Grøn Tech

Electricity 4.0

Strøm til den nye elektriske verden

grøn tech

Juni 2023

Erhvervslivets grønne digitale alliance

Dansk erhverv har samlet virksomheder og organisationer til en fælles grøn digital alliance, heriblandt Viegaand Maagøe, Atea og Dansk erhverv. Læs mere fra side 8-10

Interxion rebrander til Digital Realty

Local relationships, global opportunities

Follow Digital Realty

ELGIGANTEN MODTAGER GRØN PRIS FOR AMBITIØS STRATEGI OG KONKRETE TILTAG

Elgiganten har netop modtaget prisen ”Årets Grønne butik” ved PriceRunners årlige event, hvor e-handelsbranchen var samlet for at få svar på, hvem der, ifølge danskerne, giver landets bedste digitale shoppingoplevelse. Den grønne pris er en ny pris, der kun har eksisteret i to år og med det særlige formål at bringe bæredygtighed ind i dansk e-handel.

PriceRunners begrundelse for at valget faldt på netop Elgiganten lyder: ”Årets Grønne Butik sætter handling bag ordene og følger deres ambitiøse strategi op med konkrete tiltag for at forlænge produkters levetid sammen med kunderne. Med deres mange miljøvenlige initiativer viser Elgiganten, at der kan være en både miljømæssig og økonomisk gevinst at spare på vores fælles ressourcer.”

Elgiganten imponerer kunderne

Martin Andersen, Landechef i PriceRunner, mener, at Elgiganten kan være en inspiration for mange: ”Miljøbevidsthed har aldrig været vigtigere, og den grønne pris markerer et øget fokus på de mange initiativer, der spirer i branchen. Som en af de helt store spillere på det danske e-handelsmarked har Elgiganten et særligt ansvar, og de løfter det ansvar på en effektiv og resultatorienteret måde. Bredden af Elgigantens initiativer imponerer både os og kunderne, og de kan uden tvivl inspirere mange.”

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, ser prisen som en vigtig milepæl: ”Vi er meget stolte af at modtage prisen. Med stadigt stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer, forurening og madspild, har miljøbevidsthed aldrig været vigtigere. Som markedsleder er vi i Elgiganten selvsagt optaget af

FAKTA

Årets Grønne Butik pris

Hvert år uddeler PriceRunner en pris for Årets Grønne Butik og Årets e-handler samt 20 kategoripriser. Årets Grønne Butik er en pris, der gives til den E-handler, som har udmærket sig særligt inden for bæredygtighed, grønne tiltag eller som kan inspirere andre e-handlere til mere bæredygtige løsninger.

Priserne har til formål både at belønne de hårdtarbejdende butikker og vejlede forbrugerne, der shopper online. Hver butik kan indgå i maksimalt 3 kategorier, og butikken skal sælge produkter inden for kategorien. For at gå videre i konkurrencen bliver butikkerne vurderet på antal stemmer og antal verificerede anmeldelser hos PriceRunner.

Vi er meget stolte af at modtage prisen. Med stadigt stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer, forurening og madspild, har miljøbevidsthed aldrig været vigtigere.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten

at tage ansvar. Ikke kun lokalt eller i forhold til vores egne mål, men også i forhold til vores kunder, leverandører og omverden. At blive anerkendt for vores anstrengelser og mangeårige arbejde med bæredygtighed, varmer derfor. Jeg er meget stolt af prisen. Det er uden tvivl en vigtig milepæl. At det er vores kunder, der har været med til at nominere os, betyder også meget. For det er netop vores kunder, vi ønsker at samarbejde med om at reducere, genanvende, genbruge og forlænge produkters levetid. Det er ikke noget vi kan gøre alene, hvis vi virkelig skal gøre en forskel.”

Konkrete tiltag til gavn for miljø og pengepung Ditte Opstrup Andersen, kommunikationschef og bæredygtighedsansvarlig i Elgiganten oplever, at den grønne omstilling er noget, der længe har ligget ledelsen på sinde:

””Da jeg tiltrådte min stilling i Elgiganten i 2020, talte vi ikke kun om bæredygtighed - der var allerede sat strøm til flere grønne initiativer. Energieffektivisering af vores varehuse for eksempel. I dag bruger vi 30% mindre strøm i vores varehuse end for 10 år siden til trods for åbning af flere nye varehuse hvert år. At sikre længere levetid på produkter er endnu et område, vi har arbejdet med i nogen tid. Det har resulteret i et onlineunivers med mere end 4 millioner reservedele, der gør det muligt for kunder at udskifte slidte dele i deres produkter frem for at smide ud. I tillæg sikrer vi hvert år, at 100.000 produkter får nyt liv gennem vores reparationsservice. Nyeste skud på stammen er åbningen af vores første Outlet-butik, udelukkende bestående af brugt elektronik og hårde-hvidevarer til ekstralave priser. Alle sammen flotte milepæle, som vi er meget stolte af og som understreger, at vi går ambitiøst til opgaven og handler –og har gjort det i mere end 10 år.”

Medarbejdere skal med på rejsen

I 2022 uddannede og trænede Elgiganten mere end 80 med-

Årets butik 2023

Tak til vores kunder for nomineringen

arbejdere i virksomhedens ’Green Deal’ ambitioner, milepæle og initiativer. Opgaven lød samtidig til medarbejderne på at viderebringe viden og information til kolleger rundt om i Elgigantens 44 varehuse og hjælpe kunderne med at træffe mere oplyste valg i forbindelse med udskiftning, køb, reparation eller skrot af elektronik.

Det er en stor fordel at have medarbejdere med på rejsen, mener Ditte, som står bag skabelsen af ambassadørkorpset: ”Vores bæredygtighedsambassadører har vist sig at være vigtige sparringspartnere, der ikke er bange for at stille krav til os om løbende forbedringer.

De hjælper os med at identificere forbedringsmuligheder i varehusene på alt fra strømbesparende tips til affaldssortering. Samtidig hjælper de os med vigtig viden om, hvad kunderne spørger ind til og ønsker sig, når det drejer sig om ’grønnere’ elektronikvalg. Det hjælper os til at handle hurtigere – og giver os mulighed for at rådgive vores kunder i præcis den retning, de har udtrykt behov for.”

Grøn omstilling kræver samarbejde på tværs

For nyligt deltog Elgiganten i årets LOOP messe. Et 2-dages event der samler brancher, politikere og virksomheder på tværs for at drøfte grønne løsninger. Peder Stedal var ad flere omgange på scenen for at drøfte, vigtigheden af at samarbejde: ”Skal vi lykkes med den grønne omstilling, er det essentielt, at vi arbejder sammen og på tværs.

I Elgiganten ønsker vi, at kunderne tager imod vores ’grønne’ initiativer, services og produkter, så vi sammen kan gøre en forskel. Samtidig skubber vi til vores leverandører ved at følge op på deres arbejde med miljø og produktion, etik og socialt ansvar i en forventning om, at de holder fokus på netop dette - og løbende sørger for at forbedre sig.

På samme måde skal vi på tværs af brancher samarbejde og skubbe hinanden i den rigtige retning. Det kan vi gøre ved at videndele, sparre og hjælpe hinanden på vej på et event som LOOP. Det gavner ingen at sidde på opskriften alene, når det gælder miljø og klima. Det handler om tværtimod om at dele erfaringer og at lære af hinanden.”

Sofie Kiesbye Laursen, bæredygtighedsambassadører i Elgiganten Esbjerg, deltog også på årets LOOP-messe.

