op og give din mening til kende.

Vores forening var i hvert fald ikke en frikadelleklub - som du sagde. Du sang altid for ved vores møder- og landsmøder.

trykke på roserne, hvis de var hårde, var de friske, og der skulle altid et ulige antal i en buket.

Jeg nyder det store bøgetræ, det er så smukt på alle årstider fra det lysegrønne skud om foråret, de gyldne farver om efteråret hvor bødetræet også står med bogen og om vinteren hvor iskrystaller i frostvejr, de flotte is kugler.

Desværre mistede vi dig alt for tidligt. Ære være dit minde.

En kærlig hilsen til en god veninde

I dag bor jeg i jeres dejlige hus som I selv fik bygget i 1964, det er på grund af jeres ”hvide jernhavemøbler”. Jeg talte med Vagn i telefonen, og han fortalte, der havde været flere for at se på huset. Jeg spurgte, om han også solgte havemøblerne med, eller om jeg kunne købe dem? Du kan købe hele huset, sagde Vagn. Jeg tøvede, nej det tror jeg nu ikke, selv om jeg i mange år gerne ville flytte fra Lysbro. Det var om søndagen – allerede torsdag blev der handlet.

Jeg nyder haven og de mange spændende træer, buske og planter, frugter, hindbær og vindruerne i drivhuset. Jeg tror ikke, der er en blomst, træ, busk som jeg ikke har fotograferet.

Planterne i havestuen har jeg også passet på, jeg forestiller mig, at det er Birthes blomster. Jeg kan huske at du var så glad for orkideer, stue­ vinduet er fyldt med dem, men de kunne godt være lidt flittigere til at blomstre.

Du elskede blomster og lavede mange flotte dekorationer og buketter. Du lærte os, at vi skulle

124

En af Birthes flotte blomsterkurve.

Elisa Bjerg Jensen, kasserer i Aktive Kvinder Silkeborg, skriver om Birthe:

og dejlig at være sammen med.

En af Birthes store fritidsinteresser var hendes job som formand i Aktive Kvinder, Silkeborg.

Som Birthes sygdom skred frem, blev hun mere og mere bekymret over, hvordan det skulle gå foreningen, når hun ikke var der mere, som hun altid sagde, ”det er mit tredje barn”

Hun sad på posten fra 1984 til sin død i 2012.

Hun styrede sin bestyrelse med fast kærlig hånd.

Vi var ikke bare bestyrelsesmedlemmer for hende, hun tog os under sine vinger, og vi blev private venner, hun deltog aktivt i vores liv, og var altid parat til at hjælpe eller trøste os, hvis vi havde brug for det.

Vi var et par stykker, som fik den ide at kontakte Marianne V. Lassen, som tidligere havde været både næstformand og kasser i foreningen, hun sagde ja til at gå ind i bestyrelsesarbejde igen.

Hun nåede lige at få en snak med Birthe, så hun kunne være tryg ved foreningen Aktive Kvinders fremtid.

Hun mødte altid meget velforberedt op til både bestyrelsesmøderne og til de arrangementer vi havde, og var der en foredragsholder, der ikke kunne nå at køre hjem efter foredraget, så var Birthe altid parat til at tilbyde natlogi.

Foreningen Aktive Kvinder er i en rivende udvikling, har indenfor et par år fordoblet sit medlemstal. Det ville have glædet Birthe, at foreningen har udviklet sig så positivt.

Os der var med i bestyrelsen sammen med Birthe, fik en masse dejlige oplevelser sammen med hende, hun var et meget positivt menneske,

Ære være Birthes minde.

Elisa Bjerg Jensen.

Elisa Bjerg Jensen.

Marianne V. Lassen.

Aktive Kvinder ved Birthes 60 års fødselsdag. Fra venstre mod højre: Lillian, Elisa, Birthe, Birgit, Hanne og AnneMarie.

125

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Mail fra Elna Laursen den 18. august 2012

GLIMT FRA ET

Kære Vagn, Det var med stor sorg i hjertet jeg i morges læste i Midtjyllands Avis at du – I og vi har mistet Birthe.

Birthe ringede til mig nogle dage efter sin runde (70 år) fødselsdag for at sige tak for en mail jeg havde sendt hende, ikke i anledning af fødselsdagen, jeg vidste ikke hun rundede.

Vi fik en dejlig snak. Jeg udtrykte min beundring for den styrke hun lagde for dagen, både i sin stemme, men også nøgternt omkring det der havde ramt hende og hvad hun havde i vente. Hun virkede så afklaret og parat til at modtage det der ventede hende.

Måske også fordi det skinnede igennem du og børnene sammen med hende var fortrolige med det.

Birthe og orkideerne.

Jeg er så glad for at jeg har kendt Birthe, jeg beundrede hende, og er sammen med alle i foreningen dybt taknemlig for det store arbejde hun har gjort for os alle Aktive Kvinder.

Hvor forberedt kan man være! Du vidste du ville miste Birthe alt for tidligt. Alligevel er det ubærligt når det sker, også selv om det var det bedste for Birthe i situationen. Jeg håber du vil give dig selv lov at sørge over det du har mistet, men også at du vil finde styrke til at komme videre i livet, med dine børns hjælp, og med alle jeres fælles gode minder i dit hjerte.

Oktober 2004. Medlem nr. 400.

Doris, Karen, Inga og Hennie på tur til Berlin 2008.

Bestyrelsen fejrer medlem nr.

400 med flagpyntede lagkager.

Jeg vil hermed gerne udtrykke min medfølelse. Ære være Birthes minde.

Kærlig hilsen Elna Laursen, Lindevænget.

126

AKTIVT LIV I AKTIVE KVINDER

Birthe og æresmedlem Oda Knap flankeret af to 70 års fødselarer.

Turen til Holland 2002.

På slotstrappen. Holland 2002.

Hygge, afslapning og god mad. Berlin 2008.

Birthe hilser på den farvestrålende bjørn i hotellets lobby. Berlin 2008.

127

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes søster Inger-Marie mindes sin storesøster (Inger-Marie Lohmann født 7. marts 1948) Som lillesøster er jeg blevet bedt om at skrive lidt om Birthe i denne bog, og det er jeg rigtig glad for. Birthe har betydet og betyder stadig meget for mig, for hun har været alletiders storesøster, svigerinde og moster.

Der er 6 år imellem Birthe og mig, så derfor har jeg ikke så mange minder fra vores barndom i Møllevang. De begynder først rigtig i min ungdom, hvor aldersforskellen ikke betød så meget, og her var det, at mor syede ens lyseblå spinlon kjoler med sølvtråde i til os. Hvor var vi flotte, og jeg var stolt over at få en kjole magen til den, min storesøster havde.

Birthe blev gift, flyttede hjemmefra og fik Lene i 1966. Jeg blev moster, og det knyttede os tættere sammen. I 1965 begyndte jeg på Silkeborg Seminarium, hvor jeg mødte min kommende mand Jens. Nu var vi to par, og i juli 1967 tog Lene, Birthe, Vagn, Jens og jeg på ferie i et lejet sommerhus i Nr. Vorupør, hvor vi tilbragte nogle dejlige dage sammen, og det gav yderligere sammenhold mellem os to par, men bestemt også mellem Birthe og mig.

Som søstre var vi meget forskellige, men blev alligevel tæt knyttet til hinanden, og det betød,

128

at selv om Jens og jeg flyttede væk fra Silkeborg, først til Fyn og senere til Djursland, var afstanden ikke noget problem for Birthe og mig. Birthe har altid været nærværende og interesseret i vores, vores børn og børnebørns liv.

Vores mors sygdom og død i 1989 var en hård tid, men vi hjalp hinanden, og det gav os et helt specielt sammenhold og nogle fantastiske minder, som fik stor betydning for os begge, bl.a. da mor døde, og vi sammen gjorde mor i stand og klædte hende på til at komme i kisten. Nu havde vi ikke vores mor, som vi lige skulle ringe til og fortælle små og store nyheder, så det blev starten på vores onsdagssnak i telefonen, men samtidig blev Birthe som en lille mor, der lige skulle ringe, inden vi tog på ferie, og minde os om, at ”vi skulle køre pænt” og ellers have en god tur. Birthe blev nu også vores bindeled til familien, da både mor og far var væk.

Hun sørgede for at ringe, når der skete noget i familien, hun passede mor og fars gravsted og lavede dekorationer og kranse til graven.

Som sagt har Birthe altid været nærværende og interesseret i vores, vore børn og børnebørns liv, og børnene har haft en dejlig moster, som de elskede at få besøg af eller komme på besøg hos.

