NORFORS 50 års jubilæumsmagasin

1965

2015

1965

2015

50 år, nyt navn og klar til nye udfordringer Vi fylder 50 i år, vi skifter navn til

Ovnlinje 5 er et teknologisk vidunder,

I samarbejde med brugerne sorterer

Norfors, og vi forbereder fremtidens

der udnytter den nyeste teknologi

vi alt affald. Noget kan genbruges

energiforsyning i Nordsjælland med

og viden inden for ovnteknologi til

direkte, andet indgår i genanvendelse og

byggeriet af Ovnlinje 5.

multibrændselsanlæg.

erstatter jomfrueligt materiale, mens

I 50 år har Norfors håndteret affald

Ovnlinjen er udviklet i tæt samarbejde

fjernvarmeproduktion, bliver brændt på

og distribueret energi til forbrugere

med en dansk virksomhed inden for

kraftvarmeværket.

i nordsjællandske kommuner.

området. Vi har arbejdet sammen med

Først under navnet Hørsholm

virksomheden i årtier, delt viden og

Som konsekvens af klimaforandringerne

Forbrændingsanstalt, senere som

erfaringer, og blevet klogere sammen.

er vi i gang med at omstille al

alle fraktioner, der bedst udnyttes til

Nordforbrænding og fra i dag som Norfors.

energiforbrug i Danmark til at være Gennem samarbejde er vi med til at

CO2-neutral. Det gælder også for

sikre dansk konkurrenceevne inden for

interessentkommunerne. Her er Norfors

Det er vi stolte af. Det har altid været

avanceret energi- og miljøteknologi og

en nøgleaktør, og vi arbejder målrettet

målet, at håndtere affald, energi og

drift af kraftvarmeanlæg. Samtidig kan

på at udfylde vores rolle i det arbejde.

ressourcer på den mest energi- og

fjernvarmekunderne i Nordsjælland

kosteffektive måde, og dermed forsyne

nyde godt af høj forsyningssikkerhed, og

Norfors bliver 50 i år - og med den

vores brugere med varme med mindst

optimal energiudnyttelse.

udvikling, vi har været gennem, og den vi er inde i lige nu, står vi stærkt rustet

mulig belastning af miljøet og til fornuftige priser.

Affald er kernen i Norfors virke. Vi

til at møde de udfordringer, der kommer

håndterer affald fra borgere og

fremover.

Det vil vi gerne fortsætte med. Derfor

virksomheder, samt dagrenovationen

bygger vi for tiden Ovelinje 5. Den

fra de fem interessentkommuner og

erstatter i 2016 tre nedslidte og

driver genbrugspladserne i de fire.

forældede ovnlinjer.

4/ 52

5/ 52

Tiderne skifter Historien om Norfors gemmer også små

De lokale lossepladser kunne ikke

fragtmenter af Danmarks historie fra

klare presset, og tanken om at brænde

midten af 60erne til i dag.

affaldet opstod. Med den beslutning var det nærliggende, at distribuere varmen

Hørsholm Forbrændingsanstalt så

til boligopvarmning.

dagens lys under forbrugsfesten i 60erne, hvor der var fuld fart på

Gennem årene har øget viden og

væksten i kølvandet på efterkrigsårene

bevidsthed om det moderne samfunds

og 50ernes knaphed på varer og penge.

påvirkning af miljøet skærpet kravene til selskabet. Ovnanlægget i Hørsholm

Festen forstummede med oliekriser

er løbende forbedret, så energien fra

på stribe i 70erne, galoperende

affaldet i dag udnyttes optimalt og

energipriser i 80erne og 90erne. 00erne

har nedsat udledningen til miljøet

begyndte med mere gang i forbruget

maksimalt.

og endte med økonomisk nedtur og frygt for konsekvenserne af en global

Affaldet er der stadig. I dag brændes

klimaforandring. Norfors’ historie er et

ikke alt af, men affaldet sorteres i

spejl af alt dét, der er sket i de seneste

samarbejde med borgere og erhvervsliv

50 år.

så alt, hvad der fornuftigt kan genanvendes, bliver genanvendt. Resten

Det begyndte med to borgmestre og

brændes fortsat. Men til forskel fra

tre sognerådsformænd, der skulle

tidligere, bruger vi energien til både el

finde en effektiv og billig løsning på de

og fjernvarme.

lokale affaldsproblemer, der voksede i takt med velstanden og antallet af tilflyttere.

6/ 52

19651974 1965

Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral bliver stiftet.

Hørsholm og Søllerød kommuner stifter sammen med sognene Blovstrød, Karlebo og Lillerød et fælles selskab, der skal afbrænde dagrenovation og levere fjernvarme.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

1968 Ned med professorvældet En gruppe studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet i protest mod professorvældet.

Senere samme år gate chrash’er de universitetets årsfest.

1968 Richard Nixon ny præsident i USA Nixon vinder det amerikanske præsidentvalg på løftet om at stoppe Vietnamkrigen.

1969 Fodspor på månen Med ordene ”That's one small step for man, one giant leap for mankind” satte Neil Armstrong som det første menneske fodspor på månen.

Kaj Nielsen tiltræder som driftsleder Maskinmester Kaj Nielsen bliver driftsleder af Hørsholm Forbrændingsanstalt. Han sidder som øverste leder frem til 1977, hvor han bliver teknisk chef.

Ovnlinje 1 og 2 klar til i drift Det nye, moderne forbrændingsanlæg sættes i drift.

1972 Nyt navn Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral skifter navn til det mere mundrette Nordforbrænding I/S. Opgaverne er fortsat at brænde dagrenovation og bruge overskudsenergien til fjernvarme.

Kongen er død. Dronningen leve.

Den 14. januar dør Kong Frederik den Niende, og Danmark får den første kvindelige regent i nyere tid, Dronning Margrethe den Anden.

Yom Kippur-krigen udløser oliekrise Med støtte fra den arabiske koalition indleder Syrien og Egypten den 6. oktober en 20 dage lang krig mod Israel. I relation til krigen vælger de oleproducerende lande med Saudi Arabien i spidsen at straffe Vesteuropa og USA med nedsat olieproduktion og efterfølgende markant højere oliepriser på verdensmarkedet - og verden oplevede den første oliekrise.

1974 Motorvej fra Helsingør til København Den sidste etape på 2,5 km af Helsingørmotorvejen fra Kvistgård til Helsingør bliver åbnet.

8/ 52

19751984

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

1975

Hva’ ska’ væk?

Barsebäck-værket på den østlige øresundskyst bliver under store protester fra blandt andet OOA taget i brug. Værket er i drift frem til 1999.

1977 Ny direktør Civilingeniør Frederik Wilhelm Rasmussen bliver udnævnt til direktør, mens driftsleder Kaj Nielsen overtager jobbet som teknisk leder.

1983 Danmark kvalificerer sig til foldbold EM i ’84 For første gang i nyere tid, kvalificerer Danmark sig til en slutrunde ved EM i fodbold. Slutrunden blev spilles i Frankrig i 1984, hvor Danmark når semifinalen og taber 4 - 5 til Spanien efter forlænget spilletid og straffespark.

1983 Talknuser bliver ny direktør Mogens Arlund sætter sig i direktørstolen efter Frederik Wilhelm Rasmussen, der går på pension. Mogens Arlund sidder i stillingen frem til juli 1999.

1984 Nordforbrænding overtager Fredtofte Losseplads Nordforbrænding overtager driften af Fredstofte Losseplads.

Lossepladsen bliver nedlagt 10 år senere.

1984 1984 will not be like 1984 Apple introducerer i forbindelse med årets Super Bowl-finale Macintosh-computeren med en blot 60 sekunder lang reklamefilm instrueret af Ridley Scott.

10/ 52

19851994 1986-89

Anlægget moderniseres I 1989 bliver Ovnlinje 3 sat i drift. Samme år får Nordforbrænding også sin karakteristiske skorsten.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

1992 Nej tak til Maastricht Selv ikke Uffe Ellemanns blå sokker med fælleskabets stjerner kan lokke danskerne med i det udvidede unionssamarbejde. Danskerne takker i maj nej til Maastricht-aftalen. I december samme år får vi Edinburgh-aftalen med fire danske undtagelser.

1992 Danmark vinder fodbold EM Opløsningen af det tidligere Jugoslavien giver Danmark adgang til slutrunden ved det europæiske fodboldmesterskab.

Helt overraskende vinder Danmark over Tyskland med 2-0 i finalen 1993 Transmissionslinje til Helsingør En transmissionslinje til Helsingør, bliver kernen i et tættere samarbejde om distribution af fjernvarme i Nordsjælland.

I Hørsholm får Nordforbrænding en ny silo.

12/ 52

19952004

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

1999 Nordforbrænding tager Ovnlinje 4 i brug Ovnlinje 4, der i dagligt tale kaldes Etna efter vulkanen på det østlige Sicilien, bliver taget i brug. Med den nye ovnlinje fordobler Nordforbrænding kapaciteten.

2003 Nordforbrænding overtager Toelt Losseplads I forbindelse med aftalen om, at Fredensborg-Humlebæk skal indtræde som interessent i Nordforbrænding, overtager Nordforbrænding Toelt Losseplads.

2000 Landfast med Sverige Med en 15,9 kilometer lang kombineret bro- og tunnelforbindelse bliver Danmark landfast med Sverige i juli.

Trafikken over Øresundsbroen er mere end tredoblet fra 2001 til 2014.

2004 Fredensborg-Humlebæk og Helsingør bliver interessenter Kredsen af interessentkommuner bag Nordforbrænding udvides med Fredensborg-Humlebæk og Helsingør kommuner. Det medførte ingen ændring i tilførslen af affald, da de to kommuner havde leveret affald til forbrændingsanlægget i Hørsholm siden 1993.

2000 Vicedirektør bliver ny direktør Efter fem år som vicedirektør overtager Tonny Juul Jensen i januar 2000 posten som direktør for Nordforbrænding.

2001 Nordforbrænding overtager Hørsholm, Kokkedal og Nivå Fjernvarme Nordforbrænding overtager drift og ledelse af fjernvarmedistributionen i Hørsholm, Kokkedal og Nivå.

