Side Paragraf anmelder: Chefredaktørens digt

Anmeldelse: Chefredaktørens Digt

Da Paragrafs introarrangement i starten af semesteret løb af stablen, var øverste etage i Samfundsfaglig Kantine fyldt med forventningsfulde russere, der var blevet godt mættede af pizza og så frem til at høre om Paragraf. Chefredaktøren valgte her at fremføre et digt omkring Paragrafs gøren og laden, men var dette nu også den rigtige løsning? Dette dykker jeg ned i med denne anmeldelse.

At få de nye russere til at melde sig ind i en forening kan i sig selv være svært. Endnu sværere bliver det, at få overbevist dem om at melde sig ind i en forening, der kræver, at man skal bruge endnu mere tid på at arbejde foran en computerskærm end man allerede gør med ens afleveringer i familie- og arveret. De fleste russere kan nok nikke genkendende til, at det i forvejen er svært nok at finde tid til at gå i byen om torsdagen og få Vodka-Redbull for en halvtredser på Kuhstall.

Det var dermed i forvejen en svær opgave chefredaktøren stod overfor. Det må af den grund siges at være umådelig interessant, at chefredaktøren vælger at fremføre et digt, når alle tilstedeværende har valgt en uddannelse, der lægger vægt på kort og præcist sprog, uden de store armbevægelser og følelser.

Andet end druk og hor? I starten af digtet vælger chefredaktøren med det samme at lægge vægt på arbejdsindsatsen, som det kræver for at være med i Paragraf med linjen: ”Paragraf er ikke kun til druk og til hor, nej andet skal der til for, at for at poesien bliver stor.” Der bliver dermed lagt en skarp linje om, at det er en seriøs forening, hvor det ikke blot handler om at drikke øl, som mange af de andre foreninger ellers har lagt vægt på. Dette er måske ikke den bedste løsning i forhold til at skaffe nye medlemmer, der i forvejen er ved at drukne i pensum. På den anden side kan det dog skabe en vis form for screening, der gør, at det kun er folk interesseret i seriøs journalistik, som melder sig ind i Paragraf.

Dem formår chefredaktøren dog også højst sandsynligt at skræmme væk ved at nævne ordet ”poesi”. For forventes det nu, at man skal skrive digte og ikke artikler, hvis man melder sig ind i Paragraf? Dette vil nok komme til at skræmme de fleste, der sidder med et ønske om at skrive seriøs journalistik væk. Chefredaktøren får derved helgarderet sig imod at seriøse skribenter og festglade mennesker melder sig ind i foreningen. Spørgsmålet er bare, hvem der så er tilbage?

Uprofessionelt vredesudbrud Chefredaktøren vælger senere i digtet at stille det særdeles interessante spørgsmål: ”Hvem herinde hader at køre igennem vejarbejde, hvor der ikke bliver arbejdet?” Der kommer ingen respons på spørgsmålet, hvilket er klart, da der heri ligger en klar fejltolkning af publikum. De færreste russere har efter blot to ugers gang på jura opbygget sig nok færdigheder til at kunne skaffe sig et job som stud.jur. Det er derfor fuldstændig urealistisk, at nogle af de stakkels russere overhovedet skulle have råd til hverken bil eller benzin, hvorved spørgsmålet bliver fuldstændig irrelevant.

Da det forbløffede lokale ikke kan svare på spørgsmålet, må chefredaktøren tage tyren ved hornene og selv svare på spørgsmålet. Der følger herefter et decideret vredesudbrud omkring det at køre igennem et område med vejarbejde, hvor der ikke bliver arbejdet, blandet med mærkelige løsningsforslag, såsom at der skal stå, at vejarbejdet kun foregår fire timer om ugen. Hele digtets struktur bliver her brudt, alle principper om rim smidt ud ad vinduet og man begynder at undre sig over, om det egentlig er en del af digtet eller blot et egentligt vredesudbrud, der dybest set handler om, at ingen af russerne deler chefredaktørens passion for had mod vejarbejde. Under alle omstændigheder virker stykket uprofessionelt og malplaceret.