Hun har flittigt strikket hver gang, der kom et nyt barn i familien, og hun har fulgt alle vore familier i både Danmark, Norge og Østrig med stor interesse og omsorg. Birthe nåede desværre kun at være med til Tine og Lars’ bryllup. Hun kunne ikke være med, da Vibeke og Ole blev kirkelig viet i Norge i maj 2012, og da Iris og Jesper først blev borgerlig og dagen efter kirkelig viet i Østrig i august 2012, nogle få dage før hun døde, men vi ved, hun var med i tankerne og var glad for

de billeder og beretninger, hun fik, og heldigvis nåede hun også at se billederne fra Iris og Jespers bryllup Jeg har lært meget af Birthe, bl.a. om blomster, både dekorationer og orkideer, men det var nu altid Birthe, der lavede blomsterdekorationerne, når vi holdt fest. Det var også hende, der i foråret 2012 fik mig overbevist om, at jeg godt kunne nå at sy 2 store hardanger duge i løbet af 4 måneder: ”Se nu bare at komme i gang” Birthe havde jo den indstilling, at man kan, hvad man vil. Begge har vi været interesseret i madlavning og bagning, og vi har delt mange opskrifter og gode råd, ja, vi har lært meget af hinanden.

Vi har meget at takke Birthe for. Vi har lært meget af hende, bl.a. at man ikke skal miste håbet, men kæmpe for livet. Med et moderne udtryk kan man sige: ”Du var sej, Birthe!”

For mig og vores familie er det et stort savn, at Birthe ikke er her mere, både som søster, sviger­inde og moster.

129

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Ud over Aktive Kvinder har Birthe haft mange andre interesser, og hun har deltaget i: · Forældrerådet i KFUM- & K spejder, Alders­lyst · Nissebanden, der fremstillede juleting til KFUM- & K spejdernes julemarked · Flokassistent i Ulveungerne KFUM- & K spejderne · Y’s Men’s bevægelsen, hvor Vagn er medlem · Genbrugscentret for Alderslyst Y’s Men’s Club · Var med til at charte Alderslyst Y`s Menette Club i 1991 · Kontakt til plejehjemmet Kejlstruplund, hvor Birthe hjalp til på frivillig basis · Blandt andet sang hun med Kejlstruplunds beboere · Forskellige aktiviteter til hjælp for Kriseramte Kvinder i Silkeborg · Gav en hjælpende hånd ved forskellige arrangementer i Alderslyst Kirke.

130

6. december 2006. Birthe og fire andre fra Genbrugscentret Alderslyst Y’s Men’s Club overrækker en pengegave på 5000 kr. til Krisecemtret Silkeborg. På billedet herover ses fra venstre: Thea Nørgaard, Kirsten Steensgaard, to repræsentanter fra Krisecentret, Birthe, Rita Seiersbøl Hansen og Grete Garne.

131

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Y’s Menette i Alderslyst Birthe var i 1991 med til at oprette en Y’s Menette Klub i Alderslyst. Det var ikke ukendt arbejde, idet jeg var medlem af Alderslyst Y’s Mens’s Club, hvor hun deltog i alt, hvad der var muligt. Som Y’s Menette var Birthe med til forskelige hjælpeopgaver, blandt andet i vores genbrugscenter.

13. februar 1993. Indvielse af Y’s Men’s Club Genbrugsbutikken, Borgergade 13.

Fra venstre ses: Birthe, Einer Bojesen, to unavgivne personer, Inger Bräuner, Ninna Bojesen, Erland Andersen, Chr. Jørgensen, Arne Bräuner, Vagn, Ellen Petersen.

132

Y’s Men’s Club

Gurli Kusk fortæller om Birthe og Y’s Mennette: Birthe var en utrolig stor social person, altid parat til at hjælpe. Hun kom med mange gode idéer i klubben. Hun kom desværre aldrig med i ­præsidiet, men blev spurgt flere gange, men ønskede det ikke, da hun også var med i Aktive Kvinder og var bange for, at hun ikke kunne klare at være med begge steder, da hun brugte meget tid i Aktive Kvinder, hvor hun var formand. ­Birthe var altid parat ved blomster og bord­ dækning, hvor hun var et geni.

Som Y’s Menette var hun med til forskellige hjælpeopgaver, bl. andet i vores genbrugscenter, hjælp med tøj til fattige områder, julegaver til børn og meget mere.

Birthe og jeg var i oktober 2000 med i B ­ rati­slava i Slovakiet ved chartring af den første Y’s Mens klub i Slovakiet. Naturligvis var vi med på venskabs­turene til Bergen, hvor det altid var en stor oplevelse både at se og høre om deres arbejde inden for kirken og at få vist den stor­slåede natur.

Når vores klub havde besøg fra Bergen, havde vi altid nogle nordmænd til middag i vores hjem, men også rent privat havde vi ofte personer fra Bergen på besøg for at overnatte hos Birthe og mig.

Men først og fremmest var det klublivet i Alderslyst vi koncentrere os om. Klubmøder, fællesmøder, bymøder og forskellige fester med videre.

Møde i Karup hos Nr. 1.

Fra venstre mod højre: Annelise Sørensen, Gustav Madsen, Per Fregerslev, Lisbeth Madsen, Ketty Fregerslev og Elly Hansen.

133

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Den sidste tid på sengekanten ved Birthe Den sidste tid Birthe levede, havde hun mange bekymringer som hun betroede mig ved vores samtaler. Den største bekymring var nok hvordan jeg skulle klare mig, og om Lene og Gunnar samt Vilma og Jørgen ville få et godt liv. Og for Maiken ønskede hun alt godt samtidig med, at hun smågræd.

En dag spurgte hun mig hvor mange penge vi havde? Noget som vi meget sjælden talte om. ”Vi har rigeligt”, svarede jeg Birthe.

Men hvorfor nu det spørgsmål?

Birthe ville gerne at jeg sad på sengen ved siden af hende og fortalte, hvad der var sket i vores yngre dage, de første år vi var gift, og hvad der ellers var sket i årene. En af Birthes store bekymringer var, hvordan de ville klare sig i Aktive Kvinder, men hun sluttede med at tro på, at med den gode bestyrelse skulle det nok gå.

Jo, kunne vi så ikke give nogle penge til kræftforskning og diabetesforeningen, og - hvis du synes - en pengegave til Aktive Kvinder.

Jeg spurgte vist lidt forundret, hvor meget hun mente, vi skulle give til Aktive Kvinder? ”Ikke så meget som til kræftforskning og til diabetesforeningen, men kunne det være 50.000 kr.?”

134

Og det blev det så.

Ved kronprinsesse Marys besøg i Silkeborg den 13. juni skulle hun overvære DM i ridebanespringning for ponyer, der blev afviklet af Silkeborg Sportsrideklub. Birthe blev kontaktet for at lave et par dekorationer til en af hestene - her ses resultatet.

Birthe var altid dybt engageret, når hun hjalp til med at pynte Alderslyst Kirke op ved påske og andre højtider. En opgave hun løste i et godt og tæt samarbejde med en af kirkens præster, Susan Steen.

135

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Fødselsdage og andre mærkedage Det var helt klart, at alle fødselsdage blev fejret, enten det var Jørgen, Lene, Birthe eller mig selv, der blev endnu et år ældre. Men også Birthes forældre, Marie og Johannes, bakkede Birthe op om på deres fødselsdage og andre mærkedage, og det samme gjaldt for min mor.

De indbudte var naturligvis vores familie, naboer, venner og arbejdskolleger fra Jydebo Olie i Galten, hvor jeg på daværende tidspunkt var bogholder. Både Lene og Jørgen var naturligvis med til festen, lige til den sluttede. Jørgen havde fået flere formaninger om, hvordan han skulle opføre sig og fået lov til, at han måtte drikke lige så mange sodavand, han kunne. Han drak 7 sodavand/colaer fortalte han stolt efter festen.

Naturligvis sendte eller ringede Birthe altid og ønskede tillykke med mærkedagen, enten det var en nabo, ven, bekendt, slægtning eller en fra Y’s Men´s klubben, for slet ikke at glemme en af bestyrelsen og enkelte medlemmer fra Aktive Kvinder. I det hele taget var Birthe altid meget opmærksom og hjælpsom over for så at sige alle.

Af sange var der fire, en fra Lene og Jørgen, en fra Birthes familie, en fra min familie og en fra naboer og venner.

Efter middagen blev der danset.

Vores bryllupsdage

På vores bryllupsdage dækkede Birthe altid et lidt festligere bord end til hverdag, og hum lavede naturligvis en flot middag altid med dessert. Ofte havde vi et par venner enten til middag eller til kaffe om aftenen. Ved flere af vores bryllupsdage har vores forældre været indbudt til middag.

