SMK 90 års jubilæum

Silkeborg Motorbåd Klub

1 l1l1l1 .1909 ,,, 411a

- - . ,·-

411a

411a

- ..:::-_-=-

JU BIL ÆU MS TIDSSK RIFT

Indhold Indhold............................................................. 2 Forord af Knud E. Jensen..................... ,.................. 3 Genoptryk af klubbens 40 års jubilæums hæfte.............. 4 Genoptryk af klubbens 75 års jubilæums hæfte.............. 19 Historier og· beretninger fortalt af klubbens medlemmer... 31 r

2

Forord Dette jubilæums tidsskrift, der udgives i anledning af Silkeborg motorbaad klub's 90 års jubilæum, består dels af genoptryk af tidligere jubilæums udgivelser, og dels af ny forfattede beretninger, fortalt af nogle af vore ældre medlemmer Vi har valgt at dele hæftet op i tre afsnit, - første afsnit er et genoptryk af 40 års jubilæumsskriftet fra 1949.

Andet afsnit er et genoptryk af 7 5 års jubilæumsskiftet fra 1984.

Tredie og sidste afsnit er en opsamling af de seneste 15 år af klubbens historie, både i Indelukket og på vore grunde.

Der er ting som går igen i flere af afsnittene, men vi har valgt ikke at redigere i genoptrykkene, og håber derved at kunne bevare stemningen fra dengang.

Tag godt imod skriftet, da det er spændene at læse hvad der er sket gennem årene.

Men ellers vil jeg ønske god læsning.

Venlig hilsen.

Knud E Jensen.

Formand.

3

SILKEBORG MOTORBAADSKLUB gennem 40 aar

1909 - 6. AUGUST- 1949 Ved K. 0. KRISTIANSEN Emil Stechers bogtrykkeri Silkeborg

Den nye baadehavn i Indelukket

4

Den 6.august 1949 har Silkeborg Motorbaadklub bestaaet i 40 aar, og der kan være grund til et tilbageblik - til at se lidt paa de mænd, som var med til at starte klubben, saavel som de mænd, der efterhaanden afløste disse første pionerer og førte klubben videre.

Hvem indbyderne var til det stiftende møde ved vi ikke, det fremgaar ikke af klubbens forhandlingsprotokol, men heldigvis fremgaar det af det korte, men koncise protokollat fra det stiftende møde, hvem de 13 mænd var, som besluttede at oprette Silkeborg Motorbaad­ klub.

Protokollatet lyder: »Fredag den 6. august (1909) stiftedes Silkeborg Motorbaadklub ved et møde i Haandværkerforeningen af følgende herrer: Professor Bang, distriktslæge Lund, læge Axel Hansen, dyrlæge Kruse, fabrikant Hammer, Høegh Guldberg, skotøjsfabrikant Nielsen, læderhandler Schultz, smedemester Schou, fabrikant Egebjerg, farvehandler Mathiesen, hotelejer Jensen, bogholder Braae.

Til bestyrelse valgtes: Professor Bang som formand, fabrikant Stenberg som næstformand og bogholder Braa, kasserer. Kontingentet blev vedtaget til 5 kr. for indeværende sæson. Forskellige forslag, som klubben skal virke for: Anlæg af broer.

Khiverskanals opmudring.

Yachtflag. ,.

Nødflag.« Love blev tilsyneladende ikke vedtaget, og klubben har formentlig ikke haft andre formaalsvedtægter end de 4 anførte: Anlæg af broer, Kliivers kanal ryddet og uddybet, saa den kunne besejles med motorbaade, yachtflag som samlingsmærke og endelig anskaffelse af nødflag.

De første 2 punkter er ret klare og saare nyttige, for hidtil havde der vel kun været ganske enkelte broer ved de sædvanlige anløbssteder, hvor passagerbaadene lagde til, saa de private motorbaade havde ingen steder, hvor de med ret kunne lægge til og være paa egen grund, saa der har ikke været noget at sige til, at dette punkt var anbragt øverst. Broerne er jo stadigvæk den udgiftspost, som tynger haardest paa klubbens budget, men nu har vi jo ogsaa op mod 20 broer. - 1939 var vi oppe paa 25 broer, men krigsperioden ødelagde de fleste.

At Kliivers kanals oprensning er sat som næste punkt, har der heller ikke været noget at sige til, for den har jo sikkert været ufarbar for motorbaade, ligesom den næsten er nu igen dels ved tilsanding og dels ved, at træernes rødder kravler op gennem bunden. Begge disse punkter er altsaa aktuelle i dag - 40 aar senere.

Det 3. punkt - yachtflag - er noget mere uklart, idet der ikke er anført noget om, hvorvidt det har været et klubflag eller splitflag, der menes, men formentlig har der været tale om tilladelse til at føre splitflag, for paa generalforsamlingen den 6. juni 1913 opfordres bestyrelsen til at forsøge klubben indmeldt i Dansk Motorbaadsklub med ret til at føre r splitflag. - En tanke, som dog aldrig er kommet til udførelse, - om der blev udført et arbejde herfor, fremgaar ikke af de senere referater fra generalforsamlingerne.

Det 4. punkt - et nødflag - viser, at der ogsaa var tænkt paa medlemmernes indbyrdes pligt til at hjælpe hinanden allerede fra starten. - Om et nødflag blev indført, vides ikke, men det har altid været en uskrevet lov, at klubbens medlemmer har pligt til at komme nødstedte kammerater til hjælp, og her har sikkert navnlig været tænkt paa motorstop. - Den slags kan jo hænde selv nu til dags med vore fine og driftssikre motorer, hvordan maa det saa ikke have været i motorens barndom, som man vel nok kan henregne stiftelsesaaret til, selv om ogsaa en af klubbens stiftende medlemmer, den kendte smedemester og motorkonstruktør Chr. Schou vel allerede da havde flere af sine endnu her i byen saa kendte motorer i gang.

Medens vi er ved Schous Motorer, skal lige oplyses, at flere af hans motorer endnu gør god nytte i motorbaade inden for klubben, ja, et af vore medlemmer, urmager Mouritzen, har

5

'

endog i de sidste par aar foretaget langture med sin motorbaad, som har indbygget en encylindret Schous motor. For nogle aar siden sejlede han saaledes ned gennem Gudenaa, blev hjulpet over Tangedæmningen og fortsatte videre til Randers-fjorden og gennem Kattegat ind gennem Limfjorden til Vesterhavet. Havde Mouritzen haft tilstrækkelig tid, havde han sikkert fortsat med en jordomsejling, men nu var ferien snart forbi, saa da han havde konstateret, at Schouseren ogsaa kunne klare sig paa Vesterhavet, vendte han omkring.

Det skyldes dog at oplyse, at han for at spare tid ikke sejlede den samme vej tilbage, men lod baaden transportere pr. bane fra en limfjordshavn hjem til Silkeborg.

Det var et sidespring og et spring næsten 40 aar frem i tiden, men det beviste, at man ogsaa i motorernes barndom kunne fremstille driftssikre motorer, naar blot den rigtige mand kom til, for Mouritzen havde vist ikke et eneste motoruheld paa hele denne lange tur. Senere, nemlig i 1948, har han gentaget kunststykket stadig med sin Schous motor i baaden - at foretage en sejltur fra Horsens fjord, hvortil baaden var transporteret pr. bil, ned gennem Lillebælt og syd om Als og med visse afstikkere i dette smukke farvand tilbage til Horsens - ogsaa uden motoruheld.

Mulig har de første motorbaadsmænd, som startede klubben, foretaget lige saa dristige og interessante ture ned gennem Gudenaa, som dengang ikke var spærret af Tangedæmningen, der senere skal omtales, men vi ved intet, da den slags bedrifter ikke blev videre omtalt dengang eller beskrevet.

Referaterne i forhandlingsprotokollen er meget kortfattede, og det bliver derfor meget vanskeligt at skrive en nogenlunde oplysende beretning om klubbens historie.

Vi har lige omtalt smedemester Schou som en fremragende motorkonstruktør, men han vedblev ogsaa at være en interesseret sejlsportsmand lige til sin død.

Den første formand var som nævnt professor Bang. Han kom hertil 1903 som den første overlæge paa Sanatoriet, og han var formand til 1913, da han rejste fra byen og blev erstattet med slagteridirektør Chr. Lund, som formentlig ogsaa har været med fra første begyndelse, selv om han ikke har været med til det stiftende møde, for næste aar vælges han til næstformand. Han var en interesseret sejlsportsmand. 1921 nedlagde han sammen med den øvrige bestyrelse· sit bestyrelsesmandat som protest imod, at flere medlemmer undlod at betale deres kontingent.

Ad de øvrige fædres navne vil vore ældre medlemmer nikke genkendende. Det var kendte navne inden for borgerskabet.

Distriktslæge Lund vil de fleste mindes, og at han fik motorbaad, var intet under, for han var vist den første silkeborgenser, som anskaffede sig en bil. Paa gamle fotografier ser man Lund og frue køre gennem byen i et motorkøretøj, som meget lidt ligner de »dollargrin«, som nu er fremme, snarere en lille hestevogn uden forspand.

Læge Axel Hansen, som gennem en menneskealder var overlæge paa sygehuset, er endnu kendt af de fleste som den dygtige, noget buldrende, men elskede læge, om hvem der gaar talrige morsomme historier. Her lige et af hans træffende udtryk, som da han sagde: »Naar man har en hvid hest, en bysyg kone og en motorbaad, saa er man altid optaget.« Navnlig det med motorbaaden kan enhver motorbaadsmand sikkert skrive under paa.

Dyrlæge Kruse, fabrikant Hammer, Høegh Guldberg, skomager Nielsen, læderhandler Schultz, farvehandler Mathiesen og bogholder Braae, vil ogsaa være de ældre medlemmer bekendte som ivrige motorbaadsmænd. Fabrikant Stenberg drev tørvefabrikation i Moselund, og hotelejer Jensen, som var vært paa hotel Himmelbjerget, vil være de ældre bekendt for sine slagfærdige og lune indfald, som med den norske gæst, der var noget storpralende. Alt, hvad han saa her, var smaat, Himmelbjerget var saa møjligt et hul, nej, kom til Norge, min far, men en dag glemte han helt denne indbydelse. Han var med Jensen til Silkeborg, og de var selvfølgelig inde paa Dania. Da kom et hestekøretøj op over torvet med nyimprægnerede telefonpæle ovre fra imprægneringsanstalten De har jo en gullig-grøn farve, og nordmanden spurgte: hvad er det? Niels Jensen kikkede ud gennem vinduet og sagde med den alvorligste ,~

6

mine: Naah, det er blot et læs asparges! Da glemte nordmanden helt at sige: »Kom til Norge, min far, saa skal I se asparges.« Den unge klub arbejdede tilsyneladende støt og roligt de følgende aar, indtil den 1. verdenskrig i 1914 standsede sejladsen, lige som tilfældet blev, da den 2. verdenskrig udbrød i 1939.

1910 vedtoges nogle af professor Bang udarbejdede regler for styring og sejlads. Hvad disse regler gik ud paa, fremgaar ikke af forhandlingsprotokollen, men de har vel mere været afpassede efter de lokale forhold end altfor megen skelen til de internationale søvejsregler.

1911 vedtoges det i forening med passagerbaadenes ejere at bygge en anløbsbro ved Himmelbjerget, og der bevilgedes hertil 75 kr.

Det vedtoges endvidere at sende skrivelse til turistforeningen angaaende illuminationsfest.

Det fremgaar heraf, at motorbaadklubben har været aktiv allerede fra de berømte ildfestregat­ taens barndom.

Endelig vedtoges det ogsaa, at man 1. søndag efter pinse skulle afholde eskadresejlads til Himmelbjerget med spisning paa hotel Julsø. Direktør Lund valgtes til eskadrechef Hvorledes festen forløb, haves desværre ingen oplysninger om, men den har sikkert været vellykket.

1912 vedtoges at lade Kliivers kanal opmudre. Paa 1913 generalforsamlingen opfordres bestyrelsen til at forsøge klubben indmeldt i Dansk Motorbaadsklub med ret til at føre splitflag. Det vedtoges endvidere at bygge nye broer ved Himmelbjerget og Svejbæk ladeplads, saa makkerskabet med passagerbaadene om broen ved Himmelbjerget har sikkert ikke været tilfredsstillende.

Medlemsskabet i Dansk Motorbaadsklub blev formentlig ikke til noget, for sagen nævnes ikke paa de følgende generalforsamlinger.

Derefter følger en periode paa 6 aar, nemlig krigsaarene 1914-1918 og de følgende efterkrigsaar, hvor klubben tilsyneladende har ligget stille. Der findes i al fald ingen protokoltilførsler om generalforsamlinger. Bestyrelsen maa imidlertid paa en eller anden maade have suppleret sig, for paa generalforsamlingen 28. august 1920 - den første efter krigsaarene - ses, at snedkermester Sofus Jørgensen er blevet medlem af bestyrelsen, og han har ikke tidligere været nævnt.

Paa samme generalforsamling oplyses, at medlemstallet er 41. Paa samme generalforsamling vedtoges det at forhøje kontingentet fra 5 kr. til 10 kr., da foreningens midler ellers ikke kunne tillade broernes reparation og vedligeholdelse.

Klubben har altsaa efter forrige verdenskrig været stillet ganske som nu efter sidste verdenskrig, da vi ogsaa maatte forhøje kontingentet.

Paa den følgende generalforsamling, som afholdtes 20. august, formentlig 1921 (aarstallet mangler), viser det sig, at det forhøjede kontingent har givet sig udslag i ret store restancer, saa formanden, Chr. Lund, og de 2 bestyrelsesmedlemmer, snedkermester Sofus Jørgensen og boghandler Dyekjær som protest herimod nedlagde deres bestyrelsesmandater, da det ville ,. være umuligt at holde broerne i orden, naar ikke alle medlemmer betalte deres kontingent.

Afdøde farvehandler P. Hansen maa derefter have afløst Chr. Lund som formand, skønt det ikke af forhandlingsprotokollen fremgaar, at han er bleven indvalgt i bestyrelsen, men paa den følgende generalforsamling 18. maj 1923 udtaler Sofus Sørensen mindeord om den afdøde formand.

Paa 1923 generalforsamlingen nedsættes kontingentet atter til 5 kr. Paa samme generalforsamling vælges købmand Carl Sørensen til formand for klubben - en post, han varetog gennem mange aar til stor gavn for klubben, som i Carl Sørensens formandstid gik meget frem. Carl Sørensen var den ideelle leder. Han var bestyrelsesmedlem i mange - ogsaa landsomfattende -foreninger og havde derfor gode forbindelser. Han saa betydningen af samarbejde og sammenhold, og allerede i 1927 indledte han en korrespondance med Kgl. Dansk Yachtklub om ophævelse af den uretfærdige vejskat paa benzin, som motorbaadsejere

7

maatte betale, og han var ogsaa med til paa klubbens vegne at stifte Dansk Motorbaads Union, i hvis første bestyrelse han ogsaa blev indvalgt.

I Carl Sørensens formandstid indledtes i 1930 et samarbejde med Sejl- og Motorbaads­ klubben i Randers om en henvendelse til Gudenaacentralen angaaende et slidskeanlæg ved Tangeværket, saa motorbaade kunne transporteres over dæmningen. I selskabets koncession af 11. juni 1918 staar anført: »Det forbeholdes ministeren, saafremt efter hans skøn hensynet til pramfart eller træflaadning paa aaen maatte gøre det nødvendigt, at paalægge koncessionshaverne paa egen bekostning at opføre anlæg til prammenes eller træets transport over dæmningen, og at deltage i udgifterne ved disse anlægs vedligeholdelse og drift med halvdelen. Saadanne anlægs udførelse kan dog ikke forlanges paabegyndte, før der er stillet betryggende sikkerhed for tilvejebringelsen af den anden halvdel af udgifterne til anlægenes vedligeholdelse.« Ministeren paabød imidlertid ikke en saadan gennemsejlingssluse (kammersluse), da anlæget blev udført. Antagelig fordi de interesserede parter ikke kendte deres besøgelsestid og ikke i tide havde fremsat noget krav. Pramfarten var jo paa daværende tid stagneret og uden betydning, og da al motorbaadssejlads ogsaa var indstillet grundet benzinmangel efter krigsaarene 1914-18, har de særligt interesserede - Randers og Silkeborg motorbaadsklubber - vel ikke været agtpaagivende og ikke fremsat krav om en gennemsejlingssluse, inden spærringen var en realitet.

Denne forsømmelse har lukket Silkeborg Motorbaadklub ude fra havet, og de daværende bestyrelser for Silkeborg og Randers motorbaadsklubber har her et tungt ansvar, for var der bleven sat ind i tide, havde vi formentlig haft en kammersluse ved Tange. Nu vil det blive meget vanskeligt at faa en saadan indretning, som vil blive meget bekostelig at bygge.

Da klubben startede i 1909, var der fri sejlads fra papirfabrikken i Silkeborg ad Gudenaa til Randers og videre ud til havet, og efter at Silkeborg kommune i 1919 havde ladet bygge en kaipmersluse ved papirfabrikken, ville der have været fri sejlads helt fra Ry mølle til havet.

Kammerslusen ved papirfabrikken kont altsaa samme aar, som Tangeværket blev bygget; man forstaar derfor ikke, at kravet om en kammersluse ved Tange ikke blev rejst.

For at raade bod paa den forvoldte skade, blev der ganske vist i aarene 1930-1934 ved samarbejde mellem motorbaadsklubberne og turistforeningerne i Silkeborg og Randers udført et stort arbejde for at etablere baadtransport over tangedæmningen ved hjælp af et slidskeanlæg. Sagen blev ogsaa anbefalet af Silkeborg og Randers byraad, og Gudenaacentralens bestyrelse gik virkelig ind paa at bekoste anlæget, som med transportsport og -vogn ville have kostet 4000 kr., men vedligeholdelses- og driftsomkostningerne skulle de interesserede parter jo dele med halvdelen til Gudenaaeentralen og halvdelen til den anden part, og i henhold til koncessionens pkt. 10 skulle der stilles betryggende garanti. En saadan garantiordning blev imidlertid ikke gennemført - uvist af hvilken grund, mulig var det de interesserede kommuner, som ikke kunne blive enige, men sagen blev imidlertid ikke gennemført og har hvilet siden. Den er dog ikke glemt. Den bør atter tages op og forhaabentlig gennemført til en heldig løsning.

