Cirkulær økonomi

Page 1

MENNESKESKABTE

KLIMAFORANDRINGER KRÆVER

ANSVARLIG HANDLING NU Læs mere side 2

KAFFE DER BIDRAGER

TIL CIRKULÆR ØKONOMI

Læs mere side 8-9

TRANSPORTBRANCHEN KØRER NU

I RETNING AF EN STØRRE

BÆREDYGTIGHEDSINDSATS Læs mere side 4-5

ROCKWOOL SKUBBER TIL GRÆNSERNE

FOR CIRKULARITET I BYGGEBRANCHEN

Mirella Vitale, Senior Vice President, ROCKWOOL Group Læs mere side 10

ANNONCETILLÆG 16. april 2024
Nysgerrig på boligmarkedet? Lyt med – det ta’r kun et kvartér AdobeStock_559786542
cirkulær økonomi

MENNESKESKABTE KLIMAFORANDRINGER KRÆVER ANSVARLIG HANDLING NU

I en verden præget af åbenlyse klimaforandringer, ressourceknaphed og en voksende biodiversitetskrise, er det tydeligt, at vores nuværende tilgang til økonomisk vækst og brug af ressourcer ikke er bæredygtig. Det er på tide, at vi gør noget andet.

Af Mette Grydehøj Post, Founder, LOOP Forum

Cirkulær økonomi er udnævnt, bl.a. af EU og FN, som den mest effektive vej til at reducere CO2-udledninger. Cirkulær økonomi er meget mere end blot genbrug og genanvendelse af materialer. Det er en helhedsorienteret tilgang til at redefinere vores produktions- og forbrugsmønstre. Ved at skabe lukkede kredsløb, hvor materialer forbliver i økonomien så længe som muligt, kan vi reducere afhængigheden af knappe ressourcer og minimere den negative indvirkning på miljøet og klimaet.

Samarbejde på tværs af værdikæder og sektorer er nøglen til den nødvendige omstilling. Vi kan ikke løse disse komplekse udfordringer alene. Det kræver partnerskaber mellem virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder, politikere og samfundet som helhed. Ved at samarbejde kan vi dele viden og praktiske erfaringer, og derigennem skabe en stærke-

re og mere effektiv indsats for at fremme en reel bæredygtig omstilling.

Derfor ser vi frem til tredje afholdelse af LOOP Forum, som nu er et veletableret event, der samler førende kræfter og aktører inden for ansvarligt ressourceforbrug i Norden. Dette event er ikke blot endnu en konference; det er en platform for konkret handling og samarbejde - vi deler erfaringer, udforsker innovative løsninger og skaber nye partnerskaber.

Vi opfordrer hele erhvervslivet til at engagere sig i agendaen. Sammen kan vi forme en fremtid, hvor vores økonomi ikke kun er cirkulær, men også retfærdig, inkluderende og ansvarlig over for både mennesker og planeten.

Lad os gå sammen og arbejde hen imod en verden, hvor vores ressourcer bruges med omhu og respekt, og hvor vi efterlader en arv, som kommende generationer vil være stolte af.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Sophie Sayk Gregersen, sg@partnermedier.dk

Projektleder Christian Vingaard Sjølander, cvs@partnermedier.dk

Journalister Henrik Malmgreen, Pia Bundgaard Hansen

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Udgiver

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. Distribueret i samarbejde med Berlingske Media Medlem af
opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Hold dig

Aros Business Academy præsenterer:

Mini MBA i ManagementSustainability

Bliv ekspert i CIRKULÆR ØKONOMI og meget andet! Bliv undervist af professor Steen Hildebrandt og 5 andre eksperter inden for FN’s verdensmål og bæredygtighed på denne ambitiøse efteruddannelse.

Modul 1 - Visioner for en bæredygtig fremtid

Undervisere: Professor Steen Hildebrandt og bæredygtighedsrådgiver Christina Blak.

Modul 2 - Verdensmålene som afsæt for kommerciel værdiskabelse

Underviser: Bæredygtighedschef og forfatter Kristoffer Nilaus Tarp.

Modul 2,5 - Biodiversitet og verdenshavene (elearning)

Underviser: Professor Katherine Richardson.

Modul 3 - Måling af aftryk (baselining) og strategiudvikling

Underviser: Bæredygtighedsrådgivere Ida Stokkebye og Bjarne Bach.

Modul 4 - Cirkulær økonomi

Underviser: Bæredygtighedsrådgiver og forfatter Jasper Steinhausen.

Modul 5 - Klimaregnskaber og livscyklusvurdering (LCA)

Underviser: Bæredygtighedrådgiver og ph.d. Louise Laumann Kjær.

Modul 6 - Bæredygtighedsrapportering & bæredygtighedskommunikation

Underviser: Bæredygtighedrådgiver Christina Blak.

Pris: 34.750 kr. ekskl. moms

Varighed: 6 måneder med bl.a. 6 undervisningsdage

Start: 6. juni i København og 4. juni i Aarhus

Tilmeld dig på arosbusinessacademy.dk/sustain

Vendelbo Spedition er en moderne transport- og speditionsvirksomhed, der primært løser opgaver til og fra Skandinavien.

TRANSPORTBRANCHEN KØRER AF EN STØRRE BÆREDYGTIGHEDSINDSATS

Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport, som nu også kan beregne deres CO2-aftryk gratis på den dertil udviklede læringsplatform. Transportbranchen har taget mod tilbuddet med kyshånd.

Programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed, der er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond, tjener et ædelt og nobelt formål i klimaets tjeneste. Her får danske produktionsvirksomheder viden og værktøjer til at forstå og beregne deres CO2-data, lige som den enkelte virksomhed lærer at definere egne reduktionsmål. Men en indsats fra produktionsvirksomhederne alene er ikke nok. Hele værdikæden skal involveres, og den indbefatter i høj grad transportbranchen. Siden årsskiftet har Klimaklar Produktionsvirksomhed - i øvrigt på opfordring fra flere af de deltagende virksomheder - derfor åbnet op for, at andre brancher, eksempelvis transportbranchen, får mulighed for at deltage i forløbet, som blandt andet indbefatter dataindsamling, reduktionstiltag og målsætning for indsatsen.