Hun oplevede, hvordan flere undrede sig over Elgigantens tilstedeværelse: ”Vi er i manges øjne ikke oplagte deltagere på en bæredygtighedsmesse. Det kunne vi godt mærke. Men alle var nysgerrige og stillede spørgsmål. Det gav os en perfekt mulighed for at fortælle om alt det, vi faktisk gør for at nedbringe vo-

Energieffektivisering af vores varehuse for eksempel. I dag bruger vi 30% mindre strøm i vores varehuse end for 10 år siden til trods for åbning af flere nye varehuse hvert år.

Ditte Opstrup Andersen, kommunikationschef og bæredygtighedsansvarlig i Elgiganten

res eget og kundernes klimaaftryk - og hvordan vi kan hjælpes ad med at blive endnu bedre. For eksempel medbragte vi vores Secure Collect container, som vi viste frem. Det er en boks, der står placeret i alle varehuse, hvor kunder kan aflevere deres aflagte tablet, telefon eller laptop. Efter indlevering sørger vi for, at al data slettes på forsvarlig vis og efter alle GDPR-regler. Herefter sendes elektronikken til genbrug. På denne måde slipper

vores kunder hurtigt og nemt af med deres udtjente elektronik samtidig med, at op til 95% af elektronikken bliver genanvendt i nye produkter. I sidste ende betyder det, at vi sparer på planetens knappe ressourcer og råmaterialer.”

På messen var der rig mulighed for at dele erfaringer og gode råd, fortæller Sofie videre: ”Vi blev mødt af mange spørgsmål om alt fra måden vi affaldssorterer på til, hvordan vi indsamler elektronikskrot og hvilke ’grønne’ produkter, vi sælger. Det var herligt at dele vores viden og erfaringer. Og det var lærerigt at høre andre udstillere fortælle om deres initiativer. Det giver en masse inspiration til, hvordan vi fortsætter vores rejse.”

FAKTA

Elgigantens Green Deal Ambitioner

GRØNNERE VALG – Vi vil gøre det lettere for kunder at gennemskue, hvordan produkter fremstilles og hvilken indvirkning de har på miljø og klima

CO2-NEUTRALE BUTIKKER - Ingen klimaemissioner fra egen drift eller transport

MERE GLÆDE OG GAVN AF HVERT ENESTE PRODUKT - Alle produkter skal kunne repareres og sættes i stand for at opnå en længere levetid

100 PROCENT NYT LIV - Alt, hvad vi sælger, skal indsamles til genbrug eller genanvendelse

Læs mere på

www.elgiganten.dk/baeredygtighed

LOOP messe med deltagelse af Elgigantens adm. direktør Peder Stedal og bæredygtighedsambassadører

VI NÆRMER OS SIDSTE UDKALD

IT-Branchen peger derfor på fem områder, hvor vi allerede i dag kan høste store, grønne gevinster ved mere udbredt brug af eksisterende digitale løsninger.

En netop udgivet rapport fra den grønne tænketank Concito slår fast, at vi ikke bare er bagud mht. de nuværende klimareduktioner, men at regeringen også har overvurderet effekten af de fremtidige reduktioner.

Dermed bliver det svært, og snart også umuligt, at nå klimamålene på 50% reduktion af CO2 i 2025 og 70% reduktion i 2030.

”Regeringen har overvurderet effekten af de eksisterende klimatiltag, og været alt for optimistiske i forhold til, hvad der kommer lige om lidt for at redde os. Der er stor risiko for, at Danmark ikke når målene og dermed står vi med en accelererende klimakrise, der vil gå alvorligt ud over vores samfund og fremtidige generationer,” siger Troels Johansen, chefkonsulent i IT-Branchen.

Vi skal tænke kortsigtet for at opnå det langsigtede Selvom nye teknologier som Power-to-X samt CO2-fangst og -lagring har et kæmpe potentiale for at skabe de nødvendige reduktioner i drivhusgasudledninger og klimaaftryk, er der ikke længere tid nok til at vente på disse, hvis vi skal nå klimamålene. ”Vi har ikke tid til at vente på den næste store grønne tech-revolution. Vores eneste mulighed er, at kigge på de ting, der allerede har vist sig at virke, og så sørge for at rulle dem bredt ud, så vi dermed høster en større samfundsmæssig gevinst. For vi har

faktisk allerede en række klimateknogier, der kan accelerere den grønne omstilling,” udtaler Troels Johansen. IT-Branchens har derfor identificeret fem områder, hvor man rundt om i Danmark allerede er i gang, og hvor der er store grønne gevinster, der kan høstes her og nu:

1. Energieffektivisering af bygninger

Vi er bagud sammenlignet med flere af vores nabolande, hvad angår indsatsen for at energieffektivisere vores bygninger. Danmark mangler en egentlig strategi for, hvordan vi optimerer og effektiviserer driften af større bygninger vha. løsninger baseret på sensorer og realtidsdata om varme/køling, elektrisk forbrug og vejr.

2. Øget og accelereret brug af Smart City-teknologier

For at fremme udbredelsen af Smart City-teknologier, skal man identificere, samle og dele succeserne samt best practice-metoder og værktøjer i kommunerne. De nødvendige investeringer kan hjælpes på vej via eksisterende og nye miljøforbedringspuljer, ligesom kommunerne skal have mulighed for at af prøve løsninger af under alternative rammebetingelser og regulering.

3. Tilgængeliggørelse og udnyttelse af forsyningsdata

For at indfri klimapotentialerne skal det sættes penge af til at forsyningsdata sættes fri, så alle får adgang til dem og kan lave nye

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, Emma@partnermedier.dk

Journalister Pia Bundgaard Hansen, Malene Aadal Bo, Peter Klar

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto iStock-1221866778

Udgiver:

miljøbesparende løsninger. Der skal også sættes penge af til udrulning af digitale målere ligesom der er behov for at foretage en samlet revision af forsyningslovene (el, gas, varme, vand m.m.).

4. Intelligente digitale løsninger til et fleksibelt energinet og -forbrug

Der bør hurtigst muligt nedsættes en tværfaglig taskforce, som skal udarbejde en handlingsplan for digitaliseringsindsatser på energi-, forsynings- og klimaområdet. Samtidig skal der udarbejdes en analyse af, hvordan man fremmer et fleksibilitetsmarked. Derefter skal der tages politisk stilling til, hvordan vi bedst muligt fremmer et fleksibelt energinet og -forbrug.

5. Bedre udnyttelse af datacentres overskudsvarme Der bør udarbejdes en national handlingsplan for fjernvarmeselskabernes udnyttelse af overskudsvarme fra eksisterende og nye datacentre, så der bliver indgået de samarbejder, der skal til for at sikre investering i opvarmning og fragt af overskudsvarmen til fjernvarmekunderne.

”Der er for mange fatamorganaer, når vi i Danmark taler om, hvordan vi skal nå vores klimamål. Men vi bør droppe de luftige visioner og i stedet dele de gode cases og investere i og implementere de grønneste løsninger her og nu. Vi har ikke tid til andet,” slutter Troels Johansen.

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.

God læselyst!

Danmark halter gevaldigt bagefter på klimamålene, og det er snart urealistisk, at vi når dem, hvis vi ikke går markant anderledes til værks.

Af Troels Johansen, Chefkonsulent IT-Branchen

NY MOBILLØSNING FRA 2BM SOFTWARE HJÆLPER ENERGINET MED AT HOLDE STYR PÅ POTENT KLIMAGAS

Med en ny, brugervenlig mobilapp kan teknikere på Danmarks højspændingsanlæg med det samme registrere deres arbejde med isoleringsgassen SF6. Den SAP-baserede mobilløsning er udviklet af 2BM Software og effektiviserer Energinets arbejde med at inddæmme den potente klimagas, som er afgørende for el-infrastrukturen.