Herefter udtaler chefredaktøren: ”Se det er en artikel, jeg godt gad at læse, en med passion og ærlighed, og masser af væsen.” Til det kan man jo kun sige, at det er tankevækkende, at chefredaktøren ikke selv har fået skrevet den artikel endnu, specielt når emnet omkring vejarbejde virker til at gå ham så meget på nerverne. At udtrykke sin egen dovenskab er nok ikke den bedste måde at få folk til at melde sig ind i en forening på, men bevares, det sætter da i det mindste barren lavt for,

hvilken arbejdsindsats der forventes. Dette strider dog med princippet om, at Paragraf IKKE er til druk og hor, som der bliver skrevet i starten. Digtet formår derved allerede halvvejs igennem at ødelægge den røde tråd.

Sidder der dog en russer, der overvejer at melde sig ind i Paragraf, er en artikel omkring vejarbejde nok et godt sted at starte, det kan være det udløser et ekstra Fernet-shot til julefrokosten. Det bliver dog svært at matche chefredaktørens passion for emnet.

Omlægning af Paragraf eller fremtidig digtsamling? Hvis man af uforklarlige årsager har lyst til at læse eller høre digtet, kan det dog blive svært at få fingrene i. Chefredaktøren har valgt ikke at gøre digtet tilgængeligt på hverken nettet, i print eller håndskrevet. Ej heller eksisterer der nogle optagelser af digtet, hverken på video eller lyd.

Den bedste måde at få fremført digtet på må derved være, at man simpelthen opholder sig skjult på foreningsgangen og får trængt chefredaktøren op i en krog, hvor man tvinger ham til at fremføre digtet, eller printe det ud til en. Ellers kan man forsøge at bestikke ham med en flaske Fernet Branca. Det er dog svært at forestille sig, hvorfor man skulle have lyst til at gå igennem alt det besvær for at læse dette digt.

Skribenten bag denne anmeldelse er allerede inden anmeldelsen blevet bedt om at lade være med at dele digtet, hvilket tyder på en ting: At chefredaktøren gemmer digtet til en omlægning af Paragraf til et reelt poesimagasin. Som tidligere nævnt udtaler chefredaktøren allerede i starten af digtet at ”poesien skal blive stor”, der ligger her et klart ønske om mere poesi i bladet. Der bliver derudover senere i digtet nævnt at ”jurister ikke er jeres primære fan”, hvilket man dog ellers skulle, tro da der trods alt er tale om et blad for jurastuderende. Man må derfor tænke at chefredaktøren regner med at skulle appellere til et andet publikum i fremtiden, hvorved indholdet også må ændres. I digtet bliver der flere gange også nævnt tidligere udgivelser, måske er dette et hint til, at man skal skynde sig at skaffe sig disse før bladet bliver fyldt med digte frem for fokusartikler om spændende juridiske personer. Om omlægningen bliver en realitet, må man også forsøge at tvinge ud af chefredaktøren, Fernet Branca er nok igen vejen frem.

En anden mulighed er, at chefredaktøren blot er i gang med en personlig digtsamling, hvor han ikke vil give noget væk inden udgivelsesdagen. Er dette tilfældet, kan man kun håbe at den resterende del af digtsamlingen kan noget andet, men der er i hvert fald ingen grund til at sætte næsen for højt op efter det. Den endelige dom Den endelige dom må være, at chefredaktøren nok ikke skal satse på den store fremtid inden for digterverdenen. Der er meget langt mellem lyspunkterne, specielt når man tænker på formålet med, at få folk til at melde sig ind i Paragraf.

Den ellers indtil videre udskældte linje ”Andet skal der til for at poesien bliver stor” er nok det bedste digtet rummer, for det er i det mindste sandt. Der skal meget andet end dette digt til for at poesien bliver stor…

Karakter: 0 ud af 6 stjerner

Alternative jurister

Stem på Alternative Jurister til universitetsvalget

Endnu en gang nærmer universitetsvalget sig på Aarhus Universitet. Alternative Jurister har i år fundet flere stærke profiler, der kan repræsentere os studerende i diverse organer.

Alternative Jurister ønsker i højere grad at sikre vi studerendes trivsel på universitetet. Det kan lyde som en kliché. Men universitetet har været lukket i 1,5 år, og derfor er trivsel mere aktuelt end nogensinde før. Nedlukningen medførte, at alle årgange har oplevet et svækket sammenhold, mindre samvær og et mere ensomt studieliv. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats for, at alle studerende får mulighed for at deltage i sociale arrangementer, så studielivet kommer til at bestå af mere end bare bøger og opgaveskrivning.

Når det gælder opgaveskrivning og bøger, mener vi i Alternative Jurister, at der skal være klarere rammer særligt for eksaminer. Kandidatstuderendes eksamensdatoer skal være bedre tilrettelagt, og der skal generelt være et højere bundniveau for vejledninger til bachelor- og specialeskrivning, så alle får en brugbar og indholdsrig vejledning. Derudover vil vi kæmpe for, at underviserne har en fælles forståelse for vejlederrollen, så der i højere grad er ens vilkår for vi studerende.

Vi tilstræber derudover, at vi studerende sikres, at undervisningen gennemføres ved fysisk fremmøde frem for over Zoom. Der har allerede i efteråret 2021 været eksempler på undervisere, som har anvendt onlineundervisning frem for at tilbyde erstatningsundervisning. Det ønsker vi at gøre op med, så undervisningen bliver gennemført ved fysisk fremmøde – ligesom det blev gjort før nedlukningen.

VILTOFT’S SPECIALEPRIS: LYKKE HANSEN & GJEDDE-NIELSEN PRISEN

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer med speciale i entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, og i 2020 stiftede vi en ny specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for et af vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2020 den første specialepris til Caroline Lemminger Jensen, og komitéen er nu i færd med at bedømme de specialer, som er indkommet med den seneste runde ansøgninger.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2022 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse det prisvindende speciale fra 2020 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris

“Market-leading construction boutique” Chambers Europe

PAPIR SLÅR STEN

Det forstår man instinktivt, når man har læst jura. Derfor undrer det os, når advokater prøver at fremstå, som var de lavet af sten. For mens vi betragter de faglige kvalifikationer som en selvfølge, er det de menneskelige, vi er forankret i. Det er trods alt samspillet mellem de to, der med tiden kan gøre en trusted advisor. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

Så er det snart tid til uni-valg! Igen i år stiller Moderate Jurister med nogle knivskarpe kandidater til det juridiske studienævn. Vi har spurgt MJ’s kandidater om, hvorfor netop de stiller op til studienævnet.

Navn: Andreas Sand Kristensen, 1. semester Jeg stiller op til studienævnet for at få indflydelse på, hvordan dagligdagen skal se ud for mig og mine medstuderende. Jeg har – forhåbentligt – mange år foran mig på universitet. Derfor er jeg meget interesseret i at skabe et godt studiemiljø, som jeg også selv vil kunne nyde godt af i fremtiden.

Navn: Ditte Linnet Gotborg, 3. semester

Hvorfor stiller du op til Studienævnet?

Jeg stiller op til valg til studienævnet, fordi jeg gerne vil være med til at være de studerendes stemme overfor Instituttet. Jeg syntes det er vigtigt, at vi som studerende bliver hørt og bliver inddraget i de vigtige beslutninger, som studienævnet træffer, så som; Studieordninger, studiemiljø og eksamensformer. Det er blandt andet noget som berører os studerende, hvorfor det er vigtigt, at vi også fortæller vores mening.

Navn: Marie Henker, 5. semester

Hvorfor stiller du til Studienævnet?

Jeg stiller op for Moderate Jurister, da jeg gerne vil være med til at fremme vores visioner for de studerendes liv og trivsel på universitetet. Social trivsel på universitetet er en vigtig mærkesag for mig, da jeg selv har fået et fantastisk udbytte af at være en del af det sociale liv på uni.