2004 Tsunami dræber 230.000 Et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean sender en tsunami mod kysterne i otte asiatiske lande, og mindst 230.000 mennesker mister livet.

2001-04

Genbrugspladserne bliver en del af Nordforbrænding Over en fireårig periode overtager Nordforbrænding ansvaret for driften af genbrugspladserne i forsyningsområdet. I samme periode etablerer Nordforbrænding også nye genbrugspladser.

14/ 52

20052015

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

2007

Syv kommuner blev til fem Som led i strukturreformen blev syv kommuner til fem: Søllerød og Birkerød kommuner hedder i dag Rudersdal Kommune, mens Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner blev til Fredensborg Kommune. De tre andre kommuner - Allerød, Helsingør og Hørsholm - forblev selvstændige kommuner.

2005 Kraftvarmeværket på SCION DTU indgår i Nordforbrænding Nordforbrænding udvider forretningen med overtagelsen af kraftvarmeværket på SCION DTU. 2006 Farligt affald nyt forretningsområde Nordforbrænding overtager håndtering af farligt affald fra MOFA 2008 Lehman Brothers kickstarter finanskrisen Den amerikanske finansvirksomhed Lehman Brothers går konkurs den 15. septemper 2008. Krakket sætter turbo på finanskrisen, som også rammer Danmark, hvor Folketinget må spænde sikkerhedsnet under de danske banker med bankpakke 1.

2008 - 11 Etablering af fjernvarme i Birkerød og ledning til Holte Udvidelsen af fjernvarmenettet til Birkerød er en markant udvidelse af forsyningsområdet og giver Nordforbrænding en bedre udnyttelse af anlægget i Hørsholm.

2009 COP 15 i København skuffer Klimatopmødet i København slutter med såkaldt accord, The Copenhagen Accord, der er mindre ambitiøs og ikke juridisk bindende i forhold til forhandlingsoplægget.

Første danske generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen tiltræder i august 2009 stillingen som NATOs generalsekretær og bliver dermed første dansker på den internationale toppost.

2011 Nordforbrænding erhverver andel i Helsingør Kraftvarmeværk 2012 Gennembrud for elbiler Tesla Motors lancerer eldrevne sportssedan’en Tesla S. Modellen bliver et hit - og en konkurrent til AUDI, BMW og Mercedes.

Ulven er tilbage Efter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark.

Det bekræfter fundet af en død ulv i Thy. I de følgende år bliver ulven mere almindelig i Midt- og Vestjylland.

2012 Miljøcertificering Nordforbrænding bliver miljøcertificeret efter ISO 14001 2013 Genbrugspladserne får fælles koncept Nordforbrænding styrker service og drift af genbrugspladserne med et fælles koncept for alle 6 pladser.

2014 Brobyggeri på Helsingørmotorvejen kollapser Lørdag den 27. september kollapsede en bro ved Holte, mens man var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage.

2015 Samarbejde med Farum Fjernvarme Farum Kommune og Norfors underskriver hensigtserklæring om at arbejde frem mod et samarbejde.

Nordforbrænding fylder 50 - og skifter navn Som led i forberedelse til ændrede opgaver og øget liberalisering skifter Nordforbrænding navn til Norfors.

16/ 52

Vi skifter navn Fra i dag hedder vi Norfors. Navnet har karakter og styrke, det er mundret og kort - og ikke mindst, giver navnet os frihed til at være dét, vi er: En moderne forsyningsvirksomhed med opgaver inden for distribution af energi og ressourcehåndtering.

Norfors betød ikke noget, da vi sagde det første gang. Men

Danmark er midt i en ambitiøs omstilling med fokus på

det minder os om vores oprindelse. Nor er inspireret af vores

grøn energi, genbrug, genanvendelse og bortskaffelse på

nuværende revir, Nordsjælland, og fors om den centrale

den mest miljøskånsomme måde. I den omstilling indtager

opgave: At forsyne et hjørne af Sjælland med energi.

Norfors en naturlig plads som operationel aktør for i dag fem nordsjællandske kommuner.

I dag betyder Norfors allerede meget for os. Det forventer vi os også, at det kommer til at gøre for jer, der er kunder i

Den opgave vil vi også varetage fremover - med fokus på

Norfors; for vores samarbejdspartnere og leverandører, og for

kvalitet, miljøhensyn og rentabilitet.

vores medarbejdere.

Med det nye navn, Norfors, får vi frihed at udvikle Vi vil gøre os umage, så Norfors bliver synonymt med

virksomhedens strategi og forretningsområder i forhold til

ordentlighed, punktlighed, forsyningssikkerhed og omsorg for

nye opgaver og et nyt, mere dynamisk marked.

miljøet inden for de forretningsområder, Norfors beskæftiger sig med i dag og i fremtiden.

Ekspert ved et tilfælde Det var lidt af et tilfælde, at Birthe Legind kom til at arbejde med farligt affald. Hun fik et vikariat på MOFA, der før i tiden tog mod farligt affald i Frederiksborg Amt. - Kollegerne var blandt andet uddannede laboranter. Det var jeg ikke, men jeg har så bygget viden på over årene og fået en

Vi brænder også fortroligt affald

specialuddannelse i sikkerhedsrådgivning inden for transport af farligt gods, fortæller Birthe Legind.

Uanset om man er en privat eller offentlig virksomhed, skal der være tilknyttet en sikkerhedsrådgiver, når man

Dagligt passerer omkring 100 lastbiler forbi indvejningen

transporterer lidt større mængder farligt gods. Den opgave

og brovægten hos Norfor. De skal aflevere dagrenovation

varetager Birthe Legind for Norfors’ genbrugspladser og en

og brændbart affald, der anvendes som brændsel i

række eksterne virksomheder.

kraftvarmeværkets ovne.

- På genbrugspladserne får vi alle typer farligt affald Anette Petersen står for indvejningen og sikrer, at alt

ind, men når vi taler om farligt gods er det typisk maling,

går rigtigt til og hjælper de chaufører, der ikke har et

opløsningsmidler eller syrer og baser. Folk afleverer det

stregkodekort med alle relevante oplysninger indkodet

på genbrugspladserne, og så skal det transporteres til

såsom vognmand, kunde og producent samt oplysning om

behandling, fortæller Birthe Legind.

fraktion. Nogle af chauførerne skal selv indtaste et nummer.

- Virksomhederne er tilkoblet, fordi der i vores område har - De bliver vejet både på vej ind og på vej ud, og differencen er

en indsamlingsordning for farligt affald i Norfors’ kommuner.

vægten på det affald, de skal betale for at aflevere, forklarer

Den ordning varetager vi. Birthe Leginds arbejdsdag er

Anette Petersen. Hun har været på Norfors i mere end 20 år.

meget afvekslende. Fra det rutineprægede omkring ordrer fra kunderne til det mere komplicerede, hvor kunderne eller

- Det er forskelligt, hvor stor last, de har med. Nogle kommer

kommunerne skal have rådgivning om håndtering af farligt

bare med en trailer med 200 kilo, mens de helt store har op

gods.

til 25 ton affald med.

- Vi varetager den opgave for interessentkommunerne og Hos Norfors modtager man dagrenovation og småt- og stort

er garanter for, at farligt affald sendes til bortskaffelse

brændbart affald fra kommuner og virksomheder, samt

hos godkendt behandler, og vi sikrer at miljølovgivningen

fortroligt affald.

overholdes.

Fortroligt affald kommer ofte i mindre mængder. Anette Petersen fortæller, at en del selvfølgelig er fortrolige dokumenter, men det kan også være tøj fra en producent eller importør, der ønsker der destrueret.

18/ 52

Miljøet og økonomien vinder på fjernvarmen Det er en offentlig opgave at stå for fjernvarmen. Det mener Morten Slotved. Han er borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors’ bestyrelse.

- Vi skal hele tiden passe på at få mest muligt ud af energikilderne.

Det gør vi lige nu bedst med et stort forsyningsnet, så intet går til spilde.

Derfor ser Morten Slotved også gerne, at man i Nordsjælland udbygger nettet, så flere kan skifte til fjernvarme.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

20/ 52 - Norfors er inde i en længerevarende proces, der skal

fjernvarmenet for at være økonomisk attraktive i det lange

ændre virksomheden fra at alene være et affaldsselskab til

løb, siger Morten Slotved.

også at være et energiselskab, siger Morten Slotved, der er borgmester i Hørsholm Kommune og bestyrelsesformand for

Fjernvarme skal være attraktivt

Norfors.

Netop dét, at have et stor, forgrenet forsyningsnet er, ifølge Morten Slotved, en af styrkerne i samarbejdet mellem de fem

- Den udvikling skal sikre, at Norfors bliver fremtidens

nordsjællandske kommuner Allerød, Fredensborg, Helsingør,

energiselskab, der kan håndtere og koordinere flere

Hørsholm og Rudersdal.

forskellige typer energikilder, og derfor ikke blot en spiller inden for varmeforsyning, men som en aktør, der har et

- Vores forsyningsnet er i dag så omfattende, at vi selv

samspil med andre produktioner for eksempel inden for el.

på varme sommerdage kan udnytte al energien fra kraftvarmeværket her i Hørsholm. Det ændrer dog ikke ved,

På den måde er Norfors efter Morten Slotveds opfattelse

at vi hele tiden skal være opmærksomme på at få flere over

lige nu inde i en spændende udvikling, hvor det handler

på fjernvarme, siger Morten Slotved.

om at finde og udvikle virksomhedens rolle i det samlede nordsjællandske energiforsyningsnet.

- Samtidig er det også vigtigt, at vi lokalt udvikler en varmeforsyning i samspil med dét, man vil fra regeringens

- Derfor handler det ikke bare om affaldsforbrænding, men

side.

om hvordan vi kan være med til at udnytte flere forskellige energikilder optimalt og dermed tilbyde de nordsjællandske

- Staten må på banen og melde klart ud, hvad det er for en

forbrugere en billig og effektiv varmeforsyning.

type varmeforsyning, man ønsker. Jeg tror ikke, der er nogen der vil tilbage til oliefyret, men der er også andre energikilder,

Maksimal udnyttelse

og her må staten være mere præcis i udmeldingen.

For Morten Slotved er det vigtigt, at den energi, der omsættes i Norfors, bliver udnyttet optimalt.

- Set med mine øjne er et anlæg, som Norfors’ unik, siger Morten Slotved.

- Noget af det skal ud i forsyningsnettet som varme, og noget skal ud som el, men hovedfokus er, at vi ikke spilder energien

Selv om Morten Slotved gerne ser, at flere kommer på

og lukker den ud som varm røg, at vi hele tiden optimerer

fjernvarmenettet og, at man udvider nettet geografisk, så

energisystemet.

afviser han tanken om at tvinge husstande til at modtage fjernvarme.

Derfor går det ifølge Morten Slotved heller ikke, at holde fast i mange små enheder, hvor man superoptimerer på

- Det skal være attraktivt at være fjernvarmekunde. Det

noget, der er for småt og ikke spiller sammen med resten af

bliver det, fordi vi leverer en enkel, sikker og miljøvenlig

forsyningsnettet.

opvarmningsform til en fornuftig pris.

- Et samlet fjernvarmesystem gør det muligt at udnytte

- I hele energispillet er afgifterne en væsentlig brik og

affaldsvarmen året rundt. Samtidig åbner det op for

afgørende for, hvilke energityper, man fremmer - og her

de nye produktionsformer som blandt andet fliskedler,

mener jeg, at det er vigtigt, at regering og staten har fokus på

solvarmeanlæg og varmepumper. De kræver alle et udbygget

at gøre fjernvarme til det attraktive valg. Der er bare ingen,

der havde forestillet sig, at olie og gas skulle blive så billig igen.

De fem vil hinanden De fem borgmestre i kommunerne bag Norfors er alle fødte medlemmer af bestyrelsen.

Med tre konservative borgmestre, en venstreborgmester og en socialdemokrat i samme bestyrelseslokale er tanken om bestyrelseslokalet som en veritabel politisk kamplads nærliggende. Men sådan er det ikke.

Djævlen ligger gemt i detaljen

- Jeg ser en stærk vilje til, at vi skal udvikle Norfors optimalt, og finde fælles

Charlotte Harder er hovedbogholder hos Norfors. Hun sidder med

klimaløsninger for hele Nordsjælland - og så

ansvaret for finans- og debitorbogholderiet, samt afgiftberegning og

spiller man ind med de muligheder, man har

øvrige angivelser til skat.

i hver af de fem kommuner.

- Jeg har ansvaret for, at vores månedsregnskab bliver færdigt til - Vi vil gerne hinanden. Når vi sidder i

tiden. Det vil sige samler trådene og sikrer, at vi overholder deadlines i

bestyrelseslokalet, er der en gensidig

forhold til direktionen og bestyrelsen, siger Charlotte Harder.

forståelse for, at samarbejdet omkring Norfors skal fungere.

For Charlotte Harder er det detaljerne, der tæller: - I bogholderiet er vi fokuseret på, at alle omkostninger og indtægter

Morten Slotved forklarer, at de fem

er bogført i den måned de vedrører. Store beløb er selvfølgelig vigtige

borgmestre klarer mange ting med

at få med, men små beløb har vi også fokus på, da mange bække små

et håndtryk og overlader det til

som sagt giver en stor å.

embedsmændene at finde en løsning.

Det gør efter hans opfattelse bestyrelsen

Når vi i bogholderiet er færdig med regnskabet, tager controlleren over

handlekraftig, at man omkring bordet har

og ser på de store linjer. Det er dem, der især tæller for bestyrelsen,

tillid til hinanden og de aftaler, man indgår.

der skal sikre, at forretningen Nordforbrænding er på rette vej.

Charlotte Harder beregner via KPMG’s afgiftsberegner også de afgifter,

- Vi er meget enige om samarbejdet om

Nordforbrænding skal betale til Skat. Hun får data fra mange steder i

Norfors, og hvad det er det samarbejde skal

virksomheden, hvor man måler alt fra affaldsmængder til CO2, SO2 og

gøre for vores kommuner og Nordsjælland.

NOX.

Alle kan se, at der er stor synergi i at samarbejde om Norfors og finde fælles

- Vi samler alle data i Cognos og ender så med de tal, Skat skal have.

løsninger.

Det er kompliceret, og vi skal hele tiden vurdere, om de data, vi får ind, er korrekte. Er de ikke dét, regulerer vi i den næste periode.

22/ 52

Store udfordringer ved at fyre de fossile brændsler Omstillingen til fossilfri drift bliver en af Norfors store udfordringer i de kommende år. Virksomheden skal som alle andre bidrage til den politiske ambition om, at Danmark udfaser de fossile brændsler inden 2050.

- Vi er allerede godt i gang, fordi vi distribuerer varme og energi fra affaldsforbrænding, men vi har også gaskedler. Samtidig er der i vores forsyningsområder også store områder med individuel opvarmning, og spørgsmålet er, hvad skal der ske dér, siger Tonny Juul Jensen administrerende direktør i Norfors.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

24/ 52 Det er Tonny Juul Jensen og medarbejderne på Norfors,

- Hvad skal man gøre i de decentrale områder? Kommunerne

der skal håndtere størsteparten af den udfordring, de fem

står med en udfordring, fordi vi skal af med de fossile

interessentkommuner har i forhold til at finde lokale-

brændsler som energikilde til opvarmning, og vi taler ofte

regionale løsninger på den globale klimaudfordring.

om områder, hvor vi ikke har været tidligere med fjernvarme, siger Tonny Juul Jensen.

- Vi står lige midt mellem den globale udfordring og de lokale løsninger, hvor vi skal finde de rigtige virkemidler og samtidig

Fjernvarme er mest oplagt dér, hvor folk bor tæt og jo tættere

have styr på økonomien, siger Tonny Juul Jensen.

desto bedre. Men hvordan skal man forsyne de decentrale områder, der ligger som isolerede øer i Nordsjælland, med

Som i så mange andre spørgsmål er det især økonomien, der

varme, der ikke er basseret på fossile brændsler?

kommer i fokus, fordi der er tale om tung infrastruktur og derfor også store investeringer.

- Vi kan ikke lægge fjernvarme ude i det åbne land, og der er i de områder store udfordringer, som hverken vi eller

- Når vi vælger løsninger, er der tale om meget langsigtede

kommunerne har løsningen på i dag, siger Tonny Juul Jensen.

investeringer på 25-30 år. De beslutninger kan vi ikke gøre om, når vi først har taget dem.

- Når man kigger Nordsjælland efter i sømmene, så er der overraskende mange landsbyer og også overraskende mange

Det handler ikke alene om at tage det rigtige valg i forhold

oliefyr, selv om man har gjort alt for at udfase dem gennem

til teknologi, som har en robusthed i forhold til, hvornår der

mange gange.

kommer smartere, billigere eller mere hensigtsmæssige løsninger. Det er også et område med stor politisk

Tonny Juul Jensen peger på, at fjernvarme kan blive en

bevågenhed, hvor politikerne er betydeligt mere bevidste om

løsning for en mindre del af området - og vælger man at

teknologvalg, end hvis man skulle bygge en bro.

etablere små, lokale fjernvarmenet, skal man også beslutte sig for, hvad man skal fyre med.

- Politikerne er meget mere aktive og har holdninger til, om energien skal baseres på geotermi, vind eller solen - måske

- Under alle omstændigheder skal vi i de fem kommuner finde

også fordi, der er store erhvervsinteresser involveret.

en række decentrale løsninger. Samtidig skal vi også finde et svar på, hvad rolle det kollektive skal spille i den samlede

Udfordringer i det åbne land

løsning.

Udover spørgsmålet om, hvilke energikilde og teknologi, der skal anvendes i fremtiden, skal man også se på

Vi savner stabile alternativer & energilagring

forsyningsform og distribution.

Tonny Juul Jensen understreger flere gange, at det haster med at finde løsninger, fordi der ikke er så langt til 2050.

Hidtil har Norfors anvendt affald som det primære brændsel på anlægget i Hørsholm suppleret med biomasse og naturgas

- Vi skal i hvert fald ikke vente til 2040, for det er meget

på anlæg ude på fjernvarmenettene.

langsigtede løsninger og store investeringer - ofte en milliard eller mere, vi taler om, og det tager tid at implementere

I et parrallet forsyningsnet, distribuerer HNM naturgas til

løsningerne.

individuelle anlæg i decentrale områder af Nordsjælland.

- Dertil kommer, at mange af de teknologier, man taler om,

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

fortsat udvikles og forbedres. I den

forsyningssikkerhed på samme høje

- Det kan få konsekvenser for

forbindelse skal der incitamenter til at

niveau som i dag.

forsyningssikkerheden. Der skal nye

øge forskningen og udbredelsen af de nye teknologier.

systemer til for at holde den oppe, - Hvem skal levere, når det ikke blæser

for det kan de alternative løsninger, vi

eller solen ikke skinner? Lige nu lukker

kender lige nu, ikke.

- For vores område bliver det svært.

man alle kraftværkerne ned et efter et.

Selv om olie og gas ikke længere er inde

De værker, der stod og ventede på, at

- De store kraftværker, der har været

i varmen, så må man erkende, at de er

skulle tage over på en vindstille dag, de

drevet med olie eller kul, er meget

velegnede energikilder, fordi energien

er efterhånden væk.

fleksible. De kan gå hurtigt gå ind og

er så koncentreret, og de er nemme at styre.

hurtigt ud, når der har været behov - Ganske vist etableres der flere

for at følge efterspørgslen på el. De

forbindelser til det europæiske elnet,

alternative løsninger er - som vi kender

Alternativerne er ofte både mindre

men her går man også væk fra centrale

dem i dag - mindre fleksible.

effektive og mere ustabile. Vindmøller

værker. Hertil kommer spørgsmålet,

producerer kun, når vinden blæser, og

om vi i det hele taget er interesserede

- Det går ikke i et samfund som det

solanlæg skal have sol for at levere.

i, at udenlandske interesser sidder på

danske. Vi stoler 100 procent på el’en

stikkontakten? spørger Tonny Juul

og accepterer ikke, at der er klumper i

Jensen.

strømmen.

