Kortfilm i udskolingen
Dansk
Kuppet Til læreren (7 minutter. Dansk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten www.filmstriben.dk. Se filmen Fire unge mænd sidder i en bil ved en jernbaneoverskæring og venter på, at toget skal køre forbi. De er anspændte. Den ene pudser sin ring. Føreren smiler nervøst. Toget bliver ved. "Det er da fucking utroligt," siger manden til venstre for føreren. "Det var dét, jeg sagde: Vi skulle have taget Grenåvej," svarer manden på bagsædet. De tænder for radioen og lukker sidevinduet op. Men toget bliver ved og ved. Luften er tung af anspændelse. En bil kører op ved siden af dem. Toget fortsætter. Nervøsiteten stiger. Endelig er toget forbi, og mændene finder pistoler frem, trækker nylonstrømper over hovedet og speeder op. Dramaturgi De har travlt, de er stressede, pressede, der er meget på spil - rigtig meget. Og så, lige da det skal til at gå løs, bliver alting sat på pause, og de må vente...og vente...og vente på at verdens længste togstamme får snøvlet sig forbi, tung og gungrende i en uendelighed. Hvad gør de? Eksploderer? Bryder sammen? Vender om? Eller venter tålmodigt? Denne kortfilm bryder med alle klassiske fortælletraditioner og er netop derfor så original. Filmen vandt den danske CloseUp kortfilmkonkurrencen 2000 og har senere vundet flere priser på filmfestivaler rundt om i verden. Selv om Kuppet ikke følger de almindelige mønstre, kan man godt få noget ud af at analysere den ud fra berettermodellens traditionelle dramaturgiske opbygning. Generelt må man sige, at filmens mangel på ydre handling sætter skub i vores forventninger. Hvis man kigger på berettermodellen, rummer filmen et langt anslag, der sætter en masse forventninger i gang, men filmen slutter så, netop som vi forventer en uddybning. Filmen kunne meget vel fungere som anslaget til en spillefilm, hvor vi efterfølgende fik et tilbageblik, der fortalte forhistorien om de fire mænd og det kup, de nu skal i gang med. Med dette anslag ville vi næppe være i tvivl om, at kuppet vil gå galt. Hovedpersonerne Dramaet i denne film ligger i høj grad i pauserne, der skaber forventninger hos os. Eftersom vi sidder og venter på, at noget skal ske, skærpes vores opmærksomhed, og vi opdager, at der jo faktisk sker små, men væsentlige ting imellem de fire mænd i bilen. Mens anspændtheden stiger, træder de hver især i karakter. Vi lærer dem lidt at kende og kan skelne dem fra hinanden. Der er lederen bag rattet, som føler sig ansvarlig for problemet med denne uforudsete forhindring, toget. Der er den bagkloge, der selvfølgelig hele tiden har sagt, at de skulle have taget Grenåvej. Der er den nervøse nybegynder, som ikke ænser meget andet end sin egen nervøsitet; her fornemmer vi tydeligt et sind, der ikke kan klare mosten. Og endelig er der den tavse, som roligt, men opmærksomt er til stede; her er én, vi forestiller os kan komme til at spille en nøglerolle. Konflikten i dette drama er ikke, om de klarer selve kuppet, men om de klarer den mentale udfordring, det er at bevare roen, når de støder på den forhindring, toget udgør. Og inden for denne konflikts ramme indeholder filmen alligevel et forløb med optrapning, klimaks og forløsning. Udfordringen består i at håndtere sin nervøsitet, og en af dem klarer det ikke. Da den monotone musik i radioen genererer den nervøst anlagte type, må han slukke og åbne vinduet. Her bliver han imidlertid konfronteret med en uventet overraskelse i form af en fremmed chauffør i en fremmed bil, der spiller den samme musik. Og her må vores mand give op, han ruller vinduet op igen, tydeligvis mentalt slået ud. De andre kigger undersøgende på ham. Han klarede den ikke. Selve udleveringen af våbnene er i forhold til denne konflikt en udtoning, for nu er toget kørt forbi, men det er en udtoning, der giver bange anelser for forløbet af selve kuppet. Når han ikke kunne håndtere den lille udfordring, hvordan vil han så håndtere den store? Denne lillebitte film, der udspiller sig på en location og indeholder tre forskellige replikker, rummer alligevel et mentalt drama. Ligesom i den berømte åbningsscene i Sergio Leones Once Upon a Time in the West (1968), som Kuppet angiveligt er inspireret af, bliver vores nysgerrighed og fantasi pirret, selv om der stort set intet sker.