Medens vi er ved Tangesagen, kan det være passende ogsaa at berøre Kongens bro projektet.

Samtidig med koncessionen af 11. juli 1918 angaaende tangeværket, fik koncessionshaverne ogsaa ret til senere, og paa samme vilkaar som i Tange, at opføre et elektricitetsværk i nærheden af Kongensbro. Da den 2. verdenskrig satte ind i efteraaret 1939 og Danmark blev afspærret for kultilførsler vest fra, dukkede denne gamle plan om et elektricitetsværk ved Kongens bro atter op, og der blev mellem de interesserede købstæder og koncessionshaverne afholdt flere møder, hvor der til at begynde med var stor stemning for at opføre værket. - Der ville altsaa komme en ny spærring af Gudenaa, hvis planen blev til virkelighed.

Klog af skade var klubbens bestyrelse denne gang straks paa tæerne for at sikre en gennemsejlings sluse gennem den planlagte dæmning, og man søgte samarbejde med Silkeborg Turistforening, som ved dens daværende formand, bankdirektør Ramsing gik ind

8

&..

,.

for at støtte sagen. Det var dog motorbaadsklubben, som udførte alt arbejdet.

Først blev der til Gudenaacentralens direktør rettet en mundtlig henvendelse for at faa oplyst, hvorvidt planen ogsaa ville omfatte en gennemsejlings sluse, og da der blev oplyst, at en saa­ dan ikke var paatænkt, blev der 9. december 1940 til gudenaacentralens bestyrelse indgivet et meget udførligt og vel underbygget andragende om, at der ved projektets planlæggelse maatte blive regnet med anlæg af en gennemsejlings sluse. Da klubben intet svar modtog, blev der ved skrivelse af 3. februar 1941 rykket for et svar, og endelig den 27. februar 1941 sendte gudenaacentralen et undvigende svar gaaende ud paa, » At selskabet endnu ikke havde afsluttet sine forhandlinger og derfor ikke paa nuværende tidspunkt kunne tage stilling til andragendet, men formentlig vil der, naar sagen kommer for, kunne findes en tilfredsstillende løsning paa spørgsmaalet.« Dette svar var klubben selvfølgelig ikke tilfreds med, og alle sejl blev derfor sat ind for at gennemføre en tilfredsstillende ordning, og ved forskellige skrivelser af 10. marts 1941 blev der rettet henvendelse til kredsens folketingsmand, Albinus Jensen, endvidere til Silkeborg byraad, Danmarks naturfredningsforeninger, Randers motorbaadsklubber og »Dansk Motorbaads Union« om støtte, idet der sendtes afskrifter af koncessionen samt afskrifter af det indsendte andragende og gudenaacentralens undvigende og henholdende svarskrivelse, ligesom der blev gjort rede for det for samfundet uheldige, at Danmarks længste og mest sejlbare aa skulle spærres for fri sejlads.

Saavel folketingsmand Albeinus Jensen som borgmester Aaboe Sørensen, Silkeborg, og Dansk Motorbaads Union gik ind for sagen, og der blev rettet henvendelse til ministeriet og det daværende beskæftigelsesudvalg om at kræve en gennemsejlingssluse indarbejdet i planen. Danmarks naturfredningsforenings hovedbestyrelse havde været meget interesseret og havde sikkert villet støtte sagen, men da den stedlige afdeling for Silkeborg og omegn gik imod, idet motorstøjen ville forstyrre de herrers ro - formanden boede forøvrigt i Hammel vtlle hovedbestyrelsen ikke gaa den stedlige bestyrelse imod, og kunne derfor ikke anbefale sagen.

Herefter hørte man ikke noget til sagen, før planen den 25. august 1941 kom til behandling i Silkeborg byraad. Af referatet herfra fremgik det, at der ikke var regnet med en gennemgangs sluse, men kun med en »fisketrappe«, for gudenaacentralen havde anført, at en kammersluse ville bruge for meget vand, saa det ville gaa ud over vandkraften. Det forlød, at ministeriet havde følt sig overbevist af rigtigheden af denne paastand. Man maa uvilkaarligt spørge, om de herrer nogensinde har set, hvilke vandmasser Gudenaa fører med sig, for den smule vand, som driften af en kammersluse ville tage, var da kun at betragte som en draabe i havet.

Følgelig blev der straks, nemlig 28. august 1941, sendt en skrivelse til gudenaacentralen, hvori klubben beklager centralens standpunkt, idet der henvistes til centralens skrivelse af 27. februar 1941, hvori var stillet i udsigt, at der nok kunne findes en tilfredsstillende løsning, ligesom klubben ikke kunne anerkende den af centralen angivne grund - at en kammersluse ville tage for meget vand. Det henstilledes derefter, at centralen endnu en gang tog planen om en sluse til overvejelse, og hvis dette ikke lod sig gennemføre, da at bygge et overslidskningsanlæg med motorspil, saa motorbaade uden alt for meget besvær kunne transporteres over dæmningen.

Vi fik intet svar paa denne skrivelse, men nu gik der forøvrigt »brok« i foretagendet, idet Aarhus kommune, som er medindehaver af koncessionen, spændte ben og ikke ville være med, hvorefter projektet blev stillet i bero, saa endnu kan vi uhindret sejle til Tange, men dukker Kongens bro projektet atter op, maa klubben straks være rede til at tage kampen op for fri og uhindret sejlads paa Gudenaaen, og med tiden maa vi ogsaa have gennemført slidskeanlæget ved Tange.

9

En afde sidste nybygninger tilhørende brødrene Nedergaard.

I samme forbindelse maa omtales et nyt projekt, som netop er rejst af Skanderborg Sejlklub, nemlig et forsøg paa at faa gennemsejlings muligheder fra Skanderborg Sø gennem Taaning aa med kammersluse eller slidske anlæg ved Fuldbro mølle og Ry mølle, saaledes at man bliver i stand til at sejle fra Skanderborg gennem Mossø, Gudensø og videre til Silkeborg søerne. Silkeborg Motorbaadklub er ved formanden repræsenteret i et fornylig nedsat arbejdsudvalg, som skal udforme projektet, inden det forelægges for de stedlige myndigheder, amts-, by- og sogne-raadene. De stedlige turistforeninger er ligeledes med i arbejdet, og kan dette projekt gennemføres, bliver der mulighed for den saa ofte nævnte »rhintur« gennem Danmarks smukkeste egne, og saa bliver det maaske ogsaa lettere at faa forholdene ved Tange ordnet. Der er altsaa nok for klubben at arbejde videre med.

J?et var en gennemgang af arbejdet med de store udadvendte planer, men klubben har ogsaa haft mange vigtige, men mere interne anliggender at arbejde med.

1931 blev oprettet lejekontrakt med statsskowæsenet, saa klubben mod en aarlig leje fik ret til anbringelse af landgangsbroer op langs ,søerne ved statsskowæsenets arealer, og dermed fik vi ret til at kunne bortvise uvedkommende baade fra vore broer. Før maatte vi finde os i, at et medlem ikke kunne lægge til, fordi broen var optaget af uvedkommende.

Samme aar anskaffede klubben sin første ophalingsvogn, og der blev anlagt en ophalingsslidske i indelukket. Det hele var noget primitivt, men dog et fremskridt.

193 5 paa en ekstraordinær generalforsamling besluttede klubben at købe en skovparcel ved foden af Himmelbjerget, som bestyrelsen havde paa haanden til en pris af 3000 kr. Parcellen, der er paa ca. 1 ha, er beliggende ud mod søen i bugten mellem hotel Julsø og Stigballehoved og har en smuk bevoksning af store bøge- og ege-træer. Silkeborg Bank havde som prioritets­ haver overtaget parcellen og tilbød klubben den paa lempelige betalingsvilkaar. Da der var fare for, at parcellen kunne blive solgt som spekulationsobjekt, besluttede klubben at købe og har siden haft en dejlig lejrplads her paa denne skønne plet. Senere har vi lejet en nabogrund, saa vi nu har ganske herlige forhold til weekend-ophold her.

Endelig bør omtales havneforholdene. Fra klubbens start havde medlemmerne været henvist til at fortøje deres baade langs aabreddeme, dels ved at leje plads hos private og dels hos kommunen, hvis man da ikke var saa heldig selv at eje en aahave. Men da antallet af motorbaade var i stadig stigen, maatte der gøres noget for at skaffe plads, og omkring midten af tyverne lod kommunen grave en baadehavn i indelukket. Desværre blev motorbaads klubbens medlemmer ikke raadspurgt, og havnen blev derfor langt fra det, som skulle have været dens vigtigste formaal næst efter at skaffe plads. Den blev alt for smal og vanskelig at besejle og manøvrere i. Den fik kun en bredde af 20 m, men burde have været 30 m. Den afhjalp dog et savn, og da der samtidig blev opstillet en benzintank og ansat en tankpasser og opsynsmand, var det dog trods alt et fremskridt, og efterhaanden udviklede der sig et fornøjeligt kammeratskab mellem de mange baadejere, som holdt til der, og som man i grunden bedst kendte bagfra, idet man som oftest saa dem staa paa hovedet i motorhuset, men

10

saadan er det vist alle steder, hvor motorbaadsmænd holder til.

1933-34 fik vi endnu en havn, nemlig den lille havn ved Aastiftelsen. Den blev nødvendig, da Ladepladsen, som hidtil havde været benyttet som fortøjningsplads, blev inddraget til byggegrund og have for de 2 aldersrentestiftelser, men det gik her som i Indelukket. Havnen blev for lille og meget vanskelig at besejle. Den daværende bestyrelse søgte at faa planen ændret, men der blev svaret, at var man ikke tilfreds med planen, kunne man blive helt fri.

Der kunne ikke afgives mere plads. - Et mærkeligt standpunkt over for en kreds af byens borgere, for med lidt god villie kunne havnen nok være bleven noget større i areal og lettere at besejle, Særlig da Ladepladsens inddragelse havde forringet pladsforholdene.

Kommunalbestyrelsen indsaa dog omsider, at der maatte gøres noget mere, navnlig da motorbaadsflaaden stadig voksede, ligesom kanoernes antal efterhaanden kunne tælles i hundreder. I 1938-39 besluttedes det derfor at bygge en ny og større baadehavn noget længere ude i Indelukket. Der blev fra klubbens side henstillet at udvide den gamle havn i Indelukket i stedet for at bygge en ny, men henstillingen blev ikke taget til følge. Havnen blev udført som et nødhjælpsarbejde for unge mænd, som i længere tid havde været arbejdsløse.

Klog af tidligere skade rettede klubben, straks planen var skitseret, en henvendelse til byraadsmedlem, landinspektør Axel Kristiansen, som udarbejdede den endelige plan, om at blive taget med paa raad, og det viste sig at være paakrævet, for den udarbejdede skitse viste kun en bredde af 24 m - altsaa kun 4 m bredere end den gamle havn. Landinspektøren viste forstaaelse, men klubbens krav om en bredde af 80 m ville han dog ikke gaa med til, grundet • han gik med til 28 visse landskabelige forhold, som visse trægrupper, der skulle bevares, men m, og til gengæld maatte broerne blive slaaet i en skraa vinkel paa bolværket (sildebens­ mønster), saa de blev lettere at lægge til og bakke ud fra. Af hensyn til landskabet maatte vi ogsaa finde os i, at havnen paa vestsiden fik den buede form, som den har og som vel ikke just passer for en havn.

Imidlertid kom verdenskrigen 1. september 1939 og standsede al motorbaadssejlads. Selve havnen blev dog færdigbygget, men brobygningen blev udsat og er først bleven udført nu i jubilæumsaaret - 10 aar efter havnens bygning og først efter flere henstillinger fra klubben.

Mark- og skov-udvalget, som havnen sorterer under, havde glemt den tidligere aftale om, at broerne skulle slaaes i skraa retning, men ved en forhandling blev planen ændret i overensstemmelse med klubbens ønsker. Ved arbejdets udførelse blev der dog kludret, saa nogle af broerne fik et forkert smig, men trods alt har vi dog faaet en anvendelig havn, som er en af de smukkest beliggende i Danmark, og der er gode indsejlings- og udsejlings-forhold.

Strømmen gaar gennem den og holder vandet frisk. Der har været klaget over, at der var for lidt skygge, saa baadene ville tage skade af solvarmen, men det kan da ikke være værre end i en aaben, solbeskinnet havn ved en søkøbstad. Vi har grund til at være glade og stolte af vor havn, som har plads til over 80 baade. Pladslejen er 18 kr. aarligt, og heri er indkluderet oplægsplads i Indelukket.

Medens vi er ved havnene maa ogsaa omtales, at klubben med aarene ogsaa har faaet sine ophalingsforhold i orden. Der er anlagt en ny slidske ud i aaen og anskaffet solide og lethaandterlige ophale- og transport-vogne og ophalingsspil, som alt staar til gratis afbenyttelse for medlemmerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at et af klubbens medlemmer byggede ophalespillet gratis, saa klubben kun bekostede materialerne.

Vi mangler nu kun et redskabs- og materiale-skur ved havnen, men kommunen har stillet i udsigt, at et saadant vil blive bygget ad aare.

Et af programpunkterne ved klubbens start i 1909 var anskaffelse af yachtflag og nødflag.

Hvomaar klubben fik sin første stander, fremgaar ikke af forhandlingsprotokollen, men den første var formentlig den, som de fleste ældre medlemmer husker, nemlig en blaa stander med bogstaverne S.M. (Silkeborg Motorbaadklub). Denne afløstes senere af en hvid stander med Silkeborg byvaaben, men uden klubbens initialer, og der var intet, som viste, at det var

11

en sejlsportsklubs stander. Man har derfor bestemt sig for en mere sejlbetonet stander, nemlig en hvid med en trebladet skrue og imellem skruebladene bogstaverne S.M.K. (Silkeborg Motorbaad Klub). Standeren med byvaabnet maa dog indtil videre benyttes. Ved udmeldelse af klubben skal standeren mod fuld tilbagebetaling afleveres til klubben.

Ved generalforsamlingen den 17. august 1937 nægtede klubbens mangeaarige formand, købmand Carl Sørensen, at modtage genvalg, hvilket blev beklaget fra alle sider, for han havde været klubben en god formand, men Carl Sørensen ønskede ikke at fortsætte. Ved samme lejlighed trak ogsaa et andet bestyrelsesmedlem, som havde udført et stort og godt arbejde for klubben, sig tilbage, nemlig redaktør Sofus Sørensen.

Som Carl Sørensens afløser valgtes kriminalassistent K. G.Kristiansen til formand, og han bestrider endnu hvervet.

Klubben voksede støt gennem aarene. Der var dog nogen tilbagegang i krigsaarene 1914-18, men det skyldtes den naturlige aarsag, at der ikke kunne købes benzin. Ved starten har det tilsyneladende været de mere velstillede, som kunne tillade sig den flothed at holde motorbaad, men med aarene kom ogsaa den jævne mand - arbejderen og tjenestemanden med, og gaar vi nu medlemslisten igennem, maa det siges, at motorbaaden er bleven hele folkets eje, alle samfundslag og iøvrigt alle aldersklasser er repræsenteret.

Der kan være lidt forskel paa baadene, det er ikke luksusfartøjer alle de baade, som sejler paa Silkeborg søerne, men mon ikke smaamanden eller den ganske unge mand, som for en billig penge har erhvervet sig en gammel robaad og anbragt en gammel, noget hikkende motor i den, ikke er lige saa lykkelig og stolt af sit fartøj, som den mere velhavende ejer af den fine yacht ? Jo, vi vil tro det. Denne baadejer med det noget primitive fartøj er glad og lykkelig, naar det lykkes ham at komme frem uden alt for mange motorstop, og han ærgrer sig ikke, hvis den pludselig strejker. Han smider jakken og staar paa hovedet i motoren, indtil den atter vil gaa, for han er sin egen mekaniker. Det er charmen ved det. Manden med den fine baad vil sikkert ærgre sig meget mere, hvis han faar motorstop, for det kan jo ske for selv den fineste maskine, men fælles for alle kan vi være delagtige i glæden over at komme ud i den friske luft, at tøffe afsted, enten det nu skal være for fuld drøn, eller ved en sagte gliden hen over vandfladen for ret at nyde rinturen.

Jo, har man først haft en motorbaad, vil det være et savn at undvære den. Hvad kan være skønnere en sommeraften, naar man kommer hjem fra sit arbejde, end at mor har madkurven pakket, saa man straks kan sejle ud og nyde maden i det fri - enten i baaden, lagt ind mellem sivene, eller man slænger sig i skovkanten saa nær vandet, saa man har duften af søen. I kender det sikkert alle fra de mørke krigsaar, da baaden var lagt paa land, hvordan man savnede de vante ture. Det var ligesom, at søerne var ikke nær saa tillokkende, som før - eller var det kun den omstændighed, at man med vemod mindedes de herlige ture i baaden, naar man saadan stod og saa ud over søerne fra land?

Ja, krigsaarene var mørke - ogsaa for motorbaadklubben. Al sejlads med motorbaad blev jo forbudt straks efter krigsudbruddet 1. september 1939. I foraaret var der udsigt til, at vi skulle have faaet en mindre benzintildeling, idet Dansk Motorbaads Union tilsyneladende ville have faaet sit store arbejde herfor kronet med held, men saa kom besættelsen - 2 dage efter, at klubben havde afholdt sin generalforsamling, og hermed var alt haab om at komme til at sejle i 1940 slaaet ned, og der skulle gaa 6 aar, før vi atter fik motorerne i gang.

Det blev til nogle trange aar for klubben. Bestyrelsen søgte dog al holde sammen paa medlemmerne. Man fik kommunen til at nedsætte baadpladslejen til 8 kr. aarligt, og man satte kontingentet ned fra 5 til 3 kr. De aarlige generalforsamlinger afholdtes, men desværre lykkedes det ikke at holde medlemstallet, som i 1939 havde været oppe paa 168. Tallet sank hvert aar, og i 1945 var der kun 96 trofaste tilbage.