Kravene strammes bestandigt

I EU-regi strammes kravene til bæredygtighedsrapportering bestandigt, og fra regnskabsåret 2024 skal de første virksomheder rapportere i overensstemmelse med EU-direktivet Corporate Social Responsibility Directive (CSRD). Det betyder, at virksomheder, der er omfattet af direktivet, fremover skal redegøre for bæredygtighed ved at rapportere om miljø og klima, sociale forhold, samt virksomhedsadfærd (ESG). For store virksomheder gælder det, at den nye rapportering skal fremgå af ledelsesberetningen i årsrapporten og efterses af en revisor. CSRD stiller krav til, at bæredygtighedsrapportering

skal foretages på niveau med den finansielle rapportering. Den omfatter blandt andet virksomhedens bæredygtighedsstrategi, påvirkning, risiko og muligheder, samt standarder for henholdsvis miljø, sociale forhold og ledelse. Det er en rapportering, der også får betydning for den enkelte virksomheds underleverandører.

Helt naturligt at være med Alle varer skal fragtes og distribueres, og hos transportvirksomheden Johs. Sørensen & Sønner, som transporterer materialer til byggepladser og bortskaffer affald, ser man det som noget helt naturligt, at transportbranchen indgår i det loop, hvor der er fokus på klimaet. Men præcis, hvorledes man skal gribe klimaindsatsen an, er ikke altid lige let at identificere, og derfor kan det være rart med en hjælpende hånd til en bedre struktur på klimarapporteringsprocessen. Det mener i hvert fald økonomichef Ulrik Attermann Laursen fra Johs. Sørensen & Sønner. ”Vores deltagelse i Klimaklar Produktionsvirksomhed har betydet, at vi er nået længere i vores egne processer i forhold til, hvis vi ikke havde været med. Det har fungeret rigtig godt med at få sparring, hvilket har været med til at inspirere os til at gå i den rigtige retning. Det er jo en udvikling, vi er med på, men det er altså dejligt at få en hjælpende hånd,” siger Ulrik Attermann Laursen.

Viden om data er vejen frem Dokumentation af en virksomheds indsats på bæredygtighedsområdet skal i høj grad understøttes af data, og selv om man

kan være nok så indstillet på at gøre en indsats for miljøet og klimaet, kan det være svært at identificere lige præcis de data, der skal være med til at dokumentere den. Det mener Ulrik Attermann Laursen, man har fået stor hjælp til ved at deltage i forløbet. Det handler i hans optik om at definere, hvilke data, der skal opsamles, hvorfor de skal opsamles og ikke mindst, hvad de skal bruges til.

Johs. Sørensen & Sønner har deltaget i forløbet gennem ATL - Transportens Arbejdsgivere - og det samme har Vendelbo Spedition, der med sin deltagelse har fået mulighed for at kortlægge deres CO2-aftryk på virksomhedsniveau. Det gør virksomhederne stærkere rent konkurrencemæssigt og er en klar fordel, når de store kunder banker på. Flemming Gregersen, der er driftsdirektør i Vendelbo Spedition, er ganske enig i den betragtning.

Man skal udfordre sig selv ”ESG er et stort og omfattende område. Man kan ikke sluge en hel elefant, men man kan fordøje den i små bidder. Det samme gør sig gældende med vores indsats på bæredygtighedsområdet. Vi har fået brudt indsatsen ned i overkommelige dele, og vores deltagelse i Klimaklar Produktionsvirksomhed har hjulpet med at skabe overblik med henblik på opsamling og fordeling af data,” siger Flemming Gregersen. Han forklarer videre, at det handler om at udfordre sig selv og virksomheden. Mange tror, at ESG-rapporten, som måler en virksomheds eller organisations indvirkning på og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål skal

4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Johs. Sørensen & Sønner, en familieejet transportvirksomhedet, beskæftiger sig med mangeartede transportopgaver bl.a. affaldsindsamling og –transport samt kran og specialtransport.

NU I RETNING BÆREDYGTIGHEDSINDSATS

sammenlignes mellem ligeværdige virksomheder. Men den egentlige konkurrence foregår internt i firmaet med tiltag og reduktionsmål, mener Flemming Gregersen.

Overraskende stor interesse

Både Johs. Sørensen & Sønner og Vendelbo Spedition benyttede konsulentbistand i forbindelse med Klimaklar Produktionsvirksomhed, og begge virksomheder har haft stor nytte af at samarbejde med konsulenthuset. Udbyttet har været stort. Ikke blot for de to nævnte virksomheder, men for en helt række af virksomheder under ATL, der er en del af Dansk Industri, og interessen har været så stor, at man faktisk er ganske overrasket.

”Vi troede, at 10-12 virksomheder ville melde sig til forløbet, så da vi stod med 22 tilmeldinger, blev vi glædeligt overrasket. Der er ingen tvivl om, at der er behov for indsigt i arbejdet med transportbranchens klimadata. Det er blevet det nye ’License to Operate’, hvilket vi klart fornemmer i ATL,” forklarer branchedirektør Lars William Wesch.

En klar opfordring til branchen

Lars William Wesch opfordrer ATL’s medlemsvirksomheder til at prøve forløbet. Klimaklar Produktionsvirksomhed henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang med at strukturere indsatsen og skabe overblik i arbejdet med CO2-data. Det er en indsats, der er vigtig, både for økonomien, for klimaet og for den fortsatte tilgang til naturressourcer. Ifølge Iben Kinch Sohn, der er fagleder for cir-

kulær økonomi i Dansk Industri, skyldes op mod 70 pct. af den globale drivhusgasudledning forarbejdning af naturressourcer. ”Det er forskelligt fra branche til branche, hvordan cirkulær økonomi kan bidrage til CO2-reduktionen, men ved at omfavne de cirkulære principper om at genbruge, forlænge produktlevetider og genanvende materialer, kan virksomhederne optimere deres forbrug af ressourcer. For transportbranchen kan cirkulær økonomi bl.a. tænkes ind i forhold til indkøb af materiel. På den måde kan de reducere deres klimaaftryk,” uddyber Iben Kinch Sohn, der desuden mener, at implementering af cirkulære forretningsmodeller er en helt naturlig del af virksomhedernes reduktionsplaner.