- Vi har i dag ikke en pålidelig løsning på, hvordan man lagrer og gemmer energien til tider, hvor det ikke blæser

Han forklarer, at elværkerne har en

eller er overskyet, siger Tonny Juul

væsentlig rolle i forhold til at levere dét,

Jensen.

man i branchen kalder grundlasten. Den er vigtig i forhold til at sikre et stabilt

- Derfor skal der ske rigtigt meget på

el-net, hvor frekvensen altid er 50 Hz.

det område, hvis det skal komme til

Når grundlasten er stabil, kan andre

at hænge sammen. Vi vil altid have

byde ind med el fra mindre stabile

brug for en buffer, hvis vi vil opretholde

energikilder som vind og sol.

samme serviceniveau.

- Vi er ved at nå den grænse, hvor - Dilemmaet er, at vi alle sammen gerne

det ikke er sikkert, at vi kan holde

vil gøre noget for miljøet og klimaet,

grundlasten stabil. Det betyder, at vi

men som forbrugere vil vi også have

selv skal være en del af dét at holde

100 procent garanti for levering, når det

grundlasten stabil, men det er vi ikke

gælder el og varme.

gearede til.

Forsyningssikkerhed

De mange kraftvarmeanlæg landet over

Tonny Juul Jensen har svært

er små spillere sammenlignet med de

ved at se, at man med de kendte

store kraftværker, som hidtil har holdt

alternativer til fossile brændsler og

takten på el-nettet.

affaldsforbrænding, kan opretholde en

26/ 52 Helsingør udvider samarbejdet - Vi er glade for at være med i kredsen

Benedikte Kiær lægger også vægt på,

af de kommuner, som udgør Norfors. Vi

at det fælles ejerskab af Helsingør

har et rigtig godt samarbejde og vil de

Kraftvarmeværk og det tætte

samme ting. Derfor har vi også løbende

samarbejde mellem Helsingør og

udvidet samarbejdet, siger borgmester

Norfors er med til at give borgerne i

Benedikte Kiær, Helsingør.

Helsingør fremtidssikret fjernvarme de næste mange år.

Norfors og Forsyning Helsingør ejer i fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk,

Helsingør Kommune indtrådte som

som er opført helt tilbage i 1992.

interessent i Nordforbrænding I/S

Derfor står det overfor en omfattende

i 2004. Men helt tilbage i 1993

fornyelse, hvor det gasfyrede

koblede Helsingør Kraftvarmeværk og

kraftvarmeværk skal suppleres med en

Nordforbrænding de to ledningsnet

flis-fyret dampkedel.

sammen med en transmissionsledning til Helsingør fordi, der er god

- Det er en fleksibel, miljøvenlig og

driftsøkonomi i projektet og større

økonomisk attraktiv løsning. Flis er

forsyningssikkerhed for borgerne.

CO2-neutral, mens gas lige nu er et billigt brændsel. Samtidig får vi stor forsyningssikkerhed. Det sidste må vi aldrig glemme, fremhæver Benedikte

<

Benedikte Kiær, Borgmester, Helsingør Kommune

Kiær.

Økonomi i samarbejde om genbrug I 2003 overtog Norfors driften af

Norfors etablerede i 2009 og

- Det sikrer beboerne i hele området

genbrugspladsen Containerhaven i

de efterfølgende år et stort,

en meget driftsikker, energieffektiv og

Rudersdal Kommune, og i 2008 kom

sammenhængende fjernvarmesystem

fremtidssikret varmeforsyning.

Blokken Genbrugsplads med i aftalen.

i Birkerød. Boligerne i området havde

De to genbrugspladser bliver i dag

indtil da været opvarmet med naturgas.

drevet efter samme principper, som

Jens Ive, der som borgmester sidder i Norfors’ bestyrelse, er stolt af, at

Norfors driver pladserne i de øvrige

- Jeg er glad for, at vi på den måde

Birkerød-projektet til 275 millioner

kommuner efter. Det har været med til

kunne forbedre varmeforsyningen for

kroner blev gennemført inden for

at give pladserne et kvalitetsløft.

Birkerøds borgere og samtidig udvide

budgettet og til tiden.

Norfors’ forsyningsområde med 25 - Der er et klart rationale i at samle driften for pladserne i én organisation, siger Rudersdals borgmester, Jens Ive.

procent, siger Jens Ive.

Jens Ive, Borgmester, Rudersdal Kommune

<

< Samarbejde om effektiv og driftsikker fjervarme Da Allerød Kommune i 2001 besluttede at nedlægge to små genbrugspladser og samle aktiviteten på én ny stor plads, valgte kommunen at bede Norfors om at stå for udviklingen af anlægget og efterfølgende driften af den nye plads.

- Det samarbejde har vist sig at være rigtig fornuftigt og til glæde for alle de borgere, der bruger genbrugspladsen, udtaler Jørgen Johansen, der er borgmester i Allerød.

Norfors står nu også for driften af Allerøds kommunale fjernvarmeværker. Lige nu samarbejder,vi med Norfors om planlægningen af kommunens fremtidige fjernvarmeforsyning.

- Som kommune vil vi gerne kunne tilbyde en effektiv og driftssikker distribution af fjernvarme til eksisterende og fremtidige kunder, siger Jørgen Johansen, der pointerer, at kravet er en miljørigtig, bæredygtig og billig varmeforsyning.

- Det kan og skal vi ikke selv klare, når der er dygtige og effektive fjernvarmeproducenter i regionen. Det vil alt andet lige give Allerød Kommunes borgere billigere varme med større forsyningssikkerhed, siger borgmesteren.

Jørgen Johansen ser gerne Allerød Kommunes fremtidige fjernvarmeforsyning i samarbejde med Norfors baseret på en eller flere vedvarende energiteknologier som for eksempel solvarme, varmepumper og måske – hvis mulighederne byder sig – også geotermi.

Jørgen Johansen, Borgmester, Allerød Kommune

28/ 52 Samarbejde om energi Den seneste og mest moderne genbrugsplads i Nordforbrændings område blev etableret i et samarbejde mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner.

Pladsen på Vandtårnsvej blev anlagt i 2004 og den drives af Norfors. Den er en vigtig katalysator for borgernes positive syn på affaldssortering og aktive medvirken til en bæredygtig håndtering vores affald.

Kommunens interesse i Norfors passer også godt sammen med hele det regionale arbejde for at sikre en bæredygtig og billig energiforsyning med en klar positiv klimavinkel, siger Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.

Norfors varetager fjernvarmeforsyningen i Fredensborg Kommune i et tæt samarbejde med kommunen, og lige nu prioriterer man at udvikle og udvide fjernvarmeområdet til større dele af Fredensborg Kommune.

Det er et mål, at endnu flere boliger fremover kan få miljørigtig, effektiv og sikker varmeforsyning. Den skal i videst muligt omfang være baseret på en bæredygtig strategi, siger Thomas Lykke Pedersen.

I de seneste år er der lavet fjernvarmekonverteringer fra individuel naturgas i en række områder i Humlebæk.

Lige nu undersøger Norfors mulighederne for at etablere sammenhængende fjernvarmesystemer i Fredensborg by.

Fredensborg Kommune og Norfors er i samarbejdet omkring strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen kaldet ”Energi på Tværs” også med til at præge den fremtidige udvikling på området i hele Nordsjælland.

Thomas Lykke Pedersen, Borgmester, Fredensborg Kommune

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Norfors’ ovne er forslugne. I perioder med spidsbelastning

de rette mængder og den rigtige slags affald, fortæller Martin

brænder de fire ovnlinjer op til 20 ton affald i timen for at

Olsen. Han har været hos Norfors i 9 år.

følge med på efterspørgslen på varme.

- Jeg lægger affald op, så den automatiske kran kan fodre Som en anden teenager foran spilkonsollen sidder Martin

Ovnlinje 4. En føler fortæller kranen, hvornår der skal mere

Olsen tilbagelænet med et joystick i hånden og fodrer

affald på. Tragten til de gamle ovnlinjer fylder jeg.

ovnlinjerne. Samtidig holder han renden, hvor lastbilerne læsser affaldet af, fri, så andre kan komme hurtigt til.

I tragten sidder en stor neddeler, som knuser affaldet. Det er kun i dagtimerne, at man håndfodrer ovnen. Om natten

Overblikket har han fra kranburet i aflæsningshallen, og hver

foregår det automatisk.

gang han samler affald op med grabben, løfter kranen 2 ton.

Når Martin Olsen ikke sidder i kranburet og styrer - Herfra kan jeg se, hvad de kommer med. Jeg sorterer efter

kranen og grabben, er han beskæftiget med den løbende

art og størrelse, så jeg kan fylde tragtene til ovnlinjerne med

vedligeholdelse og renovering af ovnene.

Holdarbejde døgnet rundt I kontrolrummet på

og blander vi affaldet, så det har

kraftvarmeværket følger Ejgil

en brændværdi, der lever op til

Jensen el- og varmeproduktionen

vores krav for både varme- og

- Når vi begynder på en vagt,

på mere end 30 skærme. Som

elproduktion, forklarer Ejgil

overtager vi det tidligere holds

ansvarshavende operatør er

Jensen.

arbejde og beslutninger. Derfor er

det ham, der tager de fleste

indflydelse på produktionen.

det vigtigt, at vi er omhyggelige

beslutninger om produktionen, så

- Sammensætningen af affald

med overvågning, regulering og

man udnytter energien optimalt og

skifter fra dag til dag. Derfor er

styring.

holder sig under grænseværdierne

det vigtigt, at jeg sammen med

i kraftvarmeværkets

kranføreren i modtagehallen får

Ejgil Jensen har arbejdet på

miljøgodkendelser.

blandet og sammensat affaldet

Norfors siden 1991. De to første

optimalt.

år var han kranfører, herefter

- Vi styrer, regulerer og

blev han operatør og fra 1997

overvåger produktionen

Ejgil Jensen forklarer, at arbejdet

kontinuerligt, ligesom vi også

i et operatørrum er holdarbejde

styrer fjernvarmenettet og de

på tværs af vagterne.

forskellige gasfyrede anlæg rundt omkring, siger Ejgil Jensen.

ansvarshavende operatør.

Ejgil Jensen har også været faglig aktiv. Fra 1993 til 2003 var

Når han og kollegerne afleverer

han sikkerhedsrepræsentant og

anlægget og produktionen til

tillidsmand fra 2003 til 2014.