Gasarten SF6 spiller en vigtig rolle i den danske el-infrastruktur. På grund af sin ekstremt gode isoleringsevne har SF6 i årtier været den foretrukne gas til forebyggelse af gnistdannelser i transformatorstationer og andre højspændingsanlæg i elnettet.

Men SF6 er samtidig en yderst potent klimagas – cirka 23.500 gange mere potent end CO2, således at et kilo SF6 svarer til 23,5 ton CO2 – og derfor er det vigtigt for det statslige selskab Energinet, som ejer og driver den danske el-infrastruktur, altid at have et præcist billede af, hvor meget SF6, der er i brug, så eventuelle lækager kan stoppes hurtigst muligt. Det arbejde er blevet både nemmere og mere effektivt i kraft af en ny mobilløsning, som SAP software specialisten 2BM Software har udviklet til Energinet.

Teknikere melder ind gennem en app

Når teknikere påfylder SF6 eller foretager andet servicearbejde på anlæg med SF6, registrerer de nu deres arbejde på mobil eller tablet i løsningens brugervenlige interface med det samme.

”Digitaliseringen af teknikernes indmeldinger giver os indsigt og opdateret overblik over vores håndtering af SF6 langt hurtigere end tidligere, hvor vi modtog Excel-ark og Word-filer og selv skulle indtaste registreringerne ugentligt. Nu indmelder teknikerne gennem en app, og det har nærmest vendt processen på hovedet. Nu ved vi altid helt ned på gram-niveau, hvor meget SF6 der er ude i infrastrukturen, og hvorhenne det er. Det er et stort fremskridt, fordi teknikerne, der indmelder,

som regel arbejder for eksterne virksomheder, vi har kontrakt med. De er på farten og har mange opgaver, men nu er vi sikre på at få de data og informationer, vi har brug for, med det samme, fordi det sker mobilt. Det styrker vores indsats for at distribuere el til Danmark så bæredygtigt som muligt,” siger Simon Madsen, Power System Engineer i Energinet.

Energinet bruger mulighederne i SAP

Den nye løsning til sikker administration af SF6 bygger på løsningen 2BM Mobile Warehouse, som 2BM Software har skabt for at hjælpe virksomheder med at gøre lagerprocesser mobile og mere effektive gennem scanning og interaktion med en brugervenlig mobilapp.

SF6-løsningen er direkte integreret med Energinets ERP-system fra SAP. Som andre SAP-kunder bruger Energinet endvidere SAP Business Technology Platform (SAP BTP), som samler datastyring, analyser, kunstig intelligens, applikationsudvikling, automatisering og integration i et samlet miljø, der kan forbindes sikkert til eksterne systemer hos kunder og partnere.

”Energinet er et godt eksempel på, hvordan en virksomhed kan arbejde for at blive mere klimavenlig og bæredygtig ved at digitalisere sine arbejdsgange. Energinet var en af de første danske virksomheder, der gik på SAP’s nye, intelligente ERP-platform S/4HANA, og med SAP Business Technology Platform er det ydermere muligt for Energinet at åbne relevante services og dele af sin infrastruktur over for eksterne partnere – for eksempel en tekniker, der arbejder med SF6 – så Energinet kan samarbejde digitalt og sikkert med andre virksomheder,” forklarer direktør for 2BM Software Martin Pock.

Digitaliseringen af teknikernes indmeldinger giver os indsigt og opdateret overblik over vores håndtering af SF6 langt hurtigere end tidligere, hvor vi modtog Excelark og Word-filer og selv skulle indtaste registreringerne ugentligt.

Nu indmelder teknikerne gennem en app, og det har nærmest vendt processen på hovedet.

Simon Madsen, Power System Engineer i Energinet

Små forskydninger med enorm betydning SAP ønsker globalt at understøtte kampen for en bæredygtig verden ved at stille relevante digitale redskaber til rådighed for SAP-konsulenthuse og deres kunder.

Ifølge 2BM’s administrerende direktør Lars Bork Dylander viser 2BM Softwares SF6-løsning til Energinet, at software og den indsigt, digitalisering giver, kan gøre en afgørende forskel i situationer, hvor små forskydninger i ressourceforbruget har enorm betydning for klimaet.

”SF6 gør stor gavn i vores fælles energisystem, og det gælder om at få alt det gode ud af gassen ved at holde den inddæmmet og under kontrol, inden den destrueres og erstattes. Men for mange virksomheder har modsat Energinet stadig ikke styr på, hvor meget SF6 deres forskellige anlæg udleder. Og når du ikke måler præcist på dit forbrug af SF6 gennem dine processer, mangler du indsigten til at kunne gøre en effektiv indsats for at begrænse udledning af denne meget potente klimagas. Med digitalisering og en løsning som denne, kan du få registreret de essentielle data korrekt første gang og få analyseret dine data, så du får overblik over håndteringen af SF6 eller de andre klimagasser, som vi hjælper vores kunder med at nedbringe udledningen af,” siger Lars Bork Dylander.

Af Peter Klar

DATACENTRE KAN VÆRE NØGLEN TIL BÆREDYGTIGE DATA

Om få år forventes datacentre at sluge strøm svarende til 17 procent af Danmarks samlede energiforbrug. De færreste virksomheder kan reelt skrue ned for deres dataforbrug, men til gengæld kan man gøre sin data mindre klimabelastende ved at placere sig i et såkaldt colocation datacenter.

Iudkanten af Ballerups industrikvarter er et af Danmarks foreløbig største colocation datacentre netop sat i drift. Bag murene står udstyr og personale klar og parat til at drive datacenter faciliteter med en samlet kapacitet på 14,4 MW og 7.000 kvadratmeter for virksomheder, der i stedet for at opretholde eget datacenter flytter deres udstyr til en colocation facilitet, hvor de deler plads, strøm, køling, forbindelser og sikkerhedsforanstaltninger med andre lejere.

Bygningen tilhører Digital Realty, tidligere Interxion, - en global datacenterudbyder med mere end 310 datacenter, fordelt på 50 byer og 6 kontinenter. Den er Digital Realty’s tredje datacenter i Danmark og er bygget på et førende design baseret på bæredygtige principper og energieffektivitet.

Ifølge Digital Realty’s nordiske direktør, Pernille Hoffmann, er det stadig mere almindeligt, at virksomheder vælger colocation fremfor at opretholde eget datacenter.

To vigtige årsager til, at virksomheder vælger Digital Realty som deres colocation leverandør, er dels en oppetid på 99,999 procent og det tårnhøje sikkerhedsniveau, virksomheden garanterer.

En tredje er, at man i datacentrene kan få direkte adgang til de netværkstjenester, cloud- og service-udbydere, man som virksomhed har behov for at forbinde sig med. Med Digital Realtys globale platform er det desuden nemt og enkelt for kunderne at eskalere deres forretning til andre lande.

“Vi har i dag en stor mængde kunder i Danmark, der også er

HVAD BETYDER COLOCATION?

Colocation er “datacenter as a service”. Med colocation har man fuld kontrol over eget it-udstyr men slipper for de udfordringer, der er forbundet med at bygge, sikre og drifte den bagvedlæggende infrastruktur i et datacenter.

Fordelene ved colocation er blandt andet muligheden for at reducere omkostningerne ved at opretholde eget datacenter, da du som virksomhed ikke behøver at investere i infrastruktur, compliance, sikkerhed, drift og vedligeholdelse af egne faciliteter. Derudover giver colocation også adgang til avancerede teknologier og infrastruktur, som der ikke vil være råd til at implementere og vedligeholde selv.