Fokus på cirkulær økonomi

På Klimaklar-platformen ligger der et modul om netop cirkulær økonomi, og hvis man spørger Line Gry Knudsen, der er programleder for Klimaklar Produktionsvirksomhed, er forståelsen for grundlæggende, cirkulære forretningsstrategier efterspurgt blandt medlemsvirksomhederne som næste led i arbejdet med CO2-aftrykket. Med Klimaklar-forløbet føler mange sig således klædt godt på til at igangsætte initiativer, der kan reducere CO2-udledninger i hele værdikæden.

”Det er vores fornemmeste opgave at udvikle moduler, der imødekommer virksomhedernes behov - for eksempel viden om cirkulær økonomi. Vi har desuden også udviklet et modul, hvor vi går i dybden med scope 3-udledningerne, der forgår ude i værdikæden,” siger Line Gry Knudsen.

FAKTA

• Dansk Industri står, sammen med Industriens Fond, bag programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed. Programmet er åbent for alle virksomheder uanset medlemskab.

• Gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed får virksomhederne viden og værktøjer til at forstå egne CO2-data, sætte reduktionsmål samt få inspiration til god klimakommunikation.

• På den digitale læringsplatform, hvor man får op til 3 log-ins pr. virksomhed, kan man udover læringsmodulerne stille et spørgsmål til en klimarådgiver, deltage i ugentlige online fælles læringsmøder og booke 1:1 rådgivning.

• Når virksomhederne har været igennem programmet, har de tilegnet sig viden om klimadagsordenen og GHG-Protokollen (inkl. scope 1, 2 og 3) samt udfærdiget virksomhedens CO₂-beregning. De vil kunne sætte mål for den kommende reduktion og udarbejde en handlingsplan. Desuden vil de ved forløbets afslutning få tilsendt et Klimaklar-diplom.

• Der er nu åbnet op for deltagelse fra flere brancher; også produktionsrelaterede virksomheder, altså virksomheder der befinder sig i produktionsvirksomhedernes leverandørkæde. 53.000 virksomheder kan nu tilmelde sig platformen.

• Derfor har ATL - Transportens Arbejdsgiverelavet et særforløb til medlemsvirksomhederne, som blandt andet byder på ekstra rådgivning.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 5
KØRER

EN FORNEMMELSE FOR FÆLLESSKAB

I det moderne liv, der ofte kører i et højt gear, kan fællesskabet let komme i anden række, når hverdagens individuelle behov og hektiske skemaer tager præcedens. Men midt i storbyens larm er en stille revolution i gang - en revolution, der udspringer af den simple og meget menneskelige handling at dele.

Inden for mobilitet vinder peer-to-peer bildeling, hvor private mennesker lejer bil af hinanden, mere og mere frem, både som en selvstændig løsning og i kombination fx med offentlig transport. Udviklingen er bredt forankret, men især iblandt de yngre generationer ser vi, at vores måde at bevæge os på, ændrer sig. Samtidig fremmer deling af biler følelsen af fællesskab og samarbejde i vores lokale community eller nabolag. Vi kommer tættere på hinanden og det styrker den gensidige tillid. Denne udvikling trækker flere afledte effekter med sig, som spænder fra nærmiljø og klima til fleksibilitet og privatøkonomi.

Styrkelse af sociale bånd og forbindelser

I bund og grund handler peer-to-peer-bildeling om mere end bare at komme fra punkt A til punkt B - det handler om at skabe forbindelser. Ved at facilitere interaktioner mellem ejere og lejere skaber peer-to-peer-platforme mulighed for meningsfulde udvekslinger og relationer. At leje en bil af en nabo er ikke bare en transaktion - det er en chance for at udveksle smil, historier, dele erfaringer og opbygge tillid - en valuta, som er i stigende kurs i storbyer med mange anonyme ansigter og få reelle interaktioner.

Fremme af økonomisk råderum

I en tid med stigende omkostninger og økonomisk usikkerhed giver peer-to-peer-bildeling mulighed for ekstra indkomst for den bevidste forbruger. Når naboens bil kan lejes, tjener ikke kun bilejeren en ekstra indtægt, som kan reducere de faste udgifter ved at have bil, lejeren betaler også kun for den tid, han eller hun bruger bilen og slipper samtidig for de omkostninger, der er forbundet med bilejerskab som fx vedligeholdelse, forsikring og afskrivning. Den økonomiske fleksibilitet, som er forbundet med at dele eksisterende biler bedre, letter ikke alene presset på individuelle husholdningsbudgetter, men

fremmer også generel ressourceeffektivitet - en win-win for både pengepung og miljø.

Forbedring af tilgængelighed

For mange mennesker er adgang til personlig transport ikke bare en bekvemmelighed - det er en nødvendighed. Men traditionelle dyre bilejerskabsmodeller kan for nogen udgøre deciderede adgangsbarrierer og for andre, primært yngre generationer, clasher det traditionelle bilejerskab grundlæggende med deres præference for frihed og adgang frem for ejerskab. Peer-to-peer-bildeling nedbryder disse barrierer fordi adgangen til mobilitet demokratiseres og gør det muligt for mennesker med alle baggrunde og præferencer at deltage. Uanset om man pendler til arbejde, møder op til aftaler eller holder ferie, tilbyder peer-to-peer-bildeling muligheder for alle, som har brug for pålidelige og fleksible transportmuligheder.

Styrkelse af tillid og samarbejde

Som i ethvert andet community er det centrale i peer-to-peer-bildeling tillid. Peer-to-peer platforme faciliterer at mennesker trygt kan dele med hinanden og de er på den måde med til at fremme en kultur, som er baseret på gensidighed, indbyrdes respekt og samarbejde. Fra forsikringsdækning til brugeranmeldelser, ratings og professionel kundeservice, tilvejebringer peer-to-peer platforme et trygt miljø for både ejere og lejere.