Sølvbryllup - 18. april 1989 Det var en festlighed, jeg aldrig vil glemme. Hverken forberedelserne eller de mange ting, der skulle tages stilling til. Birthes mor og min mor nåede at være med til morgensang, medens Birthes mor efter hovedretten ved middagen i Sporup Forsamlingshus, hvor festen blev holdt, blev kørt hjem af Inger-Marie. Marie døde 6. juni 1989.

12½ års kobberbryllup - 18. oktober 1976 Festen blev fejret lørdag den 16. oktober med indbudte til spisning og efterfølgende dans i Gødvad Forsamlingshus. Naturligvis var det Birthe der selv stod for festen, maden og alt, hvad der hørte til.

Vi havde godt nok regnet med mange morgengæster, men så mange, nej, det havde vi ikke troet. Fra Himmelbjerg apotek var både apotekeren og hele personalet. Apoteket åbnede først klokken 10.

136

Vores sidste billede af Marie, omgivet af sine børn Birthe, Bent og Inger-Marie. Taget ved vores sølvbryllup den 18. april 1989.

Fra Y’s Men’s klubben kom et bredt udvalg af medlemmerne, fra KFUM-K ligeledes et bredt udvalg af medlemmerne og også enkelte medlemmer fra Husmoderforeningen, Aktive Kvinder.

Og så må vi bestemt ikke glemme vores familie, venner og naboer.

Birthes bror Bent havde fået kontakt til Radio Silkeborg, som sendte en hilsen i radioen og en længere snak med Birthe og mig hjemme i vores stue.

Lene, Jørgen, Vagn og Birthe ved sølvbryllupsfesten.

Festen i Sporup Forsamlingshus med middag og efterfølgende en herlig fest, vi aldrig vil glemme.

137

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Rubinbryllup 40 år - 18. april 2004

Birthes 50 års fødselsdag - 16. juli 1992

Vi havde bestemt, at vores børn og nærmeste familie skulle inviteres til en middag, det vil sige;

Festen blev fejret lørdag den 8. august med 89 indbudte gæster til spisning i Voel Forsamlingshus.

Lene, Gunnar og Maiken, Jørgen, Lissy og Børge, Sonja, Inger-Marie og Jens og endelig Helen og Jelva blev inviteret til middag kl. 12.00 hjemme på Anemonevej 7.

Menu: Hønsesalat på ananasring med flutes Vin: Blanc De Blanc fra distrikt Loiredal, Frankrig Indbagt mørbrad med champignon, ristede druer samt tilbehør Vin: Cotes Du Roussillon fra distrikt Languedoc, Frankrig Manhattan festis med marcipan og chokoladestykker Croft’s Tawny Potvin – Celebration, sherry Kaffe og småkager Cognac og Likør

Vi havde udtrykkelig sagt, at vi ikke skulle have gaver, kun blomster. Jeg havde købt ni mørkerøde roser til Birthe, og så havde jeg købt en ring, som Birthe virkelig havde fortjent.

Guldbryllup nåede vi ikke Birthe, ja, også jeg selv havde set hen til denne dag. Først troede vi vist, at jeg ikke ville få lov til at leve så lang tid, men da kræften begyndte ved Birthe, blev risikoen drejet over på hende. Efter den første kræftoperation og Stomi tilsyneladende var lykkedes, så vi igen muligheden for et guldbryllup, men sådan skulle det ikke være.

I den nærmeste familie på Birthes side opnåede Birthes farmor Martha Christine og farfar Hans Christian guldbryllup i 1933 og Birthes mormor Karoline og morfar Jens Peter i 1964. På min side opnåede min farmor Johanne og farfar Chresten i 1953 at holde guldbryllup.

Natmad: Hønsekødsuppe med suppehorn

Undet middagen og bagefter til dans underholdt Frausing City Stompers ved Hans og Freddy.

Tale til Birthes 50 års fødselsdag af Vagn Kære Birthe.

For 50 år siden blev der på Borgergade 18 født en lille pige, som ikke mange troede ville overleve.

Pigen vejede 1625 gram og var 43 cm lang, men på grund af forældrenes stædighed, udholdenhed og omsorg fik den lille pige lov til at leve. Din far lånte en bagerkurv hos bagermester Viggo Sørensen, den blev foret med varmedunke, som blev skiftet hver anden time. Pigen var ikke større, end hun kunne ligge i sin fars hånd.

138

Den lille pige var jo dig Birthe, og den historie her har du hørt igen og igen, men stadig er den lige rigtig. Din halvbror, storebror Alff, har engang skrevet et lille digt, som passer til denne hændelse.

Det lyder sådan: Livets Chance For mennesket er livet et forhindringsløb hvor ingen kender dets distance.

Enten du er stærk, modløs eller svag,

engang de slagtede gris, som man nu gjorde det på landet, skoldede min mor sig og kunne derfor ikke fortsat deltage i slagtningen. Men du tog straks et stort forklæde på, og med en stor slagterkniv i hånden gik du i gang med udskæringen af kødet trods det, at du som bypige knap nok vidste, hvordan en gris så ud.

Kære Birthe, jeg vil slutte denne lille tale til dig med at ønske dig tillykke med et vers fra Alffs digtsamling:

så har du dog trods alt en chance.

Erfaring Det liv der blev mig givet,

Birthe, du har forstået at udnytte chancen. Fra at være en lille og svag pige har du vokset dig stor og stærk. Du har aldrig været bange for at give en hjælpende hånd, og når det har set mest håbløst ud, har du sagt: ”Lad os så se at komme i gang”.

Men det er ikke bare på den fysiske side, at du er blevet stor og stærk, du har også forstået at udnytte chancen på mange andre områder med din dygtighed. Lad mig blot nævne nogle få af dem:

blev starten på noget svært.

Sådan er det her i livet, alt er nyt til det er lært.

Ved Birthes 50-års fødselsdag skrev vores nabo på Anemonevej 5 følgende: Kære Birthe

Din familie og dit hjem, din have og dit drivhus, syning og broderi, sygebesøg og snakken med naboer og venner, Menette klubben, blomster­binding og blomsterpotter, din Q8 forretning og dit personale, for ikke at glemme Silkeborg husmoderforening (Aktive Kvinder), som er dit hjertebarn.

Hjertelig tillykke med de 50 år.

Som din nabo vil vi sige tak for al din hjælp, det glemmer vi ej, en bedre nabo får vi ej.

Petra og Henning

Men det er ikke nok, at du kastes ud i svære opgaver, du har altid kunne løse dem og endda få et fint og godt resultat ud af det.

Lad mig nævne et som ligger ca. 25 år tilbage. Min mor og far havde dengang landbrug, og

139

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthes 60 års fødselsdag

f­ ordi hun havde noget at bruge dem til, men tændstikker måtte hun købe. Jeg husker, at købmanden, hvor jeg arbejdede, sagde til mig: ”Hvor er vi da begyndt at sælge mange tændstikker”.

- 16. juli 2002 På selve dagen den 16. juli var der rigtigt sommervejr, varmt med solskin. Mange havde fundet vej til Birthe på Anemonevej for at ønske hende tillykke. Vi havde stillet borde og stole op i haven, hvor gæsterne, familie, naboer og venner, kunne sidde i skyggen af en parasol og nyde en let anretning.

Fødselsdagsfesten blev holdt i Voel Forsamlingshus med ca. 50 indbudte gæster den 9. august 2002 til stor middag. Panduro spillede under middagen og derefter til dans.

Vagns tale til Birthes 60 års fødselsdagsfest Kære Birthe og gæster.

Det er jo normalt, at man ved sådan en lejlighed holder en tale til sin ægtefælle - og det vil jeg derfor gøre. Der er meget at berette, men det vil jeg ikke gøre – kun nogle få oplevelser.

Da Birthe blev født, var der, efter hvad jeg har fået fortalt, ikke mange, der troede, at hun ville komme til at holde 60 års fødselsdag, idet Birthe var født for tidligt og derfor kun vejede 1625 gram. Men Birthe og så give op, nej, nej, det kunne der slet ikke være tale om, så når sygeplejersken de næste dage besøgte familien, udbrød hun gerne: “Lever barnet stadig” At Birthe som alle andre har ting, hun ved sådan en lejlighed må høre for, det er da ganske klart. Noget af det første, jeg husker, er, da hun daglig, ja sommetider flere gange om dagen, var hos købmanden for at købe tændstikker, ikke

At Birthe kommer fra de lidt finere kredse, er vi vist alle klar over. Hun kan ikke nøjes med en Flittigliseblomst eller en mørkerød rose i plastik: Nej, må jeg bede om ægte roser og orkideer, vil Birthes svar være. Vi ved nemlig i dag, at flere af hendes tip tip tip aner var bisper ved domkirken i Ribe.