- Vi skal hive mest mulig varme

næste hold, går der mindst tre

ud af affaldet. Derfor fordeler

timer inden, at de har 100 procent

30/ 52

Miljøet og økonomien vinder på ny ovnlinje

Ovnlinje 5 er lige nu dét, der fylder mest i fortællingen om Nordforbrændingen med linjer ud til service og forsyningssikkerhed, virksomhedens strategier, positionering i markedet og meget andet. Og så er det også en vild historie at bygge noget så stort på kanten mellem et lille industriområde og et villakvarter.

Artiklen bygges op med en relativ kort tekst, faktabokse, infografik, billedtekster og en masse flotte fotos.

Budskaber - elementer: • Nyeste teknologi • Effektivitet og høj udnyttelse af energien • Byggeri midt i en by • Forsyningssikkerhed • Lav miljøpåvirkning • Laksetrappen i Usserød Å

Primærkilde: Annemette Geertinger

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

32/ 52 På Norfors’ anlæg midt i Hørsholm har der det seneste år været omfattende byggeaktivitet.

Byggekranerne danser rundt med tonstunge elementer i femte-sjettesals højde over byggepladsen, hvor bygningshåndværkere og kedelsmede knokler med at holde tidsplanerne. De er i færd med at opføre Ovnlinje 5, der - med den næsten obligatoriske forsinkelse - skal i drift i slutningen af 2016.

Den nye ovnlinje bliver en af Danmarks mest avancerede med en energieffektivitet så tæt på 100 som det er muligt i dag og en betydeligt mindre miljøbelastning.

Ovnlinje 5 skal fra efteråret 2016 erstatte Nordforbrændings

byggeprojektet, kontakten til entreprenører og leverandører,

tre ældste ovnlinjer, der er bygget mellem 1965 og 1989. De

dialogen med myndighederne og de 841 millioner kroner, det

to ældste ovnlinjer er fra 60erne, hvor man ikke gik så meget

koster at bygge ovnlinje 5 og den hal, ovnlinjen skal stå i.

op i hverken energieffektivitet eller miljøbelastning. De skulle først og fremmest skaffe de to kommuner effektivt og billigt

- Kommunerne har pligt til at indsamle affald og skaffe

af med dagrenovation og affald. Det gjorde man nemmest ved

det af vejen på en miljømæssig forsvarlig måde, og da

at brænde det hele af, og når man så alligevel havde varmen,

vi har erfaringen med at brænde affald, lå det lige for, at

kunne man så bruge den til fjernvarme.

fortsætte med en ny ovnlinje, hvor affald er den overvejende brændselstype, siger Annemette Geertinger.

De ældste ovnlinjer er udslidte og uaktuelle. De halter langt efter dagens standarder for nye ovnlinjer. De udnytter ikke

Hun forklarer videre, at den nye ovn er udviklet til at kunne

brændslet godt nok, og de er heller ikke så stabile, som man

tage flere forskellige typer brændsel, herunder biomasse

kunne ønske sig.

(f.eks. flis og halm), og derfor er mere fleksibel end de gamle ovne.

- Vi var kommet i en situation, hvor vi skulle have større sikkerhed for produktionskapaciteten. Med tre forældede ovne

Ovnlinje 5 forbrænder 10 ton affald i timen i ca. 8.000 timer

og forsyningspligten til det Nordsjællandske fjernvarmenet

om året. Det svarer til 80.000 ton affald om året. Norfors har

var det eneste forsvarlige at bygge en ny ovnlinje, siger

tilladelse til at brænde 152.000 ton om året. De sidste 72.000

Annemette Geertinger.

ton brændes på Ovnlinje 4.

Hun er projektchef og har ansvaret for alt, hvad der

Norfors brænder ca. 5 procent af den samlede mængde

vedrører etableringen af den nye ovnlinje: Daglig ledelse af

affald, der brændes I Danmark.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Den nye Ovnlinje 5 erstatter tre forældede ovnlinjer.

Ovnlinje 5 er baseret på den nyeste og mest avancerede teknologi på området. Det gør ovnlinjen langt mere energieffektiv og mindre miljøbelastende end tidligere ovnlinjer.

Ovnlinje 5 kan brænde 10 ton affald i timen. Med 8.000 drifttimer per år bliver det til 80.000 ton affald på et år.

På ovnlinjen skal Norfors producere varme til fjernvarmenettet og el.

34/ 52 Ovnlinje 5 er blandt de mest energieffektive ovnlinjer i Danmark. Sammenlignet med de tre gamle ovnlinjer kan Norfors hive så meget ekstra energi ud af samme affaldsmængde, at det svarer til 6.000 familiers energiforbrug.

Ovnlinje 5 er udviklen af Babcock & Wilcox Vølund og skræddersyet til Norfors’ produktion på kraftvarmeværket midt i Hørshom. Under hele byggeprocessen har Norfors og leverandørerne været optaget af at genere naboerne mindst muligt.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Ny og gammel teknologi

Mere energi, mindre forurening

Formålet med de gamle ovne var at slippe af med affaldet.

I den nye ovnlinje 5 udnytter Norfors varmen fra

Alternativet var at deponere det på lossepladser ude i

affaldsforbrændingen til at producere vanddamp, som driver

landskabet.

en turbine. Den producerer strøm, som sendes ud i det danske el-net.

Da man byggede de første ovnlinjer betød energipriserne ikke så meget. Oliepriserne var lave, men man fik samlet energien

Når dampen har været gennem turbinen, opvarmer den

op og anvendt den som fjernvarme.

via en varmeveksler det vand, der sendes rundt i det nordsjællandske fjernvarmenet.

I dag ser det helt anderledes ud. Selv om oliepriserne er faldet på det seneste, så er energipriserne betydeligt høje

- Her optimerer vi energiudnyttelsen. Det gør vi også ved

sammenlignet med dengang.

at indvinde varmen i røggassen med en varmepumpe.

Tilsammen sikrer det, at vi udnytter energien så meget

- Vi ved også meget mere om miljøpåvirkningen i dag. Vi fik

bedre i det nye anlæg, at det svarer til 6.000 familiers

den første samlede miljølov i 1974, og kravene er blevet

energiforbrug, siger Annemette Geertinger.

strammet flere gange. Vi skal i dag leve op til meget hårdere krav til vores udledning, forklarer Annemette Geertinger.

Ovnlinje 5 er en gevinst for miljøet. I dag er Nordforbrænding, interessentkommunerne og miljømyndighederne meget mere

Selve dét, at brænde affald af og anvende varmen til at varme

optaget af, hvordan man får et kraftvarmeværk til at forurene

vand op, er en ældgammel teknologi, som mennesket har

så lidt som overhovedet muligt.

behersket i årtusinder.

- I dag har vi et røggasrensningsanlæg mellem ovnen og - Problemet er bare, at hvis vi kun brænder affald af og kun

skorstenen. Det er en langt mere kompliceret kemisk, teknisk

udnytter energien til fjernvarme, så taber vi 25 - 30 procent af

proces end dét at lave det varme vand, forklarer Annemette

energien. Det kan vi ikke være tjent med i dag. Derfor kobler vi

Geertinger.

nye teknologier på, så vi når op på en energiudnyttelse meget tæt på 100 procent.

I Ovnlinje 5 vil Norfors kunne fjerne op til 99,9 procent af de forureninger, der er i røggassen. På den måde nedsætter den nye ovnlinje forureningen betragteligt.

Energiproduktion

Miljøforhold Årligt vandforbrug Ovn 4 & Ovn 5

Gennemsnitlig produktion pr. år (2016-2036) Elproduktion (MWh)

Forbrug

Samlet forbrug (1000 m3)

82.400

Heraf kondenseret vand (1000 m3)

Heraf fra vandværk (1000 m3)

319.700

Ovnlinje 1 - 3 + 4

4 + 44 = 51

0

51

Varmeproduktion, røggaskondensering (MWh)

46.000

Ovnlinje 4 - 5

44 + 37 = 81

25 + 37 =62

19

Varmeproduktion, total (MWh)

365.700

Besparelse

-30

+ 62

32

Varmeproduktion, affald (MWh)

Årlig reduktion i udledninger

Husstande

Fjernvarmeprod.

Elproduktion

31.000

22.000

CO2 (1000 ton/år)

NOx (ton/år)

SO2 (ton/år)

-96,6

-81,6

-13,3

36/ 52 Annemette Geertinger forklarer, at Ovnlinje 5 skal leve op

Nordforbrænding begyndte planlægningen af Ovnlinje 5

til en række krav, der er endnu skrappere end de krav, der

tilbage i 2007, og anlægget vil stå klar sidst i 2016.

fremgår af EU-direktivet om forurening fra affaldsfyrede kraftvarmeværker.

Tålmodige naboer - Set i forhold til de gamle ovnlinjer, så er den nye ovnlinje

En af de store udfordringer i forbindelse med byggeriet af

betydeligt bedre på alle punkter. Vi nedsætter forureningen

Ovnlinje 5 har været Nordforbrændings placering midt i

maksimalt og udnytter næsten 100 procent af energien.

Hørsholm.

Den uforudsete forsinkelse

Da man i 1965 besluttede sig for at bygge et

Det fremgår tydeligt af Annemette Geertinger, at det

forbrændingsanlæg på adressen, var der småindustri til den

ikke passer hende, at Ovnlinje 5 er forsinket. Som erfaren

ene side og marker til anden. I dag er markerne plantet til

projektleder og ingeniør er hun vant til at planlægge store og

med parcelhuse og etageboliger.

komplicerede processer og sikre, at de kører efter planen.

Alligevel bliver Ovnlinje 5 forsinket. Med hele 19 måneder.

- Det er en udfordring at skulle bygge her. Men alternativet, at bygge et andet sted, ville være økonomisk uforsvarligt.

- Myndighedernes behandling af vores projekt har taget

Derfor bygger vi en ny hal på den ene side af det gamle værk,

meget længere tid, end vi forudså, siger Annemette

fortæller Annemette Geertinger.

Geertinger, der anerkender, at et kraftvarmeanlæg midt i et tæt beboet område ikke er en rutineopgave.