At omfavne styrken ved at dele På samfundsniveau spiller tillid ligeledes en vigtig rolle og når vi navigerer i det moderne livs ofte komplekse landskab, kan man nemt overse de enkle glæder ved fællesskab og samarbejde. Men i deleøkonomien finder vi en vej til at genopdage disse tidløse dyder – en vej til at bygge bro over kløfter, fremme empati og opbygge et stærkere og mere modstandsdygtigt samfund, hvor vi har brug for hinanden.

Så næste gang du har brug for en bil, så henvend dig til din nabo – mange vil være at finde på en bildelingsplatform, hvor du er dækket og forsikret. Henvend dig ikke bare for bekvemmelighedens skyld, men for muligheden for at skabe nye venskaber og støtte lokale økonomier. Når alt kommer til alt, er det ved at dele, at vi mærker hinanden - at vi mærker fællesskabet, som omslutter os og bærer os.

6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hver dag året rundt producerer den internationale koncern Tarkett 1,2 mio. kvm. gulvbelægning. Her ses Tarkett Desso Airmaster tæppe, som bidrager til sundere indemiljø ved at opfange finstøv.

Michael Aastrup, der er administrerende direktør for Tarkett Danmark understreger, at alle i virksomhedens værdikæde skal kunne se fordelen i og drage nytte af recirkulering. Det samme skal kunderne, blandt andet i form en CO2-reduktion, der afspejles direkte på deres miljø- og klimaregnskab.

HER BYGGER BÆREDYGTIGHED PÅ STRATEGISK BRANCHESAMARBEJDE

Hos Tarkett, der er storproducent af gulvbelægning, tager man recirkulering alvorligt. Gennem strategiske partnerskaber og teknologisamarbejder på tværs af brancher er man i dag i stand til at reducere miljø- og klimabelastningen fra sine produkter markant.

Af Henrik Malmgreen

Bæredygtighed handler om meget mere end blot at reducere CO2-aftrykket i en virksomhed. Bæredygtighed handler om i alle henseender at optimere processer, herunder muligheden for at genanvende affald. Hvis man tænker sig om, er der nemlig mulighed for genanvendelse af affald ikke blot i virksomheden selv, men også i andre virksomheder, som måske arbejder inden for helt andre produktionsområder.

Den tanke tager man virkelig seriøst i den internationale koncern Tarkett, der hver dag året rundt producerer 1,2 mio. kvm. gulvbelægning. Her er begrebet genanvendelse løftet et niveau op således, at der er tale om reel recirkulering af materialer i det, man kan kalde for et Post Industrial loop. Ikke mindre end 75 pct. af de ingredienser, man benytter til at producere eksempelvis tæppefliser, linoleum- samt vinylbelægning, kommer således fra egen recirkulering, andre industrier eller hurtigt fornybare materiale som f.eks. uld og linolie.

Samarbejde med vandværker

”En tæppeflise skal have en vis vægt for at blive liggende, så ud over overfladen stilles der også krav til det fyld, der er på bagsiden. På det område har vi indgået et samarbejde med flere vandværker i Holland, der har en proces for afkalkning af deres vand. Denne kalk anvender vi nu som en del af fyldstoffet. Ligeledes har vi indgået et samarbejde med bilindustrien om recirkulering af den PVB-film, der er støbt ind mellem glaslagene i en bilrude.”

Det fortæller Michael Aastrup, der er administrerende direktør for Tarkett i Danmark, og han føjer til, at indtil dato er 23.000 ton PVB-film recirkuleret til anvendelse af produktion

af nye vinylfliser. Hos Tarkett begyndte bæredygtighedsrejsen tilbage i 2009, og siden er alle virksomhedens produkter blevet Cradle to Cradle certificeret med undtagelse af vinylgulve. Michael Aastrup kalder Cradle to Cradle for produktcertificeringen af den cirkulære økonomi.

Ser sig selv som inspirator

”Vi arbejder intenst på, at alle vores produkter skal være designet til recirkulering, og vi løfter hele tiden barren. I dag har vi tæppefliser med et CO2 aftryk på kun 0,9 kg/CO2målt på hele livscyklusen (Scope 1,2 & 3), og er vi er meget tæt på at kunne producere en tæppeflise, der er CO2-neutral i hele dens livscyklus, hvilket er helt unikt. Forudsætningen for, at dette kan lade sig gøre, er dog ikke kun vores egen indsats, men også den indsats, der finder sted i andre industrier,” siger Michael Aastrup videre.

Tarkett ser sig selv som inspirator i bestræbelserne på at reducere forbruget af jomfruelige materialer, lige som eliminering af forbrænding af udtjente materialer er et fokusområde. Alt sammen noget, der for alvor er med til at booste en reduktion af CO2-aftrykket. På den konto tænker man dog ikke kun på sig selv, men også på alle involverede fra installatører til bygherrer, med hvem man gerne indgår konstruktive partnerskaber.

Partnerskab med kunderne ”Ikea er en af vores store kunder, og vi tog på et tidspunkt 10.000 kvm. nedslidt vinylgulv retur fra en af deres forretninger, som vi recirkulerede til nyt gulv i en anden forretning. Dels sparede vi forbrug af jomfruelige materialer, dels sparede vi ressourcekrævende bortskaffelse og dels opnåede vi en COv-besparelse på 100.000 kg., der kom Ikea til gode i deres

miljø- og klimaregnskab. Vi har allerede i år taget 4.000 kvm. retur fra IKEA Danmark” uddyber Michael Aastrup. Så både i produktions- og kundeleddet er det i hans optik vigtigt at have fokus skarpt rettet mod det faktum, at affald er en ressource, en ressource, der i høj grad har en værdi såvel på klimaregnskabet som på det økonomiske regnskab. Udfordringen for produktionsvirksomheder af Tarketts størrelse er imidlertid forsyningssikkerhed samt sikring af den kritiske masse af materialer til recirkulering, der er nødvendig for at kunne køre processen i fuld skala.