Nå, nu stammer hun jo også fra det bedre borgerskab, nemlig købmand, rådmand og kæmner i Ribe og senere borgmester Peder Baggesen 1546-1591. Peder Baggesen byggede for øvrigt den anseelige gård, “Porsborg” som endnu er bevaret og ligger på hjørnet af Torvegade og Stenbrogade i Ribe. Nu hotel og turistbureau.

Mange af de kendte og anselige borgere i Ribe fra år 1500-1800 er Birthes aner og familie.

Se blot malerierne af de forskellige biskopper og provster i Ribe Domkirke. De havde stor indflydelse i byen og forstod at give deres ordre - og det mærker vi da også i vores lille familie, noget Birthe bestemt har arvet.

At Birthes halve liv er hendes blomster, og det andet halve liv er Aktive Kvinder – ja, så må vi andre, Maiken og mig og så lige vores fugle, deles om resten – og det går ganske fint.

Jeg husker, da vi havde servicestationerne i Aarhus, at Birthe fik den idé at sælge blomster.

Jeg tror nu nok, at jeg rystede lidt på hovedet, men der gik ikke lang tid, før Birthe købte blomster hjem i en container, og i hele Jylland havde

140

kun en servicestaion i Aalborg et lidt større salg af blomster end hende.

Nu var det ikke kun blomster, Birthe solgte og gjorde sig bemærket med, jeg tror såmænd ikke, man endnu i Aarhus har glemt, da hun med et stykke ståltråd og en lineal åbnede en bildør, da ejeren havde låst sig ude. Nu vil man nok sige, det var held, men hvad skete der kort tid efter, såmænd det samme.

Birthe åbnede i Aarhus en slags varmestue på sin servicestation. Når nu de her ”farende svende” alligevel var inde, så kunne de da lige så godt få et par råd med på vejen, og det betød, at de kom for at få dryppet øjne, fik et plaster til et sår eller en besked fra deres gamle mor.

Og hvorfor ikke give en portion mad 1. juledag, når vi nu alligevel var hjemme.

Jeg nævnte før, at Birthe ikke sådan giver op.

Engang vi uventet fik gæster en sommersøndag, ville vi grille i haven. Birthe fandt nogle frosne bøffer, der lige skulle skilles ad med en skarp

kniv. Kniven smuttede, og blodet væltede frem.

Birthe kunne godt se, at en tur på skadestuen var nødvendig, men det var ikke nødvendigt at bedøve hende, for hun skulle skynde sig hjem til sine gæster og bøffer.

At Birthe har mange interesser er ganske vist: blomster, drivhuset, Menette klubben, Kejlstruplund plejehjem, mine fugle, og sådan kunne jeg blive ved. Ja, og så lige Husmoderforeningen, nej, nej, jeg mener Aktive Kvinder, som de hedder.

Hjemme hos os får vi en bøde, hvis vi siger Husmoderforening, og om morgenen siger vi Aktive Kvinder i stedet for godmorgen. Jeg skal i øvrigt hilse fra Birthe og sige, at hun har programmer med i tasken, og at man kan tilmelde sig hos kassereren Elisa ved bestyrelsesbordet.

Ja, sådan kunne jeg blive ved, men nu vil jeg gerne, om I sammen med Maiken og mig vil hjælpe os med at synge en sang for Birthe som tak for alt det, hun er og har været for vores lille familie.

” Det kan være lidt tomt, når en fest er forbi, men glæderne er tilbage, og den er der styrke og mening i nå festen blev holdt, så den fik både indhold, glæde og værdi”.

Et vers af Birthes veninde Gudrun Møller som ­Anne-Marie Wulff Nørholm. ved Birthes 60 års ­fødselsdagsfest bragte som en hjertelig hilsen fra ­bestyrelsen i Aktive Kvinder.

141

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Lene og Maiken holder tale for Birthe

Birthe fejres ved damekomsammen på Hotel Hattenæs.

Birthes 65 års fødselsdag 16. juli 2007 Vi fejrede Birthes 65-års fødselsdag om bord på Ocean Village Two på Middelhavet, hvor Birthe og Vagn, Lene, Gunnar og Maiken samt Jørgen havde et krydstogtsophold 10.-17. juli 2007. (Fødselsdagen er beskrevet under vores rejser.)

Da vi var kommet hjem til Anemonevej efter krydstogtet, holdt vi en fest på Hotel Hattenæs som en damekomsammen. Der deltog familie, naboer, venner og bestyrelsen fra Aktive Kvinder.

Der blev serveret en udsøgt frokost. Maiken og Lene holdt en tale for Birthe.

142

Birthes 70 års fødselsdag - 16. juli 2012 Birthes sidste fødselsdag Fødselsdagen blev holdt hjemme på Anemone­ vej 7. Birthe var da meget syg, og hun lå i en hospitalsseng i pejsestuen eller i sin egen seng i soveværelset. Birthe så virkelig hen til at blive 70 år, og i sjov sagde hun: ”Bare jeg nu når at få et nyt kørekort”.

Birthes 70-års fødselsdag blev holdt over tre dage med hjælp af familie, venner og bekendte.

Der blev serveret smørrebrød fra Føtex.

En dag for den gamle gruppe fra Y’s Men’s Klubben med en let frokostanretning. Deltagere var Thea og Anders Nørgaard, Signe og Ole Rømer, Elly og Viller Hansen, Elise og Mogens Holm.

Barnebarnet Maiken sammen med mormor.

(I dag 2017 er Anders, Ole, Viller, Elise, Mogens og Birthe døde - seks personer ud af de ti er døde).

En dag for familien, hvor der også blev serveret en let frokostanretning samt kransekage fra Inger-Marie og fra Rita Seiersbøl.

Caroline spiller violin for Birthe på hendes 70 års fødselsdag. Caroline er født i 2004 og er datter af Birthes søsters søn Ole og Vibeke.

Birthes nevø Ole med familie var hjemme fra Norge på besøg hos sine forældre Inger-Marie og Jens. Ole besøgte Birthe sammen med sin hustru Vibeke og deres tre børn Alexander *1999, Nicolai *2001 og Caroline *2004. De tre børn, der alle spiller musik, horn og violin, spillede et par stykker musik for Birthe, som hun var meget glad for.

143

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Birthe, også de mange venner, bekendte og Aktive Kvinder, der havde lagt vejen forbi og lige ville ønske Birthe tillykke med fødselsdagen. Jeg må indrømme, det har været svært at tale med Birthe om hendes fødselsdag, idet Birthe smågræd, og hendes tårer trillede ned ad hendes kinder, så jeg var meget rørt.

Vagns 50 års fødselsdag 12. november 1990 Festen blev holdt med indbudte gæster fredag den 16. november 1990 i Serup Forsamlingshus.

102 gæster deltog til spisning med efterfølgende dans i forsamlingshuset.

Lene og IngerMarie ved sygesengen, hvor fødselaren tog imod ved den fødselsdagsfest, der skulle blive hendes sidste.

Menu: Hvidvinsdampet rødspættefilet med flutes Blanc De Blanc fra distrikt Loiredal, Frankrig Farseret Kalkun med brune kartofler, Waldorfsalat Cotes Du Roussillon Luksus festis pyntet med chokoladeovertræk Croft’s Tawny portvin – Celebration sherry Kaffe og kransekage Cognac og likør Celiciosos tropiske frugter med is Natmad: Varme rundstykker med pålæg.

På selve fødselsdagen besøgte blandt andre følgende Birthe: Lene, Gunnar og Maiken med Peter Sonja, Lisbeth, Lissy og Børge Inger-Marie, Jens samt – Ole, Vibeke og deres tre børn fra Rena i Norge Tora, Gitte og Mia fra Over Jerstal Birthe og Bent Krogh samt deres datter Pia. Birthe og jeg talte efter fødselsdagen om, at når det nu skulle være, havde det været en god dag. Hvor mange gæster havde været og hilse på

144

Tale til Vagn af Birthe ved Vagns 50-års fødselsdag.

Vagn, jeg har kendt dig, ja, helt nøjagtig fra den 7. februar 1959, 31 år og 9 måneder, og vi blev forlovet på din 22-års fødselsdag, så jeg synes, jeg kender dig ret godt.

Du er en fornuftig, flittig, pligtopfyldende og kærlig mand og far, og du har altid villet give os det bedste, som du kan finde.

Da vi var forlovede, planlagde vi vores fremtid. Vi har nok sommetider været lidt forsigtige, som f. eks. da vi skulle bygge hus. Vi kom begge fra et lille værelse og tænk bare at få et helt hus, ja, det var store ting, så vi turde ikke bygge med kælder og kun med et værelse, og bil, ja, det turde vi slet ikke tænke på, så vi købte i stedet to nye cykler. Men jeg vil takke dig for din dygtighed og ”stædighed”, og vi har haft lykken med os.