Via vores danske datacentre kan man få direkte adgang til vores lokale såvel som globale platform. En platform som forbinder virksomheder, teknologier og data sammen og er designet til at skabe den fleksibilitet og kontrol, som datatunge virksomheder har brug for at kunne understøtte deres produkt og digitale rejse.

Rent klimamæssigt giver det altså god mening at samle data-drift i store, effektive centre i stedet for at virksomheder driver deres egne datacentre. Dermed bliver colocation en måde at reducere sit klimaaftryk på.

Pernille Hoffmann, Digital Realty’s nordiske direktør

etablerede i udlandet og har behov for lokal colocation, og denne del kan vi supportere med vores setup,” udtaler Pernille Hoffmann.

For mange virksomheder handler det i høj grad om time-to-market – dvs. at undgå forsinkelser.

”Ved at placere sig i et colocation datacenter, hvor man kan forbinde sig direkte med de cloud- og serviceudbydere, man har behov for, kan man spare tid. Millisekunder ganske vist, men i mange tilfælde er det afgørende for en virksomhed, hvis

kunder forlanger gnidningsløs streaming eller lynhurtig overførsel af information,” forklarer Pernille Hoffmann. Hos Digital Realty i Danmark kan man få direkte adgang til mere end 60 netværksudbydere samt alle førende globale og lokale cloud-udbydere. Og efter Interxion er blevet til Digital Realty, er den direkte opkobling til alle dele af verden mulig via koncernens forbundne datacentre.

”Det er forskelligt, hvor mange nedværksudbydere virksomheder har behov for at forbinde sig med, og hvor meget service og sikkerhed, de ønsker. Vi skræddersyer løsningen til hver enkelt virksomhed og tilbyder hjælp fra vores Solutions Architects til at ramme den enkeltes behov. Løsningen kan i øvrigt løbende justeres i forhold til både plads, strøm eller forbindelser,” siger Pernille Hoffmann.

Ud over økonomi, sikkerhed, forbindelser og hastighed, som Pernille Hoffmann har nævnt, er der én yderligere ting, som kunderne i stigende grad efterspørger, og som Digital Realty har som et af de vigtigste mål for den nære fremtid; at mindske den enorme klimabelastning, som data udgør i dag. ”Data kræver enorme mængder af strøm og er en af nutidens helt store klimasyndere. Og intet tyder på, at vores dataforbrug vil falde. På globalt plan bruger vi hele tiden mere data, og de nye teknologier som AI (kunstig intelligens) er ekstremt data-tunge og vil få forbruget til at stige yderligere. Faktisk forventes det samlede strømforbrug at stige på trods af, at vores it-udstyr bliver mere effektivt og mindre strømkrævende, Ifølge Energistyrelsen vil datacentrene om få år - i 2030 - forbruge hele 17 procent af det samlede danske strømforbrug,”

Af Malene Aadal Bo

siger Pernille Hoffmann. Hun mener dog ikke, at de store datacentre er problemet – tværtimod mener hun, at de skal ses som en del af løsningen. Ifølge hende kan colocation datacentrene være en væsentlig bidragsyder til at reducere det samlede energiforbrug og CO2-udledning. De kan desuden spille en væsentlig rolle i udnyttelsespotentialet for genbrug af overskudsvarme.

Undersøgelser (foretaget i 2023 af Rejoose Aps) viser, at et moderne colocation datacenter i udgangspunktet er dobbelt så effektivt, som virksomheders lokale datacentre og derfor udleder langt mindre CO2. Hvis en virksomhed flytter sit udstyr ind i et moderne colocation datacenter, kan de opleve en strømbesparelse på hele 25-40 procent. Hvis der desuden er tale om et datacenter, der ligesom Digital Realtys danske centre, udelukkende benytter grøn strøm, er udledningen endnu lavere. Endelig vil en faktor som genbrug af overskudsvarme til opvarmning af boliger og offentlige bygninger give en yderligere afledt gevinst.

”Rent klimamæssigt giver det altså god mening at samle data-drift i store, effektive centre i stedet for at virksomheder driver deres egne datacentre. Dermed bliver colocation en måde at reducere sit klimaaftryk på,” siger Pernille Hoffmann. Men det kræver selvfølgelig, at datacenter-udbyderne forholder sig seriøst til bæredygtighedsproblematikken og arbejder aktivt på at gøre datacentrene så lidt klimabelastende som muligt. Hos Digital Realty er de ifølge Pernille Hoffmann meget fokuserede på at skabe grønnere og energieffektive datacentre.

Digital Realty i Danmark har blandt andet tilsluttet sig EU’s code of conduct og EU’s Climate Neutral Data Centre Pact. Og som den første af deres størrelse har Digital Realty desuden tilsluttet sig Science Based Target Initiative (SBTi) –hvor de har forpligtet sig til at reducere deres scope 1 og 2 udledninger globalt med 68 procent inden 2030.

Digital Realty har ud over globale tiltag også foretaget en del lokale tiltag for at mindske klimabelastningen. F.eks. køber den danske afdeling kun strøm fra vedvarende energikilder, og de anvender grundvandskøl til at køle vandet i deres lukkede køle-ring, hvilket igen sparer strøm og sikrer et minimalt vandforbrug.

“Og så er datacentrene alle gjort klar til at kunne sende overskudsvarmen videre. I øjeblikket venter vi f.eks. kun på, at Vestforbrænding bliver færdig med at geare deres distributionsnet til at kunne modtage overskudsvarme fra centrene i Ballerup, og indtil det forventes færdig i 2026 arbejder vi på en midlertidig løsning,” siger Pernille Hoffmann. Digital Realty’s klimaindsats ser ud til at virke. I januar i år offentliggjorde mediet Sustainability Magazine de 10 mest bæredygtige data-centre i verden, og her blev Digital Realty placeret som nummer to.

”Den placering blev vi selvfølgelig glade for. Det er ikke længere en mulighed ikke at arbejde med bæredygtighed. Det er et kunde- og samfundskrav, og hos Digital Realty er det ikke kun en forretningstilgang. Vi mener, at vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at forbedre vores klima og miljø mest muligt.”

FAKTA

Digital Realty er en global udbyder af datacenterløsninger med hovedkontor i San Francisco, USA. Virksomheden driver mere end 310 datacentre i over 25 lande fordelt på seks kontinenter og er en af de største udbydere af colocation-tjenester i verden. I Danmark driver Digital Realty tre datacentre i Ballerup samt et remote site i Valby.

Digital Realty tilbyder en bred vifte af datacenter-tjenester, herunder colocation, private cloud, interconnection og managed services. Virksomheden er kendt for sin høje grad af sikkerhed og driftssikkerhed, og deres datacentre opfylder strenge sikkerhedsstandarder og certificeringer, som ISO 27001, PCI DSS og SOC 2.

Digital Realty’s datacentre er designet til at imødekomme behovene hos en bred vifte af kunder, herunder cloud- og IT-serviceudbydere, finansielle tjenester, sundhedssektoren, netværksoperatører og mange andre. Virksomheden er også meget engageret i at reducere sin miljøpåvirkning og har investeret i bæredygtige teknologier og praksisser for at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra deres datacentre.

Læs mere på www.digitalrealty.com

Digital Realty’s nordiske direktør, Pernille Hoffmann. Foto: Digital Realty.

Dansk Erhverv har som ambition, at Danmark skal blive blandt de førende lande til at anvende digitale værktøjer i den grønne omstilling.

Foto: Adobe Stock 135013608.

DANSK ERHVERV VIL SÆTTE FART PÅ

DIGITAL, GRØN OMSTILLING MED ALLIANCE

Dansk Erhverv har som ambition, at Danmark skal blive blandt de førende lande til at anvende digitale værktøjer i den grønne omstilling. Samlet forventes de nemlig at kunne levere op til 20 pct. af de nødvendige reduktioner i udledningen af klimagasser og er samtidig en omkostningseffektiv og hurtig vej til at opnå reduktionerne. EU har da også med rette gjort digital og grøn omstilling til en topprioritet under navnet ’twin transition’.