Den nye hal står klods op ad den nuværende ovnhal, og på et tidspunkt i byggefasen fjerner vi væggen til den gamle ovnhal.

- Det er en svær og kompleks sag. Derfor skal de

Inden den tid vil leverandøren af ovn og kedel, Babcock,

myndigheder, der skal godkende, også have tid til at grave ned

Wilcox & Vølund have installeret anlægget.

i sagen. Men derfor er det alligevel ærgerligt, at vi ikke kan holde tidsplanen.

- Der er meget kort afstand til naboerne, og vi kan ikke bygge uden at påvirke hele kvarteret. Der skal køres store mængder

- Forsinkelsen kommer ikke til at påvirke vores ejere eller

byggematerialer og udstyr ind til pladsen, der kommer en

kunderne. Det er stadig det samme projekt, og vi får som

masse bygge- og montagearbejdere til pladsen hver dag, og

minimum den gevinst ud af det, som vi har lovet. Det er først

ind i mellem skal vi have meget tunge og store dele ind til

og fremmest mere energi fra den samme mængde affald og

pladsen på blokvogne, så vi generer naboerne.

mindre forurening. Men vi øger også forsyningssikkerheden i og med, at det nye anlæg erstatter nedslidte ovnlinjer.

Annemette Geertinger er glad for, at det gode naboskab stadig er intakt.

- Vi har heldigvis ikke været ude for, at de gamle linjer er gået ned på meget kritiske tidspunkter, men med den nye ovnlinje

- Naboerne har været meget tålmodige og accepteret

viser vi rettidig omhu og sikrer os mod nedbrud og huller i

generne fra byggeriet, så det er ganske få klager vi har haft,

forsyningen.

og de er klaret med en god dialog.

- Byggeriet af en ny ovn tager mange år, så man skal begynde i god tid, så man slipper for unødvendige udgifter til at holde et forældet og slidt anlæg i gang.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Referencer betyder alt Når danske virksomheder skal sælge dyre og avancerede teknologiløsninger til udenlandske kunder, betyder referencer fra et miljøbevidst hjemmemarked alt.

- Vi kan sætte salgsfolk på, og vi kan

opføre og drive kraftvarmeanlæg midt i

en kunde som Norfors, gør, at vi kan

præsentere med arme og ben, men

en by som Hørsholm, får de vished for,

udvikle teknologien og tilbyde viden om

det afgørende er, at vi kan præsentere

at det også er muligt hos dem.

drift og vedligeholdelse, siger John Veje

anlæg, der ligner dét, kunden overvejer,

Olesen.

siger John Veje Olesen, der er

- Det er overbevisende, at kunne

administrerende direktør i Babcock &

præsentere danske referenceprojekter,

- Med de erfaringer, går vi ud og sælger

Wilcox Vølund.

hvor lokale politikere tager ejerskab,

drift og vedligeholdelse i udlandet. Vi

er stolte af løsningerne og vil fortælle

ser et stort vækstpotentiale i at kunne

andre om det, siger John Veje Olesen.

sælge samlede løsninger på opførelse

Virksomheden er blandt verdens førende producenter af affaldsfyrede

af anlæg og efterfølgende drift og

energianlæg af den type, der bliver

Når de ser, dét virker, og der er andre

vedligeholdelse, og det kan vi, fordi vi

installeret for Norfors i Hørsholm i år.

end leverandørerne, der står på mål for,

har et tæt samarbejde med kunderne

at det er verdens bedste løsning, så er

på vores hjemmemarked.

- Lige meget hvor godt man sorterer,

der arbejdspladser og eksport i det for

genbruger og genanvender, vil der

Danmark.

altid være affald, man bedst udnytter ved forbrænding. Her er Danmark et

Samarbejdet med Norfors rækker

foregangsland, hvis løsninger mange

mange år tilbage. Det betyder meget for

gerne vil kopiere.

John Veje Olesen, fordi deling af viden er afgørende for, at en virksomhed som

Verden over ønsker byer at profilere

Babcock & Wilcox Vølund.

sig med skarpere miljøprofil. De søger inspiration, og når de ser, at man kan

- Den viden, vi får ved at servicere

John Veje Olesen, Babcock & Wilcox Vølund

38/ 52 Med genrugspladsen ind i den virtuelle tidsalder: Nordforbrændingen hjælper brugerne hurtigere og nemmer af med affald til genbrug ved hjælp af Google Maps

Kilde: Peter Storm

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Vi gør det nemt for borgerne, at skrotte affaldet En aftale om at drive en genbrugsplads for Allerød Kommune blev startskuddet til, at Norfors over en årrække har overtaget driften af genbrugspladser for fire af interessentkommunerne.

- Allerød havde to små pladser, som

nye mandskabsfaciliteter og bedre

Man skal ikke holde i kø, ligesom vi

efterhånden ikke længere opfyldte

opbevaringsforhold for farligt affald.

har bestræbt os på at undgå dårlige

behovet. Vi udviklede en ny moderne

Vi arbejder hele tiden på at forbedre

arbejdsstillinger, forklarer Peter Storm.

plads med nedsænkede containere,

pladserne til gavn for brugerne og

og den blev taget i brug i august 2001,

medarbejderne, siger Peter Storm

fortæller Peter Storm. Han er plan- og

- Mantraet har hele tiden været brugervenlige genbrugspladser. Det

miljøchef med ansvar for Norfors’ drift

Mens de tidligste genbrugspladser blot

vil sige plads, logiske fraktioner og en

af seks genbrugspladser i Allerød,

var et sted med en række containere og

ordentlig service til brugerne.

Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.

en lidt tilfældig indretning, er de i dag

Designerpladser

gennemtænkte koncepter med fokus på

- Hvis de er i tvivl, skal medarbejderne

brugerne.

på pladsen kunne give dem en ordentlig

- Vi har løbende udvidet pladserne.

vejledning.

Senest genbrugspladserne i

- Vi arbejder med et koncept, hvor hele

Rudersdal, der er udvidet væsentligt

tanken er, at det skal være nemt for

Peter Storm fortæller, at man arbejder

arealmæssigt. De har fået helt

brugerne at komme af med affaldet.

målrettet med at sætte driften af

40/ 52 genbrugspladser ind i et sæt systemer, som er med til at

- Jo nemmere vi gør det for brugerne, og her tænker jeg både

fremme kundeservice og brugervenlighed.

på private og virksomhederne, jo større sikkerhed har vi for, at affaldet bliver indsamlet og behandlet korrekt, siger han.

Erhvervsaffald er velkomment Tanken med genbrugspladserne var fra begyndelse at supplere kommunernes tilbud til borgerne om afhentning af dagrenovation og indsamling af storskrald.

- Genbrugspladserne er oprindeligt målrettet husholdningerne, det vil sige indsamling af pap og papir, glas og flasker, og mindre former for bygningsaffald, samt haveaffald og den slags, som man ikke kunne komme af med i den almindelige affaldsordning.

- I 2011 og -12 sker der så nogle ændringer rent samfundsmæssig, som gør at virksomhedernes affald får en større betydning og en større interesse i genbrugspladserne.

Tidligere havde erhvervene ikke adgang til pladserne.

Norfors tog sammen med kommunerne selv initiativ til at give

- Vi kan bedre sikre, at dét, der ender i vores containere, bliver

virksomhederne adgang til pladserne i forbindelse med, at

sorteret korrekt og dermed har større værdi for dem, der

man overtog driften af pladserne, dog på vilkår der svarede til

genanvender materialerne.

husholdningerne.

- Dels kan vi operere med flere fraktioner, dels har vi bedre - På nogle pladser måtte de ikke komme, men der var

mulighed for at sikre, at de fraktioner, der skal være helt rene,

nok nogle smuttere. Det er jo svært at gennemskue om

også er det. Det kan være svært at sortere rigtigt, men det er

en håndvask stammede fra en virksomhed eller en privat

vores medarbejdere opmærksomme på, ligesom de hjælper

husejer, siger Peter Storm.

brugerne til at gøre det rigtigt.

Indtil ændringen skulle virksomhederne selv sørge for

Han trækker beton frem som en af de fraktioner, der

transport af blandt andet byggeaffald til de samme

skal være helt ren. Modtagerne af beton fra blandt andet

modtageanlæg, som Norfors afsætter til.

byggeprojekter tolererer ikke fejlsorteringer. Sker dét, skal Norfors betale mere for at komme af med affaldet.

- Men det er blevet populært - og også nemmere, at køre mindre mængder erhvervsaffald på den lokale

- Det påvirker prisen med det samme. Vi skal betale ekstra

genbrugsplads.

for fejlsortering, og det kan mærkes i vores økonomi. Derfor har vores medarbejdere meget stor fokus på kvaliteten af

Brugerne sorterer selv

sorteringerne, siger Peter Storm.

Peter Storm vender hele tiden tilbage til, at det skal være nemt at bruge genbrugspladserne og sortere affaldet.

- Medarbejderne kan ikke selv sortere affaldet, det skal brugerne. Derfor er vejledning på genbrugspladsen uhyre vigtig.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Ingen guldgrube

fraktioner og sætter også forsøg i gang

meget snæver definition, som er nem at

Selvom man mange gang får at vide

for at se, om yderligere sortering giver

forstå for brugerne.

at affald er en ressource, skal Norfors

mening.

betale for at komme af med langt de

- Fraktionen rent træ er træ, der

fleste affaldsfraktioner, uanset om det

- Vi vil gerne have flere fraktioner til

ikke er behandlet med maling eller

er til genanvendelse, forbrænding eller

genanvendelse og nyttiggørelse, men vi

træbeskyttelse. Der må gerne være

deponering.

skal sikre, at det er muligt for brugerne

søm og skruer i, og vi plejer at sige,

reelt at udsortere den ønskede

at en træpalle er et godt eksempel,

- Man skal forstå, at hele genbrugsideen

affaldsfraktion, og at den ønskede

fortæller Peter Storm.

opstår af miljøhensyn, men det er ikke

fraktion kan afsættes på et marked,

en guldgrube at genbruge og nyttiggøre

hvor der gerne må være konkurrence,

- Vi skal holde fraktionerne så snævre

affald. Tværtimod. Vi skal betale for at

siger Peter Storm.

og præcise, at det kan kommunikeres

komme af med det meste, siger Peter Storm.

på en måde, så brugerne ikke er i tvivl.