Birthe holder tale ved Vagns 60 års fødselsdag.

Menu: Stjerneskud med flutes – Hvidvin Stegt and med brunede kartofler, waldorfsalat, rødkål samt tilbehør – Rødvin.

Ris’a la mande med kirsebærsovs og mandler Dessertvin.

Kaffe med klejner, brunkager og kransekage Cognac og likør Natmad, aspargessuppe med flutes

145

Vagns 60 års fødselsdag 12. november 2000 Festen blev holdt 18. november 2000 i Voel Forsamlingshus. Der deltog 80 gæster.

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Inger-Marie og Jens Margit og Kurt Aase og Karl Ove, Karl Ove deltog ikke på grund af sygdom Birthe og Vagn.

Tale af Birthe: Kære Vagn!

Birthe og mig ved min 65 års fødselsdag.

Vagns 65 års fødselsdag 12. november 2005 Festen blev holdt på en familierejse til Tenerife, Hotel Gala/Playa Las Americas.

Her kunne både Maiken og jeg fejre vores fødselsdagsfest.

Vagns 70 års fødselsdag 12. november 2010 Birthe var da allerede meget syg, så vi besluttede, at fødselsdagsfesten skulle holdes med nogle ganske få indbudte gæster til spisning på Ålekroen i Svejbæk.

De indbudte gæster var: Lene, Gunnar og Maiken Vilma og Jørgen Lissy og Børge

Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Det havde du ikke drømt om, at du skulle blive 70 år. Du var en meget forsigtig ung mand, da jeg mødte dig i 1959, og du fortalte, at du var diabetiker, og jeg skulle tænke mig godt om, da du kunne dø i en tidlig alder, men jeg sagde altid, at det var noget vrøvl, der var jo ingen garanti for, at det ikke var mig, der dør først.

Jeg siger altid til dig, at en mand på 70 år er en mand i den bedste alder, og du bliver jo passet op i hoved og r.., men her under min sygdom har du ikke levet op til din far, han ville først gå i køkkenet, når maden var færdig. Du har nu lært at betjene både en opvaskemaskine, vaskemaskine og en tørretumbler samt rydde op i køkkenet, men maden, uha, du syntes, jeg var kræsen, når du kom med en pølse fra Føtex med 3 små kartofler.

Du har altid tænkt på børnene og mig, senere dine svigerbørn og ikke mindst vores barnebarn Maiken, tak for det.

Du bruger mange timer med forskning både om familien og Balle sogn, og jeg synes, det er et meget flot arbejde, du laver. Jeg spørger dig tit, når vi sidder ved køkkenbordet, og du ser meget drømmende ud, om det er mig eller familien, du tænker på.

146

Jeg håber, vi kan få mange gode år i fremtiden.

Jeg vil slutte med dette vers.

Var livet en dans på roser,

mon alt da var bedre end nu?

Hvis ej der var noget at kæmpe for,

hvad var da vel jeg og du.

Skal vi rejse os og råbe hurra for Vagn. **** Både Birthe og jeg selv kunne sagtens mærke, at vores helbred skrantede, men det var nok i begyndelsen mest min diabetes, der drillede. I 2005 havde vi bestemt, at vi skulle have en ny og mindre bil. Valget faldt på en Toyota Yaris 1,3 to-dørs med bagklap. Valget var ud fra Birthes ønske, idet hun næsten altid kørte bilen, og jeg vidste ikke, hvor længe jeg kunne blive ved. Naturligvis blev bilen også købt og indregistreret i Birthes navn.

Vi valgte i 2008 en ferierejse til Moskva, som skulle finde sted i juli 2009. Det var en hård tur, for vi var begge syge af maden. Men rejsen og de mange indtryk, vi fik, var en stor oplevelse. Et par dage efter vi var kommet hjem, var jeg igen så nogenlunde frisk, men Birthe kom sig aldrig over rejsen. Kræften havde da allerede sat sit tydelige mærke.

Den største gode oplevelse, vi havde i 2009, var Vilma og Jørgens bryllup den 1. august 2009.

De blev borgerlig gift i Litauen på rådhuset i Kaunas, som er Vilmas hjemby. Det var et meget romantisk bryllup. Vi boede sammen med andre gæster på et rigtig godt hotel.

Efter rejsen til Vilma og Jørgens bryllup var jeg blevet klar over, at mine småskavanker ikke betød så meget, men Birthe var stærkt angrebet af sygdommen kræft og havde store smerter

Familien stillet op til fotografering ved min 70 års fødselsdag. Bagerst fra venstre: Gunner, Lene, Maiken, Vilma og Jørgen. Siddende: Fødselaren og Birthe.

147

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Her er mit liv!

Skrevet 2010 af Birthe

Jeg er født den 16. juli 1942, ca. 2 mdr. for tidligt, jeg vejede 1.625 gram, og da min mor havde været syg i de fleste måneder under graviditeten, var der ingen, der troede, at det blev et levende barn, så der var ingen babyudstyr.

Min far måtte derfor over til bagermester Viggo Sørensen på Borgergade 17 og låne en bagerkurv, og den forede min far med varmedunke og håndklæder,

der blev skiftet hver anden time døgnet rundt. Samtidig dryppede min far sukkervand i munden på mig, så jeg kan takke min far for, at jeg er i live i dag.

Jeg blev hjemmedøbt, og da jeg var et år gammel, blev jeg fremstillet i Alderslyst Kirke ved pastor Jens Andersen. Min far var cykelhandler på Borgergade, der hvor Nørreport ligger i dag, og min mor var dameskrædder. Jeg havde et dejligt barndomshjem.

148 148

Min far havde været gift før, så jeg har halvsøskende og to helsøskende, en lillebror Bent *1945 og en lillesøster Inger-Marie*1948.

Da jeg skulle i skole, kom jeg på Borgergade­skolen og senere på Nordre Skole, hvor jeg tog realeksamen i 1959, og lige derefter kom jeg i lære på Himmelbjerg Apotek som defektrice.

I 1959 var jeg en lørdag aften den 7. februar 1959 på KFUK, hvor der var Kammeratskabsaften. Der traf jeg en flot lyshåret krøllet ung mand, han hed Vagn.

Det var nu ikke min mors og fars mening, at jeg skulle ud denne aften, min far sagde: ”Du skal vel ikke ud at rende efter drenge” men det lovede jeg, at det skulle jeg ikke, og endelig fik jeg lov til at gå. Jeg havde en skoleveninde Birthe Larsen, vi blev kaldt Birthe 1 og Birthe 2, jeg var den ældste, hende skulle jeg følges med, men da hun søndag formiddag fortalte min mor og far, at jeg kikkede langt efter en, der hed Vagn, blev jeg godt gal i hovedet. Vagn og jeg har holdt sammen siden.

Vagn arbejdede hos købmand Johs. Jensen på Borgergade 32, og jeg kan godt fortælle, at jeg aldrig har købt så mange æsker tændstikker i mit liv som dengang. Hvor var man dog skør, men vi fik dog lige et glimt af hinanden. Vi blev kirkeviet den 18. april 1964 i Alderslyst Kirke. Da havde vi samlet udstyr 12 af hver slags og havde bygget et parcelhus på Anemonevej 7, hvor vi stadig bor. Vi byggede til i 1972, hvor familien var blevet større.

I 1966 blev vi forældre til en lille pige Lene, og i 1969 kom Jørgen også til. To dejlige børn, som vi har meget glæde af. Medens børnene var små, gik jeg hjemme.

Vagn kom til Aarhus og blev selvejer af Q8 servicestation i Aabyhøj, som var en af de største stati-

oner i Aarhus. Senere overtog vi også en anden Q8 station, som også lå i Åbyhøj ca. 500 meter fra den første station. Det blev mig, der overtog stationen, og det blev til næsten ti år, inden vi solgte stationerne til Kuwait Petroleum. Det var nogle spændende år med en stor omsætning, desværre også med mange indbrud og overfald.

Jeg handlede også med blomster, og jeg var den eneste station, der blev inviteret op til Plantas i Tilst, når de havde været i Holland for at købe blomster.

Jeg købte gerne tre containere, og folk tænkte nok, hvad vil hun med alle disse blomster, som også var store flotte potteplanter, men inden 14 dage var de solgt. Jeg fik friske blomster to gange om ugen, og folk kørte langt for at få en flot buket blomster til weekenden. Vi havde næsten alt inden for kolonial, ja, vi var et lille supermarked.