Selv om krigen nu var forbi, kom vi dog heller ikke ud at sejle i 1945. og det bevirkede yderligere nedgang, saa medlemstallet ved generalforsamlingen den 16. april 1946 var dalet til 84, men dermed var bunden ogsaa naaet, og det gik atter fremad. I 1946 kom vi nemlig

12

atter ud at sejle, selv om benzin tildelingen ikke blev særlig stor.

Med det faldende medlemstal og det nedsatte kontingent forringedes klubbens økonomi følgelig ret føleligt. Broerne, hvis antal i 1939 var 25, var paa det nærmeste gaaet til, dels paa grund af materialemangel, og dels fordi klubben manglede penge til vedligeholdelse. Isen havde taget mange af broerne, saa det saa ret haabløst ud økonomisk, men et lyspunkt var der jo, der var udsigt til, at vi dette aar kunne komme ud at sejle, og i tillid til, at denne udsigt kunne gøre underværker, foreslog bestyrelsen paa 1946-generalforsamlingen at forhøje kontingentet til det dobbelte fra 5 til 10 kr. og at nye medlemmer skulle betale 5 kr. i indskud.

Forslaget chokerede de fleste medlemmer, men da generalforsamlingen blev oplyst om klubbens stilling, vedtoges forslaget enstemmigt. - Samme radikale middel maatte klubben jo, som tidligere berørt, ogsaa gribe til efter den første verdenskrig.

Havde vi ikke i disse mørke aar og forresten ogsaa i de følgende efterkrigsaar indtil dato haft en god kasserer, havde det set endnu værre ud, men købmand Hans Lassen, som nu gennem mange aar har bestridt kassererposten, saa stort paa tingene, og naar der ikke var flere penge i kassen, lagde han ud af sine egne penge uden smaalig skelen til rentabiliteten. Han var i disse mange aar en gratis laanekilde, og klubben har grund til at være taknemlig og kan ikke nok paaskønne denne store hjælp.

Efter 1946 steg medlemstallet atter ret betydeligt, selv om mange syntes, at kontingent og indskud var sat vel højt op. Medvirkende til stigningen var det sikkert ogsaa, at andragende om benzintildeling skulle gaa gennem organisationerne, for i løbet af 1946 og 47 naaede vi op paa 160 medlemmer, men da benzinrationeringen bortfaldt i 1948, faldt medlemstallet paany og har siden ligget paa omkring 145 til 150. Ser man paa disse tal, kan man ikke frigøre sig for tanken, at enkelte baadejere ikke har brug for organisation, naar alt gaar let og uden modvind, et saare fejlagtigt standpunkt. Hvordan ville forholdene for motorsejladsen mon have været, hvis klubben ikke havde udført et arbejde for at opnaa de goder, som med tiden er opnaaet og nye krav trænger sig paa.

Aarene efter krigen har altsaa været fremgangsaar, selv om enkelte baadejere har svigtet. Vi har faaet vore broer i orden, den nye havn færdigbygget, og vi har anskaffet ny ophalings­ vogn og -spil, men vi har ogsaa forsøgt at fremme det kammeratlige sammenhold. I september 1948 afholdtes saaledes en meget vellykket sejlkonkurrence i Borre Sø. Det var en morsom minestrygning, og da det havde blæst op til en rigtig vestenstorm med høj søgang, var det ikke saa let en sag at faa øje paa de smaa grønmalede tallerkenminer, som det drejede sig om at finde. Det blev en rigtig prøve paa manøvredygtighed, og det tjener til førernes ære, at de fleste miner blev fundet. Konkurrencen sluttede med præmieuddeling og spisning paa Svejbæk Færgekro.

Vort udmærkede forlystelsesudvalg forfulgte sukcessen og fik i maanederne november­ december afholdt et kursus til opnaaelse af Dansk Motorbaads Unions sejlercertifikat. 20 medlemmer indmeldte sig, men kun 18 fuldførte kursus og bestod den svære prøve med bravour. Ved en festlig sammenkomst paa Grand Hotel fik de gæve certifikanter i overværelse af slægt og venner certifikat og emblem overrakt. Bagefter var der kaffebord med taler og sange og filmfremvisning. Ind imellem fortalte de gæve gutter haarrejsende oplevelser og skipperhistorier - virkelig selvoplevede tildragelser.

Kursus var billigt, det viste sig nemlig, at vi var i den heldige situation, at forlystelsesudvalget ogsaa var eminente lærere i alt vedrørende sømandsskab.

Tømmerhandler Knud Nedergaard. som var kursusleder, underviste i søvejsreglerne.

Urmager Mouritsen underviste i praktisk sejlads, kabelmester Poulsen i motorlære, assistent Johansen i tovværksarbejde og fortøjning og murermester Søren Thejlgaard i livredning. Alle deltagerne i kursus var enige om, at det var en fornøjelse at være med, og at de alle havde god brug for det, som de her lærte. Man siger ganske vist: »Et er søkort at forstaa, et andet skib at føre«, men for de medlemmer, som nu i stigende tal lader deres baade transportere ud til en søkøbstad og derfra foretager sejlture for ogsaa at lære havet omkring Danmark at kende, vil

13

et certifikatkursus være til stor nytte.

Medens vi er ved disse »udenskærs« udflugter, kan det være paa sin plads at komme med et par bemærkninger om saadanne udflugter.

Købmand Hans Lassen beskriver, hvor let man kom til Randers før Tangedæmningen, og vi lader hr. Lassen selv fortælle: »I august 1914 lige efter verdenskrigens udbrud laa al handel stille - folk var optaget af at læse telegrammer, som de forskellige aviser slog op i vinduerne, hvorfor 4 borgere i Silkeborg blev enige om, at det kunne være helt forfriskende at foretage en sejltur fra Silkeborg til Randers pr. motorbaad - en egetræsjolle med panhængsmotor.

Vi startede om eftermiddagen nedad Gudenaaen og naaede Ans om aftenen, hvor vi overnattede paa kroen. Efter en lummerhed nat under kroens tunge dyner startede vi om morgenen kl. 6 mod Randers, og vi passerede paa denne strækning en dejlig og frodig egn.

Da vi kom til jernbanebroen ved Langaa, var denne bevogtet af danske dragoner. De spurgte, om vi var fredelige folk, hvilket vi naturligvis bekræftede. Vi fik saa tilladelse til at sejle videre og ankom til Randers allerede om formiddagen.

Over middag den samme dag begyndte vi hjemturen, men nu gik det ikke saa hurtigt, da strømmen jo var imod, og først ved 7-tiden om aftenen naaede vi Bjerringbro, hvor vi paa Madsens bekendte Hotel indtog et kæmpemaaltid a' kr.1,75 pr. kuvert. - Ja, det var andre priser end dem, man nu maa regne med.

Vi overnattede i hotellet og fortsatte næste morgen kl. 7 mod Silkeborg, som vi naaede sent paa eftermiddagen. Strømmen havde været særlig haard under godset »Ormstrup«, hvor baaden gik saa langsomt, at vi knap kunne se fremdriften, men ellers gik turen fint uden uheld eller motorstop. Nu er det desværre ikke saa let at gennemsejle turen til Randers som dengang, idet Tangeværket nu lægger hindringer i vejen. Hele turen var pragtfuld og meget morsom, og benzinen kostede kun ialt kr.4,80- altsaa ogsaa en billig tur.« Ja, saa let gik det dengang med en sejltur til Randers.

Hans Lassen beskriver endvidere en sejltur, som han aaret efter foretog til Skanderborg, og da der netop nu i julbilæumsaaret er kommet et arbejde i gang for at skabe sejlmuligheder mellem Skanderborg og Silkeborg, gengives beretningen her: »Efter den vellykkede tur til Randers tog vi 4 mand næste aar til Skanderborg. Vi sejlede fra Silkeborg om morgenen, fik ved fremmed hjælp baaden over vejen ved Ry mølle og sejlede saa videre gennem Gudensø og Mossø, hvor vi maatte stoppe op ved Fuldbro mølle, men her kneb det med at faa baaden over vejen, men saa kom »det svage køn« os til hjælp i det mest kritiske øjeblik, idet møllerens kraftige unge pige kom os til hjælp. Der var kræfter i den pige, for da hun fik fat i baaden, kom den over som en svip, saa hun gjorde os mandfolk helt til skamme. Vi sejlede saa videre gennem Tanning aa og kom ud i Skanderborg søerne, men da vi kom til jernbanebroen, var denne bevogtet af dansk militær. Vi blev dog ikke nægtet gennemsejling, hvorfor vi troligt sejlede igennem og kom til Skanderborg om eftermiddagen.

Gennem Lillesø sejlede vi ind til hotel Skandinaviens have. Vi blev paa hotellet om natten for næste morgen at begynde hjemturen, men da vi nu skulle sejle under jernbanebroen, blev det os nægtet, fordi vi uden tilladelse var sejlet igennem dagen før. Soldaterne var endda saa ivrige, at de sigtede paa os med skarpladte geværer, men ved en venlig forhandling, et par pilsnere og cigarer fik vi dog lov til at sejle videre, da vi ellers truede med at ville henvende os til kommandanten i Skanderborg.

Sejlturen gik saa videre hjemefter, men da vi kom til Julsø, var det bleven stærk storm, saa vi maatte sejle langs med land og indenom Møgelø. Først da vi kom til Borresø, hvor søerne var knap saa høje, kunne vi tage den direkte kurs hjem til Silkeborg.

Turen var ligesom den foregaaende begunstiget af tørt og godt vejr, saa begge ture blev en herlig oplevelse, som ingen af os har glemt. Hele denne strækning hører jo til de smukkeste egne i landet.« Selv om vi til daglig kan sejle i nogle af de smukkeste vande i Danmark, bor der sikkert i de

14

fleste mennesker en udlængsel efter at se andre egne, - at se, hvad der skjuler sig bag den • ... haft, og den bor i os endnu. næste pynt. Den udlængsel har vore gamle forfædre, vikingerne, Der kan derfor heller ikke være noget mærkeligt i, at flere og flere af vore medlemmer gennem aarene har foretaget den slags udflugter, og her skal berettes om en af urmager Tage Mouritsen i 1946 udført sejlads gennem • Gudenaa til Randers og videre fjorden ud gennem Kattegat og Limfjorden til Vesterhavet, - altsaa noget længere end den af hr. Hans Lasasen beskrevne 2-dages tur. Vi lader Tage Mouritsen selv fortælle: »Al den megen tale om pramfarten paa Gudenaaen og om dengang Silkeborg var søkøbstad, havde givet mig lyst og mod til at bevise, at Silkeborg stadig, trods Tangeværket, staar i forbindelse med havet. Derfor planlagde en kammerat og jeg en tur, som skulle gaa i de hidindgangne pramfareres kølvand ad Gudenaaen til Randers ud i Kattegat gennem Limfjorden med besøg i alle Limfjordsbyerne til Thyborøn og tilbage til en eller anden havneby saa langt, som vi kunne naa paa 14 dage. ... efter regattafesten i 1946 i en fhv. redningsjolle uden kahyt, dog Starten fandt sted dagen havde vi en presenning med til at tage over, naar vi sov i baaden.

Der var om foraaret blevet installeret en gammel, men meget stabil 4 HK Schous motor, der som bekendt er fremstillet af en af Silkeborg Motorbaadklubs medstiftere, nu afdøde fabrikant Chr. Schou, Østergade. Naar lige undtages lidt tang i skruen og en lille sandrevle før Sminge sø, gik alt glat med strømmen til Tange.

Der var ellers blevet fortalt os om pæle og store sten, som rummede alle mulige farer for skiv og skrue, men enten findes disse hindringer ikke mere, eller ogsaa har vi været særdeles . mærkede heldigvis intet til dem. heldlige, for vi saa og Af den store Tange Sø var der næsten ikke andet tilbage end det gamle aaløb. Vandet var paa grund af nogle broarbejder lukket ude. r Vi havde ligget for anker natten over mellem Ans og Tange og ankom til Tange kl. Ca. 9. Det • var blevet antydet os, at man bedst kunne hjælpe os over om formiddagen.

Det mod, vi havde, da vi tog afsted, fik vi haardt brug for, da vi tørnede mod broen ved Tangeværket. Broen, som er forsynet med ruller paa kanten, beregnet til at trække baade .,. Og opover, sad nemlig i ½ m over vandet, saa vi saa straks det umulige i at faa baaden op her. ..,.. driftsbestyreren havde anbefalet i telefonen, bestod kun af et par gamle bilhjul vognen, som (hvoraf det ene var punkteret), forsynet med 4 opstandere med gjorde imellem, beregnet til at , lægge en kano i. Saa særlig velegnet til at transportere en noget bredbuget motorbaad paa, var ; den i alt fald ikke.

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være at spørge, hvor den meget omtalte Kammersluse blev = af Jeg fik nu ikke noget svar, men det er der jo heller ingen andre, der har faaet. ... til vor Var vognen ikke god, saa var driftsbestyreren og de 9 mand, som han velvillig stillede ;disposition, o.k., og det gjaldt i lige høj grad deres venlige hjælpsomhed som deres omsorg for baaden. - Og saa var det altsammen gratis, end ikke vor cigaret ration, som vi bød dem en prøve paa, ville man modtage.

Det tog 3 timer at faa baaden slæbt paa land, anbragt paa den saakaldte vogn og kørt ned til værket og firet ned ad den stejle trappe bag turbinehallen.

Man lovede os godt vand, blot vi skyndte os afsted, for turbinen var kun igang til kl. 13. Der > ..... var jo næsten ingen vand i søen. Man maa have holdt løftet, for før vi fik os set om, røg vi forbi Langaa og var i Randers.

Næste dag - efter at have indtaget saavel fast som flydende proviant - stod vi med strømmen fjorden ud. Det gik meget let med navigeringen inde i fjorden, for kostene stod her saa tæt som telegrafpæle paa en landevej.

Jeg tror nok, vi hver for sig var lidt benovede ved i den begyndende aften at styre ud, hvor vi ikke kunne se andet end vand forude. Og saa tilmed uden søkort, for dem, vi havde, gjaldt kun fra Aalborg og vest paa.

Jeg havde, før vi tog afsted, telefoneret til lodsen i Hals, og han bavde betroet os, at der var

--

.

~

.

.

..

..

:0

~-·

~

..

..

15

udlagt cementminer paa det lave vand ved kysten, og han tilraadede os derfor at gaa 10 sømil (ca. 18 km) ude. Det klarede vi ved i ca. i½ time efter kompasset at styre ret øst og derefter gaa lige nord paa.

Jeg ville ønske, jeg kunne skildre den første aften og nat for Dem - med de mange forskellig farvede fyr og lysbøjer og med en kølvandsstribe, der lyser af morild, som lyste kilometerlangt agterud. Et er sikkert, har man først haft den oplevelse at sejle saadan, saa forstaar man, hvorfor en sømand saa nødig siger søen farvel.

Efter adskillige forgæves forsøg lykkedes det endelig ud paa natten at finde ind i Hals havn.

Vanskelighederne, vi havde ved at finde ind til Hals, skyldtes manglende forstaaelse af de fyr, vi saa, saa blot en lille smule kendskab til de dele, som de, man faar ved et certifikatkursus, ville have været til megen nytte her.

Foruden de mange oplevelser med vind og vejr og baad knyttede sig ogsaa erindringen om det kammeratskab, man møder rundt om i klubberne. Der bliver altid fundet en god plads til baaden, og mange steder blev vi indbudt til at sove i klubhuset eller i en af sejlerne, som laa fortøjet i havnen - og saagar enkelte gange til kaffe hos formanden.

Jeg tør godt sige, at baaden vakte ikke saa lidt opmærksomhed - selvfølgelig ikke for sit udseende, men for sit hjemsted, for som man sagde: »Det var alligevel første gang, der havde været en baad fra Silkeborg paa besøg i havnen der.« Ikke mindst i Thyborøn, hvor der paa grund af storm i de dage laa 200 fiskerkuttere, var man interesseret, saa der blev rigtig snakket skib og motor. Efter en lille runde ude i Vesterhavet sattes kursen atter øst over. Efter planen skulle baaden have været sendt hjem fra Skive, men stormen havde tvunget os til at ligge over nogle dage, saa vi var lidt bagefter. Da der tilfældigvis stod en tom jernbanevogn paa havnen i Nykøbing Mors, benyttede vi lejligheden og satte »E T A« herpaa, efter at den uden uheld havde sejlet 402 km, hvorefter D.S.B. formedelst kr.36,20 paatog sig at befordre hende hjem til Silkeborg igen.

Den eneste fejl ved saadan en tur er (hvis det altsaa er en fejl), at man vil afsted til næste aar T. M igen.« At der er noget sandt i Tage Mouritsens slutbemærkning, har han i grunden selv senere ført bevis for, for i 1948 gennemførte han med den samme baad, som dog nu er paabygget en kahyt til afløsning af presenningen, en tur fra Horsens havn syd om Als, og andre har taget ideen op. Tømmerhandler Knud Neergaard er allerede for anden gang paa tur gennem Lillebælt og det sydfynske øhav - i aar med den sidste nybygning - en 30" kahytsbaad, som her har faaet sin prøvetur. Direktør Bertel Kring har ligeledes rundet Fyn i aar med sin nybygning.

Jo, Silkeborg Motorbaadklubs medlemmer er begyndt at vise klubbens stander ude paa havene, en udvikling, som klubben kun kan være stolt af Forhaabentlig vil flere følge efter, for at vi bedre kan underbygge vort krav om en brugbar slidske ved Tange - ved at kunne henvise til den stigende udfart til havet, som finder sted.

Vi er saa naaet frem til jubilæumsaaret, men endnu en gang vil vi lige kaste blikket tilbage, nemlig til de talrige ildfestregattaer, som motorbaadklubben har deltaget i fra den allerførste begyndelse, og som motorbaadmændene har gjort deres til, at den fuldstændige sukces opnaaedes. Ingen anstrengelse er bleven sparet, og kappestrid har der været mellem medlemmerne, for at baaden kunne fremtræde saa fin og festlig straalende som mulig, for at fremtrylle den 1001 nat-stemning, som beskueren skal opleve. Og endelig tjener det til baadførernes ære, at der ved alle disse fester kun er sket et eneste uheld, ganske vist ogsaa alvorligt, idet et menneskeliv gik tabt, men det skyldtes, at baadejeren havde taget alt for meget fyrværkeri med om bord, som der saa gik ild i. Siden har motorbaadene ikke haft fyrværkeri om bord, men enhver, som har deltaget i en saadan fest, hvor aaen og havnen til sidst er tæt pakket af hundreder af motorbaade, robaade, kanoer og kajakker, maa undres over, at en saadan sejlads kan afvikles uden uheld. Den sidste regatta afholdtes 1948.

