Side Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til

Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til

Vi mennesker lever så sandelig med forskellig intensitet. Louise Louring og jeg går på samme semester, vores næstsidste, men af hvad vi har opnået, er der væsensforskel. Jeg har løbet et marathon - Louise har gennemført en Ironman. Jeg sidder med i bestyrelsen for en forening på AU - Louise sidder med i det vigtigste udvalg som byrådsmedlem i Aarhus, økonomiudvalget. Jeg har ikke nogen børn - Louise har to. ”Bruger jeg min tid effektivt nok?”, spørger en stemme i mit baghoved, men det er ikke på en dårlig måde, tværtimod. Louise er den type, der med sit overskud formår at inspirere, hvor andre med samme livstempo, kan have tendens til at gøre en træt. Jeg kunne nemt skrive to sider om Louise efter at have talt med hende i bare fem minutter, men jeg er heldig, og hun byder på en kop kaffe, og en sludder på Rådhuset, hvor hun har kontor.

Tricket er planlægning, simpelthen. Når man er mor til to, politiker, triatlet, selvstændig og jurastuderende samtidig, så er planlægning det, der får det hele til at lykkedes. Mig og min kæreste planlagde at få børn nu, fordi der på kandidaten er god tid til den slags, jeg kan arbejde derhjemme fra og se mine børn hele dagen. Jeg kan helt klart anbefale en kandidatbaby.

Det kribler i mig for at spørge ind til sportskvinden, til moren og til den selvstændige side af Louise Louring, men jeg bider det i mig, for jeg er kommet for at tale om kommunalpolitik. Louise

er byrådsmedlem for Venstre og sidder i to udvalg: Børn- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget. Som hun selv fortæller, er det hun brænder for sagerne, hvor børnene og de unges tarv er på spil, men økonomiudvalget er maskinrummet for forandring, penge forandrer virkeligheden, og det at sidde her betyder, at man træffer beslutninger, der berører alle mennesker i Aarhus.

Det der driver mig, er at jeg kan gøre en forskel, og gør det, for helt almindelige mennesker. Når jeg sidder og skal træffe en beslutning inden for mit ordførerskab, for eksempel børn og unge, sætter jeg mig ind i sagen, er til møderne, og den beslutning jeg så træffer, det jeg synes Venstre skal gøre, er det min gruppe stemmer for. Vi har 6 mandater i Aarhus, og det kan sagtens være tungen på vægtskålen. Så der er det min mening, den konklusion jeg drager, som er den udslagsgivende for Venstres stemmer på det område i Aarhus. Jeg får på den måde lov at udrette noget, og det er fedeste ved politik!

Louises vej igennem politik går igennem jurastudiet. Hun fortæller, at hun i strafferet læste en dom om to forældre, der var enormt ondskabsfulde ved deres børn, og de slap med en relativt mild dom. Den uretfærdighedsfølelse hun følte, fik hende ind i Venstre og så ind i byrådet, fordi der her er en mulighed for at ændre systemet til det bedre.

Politik er dog ikke, som nok heller ikke er den almindelige opfattelse, en dans på blå roser.

Man placerer røven i klaskehøjde, for at sige det ligeud. Man bliver svinet til, primært på de sociale medier, af folk man ikke kender, det sker bare. Og så er der det ved politik, at man bliver dolket i ryggen, det er den grimme side af det. Det er vigtigt for politikere at forslag kommer fra dem, og at være i medierne, og det skaber et opportunistisk miljø, hvor man nogen gange går efter manden.

Udover miljøet, der til tider kan være en udfordring, er der også den tid det tager at være byrådsmedlem. Louise viser mig sin mail og et sagskompleks der fylder 1500 sider, og jeg begynder at tro, at Louise Louring har opfundet et apparat, der gør hende i stand til ikke at sove, så hun i stedet kan arbejde.

Det er klart sådan et sagskompleks, når jeg ikke igennem. Jeg får hjælp af sekretariatet til at læse det, jeg skal på sager, der ikke specifikt angår mit ressortområde, og så er jeg selvfølgelig helt inde i mine egne forslag og mine egne sager. Men jeg har ikke villet ofre min drøm, om at få børn eller dyrke sport på politikens alter, jeg mener, jeg er en god politiker, fordi jeg også er så meget andet end politiker.

Der er jo nogle gange en journalist, der kommer og spørger om et eller andet, jeg ikke har en holdning til, eller som er helt uden for min interessesfære. Der har jeg lyst til at lave en Berthel Haarder og sige ”det ved jeg ikke en skid om, nu skal jeg i teatret”

Nu sidder du på det her rigtig fine kontor, men kunne du godt tænke dig en dag at sidde der, hvor Jacob Bundsgaard sidder?

Det vil jeg ikke udelukke. Lige nu er drømmen en fuldmægtigstilling, men hvem ved, jeg har et langt liv foran mig. Mine ambitioner med politik var at gøre en forskel for børn og unge, og det er det stadig, og så vil jeg selvfølgelig gerne se Venstre som det parti, der samler de blå partier, enten ved borgmesterposten eller som opposition. For at nå derhen trækker jeg i den mere liberale retning, lige nu synes jeg Venstre langer for meget ind over midten. Derudover er jeg jo også ung, og de unge i dag går rigtig meget op i klima, og det gør jeg også. Jeg vil gerne efterlade et sundt klima til mine børn, og selvom Venstre ikke er kendt som et grønt parti, synes jeg vi skal i den retning også.

Ja Aarhus, demografisk set, er jo en ung by, hvad skal der til for at Venstre skal sætte sig for bordenden efter kommunalvalget den 16 november?

Venstre skal længere mod højre, vi skal være mere liberale på økonomifronten. Vi skal sænke kommuneskatten, og vi skal minimere bureaukrati og brugen af borgernes penge. Og så skal vi gå med i aftaler om grøn omstilling, når vi kan.

Jeg forlader Rådhuset svært forundret over at det nogensinde har heddet sig, at lokalpolitik var noget kedeligt, for kedelige. Jeg ved nu at der i hvert fald er en derinde, der danner sig en mening om noget, og ved at udtrykke den, ændrer Aarhus. I det lys virker intet pludseligt som kedeligt længere, for bare det, at kunne være med til at sætte sin finger på noget her i Aarhus, uanset hvor ubetydeligt det kan forekomme, virker pludselig tillokkende. Det er ingen hemmelighed, at der mangler unge mennesker i lokalpolitik, og i 2017 viste en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at 4 ud af 5 unge finder det decideret uinteressant. Men det er altså i lokalpolitik, at man har fingeren på pulsen, og byrådsmedlemmer som Louise Louring træffer rigtig mange beslutninger, som man mærker i dagligdagen som borger.

Du kan finde Louise Louring på Venstres liste, og hvis du synes, at hun skal have selskab inde på Rådhuset, kan du jo prøve at give lokalpolitik et skud. Uanset hvad, skal du stemme til kommunalvalget, det gør en forskel.