En af mine hobbyer er at lave håndarbejde og dekorationer og passe haven. Jeg blev medlem af Husmoderforeningen i 1977. I 1979 kom jeg i bestyrelsen, og i 1989 blev jeg valgt som formand. Dengang var der 128 medlemmer, i dag er der 406 medlemmer, og Silkeborg er den største lokalforening i Danmark.

For ca. 6 år siden skiftede vi navn til Aktive Kvinder Silkeborg. Det var ikke, fordi navnet ikke var fint nok, men der er ikke mange unge kvinder i dag, der vil kaldes husmor. Vores yngste medlem er 24 år, og det ældste er 82 år, så det kræver et program, der henvender sig til alle aldre.

Jeg ønsker, at Vagn og jeg må få mange gode år sammen med vores familie, venner og bekendte.

Lykken er, når man sammen i ro, kan føle glæde ved – at være to!

Birthe B. Kristensen

149 149

Kærligheds-og ogerindringsbogen erindringsbogenom omBirthe Birthe Kærligheds-

Birthes helbred og sygdomsforløb Søndag den 1. juni 1971. Vi ville vi køre til Herning for at se udstillingen ”Ferie for Alle” i Herning Hallerne. Omkring Ikast fik Birthe det så dårligt med store mavesmerter. Hun havde klaget sig lidt, inden vi kørte hjemmefra, men nu forlangte hun at komme hjem, så jeg var klar over, at der var noget rivende galt. Jeg talte om at køre direkte til Silkeborg Sygehus, men nej, Birthe skulle ikke på sygehuset, men hjem. Om mandagen ringede vi til vores læge, Gunner Larsen, som efter et kort sygebesøg fik Birthe indlagt på Silkeborg Sygehus.

Det viste sig, at de stærke smerter i maveregionen var, når Birthe fik et galdestensanfald. Hun blev opereret samme dag på Silkeborg Sygehus og kom hjem efter få dage.

medtaget, og trods brug af støttestrømper gav det hende store problemer.

Den 25. september 1984 blev Birthe opereret på Silkeborg Sygehus. Der var konstateret en svulst i hendes underliv, og hun fik livmoderen og begge æggestokke fjernet. Birthe var da lige fyldt 42 år. Det betød, at hun kom i overgangsalderen og resten af sine dage skulle have nogle hormontabletter.

Hormontabletter bevirkede, at hendes overgangsalder var til at leve med, hun undgik de store svedeture og andre ubehagelige symptomer.

Desværre havde tabletterne også tendens til at være kræftfremkaldende, hvorfor Birthe med jævne mellemrum havde en tid hos vores praktiserende læge eller på Silkeborg Sygehus. Det blev til mange lægebesøg og flere kortvarige sygehusophold.

Åreknuder – støttestrømper. Hvornår begyndte Birthe at få problemer med sine ben, jeg tror, det er før, vi regner med, idet Birthe var rigtig god til at skjule, når hun havde ondt. Hun brugte støttestrømper igennem flere år. Den sidste tid, ca. 6-8 måneder, hun levede, kom der en sygeplejerske og gav Birthe støttestrømperne på. Hun kunne selv sommetider eller med min hjælp tage dem af om aftenen.

Den 7. december 1993 faldt Birthe om aftenen i værelset, hun forstuvede sin venstre fod temmelig kraftigt og fik næste morgen på Silkeborg Sygehus taget et røntgenbillede. Hun fik en skinne på benet/foden til at støtte benet, medens det heledes. På et tidspunkt havde hun også forstuvet den ene arm.

Den 7. marts 1984 blev Birthe opereret for åreknuder i højre ben på Silkeborg Sygehus. Selve operationen er ganske ufarlig, men der skal vises stor forsigtighed den første tid efter operationen.

1998 14.-20. juni var vi på venskabsbesøg i Bergen Y’s Men’s Club. Efter besøget kørte vi rundt i Norge sammen med nogle Y’s Men fra Bergen. Vi havde lejet en bus til formålet.

Birthe har altid, lige fra hun var ung, døjet med åreknuder i sine ben. Højre ben var slemt

Vi boede tre nætter på det 930 meter højt beliggende højfjeldshotel Rondane ved Lilleham-

150

mer. Vi gjorde store øjne, da vi den første morgen så, at vores termometer udenfor viste minus grader. Vi blev enige om, at det var i stykker, men nej, der var minus grader midt i juni måned.

Inden vi den første aften skulle ned og spise, ville Birthe tage et hurtigt bad. Med et råber hun: ”Vagn, skynd dig at komme”. Midt i badekarret stod Birthe med blodet fossende ud af en åresprængning i det opererede ben. Med stort besvær fik jeg nogle håndklæder svøbt om benet, fik Birthe op af badekarret og løb neden under efter hjælp.

Vagn Christensen † 2015 fra Bergen, der er danskfødt, hjalp os utrolig meget.

Han forklarede, at det ville tage mindst en time for en læge eller en ambulance at nå frem, så det måtte vi vist selv klare. Vagn Christensen hentede noget forbinding i receptionen og forbandt Birthe. Birthe holdt sengen indtil næste morgen, hvor hun påstod at være på toppen igen.

Svulst på endetarmen I november 2009 gik Birthe til læge. Jeg var ikke klar over, at hun var så dårlig, men der blev taget nogle blodprøver m.m. som viste, at en nærmere undersøgelse var nødvendig. Birthe var herefter til ambulant scanning og kikkertundersøgelse på Viborg Sygehus.

Efter endnu to undersøgelse blev der konstateret kræft i endetarmen.

Ca. 8 dage før jul startede Birthe på Kemo og strålebehandling på Aarhus Kommunehospital.

Det var en slem tid med kvalme og træthed, og så frøs Birthe, men det værste var hendes løben på toilet, som både var trættende og smertefuld

for hende. Birthe fik kemo og stråler 26 gange på Aarhus Kommunehospital.

I foråret 2010 var Birthe til kontrol på Viborg Sygehus. Desværre viste det sig, at kræften havde bredt sig, så Birthe blev indlagt på Viborg Sygehus den 15. marts og opereret den 16. marts 2010 og fik ved operationen stomi.

Birthe syntes ikke selv, det var et stort problem at leve med stomi efter kræftoperationen.

Hun klarede selv stomien utrolig flot, medens jeg var noget betænkelig ved det. Birthes mor havde også haft stomi, og her havde Birthe ofte hjulpet sin mor med at skifte pose m.m.

Hvad var årsagen til, at Birthe havde fået kræft?

I en ung alder af 42 år fik Birthe jo den store underlivsoperation på Silkeborg Sygehus og skulle fremover tage nogle hormontabletter, som kunne være kræftfremkaldende. I perioder tog Birthe tabletterne for at holde problemerne og smerterne ud, men Birthe var stædig, så langt den største tid tog hun ingen tabletter, da hun selv troede, at hormontabletterne havde en skadelig virkning på hendes helbred.

Birthes mor Marie og hendes mormor Karoline var begge døde af kræft, der havde spredt sig, og Birthes mor havde også stomi efter en operation af kræft i endetarmen.

151

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Rekreationshjemmet viste sig at være en perfekt ramme omkring de otte dejlige dage, vi tilbragte i Ørum i 2010.

Rekreationsophold i Ørum I sensommeren 2010 fik Birthe et otte dages rekreationsophold på Dansk Broder Ordens Feriehjem i Ørum ved Viborg. Grethe Sørensen fra Aktive Kvinders samlever Svend Aage Kristensen var medlem af afdelingen på Aarhusbakken i Silkeborg, og han havde anbefalet Birthe til et ophold. Dansk Broder Orden betalte opholdet for både Birthe og mig.

Det var et dejligt rekreationshjem for ca. 10 -12 personer. Opholdet var en uge, hvor der blev serveret gode måltider under fine forhold. Der var nogle dejlige værelser, to – tre stuer, bibliotek, tv-stue med mulighed for DVD & video-afspilning, indendørs svømmepøl og muligheder for traveture både i naturen med stier og bakker eller en gåtur ned igennem Ørum landsby.

152

Året 2011 Birthe var til kontrol på Viborg Sygehus, hvor de fandt nogle uregelmæssigheder i underlivet, som efter nogle scanninger blev konstateret til at være en udbredt kræft. Birthe blev overført til Aarhus Amtssygehus hvor hun blev opereret den 9. maj 2011. Birthe havde efter operationen høj feber, var meget dårlig og i nogle dage kunne hun slet ikke kende os. Hun kom hjem i ambulance den 2. juni 2011.

Jeg skal lige indskyde, at Birthe flere gange blev opereret, fik Kemo og strålebehandling og var indlagt til kontrol. Jeg har ikke fået alle behandlingerne og indlæggelserne noteret ned.