16

Desværre skal der ikke afholdes nogen regatta i aar - jubilæumsaaret, saa vi kan ikke give vore jubilæumsgæster denne oplevelse.

I forbindelse med jubilæet har Dansk Motorbaads Union, som klubben jo er medlem af, besluttet af afholde sit aarlige repræsentantskabsmøde her i Silkeborg paa selve jubilæumsdagen - en smuk hyldest fra unionens side, som hidtil har afholdt sine møder i København.

Jubilæumsfestligheden fejres ved en sejltur til klubbens plads ved Himmelhjerget med spisning og kammeratligt samvær paa hotel »Julsø«. Vi haaber, det maa blive en god og festlig oplevelse til styrkelse af sammenholdet og kammeratskabet, og der afsluttes med samlet maaneskinssejltur hjem til Silkeborg.

Ved dette lille, beskedne skrift har vi efter fattig evne søgt at redegøre for klubbens virke gennem de forløbne 40 aar, og vi vil slutte med ønsket om, at det gode sammenhold og kammeratskab, som hidtil har været til stede, fortsat maa være det samlende inden for klubben, og at den maa have fremgang samt held til at løse de opgaver, som endnu er uløste og som fremtiden vil bringe.

Der følger her en fortegnelse over de skiftende bestyrelser. (Formændene nævnes først, derefter kassereren).

1909 Professor Bang.

Bogholder Braae.

Fabrikant Stenberg.

1923 Købmand Carl Sørensen.

Dyrlæge Koch.

Redaktør Sophus Sørensen.

Maskinmester Iversen.

Købmand Hans Lassen.

1910-12 Professor Bang.

Bogholder Braae.

Direktør Chr. Lund.

1924 Købmand Carl Sørensen.

Dyrlæge Koch.

Redaktør Sophus Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Købmand Chr. Mehl.

1913-19 Direktør Chr. Lund.

Bogholder Braae.

Snedkermester Sofus Jørgensen.

1925-29 Købmand Carl Sørensen.

Pianohandler Søren Jensen.

Redaktør Sophus Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Købmand Chr. Mehl.

1920 Direktør Chr. Lund.

Boghandler Dyekjær.

Snedkermester Sofus Jørgensen.

Farvehandler P. Hansen.

Maskinmester Iversen.

1930-31 Købmand Carl Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Redaktør Sophus Sørensen.

Kontorbestyrer N.P.Jensen.

Snedker Niels Munch.

Maskinmester Juncher.

Kriminalbetjent K.G.Kristiansen.

1921-22 Farvehandler P. Hansen.

Dyrlæge Koch.

Maskinmester Iversen.

Købmand 0. Nors.

Købmand Chr. W. Jensen.

Papirmester Mandrup Andersen.

17

1932 Købmand Carl Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Redaktør Sophus Sørensen.

Kriminalbetjent K.G.Kristiansen.

Maskinmester Juncher.

Værkfører Hammelsvang.

Snedker Niels Munch.

1937-44 Overbetjent K.G. Kristiansen.

Købmand Hans Lassen.

Fuldmægtig Fristed.

Maskinmester Juncher.

Værkfører Hammelsvang.

Ekstraarbejder N.P.Johansen.

Tømrer O.Vester.

1933 Købmand Carl Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Redaktør Sophus Sørensen.

Kriminalbetjent K.G. Kristiansen.

Maskinmester Juncher.

Værkfører Hammelsvang.

Telegrafmontør Oestenfeld.

1945 Kriminalassistent K. G. Kristiansen.

Købmand Hans Lassen.

Fuldmægtig Fristed.

Maskinmester Juncher.

Ekstraarbejder N.P.Johansen.

Tømrer O.Vester.

Kabelmester P.Poulsen.

1934-36 Købmand Carl Sørensen.

Købmand Hans Lassen.

Redaktør Sophus Sørensen.

Kriminalbetjent K.G. Kristiansen.

Maskinmester Juncher.

Værkfører Hammelsvang.

Ekstraarbejder N.P.Johansen.

1946-49 Kriminalassistent K. G. Kristiansen.

Købmand Hans Lassen.

Fuldmægtig Fristed.

Ekstraarbejder N.P.Johansen.

Tømrer O.Vester.

Kabelmester P.Poulsen.

Tømmerhandler Knud Nedergaard.

18

Silkeborg Motorbådsklub gennem 75 år -1909 - 6. august- 1984

Danmarks ældste - Danmarks største

Den 6. august har Silkeborg Motorbåds Klub bestået i 75 år et bemærkelsesværdigt ju­ bilæum indenfor søsporten, idet klubben med disse 75 år ik­ ke blot er landets ældste, men med sine 500 aktive medlem­ mer tillige Danmarks største motorbådsklub overhovedet.

Der findes »blandede« klubber med sejl og motor - der har flere år på agterspejlet, men Silke­ borg-klubben er landets ældste »rene« motorbådsklub.

De snakkede sig til en klub

Forhistorien - den, der førte frem til, at der blev dannet en mo­ torbådsklub, ved man så at sige intet om. Man kan kun gætte på, at de silkeborgensere, der med liv og sjæl gik op i motorbådslivet og som mødtes på søerne om som­ meren eller ved Indelukket, når bådene om efteråret skulle træk­ kes på land for vinteren, snak­ kede sammen. De udvekslede vel minder fra sommerens glæder og problemer med motorerne - de var jo ikke så driftsikre i 1909 som de er det i dag - og resultatet blev altså et ønske om en klub for i fæl­ lesskab at løse de problemer, der var.

Det er gætteri, men gætteri der lyder sandsynligt. De snakkede sig til en motorbådsklub - disse 13 silkeborgensere, der den 6. au­ gust 1909 prentede deres navne­ træk under det første protokollat, da den stiftende generalforsam­ ling i Håndværkerforeningen.

Den første formand, de første mål

Som motorbådsklubbens før-

Det startede småt, rent klubhusmæssigt, men sådan ser det ud i jubilæumsåret 1984, og man er langt fra færdig med udbygningen, siger den nuværende formand, Benny Barke. ste formand valgte man professor Bang, der iøvrigt var den første overlæge på det daværende sa­ natorium i Silkeborg. Og ud over at vælge bestyrelse, havde man fire punkter på dagsordenen.

Vedtægter eller love omtales overhovedet ikke. Man har åben­ bart fundet, at de fire målsæt­ ninger ville give tilstrækkeligt ar­ bejdsgrundlag mange år frem i ti­ den. Det gjorde de!

Punkt 1. Anlæg af broer. Det er sandsynligt, at motorbådsejerne den gang som i dag har kunnet sejle ud og glæde sig over natu­ ren og eventuelt gøre landgang, hvor det var muligt. Men man h&r nok manglet steder, hvor man kunne lægge til og være sig selv.

Man havde de broer, passager­ bådene lagde til ved, men dels var de ikke klubbens ejendom dels blev selskabelige udfoldelser vel afbrudt, hver gang en af pas­ sagerbådene lagde til. Man ville have det for sig selv. Derfor øn­ sket om broerne, og i 1939 havde

man ikke færre end 25, som man kunne glæde sig over i sejlsæso­ nen, men ærgre sig en smule over resten af året, fordi broernes vedligeholdelse efterhånden blev en økonomisk belastning for klub­ ben. løvrigt gik nogle af de 25 broer til under 2. verdenskrig, hvor al motorbådssejlads ligesom under 1. verdenskrig på grund af benzinstoppet, var indstillet, men i dag har man dog broer rundt om på gode pladser. Ikke mindst er broanlægget ved Himmelbjerget veludbygget og velbesøgt.

Punkt 2. Kluwers Kanal skulle oprenses og gøres farbar. Den var tilsandet, og trærødderne be­ gyndte at stikke igennem bunden for at nå op mod overfladen. I pa­ rantes skal det bemærkes, at be­ slutningen om oprensningen først kom i 1912.

Punkt 3. Anskaffelse af et Yachtflag. Nogen sveddryppende indsats i denne sag synes der ifølge protokollen - ikke at være udfoldet. Først på generalfor-

SILKEBORG MOTORBADS KLUBs bestyrelse ved 75 års jubilæet 1984, fra venstre Niels Ole Overgaard, Birthe Olesen, Jens Sønderbæk, Benny Barke, formand, Leif G. Thøgersen, kasserer, Poul Kynde Andersen og Alfred Kruse, næstformand.

19

samlingen i 1913 dukker ønsket påny frem, men man kan ikke se, at der sker mere. Om det er et splitflag eller en klubstander, man ønsker, står ikke helt klart, men en klubstander fik man dog (men hvornår?). Det var en blå vimpel med bogstaverne SM. Den afløstes af en stander med Silkeborgs byvåben, uden nogen som helst tegn, der henledede tanken på, at det drejede sig om en motorbådsklubs stander. Man var utilfreds med de manglende symboler, og byvåbenstanderen afløstes derfor af den nuværende med den trebladede skrue mned S.M.K. broderet ind mellem skruebladene.

Punkt 4. på den stiftende gene­ ralforsamlings dagsorden var spørgsmålet om anskaffelse af et nødflag! Det var, skrev lederen af kriminalpolitiet i Silkeborg, krimi­ nalassistent K.G. Kristiansen, der kom ind i bestyrelsen i 1930 og blev den, der længst har bestridt formandshvervet - fra 1937 til 1959 - en indbyrdes pligt at hjæl­ pe hinanden - en uskreven lov, at medlemmerne kom nødstedte kammerater til hjælp, og nødsted­ te kammerater var i reglen kam­ merater, der var blevet ramt af motorstop under sejladsen. Og motoren blev plejet som et spæd­ barn. Endda i en sådan grad, at medlemmerne i klubben efter­ hånden kendte hinanden bedst på den nederste del af ryggen, der stak længst op, når hovedet var dybt begravet i motorhuset!!

Nå, men man tiørte altså ikke mere til sagen om dette nødflag.

Sur over restancerne

Professsor Bang afløstes, da (Fortsættes næste side)

2

�ILKEBORGMOTORBÅDS KW■?Sdr

magnet kom til og fyldte »hul­ lerne«.

I dag fortæller tallet: 500 aktive motorbådsfolk, at de 13 pionerer fra 1909 ikke var helt på vildspor.

Benzinen, der satte en stopper for aktiviteterne under verdenskri­ gene, gav iøvrigt anledning til me­ re positive udlæg fra Silkeborg Motorbådsklub, idet klubben i 1927 gik sammen med Kgl. Dansk Yachtklub for at få op­ hævet beskatningen på den benzin, der brugtes til sejlads.

Begrundelsen var nærliggende • motorbådene sled jo ikke på vejene., og det er nok et stort spørgsmål, om benzinbeskat­ ningen selv i vore dage går netop til vejnettets udbygning og ved­ ligeholdelse. Man fik medhold i synspunktet, og refunderingen af benzinskatten tilbageførte man­ ·ge, mange penge til udbygning af lystbådehavne over hele landet.

Det var formanden for Silkeborg Motorbådsklub, købmand Carl Sørensen, valgt på generalfor­ I begyndelsen var man så få i Silkeborg Motorbåds Klub, nævner de· samlingen i 1923, der rejste den­ tidligere formand, kriminalassistent K.G. Kristiansen i det jubilæums­ ne sag. Carl Sørensen var iøvrigt med til at stifte Dansk Motorbåds skrift, han forfattede ved 40 års jubilæet i 1949, at medlemmerne ikke behøvede at se ansigtet på klubkammeraterne for at genkende derr Union. Læser man Unionens ju­ To verdenskrige Man så iøvrigt sjældent deres ansigt, for oftest stod de på hovedet i mer bilæumsskrift• dyrt og derfor net­ gav stilstand torhuset, men selv set fra den synsvinkel var en identifikation mulig! op nu omstridt• igennem får man Kluwers kanal blev opmudret et meget klart billede af, hvilken og farbar, og der blev bygget uden al for megen omtale a· kriminalassistent K.G. Kristian­ betydning, Silkeborg Motorbåds­ broer. Der skete immervæk noget sen, der blev den , der i flest år hvad det ville koste at sætte • klub har haft for den landsdæk­ i klubben, men både den 1. og mange ødelagte broer i stand har bestridt formandshvervet. Det kende Union. den 2. verdenskrig bragte· stil­ fordoblede man kontingentet f e blev trange år, fordi den nye ver­ Carl Sørensen, der med sine stand. Benzinstoppet hindrede al 5 til 10 kr. Det havde, bemærke· denskrig satte en stopper for ben­ mange forbindelser landet over motorbådssejlads, og i begge zintilførslen. Medlemstallet faldt, K.G. Kristiansen i jubilæumsskrr-­ havde været klubben en virkelig krigsperioder faldt medlemstallet. men det hele tog en anden ven­ tet fra 1949, været økonomis• god formand, ønskede i 1937 ikke Men både de frafaldne og nye ding, da der fra 1946 igen kom en trange tider, men • tilføjer han genvalg, og hans efterfølger blev folk med indbygget motorbådssmule benzin, omend i beskedne havde vi ikke haft en kassere· rationer. Med denne gulerod • og som købmand Hans lassen, de· så at sige lagde penge ud af s egen pung og optrådte som e­ rentefri lånekilde, var det nok ikk': gået så godt som det gjorde. N. steg medlemstallet • op til de 500 dag.

Hele tiden har man lagt st · Af formanden, Benny Borke vægt på, at det ikke• som det n Spurgte man mig, ville jeg uden at rødme sige, at jeg synes, man er har været fra den spæde start nået langt indenfor Silkeborg Motorbåds Klub, siger formanden i skulle være være en klub for ae jubilæumsåret, Benny Borke, Det skal dog ikke få lov at stå ved mere velsituerede, men et tilb :: de resultater, der er nået. Vi har en lang ønskeseddel• mange op­ til menigmand både på den må­ gaver, der skal løses, når vi nu snart har jubilæet bag os. de, at der i tilbuddet lå et ove·­ Vi har færdiggjort klubhuset i Indelukket og indrettet en gårdhave kommeligt tilbud om at komme L: bag klubhuset. Vi har også fået ført el frem til øerne i Indelukket, for at nyde sø, skov og natur, f så der er kommet både lys og strøm til arbejdsformål. Der er in­ at lære en smule om sømands­ drettet en ny materialegård, og der er kloakeret, hvilket problem skab og for at være med i en o efterhånden trængte sig stærkt på. Vi har grundene i Sejs og ved ganisation, der er så vægtig, a:­ Himmelbjerget, men ville gerne nu i jubilæumsåret blive i stand til den har slagkraft, når det gælde· at købe en tredie grund og til at »renovere« Sejsgrunden. Vi vil at komme igennem med moto·­ gerne have en ny vej, så der bliver asfalteret kørebane helt frem til bådssportens berettigede krav O!: klubhuset. Endelig trænger vi til et nyt tag på klubhuset. ønsker. For slet ikke at tale Or"" Vi ved, at vi i jubilæumsåret vil få en fane af Danmarkssamfundet, det tilbud, der" ligger i kammerat­ og det ser vi frem til, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde skab og det venskab, det kan føre med Silkeborg Sejlklub, Silkeborg Kommune og Ry Bådlaug samt til. de forskellige klubber, der er involveret i Gudenåsystemet • og naturligvis med Union og klubber landet over.

Jubilæumsskriftet Med andre ord: Vi har mere end nok at se til i årene, der kommer, Redaktion: Jens Kamp men lad os spytte i næverne som vi har gjort det før og andre har Foto: Jens Anker Tvedebrink, gjort det før os. Jeg ved ikke, HVOR mange dage, man tog om at Alfr. Kruse bygge Rom. Men jeg ved, at det har taget 75 år at bygge Silkeborg • og adskillige fotoalbum rund Motorbåds Klub, og vi er langt fra færdige endnu, slutter klub­ om hos medlemmerne. bens formand.

Tegninger: Chr. Ejegod Hansen

han i 1913 forlod byen, af slagteri­ direktør Chr. Lund, men han øn­ skede i 1921 at træde tilbage i protest mod, at for mange med­ lemmer stod i kontingentrestan­ ce, og han blev fulgt i denne sag af de to andre bestyrelsesmed­ lemmer, snedkermester Sofus Jørgensen og boghandler Dye­ kjær. Det var udgiften til broernes vedligeholdelse, der skabte den­ ne situation. Andre trådte dog til • farvehandler P. M. Hansen, der blev formand, men åbenbart kun for en kort tid, for på næste gene­ ralforsamling udtaler redaktør Sophus Sørensen mindeord over farvehandler Hansen.

Det var ellers ikke store beløb, man jonglerede med. Kontingen­ tet var fra starten 5 kr. om året, men blev i 1920 sat op til 1O kr.

Men det var åbenbart nok til at skabe surhed • i hvert fald blev det i 1923 igen sat ned til 5 kr. om året. I dag småpenge, men den gang beløb, der åbenbart vejede tungt (i 1937 kostede f. eks. sil­ deanretning, lam i asparges og osteanretning 1,50 kr. pr. ku­ vert!).

Fremtiden i SMK

20

�LKEBORG MOTORBÅD$ KW■?Sdr

Silkeborg uddannede nogle al de allerførste certilikanter

Alex Mikkelsen, selv skibsfører, har været meget aktiv for at få motor­ bådsskipperne og andre med på vintrenes navigationskursus og der­ med til duelighedsprøven, stod for en stand på udstillingen »Aktiv Fri­ tid« i Søholthallen, hvor han agiterede for motorbådssporten i alminde­ lighed og for duelighedsprøverne i særdeleshed. Her ses han på ud­ stilling med rat og nathus.

Den gang - altså i »gamle dage« tøffede man roligt rundt i Silke­ borgsøerne og nød naturen. · Søerne afgav tilstrækkelige sej­ lmuligheder og overøste de sejl­ ende med de herligste naturind­ tryk. Sådan er det også i dag, men mennesket har altid haft et ønske om at se, hvad der lå bag horisonten og prøve kræfter med nye udfordringer. For nogen, ja, efterhånden for mange af motor­ bådsklubbens medlemmer blev det en besættelse at komme »udenskærs«.

Det krævede imidlertid et ud­ videt sømandsskab, men pudsigt nok var det S.M.K.s Festudvalg, der påtog sig den seriøse opgave at bibringe interesserede med­ lemmer så meget søma!'ldsskab, at der kunne begå sig, hvor him­ mel og hav går ud i et.

Eksplosiv udvikling i uddannelsen Festudvalget tog fat, da 2. ver­ denskrig var forbi. Man havde været spærret inde og ønskede at komme ud på større vidder. Ind­ bydelsen til at deltage kom, så man kunne starte i november-de­ cember 1948, forøvrigt som en af de første motorbådsklubber un­ der Dansk Motorbåds Union, som var stiftet i 1932. Der meldte sig

20, og heraf bestod 18 prøven.

Undervisningen foregik i klubhu­ set i Indelukket.

Silkeborg Motorbådsklub be­ gyndte nu for alvor at vise klubs­ tanderen i fremmede havn. Mest »berømt« er stadig turen fra Silke­ borg gennem Kattegat og Lim­ fjorden til Vesterhavet, men stan­ deren blev også vist på Als og Fyn, og i 60'erne begyndte det for alvor med disse certikantkurser, der nu var blevet til navigation­ skurser.

Alex Mikkelsen, der har været med i ledelsen af hele dette ar­ bejde de senere år, fortæller, at man kan danne sig et godt indtryk af, hvilken ubændig trang, der var for at »sprænge rammerne« og komme ud og prøve kræfter med det rigtige hav, når man hører, at der i 1968 kun var 30 navigation­ skurser i hele landet, mens der si­ den 1970 har været ikke færre end 6000, der hvert år har sat sig på skolebænk for at sammensvej­ se klassikeren om •et søkort at forstå, et andet et skib at føre«.

Det fortæller lidt om den kolos­ sale udvikling indenfor denne fri­ tidssport, siger Alex Mikkelsen.

Viser Silkeborgs stander i fremmede havn Silkeborg Motorbåds Klub har

siden starten af denne undervis­ ning udstedt 1200 beviser. Man måtte erkende, at pladsforholde­ ne i klubhuset ikke mere slog til og gik så i samarbejde med AOF om undervisningen. Den er siden blevet udvidet. Fra midten af ?O'erne har det været muligt at blive Yachtskipper af 3. og 2. grad, og der er oprettet hold, der fører til VHF-radiocertikat og me­ teorologi.

Også på anden måde er sket ændring. Nu er det Søsportens Duelighedsprøvekontor, der er en selvejende institution under sta­ ten og hvor DMU er repræsen­ teret, der står for certikatudste­ delsen.

Duelighedscertifikaterne udstedes jo ikke for, at sejlerne kan indramme dem og hænge dem op som vægprydelse derhjemme - de skal bruges. Og det har Silke­ borg Motorbåds Klubs medlem­ mer virkelig gjort. Mens det den gang var lidt af en sensation, at Silkeborgs klubstander lod sig se i Thyborøn, er det i dag nærmest en mangel, hvis den ikke kan ses på Slien ved Slesvig. Der var jo dage, hvor der kunne hentes ting og sager med hjem, som man ik­ ke kunne få herhjemme - i hvert fald ikke til d e priser! Når man så­ dan kunne forene hobby og bil­ ligtilbud var alt i orden. Men

En stor havgående flåde forlader nu hver sommer Silkeborg­ søernes begrænsede, men naturskønne muligheder klubstanderen ses også i Norge og Sverige, på de hollandske ka­ naler og naturligvis, hvor der fore­ går noget i danske havne.

K.G. Kristiansen skrev i ju­ bilæumsskriftet i 1949 bl.a.: Jo, Silkeborg Motorbåds Klubs med­ lemmer er begyndt at vise klub­ bens stander på havnene, forhå­ bentlig vil flere følge efter.

Alex Mikkelsen drister sig lidt højere op i ordvalg og taler om »Vores havgående flåde«.

Ingen af de to har spået fejl el­ ler fejlvurderet. Vi glæder os til at mødes »derude«, men erkender dog nok alle, at ude er godt, men hjemme bedst.

Alex Mikkelsen har med årene ført mange frem til at kunne navigere med »egen kurs« - og her er det forøvrigt hans egen kone, som han har lært op til - søværts - at kunne stå på egne Qen. Og det kan Birgit.

21

4

�LKEBORG MOTORBÅDS KWB ?Stir

Kommunen skallede 4Q nye pladser - til 218 tiere bade

borg Motorbåds Klub kom­ munen til at udvide med 32 nye bådpladser, og i 1980 føjedes yderligere 14 bådpladser til. 46 nye bådpladser, men i samme periode steg medlemstallet med 218, alle med båd.

Marina med i fritidsprojektet

Fartbegrænsningen rundt om i søerne kom i 1973. Der var betydelig motorbådstrafik, og ikke alle sejlede hensynsfuldt. Som det ses kunne man indføre fartbegrænsning ved at henvise til en bekendtgørelse fra 1927.

Indelukket har altid virket dra­ gende på motorbådsfolk, og på den baggrund skal man vel se, at bådplads netop her har været en mangelvare i de år, stedet

har fungeret som samlingssted, ophalersted og overvintrings­ sted. Og ret beset er Indelukket det sted, hvor SMKs »vugge« stod. I 1975-76 formåede Silke-

En så stor stigning i interessen for motorbådssporten har selv­ sagt givet ventelister m.h.t. som­ mer- og vinterliggeplads. I 1978 købte kommunen Gl. og Ny Hat­ tenæs og meddelte, at man her ville etablere et fritidsområde, bl.a. med en Marina, og en sådan var der afsat plads til i amtets re­ gionalplan for Silkeborgområdets vedkommende. Der ville blive ud­ skrevet en idekonkurrence for fri­ tidsområdets udnyttelse, bl.a. med en marina. Kommunen op­ fordrede SMK til at fremsætte ide­ er for områdets udnyttelse, og i september 1980 havde man et møde med borgmester Ernst Thomsen, der desværere måtte oplyse, at sagen indtil videre var udsat, men i k k e henlagt, alene

BÅDHAVNEN I INDELUKKET blev skabt under den store arbejdsløshedskrise i begyndelse af krigsårene.

Man udgravede havnen og anlagde friluftsteatret ved hjælp af det, man i dag kalder langstidsledige unge.

Når en ung mand meldte sig som arbejdsløs, blev han sendt til skoleundervisning om eftermiddagen, og om formiddagen skulle han melde sig i Indelukket, hvor der stod en skovl og en trillebør klar til ham. Hver mand fik sin trillebør fyldt op, og når alle havde læs, råbte formanden »op«, og den bageste mand i rækken råbte derefter »gen«. Så trillede hele karavanen på smalle planker, og når alle havde tippet deres læs, gentog pro­ ceduren sig, nu dog med bageste mand som formand. 6000 kubikmeter jord blev kørt over åen på en interi­ mistisk bro og blev anvendt som underlag for den nuværende Sejsvej. 10,000 kubikmeter blev anvendt til fri­ luftsteatret. På den måde fik man - for en meget billig penge - både en bedre vej, en lystbådehavn og et fri­ luftsteater. Havnen er vel nok den smukkest beliggende og bedst beskyttede i Danmark, og i Friluftsteatret, hvor der er plads til 6000, kan man byde på noget, intet andet friluftsteater herhjemme kan, nemlig at man BM. samtidig med at nyde koncerten eller skuespillet, kan følge sejlerne på åen.

22

I regionalplanen er der afsat plads til en ny Marina ved Hattenæs idekonkurrencen fra 1980 er ikke glemt, kun henlagt, sagde borgmester Ernst Thomsen af qen grund, at der var bevilge• penge til idekonkurrencen. Så­ dan står denne sag stadig nu jubilæumsåret 1984, siger ma­ skinarbejder Sven Aage Enevold­ sen, SMKs formand i årene 1973-1980.

Fartbegrænsning og brandbeskatning

Sv. Aage Enevoldsens for­ mandsperiode tog man bl.a. fa på at indrette klubhuset i Indeluk­ ket med mål, som man nok kar sige først er nået i dag. Men grun­ den til de nuværende faciliteter blev lagt i 1973, da man fik ind­ lagt vand og etableret toiletfor­ hold. Samtidig blev køkkenet mo­ derniseret, og klublokalet fik en ansigtsløftning.

Det var forøvrigt også året hvor man fik fartbegrænsninger­ ne • 8 knob på søerne og 5 snævringerne. Desuden kom der en vandskibane i Juulsø. Og alt­ sammen efter tre års forhandling med amt og andre instanser.

Så kom det, vi kaldte misun­ delsesskatten, siger Sv. Aage Enevoldsen, som alene de, de havde fuld kaskoforsikring på de­ res båd, måtte bære med 50 pro­ cent af præmien. Ikke-forsikrede slap.

I september 1977 blev der i Fol­ ketinget fremsat forslag om at la­ ve et lystfartøjsregister. Det hav­ de ganske åbenlyst det sigte via registret at blive sat i stand til a opkræve en skat på lystfartøjer At oprette registret kunne man enes om, men ikke følgelovene altså lovene om skat på både, men der kom dog det ud ·af det, a· Folketinget vedtog at opkræve 10 procents afgift af alle nye, fabriks­ fremstillede både. Og ud af a dette kunne vi mellem linierne læ­ se, at al den fritidsaktivitet, de• havde med sejl- og motorsport a: gøre skulle brandbeskattes.

I!

ANLØBSBROERNE har alle år været en mærkesag for Silkeborg Motorbåds Klub, og i jubilæums­ året ønsker man netop at kunne blive i stand til at anskaffe sig en plads ud over dem man har ved Sejs og Himmelbjerget. Der rører sig et muntert liv ved broerne en dejlig sommerdag. Motorbådene ligger som lag i en lagkage, og der bliver sikkert også nydt lag­ kage om bord og i land plus andre vederkvægelser. Men sjovt har man det i et fællesskab om in­ teressen for motorbådssporten, naturen og klublivet. Her et bil­ lede fra Sawærket.

�LKEBORG MOTORBÅDS KLUB?Sdr

Mærkatet på bådene gav mange nye medlemmer Sven Aage Enevoldsen, formand 1973-80, peger på broerne i Para­ diset som nogle af de med attrak­ tive, Silkeborg Motorbåds Klub di­ sponerer over. At skaffe land­ gangsmuligheder har dog hele ti­ den været en aktivitet, der har op­ taget medlemmerne.

I 1974 lykkedes det at få ud­ videt broanlægget ved Slåensø betydeligt. Statsskovdistriktet le­ verede endda materialer til 7 sæt borde og bænke mod at vi selv lagde knofedt til.

I samarbejde med Ry Både­ laug fik vi et broanlæg i det frede­ de areal i Alling å. Senere kunne SMK oprette et landgangssted ved Nåege og i Sanatoriekrogen.

Hjejleselskabet gav i 1980 til­ ladelse til at vi måtte benytte sel­ skabets bro ved Karoline Amalies Høj, hvor iøvrigt en ny bro opføres efter SMKs model. Derimod lyk-

medlemsskab, men nu var ik­ ke-medlemmer begyndt at føre SMKs klubstander uden at betale for denne ret. Derfor kom mærka­ tet, og det hjalp. Det betød mange nye medlemmer, for man ville al­ ligevel gerne nyde goderne og gerne betale for det.

Stigende interesse udefra Det problem, der opstod med mærkaterne og det stigende antal gæstebåde, blev også nemt kla­ ret. Vi er kun glade for at dele søglæder med ligesindede fra an­ dre klubber, siger Sv. Aage Ene­ voldsen. Selv står vi jo da også til søs udenskærs og kommer der­ med i gæstens rolle.

Der blev lavet en ordning, så der kunne udleveres gæstestan­ dere og nøgle til toiletter og bade­ rum. Der blev også udarbejdet en vejledning . til gæsterne, så de

kedes det ikke at få DSBs tilladel­ se til at etablere en bro ved stats­ banernes areal ved laven sta­ tion.

Kun adgang mod gyldig »billet« Disse og mange andre broan­ læg udgør et ganske betydeligt aktiv for klubben. Dertil kommer klubhuset og de mange hjælpe­ muligheder, der findes i klubbens eje. Altsammen ting, det nok var værd at ofre en skilling på at kun­ ne benytte. På den baggrund tog bestyrelsen konsekvensen og indførte fra 1980 et mærkat, der klæbes på båden som tegn på, at man har betalt kontingent og der­ med betalt for at kunne nyde godt af de mange fælles goder. Mær­ katet skifter farve og årstal for hvert år. Klubstanderen havde hidtil været tilstrækkeligt bevis på

Mærkatet var nemlig adgangsbillet til Silkeborg Motorbåds Klubs mange goder - klubhus, broanlæg osv. blev orienteret om reglerne for sejlads på Silkeborgsøerne og om vore anløbspladser. Endelig sørgede kommunen for, at der blev rammet nogle fortøjningspæ­ le ned i Indelukket, specielt med henblik på at kunne anvise gæ­ ster liggeplads.

>>Rhinturencc strandede på privilegier Der er gjort adskillige forsøg på at skaffe motorbådsfolkene mere vand at sejle i, flere mål at sætte kurs efter og ikke mindst på at skaffe adgang ud til havet, fortæl­ ler den tidligere formand for Sil­ keborg Motorbådsklub, Sven Aa­ ge Enevoldsen. Alle bestræbelser er imidlertid grundstødt, for strækningen Skanderborg-Ran­ ders har to spærringer i form af kgl. privilegier, en kammersluse ved papirfabrikken i Silkeborg og Tangeværket.

Dertil er nu kommet, at det er lykkedes ejeren af Fuldbro Mølle at få amtet til at indføje et forbud i

regulativet, så sejlads med motor forbydes i Tåning å mellem Skan­ derborg sø og Mossø.

- I februar 1977 blev der holdt et møde i Ans med repræsentan--, ter for Ansklubben og Silkeborg Motorbåds Klub, fortæller Sv. Aa­ ge Enevoldsen. Man enedes om at rette henvendelse til Kystin­ spektoratet, som den gang havde tilsyn om vandløbene. Sagen gik videre til amtet og derfra til mil­ jøministeren. Alle instanser kun­ ne berolige os. Der var, sagde man, sandelig blevet gjort noget for motorbådsfolkene, idet der hver år blev foretaget grøde-

skæring. En egentlig opmudring var ikke påbudt i regulativet, note­ rede man!

Tåning å blev en spærrebom Projektet for en midtjysk Rhin­ sejlads, turen søværts gennem det midtjyske højland, blev dog ik­ ke henlagt af motorbådsfolkene på grund af det noget nedslående resultat, man var nået til. Allerede samme år, altså 1977, men i sep­ tember, samlede man repræsen­ tanter for klubberne i Skander­ borg, Ry og Silkeborg samt re­ præsentanter for de samme

23

byers turistforeninger. Der blev nedsat en gruppe, der skulle ku­ legrave de kgl. privilegier og mu­ lighederne for kammersluser de pågældende steder.

I mellemtiden lykkedes det som allerede nævnt at få regulati­ vet ændret derhen, at sejlads med motorbåde på Tåning å blev forbudt, og så var muligheden for forbindelse mellem Silkeborg og Skanderborg ikke mulig at eta­ blere

6

�LKEBORG MOTORBÅDS KLUB?Sdr

Så dejligt og fredeligt kan der være ved Gudenå. Det er rigtigt, at der skal værnes om sådanne naturværdier, men det må også være rigtigt, at nogen kan nyde herligheden. At frede for fredningens skyld kan ikke være noget mål.

Gudenå-fredningen:

Ministeren lvttedv opmærksomt - men det var ogsa alt

Børge Madsen fra SMK har for Dansk Motorbåds Union fulg"t fredningssagen siden starten og varetaget motorbådsfolkets interesser

Danmarks Motorbåds Unions re­ præsentant for Midtjysk Kreds, Børge Madsen har været med i problematikken lige siden spørgs­ målet om begrænsning af sej­ ladsen på Gudenåsystemet duk­ kede op, og han har varetaget motorbådsfolkets interesser.

Miljøminister Chr. Christensen (Kristelig Folkeparti) drog på »markvandring« - eller »vandvan­ dring« - for at sætte sig ind i pro­ blematikken omkring frednings­ kravene m.h.t. sejladsen. Natu-

ren. blev nedslidt, fuglevildtet ja­ get bort og fiskenes ynglepladser ødelagt, påstod fredningsfolkene.

Fulgt af sine embedsmænd og eksperter - og af repræsentanter for de, der er brugere af Gudenå­ . systemet foruden en flok jounali­ ster og pressefotografer, drog Chr. Christensen ud for at se »åstedet«. Bagefter samledes man til høring på Gl. Aye Kro. Han havde afsat to timer til denne del af »vandvandringen«, men det viste sig, at der var langt flere in­ teressegrupper end ministeren havde forestillet sig, hvorfor op­ holdet på Gl. Aye Kro blev forlæn­ get med adskillige halve timer end ministeren havde regnet med.

- Men, siger Børge Madsen: Mi­ nisteren lyttede opmærksomt, men det var også alt hvad der skete.

I december 1983 kom et nyt cir­ kulære til loven, og det ændrede ikke ved de ønsker, som Frilufts­ rådet, hvori Dansk Motorbåds Union er med - repræsenteret ved Børge Madsen - havde fr�mført m.h.t. motorbådssejlads på vore søer og åer.

En notorisk motorbådsmodstander

Om sagen og dens forløb for­ tæller Børge Madsen: - Siden sagen om en rekreativ anvendelse af Gudenåsystemet startede, er der unægtelig løbet meget vand igennem åen. Efter en kort bemærkning i TV-avisen om en fredningsrapport, blev vi - i den avisløse tid, i sommeren 1981 - gjort opmærksom på, at der foregik »noget« med »vores vand«. Forespørgsler flere steder, bl.a. på biblioteket, hvor den slags ting skulle være fremlagt, gav. intet resultat. Først ved en henvendelse til Århus amts fred­ ningskontor, blev vi klar over, at �er var noget om sagen. Vi fik med mange undskyldninger en rapport tilsendt. Fejl adresseliste;·. man havde ikke villet skjule no­ get... osv.