Der indgår således mange overvejelser

Papir og pap er brugerne også skrappe

i processen, når Norfors skal tage en ny

til at sortere.

Reelt er der i følge Peter Storm kun

fraktion ind på pladserne.

positiv værdi på jern og metal, papir og

Peter Storm skal sikre, at der er

Derimod er plast ifølge Peter Storm

pap, samt blyakkumulatorer og dæk,

interesse for det hos aftagerne og,

nærmest umuligt at have med at gøre.

mens vi betaler for at komme af med de

at Norfors kan sikre et godt og sundt

Det skyldes, at der er mange forskellige

øvrige affaldsfraktioner.

arbejdsmiljø for både medarbejderne og

plasttyper, som er svære at skelne fra

for brugerne.

hinanden.

ressourcemæssige og miljømæssige

- Vi gennemfører løbende forsøg med

- Produkterne ligner hinanden, men et

gevinst, der er ved at genbruge og

alle mulige typer fraktioner for at se,

stykke plast er lavet af PVC, mens et

nyttiggøre affald. Så uanset betaling

hvad der kan lade sig gøre, og hvad der

andet er PE - og hvad er hvad? Dér har

eller ej, er Peter Storm glad for, at

slet ikke giver mening.

vi en formidlingsmæssig opgave, som

Man skal imidlertid huske på den

genbrugspladserne bidrager til at

er svær.

reducere såvel ressourceforbrug som

- Vi er 100 procent afhængige af, at

miljøbelastning.

vores brugere kan finde ud af at sortere og vil medvirke til at sortere en ny

- Når man genbruger for eksempel

fraktion. Det kræver en klar og præcis

nedknust tegl og beton, som

kommunikation, så brugerne lærer at

stabilisering ved vejbyggeri, erstatter

gøre det korrekt fra starten, siger Peter

man jomfrueligt grus – eller

Storm.

sømaterialer. Det er en fordel for naturen og miljøet, fordi man slipper for

- Nogen gange så er det YES, det kunne

at grave grus og sand, siger han.

godt lade sig gøre. Rent træ er en af de seneste succeser. Vi kan lave et rigtigt

Overvejer nye fraktioner

flot produkt, som er nemt at afsætte.

Norfors overvejer løbende nye

Det skyldes, at vi har introduceret en

42/ 52

Ikke varmemestre for gråspurvene Områdets borgmestre og sognerådsformænd satte sig tilbage i 60erne sammen for at finde en løsning på de akutte problemer med at håndtere stigende affaldsmængder. Man skulle finde et fremtidssikret alternativ til den lokale losseplads.

De valgte at brænde affaldet for at reducere mængden og sikre hygiejnen.Man var også enige om ikke at sende spildproduktet varme op til gråspurvene, men se om man kunne udnytte energien til noget mere fornuftigt?

Det endte med at blive et ja til den fornuftige løsning, at udnytte kalorierne fra affaldsforbrændingen som energikilde til distribution af varme i et fjernvarmenet.

- Vi fik i virkeligheden to opgaver. Til at begynde med

overraskende. Mange andre steder i Danmark var man

handlede det om at komme af med en masse affald.

godt i gang med at etablere fjernvarmenet.

Da man så valgte at gøre det ved affaldsforbrænding, opstår den næste opgave nærmest ud af ingenting

Mest effekt for pengene

- nemlig at prøve at udnytte energien, fortæller

I 1969 står Hørsholm Forbrændingsanstalt og

underdirektør Jan Olsen.

Fjernvarmecentral færdig. Man har installeret to ovnlinjer, Ovnlinje 1 og 2, og de er klar til at brænde

- Dåbsgaven var klart, at vi skulle brænde affald

dagrenovation og andet brændbart affald fra de fem

fra ejerkommunerne og distribuere varmt vand ud

kommuner.

til kunderne, så de kunne varme deres boliger og virksomheder op.

- Eftersom opgaven var at gøre det effektivt og billigt, valgte man dengang at sende 100 grader varmt vand

Jan Olsen fortæller, at beslutningen sådan set ikke var

ud i rørene. Det var højkoncentreret energi i form af

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

varme, der blev pumpet rundt i rørene,

andre fjernvarmeforsyninger pumper

væsentligste er, at fjernvarme er en

forklarer Jan Olsen.

rundt i deres ledningsnet.

måde at distribuere koncentreret

- Det var en effektiv måde at slippe af

- Vi er bundet af et teknologivalg, fordi

med varmen på, og det er helt bevidst,

vores kunder dengang i slutningen

- Mange opfatter fejlagtigt fjernvarme

at jeg siger slippe af med. Varmen var i

af 60erne og begyndelsen af 70erne

som et brændsel. Det er det ikke.

virkeligheden et spildprodukt. Sådan så

installerede anlæg, som var beregnet til

Fjernvarme er en effektiv måde at sikre

man på det dengang.

at modtage 100 grader varmt vand. Så

varmeforsyning baseret på mange

kan man ikke bare skrue ned.

forskellige brændsler, siger Jan Olsen.

en lille smule, men vandet er fortsat

Store fordele

- Når man har et fjernevarmesystem,

langt varmere end det vand, de fleste

Fjernvarme har mange fordele. Den

så er man fleksibel. Systemet er

energi i form af varme.

I dag har Norfors sænket temperaturen

44/ 52 fuldstændig ligeglad med, om det

Sovs og kartofler

- Alligevel hænder det, at der opstår

er affaldsforbrænding, en solfanger,

Til daglig er det de færreste af os, der

tæring, fordi plastmembranen bliver

naturgas eller et atomkraftværk, der

går og tænker på fjernvarme og den

beskadiget. Så kommer der vand ind og

producerer varmen.

gigantiske infrastruktur, der er rygraden

fugten vil over tid ødelægge røret.

i vores varmeforsyning.

For at undgå korrosionsskader er

- Det handler alene om at transportere

fjernvarmenettet i dag forsynet

varmt vand fra A til B og tilbage igen i et

Rørene ligger dybt nede i jorden, og vi

med lækageovervågning. Det er et

lukket kredsløb på en sikker måde.

lægger kun mærke til dem, når Jan

system baseret på metaltråde inde i

Jan Olsen understreger flere gange,

Olsen og Norfors graver for at lægge

isoleringsskummet. Trådene har ingen

at det netop er fleksibiliteten i

nye rør ned eller renovere de gamle rør,

funktion i sig selv, men hvis der trænger

forhold til valg af brændsel, der er

der er tærede.

fugt ind i isoleringen, virker de to tråde

fjernvarmenettets helt store fordele.

som et galvanisk element.

- Når et metalrør ligger nede i jorden,

- Både nu og i fremtiden er det den

ruster det. Ikke indefra, fordi vi har

- Ved at måle lækstrømmen, kan vi

absolutte fordel, at vi stort set kan

af-iltet det vand, vi sender rundt, men

ret præcist sige, hvor der er risiko for

brug alt, hvad vi kan finde på af

udefra, siger Jan Olsen

gennemtæring. Det tager heldigvis

produktionsformer i forhold til at

mange år, så vi farer ikke ud og graver,

varme vand op og hælde det ind i

I dag er det især gravearbejde, der ind i

men tager det med i vores planlægning,

fjernvarmerørene.

mellem beskadiger et fjernvarmerør.

og ordner problemet ved lejlighed.

Selv om det er meget effektivt,

- De første rør, der blev lagt ned, var

Størrelsen er vigtig

at udnytte energien fra

stålrør. De blev lagt i leca-nødder for at

Norfors producerer både el og varme

affaldsforbrænding, er Jan Olsen ikke i

isolere. Senere lagde man rørene i en

på anlægget i Hørsholm. Det er som

tvivl om, at det kan betale sig at skrue

betonkanal, som man fyldte op med en

udgangspunkt en fordel, fordi man kan

lidt mere op for varmen i ovnen på

blanding af leca-nødder, kork og tjære.

udnytte energien maksimalt. Desværre

Norfors.

Den kombination kaldte man sovs og

svinger prisen på el så meget, at det

kartofler, forklarer Jan Olsen

ind i mellem ikke kan betale sig at

- Når vi skruer så meget op, at vi får

producere el og sælge det.

vanddamp, kan vi sende dampen

- Det var fint som isolering, men

gennem en dampturbine og få strøm

eftersom rørene bliver varme over

- I de perioder, er det en kæmpe

ud af det. Den afkølede damp er stadig

tid endte al isoleringsmassen nede i

fordel for os, at vi efterhånden har

så varm, at den giver god mening i

dalene, mens rørene stod tilbage uden

så udbygget et fjernvarmenet, at vi

fjernvarmeforsyningen.

isolation på bakketoppene.

altid kan vælge, at bruge energien til

De dage hvor elpriserne er helt i bund,

Det problem har man ikke i dag.

slukker man for dampturbinerne

Nutidens fjernvarmerør er stadig

og sender al energien ud i

stålrør, men der ligger et tæt lag

- Fordi Norfors har et stort

fjernvarmenettet.

skum som isolering omkring rørene og

fjernvarmenet at sende det ud i, slipper

yderste er skum og transmissionsrøret

vi for at sende overskudsvarme og

beskyttet af en kraftig plastmembran.

dermed energi op til fuglene.

opvarmning, fortæller Jan Olsen.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

Jan Olsen forklarer, at et stort fjernvarmenet kan aftage

Norfors’ fjernvarmenet er gennem, alle årene udvidet

varmen fra flere grundlastenheder, som er de anlæg, der

løbende. Det er sket både almindelig udbygning af

kører døgnet rundt hele året.

nettet som følge af efterspørgsel på fjernvarme, og som sammenkoblinger med mindre net i Nordsjælland.

- Når man kan det i et system som vores, udnytter vi kapitalapparatet optimalt. Har man derimod et lille

- I dag hænger vi ledningsmæssigt sammen fra Hornbæk over

forsyningsnet, som kun kan tage varmen om vinteren og

Helsingør ned til Birkerød og Lyngby. Det betyder, at vi har et

en lille smule om sommer, er man nødt til at lukke ned for

meget stort marked, som kan aftage varmen, siger Jan Olsen.

anlægget, og så står investeringen og trækker renter uden at producere.