Den 10. december 2011 blev hun om natten kl. 3.10 indlagt på Silkeborg Sygehus, hun havde da i en månedstid kastet op næsten hver dag. Det var nok kræften, der yderligere havde spredt sig.

Birthe var stadig optimistisk indstillet, men for mig at se skjulte hun sin angst.

Juleaften 2011 var Birthe hjemme fra Silkeborg Sygehus fra kl. ca. 14–21, men lå meget i sengen, da hun ikke kunne holde ud at være oppe.

Første, anden og tredje juledag var hun hjemme hver eftermiddag for at blive udskrevet den 28. december, men blev indlagt igen 16 timer senere kl. 6.30 om morgenen. Nytårsaften 2011 måtte Birthe holde på Silkeborg Sygehus.

Julehilsen via e-mail Kære alle!

Det bliver en kort julehilsen du/I får i år, da Birthe og jeg er meget hængt op, men alligevel skal I fra os have en lille julehilsen.

Som du/I sikkert ved, har Birthe været indlagt på Silkeborg Sygehus de sidste 14 dage. Hun kom hjem om eftermiddagen den 24. december, juleaften, for igen at møde kl. 21 på sygehuset.

Det er desværre kræften, der har bredt sig, og Birthe skal efter Jul overføres til Aarhus Amtssygehus, hvor de skal tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Vi skal holde jul hos os på Anemonevej 7, hvor Lene og Gunner samt vores barnebarn Maiken kommer. Vilma og Jørgen er i Litauen og fejrer jul hos Vilmas forældre.

Jeg skal hilse mange gange fra Birthe og ønske alle en glædelig og velsignet jul samt et godt nytår.

Birthe og Vagn.

153

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Året 2012 var et slemt år Birthe var alvorlig syg og fik en stor operation på Aarhus Amtssygehus, hun fik efter operationen en strålekur i en strålekanon, som kun findes på Aarhus Amtssygehus.

Birthe fik stråler igennem 2 døgn, med små pauser, i den periode måtte vi ikke besøge Birthe.

Hun var til et utal af forskellige undersøgelser, men kræften havde totalt bredt sig.

Det viste sig også, at nogle celler i hovedet og hjernen var angrebet, dog mente man ikke, at de var alvorlige, men?

Ved en samtale med overlægen fik vi beskeden, der kunne ikke gøres mere, og man anbefalede, at Birthe blev overført til Silkeborg Sygehus.

Fra omkring maj 2012 til Birthes død 15. august 2012 opholdt hun sig hjemme bortset fra et par korte sygehusophold på Silkeborg Sygehus.

Hun fik en hospitalsseng i pejsestuen, hvor hun opholdt sig om dagen, men om natten ville hun helst ligge i sin egen seng i soveværelset.

Der kom hjemmepleje hver morgen og fik Birthe vasket og ordnet, givet medicin m.m.

Efterhånden kom der hjælp 4-5 gange om dagen plus nattevagt.

Birthe og jeg talte om meget, jeg sad ved siden af sengen eller på sengen og holdt Birthe i hånden, det ville hun gerne.

Vi talte om vores liv, om Birthes barndom i hjemmet hos sine forældre, både i det gamle ”Møllersvendens hus” på Borgergade 18, om tiden i Møllevang Kejlstrupvej 9 og i huset Lykkebo på Kejlstrupvej 62. Om mit liv på gården i Hvinningdal hos mine forældre.

Men navnlig talte vi om vores lille familie på Anemonevej, hvor både Lene og Jørgen er født.

For Birthe var det af stor betydning, at Lene havde fået en god en mand, og at de begge havde et godt liv og arbejde. Birthe var ovenud lykkelig for, at Jørgen var blevet gift med Vilma, og at de også begge havde et godt arbejde.

Men den største glæde for Birthe var vores eneste barnebarn Maiken, hvad ville der nu ske for hende? Hvem ville hun blive gift med, og hvor ville hun komme til at bo? Der var mange mange andre spørgsmål, som Birthe lå og tumlede med.

Hver dag havde Birthe mange korte besøg.

Hun fik et utal af blomsterhilsner, bl.a. kom en af vore gode venner Ketty Fregerslev ofte med en lille hilsen. Også Signe Rømer aflagde korte sygebesøg. Rigtig mange kom forbi med deres lille hilsen og blomsterbuket. En stor tak for den kærlige opmærksomhed, der blev vist over for Birthe, til alle uden at nævne navne, for det er umuligt. Også vores præster var søde til at besøge Birthe.

Marianne nåede ikke at besøge Birthe, inden hun selv blev syg. Poul besøgte Birthe tre gange, hvor han ved sit sidste besøg havde Birthe og mig til alters i vores pejsestue. Birthe lå i sengen under ceremonien. Endelig besøgte Kamilla os en gang, det var den 14. august 2012 om eftermiddagen, hvor Birthe og jeg var til alters. Også her lå Birthe i sengen under ceremonien. Birthe var meget glad for besøget af Kamilla hvor de to fik én god snak.

Kamilla sagde farvel kl. 16.30.

Birthe var bare træt. kl. 17.30 sagde Birthe til mig: ”Nu er jeg klar”. Hvad hun mente med det,

154

må man tænkte sig til. Birthe havde det rigtig dårligt, begyndte før midnat at kaste op, og da hjemmeplejen var hos os, ringede jeg efter vagtlægen. På et tidspunkt efter midnat talte jeg seks personer: læge, sygeplejerske og hjemmehjælpere i vores hjem på Anemonevej.

Birthe ville ikke på sygehuset, hun var vist bange for at skulle indlægges i Aarhus, men hun lod sig dog overtale mod, at jeg/vi lovede, at hun kun skulle op på Silkeborg Sygehus. Omkring ved 4-tiden om morgenen den 15. august blev hun af Falck kørt på Silkeborg Sygehus. Jeg tror ikke, Birthe selv var klar over, at hun blev kørt på sygehuset, for hun havde fået så meget smertestillende af lægen, at hun bare lå og døsede. Jeg tog ikke med ambulancen til sygehuset, jeg var dødtræt og gik i seng for at få et par timers søvn, inden jeg ville tage op til Birthe.

Ved ni tiden ringede telefonen. Jeg lå i mit tøj på sengen. Det var fra Silkeborg Sygehus, de ringede. Jeg skulle hurtigst muligt komme derop.

Da jeg nogle minutter senere gik hen ad gangen mod intensiv afdeling, kom en læge imod mig og fortalte, at situationen var slem. Han fortalte, at hvis Birthe straks kom i respirator, kunne hun måske leve 14 dage, men man kunne også afbryde hendes liv straks. Det var op til mig, hvad der skulle ske.

Jeg valgte hurtigt, at det bedste for Birthe var at lade hende sove ind og få fred. Lægen tog mig med ind på stuen, hvor Birthe lå, og hvor flere læger m.m. stod omkring sengen. Birthe havde så store smerter, at hun kastede sig frem og tilbage i sengen samtidig med, at hun højlydt klagede, ja, skreg over de store smerter, hun havde. Jeg gav

hende hånden, men jeg tror ikke, hun opfattede det. Jeg blev efter nogle ganske få minutter bedt om at gå med ud på gangen.

Efter måske 5-10 minutter blev sengen med Birthe kørt ud på gangen, og hun lå nu helt stille i sengen, som blev kørt ind på en anden stue, hvor der blev koblet flere ledninger/kabler til Birthe.

På en skærm kunne man følge hendes død. I alt tog dødens indtræffen omkring 5-10 minutter. Jeg sad ved siden af sengen og holdt Birthe i hånden og kunne følge med på skærmen. Der var en sygeplejerske der hele tiden, og et par gange kom der en læge for at se til. På et tidspunkt sagde sygeplejersken: ”Nu dør din kone”. Jeg så da også på skærmen, at alt gik på nul.

Jeg har vist aldrig bedt mit fadervor så mange gange efter hinanden, men jeg er sikker på, at det har hjulpet både Birthe og mig selv ved Birthes død.

Oplysninger fra dødsattesten Birthe døde den 15. august 2012 kl. 10.11 på Intensiv afdeling på Silkeborg Sygehus.

Jeg havde ringet til Lene. Jeg husker ikke hvornår det var, men hun var på vej til Silkeborg.

Vilma og Jørgen var i Litauen. Lene kom til Silkeborg Sygehus omkring 5 - 10 minutter efter at Birthe var død. Lene gik alene ind på stuen til Birthe og sagde farvel til sin mor.

Den direkte dødsårsag, fortalte overlægen mig, var tarmslyng og afkræftelse efter en lang kræftperiode.