Konstant teknologiudvikling

”Derfor er det vigtigt, at vi kan arbejde sammen på tværs af industrier og brancher således, at vi sammen kan udvikle de teknologier, der skal til. Ved at recirkulere materialer kan vi eksempelvis spare helt op til 75 pct. af et gulvs klimaaftryk, blandt andet ved at undgå brugen af jomfruelige materialer samt undgå afbrænding af gamle materialer,” forklarer Michael Aastrup, der ser indsatsen som en kontinuerlig proces. Blandt andet gennem konstant teknologiudvikling. I dag har man en række interessante samarbejdspartnere, og flere kommer til. Man samarbejder eksempelvis med garnleverandøren, der recirkulerer garnet fra brugte tæppefliser ligesom de anvender gamle fiskenet. Man tager både egne og konkurrenters tæppefliser retur, hvor man på fabrikken i Holland separerer garn og bagside. Egne bagsider bliver recirkuleret til nye bagsider, mens bagsiden fra konkurrenters produkter downcycles i andre industrier f.eks. cementindustrien. Når det gælder vinyl- og linoleumsgulve er Tarkett ligeledes med helt fremme, og snart begynder man recirkulering af trægulve.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 7

KAFFE DER BIDRAGER TIL CIRKULÆR ØKONOMI

Klimaforandringerne ses alle steder i verden. Herhjemme har vi mærket konsekvenserne af stormflod og store mængder nedbør, der udfordrede husejere på stribe. Med skybruddene kom også bevidstheden om, at vi som forbrugere er nødt til at være mere bevidste om, hvordan vi bruger jordens ressourcer, genanvender og reducerer udledningen af CO2

Ambitionen er at 50% skal genanvendes Et sted at starte er over morgenkaffen, hvor Nespresso arbejder målrettet med cirkulær økonomi i hele værdikæden - lige fra at have en holdning til biodiversitet i kaffedyrkningen til genanvendelse af materialerne i kaffekapslen som aluminium og kaffegrums – uden at gå på kompromis med den gode smag. Nespressos kaffeløsninger findes både hos den private forbruger og hos verdens førende hoteller, restauranter og erhvervskunder. Nespressos løsninger gør det muligt for både private og virksomhederne at tilbyde den perfekte kop kaffe til venner, til medarbejdere og til kunder.

”Fra vi lancerede den første kaffekapsel, har cirkulær økonomi og genanvendelse ligget dybt i vores DNA. Vi begyndte allerede i 1991 i Schweiz at indsamle kapsler til genanvendelse og har siden udbredt tankegangen til hele verden. Alle materialerne kan genanvendes, og vores mål er, at i 2025 skal 50% af materialerne i kaffekapslerne genanvendes og indgå i den cirkulære økonomi,” siger Lineke Roberts, der er Global Sustainability Integration Manager, Nespresso, og hun uddyber:

”Vi er afhængige af at få forbrugerne og erhvervskunderne med på rejsen. Vi opererer på mange forskellige markeder med forskellige kulturer og modenhed i forhold til genanvendelse. For Siden 2009 har Nespresso sænket CO2 -aftrykket af en kop Nespresso med en fjerdedel, og målet er, at i 2025 vil 50% af kaffekapslerne blive genanvendt. Nespresso inviterer private forbrugere og erhvervskunder med på rejsen.

”FRA VI LANCEREDE DEN

FØRSTE KAFFEKAPSEL, HAR

CIRKULÆR ØKONOMI OG

GENANVENDELSE LIGGET DYBT

I VORES DNA. VI BEGYNDTE

ALLEREDE I 1991 I SCHWEIZ AT INDSAMLE KAPSLER TIL

GENANVENDELSE OG HAR

SIDEN UDBREDT TANKEGANGEN TIL HELE VERDEN.

ALLE MATERIALERNE KAN

GENANVENDES, OG VORES MÅL

ER, AT I 2025 VIL 50% AF KAFFEKAPSLERNE BLIVE GENANVENDT

OG INDGÅ I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI.”

Lineke Roberts, Global Sustainability Integration Manager

Af Pia Bundgaard Hansen
8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DINE NESPRESSO KAPSLER KAN GENBRUGES

I Danmark kan du aflevere dine brugte kapsler til genanvendelse i din nærmeste Nespresso Boutique, hos udvalgte detailforhandlere eller via de mere end 1.350 DAO pakkeshops.

MØD LINEKE ROBERTS D. 24-25 APRIL TIL

LOOP FORUM I LOKOMOTIVVÆRKSTEDET OG

HØR HENDE FORTÆLLE MEGET MERE OM

NESPRESSOS BÆREDYGTIGE REJSE

Lineke Roberts er Global Sustainability Integration

Manager hos Nestlé Nespresso. Ved at udnytte hendes juridiske og datamæssige baggrund ledte

Lineke Nespressos B Corp-certificeringsproces.

Hun drives af at alle kan gøre en positiv forskel.

LOOP er det førende nordiske forum til at accelerere den cirkulære overgang på tværs af industrier.

LOOP kombinerer danske styrker - innovation, design og bæredygtighed - og viser viden, erfaring, eksperter og netværk på tværs af industrier og værdikæder.

Vélosophy® RE:CYCLE Bike en bycykel, der er lavet for at vise potentialet i at genanvende aluminium fra kaffekapsker.

at sætte skub i processen og invitere forbrugerne med har vi i alle vores Nespresso Boutiques i Danmark givet kunderne mulighed for at aflevere brugte kapsler, så vi kan genanvende aluminium, i Norden har vi 100% genanvendelseskapacitet.”

I Danmark kan kunderne aflevere de brugte kapsler til genanvendelse i nærmeste Nespresso Boutique, hos udvalgte detailforhandlere eller via de mere end 1.350 DAO pakkeshops.

Aluminium bliver til nye kapsler Nespresso kapslerne er fremstillet i aluminium, der kan genanvendes igen og igen, uden det påvirker materialeegenskaberne. Aluminium påvirker ikke kaffens gode smag, men indkapsler de omkring 900 delikate aromaer, som opstår, når kaffen ristes og males. Aromaer, som foldes ud i koppen, når den friskbryggede kaffe finder vej til forbrugeren.

”Aluminium kan genanvendes og støbes i nye former igen og igen,” forklarer Lineke Roberts.