Danskerne er vilde med fjernvarme Omkring to ud af tre danske husstande har fjernvarme. Fjernvarme er ikke et brændsel, men en effektiv og miljøskånsom måde at distribuere varme til danske hjem. I dag er mere end halvdelen af al den varme, der distribueres i det danske fjernvarmenet CO2-neutral. Ifølge Energistyrelsen kom fjernvarmens energi i 2012 fra følgende kilder:

47,8%

28,5%

20%

2,2%

1,5%

Fossile brændsler (kul, olie, naturgas)

Biobrændsel (halm, flis, træpiller)

Brændbart affald

Bioolie og biogas

Sol, geotermi og vind

Fjernvarme i Danmark er en gammel opfindelse. De første fjernvarmeledninger blev gravet ned på Frederiksberg i 1800-tallet, hvor man brugte udhulede egestammer som rør.

46/ 52

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

En god arbejdsdag De fleste er med på ideen om, at sortering og genanvendelse er rigtige. Derfor er det heller ikke så svært, at få borgere og erhvervslivet til at sortere affald i de rigtige fraktioner.

47/ 52

48/ 52 -Sorteringen skal være relevant og nem, og så skal man møde kunderne med et smil og give et nap med, når det går galt.

Det gode råd kommer fra Flemming

Arbejdsopgaver omfatter generel

der bliver sure, når vi påtaler deres

Nielsen over en kop kaffe på kontoret

planlægning af afhentning af de fyldte

sortering, siger Flemming Nielsen.

ved Norfors’ genbrugsplads på

containere, elektronikaffald og farligt

Vandtårnsvej i Kokkedal.

affald. Hertil kommer almindelig

Det er ikke sjovt, når man har tømt

oprydning på pladsen og vejledning og

traileren det forkerte sted og skal have

Vi er søgt i ly for regnen og den

servicering af brugerne, samt kontrol

det hele op igen for at køre nogle få

bidende kulde, mens Flemming

med om brugerne sorterer rigtigt.

meter til den rigtige container.

på genbrugspladsen, kollegerne og

Det har stor betydning for driften af

- Der er jo kun dem selv til at tage fat

samarbejdet med brugerne af pladsen.

genbrugspladserne, at affaldet er

med skovlen. Hvis vi har tid, giver vi en

sorteret korrekt. I dag koster det penge

hånd med og finder en løsning, så alle

Han er genbrugspladsmedarbejder og

at komme af med de fleste typer affald.

er glade.

har arbejdet på genbrugspladsen i ni år.

Også selvom de kan genanvendes. Her

I dag er det lidt surt. Det regner og

gælder det, at jo renere en fraktion er, jo

Flemming Nielsen og kollegerne har

vinden er modbydeligt koldt, selv om en

billigere er det at komme af med den.

været på flere kurser, hvor de har lært

Nielsen fortæller om hverdagen

svag marts sol ind i mellem sender et par solstrejf ned.

om god service og om, hvordan man Service og kontrol

tackler situationer, som kan ende med

Flemming Nielsen lægger vægt på,

en konflikt.

- Sådan en dag prøver vi at tage så

at der er rent og ryddeligt på

mange af de indendørs opgaver som

genbrugspladsen.

muligt. Men vi slipper ikke for at være

- Vi prøver at møde brugerne med venlighed og et smil.

ude. I dag har jeg tjansen med at rydde

- Det gør den mere indbydende og

op ude langs pladsen hegn, hvor der er

motiverer også brugerne til selv at

Flere fraktioner

en tendens til at samle sig en masse

holde orden.

Selv om antallet af fraktioner - de

papir, fortæller han.

kategorier, der sorteres i - er steget - Jeg er glad for at møde de mennesker,

med en tredjedel på de ni år, Flemming

Sammen med kolleger tilrettelægger

der kommer her. De fleste er søde og

Nielsen har været på genbrugspladsen,

Flemming Nielsen selv arbejdsdagene.

tager mod vores anvisninger på en

så går det som regel fint med

De skiftes til at tage de forskellige

venlig måde.

sorteringen.

- Vi skal både være servicerende og

- Det fungerer rigtigt godt med de

- Vi fordeler de sure og gode opgaver, så

kontrollerende. Det kan godt være

fraktioner, vi har lige nu, men vi kan godt

alle får del i det hele.

svært ind i mellem. Der jo nogle,

komme til at sortere endnu mere og

opgaver.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

blev bedre til at genanvende. Det kræver, at der er økonomi i

- Mange af håndværkerne er lokale, som kommer her fast.

det, og at brugerne af pladserne kan forstå sorteringen.

Dem har vi et forhold til, og vi har vi efterhånden fået lært dem, hvordan man sorterer byggeaffald.

Flemming Nielsen fortæller, at man undervejs har forsøgt sig med flere fraktioner, som ikke har fungeret.

- Når vi tager os tid til at forklare, hvordan vi skiller os af med tingene, så går det op for dem, hvad der er bedst for miljøet

- Det er et område, som er inde i en stor udvikling. Vi skal

og for pengepungen. Det skal blive bedre end det er i dag,

sortere mere og smartere, og derfor er vi også nødt til at

men jeg mener alt i alt, at vi er på rette vej.

afprøve forskellige muligheder. Men hvis det ikke fungerer, så har vi også været hurtige til at stoppe forsøget. Det kan være,

Der kommer også mange udenlandske håndværkere fra

fordi det har været for svært for brugerne, og affaldet er

især Østeuropa. De er generelt meget nemme at arbejde

derfor ikke sorteret godt nok til at det kan genbruges.

sammen med. Når de først har lært systemet, sorterer de byggeaffaldet inden de kommer hertil, siger Flemming

- Det er vigtigt, at det er nemt for brugerne og logisk. Når det

Nielsen.

let at forklare bagrunden for sorteringen og vejlede i, hvordan man sorterer, er de fleste også med på det, siger Flemming

Træt af asbest

Nielsen.

Den næsten to meter høje medarbejder på genbrugspladsen smiler tavst og tænker længe over spørgsmålet om, hvad der

- Der er enkelte, der er helt ligeglade, men de fleste synes,

er hans yndlingsfraktion.

det er en god ide at genanvende og tage miljøhensyn.

- Det har jeg aldrig tænkt over. Det ved jeg ikke, men jeg ville Håndværkerne er også blevet bedre

gerne af med asbesten. Den hører ikke hjemme her, men

Håndværkerne - og dem kommer der mange af hver dag - har

vi skal tage imod asbest, fordi Hr. og Fru Jensen skal have

været svære at opdrage til at sortere i de korrekte fraktioner

mulighed for at komme af med en tagplade.

og følge skrevne og uskrevne regler på pladsen.

Asbest hører til blandt farligt affald, og der kan indleveres - De er på arbejde, og det skal gå stærkt. De er blevet bedre.

op til tyve asbestplader.

Tidligere kunne man se, at når de rev et badeværelse ned, så tænkte de ikke over, at mursten og fliser skal i hver sin

- Det er ind i mellem et problem. Håndværkerne kan ikke

fraktion. Nu kan man se, at de fleste tager fliserne først og

forstå, at når det er et helt tag, skal det køres direkte til

så mursten og de andre ting. Så går aflæsningen hurtigt her,

deponiet.

fordi de har sorteret fra starten.

Norfors’ seks genbrugspladser har åbent 361 dage om året. Der kommer i løbet af året cirka 1 mio køretøjer, og der modtages mere end 72.000 ton affald.

50/ 52

Debutanter på Vandtårnsvej Jette og Inge kigger lidt skævt til traileren med resterne af Inges køkken. De har fået pakket traileren forkert, så metalaffaldet ligger nederst.

- Nu skal vi køre flere gange rundt på pladsen for at få tømt traileren. Men det er første gang vi er her, siger Jette.

De plejer at komme på genbrugspladsen i Humlebæk, men i dag, hvor de har en trailer efter bilen, har de valgt at køre til Hørsholm.

- Pladsen er meget større og med bedre plads til at komme rundt. Min mand har revet køkkenet ned hos min

Vi kommer her dagligt Jan og hans makker, Tonny, er godt kendte på genbrugspladserne i Nordsjælland. Som led i deres arbejde som gartnere hos Heselrød Gartneren skal de dagligt af med store mængder affald fra beskæring af buske, træfældning og andet haveaffald fra opgaverne hos private og institutioner.

- Det er jo fint, at vi kan komme af med det her, siger Jan om de store mængder grene og buske, makkeren Tonny er ved at smide ned i det store område til grønt affald.

I dag bliver denne type affald komposteret og ender som muldjord. I fremtiden vil en større del af det biologiske affald blive brændt i Norfors’ nye Ovnlinje 5.

- Pladsen her I Hørsholm er god. Der er fin plads til at komme rundt med traileren, men vi kunne godt tænke os, at man kunne tage bommen af, siger Jan og peger på det solide rækværk rundt om graven.

svigermor. Så kører vi på genbrugspladsen, mens han arbejder videre med at sætte det nye køkken op. Det kan vi ikke, fortæller Jette, mens hun sammen med svigermor smider flere skabssektioner i containeren til stort brændbart.

På Norfors’ hjemmeside kan man i dag finde kort over virksomhedens seks genbrugspladser, og via Google Street View kan man besøge Norfors’ genbrugspladser på nettet.

FRA VENSTRE Tonny Juul Jensen, direktør Jens Bay, administrationschef Bent Kristensen, teknisk chef Jan Olsen, underdirektør Peter Storm, plan- & miljøchef Annemette Geertinger, projektchef

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN er udgivet af I/S Norfors i anledning af virksomhedens 50 års jubilæum. Norfors er et fælleskommunalt samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner.

Norfors håndterer affaldsforbrænding på kraftvarmeværket i Hørsholm, distribuerer fjernvarme og driver genbrugspladser.

REDAKTION Tonny Juul jensen, Jan, Olsen og Peter Storm, Norfors i samarbejde med Kim Pajor og Anders Hochheim, PAJOR Reklamebureau DESIGN PAJOR Reklamebureau FOTO Norfors arkivfoto og PAJOR Reklamebureau UDGIVELSESDATO 30. maj 2015 I/S NORFORS Savsvinget 2 2970 Hørsholm