IDansk Erhverv har vi samlet en bred gruppe af virksomheder og organisationer i Alliancen for Digital og Grøn Omstilling, som gerne vil sætte mere fart på udrulningen af teknologierne i relevante sektorer. Digitaliseringsminister Marie Bjerre har budt initiativet velkommen og erklæret sig klar til en dialog om, hvordan vi får sat fart på. Det ser vi meget frem til.

Med en blanding af ærgrelse og forståelse kan vi nemlig konstatere, at de digitale løsninger ikke har haft den samme politiske og kommercielle opmærksomhed som en række store grønne projekter. Der vil ofte være mere swung over de store energiprojekter som fx etableringen af en energiø med tilhørende anlæg til over 200 mia. kr.

Brug for en samlet plan

Vi synes dog klart, at det også fortjener medvind i presse og politik, når fx en kommerciel aktør som PFA nu vil installere intelligent varmestyring i foreløbig 1800 boliger med udsigt til energibesparelser på 30 procent. Det samme gælder, når Salling Group vil gøre energiforbruget mere fleksibelt ved at udrulle en digital platform i 500 Nettobutikker. Hvis flere offentlige og private virksomheder går samme vej, vil effekten være et ordentligt grønt ryk fremad.

Trods høje grønne ambitioner og gode erfaringer med udvikling

og kommercialisering af klimateknologi er danske virksomheder desværre de mindst tilbøjelige i hele EU til at anvende digitale teknologier til grøn omstilling, viser en EU-undersøgelse. Tiden er derfor inde til at styrke fokus og udarbejde en samlet plan for udrulningen af de mange digitale, grønne værktøjer.

Kort anlægsfase og tilbagebetaling

Heldigvis er mange af løsningerne velafprøvede og tilgængelige på markedet, så vi behøver ikke at afvente et fremtidigt teknologispring. Anlægsfasen for de digitale værktøjer er typisk kort og gevinsterne kan hurtigt realiseres i form af reducerede energiregninger, hvilket også gør tilbagebetalingstiden kort. Nok så vigtigt er det nødvendigt at gøre vores el- og energiforbrug mere fleksibelt, så vi kan håndtere en stigende produktion af vedvarende energi, der jo varierer med vind og vejr. Her er digitale energistyrings- og fleksibilitetsløsninger i forskellige sektorer, den såkaldte sektorkobling, en helt nødvendig brik.

Opfølgning på partnerskaber Erhvervslivet vil gerne og har formuleret en række gode anbefalinger i både Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning (2020) og Digitaliseringspartnerskabet (2021). Nogle af dem fandt endda vej helt frem til den daværende S-regerings digitaliseringsstrategi sidste år. Men trods igangsættelse af undersø-

gende arbejder er partnerskabernes politiske anbefalinger kun i begrænset grad omsat til virkelighed. Vi vil i Alliancen for Digital og Grøn Omstilling nu samle tråden op fra partnerskaberne og sætte foden på speederen.

Alliancen består af virksomheder og organisationer, der på forskellige vis arbejder med disse problematikker. Det drejer sig ud over it- og teleselskaber om rådgivnings- energi og handelsvirksomheder samt institutionelle investorer, vidensinstitutioner og organisationer.

I samarbejde vil udarbejde vores bedste bud på, hvordan digitale løsninger kan gøre en forskel for ressourceforbruget og klimaet med udgangspunkt i følgende sektorer:

• Energi

• Ejendomme og bolig

• Transport

• Industri

• Landbrug

• IT- og tele

• Tværgående rammebetingelser

Der er pt. over 30 deltagere i alliancen, og der er fortsat mulighed for at slutte sig til den. Vi er overbeviste om, at erhvervslivet, vidensinstitutioner og det offentlige i fællesskab kan fremme den digitale innovation og rykke samfundet i en grøn retning.

Poul Noer, telepolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Af Poul Noer, telepolitisk fagchef, Dansk Erhverv

DIGITALISERING ER ET TRUMFKORT, VI HAR VÆRET FOR LÆNGE OM AT SPILLE:

”DER ER ET KÆMPE UFORLØST POTENTIALE”

Vi har kun krattet i overfladen for de muligheder, som digitalisering giver for at sætte fart på den grønne omstilling, siger Søren Eriksen, direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe, der satser stort på området.

Vi lever i en digitaliseret tidsalder. MitID er ikke til at komme udenom - om man vil det eller ej, kunstig intelligens er centrum for den offentlige debat, virtuelle møder den nye normal, og smartphones er allemandseje. Samtidig står vi over for den vel nok største udfordring i flere generationer: Den grønne omstilling. Imellem de to konstateringer ligger et paradoks. For digitaliseringen af den grønne omstilling halter efter, når man ser på, hvor gennemdigitaliseret alle andre aspekter af vores samfund ellers er. ”Jeg har ikke noget klart svar på, hvorfor det forholder sig sådan, andet end at vi som samfund har haft fokus på at få gang i den grønne omstilling på andre måder. Men nu er der altså et digitalt efterslæb, vi hurtigst muligt skal have rettet op på,” siger Søren Eriksen.

Nyt digitalt team

Han er administrerende direktør i Viegand Maagøe, der siden 2006 har beskæftiget sig med rådgivning og realisering af den grønne omstilling. I dag har virksomheden flere end 100 medarbejdere og ser sig selv som Nordens førende konsulenthus, når det kommer til grøn omstilling og ESG.

Sidste år så en ny digital afdeling dagens lys. Området er langt fra nyt for Viegand Maagøe, som fra begyndelsen har varetaget digitaliseringsprojekter for kunder i ind- og udland. ”Det nye team er et udtryk for en fokuseret satsning og en strømlining af indsatsen,” fortæller Søren Eriksen. ”Vi har behov for værktøjer, der giver private virksomheder og offentlige institutioner overblik over deres CO2-aftryk. Det er denne indsigt, der giver mulighed for at handle aktivt. I vores gas- og elmålere har vi værdifulde data, som vi kan bruge til f.eks. at styre vores energiforbrug langt mere intelligent og automatiseret, end vi gør i dag.”

50.000 byer

Dataindsamling og formidling af store mængder tal er da også en arbejdsopgave, der står højt på dagsordenen for Viegand Maagøes digitale team.

Pernille Yding Fredslund er chef for teamet og fremhæver to eksempler på digitalisering, der er med til at accelerere den grønne omstilling. Det første er dataplatformen Data Portal for Cities, som Viegand Maagøe udvikler for organisationen Global Covenant of Mayors. Tjenesten tilbyder klimadata til flere end 50.000 byer.

”Kommuner verden over mangler viden og data, der giver overblik over udledningen fra industrien, trafikken og private hjem. Med Data Portal for Cities får byerne data og mulighed for at skabe et oplyst udgangspunkt for klimahandling.” Det andet eksempel er Boliganalysen, som Viegand Maagøe har udviklet for Realdania og nu driver i samarbejde med Energistyrelsen. Værktøjet samkører og udstiller en stor mængde data fra offentlige kilder og gør det nemt for kommunerne at mikrosegmentere kommunikation til borgerne.

“Med et intuitivt interface har vi nedsat den tid, det tager kommunerne at sende personaliseret post til borgerne fra 14 dage til en formiddag – og ved hjælp af en lang række data kan vi gøre kommunikationen hyperrelevant,” forklarer Pernille Yding Fredslund.

Den gode nyhed

For Viegand Maagøes direktør, Søren Eriksen, handler digitaliseringen ikke kun om at fremtidssikre virksomhedens position på markedet, men også om at få forløst Danmarks potentiale. Det vil han blandt andet arbejde på som en del af det kollektive formandskab i Alliancen for Digital og Grøn Omstilling, som Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv står bag.

”Den gode nyhed er, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale, fordi Danmark på mange områder allerede er et gennemdigitaliseret land. Det betyder, at vi kan udvikle digitaliseringsværktøjer, som resten af verden kan bruge i den grønne omstilling,” siger han.

3 andre digitaliseringsprojekter, som Viegand Maagøe er med på:

• MLEEP - optimerer industrielle processer ved at integrere maskinlærings-algoritmer

• Energi- og CO2-regnskabet - samler data for kommunerne og udfolder tal og indsigter i et lettilgængeligt, visuelt format

• EEMAP – værktøj, der gør det nemt for produktionsvirksomheder at kortlægge energiprocesser

Læs mere på www.viegandmaagoe.dk

FAKTA

Chef for Viegand Maagøes digitale team Pernille Yding Fredslund sammen med direktør Søren Eriksen. Søren Eriksen har været direktør i Viegand Maagøe siden 2014.

SKRU OP FOR DATA OG NED FOR ENERGIEN

Omkring 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til varme, ventilation og lys i bygninger. Atea hjælper private virksomheder og offentlige institutioner med intelligente it-løsninger, der optimerer energiforbruget, udnytter bygningsmassen optimalt og skaber bedre indeklima.

Af Pia Bundgaard Hansen

Energikrisen har ført til, at mange danskere har fået nye vaner, som tøj- og opvask om natten. På arbejdspladserne er mange blevet bekendt med, hvordan 19 grader føles. Selv om energipriserne har stabiliseret sig, er mange i erhvervslivet og i det offentlige optaget af klimadagsordenen, de styrkede lovkrav om bæredygtighed, og hvordan ressourcerne kan udnyttes optimalt.

”Den grønne dagsorden har aldrig været mere relevant, og der er et stort potentiale at hente i bygningsmassen. Ved at logge, måle og justere energiforbruget i bygninger kan virksomheder og offentlige organisationer være med til at drive den grønne omstilling og skabe et bedre arbejdsmiljø,” siger Kathrine Forsberg, adm. direktør i Atea, der er blandt de største it-virksomheder i Danmark.

Smart Buildings, der tager udgangspunkt i bygningens data og brugernes adfærd, kan automatisk tilpasse og optimere energiforbruget og samtidig styrke indeklimaet.

”Det giver jo ikke mening, at alt lyset er tændt på fjerde etage i et kontormiljø, længe efter medarbejderne er gået hjem. Ved at udnytte data intelligent kan varme, ventilation og lys reguleres præcist efter, hvor mange der reelt befinder sig i lokalet. Bygningen kan fx også selv finde ud af, hvornår strømmen er billigst på døgnet,” forklarer Kathrine Forsberg.

Byg bro mellem systemerne

En af de største udfordringer for at drifte bygninger intelligent er de mange enkeltstående systemer:

”Hos mange virksomheder og offentlige institutioner driftes varme, lys, ventilation osv. i individuelle kredsløb. Ved at samkøre data opstår den synergi, der skaber den intelligente bygning, hvor der er store gevinster at høste,” forklarer Kathrine Forsberg.

553 bygninger styres i samme system

Atea har sammen med Microsoft blandt andet bidraget til, at 553 bygninger, hvilket svarer til 700.000 m2 bygningsmasse på Aarhus Universitet (AU), er blevet koblet sammen i en styringsmodel. Ved at automatisere og optimere bygningsdriften kan universitetet spare tid, penge og energi. Det omfattende facility management projekt sikrer blandt andet en bedre luftkvalitet i undervisningslokalerne, fordi temperatur og CO2 indhold monitoreres i realtid.

Brugen af data betyder også, at det er nemmere at lokalisere tomme lokaler, så de studerende kan udnytte lokalekapaciteten optimalt. Automatiseringen gør det enkelt for universitetet at udnytte grøn og billig strøm, spare på energien ved at slukke for enheder og systemer, når lokaler eller hele etager i bygningerne ikke bliver brugt.

Verdens største Smart Library

Atea har sammen med DTU skabt verdens største Smart Library, der sikrer et læringsmiljø i verdensklasse. Det 5.000 m2 store bibliotek er spækket med datagenererende sensorer, der sikrer de optimale betingelser for indlæring, når de studerende fordyber sig i de mange bøger.

”Rejsen mod Smart Buildings begynder med, at vi lytter til kundernes ønske om optimering; det kan være forskellige aspekter som at energioptimere, skabe bedre udnyttelse af mødelokaler, få kortlagt vandforbruget osv. Udgangspunktet er meget individuelt, men netop ved at koble sensorer og målere på netværk kan data bruges til at skabe den ønskede effekt,” fortæller Kathrine Forsberg og uddyber: ”Kunderne bliver ofte overrasket over, hvor meget vi faktisk kan måle på og dermed optimere. I den afsluttende fase uddanner vi kunderne, så de selv kan drifte systemerne.”

Læs meget mere om vejen mod Smart Buildings på www.atea.dk

Hos mange virksomheder og offentlige institutioner driftes varme, lys, ventilation osv. i individuelle kredsløb. Ved at samkøre data opstår den synergi, der skaber den intelligente bygning, hvor der er store gevinster at høste.

FAKTA OM ATEA

• Nordens største it-leverandør

• Kåret til verdens mest bæredygtige it-servicevirksomhed af Corporate Knights i 2022 og 2023

• Står bag Nordens største program for genanvendt it-udstyr, Atea Return

• Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum med over 8.000 medarbejdere, har en samlet omsætning på NOK 47 milliarder i 2022 og er noteret på Oslo Børs

Læs mere på www.atea.dk

Kathrine Forsberg, adm. direktør i Atea

Fotograf

Jeppe Carlsen

DIVERSITET

Danmarks nye podcast om Diversitet & Inklusion

Fremtidens leder

Fremtidens leder: CAROLINE FARBERGER IT-Branchen & Partnermedier

Podcasten er tilgængelig via de største podcastplatforme; Spotify, Apple podcast, Podimo m.fl .

- i stærkt samarbejde mellem

TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT OG LIBERALE

MARKEDSVILKÅR SKAL UDGØRE RYGRADEN I

DANMARKS KLIMAPOLITIK

I Liberal Alliance bryster vi os af at være partiet for de upopulære sandheder. Vi siger det, vi mener, og vi mener det, vi siger. For der er behov for et parti i dansk politik, der tør at sige tingene, som de er. Uanset om vi diskuterer skattetryk, ældrepolitik eller etableringen af nye omfartsveje i Kirke Hyllinge, bør politikken føres på et oplyst grundlag og debatterne tages med saglige argumenter.

En af de debatter, der i dag er kørt ud på et sidespor, er klimadebatten. På højre side af den politiske slagmark er der mange, som end ikke anerkender klimaforandringernes eksistens. Og på venstre side har man omvendt så travlt med at male skræmmebilleder ved at overdrive problemets omfang, at der i dag er børn og unge, som lider af decideret klimaangst.

Jeg tror på, at der findes en vej mellem de to ekstremer. For ja, klimaforandringerne er alvorlige, og det får store konsekvenser, hvis vi ikke griber til handling. Men ingen forskning indikerer, at klimaforandringerne vil få jorden til at gå under, eller at der er grund til at gå i panik.

Går vi til klimadebatten med fornuftige principper som ledestjerne, skal vi nok nå over den grønne målstreg – præcis ligesom vi med flid, opfindsomhed og fornuftig regulering har overkommet så mange af menneskehedens hidtidige problemer.