Faktisk er 75% af al det aluminium, der nogensinde er fremstillet, stadig i brug i dag. Når kapslerne er indsamlet, sendes de til et genanvendelsescenter. Her bliver kaffegrums og kapsler separeret. Aluminiummet indsamles og sendes til smeltning, hvor det omdannes til barrer, som bruges til at fremstille nye aluminiumsprodukter, som vinduesrammer, cykler og komponenter til biler og fly. Aluminiummet kan også anvendes til fremstilling af nye aluminiumskapsler. Kaffegrumset bliver også genanvendt.

aluminium, der kræver 20 gange mindre energi at fremstille end ny aluminium.

Forbrugerne bidrager til genanvendelse

For at styrke samarbejdet med forbrugerne kan de bestille gratis genanvendelsesposer, når de køber kaffe samt optjene Bower-points, når brugte kaffekapsler returneres. Bower-points kan bruges til forskellige produkter i appen, doneres til et godt formål eller bruges næste gang, når der købes produkter fra Nespresso. Bower er en svensk virksomhed, der giver forbrugerne mulighed for at optjene points, når emballage genanvendes.

RELOVE: Giver maskinerne et nyt liv

Nespresso har ikke kun fokus på genanvendelse af kaffekapsler, men også på genanvendelse af brugte kaffemaskiner. Med kollektionen RELOVE-kaffemaskiner giver Nespresso forbrugerne mulighed for at købe en istandsat og renoveret kaffemaskine, der har fået nyt liv.

Den bevidste rejse mod fremtiden

Nespresso er B-Corp certificeret, fordi de er dedikerede til den langsigtede forandring. En B Corp-certificering dokumenterer, at virksomheden lever op til de høje krav, som både forbrugere, investorer og medarbejdere har, inden for social og miljømæssig impact - både på den korte og den lange bane.

GENANVENDT SIDEN 1991

Nespresso begyndte at indsamle kapsler til genanvendelse i Schweiz allerede i 1991.

I dag tilbyder Nespresso genanvendelsesløsninger i over 59 lande, og kunderne har adgang til mere end 100.000 indsamlingssteder.

FAKTA

”Vi har blandt andet fået fremstillet kuglepennen Caran d’Ache 849, schweizerkniven fra Victorinox samt Vélosophy® RE:CYCLE, der er en bycykel for at vise potentialet i at genanvende aluminium,” fortæller Lineke Roberts. I

”Vi vil gerne gøre en forskel, og med B-Corp motiveres vi hele tiden til at blive bedre og dermed forpligter vi os til at bidrage til den cirkulær økonomi, klima og lokalsamfund,” siger Lineke Roberts. Nespresso vil frem mod 2030 plante 32 millioner træer og bidrage til at styrke biodiversiteten i områder, hvor der dyrkes kaffe.

Nespressos historie startede med en simpel idé: Alle skal kunne lave den perfekte kop kaffe derhjemme. Nespresso, der er drevet af innovation, arbejder i partnerskab med over 110.000 landmænd gennem Nespresso AAA Sustainable Quality™-program rundt om i verden. Nespresso hjælper kaffebønderne med at opnå høje certificeringsstandarder gennem Rainforest Alliance og Fairtrade international.

Læs meget mere på www.nespresso.dk

er alle Nespresso kaffekapsler lavet af minimum 85% genanvendt

dag
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9

Vice President, ROCKWOOL Group

ROCKWOOL SKUBBER TIL GRÆNSERNE FOR CIRKULARITET I BYGGEBRANCHEN

Byggebranchen har et affaldsproblem. Værdifulde materialer bliver alt for ofte ikke indsamlet og fejlagtigt sendt til almindeligt affald, som ender på deponi. En egenskab ved ROCKWOOL’s stenuld er imidlertid, at den kan genanvendes uendeligt og stadig bevare sin ydeevne. Som frontløber inden for cirkularitet i byggebranchen skubber ROCKWOOL konstant på for at gøre vores produkter, processer og forretningsmodel mere cirkulær.

Af Mirella Vitale, Senior Vice President, ROCKWOOL Group

Med en voksende global befolkning og et stigende pres på naturressourcer tilbyder cirkulære forretningsmodeller et alternativ til den stadig dominerende “take-make-waste”-model. Ifølge Circularity Gap Report er den globale økonomi kun 7,2 procent cirkulær, hvilket betyder, at der stadig er et stort potentiale for forbedring. Cirkularitet sigter mod at optimere ressourceudnyttelsen ved at minimere affald og forurening allerede i designfasen; bruge materialer så længe som muligt, mens de er mest værdifulde; samt at genoprette naturens økosystemer.

ROCKWOOL har forpligtet sig til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi ved at tilpasse sine produkter og processer, så de i videst muligt omfang stemmer overens med ovenstående cirkularitetsprincipper.

I dag forbruger byggesektoren omtrent halvdelen af alle jomfruelige ressourcer globalt, og bebyggede områder er ansvarlige for 30-40 procent af al globalt affald. Hvis den globale økonomi skal omstilles til en cirkulær forretningsmodel, kræver det betydelige ændringer på disse to områder. Fordi vores stenuldsisolering kan holde mindst 65 år uden tab af termisk eller mekanisk ydeevne, bidrager dens holdbarhed til bygningers langsigtede bæredygtighed. Det hjælper med at sikre, at bygninger forbliver i brug længere - hvilket reducerer ressourceforbruget og affaldsgenereringen.

Set fra et bredere cirkularitetsperspektiv er ROCKWOOL-produkter hovedsageligt lavet af stenuld, der kan genanvendes uendeligt. Stenulden indeholder ligeledes sekundære materialer fra andre industrier, som ellers kunne ende på deponi. Det betyder, at vi skal bruge færre jomfruelige sten til at lave nye produkter, samtidig med at vi reducerer affaldsmængden. Derudover har vi siden 2015 reduceret mængden af produktionsaffald, vi sender til deponi med mere end 50 procent, og vi har et mål om at nå 85 procent inden 2030.