Det viste sig at være en rapport på 200 sider, udarbejdet af en no­ torisk motorbådsmodstander. Om sejlbåde stod blot, at de største skulle underkastes visse restrik­ tioner ved kapsejladser, og det blev nævnt, at »Hejren« var for

24

stor og burde fjernes ved førs: givne lejlighed.

Ellers skulle fartøjer kunne fær­ des frit - bortset fra motorbåde Man foreslog indført en registre­ ring af Silkeborgsøernes ca. 150C motorbåde. Man havde talt de� op og ville begrænse antalle· Endvidere måtte en motorbåd i ke være mere end 8 meter lan (det svarer til en LM 27-platgat­ tet). Motorbåde måtte heller ikke kunne sejle hurtigere end 1 knob, og de måtte ikke være m en planende kølprofil. En gruno­ ejer måtte ikke have mere e een motorbåd liggende ved s bro, men gerne joller af enhv slags.

Motorbådssejlads skulle for­ bydes i visse områder. Det hele skulle træde i kraft den 1. januæ 1982.

En ordentlig mundfuld

- Det var en ordentlig munc­ fuld, siger Børge Madsen. Vi kor­ taktede amtets fredningsinspec­ tør, der indbød os til at sende æn­ dringsforslag, og så arrangereæ vi et møde med repræsenta e­ for alle klubberne langs Gude :.

systemet, fra Skanderborg til Randers. Opgaverne blev fordelt på den måde, at de enkelte klub­ ber skulle komme med kommen­ tarer for deres lokalområder, mens Dansk Motorbåds Union skulle komme med mere generel­ le betragtninger.

Da vi på den måde havde skabt et grundlag, gik vi til frednings­ inspektøren i Århus. Vi var ikke sikre på at få ændringer igennem og inviterede derfor Århus amts­ råds udvalg for teknik og miljø på en sejltur, men heller ikke det hjalp. Da sagen kom til afstem­ ning i Århus amtsråd, stemte alle for restriktionerne, bortset fra Sil­ keborgs eneste amtsrådsmed­ lem, Marie Jeppesen, der forsøg­ te at få sagen udsat til en mere grundig udvalgsbehandling.

·,�LKEBORG MOTORBÅDS KW■?Sdr vet presset alt for hurtigt igen­ nem. DMUs formand og jeg blev indbudt til et møde med denne sagsbehandler, og det var lige­ som at en hel del brikker ved den lejlighed faldt i hak. At vi bagefter var på sejltur med sagsbehand­ leren kan vist næppe blive en pa­ rallel til det, der siden skete i Ål­ borg...

Men der skete ændringer, som miljøministeren tog med i sin en­ delige bekendtgørelse.

Nye ændringsforsøg

- Men, ak nej, siger Børge Mad­ sen. Amtsrådets vedtagelse gik os imod, og hele sagen blev sendt til Miljøministeriet og sendt til udtalelse i Friluftsrådet, hvor DMU som sagt er medlem, og en­ delig begyndte man at bremse op. For første gang i sagen havde vi mødt en, der selv var sejler og som kunne se, at sagen var ble-

Noget var opnået, men i efter­ året 1982 blev der holdt et hø­ ringsmøde i Ry. Her blev megen kritik fremført, og man lovede os, at alle de indvendinger, der var fremkommet, ville indgå i den vi­ dere behandling af sagen. Men go'morn'. Der var længe stille om sagen, så længe, at jeg til sidst kontaktede miljøministeriet, men kun for at få at vide, at reglerne for vores vedkommende ikke var ændret siden mødet i Ry. Jeg blev ærlig talt harm og skrev til ministeren, at det ikke alene var de lokale brugere af sø- og åsy­ stemet, der var betænkelige ved restriktionerne, men også vore lo­ kale politikere. Han svarede blot, at vore bemærkninger var indar-

Overlæge, professor, dr. med.

Sophus Bang, 1909-1912

Farvehandler P. M. Hansen, 1921-1922

Endelig mødte vi en sejler

bejdet i lovforslaget, hvorfor han ikke så sig i stand til at gøre noget ved sagen, og den sejltur jeg hav­ de indbudt ham til for at få syn for sagn, takkede han for, men af­ slog.

Det, vi er utilfredse med

Det vil nok føre for vidt at re­ ferere til alle de møder og korre­ spondancer, der er holdt og ført i denne sag, men det motorbåds­ folket er utilfreds med i det nye reglement, er først og fremmest, at der skal ske en registrering af motorbådene, at amtsrådet får kompetence til at fastsætte antal­ let af motorbåde i søområdet, far­ tøjsstørrelsen og -typerne, at det forbydes at sejle med motor fra Silkeborg Langsø til Kongensbro og endelig, at Århus amtsråd kan bestemme formålet med og an­ vendelse af bådebroer.

Mange urimeligheder er fjernet under sagens langstrakte be: handling. Så nu må vi se, hvor­ dan vi kan leve med det nye reg­ lement, der forøvrigt skal tages op til revision i 1985. Det er altså muligt, at vi skal hele proceduren igennem nok en gang.

Vi betaler jo også skat I forbindelse med fredningssagen for Gudenåsystemet spurgte År­ hus amts fredningskontor fritid­ sorganisationerne, hvad de kun­ ne ønske at bruge de fredede om­ råder til.

I fritidsorganisationerne, hvor Silkeborg Motorbåds Klubs da­ værende næstformand, Børge Madsen repræsenterer motor­ bådsfolket, pegede han på, at man laver veje og parkerings­ pladser, cyklestier og ridestier for at folk kan nå frem til de fredede områder og nyde naturen. I ste­ det for at pålægge sejladsen re­ striktioner, ville det være rimeligt, at man også sikrede muligheder for, at sejlende kunne nå de fre­ dede områder ved at opføre an­ løbsbroer, udlagde bøjer og lave­ de havneanlæg.

Vi betaler jo også skat.

- Jeg kunne forstå, siger Børge Madsen, at det slet ikke var faldet planlæggerne ind, men nu er net­ op den slags også med i frem­ tidsplanerne.

SMK' s formænd

Kriminalassistent K.G. Kristiansen, 1937-1959

Ekstraarbejder Robert Laursen, 1969-1972

Overpostbud Ejnar Enevoldsen, 1960-1968

Maskinarbejder Svend Aage Enevoldsen, 1973-1980

.;..;�: .J·. ,,.,

Direktør Chr. Lund, 1913-1920

Købmand 1923-1936

Carl

·--·

·.

.

Sørensen,

25

8

�LKEBORG MOTORBÅDS KW■?Sdr

Silkeborg-Vesterhavet uden stop - med motor, fabrikeret i Silkeborg Silkeborg kunne i dag have væ­ ret center for en fabrikation af marinemotorer til lystfartøjer.

Byen havde nemlig omkring år­ hundredskiftet en mand i sin midte, der både kunne kon­ struere og lave en motor, der var mere driftssikker end mari­ nemotorerne i almindelighed var det i de år, der vel nok må betegnes som denne specielle motorforms bamdomsår. Be­ vares, man var rundt om i Euro­ pa i gang med kombinerede au­ tomobil- og motorbådsudstil­ linger (1907 i Stockholm) og motorbådsregatta'er, hvor Mo­ naco i 1913 samlede entusia­ ster fra 12 nationer, der kæm­ pede om »Mesterskabet på Ha­ vet«. Der var motorer, der yde­ de mellem 80 og 2 x 200 HK og som krævede robuste mekani­ kere for at blive startet med håndkraft. Der blev nået en top­ hastighed på 55 km i timen, selv efter vore dages normer ret så imponerende.

Og alt sammen netop omkring Silkeborg Motorbådsklubs stiftel­ sesår, 1909. Her blev ikke sejlet med den slags hastigheder. in­ gen myndighed behøvede som i dag at sætte hastighedsbegræns­ ning-skilte op på strategiske ste: der i søsystemet. Motorstop var heller ikke noget ukendt fæno­ men, men man havde blandt stif­ terne af klubben en mand i sin midte, der nok kunne sørge for dels at holde hjul og skrue snur-

rende dels at eksperimentere med ny og bedre drivkraft, ak­ kurat som bådbyggere eksperi­ menterede sig frem til en bådety­ pe, der med sine meget lange og smalle stævn efterhånden blev omtalt som »Silkeborgbåden«.

Denne motorkyndige mand, der hele tiden arbejdede på at for­ bedre sin bådmotor, var en af de 13 pionerer, der startede klub­ ben, smedemester og fabrikant Chr. Schou. Han havde allerede leveret sin motor til en del uden­ bys bådejere, og man tør gætte gætte på, at hans salg sikkert er steget mærkbart efter de pålide­ lighedspræstationer, som urma­ ger Tage Mouritzen viste med Schous eentaktsmotor.

Mistro i Thyborøn en båd fra Silkeborg!

Schous bådmotorer var driv­ kraft i fartøjer i 1909, ikke blot i Silkeborg, men mange andre ste­ der. ingeniør Poul Schou, der fø­ rer virksomheden i Østergade vi­ dere efter at faderen er trådt til­ bage og nu bor i Funder, har to motorer, men desværre begge med mangler. Han søger oplys­ ninger, om der finders flere eks­ emplarer af Schous Motor, der endnu er i drift - og hvor de er i drift.

Hans bedstefar har ganske gi­ vet videreudviklet sin entaktsmo­ tor fra 1909 i årene frem til 1946, da et andet af Silkeborg Motor­ bådsklub meget aktive medlem-

mer, urmager Tage Mouritzen gjorde sin berømte tur fra Silke­ borg til en position ude i Nord­ søen - via Kattegat og Limfjorden.

Det var en 4 HK Schou-motor.

Tage Mouritzen fortæller selv om turen, at alt forløb glat til Tange­ værket bortset fra lidt grøde i skruen og en enkelt sandrevle i Sminge sø. Tange sø så han ikke, for der blev netop da udført nogle broarbejder, og søen var derfor snævret ind til et smalt åløb. Her overnattede man første gang, og den næste dag stødte man for al­ vor på vanskeligheder. Den bro man skulle benytte, kunne man ikke komme på, fordi vandstan­ den var sænket i forbindelse med broarbejdet. Ophalervognen be­ stod kun af to bilhjul og en aksel, og det ene hjul var punkteret. løvrigt var vognen kun beregnet til kanoer.

Driftsbestyreren på Tangevær­ ket og 9 stærke mænd klarede problemet på tre timer. Man love­ de os, fortæller Mouritzen, godt vand, hvis vi skyndte os, for tur­ binerne på værket blev sat i gang kl. 13, og det løfte holdt man. »Vi røg forbi Langå«, skriver Silke­ borg-urmageren og kort efter var man i Randers.. Her samlede man proviant, og det gik naturligvis fint med at navigere i Randers fjord, men man var en smule be­ novede, da man kom ud i Kat­ tegat, hvor der·kun var vand at se til alle sider. Søkort havde man ik­ ke, dvs. man· havde et, men det

Om der stadig findes bådmotorer i drift, konstrueret og fabrikeret af smedemester Chr. Schou i Silkeborg, ved sønnesønnen, ingeniør Poul Schou ikke, men han har dog selv disse to motorer, der ganske vist ikke er helt intakt, men som dog er et minde om »den tid«.

26

Smedemester Chr. Schou, der konstruerede den fremragende Silkeborg-bådmotor, der uden motorstop klarede turen Silke­ borg-Limfjorden-Vesterhavet. gjaldt kun fra Ålborg og vestpå.

Nat på søen Man var bange for det lave vand ved kysten og gik nordpå 10 sømil ude. Her oplevede man den første nat til søs, med forskellige farver fra sømærker og fyr, med morild i kølvandet fra forbisejlen­ de. Først nu forstod urmageren fra Silkeborg en smule af grun­ den til, at søfolk så nødigt siger søen farvel.

Det var efter 2. verdenskrig, og lodsen i Hals havde advaret mod udlagte cementminer, men med nogen vanskelighed fandt man dog frem til Hals uden at noget skete. Man blev vel modtaget, af formanden for klubben i Hals, der bød på kaffe og snak, og der var både her, og senere, da man hav­ de arbejdet sig igennem hele Limfjorden til Thyborøn, en udtalt mistro·: En båd fra Silkeborg.

HER. Det var aldrig sket før. Det blev til en vældig snak med fi­ skerne, der ligesom Silkeborg­ folkene blev tvunget til at ligge over i Thyborøn havn på grund af storm.

Hjem for 36,20 kroner Tiden var løbetfra de gæve Sil­ keborgfolk. De nåede at komme ud i Vesterhavet og ville være sej­ let hjem til Silkeborg, men nu måtte de tage mod det tilbud, der meldte sig i form af en tom gods­ banevogn fra Nykøbing Mors til Silkeborg. Hjemturen var billigere - 36,20 kr. for en hel bådtran­ sport. »Den eneste fejl ved en sådan tur er, at man vil afsted igen næ­ ste år«, og det slog godt til. I hvert fald fik Tage Mouritzen sin båd med Schous motor kørt til Hor­ sens, og herfra foretog han en tur rundt om Als. Denne gang havde man flottet sig med den luksus at have en kahyt, hvor man på Lim­ fjordsturen havde måttet sove un­ der et stykker udspændt sejldug!

Det er blevet til mange ture »på havet« siden, for selvom Silke­ borgsøerne og naturen her rum­ mer alle ingredienser., bor der in­ de i enhver rigtig motorbådsmand en trang til at se det; der ligger bag horisonten.

�LKEBORG MOTORBÅDS KWB ?Sdr

1 oo bade har i dag radioanlæg om bord·---

Sikkerheden Bå søerne:

Silkeborg Motorbåds Klub er den første indsøklub, der eta­ blerede et radiosystem. Det er en stor betryggelse for fritids­ sejleme. Fra en start i 1973-74, altså for ca. 10 år siden, er ca.

100 af klubbens både i dag ud� styret med radioanlæg, der sætter skipperen i stand til straks at tilkalde politi, Falck, brandvæsen, skovrider, CF-ko­ lonnen i Heming(i tilfælde af f. eks. en skovbrand).

Til stor betryggelse især i turistsæsonen Med den meget store trafik på Silkeborgsøerne i turistsæsonen, kan hurtig hjælp let blive afgøren­ de for menneskeliv.

Den første basisstation fik man husly for hos Sejs Minitaxi, og her blev betjeningen passet eksem­ plarisk af Lilly og Erik, som motor­ bådsklubbens første radioudvalg, der bestod af �ørgen Kirk, Søren Hauskov Krtstiansen og· Gunnar Wahlgren, fik aftale med. Men Lil­ ly og Erik skulle jo også holde fri af og til, desværre netop på søn­ dage, hvor turistsejladsen og der­ med risikoen for uheld eller ulyk­ ker var størst.

- Derfor søgte vi til politiet i Sil­ keborg, der med døgnvagt på stationen kunne tage alle alar­ mopkald ligegyldigt, hvornår de indløb på døgnet, fortæller Alfred Kruse, der i dag sammen med Lars Elmer udgør radioudvalget.

Politimesteren var helt positivt indstillet, og i 1978 blev der eta-

bleret antenne og radioanlæg i forbindelse med vagtcentralen på politistationen. Det skete forøvrigt under vejledning af nu afdøde Philip Hansen, Århus, der efter endt arbejde erklærede, at det var det bedste radiosystem, der indtil da var opstillet indenfor Dansk Motorbåds Union.

Sejsstationen flyttedes til Indelukket Der blev en særlig kanal, 11 A til stationen på politistationen, men ca. 30 af klubbens medlem­ mer havde efterhånden anskaffet sig tonegeneratorer, så de kunne skabe kontakt mellem basissta­ tionen i Sejs og bådene. Der kom flere både med tonegeneratorer til med årene, og i 1980 blev Sejs stationen flyttet til Indelukket.

I dag er der fire kanaler at di­ sponere over - 11 A, der alene er forbeholdt ulykkeskommunika­ tion til politiets alarmcentral, 16, der er en opkaldskanal på søen og 21 og 22, der er samtalekana­ ler.

- Vi har et jubilæumsønske, si­ ger Alfr. Kruse: at Post og Tele­ grafvæsenet bevilger os nogle flere kanaler og en større sende­ effekt. Vi kender desværre alle til­ fælde, hvor italienere med deres store sendeeffekt går ind og for­ styrrer os, så vi dårligt kan føre en samtale, selvom den føres over en kort afstand på søen. P & T og DMU er i forhandling om disse ønsker.

Een af de ca. 100, Poul Kynde Andersen, der har radio om bord og som på den måde kan tilkalde hjælp eller snakke med »dem derhjemme«, så ingen bliver ængstelige. Ønsker beredskabet, men ikke ulykkerne - Vi har opbygget et radio­ beredskab for at afværge ulykker, men vi ønsker at det skal blive ved beredskabet og at vi må få lov til at blive forskånet for alar­ merne. Men politiet har i dag kort med alle broer nummereret og med kørestrækninger og -veje til broerne. Vi har haft tilfælde, hvor vi måtte slå alarm over kanal 11

A, f. eks.- ved pludseligt opstået sygdom, der krævede øjeblikkelig indlæggelse eller hurtig berhand­ ling på skadestuen, brand om bord og drukneulykker. Vi er ble­ vet brugt af politiet under efter­ søgningsopgaver efter drukneu­ lykker, og altsammen har det væ­ ret med til at bibringe os det ind­ tryk, at myndighederne har tillid til os, og jeg håber, at vi fortsat må vise os denne tillid værdig.

I løbet af 1975 stod det os klart, si­ ger den daværende formand for SMK, Sven Aage Enevoldsen, at klubhuset var blevet for lille. Vi havde fået flere og flere medlem­ mer og kunne ikke huse aktivite­ terne indenfor »murene« mere.

Efter forhandlinger med kom­ munen besluttede SMKs general­ forsamling i januar 1976 at udvide . klubhuset og skabe køkkenfacili­ teter. Det var 100 kvadratmeter mere end vi havde i forvejen. Vi fik byggetilladelsen den 18. juni

1976, den 15. november 1976 holdt vi rejsegilde og den 1. maj 1977 holdt vi indvielsesfest med 250 gæster.

Hele herligheden stod os i 287,147 kr., men klublivet tog yderligere til, så vi begyndte at planlægge en ny udvidelse samt en kapacitetsforøgelse i køkken­ regionen. Det drejede sig kun om 33 kvadratmeter, men prisen blev her på 228,000 kr., og sagen blev vedtaget i januar 1981.

