2 minute read

Side Månedens overspringshandling

Månedens overspringshandling

Denne måned foreslår vi, at du, når du ikke lige kan komme i gang med læsningen, giver National Romantik 2021 et lyt.

Advertisement

For de musikinteresserede eller Stormester-seende læsere er navnet Tobias Rahim sikkert ikke helt nyt. Jeg har først lige stiftet bekendtskab med ham, efter at have set ham give den gas og score toppoint i Stormester på TV2. Rahim var dog allerede inden hans tid på tv et mellemstort navn i Danmark, og udgav i 2020 albummet National Romantik 2021, som jeg har hørt for første gang, og nu synes at alle andre også skal opleve.

Kort om albummet Der er kun ni sange i alt og hele albummet er ikke mere end 25 minutter langt, så det er ikke verdens længste overspringshandling. Derfor kan du godt lytte til det med god samvittighed. Alle sangene har en dejlig sommer-vibe, så man næsten føler man har sommerferie – og hvem kunne ikke bruge den følelse, her midt i november?

Her får I de, efter min mening, fire bedste sange fra albummet.

1. Borderline Sangen handler om en pige, som Rahim ikke længere er sammen med, og som han synes har ændret sig ufatteligt meget. De to virker til at have en lang historie, og han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hun har skiftet SU og stoffer ud med villavej, vagthund og et seriøst forhold. Det har en meget speciel effekt, at han synger om noget der lader til at gøre ham ked af det og frustreret, på en meget glad og let måde.

Bedste lyrics: ” Troede dit liv var perfekt nu, stoffer og SU; Byttede du med villavej'” 2. Love i min DM Det her nummer er meget easy-going og let at lytte til. Det omhandler den situation, hvor man leder efter kærlighed, men bliver skuffet efter at opsøge den, og nu venter på at den kommer til én i stedet. Sangen har et virkelig dejligt tempo og en super lyd, som sagtens kunne lyde i baggrunden på din næste date.

Bedste lyrics: ”Kun dem med karriere og familie; Der poster på instagram; Alle de andre de scroller; Og tar' stoffer og alene hjem”

3. Jesus Her er det mest hørte nummer fra albummet, som lige nu ligger på lige under 2 millioner afspilninger. ”Jesus” har et ret tungt omdrejningspunkt, da den fokuserer på hvordan en kristen piges far ikke vil se hende med Rahim, og hvor han så bemærker, at hvis han lod sit hår gro og gik i sandaler, kunne han godt ligne Jesus. Sangen får én til at stille spørgsmålstegn ved hvordan man ser på verden, og hvem der i virkeligheden er de slemme fyre. Bedste lyrics: ” Alle er glad' for vores olie; Men når de graver det op; Skubber de menneskerne væk og; Et par af os ender herop' så; Køb dig en elbil og stem imod bomber; Hvis du har fået nok; Af typer som os”

4. Sang til Siri I ”Sang til Siri” kommer Rahim ud med alle de spørgsmål han har til verden. Sangen er en blanding af Rahims tanker om, hvad der er galt i verden, og et forsøg på at få svar på hvorfor det er sådan. Det er en eksistentiel krise pakket ind i lækker lyd og Orgi-E, der er en feature og som lufter sine tanker for fremtiden.

Bedste lyrics: ”Hvorfor der ik' en emoji med et kurdisk flag?; I har sørøverflag, hvad holder jer tilbage?; Censurerer bryster på kvinder, som om det ik' er dér hele livet begynder”

This article is from: