Louise Louring, Kommunalvalget og Alt Det Andet Hun Også Finder Tid Til
Vi mennesker lever så sandelig med forskellig intensitet. Louise Louring og jeg går på samme semester, vores næstsidste, men af hvad vi har opnået, er der væsensforskel. Jeg har løbet et marathon - Louise har gennemført en Ironman. Jeg sidder med i bestyrelsen for en forening på AU - Louise sidder med i det vigtigste udvalg som byrådsmedlem i Aarhus, økonomiudvalget. Jeg har ikke nogen børn - Louise har to. ”Bruger jeg min tid effektivt nok?”, spørger en stemme i mit baghoved, men det er ikke på en dårlig måde, tværtimod. Louise er den type, der med sit overskud formår at inspirere, hvor andre med samme livstempo, kan have tendens til at gøre en træt. Jeg kunne nemt skrive to sider om Louise efter at have talt med hende i bare fem minutter, men jeg er heldig, og hun byder på en kop kaffe, og en sludder på Rådhuset, hvor hun har kontor. Tricket er planlægning, simpelthen. Når man er mor til to, politiker, triatlet, selvstændig og jurastuderende samtidig, så er planlægning det, der får det hele til at lykkedes. Mig og min kæreste planlagde at
40
få børn nu, fordi der på kandidaten er god tid til den slags, jeg kan arbejde derhjemme fra og se mine børn hele dagen. Jeg kan helt klart anbefale en kandidatbaby.
Det kribler i mig for at spørge ind til sportskvinden, til moren og til den selvstændige side af Louise Louring, men jeg bider det i mig, for jeg er kommet for at tale om kommunalpolitik. Louise