Via vores genanvendelsesordning, Rockcycle®, tager vi også stenuldsmateriale tilbage fra bygge-, renoverings- og nedrivningspladser og genanvender det i produktionsprocessen for at lave nye ROCKWOOL-produkter. Vi innoverer løbende vores produktionsprocesser. På vores fabrik i Vamdrup har vi f.eks. for nylig implementeret en ny proces, der muliggør brug af op til 50 procent genanvendt materiale. Rockcycle-programmet er tilgængeligt i et stigende antal lande - i øjeblikket 21 lande på tværs af Europa, Nordamerika og Asien - med et mål om at nå mindst 30 lande inden 2030. Og fordi stenuld ikke indeholder kemiske brandhæmmere og ikke har klassifikationer for skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, er der ingen risiko ved at genanvende det.

Regulatoriske ændringer er nødvendige

Det er derfor opmuntrende, når vi i disse år oplever en stigende efterspørgsel fra arkitekter, entreprenører, ingeniør- og byggefirmaer, offentlige myndigheder og politikere efter bæredygtige måder at reducere bygge- og nedrivningsaffald på. Vi har dog behov for mere handling, for at kunne kræve en bredere adoption af cirkulære forretningspraksisser. For eksempel bør omkostningerne for deponering øges for derigennem at tilskynde til genanvendelse og samtidig gøre brugen af ikke-genanvendelige materialer mindre attraktiv. Endnu mere effektivt ville det være med et totalforbud mod deponering af genanvendelige materialer, som allerede nævnt i EU’s direktiv om deponering af affald. Det ville blandt andet fremme dekonstruktion frem for nedrivning samt sortering af forskellige affaldsstrømme. Lovgivere bør også fastsætte harmoniserede definitioner for f.eks. genanvendelige materialer og biprodukter og indføre harmoniserede kriterier for genanvendelighed i stor skala for at øge brugen af materialer, der kan genanvendes igen og igen.

EU-lovgivningen bør fastsætte krav og give incitamenter til at bruge holdbare og genanvendelige materialer til renovering af eksisterende og konstruktion af nye bygninger og til at øge de-

ponipriserne, så genanvendelige materialer fortsat kan tilføre værdi samtidig med at affaldsmængderne reduceres. EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) vil øge antallet af bygninger, der har behov for at blive energieffektiviseret, markant. Det er enormt positivt set i forhold til at nedbringe energiforbrug og drivhusgasudledninger. Men med mere end 200 millioner energiineffektive bygninger i Europa risikerer renoveringsbølgen at blive en affaldsbølge, medmindre vi implementerer cirkulære principper bredt. Industri og regeringer bør gå sammen for at designe og implementere proaktive politikker til at øge genanvendelsesraterne og genanvendeligheden af produkter og materialer. Hvis vi skal reducere og på sigt eliminere affald - ikke mindst inden for byggesektoren - kræver det samarbejde på tværs af værdikæden for at udnytte det enorme potentiale til at omdanne det, der ellers ville blive til affald, til en værdifuld ressource.

FAKTA

ROCKWOOL har en ambition om at gå forrest, når det gælder den bæredygtige omstilling. Som stor dansk produktionsvirksomhed ønsker de at sætte ind, hvor det batter. Derfor den store satsning på udvikling af teknologi og processer, der skal gøre virksomheden mest mulig cirkulær - og på at fremme politikker, der bidrager til større cirkularitet på tværs af byggesektoren.

Læs mere på www.rockwool.com

10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Mirella Vitale, Senior

Har jeres

virksomhed producentansvar for emballage?

Producentansvaret for emballage træder snart i kraft. Det betyder, at jeres virksomhed får ansvaret for al den emballage, I sender på markedet - også efter den er tom og affaldssorteret.

Den lovpligtige registrering i forbindelse med producentansvaret for emballage er trådt i kraft pr. 1. april 2024. Hermed skal alle virksomheder, der er omfattet af producentansvaret for emballage, indberette forventede emballagemængder i 2024. Fristen for indberetning er 31. august 2024.

Vælg VANA som kollektiv ordning – så hjælper vi med registrering i det nationale producentansvarsregister og guider jer med viden, værktøjer og vejledning.

Bliv medlem på vana.dk

VANA er stiftet af Danmarks største erhvervsorganisationer

DANSK FABRIK I RINGSTED VÆKKER OPMÆRKSOMHED I UDLANDET

Schneider Electrics danske fabrik fungerer som showroom for, hvordan den globale elektronik- og energieffektiviseringskoncern arbejder målrettet og strategisk med bæredygtighed. Ofte besøger delegationer fra udlandet fabrikken for at blive inspireret til egen indsats.

IBenløse ved Ringsted ligger en fabrik lidt ud over det sædvanlige. Den ejes og drives af den franske elektronik- og energieffektiviseringskoncern Schneider Electric, der er repræsenteret globalt, og den danske fabrik fungerer som en slags showroom, hvor man helt konkret kan få et indtryk af den store indsats, koncernen gør for at minimere samt på sigt helt fjerne CO2-aftrykket. Faktisk er der så stor interesse for at kigge inden for, at den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, for nylig var på besøg. Det var han sammen med en delegation af franske virksomheder i Danmark, og Corentin Neuville, direktør for Schneider Electrics fabrik i Danmark, viste stolt rundt. Ikke uden grund for til efteråret, når fabrikken dropper naturgassen til opvarmning for i stedet at blive koblet på fjernvarmenettet, bliver den CO2-neutral et helt år før det egentlig har været planen i Schneider Electrics omfattende strategiplan for en effektiv bæredygtighedsindsats.

Inspirator for resten af verden

”Jeg startede i Schneider Electric for 20 år siden. Dengang var bæredygtighed ikke noget, man spekulerede over, og sådan noget som f.eks. genanvendelse af affald var helt ukendt. Det har ændret sig markant, og i dag har vi stort fokus på, hvordan vi kan reducere vores CO2-aftryk, både ved at mindske energiforbruget og ved at mindske mængden af affald fra produktionsfaciliteterne,” forklarer Corentin Neuville.