Større klubhus blev nødvendig

Norsk guld • TV til USA

Politiet i Silkeborg er med til at øge sikkerheden på Silkeborgsøerne dels ved at opretholde justits dels ved at være på stedet på de store sej­ ldage, men først og fremmest ved at være klar ved den særlige sender døgnet rundt på politistaionen. Der kan på den måde altid hentes hjælp til nødstedte på søen.

27

Robert Laursen oplevede mangt og meget i sin formandstid for SMK. Da Det kgl. norske Motor­ bådsforbunds formand i 1970 be­ søgte Danmark, kunne han umu­ ligt komme udenom Silkeborg­ søerne. Både han, hans kone og hans datter faldt i dåne over natur og klubfaciliteter - og over den hjertelige velkomst, som Robert gav familien. Så begejstret blev han, at han sluttede besøget med at overrække Robert Laursen Det kgl. norske Motorbådsforbunds nål i pureste guld.

Men Robert oplevede mere

end det. Et amerikansk TV-sel­ skab var her i 1973 for at optage en turistfilm om Danmark. Hvem sejlede TV-floldet ud i naturen?

Robert, naturligvis. Det flade ruf på hans båd dannede et ideelt underlag for kameraet, og der skabtes en film, som blev en vir­ kelig fin turistreklame for Silke­ borgsøerne.

Robert stillede dog een be­ tingelse for at hjælpe de ameri­ kanske TV-folk: Han ville ikke sminkes ...

- Jeg er grim nok som jeg er uden sminke, lød hans argument.

�LIEBORG MOTORBÅDS KWB ?Sdr

10

Admiral på Silkeborgsøerne

Silkeborgsøerne er blevet besejlet af to admiraler - kong Frederik og Robert Laursen, formand for Silkeborg Motorbåds Klub 1969-1973. Om andre admiraler i civilt antræk skulle have forvildet sig ud på det vilde hav skal være usagt. Frederik tog hele familien· med til regattafest og foretrak en bekvemmelighedsrejse med »Hjejlen«, hvorimod Robert Laursen var admiral i »krig«, og Robert og Esters »Krigsskib« hed »In­ ge«. Krigen varede i tre dage, 15.-18. oktober 1969. Jyske Fodregiment holdt øvelse ved Silkeborg, og daværende premierløjtnant O.E. von Holck ville falde fjenden i ryggen, men han manglede en »flåde« for at kunne få sine soldater sejlet om bag fjendens linier. Missiler som den kgl. ildsprudende flåde overvåger sommerhusområderne med i dag, havde man ikke i de dage, men Robert sørgede beredvilligt for, at premierløjtnanten fik en »flåde« - »H.M.S. INGE AF SILKEBORG« med admiral Robert Laursen på kommandobroen. Ved en heroisk flåde- og hærindsats lykkedes det at redde den truede Silkeborg. - Et minde om den usædvanlige begivenhed har Robert. Tre dage senere kom fra Fredericia en motorcykleordonnans med en lille pakke - en takkeskri­ velse fra premierløjtnanten og et askebæger med regimentsmærke. Vi kan prale af at være landets største motorbådsklub og dertil landets eneste med eget krigsskib. Hva' siger I så, manne. Den kan selv Vejle ikke slå. Og så er't ikke en gang løwn.

Da motorbadstolket kom til at betale - veiskatl 0

Robert Laursen, der var Silke-­ borg Motorbåds Klubs formand i årene 1969-1973, er sådant set »født« sammen med klubben. Da klubben fejrede 60 års jubilæum, fejrede han 60 års fødselsdag, og nu, da klubben passerer de 75, følger Robert trop. Det faldt i hans lod at stå i spidsen for klubben i et åremål, hvor der skulle kæmpes mod ubehagelige ting, men også bød på både festlige og sjove ting.

Vinteroplægningen eroderede træerne Opførelse af en bygning med baa og toiletter på Sejsgrunden i 1969 og klubbens 60 års jubi­ læum samme år hørte så afgjort til lyspunkterne i denne for­ mandsperiode. Forøvrigt havde man til jubilæumsfesten ikke de klubhusfaciliteter, man dispone­ rer over i dag, så efter formid­ dagens reception i Indelukket, flyttede man først med frokost og siden med aftenfest til »Ny Hat­ tenæs«.

Det uventede og ubehagelige stødte man på, da Silkeborg kom­ mune ved stadsgartnerens kontor pludselig mødte med planer om,

at de både, der blev vinteroplagt ved Indelukket skulle deporteres til kommunens arealer ved »De små Fisk« i Sejs.

Kravet blev mødt af en stærk opposition i SMKs bestyrelse, der fik fuldhjertet og enig opbakning fra medlemmerne. Det lykkedes heldigvis at få forpurret kom­ munens planer, der iøvrigt moti­ veredes med, at der var konstate­ ret et begyndende forfald i vege­ tationen, en erodering. På bag­ grund af den stærke uvilje mod planen hos motorbådsfolket, fire­ de Silkeborg byråd, men dog kun på den måde, at man bestemte, at alle de både, der hidtil legal_t havde været vinteroplagt i Inde­ lukket, men som havde sommer­ plads udenfor området, ikke mere måtte vinteroplægges i Indeluk­ ket.

SMKs bestyrelse opfordrede pr. brev de ramte medlemmer til at ignorere denne afgørelse, men her trak vi, siger Robert Laursen, det korte strå.

Vejskat - vi troede det var en vittighed 1970 besluttede den davæ­ rende regering pludselig, at mo-

torbådsfolkene skulle betale vej­ skat. Ærlig talt, siger Rob. Laur­ sen, troede vi, at der var tale om en vittighed.

Riget fattedes imidlertid - som sædvanlig - penge, og så tog man benzingodtgørelsen fra motor­ bådsfolkene - trods skarpe pro­ tester fra hele landet. De ograni­ serede motorbådsejere havde, indtil 1970, fået såkaldte »Benzin­ kort«, der med benzinforhand­ lernes påstempling overfor told­ væsenet var en dokumentation for, at benzinen blev brugt sø­ værts. Den del af benzinprisen, der udgjorde statsafgiften, fik man så senere refunderet gen­ nem toldvæsenet, fordi man jo ik­ ke sled på vejene.

Myndighederne begrundede imidlertid hele aktionen med, at der skete misbrug af den billige motorbådsbenzin. Den blev put­ tet i bilernes tanke, sagde man.

Man kan diskutere, om dette skøn var rigtigt eller ej, men man kan ikke diskutere den kendsgerning, at en del af motorbådsklubberne i Danmark pludselig stod i den si­ tuation, at de skulle skaffe de manglende benzinpenge ·på an-

28

Og hvor blev »vej millionerne« egentlig af, spørger SMKs formand fra 1969-1973, Robert Laursen

.

den måpe for at få broa,,læg, hav­ ne, klubhuse og vedligeholdelse, der indtil da i nogen udstrækning var blevet betalt ud af benzin­ pengene. Det var sådan set en dobbelt-skandale. Dels fratog man motorbådsfolkene midler til at udbygge og vedligeholde, men da regeringen senere igen skulle bruge penge, fandt man-ud af, at man jo kunne tage af »vejmillio­ nerne«. Da låget på kassen blev lettet, viste den sig at være tom.

Det var et mysterium - hvor var pengene blevet af? Eet var dog sikkert: de var forsvundet ud i den blå luft.

�IKEBORG MOTORBÅDS KW■ ?Sdr

11

Har du truk' n båden hjem - »Skippercc ?

Snak med Henry Pedersen Silkeborg Motorbåds Klubs første og eneste æresmedlem Silkeborg Motorbåds Klubs hav­ nefoged og pladsmand igennem en menneskealder, Henry Peder­ sen, er i den grad blevet en insti­ tution i Indelukket, at kun de fær­ reste kender ham under dåbsat­ testens navn, Henry Pedersen, men alle under tilnavnet »Skip­ per«. Han har igennem 25-30 år været hjælpsomheden selv over klubbens medlemmer, når både­ ne skulle sættes i eller hales op.

Hans rungende »AB«, kunne få al­ le til at lægge ryg til og løfte et tungt skibsskrog op i vuggen.

En slider, javel, men dertil har »Skipper« kunnet føje et smitten­ de humør, der kunne få selv den værste lyseslukker til at vågne op. Der går frasagn om, hvad »Skipper« har bedrevet og op­ levet.

Een skal jo skvatte i hversæson - Det er en dårlig sejl- eller mo­ torbådsklub, hvis der går en sæ­ son uden at nogen skvatter i bal­ jen, konstaterer Skipper efter­ tænksomt og klør sig i sit impone­ rende skæg, der kun lader ane, at pladsen bag det ·er »beboet« af et menneske. Silkeborg Motorbåds Klub har siden jeg købte min før­ ste båd i 1936 kun haft gode sæ­ soner, for jeg er med usvigelig sikkerhed skvattet i baljen hver eneste år siden.

Nogen gange er jeg bare af van(d)vare gået til bagbord i ste­ det for styrbord, når jeg skulle ind i klubhuset - med det resultat, at jeg er gået i søen. Den slags ture

Bag det imponerende skæg skju­ ler sig Henry Pedersen, bedst kendt som »Skipper« - Silkeborg Motorbåds Klubs første og - indtil nu - eneste æresmedlem.

regner jeg ikke for noget. Der skal være lidt mere sjov ved mine •sø­ gange«, inden de bliver regi­ streret til genbrug, når vi sådan sidder og snakker om gamle da­ ge.

Både cigaren og jeg kom op - Der var f. eks. den gang, der gik ild i min båd. Jeg fik manøvre­ ret den ind mellem sivene, og min gast - en kleppert på flere hundre­ de pund - sprang for livet. Nu var der det pågældende sted tem­ melig mudret, så den tykke kolos lavede et ordentlig hul i mud­ deret, og da jeg sprang ud bagef­ ter, kunne jeg slet ikke bunde.

Hullet var næsten dobbelt så dybt som jeg var høj. Men ind kom vi, men kun for at finde brandvæsen, politi og - formanden, Ejnar ERe­ voldsen. Ham havde man alarme­ ret, og han styrtede ned i Indeluk­ ket. Hans båd lå ved siden af min, og han havde lige fyldt 200 liter benzin på, men han kunne ånde lettet op. Den brændende båd lå heldigvis ikke på sin plads, men inde i sivene.

- Ja, så var der den gang i Pa­ radiset, da jeg røg cigaren. Jeg har en skidt vane med at tænde cigarstumpen som det første, jeg gør om morgenen. Men altså - vi lå natten over i Paradiset, da jeg ud på natten følte trang til at forla­ de køjen og forhøje vandstanden i søen.- Jeg tændte cigaren og gik med bare tusser ud på dækket.

Det havde regnet, så dækket var glat, og pludselig stak jeg stæn­ gerne i vejret og havnede I søen.

Heldigvis kom man mig hurtigt til hjælp og fik mig halet inden­ bords, men jeg klagede højlydt over, at jeg havde sådan en fæl trykken fo; brystet. Man bankede mig kraftigt på ryggen, og mind­ sandten - op kom cigaren. Jeg var blevet så forskrækket over vand­ gangen, at jeg havde slugt den.

Desværre kunne den ikke tæn­ des igen. Men det var også et dårligt mærke.

Så blev hun også hys - Sådan set kunne jeg blive ved. Der er mange måder at skvatte i vandet på. Men den her skal du alligevel høre. Jo, vi var mødt op på Hotel Juulsø med an­ sats på, som vi forbedrede i da-

»Skipper« er altid beskæftiget. Enten sætter han både i, haler dem op, holder styr på pladsen, fisker eller sejler - eller falder i vandet... gens løb. På hjemturen lagde vi til i Svejbæk for at spørge, om On­ kel Peter var hjemme, og så kun­ ne vi lige nå Ny Hattenæs, inden vi skulle sætte punktum i Indeluk­ ket. Jeg lagde til, båden løb op langs broen, og jeg sprang over på den. Det vil sige, at da jeg sprang, var der ikke mere bro, så jeg reddede også den sæson ved at skvatte i vandet. Nå, hjem kom

jeg da, i seng kom jeg også, men det kan godt være, at jeg var en smule upræcis med at lægge mit tøj. Det blev sådan lidt spredt fægtning, kan man vist godt sige.

- Næste morgen slog mor øj­ nene op. Vådt tøj her og der. Og så blev hun altså hys.

- Sig mig, sagde hun, lidt stram i betrækket: Har du truk'n båden hele vejen hjem ...

Fra ræve til retvisende

Sejlklubbernes regulære kapsej­ ladser, der er det grundlæggende for sejlsport, har motorbådsfolket selvsagt ikke kunnet eftergøre, men man har fundet andre former for at gøre motorbådssporten til en konkurrencesport, hvor det ik­ ke blot - som i fordums tid - gjaldt fart alene.

Silkeborg Motorbådsklub har fra 50'erne til til midt i 70'erne af­ viklet handicapsejladser af for­ skellig karakter. Man har holdt slalomsejlads, distancesejlads på tid, rævekonkurrence, sejlads på retvisende kurser, hvor man skul­ le notere bøjenummer og -bog­ stav og konkurrencer, hvor det af­ gørende var, om man kunne be­ svare forskellige maritime spørgs­ mål.

Da flere bestod dueligheds­ prøven, drejede konkurrencerne ind på en mere navigatorisk kurs.

Under Dansk Motorbåds Union nedsatte man et udvalg for at få ensartede regler, og her var Sil­ keborg Motorbådsklub stærkt re­ præsenteret. Efter et par prøveår kunne man i 1982 sejle om kreds­ mesterskaber og derefter om danmarksmesterskaber.

Silke­ borg har haft to kredsmestre -

29

Sven Aage Enevoldsen i 1982 og Jørgen Holst i 1983.

Silkeborg Motorbåds Klub fik 1983 tildelt Den gyldne Suunto, en vandrepokal, udsat af firmaet Columbus i anledning Dansk Mo­ torbåds Unions 50 års jubilæum.

Pokalen skulle gives til den klub, der havde haft flest deltagere til navigationssejladser i løbet af eet år. SMKs initialer står altså øverst på pokalen.

I SMK sejles hvert år to løb til kredsmesterskabet og to til dan­ marksmesterskabet. Disse to løb er opkaldt efter sponsorerne - i maj sejler man således om Pan­ ter Cup'en, i august om Neptun Cup. For at l'lolde sig i form til dis­ se to hovedløb afvikles i sæso­ nens løb 4-5 træningsaftensej­ ladser, og her er Tryg sponsor.

Flere er gået sammen om at udarbejde konditionerne for disse løb, og her er klubbens naviga­ tionslærere samt censorer ved prøverne trådt til - Børge Madsen, Sven Aage Enevoldsen, Alex Mik­ kelsen, Peter Greve, som har kunnet støtte sig til hjælp og as­ sistance fra flere af motorbåds­ klubbens medlemmer udenfor denne kreds.

12

�IKEBORG MOTORBÅD$ KLUB ?Sdr

30

Generalsekre­ tærens kone fandt det skønt at gå en stille tur søen rundt uden at blive jagtet af pressefotografer

Jægere og motorbådssej­ lere Gudenåsystemet var forøvrigt det første i landet, der fik pålagt fartbegrænsning for sejladsen.

Det lærte man at leve med, men det kneb for udenbys speedbåd­ ejere at læse skiltene, der blev sat op i søerne. At vi overholdt de nye regler var åbenbart ikke nok for jagtforeningen i Ry, der helt ville have forbudt sejlads med speedbåde.

- Dertil svarede jeg, siger Ene­ voldsen, at der naturligvis er brådne kar i alle lejre og at der vel nok også fandtes jægere i Ry med en dårlig jægermoral. Men vi kunne da aldrig af den grund tænke os at kræve et forbud mod at drive jagt på Ryegnen...

RECEPTION I anledning af Silkeborg Motorbåds Klub 75 års ju­ bilæum holdes lørdag den 4. august, kl. 10 - 13, i klubhuset i indelukket RECEPTION hvor vi glæder os til at se venner og bekendte.

JUBILÆUMSFEST holdes samme aften kl. 19 i Klubhuset i Indelukket. »En rigtig sømandsaften« med sang og klang og bølgeskvulp + et par skipper­ historier.

SPISNING & DANS. Tilmeldelse til: Bo Stig Andersen, tlf. 87 07 24 Svend Hansen, tlf. 82 95 58 eller til Klubhuset.

Bestyre/sen

MOTORBAADKLUB 1909 - 1985

Silkeborg

I begyndelsen hentede motor­ bådsfolkene benzin ved den kom­ munale benzinstander i Indeluk­ ket, men den kunne ikke svare sig økonomisk, og stadsgart­ neren bad SMK om at overtage den. Det gjorde man, men natur­ ligvis løb man ind i problemer.

Den nye vandløbslov påbød, at tanken ikke måtte ligge under vandspejlet, 75 cm nede. Derfor flyttede vi den op på det højest beliggende sted i Indelukket, men alligevel skulle vi lave en tank, der sikkert er verdens fladeste, for at opfylde vandløbslovens krav, siger Ejnar Enevoldsen.

Forøvrigt spurgte man fem ben­ zinselskaber, hvad de ville have for at ordne arrangementet. De fem tilbud varierede fra O til 30,000 kr.! Det var i begyndelsen af 60'erne.

Da benzinrefusionen ophørte satte bestyrelsen ind på andre punkter for at holde samling på tropperne, nemlig med kollektiv ansvarsforsikring og navigation­ skurser. Det vakte forundring i motorbådskredse, at Silkeborg som indsøklub mødte med det fle­ ste antal kurser og de fleste delta­ gere i hele landet.

Verdens fladeste benzin­ tank

FNs generalsekretær øå fisketur med SMKs formand

- Det var, fortæller Enevoldsen, · måske lidt sjovere »den gang«.

Da jeg blev formand i 1960 havde klubben kun 157 medlemmer, og vi kendte så at sige hinanden al­ lesammen, men da jeg forlod for­ mandsposten i 1968 var vi 312, og·i dag, hvor der er ca. 550 med­ lemmer, kniber det med at holde rede på de mange nye ansigter.