De operationer, Birthe havde fået foretaget i underlivet, udgjorde en stor fare for tarmslyng, og

155

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

det var også noget, vi/jeg blev gjort opmærksom på, hver gang Birthe havde lægebesøg. Om natten, hvor Birthe døde om morgenen, blev Birthe også undersøgt for tarmslyng, man var klar over faren.

Birthes båre blev stående på Silkeborg Sygehus, indtil begravelsesfirma Ballegaard overførte Birthes båre til Alderslyst Kirke.

Begravelse 21. august 2012 kl. 13.00 i Alderslyst Kirke Sognepræst Poul Geil holdt begravelsen. Efter Birthes eget ønske blev det en tale, hvor Birthe kort blev nævnt, men at det var biblens ord, der skulle præge begravelsestalen, og sådan blev det.

Ved begravelsen deltog 153 begravelsesgæster.

Birthe havde ønsket at følgende blev sunget:

Birthes ønsker angående begravelse:

Nr. 728 Du gav mig, O Herre en lod af din jord

(nedskrevet af Vagn sammen med Birthe)

Nr. 747 Lysets engel går med glans Nr. 321 O kristelighed

• Skal helst dø hjemme (døde på Silkeborg Sygehus).

• Skal ikke obduceres, og intet af legemet må doneres.

• Almindelig hvid kiste pyntes med røde roser og hvide fresier.

• Kisten står i stuen hvis muligt (stod i stedet for på sygehuset og i kirken).

• Begraves i hvid natkjole. Beholder sin vielsesring på og begraves med sit sølvkors, og sin skytsengel.

• Kisten køres af begravelsesfirma Ballegaard til Alderslyst Kirke, evt. kølerum.

Ved graven: Dejlig er jorden

Kisten blev båret af: Lene og Gunnar, Jørgen, Inger-Marie og Jens samt Børge.

Båren gjorde holdt ved Birthes forældres grav, hvor Maiken lagde en sidste buket blomster fra Birthe.

Ved mindekomsammen efter begravelsen i sognelokalerne deltog 117 begravelsesgæster.

Kirsten fra Voel forsamlingshus stod her for alt, bagning af boller/kringle og lagkage, og hun sørgede også for personale til servering m.v. Vores tidligere præst Susan Steen mindedes Birthe og fremsagde nogle gribende ord. Susan Steen var ordstyrer.

• Præst Poul Geil (Birthe havde ønsket præst Marianne Andreasen, men hun var syg).

156

Alderslyst Kirke, hvor Birthe blev døbt, konfirmeret, gift og begravet.

157

KĂŚrligheds- og erindringsbogen om Birthe

Kranse ved Birthes begravelse: Lene, Gunnar, Maiken, En kærlig hilsen

Inger-Marie og Jens, børn, svigerbørn og børnebørn, Et sidste farvel

Fra svigerinder og svogre, (Sonja og Lissys familier), En sidste hilsen

Jørgen og Vilma, Et kærligt farvel

Vilmas forældre og søsters familie, En kærlig hilsen

Aktive Kvinder, Silkeborg, En sidste hilsen

Bestyrelsen Aktive Kvinder Silkeborg.

Tak for alt

Alderslyst Y’s Men’s Club, En sidste hilsen

Alderslyst Y’s Menette Club, En sidste hilsen

Grethe og Kalle, Tove og Poul Erik, Inge, En kærlig hilsen

NB: Der mangler nogle optegnelser på kranse, og mange bårebuketter er slet ikke med.

En stor og varm tak til alle, som tænkte på Birthe med en sidste hilsen.

158

Inger-Marie, Birthes søster holdt mindetale: Som lillesøster vil jeg gerne sige et par ord til og om Birthe, selv om vore tanker i dag går både til Birthe og til dig Vagn, som vi har tilbragt mange timer sammen med.

miste håbet, men kæmpe for livet. Med et moderne udtryk kan man sige: ”Du var sej, Birthe!”

For vores familie vil det være et stort savn, at Birthe ikke er her mere, både som søster, svigerinde og moster. Æret være Birthes minde!

Kære Birthe.

Du har været alletiders storesøster, svigerinde og moster. Selv om vi som voksne har boet langt fra hinanden, har vi været nært knyttet til hinanden, og jeg vil savne den megen snak, vi havde i telefonen, hvor vi delte både sjov og alvor.

Næstformanden for Aktive Kvinder, ­Lillian Kristensen, holdt en kort tale og mindedes Birthe som en aktiv formand for Aktive Kvinder i Silkeborg.

Ja, Birthe har altid været nærværende og interesseret i vores børn og børnebørns liv. Hun har flittigt strikket hver gang, der kom et nyt barn i familien, og hun har fulgt alle vore familier i både Danmark, Norge og Østrig med stor interesse og omsorg.

Tidligere kirketjener og vores gode ven Hans Peter Jensen sagde, at det er med sorg, at vi i dag må sige farvel til dig Birthe. Du har været igennem en svær tid. Æret være Birthes minde.

Birthe og jeg var nok meget forskellige, men alligevel tæt knyttet til hinanden som søstre. Jeg har altid respekteret Birthe og hendes meninger, selv om vi ikke var helt enige, som når hun f.eks. syntes, det var synd for Jens, at han skulle hjælpe så meget til derhjemme, eller hun syntes, mine kjoler var for specielle efter hendes smag. Men Birthe var også god til at rose, når hun syntes, noget var godt. Hun har lært mig meget, blandt andet om blomster, både dekorationer og orkideer, og det var hende, der i foråret fik mig overbevist om, at jeg godt kunne nå at sy to store Hardanger duge i løbet af fire måneder: ”Se nu bare at komme i gang!”

Der blev i sognelokalerne efter Birthes ønske sunget: 1. Du som har tændt millioner af stjerner 2. I al sin glans nu stråler solen 3. Når igen det er slut på en dejlig dag

Vi har meget at takke Birthe for. Vi har lært meget af hende, blandt andet, at man ikke skal

159

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

Midtjyllands Avis bragte den 28. august 2012 disse mindeord om Birthe:

160

Gud bevare Birthe og vores familie Birthe var selv med til at bestemme og udtage vores gravsten. Vi nedskrev meget om både død, begravelse og tiden for mig derefter, og jeg tror, det har været med til at gøre det meget lettere for mig og med til, at jeg bærer sorgen af Birthe på en lettere måde.

Jeg ville ønske, jeg kunne have givet Birthe bare nogle få år mere at leve i, men det kan jo ikke lade sig gøre. Birthe havde fortjent det, hun var glad for vores børn, Lene og Jørgen – Gunnar og Vilma og for vores barnebarn Maiken, som var Birthes et og alt. Hun var glad for livet, og hvad hverdagen bragte.

Ja, det var så Birthes liv og lidt af mit sammen med Birthe. Vi har kun gode minder at takke for.

Vi kunne sagtens have undværet Birthes sygdom, men når vi så tænker på, at Birthe opnåede at få godt 70 år. Når vi tænker på, at ingen vist troede, at Birthe som nyfødt ville have overlevet og blive så gammel. Hvor må vi være taknemlige for, at både vores børn og familie er kommet så trygt og godt igennem livet.

Som Alff skriver i et af sine digte:

Lysets stille flamme Du levende lys, som stille brænder, du er vort symbol på fred.

Selv om jeg savner Birthe utrolig meget, er jeg i dag glad for, at det blev Birthe, der døde først. Hvorfor? Birthe har ofret sig selv for at give mig den allerbedste pasning med hensyn til min diabetes. Hvad har hun ikke bagt, kogt og syltet til mig og sørget for, at jeg havde min insulin med, hvis det var nødvendigt, spurgt, om jeg nu havde noget druesukker i lommen, og hvad mit blodsukker var.

Var vi mennesker dig blot værdig, mens du langsomt brænder ned.

Nytteløs er du måske, for flammen din er ej så stor, at den vække kan det sind af fred, der i hvert menneske bor.

Tænk, hvis hun skulle have oplevet mig med de skavanker, som en langvarig diabetes (fra jeg var 17½ år) nok altid vil give – også for mig – det ville for Birthe have været svært, idet hun straks ville have stillet sig selv spørgsmålet! Hvad gjorde jeg dog forkert, og hvad burde jeg havde gjort?

Underfuld er skæbnens magt det ved vi alle vel, livets rytme livets takt kan den slå ihjel, den kan skabe glæde 24/12-1968

161

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

162

Portrætfoto af Birthe 1959-60 Bemærk smykket, som var en af mine første gaver til Birthe, og som var hendes foretrukne gennem hele livet.

163

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe

K æ r l i g h e d s - o g e r i n d r i n g s b o g e n o m B i rt h e

Kærligheds- og erindringsbogen om Birthe AF VAGN LIHN KRISTENSEN