Teknologiske tigerspring

Den offentlige debat lider af, at vi ofte undervurderer, hvor vigtigt vækst og velstand er. For med økonomisk vækst følger der nemlig teknologiske fremskridt, som gør verden til et bedre sted. Hvem kunne eksempelvis for blot 50 år siden have forudset, at vi i dag kan få svar næsten alle vore spørgsmål ved at gribe ned i lommen efter vores smartphone og lave en Google-søgning?

Hvem skulle for 200 år siden have troet, at vi ville få fly, biler og højhastighedstog? Eller at ganske almindelige mennesker i dag lever et liv i en grad af luksus, som end ikke var fortidens mest magtfulde kejsere og konger forundt?

Ingen ville i sin vildeste fantasi have troet på det. For det er utro-

ligt svært at forudsige hvilke fremskridt, der følger i den teknologiske udviklings kølvand.

Men hvis rammerne er på plads, er det lige så sikkert som amen i kirken, at fremdriften nok skal indfinde sig – også selvom det for mange politikere kan være svært at acceptere, at fremskridtet ikke sker på kommando eller efter fastlagte skemaer.

Men sådan er det. Udviklingen gror som vild natur, hvis vi med fornuftig regulering og liberale rammebetingelse muliggør, at iværksættere over hele kloden har et incitament til at få gang i hjulene under udviklingen.

Derfor skal vi slippe de potentialet for teknologiske fremskridt fri fra spændetrøjen af høje skattesatser og dumstædig detailregulering, så vi udnytter den menneskelige kreativitet til at overkomme klimaforandringerne.

Det skal nemlig ikke være vi politikere, der fra toppen af et elfenbenstårn håndplukker vores foretrukne teknologier, som var vi en flok bedrevidende bureaukrater i Sovjetunionens politbureau. De planøkonomiske principper skal derimod afløses af det vilde vesten. Politikerne skal holde sig til at skabe de overordnede rammebetingelser, for så skal virkelystne og innovative ildsjæle nok få det til at pible frem med nye teknologier.

Vi skal smede, mens jernet er varmt

Sidste år var det præcis 100 år siden, at Niels Bohr modtog nobelprisen i fysik. Og siden Bohr i starten af det 20. århundrede slog sine folder som banebrydende forsker på Københavns Universitet, har vi i Danmark haft nogle af verdens bedste fysikere.

I dag udvikler danske selskaber såkaldte fjerdegenerations atomkraftreaktorer, der potentielt vil kunne udvikle sig til et eksporteventyr, som vil give vind i sejlene for en grøn omstilling.

Men alligevel halter vi gevaldigt bagefter mange af vores nabolande, når det kommer til atomkraft. Siden 1985 har vi nemlig haft et forbud mod at lade kernekraft indgå i den danske energiplanlægning, og den danske venstrefløj ser stadig med skepsis på den grønne teknologi.

Men på trods heraf er der – som det oftest er tilfældet – grund til optimisme. For noget tyder på, at piben omsider er ved at få en anden lyd hos danskerne, når det kommer til spørgsmålet om atomkraft.

Mens blot 17 pct. af borgerne var tilhængere af at få atomkraft i år 2016, kunne en meningsmåling fra september afsløre, at vi i dag er nået op på 46 pct. Udviklingen går hurtigt, og i vores nabolande begynder folkestemningen også at vende.

Med dannelsen af Sveriges nye, borgerlige regering er det således ikke længere usandsynligt, at der atter vil blive spaltet uranatomer i Barsebäcks reaktorer indenfor en overskuelig fremtid. Derfor bør vi borgerlige smede, mens jernet er varmt, og kigge fordomsfrit på en grøn energiforsyning, hvor vi tager de bedste teknologier i brug.

I Liberal Alliance foreslår vi at nedsætte en Niels Bohr-kommission bestående af både indenlandske såvel som udenlandske eksperter, der skal undersøge muligheden for at få atomkraft på dansk jord.

Eksperternes resultater skal gøre os klogere på de fordele og ulemper, der vil være forbundet med at få kernekraft på dansk jord, så vi kan sikre os, at klimapolitikken føres på et oplyst grundlag.

Den grønne førertrøje Med Niels Bohr-kommissionens kortlægning vil vi ikke blot få

Af Alex Vanopslagh, partileder (LA) og Steffen W. Frølund, klima- og skatteordfører (LA).

Alex Vanopslagh, partileder (LA) Fotograf Marie Hald

Steffen W. Frølund, klima- og skatteordfører (LA). Fotograf Marie Hald

mere viden om, hvorvidt og hvordan vi kan anvende kernekraft på dansk grund.

Kommissionens konklusioner vil også potentielt kunne udgøre startskuddet til, at Danmark bliver et nukleart foregangsland, der med førende forskning understøtter en grøn omstilling i global skala. For klimaforandringerne er grænseoverskridende, og den grønne omstilling vedrører ikke kun vores eget land. Alligevel fører Danmark i dag klimapolitik båret frem af nationalistisk navlepilleri, hvor vi ikke evner at se længere end til vores egen danske andedam.

Sådan burde det ikke være. Vores klimapolitik skal være kendetegnet ved internationalt udsyn, for om CO2-udledningen stammer fra Shanghai eller Slagelse gør ingen forskel i atmosfæren. Derfor har vi i Liberal Alliances klimaudspil anvist vejen til, at vi også får reduceret CO2-udledningen i andre lande.

Navnlig på venstrefløjen er det populært at afholde politiske skåltaler om, at Danmark skal være et foregangsland, der fungerer som et grøn udstillingsvindue, andre lande kan efterligne. Men faktum er desværre, at selvom vi søsætter mange symbolpolitiske tiltag, som ganske vist pynter på Dan Jørgensen eller Lars Aagarrds Facebook-profiler, så er vores nuværende klimapolitik langt fra tilstrækkelig til at gøre en forskel i det globale klimaregnskab. Hvis Danmark skal være et reelt foregangsland, skal det nemlig være teknologiske fremskridt, der udgør rygraden i vores klimapolitik. Vækst og velstand skal være krumtappen i vores klimapolitiske strategi, og vores bidrag til det globale verdenssamfunds grønne omstilling skal bestå af at udvikle og udbrede ny teknologi.

Dommedag er aflyst, og forude venter en fremtid, der bliver god, grøn og gavmild.

Foto Adobe Stock 408481006 Tanes

Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri.

GRØN BRINT HAR KOLOSSALE POTENTIALER FOR INDUSTRIEN OG FORSYNINGSSIKKERHEDEN

For at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2045 skal store dele af samfundet elektrificeres. De dele, der ikke kan elektrificeres, og kræver mere energitætte kilder, er afhængige af grøn af brint og såkaldte Power to X-brændstoffer. Med andre ord sætter vi ’strøm til noget’.

Fremtidens grønne brændstoffer laves i gennem spaltning af vand, bedre kendt som H20-molekyler, hvor grøn strøm i gennem elektrolyse deler molekylerne så den rene brint (H2) står tilbage i brændselscellen, og ilten (O) ryger tilbage i atmosfæren. Præcis som det skete i fysiktimen – nu skal det bare gøres industrielt.

Disse Power to X-brændsler skal bl.a. sikre den grønne omstilling i luft- og skibstransporten, men også den tunge industri og dele af landbruget er helt afhængige af alternativer til ren strøm via et stik, og her bliver grøn brint den afgørende brik.