Målet om at blive CO2-neutral i 2025 er imidlertid ikke tilstrækkeligt, og Schneider Electric har en ambition om, at alle produktionsenheder i 2030 ikke blot skal være CO2-neutrale, men slet ikke slippe CO2 ud i atmosfæren og derved blive helt

Hos Schneider Electric betragter man bæredygtighedsindsatsen som et kontinuerligt forløb, hvor bæredygtighed og økonomi går hånd i hånd. Det er ikke altid, at en isoleret aktivitet er rentabel, og derfor skal man tænke holistisk. Det er nødvendigt både i forhold til leverandører og samarbejdspartnere samt ikke mindst i forhold til kunderne.

emissionsfri. Det er en indsats, der på koncernniveau startede tilbage i 2020, og på det område spiller fabrikken i Benløse en markant rolle som inspirator for, hvordan ambitionen kan realiseres.

Integreres i forretningsstrategien

”Vi arbejder dog ikke kun på opgaven alene. For at det kan lykkes at komme i mål, er det vigtigt, at indsatsen har effekt hele vejen ned gennem vores værdikæde. Derfor samarbejder vi tæt med både leverandører og andre samarbejdspartnere, som vi blandt andet giver adgang til de digitale værktøjer og den software, vi har udviklet, der gør os i stand til helt konkret at måle på vores indsats,” siger Corentin Neuville videre. Schneider Electric-koncernen blev i 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed af den canadiske analysevirksomhed Corporate Knights, og har som den eneste i sin kategori formået at ligge i top-10, 13 år i træk. Fremadrettet ønsker man fortsat at være helt på forkant med bæredygtighedsindsatsen - en indsats, man i realiteten aldrig helt bliver færdig med, og en indsats, der kræver et kig i krystalkuglen for på sigt at integrere bedst muligt i forretningsstrategien.

Er Cradle to Cradle certificeret

”I Danmark er flere af vores produkter Cradle to Cradle certificeret, og det stiller en række krav til vores ressourceforbrug. Det siger sig selv, at det er noget, der skal indtænkes i de daglige processer, såvel forretnings- som produktionsmæssigt,” forklarer Corentin Neuville videre. Ud over at blive koblet på fjernvarmenettet anvender man udelukkende grøn strøm fra vind i produktionen, lige som man gør en indsats for at minimere det øvrige ressourceforbrug, f.eks. vand.

En vigtig del af bæredygtighedsstrategien er endvidere at minimere mængden af affald fra blandt andet produktionen af de stikkontakter, der sidder i mange danske hjem. Fabrikken i Benløse er på næsten 20.000 kvm., og her produceres mere end 6 mio. enheder. Det betyder en del plastaffald, men allerede på maskinniveau sorteres affaldet alt efter plasttype således, at det kan genanvendes. Enten i produktionen eller i andre brancher.

Medarbejderne skal være med ”En af tidens store trends er, at det affald, man ikke selv kan anvende, kan andre måske anvende, og derfor arbejder vi løbende på at udvikle et koncept for dette. Blandt andet i samarbejde med Teknologisk Institut i CirkEL-projektet og den danske virksomhed Trebo, der har udviklet en patenteret genanvendelsesteknologi, som kan sortere blandinger af forskellige plasttyper og metaller. På den måde bliver affald til en ressource til stor gavn for den cirkulære økonomi,” uddyber Susanne Emich, der er Safety, Environment & Safety Manager på fabrikken.

Hun lægger vægt på, at Schneider Electric er bannerfører for bæredygtig produktion. Det er en ambition, der selvfølgelig også omfatter organisationen på fabrikken i Benløse. Man opfordrer således medarbejderne til at komme med gode ideer til, hvordan bæredygtighedsindsatsen løbende kan forbedres, og forskellige workshops er så at sige med til at holde dem til ilden. En effektiv indsats i bæredygtighedens navn bør altid være funderet både i ledelsen og blandt medarbejderne.

12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ENERGI TIL FREMTIDEN Danmarks nye podcast om energi og klima

Morgendagens energisystem

Green Power Denmark & ekspertpanel 

Power-to-X

Green Power Denmark & ekspertpanel 

Elnet til meget mere

Green Power Denmark & ekspertpanel 

Havvind & Energiøer

Green Power Denmark & ekspertpanel 

Foto: Unsplash CoinView
Podcasten henvender sig til alle i erhvervslivet, der interesserer sig for at følge med i den nyeste udvikling indenfor de grønne energiløsninger samt de udfordringer og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor i arbejdet med at skabe en grønnere, billigere og mere sikker fremtid. Podcasten kan afspilles og downloades gratis via bl.a. Spotify og Apple podcast m.fl. og som vodcast (videoklip) på bl.a. businessreview.dk. Scan og få direkte adgang til podcasten her

VI GØR DET.... GØR DU?

Ansvarligt ressourceforbrug er den mest effektive vej til CO2 reduktioner.

Vi deltager på LOOP Forum

den 24. - 25. april 2024 i København

Gratis adgang, tilmeld dig nu på www.loopforum.dk

14 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Nordens førende B2B event om ANSVARLIGT RESSOURCEFORBRUG

24.-25. april 2024 Lokomotivværkstedet, København

GRATIS TILMELDING PÅ

www.loopforum.dk

Praktisk indsigt og nødvendig viden om: Klimaregulering | data & dokumentation | bæredygtige forsyningskæder | AI & teknologiske redskaber | affaldsforebyggelse | cirkulære forretningsmodeller | upcycling af materialer | biodiversitet og meget mere…

Mere end 200 talere - hør blandt andre: Vestas, Pandora, Novo Nordisk, Danfoss, MAN Energy Solutions, Arla, DFDS, Change Ventures, WWF, Ørsted, Coop, Grundfos, Bestseller, Fritz Hansen, Force Technology, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen, DSB, Nordisk Ministerråd

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 15
| |

LAD NYE IDÉER SPIRE

På CBS Executive Sommerskole bliver du undervist af førende forskere og erfarne erhvervspro ler for at lade bæredygtige forandringer blomstre hos dig og i din organisation. Kurserne tager udgangspunkt i aktuelle emner og booster dine ledelseskompetencer med ny viden og nye perspektiver på dit arbejde.

Kurser med fokus på ESG og bæredygtighed:

- Bæredygtighed, Strategi og Forretningsudvikling

- ESG – Climbing the Data Mountain to Executive Strategy

- Masterclass: A Focus on Biodiversity

Læs mere på sommerskole.dk

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.