Alt i Indelukket er bygget op i takt med denne udvikling. Flere medlemmer, flere både. · - Efterhånden blev »Stuen«, som vi kaldte klublokalet, for lille.

Det blev også værkstedet, der var bygget til stuen. Vi skulle så have refunderet benzinpengene, og jeg vidste som medlem i Dansk Motorbåds Union, at Silkeborg­ klubben ville få 28,000 kr. Det vid­ ste de andre ikke, og da de på ge­ neralforsamlingen krævede mere værkstedsplads, lovede jeg dem . flot, at de skulle få et splinter nyt værksted, hvis de gav mig deres benzinpenge. »Top«, sagde de og grinede smøret, men jeg vidste, at vi ville få�a.ooo kr. og at værkstedet kunne opføres for 27,000 kr. Og sådan gik det til, at vi fik det første egentlige værks­ ted, der siden er bygget til re­ stauranten og erstattet af et nyt og større værksted.

Sådan blev værk­ stedet til

- Men, siger fru Enevoldsen, Søs skriver stadig til os hver eneste jul, to tætskrevne sider, og hendes handicap byder hende at skrive på maskine med munden!

Ved den lille bådha·✓n i Indelukket lå disse bådhuse. Seks ialt, men de blev revet ned omkring 1954.

Mange prominente verdens­ berømtheder har igennem årene nydt naturen på Silkeborgsøerne under en officiel sejltur med »Hjej­ len«. FNs tidligere generalsekre­ tær Ralph Bunche spurgte diskret Silkeborgs daværende borgme­ ster, Aage Christensen, om det ikke var muligt at stikke til søs helt uofficielt. Han kom under et Dan­ marksbesøg fra Ålborg og havde hele tiden været jagtet af presse­ fotografer og journalister. Nu var hans eneste ønske: at få fred og at fiske. Det lille problem klarede borgmesteren sammen med Sil­ keborg Motorbåds Klubs davæ­ rende formand, overpostbud Ej­ nar Enevoldsen.

Man spredte det rygte, at gene­ ralsekretærparret ville sejle med »Hjejlen« kl. 10, og så stak man li­ ge så stille af i Ejnar Enevoldsens motorbåd kl. 9 og fik dermed en herlig, fredfyldt dag, hvor Ralph Bunche fiskede og fru Bunche frydede sig over sammen med fru Enevoldsen at slentre søen rundt uden at møde een eneste presse­ fotograf.

Hilsen, skrevet med munden - Vi fik hilsen og tak fra Bun­ che, fortæller Ejnar Enevoldsen, og hans kone føjer til, at en anden hilsen med tak kom fra en af de handicappede - Søs i Hørning ved Skanderborg - der havde ophold på »Klinten« netop på det tids­ punkt, da Silkeborg Motorbåds Klub begyndte sine sejlture med handicappede. De stod på over en 10-årig periode. Nu er »Klin­ ten« nedlagt.

11111,

I

•

I

31

•

I

■■-

■■Indlæg til Jubilæumsskrift.

Så er der gået 15 år siden vi sidst har haft jubilæum og der er sket meget siden, men det står der jo mere om i skriftet. Vi har jo faet dannet Brosamarbejdet med Ry > Bådlaug - Silkeborg Sejlklub og Silkeborg Motorbaadklub.

Og det fungerer utroligt godt med - samarbejdet.

Klubhuset er blevet revoveret og bygget til flere gange. På grundene er der også sket mange ting.

Vi har endeligt faet vores 3 grund som vi har ønsket os længe, den sidste er Kirsebær grunden, et utroligt dejligt sted, som vi nu er færdig med at etablerer, det er gjort ved stort set frivilligt arbejde. Den er netop blevet indviet her den 30 Maj 99. til, det gør jo at vi kan holde vort Det frivillige arbejde, er der heldigvis stadig mange . kontingent på et lavt leje.

Men vi arbejder stadig på at fa grund nr 4. så vi må holde øjne og ører åbne, hvis der byder sig noget til.

Men der er mange ting der trænger sig på. Taget på klubhuset er blevet rengjort og malet her i forsommeren og til efteråret skal klubhuset males i lysere farver.

Vi skal gerne have købt nye møbler til restauranten, de gamle er meget nedslidte.

Men ellers vil vort ønske fortsat være et godt samarbejde klubberne imellem til glæde . ... roligt. og gavn for medlemmerne, med et ønske om at klubben må udvikle sig stille og Jeg vil håbe at vi ser mange mennesker til vore Jubilæums- arrangementer, både til åben hus arrangement og Sejladsen med Hjejleselskabet.

Med ønsket om at I vil tage godt imod Jubilæumsskriftet, og samtidig tak til jer der har været med til at lave det, samt de som har været i gemmerne og fundet det frem som er sket de sidste 15 år.

Med ønsket om en fortsat god sommer.

..

.

Venlig hilsen.

Knud E Jensen.

Formand.

2

,

Tilbageblik på de bygningsmæssige tiltag i "Indelukket" og på "Grundene".

I årene der er gået, er der ud over den almindelige vedligeholdelse, blevet udført større om-og tilbygninger, samt renoveringer i "Indelukket". På "Grundene" er der også udført en del arbejde. Efterfølgende er der en beskrivelse af de forskellige tiltag.

For gennemførelse af de forskellige projekter, har der også været en del forskellige forarbejde. Det handler bl.a. om, at søge de forskellige godkendelser henholdsvis ved Amtet, Kommunen, Skov og Naturstyrelsen, Silkeborg Skovdistrikt, og ikke mindst, også en godkendelse på klubbens generalforsamling.

Vi har med alle instanser, haft en rigtig god dialog, og fået en fair behandling, når vi er kommet med vores ønsker.

Vi tror, at med de gennemførte projekter, har vi skabt nogle gode omgivelser og aktiver for klubben og dens medlemmer fremover.

3

Renovering af klublokaler.

Efter nytåret 1997 gik vi i gang med en længe tiltrængt renovering af vores klublokale.

Renoveringen var primært begrundet i, at :fa etableret et bedre indeklima, der især ved større arrangementer kunne være et problem.

Det gamle loft blev nedtaget, med en efterfølgende isolering i tagrum. Installation af nyt ventilations-anlæg med genvending, afsluttet med nyt loft incl. Nye belysningsarmaturer. Den gamle gulvbelægning (tæppe) blev udskiftet med et nyt trægulv, og så blev der afsluttet med en gang maling af hele lokalet.

Næsten alt arbejde blev udført på frivillig basis.

Lokalet stod færdig til genåbning ved udgangen af februar måned. " godt gået"

4

Indelukket.

Udvidelse af klubhus mod syd, omfattende ny indgang m.v.

Eftersom vores klubhus, gennem årene blev mere og mere brugt til større arrangementer, familiefester o. lign., blev en udvidelse af toiletfaciliteter og garderobe-plads en nødvendighed.

I 1993 gik vi så i gang, og fik udført tilbygningen mod syd, som omfattede en ny indgang, garderobe, dame- og herretoiletter. Vi fik også et separat baderum med toilet for medlemmer, der samtidig tilgodeser anvendelse af personer i kørestole.

Al arbejdet blev , med undtagelse af malerarbejdet, udført af håndværker som havde givet fast tilbud. _,. _ _

_ _. _ ,. ,,. !!:'t'

. :.

•

...

----

-

•

- : - -- -

..

~

.... ....... ,..

"-~ -

I

5

Nyt værksted og lager.

Efteråret 1997 blev projektet omfattende bygning af nyt værksted og lager, samt indretning af kontor i tidligere værksted sat i gang.

Baggrunden herfor var, at tilgodese køkkenet med en større lagerkapacitet, der jo i forvejen var blevet indskrænket efter inddragelse af et tidligere lagerrum til ventilationsrum i forbindelse med renoveringen af klublokalet. Der skulle også gerne opfyldes et ønske om, at klubben's bestyrelse kunne fa et lokale til afholdelse af møder, et arkiv m.m.

Nybygningen blev opført som en selvstændig bygning, i stil med eksisterende bygninger. Arbejdet blev primært udført ved frivillig arbejdskraft, suppleret med tømrer der var ansvarlig for leverancer, og nødvendig bistand, ligeledes var der murer til lægning af gulve, og elektriker til varetagelse af elinstallationer.

Bygningen stod færdig til julen 1997.

6

Udvidelse af tankanlæg.

I sommeren 1998 blev der i samarbejde med olieselskabet Hydro Texaco udført en udvidelse af vort tankanlæg ved slæbestedet til også at omfatte salg af benzin.

Der blev etableret 2 nye standere med stangvindere, en ny tank for dieselolie blev placeret i et betonkar, samt seddelautomat for selvbetjening af anlægget.

Eksisterende olietank blev renset og skulle fremover lagre benzin.

Olieselskabet påtog sig etableringen af de tekniske installationer, og klubben påtog sig de bygningsmæssige ting, så som etablering af betonkar og bygning af overdækning af tank.

Det bygningsmæssige blev koblet sammen med det eksisterende "benzinhus", til en helhed og stod hel færdig foråret 1999.

Indvielse af anlægget blev afholdt ved et stort arrangement på Markedsdagen den 15 maj 1999.

7

Sejsgrunden.

På grunden er der ikke sket de store ting rent bygningsmæssigt. Dog har vi faet lys og stik ved broen og nedklappelige vinduer (akrylplader) læskuret!

Der er installeret nye vandsparre ventiler i bruserum, så det er nu gratis at tage bad.

Umiddelbart foreligger en renovering af taget på læskuret samt en udskiftning af de lette væge omkring toilet og baderum, hvilket forventes udført i år 2000.

11

Sankt Hansfest på sejsgrunden

8

Broerne.

Der blev i 1931 indgået en kontrakt mellem Skovridder Bojesen, som repræsenterer statsskoven, og S:MK og anbringelsen af 13 landgangsbroer på statsskovens arealer, mod en årlig betaling af 2 kr. pr. bro.

Antallet af broer og betalingen er senere ændret flere gange, således at vi nu har 25 broer på statsskovens områder.

I 1988 indgik S:MK et samarbejde med Ry Bådlaug og Sejlklubben om et brosamarbejde. Dette bevirker, at de 3 klubbers medlemmer kan benytte alle broerne i statsskoven ved Alling A og ved Ry. Men undtagen er vor egne grunde, Sejsgrunden, Kirsebærgrunden og Himmelbjerggrunden. Brosamarbejdet sørger for vedligeholdelse af broerne, der finansieres ved et kontingent fra de 3 klubber i forhold til medlemstal.

De sidste mange år har vores lokale fisker Leo, foretaget vedligeholdelsen, ved hjælp af klubbens rambuk.

Den nuværende udformning af broerne indførtes for en del år siden, fordelen ved det er, at selvom at isen fjerner alle pælene, kan brofagene bruges igen, og de er jo langt den dyreste del at broen.

Bestyrelsen har i 1998 lejet et areal på nordsiden af Julsø for en årrække. Der er slået broer på stedet, og til foråret bliver pladsen indrettet med borde, bænke og bålsted.

Denne plads er S:MK's egen, ligesom Himmelbjerggrunden og grunden i Sejs, og indgår ikke i brosamarbejdet.

Broerne er vel nok klubbens største aktiv, i hvert fald om sommeren, desværre er antallet af broer ikke steget i sammen takt som medlemstallet, så i højsæsonen er der trængsel alle vegne, men med lidt velvilje og højt humør så går det.

9

Himmelbjerggrunden.

Himmelbjerggrunden er købt af en meget forudseende bestyrelse før 2. Verdenskrig (ca. 1937), dengang har skov, siv og strand gået ud i et. Senere er der lagt nogle store stammer ud på langs af kysten, og der er fyldt op bagved, hvor bådpladsen er i dag Senere er der vokset sideskud op. Siden i begyndelsen af70'erne har der været bålplads med træklodser gravet ned, og igennem 80'erne og 90'erne blev der lavet bænke og læskærme. I en sommerferie, ca. 1980, mødte mange medlemmer op med skovle og trillebøre. Så blev der kørt hvid sand ud på badepladsen. Det var også omkring dette tidspunkt der blev plantet juletræer, (træerne fik vi af Ole "Savskærer"). Det var nogle træer der kunne udvikle sig, selvom de stod under de store træer, men de gav læ for vestenvinden.

Gennem årene har der været forsøgt at etablere et læskur, som det på Sejsgrunden, men dette er blevet afslået mange gange. Toiletskuret har altid været på grunden, der blev gravet et hul, og spanden blev tømt deri, det var ikke altid populært at være (lokumspandetørn.mere). Vi havde ingen renovation med affaldssække, som vi har i dag, al affald tog vi med hjem eller også blev det brændt på bålet. Bålet var tændt hver lørdag, og resterne blev gravet ned, og når vi kom året efter, var alt væk.

I 1995 blev der indlagt strøm på grunden, kablet går fra Hotel Julsø under stien og videre til Dugdråben. I 1996 blev der lavet toilet med træk og slip, og vandet til toilettet f'ar vi fra Dugdråbens vandværk.

I 1994 foretog vi en "plukfældning" af de store bøgetræer og af skrænterne. Nogle af træerne blev solgt til Junckers Parketfabrik, og resten blev skåret til planker på Rodelund Savværk. Disse planker er blevet brugt her i 1999 til borde og bænke på henholdsvis Himmelbjerggrunden og Kirsebærgrunden.

I 1999 troppede medlemmerne op igen ved Julsøgrunden, og der blev spulet skaller

ned, og det nye bolværk blev lavet.

10

Kirsebærgrunden.

I 1998 indgik klubben en aftale med Søren Dyhr Sand, Møgeløvej 24 Laven, om lejen af ca. 750 km2 af hans jord, placeret i det nordvestlige hjørne af hans mark (granplantage) op mod banen.

Aftalen var betinget af at vi kunne få de nødvendige tilladelser til etableringen af broanlæg og udnyttelse af arealet.

Tilladelsen fra Århus Amt var i hus i juni måned, og kontrakt om leje over 30 år, med en pristalsreguleret leje på kr. 6000,- om året kunne underskrives.

Samme sommer blev broanlægget etableret og indhegning af arealet blev foretaget, der er kun adgang fra søsiden. Det var for øvrigt under disse arbejder at grunden fik sit navn, idet at der på det tidspunkt var masse af kirsebær på træerne langs nordskellet.

Grunden er her i jubilæumsåret blevet møbleret med borde, bænke, grill m.v. og klubben indviede officielt grunden ved et traktement i maj måned 1999.

11

Indretning af kontor.

Så blev det vinter 1998, hvor projektet fra efteråret 1997 blev fuldført, indretning af kontor i det tidligere værksted.

Arbejdet blev igen udført af en stab af medlemmer, med hjælp til det el-mæssige, herunder en renovering af vore eltavler, der samtidig blev afskærmet i et selvstændig rum.

Arbejdet var afsluttet i foråret 1998, og bestyrelsen var flyttet ind til standerhejsning.

Et rum som den nuværende bestyrelse sætter stor pris på, åbningstiderne for medlemmer incl., og forhåbentlig også til glæde for fremtidige bestyrelser.

Bestyrelsen i jubilæums året 1999.

Fra venstre, Kristian Jensen. Sekretær Kent Christensen. Palle Christiansen.

Herluf Christensen. Formand Knud Jensen. Næstformand Preben Henriksen.

Kasserer Arne Sommer.

Jeg vil gerne sige en stor tak til de personer som har hjulpet med at få dette jubilæumsskrift op at stå, den ansvarshavende er ikke professionel men jeg har gjort det så godt som jeg nu formår.

Med venlig hilsen Preben Henriksen.

12

www.s-m-k.dk Hvis du vil vide hvad der ligger bag denne overskrift, så læs her en kort historie om vores Internet side.

Vi har siden efteråret været på Internettet med oplysninger, der kan være til ønsker at gæste gavn for medlemmerne, og for de der var vi indlogeret på Silkeborg søerne. I starten \.

Internet server, men Silkeborg bibliotek's �� @ \. syntes at siderne var da der var flere der " at vores adresse var langsomme at hente, og lidt for kryptisk, besluttede vi _- ;, - at få vores eget navn, flytte til en hurtigere (domæne) og ligeledes --- _...M.. server.

®/,-____�

SMK's love og På siderne finder du alle mulighed for altid vedtægter, og du har således ---- --.,.,..inden for rækkevidde. Har at have de aktuelle opdaterede vedtægter du noget du skal have solgt, er det også muligt, du skal blot følge vejledningen på siden med køb/salg. Hvis du har "noget på hjertet" kan du sende en E-mail til både redaktøren af hjemmesiden (webmasteren), bestyrelsen og blad redaktionen. Både ris, ros og indlæg til klubbladet er mere end velkommen. E-mail adresserne finder du på hjemmesiden. Ønsker du at holde dig opdateret om de sidste ændringer i klubkalenderen, er foregår. Du finder det også på internetsiden det af de fleste af også en kort beskrivelse ::iiiiiil-lllliiii;: kalenderen. arrangementerne i Er du interesseret i GPS, SMK kort med GPS way-point, bl.a. en oversigt der passer til kortene.

og har du de nye finder du på GPS siden

Som det sidste nye, er der en side hvor du kan indtaste dine personlige data og se om du er omfattet af de nye regler om speedbåd's kørekort.

Men prøv selv at udforske siderne, og du vil opdage at der er meget meget mere at finde. Savner du noget på siderne, så send en E-mail!!

God fornøjelse, Ole Seeberg.

Postbesørget blad 57016, (8245 ÅRC.)

Jubilæums aktiviteter.

Husk!

Silkeborg Motorbaadklub's 90 års jubilæum 1999.

Den 6 august.

Reception i klubhuset fra kl. 12.00 - 16.00 alle er velkommen.

Den 4 september.

Jubilæums sejlads med M/S MÅGEN. Tilmeldelse kan ske på Marinekontoret, tlf. 86823976, åben hver tirsdag mellem kl. 18.30 - 19.30.

Tilmeldingen er bindende.

Om sejlturen.

Vi mødes i Indelukket kl. 18.00, hvor vi gå ombord i det gode skib MÅGEN, vi sejler nu stille rundt i søsystemet hvor vi nyder maden, med musik, dans, underholding mim. med i prisen, som kun er 175,00 kr. er der 1 velkomst- drink, samt 4 genstande pr. person.

Vel mødt, SMK.