Danmark som brintnation

Danmark har unikke forudsætninger for at blive verdensførende i netop den disciplin. Vi er omgivet af Nord- og Østersøens stærke vindpotentialer, og læg dertil vores erfaringer i at udvikle grønne teknologiløsninger samt det tætte samarbejde mellem verdensførende virksomheder og erfarne offentlige myndigheder. Det er afsættet for en branche, der står på spring for at udnytte eksportpotentialer, som ifølge beregninger fra CIP Fonden, kan udløse 100 mia. kr. årligt i 2050.

Mængden af brint, der kan produceres, og som industrien planlægger at producere, i Danmark overstiger langt det nationale forbrug. Derfor er det meget positivt, at Danmark har taget hul på de første pennestrøg til en ny national brintinfrastruktur, der kan levere dansk grøn brint videre til interesserede købere i vores nabolande.

De interesserede købere er Danmark allerede nu i god dialog med, det understreger hensigtserklæringen om en fælles brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland senest i 2028. Foruden at indfri erhvervspotentialer i milliardklassen, kan brintinfrastrukturen virke som et batteri for fremtiden energisystem, og levere den høje forsyningssikkerhed, der for alvor blev udfordret med Ruslands invasion af Ukraine.

Brint som energilagring – hvordan?

Energilagring handler i sin reneste form om at kunne gemme energi til senere brug og helst så effektivt (og dermed billigt) som muligt. Det danske energisystem er bygget op om lagring af energi og fleksibel produktion. Lidt mindre teknisk betyder det, at vi har energi, som vi kan bruge, når der er behov for energien, dvs. brinten produceres, når vindmøllerne snurrer, men når vinden

har lagt sig, kan vi bruge energien fra brinten til at holde vores energisystem i gang. Brint kan også lagres direkte i rørinfrastrukturen, som skal bygges.

Hvis vi skruer os lidt ned i teknikken betyder det, at brint kan enten lagres som ’bare’ brint, men det kan også lagres som metan, metanol eller andre typer brændstof. For i moderne elektrolyseanlæg kan op til 80% af den elektriske energi omdannes til kemisk energi i brintmolekylerne.

På den måde kan vi øge Danmarks forsyningssikkerhed ret markant og forhåbentligt holde den på det ekstraordinært høje niveau på 99,96 pct.

Derfor har vi brug for en hurtig udvikling og etablering af en dansk brintinfrastruktur, for det sikrer en ny grøn industrien herhjemme, og følgevirkningerne af det er positive. Med den seneste politiske beslutning fra maj om ejerskabsforhold, drift og hvem der skal etablere brintinfrastruktur i Danmark, er vi godt på vej med tilføjelsen til vores energisystem, der kan have afgørende samfundsmæssige potentialer. Økonomisk såvel som forsyningssikkerhedsmæssigt.

Af Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri.

Elektrificering er nøglen til et grønnere Danmark

Elektrificering er en af de mest effektive metoder til at løse energi- og klimakrisen. Alligevel er elektrificeringsraten i Danmark kun på 20 procent. Ifølge direktøren for Schneider Electric Danmark, Thomas Träger, burde det tal være langt højere. For teknologien til at skalere elektrificeringen ligger klar.

Elektrificering anses blandt eksperter, som den mest optimale metode til at dekarbonisere Danmark.

Ifølge Dansk Energi kan danske virksomheder mindske op til 70 procent af deres udledning af drivhusgasser inden 2025 blot ved at elektrificere. Samtidig anslår Klima, Energi & Forsyningsministeriet i en ny rapport, at 60 procent af Danmarks CO2-udledninger kan elektrificeres – det svarer til en reduktion på 28. millioner ton CO2

I dag ligger vores elektrificeringsrate i Danmark kun på 20 procent – et tal der er langt mindre end hos vores nordiske nabolande – og det til trods for, at elektrificeringen af Danmark ligger lige for, da næsten alle dele af vores samfund kan elektrificeres.

Ifølge Schneider Electric, som blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed i 2021, burde elektrificeringsraten i Danmark være langt højere.

”Tallene taler deres tydelige sprog, og det oplagte spørgsmål må derfor være: Hvorfor sætter Danmark ikke alle sejl ind på elektrificering? Potentialet er enormt, og teknologien til at løfte Danmark ind i en elektrificeret digital fremtid ligger klar. Den skal blot tages i brug. Mens vi sidder på hænderne, er det klimaet, der betaler prisen,” siger Thomas Träger.

Selvom de – for nyligt installerede – høje klimabænke rundt om søerne i København ved første øjekast kan få en til at trække på smilebåndet, så er deres budskab bestemt ikke morsomt. Vandstanden i København vil i 2100 nemlig være steget med en meter, hvis klimaforandringerne fortsætter i samme tempo som nu. Og mens mange tror, at vi i Danmark er bannerfører for det moderne bæredygtige samfund, så rangerer vi ifølge Global Footprint Network faktisk på syvendepladsen over verdens meste CO2-udledende lande pr. indbygger.

”Klimakrisens alvor skriger på handling og elektrificering er en gennemtestet og effektiv metode til dekarbonisering. Danmarks klimamål er ambitiøse og inspirerende, men én ting er ambitioner – en anden ting er praksis. Elektrificering er nøglen til at indfri klimamålene og skabe et grønnere Danmark. Det vi kan elektrificere, skal vi elektrificere,” siger Thomas Träger.

Fremtiden er elektrisk – Electricity 4.0 Schneider Electric er specialister i digitale energiløsninger, der kan accelerere den grønne omstilling, og med virksomhedens Electricity 4.0-plan har de samlet deres kernekompetencer inden for digitalisering og energieffektivitet, som kan accelerere elektrificeringen – både på lokalt og globalt niveau.

”Det er på tide at se på elektricitet med digitale briller. Med Electricity 4.0 tager vi i Schneider Electric elektriciteten til næste niveau ved at forene energiformen med digitale

teknologier. Elektricitet bliver langt mere intelligent, synlig og kontrollerbar, end hvad vi traditionelt har været vant til, hvilket både medfører, at vi får mere ud af energiformen, mindsker energispildet og ikke mindst åbner op for accelereringen af elektrificeringen,” udtaler Thomas Träger.

Ifølge Klima, Energi og Forsyningsministeriet kan danske sektorer som transport, husholdning og fjernvarme elektrificeres 100 procent, og med Schneider Electrics Electricity 4.0-plan er vejen til at indfri disse ambitioner blevet kortere. Den omfattende digitalisering af Danmark skaber i samspil med Schneider Electrics digitale teknologier nemlig et solidt fundament for at sætte strøm til Danmark og få elektrificeringsraten skudt i vejret.

Vi står ved en skillevej

Man skal bestemt ikke kigge helt frem mod 2100 for at se de voldsomme konsekvenser af klimakrisen. Alene i sommers blev der sat alarmerende mange varmerekorder på tværs af Europa. I det sydøstlige England faldt der ingen regn i 146 dage, mens temperaturen i Danmark nåede over 36 grader – og konsekvenserne spås udelukkende til at blive værre i de kommende år.

”Der er heldigvis håb forude, for den nødvendige know-how til at dekarbonisere vores klode og udskifte fossilekrævende energikilder med grønne alternativer eksisterer allerede. Electricity 4.0 er et perfekt eksempel på netop det. Vi står ved en skillevej – og beslutningerne vi træffer nu, er afgørende for at skabe en bæredygtig fremtid for os selv og vores efterkommere,” siger Thomas Träger og afslutter:

”Elektrificering er den hurtigste og mest effektive måde at dekarbonisere Danmark, og med Electricity 4.0 ligger der en gennemtestet og køreklar løsning klar til at løfte os ind i elektrisk og bæredygtig fremtid. For fremtiden er elektrisk, og vi er klar til at bidrage til at bane vejen for at det kan lade sig gøre.”